SDF 2014

1

marts 2014

Dansk Fotografi

Dansk Fotografi Redaktør Ebbe Rosendahl Kragemosen 23 5250 Odense SV Tlf.: 5156 3346 e-mail: bladet@sdf.dk Træffes efter frokost pga. aftenarbejde Dansk Fotografi udkommer 4 gange årligt.

Deadline: Udkomst februar: Deadline 15. december Udkomst maj: Deadline 15. marts Udkomst august: Deadline 15. juni Udkomst november: Deadline 15.september.

Hvis du vil sikre dig, at der er plads til dit stof, er det en god ide at orientere redaktøren I god tid.

Redaktion Erik Jørgensen Lynghøjen 69, Svogerslev 4000 Roskilde Tlf.: 4637 3215 e-mail: evej@youmail.dk Jens Holm Ida Refsgaard Jyllandsgade 150 6700 Esbjerg Tlf.: 7512 7175 id@idarefsgaard.dk Copyright: Selskabet for Dansk Fotografi 2014 Dansk Fotografi udgives af Selskabet for Dansk Fotografi Tryk: Toptryk Grafisk, Gråsten Grafisk design: Simon Nielsen, Minijobs

Dansk Fotografi

Eftertryk eller anden kopiering er kun tilladt efter godkendelse af redaktøren, dog undtagen SDF’s medlemmer som kan bruge materialet i noncommerciel øjemed.

Forsidebilledet: Pariser hjul / Japan Foto: Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

SDF’s bestyrelse Formand Leif Alveen Halsvej 248, Vester Hassing 9310 Vodskov Tlf.:61 28 52 85 email: leifalveen@gmail.com Næstformand Shøle B. Offenbach Kildegårds plads 3, 1.th 2820 Gentofte Tlf.: 53 57 46 86 email: info@banes.dk Billedsekretær René Skaaning Nørager email: sdf@skaaningnorager.dk SDF Udland Bjarne Hyldgaard email: sdf@bjarnehyldgaard.dk Kasserer Kim Badenfeldt Saksen C 3, 2.tv 2630 Taastrup Tlf: 3068 8624 email: kasserer@sdf.dk Bestyrelsesmedlem Susanne Ernst Hovedvejen 10 Hjarnø 7130 Juelsminde tlf: 21 70 08 23 email: susanne.ernst52@gmail.com Bestyrelsesmedlem Carsten O. Christensen Kornblomstvej 88 st.th.

9000 Aalborg Tlf.: 98 15 45 13 email: carzten@carzten.dk Økonomiafdeling NE-Regnskab, Ørnevang 2, 2.tv 3450 Allerød Tlf.: 2263 5311 email: nanett@ne-regnskab.dk SDF’s giro konto: 550-7677 Hjemmeside: www.sdf.dk

Velkommen til Dansk ­Fotografi i forårshumør

Ny MSDF Henrik R Kristensen

4-5

Det er forår - og det er nu du skal overveje, hvad du vil opnå med din

Ny MFIAP Ole Suszkiewicz

fotografering i denne sæson. Prøv at lave

6-7

din egen brain-storming hvor du noterer ned, alt det du har lyst til at tage bille-

Abandoned/forladte steder med Elhøj og Kirckhoff

der af. Du kan evt. gøre det sammen med

8-15

en der kender dig godt eller en foto­ kammerat, hvor I begge kan udveksle ideer. Sæt dig nogle mål for hvilken

Er du også på Instagram?

måned eller tidspunkt du vil gøre noget

17

ved det – så er du nået langt. Ofte kan det være godt at tage på fotojagt med en fotoven, så man kan inspirere og hjælpe hinanden.

Nyt fra SDFs bestyrelse

Andre gange vil man hellere være alene og gå i sit eget tempo.

18-19 ”Sæt Ofret i Centrum” – dramatisk fotoprojekt med Winther og Kjeldgaard

Foråret byder også på fotoudstillinger, som er værd at køre efter. På Dunkers Kulturhus i Helsingborg udstilles en retrospektiv udstilling af den afdøde ­svenske fotograf Christer Strömholm, der grundlagde den legendariske Fotoskolan i Stockholm. Her fungerede han som rektor fra 1962 til 1972 – og der er udklækket mange anerkendte fotografer herfra, bl.a. den svenske Anders ­Petersen, der viderefører skolens tanker og ideer den dag i dag gennem sit fotografiske virke. Han forestår ofte workshops i Danmark.

20-25 Faxe Kalkbrud – ny fotobog af Rudy Hemmingsen

26-29

I Malmø viser Moderna Museet ”Svensk fotografi fra Christer Strömholm til i dag”. Du kan se 300 billeder af 29 fotografer. Denne udstilling må også være et must for fotografen der vil se og opleve.

Fotokunstgruppen Vingesus

30-35

Her i bladet finder du ikke mere de to sider med omtale af Aktuelle udstillinger.

Pladsen anvendes nu til præsentation af SDFs medlemmer og klubber. Vil du være orienteret om udstillinger her i landet, kan du i stedet søge oplysninger på kultunaut.dk Tak til Knud Ladegaard Pedersen som veloplagt har taget sig af udstillingssiderne.

Sådan fotograferer pressefotograferne

36-38 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i SDF

Som redaktør boende på Fyn, kan det være svært at overskue hele det fotografiske land i SDF. Derfor vil jeg opfordre til, at hvis du kender en dygtig og inspirerende fotograf som kunne være interessant at præsentere i bladet, så kontakt mig gerne.

Også hvis du har en ide til en artikel – og det vil jo være herligt, hvis du kender en der kan skrive den.

39 Esbjerg Internationale Fotoudstilling fejrer 30 års jubilæum

40-43

Kom frit frem – så snakker vi om det.

Allan Birch ønsker objektiv dommergerning

God læselyst.

44-48

Ebbe Rosendahl Redaktør

1

marts 2014 Årgang 50

Ny fotobog: Lysbogen

49 Bliv medlem af SDF Dansk Fotografi

50-51

MSDF-titel

Henrik Ramsing Kristensen Odense Fotografiske Amatørklub

Eagle airborne - Nikon D800 - Lens 300 mm - 1/2000 sec - f/4,0

”Den gamle dinosaurus” Henrik fortæller her hvordan han har arbejdet sig frem til sin MSDF-titel: ”MSDF, så er man nok lidt en af de gamle dinosauruser, en der har været med i mange år. OK, enkelte naturtalenter, jeg tænker her på en tidligere SDF-formand, kan selvfølgelig erhverve sig titlen med rekordfart, men for mig har nøgleordene været vedholdenhed og tro på egne fotos”.

MSDF-titlen opnås ved at samle point ved SDF-godkendte konkurrencer i Danmark såsom Den Nationale og regionale fotokonkurrencer.

Vedholdenheden består i de faste årlige indsendelser til konkurrencen Den ­Nationale samt til de regionale mesterskaber, for mit vedkommende Fælles Fynske. Selv i år med mindre fotoaktivitet fra min side, har deltagelsen i Den Nationale været en tradition der er blevet holdt, med indsendelse af hvad året bragte af fotos. Det kunne også være genindsendelse af tidligere års fotos, som dommere af en eller anden grund havde ”overset” og som igen måtte ­prøves af. - For troen på egne fotos er vigtig; det er da også sket, at et ikke antaget foto et år, er blevet rettet en anelse, for så året efter at tage en guldmedalje.

Første indsendelse til Den Nationale var i 1996. Dengang var der en begynderklasse for nye medlemmer i Selskabet.

Resultatet blev 3 medaljer og ialt 110

4

point, så starten kunne ikke være meget bedre. Siden er der så blevet bygget ovenpå gennem de årlige indsendelser.

Nederlagene, alle de ikke antagne fotos, har selvfølgelig været langt i overtal, men de har sådan set været helt nødvendige i den personlige proces med ­læring og udvikling indenfor fotografiet.

Motivmæssigt har jeg altid været åben overfor det meste, men med faste holdepunkter i emner som naturen i bred forstand samt sport af mange slags. Dog har specielt cykelsport min interresse, da jeg dyrkede dette på konkurrenceplan i mine teen-age år. Det er øjeblikkene jeg går efter, måske en action situation, hvor motiv, lys og komposition spiller sammen til ”billedet”, det er denne jagt jeg kan lide. Der bliver i de fleste tilfælde ikke manipuleret efterfølgende med

Lagengymnastik - Nikon D800 - Lens 28-300 - 1/1250 sec - f/5,6

f­ otoet, dog ingen regler uden undtagelse.

Værktøjerne er fortrinsvis Photoshop rawkonverter samt efterfølgende mindre justeringer.

Billeder fra fototure eller ferie præsenterer sig godt i en sammenhæng, så disse samles gerne i en ”gør det selv” fotobog.

På det seneste er jeg igen begyndt at sende fotos til FIAP saloner i udlandet,

for konkurrencen og afprøvningen af egne fotos er stadigvæk sjovt og lærerigt. En AFIAP titel har ligget og samlet støv siden 2001, så det må nu være tid til at genoptage denne aktivitet. Ny inspiration til dette har jeg fundet gennem SDF sitet under Udland, samt efter en guldmedalje ved Skandinavisk Foto­ mesterskab i efteråret 2013.

Henrik Ramsing Kristensen Ved akvariet - Canon Ixus 75 - 1/13 sec - f/2,8

5

Autumn Fox. Det var ikke lykkedes mig at fotografere en ræv i 18 år, før jeg fik denne sidste år i Tyskland.

MFIAP

Ole Suszkiewicz Ole Suszkiewicz, MSDF/g og MPSA, opnåede den fornemme titel MFIAP i 2013.

Han blev hædret med stående klapsalver på SDFs landsmøde 2013.

Ole fortæller her om forløbet med ­ansøgningen hvor man skal fremvise en portfolio til bedømmelse: Jeg søgte faktisk titlen for 10 år siden, hvor mit tema var broer med mennesker på, men den blev afvist, fordi man mente, den var for uensartet i såvel stil som farve.

Det har jeg så tænkt over i flere år og havde egentlig en tunnelserie parat til næste ansøgning. Jeg har jo altid perioder, hvor det ene eller andet optager mig mest.

For 3 år siden stødte jeg imidlertid på min nuværende kæreste, der bor en ½ times bilkørsel fra Dachau. Da var jeg straks klar over, det var her jeg skulle finde mit tema.

På nær én undtagelse blev min polske familie udryddet under 2. verdenskrig, så jeg har haft noget at bearbejde dér, og tidligere har jeg af den grund ikke haft lyst til at besøge en KZ-lejr, men nu skulle det altså være.

Jeg lavede titelserien i løbet af 1½ time.

På en cellevæg fandt jeg en enkelt lille 6

MFIAP TITLEN Det øverste trin på udmærkelsesskalaen I FIAP-regi. Her er tale om en hæder for ansøgerens samlede resultater inden for kunstfotografi.

Ikke baseret på antagelser og medaljer, men ud fra et vedlagt curriculum vitae (“levnedsbeskrivelse”) foretages en samlet vurdering af ansøgerens udvikling og stade på det kunstfotografiske niveau.

Green House. Istanbul ved årsskiftet, fået nogle accepter, måske for specielt til en medalje.

farveklat, og denne farveklat danner baggrund i alle 20 billeder, så farvetonen er ensartet. Min eneste betænkelighed gik ud på, om jeg havde for mange celle­ gange og aflåste døre med, på den anden side medvirker de til at give et ­ klaustrofobisk billede af, hvordan det må have været, at være indespærret et ­sådan sted.

Bagefter er jeg glad for, jeg fik lavet den serie.

Hvor står jeg så i dag? Jeg gentager mig selv: Jeg vil trappe ned nu.

I mange år har jeg internationalt opnået minimum 30 medaljer om året – ofte en del mere – men jeg har også betalt en pris for det såvel økonomisk og tidsmæssigt.

Jeg vil fortsat lave det, jeg elsker mest: mine fantasifulde fotos, der næsten har maleriske virkninger, men jeg er også begyndt at lave flere fotojournalistiske billeder end tidligere.

Ole Suszkiewicz Looking Down. Cuba-motiv jeg lige er startet med at bruge, men det ser lovende ud.

7

Billedet er trofæet lll Det er med forfald og forladte bygninger som med kvinder. De ældes med ynde, i hvert fald sommetider.

Det vil Jan Elhøj og Morten Kirckhoff efter besøg i 1.000 forladte bygninger kunne bevidne.

Og vi andre vil kunne se det i de to bøger, de har udgivet.

Af Erik Jørgensen

Om Jan Elhøj og Morten Kirckhoff er forfaldne, og hvad de i givet fald måtte være forfaldne til, får stå hen i det uvisse. Sikkert er det dog, at forfald og forfaldne bygninger er en ikke uvæsentlig del af deres liv.

Sådan har det været, siden de som småknægte racede rundt i nabolaget på ­deres BMX-cykler. Der var altid nogen at finde på den anden side af et eller ­andet. Der var altid et sted at kravle ind.

Der var altid noget, der skulle undersøges. Der var altid noget, der var en lille smule ulovligt og en lille smule farligt.

Det er den samme nysgerrighed, som også i dag driver værket, selvom de to bestemt ikke er småknægte længere.

Kick’et fra adrenalinen er der stadig. Der skal nok mere til, som årene går, som Jan og Morten tørt konstaterer, men grundlæggende går der en lige linje fra barn-

dommens BMX-togter til nutidens jagt på trofæer.

Storvildtjagten ”Du kan egentlig sammenligne dette med storvildtjagt”, forklarer Morten. ”Vi kommer ikke hjem med løver og elefanter. Vi kommer hjem med billeder. Billedet er vores trofæ. Det er det, vi jagter.”

Som ved storvildtjagt er der forberedelsen, der er jagten, der er spændingen, der er nedlæggelsen af byttet, og til sidst er der trofæet, man kan sætte på væggen. I vores digitale tidsalder er der altid masser af historier, men hvem har ”nedlagt” lige præcis det billede af det sted, som man ser her? Hvem tænker på forberedelserne, rejserne, strabadserne, besværet? Det gør ingen. Det er billedet, der er vidnesbyrd.

Grafittimiljøet ”Mit første møde med forladte bygninger var en nedlagt plasticfabrik i Lyngby,”

8

fortæller Jan. Det var et sted, hvor man havde produceret plasticudgaver af den lille havfrue. ”Det var helt fantastisk,” fortsætter han. ”Der var havfruer over det hele, og spændingen steg, hver gang en bil standsede udenfor. For egentlig måtte jeg jo ikke være der.”

Der har formentlig også været spænding fra tid til anden, da Jan og Morten som teenagere blev en del af det københavnske grafittimiljø. I stærk modsætning til den holdning, som de giver udtryk for i dag, var de dengang med til at skabe kunst og/eller øve hærværk på forladte fabriksbygninger i København. Det var sjov og spænding, men det var snarere de store flader, end det var de forladte bygninger som sådan, der trak.

Forberedelserne I 2008 begyndte Jan og Morten så at ­dokumentere de steder, de besøgte, ved hjælp af billeder. I begyndelsen var det nærmest en oplevelse af ”WOW – det

Forladt hus / Danmark

9

Fo r la dt e st e d e r

her er spændende, lad os få nogle fede billeder”, men snart blev det mere seriøst.

noget. Det er som i lotto. Der er langt fra gevinst hver gang, men man kan også være heldig og stå med en jackpot.

”Vi begyndte at bevæge os ud i landet, til Lolland og Nordjylland og andre steder,” forklarer Jan og Morten. ”Vi prøver at gå systematisk til værks, og vi gør et stort forberedelsesarbejde. Og det er ikke bare i Danmark, men alle de steder, vi rejser hen.”

Især er det selvfølgelig vigtigt at forberede sig inden en tur til udlandet, og det bruges der meget tid på. Søgninger på nettet, Google Maps, tips fra ligesindede i ind- og udland. Når brikkerne til puslespillet er ved at falde på plads, og der er chance for succes, er det om at komme af sted. Og alligevel kan der være svipsere. Men, som Jan og Morten siger, så kan én god dag opveje mange dårlige.

Selvfølgelig kan man køre rundt og kigge ud ad bilruden og håbe på at finde ­noget, men chancen for gode trofæer er selvsagt større, hvis man har forberedt sig. Og man kan faktisk forberede sig.

Det er visse søgeord, som man kan anvende på nettet, og som kan give pote.

Det kan være ord som konkurs, ophør, lukning osv.

Finder man en artikel om noget, som er gået konkurs eller er lukket for et par år eller tre siden, kan der være mulighed for at finde noget godt forfald. Men det kan sagtens være en nitte, og er man kørt til den anden ende af landet, må man prøve at finde noget andet. Så kigger man sig omkring og håber på at finde

Primitive rejser Jan og Morten har indtil videre været på i alt 17 rejser i udlandet alene med det formål at fotografere forfaldne bygninger. ”Vi rejser altid uhyre primitivt”, fortæller de. ”Vi har et lille telt, et par soveposer, et lille kogeapparat og så vores fotogrej.”

Overnatning kan foregå snart sagt hvor som helst. I skove og grøfter eller som i Japan på en fodboldbane, hvor byens pensionister mødte op ved 6-tiden ­næste morgen for at gøre morgengymnastik.

Slange Laboratorie

10

Eller overnatningen kan foregå inde i en forfalden bygning, som dagen efter skal fotograferes ved solopgang. Alt foregår så at sige under radaren, og alt gøres på egen hånd uden lokale hjælpere.

Heldige i Rusland ”Vi var meget heldige i Rusland”, fortæller Jan og Morten. ”Fuldstændigt tilfældigt fandt vi et forladt hospital, komplet med inventar og tandlægeklinik og medi­ cin og det hele.” Men det er lidt af et chancespil at rejse rundt i Rusland. ”Vi havde hørt mange historier og havde medbragt kontanter til brug som bestikkelse, ” fortæller de. ”Faktisk blev vi standset af politiet, men utroligt nok ville de ikke have penge.”

Men forsigtighed må tilrådes. Den russiske mafia er ikke kendt for humoristisk sans, og kommer man til en forladt bygning med store hængelåse, er det nok bedst at komme væk i en fart, lyder et velment råd.

Etikken Fotografering af forladte bygninger er for Jan og Mortens vedkommende styret af en egen etik og et eget kodeks. For

O l e C h r i sti a n s e n

Nara Dreamland / Japan

”Du kan egentlig sammenligne dette med storvildtjagt”, forklarer Morten. ”Vi kommer ikke hjem med løver og elefanter. Vi kommer hjem med billeder.

Billedet er vores trofæ. Det er det, vi jagter.”

El Værk / Ungarn

11

O l e C h r i sti a n s e n

KĂŚrligheds hotel / Japan

Fo r la dt e st e d e r

det første begår de aldrig decideret indbrud. Det skal være til at komme ind ad en dør eller et vindue eller noget andet, før de går ind i en bygning. De har hverken koben eller vinkelsliber med på trofæ­jagt, og det ville i øvrigt også blot skabe forklaringsproblemer, som de siger. Det er trods alt lettere at snakke sig ud af en ubekvem situation, hvis man kun er bevæbnet med et kamera, end hvis man står og ligner et pengeskabskup.

”Det hyppigste spørgsmål, som vi får, er ’Hvor ligger det?’”, fortæller Jan og Morten. ”Vi får bl.a. henvendelser fra ­ filmselskaber, som vil bruge stederne som location, og vi får også mange henvendelser fra andre fotografer. Men hvis alle vidste, hvor alt er, ville vores projekt ikke være interessant længere. Vi tager billederne og forsvinder igen. Det bedste for os ville egentlig være, at der aldrig kom nogen igen.”

En anden ting er, at stederne skal være opsøgt og fundet ved egen hjælp. De kendte steder, som man kan besøge mod betaling som Beelitz syd for Berlin og Tjernobyl i Ukraine, har ingen interesse. Det kan enhver jo gøre.

To bøger Selvom hverken Jan eller Morten er professionelle fotografer, er det lykkedes dem at få udgivet to bøger med billeder af forladte bygninger og andet forfald.

Den første bog blev udgivet i 2011 og den anden i 2013.

Dernæst er Jan og Morten meget bevidste om at bevare forfaldet. ”Vi er her for at dokumentere og ikke for at ødelægge”, som de siger. Ungdommens grafittismørerier ligger langt tilbage, og oplysninger om interessante bygninger holdes inden for en meget sluttet kreds af ligesindede.

Den første bog med titlen ”Abandoned” blev udgivet på et kommercielt forlag, og faktisk sagde forlaget ja til projektet med det samme. Bogen blev trykt i 2.500 eksemplarer og er i dag udsolgt. Den ­ ­anden bog med titlen ”Abandoned 2” er udgivet på eget forlag. Bogen udkom i december 2013 i 3.000 eksemplarer, hvoraf halvdelen allerede er solgt.

Forlystelsespark / Japan

14

I Abandoned 2 kan man også læse nogle af historierne bag billederne. Bl.a. kan man læse om, hvordan det i løbet af et par dage lykkedes Jan og Morten at komme ind i kontrolrummet på et ungarsk elværk og få nogle fantastiske billeder af et glasmosaikloft. Historien er en kriminalroman værdig.

Jan og Morten var sammen med de forladte steder også hovedpersoner i en serie udsendelser på DR2. DR2 kontaktede Jan og Morten, da den første bog var udkommet, og resultatet blev fem udsendelser om forladte steder i ­Danmark, meget à propos med titlen Alt ­Forladt.

Næste tur?

Hvor går næste tur så hen? Måske til Grækenland, hvor Jan og Morten netop har fået nogle oplysninger om mulige trofæer. En nedlagt lufthavn og noget andet. Men, som de siger: ”Vi kan altid tage et par dage ud af kalenderen. Vi er altid parate.”

Grand Georges hus / Belgien

Køb bogen ”Abandoned 2” på www.forladtesteder.dk.

Den koster 250 kr. + 50 kr. i forsendelse Se flere af Jan Elhøjs og Morten Kirckhoffs billeder på http://urbexadventures.com/ Se DR2-serien Alt Forladt på www.dr.dk/tv/se/alt-forladt/alt-forladt-1-5

Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

15

canon eos 5d mark iii med valuepack Drømmer du om et nyt professionelt kamera?

Og samtidig få adgang til masser af fordele?

Nu har du muligheden for at købe Canons populæreste fullframe spejlreflekskamera Canon EOS 5D Mark III sammen med en Goecker ValuePack.

Når du køber dit nye EOS 5D Mark III med ValuePack hos Goecker får du meget mere end kun et kamera: ➤ ➤ ➤ ➤ ➤ ➤ ➤ ➤

Up-grade garanti Opstarts kursus - værdi 750,- inkl. moms Verdens bedste raw converter - værdi 645,- inkl. moms One-2-One konsultation 20% rabat på leje af canon tilbehør i 12 mdr. fra købsdato 20% rabat på check & sensor clean i 12 mdr fra købsdato 20% rabat på Goecker Academy kurser 20% rabat på udvalgte tilbehørsprodukter til dit kamera

Scan koden her og læs mere om Goeckers ValuePack eller gå ind på www.goecker.dk/valuepack

Fullframe til still og video Canon EOS 5D Mark III er et fullframe D-SLR med 22,3 megapixels.

Autofokus med 61 punkter og en hastighed på 6 bps. Du kan optage video i Full HD, og få fuld manuel kontrol over alt lige fra billedhastighed til lyd.

Kameraet sælges som hus alene eller i kit med EF 24-105/4.0L IS USM. Se dagspris, fieldtest og tilbehør her: www.goecker.dk/eos5d

Goecker A/S Hejrevej 37 - 2400 København NV Århus afdelng: Sindalsvej 37 - 8240 Risskov Tlf: 3582 1100 - www.goecker.dk

Instagram – det digitale Polaroid Af Karsten Kryger Hansen, Aalborg Fotoklub

KISS-princippet er vidt berømt i softwareudvikling; Keep it Simple, Stupid.

Og meget nærmere noget simpelt kommer man næppe med Instagram, der er en sammensætning af ordene instant camera (øjeblikkeligt kamera) og telegram. En succes der har taget store dele af verden med storm, og vist sig så succes­fuldt at Facebook har opkøbt dem for en sum der tælles i milliarder, og fornylig har de passeret 150 millioner brugere. Får du kvababbelser når du hører navnet Facebook, så kan jeg berolige med, at det ikke er noget der skinner igennem på Instagram som sådan.

deles video) er kvadratiske. Billeder uploades som udgangspunkt direkte fra din telefon og/eller tablet, men er ikke begrænset hertil, hvis man vil udenom.

Du kan give en beskrivelse, og du kan benytte #hashtags. Hvis du ikke kender sidstnævnte, så er det en en-ords-­ betegnelse som du kan putte på et eller flere af dine billeder, og hvert billede kan have et eller flere hashtags. Det kan angive alt fra sindstilstanden #glad, til ­ stedet #aalborg målrettet mod #sdfdanskfotografi. Du finder selv på dine hashtags, eller benytter andres, og har derved mulighed for at være med i et større fællesskab. Andre har mulighed for at abonnere på din fotostrøm, komme med kommentarer og give et ’like’ i form af et hjerte. De kan følge dine hashtags til andre billeder med samme hashtag – og som vel og mærke har publiceret sine billeder offentligt. Instagram er asynkront i forhold til at følge og blive fulgt, dvs. at du kan følge andre brugeres billedstrøm, uden at de behøver følge­ dig.

halvuskarpt billede af en pasta bolognese, så kan du også finde det. Derved adskiller Instagram sig ikke fra Flickr og andre fotodelingstjenester.

Vil du selv i gang med Instagram (som bidragsydende), så hent app’en til din smartphone eller tablet. Som alt andet i denne verden på internettet, så kan du jo overveje at læse vilkårene, og selv vurdere om det er noget du vil kaste ­ ­billeder efter.

Et par Instragrammere: @iphonegrapher_hiro @koci @_gabrielflores

Du kan se Instagram i en app eller via en browser. Med en browser er det nemt at komme i gang. Prøv at søge efter top photographers instagram på Google, Bing eller deslige, og så bevæger du dig ind i en verden af fotografi. Om Instagram er mere end en dille? Tja, hvor ­meget eller lidt skal der til for en dille?

Faktum er, at vil man finde fantastiske (kvadratiske) billeder så er der mulighed for det. Vil du se billeder du synes er ­ligegyldige, og som siger dig lige så meget som når en 34-årig nevø lægger et

Hovedingrediensen i Instagram er en app til Android, iOS og Windows Phone der med indbyggede filtre giver mulighed for at tilføje forskellige effekt til dine billeder – ikke et krav, men en mulighed. Alle billeder (der kan også ­

Foto Kenneth Nguyen Killyoursweethearts.com Kennethnuigen.blogspot.com Instagram @kennethnguyen

17

Nyt fra bestyrelsen Velkommen til den første udgave af Dansk fotografi i 2014. Ikke bare er det den første i året, men det er også den første udgave hvor jeg har det privilegium at skrive til jer som selskabets formand.

Det er spændende tider i det gamle selskab. Vi fik en turbulent start med udskiftning i bestyrelsen allerede på det første møde, så vi var 4 nye medlemmer i en bestyrelse på 7. Vi fik dog konstitueret os og begyndte arbejdet med at ­afstikke kursen vi mente selskabet skulle tage. Nu efter nogle måneder kan jeg med sindsro sige at det viser sig at vi har fået et godt team, med en god blanding af evner og kundskaber. Vi supplerer hinanden godt og vi arbejder godt sammen. Vi ser langtfra altid ens på tingene, men det er i sidste ende en styrke, tror jeg, når vi så efterfølgende forstår at samles om de beslutninger vi i fællesskab er nået frem til.

Et af de nye tiltag der har fået mest opmærksomhed er beslutningen om at offentliggøre referater fra bestyrelses­ møderne. Når jeg siger opmærksomhed skal det her forstås i det mest positive lys – det viser sig nemlig at det udelukkende er positiv respons vi har fået på initiativet. Det er jeres forening, og nu er der mulighed for at følge med i hvad der sker på en måde det ikke har været før. Nogle har valgt at kommentere på dette eller hint i den forbindelse, men der har aldrig været negative røster over selve det at referaterne er at finde på hjemmesiden. Til de som endnu ikke har læst referaterne vil jeg komme med en opfordring: Gør det! Det er som sagt jeres forening, så i bør da også vide ­ hvad der er gang i.

På generalforsamlingen i oktober var der udbredt støtte til at bladet her var noget som skulle prioriteres endog meget højt – og det skulle være på tryk! De digitale blade har med al tydelighed vist sig ikke at være nær så populære. De gør sig bedst som et supplement til det trykte blad som er det i, medlemmerne, vægter så højt. Derfor er det mig en udsøgt fornøjelse at kunne bekendtgøre at det er lykkedes for bestyrelsen at opnå besparelser på trykningen af bladet som gør, at vi er sikre på at udkomme med 4 trykte udgaver årligt. Aftalen løber de næste to år, så den periode er vi sikret det fine blad med et flot udvalg af det bedste som der rører sig i dansk fotografi. Den lavere pris betyder så også at vi ikke behøver at eksperimentere med udsendelsen som tidligere besluttet. Bladet vil som tidligere finde vej til den enkeltes postkasse.

At aftalen også omfatter årbogen er en yderligere bonus, da det er en betragtelig post på vores budget. Vi får fremover årbogen, som alle jeg snakker med værdsætter, meget billigere, men i den samme høje kvalitet vi er vant til.

En af de ting som har præget selskabet de seneste par år er en tilbagevendende diskussion om krise og medlemsflugt.

Det har ikke været let – det har jeg kunnet se selv fra de menige rækker i flokken. At se det indefra gør ikke billedet kønnere. Vi er færre end vi var for 2 år

18

siden, ja også færre end vi var for bare 1 år siden, det er indiskutabelt. At vi er færre gør sandt at sige ikke situationen lettere, hvilket jeg tror de fleste kan se.

Der er dog lys for enden af tunnelen. Set over de seneste måneder er tilbage­ gangen fladet ud, ja faktisk har der været en svag stigning i antallet af medlemmer i det nye år. Det bringer håb for fremtiden for mig, håb om at vi kan vende skuden rundt, og komme stærkere igen. Stærkere næste år end dette, stærkere endnu året efter det, og så fremdeles.

Et varmt velkommen til fotogruppen ­Momento, som har taget form i København over de seneste måneder. Vi kender mange af jer fra andre sammenhænge, men jeg håber i har fundet det rette element for jer i Momento.

Jeg vil slutte at med en opfordring til at vi ses til den ekstraordinære general­ forsamling i Odense på den nye dato, den 15. juni. Se indkaldelsen andetsteds i bladet. Hvis ikke foreningsarbejde interesserer jer så mød op for at hilse på ­eller for at høre Rudy Hemmingsen, som starter arrangementet klokken 11.

Vel mødt i Odense, Leif Alveen Formand

Ny i bestyrelsen Carsten Odgaard Christensen Ansvarsområde: Landsmødet

Mit navn er Carsten Odgaard Christensen.

Jeg er 42 år gammel og arbejder til daglig som IT-konsulent i Aalborg Kommune.

Mine foretrukne motiver er primært landskaber og rejsefoto, men også ­meget andet. Jeg har været medlem af Aalborg Fotoklub siden 2006, og formand i perioden 2008 - 2013. Jeg var en af arrangørerne af SDF’s landsmøde i Aalborg i 2013, og har derudover lavet sitet SDF Udland upload, der er kommet godt i gang her i 2014.

Mine personlige mærkesager i bestyrelsesarbejdet er, om ikke vi kunne gøre det noget nemmere at være bestyrelse i den lokale fotoklub og lidt sjovere at være medlem af SDF. Mine erfaringer som formand for Aalborg Fotoklub siger mig, at det kan være et stort arbejde at

Jeg blev lidt forbløffet, da SDF’s formand ringede til mig ret hurtigt efter lands­ mødet, og ønskede mig tillykke med bestyrelsesposten. Selvom jeg havde ­ meldt mig som suppleant på generalforsamlingen, havde jeg ikke lige forestillet mig at jeg skulle træde ind i bestyrelsen så hurtigt. Som de fleste vist er klar over står SDF overfor store udfordringer, men det er jo så også spændende at arbejde med. Jeg syntes der er en god stemning i bestyrelsen og der er spændende ting på vej, selvom vi jo nok ikke lige får løst alle problemer med det samme.

Foto: Carsten Odgaard Christensen

19

drive en fotoklub, hvor medlemmerne har store forventninger til aktivitets­ niveauet. Vi må kunne dele de gode ideer der findes og bruges rundt omkring i landets fotoklubber, så vi hver især ikke skal starte fra bunden, når klubbens ­program skal lægges.

“Sæt ofret i centrum” To fotografer fra Aalborg har gennemført et bemærkelses­ værdigt projekt med udstillinger om udvalgte voldsofre.

Jiri Thomas Kjeldgaard, der er medlem af SDF samt Ricky Sam Winther er fotograferne der her

gang i, så bliver det på én gang både motiverende, bekræftende og ikke mindst skræmmende.

Vi ønskede med dette projekt ikke, at lave stor fotokunst, der skulle analyseres for teknikken bag. Vi ønskede at provokere. Vi ønskede at skabe opmærksomhed, skabe væmmelse, skabe debat og

fortæller om tilblivelsen af deres projekt.

Tekst og foto: Jiri Thomas Kjeldgaard og Ricky Sam Winther

Man siger at vi mennesker er mest aktive i den kreative hjernehalvdel, i minutterne lige inden vi falder i søvn…Netop derfor har vi hver vores lille lommebog liggende på natbordet ved siden af sengen...så er den altid klar når de vilde idéer dukker op…og det gør de :-)

Rent praktisk var der nogle ting vi ikke selv kunne stå for, bla. at genskabe ofrenes udseende, fra deres møde med voldsudøveren. Et møde blev sat i stand med den super dygtige makeup artist, Louise Navntoft Hørup, fra “By Navntoft” i Vejle. Vi mødtes med hende på en café i Aalborg og fremlagde det hele for hende.

Hun var straks fyr og flamme og sagde ja med det samme…uden helt at vide hvad hun havde sagt ja til. Udfordringer fik hun ihvertfald nok af :-) Vi fandt også ret hurtigt ud af, at det ikke er så nemt at finde så mange ofre, der også var villige til at stille op og udstille sig selv, så vi besluttede allerede på et meget tidligt stadie, at tage kontakt til foreningen “Hjælp voldsofre”. Lørdag den 1. november 2011 sendte vi en mail til foreningen “Hjælp Voldsofre”, hvori vi kort forklarede idéen.. Allerede man­ dagen efter fik vi et opkald, om vi ville komme til et møde i foreningens hovedsæde i Randers. De var med…

I sommeren 2011, dukkede der netop ­sådan en lille idé op; Kunne man finde et antal personer der havde været udsat for vold og som ville gå med til at lade sig sminke, som de så ud lige efter overfaldet, for derefter at lade sig fotografere og ikke mindst udstille?

Vi var fra starten enige om at det måtte kunne lade sig gøre, men hvad skulle det overordnede grundlag være, både for os som fotografer, men absolut også for de involverede voldsofre. Idéen med at skabe fotografier, med modeller/statister til at agere voldofre som hovedmotiv er jo langt fra ny, men at bruge rigtige per­ soner der alle har deres egen personlige historie, om et voldeligt overfald…til ­vores information var det ikke set før.

hørende perfekt lys og flotte fotobaggrunde, ud med forfærdelige historier, koldt vejr og et meget simpelt setup af grej.

ikke mindst, skabe bevidsthed omkring de mange ofre for vold der er, selv i ­vores lille Danmark.

Idag bliver vi bombarderet hver eneste dag, med voldsomme indtryk fra hele verden og skal man konkurrere med det, er man nødt til at træde ud af sin comfort-zone og skifte studiet, med til­

Som fotograf render man jo rundt med en konstant strøm af motiver inde i hovedet, hvoraf størstedelen desværre ­ aldrig ser dagens lys. Når man så ser sin lille idé vokse sig større og andre mennesker så småt begynder at udvise interesse og entusiasme for det man har

Henover de næste 18 måneder, blev vi så præsenteret for 12 fantastiske personer, der alle har haft volden helt tæt inde på livet. 12 personer der meget overraskende, udviste utroligt meget livsglæde og alle har ytret at denne oplevelse og genskabelse af dette øjeblik har været ­g ivende i helingsprocessen. Selv da DR måtte skrotte deres optagelser pga. forkert hvidbalance, stillede Stine op til endnu en fotografering for dem. Dét er da overskud…

I processen op til en fotografering fik vi ofrets historie og skulle nu sætte os ind i netop det øjeblik hvor en ting forandrede så meget for denne person.

Vi skulle genskabe det og tolke det på vores måde. Vi satte os ned og talte det

20 18

Historierne: igennem, alle idéer kom frem og sorteret i, det betød også at vi ind imellem rent faktisk fik det fysik dårligt ved at tænke

det ned i den mindste detalje.

Det var med stor respekt vi mødte hver enkelt offer og vi søgte at skabe en meget tillidsvækkende atmosfære, hvil­ ket faktisk lykkedes hver gang. Ved alle fotograferingerne er der blevet grinet og smilet på, det var meget forløsende ­under en genskabelse af noget så groft og grimt.

Indtil nu, er fotografierne med tilhørende historier, blevet udstillet på blandt andet: Nordkraft i Aalborg, Horsens Statsfængsel, Hotel Crowne Plaza, ”Vi Rocker”koncerterne, Bjerringbro Bibliotek, ­Underværket i Randers, Ringkøbing Rådhus, Godsbanen i Aarhus, m.fl. Derudover har projektet været i medierne flere gange, bla. i DR-nyhederne, Go’aften Danmark, tv2-nyhederne, Berlingske, mm.

Skal vi kigge ud i fremtiden og reflektere over hvad I skal opleve fra vores side er der rigtig mange projekter og idéer som skal vækkes til live når tid og overskud er til det, der er dog til stadighed en idé der bliver ved med at komme frem og presse på, da det i den grad berører os dybt og er noget vi begge har haft tæt ind på livet. Det er en idé, der for­ håbentlig kommer til at involvere rigtigt rigtigt mange mennesker, der skal arbejde sammen om ét fælles mål: støtte til knæk cancer. Detaljerne kan i sikkert læse i SDF, engang i fremtiden ;-)

Stine: OVERFALDET - Hvad skete der?

Da jeg er på vej hjem fra byen, kommer en mand op på siden af mig og spørger om vej, hvorefter han sakker bagud. Pludselig hører jeg 4-5 hurtige skridt og bliver så grebet hårdt bagfra.

Overfaldet varer i to timer og jeg bliver både slået med en sten og kvalt, så det sortner for mine øjne. Jeg svarer igen ved at bide og rive, men det er som om han intet mærker. Han var en maskine. Jeg bliver først voldtaget bag en bygning og derefter slæbt hen ­under en bro, der går over jernbanen og også voldtaget her. Den tanke jeg får flest gange, er faktisk at jeg er glad for det her ikke rammer min veninde… hun er bange for mørke.

21

FOTOPROJEKTET - Hvorfor er du med?

Man kommer ikke ovenpå efter et alvorligt overgreb, hvis man ikke taler om det.

Man kan simpelthen ikke stå alene med en så grænseoverskridende oplevelse. Det har jeg mærket på egen krop. Det var først, da jeg hos Hjælp Voldsofre, fandt andre mennesker, der havde været udsat for for overgreb og som både ville lytte til mig og fortælle selv, at jeg kom videre med mit liv. ­Vores billeder og historier, kan forhåbentlig hjælpe de mange derude, som går alene efter et overgreb: De kan søge hjælp hos os og møde mennesker, der forstår hvad det vil sige, at være et offer.

S æ t o f r et i c e n tru m

Johnny: OVERFALDET - Hvad skete der?

Jeg er på vej hjem fra en julefrokost og jeg er stiv. Meget stiv.

Jeg husker ikke ret meget. Men jeg møder tre mænd, der slår mig i hovedet med en flaske. Jeg aner ikke hvad jeg har sagt til dem. Jeg blackouter og så begynder de at trampe mig i hovedet. Da jeg jeg vågner på hospitalet, får jeg set mig selv i spejlet, hvor elefantmanden kigger tilbage på mig og jeg skiftevis græder og griner. Det var så absurd, men jeg var bare glad for, at jeg var i live.

FOTOPROJEKTET - Hvorfor er du med?

Vold nytter ikke noget. Der er kun tabere. Ingen vinder noget ved at banke andre. Jeg kunne have sendt et tæskehold efter mine overfaldsmænd, men hvad havde det hjulpet? Intet. Så havde de set ud som mig og hvad så? Vold er en ond spiral og det er vigtigt at få den stoppet. Det kan jeg hjælpe med gennem de her billeder. Folk kender mit ansigt og når de ser hvordan jeg så ud, kan det være de tænker sig om en ekstra gang, før de selv kaster sig ud i at bruge vold. Måske vil de endda være med til at forhindre, at volden sker, for vi skal hjælpe og forstå hinanden og ikke rende rundt og bruge vold som kontaktform.

22 18

S æt o f r et i c e n tru m

Camilla: OVERFALDET - Hvad skete der?

En gruppe franske fyre lægger meget op til mig i baren. Det sker på et feriested i Spanien. Jeg tager imod flere drinks fra dem og pludselig kan jeg ikke mærke mine ben. De bærer mig tilbage til deres hotelværelse, hvor jeg bliver smidt på en seng.

Alle fyrene, undtagen én, forsvinder ind på badeværelset. Pludselig kommer de alle stormende nøgne ud. Der er syv mænd og de gør med mig, hvad der passer dem. På et tidspunkt er der tre, der voldtager mig på én gang. Jeg er skrækslagen og tænker, at hvis ikke jeg gør modstand, så gør de mig ikke mere fortræd. Midt i det hele, går døren til værelset op og flere af deres venner kommer ind. Jeg bruger den forvirring der opstår, til at flygte ud af døren, i min top og nederdel, som de har l­adet mig beholde på.

FOTOPROJEKTET - Hvorfor er du med?

Der skal brydes tabuer. Jeg har mødt mange piger, der ikke tør fortælle om et overgreb, de har været udsat for, af frygt for folks reaktioner. Ja de var nærmest flove over, at være blevet gjort til offer. Sådan må det ikke være. Ofre skal turde fortælle åbent om, hvad der er sket med dem, for det hjælper intet at holde det for sig selv. Så bygger det sig op inde i dem og ­skader dem meget mere, end selve overgrebet. Mit billede skal vise, at ligegyldigt hvor skrækkelig en ting man har været udsat for, så er det bedre at fortælle om det, end at holde det for sig selv. Hvis jeg kan tale åbent om mit overgreb, så kan andre også lære af det.

23

S æ t o f r et i c e n tru m

Flemming: OVERFALDET - Hvad skete der?

Et hårdt slag i hovedet bagfra.

Derefter husker jeg intet. Det skete på åben gade og vidner har fortalt, at det var to unge knægte med en cykelpumpe. Slaget sender mig ned i kantstenen, som giver mig et stort kraniebrud. Drengene stjæler min pung, men også meget af mit liv, for jeg vender aldrig tilbage til mit arbejde som elektriker. ­Kraniebruddet forværrer efterfølgende min epilepsi, i en sådan grad, at det ikke er sikkert at arbejde stående på en stige

FOTOPROJEKTET - Hvorfor er du med?

Den vold man ser idag, er blevet meget rå, synes jeg. Ofre for den, kan let komme alvorligt til skade. Jeg håber at folk tænker sig om en ekstra gang, før de lader næverne tale. For når først skaden er sket, kan det ikke gøres om. Som voldsmand, står man med ofrets liv i hænderne og hvis man ødelægger det, vil handlingen følge en resten af livet. De her billeder viser, hvor grimt voldens ansigt er og hvad konsekvenserne er, for ofrene.

Jeg håber at vores historier vil afskrække nogen fra at gøre ­noget dumt, der aldrig kan trækkes tilbage.

Jiri Thomas Kjeldgaard Alder: 41 år Om mig: Selvlært Fotograf. Personligt medlem af SDF. Det startede for mig, tidligt i ’90’erne med analoge videooptagelser og redigering. Jeg havde også skævet lidt til analog foto, men det var meget lidt. I 2005 prøvede jeg så for første gang et digitalt Konica-Minolta spejlrefleks og siden da, har jeg været dybt afhængig. Min fotografiske “rejse” har bragt mig fra de helt primitive første forsøg på portrætter af mine børn, med stuelamperne som lyskilde, henover et utal af kampsports-events som freelance fotograf for “Fighter Magazine”, til selvstændig fotograf, med bryllupper, konfirmationer, baby- og børneportrætter og reklamefotografering som en dagligdag. Jeg har været med indover en pædagogisk bog med en masse illustrationer i og ikke mindst, som den ene af to fotografer og initiativtagere på vores foto-projekt, “Sæt Ofret i Centrum”.

24

S æt o f r et i c e n tru m

Barbara: OVERFALDET - Hvad skete der?

Han farer rundt i mine forældres hus og roder rundt. De er ikke hjemme og jeg er 15 år på det tidspunkt. Pludselig kommer indbrudstyven ind på det værelse, hvor jeg sover. Jeg bliver bundet på hænder og fødder og får et pudevår over hovedet, hvorefter jeg bliver brutalt afhørt. Hvor er der ting af værdi?

Hvor kan han finde det? Efter endnu en tur rundt i huset, beslutter han sig for at der skal ske noget andet. Jeg bliver slæbt op på badeværelset, hvor han tvinger mig til oralsex og vold­ tager mig. På intet tidspunkt falder det mig ind, at skrige eller flygte. Han havde en effekt på mig, så jeg var sikker på, han ville slå mig ihjel, hvis jeg gjorde modstand.

FOTOPROJEKTET - Hvorfor er du med?

Jeg håber, at min medvirken i projektet kan vise andre ofre, at et overgreb ikke standser dit liv. Man kan overleve offerrollen og med tiden blive mange gange stærkere, end man var før.

Det vigtige er blot, at man får talt med nogen om det. Det er her at foreninger som Hjælp Voldsofre, kommer ind i billedet.

Her møder man andre ofre, der forstår hvad du gennemgår.

Det er en enorm lettelse og hjælper en med at komme tilbage til livet.

Ricky Sam Winther, Indehaver og Fotograf, Zenfoto Alder: 37 år Om mig: Selvlært Fotograf siden 1999.

Det startede ved forsvaret, under en udsendelse til Bosnien hvor jeg forsøgte at skildre krigens spor. Jeg blev draget af folks øjne og hvor meget man rent faktisk kan læse i dem.

Jeg har været vidt omkring i fotoverdenen, fra bryllupsfoto, institutionsfoto, portrætter, reklame- og produktfoto, til et pædagogisk værk om en ung mand der fandt tilbage til den rigtige side af loven og ikke mindst vores opråbende fotoprojekt “Sæt ofret i centrum”.

25

Sommer

En ny flot fotobog om

Et år i et stort hul Tekst og foto Rudy Hemmingsen MSDF / G

Da jeg var blevet færdig med en bog om Stevns Klint i december 2012, gik der ikke mange dage før jeg begyndte at tænke på et nyt fotoprojekt. Jeg havde faktisk 3 emner i tankerne, men valget var nemt da Østsjællands Museum kom på banen med et bogprojekt om Faxe Kalkbrud.

Med et areal på omkring en kradratkilometer og en dybde på op til 45 meter er Faxe Kalkbrud Danmarks absolut største menneskeskabte hul i jorden. Stedets hvide undergrund har været kendt siden middelalderen og har fra den tid leveret nærmest uendelige mængder til landbrug, byggematerialer og glasfremstilling mm. Der blev for alvor skruet op for produktionen da C.F. Tietgen i 1884 stiftede

Faxe Kalk A/S. Siden da har det været en af Sydsjællands største arbejdspladser.

Omkring år 1900 arbejdede der mere end 200 stenbrydere i den store åbne mine, og selv i vore dage med store stærke maskiner er det en arbejdsplads med ganske mange ansatte.

Jeg startede op i januar 2013, og planen var fra starten at følge årstiderne, med focus på lys og stemninger i det særprægede menneskeskabte landskab. Det var naturligt også at lave en billedserie omkring produktionen af Kalk, og jeg ­ skylder stor tak til de mange flinke folk fra Faxe Kalk som var meget hjælpsomme.

Sidst, men ikke mindst ville jeg lave nogle flotte skud af det nye spændende Geomuseum, som ligger på kanten af kalkbruddet med en fantastisk udsigt.

Vinteren blev lang og kold, så der var gode muligheder for at lave billeder med 26

is og sne. Faktisk lå isen på de to store søer indtil et stykke ind i april. Mange af de kolde vinterdage kunne jeg gå rundt i timevis uden at møde et eneste menneske.

Foråret er en meget flot tid i Faxe Kalkbrud. I midten af maj er det et rent eventyr når træerne omkring kalkbruddet står med deres lysegrønne farver og søerne stråler i om muligt endnu mere vilde blågrønne farver.

I sommerperioden var jeg flere gange afsted meget tidligt for at fange solopgangen, og var heldig et par gange med meget smukt morgenlys. En flot oplevelse havde jeg en sommeraften med månen som hang lavt over de næsten Måneeller Mars-agtige landskaber. Et smukt ­ syn som jeg sent glemmer.

Vinter

For책r

27

Sommer

Efter책r

28

Kort om udstyr / teknik Billederne er skudt med Canon 1 DS mrk. III, og jeg har brugt 3 forskellige Canon zoomobjektiver 17-40L, 24-105L , 70 -200L samt en X 2 konverter. Jeg medbringer altid et godt trebenet stativ samt en trådudløser. Alt er skudt i RAW format og konverteret i Lightroom 4 samt færdigbehandlet i Photoshop CS6.

En stille efterårsdag i oktober, når løvtræerne står i gyldne farver langs kanterne af kalkbruddet er også et godt tidspunkt at besøge det store hul.

blev der afholdt en reception for bogen på Geomuseum Faxe, og de første bøger var ude hos en lang række forhandlere dagen efter.

Med efteråret var jeg nået til det tidspunkt hvor billederne til bogen skulle udvælges fra et kæmpe materiale på mange tusinde optagelser.

Museumsinspektør & geolog Jesper Milán fra Geomuseum Faxe skulle igang med at lave tekster til bogen. Alt kørte på skinner og den 3. december

Rudy Hemmingsen Du kan evt. læse lidt mere om bogen på min blog: www.fotograf-rudyhemmingsen.dk.

Du kan finde en liste over forhandlere af bogen på dette link: www.kalklandet.dk/aktuelt/det-sker/ ny-fotobog-i-butikkerne 29

Vingesus Vi er vant til at bedømme et fotografi ud fra en hel masse tekniske faktorer, men hvad med at bedømme det som et billede?

Det gør man i fotokunstgruppen Vingesus.

Af Jens Holm

Det er blevet mere og mere almindeligt, at fotografer prøver sig selv af i andre sammenhænge end den gængse i SDF/ FIAP-regi. Tag ordet fotokunst og vend det om – så får man det mere moderne udtryk kunstfoto, og det er det, det handler om.

Erik Jørgensen, et af de etablerede navne indenfor SDF og mangeårig formand for fotoklubben Negativ i Roskilde, er gået den vej sammen med syv ligesindede. Sammenslutningen har fået navnet Vingesus – et velvalgt navn, der er ladet med symbolik. ”Vi er en gruppe modne mennesker, der har fundet sammen i Vingesus”; fortæller Erik Jørgensen. Det skete under et SDF-landsmøde i Tisvildeleje, hvor Josephine Ernst var dommer på Den ­ Nationale. Vi skal lave noget sammen, ­ sagde hun, og vi – det er 4 medlemmer fra Negativ, 2 fra Halsnæs Fotoklub, den tidligere SDF-formand Jesper Bo Jensen samt Tor Einstabland fra Norge.”

Silkeborg, Oslo, Berlin Hvad laver I sammen? ”Vi startede med at lave en udstilling med 150 billeder på Kulturspinderiet i Silkeborg i 2012. Og det var også dér, at vi fandt på navnet Vingesus. Vi endte med at vende det den vej rundt, at udstillingen kom til at hedde ”Sindbilleder” og gruppen altså Vingesus. Det er i det hele taget vores mål at få vores billeder ud på gallerier og i kunstforeninger. Her

i marts går det løs med 2 udstillinger, en i Oslo og en i Berlin. I Oslo udstiller vi i Fotografiets Hus den 6. marts; Foto­ gallerie Friedrichshain i Berlin er et sted, som jeg har kendt i mange år og besøgt regelmæssigt. Vi sendte et lille projekt derned, og det blev sandelig antaget! Og nu har vi fernissage den 20. marts.” ”Når vi udstiller, er det selvfølgelig også for at sælge. Josephine lever af det, og Dorte Bundesen arbejder professionelt som billedkunstner i lidt bredere forstand; vi andre er nogle glade nogen, der hygger sig med det”, siger Erik Jørgensen og ler. Dermed antyder han ­ også, at deltagelsen i Vingesus ikke så meget handler om penge. ”Nej, vi har det sjovt, samarbejdet er for mit vedkommende et spark i røven! Det er meget givende at få adgang til et fælles­skab, hvor vi har et fælles billedsyn. Vi laver ikke traditionelt foto; vi er enige om, at det handler om billeder – hvad der er indenfor rammen, når vi er færdige. Det er meget inspirerende at få sit billedsyn flyttet.

Nu ser vi, hvor langt det kan bære. Vi er tilfredse, hvis det lykkes os at komme ind på anerkendte kunstgallerier, som synes, at vores ting er værd at vise frem.”

Fotografiet er råmaterialet Ikke traditionelt foto? Hvad tror du, at dansk fotografis grand old men vil sige til jeres billeder?

30

”Sjovt nok snakkede jeg med Viggo ­Rivad om det i sammenhæng med min artikel om hans 90-års fødselsdag. Det har ­eddermaneme ikke noget med fotografi at gøre, sagde han! Men det viser jo netop, at fotografi er et fantastisk medie, som kan dyrkes i mange forskellige retninger.

Nogle foretrækker mennesker og portrætter, andre natur – det gælder om at finde en niche.

Vores råmateriale er under alle omstændigheder baseret på fotografi – vi finder tingene ved hjælp af kameraet og fastholder dem fotografisk. Derefter nørkler vi tingene sammen i Photoshop. Så kan det godt være, at nogle af de andre medlemmer i Vingesus, Dorte f.eks., tilføjer nogle andre kunstneriske teknikker.

Vi laver hver især, hvad man finder mest udtryksfuldt. Ja, det er udtrykket, stemningen, virkningen, det kommer an på – det er billeder for billedernes egen skyld.”

Skal Vingesus erstatte fotoklubben? ”Når der nu er generalforsamling på onsdag, træder jeg ganske vist tilbage som formand, men jeg vil ikke melde mig ud. Jeg har været formand i 16 år og medlem af bestyrelsen i over 20 år, og så er det på tide, at der sker et generationsskifte”, slutter den nu 63-årige Erik Jørgensen. ”Jeg må erkende, at det ­engagement, som jeg havde engang i fotoklublivet, ikke helt er der længere – alting har sin tid. Nu skal der sus i ­ ­vingerne.”

Foto: Erik Jørgensen

Foto: Dorte Bundesen

31

foto ku n stg ru p p e n V i n g es u s

Foto: Else VinĂŚs

Foto: Jesper Bo Jensen

32

foto ku n stg ru p p e n V i n g es u s

Foto: Tor Einstabland

Foto: Annemette Rosenborg Eriksen

33

foto ku n stg ru p p e n V i n g es u s

Foto: Else VinĂŚs

Foto: Peder Brødsted Pedersen

34

foto ku n stg ru p p e n V i n g es u s

Foto: Josephine Ernst

Vingesus Annemette Rosenborg Eriksen, kunstfotograf Dorte Bundesen, billedkunstner Else Vinæs, kunstfotograf Erik Jørgensen, kunstfotograf Jesper Bo Jensen, kunstfotograf Josephine Ernst, kunstfotograf Peter Brødsted Pedersen, k ­ unstfotograf Tor Einstabland, kunstfotograf www.vingesus.net

haler ind på

i Årets Pressefoto Traditionen tro har vi nærstuderet EXIF-data fra 2.954 billeder indsendt til Årets Pressefoto 2013/2014 og kan konstatere, at

Kamera Og hvad er så medlemmernes foretrukne kamera? På baggrund af EXIF-data fra 2.681 billeder kan vi lave en top 10:

antallet af billeder taget med et Nikon-kamera er steget markant i forhold til sidste år.

Af pressefotograf Jens Tønnesen

Reelt har vi kun brugbare EXIF-data fra 2.829 billeder, men billedet er klart: 58% af disse billeder er taget med et Canonkamera, mens Nikon står for 39% af billed­ erne. Sidste år var tallet 67% i ­Canons favør og 26% i Nikons, så der er tale om en markant stigning i antallet af Nikon-billeder.

Leica står for knap 1%, mens et Fuji-­ kamera er blevet brugt 2% af gangene, ligesom der også dukker forskellige point’n-shoot-kameraer op på listen.

Der er såmænd også indsendt fem billeder taget med en iPhone til årets konkurrence for professionelle pressefotografer.

1. Canon EOS 5D Mark III (21%) 2. Canon EOS 5D Mark II (16%) 3. Nikon D4 (15%) 4. Canon EOS-1D Mark IV (8%) 5. Nikon D3S (8%) 6. Nikon D800 (6%) 7. Canon EOS-1D X (6%) 8. Nikon D3 (3%) 9. Nikon D700 (2%) 10. Canon EOS 6D (2%)

Resten af modellerne står for 1% af billederne eller derunder. Canon EOS 5D Mark III har således indtaget førstepladsen på bekostning af Canon EOS 5D Mark II, der sidste år blev brugt til 35% af billederne.

Objektiv Det foretrukne objektiv er uden tvivl en 24-70mm zoom med en største blændeåbning på 2.8. Sådan et objektiv har

36

s­ iddet på kameraet ved 32% af billederne. På andenpladsen kommer en 35mm fast brændvidde, der har været brugt på 12% af billederne.

Og uanset om man bruger fast brændvidde eller zoom, så er medlemmernes foretrukne brændvidde 35mm, i hvert fald hvis man skal bedømme det ud fra de 14% af billederne, der er taget med denne brændvidde. Det er i øvrigt en gentagelse af billedet fra sidste år.

Format I år er 2% af billederne kvadratiske, mens 20% er taget på højkant. Det betyder, at 78% af de indsendte billeder er taget på lavkant, hvilket er stort set det samme som sidste år.

Tid og blænde Medlemmerne er gået lidt ned i tid: Den foretrukne eksponeringstid er 1/125 ­sekund, som 8% af billederne er taget med. Det er dog ikke mange decimaler, der skiller i forhold til en 1/200, der var sidste års foretrukne eksponeringstid.

Til gengæld holder medlemmerne fast i, at 2.8 er deres foretrukne blænde, der er

Årets Pressefoto 2013/2014 15. marts 2014 - 11. april 2014 Det Nationale Fotomuseum Det Kongelige Bibliotek, København K

brugt ved 25% af billederne. Det er en lille stigning i forhold til sidste år, hvor kun 20% af billederne var skudt på blænde 2.8. På andenpladsen ligger blænde 4.0 (11%), mens blænde 3.5 indtager tredjepladsen med 6%.

88% af de indsendte billeder er taget uden brug af flash, hvilket er en stigning i forhold til sidste år.

Professionelle fotografer holder fast i at stille tid og blænde manuelt: Ved 71% af billederne har kameraet været indstillet på ’Manual’, mens der er brugt blændeprioriteret program ved 16% af billederne og lukkerprioriteret program ved 8% af billederne. Sidste år var kun 60% af ­billederne taget på ’Manual’.

Til gengæld overlader de indstilling af hvidbalance til kameraets auto-indstilling på 82% af billederne, mens der på resten af de 2.543 billeder med hvid­ balance-oplysninger er brugt manuel hvidbalance.

Lysmåling sker i 72% af billederne ved matrix-måling, mens spot-måling bruges i 13% af billederne. Det svarer nogenlunde til sidste år.

Hvad angår ISO, så er det igen i år 400 ISO, der er medlemmernes foretrukne.

14% af billederne er taget ved 400 ISO, mens 200 ISO er brugt i 12% af tilfældene. Men ISO’en har også i 7 billeder været skruet op på 12.800 ISO, mens ­ 10.000 ISO er brugt 8 gange. Et enkelt billede er taget på 16.000 ISO.

Foto: Lea Meilandt Mathiesen. Exif-data: Bl. 3,2 1/125 s. ISO 320. 50mm. Canon EOS 5Dmk2

Foto: Jacob Ehrbahn. Exif-data: Bl. 5,6 1/1600 s. ISO 400. 70 mm. Canon EOS 1DmkIV

37

Foto: Lærke Posselt Exif-data: Bl. 2,5 1/80 s. ISO 160. 35 mm. Canon EOS 5D

Software Det kommer næppe bag på nogen, at Mac er medlemmernes foretrukne styresystem. En Windows-computer er tilsyneladende kun brugt i 13% af billederne (ud af 2.882). 53% af billederne er færdigbehandlet i Adobe Photoshop CS6 (Windows eller Mac), mens kun 5% har været igennem Adobe Photoshop CC. Enkelte billeder (5%) er færdigbehandlet i Adobe Lightroom, mens det er under 1%, der blot har været en tur i Camera Raw. Arrangørerne af Årets Pressefoto anbefaler, at man indsender sine billeder med en Adobe RGB-farveprofil tilknyttet medmindre, der er tale om en sort/hvid-billede.

Af de 2.100 billeder, der indeholder oplysninger om farveprofil er Adobe RGB da også brugt i 90% af tilfældene, mens ’Gray Gamma’ kun er brugt i 1% af billederne. Til gengæld tegner sRGB sig for 7% af billederne. Årets Pressefoto Vrider vi statistikken lidt, som vi plejer, så er der altså en stor sandsynlighed for, at Årets Pressefoto er taget med et ­Canon EOS 5D Mark III udstyret med en 24-70mm zoom, indstillet til 400 ISO, blænde 2.8 og 1/125 sekund. Billedet er taget uden flash, lyset er målet manuelt med matrix-måling, auto hvidbalance og færdigbehandlet på en Mac udstyret med Adobe Photoshop CS 6.

Men heldigvis bedømmer dommerne ikke billederne ud fra de tekniske data, men på grundlag af deres fotojournalistiske indhold.

Foto: Marie Hald. Exif-data: Bl. 2,0. 1/125 s. ISO 640. 50 mm. Nikon D3

38

Foto: Miriam Dalsgaard. Exif-data: Bl. 3,5. 1/200 s.

ISO 400. 50 mm. Canon EOS 5Dmk2

Indkaldelse til

Ekstraordinær generalforsamling i Selskabet for Dansk Fotografi Som lovet på den ordi­

Dagsorden:

Tid:

nære generalforsamling

1 Valg af dirigent

Søndag, den 15. juni, klokken 13.

indkalder Selskabet for

2 Valg af referent

Dansk Fotografi hermed til ekstraordinær general­

3 Vedtægtsændringer Kan ses på sdf.dk/article.php?id=1280

forsamling.

4 Nedlæggelse af fonde

Sted: Seniorhushus Odense, Toldbodgade 5, 5000 Odense C. Vi vender tilbage senere på hjemmesiden med flere informationer om foredrag i forbindelse med arrangementet, forplejning og lignende.

5 Eventuelt

ÆGTE SORT-HVID Som et af de eneste laboratorier i Europa printer vi vores sort-hvide billeder på ægte sort-hvidt papir fra Ilford med kemi og laserteknologi, der giver optimale sort-hvide billeder.

Lige nu giver vi 50%* rabat på alle vores sort-hvide print. Skriv koden SH-SDF ved bestilling for at opnå rabatten.

Alle medlemmer af Selskabet for Dansk Fotografi kan fortsat opnå 10% rabat på www.nordicphoto.com ved at indtaste koden: SDF13-14 ved bestilling. Rabatten gælder alle NordicPhotos produkter, dog ekskl. album og fotobøger.

Gælder t.o.m. 30/4 2014. Kan ikke benyttes sammen med andre tilbud. Skal bestilles i en særskilt ordre.

39

Har du mod på at invitere 240 fotografer og hænge 4000 super gode fotografiske billeder op, så kan du allerede starte her.

Forestil dig, at din fotoklub inviterer ikke mindre end 240 dygtige fotografer fra både Danmark og udlandet til at inspirere dig og dine egne klubmedlemmer og samtidig, men ikke mindst, på fotoudstillinger viser gæsters og medlemmers billeder i lokalområdet og som i bonus oven i købet giver andre lysten til at fotografere!

Kan du forestille dig sådan aktivitet i din fotoklub?

Foto: Viggo Rivad

40

På 1. INTERNATIONALE FOTOUDSTILLING - ESBJERG 1984 deltog følgende: Baldi Giancarlo AFIAP, Italien • Robert Verwerft AFIAP, Belgien • Sergei Pavlenko, URSS • Vincente Piero AFIAP, Spanien • John Sommer, København • Jørn Toxværd, Præstø • Mogens Åside, Ringsted • Søren Thorsen, Vojens • Fra fotoklubben: Anders Bjerre • Erik Holmgaard • Finn G. Pedersen • Magnus Sørensen • Søren Skov og Torkil Michelsen.

Ved: Torkil Michelsen, Esbjerg Fotoklub

Det var det der skete, da ESBJERG FOTOKLUB besluttede sig for at gennemføre en 10 års jubilæumsudstilling i 1984.

240 fotografer er, hvad Esbjerg Fotoklub siden 1984 har inviteret til at deltage i sine årlige udstillinger. Det anslås, at cirka 4000 fotografiske værker har deltaget i løbet af årene.

Daværende formand, Anders Bjerre fortæller, at initiativtagerne var Erik Holmgård og Torkil Michelsen, der netop var ankommet efter medlemskab i Fotoklubben VEST i Varde. ”I kørte i et højere gear og havde nogle gode ideer”, oplyser Anders. Forslaget

blev ”solgt” på stedet. Klubbens medlemmer blev stort set alle involveret i ­arrangementet og alle bidrog til et flot resultat.

Der er til hver udstilling fundet 4 udenlandske og 4 danske og spændende fotografer ”med kant” og som kunne flytte rundt på den individuelle opfattelse af fotografiets muligheder. ”Vi taler ikke kun om dygtige fotografer, vi taler om super dygtige fotografer fra såvel Danmark som fra udlandet”, siger Erik ­ Holmgaard.

Erik fortæller videre: ”Torkil og jeg havde på SDF Landsmøde i 1982 fået udleveret Entry Forms til udenlandske udstillinger i England, Australien, Jugoslavien, samt til THE GOLDEN DENMARK 1 - 1983 og ud fra katalogerne vi modtog efter disse ud-

Foto: Manfred Krigelstein, Tyskland

stillinger og dernæst med stor hjælp fra lederen af THE GOLDEN, Freddie H ­ ansen, fandt vi i fotoklubben frem til, sammen med medlemmerne, hvem vi ønskede skulle deltage”.

Ud over de 8 inviterede gæsteudstillere, deltog klubbens medlemmer, som dog måtte have fotografiske færdigheder, der kunne indfri forventningerne til at blive fremvist på en international udstilling. ”Den detalje forløb i øvrigt ganske uproblematisk”, husker Anders Bjerre.

I den lokale avispresse skrev bl.a. Dagbladet VESTKYSTEN i 1988: ”Esbjergs hyperaktive fotoklub har barslet igen”, ­ og nævner, at der nu er 13 lokale deltagere, og refererer til at udstillingskomiteen bevidst har valgt en bred udstilling uden røde tråde og nævner udstilleren

Foto: Kristine Pehrsson

41

Foto: Istvan Toth EFIAP, Ungarn

Foto: Hans Mastbroek, Belgien

Foto: Carsten M. Madsen

Foto: Pierre Maffait MYSTIK

42

Foto: Søren Thorsen

Es b j e rg I n t e r n at i o n a l e

VIGGO RIVAD, som den der ”ser langt bedre end de fleste”.

Sådanne anmeldelser af udstillingerne var gode og stimulerende for besøgs­ antallet. Og for fotoklubben.

I kataloget for udstillingen skriver Torkil bl.a., ”at et kvalitetsløft er nødvendig for at klubbens udstillinger fremstår homogene” og nævner samtidig at ”de indsendte billeder bærer præg af en personlig holdning. I mange tilfælde fantastiske billeder, som man kan misunde, man ikke selv har mestret”.

Foto: Lill Fugl

Netop at blive præsenteret for fremragende billeder, der pirrer og inspirerer andre fotografer er fortsat gennem samtlige år og en af årsagerne til, at Esbjerg Fotoklub i 2013 kunne afholde:

30. Internationale fotoudstilling - Esbjerg 2013

Den INTERNATIONALE - ESBJERG har fastholdt sit oprindelige idegrundlag. En overgang havde vi i nogle år en spændende ekstra aktivitet, hvor kompetente personer var inviteret til at kommentere på, af dem, udvalgte værker og hvis kommentarer de tilstedeværende kunne beriges med. Vi gik ganske enkelt udstillingen igennem til fods med foredragsholderen som guide. Det havde en god effekt, da disse kommentarer og synspunkter ofte ”stak ud” fra kommentarerne ”hjemme i andedammen”.

Desuden blev udstillingen besøgt af en del skoleklasser. Det fik Ungdomsskolen efterfølgende glæde af! Her havde man nemlig gode optag på fotokurserne.

Sune Borg, medlem i Esbjerg Fotoklub, er en af dem vi ved har fastholdt sin interesse og med start i Ungdomsskolen.

Esbjerg Fotoklub har appetit på mange nye INTERNATIONALE fotoudstillinger. De er også en vigtig organisme i livet i fotoklubben og samtidig noget vi ofte individuelt får respons på i livet uden for fotoklubben.

Inviterede fotografer, egne fotografer, besøgende, kulturlivet i området og udstillingsstedet m.v. har alle fået udbytte, glæde og inspiration af begivenhederne.

Det er ikke mindst heri vi henter lysten til at fortsætte.

Så hvorfor ikke vende tilbage til spørgsmålet i indledningen af denne artikel om at gennemføre en lignende aktivitet i ”din by”. Tænk på de mange muligheder for netværksdannelse der også er, både i Danmark og i udlandet. De kan være gode at have med, også på den fotografiske rejse.

Ta’ emnet op i fotoklubben. Måske I sammen finder ud af noget spændende.

Foto: Knud Nielsen

43

Objektiv billedbedømmelse Af Allan Birch, Torstorp Fotoklub

For nylig blev jeg præsenteret for en videooptagelse af bedømmelsen af Den Nationale ved SDF’s årsmøde i 2012. Et af billederne var stribet på grund af en printerfejl. Fejlen havde ikke stor betydning for oplevelsen af billedet. Alligevel gav en selvbevidst og arrogant dommer billedet en hård medfart, idet han – gnidende sig i hænderne indledte med sætningen: ”Nu

Trods en flydende ordstrøm hørte man ikke megen begrundet kritik, men derimod ofte kontante domme med latrinære udtryk som ”skide flot lavet”. Udgangspunktet var udpræget subjektivt med vendinger som ”jeg syntes…”, ”jeg kan godt lide…”, ”efter min smag…”.

Det subjektive udgangspunkt er ikke unikt men almindeligt i fotoklubberne. Æstetiske udsagn som ”dejligt lys” og ”gode farver” høres ofte. Sådanne udsagn er i sig selv utilstrækkelige. De kan gøre fotografen glad, men gør ingen klogere. Dommerne går ud fra, at alle ­ kan se det, de selv ser, men det behøver ikke være tilfældet. Der mangler en forklaring på, hvorfor lyset opfattes som ”dejligt”, og hvad der gør farverne ”gode”?

skruer farmand bissen på” og fortsatte med ”er der nogen der ved hvad et nossetjek er?”. Selve billedet ville han ikke kommentere: ”Det er en hån!”, sagde han. ”Jeg gider ikke sige noget.”

Fotografen var dybt skuffet. Det var ikke hans intention at virke sjusket. Derimod var det tydeligt, at dommeren nød at håne en uerfaren fotograf. Det fører til den første af nogle kommentarer om ­bedømmelser i fotoklubregi: Behovet for et ”etisk kodeks” for billedbedømmelse.

Et eksempel på et kodeks eller en etisk ”rettesnor” kan ses på Torstorp Fotoklubs hjemmeside. Den er en del af en hjælp til bedømmelsen af fotografier, som den amerikanske fotograf Ralf ­Hattersly lavede i 60-erne. Fotoklubberne burde udarbejdede etiske kodeks til brug i dommervejledningen.

Hård kritik møder man ofte i klubberne, selv om ordvalget i denne lå ud over det sædvanlige. Men hvordan løser dommerne i øvrigt deres opgave?

Subjektivt udgangspunkt Videooptagelsen fra SDF landsmødet omfattede 10 af konkurrencens billeder.

Nogle dommere synes at være mere ­interesseret i egne præferencer, end at prøve at forstå de billeder, de skal ­b edømme. De udtrykker måske forkærlighed for et bestemt billedformat eller en særlig stilart. Men det afgørende er alene, om fotografens valg understøtter udtrykket i det ene billede, der skal ­b edømmes. Dommerens kæpheste er ligegyldige.

Objektiv billedbedømmelse Bedømmelser vil altid have et subjektivt islæt, men vi kan kun lære af bedømmelser, hvis de har mere generel betydning.

Det kan ske, hvis dommeren træder et skridt tilbage og prøver at give en b edømmelse på et objektivt grundlag. ­ Det vil sige, at der i bedømmelsen tages hensyn til, hvilken type billede, det ­drejer sig om.

En objektiv bedømmelse kræver kriterier for, hvordan man bedømmer det enkelte billede. En amerikansk professor i kunstuddannelse Terry Barrett, har i bogen ”Criticizing Photographs” foreslået følgende kriterier: •R ealisme: Billedet skal vise virkeligheden. Fotografen søger at forholde sig til den verden, vi lever i.

44

•E kspressionisme: Fotografens intense oplevelse skal komme til udtryk. Det sker ved efterbehandling af billedet eller ved specielle optagelsesteknikker. Genren går fra lettere efterbehandling af fotografiet til sammensatte billeder (”surrogatmalerier”).

•F ormalisme: Hovedvægt på det æstetiske – ”Kunst for kunstens skyld”. Formen er vigtigere end indholdet. En god komposition er ”et must”.

• I nstrumentalisme: Fotografi med et højere formål for øje – ”Kunst for livets skyld”.

De 4 kriterier skal ikke opfattes som udtømmende. Professoren nævner for ­ eksempel originalitet som et andet ­muligt kriterium.

Hvilken type billeder antages og præmieres?

Jeg tror ikke, der er mange i vores regi, der bedømmer med bevidst udgangspunkt i kriterier. Der vurderes ud fra, hvad der opfattes som ”fotografisk kunst”. De antagne billeder på ”Den ­Nationale”, kan give et indtryk af, hvad den opfattelse går ud på. På Den Nationale ser jeg mange formalistiske og ekspressionistiske billeder - især blandt de præmierede. Originaliteten er ikke imponerende. Til gengæld synes dens modsætning – klichéen – ikke at være en b egrænsning, men snarere en fordel! ­ Hvor længe kan for eksempel badebroer, robåde, bundgarnspæle og rustne biler i en svensk skov blive ved at være interessante motiver? Iagttagelser fra vor ­omverden viger alt for ofte for nostalgi, romantik, klichéer og ligegyldigheder.

Billeder i kategorien instrumentalisme eksisterer stort set ikke i SDF regi. Blandt de antagne 2008 – 2012 har jeg kun fundet 3 billeder (0,2 %). Det kan godt undre, at amatørfotografer er så lidt interesserede i verden omkring dem, på trods af netop kameraets muligheder for at dokumentere og skabe debat om nutidige emner. Der findes mange internationalt anerkendte fotografer i denne

Foto: Søren Buch

Læsning og fortolkning af billeder Et billede, der vurderes efter ekspressionistiske og formalistiske kriterier, opfattes først og fremmest som et æstetisk objekt. Dette kan betyde, at man er tilbøjelig til kun at se billedet, det læses ikke. Hvad handler billedet om, hvad vil fotografen med billedet – hvilken type billede er det? Man glemmer at fortolke billedet. Hvad det kan betyde, har jeg nogle eksempler på. I alle tilfælde var dommerne erfarne og præmierede fotografer, der var vant til at bedømme billeder i klubberne. kategori. Deriblandt også fotografer med solidt fodfæste i kunstverdenen, f.eks.

Edward Burtynsky og Richard Misrach.

Dommernes ordvalg er også med til at røbe, hvilken type billeder, der foretrækkes. Fotografierne betegnes sjældent som fængslende, oplysende eller ved udtryk for den affekt, de frembringer hos betragteren. I bedømmelsen fra årsmødet hørte man igen og igen billeder

rost som ”flotte”. Dette ord anvendes særdeles hyppigt ved bedømmelser i ­fotoklubberne.

Se bare denne video på YouTube www. youtube.com/watch?v=6U-VwYhdIkw, hvor dommeren i løbet af 5 minutter får sagt flot 18 gange ved en bedømmelse af 3 billeder i Ålborg Fotoklub! Ordet ”flot” kendetegner typisk billeder, der lægger stor vægt på form og komposition.

45

Det første billede Det første billede viser en flok piger på vej hjem fra en skole beliggende i en asiatisk bjerglandsby. De er glade, de har fri, og det kan ikke gå hurtigt nok med at komme hjem. De bagerste piger spæner efter den forreste gruppe: ”Vent på os”!

O b j e kti v b i l l e d b e d ø m m e ls e

I klubberne anvendes ofte to stykker sort pap som hjælp til at undersøge, om der kan opnås en kompositorisk forbedring ved en tættere beskæring. Hos nogle synes det være en vane, at man som det første ved en bedømmelse griber disse papstykker. Det kan være et sådan ”formalistisk” udgangspunkt, der fik dommeren til at foreslå denne beskæring: Dommerens beskæringsforslag Det redigerede billede er enklere og mere overskueligt, men fotografens fortælling er væk! Det er ikke længere fotografens billede, men dommerens eget.

I nutidens digitale fotoverden er det blevet helt almindeligt blandt dommere at forslå fjernelse af elementer i billedet, som de opfatter som ”forstyrrende”. Det næste billede er et eksempel herpå.

Billedet hører hjemme i realisme-kategorien, og jeg synes ikke, det er svært at læse og fortolke. Men dommeren - der er kendt for ”surrogatmalerier”, hvor ­klichémotiver blandes til dystre surrealistiske konstruktioner – så billedet med ”formalistiske” øjne. Han foreslog, at hånden i billedet blev bortretoucheret!

Det andet billede Når man foreslår elementer i et billede fjernet, ser man også bort fra fotografiets realisme. Nogle påstår, at det er ligegyldigt – det er resultatet, der tæller.

Det er helt forkert. Det er en kendsgerning, at mange fotografier bedømmes forskelligt, alt efter om vi tror på dets ægthed eller ej. Tror man ikke på billedets ”fotografiske virkelighed”, opnår man ikke samme affekt. Tænk bare på dette citat af forfatteren George Bernard Shaw: ”Jeg ville gerne bytte alle malerier af Kristus for ét snapshot”.

Den objektive dommer bedømmer ekspressionistiske billeder anderledes end billeder fra realisme-kategorien. Ved

Foto: Hanne Lehmann

ekspressionistiske billeder lader fotografen sig ikke begrænse af det traditionelle fotografis begrænsninger. I bedømmelsen bør der derfor lægges større vægt på fantasi og idé (koncept). Desværre har dommeren ikke efter SDF’s regler mulighed for at vide med sikkerhed, om et bil-

46

lede er ”manipuleret”.

Jeg vil vise endnu et eksempel på f­jernelse af billedelementer.

O b j e kti v b i l l e d b e d ø m m e ls e

Men som dommer med et objektivt udgangspunkt, skal man bedømme ­ ­billedet, som det fremtræder. Det betyder, at elkablerne skal indgå i fortolkningen.

En vurdering kan se således ud: ”3 børn går morgensolen i møde gennem en stor gammel, smukt ornamenteret port, hvor lågerne er fjernet. Elkabler hænger over porten. Et enkelt kabel er blevet snoet om et spir og ændrer retning. Børnene går tæt sammen, den store pige med armen om den lille. Selv om fotografen har brugt en kraftig vidvinkel og foretaget en temmelig kontant ”lukning” af hjørnerne for at forstærke den visuelle effekt, er det indholdet med dets symbolik, der falder i øjnene.

Man sammenligner uvilkårligt med W. Eugene Smidts ikoniske billede at sine børn ”The Walk to Paradise Garden”. Billedet var det første han tog efter i maj 1945 at være vendt såret hjem fra 2. ­verdenskrig, og det blev gennem udstillingen ”Family of Man” et symbol på et bedre liv for kommende generationer.

Hanne Lehmanns billede har den samme stemning og med mere symbolik. ­Cambodja er et meget fattigt land med en ikke så fjern meget blodig fortid.

Børnene bærer på lange skygger, men ­ foran dem står porten til verden på vid gab. Vi kan ikke se, hvad der venter dem, men i tæt sammenhold følger de samme retning som de fleste kabler – modernitetens – hen mod en lysere fremtid.

Foto: Hanne Lehmann

Det tredje billede I dette billede blev elkablerne foreslået fjernet. Elkabler betragtes ofte som uæstetiske. Men hvad der opfattes som æstetisk, forandres over tid og er forskellig fra kultur til kultur og fra person

til person. I dette tilfælde tror jeg, at forslaget også har med nostalgi at gøre, for når elkablerne engang om nogle år er blevet gravet under jorden i Cambodja, vil billedet virke som et nostalgisk gensyn.

47

O b j e kti v b i l l e d b e d ø m m e ls e

Det fjerde billede Jeg vil vende tilbage til det billede, som blev hånet af dommeren. Billedet kan opfattes som fotografens forsøg på at gøre opmærksom på et samfundsproblem. Billedet hører derfor til i kategorien ”instrumentalisme”, hvor man ikke lægger samme vægt på formelle kriterier, som ved vurderingen af ekspressionis­ tiske og formalistiske billeder. Er billedet

godt? Læs, fortolk og døm!

Det er muligt, at dommeren har haft problemer med at forholde sig til denne type billeder, og derfor har grebet til den nemme udvej det er kun at diskutere dets tekniske fejl.

Konklusion Bedømmelserne i klubregi lægger typisk stor vægt på det æstetiske, ofte med kompositionen som udgangspunkt.

­ ealismen viger til fordel for ekspressioR nisme og formalisme. De vindende fotografer har ofte markeret sig med en særlig behandling af billedet – en tradition, der stammer tilbage fra 1800-tallet, hvor fotograferne herved forsøgte at fremhæve fotografiet som kunstværk på lige fod med maleriet. Men denne type fotografi fik aldrig status i kunstverdenen og amatørfotografiet forsvandt ud af foto- og kunsthistorien. Fotoklubberne fylder for eksempel kun en enkelt side i værket ”Dansk Fotografihistorie”, og SDF er kun nævnt som en sidebemærkning.

I dag er kunstens grænser meget bredere end i fotografiets barndom. Æstetikken er ikke længere det centrale. Ideer, emner og temaer har større betydning. Dette gælder også for fotografiet – blot ikke i fotoklubregi. Men har man ikke noget at kommunikere, bliver resultatet aldrig kunst men højst ”flotte” dekorative ­billeder uden interesse udenfor ”andedammen”.

Gode bedømmelser er en af vejene til bedre billeder og større respekt for ­amatørfotografiet. Jeg opfatter det som en både krævende og vigtig opgave at bedømme billeder. Men jeg tror, det vil gavne bedømmelserne, hvis dommerne stræber efter større objektivitet. Det b etyder, at dommeren ikke skal sidde ­ med fingeren i navlen og hyppe egne kæpheste men læse og analysere billeder baseret på en indsigt i fotografi, der rækker ud over vores egen andedam.

Dette skal suppleres med evnen til formidling, hvor den uerfarne ikke ned­ gøres, men inspireres og anvises veje til bedre billeder.

Allan Birch Foto: Kjeld Espersen

48

Ny fotobog

Lysbogen Af Casper Tybjerg Hvad er godt lys? Hvornår skal man bruge en blitz, og hvordan lyslægger man motivet optimalt, når det naturlige lys ­ driller?

Al fotografi handler om lys. Evnen til at se lys, forstå lys og ved hjælp af lys skabe gode billeder, er det, der adskiller dyg­ tige fotografer fra flertallet.

Bogen fortæller ved hjælp af letlæselige tekster og inspirerende billeder om forskellen på naturligt lys, omgivende lys og kunstigt lys (blitz). Man kan lære her, at forudsige hvordan naturligt lys vil opføre sig, og hvordan man bedst muligt anvender blitz til at opnå nøjagtigt de billeder, man ønsker i enhver tænkelig situation.

Bogen er skrevet af den kendte fotograf Casper Tybjerg, som du kan læse mere om på www.ttf.dk Bliv en endnu bedre fotograf På Clicks hjemmeside kan du få et overblik over den omfattende fotobogserie hvor Casper Tybjerg focuserer på et afgrænset emne såsom: Fototeknik, ­ mennesker, billedbehandling, naturfoto, komposition, makrofoto, rejsefoto og actionfoto.

Lysbogen kan, som alle de andre bøger i serien købes i alle Clickbutikker - eller bestilles på www. click.dk 132 sider i et handy format, pris kr. 199

49

3

4

AUGUST 2013 ÅRGANG 49

2

Årg ang maj 2013

49

Dansk Fotografi

afi Fotogr Dansk

december 2013 Årgang 49

1

marts 2014

Årg ang

50

Dansk Fotografi

Dansk Fotogr afi

Fotograferer du også?

Så mød ligesindede i SDF

Her er nogle af fordelene ved at være medlem af Selskabet for Dansk Fotografi

Medlemsbladet Dansk Fotografi Medlemsblad der udkommer 4 gange årligt. Bladet er i A4 format på 52 sider.

Bladet er af høj kvalitet og indeholder nyheder fra SDF samt mange forskelligartede artikler om og for danske fotografer, og de aktiviteter der udfoldes. Især medlemmernes egne arbejder og arrangementer prioriteres højt.

Den nationale Som medlem af SDF kan du deltage på Den Nationale/DM i fotografi. Den Nationale er SDF’s årlige konkurrence med indleveringsfrist 1. maj. Efter bedømmelsen bliver de antagne værker udstillet i forbindelse med vores årlige landsmøde, der afholdes omkring uge 40. Efter ferniseringen kan du se alle de antagne billeder samt et lille udvalg af dommernes egne værker. På landsmødet vil der også være lejlighed til, at se billeder fra dem der i årets løb har ansøgt om en fotografisk titel, både i SDF og FIAP regi (Fédération Internationale de l’Art Photographique)

Fotografisk årbog Hvert år primo oktober udkommer Fotografisk Årbog, som indeholder et repræsentativt udsnit af billeder produceret af SDF’s medlemmer i det forløbne år. Alle billederne udvælges fra SDF godkendte udstillinger, f.eks Den Nationale, Fælles Fynske, Jyske Mesterskaber, Mellem Sund og Bælt samt fra FIAP Biennaler og udvekslingsmapper med andre landsforbund. Årbogen er på 120 sider. Årbogen udleveres gratis til alle vores medlemmer.

Ungdomsmedlemmer der er medlem via en ungdomsskole, og som ikke betaler fuldt kontingent, kan erhverve sig Årbogen på favorable vilkår – med op til 40% rabat.

Landsmøde Der afholdes hvert år et landsmøde omkring uge 40. Det arrangeres på skift forskellige steder i landet, og altid i samarbejde med en eller flere klubber, som påtager sig det praktiske arbejde. På landsmødet er der bl.a. fernisering på Den Nationale/DM i fotografi, workshops, generalforsamling med valg til bestyrelsen, og ikke mindst en masse hyggeligt samvær fotografer imellem.

Landsmødet løber fra fredag til søndag.

50

SDF udland SDF har en udlandsafdeling som repræsenterer Danmark i verdensforbundet FIAP, SDF Udland udsender udvekslingsmapper, og har kontakt, til fotografiske landsforbund i hele verden. SDF Udland kan også hjælpe dig eller din klub med at skabe kontakt til en venskabsklub i udlandet, samt med deltagelse på FIAP og PSA godkendte saloner (Fédération Internationale de l’Art Photographique og Photographic Society of America).

Fiap titler Når du opnår mange antagelser på FIAPgodkendte saloner, kan du med tiden søge om at få tildelt forskellige FIAP-titler med diplom og emalje emblemer.

Informationsaften Få et tilbud om en informationsaften med en fra bestyrelsen – også for IKKE medlems-klubber. Emner aftales på forhånd og der betales kun for transport, kontakt SDFs formand.

Foredragsholdere I folderen “Alt om SDF” kan du finde navnene på gode foredragsholdere. Emnerne spænder vidt og er en oplagt idé til en o ­ plevelsesrig klubaften.

FOTOGRAFISK ÅRBOG SELSKABET FOR DANSK FOTOGRAFI 2013

ISBN 978-87-89908-04-5

978-87-89908-04-5

9 788789 908045

www.sdf.dk

2013 SELSKABET FOR DANSK FOTOGRAFI

Fotografisk Årbog 2013

sdf.dk er mødestedet for alle der er interesseret i fotografi. Du kan oploade dine egne billeder og få kritik fra personlige medlemmer og klubber. Du har adgang til en masse features samt mulighed for

at dele eller modtage viden på tværs af medlemmer og klubber. Der præsenteres løbende ind- og udenlandske fotografer, der viser deres billeder. Masser af spændende fotografiske artikler. Alt lige fra

analog til digital, natur, mode, dokumentar etc. Du har lejlighed til at bringe emner op til debat på vores forum eller blot spørge om ting du kunne være i tvivl om.

www.sdf.dk Meld dig ind på

25% kun t i

l me

raba t

dlem

mer

af SD F

Danmarks flotteste og billigste

FOTOBØGER Fx 50 styk med 80 sider + omslag kun 54 kr. pr. bog Priserne er excl. moms og fragt

Specialtilbuddet gælder kun softcover bøger i A4 format, trykt på valgfrit papir og med mat eller blankt kacheret omslag.

Gå til www.toptryk.dk og vælg "Nye kunder" og bestil login - vi guider dig herefter videre.

Indtast rabatkode "SDF0314" når du bestiller.

Kan du ikke selv lave en trykklar PDF-fil, så laver vi denne - også med 25% rabat.

FOTOBØGER kan du også anvende som salgbart produkt fx til virksomheder, bryllupper etc.

Buskmosevej 4 · 6300 Gråsten · Tlf. 74 65 01 01 · www.toptryk.dk