Belevue Magasin 2025/01

Page 1


BELLEVUE udgives af Vejlby-Risskov Idrætsklub (VRI) og Bellevuehallerne i fællesskab. Husstandsomdeles uge 8/9 2025 i 7500 eksemplarer i postdistriktet 8240 Risskov.

Redaktionel tilrettelæggelse: tuen | Ansv. redaktør: Andres Møller | Tryk: Børge Møller Grafisk Fotos: Privat. Arkiv: Foto Trine, vildmedfoto.dk og Tina Sørensen (TS-ART.dk / TS-ARTgrafisk.dk).

Næste udgave: Aug. 2025 |Annoncesalg: Kontakt Bellevuehallen, tlf 86 17 86 89

LEJ ET MØDE- ELLER SELSKABSLOKALE:

I Bellevuehallerne er der flere lokaler i forskellige størrelser, som kan bruges til alle typer af møder og festligheder.

Vi har to muligheder for arrangementer, dels i Café Suverän og dels i selve selskabslokalerne.

Der kan være 80 personer i selskabslokalerne, og der er service til samme antal. Det perfekte antal til fest er fra 40-70 gæster.

Lokalet er beliggende på 1. sal - med tilhørende køkken og toiletfaciliteter. (bemærk køkkenet er kun et anretter-køkken).

Få mere info på: bellevuehallerne.dk

KONTAKT

Bellevuehallen | Vestre Strandalle 170, 8240 Risskov | Telefon: 86 17 86 89 Bellevuehallerne.dk

Kontorets åbningstider:

Mandage - Onsdage: 8.30 - 14.00 | Torsdage: 8.30 - 20.00 | Fredag LUKKET.

Torben Rask, administrativ leder, mail: tr@bellevuehallerne.dk

Tina Moulskov, kontormedarbejder, mail: kontor@vri.dk

Johnni Hansen, servicemedarbejder.

I DENNE UDGAVE, BL.A.

Risskov-Festen 26. april

Lokalemangel: Det strømmer til med nye medlemmer

Bordtennis vender tilbage til VRI

Ny årgang 2021

LOKALT EL- OG VVS-ARBEJDE PROFESSIONELT TIL TIDEN

Ta’ os med på råd, når du har el- eller vvs-opgaver.

Vi er en ambitiøs virksomhed med rødderne solidt plantet i Risskov.

Kontakt enten Jacob Kjær, Morten Kjær eller Jonas Kjær

Risskov EL & VVS ApS Ved Skoven 45 8541 Skødstrup

Telefon: 87 43 21 10

E-mail: info@risskov-el.dk

LYSERE TIDER…ELLER?

Det går mod lysere tider. Det ligger helt fast. Årstidernes skiften er der heldigvis – endnu – ingen, der har formået at flytte rundt på.

Efter de mørke vintermåneder kan vi atter se solen stå op ude over bugten på vej på arbejde eller i skole – og det er ikke længere nødvendigt med lys på cyklen, når turen går til træning en sen eftermiddag.

I gamle dage talte man om ’sommer-’ og ’vinter-idræt’.

Sådan er det ikke mere. Fodboldspillerne er på (kunst-) græs hele året rundt, og håndboldspillerne fortsætter legen med bolden inde i hallen på sandbaner hele sommeren.

Derfor er forårets udgave af BELLEVUE også denne gang fyldt med tilbud fra alle hylder i og omkring Bellevuehallerne.

Lad bladet gå på omgang derhjemme. Hent inspiration og kom forbi din lokale idrætsklub, hvis du da ikke allerede er medlem.

Vi vil gerne være flere – også selv om der er trængsel på anlægget. Gode kræfter arbejder fortsat på at finde en langsigtet løsning (= mere halkapacitet), og på den korte bane, så er de frivillige trænere klar med kreative løsninger, selv når hallen er mere end fyldt.

At være mange til idræt er også sjovt.

Vær en del af fællesskabet omkring VRI og Bellevuehallerne. Det luner og det giver mening. Og så er det med til at gøre hele Risskov til et endnu bedre sted at bo og leve.

