Karen Jönsson bog

KARE N JØN SSO N

FOREGANGSKVINDE I EN BRYDNINGSTID

17.01.1909 – 02.12.1942 Hvor

..

er Lykk r . en o d f så l u n e f u l

1

Karen Jønsson skrev i 1939 sin Stauning March, her foreviget i en samtidig tegning i Berlingske Tidende.

Musikforlaget Wilhelm Hansen udgav kompositionen som nodeblad for en sangstemme og klaver. Så kunne man underholde sig med den hjemme i stuerne. Privateje.

© Kulturcentret ASSISTENS Udgivet december 2012 Redaktion: Caspar Andreas Jørgensen og Gitte Lunding Layout og grafisk tilrettelæggelse: Kristin Wiborg Tryk: PE Offset A/S Oplag: 1000 eksemplarer ISBN. 978-87-90031-13-8

Anvendt litteratur:

Hansen, J.: Discografi med alfabetisk titelregister 1935 – 39, (27/4 1984)

Kulturcentret ASSISTENS: Jønsson-arkivet, diverse avisartikler, radio- og ugeblade 1935–48.

Nationalmuseets audiovisuelle samlinger, diverse materiale Nørdam, B: Karen Jønsson – Hvorfor er lykken så lunefuld? Print on demand/ Underskoven 2009.

Såfremt Kulturcentret ASSISTENS med illustrationer eller citater har krænket ophavsretten, er det sket

ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelse i forvejen.

Kulturcentret ASSISTENS Videns Pædagogisk Aktivitets Center Kapelvej 4 2200 København N www.assistens.dk

KARE N JØNSSO N – FO REGAN GSKVI N DE I E N BRYD N I N GSTI D M

ed projektet „Karen Jønsson – foregangskvinde i en brydningstid“ sætter vi fokus på en mønsterbryder og foregangskvinde fra mellemkrigstiden, Staunings Danmark. I anledning af 70året for hendes død giver vi sangerinden nyt liv med koncert, katalog og udstilling.

På vej mod stjernerne i1930 ernes underholdningsbranche som sang- og tekstskriver, film- og revyskuespillerinde, komponist og selvstændig erhvervsdrivende, døde Karen Jønsson bare 33 år gammel.

Hendes liv var i flere perioder knyttet til Nørrebro. Hun blev født her, og hun boede i sin barndom på P.D. Løvs Allé og på Jagtvej. Hun blev begravet fra kapellet på Assistens Kirkegård og er gravsat på kirkegården ganske tæt ved sit fødehjem.

Tak til Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond for økonomisk støtte, og tak til Karen Jønssons niece Therese Licht Nielsen for billeder og arkivmateriale.

Forsideill.: Karen Jønsson i „Lidt af Hvert“ på Riddersalen. Fra en artikel i Vore Damer, 1935. Privateje.

Bagsideill.: Privateje.

3

KARE N S O PVÆKST PÅ NØRREBRO K

aren Sylvia Therese Jønsson blev født den 17. januar 1909 på Nørrebro. Familien boede på P.D. Løvs Allé nr. 5 – i forhuset stuen t.v. I folketællingen fra 1911 er farens erhverv opgivet som vognmand/automobil. Altså chauffør og „garagemester”. Karen begyndte sin skolegang på Stevnsgades Skole i 1916. Forældrene blev skilt og Karen flyttede med mor og søster rundt om hjørnet til morforældrene. De boede på Jagtvej 119, 3.sal t.v.

Det var svært at få en hverdag til at hænge sammen som eneforsørger med en chokoladebutik. Butikken lå Jagtvej 121. Som 9-årig begyndte Karen at tage klaverlektioner. Hun ville gerne søge ind på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Efter endt skolegang arbejdede hun som barnepige, i forretning og i frisørsalon. Hun spillede i denne periode også klaver til private selskaber.

4

T.v.: Sporvognen passerer Nørrebros Runddel i krydset mellem Jagtvej og Nørrebrogade, 1920’erne.

Det Kongelige Bibliotek.

T.h.: En solrig oktoberhimmel over Karens karré på Jagtvej 119.

Kulturcentret ASSISTENS.

Øv.: Børnene fra Jagtvej 119 legede sammen i baggårdene på Nørrebro blandt skraldeskure og retirader.

Her stillet op til fotografering i stiveste puds. Karen er nr.

4. fra højre. Privateje.

N.: Børnene fra Jagtvej foreviget i Karens egen stregtegning, „Tegnet af Karen Pedersen“. Privateje.

