Mit LandboNord 3 - 2022

Mit LandboNord udgives af: LandboNord Erhvervsparken 1 9700 Brønderslev 9624 2424 mail@landbonord.dk www.landbonord.dk

Fotos og tekst må kun gengives med tydelig kildeangivelse.

Redaktionsudvalg: Uffe Bertelsen (ansvarshavende redaktør) Peter Küster Nielsen, journalist Inge G. Jensen, chefsekretær

Fotos: LandboNord, Colourbox, m.fl.

Grafisk produktion: Novagraf Annoncespørgsmål rettes til: Inge G. Jensen

Sidste frist for aflevering af annoncer og redaktionelt stof til næste nummer er: Den 2. marts 2023.

Energi: Matcher investeringen dit behov? SIDE 6

Hvor står du, når det kommer til ESG?

SIDE 10

Regler og love må ikke tappe grønne projekter for energi SIDE 12

Undgå de klassiske fejl ved generationsskiftet SIDE 20

LandboNord støttede igen i år Landbrugets Arbejdsmiljøpris

SIDE 32

Energi til mere

Efterspørgslen på energi er stigende - ikke bare i land bruget men i hele samfundet. Midt i en grøn omstilling og uro på verdensmarkederne, kan det være svært at bevare overblikket. Har du en plan for, hvordan du sikrer din virksomhed energi? Har du lavet aftaler med leve randører, har du planer om at producere selv, eller noget helt tredje? Derfor har vi valgt at lave et aktuelt temanummer om energi i denne udgave af Mit LandboNord, hvor vi ser energi fra flere vinkler.

Potentialet i at producere selv

Fødevareproduktion i landbruget kræver energi, og potentialet for selv at producere energi ligger lige for. Vi oplever i stigende grad, at vores kunder selv kontakter eller bliver kontaktet af energiselskaber i forbindelse med projekter om at udnytte energi fra vind, sol eller husdyrgødning. Der er i sandhed gang i den grønne om stilling, men spørgsmålet er, om man får udnyttet sine muligheder godt nok?

Derfor har vi blandt andet fået et tværfagligt team i LandboNord bestående af energirådgiver Leif Köhne, chefkonsulent i Planter Søren Greve Olesen, miljøchef Camilla Lerbjerg Thomsen og chefrådgiver Skat Jens Chr. Obel. Fra Norden Advokatfirma har vi advokat og indehaver Anders Bredgaard. Energiteamets sammen sætning betyder, at du har mulighed for at trække på et bredt udsnit af kompetencer, som kan kombineres efter behov. Vi kan se, at behovet for uvildig energirådgivning er stort, hvilket de mange henvendelser vi i øjeblikket får fra landmænd om emnet, også vidner om.

Landbrugskonferencen 2023

Allerede ved årets begyndelse havde vi en formodning om, at energiomkostninger ville komme til at spille en uheldig rolle i landbrugenes regnskaber for 2022. Det skete på vores velbesøgte Landbrugskonference i februar med 450 deltagere i Vrå Idrætscenter. Forbere delserne til Landbrugskonferencen 2023 er godt i gang, og det er allerede nu muligt at tilmelde sig konferencen

via vores hjemmeside www.LandboNord.dk. Vi glæder os til at se dig tirsdag den 7. februar, og vi kan godt love, at det igen bliver en interessant dag med højaktuelle emner. Her vil der være mulighed for at gå i detaljer med resultater og prognoser fra landets mest omfattende regnskabsanalyse for både gris-, kvæg- og markbrug.

Tag beslutninger på et oplyst grundlag Analysen vil uden tvivl bære præg af, at vi historisk set ikke har oplevet en lignende situation, som den vi op lever i øjeblikket, hvor markedet for eksempelvis foder, finansiering og energi går op og ned. På den baggrund kan det være altafgørende at kunne tage sine beslut ninger på et oplyst grundlag. For eksempel har flere husdyrproducenter valgt at tegne foderkontrakter med kort løbetid i forventning om, at priserne vil falde i 2023.

I LandboNord følger vi selvfølgelig situationen tæt, og du har altid mulighed for at få sparring med vores rådgivere eller benytte nogle af de digitale værktøjer vi tilbyder, som kan hjælpe med at skabe overblik over din virksomheds økonomiske situation.

Ved hver enkelt artikel i bladet finder du kontaktoplys ninger på den rådgiver, som har med emnet at gøre. Tøv ikke med at kontakte vedkommende, hvis du har spørgs mål eller er blevet inspireret til at høre mere.

Jeg vil ønske dig god læselyst samt en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Uffe Bertelsen

Adm. direktør LandboNord

Valgkamp på speed - hvilken regering mon

Af formand Niels Vestergaard Salling, nielsvs@outlook.dk

Ligesom ved sidste folketingsvalg overbød partierne hinanden for at få flest mulige stemmer. Ved sidste valg var det især på klimaområdet, hvor reduktionsmålene for CO2 blev højere og højere og endte på 70%, også selvom forskere advarede mod, at mål over 60 % ville blive meget svære at nå. Ved dette valg er det især løn i det offentlige, rekruttering af arbejdskraft og landbrugserhvervet, der er kommet i søgelyset, modsat sidste valg, hvor vi i landbru get fik holdt os under den politisk radar. Det fløj rundt med tal og påstande, og meget af det er baseret på én enkelt undersøgelse og sjældent et forskningsresultat. En del af det er også baseret på, ”jeg tror det er sådan”, fordi det har jeg læst på et opslag på Facebook eller Twitter, mens nogle partier bare vil have landbruget minimeret.

CO2-afgift til landbruget Desværre blevet presset for stort på Socialdemokratiet, som nu vil indføre en CO2-afgift på landbrugets biologiske processer, og dermed er stort set alle partier for en afgift. Vi har jo allerede en CO2-afgift på vores forbrug af dieselolie, fordi det på sigt kan erstattes med andre former for energi. Men som Jørgen E. Olesen, professor fra Aarhus Universitet, flere gange har sagt i pressen, så er udfordringen med en CO2-afgift på de biologiske processer ikke bare, at konkur renceevnen blive svækket for de danske landmænd. Hvad værre er, så mangler man viden på området, og den får vi først om 3-5 år. Der arbejdes med løsninger både på fodring, gødning, afgrøder og teknologiområdet. For eksempel er der virksomheder som nu mener at have knækket koden for en stabil produktion, af fermenteret græsprotein. Inden for biogas er der flere nye anlæg på vej, og inden for grøn bioraffinering vil ejerne bag proteinanlægget på Ausumgaard forsøge at etablere yderligere tre anlæg.

Urimelig retorik

I hele landet og i Nordjylland er der flere forskellige anlæg med pyrolyse og power to X på vej, og derfor er det også helt urimeligt, når CONCITO, som er en grøn tænketank, der rådgiver kommunerne omkring klima, siger, at det koster resten af danskerne 2500 kr. hver, hvis ikke landbruget

leverer. De mener, at landbruget kun kan levere det, vi skal som erhverv ved at indføre en CO2-afgift på de biologi ske processer. Landbrug & Fødevarer har længe advaret CONCITO mod den retorik og konsekvenserne heraf, hvilket også er blevet fortalt til samtlige politiske partier, men lige meget har det hjulpet, desværre.

Venter på udvalgs indstilling Tanken om at være et af de få partier, der ikke vil indføre en CO2-afgift på de biologiske processer og frygten for det pres, der vil komme fra de andre partier og pressen, har været for stort. Er det hele så tabt? NEJ, Socialdemokrati et og blå blok siger fortsat, at man er nødt til at afvente Michael Svarer-udvalgets indstillinger, men de ligger ikke klar endnu, og udvalget har slet ikke arbejdet, mens der var valgkamp. Michael Svarer har tidligere udtalt, at opga ven er meget svær at løse, og det vil tage lang tid at finde løsninger, der kan bruges til noget, for partierne forlanger også, at fødevarepriserne ikke må stige, at der ikke må tabes arbejdspladser og at landbruget skal udvikles.

Svært at levere på alle løfter Det bliver svært at levere på alle parametre, og det værste vil være, hvis vi kommer til at stå tilbage som dem, der ikke vil den grønne omstilling. Inden valget kom den socialdemokratiske regering med et udspil på udtagning af jord, i alt 200.000 ha for at beskytte drikkevandet. Vi har verdens bedste beskyttelse af grundvandet allerede, og de 280.000 mio., den daværende regering og de røde partier har afsat til erstatning, vil ikke forslå, da det reelt er en ekspropriation. De tre sager, der er afgjort i Dan mark, endte med 100.000 kr. pr. ha, for ikke at gøde og sprøjte, og følger man det, er det ikke 280.000 mio., men 20 mia. vi snakker om. Dertil kan tilføjes de lovede 3 mia. til lønforhøjelse i sundhedssektoren, 18 mia. til forsvaret og 19 mia. til mink. På intet tidspunkt har der været snak om, hvem der skal tjene alle de penge, som politikerne vil bruge. Der kommer en ny virkelighed, når krigen i Ukra ine fortsætter, som medfører energi- og fødevarekrise, samtidig med at inflationen fortsætter sit korstog. Når

mon vi får?

den økonomiske realitet står klar, så bliver det svært at overholde alt det, man har lovet.

