Inspiration til almene boligorganisationer by tuen

INSPIRATION TIL ALMENE BOLIGORGANISATIONER BEBOERINFORMATION | DEMOKRATI | STRATEGI | MÃ&#x2DC;DELEDELSE | KOMMUNIKATION

VI KENDER HVERDAGEN I BOLIGORGANISATIONEN Vi har arbejdet med en bred vifte af opgaver for almene boligorganisationer gennem en årrække og kan bidrage til at skabe klar tale, når boligorganisationen skal i dialog med beboere eller omverdenen. Vi ser jeres boligorganisation udefra men med stor indsigt i hverdagen og de vilkår, I fungerer under. Dét kommer der mange værdifulde ideer og løsninger ud af. På de følgende sider kan du se nogle eksempler på, hvordan vi har arbejdet sammen med boligorganisationer.

‘BEBOERDEMOKRATIET ER MØGBESVÆRLIGT. MEN DET HELE VÆRD’ Jeg er kommunikationsrådgiver i tuen og har gennem mere end 10 år arbejdet professionelt med kommunikation, strategiudvikling og rådgivning for en lang række almene boligorganisationer. I dag bliver jeg desuden ofte brugt som mødeleder og inspirator på afdelingsmøder, workshops og seminarer, hvor jeg med respekt, smil og indsigt udfordrer både beboere og boligorganisation. Privat har jeg igennem flere år været aktiv beboerdemokrat og har derfor også et meget jordnært og konkret billede af hverdagen i den almene boligorganisation. Andres Tue Møller

Fire boligorganisationer i Aalborg arbejder med en bydelsvision for området Aalborg SØ. tuen tilrettelagde processen omkring en visionskonference, og Andres Tue Møller var mødeleder, da cirka 100 borgere var samlet til en levende debat og gruppearbejde på Aalborghus Gymnasium. Foto: Per Feder, NG21

STRATEGI/VISION WORKSHOPS Det er samtalen, diskussionerne, processen og den fælles forståelse, der reelt gør en forskel, når I sætter boligorganisationens strategi og vision på dagsordenen. I sidste ende kommer der nok et værdigrundlag, en vision eller et strateginotat ud af anstrengelserne. Men reelt er det vejen til målet, der giver det største udbytte. Beboere, demokrater, medarbejdere. Alle vil se tilbage på og referere til de højdepunkter og nedslag, der var i processen. Et fælles sprog er etableret. Gnisten og interessen for beboerdemokratiet er født. Men hvordan tilrettelægger man en proces, der involverer og engagerer beboerdemokrater – fra organisationsbestyrelse til afdelingsbestyrelser – medarbejdere og beboere bredt?

tuen har været involveret i flere strategiforløb, og har bidraget med sparring og facilitering. For eksempel: • • •

Strategiworkshop i organisationsbestyrelsen Inspirationsoplæg til repræsentantskabet Visionskonferencer og -møder.

En vigtig pointe – når vi indgår et samarbejde med jer – er, at vi ikke blot kommer og leverer et par timers mødeledelse eller sparring. Vi medtænker og leverer altid en opfølgning og dokumentation i form af magasin, video, nyheder eller anden formidling, der er med til at holde samtalen og bevægelsen i gang.

Foto: Per Feder, NG21

ALBOA i Aarhus har sat gang i en visionsproces. tuen har tilrettelagt forløbet ’Udsigt til fremtiden’, som blandt andet indeholder strategiworkshop, visionsseminar for beboere og facilitering af temagrupper. Foto: Martin Krabbe, ALBOA

DET LEVENDE BEBOERDEMOKRATI Hvordan involverer man beboere og sætter liv i beboerdemokratiet? Spørgsmålet er på dagsordenen i mange boligorganisationer. Få inspiration, ideer og konkrete redskaber. Her er nogle bud på tema- og inspirationsaftener eller indlæg på strategiseminarer:

Beboerblade og nyhedsbreve Hvordan etablerer man en bladredaktion? Hvem gør hvad, og hvilke historier giver mening?

Visioner i afdelingen? Sæt afdelingens fremtid på dagsordenen. Tilrettelagt som temadage, workshops eller debataftener.

Det levende afdelingsmøde Inspiration til afdelingsbestyrelsen med konkrete bud på, hvordan man kan tilrettelægge det næste afdelingsmøde.

Hjemmeside og Facebook Hvordan bruger vi sociale medier og boligorganisationens hjemmeside til at skabe dialog og øget interesse for beboerdemokratiet?

AKTUELLE EKSEMPLER

VI ER EN EKSTRA RESSOURCE, NÅR I STÅR OVER FOR KONKRETE KOMMUNIKATIONSOPGAVER.

RENOVERINGSPROJEKTER – HELHEDSPLAN Beboerinvolvering er et nøgleord, når almene boliger skal renoveres. Dels er det et krav fra Landsbyggefonden, dels giver det god mening, at beboerne er en aktiv del af processen.