5

KARE N JØN SSO N S KARRIE RE – OG MÆN D A

llerede som 12-årig indsendte Jønsson en komposition „Over Prærien“ til musikforlaget Wilhelm Hansen.

Hun studerede 6 år hos cellist, komponist Otto Olsen og hos pianisten Elof Nielsen. Hendes oprindelige idé med Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ændrede sig, da hun blev præget af jazzen og ønskede populære melodier til øvestykker. En samtale med Kai Normann Andersen førte til hendes debut som pianist i revyen „5 damer og 6 herrer“ på Betty Nansen Teatret i 1930. Siden som harmonikaspillende sømand i „Styrmand Karlsens Flammer“ på Nørrebros Teater, hvor hun kom til at spille revy flere gange. På dette tidspunkt blev hendes første egentlige hit „Lille Pige vil du jazze med mig“ indspillet på grammofonplade. Hun havde tidligere udgivet en plade med Victor Cornelius. I årene 1933 - 34 turnerede Karen Jønsson i provinsen. Siden fik hun engagement i Riddersalen i den antinazistiske revy „Maa Vi være her?“ For denne præstation fik hun B.T.’s „Gyldne Spore”. Sit helt store gennembrud fik Jønsson i Hornbæk Revyen i 1936, hvor hun spillede sammen med Victor Borge, endnu kendt under navnet Børge Rosenbaum.

I sit første ægteskab med farmaceut Erik Jønsson, kunne hun ikke indordne sig datidens normer. På det tidspunkt, hvor hun debuterede og så småt fik gang i karrieren, dannede hun en kort overgang par med stepdanseren og sangeren Finn Olsen. Det andet ægteskab med elektronikinstallatør og motorsportsmand Svend Edelsteen endte også med skilsmisse. Parret boede i Vægtergården, og årene var præget af Jønssons kometagtige karriere, samt et forsøg på gen-

6

nembrud i London. Jønsson var nu et kendt ansigt i København og kunne ses i gaderne i sin åbne Chrysler. Herefter blev hun kontaktet af filminstruktør Alice O´Fredericks, både som skuespiller og komponist. Det var til filmen „En fuldendt Gentleman”, at hun skrev melodien til „Hvorfor er Lykken så lunefuld”. I 1937 fik hun en rolle i Liva Weel filmen „Frk. Møllers Jubilæum”, hvortil hun skrev flere melodier, der blev fremført af Kai Ewans og hans orkester.

Karen Sylvia Therese Jønsson.

Davidsen Foto.

Det Kongelige Bibliotek.

7

Efter separationen fra Svend i 1938 blev hun sammen med restauratør Oluf Kamp-Larsen ejer af pianobaren „Hos Karen Jønsson“ i Brolæggerstræde i København. Samarbejdet endte med en sag i byretten, store gældsposter og en beslutning om at tage imod et engagement på den mondæne restaurant „Blanch s“ i Stockholm i december 1939. I 1940 blev hun gift igen med den svenske ingeniør Björn Lannge. Det skaffede hende opholdstilladelse i Sverige, nu hvor 2. Verdenskrig var brudt ud. Ægteskabet blev kortvarigt og hun mødte den store romance i Göran Dieden. Han blev hendes sidste kærlighed. Skønt hun fik stor succes i landsdækkende svensk radio, fik hun på trods af anbefalinger ingen filmroller. En stort anlagt turné til Finland med togrejser op og ned langs den finsk-sovjetiske grænse midt under 2. verdenskrig, havde mærkeligt nok ingen forestillinger. December 1942 fik hun indrejsevisum til Danmark i forbindelse med et engagement på „National Scala“ i København. Hun dukkede aldrig op.

I et brev sendt den 24. november til Karens mor fortæller hun, at hun glæder sig til at komme tilbage til København.

Den 30. november sendte Göran Dieden et telegram til Karens mor. Karen var syg og rejsen var udsat. Dagen efter kom endnu et telegram. Karens tilstand var alvorlig. Endelig kom det tredje telegram med meddelelsen om, at Karen var død den 2. december kl. 16.50. Dødsårsagen var ifølge Sygehusjournalen at Karen Jønsson d. 29. november havde indtaget en større mængde sovepiller. Hun blev fundet bevidstløs og indlagt på sygehuset. Hun kom ikke til bevidsthed.

8

Karen som harmonikaspiller i en optræden på kabaretteatret „Alléteatret Nr. 13“ på Allégade, 1932. Privateje.