Tilmelding og information

Uanset, hvilken aktivitet eller idrætsgren du søger information om eller ønsker at tilmelde dig, så benyt hjemmesiderne: vri.dk (idrætsgrene) og bellevuehallerne.dk (selskaber og leje af faciliteter)

Sælg med tryghed og lokalkendskab

Boligsalg i Risskov kræver indsigt, netværk og lokalkendskab. Med mange års ekspertise ved vi, hvad der skal til for at sikre et vellykket salg.

Få det bedste boligsalg i Risskov

danbolig Risskov - Egå - Skødstrup

Hørgårdsvej 61 · 8240 Risskov

86 21 77 00

risskov@danbolig.dk

VAGTSKIFTE I BELLEVUEHALLERNE

Fremmødet var – forventet og fortjent – stort, da Bellevuehallerne markerede ’vagtskiftet’ i det lille hjørnekontor i hallens cafe. Et lille kontor som til gengæld løser en stor og vigtig opgave til gavn for flere tusinde lokale Risskov-borgere.

Søren Schjødt, Peter Bredal og Torben Rask til reception i Bellevuehallen den 3. januar.

Kontorlokalerne er ydmyge – og det matcher på mange måder den afgående ’kontorchef’, Søren Schjødt, som efter 12 år i stolen som administrativ leder i Bellevuehallerne helt fortjent blev fejret ved en reception lige udenfor døren til kontoret. Nemlig i Bellevuehallens Cafe.

Og selv om vi kun var få dage inde i det nye år, og juleferiens mange fester, for ikke at tale om nytårsaften, stadig lå tungt i maven (og måske også hovedet) på mange? – så var fremmødet stort.

Der er mange – rigtig mange – som kommer til at savne Søren, som på sin egen stilfærdige facon har sat et kæmpe aftryk på vores idrætsanlæg i Risskov, og som har

skabt fantastiske rammer for børn, unge og ældre til at dyrke deres fritidsinteresser.

Med en kæmpe indsats og endnu større forståelse for de mange frivillige brugere og lederes påfund og problemer har Søren om nogen været omdrejningspunkt for den positive udvikling i både haller og forening.

VRI’s og Bellevuehallernes formand, Peter Bredal, lagde i sin tale til receptionen da heller ikke skjul på, at han også hører til den kategori, der har meget at takke Søren for:

– Kære Søren. Mange års tro tjeneste i Bellevuehallerne og VRI er nu slut. Før din tid som administrativ leder

var du aktiv frivillig som håndboldformand og sad i Bellevuehallernes og VRI’s bestyrelse. Ja, jobbet som administrativ leder var du selv med til at udforme: Du lavede såmænd en jobbeskrivelse til bestyrelsen, og daværende formand, Jesper Ørskov, spurgte om det ikke var jobbet for dig?

– Du lovede, at du ville passe hallerne, som var det dine egne. Det har du gjort til fulde. Det har altid kendetegnet dig, at du har orden i penalhuset, sagde Peter Bredal blandt andet i sin tale.

Så sandt, som det blev sagt, og fortjente roser til Søren.

Foruden at være ankermand i Bellevuehallerne og en uvurderlig sparingspartner for alle afdelingsbestyrelserne i VRI, var det også Søren, der var hovedmanden bag Idrætsbørnehaven Bellevue. Det var Sørens ide, at der kunne laves en børnehave over cafeen, da lokalerne blev ledige. Og den ide skulle vise sig at være mere end bæredygtig!

Heldigvis for børnehaven fortsætter Søren Schjødt som formand for børnehavens bestyrelse.

Og at Søren Schjødt nu efter eget ønsker forlader posten som administrativ leder skyldes såmænd blot, at han nu vender tilbage til livet som selvstændig – sammen med sin Pia.

Fuldt fortjent modtog Søren Schjødt også Rolf Haugstrups legat på kr. 2.000 i forbindelse med receptionen.

AFLØSER ER I GANG

Torben Rask – som gennem 25 år har arbejdet som ejendomsmægler i lokalområdet – var den oplagte afløser, da Bellevuehallens bestyrelse måtte sige farvel til Søren Schjødt.

Akkurat som Søren har Torben Rask siddet i Bellevuehallens bestyrelse. Men ikke nok med det. Torben er kommet i hallen siden han som barn både spillede badminton (i øvrigt i den berygtede double: ’Sunn og Rask’) samt fodbold og håndbold.

Torbens far, Gunnar Rask, var ovenikøbet ansvarlig ingeniør, da hallen blev opført i 1966 og sad selv i Bellevuehallernes bestyrelse gennem flere år.

– Du ved om nogen, hvad jobbet består af, og hvad du går ind til: Samspillet med lønnet personale, eksterne leverandører og de mange frivillige, der skal til for at drive VRI, lød det fra Peter Bredal til ’vagtskifte’-receptionen.

Torben Rask er da også allerede ved at være et kendt ansigt i hallen. Så vagtskiftet – det er nu fuldendt.

MEDLEMSTALLET STIGER

År efter år flytter der flere indbyggere til Risskov. Det ses også tydeligt på medlemstallet i VRI. Udfordringen med manglende halkapacitet bliver kun større.

Peter Bredal, der både er formand i VRIs hovedbestyrelse og Bellevuehallerns bestyrelse, glæder sig af gode grunde over den medlemstilgang som idrætsklubben oplever i disse år.

Fra 2021 til 2024 er antallet af medlemmer vokset fra 2290 til 2740. Det er særligt fodbold, håndbold samt idræt for seniorer, der har fået flere til at trække i den gule trøje. Og der er ikke noget, der tyder på, at kurven knækker. Tværtimod. Holdidrætterne har fortsat tilgang, og som du kan læse andetsted i dette magasin, så vender bordtennis nu også tilbage som en afdeling i VRI.

Glæden giver dog også anledning til lidt panderynker hos formanden. Det kniber nemlig gevaldigt med pladsen til de mange aktive idrætsudøvere.

– Vi er selvfølgelig meget glade for den positive udvikling, vi oplever i disse år. Det er et billede på, at de frivillige i VRI gør et kæmpe arbejde, og et godt arbejde. Men desværre er det også et udtryk, at der ikke er fulgt flere eller mere idrætsanlæg med de mange tilflyttere, som i disse år rykker ind i postnummer 8240.

Vi har tidligere i disse spalter afdækket skævheden, og repræsentanter fra VRI’s afdelinger har fortalt, hvor-

Medlemstallet stiger stødt i VRI. Fra 2023 til 2024 med 10%, hvor antallet af medlemmer nåede op på 2740.

dan træningstiderne bliver kortere og det samme gør afstanden mellem medlemmerne, der stuves sammen på tætpakkede hold. Og resultatet er næsten uundgåeligt. Træningen bliver ringere – og vi risikerer at miste medlemmer, lyder det samtstemmende fra de frivillige ledere.

Nyt halprojekt?

Bellevuehallens bestyrelse har gennem en årrække arbejdet sammen med andre frivillige om et halprojekt –Bellevue 2.0 hedder visionen – som kan være med til at løse de åbenlyse lokalemangler.

– Der er rigtig mange gode takter i arbejdet. Men vi må også erkende, at det kommer til at kræve en helt ekstraordinær indsats og opbakning fra lokalområdet og fra eksterne bidragydere. Indtil videre er kommunekassen ikke åben for nye projekter, konstaterer Peter Bredal.

Arbejdsgruppen har dog ikke mistet modet – heller ikke selv om der er løbet mange timer, uger og år i arbejdet. – Vi tror fortsat på, at det lykkes at skabe et projekt, som kan være med til at løse lokaleproblemerne. Ikke kun for VRI, men også for andre af Risskovs mange frivillige grupper, siger Peter Bredal.

Bordtennis vender nu også tilbage til VRI.

Hvor mange – flere – medlemmer kan der presses ind i Bellevuehallerne (og for den sags skyld også bydelens andre anlæg)?