BEBOERINFORMATION

OM RENOVERINGEN AF AFDELING 8 INFOBLAD NR. 02 OKTOBER 2016

HELHEDSPLAN Indhold

NR. 13 MARTS/APRIL 2015

– NYT OM RENOVERINGEN

Derfor opfordrer vi beboerne til at stemme ja til helhedsplanen.

KLOSTERSKOV

Inden afstemningen skal alle imidlertid have mulighed for at se, hvad planen rummer, og vi har derfor planlagt en grundig beboerinformation om projektet. Du er derfor inviteret Siden beboermødet før sommerferien til orienteringsmøde tirsdag den 11. har boligforeningens rådgivere arbejoktober kl. 19.00 i festsalen, Nydet på den endelige plan og været i vangsvej 27, kld. Her vil vi gennemgå dialog med Landsbyggefonden for at planen i detaljer, og der er mulighed RENOVERING AFDELING 22 få tilsagn til en løsning, der så vidt for at stille spørgsmål. muligt også tilgodeser de beboerønsker, der er fremsat. Vi håber på stort fremmøde. Vel mødt. Planen, som du kan se præsenteret på de følgende sider, er kort sagt det FOB Kalundborg Tid til renovering bedste, vi kan opnå med støtte fra

FOB Afdeling 14

DET NYE LØVVANGEN SPRINGER UD Frederik Andersensvej

FOB Afdeling 8

Nyvangsvej

Bygning

FOB Afdeling 9

Nørre Allé

SKOVPARKEN

KALUNDBORG CENTRUM

FOB Afdeling 8

Der har været talt om renovering af vores bolig-

Landsbyggefonden. Ikke alle vores øn- afdeling 22, gennem mange år. afdeling, sker er opfyldt. Men vi får et tilskud Nu sker der endelig noget.

Lejlighed

FOB Afdeling 21

Med denne beboerinformation og de efterfølgende informationsmøder håber vi, at du får et indtryk af renoveringsprojektet, som Bovia og BEBOERafdelingsbestyrelsen har arbejdet med igennem INFORMATION: længere tid.

KALUNDBORG STATION

I forbindelse med beboermødet før sommerferien husstandsInde i bladet kan du læse om, hvad der skal Det er ikke kun de grønne arealer, der spirer i BEBOE RINFO omdelte vi en beboerinforRMATION OM RENO laves i afdelingen, hvis beboerne siger ja til Løvvangen. Beboerne er også i gang med at tage AF AFDEL VERINGEN 8 mation somsom den nu du er sidder projektet, principgodkendt afING Kolding de nye faciliteter, de nye udearealer og de nyrenoFJORD med i hånden nu. Den HELH EDS PLA NKALUNDBORG Kommune og Landsbyggefonden. verede boliger i brug. første udgave kan ses på – vil naturligt nærvær Vi godt opfordre dig til at møde op til infor2015 er året, hvor renoveringsprojektet slutter, og fob-bolig.dk eller hentes APRIL 2016 mationsmødet torsdag den 12. november 2015, hverdagen vender tilbage. #1 Lige nu–er mere end på boligforeningens halvdelen af beboerne i Løvvangen flyttet tilbage hvor alle beboere kontor. i afdeling 22 er inviteret. INFOBLAD JUNI 2016 NR. 01

Indhold

Baggrund Udarbejdelsen Boligselskabet af nærværende 8,9,14 FOB i Helhedsplan og Kalundborg udspringer bedring 21 om at få og afdelingsbestyrelserne belyst af af et ønske mulighederne aktiviteter. afdelingernes fra bygninger, Bebyggelsernes for en i afdeling genopretning installationer, alder svinger og formellem udearealer og 40 og 95 fælles år

Udfordinger

Boligerne og udearealerne og boligerne er som har været Kvaliteter udgangspunkt de store som uderum tidssvarende lejligheder udmærket glaspartier i form detegnende af vestvendte disponeret i den samt for boligerne en udførelse altaner, tid de er bygget. nu løbet godt lysindfald i generelt og ejendommene retning, fra bebyggelserne. gode materialer fra udstyr i afdelingerne. Højere over for. samt er kenkrav til Tendensen elevator er boligstandard,Tiden er lejlighedstyper, udfordringer, med blot En parameter som er stor fraflytning, plads, som boligforeningen indsvære for at kunne at udleje, flere tomgangslejligheder trække står nye, er er et stigende holde gelige. at gøre samt I dag er området, på de eksisterende problem. ind i sin der kun opgangene bolig. Direkte beboere få lejligheder, og tilgængelighedslejlighed niveaufri hvor det boligerne meresamt tilde og børnefamilier, adgang er muligt tilgænvia elevator vil tiltrække at gå niveaufrit beboere samt nye lejere til en Et indtryk vil kunne blive vil give grundlaget som ældre,gennemtænkt boende man får, dårligt for, at de af forladthed. i længere når man gåennærmer tid i deres nuværende Blokkene som om ældre de ligger smuktsig boligområdet, boliger. betrædes. grønne græsarealer, i grønne er omgivelser,en fornemmelse ligger derforUdearealerne der ligger er med men mellem ubrugte at man enkelte bygningerne,det virker hen. Områderne får undtagelser nedbrydninglyst til at bevæge ikke må trænger ikke aktiveret af de skarpe og opholde kan også til et løft, og sig i de overgange som kan Sammen være med til fælles gøre at mellem dard står med nutidens skabe større offentlige udearealer. og fremtidens fællesfølelse boligforeningen og private En ningsmasse, i afdelingerne. rum beboerkrav som bærer over for en række til en højere præg af tiltagende udfordringer bygningsaf murværket boligstannedslidning og installationskomponenter. ved jordniveau, og reduceret med en lejligheder restlevetidbygmanglende med gamle slidte på ventilation installationer, plastikvinduer, Synlig nedbrydning der skal samt kolde smalle køkkenermørke opgange tages hånd ydervægge om, hvis og baderum og der skal med tiltrækkes er nogle af de nye beboere. områder

I forhold til bebyggelsens ude- og fællesarealer, skal der skabes indbydende mødesteder, herunder et fælles beboerhus, og de fælles mødesteder skal skabe gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper og dermed bidrage til skabelse af godt naboskab. Der skal ved etablering af fælles udearealer bl.a. indtænkes velafgrænsede stiforløb med udsyn og overblik, herunder tilstrækkelig belysning.

Fremtidens lejligheder

Renovering

Vision Der ønskes skabt et traktive fremtidssikret og bred vifte varierede boligtyper, boligkompleks skabt en af boligsøgende der tilgodeser med forskelligartet i Kalundborg afsæt behovet et udbud af til atboligbebyggelse boerne blandet beboersammensætningKommune. Der for boliger for at en ønskes i mindre Boligerne få større tilknytning således enheder, skal være og gøre der til mht. boligstørrelse, det nemmerekan give energirigtigeområdet. det skal for beog leve bad- og sikres, køkkenforholdop til dagens gængelighed at der boligstandard også for for et tilstrækkeligt samt altaner/terrasser, beboere I forhold med dårlig antal boliger og opleves mobilitet. dende til bebyggelsens god tilmødesteder, udesteder skal skabe herunder og fællesarealer, et fælles dermed skal der bidrage gode udfoldelsesmuligheder beboerhus, skabes af fælles til indbyog de udearealerskabelse af fælles og overblik, godt naboskab. for alle mødebl.a. indtænkes aldersgrupper herunder Der skal tilstrækkelig velafgrænsede og ved belysning. stiforløb etablering med udsyn

Renovering Renovering Sammenlægning

Ændres

HAVN

Facader

Området synspunkt.er som udgangspunkt blødstrøgne De fleste harmonisk, mursten af husene er set ud denne bygget fra et byggeperiode og røde arkitektonisk 1950-1960´erne vinduer/altaner tegltage med der er og dårligt opstigende med de klassiske med røde, opført grundfugt, problemer i slutningen isolerede ydervægge. ge, men store kuldebroer fra er opført af 1970’erne. de, som Der er ved et par af De har de øvrigemed maskinsten bedre isolerede blokkene, bygninger og er i området. ikke lige så De næste ydervægsmukt proportionereforbindelse sider viser bud på, til at skabe med en renovering, hvordan som nævnt et varieret, og hvilke facadeudtrykkene med materialer kunne for muret opført i perioden samtidig blive i der kunne harmonisk Hulmure op med ydervægge 1950-1979. være udtryk. fra den De fleste Bebyggelsenmed af enten teglstensvæggene tid er ofte af bygningerne massive er udført ringe isoleringsværdi, eller hule med faste på 70 mm. er derhvis bygningerne Det betyder, bindere og mure i teglsten. og det et skal komme kræver derfor at facaderne hulrum mellem til at fungere en væsentliggenerelt har en som moderne efterisolering, Efterisolering kvalitetsboliger. af

Plastvinduer, som der domme sidder i glasareal.dag har en meget i de fleste bred ramme afdelingernes og dermed ejeni reduceret

Eksist.

facaderne

Tilgængelighed Nybygning

Nybygning Nedrivning

Renovering Eksempel Nyvangsvej

En løsningsmodel alu med kunne smalle være at vinduesrammer

ikke

14-16

Tilgængelighed

Vinduer

FOB Afdeling

STATION

// BEBOERINFORMATION OM RENOVERING AF

D Y B B Ø LV E J KALUNDBORG HAVN

Området har også fået nye navne, så vi skal til at vende os til ’Haverne’, ’Skoven’, ’Engen’ og 03/10/16 09.12 ’Bakkerne’. En ny bydel står snart klar.

Tilgængelighed

lejligheder

KALUNDBORG

De fleste er udført vinduer i afdelingerne Hvis man uden friskluftventiler. er slidte, har en forøgelse vælger at efterisolere dårlig isoleringsværdi dagslyset af vægtykkelsen. ydervæggene, og De dybe dagslys i boligerne. medfører vindueshuller Der er ind. det en flere måder, en smallere Den mest markant vil som hvorpå nævnt ramme. oplagte løsning form af forringe man kan En anden er at større trække vinduer rende mulighed sætte nye vinduer/døre mere vinduer eller og montere ved at fjerne er at udvide har også den fordel, brystningerne hullerne, i med en fransk enten at lejlighederne altan. Et under i En anden får bedre større glasarealde eksisteløsning trække udsigt. i facaden kunne lyset ind i retning være at skære af solen. lysningerne Små værelser skrå, så og rummet man kan udskiftes køkkener kan napper, franske med enten en tilføres en stor til at give altaner siddekvalitet, eller stå-karnap. og vinduer nogle spændende hvis vinduerne i forskellige Montering i og varierede For at størrelser af sikre det facader. kan være karvinduer fremtidige med skal udføres indeklima med friskluftventiler. i lejlijhederne skal de fremtidige

til deres nyrenoverede boliger, mens andre fortsat er genhuset. Og arbejdet uden for fortsætter det meste af året.

Vinduer

Sammenlægning

Fremtidens

FOB Afdeling

FJORD

Eksempel Nørre Alle 37,

udskifte

vinduer

/ sammenlægning

og døre

til træ/

Efterisolering af facaderne ger den ”nemme” opstå en løsning er dog ikke helt uheldig og påfører uproblematisk. kan forårsage kondensering en isoleret Hvis man konstruktioner. skimmelsvamp i vægkonstruktionen, væg indvendigt, vælsamt rådkan der som i og svampeangreb værste Den ”rigtige” fald i de bærende løsning caden er at giver dog afslutningerne nogle andreefterisolere udvendigt. ved tagfoden, udfordringer, på taget. Det som dybere ekstra lag de steder på fahvor der vindueshuller En konsekvens ikke er og noget reduceres af de dybe udhæng vindueshuller lysningen væsentligt, bliver større. den visuelle kan være, udvide kvalitet vinduesarealet Løsningsforslaget forringes at dagslysindtaget og elforbruget eller at skære/pudsepå det problem I den eksisterende til bekunne falsene udhæng bebyggelse på vinduerne være at onen skalpå tagene. I de er skrå. tilfælde der flere steder, bevares, de eksisterende foreslås forlænger hvor spærene det, at man, der ikke er noget spær. hvis tagkonstruktived at laske konstruktionstræ

Eksist.

Eksist,

facade

Eksist.

1 : 20

tagfod

forhold

uden udhæng

258

Forlængelse af spær: Spærtræ boltes på eksist.

spær

isolering

Skalmuret

facade

Ny teglfacade 200 mm

Facader

isolering

facade

Nye forhold

Tagfod 1 : 20

teglfacade

uden udhæng

Tilgængelighed

trappeopgang

med elevator

I dette nyhedsbrev orienterer vi ikke kun om renoveringen. Vi tager også hul på ’det nye’ og snakker med nogle af de personer, der allerede er i fuld gang med at sikre, at Løvvangen – ikke kun på overfladen – men også inde bag facaderne bliver en En anden løsning kunne være at skære lysningerne skrå, så man kan Plastvinduer, som der sidder i de fleste afdelingernes ejendomme i dag har en meget bred ramme og dermed i reduceret trække lyset ind i retning af solen. ny, levende bydel,glasareal. hvor alle føler sig hjemme. De fleste vinduer i afdelingerne er slidte, har en dårlig isoleringsværdi og er udført uden friskluftventiler. Hvis man vælger at efterisolere ydervæggene, medfører det en markant forøgelse af vægtykkelsen. De dybe vindueshuller vil som nævnt forringe dagslyset i boligerne. Der er flere måder, hvorpå man kan trække mere dagslys ind. Den mest oplagte løsning er at sætte nye vinduer/døre i med en smallere ramme. En anden mulighed er at udvide hullerne, enten i form af større vinduer eller ved at fjerne brystningerne under de eksisterende vinduer og montere en fransk altan. Et større glasareal i facaden har også den fordel, at lejlighederne får bedre udsigt. Eksempel

på altaner

Ovenlys

Gennemgående

th.

Elevatorkerne

lysskakt

Små værelser og køkkener kan tilføres en stor kvalitet, hvis vinduerne i rummet udskiftes med enten en sidde- eller stå-karnap. Montering af karnapper, franske altaner og vinduer i forskellige størrelser kan være med til at give nogle spændende og varierede facader. Skalmurfacade

Perforeret murværk indvendig med glas

Eksisterende

facade

Store vinduesåbninger opgangen der slipper og udsyn samtidig som beboerne lys ind i over ankomsten. får overblik Brystningshøjde ophold på 500mm i vinduesnicher. gir mulighed for

For at sikre det fremtidige indeklima i lejlijhederne skal de fremtidige vinduer skal udføres med friskluftventiler.

