Magasinet Bellevue 2024/01

Page 1

BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

01 / 2024

Oplev fællesskab, glæde og bunker af kærlighed, når VRI-Håndbold søndag den 3. marts inviterer til

SPECIAL STARS STÆVNE

VEJLBY-RISSKOV IDRÆTSKLUB VEJ

LBY RISSKOV

ID

TSKL

U

B

– Læs om de mange idrætstilbud...

10 ÅR SOM FRIVILLIG

– Interview med Martin Foss s. 16

PLADSEN ER TRANG

– Kamp om idrætsfaciliteterne i 8240, s. 04


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

DET SKER I BELLEVUE… UDVALGTE ARRANGEMENTER – KIG FORBI: Søndag 03. marts 2024:

Special Stars - stævne

Søndag 09. juni 2024

EU VALG

Lørdag 15. juni 2024

Fodboldstævne: Markon Cup 24

S. 02

LEJ ET MØDE- ELLER SELSKABSLOKALE: I Bellevuehallerne er der flere lokaler i forskellige størrelser, som kan bruges til alle typer af møder og festligheder. Vi har to muligheder for arrangementer, dels i Café Suverän og dels i selve selskabslokalerne. Der kan være 80 personer i selskabslokalerne, og der er service til samme antal. Det perfekte antal til fest er fra 40-70 gæster. Lokalet er beliggende på 1. sal - med tilhørende køkken og toiletfaciliteter. (bemærk køkkenet er kun et anretter-køkken). Få mere info på: bellevuehallerne.dk

KONTAKT Bellevuehallen | Vestre Strandalle 170, 8240 Risskov | Telefon: 86 17 86 89 Bellevuehallerne.dk

Kontorets åbningstider: Mandage - Onsdage: 8.30 - 14.00 | Torsdage: 8.30 - 20.00 | Fredag LUKKET. Søren Schjødt, administrativ leder, mail: bellevuehallerne@vri.dk Tina Moulskov, kontormedarbejder, mail: kontor@vri.dk Johnni Hansen, servicemedarbejder.

NUMMER 01


INDHOLD 14

Vellykket skolesamarbejde

Glæden er stor i VRI-Badminton.

16

Interview med Martin Foss – formand gennem 10 år i VRI-Badminton

18

Fodbold inviterer til statusmøde

13

22

Special Stars inviterer til stævne i Bellevuehallerne søndag 3. marts

06 Der bliver kamp om idrætsfaciliteterne, når 8240 vokser

20 Markon Cup 2024 – 15. juni

BELLEVUE udgives af Vejlby-Risskov Idrætsklub (VRI) og Bellevuehallerne i fællesskab. Husstandsomdeles uge 8/9 2024 i 7500 eksemplarer i postdistriktet 8240 Risskov. Redaktionel tilrettelæggelse: tuen | Ansv. redaktør: Andres Møller | Tryk: Børge Møller Grafisk Arkivfotos: Fodbold: Foto Trine, vildmedfoto.dk | Øvrige: Tina Sørensen (TS-ART.dk / TS-ARTgrafisk.dk) og private Næste udgave: Aug. 2024 |Annoncesalg: Kontakt Bellevuehallen, tlf 86 17 86 89

2024

S. 03

Store præmier til alle

10


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

MENS VI VENTER PÅ FORÅR Det er ikke en nyhed, at Aarhus halter voldsomt bagefter, når det gælder idrætsfaciliteter pr. indbygger. Idrættens organisationer har længe råbt højt – og i kommunens budgetaftale for 2024-27 er idrætten da også blevet prioriteret. I vores lokalområder er der imidlertid ikke udsigt til nye kommunale anlæg. Det bliver de selvejende institutioner og foreningerne – omkring Bellevuehallerne og Vejlby-Risskov Centeret, der skal løfte opgaven i et samarbejde med kommunen.

Bevægelse og fællesskab er to grundpiller i et godt liv. Derfor skal der i disse spalter også lyde en stor opfordring til at støtte ethvert initiativ, som gør det muligt for endnu flere at dyrke sport. Vi bliver mange tusinde flere borgere i Risskov i de kommende år. En del af en god velkomst er blandt andet, at invitere alle med til bevægelse og fællesskaber.

S. 04

I denne udgave af Bellevue-magasinet har vi derfor set lidt på, hvordan vores lokale frivillige håndterer presset på de allerede fyldte haller. Og lad os bare slå fast, at køen udenfor hallerne allerede er ved at blive lang.

Heldigvis er al sport jo ikke tvunget indenfor, og lige om lidt banker foråret på. Så vil ledige græsarealer blive omdannet til fodboldbaner, indtaget af fitness-grupper eller noget helt tredje. Mange er allerede i gang – som vinterbadere eller hueklædte motionsløbere på stier og i skoven.

Tilmelding og information Uanset, hvilken aktivitet eller idrætsgren du søger information om eller ønsker at tilmelde dig, så benyt hjemmesiderne: vri.dk (idrætsgrene) og bellevuehallerne.dk (selskaber og leje af faciliteter)

NUMMER 01


Peter Bredal Områdedirektør

Vi er Risskovs lokale bank – og vi er klar til at rådgive dig

... og din virksomhed

Jeg er det første ansigt, du møder i banken

Sine Fink Udby

Lise Borch Mogensen

Merete Eskildsen

Anders Kjær Hansen

Mads Søgaard

Leo Søndberg Thorsen

Bjørn Sørensen

Camilla Zacher Sørensen

Morten Greve Andersen

Jesper Schousen

Allan Nielsen

Bolette Mejrsk Balle

Line Wedel Rasmussen

Jesper Olesen

Tina Holmstoel

Christian Sønderby

Jeppe Mohn Christensen

Mille Lehner Birk

Simone Skaaning Kibsgaard

Emma Liboriussen

Jonas Pedersen

Nordre Strandvej 75, 8240 Risskov Tlf. 8630 3610 · risskov@djurslandsbank.dk

Rasmus Faarup Kristensen Forsikringskonsulent

Rasmus Løfgren Ellegaard Formuekonsulent

&

LækRe BuffeTeR

MeNueR

– til enhver anledning: Konfirmation Studenterfester Gallamiddage Bryllup Brunch Fester/sammenkomst Dit valg

Steen Jensen

Frokostordninger Kursusbespisninger Firma/gæstemiddage Receptioner Buffeter Menuer

Ring for information eller tilbud... Nordre Strandvej 119 ǀ 8240 Riskkov ǀ Tlf.: 8617 4446 post@free-lancekokken.dk ǀ www.freelancekokken.dk

2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

PLADSMANGEL ER EN STOR UDFORDRING Foreningsidrætten i Risskov oplever stor tilgang af medlemmer. Det skulle egentlig kun være et positivt problem. Men – haller og anlæg er allerede fyldte. Hvor skal de mange nye idrætsglade Risskov-borgere gå hen?

S. 06

Bellevuehallerne oplever, at efterspørgslen allerede nu langt overstiger kapaciteten, selv om kapaciteten gennem årene er udvidet, så der er i dag er to store haller, en træningssal og et fittnesscenter under tag. Søren Schjødt, der er administrativ leder i Bellevuehallerne, trækker løbende udlejningsstatistik, som viser, at hallerne har en belægningsprocent i hverdagene på 80 procent. Men kigger man på timerne fra 15.00 - 22.00 er belægningen 100 procent. – I de timer, hvor folk med arbejde eller studerende har fri til at dyrke deres sport, har vi ingen ledige timer, siger han. Skoler, talentakademi, pensionister, børnehavebørn og private udnytter den ledige kapacitet om formiddagen. Så en tom hal, er et sjældent syn. I ’ydertimerne’ – primært formiddag og tidlig eftermiddag – er det i mindre grad foreningsidrætten (hvis man ser bort fra VRI-Gymnastiks meget populære seniortilbud), der fylder på halgulvet. En tidlig tirsdag morgen er det talenfulde håndboldspillere fra ESAA-klasserne i nord og syd, der træner, og i løbet af formiddagen kommer der også elever fra Laursen Realskole. – Her i Bellevuehallerne har vi også vores idrætsbørnehave, som dagligt bruger anlægget. Det giver os en fleksibel mulighed for at ’fylde’ ledige formiddagstimer ud, fortæller Søren Schjødt. Cykler man op ad bakken og ruller ind i Vejlby-Risskov Centeret ser billedet på mange måde ud på samme måde. Det store idrætsanlæg har årligt 2,2 mio besøgende. Også her er det umuligt at få tider uden for normal skole- og arbejdstid.

Selvejende insititioner c. kommunale Både Bellevuehallerne og Vejlby-Risskov Hallerne er selvejende institutioner. Ifølge Aarhus Kommunes facilitetsstrategi er der i kommunen cirka lige mange kommunalt anlagte og selvejende idrætsfaciliteter. Zoomer man ind på vores postnummer – 8240 – er der imidlertid en klar overvægt af selvejende institutioner/ anlæg. Historisk har det været private borgere, som i Vejlby-Risskov har taget initiativet og opført idrætsanlæg. Går man en tur i området, er der kun en enkelt kommunal sportshal i ’håndboldstørrelse’, og den ligger på Ellevangskolen. Aulaerne på Risskov Skole og Strandskolen er mindre, men kan dog bruges til gymnastik og badminton. De tre kunstgræsbaner drives også af foreningerne (VRI, VSK og Idrætshøjskolen).

Udbygning har lange udsigter Det er kendt, at der både omkring Bellevuehallerne og ved Vejlby-Risskov Centeret er lavet skitser til udvidelser af de bestående anlæg. Men projekterne har endnu lange udsigter. Og kommunale anlæg er der tilsyneladende ingen planer om at etablere. I udbygningsplanerne for Risskov Skole er der eksempelvis ikke planlagt nye (eller opgradering af de bestående) idrætsfaciliteter. Initiativet er tilsynladende – sådan som det altid har været i 8240 – overladt til borgerne selv.

NUMMER 01


S. 07

Omkring Vejlby-Risskov Centeret er der en ny springhal på vej – båret frem af ildsjælene omkring springcenteret, og Idrætshøjskolen barsler også med en ekstra hal. Og så er der jo et nyt fodboldstadion på vej – som opføres, når AGF’s midlertidige adresse på Vejlby Stadion nedlægges. Visionerne om en basketarena og en egentlig ’Sportsby’ i Vejlby er – lige som vores eget ’Bydelshuset Bellevue’ – som nævnt endnu kun visioner, der både skal finde finansiering og folkelig opbakning, inden de kan realiseres.

Antallet af borgere i Vejlby-Risskov vokser fortsat. Alene i 2023 blev der opført 913 nye boliger i 8240. Befolkningstallet voksede til 32.287. Kommunens egne prognoser peger fortsat opad. Spørgsmålet er, hvad foreningerne gør – når der ikke foreløbig er udsigt til mere halplads?

Overfyldte haller Vi har spurgt et par af vores egne frivillige i Bellevuehallerne, hvordan de håndterer pladsudfordringerne.

Nye boliger – uden idrætsanlæg I Skejbyen i det vestlige hjørne af 8240 er der de seneste år skudt et helt nyt boligområde op, og her lod man den gamle seminariehal blive stående, som nu er blevet aktivitetshal for områdets beboere. Men det er en undtagelse, at der er tænkt idræt ind i de nye boligområder. En rundtur i Vejlby-Risskovs mange andre igangværende og planlagte nybyggerier afslører ikke flere planer om sports- og fritidsanlæg.

Ungdomskonsulent Kasper Holmboe i VRI-Håndbold fortæller, at der i tiden efter corona-nedlukningen har været en øget tilgang af børn og unge, som gerne vil spille håndbold. Medlemstallet stiger støt, men det begynder også at give udfordringer i hverdagen for de frivillige, fortæller han: – Vi begynder nu for alvor at mærke, at pladsen er knap. Og hvor vi tidligere talte om et ’positivt problem’, når vi

2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

havde store årgange, så har vi i dag ramt en grænse, hvor vi oplever nogle reelle problemer, og at pladsmanglen går ud over de mange børn, som kommer her for at spille håndbold, siger han.

S. 08

Konkret er træningstiderne pr. håndboldgruppe i de seneste år sat ned fra 75-90 minutter pr. gang til nu 60-75 minutter pr. gang. – Det betyder jo ganske enkelt, at vi er mindre tid i hallen, og at der i stedet er længere tid for de unge hjemme foran skærmen, konstaterer ungdomskonsulenten. Samtidig er de enkelte årganges størrelser vokset de seneste år: – Vi er i dag op mod 40 børn i hallen på samme tid. Det siger næsten sig selv, at det er svært for vores frivillige trænere at aktivere alle. Prisen er en mere stillestående træning og dermed mindre energiforbrug under træningen. Samtidig er det svært for mange børn at koncentrere sig i så store grupper, og vejen til konflikter blandt spillerne er blevet kortere, siger han.

Dilemmaet er til at få øje på. I mange år har foreningsidrætten kæmpet med vigende medlemstal. Men nu – hvor søgningen efter fællesskaberne er stor – ja, der kniber det med pladsen. – Vi må nok erkende, at vores tilbud forringes på sigt, hvis der ikke kommer flere haller, siger Kasper Holmboe.

Badmintonsporten er også klemt Badmintonafdelingen i VRI, deler pladsen med håndbold i de to Bellevuehaller i de attraktive timer om eftermiddagen og aften. Her har man allerede ramt grænsen for, hvor mange spillere, der kan sendes på halgulvet ad gangen. – Alle vores yngste hold bliver hurtigt fyldt op og har venteliste, og så har vi et problem med at udvikle de ældste ungdomsspillere, fordi vi ikke har nok haltid. Vi oplever et stort frafald, når børnene bliver ældre. Det betyder, at de bedste flytter klub, og de dårligste holder, når de har fundet noget mere spændende. Vennerne er jo stoppet, siger Martin Foss, der er formand i VRI-Badminton.

NUMMER 01


Et bud på en løsning kunne være at skære i den fleksible ’pay and play’-baneleje, som optager nogle af badmintontiderne. Men ifølge Martin Foss er der tale om en nødvendig prioritering: – Vi kunne måske frigøre nogle baner og få lidt tid til de ældste ungdomsspillere, men så mister vi indtjening, og badminton er en populær sport på motionsniveau som dyrkes af selv ret gamle personer. Og det er jo også en god ting. Så her vi vælger de gamle til.

ne forsvinder sammen med de unge, og så har vi stort set ingen, der gør en ekstra indsats. Det betyder, at vi skal købe os til trænere, fordi vi ikke bygger nogen op selv fra ungdomsholdene, siger han.

Ifølge Martin Foss er frafaldet af de unge en del af en ond spiral, som udfordrer badmintonsporten. Han nævner tre problemer: – Problemet med at de unge stopper, inden de bliver voksne, er at de muskulært ikke når at blive udviklet, og sportsligt dermed ikke står ret godt senere, hvis de vil genoptage sporten. – En anden udfordring er, at vi ikke kan føde spillere ind i vores turneringshold og dermed er afhængige af at hente nye spillere ind konstant. – Endelig er frivilligheden svær at opbygge. For forældre-

’Det er vigtigt at se på den forventede befolkningsvækst i et område for at vide, hvor mange faciliteter, der skal til og hvor faciliteterne skal placeres. Men det kræver samtidig en forståelse af lokalområdet og forandringer i idræts- og foreningslivet, herunder udvikling i medlemstal og opståen af nye aktiviteter og foreninger.’. Foreningsidrætten i VRI er klar til at tage imod de mange nye Risskov-borgere, der gerne vil gå til badminton, fodbold, håndbold eller gymnastik. Så længe pladsen rækker.

S. 09

2024

I Aarhus Komunes facilitetsstrategi for idræts- og fritidsområdet, slås det fast, at det er vigtigt at forstå, hvilke ombygninger og tilføjelser af nye faciliteter, der bedst bidrager til det enkelte lokalområde og til behovet:


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

GYMNASTIK I VRI – EN GLAD AFDELING Motiverede undervisere og loyale brugere, det er nøgleord for vores afdeling.

S. 10

Vi er stolte over at have en afdeling med et højt medlemstal og mange virkelig loyale medlemmer, der har været aktive i gymnastikafdelingen i mange år og taget imod nye aktiviteter og diverse forandringer undervejs med et smil. Udbuddet af hold er mangfoldigt, tidsvarende og på et niveau hvor alle kan være med og samtidig blive udfordret og i flere tilfælde også en del af en social begivenhed. Det er fantastisk at være i bestyrelsen for en afdeling, hvor både undervisere og brugere kommer igen år efter år og alle bidrager til den gode atmosfære. Samtidig tiltrækker vi nye dygtige undervisere, der sætter deres eget præg på undervisningen og udvikling i repertoiret.

Vi er stolte over at udbyde hold der spænder vidt og favner mange forskellige aktiviteter fra hygge badminton til senior volley på højt niveau. Barselsgymnastik og nænsom gymnastik til udfordrende styrkeøvelser, bevægelse for de aller mindste til aktiviteter for piger i førskolealderen og Yoga og Zumba for fuld udblæsning. Og vi kunne sagtens have flere hold, hvis vi havde flere undervisere og flere lokaler. Vi er taknemlige for alle vores dejlige undervisere og brugere og glæder os til planlægge den næste sæson, men inden det er der sommergymnastik. Vi opdaterer hjemmeside og facebook, når der er klar til tilmelding og ny sæson.

NUMMER 01


FØLG OS: @VRIGYMNASTIK S. 11

2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

BØRNE- OG UNGDOMSHÅNDBOLD I VRI bold i VRI - og vi mener ALLE. Ingen spillere må tabes, fordi vi ikke har gjort det godt nok. VRI Håndbold tilbyder håndbold på alle niveauer, og rummer derfor både bredde og elite. Vores succes måles i antallet af børn og unge, der spiller håndbold, ligesom vores succes måles på, om spillerne lærer de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Antallet af vundne kampe er ikke nødvendigvis lig med succes, derimod er udvikling altid lig med stor succes. Ligeledes måles vores succes i antallet af frivillige ledere og forældre, der har et ønske om og er villige til at gøre en vigtig indsats i klubben.

S. 12

Vi bygger vores forening op omkring fællesskabet og udviser respekt for hinanden. Vi står sammen, støtter hinanden og giver altid en hjælpende hånd, hvor der er behov. Vi ønsker en ansvarlig og gennemsigtig struktur, samt et højt kendskab til hinanden. Det er derfor utrolig vigtigt, at alle medlemmer har lyst til at være der, hvor det sker - nemlig i hallen. Derfor er synligheden utrolig vigtig på ALLE niveauer. Vi samles alle omkring håndbolden. Mange spillere er vokset op i klubben, andre er kommet til. Fælles for alle er vores holdånd. Det skal være sjovt for alle børn og unge at spille hånd-

HVIS DU GERNE VIL STARTE TIL HÅNDBOLD, SÅ KONTAKT: Pige Mini afdelingen 2021 – 2015 Pige – U9 – 2014 Pige – U11 – 2012/2013 Pige – U13 – 2010/2011 Pige – U15 – 2009/2008

Mia Bredal – 89381352 Maria Tholstrup - 93848240 Linda Helbo - 22795414 Susanne Poulsen - 51486333 Victor Jørgensen - 29350525

Drenge Mini Afdelingen 2021 – 2015 Drenge – U9 – 2014 Drenge – U11 – 2012/2013 Drenge – U13 – 2010/2011 Drenge – U15 – 2009/2008

Mia Bredal – 89381352 Josephine Puggaard – 61263508 Christina Fruergaard – 24267299 Kasper Holmboe – 40973131 Anders Dalgaard Juul - 29999947

NUMMER 01


VRI HÅNDBOLDSKOLE MELDER UDSOLGT EFTER 2 MINUTTER

SPECIAL STARS STÆVNE

Igen i år afholdes der DHF-håndboldskole i Bellevuehallerne for 120 glade håndboldbørn. Vi kan med glæde og stolthed melde, at håndboldskolen i år blev udsolgt på kun 2 minutter! I år har vi over 100 VRI-spillere med, hvilket er en stor bedrift og selvfølgelig en stor fornøjelse. Vi er ekstremt glade for opbakningen, og vi glæder os vildt meget til uge 32, som bliver fyldt med håndbold i hallerne, strandhåndbold, besøg af professionelle håndboldspillere og meget, meget mere. Kæmpe store high fives og smil fra arrangørgruppen og VRI håndbold.

Spillere med forskellige handicap udfolder deres talent og lidenskab for håndbold på tværs af evner og baggrunde. Dagen er ikke kun præget af konkurrence, men også af solidaritet og støtte, hvor alle deltagere oplever sjov og glæde ved at deltage og skabe uforglemmelige øjeblikke på banen. Vi ser alle frem til at se jer i hallen til en anderledes håndbolddag med garanti for en fantastisk oplevelse Kærlige håndbold hilsner Special Stars

2024

S. 13

Stævnedagen i VRI håndbold er den 3. marts for voksen handicappede er en begivenhed, der forener sport, fællesskab og inklusion.


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

SUCCESFULDT SAMARBEJDE MED SKOLERNE I RISSKOV

S. 14

VRI Håndbold har gennem efteråret haft kontakt til skolerne i nærområdet og tilbudt en dag med håndbold i Bellevuehallerne.

VRI Håndbold har haft besøg i Bellevuehallerne af 3. klasserne fra Risskov Skole, 2. og 3. klasserne fra Strandskolen, og så tog vi også et smut forbi Ellevangskolen og havde over to uger alle 4. klasserne til 2 timers håndbold i forbindelse med deres gymnastiktimer. Det har været helt fantastisk at se, hvordan langt de fleste børn har syntes, at det er sjovt at spille håndbold. Vi har haft omkring 300 skolebørn med, som alle har været aktive i forbindelse med deres skoledag og samtidig fået undervisning i håndbold. Håbet er naturligvis, at vi kan inspirere flere børn til at være aktive i deres fritid og dyrke det sociale fællesskab i en forening som VRI Håndbold.

– Det har været en fornøjelse at se, hvor mange glade børn vi har haft igennem og mærke deres positive respons på det at spille håndbold. At vi så også efterfølgende har fået lidt flere nye VRI håndboldspillere ud af det, er jo selvfølgelig bare en sidegevinst, siger han og fortsætter: – Vi håber meget på, at vi kan få endnu mere lokalt skolesamarbejde i fremtiden, så endnu flere skolebørn, kan få et afbræk i skoledagen, med en håndbolddag i Bellevuehallerne.

VRI Håndbold har i denne sæson haft Kasper Holmboe ansat som ungdomskonsulent. Og skolesamarbejdet er et af de initiativer, som han har taget i årets løb. Han fortæller: – Vi er specifikt gået efter 2., 3. og 4. klasserne her til en start, og det har fungeret optimalt. Jeg er specielt rigtig glad for, at det hver gang lykkedes os, at få alle eleverne til at deltage.

NUMMER 01

FØLG OS: @VRIHÅNDBOLD


NY TRÆNER TIL VRI’S 1. DAMEHOLD ER EN GAMMEL KENDING Søren Bach vender hjem til Risskov og VRI Håndbold.

VRI Håndbold har besluttet ikke at forlænge samarbejdet med den nuværende træner for 1.holdet hos damerne, Martin Meier-Jensen. Martin kom til klubben i en svær periode i efteråret 2021 og har igennem tre sæsoner leveret et stort arbejde. Derfor vil klubben også gerne takke Martin for samarbejdet og indsatsen gennem de seneste 3 sæsoner. Vi ønsker Martin held og lykke på den videre færd.

S. 15

VRI-Håndbold er herefter stolte af at kunne præsentere den nye træner for 1. holdet hos damerne. Folk, der har beskæftiget sig med VRI for år tilbage, vil måske kunne høre genklang i navnet: Søren Bach. Søren trådte sine første håndboldsko i VRI tilbage i 70’erne. Han er opvokset i Risskov og er altså en rigtig VRI-dreng. Søren vender nu hjem efter cirka 25 år på Sjælland og er klar til at tage en stor tørn i VRI. Søren kan prale af cirka 160 ligakampe som spiller for Helsingør IF og været med til at vinde DM, 2x Sølv og 2x Bronze, samt spillet i det daværende Champions league format. Derudover var Søren med til, som junior at spille det seneste danske mesterskab hjem til VRI. I den periode var Søren også med til U-VM. Og han er noteret for to A-landskampe (mod Island i juni 89). Søren var fra 1999-2005 chef- og assistentræner hos ligaholdet i Ajax og har derudover igennem de seneste 25 år været cheftræner i flere forskellige 1. og 2. divisions klubber på Sjælland. Derudover har Søren arbejdet som talentudvikler i Nordsjælland Håndbold med et stort kendskab til samarbejdet og overgangen mellem ungdom og senior. Søren medbringer en stor portion energi, lyst og ideer til det fortsatte projekt i VRI-Håndbold, som vi håber alle vil bakke op om og være en del af. Søren bor

kun et stenkast fra Bellevuehallen og kommer dermed til at have sin daglige gang omkring hallen. Vi ønsker dig rigtig hjertelig velkommen hjem, Søren, og glæder os til at se dig starte op. På vegne af VRIs’ seniorudvalg Anna Sørensen og Christian Pedersen

2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

10 ÅR SOM FRIVILLIG I VRI BADMINTON

S. 16

Et udsnit fra interview med Martin Foss – formand i VRI Badminton igennem 10 år.

Hvad fik dig til at gå ind i arbejdet som frivillig i VRI Badminton? Det var nok lysten til at bidrage og gøre noget for andre. Jeg tog ned i Bellevuehallerne og så lidt på en ungdomstræning og tilbød trænerne, at jeg kunne hjælpe lidt til. Men de havde ikke brug for hjælp. Så dit første forsøg blev ikke en succes? Nej det kan man godt sige. Efter noget tid blev jeg dog kontaktet, om jeg stadig var interesseret i frivilligt arbejde. Jeg havde nok tænkt mere i at arbejde med teknik og udvikle spillerne, for der har jeg min store interesse og styrke. Det viste sig, at afdelingen stod foran nogle store økonomiske udfordringer, og der var træthed i bestyrelsen. Så jeg kom direkte ind på en brændende platform, der skulle reformeres og skæres til. Hvorfor gik du så efter at blive formand? Det gjorde jeg heller ikke. Jeg tror, det bedst kan forklares med, at vejen foran mig blev åben, der var ikke andre til at påtage sig opgaven. Jeg var kontaktperson

en periode, mens der stadig var andre i bestyrelsen, der kunne tegne formandsposten. Til sidst var jeg alene, og så kunne jeg ikke helt slippe uden om titlen.

Formand lyder som om, man har en del ansvar og arbejde – du lyder meget afslappet omkring opgaven? Ja. I VRI er vi afdelinger opbygget omkring ’Kontoret’, som vi kalder det. Her er fastansatte, der tager sig af de fleste praktiske opgaver. Så i afdelingerne skal vi bare håndtere det, som har med vores sport at gøre. Dermed kan man fokusere på udviklingen af det, der interesserer en personligt. Det er ikke mange timer, jeg bruger, når man tænker på, at det er tæt på 300 medlemmer, der er aktiveret. Når du ikke bruger mange timer, er det så fordi, du har så mange års erfaring nu? Nej, det tror jeg ikke, altså kontoret tager jo som sagt alt det praktiske. Jeg har selvfølgelig indimellem brugt meget tid, men det har været fordi, der var noget, jeg syntes personligt kunne være sjovt at prøve af. Jeg har lavet min egen træneruddannelse, en international klub, hvor træ-

NUMMER 01


BADMINTON

For mig har det været utrolig givende at lave frivilligt arbejde. Jeg har gjort en forskel og fået mulighed for at udforske områder, man ikke får lov til på et arbejde eller en uddannelse.

ningen foregik på engelsk, BadminTONS med træning for motionister og flere andre skøre og spændende tiltag. Men det har været af personlig interesse og udvikling.

Manglede? De manglede at udfordre samarbejdet med den klub de kom til. At stille krav til klubben omkring værdier, retning, samarbejde med forældrene, få skubbet børnene afsted til turneringer, ja meget af det, som gør man oplever sammenhold og at være i et fællesskab omkring sin sport. Jeg kaldte dem for klubtrænere. Det var et fedt projekt, og de trænere jeg fik igennem, havde det godt sammen og mødtes i mange år efter, fordi de havde bygget et venskab op i processen. Det var ikke bare et arbejde at være træner. Vi skal lige omkring frivilligheden generelt, hvordan har du sørget for at udvikle den? Uh, der rammer vi et emne, jeg er meget i tvivl om, hvordan man løser. Jeg havde nok ikke været formand så længe, hvis jeg havde gennemskuet den opgave. Du kan læse mange gode forslag fra især forbundene, om hvordan man på genial vis får frivillige til at stå i kø for at tage opgaver. Der er bare det, at jeg synes ikke, det er sjovt at sidde at beskrive opgaver og lave lister og årshjul og alt det, de beskriver, så jeg vil ikke bruge min fritid på det. Frivillighed kommer fra hjertet. De, som ikke byder sig til, har nok i sig selv, det vil jeg ikke bruge tid på at udfordre. Det er min grundtanke. Ud over de få, der er kommet selv, har jeg brugt et ’prik på skulderen’. Det

De senere år har jeg flyttet beslutninger og ansvar ud i grupperne. De aftaler rammerne, og så må forældre og spillere finde ud af, hvordan de vil forvalte opgaven. Jeg står lige bag dem med gode råd og støtte. Jeg tror ikke, det er en model for alle, men jeg interesserer mig ikke for området ’frivillighed’. Hvis medlemmerne mener der mangler noget, må de jo tage ansvar og melde sig som frivillige, så finder vi ud af det. Det kan være, de så får formandsposten. Nej, det må jeg hellere lade være at spøge med, det kunne måske skræmme nogen væk. For mig har det været utrolig givende at lave frivilligt arbejde. Jeg har gjort en forskel og fået mulighed for at udforske områder, man ikke får lov til på et arbejde eller en uddannelse. Man udvikler sig og får masser af gratis kompetencer at trække på igennem livet. Jeg kan kun anbefale at kaste sig ud i det, og det er ligegyldigt med alder og alle de andre bekymringer, jeg hører fra dem, der vælger frivillighed fra.

Hvad er dit næste projekt? Der er flere igangværende projekter, som drives af forskellige grupper og kontoret. Det er næsten selvkørende for tiden. Fester interesserer mig, så jeg synes derfor, det kunne være sjovt med en fest for at fejre frivillighed og foreningstanken – samt måske, at formanden har siddet i 10 år. Jeg har meldt mig til festudvalget, måske jeg kan få opbakning til ideen. Jeg har også snakket med et par sponsorer, der ikke er afvisende for at støtte frivillighed og en festlighed omkring emnet. Vi får se om det lykkes.

2024

FØLG OS:

@VRI Badminton - side @VRI Badminton Ungdom Forældregruppe @VRI Badminton Pay and Play Risskov

S. 17

Din egen træneruddannelse og international klub? Ja, det er fordelen ved frivilligt arbejde, man bestemmer selv, hvad man vil lave. Jeg syntes der manglede noget fra forbundenes side i deres træneruddannelse. De trænere, jeg fik fat i, kunne ikke udføre de opgaver, jeg mener der ligger i rollen. Så jeg hyrede forbundene til at lave den tekniske uddannelse, så trænerne fik deres papirer på den del, og så uddannede jeg dem selv i det, jeg syntes der manglede.

er det eneste, jeg oplever virker. Det er sjældent, jeg har oplevet et direkte nej, når jeg har prikket til en.


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

INFORMATIONSMØDE I VRI-FODBOLD VRI-Fodbold inviterer alle interesserede til møde torsdag den 16. maj. Ledere, trænere, årgangsansvarlige – men også dig, der blot er nysgerrig og interesseret i vores lokale fodboldklub – er inviteret til møde, torsdag den 16. maj kl. 18.00 i Bellevuehallen.

S. 18

Formålet med mødet er at informere alle om STATUS på klubben, nye tiltag samt bringe alle, der brænder for fodbolden i VRI tættere sammen.

Vi ved at kommunikation imellem os alle i klubben er vigtig. Det er vigtigt, at alle tager ansvar, og det gør bestyrelsen nu ved at indkalde til dette informationsmøde. Vi håber og tror på, at det kan hjælpe os alle godt videre og kommunikationen i klubben herefter bliver bedre imellem holdene/årgange/ungdom og senior osv. Dagsorden er ikke endelig men af emner og indslag kan nævnes: • Spændende foredrag/indspark og hyggelig aktivitet sammen. • Nyt sponsorudvalg. • Nøgletal for klubben, herunder hvad går kontingentet til. • Bestyrelsens sammensætning og struktur i klubben. Hvem gør hvad, og hvor kan jeg finde det? • Holdninger til materialer. • Hvordan sikrer vi en god tone i klubben. • Mødestruktur generelt, og hvorfor er det vigtigt at mødes på tværs af klubben. • AGF-samarbejdet, giver det værdi for klubben og vores spillere? Der vil være vigtig information for alle hold/ledere i klubben, og der er mødepligt for minimum 1 person for alle hold i klubben – men alle ledere, trænere, årgangsansvarlig, forældre og aktive er velkomne. Formand i VRI-Fodbold, Bo Dall-Hansen er en af initiativtagerne til mødet: – Vi håber, at mange vil tage imod invitationen, så vi kan få en konstruktiv og positiv dialog om de aktuelle emner . Vi er en stor afdeling, og vi vil gerne med dette initiativ lægge op til en bedre kommunikation mellem de forskellige aktive. Endelig dagsorden og tilmeldingslink udsendes cirka 1. april og kan til den tid også findes på vri.dk.

Bo Dall-Hansen er tilbage som formand i VRI-Fodbold og har taget initiativ til det kommende stormøde i VRI-Fodbold. NUMMER 01


SUVERÄN PIZZA Prøv vores lækre og berømte hjemmelavede pizzaer i Café Suverän. Nyd dem i caféen eller bestil, hent og spis derhjemme.

Vælg din pizza til 89,Texas: tomatsauce-ost-kebab-svampe-løg-peberfrugt og gorgonzola

Suveräns bedste: tomatsauce-3 slags ost-løg-italiensk skinke-rucolafeta ost-chiliolie

VRI: tomatsauce-ost-tynde skiver oksekød-pepperonibacon-løg-peberfrugt toppet med tomat og basilikum

Veggie: tomatsauce-grøntsager-spinat-løg-artiskok- spinat

Marco polo: tomatsauce-ost-kylling-bacon-ananas- toppet med parmesan ost og pesto Al Bambone: Tomatsauce-ost-skinke-pepperoni-bacon-jalapenos-gorgonzola-rucola og tomat Diavoletta: pesto -ost-krydret pølse-svampe-løg-oliven og trøffelolie-mozarella -oliven

Magaritha: tomatsauce-ost-basilikum Alicante: tomatsauce ost- skinke-cocktailpølser-løg-kebabpeberfrugt-tomat-hvidløg Versage: tomatsauce-ost-oksemørbrad-bacon-løg-peberfrugt og morzarella

Suverän Sea: pesto-ost-muslinger-rejer-artiskok-løg-peberfrugtspinat

Palermo: tomatsauce-ost-skinke-krydret pølse Vælg herefter gratis ekstra fyld og frisk afpyntning!

BØRNEPIZZA TIL 55,SOLO Kun tomatsauce og mozzarellaost

DOBLE Skinkestrimler og mozzarellaost

TRIPLE Pepperoni, pølser og mozzarellaost

HUSK Fås og : så DEEP som PAN pizza

PIZZA-TIDER: Hverdage kl. 17.00-21.00, lørdag-søndag kl. 17.00-19.00 TELEFON: 86 17 68 21 SE MERE PÅ www.suveran.dk 2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

S. 20

MARKON CUP 2024

Traditionen tro inviterer VRI Fodbold til udendørsstævne. Markon Cup 2024 afvikles i år den 15. juni VRI Fodbold har sammen med vores hovedsponsor Markon fornøjelsen af at invitere til udendørs fodboldstævne for U5 - U12 drenge og piger. Stævnet afvikles lørdag den 15. juni 2024 og alle kampe spilles på NES Park, Nordre Strandvej 170 i Risskov. Traditionen tro fyldes anlægget med gæstende hold, vores egne gulblusede fodboldpiger og -drenge og en masse tilskuere. Med en af Østjyllands bedste badestrande som nabo til banerne er stævnet blevet et stort tilløbsstykke og en tilbagevendende begivenhed for mange fodboldhold fra nær og fjern.

Stævnet afvikles med 3-mandshold i U5- og U6-Mix (ikke niveauopdelte rækker), 5-mandshold i U7-Mix, U8 og U9-drenge og -piger (A-, B- og C-rækker) samt 8-mandshold i U10-drenge, U11- og U12-drenge og piger (A-, B- og C-rækker).

NUMMER 01


FODBOLD

Alle hold garanteres fire kampe, og puljerne spilles færdige inden for kortest mulige tidsramme. Programmet offentliggøres senest 1 uge før stævnet. Vi følger DBUs regler og det betyder, at: 3-mands hold må stille med maks. 5 spillere pr. hold 5-mands hold må stille med maks. 8 spillere pr. hold ●8-mands hold må stille med maks. 11 spillere pr. hold. Stævnet afvikles efter DBUs Fair Play-principper. U5-U9 (3- og 5-mands hold) dømmes af lokale dommere og U10-U12 (8-mands hold) dømmes af DBU-dommere. Præmier Til stævnet er der præmier til alle deltagende spillere i U5-, U6- og U7- rækkerne, og der er holdpokaler til 1. og 2. pladsen i U8- til U12-rækkerne. Vi sætter igen strøm til vores KÆMPE TOMBOLA med super fede præmier, og vi har som altid en forplejningszone lige ved banerne, hvor der kan findes et stort udvalg af mad- og drikkevarer! Spørgsmål vedrørende tilmelding og stævneafvikling kan rettes til stævneledelsen på: markoncup2024@gmail.com Vi glæder os til at se en masse fantastiske fodboldbørn og forældre!

S. 21

2024


BELLEVUE – UDSIGT TIL OPLEVELSER I RISSKOV

STORE PRÆMIER TIL ALLE SPILLERE I BELLEVUETURNERING

S. 22

60 deltagere i årets bridgeturnering delte 100 præmier til en værdi på mere end 20.000 kr. Præmierne var sponsoreret af de lokale forretninger i Risskov.

De glade bridgespillere viser deres præmier frem. En flot belønning for en hel dag ved spillebordene.

Bridgeklubben Bellevue arrangerer hvert efterår en heldagsmatch (sølvpointturnering) for bridgespillere fra hele landet. Vi spiller om bridgeforbundets virtuelle ”sølvpoint”, som kan sænke vores handicap, og om rigtige præmier, vi kan nyde – i år var der rigtig, rigtig mange af de rigtige præmier.

I Bellevue har alle lige vinderchancer uanset styrke Sølvpointturneringen var styrkeopdelt i tre rækker med ligeværdige præmier i alle tre rækker. Da Elsebeth Liendgaard og Lis Hammann havde turneringens højeste

score, blev de kåret til vindere af sølvpointturneringen, selvom de spillede i C-rækken og dermed aldrig mødte de stærkere spillere i A- og B-rækken. I Bridgeklubben Bellevue benytter vi samme præmieringsprincip i vores løbende turneringer, når vi i de ugentlige spilaftener – forår og efterår – spiller mod hinanden i interne turneringer.

Bridge er fair konkurrence mod alle spillere i hele Danmark Alle bridgespillere i Danmark har et handicap. Handicappet udregnes af DBF (Danmarks Bridgeforbund).

NUMMER 01


BRIDGE

Makkerparret Elsebeth Liendgaard (th) og Lis Hammann vandt hovedpræmien på 8.000 kr., sponseret af Louis Nielsen i Veri Centret. En stor tak til de lokale forretningsdrivende, som havde sponseret så mange præmier, at der blev mindst én præmie til hver deltager.

Bridge udfordrer hjernen Når vi spørger vores kursister på undervisningsholdene om udbyttet, siger de alle med lidt forskellige ord: ”Bridge er et helt nyt sprog, hvor man lærer at se kortene på en helt ny måde og gennem meldingerne fortæller sin makker, hvordan hånden ser ud, så hun kan vurdere, om vores kort passer sammen. Når det lykkes, ved vi, at vi vinder, fordi vi er gode, og ikke bare fordi vi er heldige”.

SPIL TURNERINGSBRIDGE I BRIDGEKLUBBEN BELLEVUE

Klubben har turneringer tre aftener: mandag-onsdag-torsdag samt mandag eftermiddag, hvor man parvis kan tilmelde sig med start i september. Medlemmerne mødes på tværs af spilledagene til klubbens to heldagsturneringer – én søndag i foråret og én søndag i efteråret.

Lær at spille bridge fra 1. september Vi forventer igen i september 2024 at gentage vores vellykkede undervisningskoncept, hvor I på 24 onsdage (12 efterår og 12 forår) fra kl. 19.00-22.00 lærer teorien og får praktisk rutine i bridgespillet. Prisen er kr. 2.000 kr. inkl. undervisningsmateriale samt medlemskab af DBF (Danmarks Bridgeforbund). Efter begynderundervisning er I klar til at spille turneringsbridge med de erfarne. Vores underviser er den rutinerede bridgelærer Arne Mohr, som hvert år udklækker et hold kompetente bridgespillere. Hvis du googler ham, vil du opdage, at han gennem mange år var en af Danmarks fremmeste 1. divisionsspillere. Det kræver ingen forudsætninger at deltage i bridgeundervisningen, men det er en fordel, hvis man kan spille whist eller andre makkerspil. Tilmelding på hjemmesiden.

Spørgsmål Kontakt formand Christian Larsen, chl@econ.au.dk, 6114 1239 eller læs på www.bridgeklubbenbellevue.dk

2024

S. 23

Metoden er, at alle spilresultater bliver registreret i DBFs centrale computer, der tildeler hver spiller en vægtet score efter resultatet af spillet og modstandernes handicap. Så ja, man kan tabe spillet og alligevel forbedre sit handicap, hvis man har tabt til et stærkt par med lavt handicap. Herudover er turneringerne vægtede, så spilresultaterne i vores årlige sølvpointturnering vægter højere, end vores spil mod hinanden på almindelige spilaftner i klubben.


Aut. VVS-Installatør

EFFEKTIV, PÅLIDELIG, KOMPETENT

Giv dit hjem et friskt pust Lad os installere jeres Danfoss ventilationsanlæg og rådgive til den mest optimale løsning med: • Indeklima tilpasset jeres livsstil • Optimal komfort til prisen • Genanvendelse af op til 95% af varmen • Renere luft uden fugt og svamp • Montering og god service Hos Nordbyens Energi & VVS er kunden vigtigst

DØGNVAGT: 70 27 27 10 Vi har en døgnvagtordning, som gør, at vi altid er klar til at rykke ud, når der er behov for os.

Lyshøjen 10 | 8520 Lystrup | Tlf.: 70 27 27 10 | E-mail: info@nordbyensenergi.dk | www.nordbyensenergi.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.