LandboNord oktober 2023

Mit LandboNord

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE | FORENINGSBLAD FOR LANDBONORD

ESG: Nye krav giver nye muligheder

• Hvem fortjener energigevinsten af din jord?

• Sådan sikrer du den optimale pris på indkøbt foder

• Mød LandboNords nye næstformænd

Mit LandboNord udgives af:

LandboNord

Erhvervsparken 1

9700 Brønderslev

9624 2424

mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg:

Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør)

Peter Küster Nielsen, redaktør

Inge G. Jensen, chefsekretær

Amalie Seidler Kristiansen

Ann Christine Borup Hansen

Alireza Amini

Fotos:

LandboNord, Colourbox, m.fl.

Grafisk produktion: Novagraf

Annoncespørgsmål rettes til:

Inge G. Jensen

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 4. december 2023

Stor efterspørgsel på jord

SIDE 5

InterCount:

Fremtidens økonomisystem

SIDE 10

Trivselsmålinger giver en styrket arbejdsplads

SIDE 16

Sikring af dine børnebørn

anno 2023

SIDE 21

I LandboNords Kreds 2 ændrer kommunen vandløbets profil

SIDE 24

FORSIDEN:

Igen i år var LandboNords forsøgsmejetærsker i marken for at høste værdifulde resultater til landsforsøgene.

Se muligheder i den grønne omstilling, og træk på den nyeste viden i LandboNord

Dyrk mulighederne, sådan lyder overskriften for landbrugsog fødevareerhvervets klimaplan frem mod 2030. Her er målet at producere så klimaeffektivt som muligt ved hjælp af optimering, alternative løsninger og ikke mindst ny teknologi. Ingen påstår, at det er en nem opgave at nå målene, men det er vigtigt at slå fast, at mange landbrugsvirksomheder allerede er godt i gang med at reducere klimaaftrykket, uden de måske er helt bevidste om det.

EU har netop skærpet kravene om ESG-dokumentation i værdikæder, hvilket betyder, at alle produktionsvirksomheder, der leverer til virksomheder i EU, nu er kommet i fokus. Eksperter inden for feltet forudsiger, at de skærpede krav til dokumentation vil få en stor effekt på den måde, vi producerer på i fremtiden.

Måske du allerede er godt i gang med at arbejde med ESG, det kan også være, du er ved at starte processen, eller måske du stadig afventer. Uanset hvor du er, så skal du vide, at vi her i LandboNord har et hold af eksperter, som kan hjælpe dig. Dels med at kortlægge dine indsatser, men også hvordan din virksomhed kan producere i fremtiden og tjene penge på en bæredygtig forretningsstrategi. Vi har styr på virkemidlerne.

Global kogning

Baggrunden for de nye tiltag er alvorlig nok. Vi har lige oplevet en sommer med rekord varme og rekord nedbør. FN’s generalsekretær, António Guterres, har konstateret, at vi ikke længere lever i en tid med global opvarmning, men at vi lever med global kogning. Landbruget bliver gang på gang fremhævet som en af de sektorer, der skal reducere klimaaftrykket fordi størstedelen af værdikædens klimapåvirkning sker ude hos landmanden. I skrivende stund afventer vi fortsat hvordan en CO2-afgift kommer til at se ud, og ikke mindst, hvordan den kommer til at påvirke erhvervet.

Vi følger udviklingen tæt og opdaterer løbende vores rådgivning, så den omfatter den nyeste viden på området til, hvordan din virksomhed kan arbejde aktivt med ESG, reducere klimaaftrykket og blive belønnet for det. Det ser

vi blandt andet hos Arlas mælkeproducenter, som har taget det nye pointbaserede bæredygtighedstillæg i brug. Indberetningerne er kommet godt fra start og har overrasket positivt.

Start i dag

Arlas forventning var, at bedrifterne i gennemsnit ville få en score på 39 point ud af 80 mulige. Resultatet blev et gennemsnit på 48! Resultatet bruger Arla i kommunikationen med forbrugerne, så de kan levere et transparent produkt, som forbrugeren kan have tillid til bliver produceret under ordnede forhold hvad angår klima, miljø, mennesker og dyr.

Men det stopper ikke her. Flere samarbejdspartnere omkring landbruget er også blevet pålagt at kortlægge i hvilken grad deres engagement i landbruget påvirker klimaet. Det kan for eksempel være pengeinstituttet, der skal redegøre for, hvor meget deres udlån påvirker klimaet. Måske du allerede har fået en henvendelse fra en af dine samarbejdspartnere, eller også får du det sandsynligvis i den nærmeste fremtid.

Derfor er min opfordring at starte i dag. Udnyt at du kan henvende dig til os LandboNord og få den rådgivning, du har brug for at komme godt i gang. En rådgivning der populært sagt sikrer, at du med ro i sindet kan tage telefonen næste gang forbrugeren ringer og spørger ind til din produktion.

I denne udgave af Mit LandboNord har vi samlet en række artikler, hvor du kan finde inspiration til at investere i din virksomhed. Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplysninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgsmål eller er blevet inspireret til at høre mere.

Med venlig hilsen

Uffe Bertelsen

Adm. direktør LandboNord

Vi kender vores jord bedst

Af Torben Farum, formand LandboNord

Høsten

En våd og udfordrende høst er ovre. En ikke kun besværlig høst, men også en gennemsnitlig lille høst grundet det tørre forår. Det er klart, at foderbeholdningerne kan være pressede og siloerne måske går tomme tidligere i år end sædvanligt. Vi er som landmænd helt klar over, at vejret er en afgørende faktor for vores erhverv. Der hvor det går galt er, når vores politikere i Danmark og EU begynder at blande sig i driften af vores erhverv. Et krav om tvunget sædskifte og flere afgrøder udfordrer de danske landmænd. Det er os landmænd som kender vores jord, vi ved, hvilken afgrøde som yder optimalt på netop vores jordtype og lokalitet. Det giver ingen mening, at der er krav om sædskifte på jorde, hvor rug er den eneste reelle afgrøde, som kan give et sikkert udbytte, ligeledes at der på den stærke jord kan være arealer, hvor hvede efter hvede er en god og sikker løsning.

Derudover har vi igen i år udfordringer med at få fjernet halm og afgrøder, så vi kan få sået vores efterafgrøder. Vi har utallige gange gjort opmærksom på udfordringen, som er speciel på vores breddegrader, hvor vi typisk høster 2-3 uger senere, end man gør på sydhavsøerne. Alligevel er vi omfattet af nøjagtig de samme regler. I år har også Sjælland været udfordret, så vi må snart håbe, at nogen gør noget ved det.

Åbent Landbrug

Igen i år har nogle af vores nordjyske kollegaer åbnet deres stalddøre til 3. søndag i september.

I år har det igen været en stor succes med mange besøgende, som får et lille indblik i vores produktioner og forhåbentligt et mere nuanceret billede af dansk landbrug. Alt for mange har en forudindtaget holdning til mange ting, og man kan nærmest tænke, at jo mindre viden desto klarere holdninger. Alle de familier som besøger vores landbrug, går hjem med viden om dansk landbrug, og den håber jeg de vil sætte i spil, når landbrug og fødevareproduktionen skal diskuteres på de danske arbejdspladser og i de danske hjem.

Vi har i år også gennemført to velbesøgte dyrskuer i Fjerritslev og Hjørring. Dyrskuerne er sammen med Åbent

Landbrug en del af vores samfundskontakt. Tak til alle jer som åbner jeres landbrug, eller hjælper og deltager disse dage, for det er en vigtig opgave.

Klimapartnerskaber

LandboNord har igennem den seneste tid arbejdet med klimapartnerskaber med vores nordjyske kommuner. Klimapartnerskaberne går ud på at få opsamlet de klimatiltag, som vi landmænd gennemfører og få dem talt med i kommunernes klimaregnskab. I øjeblikket har kommunerne mest fokus på udtagning af lavbundsjorde samt på udvikling af biogas og vedvarende elproduktion. Mange af de lavbundsarealer, som på papiret skal vådlægges, har dog enten ikke har det høje humusindhold, eller kan rent fysisk slet ikke oversvømmes grundet arronderingen. Den store udfordring ligger blandt andet i at få disse arealer afregistreret, således de ikke længere indgår i planen. Derudover har klimapartnerskaberne slet ikke fokus på de ”små skridt”, vi landmænd tager hver eneste dag. Her tænker jeg på vores effektivitetsstigninger som gør, at vi hver eneste dag bliver en lille smule mere bæredygtige. I dag kan vi fra undfangelse til slagt producere to slagtegrise på det samme foder, som vi brugte på at lave én gris i 1980. Vi skal videre ad den vej, og vores adgang til at bruge data bliver en styrke i de kommende år, og her har de danske landmand et stort forspring i forhold til landmænd i resten af verden.

