1 minute read

Tidsalfernes rejse

Lena Brammer Klokmose Kis Flindt

TimePlan Software har i samarbejde med keramiker Lena Brammer Klokmose udviklet virksomhedens maskot Tidsalfen. Disse mytiske figurer i raku-brændt keramik har siden 2012 rejst til kunders kontorer som gave til jubilæer, til medarbejderes skriveborde som velkomst og til andre venner af huset.

"Kis Flindt fra TimePlan Software opdagede en af mine alfer på Gammeltorv i Aalborg. En dag tog hun Henrik med forbi mit værksted i Brønderslev og så ramte de her alfer noget i dem begge," fortæller Lena Brammer Klokmose, keramikeren bag tidsalferne.

"Kis havde nogle ideer til farverne og urskiven i midten, som skaber en genkendelighed og en forbindelse til TimePlan-brandet. Jeg foreslog, at tiderne på hatten og maven af alferne skulle være forskellige for at signalere at tiden går og er foranderlig," siger Lena Brammer Klokmose.

Flot gave Hver tidsalf er unik og nummeret, og der bliver ført logbog over, hvor de rejser hen. Foreløbigt er 143 tidsalfer rejst ud fra TimePlan Software kontoret i Aalborg siden 2012. "Vores ønsker har været at skabe en helt særlig repræsentationsgave, som er mere spændende end en flaske vin. Den skulle være så flot, at modtageren og dennes familie ville have lyst til at have tidsalfen stående fremme," siger Kis Flindt, tidligere økonomichef hos TimePlan Software.

Tanke og umage Tidsalfen minder modtageren om, at tiden skal bruges fornuftig, og at den ikke kan spares op. Hver tidsalf har et lille kort vedhæftet, som forklarer tankerne bag projektet.

"Der ligger rigtig meget arbejde, tanke og umage bag tidsalferne. Det har været et fantastisk projekt at lave sammen med Kis og Henrik," lyder det fra Lena Brammer Klokmose, som fortsat skaber flere tidsalfer til TimePlan-familien, efterhånden som de andre rejser ud.

This article is from: