Eskild Dohn Sange for voksne Eskild Dohn har netop udgivet albummet ”Sange for voksne” med 11 iørefaldende melodier, der befinder sig i grænselandet mellem pop, rock og folk. Teksterne er på dansk og rummer en vedkommende ærlighed, der er usædvanlig for popudgivelser i Danmark. Nu præsenterer Eskild sine nye sange i et akustisk storyteller-univers med humor, nærvær og glimt i øjet.
Faktaboks Eskild Dohn har gennem 25 år virket som professionel musiker og komponist. Mange kender ham som guitarist i Lars Lilholt Band, som han har turneret med i knap 10 år. Sideløbende har han været sideman og sangskriver for andre danske kunstnere som Jette Torp, Sigurd Barrett, Lars Muhl og Annette Bjergfeldt.
Jeg har samlet forskellige kunstnere og foredragsholdere, som jeg håber, du som arrangør vil være interesseret i at præsentere. Alle er udvalgt specielt til mindre steder med plads fra 10 til 300 publikummer, og for alle er musik en
væsentlig del af deres optræden. Nogle kunstnere har længe været aktive, men præsenteres her med et nyt program. Én har holdt pause i flere år, og en anden er måske for mange et helt nyt navn.
For alle gælder, at jeg i min udvælgelse har lagt vægt på, at deres optræden er underholdende! Venlig hilsen Kurt Andreasen
Valløby Bygade 25 l Valløby l 4600 Køge l SMS og mobil: 7178 0184 l Mail: info@musikogforedrag.dk l Web: musikogforedrag.dk
Super-guitaristen
Steen
Hansen
Spiller og fortæller om
Jørgen Ingmann og andre guitaristidoler
Les Paul, Chet Atkins, Duane Eddy, The Ventures, Hank B. Marvin, Carlos Santana, Eric Clapton, George Benson og Larry Carlton. Hør alle de største guitarhits såsom: Apache, How High the Moon, Freight Train, Lover Come Back to Me, Petite fleur, Walk Don’t Run, Wonderful Land, Tears in Heaven, Wonderful Tonight og Sleepwalk.
Faktaboks Steen havde sin scenedebut i HitHouse på Frederiksberg i 60’erne – kun 8 år gammel – hvor han spillede på melodica! Siden har han spillet sammen med adskillige musikere såsom Kansas City Stompers, Finn Ziegler og Melvis & his Gentlemen. Som musiker har Steen medvirket på mere end 100 indspilninger med kunstnere som Linie 3, Jacob Haugaard og Bjarne Liller. Siden 1989 har Steen spillet med The Cliffters, hvor han afløste en anden legendarisk guitarist, Mogens Django Pedersen.
Han startede i 80’erne
Samtidig med de store ændringer på radio- og TV-fronten i 80’erne, startede også en af nutidens store mediepersonligheder, DAN RACHLIN, sin karriere.
Det hele krydret med ter historier, anekdo e sk al ik us og m eksempler fra:
Oplev Dan, og hør ham fortælle om: - Hvad er det med den firsermusik, der gør, at den lever så stærkt stadigvæk? - Hvem hittede, og hvad var de musikalske pejlemærker? - Hans egen DJ karriere - Starten af The Voice og Kanal 2 - Den første spæde flirt med det nystartede TV2
DAN RACHL INs
TOP I0
HITLISTE fra 80´erne
1 Michael Ja ckson 2 Madon na 3 Pr ince 4 Whitney Ho uston 5 6 WHAM!/George Michael 7 Tina Turner 8 Bon Jovi 9 Duran Duran 10 Culture Club
Faktaboks Det hele startede for mere end 30 år siden, hvor Dan Rachlin i 1984 begyndte karrieren på The Voice. Hans kæmpe passion for musik udviklede ham, og nye medieplatforme kom til. Facebook er i dag hans helt store “legeplads”, hvor han dagligt skaber debat med sine ærlige kommentarer. Han har egne TV-programmer, er hyppig gæst i både radio og TV og tager tit tjansen som DJ, når både unge og ældre skal have en festlig aften.
Bente Kure & Leif Ernstsen Vise viser i kirken
Faktaboks
Med langt over 100 kirkekoncerter bag sig behersker Bente og Leif at håndplukke både sange og melodier fra deres store repetoire samt de talte ord ind imellem, så koncerten relaterer til netop det
kirkerum, de spiller i. Og den består af egne sange med både humor og eftertænksomhed blandet med bl.a. Jeppe Aakjær, Benny Andersen og krydderier fra det nye nordiske visekøkken.
Det er mere end 30 år siden, Bente og Leif startede samarbejdet, og siden er det blevet til 15 udgivelser og tusindvis af koncerter. Ud over i kirkerne optræder de scenevant på spillesteder og til festivals. Også kursuscentre, skoler, ældrecentre, forsamlingshuse og foreninger har gennem årene nydt godt af de to talentfulde musikeres alsidige optræden og repertoire.
Nummer 1 hits fra The Beatles THE
Fat Four
Henning Olsen (sang og guitar)
Freddie Valgaard
Finn Gustafsson
(sang og trommer)
(guitar)
Steen Rønne (sang og bas)
Til trods for at de 4 unge mænd John, George, Paul og Ringo fra Liverpool for mere end 50 år siden blev spået kun at blive en døgnflue, har deres musik aldrig været mere udbredt end netop nu! Henning, Freddie, Finn og Steen har spillet sammen i mange forskellige konstellationer og har haft en lang musikalsk karriere med andre kunstnere som Anne Linnet, Rugsted & Kreutzfeldt og Kasper Winding. Nu præsenterer de 4 danskere de mange nr. 1 hits fra The Beatles. D LD YOUR HAN I WANNA HO64 (Danmark)
Lyt, syng med og hør nogle af historierne om
Marts 19
O
ME D ) LOVE 1964 (USA Maj
OU FROM19M63E T(EOngYland) April
ES YOU SHE LOV ark) 64 (Danm Februar 19
VE UY ME LO CAN’T B64 k) ar m an (D Maj 19
THERE STADING ar k) I SAW HER m an (D 1964 Marts
OVEN ER BEETH ark) ROLL OV19 m an (D 64 Juni
Faktaboks
L SALLY LONG TAL(D anmark) Juni 1964
YS NIGHT A HARD DA(England) Juli 1964
E
I FEEL FIN
land) 1964 (Eng December
TO RIDE TICKET65 (England) April 19
For mere end 35 år siden var Henning Olsen med til at starte det første The Beatles kopiband i Danmark - Rubber Band. Nu har Henning sammen med 3 andre professionelle musikere dannet The Fat Four. De 4 er tidligere kammerater siden 1. klasse og spillede sammen i skolen, indtil livet bød på forskellige udfordringer. Nu er de genforenet efter mange års erfaring, fælles rødder i musikken og optræder nu igen med en masse spilleglæde.
STEN LINDEGAARD Festligt portræt af det største danske popnavn
Tommy Seebach
Mange fik nok både et chok og fældede en tåre over filmen om Tommy Seebach i 2010, som på en meget direkte måde omtalte hans ultimative liv. Sten var med i Tommy Seebach Band i 7 år og optrådte blandt andet i det europæiske Melodi Grand Prix med sangen Under stjernerne på himlen i 1993. Sten vil spille og fortælle om nogle af Tommy´s mange sange og fortælle om sine oplevelser, anekdoter og nok også lidt hemmeligheder i den sammenhæng. Der er lagt op til et festligt arrangement, hvor vægten er lagt på alle de fantastiske sange og de utrolig mange positive sider med et af de største danske popnavne.
Faktaboks Sten Lindegaards karriere startede i firserne i det legendariske Sweet Silence Studios i København, hvor han i foråret 1984 var med til indspilningerne af Metallica’s andet album, Ride the Lightning. Siden kom han i SB Studio, som var ejet af Søren Bundgaard og Tommy Seebach, og medvirkede ved mange af Seebachs indspilninger.
Per Juul
Den Danske Troubadour Modsat mange andre kunstnere med tidligere succes i musikbranchen, har Per holdt sig i gang med at skrive sange. Han har indspillet og netop udsendt en helt ny CD med 12 af sine egne sange. Ud over de klassiske emner som den søde og svære kærlighed, synger han også om gamle idoler, samtalekøkkener og klodens almene tilstand. Nu er Per klar til at turnere, både med sine tidligere populære sange, de nye spændende og fortælle om tiden, der er gået, siden han sidst stod på scenen.
Faktaboks Per Juul havde stor succes i det nu nedlagte Tivoli-Vise-Vers-Hus fra slutningen af 60’erne. Hans første store hit var en dansk version af Arlo Guthrie’s ”Alice’s Restaurant”, og nogle år efter kom landeplagen ”Steen med det ekstra ben”. Han startede musikstedet ”Imikroskopet” og fortsatte med flere hits som ”Kongens have”, ”Drømmefabrikken”, Optimistens morgensang”, “Spar på energien” samt ”Sovesang til Bastian”.
Maria Elizabeth Se med hjertet
I 8 år har Maria Elizabeth optrådt med egne sange ved koncerter rundt omkring i landet. Hendes 2. album med 11 nye danske sange dokumenterer, at hun er talentfuld. Desværre er hun én af mange oversete kvindelige kunstnere. Det ønsker vi at få ændret – i samarbejde med danske arrangører.
Faktaboks Henning Høeg, BT “Maria Elizabeth har endnu engang leveret en omgang skøn ukompliceret, men alligevel indsigtsfuld pop” Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende Sødmefyldt hjertemusik Fnuglet dansksproget hverdagspoesi gennemsyrer Maria Elizabeths seneste cd-udspil. Om regnen i håret, om
solsorten i sneen, om mormor og morfar, om begær, længsel, forelskelse og venten-på-tog, om svig, løgne og blæsevejr, og sørme også en sang om den ”Jydske sjæl” og Aakjær. Man kyles rundt i følelsernes karrusel, ordene danser af sted, enkle, banale. Musikken er i høj grad også lige at gå til – enkelte numre kunne kandidere til Melodi Grand Prix. I front Maria Elizabeths blidbløde stemme, der næsten kysser mikrofonen eller hvisker sig gennem et par af numrene.
Maria Elizabeth har en bachelor i klassisk guitar fra Det Jydske Musikkonservatorium. Efterfølgende tog hun en Master of Music Degree i klassisk guitar og med komposition som tilvalgsfag fra The Manhattan School of Music i New York. Efter nogle dramatiske private hændelser startede hun i 2008 sin nuværende karriere inden for den rytmiske musik og debuterede i 2011 med den anmelderroste CD, Like a Feather, med 12 egne sange på engelsk.