3 minute read

I livets efterår

Next Article
Boganmeldelse

Boganmeldelse

Midtdjurs

Selvejende blad Bugtrupvej 16, 8560 Kolind Udkommer 4 gange årligt

Ansvarshavende redaktion: Rita Mogensen

Mårupvej 40, 8560 Kolind tlf. 51 28 24 70 e-mail: rita.mogensen@gmail.com

Anne Kirstine Langkjer

Ørnevænget 12, 8560 Kolind tlf. 20 57 52 43 e-mail: annekirstinelangkjer@gmail.com

Bestyrelse: Jørgen Sørensen, formand

tlf. 20 96 4979 e-mail: inga8550@gmail.com Rita Mogensen, næstformand tlf. 51 28 24 70 e-mail: rita.mogensen@gmail.com Anne Kirstine Langkjer, sekretær tlf. 20 57 52 43 e-mail: annekirstinelangkjer@gmail.com Lena Andersen, kasserer tlf. 24 45 21 66 e-mail: baunevej@privat.dk

Hans Peter Andreassen

tlf. 20 97 02 63 e-mail: hanspeterandreassen@gmail.com

Bestyrelsessuppleanter: Jytte Schmidt Kurt Simonsen Revision: Kurt Simonsen Gunnar Jensen Revisorsuppleant: Lene Bækgaard Øvrige medarbejdere: Daniel Andersen Karen Rasmussen Merete Andersen Leif Frandsen Knud Jensen Arne Ole Bækgaard

Oplag: 1.700 ekspl.

I livets efterår

De fleste af Optimistens læsere er nok ved at være i den periode af livet eller de nærmer sig med betænkelige skridt. Jeg har selv den erfaring, at der kommer tanker, som man ikke tidligere har haft, deriblandt en del bekymringer. Når kræfterne svinder, og hukommelsen måske heller ikke længere er tip-top, så melder problemerne sig. Hvad hvis vi bliver syge, kan vi blive ved med at bo i huset, hvor længe kan vi blive ved med at køre bil, det kniber med at passe haven, hørelsen og synet bliver dårligere, vi tør ikke længere stå op på en stige, det kniber med at følge med i de elektroniske midler, og efterhånden kommer man til at tænke mere og mere på det som man nødig taler om – døden. Det burde nu ikke være et tabu-spørgsmål, for den vedkommer og rammer os alle. Alle disse spørgsmål kan udvirke til, at man taber interessen for at følge med i det der sker omkring os, og det er farligt, for så går man i stå! Den tidligere israelske premierminister i Israel, Golda Meir blev engang spurgt om, hvordan hun følte det at blive gammel, og hun svarede: ”Det er som at bestige et bjerg. Det er langsommere og mere besværligt at kravle op, men udsigten bliver bedre og bedre!” Jeg tyder hendes udsagn som om hun mener, at man skal lære så længe man lever og aldrig tabe modet, men hele tiden følge med i alt det der sker omkring én. Selv om det bliver sværere og sværere at følge med på grund af alder, skal man alligevel forsøge. Jeg hører tit folk sige: ”Det interesserer mig ikke” eller ”Det er ikke noget for os”! Dermed Basta! Den går ikke. Med den indstilling er man helt sikker på at gå i stå! Der kan nu også blandt ældre være en vis portion stædighed. Ingen skal komme og fortælle os noget! Det skader nu ikke at være videbegærlig. Prøv at følge med i alt det der rører sig i vort samfund. Mange ældre mennesker aner ikke hvem f.eks. Mads Langer eller Bill Gates er, og de ved ikke meget om sport, musik, kunst, kultur, religion og mange andre at nutidens vigtige emner. Jeg kan kun opfordre til at man som ældre følger med i alt det der sker omkring os, også selvom det ikke interesserer. For det kan ikke siges tit nok: Man skal lære så længe man lever. Det siges at Martin Luther engang blev spurgt om hvad han ville gøre, hvis han fik at vide at Jorden gik under i morgen. Han svarede: ”Så ville jeg plante et æbletræ i dag”! Det kan man vist kalde Optimisme. Det er en Optimist der skriver denne leder. Selv om vi længe har levet i en svær tid med corona-begrænsninger, så ønsker jeg alligevel godt nytår til alle – og prøv nu at holde modet oppe! Knud Jensen

This article is from: