ReumaDebat maj 2023

ReumaDebat

HUSK:

Landskonference

d. 18. - 20.

september 2023

Se programmet og tilmelding bagest i bladet.

BESTYRELSEN FOR FSRS

FORMAND

Camilla Schufri Klinkby

Mobil: 30 59 21 27

Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital

Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C

Tlf.: 65 41 32 23

E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

WEBMANAGER OG

ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN

Susse Skalsted Rasmussen

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme

Gentofte Hospitalsvej 6A, stuen og 1. sal

2900 Hellerup

Tlf.: 38 67 38 67

E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

SEKRETÆR

Charlotte Kyed

Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg

Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg

Tlf.: 87 41 73 70

E-mail: charkyed@rm.dk

REDAKTØR FOR REUMADEBAT

Linda Eggen

Udviklingssygeplejerske sengeenheden, Dansk Gigthospital

Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg

Tlf.: 73 65 40 12

E-mail: leggen@danskgigthospital.dk

KASSERER

Lone Thomasen

Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59

8200 Aarhus N

Tlf.: 78 46 42 50

E-mail: loneth@rm.dk

MEDREDAKTØR

Louise Lessel Bendtsen

Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme

Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital

Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød

Tlf.: 48 29 65 89

E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk

FORORD

Kære medlemmer

I denne udgave af bladet vil vi præsentere for jer, hvad der foregår i praksis på de forskellige reumatologiske afdelinger landet over med særlig fokus på forskellige måder at formidle sygeplejen på. Dette er i tråd med vores facebook side, hvor vi forsøger at være aktive med indslag fra hverdagen på de reumatologiske afdelinger. Desuden præsenteres I for lidt nyt fra den reumatologiske forskning. Vi håber I tager godt imod det og læser med interesse.

I bladet præsenteres I igen i år for folderen om efteruddannelse for reumatologiske sygeplejersker, som indeholder information omkring patientiologi modulet. I bladet fortæller to friske sygeplejersker fra Fyn om deres oplever af at deltage på modulet – vi håber det vækker interesse for flere friske reumatologiske sygeplejersker i forhold til at efteruddanne sig.

Her sidst i maj tager medlemmer fra bestyrelsen Sydpå, ikke for at holde ferien, men for at deltage i dette års EULAR konference som afholdes i Milano – håber vi ser flere af jer medlemmer dernede – hvis ikke så ses vi forhåbentlig på landskonferencen, hvor I får mulighed for at få en lille opdatering fra tendenserne i sygepleje fra EULAR.

I år afholdes landskonferensen i Odense. Programmet er springfyldt med spændende temaer som er aktuelle inden for reumatologien – glæd jer – og skynd jer, at meld jer til. Programmet for landskonferencen er at finde bagerst i blandet. Igen i år vil en ”ny” sygeplejerske inden for reumatologien have mulighed for at vinde daltage på landskonferencen i september. Se hvordan i blandet.

Sidst men ikke mindst kan I glæde jer til en lille farverig overraskelse til landskonferencen. Vi håber, at vi ser mange af jer på Landskonferencen i september i Odense.

På bestyrelsens vegne

Linda Eggen

FSR S

Nyt fra klinikken

ANVENDELSE AF EMENTO APP PÅ

LED- OG BINDEVÆVSSYGDOMME AUH

v. Ditte Sønderkjær Christensen, led- og bindevævssygdomme i Århus

Om Emento

Emento er en app, der oprindeligt er udviklet til patientforløb. Appen er især egnet til de kirurgiske ”pakkeforløb”, hvor patientforløbene minder meget om hinanden. Efterfølgende er flere afdelinger også begyndt at bruge appen til onboardingforløb for nyansatte, hvorfor der nu er udviklet en søsterapp til medarbejdere kaldet Guide. Begge apps er opbygget ens med en oversigt over aftaler samt opgaver der kan markeres som udført. Alle opgaver er tilgængelige fra det øjeblik appen hentes, men der sendes også notifikationer fra appen på bestemte dage, hvor opgaven vurderes at være relevant.

Opgaverne har forskellige emner, og kan indeholde både tekst, video og billeder. Alt indhold i appen produceres af afdelingen selv.

Inden afdelingen begynder at arbejde med appen, afholdes der en workshop af Emento, hvor der brainstormes omkring formålet med forløbet, indholdet og der forsøges at opdele idéerne i forskellige temaer. Til sidst

laves der en tidsplan over hvornår i forløbet de forskellige opgaver er aktuelle.

Produktion af indhold

På vores afdeling var det første forløb vi lavede, til de nyansatte sygeplejersker i afdelingen. Vi var to sygeplejersker, der arbejdede med produktionen af indholdet i appen. Det betød dog ikke, at det kun var os, der var med på videooptagelser og billeder. Vi forsøgte at få så mange af vores kollegaer med som muligt, og videooptagelserne var uformelle og uden manuskript. Langt de fleste optagelser blev taget i ét forsøg. Tanken var, at videoerne skulle afspejle hvordan vi i dagligdagen ville fortælle en ny kollega om forskellige emner i vores afdeling.

Derefter var der et arbejde med at få tilrettet videoerne, give opgaverne navn og skrive små tekster til de forskellige opgaver. Selve optagelsesarbejdet brugte vi omkring to dage på, og fra vi begyndte arbejdet med appen til vi havde et færdigt produkt, gik der kun omkring 14 dage.

Anvendelse af appen

De nyansatte sygeplejersker bliver oprettet i forløbet allerede når kontrakten er underskrevet, og de modtager information herom i deres velkomstbrev. De har altså adgang til alt informationen inden deres første arbejdsdag. Dette da de på det tidspunkt, er mest motiverede for at søge viden omkring deres nye arbejdsplads.

De nye sygeplejersker har taget godt imod appen, og benytter den især til at søge praktiske informationer inden deres opstart. Derudover giver appen et billede af, hvordan vi er som afdeling - og man får sat ansigt på mange af sine kommende kolleger.

Patientforløb

Da vi var færdige med medarbejderforløbet blev den næste opgave, at udarbejde et patientforløb. Vi besluttede os for at starte med et forløb til de patienter, der skal opstarte injektionsbehandling. Patienterne bliver oprettet i appen allerede når, vi booker tiden til oplæring, og de modtager information om den i deres indkaldelsesbrev. Patientforløbet er et supplement til den oplæring patienterne får fysisk i afdelingen, og vi har ikke ændret noget i den normale oplæringsprocedure.

Vi får ofte henvendelser fra patienter, der har været til oplæring, men efterfølgende er kommet i tvivl om noget. De har må-

ske smidt papirerne, der blev udleveret til oplæringen væk eller har glemt noget af alt den information de fik. Ofte har de problemer med de helt praktiske ting fx hvordan de bestiller mere medicin. Appen er en forsøg på at sikre, at alt informationen modtaget til oplæringen fremadrettet kan benyttes, når patienten har behov for at søge viden om et bestemt emne. Deruover minder appen dem om at booke tid til blodprøver og udlevering af medicin via notifikationer, hvilket øger patientens compliance i forløbet.

Indtil videre har patienterne været meget positive omkring løsningen, og føler sig trygge ved, at alt informationen er let tilgængelig i appen, så de ikke skal huske så meget. Desuden oplever vi, at de patienter, der har hentet appen inden oplæringen har været glade for at kunne tilgå informationen inden de skal starte på medicinen.

Videre forløb

Vores næste patientforløb skal være rettet mod de helt unge patienter fra 18-24 år, der følges i vores klinik. Nogle har måske været vant til at blive fulgt på børneafdelingen, og skal nu overgå til en voksenafdeling med alt hvad det indebærer. Appen er en velkendt platform for de unge, og vi håber de derfor i højere grad kan søge informationer via den i stedet for google/facebookgrupper.

Det kommende patientforløb er i tråd med AUH's ambitioner om at implementere tiltag, der gør hospitalet mere ungevenligt. Citat fra AUH intranet:

”Det første år efter overgang til voksenafdelingen er et af de dyreste grundet større tendens til udeblivelser fra konsultationer, tilbagefald og sygdomsforværring. Unge er tilknyttet de fleste afdelinger på AUH – og derudover så overflyttes de fleste unge til ny afdeling ved det 18. år- det stiller særlig krav til samarbejde og veltilrettelagt patientforløb.

De unge patienter efterspørger anderledes forløb i sundhedsvæsenet end det de får i dag. Samtidig ønsker de sundhedsprofessionelle at etablere bedre patientforløb for de unge.”

I forløbet til de unge forventer vi i højere grad at benytte den ”chat-funktion” der er i appen, så de unge kan kommunikere mere med vores afdeling på en uformel måde. Dette er også et forsøg på at gøre afdelingen mere tilgængelig for de unge, der ofte studerer og ikke kan bruge 30-60 minutter i telefonkø til vores telefonlinje midt i undervisningen. Håbet er, at vi således kan få mere kommunikation til den unge i stedet for deres forældre, og dermed øge deres ansvarsfølelse for egen sygdom og behandling.

FACILITERING AF REFLEKSION

– at gennemtænke noget på en nem måde.

v. Susanne Mortensen, Sygeplejerske, i sundhedsformidling og klinisk uddannelse, Dansk Gigthospital, Sønderborg

De mennesker der er indlagt på Dansk Gigthospital (DG) - er indlagte fordi de er udfordret i at leve med en kronisk gigt sygdom. De er udfordret i forhold til, hvordan de nu skal leve et liv, med risiko for begrænsninger i deres hverdag - og med tanker kredsende om, hvordan det mon vil gå. Det er disse individuelle aktuelle tanker og begrænsninger - vi som sygeplejersker kan støtte disse mennesker i at gennemtænke og stå igennem. Vi skal dog vide hvad det er de tænker, og hvad der er på spil - og det er jo individuelt.

Som I om nogen ved, så er vi mange sygeplejersker, der dagligt arbejder med det formål, - at gøre hverdagen mere forudsigelig og lettere for disse mennesker.

Jeg selv arbejder nu på 24. år på sengeenheden på DG, og har gennem de seneste år beskæftiget mig med facilitering af refleksion – særligt facilitering af patienternes refleksion og læring. Jeg afsluttede i 2018 en Sundhedsfaglige Diplomuddannelse (SD) – i sundhedsformidling og klinisk uddannelse.

Her var mit gennemgående fokus hele vejen på - voksne mennesker med gigt – og deres læringsprocesser. SD studiet åbnede mine øjne for, hvordan vi kunne effektivisere patienternes læreproces. Det inspirerede mig til – sammen med topmotiverede kolleger og støttende afdelingssygeplejerske, at udvikle individuelle håndteringsforløb, - med mulighed for deltagelse på seminar (på hold) , hvor de var sammen med andre i samme båd.

Vi står nu i 2023 - med forløb ift. håndtering af smerter, træthed og fatigue, OA, RA, MB - og IA. Har tilhørende retningsliner, guide og drejebøger, der - med solide rødder og refererer til EULARs anbefalinger. ”Vores” måde at facilitere refleksion på i disse forløb, er - ud over EULARS anbefalingerovervejende inspireret af Sundhedspædagogiske tilgange (Steno centeret for sundhedsfremme), basal voksenpædagogiske principper (Illeris) og viden om, hvordan vi gør læring effektfuld (Effektfuld træning –praktiske metoder til design og gennemførelse af træningsforløb).

Kort og godt drejer set sig om:

1. At sygeplejersken:

• Favner den enkelte patient eller gruppen

• Styrer, facilitere og aktiverer den enkelte patient eller gruppen.

• Formidler, oversætter den viden der er behov for – forståeligt og på rette tidspunkt.

• Igangsætter og inspirerer til forandring.

2. At sygeplejersken har øje for, at:

• Voksne lærer, hvis de har lyst og føler et behov for at lære

• Voksne lærer ved at kæde læringen sammen med tidligere, nuværende eller fremtidige oplevelser

• Voksne lærer ved at øve det, de har lært

• Voksne lærer gennem hjælp og støtte

• Voksne lærer i et uformelt og trygt miljø

3. At sygeplejersken tænker på - hvordan voksne husker bedst:

4. At sygeplejersken skal være opmærksom på, at hun ikke skal være den aktive på emnet.

• Optimal taletid på 10%.

Med denne intro, - vil jeg byde jer velkommen til mit 1 ½ timers ”oplæg” på Landskonferencen i sept. – om emnet: Facilitering af refleksion.

ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK

PRAKSIS - BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS

Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.

Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.

Ansøgninger behandles løbende på selskabets bestyrelsesmøder.

Betingelser

• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet.

• Udfyldt ansøgningsskema.

• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.

• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive et indlæg i ReumaDebat.

• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.

• Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for

gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.

• Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse f.eks. diplom-, master- eller ph.d.-uddannelse.

• Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet

Ansøgningens indhold

• Begrundelse for ansøgning.

• Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg.

• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge.

• Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted.

• Beløb der ansøges om, hvor der skal foreligge dokumentation/budget for udgifter.

Følg os på instagram

ANSØGNINGSSKEMA

Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje

Det er muligt at ansøge løbende. Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk

Ansøger

Navn

Adresse

Telefon privat

E-mail adresse

Stilling

Arbejdssted

Telefon arbejde

Medlemsnummer DSR

Medlem af FSRS siden (årstal)

Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt

Studieophold

Kongres

Kursus

Andet

Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side

Søger økonomisk støtte til

Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag)

Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans

Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?

Anslået budget: Kongres/kursusafgift

Rejseomkostninger

Opholdsudgifter

Andet

Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag)

Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.

Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt

finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr/fagligeselskaber

Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?

Medlemskab 275 kr. årligt

Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14

VIL DU VIDE MERE?

Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber:

Og på Facebook:

Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI MÅLRETTET SØVNLØSHED

ER EN HJÆLP FOR PERSONER MED LEDDEGIGT

v. Bente Appel, professor i reumatologi med særlig fokus på sygepleje og self-management

I mange år har vi haft fokus på fatigue og ikke så meget søvnløshed. Men som det formentlig er velkendt for mange af jer, der arbejder med personer med leddegigt, er søvnløshed et udbredt problem i lighed med fatigue. Faktisk lider 65 % af alle personer med leddegigt af søvnbesvær eller en søvnsygdom og for mange er de søvnløse nætter en invaliderende konsekvens af gigten og påvirker dagligdagen negativt.

På Rigshospitalet – Glostrup og COPECARE har vi gennemført et søvnprojekt, kaldet SleepRA, som var et lodtrækningsforsøg (randomiseret kontrolleret studie RCT)). Halvdelen af patienterne fik den behandling, vi sædvanligvis tilbyder. Den anden halvdel – interventionsgruppen - modtog kognitiv adfærdsterapi målrettet mod søvnløshed; også kaldet CBT-I. Interventionen, CBT-I, bestod i at patienterne deltog i ialt seks gruppesessioner over seks uger. Interventionen havde til hensigt at give bl.a. patienterne bedre redskaber til at planlægge søvn og håndtere de negative tanker, mange patienter udvikler i forbindelse med

søvnløshed. I projektet målte vi objektivt patienternes søvneffektivitet via polysomnografier (PSG), hvor patienterne fik elektroder på hovedet, og som de skulle sove med om natten; i alt tre gange i projektperioden (baseline, efter 7 uger og igen efter 26 uger). Efter projektperiodens afslutning kunne vi ikke identificere forskel i forskellige søvnparametre mellem de to grupper ved at måle søvnen via PSG’er.

Men vi målte vi også en række patient rapporterede outcomes (PRO) via spørgeskemaer. Her svarede patienterne på spørgsmål om bl.a. deres symptomer og deres oplevelse af effekten af CBT-I. Resultaterne viste, at de patienter, som modtog CBT-I, oplevede at kvaliteten af deres søvn var blevet markant bedre end patienterne, som ikke fik tilbudt terapi mod søvnløshed. Patienterne i studiet blev også bedt om at svare på spørgsmål om bl.a. depressive symptomer, smerter, fatigue og gigtens indvirkning på deres liv. Her fandt vi, at CBT-I forbedrede patienternes selv-oplevede søvnkvalitet signifikant. Men vi fandt også,

at patienterne havde en oplevelse af, at de havde det signifikant bedre på en række af de andre symptomer, som følger med søvnløshed og gigt – fx smerter, depression og fatigue.

Vi ved, at dårlig søvn er med til at forværre andre gigtrelaterede symptomer, og vi har nu vist, at CBT-I kan være et redskab til at bryde den onde cirkel for patienterne.

I forbindelse med lodtrækningsforsøget gennemførte vi også et kvalitativt studie, hvor vi interviewede de patienter, der modtog CBT-I. Her fandt vi, at patienterne havde en oplevelse ar, at det var meget positivt at modtage CBT-I. Særligt fremhævede de, at gruppesessionerne var udbytterige. Men patienterne fortalte også, at det fordrer en stor indsats fra dem at være med, da det kognitive arbejde, de selv skulle gøre, krævede meget af dem. Men fordi, de havde en oplevelse af, at deres søvn blev forbedret,

var de villige til at yde den indsats. Særligt, fordi de kunne mærke en forbedring i deres søvnsymptomer efter blot få uger.

I projektet SleepRA havde vi fået oplært en sygeplejerske i CBT-I. Det var sygeplejerske Kristine Latocha, der gennemførte interventionen i forbindelse med hendes ph.d.-studie. For mig, understreger det, at det er muligt at lære sygeplejersker op i denne terapiform, så CBT-I kan implementeres som tilbud i reumatologiske afdelinger.

Helt overordnet, kan vi konkludere på baggrund af vores projekt, at CBT-I kan være et reelt, ikke-farmakologisk alternativ, der kan hjælpe patienterne mere, end vi måske troede før vi startede projektet. Og hjælpe dem til at opleve mindre fatigue, færre smerter og færre symptomer på depression.

Links til de to videnskabelige artikler:

https://academic.oup.com/rheumatology/advance-article-abstract/doi/10.1093/ rheumatology/keac448/6661358?redirectedFrom=fulltext&login=true

https://bmjopen.bmj.com/content/bmjopen/13/1/e066221.full.pdf

Følg os på instagram

Følg os på Facebook

Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne

Skab netværk

Skab debat

Hør nyt

Del oplevelser

REUMATOLOGISK PATIENTOLOGI MODUL –

Fokus på patienternes perspektiv

v. Ditte & Sisse, Reumatologisk ambulatorium i OUH

Da vi blev adspurgt af vores leder, om vi kunne have interesse i at deltage i 2022 reumatologisk patientologi modul, var det med et meget tøvende: ”jaaa okay det kan vi da godt”. Grunden til at vi tøvede, var at vi frygtede for litteratur mængden som skulle fordøjes, samt en afsluttende eksamen, der skulle fremlægges for ALLE lederne… puha tænkte vi, men afsted vi kom.

Da vi omsider blev placeret på skolebænken igen, da blev vores tøven hurtigt gjort til skamme. Jo vist skulle der læses relevant fag litteratur, men underviserne havde udarbejdet en meget overskuelig læseliste samt al litteratur var tilgængeligt online. Dette gjorde læsningen op til undervisningen meget overskueligt, og ikke så tungt som først antaget.

Modulet strakte sig over 10 uger med undervisning mandag og tirsdag hver 2. uge, skiftevis i fremmøde på UCL og online undervisning.

Underviserne havde tilrettelagt et yderst spændende fagligt relevant undervisnings

skema, hvor undervisning og gruppe arbejde var vel tilrettelagt.

Modulets mål var at styrke vores faglige argumenter og se situationen ud fra patientens perspektiv via temaer som f.eks.:

• Patienters oplevelser i egen sygdom og i sundhedsvæsenet.

• Oplevelse af transition i sygdomsforløbet.

• Den sårbare patient.

• Sundhedskompetence, hvordan styrkes denne bedst muligt.

• Familiesygepleje.

• Patient medinddragelse.

Ovenstående undervisning ledte videre til udarbejdelse af studieopgave baseret på empirisk undersøgelse i egen praksis. Da vi begge er i klinikken for Rheumatoid artritis, ønskede vi at dykke ned i denne patientgruppes oplevelse af livet med kronisk smerter og træthed i mødet med sygeplejersken. Denne proces har gjort os opmærksom på, at have mere fokus på, hvordan vi møder patienten i dennes livsverden og givet os blod på tanden, for at arbejde videre med at have fokus på patientens perspektiv.

Modullet har givet os en spændende viden om mange begreber, som vi har kunne bruge i hverdagen og givet os et mere nuanceret perspektiv på patienternes livsverden – med stor fokus på at glemme betegnelse Rheumatoid artritis patienten og i stedet sige PATIENTEN MED Rheumatoid artritis.

Både eksamen og fremlæggelse var med svedige håndflader, men efterfølgende den fedeste oplevelse, som har styrket vores

evner i forhold til formidling af relevante emner samt tillid til egne evner i forbindelse med formidlingen.

Vi kan kun anbefale Reumatologisk patientologi modul herfra, det er en fantastisk mulighed for at tilegne sig viden, udvikling og ikke mindst sparring i mødet med andre reumatologiske sygeplejersker fra hele landet, har været helt fantastisk.

Har du noget på hjerte?

Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?

Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside

”Nye”

SE HER...

• Har du arbejdet i det reumatologiske speciale i mindre end 2 år?

• Er du interesseret i at vinde deltagelse ved årets Landskonference 2023? (Deltagergebyret)

• Er du medlem af FSRS eller ønsker du at blive medlem?

• Er du sikker på, at din arbejdsgiver kan/vil give dig fri d. 18. – 20. september 2023?

• Vil du lave et indlæg til november udgaven af ReumaDebat om, hvordan det har været at deltage på Landskonferencen?

Kan du svare ”JA” til disse spørgsmål - så send en mail til loneth@rm.dk

senest d. 2. juni 2023 kl. 12

Så vil vi trække lod blandt jer.

Vinderen bliver offentliggjort på vores Facebook side den 2. juni og vil også få direkte besked på mail.

Følg os på Facebook

Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne

Skab netværk

Skab debat

Hør nyt Del oplevelser

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside

www.dsr/fagligeselskaber

PROGRAM

MANDAG D. 18. SEPTEMBER

Mødeledere:

Camilla og Lone

Kl. 9.30 - 10.00:

Ankomst, kaffe og udstillingsbesøg

Kl. 10.00 - 10.15:

Velkomst og gensidig, kort præsentation af de deltagende. Intro til ”Tip-en-13'er”

Kl. 10. 15 - 11.15:

Kronisk sygdom, den ”ubudne gæst” med fokus på almen psykologiske reaktionsmønstre og mestring i forhold til sygdom.

v/ Yasmin Hendricks, psykolog på Dansk Gigthospital

Kl. 11.15 - 11.30:

Pause og udstillingsbesøg

Kl. 11.30 - 12.30:

Yasmin Hendricks, fortsat...

Kl. 12.30 - 13.30:

Frokost og udstillingsbesøg

Kl. 13.30 - 14.30:

Den svære samtale.

v/ Annette Kortegaard, sygehuspræst

Kl. 14.30 - 15.30:

Kaffe, udstillingsbesøg og indtjek på værelser

Kl. 17.05 - 18.00:

Generalforsamling FSRS

Kl. 19.00:

Middag

TIRSDAG D. 19. SEPTEMBER

Mødeledere:

Louise og Charlotte

Kl. 7.00 - 9.00:

Morgenbuffet

Kl. 9.00 - 10.30:

Speakers Corner

- Vi opfordrer hvert deltagende arbejdssted til at forberede ét indlæg til Speakers Corner. Det giver alle repræsenterede afdelinger mulighed for at få ca. 10 minutters taletid til at præsentere et udviklingsområde, nye tiltag, udfordringer eller andet fra den kliniske hverdag.

Kl. 10.30 - 11.00:

Pause og udstillingsbesøg

Kl. 11.00 - 12.30:

Oplæg omkring bindevævssygdomme.

v/ Jens Lykkegaard, special læge i reumatologi.

Kl. 12.30 - 13.30:

Frokost og udstillingsbesøg

Kl. 13.30 - 14.30:

Kl. 15.30 - 17.00:

Facilitering af refleksion og pt undervisning.

v/ Susanne Mortensen, sygeplejerske SD

EULAR Highlights v. FSRS bestyrelse

- 3-4 relevante emner fra EULAR 2022 i København fremlægges

Kl. 14.30 - 15.00:

Kaffe og udstillingsbesøg

Kl. 15.00 - 16.30:

Kultur på arbejdspladsen.

v/ Michael Svendsen

Kl. 16.30 - 18.30: Fri leg 

Kl. 18.30 - 19.00:

Bestyrelsen byder på en drink i baren

Kl. 19.00:

Middag

ONSDAG D. 20. SEPTEMBER

Mødeledere:

Susse og Linda

Kl. 7.00 - 9.00: Morgenbuffet

Kl. 9.00 - 10.00:

Ph.d projekt ”Work On”: med formålet at udvikle og afprøve et nyt tilbud om arbejdsrettet rehabilitering, der fokuserer på at øge arbejdsevne og livskvalitet samt nedsætter sygefravær hos personer med en inflammatorisk gigtsygdom.

v/ Christina Tvede, ph.d. stud, ergoterapeut

Kl. 10.00 - 10.15:

Pause og udstillingsbesøg

Kl. 10.15 - 11.25:

Oplæg med fokus på gigtsygdommen PsA.

v/ Oliver Hendricks, special læge i reumatologi, klinisk professor og koordinerende forskningsleder ved Dansk Gigthospital i Sønderborg

Kl. 11.30 - 12.30:

Frokost

Kl. 12.30 – 14.00:

Compassion er evnen til at lindre lidelse og er en afgørende evne, når man har med mennesker at gøre. Træning i compassion kan give dig mere glæde, ro, selvaccept, tilfredshed i jobbet og gøre dig bedre i stand til at passe på dig selv.".

Compassion v/Lone Fjorback, centerleder, speciallæge, lektor, ph.d.

Kl. 14.00 - 15.00:

Narrativ medicin – sætter fokus på hvad narrativ medicin er og hvordan vi som sygeplejersker kan anvende det i mødet med patienten.

v/ Cindie Maagaard. Ph.d. Lektor, på Syddansk Universitet

Kl. 15.00 - 15.15:

Evaluering, præmieoverrækkelse og

”TAK FOR DENNE GANG”

TILMELDING TIL KONFERENCEN

Deltagelse i konferencen forudsætter medlemskab af FSRS

Pris med overnatning: 5.500 kr. inkl. moms

Pris uden overnatning: 4.300 kr. inkl. moms

Priserne inkluderer måltider og drikkevarer til måltiderne.

Bindende tilmelding via mail til Lone Thomasen: loneth@rm.dk

Senest mandag den 28. juni 2023

Opgiv følgende oplysninger:

• Navn og DSR-medlemsnummer

• Arbejdssted og EAN-nummer

• Om deltagelse er med eller uden overnatning

Ca. 2-3 uger inden konferencen vil du få tilsendt et velkomstbrev.

Evalueringer fra tidligere Landskonferencer viser, at inspirationen fra andre afdelinger har stor betydning for deltagerne. Derfor opfordres hvert deltagende arbejdssted til at forberede ét indlæg til ”Speakers Corner”. Speakers Corner giver deltagerne mulighed for at få ca. 10 minutters taletid til at præsentere et udviklingsområde, nye tiltag, udfordringer eller andet fra den kliniske hverdag.

En eller flere sygeplejersker stiller sig op og fortæller frit fra leveren, men der også gerne anvende PowerPoints, Posters eller andre hjælpemidler. Små ”handouts” til de øvrige deltagere om emnet er også en mulighed.

Tidspunkt for de enkelte oplæg udleveres på konferencen.

Bestyrelsen håber I alle får en udbytterig konference.

Find os på www.dsr.dk/fs/fs14 eller på Facebook Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

VALG TIL BESTYRELSEN

På valg er:

Charlotte Kyed (modtager genvalg)

Camilla Schufri Klinkby (modtager ikke genvalg)

Louise Lessel Bendtsen (modtager genvalg)

Navn

Privat adresse

Mailadresse

Arbejdssted

Telefon

Medlemsnummer i DSR

Dato

Underskrift

Anmodning om opstilling til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen.

Sendes til formand Camilla Schufri Klinkby på mail camilla.klinkby@rsyd.dk