Området er som udgangspunkt harmonisk, set ud fra et arkitektonisk synspunkt. De fleste af husene er bygget 1950-1960´erne med røde, blødstrøgne mursten og røde tegltage med de klassiske problemer fra denne byggeperiode med opstigende grundfugt, store kuldebroer ved vinduer/altaner og dårligt isolerede ydervægge. Der er et par af blokkene, der er opført i slutningen af 1970’erne. De har bedre isolerede ydervægge, men er opført med maskinsten og er ikke lige så smukt proportionerede, som de øvrige bygninger i området. De næste sider viser bud på, hvordan facadeudtrykkene kunne blive i forbindelse med en renovering, og hvilke materialer der kunne være med til at skabe et varieret, med samtidig harmonisk udtryk. Bebyggelsen er som nævnt opført i perioden 1950-1979. De fleste af bygningerne er derfor muret op med ydervægge af enten massive eller hule mure i teglsten. Hulmure fra den tid er ofte udført med faste bindere og et hulrum mellem teglstensvæggene på 70 mm. Det betyder, at facaderne generelt har en ringe isoleringsværdi, og det kræver derfor en væsentlig efterisolering, hvis bygningerne skal komme til at fungere som moderne kvalitetsboliger.

og landskabet

Efterisolering af facaderne er dog ikke helt uproblematisk. Hvis man vælger den ”nemme” løsning og påfører en isoleret væg indvendigt, kan der opstå en uheldig kondensering i vægkonstruktionen, som i værste fald kan forårsage skimmelsvamp samt råd- og svampeangreb i de bærende konstruktioner.

set fra oven

ENTREPRENØREN ER VALGT

Den ”rigtige” løsning er at efterisolere udvendigt. Det ekstra lag på facaden giver dog nogle andre udfordringer, som dybere vindueshuller og afslutningerne ved tagfoden, de steder hvor der ikke er noget udhæng på taget.

Renovering

En løsningsmodel kunne være at udskifte vinduer og døre til træ/ alu med smalle vinduesrammer Sammenlægning

Tilgængelighed

Nybygning

Sammenlægning

Nybygning Nedrivning

En konsekvens af de dybe vindueshuller kan være, at dagslysindtaget reduceres væsentligt, den visuelle kvalitet forringes og elforbruget til belysningen bliver større. Løsningsforslaget på det problem kunne være at udvide vinduesarealet eller at skære/pudse falsene på vinduerne skrå. I den eksisterende bebyggelse er der flere steder, hvor der ikke er noget udhæng på tagene. I de tilfælde foreslås det, at man, hvis tagkonstruktionen skal bevares, forlænger spærene ved at laske konstruktionstræ på de eksisterende spær.

Tilgængelighed

TIDSPLANEN

Eksist. teglfacade

Eksist. facade

Eksist, forhold

Vinduesdetalje Eksist. facade

Eksist. tagfod uden udhæng

1 : 20

Efterisolering af facaderne

201503_BeboerInfo_Lovvangen.indd 1 Bygningen

Renovering

Boligforeningen 10. marts 1943

teglfacade

facade

Vinduesdetalje

1 : 20

Teglfacade

Drybnæse

Puds

Pudsreparation

Skiffersålbænk

200 mm

Vinduesdetalje 1 : 20

på

tv.

Eksempel Nørre Alle 51,

Fremtidens

NU GÅR RENOVERINGEN I GANG

GENHUSNING – HVORDAN OG HVORNÅR

Boligerne og udearealerne er som udgangspunkt udmærket disponeret og boligerne har været tidssvarende lejligheder i den tid de er bygget. Kvaliteter som uderum i form af vestvendte altaner, godt lysindfald fra de store glaspartier samt en udførelse i generelt gode materialer er kendetegnende for boligerne og ejendommene i afdelingerne. Tiden er blot nu løbet fra bebyggelserne. Højere krav til boligstandard, plads, indretning, udstyr samt elevator er udfordringer, som boligforeningen står over for. Tendensen med stor fraflytning, flere tomgangslejligheder samt lejlighedstyper, som er svære at udleje, er et stigende problem. En parameter for at kunne holde på de eksisterende beboere samt tiltrække nye, er at gøre området, opgangene og boligerne mere tilgængelige. I dag er der kun få lejligheder, hvor det er muligt at gå niveaufrit ind i sin bolig. Direkte niveaufri adgang via elevator til en gennemtænkt tilgængelighedslejlighed vil tiltrække nye lejere som ældre, dårligt gående og børnefamilier, samt vil give grundlaget for, at de nuværende ældre beboere vil kunne blive boende i længere tid i deres boliger. Et indtryk man får, når man nærmer sig boligområdet, er en fornemmelse af forladthed. Blokkene ligger smukt i grønne omgivelser, men det virker som om de grønne græsarealer, der ligger mellem bygningerne, ikke må betrædes. Udearealerne er med enkelte undtagelser ikke aktiveret og ligger derfor ubrugte hen. Områderne trænger til et løft, som kan gøre at man får lyst til at bevæge og opholde sig i de fælles udearealer. En nedbrydning af de skarpe overgange mellem offentlige og private rum kan også være med til at skabe større fællesfølelse i afdelingerne. Sammen med nutidens og fremtidens beboerkrav til en højere boligstandard står boligforeningen over for tiltagende udfordringer med en bygningsmasse, som bærer præg af nedslidning og reduceret restlevetid på en række bygnings- og installationskomponenter. Synlig nedbrydning af murværket ved jordniveau, slidte plastikvinduer, mørke opgange og lejligheder med gamle installationer, smalle køkkener og baderum med manglende ventilation samt kolde ydervægge er nogle af de områder der skal tages hånd om, hvis der skal tiltrækkes nye beboere.

