Samspil september 2021

Page 1

Samspil NR. 1 • SEPTEMBER 2021 • 36. ÅRGANG

SIDE 7

SIDE 14

Lokalblad for Rinkenæs Sogn

SIDE 17


Foreningsinformation

REDAKTIONSLEDER Ruth Bierbaum samler stoffet til Samspil. Indlæg sendes til ruthbierbaum@gmail.com, Tlf. 21 32 20 19 KASSERER Kim Hansen, Hvedemarken 13, Tlf.: 30 26 28 99 REPRÆSENTANTSKAB Formand, Ulla Larsen, Dalsmark 15, Tlf. 74 65 11 87 RUIF Conny Hansen, Hvedemarken 13, Tlf. 30 26 28 98 Rinkenæs Frivillige Brandværn Kim Hansen, Hvedemarken 13, Tlf. 30 26 28 99 Rinkenæs Borger- og Familieforening Ruth Bierbaum, Stenvej 34, Tlf. 21 32 20 19

Rinkenæs Menighedsråd Marianne Østergård, Præstegården, Tlf. 74 65 15 50 Rinkenæs Skole, Martin Lund, Nederbyvej 152, Tlf. 61 10 40 65 KFUM-Spejderne Per Theilgaard, Melskovvej 12, Tlf. 20 21 60 94 Vennekredsen for Dalsmark Plejehjem Ulla Clausen, Buskmosevej 10, Tlf. 28 56 11 94 Børnehuset Rinkenæs Martin Toft Hansen, Nederbyvej 139, Tlf. 27 90 82 12 Rinkenæs Aftenskole Ulla Larsen, Dalsmark 15, Tlf. 74 65 11 87

SAMSPIL udkommer: September, november, januar, marts og maj. Oplag: 1.400. Sats & tryk: Toptryk Grafisk ApS Deadline for indlevering af stof til næste nummer er den 1. oktober 2021. Sendes til ruthbierbaum@gmail.com. Abonnement på “Samspil” Det er muligt at tegne et abonnement på bladet, hvis man bor uden for Rinkenæs sogn. Pris for årgangens 5 blade incl. forsendelse er 200 kr. Henvendelse til Kim Hansen, Hvedemarken 13, tlf. 30 26 28 99 Hjemmesideadresse: www.rinkenaes-samspil.dk - Se også www.rinkenaes-portalen.dk ANNONCE: Priser for 36. årgang 2021/22: Lille: 500 kr. Mellem: 900 kr. Stor: 1.100 kr. 1/2 side: 1.700 kr. I farver: 1/2 side: 2.100 kr. 1 side: 4.200 kr. Tak til Toptryk for deres sponsorering af opsætning og bladre-PDF til SAMSPIL. Hvis Samspil ikke skulle dukke op i postkassen, kan man henvende sig til Ruth Bierbaum tlf. 21322019.

Det sker i Rinkenæs AKTIVITETSKALENDER for september - oktober 2021 4. sept. kl. 12.00-21.00: 8. sept. kl. 19.00 i Korskirken: 17. sept. kl. 9.45: 19. sept. kl. 11.00: 23. sept. kl. 17.15-17.45: 6. okt. kl. 15.30: 26. okt. kl. 17.15 i Gl. Kirke:

SIDE 2

Idrætsforeningens 100 års jubilæumsfest på sportspladsen. Se side 19 Orgelkoncert, se side 9 Sogneudflugt, se side 10 Høstgudstjeneste og høstmarked, se side 10-11 Aftensang i Korskirken, se side 11 Har du snakket med en skulptur i dag? I Gartnerslugten, se side 15 Skumringstime, se side 11


Samspil

Rinkenæs Aftenskole

Rinkenæs Aftenskole

Skoleleder Ulla Larsen, Dalsmark 15 Rinkenæs, 6300 Gråsten Tlf. 74 65 11 87 E-mail: aftenskolerne@bbsyd.dk

RINKENÆS OG BOV AFTENSKOLER Hej alle sammen. Så er vi vist ved at være ved det gamle igen, så vi kan tilbyde aftenskolens kurser for efteråret. ALL ROUND MOTION MED AFSPÆNDING v/Vivi Marold starter i igen i Ahlmannsparken ONSDAG den 22. september kl. 18.15 -19.30. 10 gange 590 kr. ALL ROUND MOTION MED AFSPÆNDING v/Vivi Marold starter igen på Den Tyske skole i Padborg MANDAG den 20. september kl. 17.30-18.45 10 gange før jul og 12 gange efter jul 995 kr. PILATES/STYRKETRÆNING FOR ØVEDE v/Bettina Aagaard starter igen på Lyreskovskolen i Bov ONSDAG den 22. september kl. 17.15-18.30 12 gange 740 kr. SVØMNING i Bov Svømmehal starter igen MANDAG den 13. september kl. 20-21 og ONSDAG den 15. september kl. 10 -11 og kl. 11-12. Alle svømmehold er 12 gange og koster 380 kr. pr. hold. Vi har ikke fået en aftale i stand om afspændingen i varmt vand på skolen i Kruså, endnu, så hold øje med Gråsten/Bov avis. SØNDAG den 7. november kl. 13.30-16 afholder vi en sjov og dejlig søndag på Rinkenæshus sammen med FOF ”Rundt omkring – på og om det sønderjyske sprog og kaffebord” med den fantastiske sønderjyde Asta Flyholm Kjær. Fortællinger, anekdoter og aktiv fællessang ”å synnejysk”. Der gives eksempler fra historien, sang og musik, nutiden – og hvad med fremtiden?? Astas egne erindringer, digte, rim og remser, og der er overleveringer fra gamle dage. 295 kr. prisen inkluderer sønderjysk kaffebord. Ekstra drikkevarer kan købes på stedet. Dørene lukkes op kl. 13. Vær opmærksom på, at der på Rinkenæshus ikke er lydanlæg med teleslynge. På gensyn Ulla

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Annoncer

Trailerudlejning Salg af bænke Finn Svendgaard

Sejrsvej 106, Rinkenæs 6300 Gråsten

Tlf. 4073 3342

Butikken i Rinkenæs er åben i alle weekender og på alle helligdage fra kl. 6:30 -12:00.

SEJRSVEJ 101 40 32 06 73 SOL

GT!

SOL

SOL

GT!

GT!

SOL

En god ejendomsmægler er guld værd! Kontakt os for en gratis salgsvurdering eller en uforpligtende boligsnak.

SOL

GT!

GT!

Estate Kjeld Faaborg Sundsnæs 19, Ulsnæscentret, 6300 Gråsten Tlf. 74 65 09 33 www.estate.dk

Ulsnæscentret 6300 Gråsten Tlf. 74 65 43 44

Gråsten blomster Ulsnæscentret - 6300 Gråsten Telefon 74 65 03 03

Mellem annonce str. 54 X 75 pris 900 kr. (for de resterende numre i denne sæson 540 k

SIDE 4


KFUM Spejderne

Samspil

Spejderlejr 2021 vel overstået. Det har været nogle fantastiske dejlige dage. Der er blevet syet dragter, lavet læderpunge og flettet bælter. Naturen er blevet sat under lup: der er blevet studeret dyr og insekter (ikke kun i teltene, når der skulle soves), lyttet til fuglefløjt og lavet kemi med naturens egne finurlige forsvarsmekanismer - blå blomster er blevet lyserøde vha. myrer. Natløb blev afholdt og opgaver løst trods uhygge og forskrækkelser, kom de alle igennem. Det gav anledning til en masse go og sjov snak. Til markedsdagene blev der lavet reb, smykker, tin hammer, fløjter og små mænd af træ, bagt pandekager og udøvet wellness. Mønter er blevet udvekslet på kryds og tværs og spejderne har været opfindsomme med, hvordan der kunne tjenes penge. Der er blevet sparket, badet, sejlet i og med vandet, bygget tømmerflåde og ikke mindst købt og spist slik til myrernes store fornøjelse. Nyd billederne af glade børn og voksne Tak for nu og go sommer. Vi ses på ny til august. Mvh Rinkenæs spejdergruppe

I gang igen Spejder-start igen fra og med uge 33, mandag den 16. og onsdag 18. august. Kunne det være noget for dig så kom og vær med Bæver (0. og 1. klasse) holder møde på mandage 17-18.30. Ulve (2. og 3. klasse) holder møde onsdage 18.15 til 19.45. Junior (4. og 5. klasse) holder møde onsdage 18.30 til 20.00. Spejdere (6. og 7. klasse) holder møde onsdage 18.30 til 20.30. Vel mødt.

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Dalsmark Vennekreds

Dalsmark Plejehjems Vennekreds Endelig har Covid19 sluppet taget i nedlukningen af Danmark og samfundet er igen i næsten fuld aktivitet. Det samme gælder for vennekredsens indsats på Dalsmark Plejehjem, der her i 2021 kan fejre sit 50-års jubilæum. I anledning af jubilæet har vi sendt følgende indlæg til plejehjemmets jubilæumsskrift:

”Vennekredsen ønsker hermed Dalsmark Plejehjem et stort TILLYKKE med 50-års jubilæet her i 2021. Dalsmark Plejehjems Vennekreds blev startet i år 2000 i forbindelse med et julearrangement i 1999, hvor daværende forstander Lone Johansen inviterede plejehjemmets venner og bekendte til at skrive sig på en interesseliste. Allerede i januar året efter blev vennekredsen stiftet af personer med en vis tilknytning til plejehjemmet, som var til stede til det pågældende julearrangement. Henry Ansbjerg og Ole Møller Nielsen havde hhv. sin far og sin mor som beboere på Dalsmark og de øvrige stiftere Hanne Jensen, Inger og Anders Andersen var alle bekendte. Vennekredsens aktiviteter gik fra starten ud på at give beboerne nogle oplevelser, som ikke normalt indgik i plejehjemmets daglige liv. Her kan nævnes loppemarked på plejehjemmet, som også var med til at samle penge ind til øvrige aktiviteter. Efterhånden som årene gik, blev der oprettet mange nye aktiviteter og der kom mange nye medlemmer i vennekredsen. Da undertegnede blev medlem i 2015 var der ca. 25 medlemmer, men det er med tiden blevet vanskeligere at hverve nye medlemmer og mange af de trofaste ”gamle” medlemmer stoppede som aktive deltagere enten pga. alder eller sygdom. Med de mange aktiviteter, som vennekredsen havde gang i, skulle formanden næsten være blæksprutte for at have overblik over situationen, hvorfor der for hver enkelt aktivitet blev udpeget en tovholder og hvor det enkelte medlem så kunne være med i den/de aktiviteter, der var interesse for.

SIDE 6

Vennekredsen har lige fra begyndelse i 2000 været styret meget demokratisk. De eneste faste poster har været formand og kasserer og alle beslutninger er blevet truffet på ”vennemøder”, hvor alle medlemmer samles ca. hver anden måned og hvor de vigtigste beslutninger er blevet truffet. Plejehjemmet har ud over vennekredsen også et familieråd (tidligere ”Beboer- og pårørenderåd”) og her er vennekredsen repræsenteret med 2 medlemmer. Der er aftalt koordinerende møder mellem plejehjemmets ledelse og formændene fra hhv. familieråd og vennekredsen, så aktiviteter for beboerne ikke overlapper hinanden og ressourcerne bliver brugt bedst muligt. Vennekredsen har i de senere år været en meget aktiv del af plejehjemmets projekt ”Udeliv og Fællesskab” med alle de tiltag, der har været både med indretning af hele området omkring Dalsmark og de aktiviteter, der foregår i naturen ude og hjemme. I forbindelse med corona nedlukningen er der sket mange ændringer i den måde vennekredsen har kunnet være aktiv på og en del af medlemsskaren har i den forbindelse valgt at stoppe som aktive medlemmer. Der arbejdes derfor nu på at finde en struktur, der kan fungere her efter den lange periode, hvor næsten alt gik i stå. Vi leder med lys og lygte efter flere medlemmer, der har lyst til at være med i et spændende fællesskab, der har til formål at gøre hverdagen for beboere og daghjemsbrugere så ”levende” som muligt.”

