Samspil november 2024

Page 1


Samspil

NR. 2 • NOVEMBER 2024 • 39. ÅRGANG

SIDE 22
SIDE 3
SIDE 6

REDAKTIONSLEDER

Ruth Bierbaum samler stoffet til Samspil. Indlæg sendes til ruthbierbaum@gmail.com, Tlf. 21 32 20 19

KASSERER

Kim Hansen, Hvedemarken 13, Tlf.: 30 26 28 99

REPRÆSENTANTSKAB

Formand, Kennet Thorsen, Sejrsvej 23, tlf. 40 55 03 13

RUIF

Conny Hansen, Hvedemarken 13, Tlf. 30 26 28 98

Rinkenæs Frivillige Brandværn

Kim Hansen, Hvedemarken 13, Tlf. 30 26 28 99

Rinkenæs Borger- og Familieforening

Ruth Bierbaum, Stenvej 34, Tlf. 21 32 20 19

Rinkenæs Menighedsråd

Mette Carlsen, Præstegården, Tlf. 20 24 95 20

Rinkenæs Skole, Martin Lund, Nederbyvej 152, Tlf. 61 10 40 65

KFUM-Spejderne

Harm Otten, Dyrhøj 12, Tlf. 50 30 76 39

Vennekredsen for Dalsmark Plejehjem / Dalsmarks Ugler

Jens Skøtt, Tlf. 22 58 17 44

Børnehuset Rinkenæs

Anders Moseholt, Stenvej 7, Tlf. 22 79 52 09

Rinkenæs Vandværk Kennet Thorsen, Sejrsvej 23, tlf. 40 55 03 13

SAMSPIL udkommer: September, november, januar, marts og maj. Oplag: 1.350. Sats & tryk: Toptryk Grafisk ApS Deadline for indlevering af stof til næste nummer er den 1. december 2024. Sendes til ruthbierbaum@gmail.com. Abonnement på “Samspil” Det er muligt at tegne et abonnement på bladet, hvis man bor uden for Rinkenæs sogn. Pris for årgangens 5 blade incl. forsendelse er 250 kr. Henvendelse til Kim Hansen, Hvedemarken 13, tlf. 30 26 28 99 Hjemmesideadresse: www.rinkenaes-samspil.dk - Se også www.rinkenaes-portalen.dk

ANNONCE: Priser for 39. årgang 2024/25 – for alle 5 numre: Lille (54x37mm): 500 kr., Mellem (ca. 54x75mm): 1000 kr., Stor (ca. 105x75 mm) 1200 kr., ½ side (ca. 165 x 120 mm): 1900 kr., Hel side (ca. 165x240 mm) 4500 kr.

Tak til Toptryk for deres sponsorering af opsætning og bladre-PDF til SAMSPIL.

Hvis Samspil ikke skulle dukke op i postkassen, kan man henvende sig til Ruth Bierbaum tlf. 21 32 20 19.

Fra redaktionen:

Menighedsrådet og foreningerne, der står bag Samspil, er glade for at lave et blad, som vi selvfølgelig håber I også nyder. Vi har trofaste lokale erhvervsdrivende, som støtter med en annonce og vi vil gerne have flere, der støtter for at undgå at beskære antal sider eller udgaver.

Vil du hjælpe med at bevare bladet så overvej at støtte udgivelsen med et beløb efter eget valg. Indbetales på Samspils konto, reg. nr.: 1551 konto nr.: 5017599. Vi takker og ønsker dig fortsat god fornøjelse med bladet.

Det sker i Rinkenæs

14. november kl. 15.00 Sogneeftermiddag i konfirmandstuen – se side 11

05. december kl. 10.00 i Korskirken: Julen er alle hjerters fest – se side 11

12. december kl. 19.00 i Korskirken: Julekoncert med Rinkenæs Brass Band – se side 12

01. januar kl. 16.00: Nytårsgudstjeneste i Korskirken – se side 12

14. januar kl. 10.00 i konfirmandstuen: Prædikenværksted – se side 13

02. februar kl. 17.00 i Korskirken: Kyndelmisse – se side 13

Vadehavstur

D. 10.september tog hele skolen på tur til Vadehavet. Vi plejer at lave en fælles tur for hele skolen, og denne gang faldt valget så på Vadehavet.

Vi havde lavet en aftale med Hans Tonnesen – tidligere naturvejleder på Dalsmark Plejehjem, nu ansat som naturvejleder i Tønder kommune – så han kunne guide os igennem historien og naturen ved vadehavet sammen med hans kollega Rasmus.

Vi startede ved den gamle sluse i Højer, hvor slusernes betydning og digernes betydning blev forklaret. Herefter en god travetur ud til Vidåslusen – den nye sluse. Vejret var ikke det bedste, så vi gik inden for i naturskolens lokaler, hvor vi kunne få en bid mad i tørvejr.

Inden vi gik uden for igen, fik vi en lille gennemgang af de fugle, vi kunne træffe på dette tidspunkt af året. Det var bl.a. stæren, skestorken og rylen. Og ganske rigtigt, så så vi de nævnte fugle, men vi fik også lige spottet en sæl. De store kikkerter var taget frem, så man tydeligt kunne se fuglene.

Til sidst gik vi ud på vaderne, hvor tidevandet havde trukket sig. Vejret tog til med regn, så nogle blev mere våde end andre, men det var alligevel en dejlig oplevelse at gå ude på vaderne og opleve naturen på den måde. Den er jo anderledes, end den skønne natur vi har rundt om os her på østkysten.

Quorps Busser sørgede for, at vi kom trygt frem og tilbage.

Skolefesten 2024

Traditionen tro så holder vi skolefest den sidste torsdag i november, og i år er det d. 28.november.

Men i år bliver festen lidt anderledes, da vi vil lave en cirkusforestilling, hvor alle elever på en eller anden måde medvirker med sang, dans, akrobatik, klovneri og hvad vi ellers kan finde på.

Efter cirkusforestillingen fortsætter festen som vi plejer med aktiviteter rundt på skolen arrangeret af skolens forældre.

Forældre, søskende og bedsteforældre er som altid velkomne til denne skolefest.

Med venlig hilsen

Ulla K. Brommann, skoleleder

Kontakt os for en gratis salgsvurdering eller en uforpligtende boligsnak.

Ulsnæscentret

6300 Gråsten Tlf. 74 65 43 44

Estate Kjeld Faaborg

Rinkenæs Vandværk

Godt vand - Giver liv

Udvidelse af ledningsnettet

I starten af året fik vi henvendelse fra Fjordvejen 150 at man gerne ville have en pris på en tilslutning til vandværket. Kort tid efter henvendte spejderne fra den nyrenoverede spejderhytte - ligeledes på Fjordvejen- sig også. Vi gik derfor i gang med at undersøge, hvilke muligheder der var for at kunne forsyne de to kommende forbruger. En løsning var at fortsætte den forholdsvis lille ledning ved Knudsmade. Det ville kunne hjælpe de to adresser, men så kunne der ikke tilsluttes flere - men det ville også blive en forholdsvis dyr løsning, da der kun var 2-3 forbruger til at “dele” om gravearbejdet.

Derfor tænkte vi på, om vi kunne gøre noget, så vi dels fremtidssikrede området ifh til drikkevand, samtidig med at vi kunne forsyne Fjordvejen 150, spejderhytten - samt i fremtiden de adresser, vi kommer forbi med ledningen

Dette arbejde blev vedtaget på bestyrelsesmøde den 13 september. En udførlig projektbeskrivelse ligger på vores hjemme side, vi er selvfølgelig i dialog med de lodsejere, som den nye ledning kommer forbi.

Kennet Thorsen

Formand

Rinkenæs Frivillige Brandværn

Udkald siden sidst

I perioden august til oktober har der ligesom i resten af kommunen været meget stille og der har kun været 2 udkald til os.

15. september kl. 13.28 kom der en alarm fra en virksomhed her i byen. En røgdetektor var blevet påvirket. Vi var hurtigt på pletten og kunne konstatere, at der ikke var brand, men bare en fejl på en røgdetektor. Vi kunne hurtigt køre tilbage til brandstationen. Her mødte vi 4 mand.

17. september kl. 01.46 lød alarmen igen, assistance til Gråsten Friv. Brandværn, deres automobilsprøjte var på værksted. Vi mødte kun 2 mand, resten var enten på arbejde eller ramt af sygdom. Egernsund Frivillige Brandværn blev kaldt i stedet for os.

Aktiviteter

Vi har afholdt øvelse i september. Det var den sidste, vi manglede for at kravet på 12 øvelser er opfyldt. Det er øvelser, der gør os i stand til at bruge vores udstyr og vores uddannels,e når det er på et udkald.

Herudover har nogle af vores medlemmer været på en heldagsøvelse i Tinglev sammen med andre brandmænd fra hele Sønderjylland. Det er en øvelse i røgdykning, en frigørelse ved trafikuheld med 2 biler og en øvelse med op og ned firing af personer.

Ud over dette har vi været i gang med at planlægge overgangen fra brandværn til beredskab.

Der har været møder både her på stationen og på stationen i Sønderborg sammen med de andre medlemmer i det frivillige beredskab.

Nu er vi en del af det frivillige beredskab i Sønderborg

Ved et arrangement lørdag d. 5. oktober på brandstationen blev det markeret, at vi nu ikke længere skal køre til brand og ulykker, men i stedet skal have andre opgaver.

Mange var mødt op for at tage afsked med brandværnet og se og høre, hvad der sker fremover.

Efter taler af brandkaptajn Kim Hansen, borgmester

Erik Lauritzen og beredskabschef Allan Dalager var det tid til at kigge på redningsbåden, dronen og ren brandmandtraileren. Ved alle pladser var det muligt at få flere oplysninger om netop denne del af vores nye opgaver.

Det var dejligt at se så mange af byens borgere, som var mødt frem. Kollegaer fra vores nabo brandværn var også til stede, Gråsten havde medbragt bilerne, så det var mulighed for at få et kig på dem, vi kan møde fremover.

Der blev budt på ringriderpølser og noget at drikke, hvilket også var populært. Ved de opsatte borde i garagen sad der mange og hyggede sig. Mange fik også en snak med os fra brandværnet, hvor vi fik lejlighed til at fortælle om de ny opgaver.

Trods den triste anledning blev det en meget positiv dag. Vi fik flere tilkendegivelser fra personer, der ville høre mere om, hvordan de kan komme med i vores nye frivillige beredskab i Sønderborg Kommune.

Kl. 14 kørte brandkaptajnen automobilsprøjten på den sidste tur fra Rinkenæs til Sønderborg, hvor den formodentlig bliver solgt til eksport. Så kan et andet brandvæsen måske i Østeuropa eller Afrika få glæde af bilen, der trods sine 28 år stadig er i god stand.

Som alle år ved denne tid

Vi nærmer os jo tiden hvor der er hygges indendørs med stearinlys o.s.v.

I den forbindelse vil vi igen i år bede alle vores læsere om at tænke på brandfaren ved levende lys og grandekorationer. Husk at slukke levende lys når værelset forlades, hæng ikke papir, gran og lign. så flammen kan nå det.

Vær særlig varsom med at bruge gelélys og fyrfadslys, begge kan blive så varme at hele lysets overflade brænder.

Det er også en god ide at have vand i nærheden af dekorationen, en danskvand der rystes kan også være en effektiv ildslukker.

Det er vores håb at alle vil passe på med fyrværkeri, også til nytår, det er jo især stråtækte huse, lader og oplag med hø og halm der er meget udsatte for brandfare. Det er for øvrigt forbudt at afbrænde raketter mindre end 200 m. (400m. i vindretningen) fra sådanne huse.

Vi vil allerede nu ønske alle borgere i Rinkenæs en glædelig jul og et godt nytår.

På brandværnets vegne

Kim Hansen, Brandkaptajn

Rinkenæs brass band, november 2024…

Til nye og gamle "Rinkenisser" vil jeg gerne give lidt information:

I 1891 startede Rinkenæs frivillige brandværnsorkester. Orkestret har spillet lige siden, overlevet 2 verdenskrige og pause under Coronakrisen.

Navnet er ændret til Rinkenæs brass band, men vores marchuniform er stadig den gamle model fra 1891, dog i ny udgave. Vores dirigent er Dieter Bohlbro. Vi øver om torsdagen kl. 19.15 - 21.30 på Rinkenæs brandstation.

Vi ønsker os flere musikere og lige gyldigt hvilket land, du kommer fra, er du velkommen, hvis du kan spille efter noder. Instrument kan evt. lånes. Kom forbi og se /hør om det er noget for dig. Vi har et godt kammeratskab, og vil gerne byde dig velkommen. Håber vi ses.

Har du fået lyst til at prøve at spille med eller brug for musik så kontakt: henrikkarin2@gmail.com.

På bandets vegne

Inge-Lise Rasmussen

Sejrsvej 101 6300 Gråsten Tlf. 20 99 94 78 info@yogacenter.dk

Frisør Blero

Torvet 7, 6300 Gråsten Tlf. 41 15 74 06, bl_blerim@hotmail.dk

Man-Fre 9.00-17.30, Lørdag 8.30-13.00

Herreklip 170 kr.

Dameklip 210 kr.

Børneklip (0-13 år) 150 kr.

Pens. herre 150 kr.

Pens. dame 190 kr.

v/ Malermester Per Møller Ihle

Trekanten 16 A 6300 Gråsten Mobil 40 50 86 61

Jeg giver gerne et uforbindende tilbud. Alt malerarbejde udføres

Den Gamle Kro

Den Gamle Kro

Restaurant Selskaber Arrangementer Ophold

Restaurant Selskaber Arrangementer Ophold

Slotsgade 6 • 6300 Gråsten mail@1747.dk • www.1747.dk

Slotsgade 6 • 6300 Gråsten mail@1747.dk • www.1747.dk

Tlf. +45 74 65 15 67

Tlf. +45 74 65 15 67

Find os på Facebook

Find os på Facebook

Gråsten I Haderslev

STØT RØDE KORS

Bliv frivillig eller gør et kup i butikken!

Vil du gøre en forskel?

Bliv frivillig og hjælp udsatte i dit lokalområde, eller støt vores arbejde ved at handle i butikken.

Sammen gør vi lokalsamfundet stærkere!

Røde Kors, Nygade 16, Gråsten. Tlf. 2554 5111

Rinkenæs Kirkeblad

November - december 2024 · 152. årgang nr. 2 www.rinkenæskirke.dk

Mørketid

De mørkeste måneder på året venter på os nu, november er over os, træerne har smidt de sidste blade, og december og jul står for døren. Vi har sunget efterårssalmer i kirken og efterårssange i konfirmandstuen de sidste par måneder, og en af dem er Frank Jægers smukke sang Det løvfald som vi kom så alt for nær.