FOB Afdeling

Nørre Allé

fremmøde.

Slagelsevej

Der ønskes skabt et fremtidssikret boligkompleks med et udbud af attraktive og varierede boligtyper, der tilgodeser behovet for boliger for en bred vifte af boligsøgende i Kalundborg Kommune. Der ønskes således skabt en forskelligartet boligbebyggelse i mindre enheder, der kan give afsæt til blandet beboersammensætning og gøre det nemmere for beboerne at få større tilknytning til området. Boligerne skal være energirigtige og leve op til dagens boligstandard mht. boligstørrelse, bad- og køkkenforhold samt altaner/terrasser, og det skal sikres, at der for et tilstrækkeligt antal boliger opleves god tilgængelighed også for beboere med dårlig mobilitet.

KLOSTERSKOV

Nyvangsvej

Vision

på stort

KALUNDBORG

201609_Beboerinfo_afd08_#2.indd 1

Udarbejdelsen af nærværende Helhedsplan udspringer af et ønske fra Boligselskabet FOB i Kalundborg og afdelingsbestyrelserne i afdeling 8,9,14 og 21 om at få belyst mulighederne for en genopretning og forbedring af afdelingernes bygninger, installationer, udearealer og fælles aktiviteter. Bebyggelsernes alder svinger mellem 40 og 95 år

Vi håber

Vel mødt.

FOB Kalundborg

KALUNDBORG

af Skanseparken Baggrund

Det er i sidste kende planen! ende jer, der skal god-

Det er en vigtig beslutning, ønsker at og vi alle beboere fået god information føler, at de har om projektet, er

Lupinvej

Lejlighed

lseve Slage

– Hvordan og hvornår får mere du information? – Tidsplanen!

RENOVERING

Det er ikke nogen hemmelighed, helhedsplanen for afdelingerne at 14 og 21 blevet hørt har 8, 9, Mange har været længe undervejs. spørgsmål. og har fået svar på at planerne måske fået det indtryk, lavet denne Derfor har vi blandt deres beboerinformation. andet endt i en aldrig blev til noget, som det syltekrukke, fremgår var noget galt inde i bladet, Og desuden med hele eller at der var planlagt har vi processen. en række onsmøder, informatiinden den Det er vi ning skal endelige kede træffes. beslutmisforståelser af. Og vi ønsker, bliver ryddet at alle I første omgang af vejen. At gennemføre ligere annonceretvil vi gerne – en helhedsplan, Landsbyggefonden – invitere som tiddig til: er involveret,hvor tager meget Informationsmød ’vores’ plan lang tid. Ja – faktisk om helhedsplanene FOB Afdeling undervejs ikke været speciel har tirsdag – sammenlignet 14 lang tid den boligorganisationer i festsalen, 14. juni kl. 19.00 med Nyvangsvej vel at mærke.andre 4400 Frederik Kalundborg 27, kld., Andersensvej Men nu er vi kommet FOB Afdeling Landsbyggefonden 8 så langt, at støtte vores har sagt Her vil vi ja til at projekt. gennemgå at vi kan er beskrevet de temaer, påbegynde Og det betyder, som I som beboere den proces, være mulighedher i bladet, og hvor i afdelingen for at stille der vil stilling til mål til både skal tage planen. KALUNDBORG boligforeningenspørgstekniske CENTRUM rådgivere. samt de

– Hvad er en helhedsplan? – Hvorfor renovering?

Maj 2016

Bygning

Udfordinger

I samarbejde med jeres tekniske rådgivere kan vi stå for beboerinformation samt tilrettelæggelse og afholdelse af beboermøder.

I løbet af efteråret skal du – sammen med de øvrige beboerne i afdelingen – beslutte, om vi skal gennemføre den renoveringsplan, som vi præsenterer i denne folder.

Løvvangen

fra Landsbyggefonden, som sætter os i stand til at løfte en stor renoveringsopgave.