Landbrug & Fødevarers delegeretmødet i Herning På delegeretmøde i Herning blev Søren Søndergaard genvalgt som formand, mens Thor Gunnar Kofoed blev genvalgt som viceformand efter kampvalg mod Torben Povlsen fra Fyn. Til L&F’s nye forretningsudvalg blev der som noget nyt valgt seks fritvalgte. Mindretalsbeskyt telsen sikrer, at alle regioner trods alt er repræsenteret, hvilket både Agri Nord og LandboNord har arbejdet hårdt for, da vi er den mindste region. Der bliver således kun plads til én fra Nordjylland, som i denne sammenhæng be står af Agri Nord og LandboNord. Begge foreninger havde 21 stemmer, og dermed havde ingen flertal. Derfor valgte vi i LandboNords bestyrelse at pege på Carl Chr. Pedersen fra Agri Nord som Nordjyllands kandidat, mens jeg som formand for LandboNord ikke stillede op til Forretnings udvalget. Aftalen med Agri Nord er, at efter de 2 år som valgperioden gælder, overtager LandboNord posten i L&F’s forretningsudvalg. LandboNord har valgt at lade Agri Nord få posten først, idet jeg har siddet noget længere i L&F end Carl Chr., og i LandboNord mener vi, at vi som nord jyske foreninger bør stå sammen. Dette hører vi også fra medlemmerne, og dermed fører vi det ud i livet. Jeg ønsker alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Det er vigtigt at kende sit behov for energi, inden du tænker i løsninger. Det kan lyde simpelt, men det er ofte en detalje, som mange landmænd overser, når de går på jagt efter nye energikil der. Presset af stigende energipriser ser flere sig nødsaget til at tænke i alternative energibaner, og mange landmænd er allerede langt fremme med planer om nye VE-anlæg til pro duktion af egen energi.

- I øjeblikket er det især henvendel ser om solcelleanlæg, jeg får mange af. Typisk har landmanden allerede fået et par tilbud på etablering af et anlæg, men når jeg regner tilbuddene igennem, kommer jeg næsten altid til samme konklusion: Anlæggene er ikke korrekt dimensioneret. Tværtimod er de ofte alt for store i forhold til bedrif tens egentlige behov for energi, siger Leif Köhne.

Analysér jeres forbrug inden du investerer Derfor anbefaler Leif altid den enkelte landmand først at få analyseret beho vet for energi, inden der tænkes i løs ninger. For det, der i første omgang kan synes som en nødvendig investering lige nu og her, kan ende med at blive

Nielsen,

en dårlig forretning på den lange bane med en alt for lang tilbagebetalingstid.

-Uanset om du har planer om at produ cere energi baseret på vind eller sol, så er anlægget afhængigt af vind og vejr. I nogle perioder vil du have en overpro duktion, og i andre perioder vil du være afhængig af andre energikilder. Derfor vil en uvildig analyse af jeres forbrugs mønster give mange værdifulde svar på, hvor I allerede i dag kan energiopti mere produktionen INDEN, I begynder at tænke i at producere energien selv, siger Leif Köhne.

Hvem vil du producere til? Landbruget er godt i gang med den grønne omstilling, og energikilder som solcelleanlæg og vindmøller giver den enkelte landbrugsvirksomhed en stærkere profil i forhold til klimadags ordenen og virksomhedens ESG. Men det er som sagt vigtigt at have det rigtige setup, så du får bedst udbytte af din investering. I LandboNord er der en række medarbejdere, som rådgiver i netop landbrugsvirksomhedens ESG. Derfor er det nemt at få den del med i beregningerne, hvis man ønsker det.

-Produktion af grøn energi vil i mange tilfælde være en særdeles god investe ring. Betingelserne er, at du har fundet ud af, om du primært vil producere til din virksomhed, eller om du vil gøre en forretning ud af at sælge den over skydende strøm til elnettet. Hvis du

Forskel i tilbagebetalingstid på solceller

Det er ikke helt lige meget hvor stort et anlæg, du investerer i til at supplere din virksomhed med strøm. Hvis du primært vil producere strøm til din egen virksomhed, så kan det have stor betydning for din tilbagebetalingstid, hvilket anlæg, du vælger. Her er 2 eksempler på anlæg regnet på den sammen ejen dom og dermed det samme forbrugsmønster

vil gøre en forretning ud af at sælge strømmen, kræver det typisk et meget større anlæg, end de fleste lige har forestillet sig, siger Leif Köhne.

Beslut dig på et oplyst grundlag

Det er dog langt de fleste, som tænker på at forsyne sin egen virksomhed, og her vil Leif i første omgang foreslå, at gå ind og energioptimere virksomhe den for at finde de reelle behov. Det behøver ikke at være en omsiggribende proces, men her går han typisk ind og ser på jeres nuværende forbrugs mønstre. Har I mulighed for at ændre dem, uden det går ud over kvaliteten af de fødevarer, I producerer? Bruger I strøm i spidsbelastningsperioder, hvor energien typisk er dyrere end på andre tidspunkter? Hvor er virksomhedens

enegislugere? Og hvordan ser virksom hedens nuværende energiaftale ud i dag. Vil du være i stand til at producere strømmen billigere, end den, du for eksempel kan få med en ny aftale om grøn el?

-Uanset hvilken løsning du i sidste ende vælger, så bør din beslutning blive taget på et oplyst grundlag, så løsningen kommer til at matche dit be hov – uanset om vi har energikrisetider eller ej, siger Leif Kohne.

Fødevareproduktion i orkanens øje

Historisk set har der ikke været en lignende situation, som den vi op lever lige nu. Derfor er spørgsmålet hvordan du bedst navigerer rundt på et volatilt marked for foder, finansie ring og energi, når priserne går op og ned. Heldigvis er der hjælp at hente, når du har brug for et overblik.

Hvis du en gang imellem føler, du er ved at miste overblikket, er du ikke den eneste. Kravene til at drive et moderne land brug er blevet større, og specielt i år har det været finansie ring, foder og energi, du skal holde et ekstra øje med. Nogle landmænd har taget konsekvensen og lagt en strategi for hvad de skal gøre, når priserne ændrer sig, mens andre har den strategi, at de vil se tiden an. Der er desværre ingen nemme løsninger, men du kan minimere risikoen for at træffe en dårlig beslutning, hvis du kender dine nøgletal, og ved hvilken konsekvens fremtidige markedsudsving vil have for din virksomhed.

Historisk set har vi ikke oplevet en lignende situation, og det er derfor vigtigt at du har en god dialog med dine samarbejds partnere og dit pengeinstitut. I LandboNord har vi en række værktøjer, der kan hjælpe med at skabe overblik over din virksomheds økonomiske situation.

Der er fortsat mange usikkerheder i markedet: Ruslands invasion af Ukraine, uvished om den fremtidige energiforsy ning og en buldrende inflation, som presser rentemarkedet. Disse faktorer giver anledning til øget fokus på risikostyring i landbruget. Helt konkret er der tre centrale opmærksomheds punkter: Foder, finansiering og energi.

Hvornår er det tiden at konvertere fastforrentede lån? Hvilke konsekvenser har det for min landbrugsvirksomhed? Hvordan forbereder jeg min virksomhed til den usikre fremtid? Hvor dan skal jeg forholde mig til foderkontrakter? Skal jeg selv begynde at producere strømmen til min virksomhed? Få svar – kontakt din rådgiver i LandboNord i dag.

Mange landmænd med korte foderkontrakter

Af fagchef Foder, Peter Jakobsen

Det seneste år har givet kraftige stigninger på foderpriserne, og det betyder, at flere landmænd end normalt har disponeret foder kontrakter med kort løbetid. Der for skal mange nu endnu en gang ud på markedet og købe. Vi forventer at gå ind i en travl periode, hvor vi kan tilbyde uvildig foderrådgivning i en usikker tid.

Foderpriserne er påvirket af efterspørgslen og konflikter på verdensplan. 2022 har mildest talt været ustabil og en usikker periode, hvor spekulationer også vil være en del af spillet.

Det kan være dybt frustrerende som køber, hvis man har en husdyrproduktion, der er afhængig af foder af en vis kvalitet. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man tager beslutningerne på et oplyst grundlag. Vores råd er som altid at gå systematisk til værks og undersøge priser og

kvalitet ved flere foderleverandører. Det foregår lettest, og på en fair fremgangsmåde, ved at investere et par timer i foderrådgivning, som kan hjælpe med at lave fo derlicitationer. Oftest vil der være mange penge at spare ved at få tilbud fra flere leverandører.

Gratis prøveabonnement

En anden anbefaling er at følge korn og råvaremarkedet hos AgroMarkets. Som abonnent får du ana lyser og købssignaler på sms, som er baseret på udvik lingen i korn og råvaremarkederne. I øjeblikket tilbyder AgroMarkets et 14 dages prøveabonnement, så du har mulighed for at få hjælp, hvis du er en af dem, der skal ud at investere i foder eller korn i den kommende tid.

Fagchef

Hvor står du, når det kommer til ESG?

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Måske du har bemærket det. Pengeinstitutter og andelsselskaber er begyndt at interessere sig for at leve re på en ESG-dagsorden, og her kom mer du som fødevareproducent til at spille en central rolle. Derfor er flere landmænd begyndt at arbejde aktivt med ESG for at se, hvilke dele af virk somheden, de kan forbedre.

2022 blev året hvor mange landmænd for alvor begyndte at stifte bekendtskab med forkortelsen ESG. Hvis du arbejder aktivt med din virksomheds ESG, så har du fokus på klima og miljø, sociale forhold og virksomhedsledelse. I løbet af det seneste års tid har LandboNord arrangeret en række workshops om emnet og tilbudt flere værktøjer til at få sat sit ESG i system.

- Hvis du er landmand, har du måske allerede oplevet, at dine finansielle samarbejdspartnere interesserer sig for andre ting, end de gjorde for bare et eller to år siden. Vi ser eksempler på, at de nu spørger ind til ting som sikkerhed på arbejdspladsen, om jorden drives med reduceret jordbehandling, om der er nedskrevet en strategi som følges osv. Mange vil måske undre sig over spørgsmålene og mene, at det da ikke har betydning

Bliv klogere på ESG til LandboNords ESG-workshop. Kommende datoer er onsdag d. 25. januar og torsdag d. 16. marts 2023. Se mere på www.LandboNord.dk

ESG kommer til at spille en stadig større rolle i landbru get. Strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen og fagchef Kvæg Betina Amdisen Røjen fortalte om emnet til LandboNords bedriftsbesøg hos mælkeproducent Ole Larsen i september.

evnen til at tjene penge, Men tiderne er ved at ændre sig – og det går stærkt. Det handler både om lovgivning og øget fokus på bæredygtighed og ansvarlighed, siger strategi- og virksomhedskonsulent Trine Jensen.

Klimaindsats bliver synlig i afregningspris

I oktober præsenterede Arla en ny afregningsmodel, som i fremtiden belønner for bæredygtighedstiltag, herunder klimaindsatsen på den enkelte bedrift. Modellen omfatter 19 emner, og samlet kan mælkeproducenten opnå op til fire eurocent pr. kilo mælk. Der bliver dermed allerede fra sommeren 2023 en kontant afregning for, hvordan den enkelte mælkeproducent performer i forhold til model lens mange emner. En stor del af tillæggene er baseret på resultater og performance fra de klimatjek, som Arla allerede arbejder med på 3. år. Men det handler også om nye områder, som nu enten trækker op eller ned i tillæg. - Vores anbefaling er at gennemgå bedriften og overveje, hvor det giver mening for dig at optimere og levere på de forskellige tiltag. Vi skal fortsat optimere efter bundlinje, men der bliver en ekstra faktor i ligningen for optimering. Det giver anledning til endnu engang at sætte fokus på gamle og topaktuelle emner som bl.a. fodereffektivitet, men også nyere emner som hvorvidt bedriften skal have lavet en aftale om grøn strøm fra sin el-leverandør. Begge dele er der penge i. Fodereffektiviteten er et eksempel på et emne, hvor der i forvejen er god økonomi i at optimere, mens grøn strøm kan være et nyt område, som skal undersøges nærmere på den enkelte bedrift. Alt sammen bidrager til, at mælkeproducenterne tager større og hurtigere skridt i forhold til klima, siger Trine Jensen.

En attraktiv samarbejdspartner og en holdbar strategi Udviklingen går rigtig stærkt, det er komplekst, og ingen ved, hvor vi er om to, fem eller ti år. Ifølge Trine Jensen er det dog vigtigt, at hverken rådgivere eller landmænd for holder sig passivt. Hendes råd er for eksempel at starte med de lavthængende frugter, med konkrete initiativer og tage udgangspunkt i, hvor din virksomhed er i dag,

Hvorfor skal landmanden lave en ESG-rapport?

Det spørgsmål er der to svar på: Svar 1: Fordi banken, realkreditinstituttet eller andre samarbejdspartnere i disse år mødes af EU-krav om rapportering på ikke finansielle nøgletal. Det involve rer for mange store virksomheder, at de skal indsamle ESG nøgletal fra deres kunder eller leverandører, som i mange tilfælde er landmanden. I første omgang er der mest fokus på klima. ESG er risikostyring; klimaændringerne kommer til at forårsa ge tab og ødelæggelser, og de politiske krav om grøn omstilling gør fremtiden for virksomheder, der ikke har en plan, usikker. Derfor interesserer banker og realkre ditinstitutter sig for ESG-forhold hos kunderne. Svar 2: Fordi det er værdifuldt ledelsesværktøj til en bæredygtig udvikling af din landbrugsvirksomhed.

SEGES Innovations erfaring er, at landmanden oplever, at ESG-rapporten giver et nyt og friskt syn på bedrif ten og gør det diffuse omkring bæredygtighed mere konkret. Og så er en hyppig reaktion fra landmanden ”ESG-rapporten handler i bund og grund om godt land mandskab”.

Kilde: SEGES Innovation

og hvor du skal hen. Det er en løbende proces, hvor det handler om, at du fortsat er en attraktiv samarbejdspart ner, og virksomheden er et godt aktiv. Det handler i høj grad også om strategi.

- I LandboNord arrangerer vi løbende ESG-workshops, hvor deltagerne får mulighed for at sparre med kollegaer og rådgivere. Som deltager har du måske allerede ideer til emner, hvor du kan forbedre dit ESG, eller også får du det i hvert fald i løbet af workshoppen. Det giver inspi ration, både til emner, der kan arbejdes med, og hvordan der kan rapporteres, siger Trine Jensen.

I LandboNord bliver der løbende arrangeret ESG-workshops, hvor deltagerne får mulighed for at sparre med kollegaer og rådgivere. De to næste workshops bliver den 25. januar og 16. marts 2023.

Regler og love må ikke tappe grønne projekter for energi

De fleste former for grøn energi medfører juridiske udfordringer, som bør analyseres og afdækkes i god tid inden der indgås bindende aftaler. Reglerne på området kan være komplice rede, men det bør ikke afholde dig fra at undersøge dine muligheder, lyder opfordringen fra de juridiske eksperter på området i Norden Advokatfirma.

For

Anders Bredgaard

I øjeblikket er der mange lodsejere, som overvejer at etablere et anlæg med grøn energi på deres landbrugsjord. Enten alene til eget brug eller i samarbejde med et selskab, som driver forretning ved at investere i vedvarende energikilder. Men inden projektet for alvor går i gang, er det nødvendigt at søge juridisk rådgivning. I Norden Advokatfirma er advokaterne Mads Kringelbach, Anders Bredgaard og Gert Storkborg Jensen nogle af de advokater, der rådgiver inden for vindenergi, solenergi og biogas. De kan godt mærke en stigning i henvendelserne i øjeblikket.

- Vi opfordrer vores kunder til at kontakte os for en uforpligten de dialog om det projekt de går og barsler med. På den måde kan de fra starten få en idé om, hvordan de potentielle juridiske udfordringer kan se ud på et felt, hvor vi må erkende, at reg lerne kan være komplicerede. Heldigvis er det ikke noget, som skræmmer flertallet væk, siger Mads Kringelbach.

Turbo på mange nye projekter og særligt biogas Kombinationen af en grøn omstilling og krigen i Ukraine har sat turbo på mange nye projekter. Blandt andet produktionen af

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

biogas, hvor tendensen er, at flere landmænd på en eller anden måde bliver involveret i produktionen. Enten som leverandør til et anlæg, medejer eller begge dele. Ifølge Energistyrelsen kommer biogas allerede i 2030 til at ud gøre omkring 70 pct. af det danske gasforbrug (og kun 30 pct. naturgas). Til sammenligning var det forhold omkring 20 pct. biogas og 80 pct. naturgas i 2021.

- Der er kommet en holdningsændring i befolkningen på meget kort tid. Hvor opsætningen af vindmøller eller etablering af et biogasanlæg tidligere kunne skabe højlydte protester, så har mange indset, at vi alle sammen er afhængige af initiativrige lodsejere, som vil investere i fremtidens energiformer. Derfor vurderer jeg, at det er det helt rigtige tidspunkt at afsøge dine muligheder, hvis du går med tanker om at etablere et energianlæg på din land brugsjord eller blive leverandør til et biogasanlæg enten alene eller i en leverandørforening, siger Gert Stokborg Jensen.

Vær opmærksom på faldgruber

Den store interesse for etablering af projekter omkring vedvarende energikilder betyder også, at der lige nu ind gås mange aftaler mellem selskaber, der ønsker at etable re solcelle-, vindmølle- og biogasanlæg og landmænd, som ser en fordel i at bidrage til den grønne omstilling. Fælles for de aftaler er dog, at der er en lang række faldgruber, man bør være opmærksom på. Derfor er rådet til land manden, at han søger juridisk rådgivning, inden aftalerne bliver indgået. Aftalen kan nemlig få stor betydning for den fremtidige drift af landbruget.

- De kontrakter, vi bliver præsenteret for lige nu, indehol der ofte uhensigtsmæssigt lange bindingsperioder for den enkelte landmand eller leverandørforening. Kontrakterne indeholder ofte nogle vidtgående eller ensidige beføjelser til ugunst for landmanden, som samlet set kan medføre

I forbindelse med større projekter er der typisk flere parter involveret, og hos Norden Advokatfirma er der hjælp at hente for såvel køber som sælger inden for sager som involverer:

› Etablering af leverandørforeninger

› Rådgivning i forbindelse med større VE-projekter

› Rådgivning omkring køberetsordning og værditabsordning

› Overdragelsesaftaler fast ejendom mm.

› Pantehæftelser, relaksation og tinglysning

› Udstykning

› Taksationsproces ved ekspropriation

› Regulatoriske forhold i forbindelse med nye VE-projekter

› Støtte til vedvarende energi

› Miljølovgivning

Listen er ikke udtømmende

væsentlige juridiske problemer. I andre tilfælde ser vi endda, at kontrakterne kan være så uheldigt formuleret, at salg af ejendomme, herunder blandt andet ved gene rationsskifte helt eller delvist ikke kan lade sig gøre, siger Anders Bredgaard.

Stå stærkere Hvis du er én blandt flere landmænd, som overvejer at lave aftaler med større selskaber, så gør Anders Bredgaard opmærksom på muligheden for at gå sammen og etablere en leverandørforening. Ifølge Anders overser mange land mænd, at de faktisk står i en fordelagtig forhandlingssitua tion, hvis de går sammen.

- Mange landmænd glemmer, at husdyrgødning for eksem pel er en værdifuld ressource. Når der kommer et tilbud fra et biogasselskab om at levere gødning fra bedriften - hvorfor så ikke gå sammen og etablere en leverandørfor ening med andre landmænd fra lokalområdet og afsøge markedet? Fællesskab og sammenhold funderet i andels selskaber har traditionelt præget dansk landbrug, hvorfor etablering af fælles leverandørforeninger ikke bør være en stopklods for den grønne udvikling, siger Anders Bredgaard.

Høst fordelene ved gode energisparevaner på din bedrift

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Inddrag energiregnskabet for din bedrift, når du alligevel deler pro duktionsresultaterne med dine medarbejdere. På den måde bliver det nemmere at motivere både ledelse og ansatte til at få bedre energivaner.

For kort tid siden kom det frem, at medarbejdere i danske virksomheder glemmer de gode energisparevaner, når de tager på arbejde. Derfor har Energistyrelsen været ude at opfordre arbejdspladserne til at drøfte muligheder for energibesparelser med medarbejderne. Det kan man blandt andet gøre ved hjælp af nogle af styrelsens gode råd om energirigtig adfærd, som gerne skal resultere i et mindre energiforbrug.

Når det kommer ændring af adfærd i produktionen, så har HR- og griserådgiver i LandboNord Mette Holst Tyge sen mange års erfaring.

-Det er nok de færreste af os, der ændrer adfærd efter at have læst en brochure med gode energisparevaner. Her gælder de samme faktorer, som når vi optimerer produktionsresultaterne, at det kræver en koordineret indsats, hvor alle bliver motiveret af at kunne se, de gør en forskel, siger Mette Holst Tygesen.

Hvad betyder energiprisen for bedriften?

En tommelfingerregel i motivation af medarbejdere er blandt andet at inddrage dem i de mål, du har sat for virksomheden. Det er typisk produktionsmål, hvor en del

af økonomien også bliver inddraget. I en tid med stigen de energipriser, vil det ifølge Mette Holst Tygesen også være relevant at give et indblik i, hvad det betyder for bedriften.

- I øjeblikket er det særdeles vigtigt, at hver bedrift får analyseret sit energiforbrug, så den enkelte landmand kan se, hvor de lavthængende frugter befinder sig. Det er ikke en løsning at reducere energiforbruget de steder, hvor det har negative konsekvenser for de dyr eller afgrøder, som bliver produceret. Men viser det sig, at vi ved at ændre arbejdsrutiner i produktionen, kan indføre energibesparelser der kan mærkes på den lange bane, så er det en investering, der hurtigt er tjent hjem. Her i LandboNord har vi både ekspertisen til at analysere for brug og ikke mindst justere arbejdsrutiner, så de passer ind i produktionen, siger Mette Holst Tygesen.

Nye rutiner

Ifølge Mette så er energikrisen en god anledning til at få kigget rutinerne efter, og måske få luget ud i nogle af de dårlige vaner. Det kan for eksempel være, at der plejer at være lys hele dagen i alle staldafsnit. Det er ikke nødven digt. For eksempel i griseproduktionen kan man sagtens slukke lyset i de farestalde, klimastalde eller slagtegri sestalde, hvor man ikke går og arbejder. - I farestaldene kan man med fordel gennemgå sine pro cedurer omkring brugen af varmelamper. Hvis lamperne tændes dagen før søerne er udregnet til at skulle fare, og der så går 2-3 dage inden de begynder, kan det uden problemer ændres. Så venter man med at tænde lampen, når den enkelte so ser ud til at ville fare indenfor de nærmeste få timer. Det forudsætter dog, at man går en runde inden fyraften, og får tændt ved de søer, der ser ud til at ville gå i gang med at fare i løbet af aftenen. Pat tegrisehulen bør nemlig altid være gennemvarm, inden soen begynder at fare, siger Mette Holst Tygesen.

Giv medejerskab af indsatsen

Listen med forslag til at nedbringe energiforbruget kan være lang, men det mest effektive råd er at inddrage medarbejderne aktivt i processen. Fra tavlemødet har man på mange bedrifter indført ideen med forbedringsforslag. Selvom man ikke holder tavlemøder på sin bedrift, kan man godt bruge ideen med at komme med forbedringsfor slag til energibesparelser. Tanken er at alle medarbejdere kommer med forslag, som kan spare energi. - Hvert forslag skrives ned på en lap papir, og husk at intet er for stort eller småt til at tage med. Når I har fået alle forslagene frem, vurderer I i fællesskab om hvert enkelt forslag kræver en lille eller en stor indsats samt hvilken effekt, forslaget vil have. På den måde bliver det lettere at prioritere hvilke indsatser, I skal gå i gang med. På den måde får alle ejerskab til at gøre en indsats, fordi I selv har været med til at komme med forslag og efterføl gende prioritere dem, siger Mette Holst Tygesen.

Investering i solcelleanlæg og vindmøller i 2022

Priserne på el og gas er høje, og mange overvejer al ternative muligheder for at reducere omkostningerne.

Kan der gøres noget ved dine ener giaftaler, kan du flytte forbruget til tider med lavere priser, er der ting, du kan skifte, og få varige besparelser og endelig kan du producere energien selv? Produktion af elektricitet kan være til eget forbrug, mens andre ser en oplagt

mulighed for at investere i et VE-anlæg med henblik på at sælge den strøm, der produceres.

Uanset hvem man er, er der en lang række forhold, der skal undersøges før man tager beslutning om investeringen.

Kan det betale sig?

Både for solceller og vindmøller, biogas og biomasse projekter er det vigtigt at få den rigtige rådgivning om rentabili teten i projektet. LandboNord kan hjæl pe med en screening af dit elforbrug, som giver et godt indblik i, hvor meget og på hvilke tider af dagen og året dit strømforbrug er fordelt. Undersøgelsen af elforbruget beskrives i en rapport, der efterfølgende kan anvendes som en del af beslutningsgrundlaget for om investering i et VE-anlæg vil være rentabelt.

Ansøgninger, tilladelser og tilslutninger

Både for solceller og vindmøller, findes der en lang række af bestemmelser og regler, der skal overholdes. Som udgangspunkt kræver etablering af VE-anlæg en tilladelse fra kommunen, og måske krav om lokalplan, VVM-rede gørelse m.v. Mindre private anlæg har også regler der skal overholdes, men er som hovedregel lettere at få etableret, når man holder sig indenfor de rigtige rammer. Netselskaberne kræver en an søgning om tilladelse til at få anlægget tilsluttet til nettet, og det gælder p.t. for alle typer anlæg. Har du allerede et min dre solcelleanlæg på f.eks. 6 kW, som du ønsker at udbygge, skal der desuden ansøges herom ved Energinet.dk.

Inden du tager beslutning om inve stering i et VE anlæg, er der er række forhold, som bør undersøges:

› beregninger og kalkuler – hvor lang er tilbagebetalingstiden for anlægget

› byggeri og konstruktion – kan taget holde til opsætning af solceller

› hvordan skal anlægget forsikres

› hvilken teknologi skal der anvendes

› skal der betales en speciel tarif (transportafgift) til netselskabet

Skat, moms og afgifter

Hvis du beslutter dig for at investere i et VE-anlæg, er det afgørende om det forretningsmæssigt er en god ide, altså om det kan betale sig. Her spiller skat, moms og afgifter naturligvis også en vigtig rolle. Kan der skattemæssigt afskrives på investeringen, og opnås der momsfradrag ved køb? Skal der betales elafgift af den strøm der produceres, og hvordan fungerer de mange regler om energiafgifter i det hele taget. Et mindre solcelleanlæg på eksempelvis 6 kW, vil skulle anses som et privat anlæg der ikke kan afskrives på, og der vil heller ikke være momsfradrag. Er der derimod tale om et noget større anlæg, vil det som udgangspunkt kunne anses for erhvervsmæssigt. Her vil man kunne foretage skattemæssige afskrivninger og få momsen tilbage på investerin gen. Det gælder efter vores opfattelse uanset anlægget i mindre omfang leverer strøm til private formål. Man skal naturligvis beskattes af det private for brug, ligesom der skal beregnes såkaldt udtagningsmoms.

Den særlige regel der gælder til udgan gen af 2022 om et tillæg på 16% til købsprisen, hvorved man får foræret et ekstra afskrivningsgrundlag, gælder kun hvis anlægget er leveret og taget i brug i 2022. Forudbetalinger på kontrakter, eller andre kreative ideer for at opnå

tillægget på 16% på anlæg der ikke kan leveres, gælder ikke, idet kravet om levering inden 31. december 2022 ikke er opfyldt.

Jura

Ved køb af private anlæg til produktion af elektricitet til eget brug og salg til nettet, er der formentlig ikke brug for advokatbistand. Hvis etablering af an lægget kræver ansøgninger og tilladel ser, og måske gennemgang af kontrak ter med leverandører, vil vi anbefale at man opsøger juridisk bistand.

Er der derimod tale om indgåelse af aftaler om udlejning af større arealer til energiselskaber på 30-årige kontrakter, skal der søges juridisk bistand.

ESG

For mange vil etablering af et VE-an læg være til gavn for virksomhedens ESG-profil, og på længere sigt måske også have indflydelse på en eventuel CO2 afgift.

Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

UNDGÅ DE KLASSISKE FEJL VED GENERATIONSSKIFTET

Du skal begynde at planlægge dit generationsskifte, før du selv synes, det er nødvendigt. Behovet og mu ligheden for generationsskifte kan hurtigt opstå, og derfor er det vigtigt at være forberedt. Emnet bør altid være aktuelt og en del af strategien og drøftelser i familien for ejerledede virksomheder.

Generationsskiftet bliver aldrig en hyldevare, og i Land boNord følger vi udviklingen tæt. Lovgivning på området betyder, at det er en god investering at kende muligheder og begrænsninger i generationsskiftet – inden processen for alvor er sat i gang.

-Hvis du ejer en landbrugsvirksomhed, så find lige et stykke papir og en blyant. Skriv tre forventninger til dit fremtidige generationsskifte, og vis herefter det du har skrevet til dine nærmeste – så er du i gang, lyder opfordringen fra chefråd giver for Skat i LandboNord, Jens Chr. Obel.

På den måde bliver det første skridt taget, så du undgår nogle af de klassiske fejl ved generationsskiftet. Uanset hvilken rådgiver du vælger til at assistere dig i processen, så er det vigtigt at få taget snakken om, hvilke tanker der ligger bag det forestående generationsskifte.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Tid til generationsskiftet

Frem mod år 2030 vil op mod 3.000 danske landbrugs virksomheder stå over for et ejer- eller generationsskif te. Måske du er en af de landmænd, som står over for at skulle overdrage dit livsværk til næste generation. Den bedste måde at gøre det på, er at komme i gangallerede i dag.

Gennem årene har vi i LandboNord ført landbrugsvirk somheder gennem hundredvis af succesfulde ejer- og generationsskifter. Vi står også klar til at hjælpe dig. Tiden er gunstig – både for at overdrage og overtage landbrug.

Få professionel hjælp til generationsskiftet

Tiden er som sagt en faktor, og det kommer desværre bag på mange, at tiden pludselig bliver en hård modspiller. Blandt andet når det drejer sig om at få tilrettelagt genera tionsskiftet, så de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser bliver så lempelige som muligt – eller i spørgsmålet om næste generation egentlig har den profil og kompetencer, det kræver at føre virksomheden videre med succes.

-Generationsskiftet har det hele, og der kan ofte være man ge følelser involveret. Min erfaring er, at det ofte hjælper at

få analyseret mulige scenarier, så alle har noget konkret at forholde sig til. For eksempel hvis du hjemmefra har lavet en liste med ønsker til dit fremtidige generationsskifte. I LandboNord har vi succes med at sammensætte et hold af eksperter, som hver bidrager med deres viden på skatte-, uddannelses-, jura eller socialområdet, når det bliver nød vendigt, siger Jens Chr. Obel.

Fire tips til generationsskiftet

› Investér i dit generationsskifte – et succesfuldt generations skifte kræver, at du investerer tid og penge, så du undgår ubehagelige overraskelser.

› Vær i god tid – i visse tilfælde kræver generationsskiftet f.eks., at der skal være tid til at kompetenceudvikle den person, som skal overtage virksomheden.

› Tal om generationsskiftet med dine nærmeste – også selv om det ligger mange år ud i fremtiden. På den måde kan du løbende forventningsafstemme med de personer, som skal være en del af generationsskiftet.

› Er du klar til den nye rollefordeling? I et generationsskifte er det vigtigt at have styr på sine roller – og ikke mindst give plads til næste generation.

Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Står generationsskiftet for døren – og hvad skal du så?

I forbindelse med et generationsskifte, er der mange beslutninger og overvejelser, der skal gennemtænkes. En af dem kan handle om, hvilke muligheder der er for dig selv, hvis du vil trække dig helt eller delvist tilbage fra arbejdsmarkedet.

Af socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist, mne@landbonord.dk

Der er mange muligheder, og det kan være vanskeligt at bevare overblikket. Har du en nedsat arbejdsevne, men fortsat ønsker at arbejde lidt, kan en seniorpension være attraktiv. Forventer du derimod en mindre arbejdsindtægt, og har du mange års anciennitet, kan en Arne-pension (Tidlig Pension) være en mulighed. Andre har indbetalt til efterlønnen, og vil gerne tage den i brug inden for de rammer, der er mulige. Hvornår kan du modtage folkepensi on, og hvad får du evt. ekstra ud af, at fortsætte med at arbejde og udskyde pensionen?

Er du interesseret i at vide, hvilke mulig heder der er for dig, så tilbyder Land boNords socialkonsulent Mette Neist at udarbejde et individuelt eksempel til dig, hvoraf dine fremtidige muligheder og økonomi fremgår.

Et eksempel kunne være med Lene. Hun er gift og født 08.01.1964

Seniorpension fra 08.01.2026 (Kan søges fra 08.07.2025)

Efterløn

64 år den 08.01.2029 Seniorjob 08.01.2024

Sats pr. md. Gift/saml.: 16.457 kr. Indkomstgrænse pr. år Gift/saml.: 131.100 kr.

› 19.351 kr. pr. md.

› Satsen beregnes ud fra overskuddet før renter i 2027, idet regnskabet for 2028 ikke vil foreligge på daværende tidspunkt.

› ALLE pensioner modregnes i hele perioden. F.eks. kapitalpension med 4% af depotværdien og livrente med 64%.

› Præmieberegning: Overskud før renter/128,34 kr.= x timer. Max 160,3 timer pr. md.

Tidlig Pension

42 år - 08.01.2031

43 år - 08.01.2030

44 år - 08.01.2029

Sats 13.740 kr. pr. md. Indkomstgrænse pr. år: 24.700 kr. Indtægter herover modregnes med 64%. Hvis samlet pensionsformue er under 2 mill. kr. sker der ingen modregning. Over 2 mill. kr. fradrages der 80% af livrente og 5% af depotværdien for øvrige pensioner. Bundfradrag på 102.900 kr.

Folkepension

68 år den 08.01.2032

Skattefri seniorpræmie

Gift/Samlevende

Grundbeløb 6.547 kr. Pensionstillæg 3.800 kr. I alt pr. md. 10.347 kr. Ældrecheck pr. år 18.600 kr. Formuegrænse 93.000 kr. tilsammen

Grundbeløb nedsættes ved indkomst fra personligt arbejde over 348.700 kr. Pensionstillæg nedsættes ved indkomst over 179.700 kr.

1 års arbejde udløser 44.221 kr. 2 års arbejde udløser 26.322 kr.

LandboNords medarbejdere samlede ind til Knæk Cancer

For 5. år i træk har LandboNord sammen med resten af Danmark markeret uge 43 med en stor Knæk Cancer indsamling. Medarbejderforeningen Nordlys formåede at indsamle et beløb på 64.670 kroner blandt andet takket være et bidrag fra LandboNord og et stort internt bankospil med en række flotte præmier.

Torsdag i uge 43 var den store bankoaften i LandboNord, hvor LandboNords personaleforening Nordlys var vært ved et stort internt arrangement i Brønderslev med bankospil, auktion og lækker mad. Formålet var at samle penge ind til kampen mod kræft. Det lykkedes medarbejderne at sætte indsamlingsre kord med et beløb på 64.670 kroner.

- Det er dejligt at se, hvordan alle medarbejdere i LandboNord støtter op om et godt formål som Knæk Cancer. Medarbejder ne bakker i høj grad op om at få arrangementet og indsamlin

gen til at blive en succes. På vegne af LandboNords persona leforening vil jeg gerne sige kæmpe tak til LandboNord og alle andre bidragsydere; samarbejdspartnere, leverandører, lokale sponsore og kollegaer. Tak for støtten i form af flotte præmier og bidrag til indsamlingen, siger formand for LandboNords personaleforening Nordlys, Karina Trier Rasmussen.

Indsamlingen blev afsluttet lørdag med indsamlingsshow på TV2, hvor beløbet fra LandboNord fik det samlede landsbeløb helt op på knap 117 millioner kroner.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

NYT FRA SKAT

10 gode skatteråd inden nytår

1INDBETAL RESTSKAT FOR 2022

Hvis du har betalt for lidt i skat i 2022, kan du foretage en frivillig indbetaling af restskatten senest den 30. december 2022 (sidste bankdag i året). Herved undgår du at betale renter. Hvis du benytter virksomheds ordningen, kan det være en fordel at vente med indbetaling af restskat til den 2. januar 2023 eller senere, hvis du har hævet meget i virksomheden i 2022. Derved undgår du at hæve pengene i virksomheden i 2022, som ellers kan udløse yderligere skatter. Den rente der betales ved først at indbetale frivilligt i januar 2023 eller senere, er en såkaldt dag-til-dag-ren te, som p.t. er meget beskeden.

2INDBETALING AF RATEPENSION OG LIVRENTE

Både lønmodtagere og selv stændige bør inden årsskiftet overveje pensionsindbetalinger. Lønmodtagere har ofte en arbejds giveradministreret ordning, og her kan man bede om at få yderligere indskudt på enten ratepension eller livrente. For både lønmodtagere og selvstændige er grænsen for indskud på ratepensioner og ophørende livren te på 59.200 kr. tilsammen. Navnlig selvstændige kan have ordninger flere steder, og her skal man passe på, at grænsen på de 59.500 kr. ikke overskrides.

Ud over grænsen på 59.200 kr. kan det såkaldte opfyldningsfradrag anvendes. Her kan der på livrente ind skydes yderligere 54.200 kr. i 2022.

3ALDERSOPSPARING

Aldersopsparing, eller al derspension, er en pensionsord ning uden fradrag. Egentlig er det blot en opsparing som dit pensionsinstitut eller bank administrerer. Det særlige ved aldersopsparing er, at den ved ud betaling ikke modregnes i pensionen og andre offentlige ydelser. Alle kan i 2022 indskyde op til 5.500 kr., og har du mindre end fem år til folkepensi onsalderen, kan der indskydes op til 52.400 kr. Aldersopsparing er som ud gangspunkt en god idé, hvis der ikke betales topskat, og hvis du forventer at kunne modtage pensionstillæg, når pensionsalderen nås.

4PENSIONSFRADRAG

SOM SELVSTÆNDIG

For selvstændige gælder fortsat den særlige 30% ordning, hvor op til 30% af virksomhedsoverskud det før renter og avancer ved salg af fast ejendom, kan indskydes på en pensionsordning. Indbetalingen på en 30%-ordning skal som udgangspunkt være foretaget inden årets udløb, hvorfor det er nødvendigt at foretage et skøn over årets overskud inden årets udløb. Den faktiske indbetaling af beløbet til bank eller pensionsinstitut kan udskydes til 2023, men det kræver, at der i 2022 er indgået en skriftlig og bindende aftale om indskuddets størrelse. Det kan navnlig være aktuelt, hvis der i 2022 opstår store hævninger i virksomhedsord ningen.

5SÆLG AKTIER MED TAB

2022 bliver et at de dårligste år for aktieinvesteringer i man ge år. I modsætning til 2021, hvor mange oplevede høje kursgevinster, vil der for 2022 i mange tilfælde være tale om større tab. Hvis dine investeringer er lagerbeskattede, opnår du automatisk fradrag for tabet på oplysningsskemaet for 2022. Har du derimod almindelige aktier i dit værdipapirdepot med tab, kan det være en fordel at sælge dem inden udgangen af 2022. Herved udløses et skattemæssigt tab, som kan modreg nes i udbetalte aktieudbytter i 2022, eller eventuelle gevinster fra salg af andre børsnoterede aktier. Formålet med salg af tabsgivende aktier er således at undgå skattebe taling af allerede udbetalte udbytter i 2022. Her er der indeholdt udbytte skat, og den skat kan du få tilbagebe talt, hvis du i 2022 realiserer et tab på aktier. Hvis det er aktier, du ønsker at beholde som en langsigtet inve stering, kan du kort tid efter salget genkøbe aktierne.

6GIV GAVER

Julen er hjerternes – og gaver nes – fest. I 2022 kan du give 69.500 kr. til børn og børnebørn uden gaveafgift. Beløbet er pr. person, dvs. begge forældre kan give gave uden afgift. Hvis der gives gaver fra begge forældre, er det dog en betingelse, at gaverne gives fra hver af forældrenes formue (egen bankkonto). Ved at give mindre pengegaver under beløbs grænsen, kan man undgå løbende ga veafgift og senere boafgift ved død. Gaver kan også gives til en ugift samlever, hvis man har boet sammen i mindst 2 år og stadig er samboende. Og hvem kan ikke lide at få gaver.

7KØB AF MASKINER OG INVENTAR

Hvis du køber større maskiner og inventar til virksomheden, kan du afskrive på dem skattemæssigt i 2022 med op til 25%. Er der tale om nyt inventar/driftsmidler der ikke drives af fossile brændstoffer, kan du endda opnå et gratis tillæg på 16%, hvis det pågældende aktiv anskaffes og leveres inden 31. december 2022. Ved levering forstås, at aktivet skal være færdiggjort og være i en sådan stand, at den kan indgå i virksomhe dens drift.

8TILBAGEBETALING AF INDBETALT FORSKUDSSKAT (B-SKATTER)

Har du i løbet af 2022 betalt for me get i forskudsskat, kan du inden den 31. december 2022 anmode om at få skatten tilbagebetalt. Det kunne f.eks. være aktuelt for dig, der i 2019 og 2020 har haft gode resultater, men hvor 2022 tegner noget anderledes. Det hjælper på likviditeten, og man skal ikke trække på kassekreditten. Det er samtidig en god idé at tjekke forskudsopgørelsen for 2022 og få tilrettet denne, hvis de ansatte B-skatterater er for høje eller lave.

9BIDRAG TIL VELGØRENDE FORMÅL

For 2022 kan der opnås fradrag for gaver til velgørende formål på op til 17.000 kr. Fradraget gives kun til godkendte foreninger og organisatio ner, og er betinget af, at foreningen/ organisationen kender dit person nummer, så fradraget kan indberettes til Skattestyrelsen, hvorefter det automatisk kommer med på dit oplys ningsskema. Ved betaling via mobile pay eller andre betalingsløsninger kan beløbet ikke fradrages.

10HÅNDVÆRKER- OG SERVICEFRADRAG

Håndværkerfradraget blev for 2022 nedsat til 12.900 kr., og blev ophævet med virkning fra 1. april 2022. Fradrag på op til 12.900 kr. gælder derfor kun, hvis arbejdet er udført senest 31. marts 2022. Herefter findes håndværkerfradraget ikke længere.

Servicefradraget, på op til 6.400 kr. pr. person i husstanden, gælder fortsat. Der er således fortsat fradrag for ud gifter til vinduespudsning, rengøring, havearbejde m.v.

Af chefrådgiver, skat, Jens Chr. Obel, jco@landbonord.dk

Travlt år for rådgivning til minkavlere

Erstatningssager: På trods af, at erhvervet er blevet lukket ned, så er der nok at lave i LandboNords MinkRådgivning. I løbet af året har minkavlere fra hele landet henvendt sig til LandboNord for at få hjælp med deres erstatningssager.

Det er efterhånden blevet kendt, at de erstatningsberettigede minkavlere skal ruste sig med tålmodighed, inden de kan få udbetalt deres erstatninger. Men her inden årsskiftet skulle de første erstatninger være på vej ud til gruppen af avlere med de første såkaldte kalibreringssager.

- Vi har haft 9 farme med i første runde, og det er gået rigtig godt. Det forventer jeg selvfølgelig også, vi kommer til at se på de erstatningsresultater, som taksationskommissionen kom mer frem til. Nu tager vi hul på næste runde, hvor LandboNord er repræsenteret med 24 farme - 12 i hvert spor, henholdsvis kalibreringsrunde 2, som er minkfarme, men også med anden driftsgren og produktionsrunde 1, som er farme, der matcher kalibreringsrunde 1 – med rene minkfarme, siger siger virksom hedsrådgiver Kennet Rønfeldt.

Henvendelser fra hele landet Hver sag repræsenterer et omfattende dokumentationsarbej de, hvor alt skal være på plads – både talmateriale og beskri velser af den produktion, som nu er lukket ned. Derfor er det heller ikke helt uvæsentligt, hvilken form for rådgivning man vælger. Det er efterhånden blevet alment kendt, at Landbo Nord, sammen med Norden Advokatfirma, er med helt fremme, når det gælder viden på netop det område. Det har resulteret i henvendelser fra hele landet. - Ud over vores mange avlere i Nordjylland, så har vi fået kun der i Sønderjylland, Langeland, Sjælland og sågar Bornholm. Det er selvfølgelig dejligt at få sådan et skulderklap, men vi må også være realistiske og sige, at med 1.200 erstatningssager der venter på landsplan, så kan vi ikke garantere, hvor hurtigt det vil gå, inden de kommer i mål, siger Kennet Rønfeldt.

For mere information kontakt: Virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Telefon 2938 6555 ker@landbonord.dk

Advokat (L)

Mads Kringelbach

Norden Advokatfirma Telefon 6075 7473 mk@nordenadvokat.dk

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Af

Mere fordelagtige regler for konkursramte landmænd

Der er hjælp at hente for konkursramte landmænd, der har solgt deres landbrugsejendom med tab. Advokat og indehaver i Norden Advokatfirma, Carsten Kjeldsen, vurderer, at ændringen vil gøre en stor forskel for gruppen af tidligere landmænd, når de skal videre.

journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Der har tidligere ikke været meget at gøre for de landmænd, som solgte deres landbrugsejendom med underskud. Typisk havde banken sikkerhed i alle aktiver i landbruget, og alle indtægter fra landbruget efter salget gik direkte til banken. Dette omfattede også landmandens tilgodehavende hos landbrugets andelsselskaber- og foreninger, som eks. Danish Crown eller Arla.

På den måde modtager banken de fulde udbetalinger fra landmandens tilgodehavende hos andelsselskabet i årene efter ophørt landbrugsdrift, mens det er landmanden, der skal betale skat og moms heraf i årene efter et salg. Men nu er der hjælp at hente.

- Ændringen af konkursloven medfører, at landmandens aftale med andelsselskabet eller andelsforeningen, eks. Danish Crown og Arla, kan opsiges ved konkurs eller rekonstruktion med den konsekvens, at hele tilgodehavendet hos andelssel skabet kan kræves udbetalt senest 3 måneder efter opsi gelsen, siger advokat og indehaver i Norden Advokatfirma, Carsten Kjeldsen.

En vidtgående og afgørende løsning Muligheden har man ved underskudssalg, og udbetalingen medfører samme beskatning som tidligere, men nu kan skatte kravet fra tilgodehavendet inddrages i en akkordordning.

- Der er altså tale om en meget vidtrækkende og afgørende løsning for dem, der har solgt en landbrugsejendom uden fuld dækning til banken. En særlig fordelagtig løsning efter de nye regler er, at den tidligere landmand med hjælp fra en advokat, vil kunne søge om en akkord med henblik på at få hele tilgo dehavendet fra sine andelshaverkonti udbetalt på én gang, og derefter lade skattekravet som udbetalingen samtidigt

udløser, indgå i en akkord på gældssaneringslignende vilkår, siger Carsten Kjeldsen.

Ydermere har konstruktionen den fordel, at den har lovfastsat tidsrammer for hele processen, så man er sikker på, at sagen tager omkring 6 måneder fra start, til man har en endelig akkordordning.

- Reglerne har nu skabt mulighed for, at man som tidligere landmand kan blive fri af gælden fra landbrugsdriften inden for en overskuelig årrække efter salget af ejendommen, og herefter kan leve med normale indtægter uden at blive bela stet af gælden fra sit tidligere erhverv som landmand. Vi glæ der os til at hjælpe den gruppe af landmænd gennem proces sen efter de nye regler med en akkordordning, som omfatter alt gæld fra landbrugsbedriften og gæld til skat, siger Carsten Kjeldsen, som sammen med resten af Norden Advokatfirma har stor erfaring med alle aspekter af landbrugserhvervet og udfordringer med akkord, konkurs og gældssanering.

LandboNord inviterede politikere indenfor

Landbruget blev et af de store temaer i valgkampen til Folketinget. Derfor inviterede LandboNord politikerne indenfor, så de kunne få en idé om, hvordan virkeligheden ser ud set fra landmændenes synspunkt.

Rammevilkårene for dansk landbrug blev heftigt debatteret i valgkampen i forbindelse med valget til Folketinget. Derfor inviterede LandboNord alle nordjyske kandidater til at komme forbi et landbrug i regionen, så politikerne kunne få svar på de spørgsmål, de måtte have.

- Det er vigtigt, at vi fortæller virkelig heden fra en landmands synspunkt. På den måde klæder vi politikerne bedst på, uanset hvilket parti, de repræsen terer. Op til valget fik vi en god dialog med de politikere, der kiggede forbi, og der blev svaret på mange spørgs mål - blandt andet om den grønne omstilling. Til den dagsorden er hold ningerne mange, og vi appellerer til, at politikerne vil tage deres beslutninger på et oplyst grundlag, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

En af de folketingskandidater, der var på bedriftsbesøg op til valget, var Venstres Maja Torp. Her hos mælkeproducent Niels Hedermann på Klovborg.

For få i landbruget er opmærksomme på muligheden for refusion

Mange landmænd er ikke klar over, at de kan få dækket udgifter i forbindelse med eget eller med arbejders sygefravær. Den tendens vil socialkonsu lent i LandboNord, Mette Neist, gerne lave om på.

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Hver dag går mange danskere på arbej de, selvom de har smerter eller andre følger efter et sygdomsforløb, men alt for få er klar over, at der kan ydes støtte til fraværet, så det ikke bela ster virksomheden. Det gælder også for landbrugsvirksomheder, og derfor gør socialkonsulent i LandboNord nu opmærksom på muligheden.

Stadig åben for besøg Selvom stemmerne er talt op og valgkampen forbi, så minder Niels Vestergaard Salling om, at invitatio nen til politikerne fortsat er åben. - Vi lever i en kompleks verden, hvor landbruget lovgives på flere plan. Først og fremmest stort tillykke til de 21 nordjysk valgte folketings medlemmer, som vi ser frem til at gå i dialog med. Sammen med Landbrug & Fødevarer vil vi være en direk te forbindelse til aktuel viden om nordjysk landbrug. Men jeg vil også benytte lejligheden til at anerkende den store indsats, der bliver gjort af vores medlemmer ude i kommuner ne i dialogen med politikerne der. Erfaringsmæssigt ved vi, at det gør en forskel, når vi deltager konstruk tivt i debatten ved at vise politiker ne, hvad der er på spil, siger Niels Vestergaard Salling.

- Arbejdsgivers udgifter i forbindelse med eget eller medarbejders sygefra vær kan refunderes fra første fraværs dag af kommunen, men min erfaring er, at alt for få er opmærksomme på det.

I stedet er det landbrugets økonomi, der belastes af det øgede fravær, siger socialkonsulent i LandboNord, Mette Neist.

Ved længere tids fravær

I de tilfælde hvor landmanden eller den enkelte medarbejder indlægges i længere tid, går til ambulant behandling eller får nødvendig genoptræning, der medfører et sygefravær på mindst 10 dage om året, kan en aftale med kom munen ifølge Mette Neist være en god løsning. Ét af de afgørende aspekter er, at arbejdsgiver eller medarbejder har en langvarig eller kronisk lidelse.

Eksempler på langvarige eller kroniske sygdomme:

› Ryglidelse

› Smerter i albue, fod, hænder nakke, skulder, arme

› Slidgigt

› Knæproblemer

› Bevægeapparatet generelt

› Diskusprolaps

› Gigtlidelse

› Leddegigt

› Muskelgigt

› Piskesmæld

› Psoriasis/psoriasis gigt

› Kræftsygdom

› Hjerte- og karsygdom

› Mavetarmsygdom

› Sygdom i nervesystemet (fx sklerose)

› Blodprop eller blødning i hjernen

› Diabetes

› Migræne

› Astma og kol

› ADHD

› Stress

› Depression › Angst

› Bipolar affektiv sindslidelse

Listen er ikke udtømmende. Vil du høre nærmere om ovenstående, eller ønsker hjælp til at danne dig et overblik over, hvad der er gældende for dig, så kontakt LandboNords socialkon sulent Mette Neist mne@landbonord.dk eller på telefon 9624 2424.

LandboNord støttede igen i år Landbrugets Arbejdsmiljøpris

Af journalist Peter Küster Nielsen, pkn@landbonord.dk

Med et sponsorat på 15.000 kroner støttede LandboNord igen i år Land brugets Arbejdsmiljøpris. En altid vig tig sag at huske os alle sammen på, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Da Michael Nielsen og hans medarbejdere på Tilsbæk ved Slangerup i november blev kåret som vinder af Landbrugets Arbejdsmiljøpris til delegeretmøde i Herning, var det blandt an det takket være LandboNord, at der udover æren også fulgte et kontant beløb med prisen. I flere år har LandboNord været med i den gruppe af sponsorer, som gør det muligt at værd sætte godt arbejdsmiljø i landbruget.

- Det er vigtigt, at vi har nogle attraktive arbejdspladser, hvor det er trygt at arbejde. Både hvad angår omgangstonen på bedriften og sikkerheden i arbejdet med maskiner og dyr. Der bliver gjort rigtig mange gode tiltag derude for at sikre et godt arbejdsmiljø, men i en travl hverdag kan det være nemt at glemme. Derfor er det så vigtigt, at vi i LandboNord og resten

Michael Nielsen og hans medarbejdere på Tilsbæk ved Slangerup på scenen ved delegeretmødet i Herning som vindere af Landbrugets Arbejdsmiljøpris 2022. Foto: Landbrug & Fødevarer.

af foreningerne minder hinanden om at passe på os selv og hinanden, siger formand for LandboNord, Niels Vestergaard Salling.

Torben med øjne i nakken

Et af de medlemmer i LandboNord, som gør en indsats for at forhindre arbejdsulykker, er formand for LandboNords griseud valg, Torben Farum. Torben har investeret i kamerateknologi til sin traktor og bobcat. Kameraerne er placeret på siden og bag ved køretøjet og registrerer, hvis der pludselig kommer en person ind bagved, når han bakker. På den måde kan han undgå alvorlige bakke-ulykker.

- Udsynet er ikke altid ideelt, når du sidder på en stor traktor. Det kan skabe farlige situationer, som vi for alt i verden skal undgå. Det gør vi blandt andet ved hjælp af kameraerne, som jeg snart håber, bliver tilbudt som ekstraudstyr i alle traktorer, præcis som vi kender det fra personbiler, siger Torben Farum.

Torben Farum håber, at bak-kameraer snart bliver tilbudt som ekstraudstyr i alle traktorer. Foto: Martin Stoltenberg Hansen, SEGES Innovation.

VIDEO I forbindelse med Torben Farums initiativ med bak-kameraer, har SEGES lavet en video. Du kan se videoen ved at scanne QR-koden eller via linket her: kortlink.dk/landbonord/2h8a9

DET SKER I LANDBONORD

Transporterer du dieselolie, benzin, ilt- og/eller gasflasker, gødning, planteværnsmidler eller andre faremærkede produkter med UN-nummer ad offentlig vej og med registreringspligtigt køretøj, skal du have et ADR-kap 1.3 kursus.

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat. 16. december

Sprøjteopdateringskursus, Fjerritslev

Sprøjteopfølgningskurserne skal følges hvert 4. år for at holde sprøjtecertifikatet eller beviset gyldigt eller senest 4 år efter, at du har erhvervet dit sprøjtecertifikat.

Kom til ESG-workshop hvor vi arbejder konkret med din bedrift. Få inspiration og nyttig viden til hvad du kan gøre af tiltag. 7. februar

Landbrugskonference 2023

En spændende dag bestående af faglige indlæg og netværk. 8. februar

Kredsårsmøde i kreds 3

På kredsårsmødet berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der er beretning ved kredsformanden samt valg til kredsbestyrelsen. 15. februar Kredsårsmøder i kreds 1, 2, 4 og 5

På kredsårsmøderne berettes om det lokale arbejde i LandboNord. Der er beretning ved kredsformændene samt valg til kredsbestyrelserne. 23. marts Generalforsamling LandboNord

Beretning ved LandboNords formand Niels V. Salling. Godkendelse af årsrapport, indkomne forslag samt valg.

LandboNords Seniorklubber

Dato Tid Arrangement Indhold

Hjørring LandboSenior

10/1 13.30

Tine Gøtzsche og Mads Nygårds forhold til Vendsyssel på Halvorsminde Efterskole

21/3 13.30 Generalforsamling Halvorsminde Efterskole

Foredrag med Tine Gøtzsche hvor hun fortæller om sit liv som journalist og tv-vært. Endvidere fortæller Tine Gøtzsche og Mads Nygård om den nye bog, som de er ved at skrive sammen om deres kærlighed, men set i relation til den vendsysselske lune.

Pris inkl. kaffe: 100 kr. Tilmelding senest 3/1 2023.

Dagsorden ifølge vedtægter. Efter kaffen fortæller Carina Vang fra Spare kassen Danmark om testamente, afsikring – sikring af arvinger/ægtefælle og fremtidsfuldmagt.

18/1 14.00

Foredrag

Bowling

Fra 1. oktober til 30. april: tirsdag og onsdag fra kl. 9.35

Fra 1. maj til 30. september: onsdag fra kl. 09.35

15/2 14.00

8/3 19.00 Generalforsamling i Kulturhuset Hjallerup

20/1 18.00

Nytårsfest Kultur- og Seniorcentret

Pris:

Fritidslandmand og tidligere provst Anders Bonde: ”Når en bonde lægger seletøjet, tar’ konen bukserne på” – om humor i alderdommen. Pris: 100,- kr. Tilmelding senest 3/2 inden 11.30 til LandboNord.

Dagsorden udsendes senere. Tilmelding senest 24/2 inden kl. 11.30 til LandboNord.

Vi får en tre retters menu samt natmad.. Efter spisningen spiller Martin Hvas op til dans. Natmad serveres kl. 23.00. Pris 250 Kr. pr medlem inkl. 1 glas vin eller øl/vand. Tilmelding til Lars Bach, tlf. 22203587, senest 12. januar.

2/2 19.00

Foredrag Kultur- og Seniorcentret

16/3 19.00

Cand.theol. Henning Toft Bro fortæller om ”Fra køjesæk til bispestol”, en for tælling om en rejse fra fiskersøn til biskop. Foredraget krydres med sang, musik og fortælling, og der bliver rig mulighed for at synge med både på rigsdansk og vestjysk dialekt. Pris 50 kr. inkl. kaffe. Alle er velkomne,

Dagsorden ifølge vedtægterne. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved smørrebrød og kaffe m/kage. Efter generalforsamlingen kommer Tranum Folkedansere og giver opvisning LandboNord

Generalforsamling Kultur- og Seniorcentret

Brønderslev LandboSenior

Auktionstræf på LandboNord

v. Elsebeth Dissing, journalist og forfatter, kendt for sin debutroman ”Tjenerindens døtre”. Hun har også været engageret i ordfestivallen ”Nordkraft” i Aalborg. Pris: 25,- kr. for kaffen

Østvendsyssel LandboSenior

6/2 19.30 Teatertur til Vendelbohus, Nørregade 22, Hjørring

Et tysk liv, Det Kongelige Teater. Oplev Kirsten Olesen som Joseph Goebbels sekretær i en stærk solopræstation.

230,- kr. Tilmelding senest 13/1 inden kl. 11.30 til LandboNord.

Hyggeeftermiddag med kaffe i Kulturhuset Hjallerup

Hanherred LandboSenior

Nyansættelser og jubilæer

Nete Nielsen Kontorassistent

Nete Nielsen er ansat som kontorassi stent i LandboNords ØkonomiRådgiv ning. Nete er oprindeligt uddannet kon torassistent indenfor det kommunale. Hos LandboNord bliver Netes primære rolle at løse forskellige administrative opgaver hos ØkonomiRådgivningen i Brønderslev.

Rikke Vestergaard Jensen Projektspecialist

Rikke Vestergaard Jensen er ansat i LandboNord som projektspecialist. Rikke er uddannet cand.mag. i kultur og kommunikation og har fra tidligere stillinger erfaring med journalistik, digitale medier og digital marketing. I LandboNord skal Rikke understøtte arbejdet i at skabe en stærk organisationskultur med fokus på læring og trivsel.

Sisse Katrine Skytte Kristensen Revisorassistent

Sisse Katrine Skytte Kristensen er ny revisorassistent ved LandboNord. Sisse er uddannet revisorassistent ved et større revisionshus, og hun har bred erfaring med blandt andet bogføring, momsopgørelser og regnskabsudarbejdelse. Hos LandboNord skal Sisse arbejde med lignende arbejdsopga ver samt opgaver som selskabsregnskaber med kunder primært indenfor landbrug.

Kasper Harritslev Knudsen Trainee

Kasper Harritslev Knudsen er ansat som trainee i LandboNord. Kasper er uddannet faglært landmand, og han har efterfølgende taget en uddannelse som Agro Business Economist. I LandboNord skal Kasper blandt andet understøtte arbejdet med erstatningssager i minkteamet i afdelingen Strategi | Virksomhedsøkonomi.

Amalie Seidler Kristiansen Digital Marketing Specialist

Amalie Seidler Kristiansen er ansat i LandboNord som Digital Marketing Specialist. Amalie er uddannet Cand.IT med speciale i Organisatorisk Omstilling. Hun har fra tidligere stillinger erfaring med hjemmesider og SoMe. LandboNord ønsker derfor, med ansættelsen af Amalie, at styrke tilstedevæ relsen på de digitale platforme.

Geertsje Algra Revisorelev

Geertsje Algra er ny revisorelev i Land boNord. Geertsje er uddannet inden for salg, og har arbejdet i detailbranchen i flere år, men nu vil hun gerne prøve noget nyt i karrieren.

Camilla Engemand Christensen Revisorelev

LandboNord byder velkommen til Camilla Engemand Christensen, som er startet som revisorelev i Landbo Nords Økonomirådgivning.

Camilla er uddannet finansøkonom fra Erhvervsakademiet i Hobro. Camilla vil til dagligt komme til at arbejde fra LandboNords kontor i Fjerritsle

Claudia Thiele Kiilerich Revisorelev

Claudia Thiele Kiilerich er tiltrådt som revisorelev i Økonomirådgivningen hos LandboNord. Claudia er uddannet finansøkonom fra Professionshøjsko len UCN i Aalborg.

Thomas Jagd Linding Jensen Økologikonsulent

Thomas Jagd Linding Jensen er ansat som økologikonsulent i LandboNords Plante Rådgivning

Thomas er uddannet agrobiolog fra Århus Universitet. Thomas bliver tilknyttet Land boNords økologiteam, men skal også indgå i løsningen af de generelle opgaver i PlanteRådgivningen. Med ansættelsen af Thomas styrker LandboNord den økologiske planterådgivning med endnu en dygtig medarbejder, som vil hjælpe vores kunder med fremtidens udfordringer og faglige spørgsmål.

Jubilæum

Virksomhedsøkonom Mogens Larsen kan fejre 40 års jubilæum 15. januar 2023. 40 års jubilæum Mogens

Larsen