LONE WEIGLIN: TROFAST LEDER GENNEM 25 ÅR

H.B. Bockhoffs mindepokal gik i 2024 til Lone Weiglin fra gymnastikafdelingen

VRI-Gymnastik har i mere end 25 år haft glæde af Lone Weiglin som underviser. Altid med stor tilslutning til hendes hold.

Afdelingen var da også fuld af roser, da den skulle motivere, hvorfor Lone var den rette modtager af H.B. Bockhoff’s mindepokal. Sammen med pokalen modtog Lone også et legat på 2.000 kr.

– Lone er en både dygtig og inspirerende underviser, der formår at give sine holddeltagere både sved på panden og et smil på læben. Vi er utrolig stolte over at have en så dedikeret underviser i gymnastikafdelingen og håber at Lone fortsætter i mange år endnu.

– Hendes gode og smittende humør og energi, hendes trofasthed ikke blot gennem “dagligdagen”men gennem mere end 25 år fastholder deltagere og fanger nye og yngre medlemmers interesse. Derfor er Lones hold også altid fyldt op, hvilket er et sandt udtryk for stor tilfredsstillelse fra deltagernes side.

– Alle får sved på panden, der er et meget højt tempo. og hver lektion startes med opvarmning og afsluttes med udstrækning/yogaøvelser til dejlig musik.

– Lone er altid villig til at afløse ved andres sygdom eller fravær - og aflyser stort set aldrig selv. Tilbyder altid at undervise udenfor de fastlagte timer som i ferier og sommerperioden.

Stort tillykke til Lone Weiglin!

BORDTENNIS ER TILBAGE

Bordtennis vender tilbage til VRI efter nogle års dvale.

VRI Bordtennis er for kendere af sporten med bat og bold lig med store sportslige navne og et levende klubliv.

Gennem mange år var VRI og Bellevuehallerne centrum for noget af det bedste bordtennis herhjemme. Men det var engang.

Nu er der godt nyt: VRI Bordtennis er nemlig glade for at kunne meddele, at bordtennis for børn nu genopstår i klubben, efter flere års pause.

Initiativet er drevet af tre engagerede forældre fra Strandskolen, som ser en stor værdi i at tilbyde børn i alderen 8-13 år muligheden for at dyrke bordtennis og skabe sociale relationer.

– Vi mener, det er på tide at få bordtennis op at køre igen efter mange års stilstand, siger en af initiativtagerne.

– VRI var en markant spiller på bordtennisfronten i mange årtier, og vi ønsker at støtte vores nærmiljø og give børn et trygt og sjovt sted at være aktive.

Det var oprindeligt planen at starte sæsonen i august 2024, men initiativtagerne måtte udskyde opstarten

grundet manglen på en træner. Men nu er tiden dog inde, og Mads Emil Vigkilde træder til som midlertidig træner, indtil en permanent træner kan ansættes.

VRI Bordtennis søger derfor efter en fast træner til bordtennisholdet.

– Vi glæder os til at starte sæsonen op og håber, at flere børn vil få øjnene op for bordtennis. Og vi er er meget åbne for ansøgninger fra interesserede trænere, siger Katja Hundrup, der er ny bestyrelsesformand for bordtennis i VRI.

Interesserede børn kan se startdatoen (marts 2025) på VRI’s hjemmeside. Det er også her, at man kan tilmelde sig træningen. I første omgang bliver det hver onsdag mellem 15.30-17.00 for børn i alderen 8-13 år

For yderligere information, eller hvis du er interesseret i at blive træner, så kontakt bestyrelsesformand Katja Hundrup på mailen Katja.hundrup@hotmail.com

S. 11

STÆRKT FÆLLESSKAB OG STORE OPLEVELSER

VRI Håndbold er meget mere end en håndboldklub. Vi er et stort og stærkt fællesskab, hvor 421 børn i alderen 2-15 år spiller håndbold og udvikler sig både på og udenfor banen. Omkring dem står 31 engagerede ungtrænere og hele 75 frivillige, der bidrager som trænere, årgangsansvarlige og medlemmer af diverse udvalg. Det der gør VRI Håndbold til noget særligt er hele vores sammensætning af frivillige, ungtrænere og alle de dedikerede og engagerede håndboldspillere.

EN STÆRK BØRNEAFDELING FOR DE MINDSTE

Hos VRI Håndbold har vi en stærk afdeling til de allermindste fra 2 til 8 år. De helt mindste går under navnet Trille Trolle, hvor træningerne er bygget op omkring leg og bevægelse med bold i hånden. Vi hopper og danser, skyder på mål og har det mega sjovt!

Når man så kommer op i mini-afdelingen, begynder vi at skrue op for håndboldfærdighederne, hvor vi lærer basis teknikkerne i at kaste og gribe, og vi spiller på de små baner på tværs i hallen. Her er der fokus på at få glæden ved håndboldsporten.

UNGTRÆNERE – EN BRO MELLEM

GENERATIONER

Hos VRI Håndbold vægter vi fællesskabet på tværs af alder og køn højt. Derfor giver vi vores unge medlemmer mulighed for at blive ungtrænere, hvor de kan give deres erfaring og passion videre til de yngre spillere. Det skaber en unik dynamik og giver de yngste nogle seje forbilleder at se op til på helt tæt hold.

Derudover styrker det sammenholdet og den sociale interaktion i klubben, hvilket er en kerneværdi i VRI Håndbold.

STÆVNER OG TURE

– OPLEVELSER FOR LIVET

For os er det vigtigt at skabe minder og oplevelser for vores medlemmer. Derfor giver vi dem muligheden for at deltage i fire store stævner årligt:

Opstartsstævne i Grindsted. En fantastisk kickstart på sæsonen

. En særlig hyggelig turnering fyldt med julehumør

Afslutningsstævne i Vejen. En festlig afslutning på sæsonen

Partille Cup i Göteborg. Vores store, internationale tur med masser af håndbold, fællesskab og oplevelser af de helt specielle.

MÅL TIL MÅLTIDER – HÅNDBOLD MED

HJERTET

I 2024 deltog VRI Håndbold for første gang i Danmarks Indsamlingens ”Mål til Måltider”, hvor Jysk og Lars Larsen Group donerede 15 måltider til børn i nød, for hvert mål scoret i hele Håndbold Danmark.

Den 25.-26. januar 2025 gentog vi succesen med en fan tastisk weekend, hvor vi talte alle VRI Håndbolds mål.

VRI Dreamers inviterede vores venskabsklub ber til et Lykke-kortbanestævne om lørdagen, og søndagen bød på 17 hjemmekampe. Danmarks Indsamling sendte endda en kameramand til Bellevuehallerne, hvor hele klubben samledes og skabte en fantastisk stemning.

VRI Håndbold blev en del af tv-udsendelsen, og børnene fik mulighed for at dele deres oplevelser foran kameraet. En uforglemmelig oplevelse for alle!

FRIVILLIGHED I VRI HÅNDBOLD – KLUBBENS RYGRAD

Vores klub bygger på frivillighed, og vi er stolte af vores store team af 75 engagerede frivillige, der hver dag skaber de bedste rammer for vores 421 spillere. Som frivillig hos VRI-Håndbold får man mulighed for at tage trænerkurser, blive en del af et fantastisk fællesskab og følge børnenes udvikling både sportsligt og socialt. Man får en unik chance for at støtte spillerne i deres udfordringer og fejre deres sejre sammen med dem.

Hos VRI Håndbold er vi stolte af vores klub, vores spillere og vores frivillige. Sammen skaber vi et trygt, udviklende og sjovt miljø for alle, der elsker håndbold!

LEGER FODBOLDEN IND

VRI Fodbold afholder igen MINI-Fodboldskole.

Lørdag d.17. august 2025 for børn i alderen fra 3-7 år (u4-u7)

Forældrene kommer ud på træningsbanen, og børnene leger motorikken ind i kroppen, sammen med DGI og klubbens seniorspillere samt ungtrænerne fra VRI Fodbold.

