ReumaDebat november 2022

ReumaDebat NOVEMBER 2022

BESTYRELSEN FOR FSRS

FORMAND

Camilla Schufri Klinkby

Mobil: 30 59 21 27

Reumatologisk afd. C, Odense Universitetshospital Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C Tlf.: 65 41 32 23

E-mail: camilla.klinkby@rsyd.dk

SEKRETÆR

Charlotte Kyed

Reumatologisk Ambulatorium, Regionshospitalet Silkeborg Falkevej 1-3, 8600 Silkeborg Tlf.: 87 41 73 70

E-mail: charkyed@rm.dk

KASSERER

Lone Thomasen

Reumatologisk Afdeling U, Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard 59 8200 Aarhus N Tlf.: 78 46 42 50

E-mail: loneth@rm.dk

WEBMANAGER OG

ADMINISTRATOR AF FACEBOOKSIDEN

Susse Skalsted Rasmussen Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme Gentofte Hospitalsvej 6A, stuen og 1. sal 2900 Hellerup Tlf.: 38 67 38 67

E-mail: susse.skalsted.rasmussen@regionh.dk

REDAKTØR

Linda Eggen

Udviklingssygeplejerske sengeenheden, Dansk Gigthospital Engelshøjgade 9A, 6400 Sønderborg Tlf.: 73 65 40 12

E-mail: leggen@danskgigthospital.dk

MEDREDAKTØR

Louise Lessel Bendtsen

Ambulatoriet for led og bindevævssygdomme Reumatologisk amb. 0731, Nordsjællands hospital Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød Tlf.: 48 29 65 89 E-mail: louise.lessel.bendtsen@regionh.dk

INDHOLDSFORTEGNELSE

FORORD

Kære FSRS medlemmer

I dette skønne efterår ser vi tilbage på et år, hvor mange af landets reumatologiske sy geplejersker fik mulighed for at deltage og mødes til EULAR som foregik i København i starten af juni måned. FSRS udloddede en adgangsbillet og her i bladet kan I læse om vinderens oplevelse med at deltage.

I dette blad er der ligeledes meget fra årets landskonference, som vanen tro blev af holdt 3 dage i september, Comwell Middelfart dannede rammen om en spændende og velbesøgt konference.

Til årets generalforsamling blev Linda Eg gen valgt ind i FSRS’ bestyrelse – Stort vel kommen til FSRS’ bestyrelse.

I FSRS’s bestyrelse vil vi gerne støtte vores medlemmer til vidensdeling og udvikling af den reumatologiske sygepleje, husk derfor at det er muligt at søge FSRS om økonomisk støtte til fx konferencer, studiebesøg, udarbejdelse af posters, lokale udviklingspro jekter m.m.

Vi vil også endnu en gang opfordre alle vo res medlemmer om at indsende fortællin ger fra jeres hverdag og små artikler til Re umadebats nye redaktørmakkerpar Linda Eggen (redaktør) og Louise Lessel Bendtsen (medredaktør), så vi kan dele og inspirere hinanden på tværs af landet.

Del stort og småt via vores facebook og in stagram.

På bestyrelsens vegne Lone Thomasen

NYT MEDLEM I BESTYRELSEN

Linda Eggen, Dansk Gigthospital

Som nyeste tilkomne medlem i bestyrelsen, vil jeg lige sætte et par ord på, hvem jeg er. Jeg blev uddannet sygeplejerske for 17 år siden på den Sønderjyske sygepleje skole. Efter endt uddannelse fik jeg et kort vikariat på medicinsk afdeling og senere et fast job som hjemmesygeplejerske i lokalområdet. 3 år senere bød chancen sig for et vikariat på Dansk Gigthospital og slog jeg til – jeg havde hørt fra flere det var et spændende specia le. Ja det er faktiske en sjov historie – min tvillingesøster som tidligere havde været elev på Gigthospitalet var på barsel (så hun kunne ikke selv søge) – men sagde at den chance måtte jeg ikke gå glip af – så jeg søgte vikariatet og fik det. Vikariatet blev efter et år til en fast stilling med funktion som klinisk vejleder - og ja nu har jeg været i specialet i næsten 14 år og er rigtig glad for det.

I 2010 tog jeg klinisk vejleder uddannelsen, i 2012 patientologi modulet og i 2014

afsluttede jeg en hel sundhedsfaglig di plom uddannelse. For knap 3 år siden bød muligheden sig, for at tage en master i rehabilitering. En spændende uddannelse med fokus på praksis, som har muliggjort at jeg veksler mellem klinik og udviklings arbejde lige nu har 80 % klinik og 20% ud vikling. Her til efteråret starter jeg op med nogle kandidat fag og håber på til sommer at kunne starte op som sundhedsfaglig er hvervs kandidat.

Jeg søgte ind i bestyrelsen for reumatologi ske sygeplejerske, da der i sommers blev en plads ledig og jeg nu havde modet til det. Jeg har altid oplevet landskonferencen som et fagligt pust væk fra hverdagen og som god sparring med andre reumatologiske sy geplejersker. Jeg tror og håber, at jeg med min reumatologiske erfaring kan biddrage med noget positivt til det faglige selskab for reumatologiske sygeplejersker.