I 1929 fik Karen Pedersen sit nye efternavn i giftermålet med farmaceuten Erik Jønsson.

Privateje.

Karen Jønsson på toppen af sin karriere spiller på sit store koncertflygel hjemme i privaten, 1937. Privateje.

9

Øv. tv.: Efter skilsmissen fra Erik blev Karen forlovet med stepdanseren og crooneren Finn Olsen. De optrådte sammen på Nørrebros Teater, Nimb, Schnack-Bar og St. Thomas i København 1932-33. Privateje. Øv. th.: I maj måned 1936 giftede Karen Jønsson sig for 2. gang med elektronikinstallatør og motorsportsmand Svend Edelsteen, som også blev hendes forretningsfører. Privateje.

N.: Karens portræt pryder Ugebladet i november 1938.

Privateje.

Overfor: Opslag fra Ugebladets portrætartikel, 1938. Privateje.

10

11

Øv. tv.: I 1933 optrådte Karen Jønsson i revyen „A/S Magasin Nørrebro“ på Nørrebros Teater.

Privateje. Øv. th.: Foto af Karen Jønsson med filminstruktøren Alice O´Fredericks, taget i forbindelse med ASA filmen "Alarm", 1938. Privateje.

N.: Karen Jønsson med skuespilleren Lau Lauritzen, 1937.

Privateje.

12

Karen Jønsson spillede i 1937- 38 med i 4 ASA film, hvortil hun skrev en del egne kompositioner. Igennem tiderne er Karen Jønssons musik blevet benyttet i tv-serier som „Matador“, „Edderkoppen“ og „Krøniken“, og flere danske musikere som Lars H.U.G., Sinne Eeg, Birthe Kjær og Svend Asmussen har benyttet sig af hendes værker. Karen Jønsson efterlod sig også mere seriøse kompositioner som aldrig er blevet indspillet eller opført, bl.a. 3 unavngivne kompositioner og en klaverkoncert.

Filmplakat med Karen Jønsson og Osvald Helmuth, 1937 og med Karen Jønsson og Liva Weel, 1937.

Det Danske Filminstitut.

Lau Lauritzen og Karen Jønsson synger „Vi skal ud på Eventyr i Sneen“ i filmen „Frk. Møllers Jubilæum“, 1937. Privateje.

13

Øv.: Efter bruddet med Finn Olsen fandt Karen sig en ny professionel makker, Jørgen Olving,

med hvem hun i 1934 tog på turné. De optrådte i Vejle, Fredericia, Esbjerg, Horsens og

Ebeltoft. Hun skrev sangen "Lille Pige vil du jazze med Mig?" til turnéen.

N.: Karen synger „I et Hjørne i en gammel Kro“. Filmfoto, 1937.

Privateje.

Overfor: I 1937 tog Karen og ægtemanden Svend Edelsteen til London. Her skrev hun kontrakt med firmaet „The Peter Maurice Music Ltd.“ på sin komposition "Rapsodi Jupiter", som under navnet „The Kangaroo“ blev spillet i britisk radio. En forventet pladeudgivelse og et nodehæfte blev ikke til noget. Privateje.

14

15

I 1938 gik Karen Jønsson selvstændig med sin egen pianobar „Hos Karen Jønsson“ i Brolæggerstræde i København. Det var i et samarbejde med restauratøren Oluf KampLarsen. Samarbejdet endte i 1939 med store gældsposter og en retssag. Privateje.

16

Øv.: I 1940 giftede Karen sig for 3. gang med ingeniøren Bjørn Lannge. Ægteskabet sikrede hende svensk arbejds- og opholdstilladelse her ved begyndelsen af 2. Verdenskrig.

Privateje.

N.: Karen nåede i sit korte liv at blive gift 3 gange og havde indtil flere brudte forlovelser bag sig. Det var ikke let for hende at forene karrieren og sit musikalske talent med tidens traditionelle opfattelse af ægteskabet.

Filmfoto, 1937. Privateje.

17

Øv. tv.: Karen Jønsson hilser på personificeringen af landeplagehittet „Tante Rikke“, her med Knud Lynges orkester i Valencia i København, 1938. Privateje. Øv. th.: Telegrammet afsendt fra Göran Dieden til Karens mor d. 2. december 1942.

Karen Jønsson var „gott bort“.

Privateje.

N.: Portrætfoto af Karens sidste kærlighed, søofficeren Göran Dieden. De mødte hinanden i december 1941, hvor hun optrådte på Blanch´s. Sammen gik de i biografen og så „Borte med Blæsten“. De blev forlovet i april 1942. Privateje.

18

19

KARE N JØN SSO N S BEG RAVE LSE

1942

I

datidens aviser kunne man læse: „Den unge Pianistinde Karen Jønsson blev begravet fra Kapellet på Assistens Kirkegård. Der var mødt så mange Mennesker op, at Kapellet ikke kunne rumme dem alle, og en Del måtte blive stående udenfor i den silende December-regn. Ligesom Følget var stort, var Kransene talrige, små Buketter og store Kranse fra Venner og Beundrere, lå tæt om Kisten, der var smukt pyntet med Nelliker og Grønt. Efter at man havde afsunget „Lær mig, o Skov at visne glad”, talte Pastor E. Würtzen fra Skt. Stefans Kirken.

Han betegnede Karen Jønsson som det hjertens-

20

gode og stræbsomme lille sandhedssøgende Menneske, der havde sat sig sine Mål, og som kæmpede tappert for at nå dem. Han skildrede hende som den gode Datter, der holdt meget af sit Hjem, og som netop havde glædet sig meget til at komme hjem og holde Jul med sin Familie. Efter at man havde sunget „Lyksalig, lyksalig“, spillede cellisten Chr. Lyppert Schuberts „Ave Maria”, og mens man sang „Den er slet ikke af Gud forladt”, blev den blomstersmykkede brune Kiste båret ud af Kapellet til Graven”. Hendes gravsten blev udformet af en lokal stenhugger, og er én af de mere markante gravsten på den historiske kirkegård.

Karen Jønssons gravsten på Assistens Kirkegård er meget speciel. Det opretstående flygel med tangenter er udført af en lokal stenhugger fra E. Nielsens Stenhuggeri.

Karens niece, en datter af hendes søster, kan huske, at hun som barn var med på kirkegården for at male tangenterne op med hvid og sort farve. De er nemlig udført i træ.

Kulturcentret ASSISTENS.

21

„Femøres Valsen“ blev udgivet som nodehæfte på Alfred Thornings Musikforlag i 1934, og var beregnet på både det danske og det svenske marked. Den havde dansk tekst af Carl Viggo Meincke og blev oversat til svensk af Per Silja.

22

Karen Jønsson sang og spillede „Tante Rikke“ i Statsradiofonien i oktober 1937. Hun indspillede den på plade få dage senere, og Wilhelm Hansen udgav den som nodehæfte med forside af Storm P. På Valencia blev „Tante Rikke“ opført som show i et arrangement af Knud Lynges orkester.

23

De fleste kan nynne med på melodien „Hvorfor er Lykken så lunefuld?“. Men hvem skrev melodien?

Den 3. december 2012 er det 70 år siden at Karen Jønsson, mikrofonsangerinde, komponist, filmskuespiller og mønsterbryder døde som 33årig i Stockholm midt under 2. Verdenskrig. I Karen Jønssons person finder vi et sympatisk eksempel på en kvinde som turde, kunne og ville.

Opvækst på Nørrebro. Ungdom med drømme om pianistuddannelse, konservatorium, mand og børn. Tidligt ægteskab og flere skilsmisser.

Hendes karriere tog fart i midten af 1930’erne.

Hun optrådte med egne sange i revy og film – og i sit eget etablissement. Hun komponerede også symfoniske værker, der aldrig er blevet opført. En jazzet version af Statsradiofoniens pausesignal „Drømte mig en drøm”. En Stauning March udgivet som nodeblad på Wilhelm Hansens musikforlag i 1939. I folkemunde var hun „Danmarks darling”, blandt kolleger og anmeldere blev hun udskældt.

Privatlivet var præget af op- og nedture, karrieren var uforenelig med tidens krav om den hjemmegående hustru. Som komponist søgte hun lykken herhjemme og i udlandet. Hun døde tragisk ung, og blev begravet fra Kapellet på Assistens Kirkegård – nu Kulturcentret ASSISTENS. Tilbage står hendes kompositioner. Hvis man aldrig har hørt navnet Karen Jønsson, kan man måske alligevel nynne med på hendes kendteste sang: „Hvorfor er lykken så lunefuld?”.

Kulturcentret ASSISTENS Videns Pædagogisk Aktivitets Center Kapelvej 4 2200 København N www.assistens.dk