Vandløb

I vores nordjyske kommuner forvaltes vores vandløb vidt forskelligt. Hvis man læser vandløbsloven omhandler §1 evnen til at fjerne vand, og det er det vigtigste formål for vores vandløb. Det virker dog som om, at nogle af vores kommuner læser vandløbsloven bagfra og sætter natur og biodiversitet over evnen til at fjerne vand. I nogle vandløb står vandet nærmest stille, det bliver iltfattigt og dødt, og fisk og liv forsvinder. Når vandstanden står for højt, gennemvædes brinkerne, og ved kraftige regnskyl skrider de med vandet ud i vandløbet, hvilket både tilfører uønskede næringsstoffer til vandløbet, men også materiale som aflejres på bunden og gør vandløbet endnu mindre vandførende. Omkring disse vandløb er det vanskeligt at drive landbrug, og høj vandstand ødelægger husejeres værdier. I Frederikshavn Kommune er man gået en anden vej, og er i gang med at få skabt nogle åbne vandførende vandløb med liv og bevægelse til glæde for lodsejere, ja selv lystfiskerne er positivt stemt, da fiskene nu er vendt tilbage til vandløbene.

Stor efterspørgsel på jord

Rekordomsætning: Det seneste års tid har LandboGruppen Nord oplevet et meget travlt år, når det gælder ejendomshandler. I øjeblikket er der mange aktører på markedet, som er interesserede i at købe. Derfor lyder opfordringen da også til mulige sælgere om at slå til nu, hvis man vil gøre en god handel.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Der er ingen grund til at vente. Så konkret er udmeldingen fra LandboGruppen Nord, som oplever en stor efterspørgsel efter jord i det nordjyske. Hans W. Henriksen vurderer, at jordpriserne er steget omkring 30% i bestemte områder i løbet af det seneste år.

- Jeg har aldrig oplevet så stor en efterspørgsel, som vi gør lige i øjeblikket. Efterspørgslen på jord kommer fra landbrug som vil udvide, investorer som vil etablere grøn energi, vådmarksprojekter, eller virksomheder der opkøber arealer, hvor de kan plante skov, som indgår i deres klimaregnskab. Uanset hvor din jord ligger, vil der være muligheder for at finde interesserede købere, siger direktør og ejendomsmægler i LandboGruppen Nord, Hans W. Henriksen.

Mange bliver positivt overrasket

Selvom interessen for jord er stor, så sælger jorden ikke sig selv. Det handler i høj grad om at kende den aktuelle markedspris, og her bliver mange sælgere positivt overrasket, når de har solgt deres jord via en mægler fra LandboGruppen Nord.

- En stor del af vores arbejde er at sætte os ind i, hvad der sker i området. Det gør vi blandt andet ved at være opdateret

på om der er en øget interesse for at bruge jorden til energiprojekter, udvidelser eller noget helt tredje. Vores knowhow har den seneste tid betydet, at vi har været med i flere handler, hvor jord er blevet solgt til flere millioner over det, som sælger i første omgang, havde forventet af få ved et salg, siger ejendomsmægler Ruben Dietz.

Selvom markedet oplever stigende renter, så kan det endnu ikke ses på efterspørgslen. Om den tendens holder, er usikkert, og opfordringen er da også at kontakte LandboGruppen Nord, hvis man går med salgstanker.

- Man er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende dialog om et eventuelt salg. Vi har i øjeblikket mange interesserede købere, og det kan være, vi kan hjælpe med et hurtigt salg og give dig et indtryk af jordens reelle pris i øjeblikket, siger Hans W. Henriksen.

Hans W. Henriksen (tv.) og Ruben Dietz fra LandboGruppen Nord fortæller, at sælger ofte bliver positivt overrasket over hvor meget deres jord er blevet værd.

Nye krav giver nye muligheder

Din landbrugsvirksomhed er en central del af værdikæden, og det betyder, at den nu er rykket op i en liga, hvor ESGrapportering på sigt bliver et krav.

Af ESG-koordinator i LandboNord, Helle Pasgaard.

Derfor er det tid til at vurdere, hvordan du kan tjene penge på den grønne omstilling i stedet for at tabe på den.

Med nyheden om, at EU nu har vedtaget kravene til bæredygtighedsrapportering, de såkaldte ESRS-standarder, så kommer det også til at få betydning for dig som landmand. ESRS står for European Sustainability Reporting Standards.

Selv om landbrugserhvervet fra start ikke bliver pålagt et decideret lovkrav om rapportering, så er det sikkert og vist, at det bliver de virksomheder, du samarbejder med. Det bliver en udfordring for dig, hvis du ikke allerede nu – eller i meget nær fremtid - begynder at arbejde med rapportering af dine bæredygtige indsatser.

En tsunami af krav på vej

Allerede fra 1. januar 2024 pålægger ESRS-standarderne børsnoterede virksomheder med +500 ansatte at rapportere en række oplysninger om deres værdikæder, når de udarbejder deres lovpligtige ESG-rapportering. Fra og med 2025 udvides ordningen til også at omfatte både børsnoterede og ikke-børsnoterede virksomheder med +250 ansatte. I 2026 gælder kravet ligeledes for børsnoterede virksomheder med under 250 ansatte.

De nye lovkrav vil derfor indirekte ramme din virksomhed, selv om du ikke direkte er omfattet af lovgivningen, fordi de store virksomheder som Arla og Danish Crown får behov for at indhente oplysninger fra deres kunder og leverandører på tværs af værdikæden.

Vi hjælper dig – så du undgår at blive efterladt på perronen Ingen virksomheder – uanset erhverv – bliver fri for at investere både tid og penge i den grønne og bæredygtige omstilling.

Landbruget er allerede godt i gang, og lige nu er der politisk flertal både nationalt og i EU for at speede processen op med mere lovgivning og flere afgifter. Heldigvis er der også politisk vilje til at støtte grønne initiativer med tilskud, så det i sidste ende vil være attraktivt for den enkelte landmand at investere i denne krævede omstilling.

Det bedste resultat opnår du, hvis du skaber dig et overblik, lægger en plan og arbejder struktureret med dine bæredygtige indsatser indenfor både klima/miljø, socialt ansvar og bæredygtig virksomhedsledelse. På den måde får du undersøgt hvilke initiativer, der giver den største gevinst i forhold til indsatsen. Vi har allerede hjulpet flere af vores kunder i gang med processen – og vi hjælper også gerne dig.

Landbrug & Fødevarers klimaplan konkluderer, at dansk landbrug skal reducere erhvervets klimabelastning med 55-65 % i forhold til 1990 for at kunne leve op til regeringens fastlagte mål for 2030. Rapporten konkluderer også, at det godt kan lade sig gøre – men det kræver en indsats, og det kræver en plan.

LandboNords virkemiddelkatalog:

En investering i din virksomheds fremtid

› Grisestalden: Tiltag som øget effektivitet, lavere foderforbrug, gyllekøling og luftrensning kan minimere ressourceforbruget og samtidig bevare produktiviteten.

› Marken: Her kigger vi blandt andet på udtagning af kulstofrige jorde, præcisionslandbrug, nitrifikationshæmmere og pløjefri dyrkning, der alle kan hjælpe med at opnå en mere bæredygtig dyrkning.

› Miljø & Energi: Tiltag som naturtiltag, etablering af vådområder, belysningsoptimering, brugen af vedvarende energikilder og optimering af transport kan gøre en stor forskel i den samlede miljøbelastning.

Hent virkemiddelkataloget på LandboNords hjemmeside og få et indblik i hvilke områder, du kan arbejde med for at tage de næste skridt mod en mere bæredygtig og robust virksomhed.

Virkemiddelkataloget er en guide til hvilke grønne tiltag, der kan sættes i værk på den enkelte bedrift.

› Kvægstalden: Tiltag som mere hjemmeavlet protein, foderadditiver, andelen af kvælstoffikserende planter, gylleforsuring mm. kan hjælpe med at effektivisere produktionen og reducere klimaaftrykket.

KONTAKT

Merete L. Andersen

Rådgivningschef Agriculture, Chefkonsulent for Kvæg og Gris mla@landbonord.dk

Tlf. 9624 1884 / 2010 6194

Verden er i forandring, og landbruget er i centrum af den transformation. Reduktion af klimagasser er blevet et afgørende tema internationalt, og landbrugssektoren er med til at spille en nøglerolle i at nå de reduktionsmål, der er stillet op. Dansk landbrug er allerede kendt for at producere med et lavt klimaaftryk, men der er potentiale for yderligere reduktioner.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

InterCount: Fremtidens økonomisystem

I en tid, hvor teknologiske fremskridt driver forandringer inden for næsten alle aspekter af vores liv, er det ikke overraskende, at økonomiverdenen også er i fuld gang med at omfavne innovationen. Et nyt økonomisystem ved navn InterCount er lige nu i færd med at revolutionere måden, vi håndterer økonomistyring og regnskab på.

Dette system er ikke blot for de store spillere indenfor landbruget; det er for enhver virksomhed uanset erhverv og uanset størrelse, der ønsker at forenkle overblikket og forbedre deres økonomiske processer. Men det er ikke kun kunden, der står overfor en ny måde at gøre tingene på. LandboNord skal også tilpasse sig den nye AI teknologi og gøre tingene anderledes, end vi tidligere har været vant til. Kundens måde at håndtere bilag, bogføring og fakturering på går hånd i hånd med den måde, LandboNord producerer et regnskab på. Og denne transformation hen imod mere automatiserede arbejdsgange er i fuld gang.

Automatisering i centrum

InterCount skiller sig ud ved at automatisere de komplekse opgaver vedrørende håndtering, betaling og bogføring af regnskabsbilag. Det betyder, at du eller dine medarbejdere ikke længere behøver at bruge tid på manuelle opgaver, som at indtaste data, kategorisere udgifter og dobbelttjekke for fejl. InterCount kan håndtere alt dette og mere til, hvilket frigiver tid og res-

Modelfoto

sourcer til mere værdiskabende arbejde. InterCount går skridtet videre og tilbyder desuden muligheden for automatisk betaling af fakturaer fra systemet, så det ikke længere er nødvendigt at logge på netbanken og manuelt indtaste betalingerne. Med andre ord bliver mailprogrammet, hvor fakturaerne normalt lander, og netbanken hvor betalingerne indtastes, overflødiggjort, så hele processen fra modtagelse af faktura, godkendelse, bogføring og betaling alt sammen finder sted i InterCount. Dette er med til at give overblik og tryghed.

Fleksibilitet til alle

En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved InterCount er dets skalerbarhed og alsidighed. Systemet er designet til at kunne tilpasses både store og små virksomheder. Uanset om du driver en iværksættervirksomhed, er nystartet landmand eller er en etableret koncern, kan du vælge de moduler, der passer bedst til dine behov. Så om du blot har brug for et digitalt arkiv, hvor du kan opbevare dine bilag, skal bruge et salgsfaktura modul, hvor du kan lave og udsende dine egne fakturaer eller om du skal have den store pakke med automatisk bogføring og betaling, likviditetsoverblik og kontrolfunktioner, så bliver InterCount med tiden en investering, der vil vokse sammen med din virksomhed. Mange af LandboNords kunder er allerede godt i gang med InterCount, og i løbet af 2023 og 2024 skal vi have alle med på rejsen.

Overgangen til InterCount

Mens InterCount tilbyder et væld af fordele, er det vigtigt at bemærke, at skiftet til dette nye økonomisystem kan og vil kræve en smule tilvænning. Det gælder især virksomheder, der er vant til at udføre mange opgaver manuelt. Dog er de langsigtede gevinster værd at stræbe efter, og med LandboNord som rådgiver, er du samtidig sikker på at blive holdt i hånden på hele rejsen fra analog til digital.

En ny ”Best practice”

Når kunden afleverer sine bilag digitalt og bogføringen sker automatisk, ændrer det også måden, hvorpå vi som rådgivningsvirksomhed arbejder. Derfor er vi også i LandboNord i fuld gang med at tilpasse os en ny virkelighed. Hele august måned har været præget af bootcamps, hvor udvalgte regnskabsmedarbejdere har arbejdet intenst på at gennemgå og udarbejde nye arbejdsgange. Og det er sundt. Bare fordi man har arbejdet på én måde tidligere, er det ikke ensbetydende med, at det er den bedste måde at arbejde på i fremtiden. Det kræver tilvænning fra os alle at se tingene fra et nyt perspektiv, hvilket kan være svært i en travl hverdag, men det er nødvendigt, hvis vi vil med på toget og både være med til at præge udviklingen og investere tid og kræfter i vores medarbejdere.

Din succes er vores succes

For Team Digital i LandboNord er din succes i den digitale transformation vores primære mål. Vi ønsker at se din virksomhed trives i den digitale æra, og med vores ekspertise på området vil vi gøre alt for at det lykkes. Vi vil være de bedste – så når du tager springet ind i fremtidens økonomistyring med InterCount, kan du stole på, at Team Digital i LandboNord står ved din side. Klar til at hjælpe dig med at navigere i forandringerne og realisere de utallige fordele, som InterCount bringer med sig. InterCount repræsenterer en ny æra indenfor økonomistyring, hvor automatisering og fleksibilitet er nøgleelementer. Uanset om du er stor eller lille, er InterCount skræddersyet til at imødekomme dine behov og forbedre din effektivitet. Så hvorfor vente? Gør dig klar til fremtidens økonomi ved at tage skridtet og omfavne InterCount. Din virksomhed vil takke dig for det.

Hvem fortjener energigevinsten af din jord?

Af journalist Ann Christine Borup Hansen

VE-Screening: Nu har du mulighed for at screene din ejendom for energi-potentiale.

Med en VE-Screening står du stærkt, hvis du eller andre developers vil bruge din jord til vedvarende energiprojekter.

Mange landmænd er i løbet af de seneste år blevet kontaktet af developers, som er interesseret i at placere vindmøller eller solceller på ejendommen enten ved at købe eller leje jorden. Måske du selv er en af dem? Energirådgiver i LandboNord, Leif Köhne, er i hvert fald blevet kontaktet af flere landmænd, som er i tvivl om, hvad der er smartest at gøre.

- Der er rigtige gode forretningsmuligheder i energi, men det er ikke alle ude i markedet, der varetager landmandens interesser. Det er efterhånden gået op for mange, at det godt kan betale sig at finde ud af, hvor meget jorden er værd, hvis de får afdækket potentialet for energiprojekter på ejendommen. Derfor har vi udviklet en VE-Screening, hvor vi får kortlagt dine muligheder, forklarer Leif Köhne.

Screeningen blev en øjenåbner

VE-Screening er relevant for både små og store landbrug. Det kræver blot, at landmanden har en mængde jord, som han ser udnyttet til grønne energitiltag.

- Ved at få uvildig rådgivning hos os, sikrer du dig, at det er dine interesser, der bliver varetaget og gevinsten bliver din fortjeneste. Helt konkret tager vi udgangspunkt i dine ønsker om udbytte og potentiale på ejendommen. Dernæst screener vi din ejendom og tjekker nøje områder, natur og lokalplaner m.m. Til sidst bliver der udarbejdet en rapport, der kan indeholde anbefalinger indenfor sol, vind, biogas og Power2X, siger Leif Köhne.

En af de kunder som har fået en VE-Screening fortæller, at det har været noget af en øjenåbner. Af hensyn til den videre proces, optræder kunden anonymt.

- Tidligere tænkte vi, at vores muligheder for indtjening primært lå i traditionel landbrugsproduktion, men efter vi har fået en VEScreening og dermed afdækket, hvad der er muligt med energiproduktion, så har det givet os et nyt ben at stå på. Samfundet efterspørger energi og fødevarer, og jeg har altid produceret efter, hvad der er i samfundets interesse. Derfor tænker jeg, at

LandboNords EnergiRådgivning kan også rådgive dig om El-Tjek, Solcelle-Tjek og EnergiTjek. Vi kan også hjælpe dig med at søge tilskud til energiomlægninger og -optimeringer.

det giver god mening at udvikle os i begge retninger og derved styrke vores landbrug.

Store beløb i spil på den lange bane Med en VE-Screening står du stærkt, hvis du vil kontakte mulige investorer for at høre, hvad du kan få ved at udleje eller sælge jorden fra, men du kan også vælge at køre energiprojektet igennem selv, eller at bruge screeningen til at øge værdiansættelsen af din ejendom ved et salg.

- Uanset om du vælger at gå videre med projektet selv, hvor du har muligheden for selv at få den største fortjeneste, eller vælger at involvere en investor eller developer, har du mulighed for at få sparring med os i LandboNord. Det kan for eksempel være i forbindelse med godkendelser af projektet, indkøb af vindmøller, solceller, nettilslutning eller valg af leverandører. Dog skal du være opmærksom på, at processen kan være langtrukken og ofte tager det fem år, inden du får udbytte af sådan et projekt, siger Leif Köhne. Uanset hvad du vælger, så kommer energi til at stå højt på dagsordenen de kommende mange år. Grøn energi er et kæmpe forretningsområde, og i 2050 er det politisk besluttet at andelen af grøn energi skal seksdobles i forhold til 2020.

- Vi vil se flere anlæg i fremtiden, som udnytter sol, vind og biomasse. Spørgsmålet er bare, hvem der skal høste fordelene af det. Det kunne jo være landmanden, hvis han har øje for, hvilket energipotentiale der er på ejendommen, siger Leif Köhne.

Interesseret i at vide mere? Den 7. november afholder LandboNord Energidag, hvor du blandt andet kan høre mere om VE-Screening, hvordan du kan gøre grøn energi til en ny indtægtskilde, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal gå energi-vejen. Se annoncen på bagsiden.

Tlf. 2121 2698 / 9624 1818

Bedre ledelse giver bedre resultater i farestalden

Hvis farestaldspersonalet skal præstere topresultater, skal forudsætningerne for det være på plads. Det indebærer i høj grad god ledelse fra dig som leder.

Af griserådgiver Inga Riber

Skal avlsdyr og pattegrise yde deres bedste, skal kvaliteten af foderet og selve foderstrategien naturligvis være optimeret bedst muligt. Sundheden i besætningen skal der også være styr på, ellers vil en stor del af arbejdsindsatsen ikke for alvor bære frugt. Endelig skal niveauet af management være i orden, hvilket kræver god ledelse af de ansatte.

Jeg ser desværre alt for mange eksempler på, at ansatte i danske grisebesætninger ikke får udnyttet deres kompetencer og interesseområder til gavn for bedriften. Det skyldes mangel på god og synlig ledelse. Som leder kan du ofte nå rigtig langt med dine ansatte, hvis du hjælper dem godt på vej.

Kvalitet af arbejdsindsatsen

Først og fremmest skal du sikre, at der er tilstrækkelig med arbejdskraft i farestalden, så de forskellige arbejdsrutiner kan udføres tilfredsstillende. Det gælder også dagene med mange faringer. I dag skal der bruges væsentlig mere tid på at lave ammesøer, end der f.eks. skulle for 10 år siden, da antallet af levendefødte er steget med næsten tre grise pr. kuld siden dengang. Derfor skal der oftest hentes hjælp ind fra andre staldafsnit på ejendommen. Hvis du som leder har sikret dig, at de ansatte har det godt med hinanden, så er det lettere at sikre en fleksibel hjælp fra andre afdelinger.

Det faglige niveau blandt de ansatte er også afgørende. Ofte hænger det sammen med anciennitet, men relativt ”grønne” ansatte kan sagtens levere en god indsats, hvis blot de får en grundig oplæring og har den rette mentalitet. Det handler om viljen til at lære nyt og evnen til at tage imod konstruktiv

kritik. Det er muligt, at evnerne endnu ikke rækker til at levere topresultater, men hvis man har viljen til at lære, kan man med god oplæring og støtte nå rigtig langt.

Ledelse og intern kommunikation

På ejendommen bør der være et fagligt miljø, hvor netop det at lære nyt vægtes højt. Alle skal hjælpe hinanden med at blive bedre. Så hvis en ansat, eller du som leder, har lavet en fejl eller glemt noget, skal man kunne snakke åbent og konstruktivt om dette i stedet for at pege fingre eller blive sur over at blive korrigeret. Selvfølgelig skal hver enkelt præstere godt, men ofte oplever jeg, at man kunne have spillet hinanden bedre, end man reelt gjorde. Et eksempel kunne være en weekendafløser, som ikke har gjort arbejdet tilfredsstillende. Kunne den faste farestaldspasser have lært afløseren bedre op? Sker der en løbende forbedring af weekendafløsningen? Er der givet de nødvendige informationer før weekenden? Og igen efter weekenden? Ligesom i fodbold er det holdindsatsen, som rykker på resultaterne. En angriber scorer næppe, medmindre holdkammeraterne har lagt godt op til ham/hende.

Oplever du udfordringer i samarbejdet tilbyder vi, i LandboNord, ledelsesrådgivning, som tager udgangspunkt i dine konkrete forhold. Målet er at styrke din rolle som leder, så du sikrer engagement, motivation og fokus på de fælles mål i virksomheden.

Nord- og Vestjylland

Jens Bigum

Højagergaard

Binderupvej 17 9600 Aars

+45 24 43 76 70 jb@dlr.dk

Martin Vestergaard

Lindegårdsvej 62

8930 Randers NØ

+45 24 22 99 31 mve@dlr.dk

Morten Egekvist

Bavnehøjgaard

Bavnehøjvej 9 9541 Suldrup +45 24 22 99 32 me@dlr.dk

Hans Christian Holst St. Langheden Skelgårdsvej 54 9340 Asaa

+45 24 22 99 33 hch@dlr.dk

Henrik Gregersen Kærupvej 105 Bjerget 7741 Frøstrup

tm@dlr.dk

+45 24 22 99 29 hg@dlr.dk

Styrk din arbejdsplads gennem trivselsmålinger

I et moderne dansk landbrug, hvor konkurrencen om dygtige medarbejdere er intens, er trivslen på arbejdspladsen afgørende. Men hvordan kan du egentlig vide, om dine medarbejdere trives, og om der er områder, der kan forbedres?

LandboNord introducerer nu en mulighed for trivselsmålinger, der ikke kun giver dig et indblik i medarbejdernes tilfredshed, men også hjælper dig med at identificere områder, der kan styrkes for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere.

LandboNords trivselsmålinger tilbyder dig en struktureret tilgang til at evaluere, hvordan medarbejdere oplever deres arbejdsmiljø. Målingerne giver dig ikke kun indsigt, men også konkrete data, der kan hjælpe med at forme strategiske beslutninger og initiativer.

Sådan fungerer LandboNords trivselsmåling Processen er enkel og effektiv. Du eller din driftsleder kontakter LandboNord, og vi sørger for at organisere en trivselsmåling. Når målingen er oprettet, modtager du et unikt link, som du deler med dine medarbejdere. Deltagerne kan derefter besvare spørgsmålene på målingen ved hjælp af deres smartphones eller computere. Deltagernes anonymitet bevares, og de kan vælge at få spørgsmålene på et af fire forskellige sprog; dansk, engelsk, ukrainsk eller rumænsk.

Dybdegående emner i trivselsmålingen Trivselsmålingen dækker en række væsentlige områder, der påvirker medarbejdernes dagligdag.

› Tiltrækning og rekruttering af nye kolleger

› Opstart og oplæring

› Udvikling af medarbejdere

› Fastholdelse af medarbejdere

› Trivsel

› Overdragelse af information ved fratrædelse

Inden for hver kategori vurderer medarbejderne udsagn på en skala fra "meget uenig" til "meget enig". Disse udsagn dækker en bred vifte af aspekter ved arbejdsmiljøet og lederskabet. For eksempel kan spørgsmål omhandle med-

Af HR- og griserådgiver Mette Holst Tygesen

Modelfoto

Modelfoto

arbejderstolthed og tydelig forventningsafstemning ved ansættelsen.

Effekten af trivselsmålinger på arbejdspladsen

Erfaringer fra tidligere trivselsmålinger viser, at de kan give afgørende indsigter. Målingerne kan afsløre områder, der har brug for forbedring. Et eksempel er en landmand, der opdagede, at medarbejderne ønskede mere effektiv oplæring af nye kolleger og en øget fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Dette førte til en række tiltag for at forbedre forholdene og derved øge medarbejdernes trivsel.

Trivsel som en del af ESG

Når du arbejder med trivselsmåling for dine medarbejdere viser det, at du ønsker at gøre noget for at være en attraktiv arbejdsplads. Det er også vigtigt at bemærke, at trivsel blandt medarbejdere er del af din ESG-afrapportering (Environmental, Social, and Governance). Trivselsmåling handler både om, at du tager et socialt og et ledelsesmæssigt ansvar.

Med LandboNords trivselsmålinger får du et værdifuldt værktøj til at forstå dine medarbejderes behov. At tage et skridt mod en mere tilfredsstillende arbejdsplads er ikke kun positivt for medarbejderne, men også for virksomhedens langsigtede succes.

Åbent Landbrug 2023

LandboNord vil gerne takke alle involverede for et vellykket Åbent Landbrug 2023. I år havde LandboNord

fire værter: Klovborg, Gl. Nejst, Sindal Biogas og Damgården. Herudover var der også tre værter med rundvisning:

Mogens Højholt Hansen, Ejner Joest og Thomas Bertram.

Bæredygtighed er det nye sort i dansk mælkeproduktion

I dagene op til den første deadline d. 30. juni 2023 på indberetning af dokumentation til Arlas nye pointbaserede bæredygtighedstillæg, var linjen mellem kvægrådgiverne i LandboNord og mælkeproducenterne brandvarm!

Af fagchef Kvæg Betina Amdisen Røjen

Spørgsmålene var mange og svarene krævede ind imellem ekstra hovedbrud. Tillægget bliver fremover en del af den månedlige mælkepris hos Arla’s andelshavere, og derfor var det vigtigt at få indberettet det rigtige fra starten.

Danske mælkeproducenter i front på bæredygtighed Heldigvis kom rigtig mange mælkeproducenter i mål, og kan dermed fra første færd sikre sig den størst mulige del af kr. og øre-lagkagen som Arla har øremærket til at belønne de mest værdiskabende tiltag på gårdene, som bidrager til at reducere CO2e-udledningen.

Og indberetningerne overrasker positivt - ud af de 80 mulige point har andelshaverne i gennemsnit opnået 48 point mod de 39 point, som Arla først forventede. Point opnået bl.a. ved at skifte til vedvarende strøm, levere husdyrgødning til biogasproduktion, bruge bæredygtigt foder og tage jordprøver. Og i Danmark ligger vi i den høje ende af gennemsnittet, og vi er faktisk det land, som har opnået flest point. Det kan vi godt være stolte af.

Med samme deadline skulle det årlige klimatjek til Arla for 2022 også indsendes, hvilket er en forudsætning for at være berettiget til bæredygtighedstillægget. Så det blev en spændende og travl tid for os rådgivere med fokus på alle de forskellige bæredygtighedsparametre og hjælp til og sparring med vores kunder om at komme bedst fra land.

Det betyder i første udbetalingsrunde, at den gennemsnitlige danske Arla andelshaver får 400-450 t.kr. i årligt bæredygtighedstillæg. Et tillæg som dog i første omgang er en omfordeling af en del af mælkens råvareværdi og ikke en stigning i mælkeprisen.

Drivhusgas-udledning reduceret i 2022

Arlas andelshaverne har i de 7 medlemslande reduceret deres CO2e-udledning fra 2021 til 2022 med 2,4% - fra 1,15 til 1,12 CO2e/kg mælk. Det er bl.a. opnået gennem en reduktion i

udledningen fra foderproduktion, opbevaring af husdyrgylle og energiforbrug.

På udledningen af metan fra køernes fordøjelse, som er den post, hvor der udledes mest drivhusgas i mælkeproduktionen, er der sket en lille reduktion. Der er dog et nyt fodertilsætningsstof (Bovear) på markedet, som ser ud til at kunne reducere udledningen med op til 30% hos malkekøerne. Dette vil på sigt komme til at indgå i bæredygtighedsmodellen som et virkemiddel til yderligere reduktion af især metan.

Det kræver målrettet indsats at nå klimamålene i 2030 Arlas klimamål i 2030 er en udledning pr. kg mælk svarende til 0,88 kg CO2e. Det er et ambitiøst mål, men et antal mælkeproducenter har allerede bevist, at det kan lade sig gøre. Nu drejer det sig om - fortsat - at fortælle omverdenen, både Fru Hansen nede i Brugsen og politikerne, hvor stor og målrettet indsats den danske mælkeproducent gør for at reducere udledningen af drivhusgasser på gårdniveau.

Sker der bæredygtige tiltag i din besætning, hjælper vi gerne med at få dine bæredygtighedspoint ajourført.

*KO-Viden

KO-Viden er et samarbejde mellem LandboNord, KvægXperten, VKST, Velas, SAGRO, Syddansk Kvæg, Landbrug & Fødevarer, VikingDanmark og SEGES Innovation.

Sådan sikrer du en optimal pris på indkøbt foder

Foderhandlen, som danner fundamentet for det kommende års indtjening, kræver både grundig forberedelse, præcist udbudsmateriale og det korrekte grundlag for vurdering af både pris og kvalitet. Det må ikke være en hurtig beslutning baseret på forventningen om et godt tilbud, eller en handel baseret på dem, som du plejer at handle med. Det kan blive for dyrt.

Ved indgåelse af nye kontrakter på indkøbt foder til køerne, opfodrer vi alle vores landmænd til at sende foderet i licitation til typisk 3 forskellige firmaer. I nogle tilfælde er der ikke stor forskel på prisen firmaerne imellem, mens der i andre tilfælde er mange penge at spare. Konkurrencen mellem foderstofleverandørerne er i år stor, og det skal man som køber benytte sig af.

Ved en licitation sendes samme udbudsmateriale rundt på mail til de udvalgte foderleverandøre. Her angives kvantum, leveringsbetingelser og deadline for licitationen.

Hvordan udvælges det bedste tilbud for pengene?

Når man får priser hjem på kraftfoder ud fra et licitationsmateriale, er det svært at sammenligne priser, hvis indholdet ikke er helt ens. Derfor har vi i regi af *KO-Viden udviklet et værktøj, som kan beregne, hvilket tilbud der er det bedste. Værktøjet skal kende foderets indhold af NEL20, råprotein, fedt og tørstof. Ved brug af værktøjet bruges aktuel markedspris for de forskellige bestanddele i foderet, det vil sige prisen på fx. byg, rapskager og rapsskrå. På den måde kan det vise, hvad kraftfoderets beregnede værdi er i forhold til indholdet. Ved at sammenligne den beregnede værdi med den tilbudte pris, kan man vælge det tilbud, hvor man får mest for pengene. Det viser sig nemlig, at det ikke altid er det billigste produkt, der er det bedste køb, eller at blandingen med det højeste proteinindhold ikke er merprisen værd.

Værktøjet er udviklet til brug for rådgivere, så kontakt din kvægrådgiver, hvis du har brug for sparring på området.

Mange bække små

Selv ved små prisforskelle kan det årlige forbrug på en kvægejendom blive til mange penge. Her tænkes både på indkøbt kraftfoder, råvarer og mineraler.

Igen i år kan der søges tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning

Ansøgningsperioden løber fra 12. oktober til 12. december 2023.

Igen i år kan der søges tilskud til rydning af tilgroede arealer og forberedelse til afgræsning. Ansøgningsperioden løber fra 12. oktober til 12. december 2023.

Der er i 2023 afsat 37,5 mio. kr. til ansøgningsrunden, hvor det blandt andet vil være muligt at søge tilskud til hegning. Tilskuddet kan udgøre 100% af de samlede tilskudsberettigede udgifter til dit projekt.

Tilskuddet kan i år søges på et langt større areal end hidtil, da arealer med en HNV-score på minimum 5 på 0,1 ha af arealet nu også er blevet tilskudsberettiget. Mulighederne for at søge tilskud er altså blevet betragteligt forbedret, da arealer, der er udpeget efter Naturbeskyttelseslovens §3, men som ligger udenfor Natura2000, nu også kan være tilskudsberettiget.

Investeringer

Tilskud til hegning er baseret på standardpriser, hvilket betyder, at der er en fast pris per meter hegn, drikkeforsyning, elforsyning, fangfold, kreaturovergang mv. I modsætning skal der ved projekter med rydning indhentes tilbud på projektet. Hegnet skal være nyt, og projektet må ikke være påbegyndt førend ansøgningen om tilskud er indsendt. Er man ikke ejer af matriklerne, hvor projektet gennemføres, skal der gives en rådighedserklæring.

Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Anders Vindberg Boel

Natur- og miljøkonsulent 9624 2588

Miljø- og klimateknologi tilskud 2023

De sidste penge under den gamle landbrugsstøtte programperiode skal bruges nu. Derfor er der en stor pulje i Miljø- og Klimateknologi 2023, nemlig 570 mio. kr.

I år er det muligt at søge tilskud på grundlag af en investering på 100.000 kr. til overdækning af gylletanke. For øvrige teknologier er der stadig et krav om en investering på min. 300.000 kr. for at kunne søge tilskud.

Ansøgningsperioden løber fra 16/11 2023 til 31/1 2024.

Ordningen bliver med 40% tilskud til investering i miljø- og klimatiltag.

For at kunne opnå tilskud til teknologierne er det meget vigtigt, at investeringen ikke er foretaget, før der ansøges om tilskud, og, at der investeres i nyt, ikke brugt materiale.

Da det er tilskudspenge under den gamle programperiode, skal investeringerne være foretaget inden 12 måneder efter, ansøgningen er indsendt.

Listen over tilskudsberettigede teknologier er identisk med sidste års liste, men er udvidet med mulighed for, at planteavlere også kan søge tilskud til overdækning af gylletanke.

På listen er der blandt andet: Overdækning til gylletanke, gyllekøling i grisestalde, overvågningsremme til malkekvæg, udstyr til sprøjtestyring med on/off tildeling og udstyr til mekanisk vækststandsning i kartofler.

Hvis du vil vide mere,

Sikring af dine børnebørn anno 2023

Forandring

er en del af livet, og det gælder også for vores familiestrukturer.

I dag ser vi, at unge mennesker er mindre tilbøjelige til at gifte sig tidligt, hvis overhovedet. Men hvad betyder det for dine børn og børnebørn

og hvilke muligheder har du for at hjælpe?

Det kan resultere i en uholdbar situation for det barn, der skal overtage virksomheden. Det er derfor vigtigt, at testamentet tager højde for en fordeling af arven, der sikrer, at det pågældende barn skal arve tilstrækkeligt til at kunne overtage resten af virksomheden i tilfælde af dit dødsfald. I modsat fald kan det betyde, at det pågældende barn er nødsaget til at eje virksomheden med de øvrige søskende, optage lån eller i værste fald sælge virksomheden.

Gaver som en del af din arveplanlægning

Af advokat i Norden Advokatfirma, Katrine Rytter Villadsen

Som advokat specialiseret i arv og formueovergang møder jeg ofte par, der har valgt et samliv uden de formelle ægteskabspapirer. Selvom de økonomisk kan klare sig godt, er det vigtigt, at de tager højde for, hvad der sker, hvis en af dem dør. Det kan de gøre ved at oprette et gensidigt testamente.

Du har også muligheder…

Du har som bedsteforælder også mulighed for at tage affære og sikre dine børn og børnebørns økonomiske fremtid gennem dit eget testamente. I Danmark kan du bestemme over ¾ af din arv, også kaldet friarven, og dermed har du stor indflydelse på, hvordan denne arv skal fordeles. Dette giver dig en fantastisk mulighed for at være proaktiv og dermed sikre dine efterkommeres økonomiske fremtid i dine arveplaner.

Når virksomheden skal overgå til næste generation

I Norden Advokatfirma har vi mange kunder, som er i gang med et generationsskifte af virksomheden. Her anbefaler vi, at du får dig et testamente, som er tilpasset denne specifikke situation. Forestil dig, at du har tre børn, og en af dem er i færd med at generationsskifte familiens virksomhed. Uden et tilpasset testamente, vil din arv blive ligeligt fordelt mellem alle dine børn, hvis du dør inden, at virksomheden er endelig overdraget.

Du kan også give gaver og dermed selv fordele midler til dine børn og børnebørn. Det er dét, som mange betragter som ”arveforskud”, og gaverne kan gives afgiftsfrit, hvis de ikke overstiger den fastsætte grænse herfor. Når gaven gives, er det dog vigtigt samtidigt at overveje, om gavebeløbet skal tilhøre dine børn som særeje.

Næste trin

Arv og arveplanlægning er komplekse emner, og det kan være svært at navigere i de mange regler og muligheder. Hvis du ønsker en uforpligtende samtale om, hvordan du bedst sikrer din familie, er du velkommen til at kontakte vores eksperter i Norden Advokatfirma. Med omfattende erfaring inden for feltet kan vi guide dig til de mest fordelagtige løsninger for netop din familiesituation.

HUSK TEMAFTEN: Fremtidsfuldmagter og arv på Hotel Søparken i Aabybro, tirsdag den 31. oktober kl. 19-21.

Katrine Rytter Villadsen

Advokat

Tlf: 96 24 24 89

Mail: krv@nordenadvokat.dk

Modelfoto

Nye boligskatteregler i 2024 NYT FRA SKAT

Mange boligejere har den seneste tid modtaget et brev i deres e-Boks om nye boligskatteregler. I brevet oplyser Vurderingsstyrelsen kort om de nye regler, og om at langt de fleste ikke vil opleve skattestigninger, men derimod en lavere boligskat.

Boligskatten er det samlede beløb af grundskylden (ejendomsskat) og ejendomsværdiskatten. Grundskyld er altså skat af selve grunden, herunder også ubebyggede grunde, og ejendomsværdiskatten er den skat, man betaler for at bo i sin egen bolig eller sommerhus. Samlet benævnes skatterne ”boligskatter”. De nye boligskatteregler der træder i kraft i 2024, gælder ikke for stuehuse på landbrugsejendommen og ejerboliger i andre blandet benyttede bygninger. Stuehuse og ejerboliger kommer først med under de nye regler, når nye vurderinger for landbrugsog erhvervsejendomme kommer, og kommer formentlig først til at gælde fra 2025 eller 2026.

Skatterabat og indefrysningsordning Med de nye regler sker der flere ændringer, og der indføres nye begreber. Skatterabatten er en særlig rabat, der automatisk beregnes, hvis boligskatten, efter de nye regler, stiger til et højere beløb end det, der skulle have været betalt, hvis de nugældende regler var videreført. Skatterabatten gælder så lang tid, man ejer boligen, men vil falde bort, når boligen skifter ejer. Rabatten gælder alene den stigning i boligskatterne som måtte ske fra 2023-2024. Ændres ejendomsvurderingen på et senere tidspunkt, f.eks. i 2027, og skatten igen stiger i forhold

til niveauet i 2024, vil man opretholde rabatten, men den yderligere skattestigning vil blive opkrævet. Skattestigningen kan indefryses i ejendommen, hvilket sker ved, at der oprettes et lån, som skal forrentes. Det indefrosne beløb skal betales, når ejendommen senere sælges. Sagt på en anden måde, vil reglerne fungere på denne måde:

1. Stigning fra de nugældende regler til de nye boligskatteregler i 2024 = skatterabat

2. Stigning i boligskatter efter 2024 pga. højere vurdering = mulighed for indefrysning.

Grundskyld og ejendomsværdiskat (boligskatter)

Som modsvar til de stigende ejendomsvurderinger, sænkes satserne for både grundskyld og ejendomsværdiskat. Ejendomsværdiskatten falder fra de nugældende 0,92% af ejendomsværdien til 0,51% af ejendomsværdien. Umiddelbart en nedsættelse af skatten, men skatten vil blive beregnet af en højere ejendomsvurdering, idet reglerne om skattestoppet fra 2001 bortfalder. Skatterabatten vil dog eliminere en evt. skattestigning. Satsen for grundskyld i de Nordjyske kommuner falder tilsvarende, se oversigt.

Boligskatter opkræves i 2024 på forskudsopgørelsen

Gennem de seneste mange år er grundskyld blevet opkrævet af kommunen på ejendomsskattebilletten, og ejendomsværdiskatten på forskudsregistreringen. Fra og med 2024 opkræves alle boligskatter på forskudsopgørelsen. Da forskudsopgørelsen for 2024 allerede udsendes i november 2023, skal Skattestyrelsen have et beregningsgrundlag. Da de nye 2020-vurderinger endnu ikke alle er færdige, udsendes der en foreløbig vurdering som danner grundlag for beregningen af boligskatterne for 2024. Den foreløbige vurdering kan ikke påklages, men boligskatterne vil senere blive reguleret, hvis der sker ændringer i den foreløbige vurdering.

Boligskatterne vil i 2024 blive lavere for langt de fleste, men de nye regler om skatterabat og den nye måde at opkræve boligskatterne på, vil sikkert give nogle udfordringer. Det skal nok blive sjovt.

Af chefrådgiver, skat Jens Chr. Obel

jco@landbonord.dk

51244558

96241838

Sidste udkald for familieoverdragelser af parcel-, sommerhuse og ejerlejligheder

ringer er modtaget. En forhøjelse til 20% lyder umiddelbart favorabelt, men de nye ejendomsvurderinger vil typisk være højere end de nugældende.

Vurderingsstyrelsen er for øjeblikket i fuld gang med at udsende nye 2020-vurderinger for sommer- og parcelhuse samt ejerlejligheder. Så hvis du tidligere har overvejet en familieoverdragelse af et sommerhus eller ejerlejlighed til børn, kan der være store besparelser at hente, hvis det sker, inden 2020-vurderingen modtages. Sker overdragelsen inden 2020-vurderingen modtages, kan det ske til den gamle vurdering.

Landbrugs- og erhvervsejendomme 15% og 20% reglen gælder også for landbrugs- og erhvervsejendomme, men her vil 2020-vurderingerne forventeligt først blive udsendt i 2024 eller 2025, så der er der fortsat tid til at forberede sig godt før en evt. familieoverdragelse.

Der florerer ubekræftede rygter om, at reglen om overdragelse af ejendomme til børn til gunstige priser kan blive udsat for politisk pres og måske bortfalde. Sådanne rygter har været fremme mange gange, men vi tror på, at reglerne vil være gældende i lang tid endnu, men man kan aldrig vide.

Kort fortalt betyder reglen, at man som udgangspunkt kan overdrage ejendomme til en pris, der ligger 15% under eller over den offentlige ejendomsvurdering uden, at Skattestyrelsen kan kritisere værdien. 15%-reglen ændres til en 20%-regel, men den nye 20%-regel gælder først, når de nye 2020-vurde-

Vi forventer, at 2020-vurderingen vil være højere end den vurdering, der gælder nu, og at det derfor vil være fordelagtigt at foretage en overdragelse nu. Ved en overdragelse til den nugældende offentlige vurdering +/- 15%, kan væsentlige formueværdier gives videre til den næste generation skatte- og afgiftsfrit.

jco@landbonord.dk

51244558

96241838

Mange kender den såkaldte 15% regel, der kan anvendes ved familieoverdragelse af ejendomme til nærtstående familiemedlemmer, typisk egne børn.

Samarbejde skaber resultater

Søren Hoff Brøndum, her sammen med Niels Kristian Oien, viser her, hvor den oprindelige brink var inden den blev gravet af i en fladere vinkel.

I LandboNords Kreds 2 har Frederikshavn Kommune succes med at stabilisere vandløb ved at ændre vandløbets profil. En god løsning, som kredsmedlem Niels Kristian Oien håber kan gøre gavn flere steder. Både i kredsen og resten af landet, hvor det giver mening.

Vandløbenes profil er mange steder en udfordring for både kommuner, naturen og lodsejere. De øgede regnmængder og sandvandring sætter natur og dyrkningsinteresser under pres. Er brinkerne for høje og snævre, opstår der nemt brinkskred og oversvømmelser langs vandløbene. Begge dele giver store udfordringer for naturen, afvandingen og vedligeholdelsen. Derfor har Frederikshavn kommune og en række lodsejere valgt at finde en løsningsmodel, og meget tyder på, at det er lykkedes ved at ændre vandløbets profil til gavn for alle parter. - Det er skønt. Vi kan se en klar forskel på de strækninger, hvor vandløbets profil er blevet ændret. Før stod arealerne under vand i længere tid efter store regnskyl, men nu kommer vandet hurtigt tilbage til åen igen de steder, der er gravet ud. Vandet ledes væk, vores dræn bliver synlige, og vi får mulighed for at udvikle på de arealer, vi ellers havde opgivet, siger medlem af Kreds 2 og formand for Nordøstvendsyssel Vandløbslaug, Niels Kristian Oien.