Jeg holder meget af Frank Jæger, da han debuterede i 1948 med sin digtsamling: Dydige digte blev han kaldt Den lyse digter, fordi han skrev om naturen, hverdagen og kærligheden, og han blev hurtig landskendt og afholdt i hele landet ikke mindst fordi han sammen med sin hustru Kirsten var model for Jørgen Mogensens tegneseriestribe: Poeten og lillemor.

Men Frank Jæger blev ikke ved med at være den lyse, folkelige poet, han blev kendt for. Med tiden blev han mere melankolsk og mere sårbar og jeg tror, det er det der gør ham til sådan en fin forfatter, selv i hans lyseste digte, kan man finde et vemod eller et snert af mørke.

Frank Jægers yndlingstid var vinteren, men han har også skrevet et digt om netop den tid, vi befinder os i nu, i det han kalder: Den mest alene årstid

Den mest alene årstid. Dette hegn skal ikke mere ligne skov, men lære at stå som træ ved træ. Enhver sin regn, sin blæst, sit nattemørke selv må bære.

Der er noget fint og erfaringsnært i Frank Jægers digtning, og Den mest alene årstid kan man næsten læse en livsfortælling i. Og det er ikke svært at kende fornemmelsen af at stå alene, når regnen, blæsten og nattemørket rammer ens liv.

Når man befinder sig der, så kan der være noget beroligende i at høre, læse eller endda synge om følelsen af tab eller ensomhed, som den tager sig ud for andre end sig selv, og jeg tror og oplever selv, at den ro kan findes i kirken.

I vores kirke vil vi enormt gerne invitere ind til fællesskab på alle mulige måder. Vi synes, vi har noget at byde på: Et budskab om håb, en oplevelse i musikken, et fællesskab i sangen, Gudstjenesten og i aktiviteterne. Vi håber, I finder vej ind i kirken i den mørke tid, og skulle det være sådan, at mørket er for tungt at bære, så vil jeg altid gerne mødes til en samtale, en kop kaffe eller en gåtur i Den mest alene årstid.

Sognepræst Mette Carlsen tlf. 20249520

Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn

Tak for mange års godt samarbejde

I oktober sagde vi farvel til vores kirketjener Kirsten Lund og vores kirkesanger Else Marie Nissen, der begge har valgt at gå på pension.

Og der er meget at sige tak for: Gennem 17 år har Kirsten taget imod kirkens gæster og sørget for, at kirken blev pyntet til jul og påske og at kaffen var klar til vores arrangementer. Else Marie har med sin fine stemme ledsaget sangen i kirken gennem 23 år og har hjulpet os med at lære alle de nye salmer.

Menighedsrådet ønsker Kirsten og Else Marie alt godt i deres næste livsfase.

JULEHJÆLP

Bor du i Rinkenæs Sogn, og har du økonomisk svært ved at få julen til at hænge sammen, er der mulighed for at søge julehjælp ved kirken.

Beskriv din situation ved at skrive til Kirke- og kulturmedarbejder Camilla Riis på cari@km.dk eller ringe på tlf.: 20170300 (Træffes kun onsdage).

Ansøgningerne behandles fortroligt.

Ansøgningsfrist 6. december 2024

Organistens tjenestetelefonen virker

Numret er: 21 82 29 19. (træffes ikke mandage)

Mange hilsner, Antonia

Lanterneløb

Tirsdag den 12. november kl. 16.30 i Korskirken

Igen i år markerer vi Sct Martin og Mortens aften med et lanterneløb.

Vi begynder i kirken med at lære lanternesangene og høre fortællingen om Sct. Martin, den fortæller Cornelia Simon og Mette Carlsen

Derefter går vi syngende ud på de mørke villaveje mod Dalsmark

Plejehjem, vi slutter ved Korskirken kl. 18.00

Sogneeftermiddag

Onsdag den 14. november

kl. 15-17 i Konfirmandstuen

En kulturrejse

langs den jyske vestkyst

Billeder, sang og fortælling ved Mette og Poul Nørup

Vi inviterer til en hyggelig sogneeftermiddag i selskab med Mette og Poul Nørup, som viser billeder, fortæller og synger sammen med os om deres cykeltur langs den jyske vestkyst.

I selskab med nogle af den jyske vestkysts kendte forfattere, bl. a. Jens Rosendal, Hans Adolph Brorson, Kaj Munk, K. L. Aastrup og Thøger Larsen, begiver vi os på en cykeltur langs den jyske vestkyst. Med udgangspunkt i Nationalpark Vadehavet cykler vi ad den nationale cykelrute, der går fra Rudbøl til Skagen. I ord, billeder og sang ser vi naturens og kulturens mangfoldighed og oplever det unikke kystlandskab med marsk, klitter, klitplantager og byer, der bærer præg af havets og sandstormenes ødelæggende kræfter.

Julen er alle hjerters fest

-også de sorgfulde og bedrøvede hjerters fest!

Andagt om julesorg i Rinkenæs Korskirke

Torsdag den 5. december kl. 19.00

Igen i år inviterer vi til en aften, hvor sorgen og savnet får plads i juletiden.

Der vil være sang, musik og lystænding i korskirkens stemningsfulde rum.

Du kan hænge et hjerte på juletræet med en hilsen eller et navn på en du savner

Og efter andagten er der kaffe.

Alle er hjertelig velkomne!

Julekoncert med Rinkenæs Brass Band

Torsdag den 12. december kl. 19.00 i Korskirken

Traditionen tro kan vi igen åbne dørene for byens helt eget Brass Band, som vil løfte os ind i julestemningen.

Alle er hjertelig velkomne.

NYTÅRSGUDSTJENESTE

Vi fejrer nytåret i Rinkenæs Korskirke med en Gudstjeneste kl. 16.00

Efter Gudstjenesten ønsker vi hinanden et velsignet nytår med et lille glas og et stykke kransekage.

Menighedsrådet

Prædikenværksted

Tirsdag den 14. januar kl. 10 i konfirmandstuen

Biblen kan være svær at læse og forstå, der er meget at undre sig over og meget at slå sig på. I prædikenværkstedet læser vi den kommende søndags bibeltekster og reflekterer over deres indhold. Hvad handler søndagens tekster om?

Hvad er svært at forstå, hvad er budskabet og giver det overhovedet mening i dag?

Det og meget mere skal vi tale om, så vi kan få en god samtale om tro og tvivl.

Prædikenværkstedet er åbent for alle. Det kræver ingen særlig viden om biblen at deltage.

Der kræver heller ikke, at man sidder på kirkebænken hver søndag.

Den eneste forudsætning for at være med er nysgerrighed og lysten til den gode samtale. tilmelding er nødvendig: mec@km.dk

Kyndelmissegudstjeneste med konfirmanderne

Traditionen tro hjælper konfirmanderne os med at fejre kyndelmisse.

De har planlagt en stemningsfuld Gudstjeneste søndag den 2. februar kl. 17.00 i Korskirken.

Vi håber, I vil bakke op om dem og komme til en hyggelig aftengudstjeneste

Efter Gudstjenesten inviterer menighedsrådet alle på pandekager og varm kakao udenfor.

Kirkebetjeningens navne og telefonnumre:

Menighedsrådsformand Hans Seekjær, tlf: 21 24 16 96 Mail: kamma-hans@stofanet.dk

Sognepræst Mette Carlsen: tlf.: 74 65 15 50 / 20 24 95 20 Mail: mec@km.dk

Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen, tlf.: 20 32 17 89 Mail: kirkegaardene@gmail.com

Kirketjener Kirsten Lund, tlf.: 29 44 96 97

Organist: Antonia Blaser, tlf.: 44 10 90 74 Mail: 9025GEB@km.dk

Kirkesanger Else Marie Nissen, tlf.: 74 46 79 91

Kirkeværge, Jane Ruby Hansen, tlf: 25 48 58 53 Mail: jane.ruby@gmail.com

Kirke og kulturmedarbejder, Camilla Riis, tlf: 20 17 03 00 Mail: cari@km.dk

Se også kirkens hjemmeside: www.rinkenæskirke.dk

Lokalblad for Rinkenæs Sogn

Lokalblad for Rinkenæs Sogn

NOVEMBER

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I

NOVEMBER 2024 – FEBRUAR 2025

3. nov. Alle helgens dag Rinkenæs Gamle Kirke 14.30 (Mette Carlsen)

10. nov. 24.s.e.trin

Tirsdag den 12. nov.

Onsdag 14. nov.

17. nov. 25.s.e. trin.

Korskirken 11.00 (Mette Carlsen) med kirkekaffe

Korskirken 16.30 Lanternevandring og kort gudstjeneste Ved Cornelia Simon og Mette Carlsen

Konfirmandstuen kl. 15 Sogneeftermiddag med Mette og Poul Nørup: Sang billeder og fortælling

Korskirken 11.00 (Mette Carlsen)

24. nov. sidste søndag i kirkeåret Korskirken 11.00 Lægmandsgudstjeneste ved Mette Auning

Tirsdag den 26. nov.

DECEMBER

Konfirmandstuen kl. 19.00 – Ønskesang ved Antonia og Mette

1 dec. 1. søn i advent Korskirken 11.00 familiegudstjeneste med børne- og ungdomskor, konfirmander (Mette Carlsen)

Torsdag. 5. dec. Julen er alle hjerters fest – Aftenandagt om julesorg kl. 19.00 Korskirken 8. dec. 2. søn i advent Korskirken 9.30 (Hanne Beierholm Christensen)

Torsdag 12. dec. Korskirken 19.00 Julekoncert med Rinkenæs Brass Band 15. dec. 3. søn i advent Korskirken 11.00 (Mette Carlsen)

Fredag 20. dec. 08.30 Julegudstjeneste med Rinkenæs Skole 10.30 julegudstjeneste med Dalsmark Plejehjem 22. dec. 4. søn i advent Korskirken 11.00 Musikgudstjeneste, med deltagelse af duoen Gomes og Bundgaard (Mette Carlsen)

24. dec. juleaften Den gamle Kirke 14.00 (Mette Carlsen) Korskirken 16.30 (Mette Carlsen) OBS tidspunkt

25. dec. juledag Korskirken 11.00 med solist Kira Kutcher (Mette Carlsen)

25. dec. Anden juledag Den Gl. Kirke 11.00 (Hanne Beierholm Christensen)

29. dec. julesøndag Korskirken 11.00 (Mette Carlsen)

JANUAR

1. januar Korskirken 16.00 nytårsgudstjeneste (Mette Carlsen) med champagne og kransekage

5. januar Helligtrekonger Korskirken kl. 11.00 (Mette Carlsen) – syng Julen ud – Helligtrekonger Tirsdag 14. januar Konfirmandstuen kl. 10.00 prædikenværksted ved Mette Carlsen

12. januar 1.s.e.h.3 k. Korskirken kl. 11.00 (Mette Carlsen)

19. januar 2.s.e.h.3 k. Korskirken kl. 11.00 Lægmandsgudstjeneste (Ingrid Hentze)

26. januar 3 s.e.h.3 k. Korskirken kl. 11.00 (Mette Carlsen)

FEBRUAR

2. februar 4. s.e.h.3 k. Korskirken kl. 17.00 (Konfirmanderne og Mette Carlsen) kyndelmisse-fejring

Kyndelmisse Der er pandekager og varm kakao udenfor efter Gudstjenesten.

Tirsdag 4. feb. Korskirken 17.15 Børnekirke med spisning med børnekor, Antonia, Camilla og Mette

Børnehuset Rinkenæs

Sensommer i Børnehuset Rinkenæs

Inspireret af sommerens OL har der været afviklet OL i børnehuset Rinkenæs. Alle børn har været meget engageret i de forskellige discipliner, der har både været kuglestød, fægtning, højdespring og meget mere. Fredagen har været hviledag hvor vores atleter har kunnet få fodmassage for at være klar til næste uges præstationer.

I børnehuset Rinkenæs er vi så heldige at have en støtteforening, det betyder at vi har lidt flere muligheder for at give børnene gode oplevelser, f.eks. ud af huset, hvor støtteforeningen betaler for vores bus. Det kan også være støtteforeningen der kommer med nyt legetøj eller hvis vi finder noget legetøj som vi gerne vil købe brugt, så er det også dem der betaler for det. Det glæder os at se støtteforeningen fik arrangeret en guldgraver container til byfesten, venligt sponsoreret af Knud Erik Heissel A/S , det er dejligt at mærke opbakningen fra lokalsamfundet, det betyder meget for at danne gode rammer for at alle børn kan få en god og udviklende dag i den lokale børnehave.

• Vi tilbyder kørsel med busser fra 19 til 55 personer i både ind- og udland.

• De mindre busser har lift

• Vor 29 personers bus er ideel til et mindre antal personer

Kontakt os for at få et godt tilbud på din næste kørsel

“Hvorfor bruge Deres fusser når De kan køre med Quorps Busser”

Stenvej 15, Rinkenæs, 6300 Gråsten • Telefon +45 74 65 08 50 www.quorpsbusser.dk • mail@quorpsbusser.dk • Rejsegarantifonden nr. 2799

PB skat

Per Buus

Telefon: +45 2073 7670

E-mail: post@pbskat.dk

v/ Per Buus

Skatterådgivning for personer og selskaber

Opgørelse af skattepligtig indkomst

Skattesager

Selvangivelser

Selvangivelser for danskere, der arbejder i udlandet

Selvangivelser for udlændinge, der arbejder i Danmark

visitkort_MED_bobler_UDEN_bamse.pdf 1 21/06/16 14:03

”Back to the Roots” festival i Rinkenæs

Hver første weekend i marts er der en hyggelig og intim festival i Rinkenæs. En festival for alle, der sætter pris på håndspillet musik og har mistet deres hjerte til folke- og rootsmusik. Om et halvt år er det den tid igen, og vi er midt i forberedelserne. Den 8. BACK TO THE ROOTS FESTIVAL finder sted den 7. og 8. marts 2025 på Rinkenæs Skole, Stenvei 10, 6300 Gråsten. Børnene fra Rinkenæs skole er involveret i åbningen og bidrager til festivalen. Det bliver hyggeligt.

Endnu en gang præsenteres en spændende blanding af håndspillet folkemusik og kunst. Det kunstneriske motto i 2025 er "Sprogets mangfoldighed".

Traditionen tro er denne festival akkompagneret af Flensborg Fjords Kunst & Kulturforenings (FFKK) projekt ”Living Art”. Forskellige kunstnere inviterer dig til at deltage i et stort fællesmaleri. Disse bliver omhyggeligt gemt væk og brugt som vægdekoration året efter. I løbet af festivalen bliver der også skabt et fælles maleri af kunstnerne, og om lørdagen bliver det bortauktioneret til et godt formål. Overskuddet går i 2025 til ”Børnecancerfonden via Team Bodenhoff”.

De seneste års malerier indeholder ofte referencer til den politiske situation i verden. Billedet fra 2022 er f.x. formet af krigen i Ukraine.

Festivalen arrangeres af mange engagerede og passionerede frivillige. Frem for alt af den første formand og medstifter Brian Hein O'Driscoll.

Økonomisk er festivalen taknemmeligt afhængig af mange sponsorer, som gør det muligt, at festivalen kan afvikles for 8. gang.

Ikke nok med, at det er et godt arrangement for folk i Rinkenæs og omegn, så inspirerer det også flere og flere gæster fra ind- og udland. Det står for kreativitet, kunst og inspiration, for mangfoldighed og livsglæde –alt hvad vi ønsker for resten af verden.

Yderligere information og links til billetter kan findes på www.bttr.dk.

Med dette i tankerne: Velkommen til BACK TO THE ROOTS FESTIVAL 2025 – Roots, Food & Hugs! Ses vi?

Rinkenæs

Ungdoms- og Idrætsforening

Efterårssolen skinner, men lidt køligere er det blevet, derfor er det godt at komme ind hallen på Rinkenæs Skole og bruge noget energi og dyrke det gode fællesskab.

Fra denne sæson, har vi igen fået startet Forældre/ barn, med Inga og Rikke som trænere. Både Inga og Rikke er ”gamle” gymnaster og hjælpetrænere i RUIF. Pigerne er at finde i hallen mandag eftermiddage fra kl. 16.30-17.15. Dejligt de er tilbage.

Hallen er fyldt med mange glade aktive hele ugen igennem. Vi har i år Forældre/barn, Løveungerne, Tempo-fræs, Tempo-kids, Gajol-holdet, Jumping Fitness, Cross træning, Mix Volley, Senior Volley, Gå-holdet, Badminton for sjov 13-15 år og motionsbadminton på programmet. Kom endelig om i hallen og vær med, der er plads til flere.

Det forlyder efterhånden sådan, at når vi arrangerer noget her i skønne Rinkenæs, skinner solen og det er ikke helt usandt. Byfesten den 30. og 31. august 2024 var da heller ingen undtagelse, den badede sig i solens stråler fra morgen til aften samt højt humør og kæmpe opbakning fra byens borgere. Fredag aften havde vi igen bankospil med 220 personer i teltet, hvor der blev spillet om meget flotte præmier fra alle vores meget gavmilde sponsorer. I pausen var der kaffe og kage, kagerne bagt af alle vores søde kagebagere.

Lørdag startede festligt ud ved Dalsmark Plejehjem, med alle de meget flotte og kreativt pyntede cykler og havetraktorer. De kørte alle i samlet optog hen til sportspladsen med Gråsten Brandværns brandbil som bagtrop, hvor der var kåring af den flotteste pyntede cykel og havetraktor, inden ringridningen blev skudt

i gang. Familierne Toft Hansen, Lund og Thaysen havde i år viderebygget på galgerne fra sidste år, med træ venligt sponsoreret af Karsten Haupt og fået dem malet hvide. Så nu er der plads i toppen til lokale sponsorer.

Sportspladsen var fyldt med aktiviteter hele eftermiddagen. Rinkenæs Brandværn var der med den store brandbil sammen med brandfolk fra Gråsten, Rinkenæs skole ristede marshmallows med kiks, Børnehuset havde opstillet en container hvor der skulle graves efter guld. Danage of Scandinavia, Broager havde sponsoreret Combat Archery, en bane hvor der skulle skydes med bue og pil efter hinanden. Rinkenæs spejderne hyggede omkring bålet og bagte snobrød. Lokalhistorisk arkiv havde opsat gamle billeder og historier fra Rinkenæs. Klaus Deutschbein havde igen vandrutschebanen med, altid en kæmpe succes. Rinkenæs Kirke havde venligt sponsoreret hoppeborgen samt lavet en quiz, hvor vægten på nøglen til den gamle kirke skulle gættes. Quorps Busser havde venligt sponsoreret, sammen med Sønderborg Lyd og Lys, en kæmpe storskærm, hvor børn/voksne kunne spille Mariokart, 4 personer af gangen, siddende i gamle bilsæder på en trailer. Nintendo Danmark sponserede festlige hatte til børnene. Popkornmaskinen med aktivitets lykkehjulet er altid et hit, med mormor Inger og Betina ved roret. Som altid var der godt gang i salgsvognen samt salg af ringrider, som i år var sponsoreret af Rinkenæs Grillstegning.

Aftenfesten var med dejlig helstegt pattegris fra Rinkenæs Grillstegning. Under spisningen spillede og sang Ulrik Jeppesen, han synger helt fantastisk og fik hele teltet med. Alle i teltet kom op på bænkene og sang, så teltdugen var ved at lette. Kl. 21 kom en professionel DJ og spillede op til dans. Der blev festet og danset hele aftenen.

Denne weekend kunne vi ikke stable på benene uden hjælp fra alle jer skønne frivillige. Tusind mange tak til alle sponsorerne af gaverne til bankospillet, til familierne for deres store arbejde med bankospillet og ringridning. Også tusind tak til alle der stod i bar, grillede pølser, stod i salgsvogn, passede bue og pil banen, stod i slikboden, passede lykkehjulet, til KD ved vandrutsjebanen, passede Mariokart skærmen, til bedstefar for RUIF logoer, til Kim-elektriker, til alle der hjalp med at gøre klar fredag og rydde væk søndag og til skolen for det bedste samarbejde. Ruif takker alle for at være med til at gøre denne weekend til noget helt særligt og for den kæmpe opbakning fra i byen. Tusind tak.

Husk at sætte kryds i kalenderen – Rinkenæs Byfest, er første weekend i september 2025

Søndag den 8. dec.: Juleafslutning i Sundved Efterskoles springcenter for alle aktive i RUIF og deres familier. Tilmelding kommer senere.

Fredag den 14. marts 2025 Gymnastikopvisning i hallen på Rinkenæs Skole.

Mange hilsner Bestyrelsen i RUIF

PAY & PLAY

GOLF FOR ALLE

inkl. leje af udstyr

Spil uden medlemskab

Familietur Firmaarrangement Fødselsdag Polterabend

Benniksgaard Golf Klub • Sejrsvej 109 • Rinkenæs • 6300 Gråsten • 74 65 22 68 • info@benniksgaard.dk www: Benniksgaardgolf.dk • facebook: Benniksgaard Golf

Borggade 5, Gråsten

Borggade 5, Gråsten

Storegade 21, Nordborg

Storegade 21, Nordborg

Goethesgade 6, Sønderborg

Goethesgade 6, Sønderborg

Østergade 5, Sønderborg

Østergade 5, Sønderborg

Stenager 15, Sønderborg

Stenager 15, Sønderborg

Vi tømmer dødsboer og henter anvendelige brugsgenstande og

Vi tømmer dødsboer og henter anvendelige brugsgenstande og møbler.

Kontakt os på 51961392

Kontakt os på 51961392

Elektriske

Vi udfører alle former for el-installation lokalt og regionalt til industri, erhverv, privat og offentlige institutioner

Vi udfører alle former for el-installation lokalt og regionalt til industri, erhverv, privat og offentlige institutioner.

Sundsnæs 6b . 6300 Gråsten . Tlf. 7465 1840 . mail@el-teknik.dk www.el-teknik.dk

Sundsnæs 6b 6300 Gråsten Tlf 7465 1840 mail@el-teknik dk www.el-teknik.dk

KFUM Spejder Rinkenæs Gruppen afholdt den 4. september deres årlige generalforsamling, hvor en ny bestyrelse blev valgt. Velkommen til de nye medlemmer Martin, Per og Tine! Der blev også valgt en ny revisor.

Grenene fortsætter med deres mange gode aktiviteter hen over efteråret. Vi er så heldige at vi har fået tilsagn om støtte fra Lion’s Broager og Gråsten. Pengene skal gå til et handicapvenligt WC ved vores shelterområde. Desuden har vi tjent lidt til foreningen under Stafet for Livet.

Vores gren dedikeret til spejdere med et handicap har fået et nyt navn: “Skovbo”.

Projekt Spejd blev for nylig gennemført med stor succes med Harry Potter tema. Arrangementet fandt sted i Høruphav og tiltrak mange deltagere.

Spejderhjælpsugen fandt sted i uge 39 og 40, hvor spejderne hjalp med forskellige lokale tjenester til naboer og familie.

I kan glæde jer til de kommende julemærker, hvor motiverne bliver en overraskelse!

De bliver snart lanceret- hold øje med de grønne spejdere, når de kommer forbi eller kontakt os, hvis du gerne vil have mærker.

Spejderne ser frem til flere spændende aktiviteter i den kommende tid. Den nye bestyrelse er klar til at føre gruppen videre med nye ideer og initiativer.

Spejderhilsen!

Bævere (0.-1. klasse) mandag 17.00-18.30

Ulve (2.-3. klasse) onsdag 18.15-19.45

Juniorer (4.-5. klasse) onsdag 18.30-20.00

Trop-spejdere (6.-8. klasse) onsdag 18.30-20.30

Seniorer (9. kl. - 17 år) onsdag 18.30-20.30

Spejd - Harry Potter

Projekt

Lokalblad for Rinkenæs Sogn Lokalblad for Rinkenæs Sogn

Insekthoteller - Bæver

DØGNÅBEN KØBMAND

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten Tlf. 7465 0101

UBEMANDET BUTIK

Altid åbent

UBEMANDET BUTIK 24-7

24 7 Altid åbent

Følg os på Facebook

SHOP OHNE PERSONAL OFFEN 24-7 STAFF LESS SHOP OPEN 24-7

PERSONAL OFFEN 7 STAFF LESS SHOP OPEN 24-7

Scannen Sie den QR-Code und folgen Sie den Anweisungen auf Ihrem Telefon

Scan the QR code and follow the instructions on your phone

Sejrsvej 60, Rinkenæs · 6300 Gråsten · Tlf. 40700196 Rinkenæs Døgnåben Købmand

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.