Grethe Dammann Andersen Grethe var født I Marie Magdalene, som yngst af 3. Hendes mor var datter af førstelærer og kirkesanger i byen, Henrik Pedersen Dammann. Hun var ugift og ernærede sig som teaterskrædder både i Aarhus og Ålborg. Grethe voksede op hos bedstemoderen, der boede i den aftægtsvilla, Bøgely, lærerparret byggede til sig selv, og som vi nu ejer. Gretes bedstemor døde, da hun var godt 7 år, og hun kom derefter til at bo hos sin noget ældre søster og dennes mand, der var lærer ved Ryomgård Realskole. Efter preliminæreksamen kom hun i huset hos lægen i Ryomgård. Som 18 årig flyttede hun til Aarhus, hvor hun kom på malerskole, drevet af maleren Frode Jørgensen, som hun senere blev gift med. Hun blev kunstmaler og porcelænsmaler. Hun og ægtefællen boede en årrække i Bøgely. Ægteskabet holdt ikke. I 1944 mødte hun Tures far Frederik, der var adjunkt ved Odense Katedralskole. Han var også modstandsmand og kom i koncentrationslejr. Han kom meget svækket hjem med de hvide busser, men restitueredes og genoptog sit skolearbejde. Parret boede i Odense, men beholdt Bøgely. Frederik døde i 1975, sandsynligvis på grund af de skader, han pådrog sig i KZ-lejren. Grethe blev ved med at male og skrive digte til det allersidste. Mange af digtene handler om barndommen i Marie Magdalene, ikke mindst naturoplevelser. Nedenstående er et lille udpluk af de mange tusind digte, Grethe har skrevet gennem årene.
(1914-1994)
På Bloksbjerg Hvem løber der på Bloksbjergs top, Hvad er det for et væsen? Han svinger med en mægtig krop Og tørrer sig om næsen. Jeg tror, det er en trold fra Fjeld, der løbet er fra skoven og farer rundt med knald og smeld på Bloksbjergs top foroven.
Åh nej, det er jo bare Jens, der løber efter hesten, og hestens reb har da imens vist sat sig fast i vesten. Nu fik han hesten fanget ind, Nu går den pænt og spiser. At man kan tage fejl i sind det denne troldsnak viser.
Rokkehjulets glade melodi Jeg kan endnu høre rokkehjulets lette snurren Når det mørkned i det lille gule hus Der lå så tæt ved skovens udkant Akærmet blidt af eg og bøge Høje graners, fyrretræers grønne brus.
Tekst, digte og billeder er modtaget fra Bodil Andersen, som er gift med Grethe Dammann Andersens søn. De bor til daglig i Nr. Lyndelse på Fyn, men kommer jævnligt til Marie Magdalene, hvor deres hus, Bøgely, kræver en del kærlig pleje og pasning.
Og jeg ser endnu to stærke hænder spinde tråde af det bløde, lette varme fåreuld. Lys er tændt i høje stager, ilden knitrer varmt fra ovnen, låner glans til hendes hår, som om det var af guld. Selv jeg sidder på en lille blå udskåret skammel Og ser med undren hvordan alt bli´r til. Ser på rokkehjulets skygger, der i stuens kroge danser Kedlen snurrer. Stormen raser stærk og vild. Hvor jeg mindes disse skumringstimers skønneverden, Når hun sang for mig, min lille bedstemor. Lærte mig at stave, læse og at karte spinde, tvinde og at elske alt det gode på vor jord. År er gået alt mens rokkehjulets milde stemme ej er død, men sover i sit hi. Så når livets uvejr raser, flygter jeg og bliver trøstet blidt af barndomsrokkens glade melodi.
OPTIMISTEN - Maj 2021
9