Lupinvej

– Planen er klar – Huslejekonsekvenser – Genhusning – Alternativet – Tidsplanen

Maj 2016

Vores kendskab til den beboerdemokratiske proces og forståelse for de trin, en renoveringssag skal igennem før, under og efter udarbejdelsen af en helhedsplan, gør os til en attraktiv samarbejdspartner, der kan hjælpe jer med at formidle de komplicerede budskaber i et klart sprog, der er til at forstå.

Kære beboer i afdeling 8 Et langt forløb nærmer sig nu sin afslutning, og vi kan nu præsentere renoveringsplanerne for hele afdelingen.

BEBOERINFORMATION | NR. 1 | NOVEMBER 2015

27/03/15 08.25

Teglfacade

Drybnæse

Puds

Forlængelse af spær: Spærtræ boltes på eksist. spær

258

Pudsreparation

Skiffersålbænk

200 mm isolering

Ny teglfacade Skalmuret facade

200 mm isolering

Nye forhold

Vinduesdetalje Skalmuret facade

Tagfod teglfacade uden udhæng

1 : 20

Ændres ikke

RENOVERING AF SKOVPARKEN | NR. 1 | NOVEMBER 2015

Eksempel Nyvangsvej 14-16

Fremtidens trappeopgang med elevator

201511_beboerinfo.indd 1

Tilgængelighed / sammenlægning

Tilgængelighed

Eksempel Nørre Alle 37, tv.

Eksempel Nørre Alle05/11/2015 51, th.

12.07

DU SKAL

TAGE STILLING Der har været talt om renovering af Dybbølvej i flere år. Mange har måske helt mistet troen på, at det nogen sindeElevatorkerne ville blive til noget. Men her i foråret skal du og resten af beboerne i afdelingen stemme om den helhedsplan, som nu ligger klar.

Eksempel på altaner

Ovenlys

Det er en vigtig beslutning for dig som beboer, og vi ønsker fra boligforeningens side, at du er klædt godt på til at træffe den.

Afdelingsbestyrelsen og Boligforeningen har derfor i fællesskab udarbejdet denne folder med informationer om de forskellige faser i projektet. Derudover vil vi også gerne indbyde dig til et informationsmøde, torsdag den 14. april 2016, og efterfølgende et ’blokmøde’ om renoveringen, så du kan føle dig tryg og velinformeret, inden det ekstraordinære afdelingsmøde, hvor der skal stemmes om helhedsplanen.

Juni 201505_skanseparken3.indd 1

02/06/15 14.23

201512_Dybbølvej#1.indd 1

30/03/16 14.25

Gennemgående lysskakt

Skalmurfacade

Perforeret murværk med indvendig glas

Store vinduesåbninger der slipper lys ind i opgangen samtidig som beboerne får overblik og udsyn over ankomsten.

Eksisterende facade

WEBVIDEO TIL LANDSBYGGEFONDEN Landsbyggefonden stiller i sine tilsagn om renoveringsstøtte krav om, at boligorganisationerne får udarbejdet en webvideo om projektet. Vi anbefaler, at filmen produceres, så den også kan anvendes i boligorganisationens løbende kommunikation til beboere og andre interessenter. Vi har gode erfaringer med produktion af video til nettet, og formen kan være interviews (med nøglepersoner) kombineret med dækbilleder fra boligområdet samt – hvor det er relevant – grafisk bearbejdede/animerede skitser. Se flere eksempler på tuen.dk eller lbf.dk/stoette/se-webfilm-fra-stoettederenoveringer/

KOMMUNIKATION TIL OMVERDENEN De gode historier fra boligafdelingerne er i mange tilfælde det råstof, der kan bidrage til at få positiv opmærksomhed omkring aktiviteterne og initiativerne i boligorganisationen. Det kan være i forbindelse med boligsociale indsatser og helhedsplaner, nybyggerier, bydelsvisioner eller andre steder, hvor boligorganisationen eller beboere er aktivt involveret.

Med en gennemtænkt kommunikationsplan kan vi være med til at sikre gennemslagskraft og udbredelse af de positive historier – såvel internt som eksternt.

NUMMER 1 – DECEMBER 2016

DJURSBO ØNSKER ALLE

Glædelig jul – og godt nytår

FORTÆLLINGER FRA

LØVVANGEN

NYT KONTOR I det nye djursBO-kontor i Hornslet har vi samlet vores 10 administrative medarbejdere, så vi kan yde en endnu bedre service, når beboere har brug for hjælp. Kig indenfor – døren er åben. Side 3

JANE FANDT SIT DRØMMEJOB I LØVVANGEN For første gang i mere end 15 år kan hun nu forlade sin lejlighed om morgenen for at gå på arbejde. Altså rigtigt arbejde.

S. 04

BYDELENS MØDRE At være bydelsmor handler om at finde de store ting i det små. Gøre en forskel i det nære.

