Vgi tilnettet by Trykpartner

Å R S S K R I F T 2 0 14

Indhold 2014 - året der gik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 Nye gode faciliteter på Vivild… - igen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 VGI Generalforsamling 23. april 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 Teaterugen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 Forældreevalueringer 2013/14 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 3 oplevelser som ændrede vores liv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 Murens fald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 Fysioterapeut, efterskolelærer og fodboldtræner i én og samme person. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31 Årets store gymnastikdag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 Hej Vivild. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Essay om kærlighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 Hvad vil det egentlig sige at være på efterskole?. . . . . . . . . . . . . . . . . 39 Efterskole tur-retur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Studie10 – fra idè til virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 Studie 10 – et anderledes 10. skoleår. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 Mit gymnastikophold på VGI 2013/14. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Nyt fra elevforeningen - Formandens beretning. . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 Galla 2014. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Indbydelse til elevfest og gl. elevdag 2015 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Program for jubilarmødet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 Jubilarer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56 Bestyrelse og Repræsentantskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 Elevholdet 2014/2015. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 Personalet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

2014 - året der gik Af Carsten Holvad Vivild - Viden, værdier og venner. Der er mange og meget, der gerne vil Vivild. Vi har i 2014 igen haft et godt år. Sammen laver vi en god efterskole.

klimaet, og vi skal hjælpes ad. Men vi skal have andre argumenter end, at ”ellers får vi sydfranske tilstande”. Det ser jeg ikke som det værste….

Året startede med stor håndboldfest i Herning, hvor landsholdsherrerne igen fik sølv. I foråret var Danmark vært ved ”Good evening, Europe” - en flot grandprixfest i København, hvor der ikke blev sparet på spots og glimmer. Lars Lykke havde kraftig modvind i Venstre men fik sat partiet på plads og går igen efter statsministerposten.

Vivild IF har fejret 75 års jubilæum, og vi ønsker tillykke. Vivild IF er en vigtig medspiller for efterskolen. Det gamle dansehus på Langgade i Vivild, HC-huset, blev opkøbt af efterskolen og jævnet med jorden, så der nu er en flot plæne i stedet for et faldefærdigt hus. 2 andre huse på Langgade bliver fjernet i starten af 2015. Det er vigtigt at byen er i god udvikling - også æstetisk.

Lige efter et flot Vinter-OL i Sochi, med en storsmilende præsident Putin i verdenspressens centrum, valgte Rusland at trænge ind i Ukraine. Øst-vest-konflikten optrappes igen. Islamisk Stat udfordrer verden, og Danmark er igen aktiv i krigshandlinger. Mange mennesker tvinges på flugt fra bl.a. Syrien. Præsident Obama tabte midtvejsvalget. 2014 har haft den varmeste sommer nogensinde i Danmark, og måske bliver hele året det varmeste. Vi skal passe på

Efterskolen fylder godt i byen og er en vigtig brik i udviklingen af Vivild by. Området ved Gl. stadion er blevet rigtig flot, og vores pedellers oprydning på ”smedens grund” har ligeledes pyntet. Borgerne i Vivild og omegn bruger skolens faciliteter godt. Både foredragssal, gymnastiksal, spinninglokale, kunstgræsbane og haller er samlingssteder for byens børn, unge og voksne.

Vi er i gang med 2 store byggerier (se omtale). Det er spændende at bygge. Eleverne er gode til at rumme larm tidligt om morgenen og afspærrede områder. For os andre kræver det noget energi. Vi glæder os meget til de flotte resultater. Omkring 1980 står der skrevet i et årsskrift, at forstanderen og formanden har fremlagt ”den endelige udbygningsplan” for ungdomsskolen i Vivild. Der er sket rigtig meget siden. Derfor tør vi ikke sige ”den endelige udbygningsplan”. Men vi har i øjeblikket ikke flere byggeplaner. De nye springfaciliteter i den gamle hal står færdige i december 2014, den nye elevbolig med 48 senge tages i brug i januar 2015, og den nye opvisningshal forventes færdig i april 2015. Birkely og Golfstrømmen bliver herefter ledige værelser, som måske kan bruges til overnatning ved stævner, kurser og lejre. Vi starter op med 179 elever til august 2015. Vi vil pt. ikke være flere. Vi oplever, at vi som skole er rigtig godt med - også når vi taler gode faciliteter.

I august måned startede vi op med Studie10, en anderledes 10. klasse uden de statslige prøver. Studie10 arbejder med projektløsende samarbejde i forsøget på at gøre de unge så studieklare som muligt (se omtale). Meget spændende udfordring for de unge og for lærerne. 96 elever har frivilligt valgt at springe ud i det. Vi har igen 2 fyldte niveaudelte 9. klasser. Eleverne til 9. klasse søger efterskolen senere, og vi lægger stor vægt på at have 9. klasserne. Dejligt, at lærerne også i 9. klasse gør det rigtig godt, så vi sammen kan være med til stadig at tiltrække disse elever og forældre. I august startede vi også op i den nye skolereform. Vi har sammen valgt på Vivild, at vi ikke ønsker fuld tilstedeværelse. Vi har talt en del om forberedelsestid og andre opgaver, og sammen fundet et godt grundlag til at lave et prøveår. I det nye er der selvfølgelig usikkerheder, men dejligt er det, at hele lærerstaben knokler for at få det bedste ud af det. Kunsten er at passe på sig selv og på hinanden.

Vi har perioder i løbet af året, hvor det kræver meget af den enkelte ansatte.

Årgang 13/14 Vi startede med 175 glade unge mennesker. 13/14 vil blive husket for et stærkt sammenhold. ”Når jeg bliver til os”. Vi lavede en super flot teaterforestilling. Vi havde desværre rigtig mange skader på Norgesturen med brækkede arme, håndled, krageben og en ryg, der heldigvis lige netop holdt. Ellers en rigtig god tur. Vi måtte sende 3 drenge hjem i foråret, hvilket var træls for dem og gav en periode med lidt usikkerhed. Gymnastikken nåede endnu engang højere mål. Humørfyldt, stor udstråling og mange gode oplevelser for de unge. Vi var ca. 200 i grønne Vivild-trøjer, der løb Århus city halvmarathon i juni. En kæmpe fest med stor opbakning af forældre og elever. Afslutningen, både i Hummelmosen og herhjemme, var meget følelsesladet og med rigtig flotte, velforberedte indslag og taler. 13/14 har netop været til fælles sangtime og volleyballaften sammen med vores nuværende elever. Dejligt,

at de unge har lyst og mulighed for at komme tilbage og hygge sig sammen og sprede en masse glæde til hinanden og os andre.

Årgang 14/15 Vi startede op med 182 glade unge mennesker. Vi er kommet rigtig godt i gang. Eleverne går i år enten i 9. kl, Studie10 eller alm. 10. kl. Alle 3 grupper udfordres, og det ser ud til, at der finder læring sted. Idrætsniveauet på både håndbold, fodbold, spring mv. er blevet lidt højere. De unge går til den og vil meget. Det medfører også ømme kroppe og en del småskader. Vi har ansat en ny fodboldmand, som også er fysioterapeut. Han har en god opgave i at hjælpe eleverne med at lære at passe på sig selv, så de kan forbygge skader, og hvis uheldet er ude, at de kommer rigtigt og hurtigt tilbage på banerne igen. Vores O-tur var i år et stjerneløb med udgangspunkt i Hummelmosen. De unge blev udfordret og fik gode oplevelser med hjem til en weekend, hvor der mest skulle soves. Vivild-stævnet i fodbold blev til sejre i

både drenge A og drenge B. Hver torsdag aften har vi et fællesarrangement. Ofte med nogen udefra. De unge er rigtig glade for disse udbytterige indslag. Vores sundhedssektor med trivselsgruppe, psykomotorisk behandler, fysioterapeut og lærer-elevsamtaler er et godt system, der virker. Bl.a. dette sammenspil får næsten alle elever igennem svære perioder.

Tinna Gregersen Tinna har stået i spidsen for skolens rengøring gennem ca. 30 år. Tinna blev ramt af kræft og døde i sommeren 2014. Hun kæmpede sammen med sin mand,

men efter længerevarende sygdom vandt kræften. Vi har været glade for Tinnas store indsats på skolen. Hun har lagt sit arbejdsliv på Vivild. Hun har altid udført sit arbejde omhyggeligt og med stort ansvar og fleksibilitet. Æret være hendes minde.

Personalesituationen Mette Louring, Peter Banke og Jesper Hermansen sluttede på Vivild ved udgangen af 13/14. Vi har været rigtig glade for deres indsats for efterskolen. I stedet er kommet Casper Moltke og Lars Lunde (se omtale). Den 1. november startede en kok i køkkenet, Finn Ander-

”En god måde at komme ind på andre mennesker, og man bliver social på en helt anden måde. Det har i høj grad hjulpet mig fra mine genertheder, og jeg er nu mere åben.” - Tidligere elev

sen (se omtale). Finn skal være med til at lede køkkenet sammen med Inge-Lise. Vi glæder os til samarbejdet, og glæder os til endnu bedre mad. Anne Hyldgaard er kommet tilbage fra barsel, og lille Buster er startet i dagpleje. Camilla Klausen er i lykkelige omstændigheder og venter barn til april.

Holvad-familien Helle og jeg trives med Vivild og efterskolen. Vi er glade for boligen, og der er plads nok. Anders bor i Århus sammen med sin kæreste, og de venter sig til nytår. Han læser til lærer. Nanna er flyttet til Århus i en stor dele-lejlighed sammen med 5 andre. Hun læser til fysioterapeut. Nicoline er flyttet til Randers sammen med sin kæreste. Hun går på gymnasiet. ”Lille” Amanda går på efterskole, og hun stortrives…, så ja - vores hus er stort nok. Vi har overvejet, om vi skal lægge hvide lagner over møblerne i de værelser, vi ikke bruger…. Det er faktisk rigtig dejligt at være to igen. Vi laver

god mad og hygger os. Der er urter og frugt i haven og stenalderbrød i skuffen. Konen er lækker, og tiden uden børn ret meget hjemme, kan vi godt vænne os til. Vi glæder os til 2015, hvor vi skal være bedsteforældre i starten af januar, jeg bliver 50 år sidst i januar, og vi har sølvbryllup til september. Vi vil gerne med dette årsskrift sige mange tak til alle vores samarbejdspartnere. Eleverne, forældrene, personalet, bestyrelsen, Vivild by, mange andre efterskoler, forretningsforbindelser, familie og venner. Tak for 2014 og mange tak fordi I alle er klar til at støtte, udfordre, bakke op og være med omkring efterskolen i Vivild - også i 2015 og fremover. Glædelig jul og godt nytår ”Efterskoleåret på VGI har lært mig, at det er okay at væ re anderledes.” - Tidligere elev

Nye gode faciliteter på Vivild… - igen. Af Carsten Holvad Lige ude foran mit kontorvindue arbejder murere, tømrere, vvs-folk og elektrikere med vores nye elevfløj. Der bliver bygget i 2 etager. 48 senge og to opholdsstuer. De unge kommer til at bo 4 og 4 sammen i klynger, så 12 drenge har garderoberum, badeværelser og toiletter sammen. På samme etage bor piger tilsvarende. Disse 48 senge skal afløse Golfstrømmen og Birkely samtidig med, at der i næste skoleår bliver tyndet ud på nogle 3-mandsværelser. Elevboligerne står færdige til indflytning midt i januar måned. Elevboligen opføres i forlængelse af nye springfaciliteter, der er blevet en udbygning af vores gamle 3/4 hal. Springfaciliteterne forventes færdige i uge 3. Vores gamle hal er hermed blevet et helt andet sted at opholde sig. Det lokale murerfirma, Kusk og Thomsen, har haft totalentreprisen på disse to projekter, og det er gået rigtig godt. I uge 41 startede vi op med udgravning til vores kommende opvisningshal. Vi bygger en hal, som kommer til at ligge op af vores nuværende hal. Der bliver 7 bad-

mintonbaner, 4 volleybaner, 1 basketballog 1 håndbold/fodboldbane. Der bygges en stor tribune med 7 niveauer. Her vil der kunne sidde ca. 600 tilskuere. Under tribunen bygges et stort redskabsrum. Hallen bliver med god akustik og godt lydanlæg. Opvisningshallen forventes færdig midt i april 2015. Det er Dansk Halbyggeri, der står for opgaven. Indendørs idrætsfaciliteter fra sommer 2015: Gl. hal er ”springcenter”/multisal: 2 store hæve-sænke-grave og 2 stor-trampoliner. På gulvet vil der være 2 gode minitrampoliner og 3 airtracks + 1 nedspringsmåtte. Langs den ene væg vil der være 4 bordtennisborde, og ved modsatte gavl vil der være forskellige styrketræningsredskaber og basketkurve. Gl. hal vil være et opholdsrum for mange af vores elever i deres fri tid. Nuværende styrkerum vil blive redskabsrum til gymnastik. Vores nuværende springsal vil fremover være spejlsal til dans, fitness, yoga og rytmegymnastik.

Den store mellemgang ryddes for redskaber og kan bruges til opvarmning og undervisning. Nuværende redskabsrum til nuværende stor hal vil blive lavet om til motionscenter. Og tingene fra redskabsrummet rykkes over under tribunen, som vil få en central indgang til nuværende hal og en indgang til opvisningshallen i hver ende. Vores to ”håndbold-haller” skal bruges til drenge-/pigegymnastik, badminton, basket, volleyball, indefodbold og håndbold. I forbindelse med byggeriet etableres der ligeledes en ny udendørs beachvolleybane, som kan indeholde både volleyball, fodbold og håndbold. Banen er placeret mellem opvisningshallen og Rød gang. Disse nye faciliteter kommer til at give super forhold for vores unge mennesker. Det kommer ligeledes til at være super attraktivt for lokalbefolkningen, som bruger efterskolens faciliteter, mens de unge spiser aftensmad og har stilletime. Det har været en spændende proces at skrabe pengene sammen. Vi oplever igen,

at vi har et rigtig godt samarbejde med både politikere og embedsmænd i Norddjurs kommune. Vi har fået lov til at låne yderligere 5 mio. kr. gennem Kommunekredit. Nykredit har vurderet hele vores organisation således, at vi i alt kan låne 27 mio. kr. ved dem. Det betyder i denne omgang, at vi har lånt ca. 5 mio. kr. Sparekassen Djursland, som ligeledes er vores trofaste samarbejdspartner. Vi har fået 500.000 kr. fra Elro-fonden, som vi er meget taknemmelige for. Det betyder samlet, at vi har 16,5 mio. kr., og da vi bygger samlet for ca. 21 mio. kr., har vi selv lagt 5,5 mio. kr. i projektet. Revisor og bestyrelse har bakket fuldt op om projekterne. Fra efterskolens side har vi været et 3-kløver, som har stået for projektet. Søren Erikstrup fra bestyrelsen har været manden, der har taget de tunge drøftelser i forbindelse med kontraktforhandlingerne. Søren har lavet et kæmpe stort stykke frivilligt arbejde. Vores bygningsansvarlige pedel, Torben Katholm, har fulgt byggerierne med skarpe øjne og forsøgt at få alle detaljerne med. Også

”Efterskoleåret på VGI har givet mig plads til at udvikle mig og blive 100% m ig selv” - Tidligere elev

tak til Torben for en kæmpe indsats. Tak til alle for opbakning, tålmodighed og ekstra arbejdsindsats – små som store - i forbindelse med byggeriet. Vi glæder

os til det færdige resultat og til at tage det nye i brug.

Billeder af byggeriet

VGI Generalforsamling 23. april 2014 Af Jens Krogsgaard Teater for livet Når et stort teaterstykke skal bringes til verden, er der enormt mange enkeltheder, der skal fungere og lykkes: man skal have et teater - en scene, skuespillere skal ansættes, plakater skal trykkes og sættes op, kostumer sys, kulisser tømres og males, billetterne sælges. Der skal være lunt i teatersalen, og der skal være lys på scenen. Køkkenet eller cateringfirmaet skal være på plads med forfriskninger, musikerne have stemt instrumenterne – det hele er meget spændende. Og lige lidt nytter alle disse anstrengelser, hvis ikke drejebogsforfatter, instruktør og i sidste ende skuespillerne formår at formidle det budskab, der ligger i teksten – eller som man siger i dag: formår at komme ud over scenekanten. Hvis ikke tilskuerne fanger ideen og synes, at netop denne aften har givet dem en enestående oplevelse, som man vil huske længe og bedst af alt: anbefale til venner og bekendte - så forekommer det lidt ligegyldigt, at stolen var behagelig, garderobedamen smilede sødt og champagnen i pausen var perfekt tempereret.

En efterskole kan vel, med lidt digterisk frihed, godt sammenlignes med dette teater. Jeg har før kaldt efterskolen for livets ”kravlegård”, uden nævneværdige mishagsytringer fra tilhørerne, så nu vover jeg denne sammenligning. Bestemt ikke fordi lærerne skal beskyldes for at spille skuespil eller lire en kendt tekst af. Tværtimod tror jeg ikke, man kan være lærer på en efterskole uden at ville dette temmelig meget, og uden forstillelse af nogen art. Mere for sammenligningen af de fysiske faciliteters betydning for det gode teater og den gode skole. Ledelsen og bestyrelsen på VGI bestræber sig i det daglige på at skabe så gode rammer for elevernes ophold her på stedet, som det er muligt. Der er igennem en årrække tilføjet skolen nye faciliteter og nye bygninger i form af hal, elevfløj, foredragssal, spisesal og klasseværelser. Og pedellerne holder hele skolens område, som var det deres egen have. Vi har gennem årene fået mange positive reaktioner fra besøgende og kommende elever med forældre, når de har oplevet

15 ”Det mest lære rige år med gode venner og masser af oplev elser. Et år du vil huske!!” - Tidligere elev

skolen og omgivelserne på nært hold. Vi overbevises ved flere lejligheder årligt om køkkenets høje standard. Og vi nyder at være i den nye foredragssal, når det er der, tingene foregår. Vi kunne næppe ønske os bedre forhold. Og lige lidt nytter alt dette, hvis ikke skolen formår at ramme de unge mennesker med sin pædagogik, sin tilgang til alle disse forskellige, fantastiske, åbne, sårbare, grænsesøgende unge. Skolens sjæl, pædagogikken, skal ud over scenekanten og møde tilskuerne i dette interaktive teater, hvor man har købt billet flere år forinden og spændt møder op til premieren først i august måned. Ikke to skoleår er ens, meget afgøres i det løbende samspil mellem lærere og elever, hvor netop dét år på skolen tager form og udvikler begge parter. Rammerne kan være sat med læseplaner, sam-

mensætningen af lærerkollegiet, haltider til rådighed, skitur, gymnastikopvisninger osv., men alt kan gå galt, og alt kan gå godt. Heldigvis kender skolen ikke de unge på forhånd, og heldigvis kender de unge som hovedregel kun lidt til det at gå på efterskole. Tavlen er visket ren til et nyt møde med det at gå i skole. Og heldigvis oplever vi, at de bestræbelser, lærerne og ledelsen på VGI udfolder på dette område, bærer frugt. Mange og meget positive reaktioner fra elever og forældre taler deres tydelige sprog om, at forestillingen er blevet godt modtaget af publikum. Gamle elever vender tilbage til skolen – deres skole – og bedyrer, at efterskoleåret har været deres bedste skoleår. Så føler såvel teaterdirektøren som instruktøren og skuespillerne sejren.

Det år, der er gået siden sidste generalforsamling på VGI, har heller ikke været et år som alle andre. Efter påske sidste år blev det, alle havde frygtet gennem længere tid, en realitet. Overenskomstforhandlingerne på lærerområdet brød sammen, og lockouten var en realitet. Lærerlockouten påvirkede den enkelte skole i varieret grad, og VGI gik ikke ram forbi. Såvel for lærere som for elever var det en meget svær tid, som satte sit præg på skoleåret 2012/13. Men den blev overstået, og skoleåret blev rundet af på næsten sædvanlig vis. Efter sommerferien kunne vi ibrugtage de to nybyggede klasseværelser, og senere lykkedes det at få nedrevet H.C. Andersens hus, hvor grunden nu ligger bar og klar til nye formål. I første omgang er planen at jævne området og lave grønt område med enkelte parkeringspladser, men allerede fjernelsen af de forsømte bygninger virkede forskønnende på arealet og på skolens undervisningsbygning. En arbejdsgruppe bestående af lærere og ledelse har året igennem forsøgt at formulere oplægget til en ny og ander-

ledes 10. klasse, kaldet Studie 10, hvor grundideen er, at skoleåret kan bruges anderledes konstruktivt end nu. Bl.a. gøres året eksamensfrit, og den sparede tid bruges i undervisningen som endnu bedre forberedelse til ungdomsuddannelserne. Gennem flere år har det stået klart, at elevfløjen Birkely burde renoveres eller tages ud af drift. Bygningen blev i sin tid opført som en midlertidig løsning, og den har absolut fungeret glimrende. Men enten skal der ofres en del på at forbedre og vedligeholde den, eller også skal der tænkes anderledes. Derudover har den stigende udlejning af Ny hal øget behovet for mere halkapacitet, hvis vi skal tilgodese elevernes behov for, såvel i skoletid som i fritid, at dyrke så meget sport som muligt. Ledelsen og bestyrelsen arbejder i øjeblikket intenst på at få enderne til at nå sammen i den tidligere skitserede udbygningsplan med ny hal, ny elevfløj og omdannelse af Gl. hal til springcenter. Planerne er sendt i licitation, og om få dage vil det afsløres, om vi kan få alle

vore ønsker opfyldt. Der er stor søgning til skolen, hvilket Carsten Holvad vil omtale nærmere, og skolens økonomi er god. Revisoren har foretaget konsekvensberegninger af den anslåede effekt på skolens økonomiske råderum af det nye byggeri, og hvis licitationen forløber nogenlunde planmæssigt, ser det rimeligt ud. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke forstanderparret, Helle og Carsten, afdelingslederen Poli og kontoret med Lene og Birgit, samt lærere og det øvrige personale for det år, der er gået – det er altid dejligt at komme på skolen og blive mødt med et smil. Tak også til den øvrige bestyrelse for jeres engagement og hyggelige samvær. Bestyrelsen har i år bestået af Karen

Marianne Kristensen, Frans Pedersen, Søren Erikstrup, Anders Tækker Rasmussen og undertegnede. Kierkegaard mente: ”Af alle latterlige ting forekommer det mig at være det allerlatterligste at have travlt i Verden, at være en Mand, der er rask til sin Mad og rask til sin Gjerning”. Måske skulle vi overveje at tage den lidt mere med ro?

