ReumaDebat november 2021

ReumaDebat NOVEMBER 2021

HUSK: Du kan søge økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje – Læs mere om dette inde i bladet.

FSRS

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS

BESTYRELSEN FOR FSRS

2

FORMAND Camilla Schufri Klinkby Mobil: 30 59 21 27 Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23 E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

WEBMANAGER OG ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN Susse Skalsted Rasmussen Videnscenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Gentofte Hospital Kildegårdsvej 28, 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 42 43 E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

SEKRETÆR Charlotte Kyed Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70 E-mail: charkyed@rm.dk

REDAKTØR Randi Petersen Forskningsenheden, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 41 E-mail: rpetersen@danskgigthospital.dk

KASSERER Lone Thomasen Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59 8200 Aarhus N Tlf.: 78 46 42 50 E-mail: loneth@rm.dk

BESTYRELSESMEDLEM Louise Lessel Bendtsen Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Tlf.: 48 29 65 89 E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE Forord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Generalforsamling 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 Referater fra indlæg på Landskonferencen 2021. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 Speakers Corner 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Evaluering af Landskonferencen 2021 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 Patientforløb ved Reumatoid Artrit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 Sygeplejerskers oplevelser om at deltage i opstart af forskningsprojektet INSELMA . . . 23 Økonomisk støtte til udvikling af klinisk praksis - betingelser for ansøgning i FSRS. . . 24 ”Ny” gigtsygeplejerskes deltagelse på Landskonferencen 2021. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 Nyt fra forskningen – INSELMA. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fagligeselskaber

3

FORORD

Endelig fik mange af os mulighed for at mødes på Landskonferencen 2021 i september. Endnu en landskonference med spændende og inspirerende emner, aktive deltagende sygeplejersker, livlige diskussioner, faglig snakke og socialt samvær.

En landskonference, hvor vi har fået mange gode tilbagemeldinger. Du kan se evalueringen inde i bladet.

Igen i år var det muligt for en ”ny” sygeplejerske inden for reumatologien at vinde deltagelsen på landskonferencen. Ved lodtrækningen i juni blev det Mette Wang fra Holbæk, som var den heldige vinder. Læs om Mettes oplevelser på Landskonferencen 2021 inde i bladet.

På generalforsamlingen i september 2021 blev Louise Lessel Bendtsen valgt ind i bestyrelsen. Velkommen til Louise, vi glæder os meget til samarbejdet. Desværre måtte vi sige farvel til Kirsten Nørret Hansen, der havde valgt ikke at genopstille. Hun vil blive savnet.

Der er som tidligere, fortsat muligt for medlemmer af FSRS, at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.

For at gøre det mere fleksibelt for ansøgerne, har bestyrelsen valgt at ansøgninger

4

behandles løbende på selskabets bestyrelsesmøder. Læs mere om dette inde i bladet.

EUropean League Against Rheumatism (EULAR) er en europæisk organisation for læger og sundhedsprofessionelle inden for det reumatologiske speciale. På EULAR-kongressen præsenteres den nyeste forskning inden for reumatologien. Kongressen afholdes 1 gang årligt.

Næste EULAR kongres afholdes i København den 1.-4. juni 2022. Bestyrelsen deltager i kongressen og vi håber at se mange af jer. Læs mere via dette link: congress.eular.org/welcome_message.cfm På bestyrelsens vegne Randi Petersen

Bestyrelsesmøde den 28. oktober 2021 i Odense

GENERALFORSAMLING 2021

Referat fra Generalforsamling i Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker (FSRS) mandag d.

13. september 2021, Comwell Kellers Park, Vejle Referent: Charlotte Kyed 1. Valg af Dirigent

Som dirigent vælges Anne Kjær Nielsen, Led- og Bindevævssygdomme, AUH

2. Valg af stemmetællere

Der vælges ikke stemmetællere, da dette ikke skønnes relevant

3. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes

4. Godkendelse af forretningsorden Forretningsorden godkendes

5. Formandens beretning

På vegne af bestyrelsen i FSRS vil jeg gerne byde velkommen til generalforsamlingen 2021. Det er en lidt anderledes beretning, for sidst vi var samlet var for to år siden i Korsør. På det tidspunkt levede vi i lykkelig uvidenhed og der var der ingen af os der kendte til corona og covid-19, men der skulle blot gå nogle måneder før det forandrede verden og os alle.

Det blev pludselig til vores virkelighed at leve med restriktioner og en konsekvens heraf var at vi måtte aflyse vores landskonference i 2020 og dermed også vores ge-

neralforsamling. Mht generalforsamlingen kontaktede vi DSR’s juridiske afdeling mhp rådgivning og det var op til os selv om ville afholde generalforsamlingen virtuelt i 2020 eller helt udskyde den til i år. Vi valgte det sidste og alle i bestyrelsen valgte at blive siddende et år mere.

Beretningen vedrører derfor bestyrelsesarbejdet fra sidste generalforsamling i september 2019 og til nu. Altså de sidste to år.

Vi må også sande at Corona og dets restriktioner har haft indflydelse på bestyrelsen og begrænset os i vores arbejde, så der er ikke sket helt som meget, som vi ellers plejer.

Som sagt var vi sidst alle samlet til landskonference, der blev afholdt i Korsør i september 2019. Deltagernes samlede vurdering af arrangementet var 9,7 på en skala fra 1-10, hvilket må siges at være yderst tilfredsstillende og er svært at gøre bedre, men vi prøver. Vi har selv ønsket at gøre vores program lidt mere ”lækkert”, så det har været en tur forbi grafikeren samt vi har prøvet at præsentere oplæggene bedre ved at skrive et par linjer, som gerne skulle fungere som en appetitvækker.

5

Medlemmer Selskabets medlemstal er faldet lidt og vi er pt. 133 medlemmer, hvilket egentlig er fint i forhold til størrelsen på specialet, men vi har nok tabt nogle medlemmer under coronaen. Det må vi se om vi kan få ændret igen og vi håber I vil være med til at prikke jeres kolleger, hvis de ikke er medlem.

