1 minute read

Lilian elsker sine kunder og kollegaer

I 2018 fejrede afdelingschef Lilian Jensen sit 10-års jubilæum hos TimePlan Software. Hun har et særligt forhold til TimePlans kunder og sine kollegaer, og hun brænder for at gøre en forskel i dagligdagen for alle, hun er i berøring med.

“Jeg elsker mine kunder. Det giver mig noget helt særligt, når jeg kommer ud til dem. Den følelse, jeg får, når jeg har fået TimePlan til at køre for dem. Det er en fantastisk følelse at køre hjem med.”

Sådan lyder det fra Lilian Jensen, afdelingschef for Implementering og Support hos TimePlan Software. Hun blev oprindeligt ansat som konsulent i 2008 efter en karriere hos Telenor. I 2018 kunne hun således fejre 10 års jubilæum hos TimePlan sammen med kollegaen Rune Mosbæk (billedet).

“Det føles jo ikke som 10 år,” siger Lilian Jensen med et smil. “Men det hænger nok sammen med, at ikke to dage er ens, og at der er konstant udvikling i det, vi laver.”

Privat forhold til kunder Lilian Jensens daglige arbejde består af ledelse, koordinering, support af TimePlan-kunder og implementering af løsningen ude hos kunderne i Danmark og udland.

Gennem årene har hun udviklet et tæt forhold til flere af sine kunder. Da økonomichefen hos en kunde gik på pension, bevarede de to et venskab.

Lilian Jensen er også kommet ind under huden på Nordic Choice Hotels, Bauhaus, Netto og Aleris-Hamlet. “Det er en ære at blive budt indenfor og føle, at du kan gøre en forskel i forhold til deres arbejdsgange og personaleledelse. Du bliver taget med på råd som sparringspartner – både i forhold til TimePlan, men også i andre situationer.”

Tæt på hinanden Flere af Lilian Jensens kollegaer i TimePlan Supporten, udviklingsafdelingen, konsulentafdelingen og salgsafdelingen har været hos virksomheden i adskillige år. Takket være de årlige familiearrangementer og julefrokoster har Lilian Jensen lært kollegaernes kærester, ægtefæller og børn at kende og omvendt.

“Den måde, vi arbejder sammen på omkring TimePlan gør, at vi kommer tæt på hinanden – både professionelt og privat. Vi har sindssygt travlt og mange udfordringer hver dag. Men vi har en flad struktur og er gode til at sparre med hinanden. Det gør de travle dage lettere,” siger hun.

Lilian Jensen Afdelingschef Implementering og Support TimePlan Software

This article is from: