7 minute read
Informationer til Seniorer og Borgere I Syddjurs Kommune
INFORMATIONER
TIL SENIORER OG BORGERE I SYDDJURS KOMMUNE
Af Helge Laursen
Jeg har hermed fornøjelsen af at byde jer velkommen til den maj-udgave af Informationer, som vil bære præg af de oplevelser, jeg har haft, tips til en mere rørig hverdag under Coronaen, samt andre små indslag. GOD LÆSELYST.
TV- træning… …er ikke, som det kan lyde træning i, hvordan man bliver bedre til at se tv. Tv-programmet ”Vi træner” på tv-kanalen DK4 er et tilbud til alle om at træne hjemme fra stuen. Forskning viser, at et kvarters effektiv tv-træning kan øge livskvaliteten og nedsætte risikoen for både fysisk og psykisk sygdom. Blot 14 dage med nedsat bevægelse gør, at kroppens muskler skrumper, man får mere af det farlige fedt omkring organerne og en forhøjet risiko for at udvikle forstadie til diabetes. Tv-træning kalder man funktionel træning og styrker kroppens naturlige bevægelser. Det smarte ved den form for træning er, at alle kan være med og kræver ingen særlige redskaber. Derfor er der al god grund til at få aktivitetsniveauet op, hvis du har været for inaktivitet her under Coronaen og hvis du fortsat er utryg ved at besøge motionscentrene som åbnede op igen d. 6. maj. Godt nok begyndte tv-træning på DK4 anden påskedag, men du kan stadig nå at være med. ”Vi træner” ruller over skærmen alle hverdage frem til juli fra kl. 14.00-14.25. En søfarer ønskede fred Den berømte norske eventyrer Thor Heyerdahl (19142002) var frustreret over, at der stadig var krig på kloden. Det er der desværre fortsat i dag mange steder i verdenen, blandt andet i Afrika. Han begreb ikke, at vi mennesker ikke kunne finde ud af at leve fredeligt sammen. Og ved at samle mennesker på tværs af lande, kulturer og religioner ville han vise, at på hans mange opdagelsesrejser med besætningsmedlemmer fra hele verden, at man sagtens kan sam-arbejde og fungere sammen uanset baggrund. Læs eller genlæs den norske eventyrs fantastiske oplevelser fra ekspeditioner i Polynesien (1937-1938), Kon-Tiki (1947), Galapagos (1952), Påskeøen (1955-1956), Ra (1969-1970) og Tigris (1977-1978). Særlig kendt blev han for Kon-Tiki -ekspeditionen som havde til formål at bevise, at indianske folk har rejst på Stillehavet via balsatræ-flåder – altså at der var kontakt mellem de asiatiske og sydamerikanske befolknings-grupper. Det lykkedes for ham at sejle turen, men ikke helt at overbevise sin teori. Seneste nyt på det område er, at der i 2020 blev bekræftet fund af DNA som delvis giver Heyerdahl ret i, at der er rejst mennesker fra Sydamerika til Polynesien. Åh ord I denne moderne verden ser man mange gange artikler i dagblade og ugeblade samt på ny-hedskanalerne, ord, vi som ældre aldrig har hørt om eller set skrevet før, og derfor ikke aner hvad betyder. Det er der bod for på www.ordnet.dk som opdateres måned for måned, så du kan få forklaring på netop det ord, du ikke kender. Den ubrugelige trappe… … som forbinder fodgængere med Løgtenvej og en tunnel er desværre ubrugbar for de borge-re som er gangbesværede. Det kan være ældre, cyklister, barnevogns gående og mennesker med rollatorer. Efter henvendelse til kommunens ansvarlige på området, havde jeg et møde med den ansvarlige ingeniør i oktober 2020. Ingeniøren kom med forskellige forklaringer om, at der ikke er plads til en brugervenlig rampe, som ville betyde, at de nævnte borgere ville kunne komme til og fra Løgtenvej uden smerter og besvær. Det er ærgerligt, at det arbejde som kommer fra tegnebordet, ikke viser det hensyn, det burde. Sygeplejen Sygeplejen Syddjurs tilbyder sygepleje til alle personer uanset alder og boform, i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor en sygeplejefaglig indsats er påkrævet. Sygeplejen ydes som midlertidig hjælp og kan udføres i kommunens sygeplejeklinikker, men kan også foregå i eget hjem. Det er gratis at modtage kommunal sygepleje og der stilles sygeplejeartikler til rådighed, afhængig af dit behov. De udfører et fremragende stykke arbejde. Læs mere på www.seniorsyddjurs.dk/sygeplejen Ensomhed… …er et massivt samfundsproblem, der påvirker over 300.000 ældre. Især dem med en dårlig økonomi og gruppen af børn og unge er stigende. Og naturligvis har Coronaen ikke formindsket denne problematik. Kontakt en af de
mange organisationer f.eks. Ældresagen, Folkebevægelsen mod ensomhed, Realdania eller kontakt nogle af lokale ældreforeninger, når Coronaen igen tillader social kontakt. Hvad du kan gøre i mellemtiden, mens vi håber og venter på at gå en bedre tid i møde, er at hilse på de mennesker, som du møder i supermarkedet og på gaden, for bare det at hilse på et andet menneske, gør, at man føler sig set. Det koster ingenting! Minder fra kulturmøder Jeg har rejst rundt i verden med min familie og mødt mange forskellige folkeslag. Og der er oplevelser som vi aldrig helt glemmer. Det er minder som kommer til mig, når jeg sidder i sofaen og ser rejseprogrammer eller nyhedsudsendelser fra alle steder på kloden og husker, at der har vi været og mødt mennesker, som godt nok var forskellige, men som formåede at efterlade et blivende indtryk. Af de mennesker som jeg mødte i Kuwait som værkfører på møbelfabrikken KUFUMA fire års ophold, var kvinder og mænd fra 8 nationer, de arbejdede som syersker og møbelpolstrere. De var utrolig venlige og blide mennesker. For at holde omkostningerne nede boede de fleste 5-6 personer sammen i en lejlighed - kvinder og mænd hver for sig, overskuet blev sendt hjem til deres børn, hustru eller mand. De blev hentet i busser i forskellige boligområder og kørt på arbejde, hvor arbejdstiden var otte timer i 4 dage, 4 timer torsdag og fri om fredag som er helligdag i de muslimske lande. En indisk medarbejder kom og spurgte om 3 ugers ferie, som jeg gav ham og spurgte, hvad han så skulle i sin ferie: ”Jo, min kone er blevet gravid.”. ”Nå”, spurgte jeg ”hvor længe siden er det, du sidst har været hjemme?” ”3 år siden” svarede han og rejste næste morgen. Jeg var en af de få udlændinge, der havde et godt forhold til de arabiske ejere, på trods af, at deres opfattelse af livet var et helt andet, hvor et stort forbrug af enorme kapitaler af penge stod i klart centrum. F.eks. var der ude i ørkenen placeret stalde med ca. 150 væddeløbsheste som blev brugt på travbanen. Der måtte ikke spilles på løbene, men det foregik alligevel på tribunerne, hvor der blev spillet om luksusbiler. Den store forskellighed i verdens kulturer er fantastisk at opleve – også på Stillehavets øer, hvor det kan være nærmest håbløst at sælge et ur. De lokale ved, hvad klokken er ved at se på solens position på himlen, og de kender ikke til den stress, vi oplever i vores moderne samfund, hvor alt skal gå stærkt. Jeg mødte en ung dansker, som også har oplevet den afslappede kultur, der hersker på blandt andet Cook-ørerne, som ved ankomsten spurgte taxachaufføren, om hvad klokken var. Der gik noget tid, hvorpå chaufføren svarede: ”Aner det ikke, bare jeg får min melon i dag.” Cyklen… … er en beskattet ven og et ca. 200 år gammel uundværligt transportmiddel for de fleste mennesker. Det er meget opløftende at næsten alle bruger styrthjelmen. Men som fotoet viser bruger en del unge mobilen med en ene hånd og så er det, at uheldene sker. Med tanke over, hvor alvorlig skade der kan ske til hjernen, hvis hovedet rammer asfalten, skal der lyde en opfordring om at køre cykel, når du cykler, ligesom at køre bil, når du kører bil. Av! Vidste du, at lilletåens vigtigste funktion er at kontrollere, at alle husets møbler står det rigtige sted! Google earth Vil du se detaljerede billeder af vores res jordklode, starter du søgningen på www.google.dk/intl/da/earth Det er altid ret spændende at se sin egen bolig fra luften og klikke videre hen ad gaden. Endnu mere spændende kan det være at gense å et af de steder, du har besøgt på dine rejser. Du kender måske adressen på en ven eller familiemedlem som du ikke har besøgt, og her kan du se, hvordan det ser ud, hvor denne bor. Farvel Når vi rejser udenlands, som vi i skrivende stund ikke har mulighed for, er et af de få ord, man når at få lært sig, farvellet. Dem er der et par eksempler på: • Spansk - Adios Udtales: AH-DEE-OHSS • Japansk - Sayonara Udtales - SI-O-NA-RA • Russisk - Do Svidaniya Udtales: DAH SVEE-DAH-NEE-YAH • Tysk - Auf Wiedersehen Udtales: AUF-VI-DAZE-EN • Kinesisk - Zaijian Udtales: ZAY-GI-IN • Italiensk - Addio Udtales: AH-DEE-OH • Græsk - Antío Udtales: AN-TEE-OH Fra mit og min hustrus besøg på Fiji-ørerne i Stillehavet lærte vi, at BULA betyder så forskellige ting som hej, god dav, hvordan går det, godnat, godmorgen og det blev altid modtaget med et Bula tilbage og et smil fra de glade mennesker. Hele artiklen fremkommer ikke i OPTIMISTEN men kan læses på www. Rosenholmeren.dk God læse lyst.
Med opfordringen om at huske solcremen og rigeligt med væske i sommervarmen ønsker jeg alle læsere en fortsat tæsere en fortsat rigtig god sommer.
En venlig hilsen Helge Laursen
Ahornvej 33 8543 Hornslet Tlf. 86 99 61 87 tempo@webspeed.dk