De to år der er gået Der er afholdt 7 bestyrelsesmøder og et konstitueringsmøde de to forgangne år. Bestyrelsesmøderne er afholdt i Odense samt på Skype, da vi i lang tid ikke havde mulighed for at mødes fysisk pga. corona-restriktionerne.

Hvert bestyrelsesmøde har en varighed af 5 timer og tiden bliver brugt særdeles effektivt. Vi når rigtig meget pr. gang, men vi har også meget korrespondance mellem møderne og mange mails at forholde os til. Alle yder en stor indsats for arbejdet i bestyrelsen og vi har et fantastisk godt samarbejde og hygger os samtidig meget sammen.

En stor del af vores arbejde går med at planlægge årets landskonference, hvilket vi går i gang med så snart det andet er afholdt. Til dette gennemgås bl.a. alle jeres evalueringer, hvilke er meget nyttige til at finde relevante emner og undervisere til næste års program.

Herudover har vi i bestyrelsen tilbagevendende opgaver som ajourføring og revision af foreningens økonomi, evaluering af årets diplommodul, udarbejdelse og udvikling af vores blad ReumaDebat samt opdatering af vores hjemmeside. Til møderne

6

gennemgås også post og henvendelser til foreningen samt referater fra bestyrelsesmedlemmernes deltagelse i møder, kurser og kongresser.

Referater fra bestyrelsesmøderne ligger på hjemmesiden, hvor I kan læse mere om hvad vi arbejder med.

Før verden gik af lave nåede bestyrelsen i november 19 at deltage i den årlige konference for de faglige selskaber, DASYS og DSR, hvor emnet var ”Den multisygepatient”. En rigtig spændene dag, hvor vi blev klogere på emnet, både set fra patientens perspektiv og fra sygeplejerskens perspektiv som koordinator/tovholder for evt. flere specialer. Vi blev især inspireret af Dorte Nielsen, Indvandrermedicinsk Klinik OUH, om mødet med patienten – fokus på sårbarhed og stigma, hvorfor vi fået Dorte med som underviser på dette års konference, så I som medlemmer også kan få del i dette spændende oplæg.

Lone og jeg deltog samme dag i DASYS repræsentantskabsmøde, hvor man vil arbejde på at lave en 5 årig strategi samt gøre DASYS mere synlige blandt os medlemmer.

Efterfølgende har Randi deltaget online i deres strategiseminar.

I juni 20 skulle Kirsten, Lone og Susse have deltaget i EULAR i Frankfurt, men denne blev aflyst grundet covid. Den blev i stedet afholdt som en virtuelt online kongres, men de valgte ikke at deltage, da vi tænkte at vi ikke ville få det samme udbytte, når de sad hver for sig og da alle samtidig havde rigtig travlt på deres afdelinger. Det samme gentog sig i 21, hvor EULAR også var virtuel, men vi håber at vi kan sende 3 afsted i 22,

da vi synes det er vigtigt at vi er orienterede om og også bidrager til hvad der sker inden for reumatologien og den reumatologiske sygepleje og efterfølgende kan dele det med jer enten i ReumaDebat eller ved highlights her på landskonferencen.

Grundet selskabets gode økonomi har vi igen i år udloddet en gratis deltagelse til årets landskonference. For at få vores nye og yngre sygeplejersker med har vi valgt at kriteriet skal være maksimum to års ansættelse i reumatologien.

Herudover vil vi ud fra gældende budget, hvert år tilstræbe at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles en gang årligt på FSRS’s bestyrelsesmøde i februar måned. I år var ingen ansøgninger, så kom endelig forbi vores stand, hvis I vil høre mere, da vi rigtig gerne vil støtte jer i jeres arbejde.

Som formand for FSRS sidder jeg med i styregruppen for Patientologi – Mennesker med reumatologiske sygdomme. Århus, Dansk Gigthospital, Odense, Glostrup og Rigshospitalet udgør styregruppen sammen med formanden for FSRS og en uddannelseskonsulent fra UCL. Modulerne gennemføres én gang årligt, men har også grundet covid ikke været afholdt siden 2019. Heldigvis er det muligt igen og et nyt hold starter her i september.

Som formand er jeg også en del af Gigtforeningens repræsentantskab og der afholdes årligt repræsentantskabsmøde samt generalforsamling. De sidste to år har selve det fysiske møde været aflyst, men jeg har deltaget online i generalforsamlingerne.

I bestyrelsen synes vi, at det er rigtig vigtigt med vidensdeling og opfordrer jer hvert år til at benytte vores facebook- og hjemmeside og vores blad ReumaDebat og bidrage til at gøre dem levende. Hvis I har ideer til hvordan det kan gøres bedre, hører vi meget gerne om det i vores stand. Igen i år vil vi opfordre jer, der har et spændende indlæg på Speakers Corner, om at dele det med alle dem, der ikke er her i dag, hvilket bladet, hjemmesiden og facebookgruppen er en oplagt mulighed for.

Hjemmeside Susse der fungerer som vores web manager, arbejder løbende på at gøre vores hjemmeside brugervenlig og let tilgængelig. Hjemmesiden er hele tiden opdateret med nyheder, det nyeste referat og kursustilbud. Vi arbejder fortsat på at skabe et elektronisk forum for vidensdeling via hjemmesiden og det er vigtigt for os, at indholdet på hjemmesiden fremstår spændende og ajourført.

ReumaDebat Vores medlemsblad ReumaDebat udkommer 2 gange årligt – i maj og november måned. Det udsendes i en PDF-fil. Der lægges rigtig mange kræfter i dette blad og det indeholder rigtig mange spændende artikler bl.a. skrevet af jer medlemmer. Vi håber I fortsat vil være med til at bidrage til dette

7

flotte blad. Vi drøfter tit i bestyrelsen om medlemmerne i en travl hverdag, mon får læst bladet og da det som sagt er et stort arbejde at lave, vil vi gerne spørge jer om dette i vores stand. Vi modtager også meget gerne konstruktiv kritik, hvis I tænker noget bør være anderledes.

Handleplan for 2021-2022 Bestyrelsesarbejdet vil i 2021-2022 hovedsagligt handle om: 1. Planlægning af Landskonference 2022 2. Fortsat samarbejde med UCL og de infektionsmedicinske sygeplejersker og løbende evaluering af videreuddannelsen 3. Fokus på rekruttering og PR for uddannelsen.

4. Være interaktive med FSRS medlemmerne 5. Synliggørelse af FSRS både nationalt og internationalt Bestyrelsen Bestyrelsen har i 2019-21 set således ud.

Undertegnede som formand, Lone Thomasen som kasserer, Charlotte Kyed som sekretær, Randi Petersen som redaktør, Kirsten Nørret Hansen som medredaktør og Susse Skalsted som webmaster.

Til sidst vil jeg gerne takke alle fremmødte til denne generalforsamling. En særlig tak til Anne Kjær Nielsen fra Århus, der har sagt ja til at være dirigent på generalforsamlingen.

Sidst men ikke mindst skal bestyrelsen have en kæmpe tak for det arbejde I har

8

ydet de sidste år. Men en helt speciel tak skal gå til Kirsten, der har valgt ikke at genopstille i år. Kirsten har været meget inspirerende at sidde i bestyrelse med og har bidraget med mange godt ideer. Kirsten har været med i 5 år og fungeret både som sekretær og medredaktør – og så er det Kirsten der sørger for slik til vores stand, da hun bor tæt på grænsen, så der bliver noget at leve op til J. 1000 tak for fantastisk samarbejde og mange gange held og lykke fremover. Du vil blive savnet.

Tak for jeres opmærksomhed.

Camilla Schufri Klinkby Formand, Odense, september 2021

6. Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab for 2019 og 2020

Det reviderede regnskab fra 2019 og 2020 fremlægges og godkendes

7. Fastlæggelse af rammebudget Rammebudget fastlægges

8. Fastlæggelse af kontingent, jvf §6, stk. 1

Kontingent fastsættes på 275 kr. årligt - ingen ændring

9. Indkomne forslag

Der er inden indkomne forslag

10. Godkendelse af vedtægter Vedtægter godkendes

11. Valg til bestyrelsen, jvf. §10

Kirsten Nørret Hansen, Dansk Gigthospital Sønderborg, træder ud af bestyrelsen.

Følg os på instagram

Louise Lessél Bendtsen, Ryg kirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Nordsjællands Hospital, træder ind i bestyrelsen

12. Eventuelt Ingen forslag

FSRS havde igen i år en stand på Landskonferencen

9

REFERATER FRA INDLÆG PÅ LANDSKONFERENCEN 2021

v. Kirsten Nørret Hansen og Randi Petersen

Her er kun et lille udsnit af oplæggene, men ønsker du at vide mere, kan du læse oplæggets slides som ligger på FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fs/fs14

Lægen som medikament – belyst ved moderne forskning i placebo-effekten

v. Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, adj. professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet

Frede Olesen belyste i sit foredrag, forskningsstudier om den afgørende betydning kontakten og relationen mellem lægen og patienten har for patientens oplevelse af sine symptomer.

Den medicinske placeboeffekt er et kendt fænomen, mens ”the doctor drug” er et overset område med meget stor betydning for patienten. Et fænomen, som

10

de fleste sygeplejersker ved har betydning, men som måske ikke tænkes så bevidst ind i patientbehandlingen.

I flere studier har der været muligt at måle dokumenterbar effekt på patientens symptomer, selvom der ikke burde være en effekt. Her er der tydeligt, at lægens måde at interagere med patienten er den afgørende faktor.

Nocebo-effekten er det modsatte af placeboeffekten. Effekten/reaktionen ses f.eks. i kliniske forsøg, når negative forventninger (f.eks. bivirkninger) til behandlingen får patienter til at opleve negative sympto-

mer/bivirkninger til trods for at de behandles med placebo.

Frede Olesen vurderer at der er stor forskningspotentiale inden for området.

Placebo/nocebo

v. Lene Vase Toft, professor, dr.med., Psykologisk institut, AU Lene vase supplerede Frede Olesens oplæg med en film med et forsøg med parkinson patienter og dopamins virkning i et dobbeltblindet forsøg. I filmen sås at patienternes forventning af behandlingen har en overbevisende stor betydning og effekt for om behandlingen hjælper eller ej. Behandlingen (en hjerneopperation) i forsøget viste efterfølgende, at der ikke fandtes nogen biologisk evidens for at den havde en effekt, men alligevel sås en effekt hos enkelte deltagere.

Andre undersøgelser har vist at tabletbehandling har en mindre placeboeffekt, injektioner har middel placeboeffekt, mens operationer har den største placeboeffekt.

Jo større indgribende tiltage, der vælges, desto større placeboeffekt.

Det er den enkeltes positive eller negative forventninger, som henholdsvis kan øge eller hæmme effekten af en behandling.

Derfor gøres der også brug af placeboeffekten i klinisk praksis.

11

Rygning og leddegigt

v. Bente Appel Esbensen, sygeplejerske og professor. RN, MScN, PhD, Glostrup, Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE) og UC Under foredraget kom Bente Appel Esbensen ind på, hvad patienterne og evidensen siger om rygning og leddegigt. Samtidig blev der sat fokus på, hvad den reumatologiske sygeplejerskes rolle er, i den sammenhæng.

Hvert år dør omkring 13.600 danskere af for tidlig død pga. rygning. 17% af den danske befolkning ryger dagligt.

Når rygestop bliver italesat, stiger chancen for rygestop hos patienterne.

Rygere med leddegigt: • Oplever dårligere sundhedsrelateret livskvalitet • Har forværret symptomer af gigten • Har (formentlig) et reduceret respons på antireumatisk behandling Resultaterne fra nogle epidemiologiske studier blev gennemgået samt nogle rygestopinterventioner.

Den sårbare patient

v. Dorte Nielsen, sygeplejerske og professor, Indvandrermedicinsk Klinik, OUH og SDU Dorthe Nielsen fortalte bl.a. om sårbarhed ud fra etic- og emic perspektivet (Judith Spiers) og om Larry Purnells teorier om den bevidst kompetente, den ubevidst kompetente, den bevidst inkompetente og ubevidst inkompetente patient. Hvilke patienter foretrækker vi, som sundhedsprofessionelle? De patienter, der får os selv til at fremstå dygtige?

12

Hvordan bør du ”gå til” en sårbar patient med komplekse problemstillinger?

• Vær nysgerrig på patientens liv • Spørg ind til det du ikke forstår • At turde lytte og være tilstede • Gør op med ”fix it” mentaliteten • At turde være i lidelsen ”Man skal forstå, hvordan det er ikke at blive forstået, for at forstå det”.

Godnat og sov godt

v. Mikael Rasmussen, søvnvejleder Kronisk søvnbesvær forekommer hos cirka 15% voksne og forekomsten øges med alderen. Omkring 50% af alle over 65 år har søvnbesvær og 1/3 voksne har søvnbesvær i perioder.

Ifølge Sundhedsstyrelsen (2016) sker der 750 ekstra dødsfald blandt personer med søvnbesvær i forhold til personer uden søvnbesvær. Personer med søvnbesvær har 2,6 mio. ekstra dage med kortvarig sygefravær i forhold til personer uden søvnbesvær.

Hvad gør søvnen ved kroppen? (anabolsk opbyggende tilstand):

• • • •

Nedsætter energiniveauet Genopbygger kroppens væv Styrker immunforsvaret Opbygning af hjernen, lagrer informationer i hukommelsen • Holder blodkarrene i form • Regulerer appetitten • Holder humøret oppe Under foredraget blev søvnens faser gennemgået og beskrevet og der blev givet konkrete, brugbare råd til, hvordan bedre nattesøvn kan opnås.

13

Mænd som patienter og mænds krisereaktioner

v. Henrik Kruse, Leder af Kræftens bekæmpelses Rådgivningscenter, familieterapeut og præst Henrik Kruse beskriver at mandens maskulinitet er kompleks og polariseret: • Sundhed ↔ selvoplevelse • Nærhed (tilknytning, omsorg) ↔ frihed (autonomi, kontrol) • Viser ikke følelser ↔ bange for overvældende følelser

Trump versus Barack Obama: • Donald Trump ”symboliserer”: en karikatur af en mand, dominerende, ”blæser på alle”, ufølsom mand • Barack Obama ”symboliserer”: den ”vidende”, eftertænksomme, følsomme, lidt for grundige, tilbageholdende mand

Mænd oplever at de har det bedre end kvinder generelt, hvilket dog ikke hænger sammen med realiteterne (flugt).

Frihed vægtes højt (men man har dog også brug for nærhed).

Det maskuline paradoks beskrives på den måde, at mænd indeholder begge sider i sig på samme tid (både en Donald Trump og en Barack Obama, med modsatrettede egenskaber).

Patientrollen er ikke gunstig for mænd, fordi de har behov for fastholdelse af autonomi.

Det maskuline paradoks beskrives bl.a. ud fra et eksempel med et foto af Donald

Centralnervesystemets rolle ved smertetilstande i bevægeapparatet

v. Stine Amris, overlæge ved Parker Instituttet og Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme En gennemgang af bl.a. smertefysiologi, smerteklassifikation (bl.a. CWP = Chronic Widespread Pain), kliniske smerteprofiler (nociceptive smerter, neurogene smerter og nociplastiske smerter).

Der er altid en følelsesmæssig dimension koblet til oplevelsen af smerte. ”Alle patienter har brug for en diagnose og en forklaring”.

EULAR anbefalinger (EULAR Task Force har i 2018 udgivet deres rekommandationer med anbefalinger til sundhedsprofessionelles tilgang til smertebehandling ved inflammatorisk artrit og osteoartrose).

14

• Anerkend patientens smerteproblem, tal med patienten om det og kortlæg relevante biologiske, psykologiske, kognitive og sociale faktorer af betydning for smertetilstanden.

• Identificer tilgrundliggende smertemekanisme, herunder om smerten er lokaliseret eller generaliseret. Vurder patientens inflammatoriske/sygdomsaktivitet.

Hvis inflammation ikke er sufficient kontrolleret skal den immunmodulerende behandling revideres.

• Læg en realistisk biopsykosocial forankret behandlingsplan sammen med patienten med afsæt i patientens ønsker og behov.

Gigtpatienters oplevelser af COVID-19

v. Bente Glintborg, Overlæge, Copenhagen Center for Arthritis Research (COPECARE), Rigshospitalet, Glostrup Bente Glintborg startede sit oplæg med en quiz om Covid-19, som gav deltagerne et indblik i egen viden om emnet:

15

En gruppe af reumatologer gennemførte i samarbejde med DANBIO en spørgeskemaundersøgelse (Dig og din gigt i en tid med corona) over tre runder til reumatologiske patienter i perioderne maj 2020, november 2020 og maj 2021. Ca. halvdelen af patienterne (ca. 23.000) har besvaret mindst et spørgeskema. Der var mulighed for at besvare spørgsmålene hjemmefra.

Man ønskede at undersøge direkte og indirekte konsekvenser af Covid-19 for gigtpatienter. Patienterne blev spurgt om deres bekymring og risiko for corona, deres adfærd, selv-isolering, medicinske behand-

ling, arbejde og i den sidste runde blev der også spurgt ind til vaccination.

Resultaterne undersøgelserne viser: • At corona pandemien har haft store konsekvenser for gigtpatienterne • En andel af patienterne er fortsat bekymrede og isolerer sig • Det er ikke oplagt, at vacciner har gjort bekymringerne mindre Måske har gigtpatienter været i mindre risiko for Covid-infektion, netop fordi de har isoleret sig.

Når de små sejre bliver de største

v. Stig Pryds, fridykker og foredragsholder Stig Pryds blev i 2008 pludselig syg med psoriasis gigt efter have arbejdet som håndværker i otte år. Dette medførte en svær og nedafgående spiral med medicinsk behandling, skilsmisse, førtidspension og selvmordstanker.

Spørgsmålet om han selv kunne gøre noget for at få det godt førte til at han startede på grøntsagskure og en radikal kostomlægning. Noget, som han oplever, er med til at minimere sygdommens symptomer. Han forsøger fortsat på at finde bedre veje til at få kontrol over symptomerne og lige nu lever han på tredje måned på en kost uden kulhydrater.

Stig blev igennem bekendte introduceret til at anvende vejrtrækningspauser som en lindring af symptomer og som helende for kroppen. Har nu igennem flere år trænet

16

og svømmet dagligt samt dyrket fridykning.

Kan i dag klare vejrtrækningspause på mere end 7 minutter.

Han oplever ”at gigten ikke er blevet bedre, men livet med gigt er bedre”. Endvidere fortæller han, at ”For meget tryghed i sygdommen gør det sværere at gøre noget for sig selv.”

Stig inviterede til at alle gennemførte en vejrtrækningsøvelse, hvor deltagerene under vejledning af ham fik kontrol over vejrtrækningen. Øvelsen endte ud i at flere af deltagerne opnåede at gennemføre en vejrtrækningspause på op til to minutter.

Et oplæg til refleksion over, hvor vigtigt det er, at være opmærksom på at respektere patienternes behov, for selv at kunne ”gøre noget” i forhold til deres sygdom.

Det dobbelte KRAM – et tværfagligt grundlag for sundhed og trivsel

v. Peter Thybo, specialist i sundhedsfremme og forebyggelse. Ansat som sundhedsinnovatør og Specialkonsulent i Forskningsenheden, regionpsykiatrien Vest.

Peter Thybo er forfatter på bogen ”Det dobbelte KRAM”. ”Det dobbelte KRAM” er et bud på et fælles arbejdsgrundlag som bygger på en dynamisk, helhedsorienteret og tværvidenskabelig forståelse af sundhed med et ligeværdig fokus mellem sundhedsfremme og forebyggelse.

Peter fortalte om baggrunden for udviklingen af udvidelsen af KRAM-faktorerne og de dynamiske sammenhænge mellem KRAM-faktorerne.

I ”Det dobbelte KRAM” tilføres KRAM– faktorerne ”kost”, ”rygning”, ”alkohol” og ”motion” de sundhedsfremmende elementer ”kompetencer”, ”relationer”, ”accept” og ”mestring”. ”Det dobbelte KRAM” bliver hermed en ramme for sundhedspædagogikken – hvordan vi får mennesker vi møder til at vokse.

Et spændende oplæg, hvor vi blev ført igennem de mange teorier om sundhed og sygdom, forebyggelse og sundhedsfremme og hermed få et indblik i og en forståelse for ”Det dobbelte KRAM”, som et muligt arbejdsredskab i arbejdet med kronisk syge patienter.

17

SPEAKERS CORNER 2021

De sidste år har vi haft succes med det faste punkt på konferencen ”Speakers Corner”, hvor de deltagende arbejdssteder præsenterer emner fra deres kliniske hverdag.

I år havde 7 afdelinger forberedt et oplæg.

Referater v. Susse Skalsted Rasmussen Frederiksberg Hospital fortalte om et nyt tiltag til fibromyalgi-patienter. De har tidligere haft tilbudt 2- dages undervisning til 25 patienter ad gangen, men grundet Covid-19 har der været lang ventetid på dette.

I stedet tilbyder de nu online undervisning bestående af 10 videoer lavet af sygeplejersker, fysioterapeuter, psykologer m.m. Videoerne ligger tilgængeligt for alle på internettet.

Videoerne har været en succes, da patienterne kan se dem igen og igen, og når de selv har overskud til det. De kan også se dem sammen med pårørende. Se link til videoerne på FSRS´ hjemmeside under fanen ”Nyttige links”.

Ambulatoriet på Dansk Gigthospital fortalte om INSELMA-projektet, som de står for at skulle starte op sammen med Glostrup Hospital.

Målet er at løfte den kliniske praksis, og udspringer fra et ønske fra patienterne.

I projektet har sygeplejersken den koordinerende rolle mellem fysioterapi, ergoterapi, socialrådgiver og primær sektor, og der arbejdes målrettet med at styrke

18

patientens self-management ud fra en vurdering af dennes funktionsevner.

Læs mere herom andet sted i dette blad.

I ambulatoriet på Gentofte Hospital er man begyndt at undervise patienter, som skal opstarte Amgevita, på hold bestående af 4 deltagere og eventuelt pårørende. Undervisningen starter i plenum med struktureret information om virkning, bivirkninger, forholdsregler ved infektioner, opbevaring, injektionsteknik m.m.

Efterfølgende ses deltagerne individuelt til selve injektionen i enerum.

En spørgeskemaundersøgelse har vist, at patienterne er glade for holdundervisningen, at de får noget ud af de andre deltageres spørgsmål og kommentarer. Patienterne sparer med hinanden, og flere har udvekslet kontaktoplysninger med hinanden efter kurset.

På Glostrup Hospital har en arbejdsgruppe med sygeplejersker, læger og sekretærer arbejdet med at forbedre overgangen fra daghospital til ambulatorium. Daghospitalet fungerer som en udredningsenhed for

nyhenviste patienter. De ses der i starten, og overgår derefter til at blive fulgt fast i ambulatoriet.