OPLÆG PÅ FSRS 2022 I MIDDELFART

Samarbejde og koordinering på tværs af sektorer v. Maiken Hjuler Persson. En gruppe af patienter blev fulgt igennem hele deres indlæggelse på hospitalet, hvor efter der afslutningsvis blev der lavet et in terview 4 uger efter udskrivelsen.

Hvorfor synes Maiken det var interessant netop at forske i dette?

Der var en oplevelse om, at der var rigtigt mange sundhedsprofessionelle ind over, som hver så patienten med forskellige øjne, hvilket også komplicerede forløbet, da de hver især kom med forskellige problemstil linger. Desuden var der en dårlig koordine ring mellem praktiserende læge, hospitalet og hjemmepleje.

Forløbet gik bedre hvis det blev opdaget og der var fokus på problemstillingen INDEN indlæggelsen.

Råd: Tag højde for alle niveauer i sundhed systemet. Fokusér i mindre grad på checkli ster, men på tilgange og prioriter relationer.

Forskning skal bruges. Økonomi, må ikke være årsag til at patienter bliver kasseopdelt. Når sundhedspersonale fra primær sektoren inviteres til at deltage i møde omkring en patient, bliver det lettere, da problemstillingerne ses tværfagligt, og det tillader justeringer og evalueringer.

Dette er blot et af flere pilotprojekter, som er ved at blive sat i søen.

CHAT- Redskab til dialog om sundhedskompetence v. Anette de Thurah. Sundhedskompetence er de personlige kompetencer og ressourcer, der behøves for at kunne tilgå, forstå og evaluere infor mation og tilbud, til videre at tage beslut ninger om sundhed.

Sundhedskompetence er mere end blot evnen til at læse og forstå sundhedsinfor mation, men også at kunne kommunikere, holde fast og handle. Dette påvirker i høj grad evnen til egen omsorg med sundheds personer, og at kunne navigere i sundhedsvæsnets tilbud og udbydere.

Formålet med CHAT er at identificere de områder, hvor man kan støtte borgeren til at håndtere sin sundhed bedre.

Kan god tandpleje hjælp på gigt? v . Alice Ravnsbæk Kristensen . De fleste af os ved, at det er vigtigt at passe vores tænder dagligt. For vores gigtpatien ter er udfordringerne flere. En del af vores patienter kan have svært ved at holde på en tandbørste, pga deforme hænder eller ledsmerter.

Men mange af vores patienter oplever mundtørhed.

Mundtørhed

• Kan være alders betinget

• Sygdom relateret (Sjøgrens)

• Bivirkninger på medicin (Paracetamol/ Tramadol, NSAID, Prednisolon, DMARD, m.m.)

Xylimelts; kan købes i håndkøb, og kan lette mundtørheden især om natten.

RA kan være årsag til kæbeleds problemer; smerter, knase, lyde, klik, begrænset åbnin ger og låsninger.

Opmærksomheds punkter; Medicin som nedsætter immunforsvaret (Prednisolon, MTX Biologisk), kan øge infektions risiko.

RA patienter:

• Kan få flere Caris

• Har større risiko for at udvikle paraden tose.

• Har dårligere OHRQL (Oral health rela ted quality of life)

• Hvis Parodontitis behandles, kan dette reducere symptomer på RA.

Gode råd

• El tandbørster er bedre og nemmere at holde på, for patienter med RA

• ID børster (små flaskerensere) kan være nemmere end tandtråd.

Coaching med hjernen som medspiller v. Hanne Toft Christensen. Hjernen er delt op i to - højre og venstre frontal lab. Højre står for det negative; fejl, kritik, svært m.m.

Venstre står det optimisme: løsninger, mu ligt, let, virker m.m.

Optimisme styrker immunsystemet, og kan medvirke til at mennesker lever op til 7 år længere.

Anerkendende kommunikation handler om;

• Se styrken hos Patienter/kollegaer/le delse/borgere m.m.

• Have fokus på det der virker/er godt/ fremtid i/giver energi m.m.

• Finde de skjulte drømme og bedste hen sigter

• Sproget skaber nu virkelighed

• Respektere egne og andres virkeligheder som sande.

Formålet med Coaching er: Reflektion

Udvikling

Læring

Kontekstens betydning i personcentreret rehabilitering v . Linda Eggen, Dansk Gigthospital, Sønderborg

Undersøgelsen udspringer af et Master Projekt med titlen: Personcentreret rehabilitering – en narrativ undersøgelse af reumatologiske patienters oplevelse af at anvende mål og handlepla ner til håndtering af udfordringer med syg dommen i hverdagslivet.

Baggrund: Undren over hyppige genind læggelser. Er inspireret af ”Hvidbog om rehabilitering” og en person- centreret og holistisk tilgang til rehabilitering bl.a med

fokus på McCormack ramme: Kontekst, samarbejde patient/professionel, opnåelse af livsmål.

Undersøgelsen: inkluderede patienter med en reumatologisk sygdom (Leddegigt og rygsøjlegigt), som havde deltaget i en for undersøgelse hvor der var udarbejdet mål og handleplaner i en fællesbeslutningstag ning med et tværfagligt team og været ind lagt til 10 dages rehabilitering.:

Projektets design og metode: Undersøgel sen tog udgangspunkt i et kvalitativ studie (patientens oplevelser) med narrative telefoninterviews (patientens historie).

Resultat:

Udarbejdelse af mål og handleplaner kan ”hjælpe til” erkendelse af sygdom (man er set og hørt individuelt).

Effekten af mål og handleplaner til håndte ring af hverdagslivet er kontekst bestemt (indlæggelse = ”beskyttet bobbel”, over førslen til hverdagslivet, støtte efter udskri velsen)

Patienterne udtrykker behov for hjælp og støtte efter udskrivelsen. Nogle ville gerne have haft pårørende involveret. Ønske om opringning fra sygeplejersken efter udskri velsen.

Konklusion:

Undersøgelsen viste, at mål og handlepla ner kan anvendes til erkendelse af sygdom, men er udfordrende at overføre og anven

de i hverdagslivet. At rehabilitering er en proces, der kræver støtte – også efter udskrivelsen. At konteksten for rehabilitering har afgørende betydning. At der kræves indsatser på tværs af sektorer. Rehabili tering skal opleves som en samlet proces, som også fortsætter efter udskrivelsen.

I gigtens tjeneste v. Mogens Pfeiffer Jensen. Et oplæg omkring gigt, forekomst og be handling. Hvor der er fokus på hvorfor patientens historie er vigtigt i behandling og at patienter med ubehandlet RA går på førtidspension efter 8 år fra diagnose tidspunktet.

Reuma = Det der flyder ( føles blødt) Gigt = Ondt i bevægelsesappratet RA ukendt før 1600tallet.

Overbelastningsskader: ( feks. Tennis albue) Problemerne opstår pga af; Ændret adfærd (pludselig intens træning.) Behandling, aflastning, ud spænding og genoptræning. Medicinsk behandling: Nej, bliver ikke begrænset, og problemet kan varer måneder.

Osteoatrose (føles hårdt): Slidgigt, de gene rende sygdom. Brusken bliver tynd og der opstår micro fraktur.

Det sker for ældre mennesker, overvægti ge, tidligere traumatiserende led - knasely de med begrænset bevægelighed.

Symptomer :

• Muskelsmerter

• Øget tryk i knogle hinde

• Synovit i ledbånd, sene og knoglehinde

Led skal bruges, så stamceller stimuleres. Lægens undersøgelse (RGT, MR og ultra lyd).

En indførsel i reumatologiens immunologiske mysterium v . Rene Drage Østgård . Rene tegnede, og fortalte om vores kom plicerede immunsystem. Der blev taget udgangspunkt i det deltagerne gerne ville have udspecificeret. Dette blev en succes. Tror vi alle gik derfra med en bedre forstå else af bland andet medicinens indvirkning på immunsystemet.

Risiko for at brænde ud som sundhedsprofessionel v . Rikke Høgsted . Teorier begynder WW1 – granat shok. Dengang tænkte man det havde noget med personligheden at gøre. Dosis responsBedste forebyggelse er bedste støttende gruppe.

WW2 Skriver Viktor Frank ”Mans Search for meaning”

Vietnam krigen – Siden den gang kaldes det PTSD (posttraumatisk stressforstyrrelse)

PTSD kan skyldes forskellige ting: genta gende oplevelser fra opvækst eller en en keltstående voldsom oplevelse.

Høje fødselsmæssige krav , når man mødes af adfærd så som:

• udadreagerende /aggressiv/hård tone

• grænseoverskridende/utilregnelig

• selvskadende

• klagende /hjælpeløs/tavs

udfordringer ved det psykiske arbejdsmiljø

1. halvhjertet egenomsorg

2. Symptomerne er usynlige

3. habituering – både kollektiv og individu el tilvænning

4. skam får os til at distance blænde

Det er bedre at forebygge:

TWO is double, one is non.

I Individ

G gruppe

L ledelse O organisation U uddannelse

Ifølge Arbejdsmiljøloven er det lederens an svar at tage sig om det psykiske arbejdsmil jø, men princippet bag IGLO er, at vellykkede forandringer i det psykiske arbejdsmiljø bedst opnås, hvis indsatsen er understøttet på alle niveauer.

Humor og arbejdsglæde v. Rune Green. Dagens sidste indslag blev til en blanding af interessante facts, og sjove historier fra hverdagen.

Tragedie kan med tiden blive til humor. Man husker situationer bedre og mere positivt med humor. Humor er også en coping mekanisme - lige så vel, at det er et sund hedstegn at grine af sine fejl.

Man skal huske at fejre succes, når det der går godt og ikke det vi ikke nåede. Sidst men ikke mindst; husk at glæde andre, det kommer dobbelt igen.

SPEAKERS CORNER 2022

Tirsdag morgen lagde vi ud med ”Speakers Corner” på landskonferencen– et fast ind slag, hvor hvert deltagende arbejdssted får omkring 10 minutters taletid, og mulighe den for at præsentere udvikling, nye tiltag, udfordringer eller andet fra deres kliniske hverdag.

Speakers Corner har været på programmet i en del år nu, og der er altid en meget posi tiv tilbagemelding fra deltagerne om, at de praksisnære indslag er givende, og inspire rer til at udvikle egen afdeling.

I år var ingen undtagelse. 9 afdelinger kom med bidrag, alle spændende og inspirerende.

Fundamental of Care v . Aalborg dagafnit/amb Aalborg (dagafsnit/amb) lagde ud med et oplæg, som fulgte op på et tidligere oplæg fra landskonferencen 2019 omhandlende ”Fundamentals of Care”. Fundamentals of Care er en forståelsesramme, som bygger på Virginia Hendersons teori om basale behov, og som har fokus på den basale sy gepleje i relation til patienten med reuma tologisk sygdom. Fundamentals of Care er med succes implementeret i hele Region Nordjylland.

TAK-projekt v. Gentofte amb Næste indslag var fra Gentofte (amb), der fortalte om deres TAK-projekt. TAK står for

Tværfaglig Artrit Klinik, og projektet er ud sprunget fra en temadag i afdelingen, hvor man arbejdede med at styrke det tværfagli ge samarbejde i klinikken. TAK-projektet har bl.a. mundet ud i tværfaglige teams og for løbsbeskrivelser for PMR, KCA og artritis uri ca – alle lavet i tværfaglige arbejdsgrupper.

I projektet lavede man også en workshop med patienter, for at høre deres ønsker om tilbuddet i afdelingen. Patienterne ønskede undervisning, og mulighed for at møde andre med samme sygdom som dem selv. Derfor har klinikken nu implementeret ef termiddagsundervisning for patienter med RA, med undervisning fra henholdsvis en læge, fysioterapeut, sekretær og sygeplejerske.

FACT v . Dansk Gigthospital På Dansk Gigthospital (sengeenheden) er de begyndt at arbejde med FACT-princip perne. FACT står for focused acceptance and commitment therapy, og handler om at acceptere det, som ikke kan ændres. Man hjælper patienten med at arbejde med værdier, dvs. at gøre noget af betydning for en selv, frem for med mål, som handler om at opnå noget.

At arbejde med FACT-metoden, har givet personalet en bedre forståelse for men neskelig lidelse, og det har givet et fælles tværfagligt sprog.

Hverdag i klinikken v. Glostrup amb. Glostrup (amb) havde valgt, at fortælle om deres hverdag i klinikken. De havde lavet en fin poster, der gav godt overblik over alle arbejdsopgaverne i en travl reumatologisk klinik. Udover de traditionelle opgaver, som f.eks. at give infusioner, injektioner, vejlede patienter m.m., fortalte de også om de mere ”usynlige” opgaver, som også tager meget tid. F.eks. er der mange projek ter i afdelingen og en del samarbejde med forskningsenheden og deres professor Ben te Appel. Klinikken samarbejder også med daghospitalet, med øjenafdelingen og med matriklen på Hillerød.

Der har ikke været overskud til udvikling af sygeplejen, bl.a. fordi afdelingen længe har været uden både oversygeplejerske og chefsygeplejerske.

Sygeplejefaglige udfordringer og visioner i udredning af Sjøgren v. Daghospitalet på Glostrup hospital Daghospitalet på Glostrup fortalte om sy geplejefaglige udfordringer og visioner i det sygeplejestyrede udredningsforløb af Sjögrens sygdom. Al udredning for Sjögren i Region Hovedstaden, både primær og se kundær, foregår på Glostrup Hospital. Det er sygeplejerskerne, der varetager AOP og de udfører forskellige tests, der bidrager til at stille diagnosen. Alle aspekter i livet kan være påvirket når man har Sjögren, og sygeplejerskerne taler med patienterne lindring af symptomer, om fatique, led- og muskelsmerter, problemer med sexlivet p.g.a. vaginal tørhed m.m.

Der mangler dog tid til disse samtaler, og sygeplejerskerne ville gerne kunne tilbyde patienterne endnu mere, f.eks. udlevering af vareprøver på midler mod mundtørhed, undervisning og opfølgende samtaler.

Implementering af daghospital for ny henviste og akutte pt v. Esbjerg hospital

Fra Esbjerg kunne de fortælle om flere for skellige nyheder. De er ved at implemente re et daghospital til ny henviste og akutte patienter. De har desuden et ”kroniker-am bulatorium”, hvor reumatologiske, hæma tologiske og gastromedicinske patienterne ses til planlagte og opfølgende besøg.

De har en del forskningsaktivitet, og de har fået ansat en forskningssygeplejerske.

Esbjerg er som noget nyt blevet et universitetshospital.

”Immumoms” v. Århus hospital ”Immumoms” var overskriften på oplæg get fra Aarhus, og navnet dækker over et projekt for kvinder med reumatologisk sygdom, som bliver mødre. Kvinderne følges fra ved ønsket graviditet, under gravidite ten og til 3 måneder efter fødslen. Der laves en risikovurdering, ofte afhængig af diag nose, og kvinderne indplaceres i grupper efter om de har lav, middel eller høj risiko for komplikationer.

Patienterne tilbydes særlig rådgivning og hjælp til vurdering af sygdomsaktivitet, og sygeplejerskerne har rammedelegati

on på op- og nedjustering af Prednisolon. Der er en særlig telefonlinje, hvor ”immumoms” kan ringe uden om den sædvanlige telefon-kø, og her får de en specialiseret ”immumom-sygeplejerske” i røret. Der er aktuelt 26 inkluderede patienter, men de forventer mange flere. Der er 3 sygeplejer sker tilknyttet projektet.

Sygepleje i Grønland v . Birgithe

Brandt

I år havde vi en helt særlig deltager, nemlig Birgithe Brandt fra Grønland. Birgithe for talte, at det i mange år har været et stort ønske for hende at komme på landskonference for reumatologiske sygeplejersker, og i år lykkedes det så endelig. Og det er vi gla de for! Birgithe arbejder til daglig som sy geplejerske på intern medicinsk afdeling for medicinsk patientkoordinering i Nuuk, og har med alle medicinske specialer at gøre, heriblandt vores. Birgithe ser patienter fra hele Grønland, da alle henvises til Nuuk med henblik på udredning. Behandlingen af de reumatologiske patienter, f.eks. med biologisk medicin, gives på lokalsygehusene i hele landet. I Nuuk samarbejder de med Glostrup, som to gange årligt sender en re umatolog til Grønland i 14 dage. Resten af tiden foregår samarbejdet via Skype.

Vi håber at se dig en anden gang på vores konference, Birgithe.

Introduktion til biologisk behandling via video v . Frederiksberg amb .

Frederiksberg (amb) fik lov til at runde Spe akers Corner af med deres oplæg ”Intro duktion til biologisk behandling via video”. Inspireret af Gentoftes oplæg sidste år, om holdundervisning til patienter, der starter biologisk medicin, har de på Frederiksberg tænkt videre, og har udarbejdet en film om biologisk medicin. I filmen fortælles om medi cinens virkning, bivirkninger, administration, opbevaring, forholdsregler ved infektioner osv. Før opstart får patienten tilsendt et link til filmen, og kan på den måde være forbe redt inden de møder hos sygeplejersken. Før var der afsat 60 minutter til et ”opstarts-be søg”, nu hvor besøget primært indeholder oplæring i selve injektionsteknikken, tager det kun 20 minutter. Ud over at det sparer tid for sygeplejerskerne, så har videoen den for del, at patienterne kan sidde i ro og mag og se filmen, de kan bruge den som opslagsværk, og de kan vise den til pårørende.

Patienter, der ikke har computer, må selv følgelig stadig gerne komme til undervis ning i klinikken som før.

På Frederiksberg har de erfaring med un dervisning via film fra deres fibromyal gi-film som har haft stor succes. Deres nye film kommer snart på deres hjemmeside (og på vores), og er frit tilgængelig for alle.

Husk at materiale fra landskonferencen kan ses på FSRS´ hjemmeside under fanen ”Viden og links”, det gælder også indslagene fra Speakers Corner. Susse Skalsted Rasmussen, sygeplejerske på Gentofte Hospital og medlem af bestyrelsen

GENERALFORSAMLING 2022

Referat fra Generalforsamling i Fagligt Selskab for Reumatologiske Sygeplejersker (FSRS)

mandag d . 19 . september 2022, Comwell Middelfart

Referent: Charlotte Kyed

1 . Valg af Dirigent

Som dirigent vælges Ditte Sønderkjær Chri stensen, Led- og Bindevævssygdomme, AUH

2 . Valg af stemmetællere

Der vælges ikke stemmetællere, da dette ikke skønnes relevant

3 . Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendes

4 . Godkendelse af forretningsorden Forretningsorden godkendes

5 .

Formandens beretning

På vegne af bestyrelsen i FSRS vil jeg gerne byde velkommen til generalforsamlingen 2022. Sidst vi var samlet, var i september 2021 på Kellers Park og beretningen vedrø rer det sidste års bestyrelsesarbejde.

Da vi var nødsaget til at aflyse konferencen i 2020 grundet corona, var vi efterhånden godt ”sultne” efter dage med faglighed og bare det at være sammen, så humøret var højt, da vi endelig kunne mødes i Børkop sidste år. Det blev endnu en rigtig vellykket konferen ce, hvor deltagernes samlede vurdering var

fra 9,7-9,9 på en skala fra 1-10. Den ligger højt hvert år og vi tænker altid, at det er svært at gøre bedre, men vi gør vores bed ste . Mange havde brugt tid på at sætte ord på det der var godt og det der kunne havde været bedre. Derudover var der rig tig mange fine forslag til emner til dette års Landskonference.

Medlemmer

Selskabets medlemstal er faldet gennem nogle år og vi er pt. 133 medlemmer, hvil ket egentlig er fint i forhold til størrelsen på specialet, men vi har nok tabt nogle med lemmer under coronaen og konflikten, da medlemskab af FSRS kræver medlemskab af DSR. Vi har drøftet meget i bestyrelsen om vi kan gøre noget anderledes for at rekruttere medlemmer og jeg har senest drøftet det med de andre formænd og DSR, da det ikke kun er vores selskab der bliver mindre. Jeg tror det er noget vi kommer til at drøfte det næste år. Prik endelig til jeres kollega og få ham/hende til at melde sig ind og kom meget gerne og få en snak med os i vores stand, hvis I har ideer til, hvad vi kan ændre eller hvad vi kan gøre for at tiltrække medlemmer.

Året der er gået

Der er afholdt 5 bestyrelsesmøder inklusiv et konstitueringsmøde det sidste år. Besty relsesmøderne er afholdt i Odense. Hvert bestyrelsesmøde har en varighed af 5 timer og tiden bliver brugt særdeles effek tivt. Vi når rigtig meget pr. gang, men vi har også meget korrespondance mellem mø derne og mange mails at forholde os til. Alle yder en stor indsats for arbejdet i bestyrel sen og vi har et fantastisk godt samarbejde og hygger os samtidig meget sammen.

En stor del af vores arbejde går med at planlægge årets Landskonference, hvilket vi går i gang med så snart det andet er af holdt. Til dette gennemgås bl.a. alle jeres evalueringer, hvilke er meget nyttige til at finde relevante emner og undervisere til næste års program.

Herudover har vi i bestyrelsen tilbageven dende opgaver som ajourføring og revision af foreningens økonomi, evaluering af årets diplommodul, udarbejdelse og udvikling af vores blad ReumaDebat samt opdatering af vores hjemmeside. Til møderne gennemgås også post og henvendelser til foreningen samt referater fra bestyrelsesmedlemmer nes deltagelse i møder, kurser og kongresser.

Referater fra bestyrelsesmøderne ligger på hjemmesiden, hvor I kan læse mere om, hvad vi arbejder med.

Louise blev valgt ind i bestyrelsen sidste år, hvilket vi har været rigtig glade for. Det er altid rart med nye øjne og indput.

På vores sidste bestyrelsesmøde i juni måt te vi sige farvel til Randi, der har skiftet job til et helt andet speciale og derfor heller ikke er med i dag.

I november deltog Charlotte, Lone, Randi og jeg i den årlige konference for de faglige selskaber, DASYS og DSR, hvor emnet var ”sårbarhed”. Det var en rigtig spændene dag, der gav anledning til mange refleksio ner. Vi blev enige om at tage noget med til dette års konference, hvilket afspejler sig i programmet.

Randi og jeg deltog samme dag i DASYS repræsentantskabsmøde, hvor deres 5 årig strategi blev præsenteret samt bud på hvordan DASYS kan gøre sig mere synlige blandt os medlemmer.

I juni deltog Susse, Charlotte og Lone i EULAR i København, da vi synes det er vig tigt at vi er orienterede om og også bidra ger til, hvad der sker indenfor reumatolo gien og den reumatologiske sygepleje og efterfølgende kan dele det med jer enten i ReumaDebat eller ved highlights her på Landskonferencen. Vi havde i år udloddet et gratis deltagergebyr til EULAR – et forsøg på at skabe interesse om foreningen samt hverve medlemmer.

Grundet selskabets gode økonomi har vi igen i år udloddet en gratis deltagelse til årets landskonference. For at få vores nye og yngre sygeplejersker med har vi valgt at kriteriet skal være maximum to års ansæt telse i reumatologien.

Herudover vil vi ud fra gældende budget, hvert år tilstræbe at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger. Det er muligt at søge om økonomisk støtte til del tagelse i kurser, konferencer, studiebesøg eller udarbejdelse af poster, artikelskriv ning og udarbejdelse eller implementering af lokale udviklingsprojekter. Ansøgninger behandles til hvert bestyrelsesmøde. I år har vi givet støtte til dækning af korrektur læsning af artikel skrevet på engelsk samt givet støtte til publicering af artikel.

Som formand for FSRS sidder jeg med i sty regruppen for Patientologi – Mennesker med reumatologiske sygdomme. Århus, Gråsten, Odense, Glostrup og Rigs hospitalet udgør styregruppen sammen med formanden for FSRS og en uddannelseskonsulent fra UCL. Modulerne gennemføres én gang årligt og blev sidst afholdt i efteråret. Denne gang med et lidt andet set-up dels med mere online undervisning grundet corona dels med posterfremstilling i stedet for skriftlig prøve. Det nye koncept fortsætter i det næste modul som bliver afholdt uge 3949, hvor noget af undervisningen fortsat vil foregå online, da flere kommer langvejs fra, men man er også opmærksom på at fysisk fremmøde kan noget andet. Det vil være posterfremlæggelse d. 14-12 på UCL i Odense, hvor alle er meget velkomne til at deltage. Jeg deltager selv og synes altid det er utrolig inspirerende og bliver så stolt på deltagerne vegne.

Som formand er jeg også en del af Gigtfor eningens repræsentantskab og der afholdes årligt repræsentantskabsmøde samt generalforsamling. I år måtte jeg dog melde afbud, da andet arbejde kom i vejen.

Som noget nyt har DSR taget initiativ til at holde 2 timers dialogmøder med formæn dene fra de faglige selskaber, hvor DSRs næstformænd også deltager – der plan lægges 5 virtuelle eftermiddagsmøder om året, som jeg har deltager i. Der har indtil nu været afholdt 3 møder. Møderne bruges til at drøfte, hvad der rører sig i de forskelli ge selskaber samt til videndeling. Lige nu er vi meget optaget af de faldende medlems tal og hvad vi kan gøre for at bevare vores selskaber, hvor nogle efterhånden er truet.