Teaterugen

Forældreevalueringer 2013/14 Vi får heldigvis rigtig mange positive tilbagemeldinger fra forældre, der har haft deres barn hos os. Selvfølgelig får vi også punkter fra forældre med gode ideer og områder, vi kan udvikle på og gøre endnu bedre. Dem er vi også rigtig glade for, da det holder os skarpe og gode. Her er

et lille udpluk fra i sommer, som vi selvfølgelig gerne vil dele med alle jer, der bakker op om vores skole:

Kære Carsten og hele teamet på Vivild

han kan udfordre sig selv, og lært ham teknikker til at klare de situationer, HAN slås med. Det er guld værd at få den læring som 15-16-årig og kunne bruge de værktøjer resten af livet og forhåbentlig komme fornuftigt igennem livets udfordringer og svære situationer. Tak, fordi I har givet de unge mennesker den læring!

kommentar

Vi har været meget tilfredse med de oplevelser, vi som forældre har haft med Vivild og den påvirkning, I har haft på vores søn, og vi ved, at XXX også har haft meget stor glæde af det sidste år. XXX havde et godt udgangspunkt for efterskoleåret, var tryg på sig selv og nysgerrig på at lære nyt både fagligt og personligt. Det er således mere på de store linjer, at vi kan mærke, vi har fået en anden dreng. Jeres tilgang til at udfordre de unge mennesker inden for trygge rammer, har vi stor beundring for. Det er flot, flot arbejde, I gør, og det har givet XXX en større forståelse for, hvor

Konkret har vi oplevet en søn som har været glad hele vejen igennem og som efter hvert hjemmebesøg har glædet sig meget til at komme tilbage til Vivild: • Det har været en god udvikling af personlige kompetencer – sammen med en fysisk udvikling, hvor vores dreng er blevet en mand.

• Hans akademiske færdigheder er yderligere udviklet – og han er klar til at matche et højt niveau på gymnasiet. • Han har følt sig tryg, værdsat, ønsket – I har formået at give vores søn de samme rammer og værdier, som vi tilstræber herhjemme hos os.

Hej Carsten og Helle og jeres dejlige og kompetente lærerstab.

vores datter har været meget trygge ved kontaktlæreren. Hun har bare været der, når der har været brug for det. Tingene bliver fulgt op. De har udviklet sig utrolig meget fagligt. Her har de også været meget trygge ved at gå til eksamen, da lærerne har været der 100 % for dem. De har holdt mange elevfester, som skolen også er med i, så det foregår på en god måde. Jeg tror ikke, der er mange efterskoler, hvor der bliver bestilt en bus fra skolen til elevfester. Det er bare flot. Bedst af alt har de fået venner for livet.

Vi har nu haft to af vores børn på efterskole hos jer. Det har været et år, hvor de har levet livet fuldt ud. De kommer begge fra friskole, hvor de har lært at være meget sociale, men hos jer bliver det sociale fulgt meget op. - Kan godt lide, at I er konsekvente, hvis der sker noget. Vores datter har haft brug for kontaktlærer, specielt et par gange hvor der har været opstået problemer. Vi og

Vi vil gerne takke jer for det bedste år i vores søns liv.

kommentar

• Han har fået varige venskaber med ligesindede; positive, udviklingsorienterede, åbne og nysgerrige flotte mennesker, hvor han gennem tæt samvær har lært så meget mere, end hvad en 9. klasse i hans folkeskole kunne have givet ham. • Erfaringen har givet ham store muligheder for at spejle sig i andres perspektiver, familiesituationer og værdisæt. • Hans selvtillid var god da han startede men er yderligere udviklet – og ikke mindst, har han fået mere at have sit selvværd i.

kommentar

Vores søn, der gik ud for 4 år siden, har tæt kontakt til venner fra efterskolen. Vores datter har også fået mange kontakter for livet. Det er skønt at se de unge mennesker have det godt. De lærer at tage sig af hinanden. Vores tredje barn er skrevet op til næste år, så vi glæder os allerede

til endnu et kanonår for vores unger på VGI. Tusind tak alle sammen for en kanon god skole. Den kan I være stolte af.

Hej alle. Først tak for i går. En rigtig god afskedsaften. Vi har også denne gang været meget glade for at have vores dreng gående på skolen. XXX har været rigtig glad igennem hele året. To vidt forskellige drenge, som på hver deres måde har oplevet deres bedste skoleår. To drenge, som hver i sær har udviklet sig, på hver deres måde. Vi var lidt spændte på, om det kunne være en ulempe, at storebror havde gået på samme skole. Det kan være svært ikke at være forhåndsindtaget, når lillebror dukker op. Men det har vi ikke haft oplevelsen af. Tak for det.

Tak for, at I som lærergruppe når de unge mennesker, hvor de er. At de får mulighed for at knytte sig til nogle dedikerede voksne, som vil deres bedste og støtter dem. Vi er overbeviste om, at I for nogle unge mennesker gør en rigtig stor forskel. Vi har oplevet det, specielt med YYY. TAK FOR JERES OVERSKUD.

Mange hilsener og rigtig god sommer, XXX

Vi har sådan set ikke så meget andet at tilføje end: Forsæt det gode og engagerede arbejde I laver med de unge mennesker. I GØR DET SUPER GODT. Vi vil bestemt anbefale jer til alle som snakker efterskole.

3 oplevelser som ændrede vores liv Skrevet af elever på VGI 2012/13 og nuværende klassekammerater Anton Bjerre Sand og Mathilde Søvsø Staunsbjerg Som tidligere elev på Vivild er der nogle få minder, som står som milepæle i vores erindringer. 24-timers turen, teaterugen og den sidste dag har gennem året formet os og har i bund og grund hjulpet os på vej mod de unge mennesker, vi er i dag. Før 24-timers turen var alle venner. Efter de umenneskelige 50 km på gåben under silende regn blev vi alle bekræftet i, at venskab ikke længere var et dækkende begreb. De hårde forhold havde ført os alle sammen til en stor familie. Disse specielle bånd blev ikke bundet i fryd og gammen. 24 timer med de samme personer under uhumske forhold førte til flere forskellige komplikationer. Skænderier, uenigheder og våde sokker var bl.a. med til at gøre turen til det rene helvede. Men uden de mange hovedpiner havde vi aldrig opnået disse specielle bånd. Følelsen af at have gået igennem helvede sammen skabte enestående forbindelser mellem hele elevholdet. Dette er netop meningen ved den frygtede 24-timers tur. Lærerne presser eleverne til det

yderste for bagefter at få dem til at se tilbage på en overskredet grænse. Selvom alt virker håbløst, er det trods alt kun 24 timer. Dette mærker vi alle i dag på diverse uddannelsesinstitutioner. Selvom vi har 5 afleveringer til næste uge, har vi trods alt kun 2 år tilbage. Selvom det er hårdt, er der altid lys forenden af tunnelen, og som vi ved: de stærkeste rødder har træer i blæst. 2 måneder efter 24-timers turen havde vi den mest atypiske uge af dem alle. Teaterugen gav os et pusterum fra skole og lektier. Her skulle vi koncentrere os om at skabe og fremvise et fælles produkt til omverdenen. Vi arbejdede i forskellige grupper på tværs af venskaber. Alt fra dans til scenebygning var på programmet hele ugen. Tilfredsstillelsen ved til sidst at fremstille stykket for forældre, byens indbyggere og fremmede gav os endnu en følelse af fællesskab. Ved at løfte i samlet flok kunne vi allesammen til sidst danse på den vakkelvorne scene. 170 festende elever bekræfter, at fællesskab fødes, når jeg bliver til os.

Minderne fra den sidste dag hjemsøger stadig os alle. Anstrengelserne fra de sidste 10 måneder viser sig at have givet pote. Følelsen af at skulle skilles fra sin nye familie er hjerteskærende. Lyden af snøftende og hulkende elever som fyldte rummet var stor kontrast til de mange grin som lød på skolen i hverdagen. ”Det er ikke et farvel, men blot et på gensyn” lød de opmuntrende ord fra forstander Carsten Holvad. Dette viste sig at være sandt. De familiære bånd, som blev knyttet i løbet af de sidste 10 måneder, holder stadig ved. Selv i dag kan vi ikke undvære kontakten til hin-

anden, og vi ser hinanden så tit, vi kan. Vores situation er heldigvis således, at vi ser hinanden hver dag på skolebænken. Godt nok er det ikke det samme, som at se hinanden i rød gangs opholdsstue, men vi er taknemmelige. Den manglende daglige kontakt til andre venner efterlader tomrum i vores liv, som kun bliver fyldt ud, når vi på må og få støder på hinanden. De mange fester og komsammener efter skoleåret har medvirket til, at vi i dag stadig har kontakt til en stor del af vores forhenværende liv.

Murens fald Af Karen Marianne Kristensen, valgmenighedspræst i Norddjurslands valgmenighed Notater fra dagbog i 1977: ”Vi stod i kø i en time. Én og én blev vi visiteret og sluset gennem en slags korridorer, med politibetjente i strenge uniformer, bevæbnet til tænderne. Én og én, hver med vores pas og adgangspapir til at besøge det man kalder Østtyskland. Gennem Muren”. Vi var med til undervisning i skoleklasser. Gammeldags og militæragtigt i forhold til den virkelighed, vi var vant til i det flippede efter-68 -Danmark. Vi var på virksomhedsbesøg. Vi oplevede at virkeligheden bestod af mure, hvor den ene virkelighed ikke hang sammen med den anden. Jeg var på den Internationale Højskole i Helsingør. Vi var 17 nationer sammen et halvt års tid på godt og indimellem mindre godt, når vi ikke lige forstod hinandens kulturer. Lærerene tænkte, vi skulle lære noget om mure og kulturforskelle og hvad de gør ved mennesker. Deraf studieturen til Østtyskland. Én af mine venner er opvokset bag jerntæppet. Hun flygtede til Danmark

sammen med mand og spædbarn efter studenteropstanden i 1988. Min ven fortæller om, hvordan man i hendes opvækst aldrig spurgte efter de mennesker, der med ét forsvandt. - For så forsvandt man måske selv til en eller anden arbejdslejr i Sibirien. Hun fortæller, at jerntæppe og Berlinmur, det var én ting. Men mure, der opstod mellem familie og venner, var ubærlige. De voksne snakkede aldrig højt sammen men hviskede i hjørnerne, når noget alvorligt skulle fortælles. Man talte aldrig åbent. Man vidste sig aldrig sikker: ven kunne angive ven. Ægtefæller angav hinanden til det hemmelige politi. Børn angav deres forældre for ikke at være partitro. Alle angav og dermed stak hinanden. Der var mure mellem mennesker. Hvem der var inde eller udenfor, vidste man aldrig. Når man bygger mure, af beton eller mentalt mellem mennesker, har man på forhånd givet ”fjenden” eller ”den anden” plads i sit hjerte. Fjenden rykker for alvor ind, eller ”den anden” flytter for alvor ind der, hvor man forskanser sig.

Ingen mure holder. I hvert tilfælde ikke på lang sigt. Og: hvem er i virkeligheden ude, og hvem er i virkeligheden inde, der på hver sin ”rigtige” side af muren? Er ”den anden” også i virkeligheden en del af mig?? Min søn opholder sig i indimellem i det nuværende Palæstina og Israel. Her har israeleren for at beskytte sig mod ”den anden”, bygget en over 9oo km lang mur på et areal mindre end Jylland. Man står i timer og venter på at blive sluset enten den ene eller den anden vej ad lange gange, hvor maskinpistolbevæbnede vagter overvåger dig. Min dreng fortæller, at unge mennesker helt ned til 16-17 år gør militærtjeneste i den israelske hær. På begge sider af muren danner man hadeog fjendebilleder af hinanden. Af gode grunde, jo. Men uden ende. Hver gang man skyder én på den ene side af muren, bliver det hævnet på én eller mange på den anden side af muren. Sidst set under Gazaopstanden her i den forløbne sommer. Han fortæller om, hvordan begge parter lider. Og om hvordan de midt i

deres sorg over at have mistet venner, fyldt af hadet mod hinanden, desillusionerede, da også drømmer om fred. En malende skildring af hvad mure mellem mennesker gør, har man i den Nordiske Mytologi, som den gamle Grundtvig kalder for det Nordiske Testamente. Fyldt med historier om Odin og Thor og Loke. Det fortælles her: Man havde af Urfaderen, Ymers øjenvipper, ved skabelsens begyndelse dannet et gærde omkring Asgård, hvor guderne boede. Men da trusler fra jætterne, de mørke og utæmmede kræfter, voksede, ønskede man at bygge en mur. Man fik da en jætte til at bygge den. Et problem var blot, at han ville have alt det, som guderne opretholdt livet ved: Nemlig solen, månen og Freja, kærlighedens gudinde. Men da de nu var så trætte af truslerne fra mørkekræfterne, tillod de jætten at begynde på den betingelse, han kunne blive færdig på ét år. Det troede ingen på. Men da tiden nærmede sig, så de, at det kunne han! - Men Loke hjalp til med at snyde,

28 ” Efterskole har

givet mig mod på at møde mange flere nye mennesker” - Tidligere elev

og Thor fik slået jætten ihjel. Men der var et lille hul i muren, for der manglede én dags arbejde. En gammel kendt højskoleforstander, Poul Engberg, fortæller om netop denne historie: ” Det har altid for menneskene været et problem, hvordan vi bedst kan sikre de åndelige værdier, som vi tror på og anser for umistelige. Værdierne er jo – som alt levende liv – hele tiden truet af mørkemagter og død. Og i forsøget på at sikre værdierne, er vi udsat for nøjagtigt de samme fristelser, som guderne faldt for, nemlig at bygge sikre mure omkring os til værn mod alle ”de andre”, der har de forkerte meninger, og hvis virksomhed derfor må være skadelig”. Poul Engbergs pointe er, at uanset hvor mange mure vi bygger som værn mod mørkets kræfter, hjælper det ikke i det lange løb, de bliver intet værn, for mørkemagterne er da på forhånd allerede til stede hos os selv. Og i os selv. Og det er det, der motiverer os til at rejse murene. Forstætter vi alligevel med at bygge mure i troen på, at de eneste fjender, vo-

res liv har, er ”de andre”, så koster det os både livet og lyset og kærligheden; solen, månen og Freja. Og så har jætteriet i os, mørkemagterne, sejret på forhånd. - Da er det spørgsmålet, hvem der er lukket inde bag en mur. Alt i alt en dyb og finurlig udlægning af det at være mennesker sat sammen i livet. Med vidt forskellig baggrund og meninger. Vores eget svigt over for livet og lyset og kærligheden er i grunden det, vi prøver at udelukke ved at bygge mure. På en friskole dramatiserede vi engang en hændelse, en fortælling fra Bibelen om manden fra Nazareth, tømrersønnen Jesus og mure mellem mennesker. Det fortælles et sted, at han kom vandrende gennem den dybest beliggende by i verden, også den dag i dag, nemlig Jeriko. Jeriko var engang blev jævnet med jorden, trods dens 10 meter tykke mure, ved at nogen gik omkring murene og blæste i vædderhorn. Klangen fik det hele til at brase sammen! Jesus gentog på en måde hændelsen også med en klang mange år senere. Men nu med sin stem-

mes klang fuld af venskab og medfølelse og kærlighed. Han kom her vandrende med sine folk, der overvejende bestod af ludere og lommetyve og vagabonder, folk, som ”de andre” ikke ville røre med en ildtang. Én, som ” de andre” heller ikke ønskede at ses sammen med, var en mand, der hed Zakkæus, som arbejdede for besættermagten, romerne. Hans opgave var at opkræve skatter fra folk. Ofte stak han gerne en del til side til sig selv. Gav folk ikke lidt ekstra, angav han folk til romerne. Og folk forsvandt som i Østtyskland. Derfor hadede folk ham! Og de talte aldrig med ham. Han var ”ude”. Han var lille af vækst og havde gemt sig i et træ med store blade, så han skjult bag bladene kunne se Jesus. Der sker så det, at Jesus standser lige under ham. Lægger nakken tilbage og kalder: ”Zakkæus kom herned. Jeg skal spise hos dig i dag”. Den lille, men farlige mand blev så glad over at være budt indenfor, godt nok i de udstødtes fællesskab. Men hellere det end ingenting. Og råbte højt af glæde og sagde ”I dag er glæden kommet til mit hjem. Hvad jeg har opkrævet

for meget, giver jeg mange gange tilbage. Og halvdelen til de fattige”. Når man kommer på efterskole og bor sammen med så mange nye mennesker, bryder mure sammen. Hele tiden, hver dag. At være på efterskole er et konstant intens oplevelse af, hvad der skal til, for at alle hverken er ”udenfor” eller ”én af de andre”. Måske man indimellem ind imellem kan opleve, at én man synes var allermindst sej, med ét i et splitsekund pludselig kan opleves som ens bedste ven. Ingen er mere udenfor. Sådan brager det indimellem. Måske man oplever, at der hvor fællesskabet opstår, der kan rumme alle, der hvor mure mellem mennesker falder sammen er det fordi, man har gjort få enkle bevægelser og sagt små enkle ting: Som at lægge nakken tilbage, for at kalde folk ud af deres skjul, kalde dem ind i livet med andre. Klangen af stemmen, det at kalde på nogen, at kalde dem ved navn, kan gøre hele forskellen. Måske det er første gang, de hører, at nogen

kalder dem ind i varmen. Husk klangen, måden man siger tingene på, kan vælte selv ti meter tykke mure. Som i Jeriko. Sig:” Hej, i dag vil jeg besøge dig”. Så falder der mure. Så opstår der venskaber. Det oplever man på VGI. Det ser jeg hver gang, jeg møder jer derude på jeres lange løb. Der, hvor I står i entreen og fylder alt, optaget af at tale med hinanden, til hinanden. Alt sammen tanker på dagene op til 25-års-dagen, hvor vi fejrer Berlinmurens fald. Hvor murens fald begyndte med, at der bare var gået hul i en jernmur af pigtråd i Ungarn. Dette fordi der ganske enkelt ikke var penge til at reparere den! Alle, der på begge sider af

muren var ”ude” for hinanden at se, blev på mindre end én dag ”inde”. Der gik hul på jernmure og Berlinmuren. Det sådan, at en ny tid med ét fik rum, så solen og månen og Freja; livet, lyset og kærligheden igen kunne lyse - alt det, mennesker lever af. Nu uden grænser og mure.

Fysioterapeut, efterskolelærer og fodboldtræner i én og samme person Af Lars Lunde I foråret 2014 kom det mig for øre, at VGI gik med tanker om at skulle ansætte en ny lærer, som skulle stå i spidsen for drengefodbolden, samt at man muligvis var interesseret i også at tilknyttet en fysioterapeut på en eller anden måde. Tidspunktet var dog rigtig dårligt, da jeg var i gang med at starte egen virksomhed, havde et deltidsjob som talentspejder for en dansk Superligaklub, et vikarjob på en anden efterskole og udover det faktisk havde fået tilbudt 2 rigtig spændende jobs. Derfor var spørgsmålene fra min omgangskreds mange: ”Er du klar over, at du bliver nød til at nedprioritere det at være klubtræner – som du brænder så meget for og har så store muligheder indenfor?” ”Du har lige fået tilbudt et

job i fodboldens verden, som mange vil give sin højre hånd for”.” Er det virkelig det, du vil – du er i gang med at starte en rigtig spændende virksomhed med stort potentiale”.”Du har lige brugt 3,5 år på en uddannelse, og så vil du være efterskolelærer?” Ja, spørgsmålene var mange! Til alt dette kunne jeg kun svare, at efterskolens mangeartede opgaver, livsstil og sammenhold, hvor man har en stor indflydelse på de unge menneskers udvikling både personligt og fagligt, hvor jeg virkelig kan mærke, at jeg er med til at gøre en forskel for den enkelte elev og for sammenholdet på hele elevholdet, - lige er mig. Muligheden for alt dette, kombineret med min uddannelse som fysioterapeut, erfaringer inden for lærergerningen og ikke mindst fodbolden

– ja, det er jo et drømmejob, som jeg ikke kan sige ”nej tak” til. Derfor var jeg nødt til at handle på ét af mine meget brugte ordsprog: ”Gode tanker er ikke mere værd end gode drømme, hvis man ikke omsætter dem til handling”. Jeg besluttede mig derfor at søge jobbet på VGI. Muligheder er som bølger. Vi kan ikke stoppe dem fra at komme, men vi kan vælge, hvilken én vi vil surfe på. Derfor sagde jeg ”ja tak”, da jeg i maj måned modtog et opkald fra Carsten om, at hvis jeg stadig var frisk på jobbet, så ville de meget gerne ansætte mig. Siden august måned har jeg derfor set frem til at stå op om morgenen og gøre, hvad jeg synes allerbedst om; at gå på arbejde på VGI. Det er måske forkert at kalde det et arbejde. Når jeg står op til at

lave, hvad jeg holder rigtig meget af. Det er måske et privilegium i stedet. Efterskolelærer på VGI er ikke et arbejde men en livstil – OG JEG ELSKER DET.

Årets store gymnastikdag Af Kristina Vonsild Andersen Tirsdag d. 31. marts 2015 åbner Gigantium dørene til årets store gymnastikopvisning for ca. 16 nord- og midtjyske efterskoler. Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole deltager selvfølgelig igen i år, og vi glæder os allerede meget til en oplevelsesrig dag i gymnastikkens tegn sammen med ca. 2500 andre efterskoleelever, familie og venner. For mange af eleverne er stævnet i Gigantium højdepunktet på årets gymnastikopvisninger – og det er det bestemt også for os her på Vivild. Stævnet har førhen været afholdt forskellige steder i Aalborg men er nu vokset så stort, at kun Gigantium kan rumme det. Formålet med stævnet er at lave en festlig og spændende gymnastikdag for elever og medarbejdere, og det er et åbent stævne med gratis entré for tilskuere udefra – så alle er velkomne! Det emmer af sammenhold, nervøsitet, spænding, bevægelsesglæde og smil denne dag, og det er lige præcis dét, et efterskoleophold kan. I løbet af dagen bliver der afholdt henholdsvis buetovskonkurrence mellem pi-

gerne og bukkespringskonkurrence mellem drengene, som er med til at løfte taget og hele stemningen i den store arena til sit højeste. Ud over de flotte og forskellige opvisninger fra de 16 efterskoler, kommer Ollerups Elitehold og slutter stævnet med deres imponerende opvisning. Stævnet er placeret i ugen op til påske, og vi håber selvfølgelig derfor, at rigtig mange af vores tidligere elever vil finde vejen til Gigantium, for at se deres ”gamle” skole lave opvisning!

Ă&#x2026;rets store gymnastikdag

36 ”Efterskole har

Hej Vivild

givet mig mod på at prøve endnu flere nye ting” - Tidligere elev

Af Finn Andersen Jeg hedder Finn Andersen og er kok. Jeg er ny ansat i køkkenet. Jeg bor i Viborg sammen med min kæreste, og tilsammen har vi 5 halvvoksne børn. Udover at interessere mig for mad, er jeg glad for at løbe, køre på MC og for fluefiskeri. Jeg glæder mig til at møde jer alle sammen; og til sammen med mine kollegaer i køkkenet, at lave sund, god og velsmagende mad til jer alle sammen. Jeg arbejder altid med at få det bedste ud af råvarerne. Jeg syntes, at det er vigtigt, at maden er varieret, smager godt, ser godt ud og er sund.

Finn Anderse

Essay om kærlighed Skrevet af elev på årgang 2014/15 Hvad er kærlighed? Et spørgsmål, jeg ofte har stillet mig selv. Jeg har aldrig forstået det eller kunnet svare på det. Der vil aldrig være et korrekt svar på spørgsmålet, for kærlighed er noget, der er individuelt og derfor forskelligt fra person til person. Kærlighed er en lang række følelser. Det er spændingen og glæden, der kilder i maven, når han er der, og det er den sorg, der lader dig ligge søvnløs og opløst i gråd, nat efter nat. Det er, når nogen får ens mave til at snøre sammen, men den alligevel føles let og svævende. Man har næsten ondt i kinderne af at smile så meget, og man er så glad hele tiden at folk tror, der er noget galt med en. Kærlighed er lys, accept. Ild. Det er også en smerte. En frygtelig smerte, som man ønsker igen og igen. Kærlighed er ikke nødvendigvis noget, der kommer af sig selv, man skal nogle gange ud og lede, ellers kan man være heldig, at den anden kommer og finder dig først.

Kun en gang er det sket, at jeg er blevet forelsket, og det sårede mig så dybt, at jeg var sikker på, at jeg aldrig ville være i stand til at elske et andet menneske på samme måde. Det krævede for mig både spiseproblemer og psykologhjælp bare at indse, at jeg skulle komme videre og glemme ham. Kærlighed var det, der gav mig styrken til at kæmpe for ham, men i denne situation var det nytteløst. Kærlighed er det, der får dig til at føle dig speciel, elsket. Det kan fjerne en fuldstændig fra virkeligheden, man går i sin egen verden og lægger ikke mærke til situationen omkring en. Engang imellem stopper man op og tænker på, om det virkelig kan være virkelighed. Man føler, at man er med i en film, fordi man har den følelse, som de har i kærlighedsfilm, som er så uvirkelig, og som man ikke troede fandtes. Jeg fik den følelse af, at alt kunne være lige meget, så længe jeg havde ham. Jeg kunne ikke se noget negativt omkring mig, alt var bare godt.

Men kærligheden lærte mig mange ting omkring mig selv, og det gjorde mig stærkere og klogere. Jeg lærte mine grænser, og jeg ved, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg ikke skal gøre, hvis jeg skulle blive forelsket igen. Det er for mig en usædvanlig mærkelig ting, at man kan få en svaghed for et andet

menneske, ikke at kunne snakke med dem som man normalt gør med andre mennesker, og i det hele taget ikke kunne være sig selv. For det, synes jeg, er det vigtigste i kærlighed: at man kan være sig selv, at man tør åbne op og vise, hvem man egentlig er.

Hvad vil det egentlig sige at være på efterskole? Jakob Cornelius Bæk Lyngaa og Andreas Lund Poulsen, elever 13/14. Ja, det var der nok ingen af os, der kunne forestille os, da vi første gang gik ind ad døren til Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Det var ikke blot et nyt år på skolebænken men mere et år, hvor vi selv fik muligheden for at tage kontrollen over vores eget liv. Nu var der ingen kære mor at holde i hånden længere, og for mange var det et meget grænseoverskridende faktum. Vi gik alle sammen ind til den her opgave med forskellige forestillinger og fordomme, men det gik hurtigt op for os som elevhold, at dem kunne vi godt pakke langt væk, da det sjældent blev helt, som vi havde forestillet os. I starten blev vi kastet ud i alverdens aktiviteter, hvor vi blev tvunget til at være i bås med nye mennesker, og bare de små aktiviteter var med til at danne de første bånd, og vi fandt hurtigt ud af, at ham eller hende, vi gik og havde fordomme om, måske blev den bedste ven til dato. Facaderne blev hurtigt brudt ned, og man kom hinanden ved på en måde, de fleste aldrig havde prøvet.

Generelt bliver mange grænser overskredet i løbet af et efterskoleår, og man ender måske med at gøre noget, man aldrig har kunnet drømme om at gøre, før man tog af sted. Her er 24-timers-turen et glimrende eksempel. På den tur blev alle elever delt ind i hold, udstyret med en lille madpakke, en jernhest og et hold mennesker, man måske først lige havde lært at kende. Disse betingelser var grundlaget for en storslået tur, der lagde ud i fuld solskinsvejr og højt humør. Hen ad eftermiddagen og ud på aftenen blev sammenholdet virkelig testet, da regnen begyndte at falde. Her fik man basis for at se hinanden i situationer, de selv absolut ikke var trygge ved. Men det var i disse situationer, hvor man var helt blottet, og man ikke havde mulighed for at skjule sig, at fællesskabet blev styrket – måske helt uden at vi lagde mærke til det. 24-timers-turen var blot en ud af mange udfordringer på vejen, og det skulle vise sig, at der var mange flere at komme efter. Lige efter jul, en formidabel teateruge og en uforglemmelig skitur var det tid til at

leve op til en af skolens store stoltheder – gymnastikopvisningerne. Vi løb ind i de første komplikationer, allerede da opvisningsdragterne ankom. Pigerne havde det dårligt med at vise sig i dem, mens drengene pludselig fik en undskyldning for at benytte vores elskede fitnessrum, så de kunne fylde dragterne ud. Men da vi havde vænnet os til tanken om at skulle springe rundt i de stramme trikoter, var det slet ikke så slemt. Faktisk blev det en kæmpe succes! Alle disse kæmpe oplevelser, udfordringer og nye bekendtskaber har hærdet os til at komme tilbage til virkeligheden. Vi har opsamlet så meget social erfaring, at vi er klar til at komme videre i systemet, velvidende at vi kan klare hvad som helst. Efterskoleåret har hjulpet mere indirekte, end vi gik og troede, men det er først noget, der går op for os efterfølgende. Sådan er det egentlig med det meste. Når man går på efterskole, lever man mere eller mindre i sin egen verden og ved slet ikke, hvad der foregår rundt om. Det, at man lever i nuet, betyder også, at mulig-

heden for at udnytte opholdet til fulde altid vil være der. Derfor er det vigtigt at gribe muligheden og sige ja til alle tilbud, også selvom det er en chance at tage.

Efterskole tur-retur Af Casper Molkte Christiansen For tre år siden tog jeg afsked med den efterskole, hvor jeg havde været lærer i to år. Nu skulle jeg til at tage hul på et nyt kapitel i mit liv. - Flytte væk fra trygge rammer og starte en ny tilværelse op i Odense. Her var morgensang, gymnastikundervisning og godnatrunder blevet skiftet ud med meterlange pensumlister, eksamener og helt nye relationer. Men én ting var sikkert – jeg ville tilbage til efterskolelivet igen. Og nu er jeg tilbage. Med en afsluttet bachelorgrad i Idræt & Sundhed i bagagen, ville jeg ud og omsætte mine kompetencer og erfaring til praksis, og så var jeg så heldig at kunne komme til Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole. Når jeg – og så mange andre – starter på et nyt kapitel i livet, er man ikke helt sikker på, hvad der vil ske. Hvad er dette for et sted? Hvem møder jeg af nye mennesker? Og: hvordan passer jeg ind? Det kan være både spændende og skræmmende på samme tid. Den samme følelse har mange elever sikkert også. Hvis man

skal drage en metaforisk parallel kan man sige, at et efterskoleår er som en pose blomster-mix. Lad mig forklare: Her står vi lærere som gartnere. Jorden i VGI-blomsterbedet er blevet vendt, der er blevet revet fine nye fuger og bedet er klar til en ny sæson. Det er her I – elever – kommer som små neutrale frø i en stor mixblanding. Det kan være svært lige at huske hvilket frø, der har hvilket navn, og hvordan de egentligt ser ud - ud fra billederne på pakken. Nogle er små, tilbageholdende og bliver nemt væk i mængden, mens andre har lidt flere karakteristika og fylde i pakken. Nu bliver I alle taget op, én og én fra de vante omgivelser i posen og plantet med andre sorter forskellige steder i det samme bed. I vil i årets løb blive beriget med gødning, vand og solenergi, og der er blevet passet og plejet omkring jer af jeres gartnere. Men livet kan være uforudsigeligt i et blomsterbed: Nogle dage er der skyfrit og solen skaber liv og glæde

med dens varme stråler, mens der andre dage vil være hagl, torden og regnvejr, som kan gøre, at bedet vil flyde over. De fleste har styrken til at stå imod, mens andre vil blive slået ned og få mærker. Men til sommer håber vi at kunne stå med en blomsterhave i alverdens farver, og det er her, det forunderlige kan ske. Nogle af de små grå frø, som man troede, ikke ville blive til noget stort eller forsvinde i mængden, er nu blevet til store, flotte og farverige blomstrer, som står på egne stilke og stråler af sundhed og selvtillid. Som det er med så mange blomster, så skal de også videre i livet og starte et nyt kapitel. - Flytte væk fra de trygge rammer

og starte en ny tilværelse op. Så til sommer vil jeres gartnere plukke jer fra jorden, pakke jer fint ind i cellofan og sende jer videre på livets vej. Netop dette er noget, som jeg synes er så fantastisk ved efterskolen – og en stor grund til, at jeg er kommet tilbage til livet som efterskolelærer. - At man ved den rette pleje, omsorg, oplevelser og gennem fællesskab kan forvandle små forsigtige unge mennesker til selvstændige, farverige og empatiske personer, som kan indgå i store sociale relationer og have forståelse for deres medmennesker.

Studie10 – fra idè til virkelighed Af Helle Bak Holvad Studie10 – fra idè til virkelighed. I gennem de seneste par år har vi leget med tanken om at lave et nyt tilbud på Vivild omkring 10. årgang. Flere andre efterskoler arbejder allerede med et anderledes 10. skoleår, og vi har lyttet nysgerrigt til erfaringer på godt og ondt. Ideen om at ændre noget vi på mange måder oplever fungerer, kan selvfølgelig udefra opfattes som et unødigt sats set i forhold til skolens fortsat positive rekruttering af 10.klasses-elever. Skolens lærere og ledelse vurderede alligevel, at det vil være et spændende tiltag at arbejde videre med. En stor gruppe af skolens lærere var klar på nye udfordringer og så muligheden for udvikling for både elever og lærerne selv. Samtidig bliver der til stadighed i den politiske debat diskuteret, om 10.klasse er nødvendig rent samfundsøkonomisk og for hvem. Vi vil gerne være med til at tage debatten op igen – både internt på skolerne og i skoleformen, så vi sammen får set på og igen og igen får talt om, hvordan vi arbejder med 10. klasse på efterskolerne, og hvorfor vi gør det. Hvad er vores eksistensbe-

rettigelse? Af en eller anden grund bliver der jo ved med at være usikkerhed i skiftende regeringer omkring 10. klasse på efterskoler. Vi må som efterskoler derfor gøre os endnu mere umage med at fortælle om det, vi synes, 10. klasse på efterskole gavner den enkelte unge, og hvilke samfundsmæssige opgaver, vi mener, vi løfter og bidrager til. Samtidig opfordrer vi kraftigt til, at alle nuværende og tidligere efterskoleelever, forældre og andre med tilknytning til efterskoleverdenen, tager fat i jeres lokale og nationale politikere og fortæller om den værdi, I synes, 10. klasse på efterskole har. Vi håber dermed, at flere folketingspolitikere taler efterskolernes sag på tinge. Som start på vores egen proces satte vi spørgsmålet om Vivilds eksistensberettigelse og særlige værdier for eleven, forældrene og samfundet på dagsordenen. Dette gav mange gode snakke og refleksioner og et rigtig godt, fælles afsæt for denne proces og dette projekt. Skolens bestyrelse var først betænkelige, men efter grundige overvejelser bakkede

nastik- og m y G d il iv V et ”Året på le har giv o k s r e t f e Idræts for livet!” e ls e v le p mig en o elev - Tidligere

alle op om at skyde arbejdet mere målrettet i gang, og der nedsattes et udvalg bestående af 5 lærere og undertegnede. Siden foråret 2013 har udvalget seriøst arbejdet med udviklingen af projektet. Skolens bestyrelse og øvrige medarbejdere har bidraget og fået orienteringer om arbejdet fortløbende. Gennem processen har vi søgt inspiration flere steder. Vi har læst en masse om forskellige forsøg med anderledes 10.klasses-tilbud. Vi inviterede den pædagogiske leder på Hellebjerg Idrætsefterskole, som har arbejdet med anderledes 10.klasse i 2 år, til at fortælle om deres motivation og erfaringer. Senere inviterede vi forstanderen fra Fjordvang Ungdomsskole, som har haft anderledes 10. klasse i 6 år. I sommerferien læste alle i udvalget professor Steen Hildebrandts inspirerende bog; ”Børnene er det vigtigste - fremtiden, skolen og barnet”. På baggrund af dette og mange refleksioner sammen, nedskrev vi i efteråret 2013 nogle tanker om det 10. klasses-tilbud, vi ønskede at arbejde videre med:

Overordnede tanker: • Vores udvikling af tilbuddet, vores konkrete planlægning og vores praksis skal tage afsæt i og være båret af skolens værdier som fællesskab, rummelighed, højt fagligt niveau, plads til fordybelse, mulighed for kreativitet og innovation. • Vores elever skal opdrages/uddannes til social ansvarlighed, mere bevidsthed om bæredygtighed m.v. Hvordan kan vi bidrage til samfundet? Hvordan kommer vi ud i samfundet? • Vi ønsker at holde fast i fornemmelsen af, at vi er èn skole. God plads til 9.klasse og almindelig 10.klasse, så alle elever oplever, at de er en del af det hele. • Vi skal have visioner – ikke gøre det for ”at være fri for” fx. prøverne. • Vi skaber måske unødige tabere ved megen fokus på karakterer. Vi ønsker at arbejde med forskellige evalueringsformer og udarbejde mere nuancerede vurderingskriterier end blot de faglige.

Fordele ved at lave en anderledes og prøvefri 10. klasse: • Arbejde mere i dybden med det faglige. • Få eleverne til at bidrage mere til indhold, sige hvad de har behov for at lære, komme med ideer. • Mulighed for øget fokus på flere kreative tilgange til opgaver og projekter. • Mulighed for at lave en større, afsluttende årsopgave. • Mere tid med eleverne og undervisning i slutningen af skoleåret. • De elever, der er fagligt dygtige, men ikke er så motiverede, vil forhåbentlig blive mere motiverede ved, at de selv kan vælge noget, de har lyst til. Dermed vil de måske være mere motiverede for at følge op og få lavet deres ting – også når de er væk fra timer fx pga. fodboldkampe. De svagere elever vil måske også blive motiverede af, at de selv får større indflydelse på emnerne. Praksis

• Forsat arbejde i klasser/teams, da det giver struktur og nærkontakt med et begrænset antal elever. • Fagkurser - da det giver mulighed for at gå i dybden efter interesser, drømme eller opsamling på fag. • Måske lave flere alternative uger - projektopgaver. • Der skal være en kanon – noget man skal, som fagudvalget vælger, og som faglæreren skal følge. Dette giver en sikkerhed for forældrene – og os selv.

Ud over det ønsker vi, at eleverne kan vælge emner, områder, hvor de ønsker at dygtiggøre sig – også inden for fagområder. Efter utallige udvalgsmøder, mange lærermøder, mange samtaler i mange hjørner af skole og hverdag blev vi enige om følgende mål for vores nye tilbud.

Studie10: Studie 10 – et anderledes 10. skoleår Hvem:

Formål:

Hvordan:

• Til dig, der har lyst og

• S tudie 10 er rettet mod

• Undervisningen er ni-

mod til mere selvstændighed

udvikling af de unges kom-

veaudelt og tager udgangs-

og medbestemmelse i dit

petencer i forhold til studie-

punkt i de tre grundfag:

skolearbejde.

teknik, projekt-arbejde, sam-

dansk, engelsk og matema-

arbejde og formidling.

tik.

og andersledes udfordringer

• Studie 10 har fokus på at

• Du vil som elev løbende

i det faglige.

undersøge, anvende og vide-

blive vurderet og vejledt in-

• Til dig, der ønsker nye

reudvikle det allerede lærte

dividuelt. Skoleåret afsluttes

• Til dig, der befinder dig

i mere komplekse sammen-

med en årsopgave.

godt i anderledes undervis-

hænge.

ningsrammer og arbejdsformer.

• Undervisningen vil skif• Studie 10 er med til at

te mellem projektforløb med

udvikle de unges evner til at

tid til fordybelse og refleksi-

• Til dig, der vil bidrage til

være reflekterende og fordy-

on og fagkurser med rele-

et studiemiljø, der prioriterer

be sig i emner, der forholder

vant fagligt fokus.

samarbejde og tværfaglige

sig til virkeligheden og det

forløb.

samfund, de skal være en del

• Du skal være indstillet

af og bidrage til.

på at deltage aktivt og engageret i forskellige gruppe-

• På Studie 10 vurderes og evalueres den unge i løbet af skoleåret ud fra nuancerede kriterier, der giver indsigt og afklaring i forhold til gode studie- og livsvalg fremover.

konstellationer.

47 ”Et efterskole år

svarer til 7 men neskeår - Jeg ku nne ikke have sagt de t bedre selv.” - Tidligere elev

I foråret 2014 blev det nuværende elevhold præsenteret for vores idé på Ny elevaften. Eleverne skulle så vælge, om de ville tage almindelig 10.klasse hos os eller springe ud i det nye og ukendte – Studie10. 96 elever ud af 140 10.klasses-elever valgte Studie10. Det blev hos os to team med i alt 4 klasser. Det var overvældende for os. Hvilken tillid elever og forældre viste os! Så var det bare om at komme videre med projektet i praksis. Hvordan laver vi skema, tæller arbejdstid, udregner forberedelsestid, hvordan formuleres vores faglige mål med de enkelte fagkurser og projektuger osv.? Vi knoklede hele foråret og følte os spændte, forvirrede og fulde af forventning, da vi startede dette skoleår. Nu er det så november, og vi knokler stadig. Det er en helt anden måde at arbejde på for både elever og lærere. Især kræver det overraskende tæt og effektivt samarbejde mellem de 4-5 lærere, der udgør et team omkring ca. 48 Studie10-elever. Der skal koordineres, overleveres og forberedes rigtig meget i fællesskab. Mit

indtryk er, at lærerne både pædagogisk, fagligt og personligt er udfordret mere end i mange år. De er pressede, men jeg oplever også, at de er glade for det, vi har gang i og oplever mange positive læringssituationer med eleverne. Vi vidste, at det ville blive hårdt at sætte et så stort og anderledes projekt i gang, og det er godt at vide, at det letter hen ad vejen, og at næste år forhåbentligt bliver nemmere. Det er også dejligt, at eleverne langt hen ad vejen arbejder godt og giver udtryk for, at de kan lide både form og indhold. De lærere, der arbejder med de almindelige 10. klasser og 9. klasser, har jo fulgt processen og er tydeligvis inspireret af det, der arbejdes med og erfares i Studie10. Det er dejligt at se, at de gode ting smitter af, så også det, vi plejer at være gode til, udvikles til endnu højere niveauer.

Konsulent For at hjælpe os i omstillingsprocessen og stille udfordrende spørgsmål til både fagligheden, samarbejdet og det pædagogiske, har vi ansat en konsulent, Anja

af januar for det samlede personale, beKvols. Anja Kvols underviser på læstyrelsen og vores konsulent. Her skal vi reruddannelsen i Silkeborg og arbejder midtvejsevaluere og samle op på erfarindesuden hos VIA UC med forskning og ger fra Studie10, så vi kan forberede afudvikling inden for pædagogik. Vi har slutningen af dette skoleår og se lidt ind søgt tilskud gennem Efterskoleforenini det nye skoleår. gen og fået bevilliget et stort beløb, så Jeg er rigtig glad for, at vi som skole tør Anja Kvols både følger os i processen i kaste os ud i nye projekter, der er med til hele dette skoleår og udfærdiger en rapat holde os alle skarpe og udvikle skoleport efterfølgende. Rapporten vil bl.a. formen til gavn for os selv og samfunindeholde interviews med lærere, ledeldet. Det er jo netop det, vi har mulighed se, forældre og elever. Vi er glade for den for i de frie skoler. feedback og sparring, vi har med Anja, og oplever, at det kvalificerer vores arbejde yderligere. Og så er vi selvfølgelig ”Mange tak for et rigtig fedt år fyldt med masse af gode meget spændte på den afsluttende rapoplevelser. Synes vores eft erskole er god, fordi der er plads til forskellighed, men selv ports indhold. om der er mange forske lligheder på sko len, er alle alligevel velkommen. Sko Det er meget spændende og udfordrenlen er også god, fordi alle jer lærere bliver som venner for os, og ikke bar de for alle os, der er involveret i dette e lærere eller voksne som i en alm indelig folkeskole. Så I lær projekt. Man kan sige, at vi bygger skiere har også gjort det her år me get specielt, fordi I er, som bet, mens vi sejler. I er. Indtil videre har det hele holdt godt. Vi Alle vores oplevelser står klart for mig, som det var i går - lige fra Norges-turen, til lærer en masse undervejs, justerer hen vores opvisning i Gigantium, og så tilb age til alle vores store kampe ad vejen og kommer sikkert til at justepå hjemmebane med opbakning fra hele skolen. Alt det vi har oplevet i år, re løbende i de kommende år. Dette er kan inge n and re nå på et år. også, hvad de øvrige efterskoler med anderledes 10. klasse fortæller os. Så tak til hele VGI lige fra pedellerne der går og sør ger for Vi holder et stort møde i slutningen at skolen er i orden, og alt er klar til bru g, til køkkenet der og spise, til elever og lær ere der gør hverdagen fantastisk . Mange tak for et mega fed t år VGI 13/14.”

sørger for, at vi får noget

Simon Overgaard - Tidligere elev

Mit gymnastikophold på VGI 2013/14 Af Olivia Baggesen Jeg må ærligt indrømme, at gymnastikken ikke var det, der gjorde, jeg valgte Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole. Jeg har aldrig været den store gymnast – faktisk har jeg aldrig prøvet det eller tænkt på at prøve det. Jeg har veninder, der dyrker meget gymnastik, men jeg har aldrig tænkt, at det var mig - rytme, dans og musik har aldrig været min stærke side. Jeg har altid været den typiske, stivbenede fodboldpige, der gik op i fodbold og pigerne fra holdet. Det, at jeg har haft gymnastik 2-3 gange om ugen på Vivild Gymnastik- & Idrætsefterskole har givet mig mange ting. Det lærte mig blandt andet, at man sommetider ikke må sige nej for tidligt: I starten var gymnastikken noget, jeg skulle slæbes igennem og noget, der skulle overstås. Jeg glædede mig ikke, og jeg deltog nærmest ikke i gymnastiktimerne. Det var fordi, det var så nyt for mig, og det ikke rigtig var mig – jeg har som sagt aldrig været den store dansemus. Det har derudover også ændret min viljestyrke en del. Eftersom gymnastikken i

starten af året ikke stod øverst på listen over, hvad jeg ville bruge mit efterskoleophold på, så endte jeg med at blive glad for det. Det, at jeg blev presset til det sidste, endte med, at jeg blev rigtig glad for det, og jeg/vi fik en kæmpe oplevelse, der var det hele værd. Derudover gjorde gymnastikken også noget godt for mange af de andre valgfag. Jeg blev f.eks. i løbet af året langt mere smidig, end jeg nogensinde havde været, og det kan jo være godt til mange af de andre valgfag. Vi havde en lang vinterperiode, som jeg og resten af elevholdet virkelig skulle slæbes igennem. Men det blev mere og mere en rutine for os, som vi bar hinanden igennem og prøvede at få det bedste ud af. Da vi nærmede os foråret og de første opvisninger, var det jo det hele værd. Man savnede det nærmest, da den sidste opvisning var overstået. Det gik pludselig op for os, hvor fedt og sjovt vi har haft det, hvor meget gymnastikperioden egentlig har fyldt, og hvor godt det har været for os, at efterskolen gav os den mulighed at prøve gymnastik.

Nyt fra elevforeningen: Formandens beretning Af Maiken Dahl På første bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen sig. Bestyrelsen evaluerede generalforsamling og elevfest. Vi var enige om, at det var en god generalforsamling og vores nye tiltag om at stoppe aktiviteter under generalforsamlingen virkede; der var en hel del flere blandt andet de yngre årgange repræsenteret ved generalforsamlingen. Bestyrelsen har besluttet, at alle deltagere på generalforsamlingen 2014 får en ”rabatbillet” til baren efterfølgende. Bestyrelsen var ikke helt tilfreds med DJ’en sidste år. Vi har snakket om, at der måske blandt gamle elever er bands eller DJ’s, som kan spille til festen. Derfor har vi i år fået Peder fra årgang ’75-’76 til at spille. Ellers synes vi, festen forløb rigtig godt. Maden var god som sædvanlig (Tak til Finn og resten af køkkenholdet). Derfor har Finn fået genvalg på posten som køkkenchef. Vi har de sidste 4 år rekrutteret barpersonale blandt de yngre årgange. Vi kan

se, at det er med til at trække lidt flere yngre deltagere til. Det, synes vi, er rigtig godt. Vi vil meget gerne opfordre til, at alle hjælper til med oprydning og rengøring søndag. Det er vores fælles ansvar, at vi efterlader skolen i pæn stand. Bestyrelsen har besluttet at nedlægge elevforeningens hjemmeside fra 1.1.2015. Vi mener, den er for dyr i drift i forhold til det, vi får ud af det. Vi har efterspurgt kommentarer til dette i vores samarbejdsgruppe og har kun fået medhold i denne beslutning. I den forbindelse har vi lagt alle dokumenter (vedtægter m.m.) ind på vores Facebook-side, hvis medlemstal er stadig stigende. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for. Hvis der er nogen, der savner nogle tiltag på Facebook-siden, er de meget velkomne til at kontakte bestyrelsen. Bestyrelsen vil fortsat arbejde med løbende at forbedre og tilrette Facebook-siden. Under generalforsamlingen sidste år blev der under punktet eventuelt drøftet nye tiltag i forhold til kontingentbetaling. Bestyrelsen har besluttet, at det er for ”Jeg har læ rt en masse nye sider af kende, både mig selv at gode og dårl ige. Sider so troede man m man ikke selv havde. Jeg har også være åben lært at for forskellig heder, og at skal dømme m an ikke ud fra førs tehåndsindt ry k.” - Tidligere e lev

dyrt og tidskrævende at sende girokort ud. Vi er usikre på, om medlemmerne får tilmeldt det til PBS. Vi har lavet en forklaring på Facebook-siden om, hvad kontingentet går til.

Bestyrelsen holdt møde på skolen Kr. Himmelfartsdag, hvor vi havde en rigtig god dag sammen med alle jubilarerne. Det er der også billeder fra på facebook.

Galla 2014

Indbydelse til elevfest og gl. elevdag 2015 LØRDAG D. 27.06.2015 Indkvartering: kl. 11.00 - 12.00 og kl. 13.00 - 14.30 og 16.15 - 18.00 Jubilæumsfrokost: kl. 12.00 - 13.00 Sportsaktiviteter: kl. 13.00 - 14.45 og 16.15 - 18.00 Generalforsamling: kl. 15.00 - 16.00 Spisning, musik og dans: kl. 19.00 - til du ikke kan mere!

SØNDAG D. 28.06.2015 Morgenmad: kl. 9.00 - 10.00 Udlevering af evt. depositum: kl 10.00 Vi skal være ude af vores rengjorte værelser senest kl. 9.45 Husk at vi selvfølgelig er fælles om al rengøring.

PRISER Betaling kan ske fra d. 01.01.15 med sidste indbetaling d. 01.06.15 kontonr. 9388 - 65 30 00 32 70 Husk at skrive ÅRGANG, navn og adresse + evt. mail

Priser inkl. kontingent: Hvis du har jubilæum og deltager i både frokost og fest: 450,Hvis du har jubilæum og kun vil deltage i frokosten: 200,Hvis du kun deltager i festen: 350,Hvis du har gået i årene 2010 - 2013: 250,Hvis du vil betale kontingentet alene: 100,Selvom du ikke deltager i weekenden, er det er vigtigt at betale kontingentet. Ved tilmelding på dagen tillægges et beløb på 100,Mvh. Vivild Efterskoles Elevforening

GAMMEL ELEVDAG 2015 For årgangene 2013/14, 2012-13 og 2011-12 afholdes gammel elevdag på skolen lørdag d. 11. april 2015. Tjek programmet for dagen på Facebook eller hjemmeside når vi nærmer os. Mvh. Personalet på Vivild

Program for jubilarmødet den 14. maj 2015 Torsdag den 14. maj (Kristi Himmelfartsdag) kl. 10.00-16.00 indbydes følgende jubilarer til samvær på skolen: 25 år

- elevhold 1989/90

30 år

- elevhold 1984/85

35 år

- elevhold 1979/80

40 år

- elevhold 1974/75

45 år

- elevhold 1969/70

50 år

- elevhold 1964/65

55 år

- drenge 1959/60 og piger sommer 1960

60 år

- drenge 1954/55 og piger sommer 1955

65 år

- drenge 1949/50 og piger sommer 1950

70 år

- drenge 1944/45 og piger sommer 1945

Program: Kl. 10.00

Velkomst

Jubilarsnak Kl. 12.00

Middag

Rundvisning på skolen

Kl. 15.00

Kaffe

Kl. 16.00

Afslutning

Interesserede jubilarer kan henvende sig til skolen, og vi vil så i fællesskab forsøge at få samlet så mange som muligt fra de jubilerende årgange. (Pris for dagen inkl. middag og foto 150 kr.)

70 책rs jubilarer, piger

70 책rs jubilarer, drenge

65 책rs jubilarer, piger

60 책rs jubilarer, piger

60 책rs jubilarer, drenge

50 책rs jubilarer

45 책rs jubilarer

40 책rs jubilarer

35 책rs jubilarer

30 책rs jubilarer

25 책rs jubilarer

Bestyrelsen for Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole 2014 Jens Krogsgaard, Vivild (formand) Frans Pedersen, Nørager (næstformand) Søren Erikstrup, Rygårde Karen Marianne Kristensen, Vivild Anders Tækker Rasmussen, Vivild Medarbejderrepræsentant: Anne Hyldgaard Larsen

Repræsentantskab ved Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole 2014 Bestyrelsen + valgt af skolekredsen: Jytte Schmidt, Vivild Anne Lise Buss, Vivild Henrik Juhl Dam, Skødstrup Niels Ole Birk, Vivild Klaus Bjerg, Allingåbro Aksel Pedersen, Vivild Kirsten Madsen, Vivild Inger Godballe, Vivild Ingelise Nørøxe, Allingåbro Christian Nielsen, Allingåbro Rikke Kristensen, Vivild Peter Poulsen, Vivild Kurt Enevoldsen, Vivild Gert Enevoldsen, Vivild

Valgt af elevforeningen: Dorthe Baggesen, Odder Jacob Henningsen, Herning Gitte Lundby, Solbjerg Søren Perto, Randers Hanne Lillie, Struer Mikael Lange, Rønde Claus Bacher, Århus Dennis Perto, Randers Valgt af medarbejderne: Lone Broholm Esben Hoffer Henriksen Torben Katholm Henrik Krogh Anne Hyldgaard Larsen Dorthe Atkins

Elevholdet 2014/2015 Amalie Skovgaard Rasmussen Amalie Toft Nielsen Anders Buch Nielsen Anders Glargaard Lorentzen Anders Graves Perregaard Anders Hasselkvist

Knebel

Daniel Byriel Serup

Sabro

Daniel Rasmussen

Termestrup Hammel Lystrup Fårup

Daniel Revsbeck Neergaard Daniel Riber Overgaard

Viborg Mårslet

Mårslet

Emilie Kokholm Frederiksen

Højbjerg

Emilie Sophia Juhl Langkjær

Andrea Krogh Hinge Andreas Fendinge Rasbak Andreas Hermansen Andreas Jakobsen Andreas Pagter Szabò Andreas Wulff Andreassen Anja Jensen Anna Semmelin Frandsen Anna Vendelboe Juul Hansen

Ringkøbing Hornslet Langå

Bjerringbro

Emilie Højriis Kjær

Anders Østergaard Brauer

Hinnerup

Odder Assentoft

Emil Mielche

Anders Vastrup Knudsen Anders Aaes Norre Mortensen

Mønsted

Emily Greve Somerset Emma Bekhøj Henriksen Emma Dalgaard Bak

Randers NV Sorø Stenild Hinnerup Åbyhøj

Emma Kramer

Viby J

Hasselager

Emma Mørch Andersen

Rønde

Spentrup

Fie Mathilde Godiksen

Als

Frederik Boysen

Slangerup Hornslet

Aassiat

Frederik Buur Trads

Hobro

Hinnerup

Frederik Gundelach

Højbjerg

Knebel

Frederik Juul Jensen

Skanderborg

Anne Camilla Fredelund Nielsen

Silkeborg

Frederik Magaard Hintze

Anne Rishøj Søndergaard

Hornbæk

Frederik Thestrup Berg

Hadsten Hornslet

Anne-Mette Iversen

Hørby

Frederik Vest Kristiansen

Anton Østergård Thorsen

Viby J

Frederik Winther Damsgaard

Asger Bek Mathiesen Asger Juul Sørensen Astrid Maribo

Middelfart Grenå Åbyhøj

Astrid Sigsgaard Pedersen

Brønderslev

Astrid Østergaard Laursen

Brabrand

Birk Strøm Lillebæk Britt Bjerre Handberg

Randers NV Hou

Freja Ory Juncher Bendtzen

Strib

Gern Stevnstrup

Frida Feder Petersson

Hornslet

Gitte Hansen

Højbjerg

Ida Brandt-Pedersen Jakob Holmelund Jakob Kirkegaard Lyngholm

Rold Tranbjerg J Aalborg

Jakob Maack Rasmussen

Risskov

Caroline Krogsøe Stensgaard

Randers NV

Jeanne Kjærsgaard Klemmensen

Lystrup

Caroline W. Rasmussen

Randers SV

Jeppe Skou Madsen

Stavtrup

Cathrine Ejlskov Hansen

Hadsten

Jeppe Torp Gjervig

Åbyhøj

Cecilie Bonne Sørensen

Tebstrup

Johanne Bro Lindblad

Cecilie S. P. Knudsen

Kastrup

Johanne Vestergaard Huusfeldt Hansen

Rønde Herning

Cecilie Svane Dyrgaard Nielsen

Langå

Johannes Brauner Karlsen

Gerning

Cecilie Søndergaard Pedersen

Grenå

Johannes Hauritz Nielsen

Hasselager

Celine Strøm Jensen

Århus C

Jonas Brunsgaard Thyrring

Charlotte Norup Henriksen

Mariager

Jonas Bøtcher Rasmussen

Christian Ansel Thrige Christian Chunqi Husum Kolby Christian Selch Nielsen Christian Skipper Petersen Christina Averhoff

VibyJ Støvring

Jonas Lauritz Borg Hammer Jonas Villemoes Larsen

Ørum

Julie Bach Laursen

Grenå

Julie Møllegaard Rasmussen

Skjoldelev

Kasper Damm Bager

Solbjerg Hinnerup Ebeltoft Ry Bjerringbro Skæring Ø. Hurup

Christoffer Kræmer Jensen

Sdr. Onsild

Kasper Mølgaard Skaksen

Højbjerg

Clara Møller

Hundslund

Kasper Schmidt Jørgensen

Ørum Djurs

Kathrine Ingvardsen

Nicole Dolmer Buckman

Hornslet

Katrine Evelyn Andresen Bech

Hadsten

Nicoline Flarup Svenningsen

Ebeltoft

Kristian Bolvig Madsen

Hornslet

Nicoline Karla K. H. Andersen

Kristian Søgaard Sørensen

Kjellerup

Niklas Skovborg Nikolajsen

Kjellerup

Nikolaj Rohde Gottschalk

Højbjerg

Kristoffer Jochumsen Laura Knakkergaard Laura Nedergaard Olesen Laura Nordskov Krabek Kaspersen Laura Sandbæk Andersen Lea Kramer Christensen Line Juul Christiansen Linea Agnethe Bisgaard Palmblad

Mørke

Hasselager Risskov Frederikshavn Haverslev Ry Løgstrup Randers NV Gundsømagle

Naasunnguaq Emma-Jacobine Davidsen

Odder

Oline Bro Lindblad

Rønde

Oliver Qvist Eriksen Oliver Ulstrup Marquart Oskar Boe Hüttel Patrick Kondrup Mørup Pernille Skovsgaard Winther

Lisa Møller Poulsen

Viborg

Pernille Aarup Jensen

Mads Carøe Sørensen

Hobro

Peter Bach

Mads Gregor Jørgensen

Mårslet

Rasmus Gaardsdal

Mads Lind Thygesen

Egå

Magnus Braad Albek

Malling

Magnus Deprest Hvidkjær Magnus Leth Nielsen

Hammel Ry

Rasmus Herse Rasmus Hove-Nielsen

Rikke Dahl Jørgensen Rikke Lindgaard Svendsen

Maja Dylmer Laursen

Dagsvad

Sally Bagger Vinderslev

Hjortshøj

Samira Ahmed Nuh Nur

Skanderborg

Sarah Hjorth Sørensen Sebastian Balslev Kristensen

Maria Lund Clausen

Harridslev

Sebastian Larsen

Maria Mønsted Christiansen

Skødstrup

Sebastian Østergaard Thomsen

Maria Schnell

Sporup Bjert Romalt

Langå Brylle Malling Åarhus Hammel Bjerringbro Grenå Vadum

Sidsel Bach Nielsen

Viborg

Marie Andersen

Risskov

Signe Christiansen

Lystrup

Markus Bang Danielsen

Risskov

Signe Juul Jegsen

Mårslet

Martin Løfvall

Risskov

Signe Møller Egeriis

Mørke

Århus N

Simon Kornum Rasmussen

Råsted

Hammel

Sofie Amalie Jensen

Viborg

Mathilde Græsdal Beck Mathilde Sunwell Pedersen Mette Meldgård Christensen Mia Glerup Holmgaard Michael Kokholm Malling Sørensen Mikkel Bech Sørensen Mikkel Kønig

Skive

Rønde Hammel

Århus C

Skødstrup

Maria Heiberg Taulbjerg Bertelsen

Hadsten

Hadsund

Hasselager

Knebel

Søborg Assentoft

Rasmus Skøtt

Maiken Lytje Poulsen

Maria Hansen

Hornslet Hasselager

Rasmus Nørholm Halmø Truelsen

Maiken Holme Pedersen

Maja Hvarregaard Pedersen

Elev

Skanderborg Bjerringbro Randers NV Viby J Hadsten

Mikkel Nørgaard Granhøj

Vejle

Mikkel Wiegand Andersen

Randers NV

Mille Borregaard Moss Morten Dam Smedegaard Morten Lundgaard Rasmussen Morten Lyngby Lauridsen Morten Sommer Juul

Sofie Madsen Sofie Meyer Overgaard Sofie Mørk Andersen Stine Holm Stine Ørskov Madsen Thea Thiemer Nielsen Ulrikke Herlev Andersen

Egå Brabrand Odder Hjortshøj Hasel Hasselager Viby J

Dybvad

Victor Ginnerskov Jensen

Egå

Viby J

Victor Klüwer Guldmann

Risskov

Hadsten Skanderborg Mårslet

Viktor Dupont Andreassen Viktoria Høeg Hembo

Brabrand Ørsted

Personalet

Anne Hyldgaard Larsen, lærer

Birgit Katholm, sekretær

Bodil Andreasen, afspændingspædagog

Camilla Klausen, lærer

Carsten Holvad, forstander

Casper Moltke Christiansen

lærer

Dan Kristensen lærer

Dorte Krog Atkins, lærer

Elin Bach Elgaard rengøring

Esben Hoffer-Henriksen, lærer

Finn Andersen køkken

Helle Bak Holvad, viceforstander

Henrik Krogh, lærer

Henrik Levring, pedel

Ingelise Pedersen, køkkenleder

Inger Mejneche, køkken

Jørgen Ramsgård, rengøring

Jan Dahl, lærer

Janne Johansen, lærer

Janne Byskov, lærer

Kristina V. Andersen, lærer

Lars Lunde, fysioterapeut / lærer

Lene Madsen, sekretær

Lone Broholm, lærer

Lotte Schibler, køkken

Patricia Jesuthasan, køkken

Per Olaf Schmidt, afdelingsleder

Peter Seiding, lærer

Pia Larsen, lærer

Paul Anker Pedersen, pedel

René Haulrik- Friis, lærer

Rikke Pedersen, Køkken

Roan Mark, lærer

Tom Bolvig, lærer

Torben Katholm, pedel

iden,

ĂŚrdier &

2014

enner