Som noget nyt, bliver patienterne allerede ved første besøg i daghospitalet forberedt på, at de på et tidspunkt skal overflyttet til ambulatoriet. Når de møder i ambulatoriet, bliver de introduceret til det videre forløb, og til rutinerne i ambulatoriet.

Læs mere herom andet sted i dette blad.

På ambulatoriet i Aarhus har man lavet en ny telemedicinsk løsning til patienter med artritis urica, svarende til den løsning de længe har tilbudt deres patienter med RA. Formålet er afdækning af patientens sygdomsaktivitet, compliance og eventuelle bivirkninger til medicinen, og målet er til sidst at afslutte patienten til egen læge.

Patienterne besvarer elektroniske spørgeskemaer hjemmefra, og hvis besvarelserne indikerer et behov, bliver patienten ringet op af en sygeplejerske. Sygeplejerskerne har rammedelegation til justering af allopurinol-dosis. Patienterne er glade for løsningen.

Ambulatoriet på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg er begyndt at have en læge tilknyttet deres telefontid. Sygeplejersken svarer telefonen, men har mulighed for at viderestille til lægen, hvis der er behov for dette.

Lægen sidder i samme lokale som sygeplejersken, hvilket giver mulighed for at stille spørgsmål til lægen undervejs.

Alle er glade for ordningen, både patienter, sygeplejersker og læger. Flere spørgsmål og problemstillinger bliver afklaret med det samme, hvilket giver mindre opfølgende arbejde for sygeplejerskerne.

Sengeafdelingen på Dansk Gigthospital fortalte om et nyt rehabiliteringsforløb med fokus på fatique.

Ved den tværfaglige forundersøgelse udredes patienten, og hvis fatique er et problem, udarbejdes mål sammen med patienten. Patienten udfylder en fatique-dagbog før indlæggelsen, og denne tages der udgangspunkt i under indlæggelsen. Patientens registreringer analyseres sammen med patienten.

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fagligeselskaber

19

EVALUERING AF LANDSKONFERENCEN 2021 Igen i år gav deltagerne på Landskonferencen en overvældende god evaluering. Der var mange gode og positive tilbagemeldinger samt mange forslag til emner til kommende konferencer.

Tallene neden for taler for sig selv 

Den samlede evaluering af Landskonferencen Indholdet i arrangementet var brugbart

9,7

De fysiske rammer ved arrangementet var gode

9,7

Jeg vil anbefale andre at deltage i dette eller lignende arrangementer

9,8

Alt i alt er jeg godt tilfreds med arrangementet

9,9

Har du noget på hjerte?

Et igangværende eller afsluttet projekt, du gerne vil dele?

Opgaver eller udfordringer i den reumatologiske hverdag?

Skriv et indlæg til ReumaDebat Send en mail til redaktøren Randi Petersen rpetersen@danskgigthopital.dk DEADLINE FOR INDLÆG TIL NÆSTE REUMADEBAT ER 15. MARTS 2022

20

PATIENTFORLØB VED REUMATOID ARTRIT MED FOKUS PÅ OVERGANG FRA DAGHOSPITAL TIL AMBULATORIUM

af sygeplejersker Mette Lund Schlyter, Line Mette Birkeland, Elisa Dueholm Lauridsen og Maria Teisner Poder, Rigshospitalet-Glostrup Ved coronaens indtog begyndte vi i vores afsnit at kigge indad på struktur og samarbejde i afdelingen. I foråret 2020 blev der nedsat tværfaglige arbejdsgrupper med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og sekretærer indenfor diagnoserne Spondylartrit, Psoriasisartrit , Morbus Sjøgren, Artritis Urica, Akut Nerverodstryk, Kæmpecelle Artrit/Polymyalgi Reumatica og Reumatoid Artrit. Denne artikel vil tage udgangspunkt i patientforløbet om Reumatoid Artrit.

Formålet med arbejdsgrupperne var at øge tværfagligheden, ensrette patienternes forløb og øge fokus på overgangen fra udredning (Daghospital) til Ambulatorium.

Processen bestod af tre fysiske møder med afsnittets kvalitetskonsulent, hvor læge, sygeplejerske, sekretær og fysioterapeut gennemgik hver faggruppes arbejdsopgaver i patientforløbet. Arbejdsopgaverne blev skrevet op på et whiteboard, så det blev synligt for alle i arbejdsgruppen. Det var i hele processen muligt at sparre tværfagligt og derved tage et fælles ejerskab omkring patientforløbet. Det gav fagligt inspireren-

de og udbytterige drøftelser om, hvad vi gør, hvordan vi gør og hvorfor.

Afdelingens kvalitetskonsulent fik til opgave at renskrive patientforløbet efter alle faggruppers input. Herefter blev patientforløbet sendt ud til alle i arbejdsgruppen til gennemlæsning. Efter endelig godkendelse blev patientforløbet lagt i vores lokale VIP (Vejledninger, Instrukser og Politikker) vejledning, så den er tilgængelig for alle i klinikken, og således sikrer vi adgang til ensrettede patientforløb.

I praksis har vi valgt at lægge mapper indeholdende alle de udarbejdede patientforløbsbeskrivelser i alle konsultationsrum. På den måde er de let anvendelige i praksis, og med et stort læge-flow i afdelingen, kan de bruges i introduktion og som rettesnor i patientens gang gennem afdelingen. Vi har på vores fælles morgenmøder i afdelingen valgt at have fokus på et patientforløb ad gangen.

Der har vi anvendt posters til præsentation og gennemgang. Dette giver mulighed for et fælles ejerskab af forløbene samt kontinuerligt input og tværfaglig sparring.

21

Daghospitalet blev født ved sengeafsnittets nedlukning i vinteren 2014. Sygeplejegruppen i både Ambulatorium og Daghospital fik hurtigt herefter identificeret et behov for at arbejde tæt sammen og have en åben dialog omkring patientovergange. Vi oplevede forskellige arbejdsgange ved overgange mellem Daghospital og Ambulatorium, der ikke var meningsfulde for patienterne.

Vi har nu, hver anden måned et morgenmøde med sygeplejersker fra Ambulatorie og Daghospital, hvor vi gennemgår udfordringer, undren eller gode tiltag afdelingerne imellem. Det giver en rigtig god mulighed for input, sparring og udvikling - også

for vores 2. og 6. semester sygeplejerskestuderende.

Alle sygeplejersker i begge afdelinger er enige om, at det har højnet opmærksomheden på det ensrettede patientforløb og synligheden af sygeplejen. Derfor valgte vi at fremlægge vores arbejde på FSRS landskonference, så det forhåbentlig kan inspirere andre afdelinger.

Vi vil meget gerne dele mere omkring arbejdet med patientforløb og overgange.

Vi kan kontaktes på: maria.teisner.poder@regionh.dk

Patientforløbet med særlig fokus på overgangen fra Daghospital til Ambulatorium

22

SYGEPLEJERSKERS OPLEVELSER OM AT DELTAGE I OPSTART AF FORSKNINGSPROJEKTET INSELMA

v. sygeplejerske Joan Clausen og Karin Jensen, ambulatoriet, Dansk Gigthospital, Sønderborg På Dansk Gigthospital i Sønderborg og Rigshospitalet, Glostrup er der et nyt projekt undervejs. Projektet hedder INSELMA (interdisiplinary nurse-coordinated self-management) og er en del af sygeplejeprogrammet TASEMA, som er støttet af Novo Nordisk Fonden.

I projektet skal det undersøges om en sygeplejekoordineret tværfaglig intervention styrker self-management hos patienter med inflammatorisk gigt. Interventionen bliver et tillæg til den vanlige ambulante opfølgning.

Der vil blive anvendt kompetencer i det tværfaglige team f.eks. fysioterapeut, ergoterapeut, socialrådgiver, primær sektor m.fl.

Det er sygeplejersken i ambulatoriet, der koordinerer, er tovholder og forløbsansvarlig. Sammen med patienten aftales tid og sted for samtalerne. Der følges op på de indgåede aftaler, der sikres at planen holdes og målet nås.

Sygeplejersken har også opgaver i form af vejledning og undervisning i håndtering af smerter, træthed/fatigue, søvnproblemer mv.

Indtil september 2021 har der været afholdt møder og tværfaglige workshops med deltagelse af patienter, terapeuter, læger, sygeplejersker, socialrådgiver og samarbejdspartnere fra sundhedscentre mv.

Der har også været afholdt lokale møder for at få klarlagt, hvad sygeplejersken og terapeuternes opgaver er i projektet.

Før projektstart er der i oktober planlagt to fælles studiedage i Glostrup for de sundhedsprofessionelle fra Dansk Gigthospital og Rigshospitalet, Glostrup.

Dernæst starter pilotprojektet med 10 patienter, som skal evalueres inden det endelige projekt starter op.

Målet med projektet er at løfte klinisk praksis og opbygge et ambulant tværfagligt samarbejde mellem hospital og kommune samt iværksætte en målrettet indsats, som er baseret på en helhedsorienteret vurdering og indsats ud fra patientens funktionsevne og funktionsnedsættelse.

Vi glæder os til fortælle mere på et senere tidspunkt.

23

ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS - BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.

Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter.

Ansøgninger behandles løbende på selskabets bestyrelsesmøder.

Betingelser

• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalenderår på ansøgningstidspunktet.

• Udfyldt ansøgningsskema.

• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.

• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive et indlæg i ReumaDebat.

• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.

• Der kan udbetales et mindre aconto beløb på forhånd ved behov. Den endelige udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for

24

gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.

• Der kan ikke søges om støtte til videreuddannelse f.eks. diplom-, master- eller ph.d.-uddannelse.

• Ansøgninger, som ikke er fyldestgørende, vil ikke blive behandlet

Ansøgningens indhold

• Begrundelse for ansøgning.

• Kopi af udviklingssynopse/projektkursusprogram/plan for studiebesøg.

• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt søges penge.

• Fulde navn, privat adresse og telefonnummer, E-mail adresse. Medlemsnummer i DSR, stilling og arbejdssted.

• Beløb der ansøges om, hvor der skal foreligge dokumentation/budget for udgifter.

Følg os på instagram

ANSØGNINGSSKEMA Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje Det er muligt at ansøge løbende.

Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk

Ansøger Navn Adresse Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal)

Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus Andet Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side

25

Søger økonomisk støtte til Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag) Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?

Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag) Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.

Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www.dsr.dk/fagligeselskaber

26

”NY” GIGTSYGEPLEJERSKES DELTAGELSE PÅ LANDSKONFERENCEN 2021

Den 1. december 2020 begyndte jeg i Reumatologisk ambulatorium på Holbæk sygehus.

I løbet af forsommeren kunne man melde sig til Landskonferencen for reumatologiske sygeplejersker og mit afsnit kunne sende en sygeplejerske afsted. Jeg så, at der var en konkurrence og her åbnede der sig en lille mulighed for, at jeg, som ny sygeplejerske i specialet, også kunne deltage. Og jeg var så heldig at vinde lodtrækningen.

Corona pandemien og en sygeplejerskestrejke lå og ulmede i det fjerne. Vi krydsede fingrene, min kollega og jeg for endelig

nærmede dagen sig. Den 13. september drog vi en tidlig morgen mod Vejle. Spændte og fulde af forventninger til nye faglige input. Et virkeligt spændende 3 dages program lå os i vente.

Efter velkomst og præsentation af de andre deltagere, gik konferencen for alvor i gang.

Vi hørte om emner som: placebo/noncebo, rygning og leddegigt, den sårbare patient, søvn, mandlige patienter og deres krisereaktion, smerter, gigtpatienters oplevelse af covid, om KRAM og sidst men ikke mindst en patient, der fortalte sin historie. Hold da op nogle foredragsholdere, de var så

27

inspirerende. Man kunne tydeligt mærke, at de hver især brændte så meget for deres emne, at man som deltager blev revet helt med. Personligt fik jeg stort udbytte af hans patienthistorie, set med hans øjne og hans beskrivelse af, hvordan det er at være patient i vores sundhedsvæsen. Det var lærerigt at høre ham fortælle om, hvordan han mestrer at have og leve med en kronisk sygdom.

På programmet var også Speakers Corner, hvor forskellige afsnit fortalte om områder de arbejdede med at udvikle i klinikken, men også steder hvor de stødte på eventuelle udfordringer. Det var spændene at høre de andre sygeplejersker fortælle om, hvad de hver og især arbejdede med. Det var praksisnært og inspirerende i forhold til områder, som vi i mit afsnit også kunne arbejde med.

Når dagens program var veloverstået, mødtes alle os deltagere om aftenen til middag og nogle også til efterfølgende afslapning i spabadet og den udendørs jacuzzi. Jeg talte med mange forskellige. Det var uformelt, men interessant på tværs af regionsgrænser at diskutere sygepleje og høre om, hvordan det foregår andre steder og i den anden ende af landet.

De smukkeste hvide bygninger beliggende ved Vejle Fjord dannede rammen om konferencen. Selskabet var godt. Maden var mere end i top og der var et fagligt fællesskab, som var fedt at opleve.

28

Landskonferencen for reumatologiske sygeplejersker september 2021 slutter ikke her.

Jeg har en liste med emner og navne på interessante foredragsholdere, som jeg vil dykke dybere ned i, i løbet at de kommende kolde og mørke efterårs måneder.

To må man være(mindst) og jeg håber så inderligt, at mine kollegaer og jeg får muligheden for at deltage ved kommende landskonferencer en anden gang. Jeg synes, det er vigtigt, at så mange som muligt får mulighed for at deltage til sådan en konference.

Der er masser af faglig viden indenfor specialet og det danner grobund for videre diskussioner og faglig udvikling i vores afsnit.

Bedste hilsner fra Mette Wang Sygeplejerske ved Reumatologisk ambulatorium, Holbæk sygehus.

Følg os på instagram

Hvordan bliver jeg medlem, og hvad koster det?

Medlemskab

275 kr. årligt

Indmeldelse via hjemmesiden: www.dsr.dk/fs/fs14

VIL DU VIDE MERE? Find os på DSR´s hjemmeside under faglige selskaber:

Og på Facebook: Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker

29

Nyt fra forskningen

INSELMA Interdisciplinary Nurse coordinated SELf-MAnagement intervention to patients with inflammatory arthritis and substantial disease impact (Tværfaglig sygeplejekoordineret self-management til patienter med betydende gener fra deres inflammatoriske gigt) v. Post.doc Kristine Marie Latocha, Rigshospitalet-Glostrup INSELMA er et ud af tre delprojekter i forskningsprogrammet TASEMA (TArgeted SElf-MAnagement in Patients with Inflammatory Arthritis) der er støttet af Novo Nordisk fonden med professor, Bente Appel Esbensen som hovedansøger.

INSELMA er målrettet personer med inflammatorisk gigt som har betydelige gener fra deres sygdom på trods af optimal medicinsk behandling og som derfor har behov for individuel støtte og forløbskoordinering af en sygeplejerske med mulighed for tværfaglig indsats. INSELMA har fokus på self-management, der omhandler de opgaver en person skal klare sammen med sit netværk for at opnå et godt liv med en eller flere kroniske sygdomme. Det indebærer tillid og evnen til at håndtere sygdommen, den medicinske behandling, sociale roller og de følelsesmæssige konsekvenser af sygdommen.

30

Formålet med INSELMA er at afprøve en ambulant tværfaglig sygeplejekoordineret intervention, der har fokus på at øge patienternes self-management evne hos patienter med RA, PsA og axSpA, der fortsat oplever betydelige gener fra deres gigt i hverdagen.

Potentielle deltagere skal være fyldt 18 år og have haft RA, PsA eller SpA i mindst 24 mdr. og have svaret enten ”nej” på Patient Acceptable Symptom State (PASS) eller have rapporteret minimum to ud af de fire følgende outcomes: Forværring i MD-HAQ ≥ 0,22 over de seneste 6 måneder (ved RA og PsA) eller forværring på ≥7 mm i BAS-FI over de seneste 6 måneder, VAS-træthed ≥40, VAS-smerte ≥40 eller VAS-global sygdomsfølelse ≥40.

INSELMA interventionen er et supplement til de læge- og sygeplejekonsultationer,

som i øvrigt bliver tilbudt på hospitalet. I interventionsperioden bliver de almindelige sygeplejekonsultationer varetaget af den tildelte koordinerende sygeplejerske (koord. spl.) i INSELMA, mens udlevering af medicin og iv-infusioner kan varetages af andre sygeplejersker også. Interventionen forløber over seks måneder fra den indledende vurdering til sidste konsultation. Deltagerne starter med en indledende vurdering ved en koord. spl. I de følgende seks måneder vil den koord. spl. yde støtte og vejledning og inddrage øvrige sundheds-

professionelle faggrupper og primær sektor ud fra patientens behov og ressourcer.

INSELMA ledes af professor, Jette Primdahl fra Dansk Gigthospital, Sønderborg.

Projektgruppen består i øvrigt af professorerne, Bente Appel Esbensen og Mikkel Østergaard fra Rigshospitalet - Glostrup og Ann Bremander og Oliver Hendricks fra Dansk Gigthospital, Post.doc Kristine Marie Latocha fra Rigshospitalet-Glostrup samt patient-forskningspartnerne Kim Vilbæk Jensen og Lena Andersen.

Følg os på Facebook Gruppen hedder ”Fagligt selskab for reumatologiske Sygeplejersker” og alle er velkomne Skab netværk Skab debat Hør nyt Del oplevelser

31

FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS FSRS