Jørn Rørholm, formand


Samspil

Børnehuset Rinkenæs

Børnehuset Rinkenæs Vi har nydt sommeren i fulde drag med hygge på legepladsen, ture til stranden, i parken og i spejderhytten. Vi holdt Sankt Hans fest og ikke at glemme vores store EM fodboldfest. Alle grupper arbejdede også på deres emner, som handlede om sammensatte ord, her bor jeg og farver. Vi håber, at alle har haft en dejlig og afslappende sommerferie med masser af hygge og glæder os til at hilse alle børn og forældre velkommen igen 

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Annoncer

Køb – Salg – Bytte Nederbyvej 2, Rinkenæs, 6300 Gråsten Tlf.: 30 80 75 80 - Mail: kej@thomsens-auto.dk www.thomsens-auto.dk

Den Gamle Kro

Restaurant Restaurant Selskaber Selskaber Arrangementer Arrangementer Ophold Ophold

Slotsgade 6 • 6300 Gråsten Slotsgade 6 • •6300 Gråsten mail@1747.dk www.1747.dk mail@1747.dk Tlf. +45 74• www.1747.dk 65 15 67 Tlf. +45 74 65 15 67 Find os på Facebook Find os på Facebook

erslev

I Had Gråsten

SIDE 8


Samspil

Rinkenæs Kirkeblad September - oktober 2021 149. årgang nr. 1 www.rinkenæskirke.dk

Orgelstafet i Korskirken d. 8. september kl. 19.00 To orgelkoncerter med Lisbeth Bomose (Rinkenæs kirke) og Frank Laue (Dybbøl Kirke) d. 8. og d. 12. september 2021

Som led i „Orgelfestival i Sønderborg og omegn 2021“ vil organisterne Lisbeth Bomose og Frank Laue besøge hinanden i deres respektive kirker og lave et stafetløb på kirkernes orgeltangenter. Det betyder, at den ene af dem spiller en halvdel af koncerten, før stafetten bliver givet videre til den anden. Orglerne og kirkerummene er ganske forskellige i Rinkenæs og Dybbøl. Publikum får på denne måde mulighed for opleve de samme orgelværker på to vidt forskellige instrumenter i to vidt forskellige kirkerum - orgelmusik udfolder sig nemlig på forskellige måder, afhængigt af orglet og rummets akustik. Kom og lyt til orgelmusik fra Bach-familien (Johann Sebastian, Christoph Philipp Emanuel, Johann Michael), G. Böhm, F. Mendelssohn-Bartholdy og A. Guilmant! ”Orgelfestival i Sønderborg og omegn” finder sted fra d. 8. til d. 26. september (jf. www. orgelfestivalsonderborg.dk) Der er gratis adgang til alle koncerter – også til koncerten her i Rinkenæs.

Lisbeth Bomose er til daglig ansat i Rinkenæs kirke. Hun er født i 1972 og uddannet klaverpædagog i 1996. Hun tog sin Præliminær Organisteksamen (PO) fra Løgumkloster Kirkemusikskole i 2010 og blev i 2016 optaget på diplomuddannelsen i kirkemusik ved Det Jyske Musikkonservatorium, hvor hun netop har bestået sin kandidateksamen i orgel. Frank Laue (f. 1966) er til daglig ansat som organist i Dybbøl Kirke. Han har ligeledes taget sin PO på Løgumkloster Kirkemusikskole og taget kandidateksamen i orgel fra Det Jyske Musikkonservatorium i 2015.

Kirkebetjeningens navne og telefonnumre: Menighedsrådsformand Jette Storm, tlf.: 28 45 50 75 Mail: storm@live.dk Sognepræst Marianne Østergård Petersen, tlf.: 74 65 15 50 Mail: moep@km.dk Kirkegårdsleder Hans-Nicolai Lorenzen, tlf.: 20 32 17 89 Mail: kirkegaardene@gmail.com Kirketjener Kirsten Lund, tlf.: 29 44 96 97 Organist, Lisbeth Bomose, tlf: 25 74 17 20 Mail: lisbethbomose@gmail.com Kirkesanger Else Marie Nissen, tlf.: 74 46 79 91 Kirkeværge, Hans Seekær, tlf: 21 24 16 96 Mail: kamma-hans@stofanet.com Se også kirkens hjemmeside: www.rinkenæskirke.dk

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Kirkebladet

Lille sogneudflugt: Guidet tur til ”Den Kongelige Køkkenhave” fredag d. 17. september kl. 9.45 – 12.00

Siden Dronning Ingrids tid på Gråsten Slot har aktiviteten i den kongelige køkkenhave været neddroslet, og i de senere år har blot en femtedel af den i alt 75000 kvadratmeter store køkkenhave været opdyrket og beplantet. Nu er ”Den Kongelige Køkkenhave igen blevet en livlig og smuk køkkenhave, som har fået – og får – en helt ny betydning i lokalsamfundet og i Sønderjylland. I køkkenhaven er der blandt andet skabt en ny urtehave og et gartneri, hvor de allerbedste produkter bliver dyrket og forædlet til gavn for køkkenhavens gæster, der får mulighed for både at smage på frugt og grønt i køkkenhavens café. Man kan også købe produkter fra haven. Vi mødes på parkeringspladsen ved Korskirken, hvorfra vi sørger for transport til Den Kongelige Køkkenhave ved Grå-

sten Slot. Der er afgang fra parkeringspladsen kl. 9.45. Ved ankomsten til haven mødes vi med en guide, som vil fortælle os om ideen med haven og dens videre udvikling. Der bliver selvfølgelig god tid til at se haven i ”høstskrud”, og så slutter vi af med en kop kaffe i havens café. Turen er gratis, og der er begrænset deltagerantal. Tilmelding senest d. 10. september til Marianne Østergård, 7465 1550 eller moep@km.dk eller Helen Jepsen, 7465 0641 eller helen.ringgaard.jepsen@gmail.com Menighedsrådet

Høstgudstjeneste Søndag d. 19. september kl. 11.00 i Korskirken Søndag d. 19. september kl. 11.00 fejrer vi høstgudstjeneste i Korskirken. Kirken bliver pyntet smukt i sensommerens farver, vi skal synge de smukke salmer, som hører høsten til, og festligt – det bliver det! Efter gudstjenesten er der kirkekaffe. Den kan man nyde, mens man går på høstmarked.

SIDE 10


Samspil

Kirkebladet

Høstmarked d. 19. september ved Korskirken fra kl. 10 – 12.30 (cirka) Vores strikkehold er en samling meget kreative og flittige kvinder, som strikker de dåbsservietter, hvert barn får ved barnedåben. Men kvinderne strikker også mange andre ting, som vi andre ved høstmarkedet kan nyde synet af og meget gerne købe. Pengene fra salget går til diakoni-arbejde i Rinkenæs sogn.

Diakonien er det sociale, omsorgsfulde og fællesskabsstiftende arbejde, vi som kristen kirke er forpligtede på. Hvis vejret tillader det, står vi uden for Korskirken, men ellers foregår det i konfirmandstuen. Vel mødt!

Aftensang Torsdag d. 23. september kl. 17.15 – 17.45 i Korskirken

Alexander Onischenko

Vi åbner igen dørene for aftensang i Rinkenæs korskirke. Aftensangen er tænkt som et pauserum i efterårs- og vintermånederne, hvor vi standser op, synger sammen, hører en ganske kort historie og lytter til musik. Aftensangen er for alle i alderen 6 – 100 år, som godt kan lide at synge og lytte. Lisbeth organist spiller og Marianne præst fortæller. Vel mødt!

Skumringstime i Rinkenæs gamle kirke Tirsdag d. 26. oktober kl. 17.15 – 17.45 Når solen er gået ned, begynder skumringen, og netop d. 26. oktober i skumringstimen tænder vi alle stearinlysene i den gamle kirke og byder velkommen til en fortælling. Jeg glæder mig til at læse en historie for alle, der har lyst til at dele den med mig og hinanden i den gamle kirkes fine rum. Marianne Østergård

Walter Habdank

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Kirkebladet

GUDSTJENESTER OG ARRANGEMENTER I SEPTEMBER – OKTOBER 2021 SEPTEMBER 5. september, 14.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård)

8. september, orgelfestival

Korskirken kl. 19.00 v. Lisbeth Bomose og Frank Laue

12. september, 15.s.e. trin.

Rinkenæs gl. kirke kl. 9.30 (Mette Carlsen)

17. september, sogneudflugt

Besøg og rundvisning i Den Kongelige Køkkenhave v. Gråsten Slot. Afgang fra Korskirkens parkeringsplads kl. 9.45. Hjemkomst ca. kl. 12.00.

18. september, dåbsgudstjeneste

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård)

19. september, 16.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård), Høstgudstjeneste, Kirkekaffe og høstmarked

23. september, aftensang

Korskirken kl. 17.15 – 17.45 (Marianne Østergård)

26. september, 17.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Mette Carlsen)

OKTOBER 3. oktober, 18.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård)

10. oktober, 19.s.e. trin.

Rinkenæs gl. kirke kl. 11.00 (Marianne Østergård) Korskirken kl. 16.00: Tysk gudstjeneste

17. oktober, 20.s.e. trin.

Korskirken kl. 9.30 (Mette Carlsen)

24. oktober, 21.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård)

26. oktober, skumringstime

Rinkenæs gl. kirke kl. 17.15 – 17.45 (Oplæsning v. Marianne Østergård)

31. oktober, 22.s.e. trin.

Korskirken kl. 11.00 (Marianne Østergård)

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · Tlf. 7465 0101

SIDE 12


Samspil

Rinkenæs Skole

Nu planlægger vi med et skoleår, der forhåbentlig ikke kommer til at bære præg af corona. Vi har aflyst flere fælles arrangementer de sidste 2 skoleår, så nu håber vi, at vi kan få lov til at mødes alle mand d. 26. august til forældremøde og hygge med børn og voksne. Mere derom til forældrene via Aula. I september skal vi deltage i Royal Side Run, og det bliver d. 9. september i skoletiden. Vi samarbejder med børnehaverne i byen, og vi håber, at plejehjemmet er med på en eller anden måde om ikke andet, så kan beboerne komme og heppe på alle børnene, når de er ude og løbe i byen eller i Gartnerslugten.

Det er mandag morgen, den første dag efter sommerferien. Jeg har taget åbnevagten i SFO, og der kommer da et par børn i dag. At lukke op efter flere ugers nedlukning pga af sommerferie er noget særligt. Mest af alt skal der frisk luft ind i bygningen, men så er der også rart at være her. I baggrunden fornemmer man en duft – nogle ville nok sige lugt – af byggestøv, for vores medarbejdere i Service og Ejendom har haft travlt med at brække vores gamle skolekøkken ud. Efter mange år skal der endeligt nyt til – helt fra bunden, så vi glæder os. Det bliver lyst og venligt og lever op til nutidens krav til skolekøkkener. Vi håber, vi kan tage det nye køkken i brug inden efterårsferien.

Vi har mange andre planer i skuffen, og de bliver taget frem, når vi ser, hvilke muligheder året bringer. Vi vil allerhelst have en helt almindelig skoledag, hvor alle gør det, de er bedst til – både børn og voksne. Vi har skullet arbejde med mange forandringer og retningslinjer, som ikke har gjort skoledagene sjovere – tværtimod – og på den lange bane er det et hårdt pres for alle.

Velkommen til et nyt skoleår til nye og ”gamle” børn og forældre. Med venlig hilsen Ulla Brommann, skoleleder.

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Borger- og Familieforening

Borger- og Familieforeningen En lille beretning fra en ung borger i Rinkenæs:

Vi har været ude at spise også andet end is og besøgt Nordsø Museet.

Vi har i uge 26 været i Skagen og Løkken. Det blæste meget, men vi har hygget os.

Vi har gået i fodsporene efter Olsen banden og kørt i toget ved den store bunker i Hanstholm- der besøgte vi også det store auktionshus, hvor alle fisk kom ind og blev solgt- det lugtet en del, men min far siger, det er af penge.

En sommerhilsen fra Skagen og Løkken.

Vi har besøgt det meste i nærheden af sommerhuset og er blevet blæst omkuld på molen i Løkken. Vi har hoppet og klatret på de mange bunkere, der ligger i området og ved vandet. Vi har besøgt Blokhus, hvor vi har set verdens største sandskulptur, som er blevet optaget i rekordbogen, som jeg selv er (dog for børn).

NYT INITIATIV I RINKENÆS: Vi er så heldige, at vi kan byde velkommen til en ny butik i Rinkenæs. Den gamle bagerbutik på Sejrsvej er blevet forvandlet til Kunst-Huset, hvor Bodil Senn og Tove Hansen udstiller og sælger deres produkter. Kig ind i Kunst-Huset og find spændende ting i filt, smykker og glas, tag venner og bekendte med, og vær med til at støtte det nye lokale tiltag i vores by.

SIDE 14

Vi har cykel, badet og spillet og det har været den bedste ferie i år. Mvh Stella Songest, 10 år. Sejrsvej 64

Bodil Senn arbejder med filt, og farver selv alt uld og silke, hvilket betyder, at ikke to produkter bliver ens. Produkterne spænder lige fra filthatte, sjaler, bluser og jakker til tasker. Derudover laver hun glasperler, der bliver til unikke halskæder, øre- og fingerringe.


Borger- og Familieforening

Tove Hansen udstiller og sælger sin mangfoldige, farverige og glade glaskunst, Her kan findes stort set alt, lige fra store og små glashuse til lyskæder, fade, lysestager, sjove figurer, brudepar og ophæng til nisser, engle og julehjerter. Desuden er Tove Hansen altid åben for at lave unikke, helt personlige ting, med inskriptioner, datoer m.v.. Tove er specielt kendt for sine huse og “Gråsten-æbler”.

Samspil

Hvis man er en gruppe eller et selskab, er man også meget velkommen til at kontakte de to kunstnere for en aftale om et besøg i Kunst-Huset. Da mange julemarkeder allerede nu er aflyst p.g.a. Corona, har Bodil og Tove planlagt at lave deres eget hyggelige julemarked i december, med duft af kaffe, gran og “Gode Råd”.

Bodil Senn og Tove Hansen håber på, at sommerens forhåbentlig mange turister vil kigge forbi, men også at mange lokale vil komme og finde værtinde-, fødselsdags-, jubilæums— og bryllupsgaver. Kunst-Huset er åbent fredag, lørdag og søndag fra kl. 10.30 til 15.00, og efter telefonisk aftale. Glas 4063 3624 og Filt 2476 8574.

Har du SNAKKET med en skulptur i dag? Kunstnergruppen Kunst ud til Folket er i fuld gang med sin efterårsturné ”SNAK med skulpturerne”! D. 6. oktober vil børn fra Rinkenæs opleve den magisk maskine, der kan få skulpturen Jovka i Gartnerslugten, til at snakke. "Vi vil have folk til at kigge op fra iPaden og ud på den verden, de lever i. Vi behøver ikke nye sæsoner på Netflix. NEJ! Der står skulpturer OVERALT. Danmark er ét stort kunstmuseum", udtaler Søren Mølstrøm. Turnéen ”SNAK med skulpturerne” besøger hver by i to dage. Den magiske maskine sætter på dag ét, gang i skulpturen med et fantasifuldt gadeteater, hvor al kunsthistorie og faglighed er fejet til side til fordel for én ting: børnenes FANTASI. Hvad børnene ikke ved er, at der sidder en skuespiller inde i maskinen og laver skulpturernes stemmer. Dagen efter skal børnene selv på banen og filme, at de får deres bys skulpturer til at tale. Videoerne oploader de på et online danmarkskort, så børn i hele landet kan blive inspireret til selv at gå ud og opleve skulpturerne i deres by. Og som turnéen skrider frem, vil prikkerne pible frem på kortet. ”Kulturlivet er i gang igen. Men det er storbydanskerne, det gavner! Derfor har vi på tournéen fravalgt København og landets store byer ... de får så rigeligt. Nu gælder det Brørup, Rødding, Humble, Nørre Lyndelse, Rinkenæs m.fl.", siger Søren Mølstrøm, idémanden bag projektet, som Kunst ud til Folket, realiserer sammen med landsforeningen Landsbyerne i Danmark, med støtte fra Statens Kunstfond, Region

Syddanmark, Spar Nord Fonden og en lang række af landets kommuner. Forestillingerne for byens børn foregår fra kl.: 8.30-13.40 for skoleklasser. Alle interesserede er også inviteret til en åben eftermiddagsvisning den 6. oktober kl. 15.30-16.30 ved statuen Jovka i Gartnerslugten. Vel mødt.

PROJEKTET ER STØTTET AF Projektet er et samarbejde mellem Kunst ud til Folket og landsforeningen Landsbyerne i Danmark, som også står bag 'Årets Landsby'. Projektet er støttet af Region Syddanmark, Spar Nord Fonden, Statens Kunstfond, Faaborg-Midtfyns og Sønderborg Kommune Læs mere om Snak med skulpturerne og få en smagsprøve på vores forestilling: www.kunstudtilfolket.dk/snak

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


annoncer visitkort_MED_bobler_UDEN_bamse.pdf

1

21/06/16

14:03

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

Borggade 3 · 6300 Gråsten · tlf.: 74 65 10 31 info6300@fribikeshop.dk · www.fribikeshop.dk

up r Br

n

TJ•DRONE•FOTO • Foto Følg os på Facebook • Video • Reklamefilm • Inspektion:

- Marker, Hustage, Tagrender, Maskiner.

• Eftersøgning:

- Dyr, Mennesker, Ejendele.

Send os en besked på Facebook, for tilbud

Tommy Jessen • Gråsten • Godkendt af Trafikstyrelsen

Elektriske problemer? Vi udfører alle former for el-installation lokalt og regionalt til industri, erhverv, privat og offentlige institutioner. Bomhusvej 13A . 6300 Gråsten . Tlf. 7465 1840 . mail@el-teknik.dk www.el-teknik.dk

SIDE 16

Frisør Blero

Torvet 7, 6300 Gråsten Tlf. 41 15 74 06 / bl_blerim@hotmail.dk Man-Fre 9-17.30. Lørdag 9-13.

Herreklip Dameklip Børneklip (0-13 år) Pens. herre Pens. dame 14 dages klip

140 kr. 190 kr. 120 kr. 120 kr. 170 kr. 100 kr.


Rinkenæs Friv. Brandværn

Samspil

Rinkenæs Frivillige Brandværn Brande siden sidst Siden seneste nummer af Samspil har vi været kaldt ud til 6 opgaver. D. 10. maj kl. 12.50 blev vi tilkaldt af et automatisk alarmeringsanlæg på en virksomhed. Der var tale om en fejl på en røgdetektor og vi kunne returnere igen uden indsats. D. 18. maj kl. 00.02 blev vi tilkaldt af vagtcentralen, et automatisk anlæg på en virksomhed i Gråsten var i alarm, vore kollegaer fra Gråsten var på en anden opgave, så vi kørte derned. Alarmen var udløst af noget vanddamp og efter lidt udluftning, kunne vi returnere til stationen igen. D. 8. juni kl. 14.24 blev vi alarmeret til en gårdbrand med fare for dyr. Da vi ankom, viste det sig, at der var tale om afbrænding af resthalm. Der var ingen fare for bygninger m.m. så vi kørte hjem igen uden indsats. D. 12. juni kl. 12.24 lød alarmen igen, der havde været en mindre brand i et køkken, hvor flere personer var blevet forbrændt. Indsatslederen ville gerne have os med for at sikre, at der ikke var mere brand, men der blev ikke brug for vores hjælp. D. 29. juli kl. 09.43 blev vi tilkaldt til brand i en industrivirksomhed i Sønderborg. Branden var startet aftenen i forvejen og vi blev tilkaldt for at afløse styrker fra andre brandværn. Vi var hjemme igen kl. 17.15. D. 31. juli kl. 05.38 blev vi tilkaldt som brandvagt fra kl. 06.00 til kl. 12.00 ved samme virksomhed. Vi skulle blot overvåge brandstedet og slukke, hvis det igen blussede op.

Gennemført uddannelse Vores medlem, Dennis Thomsen, har d. 8. maj bestået eksamen på funktionsuddannelsen og han er nu fuldt uddannet brandmand, stort tillykke til Dennis. Vores medlemmer Michael og Sebastian har i løbet af foråret været i gang med grunduddannelsen som brandmand. Den blev afsluttet d. 19. juni med godt resultat. Med disse nye kompetencer må Michael og Sebastian deltage i udrykningen og kan indgå på forskellige pladser. Næste uddannelse er funktionsuddannelsen, som giver de resterende kompetencer som røgdykker og meget mere.

Generalforsamling 2021 Vores generalforsamling var planlagt til lørdag d. 20. marts, men måtte også flyttes pga. forsamlingsforbuddet dengang. Nu har vi indkaldt til en ny generalforsamling mandag d. 20. september. Der er dagsorden i henhold til vedtægterne, dvs.

både valg til kommandoen (bestyrelsen) og til forskellige udvalg. Omtale vil komme med i næste nummer.

Er du det nye medlem i brandværnet????? Vi vil gerne have flere medlemmer, vi fortsætter vores kampagne og håber stadigvæk, der er flere, som vil hjælpe til at bevare en brandstation her i Rinkenæs. Er du bosiddende eller arbejder i Rinkenæs og kan du møde på brandstationen indenfor højst 5 min. er du næsten optaget. Bare kontakt os.

Parkunderholdning Heller ikke i år var der på grund af Corona epidemien tirsdage med musik i Gartnerslugten. Vi mangler at mødes med alle vores trofaste gæster og høre god amatørmusik. Forhåbentlig er der til næste år så meget styr på det at vi kan afvikle vores 25 + 1 - års jubilæum for fuld musik og på samme måde, som vi plejer.

Ombygning på brandstationen I maj nummeret var der lidt billeder af de rå vægge i vores køkken. I mellemtiden er der blevet monteret køkken, malet over det hele og den indvendige renovering er nu afsluttet. Alt arbejdet er lavet af vores medlemmer. Det er blevet super godt og vi kan ikke takke vores sponsorer Jem&Fix og kommunens afd. Service og Ejendomme nok for deres støtte. Sommeraktivitet Ud over at vores øvelser igen er kommet i gang og vi har været nødt til at lave ekstra datoer for at indhente de øvelser, der var aflyst fra marts – maj, har vi været 5 søndage på Lærkelunden for at vise bilen frem og det er populært blandt børnene at sidde i en brandbil og få lov til at sprøjte med vand. Vi møder også nogle, som er brandmænd andre steder, både fra Danmark og udlandet og det er lidt hyggeligt at udveksle erfaringer. Aktiviteter i efteråret Vore øvelser begyndte efter sommerferien d. 10. august, og igen d. 25. august er vi til øvelse. Her kan du godt komme med og prøve, hvordan det er at være brandmand, bare kom på brandstationen kl.18.50. Der er planlagt øvelser re¬sten af året med ca. 2 - 4 ugers mellemrum.

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Rinkenæs Friv. Brandværn

Sommeren 2021 i Rinkenæs Brass Band. Nu sker der lidt igen. Den 4.5.: Spillede Henrik P. "Last Post" ved mindehøjtideligheden ved Frihedsstatuen tæt ved rundkørslen i Gråsten. Den 20.5: Glædens dag da mødtes vi for 1. gang til øveaften efter corona nedlukningen. Det var dejligt at ses igen og spille sammen. Desuden var brandstationen blevet opgraderet med nyt køkken, det ser godt ud og fungerer godt. Den 12.6.: Skyttefest i Sønderborg. Opstilling og start fra Mølleparkens plejehjem. Alle orkestre spillede et stykke musik inden afgang. I optoget var Sønderborg garden, sækkepibeorkesteret Green Forrest, landsoldater i gamle uniformer med signalhorn, skyttebrødrene og Rinkenæs brass band. Fuld musik gennem gågaden til Rådhuset. Der blev holdt taler og spillet 2 stykker musik pr. orkester. Bagefter retur til plejehjemmet med musik.

Først i september skal vi have genopfrisket vores kursus om el-systemet på jernbanestækningen. Det gøres for at sikre os ved uheld i nærheden af jernbanen. Kurset skal genopfriskes hver 18 måneder. Alle røgdykkere skal gennemgå 3 øvelser på Beredskabsstyrelsens skole i Tinglev i år, det er sammen med vores kollegaer fra Brand og Redning Sønderjylland. Det foregår på en lørdag, et rigtig godt program som træner vores røgdykkere på en effektiv måde i røgdykning og hvordan man skal arbejde sikkert med kemikalier og ved ulykker med busser.

SIDE 18

Den 15.7.: Gråsten plejehjem. Denne aften plejer vi at spille på plejehjemmet som optakt til ringridningen. Selv om der ikke blev holdt ringridning igen i år, spillede Rinkenæs brass band alligevel en lille koncert udenfor på terrassen. Desuden var der 4 musikere fra Green Forrest, så der var både sækkepibe, trommer og brassband musik. En hyggelig aften for både beboere, gæster og musikere. Nu har vi sommerferie til sidst i august. Har du fået lyst til at spille med eller brug for musik så skriv til : mojn@rnbb.dk, så bliver du kontaktet. På bandets vegne Inge-Lise Rasmussen


Samspil

RUIF

R I N KENØS

Rinkenæs

Ungdoms- og Idrætsforening 100 års jubilæum Nu skal der festes og derfor inviterer Rinkenæs ungdoms- og idrætsforening til en super sjov dag

LØRDAG d. 4. september 2021. Foreløbigt program for dagen: Kl. 12.00 Åbningstale.