Samarbejdet har givet energi

Vi står ved Bangsbo Å, som er en af de strækninger, hvor Frederikshavn kommune har ændret vandløbets profil. Her har det betydet, at de høje brinker er blevet gravet af i en fladere vinkel, så vandløbet er nemmere at komme til. Skovfoged i Frederikshavn Kommune, Søren Hoff Brøndum, har stået i spidsen

Efter anlægsarbejdet er drænene blevet synlige.

for anlægsarbejdet, og han er glad for resultatet af flere årsager. - Hele processen og arbejdet med at finde løsninger tager lang tid, men det gode samarbejde har givet energi. På trods af store mængder nedbør, så har løsningen vist sig at holde. Vi holder vandet inden for profilet, og får ledt vandet væk til alles store tilfredshed. Fra kommunens side får vi nemmere ved at vedligeholde vandløbene, vandløbene sander ikke så nemt til, hvilket gavner fiskeyngel, og landmændenes marker står ikke under vand i længere perioder, og det bredere profil sikrer en mere varieret vandløbsflora, siger Søren Hoff Brøndum.

Frederikshavn Kommune administrerer 63 vandløb, og formand for Teknisk Udvalg, Karsten Thomsen (S), er ikke afvisende over for ønsket om at sætte flere lignende projekter i søen, hvis budgetrammerne tillader det.

- Det er i alles interesse, at vi får klimasikret vandløbene. Vi kan se, hvordan områderne får en anden struktur, når de ikke bliver overdynget med vand. Jeg synes, vi er på rette vej, og jeg kan kun sige, at jeg er meget positiv mht. det samarbejde, vi har haft med ålaugene i forbindelse med at finde løsninger inden for de rammer, vi har. Derfor ser jeg også frem til et positivt samarbejde fremadrettet, hvor der er forståelse for hinandens økonomi, siger Karsten Thomsen.

Investeringen værd

Betingelsen for flere projekter er blandt andet en accept fra lodsejerne om at afgive jord, så vandløbets profil kan blive bredere. Umiddelbart lyder det ikke som en gevinst, men Niels Kristian Oien er fortrøstningsfuld.

- I mine øjne er gevinsten ved at afgive det, der svarer til en meter af sin jord langs vandløbet, langt større, end den er ved at lade være. Dine arealer er ikke længere så udsatte som tidligere, og du kan for eksempel begynde at etablere naturtiltag, som vil gøre en positiv forskel i dit ESG-regnskab, siger Niels Kristian Oien.

Scan qr-koden og se TV2/Nords indslag om projektet. Blandt andre med LandboNords formand Torben Farum.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

LandboNords Seniorklubber

Hjørring LandboSenior

7/11 13.30 Foredrag med Lillian Hjort West på Halvorsminde Efterskole

5/12 14.00 Julearrangement med underholdning og spisning

9/1 13.30 Familien på farten – 3 generationer Island rundt på Halvorsminde Efterskole

Brønderslev LandboSenior

15/11 14.00 Auktionstræf med foredrag af Liane Løth på LandboNord

14/12 12.00 Julefrokost på ”Landboskolen”

24/1 13.00 Besøg på Vrå Bryghus & Bryggeri

Frederikshavn LandboSenior

Lillian Hjort West er foredragsholder, fortæller og tidligere forstander på Bornholm Højskole. Foredraget har titlen ”Rundt i den humoristiske verden” Pris inkl. kaffe 100,- kr. Tilmelding senest 31/10.

Lasse Jakobsen Trio laver en julekoncert med vekslen mellem koncert og fællessang. Pris 300,- kr. inkl. kaffe, gløgg, julemiddag og underholdning. Eksklusiv drikkevarer.

Foredraget omhandler en visuel rejse gennem Islands skønhed, samt lykken ved at være forældre og bedsteforældre på fuld tid fortalt af Anne Grethe og Helge, der har levet livet på landevejen i 35 år og rejst i mere end 80 lande.

Liane er kendt for sit engagement i Ghana med foreningens familiecenter. Pris: 25,- kr. for kaffe

Der afholdes traditionel julefrokost, og Lisbeth Nymark fra Blokhus sørger for julestemningen. Pris: 200,- kr. Tilmelding senest 6/12.

Spisning og smagning af 3 x øl samt rundvisning og underholdning. Pris: 210,- kr. Tilmelding senest 16/1.

28/11 12.00 Julefrokost på Knivholt Julefrokost med julemad, underholdning og fællessang. Der afsluttes med kaffe og småkager. Pris: 300,- kr. inkl. frokost, snaps, øl/vand og kaffe. Tilmelding senest 21/11.

Østvendsyssel LandboSenior

17/10 07.30 Heldagstur til Foulum og HedeDanmark

Rundvisning på Foulum, der foregår i bus med guide. Vi skal se markforsøg, bioraffinaderi, kvægstaldene m.v.

Pris inkl. frokost, kaffe, rundstykker, kage: 400,- kr.

Tilmelding senest 3/10 kl. 11.00

21/11 12.00

16/1 14.00

Julefrokost i Flauenskjold Kulturhus

Hyggeeftermiddag i Kulturhuset Hjallerup

Hanherred LandboSenior

30/11 19.00

Julefrokost og musik ved Thorup Spillemænd.

Pris: 200,- kr. Tilmelding senest 14/11.

Hør Knud Erik Larsen fortælle om sin opvækst

Pris: 100,- kr. Tilmelding senest 9/1.

Sang og adventshygge på Kultur og Seniorcentret

Sang og underholdning ved musiker Svend Erik Larsen.

Pris: 100,- kr. inkl. gløgg og æbleskiver. Alle er velkomne. LandboNord

Alle arrangementer bliver afholdt på Erhvervsparken 1, 9700 Brønderslev med mindre andet er nævnt. For mere information

LandboNords to nye næstformænd

I et halvt års tid har LandboNords nye næstformænd været i gang med at finde sig til rette i de nye roller. Det er nu Niels Hedermann, mælkeproducent i Tylstrup og Lars-Peter Boel som er rugeægsproducent i Hjørring som sidder på posterne. De deler her deres tanker, om hvordan de er med til at gøre landbruget mere synligt og hvad der i dag, kræves af en landmand. Af journalist Alireza

Hvordan vil medlemmerne bemærke, at en af de nye næstformænd nu er Niels/Lars-Peter?

Niels

Medlemmerne vil næppe mærke en forskel. Formandskabet var velfungerende før os. Vi fortsatte blot arbejdet. Nye folk bringer altid nye idéer, men medlemmerne lægger nok ikke mærke til ændringer.

Lars-Peter

Jeg stræber ikke efter en ny retning, da det tidligere formandskab gjorde det godt. Man siger, at man aldrig kommer foran ved at følge andres fodspor, men mit mål er ikke at være foran, men derhen hvor medlemmerne ønsker.

Du har siddet på posten nogle måneder – hvilke opgaver er du blevet involveret i?

Niels

Vi skal først finde hinanden i de arbejdsområder vi har fået. Det er et holdspil og vi skal finde hinandens styrker.

Lars-Peter

En stor opgave er den nye struktur med de folkevalgte i LandboNord. Med færre og færre landmænd skal organisationen tilpasses og skabe langsigtet struktur.

Hvordan vil du forhindre, at afstanden mellem land og by øges, når arbejdet fokuserer på at forbedre rammevilkårene for erhvervet og øge forståelsen for landbrugets rolle i samfundet?

Niels

Vi skal formidle vores arbejde på smarteste vis. Kendskabet til landmænd og vores erhverv svinder. Derfor kan der opstå en kløft, hvis vi ikke får formidlet vores arbejde.

Lars-Peter

Vi skal informere og være imødekommende om landbruget. Det gør vi blandt andet ved Naturmødet i Hirtshals, dyrskuerne og Open By Night.

Amini, ala@landbonord.dk

Niels Hedermann th. da han i 2020 havde besøg af formand for Landbrug & Fødevarer Søren Søndergaard og statsminister Mette Frederiksen.

Lars-Peter Boel til møde med udenlandske ansatte i landbruget i en indsats med Hjørring Kommune for at skaffe jobs og netværk til deres herboende familier.

Vinderen er fundet i LandboNords medlemskonkurrence

Af

journalist Alireza Amini, ala@landbonord.dk

Indsend et billede af din arbejdsdag og vær med i konkurrencen om et gavekort på kr. 5.000 til Skallerup Seaside Resort.

Hvordan påvirker forbrugernes efterspørgsel din produktion?

Niels

Jeg følger aktivt forbrugstendenserne og tilpasser mig. Jeg søger at levere til det lokale marked, da det er i min interesse og giver bedre indsigt i danske forbrugers ønsker.