S. 08

NYT I DJURSBO

NYE BOLIGER

GANG I RENOVERINGEN

1. maj 2017 kan indflytningen Det har November 2016i –3628. årgang – længe nr. 97 været et ønske hos nye boliger begynde i vores nye mange, at vi fik sat gang i renoveafdeling Toftehøjen i Ebeltoft. ringsarbejder i afdelingerne. Store Interessen har været stor, og flere som små. djursBOs inspektører har hundrede interesserede var til derfor kortlagt alle renoveringsbeåbent hus, da vi præsenterede de hov i hele djursBO. Næste skridt er første boliger i november. nu at igangsætte arbejderne efter Side 6 en prioriteret liste. Side 6

BRÆNDPUNKTET Brændpunktet er vores nye fælles beboerhus i Ebeltoft. Huset, der også rummer vores driftskontor, er velegnet til beboerarrangementer, møder og festlige lejligheder. Side 3

LÆREPLADSEN LÅ LIGE UDENFOR VINDUET John Martin Sørensen er blevet forbillede for mange af de unge, som vokser op i Løvvangen.

S. 10

djursBO NYT

MUSIK OG MANGFOLDIGHED Musikstudiet Nordlyd er et godt eksempel på, hvordan mangfoldigheden har fået sit tag i Løvvangen.

S. 14

ÅRSBERETNING

Postkort fra Vejlby

Afdelingsmøder

VSK Aarhus

I en tid, hvor postkort er noget man sender digitalt, kan det sikkert (især for den unge generation) være svært at forestille sig, at der i tidens løb er udgivet, trykt (og sendt) postkort med motiver fra Vejlby.

Efteråret bød – traditionen tro – på afdelingsmøder. LejlighedsAvisNYT var med hele vejen rundt, så var du forhindret i at møde op i den egen afdeling, kan du få et lille indtryk af forløbet her. Du kan også læse lidt om, hvad der sker i afdelingerne omkring dig.

Hvad mange – for år tilbage –ville kalde en umulighed, blev i løbet af året til en kendsgerning. Skovbakken og VIK fusionerede deres fodboldafdelinger. Vi har modtaget et fint indlæg om VIKs historie – som vi bringer inden de blåstribede bluser helt forsvinder. Side 14

Side 3

09/10/15 11.33

2016/17

201509_avis_fortaellinger_fra_lovvangen.indd 1

Side 4

Bladet for beboere i Boligforeningen 10. marts 1943 201609_LAN201697.indd 1

03/11/16 10.56

2016/17

201611_Årsberetning2016_17.indd 1

12/12/2016 13.33

BYGHERRERÅDGIVNING PÅ NETTET Digitalisering af beboerservice, udlejning, markedsføring mm. stiller større og større krav til boligorganisationens kompetencer inden for online kommunikationsværktøjer. Akkurat som i byggesager, hvor boligselskabet allierer sig med en bygherrerådgiver, så tilbyder vi at fungere som jeres sparringspartner og rådgiver, hvis I skal i gang med en ny hjemmeside eller blot vil opkvalificere jeres nuværende tilstedeværelse på nettet, sociale medier og interne net. Vi kan stå for workshops, kravspecifikation, udbudsmaterialet til webbureauer, projektledelse og indhold. Og vi sikrer jer et professionelt forløb med størst mulig udbytte af jeres budget.

BOLIGORGANISATIONER VI HAR ARBEJDET FOR

Boligforeningen 10. marts 1943

NETVÆRKET ALMEN/KOM tuen faciliterer netværket Almen/KOM, der er målrettet kommunikations- og informationsmedarbejdere med tilknytning til almene boligorganisationer. Vi arbejder alle med de samme eller lignende opgaver og udfordringer. Og vi har et stort udbytte af at mødes, dele viden og erfaringer, få inspiration, diskutere cases, netværke, få kritik – og kritisere – høre om nye trends og tendenser, stille spørgsmål og forhåbentlig få kvalificerede og interessante svar. Vel at mærke i et forum, hvor der er 100 procent fokus på de rammer og vilkår, der gør kommunikationsopgaverne i den almene boligsektor til en særlig disciplin.

Vi kender til beboerdemokratiets lunefulde og udfordrende karakter, og vi forstår betydningen af at arbejde i en politisk ledet organisation. Netværksgruppen mødes 6-8 gange om året til morgen-/formiddagsmøder med hver deres tema eller emne. Formen på morgenmøderne er relativ enkel og uformel: • Oplæg med afsæt i et bestemt tema/emne • Diskussion/workshop – spørg en ”ekspert” eller hinanden • Netværk.

LÆS MERE PÅ TUEN.DK Kontakt Andres Tue Møller, hvis I er interesserede i en uforpligtende snak om, hvad vi kan gøre for jeres boligorganisation.

E-mail: atom@tuen.dk Tlf.: 86 21 30 00

Balticagade 12D 8000 Aarhus C

Telefon: +45 8621 3000 E-mail: mail@tuen.dk