Kl. 12.15 starter alle aktiverer. Rundboldturnering max 10 personer pr. hold. Fodbold på oppustelig bane. Hoppeborg. Popcornmaskine med lykkehjul. Slushice. Leg på airtrack. Kagedyst præmieoverrækning. Aktiviteter med spejderne. Gymnastikopvisning. Boder åbner med salg af grillpølser, sodavand og snolder. Kl. 18.00 Spisning og musik. Livemusik med ZEROX Band. Fællesspisning: pattegris med tilbehør. Kl. 21.00 Festdagen slutter. Kom og vær med til en festlig dag på “sporteren” tag hele familien med - ung som gammel, der vil være sjov og ballade for hele familien. Tilmelding til kagebagedyst sker til Conny Hansen på 30262898. Tilmelding til rundbold sker til Heidi Lemvig på 24428408. Tilmelding til patte-grisespisning sker til Betina Deutschbein på 29344571. Voksne 125 kr. pr. person. Børn under 12 år 75 kr. pr. person. Betaling ved tilmelding på MP 164732. Vi glæder os til at se jer. Mange hilsner Bestyrelsen

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


RUIF

R I N KENØS

Program for

Rinkenæs

Ungdoms- og Idrætsforening 2021/2022 Opstart i uge 38. I finder os på Facebook (Rinkenæs UIF) og på vores hjemmeside:

WWW.RINKENÆS-UIF.DK

Efter en dejlig sommer er det tid til at komme ind i hallen igen og få sved på panden. !! ALLE TILMELDINGER SKAL SKE VIA VORES HJEMMESIDE !! Mandag: Kl. 16.30 - 17.15 Kl. 17.45 - 18.45 Kl. 19.00 - 21.00

Jumping Fitness (se på facebook) v/Lena Burchard Fun-Dance-Latino (start den 20-9-2021) v/ Rikke Dencker og Tine Dencker Volleyball fra 18 år og opefter (start den 20-9-2021) v/ Gorm Filskov

Tirsdag: Kl. 16.00 - 17.30 Kl. 17.00 - 18.00 Kl. 17.30 - 18.30

Senior Volley (start den 21-9-2021) Gå-hold (hele året -næsten) v/Betina Deutchbein Tempo-fræs 0.-2. klasse (start den 21-9-2021) v/Heidi Lemvig og Mikkel Melgaard

Onsdag: Kl. 16.30 - 17.30 Kl. 18.00 - 18.45 Kl. 18.30 - 20.00 Kl. 20.00 – 21.00

Løveunger 3 – 5 år (start den 22-9-2021) v/Conny, Heidi, Kim, Nadia, Marie, Angelina, Ditte Marie og Jessica Jumping Fitness (se på facebook) v/Lena Burchard Jumpers. Spring/rytmehold. Alle over 14 år (start den 15-9-2021) v/Victor Høgsted og Rune Heesch Jumpers er et samarbejde mellem Rinkenæs, Holbøl, Lundtoft gymnastikforeninger. Træningen foregår i springcentret/multihal ved Grænseegnens Friskole i Holbøl. Krop i Focus Nyt tiltag v/Betina Petersen

Torsdag: Kl. 17.30 - 18.30 Kl. 19.00 - 20.30

Tempo-kids 3.-6. klasse (start den 23-9-2021) v/Heidi Lemvig Gajol-holdet for +20 ”piger” (start den 23-9-2021) v/ Dorte Melgaard og Tina Dreyer

Fredag: Kl. 16.15 - 17.00

Forældre/barn gymnastik 1 - 3 år. Mangler trænere. Evt. anden træningstid kan være en mulighed.

GYMNASTIKOPVISNING I RUIF 11. MARTS 2022. VED EVT. SPØRGSMÅL KONTAKT HEIDI LEMVIG PÅ TLF. 24 42 84 08

SIDE 20


Samspil

RUIF

BADMINTON MOTIONISTER: Tilmelding på hjemmeside. For bane-reservering kontakt Gitte Jespersen på tlf. 30 31 54 06. Tirsdag: Kl. 19.00 – 22.30 Onsdag: Kl. 21.00 – 22.30 Fredag: Kl. 19.00 – 22.30 Lørdag: Kl. 08.00 - 09.30 og 12.00 – 16.00 Søndag: Kl. 08.00 – 13.00

LIDT OM DE FORSKELLIGE AKTIVITETER: Forældre/barn hold: Fredag kl. 16.15-17.15

Mangler træner. Evt. anden træningsdag er en mulighed. Forældre/barn er for alle små børn i alderen 1-3 år, der laver gymnastik sammen med deres mor eller far. Det er en fordel, at de små kan gå. I løbet af sæsonen vil vi bruge kræfter på sanglege, motorik, redskabsbaner og meget mere. Vi glæder os til at se dig og mor/far til en time med fuld fart på og håber at finde en instruktør, som vil stå for holdet.

Løveungerne 3-5 årige. Onsdag kl. 16.30-17.30.

Hvis du har lyst til at tumle, hoppe, kravle, danse og lege vildt, så kom og vær med til gymnastik. Vi leger med forskellige redskaber, sanglege og fantasilege. Det meste foregår i højt tempo med vægt på bevægelse, motorik og glæde. v/Conny, Heidi, Kim, Nadia, Marie, Angelina, Ditte Marie og Jessica

Tempo-fræs 0.-2. klasse. Tirsdag kl. 17.30 - 18.30.

Kom og vær med til en sjov gymnastiktime, hvor vi vil få sved på panden ved at springe, lave gymnastik til musik, bruge redskaber og få rørt os i mange forskellige lege. Tag dine venner med, så vi er mange om at have det sjovt. Vi glæder os rigtig meget til at se jer alle sammen. v/ Heidi Lemvig og Mikkel Melgaard

Tempo-kids 3.-6. klasse. Torsdag kl. 17.30-18.30.

Så er vi klar til at lege, springe og lave gymnastik, så kom og få pulsen op. Vi skal have det sjovt med fuld fart på og bruge vores krop. Vi skal fyre den af til god musik, stå på hænder, slå vejrmøller, springe i trampolin og på team-track. Tag din ven med i hallen og gi den max gas. Vi glæder os til at se jer. v/Heidi Lemvig

Jumpers. Spring/rytmehold 14-20 år. Onsdag kl. 18.30-20.00

Jumpers er et spring/rytmehold for dig, der søger et gymnastikhold med masser af spring krydret med lidt rytme. Målet for sæsonen er at skabe en træning, der er lærerige for den enkelte gymnast. Vi vil arbejde hen imod at udvikle

hver enkelt gymnast både fysisk og gymnastisk. Holdet er for alle over 14 år, både piger og drenge uanset niveau. Vi forventer dog, at du møder motiveret til hver træning ;-) Der vil være nogle prøvetimer i starten, hvor det vil være muligt at komme og prøve holdet. Så tag endelig en ven under armen og mød op til en forrygende spring-sæson – vi glæder os til at se dig. v/Viktor Høgsted og Rune Heesch

Gajol-holdet. Torsdag kl. 19.00-20.30.

Holdet er for dig, som er 20+ og som elsker gymnastik til god musik og sved på panden. Der bliver lagt stor vægt på det sociale, og derfor griner vi meget og hygger med kaffe og kage en gang om måneden. Der fokuseres på fysisk grundtræning af hele kroppen samt rytmiske sekvenser med og uden redskaber. Vi slutter af med en kanon opvisning, hvor det selvfølgelig er frivilligt, om man vil deltage. Vi ser frem til at tage godt imod dig. v/ Dorte Melgaard og Tina Dreyer

Fun Dance Latino. Mandag 17.45-19.00.

Hver mandag giver vi dig mulighed for at få en vitaminindsprøjtning i form af gymnastik/dans. Fun Dance Latino er en energigivende motionsform, hvor forførende rytmer får kroppen til at bevæge sig i sjove, frække og udfordrende sekvenser. Der lægges vægt på både cardio, balance og styrketræning og alle er velkommen. Aldersgruppe: 8-99 år. 8-11 årige i følge med en voksen. Vi glæder os til danse med jer! v/ Rikke Dencker og Tine Dencker.

Jumping Fitness. Mandag kl. 16.30-17.15 og onsdag kl. 18.30-19.15.

RUIF var den første forening i det sydlige Jylland, der kunne præsentere den nyeste fitnessform - Jumping Fitness. Alle får deres egen lille trampolin at hoppe i, og så gælder det bare om at få pulsen op til højt musik. Det bliver det vildeste, svedigste og sjoveste, du nogensinde har prøvet. v/Lena Burchart

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


RUIF

Mix-volleyball. Mandag kl. 19.00-21.00.

Mix-volley er en sjov og hyggelig motionsform for både mænd og kvinder +18 år. Vi er en glad og uformel afdeling, som mødes for at spille volleyball på motionsplan. Vi laver forskellige tekniske øvelser og spiller kamp mod hinanden. Hvis vi er nok deltagere og har lyst, er der mulighed for at deltage i DGI’s turneringer. Så har du lyst til at røre både kroppen og lattermusklerne uden rytmiske sekvenser (vi garanterer danse-fri zone!) så er mix-volley helt sikkert noget for dig! v/ Gorm Filskov

Senior/motions-volley. Tirsdag kl. 16.00-17.30.

Motions volleyball for seniorer m/k 50+ og vi mødes for at motionere på en hyggelig og uformel måde. Vi er en ældre flok af både mænd og kvinder, som hygger os med boldspillet på en stille og rolig måde (i forhold til de yngre på mix-volley-holdet ;-) Har du lyst til at spille volley med ’det grå guld’, er du mere end velkommen. Ingen instruktør. Ved evt. spørgsmål, venligst kontakt Tina Justesen på tlf. 23287238.

SIDE 22

Badminton motionister, voksne.

Se haltiderne ovenfor. Hallen er til rådighed i perioden 1. september til 30. april, dog undtaget skolens ferie. Se nedenfor. Der gøres opmærksom på, at reglerne i hallen skal overholdes. Der må ikke ryges i hal og omklædningsrum. Deltagerne er selv ansvarlige for at rydde net på plads efter brug, og såfremt I kommer til at ødelægge noget eller i øvrigt finder udstyr, der ikke er i orden, bedes I kontakte Gitte Jespersen (kontakt oplysninger øverst). Vi henstiller til, at I kun benytter det udstyr, som er tiltænkt badminton. Leg i redskabsrummet er ikke tilladt.

Gåhold:

Vi mødes ved Rinkenæs skole hver tirsdag og går en tur på ca. 5-7 km. Ved spørgsmål kontakt Betina Deutschbein 29344571


Samspil

Annoncer

MELD DIG TIL ET AF VORES es r o v d e m e WEEKENDKURSER Hold øj ebook!

KUN 799,-

og jh emmeside

10 ugers medlemskab 2 private lektioner 8 timers holdundervisning Regelundervisning Fri afbenyttelse af træningsfaciliteter Fri leje af udstyr

fac

Hvorfor gå til golf? God motion • Hyggeligt klubliv uden snobberi • Gavner sundheden • Holder dig aktiv længere • Gavner det sociale liv • Modvirker ensomhed • Kan spilles på tværs af generationer • Frisk luft og skønne naturoplevelser

Benniksgaard Golf Klub • Sejrsvej 109 • Rinkenæs • 6300 Gråsten • 74 65 22 68 • info@benniksgaard.dk www: Benniksgaardgolf.dk • facebook: Benniksgaard Golf

Turist-fest-firma-skole og koncertkørsel

Borggade 5, Gråsten Storegade 21, Nordborg Goethesgade 6, Sønderborg

Østergade 5, Sønderborg Stenager 15, Sønderborg Vi tømmer dødsboer og henter anvendelige brugsgenstande og møbler.

Kontakt os på 51961392

• Vi tilbyder kørsel med busser fra 19 til 55 personer i både ind- og udland. • De mindre busser har lift • Vor 29 personers bus er ideel til et mindre antal personer Kontakt os for at få et godt tilbud på din næste kørsel “Hvorfor bruge Deres fusser når De kan køre med Quorps Busser” Stenvej 15, Rinkenæs, 6300 Gråsten • Telefon +45 74 65 08 50 www.quorpsbusser.dk • mail@quorpsbusser.dk • Rejsegarantifonden nr. 2799

Lokalblad for Rinkenæs Sogn


Samspil

* H e g n k a p n i n g u d f ø r e s m e d : S a v k l i n ge r * Rabatklipning udføres med : Slagle klipper *****************

Tilbyder også

********************

* Slibning Af Kødhakker & Køkken Knive * Mosfjernelse Med Maskine

Johan Jessen Bækken 11 A, Rinkenæs 6300 Gråsten

T l f . 4 0 4 4 85 83 .

Per Buus

PB

skat

Telefon: +45 2073 7670 E-mail: post@pbskat.dk

v/ Per Buus Skatterådgivning for personer og selskaber Opgørelse af skattepligtig indkomst Skattesager Selvangivelser Selvangivelser for danskere, der arbejder i udlandet Selvangivelser for udlændinge, der arbejder i Danmark

Lokalblad Lokalblad forfor Rinkenæs Rinkenæs Sogn Sogn


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.