Lars-Peter

Ikke fra dag til dag men over et halvt år, kan jeg ændre produktionen. Inden for fjerkræ er tidsrammen for forbrugernes ønsker kort, hvilket kræver høj omstillingsparathed, og det mener jeg, at vi lever op til.

Hvordan karakteriserer du en dansk landmand anno 2023 i tre ord?

Niels

Omstillingsparat, ansvarsbevidst og inkluderende. Vi producerer ansvarligt ift. den viden vi har. Vi imødekommer forbrugernes ønsker og bidrager til velfærdsstaten gennem eksportindtægter, hvilket vi med rette kan være stolte af.

Lars-Peter

I takt med at unge landmænd overtager bedrifter som kun bliver større og mere komplekse, så skal de være imødekommende, omstillingsparate samt selvkritiske om deres styrker og svagheder.

Sådan lød opfordringen til LandboNords medlemmer i foråret.

Konkurrencen har kørt over sommeren, og vinderen blev Bo Skovbjerg Nielsen fra Vrå, som har taget et billede af to af sine kalve. - Vi blev glade og overraskede, da vi fandt ud af, at vi havde vundet. Med billedet prøvede vi at fortælle, at dyrene på vores landbrug har det godt, og vi tager os tid til at nyde samværet med vores køer og kalve, siger Bo Skovbjerg Nielsen.

Vinderen blev fundet via en afstemning på LandboNords Facebookside, hvor den med de fleste likes vandt.

Ideen med konkurrencen er blandt andet at synliggøre for den brede befolkning det arbejde, der bliver gjort ude på de forskellige landbrug, hvor hverdagen byder på lidt af hvert.

- Det er altid spændende at se billeder fra andre menneskers dagligdag. Det kan vise, at landbruget ikke bare er industri. Bag enhver bedrift er der en familie, der har landbruget som livsstil. Vi er alle stolte af vores erhverv og arbejder hver dag på, at gøre det lidt bedre end i går, siger Bo Skovbjerg Nielsen.

1. næstformand

Niels Hedermann

Mælkeproducent, Tylstrup

2. næstformand

Lars-Peter Boel

Rugeægsproducent, Hjørring

DET SKER I LANDBONORD

Dato Arrangement

25. oktober Sprøjteopdateringskursus

Indhold

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Igen i år åbner vi dørene op for en spændende konference. Vi har sørget for et solidt fagligt program, hvor du bl.a. kan høre om forsøgsresultater og nyeste anbefalinger i marken.

Kom med til energidag, hvor du bl.a. kan høre mere om VE-Screening, hvordan du kan gøre grøn energi til en ny indtægtskilde, og hvad du skal være opmærksom på, hvis du skal gå energivejen.

8.

Transport af farligt gods Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og/eller gasflasker, gødning, planteværnsmidler eller andre faremærkede produkter med UNnummer ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj, skal du have et ADR-kap 1.3 kursus.

15. november ESG-workshop

Der skal sættes fokus på den grønne omstilling i alle virksomheder. Kom på forkant med udviklingen ved at kortlægge hvilke initiativer, der giver den største gevinst i forhold til indsatsen.

Vi hjælper dig med at skabe overblik!

Se flere arrangementer på www.landbonord.dk eller ring 9624 2424

2. november Planteproduktions- og miljøkonference

7. november Energidag

november

Nyansættelser og jubilæer

Celine Varberg Møller

LN Regnskab, Skat, Team 40, Brønderslev

Ansat som trainee, og har forud for denne ansættelse været praktikant og studentermedhjælper. Celine er uddannet financial controller, og har forud for denne uddannelse også en kontoruddannelsen indenfor økonomi.

Wiea Scholten

Intern økonomi, Brønderslev

Ansat som økonomiassistent. Wiea kommer med mange års erfaring indenfor bogføring og regnskab og bidrager samtidig med et solidt kendskab til landbruget. Med ansættelsen af Wiea tilføjer vi endnu en dygtig medarbejder til vores interne økonomiafdeling, hvor Wieas primære arbejdsområde vil være indenfor bogholderiet.

Camilla

Hørdum Weje

LN Regnskab, Skat, Team 80 R|S, Randers

Ansat som trainee. Hun har tidligere været praktikant og studentermedhjælper. Camilla er uddannet financial controller.

Julie Søndergaard Stie

LN Regnskab | Skat, Team 16, Brønderslev

Ansat som trainee, og har tidligere har været praktikant og studentermedhjælper i ØkonomiRådgivningen i Brønderslev. Julie er uddannet finansøkonom.

Christian Glerup Mikkelsen

Digitale Services, Brønderslev

Ansat som digitaliseringskonsulent. Christian kommer med flere års erfaring indenfor IT og digitalisering samt med en uddannelsesmæssig baggrund indenfor økonomi. Med ansættelsen af Christian tilføjer vi endnu en dygtig medarbejder. Christians arbejdsområde vil primært være indenfor udviklingen af automatiseringsprocesser.

Janni Haugaard

Intern økonomi, Brønderslev

Ansat som debitorbogholder. Janni er uddannet regnskabsassistent og har sidenhen arbejdet som debitorbogholder i 21 år. Med ansættelsen af Janni tilføjer vi endnu en fagligt stærk medarbejder til vores interne økonomiafdeling, hvor Jannis primære arbejdsområde vil være indenfor bogholderiet.

Rikke Marie Pedersen

LN Regnskab | Skat, Team 16, Brønderslev

Rikke Marie Pedersen er ansat som revisorassistentelev i team 16. Rikke kommer med en EUX uddannelse, og har forud for den uddannelse været minkavler.

Mikkel Alberg Brixen

LN Regnskab | Skat Team 60, Fjerritslev

Ansat som trainee. Mikkel har en bachelor i erhvervsøkonomi og har arbejdet som finans studentermedhjælper og junior projekt koordinator.

Alireza Amini

Kommunikation og Marketing, Brønderslev

Ansat som digital marketing specialist. Alireza bliver en del af Kommunikation & Marketing, hvor han med sin uddannelse som cand. IT i interaktive digitale medier samt tidligere erfaring som kommunikationsmedarbejder skal udvikle indhold til vores mange digitale platforme og kanaler.

Mikkel Tange

LN Regnskab | Skat, Team 50, Fjerritslev

Ansat som trainee, og har forud for denne ansættelse været praktikant og studentermedhjælper.

Mikkel er uddannet landmand, agrarøkonom og senest jordbrugsteknolog.

Lise Hassing Digitale Services, Brønderslev

Ansat som digitaliseringskonsulent. Lise bliver en del af vores Digitale innovationsområde, hvor hun med sin kandidatgrad i IT-didaktisk design og tidligere erfaring som digital assistent skal bidrage til den videre implementering af skræddersyet digitale løsninger ved vores kunder.

Anne Sofie Søndberg Spaabæk ØkonomiRådgivningen, Brønderslev

Ansat som PA i ØkonomiRådgivningen, hvor hun med sin uddannelse som cand. mag. i engelsk samt erfaring fra lignende stillinger, skal løse forskellige administrative opgaver.

Signe Tollestrup Vinter Jacobsen

ØkonomiRådgivningen, Team 40, Brønderslev

Ansat som revisorassistent i Brønderslev. Signe bliver en del af ØkonomiRådgivningen, hvor hun med sin uddannelse som revisorassistent og sin bachelor i innovation & entrepreneurship skal bidrage til servicering af vores kunder med opgaver indenfor regnskab og skat.

Jesper Klysner

ØkonomiRådgivningen, Team 40, Brønderslev

Ansat som økonomikonsulent i Regnskab | Skat. Jesper er uddannet skatterevisor med en master i skat og har 20+ års erfaring fra revisionsbranchen som skatterådgiver. Han skal være en del af skattegruppen og rådgive vores kunder indenfor regnskab og skat med specialistområder som ejendomsavance, generationsskifte og erhvervs- og hovedaktionærbeskatning.

Tina Apollo ØkonomiRådgivningen, Brønderslev

Ansat som digital assistent indenfor regnskab og skat i Brønderslev. Tina bliver en del af LandboNords ØkonomiRådgivning, hvor hun med sin uddannelse som økonomiassistent skal bidrage til servicering af vores kunder inden for andre erhverv med bl.a. opgaver som bogføring, datafangst og moms.

Jubilæum

Susanne Toft Nielsen

Revisorassistent Susanne Toft Nielsen

havde 45 års jubilæum den 15. juli 2023

Bente Vigsø

Økonomikonsulent Bente Vigsø havde 45 års jubilæum den 20 juni 2023.

Jakob Ræbild Nørgaard

Strategi- og virksomhedskonsulent Jakob Ræbild Nørgaard havde 25 års jubilæum den 1. april 2023

Alice Østergaard Rasmussen

Køkkenassistent Alice Østergaard Rasmussen havde 25 års jubilæum den 1. oktober 2023

Keld V. Nielsen

Chefrådgiver Keld V. Nielsen havde 25 års jubilæum den 1. oktober 2023