I bestyrelsen synes vi, at det er rigtig vigtigt med vidensdeling og opfordrer jer hvert år til at benytte vores facebook- og hjemme side og vores blad ReumaDebat og nu også instagram og bidrage til at gøre dem leven de. Hvis I har ideer til hvordan det kan gøres bedre, hører vi meget gerne om det i vores stand. Igen i år vil vi opfordre jer, der har et spændende indlæg på speakers corner, om at dele det med alle dem, der ikke er her i dag, hvilket bladet, hjemmesiden og face bookgruppen er en oplagt mulighed for.

Hjemmeside, facebook og instagram Susse der fungerer som vores web ma nager, arbejder løbende på at gøre vores hjemmeside brugervenlig og let tilgænge lig. Hjemmesiden er hele tiden opdateret med nyheder, det nyeste referat og kursus

tilbud. Herudover har vi en facebookgrup pe, men må konstatere at der er meget lidt aktivitet. Vi har derfor også lavet en insta gramprofil for måske at nå ud til flere og tanken er, at det ligeså meget er medlem mernes grupper som bestyrelsens, så brug det endelig, hvis der er noget I vil dele eller drøfte med hinanden.

ReumaDebat

Vores medlemsblad ReumaDebat udkom mer 2 gange årligt – i maj og november må ned. Det udsendes i en PDF-fil. Der lægges rigtig mange kræfter i dette blad og det in deholder rigtig mange spændende artikler bl.a. skrevet af jer medlemmer. Vi håber I fortsat vil være med til at bidrage til dette flotte blad. Vi drøfter tit i bestyrelsen om medlemmerne i en travl hverdag, mon får læst bladet og da det som sagt er et stort arbejde at lave, vil vi gerne spørge jer om dette i vores stand. Vi modtager også me get gerne konstruktiv kritik, hvis I tænker noget bør være anderledes.

Handleplan for 2022-23

Bestyrelsesarbejdet vil i 2022-2023 hovedsagligt handle om:

1. Planlægning af Landskonference 2023

2. Fortsat samarbejde med UCL og de in fektionsmedicinske sygeplejersker og lø bende evaluering af videreuddannelsen

3. Fokus på rekruttering og PR for uddannelsen.

4. Være interaktive med FSRS medlemmerne

5. Synliggørelse af FSRS både nationalt og internationalt

Bestyrelsen

Bestyrelsen har i 2021-22 set således ud. Undertegnede som formand, Lone Thoma sen som kasserer, Charlotte Kyed som se kretær, Randi Petersen som redaktør, Susse Skalsted som webmaster og Louise Lessel Bendtsen som bestyrelsesmedlem.

Til sidst vil jeg gerne takke alle fremmødte til denne generalforsamling. En særlig tak til Ditte Sønderkjær Christensen, der har sagt ja til at være dirigent på generalfor samlingen.

Sidst men ikke mindst skal bestyrelsen have en kæmpe tak for det arbejde I har ydet det sidste år. Det har været en fornøjelse, at vi igen har kunne holde fysiske møder. En helt speciel tak skal endnu engang gå til Randi, der grundet jobskifte forlod bestyrel sen i juni. Randi har siddet med i bestyrelsen i 6 år og fungeret som redaktør og det er absolut hendes fortjeneste, at vi gang på gang får tilsendt vores flotte medlemsblad ReumaDebat. Vi fik taget en rigtig fin afsked med Randi på vores sidste bestyrelsesmø de og skulle hilse jer alle mange gange.

Tak for jeres opmærksomhed.

Camilla Schufri Klinkby Formand, Odense, september 2022

6 . Forelæggelse og godkendelse af revideret regnskab for 2021

Det reviderede regnskab fra 2021 fremlæg ges og godkendes

Kontingent fastsættes på 275 kr. årligt - in gen ændring 9 . Indkomne forslag Der er ingen indkomne forslag

11. Valg til bestyrelsen, jvf §10 Randi Petersen er trådt ud af bestyrelsen. Lone Thomasen og Susse Skalsted Rasmus sen er på valg - begge genvælges. Linda Eggen har ønsket at opstille og er valgt ind.

12. Eventuelt Ingen forslag

DELTAGELSE PÅ EULAR 2022

I KØBENHAVN

v. Else Rousing, projektsygeplejerske i led- og Bindevævssygdomme, Aarhus Universitets Hospital

Hermed et lille bidrag fra den heldige vin der af en EULAR adgangsbillet – og retten til at skrive et indlæg i Reumadebat.

Marie (Bækmark Kjær) og jeg drog glade af sted til EULAR iført EULAR-appen, stor videbegærlighed og højt humør. Appen deler sessionerne op i 3 grupper:

• Health Professionals

• Scientific Programme

• PARE/Patient Organisations

Under Health Professionals hørte vi et spændende oplæg fra Rigshospitalet om søvn fra Kristina Latocha (projektsygeple jerske), der redegjorde for deres forskning i RA-patienters oplevelse af søvnkvalitet subjektivt og objektivt. Det spændende var, at deres søvnkvalitet ikke blev bedre målt ved Polysomnografi (neurofysiologisk søvnundersøgelse), men deres egen opfat telse af søvnen viste en signifikant bedring i fornemmelsen af, at sove godt ved enden af deres 26-ugers projekt. Hendes/deres publikation hedder: The effect of group-ba sed behaviouraltherapy for insomnia in pa tients with reumatoid arteritis: A randomis ed controlled trial.

Under Health professionals var der også fysioterapeuter naturligvis. Bl.a. en norsk fysioterapeut, der var i gang med et projekt om træning til patienter med Osteoarthro se i hænderne. Spændende og yderst rele vant.

Under Scientific Programme hørte vi Rainer H. Straub (Tysk Professor i Eksperimentel Medicin) om Fatique: han viste tal på fa tique på de forskellige patientgrupper, vi ofte møder.

For både RA og Psoreasispatienter er det op mod 50%, der oplever dette som et pro blem. Hos SLE og Sclerodermi-patienter kommer tallene op mellem 50 til 90 %. Han delte træthed op i forskellige typer:

Motivational Fatique: (Dont want to do anything) (påvirkning af signalstoffer som dopamin, serotonin og melatonin)

Fysical Fatique: (Difficulty performing fysical task) (påvirkning af dopamin)

Cognitiv Fatique: (Difficulty to concentrate) Påvirkning af dopamin og noradrenalin)

Meget interessant, men også på et højt niveau, så det kunne være svært, at få det hele med, og her kan jeg desværre ikke henvise til en bestemt artikel.

Sammen med et par af de læger, der hav de lavet Postere, var vi på rundtur i dem. Overvældende!! - og så mange emner man kunne dykke ned i!!

Mit råd til kommende EULAR-deltagere skal være at downloade Appen i god tid, at bruge søgeord for det, der interesserer dig mest, og prøve hurtigt at få et overblik over den fysiske placering af foredragene. Bella Centeret er stort…

ØKONOMISK STØTTE TIL UDVIKLING AF KLINISK PRAKSIS

– BETINGELSER FOR ANSØGNING I FSRS

Bestyrelsen i FSRS tilstræber hvert år, ud fra gældende budget, at afsætte et beløb til at støtte FSRS medlemmer økonomisk i forbindelse med udvikling af den kliniske praksis i reumatologiske afdelinger.

Det er muligt at søge om økonomisk støtte til deltagelse i kurser, konferencer, studie besøg eller udarbejdelse af poster, artikelskrivning og udarbejdelse eller implemen tering af lokale udviklingsprojekter.

Ansøgninger behandles som udgangs punkt en gang årligt på FSRS’s bestyrelses møde i februar måned.

Betingelser

• Medlemskab af FSRS i mindst 2 kalende rår på ansøgningstidspunktet.

• Udfyldt ansøgningsskema.

• Tilsagn fra arbejdsgiver om tilladelse til deltagelse ved kurser, konferencer eller studiebesøg.

• Ved modtagelse af økonomisk støtte, forpligter modtageren sig til at holde et oplæg på FSRS’s Landskonference eller skrive indlæg til ReumaDebat og sende dette til redaktøren senest 14 dage efter gennemførelsen.

• Det maximale støttebeløb er 10.000 kr. pr. medlem pr. år.

• Der kan udbetales et mindre aconto be løb på forhånd ved behov. Den endelige

udbetaling af støtten kan først ske efter at FSRS har modtaget dokumentation for gennemførelse og bilag for de faktiske udgifter.

• Der kan ikke søges om støtte til videreud dannelse, f.eks. diplom, master eller ph.d.

• Ansøgninger, som ikke er fyldestgøren de, vil ikke blive behandlet.

Ansøgningens indhold

• Begrundelse for ansøgning.

• Kopi af udviklingssynopse/projektkur susprogram/plan for studiebesøg.

• Oplysninger om, hvorfra der i øvrigt sø ges penge.

• Fulde navn, privat adresse og telefon nummer, E-mail adresse. Medlemsnum mer i DSR, stilling og arbejdssted.

Beløb der ansøges om, vedhæftet doku mentation/budget for udgifter.

Følg os på instagram

ANSØGNINGSSKEMA

Økonomisk støtte fra Faglig Selskab for Reumatologisk Sygepleje

Ansøgning med bilag sendes til: fs14@dsr-fs.dk

Ansøger

Navn

Adresse

Telefon privat E-mail adresse Stilling Arbejdssted Telefon arbejde

Medlemsnummer DSR Medlem af FSRS siden (årstal)

Søger økonomisk støtte til Udviklingsprojekt Studieophold Kongres Kursus

Andet

Ansøgningsskemaet fortsætter på næste side

Søger økonomisk støtte til

Kort beskrivelse af, hvad der søges støtte til (Evt. vedhæftet som bilag)

Begrundelse for deltagelse/ gennemførelse/relevans

Hvornår deltagelsen/ projektet foregår og forventes gennemført/afsluttet?

Anslået budget: Kongres/kursusafgift Rejseomkostninger Opholdsudgifter Andet

Omkostninger i alt (Evt. vedhæftet som bilag)

Har søgt eller fået bevilliget støtte andre steder – i givet fald hos hvem og hvor meget.

Kopi af program / projektbeskrivelse – vedlagt

Sådan finder du FSRS’s hjemmeside www .dsr/fagligeselskaber

FSR S FSR S FSR S FSR S FSR S FSR S FSR SFSR SFSR S