Er det virkelig muligt at få flere forældre involveret i træningen af en flok spændte drenge og piger på 3 til 7 år? Eller praktisk talt få dem til at stå for træningen alene, mens man som træner kan koncentrere sig om at gøre banerne klar?

Ja, det er det! – Det kan man på minifodboldskole.

Her er det nemlig forældrene, der via et fantasifuldt univers får sat fut i og fart på træningsbanen.

”Overskriften er leg, bevægelse og ikke mindst fællesskab”.

Det er ikke farligt

Først og fremmest arbejder konceptet med at få motiveret forældrene til at være aktive omkring deres børns fodboldtræning.

”Vi får forældrene ud i foreningslivet i Danmark, og de mærker, det ikke er farligt

Konceptet er bygget om en række historier inden for det magiske univers, der hver især rummer en træningsøvelse. Øvelser, der styres af de forældre, der også fortæller den tilhørende historie.

Man er sammen

For børnene handler det om fodbold og om motorik. Den er i centrum i øvelserne.

”Man er sammen med sin familie og med sine venner og bekendte.”

Tilmelding til Minifodboldskolen åbner snart op, den kommer på VRIs hjemmeside.

Hvis I ønsker at høre mere så kontakt Bo Nielsen på e-mail allingevej@gmail.com FODBOLD

STÆVNET MED PRÆMIER TIL ALLE!

UDENDØRS

FODBOLDSTÆVNE I VRI LØRDAG DEN 14. JUNI 2025, for U5 - U12 DRENGE OG PIGER. VRI-Fodbold søger sponsorer

VRI-Fodbold har sfornøjelsen af at indbyde til udendørs fodboldstævne for årgangene U5 - U12 (drenge og piger).

Alle kampe spilles på baneanlægget ved Bellevuehallerne. Puljerne spilles færdig inden for kortest mulig tidsramme. Præmier til alle deltagende spillere, og stor holdpokal til nr. 1 og nr. 2 i U8 – U12 rækkerne.

VRI-Fodbold søger sponsorer, der vil være synlige under stævnet og bidrage økonomisk til afviklingen af en fantastisk fodbold-weekend ved Bellevuehallerne.

Alle bidrag er velkomne - lige fra nøgleringe til årsaftaler som stævnesponsor. Det er foreningens målsætning at skaffe minimum kr. 100.000, hvilket er en forudsætning for at VRI fodbold, fremad kan tilbyde gode forhold for alle klubbens medlemmer. For at lykkes med dette, arbejder vi målrettet med tegning af nye sponsorater, søgning hos fonde og stram økonomistyring.

Eksempler på muligheder i forbindelse med stævnet: Få en stand på pladsen til demonstration, uddeling af foldere, eksponering og salg af egne varer, præsentation på hjemmeside og sociale medier. 1 stk. 2.000 kr.

SPONSORFORDELE

• Eksponeret på banerne med over 1750 aktive fodboldspillere i ungdomsårgangene fra 4-11 år.

• Synlig for en bred forældreskare, hvor mange er selvstændigt erhvervsdrivende

• Synlig ud over lokalområdet

• Synlig i et forum, hvor din virksomhed har mulighed for at udbygge sit netværk

• Med til at sikre lokalsporten gode forhold for børn og unge

• Firma præsenteres i velkomstfolder, 4000 stk e-mail kontakter, omtale i VRI bladet 8000 stk. og mulighed for demonstration, uddeling af foldere, eksponering og salg af egne varer i bod på banerne, præsentation på hjemmeside og sociale medier

VRI tilbyder sponsoraftaler, som kan tilpasses din virksomhed.

RING OG HØR NÆRMERE: Bo Nielsen, mobil 26211762 eller allingevej@gmail.com

INVITATION TIL FODBOLD OPSTART FOR ÅRGANG 2021 I VRI!

Er dit barn vild med at løbe, lege og spille fodbold? Så kom og vær med, når vi starter vores nye U4-årgang op i VRI!

Vi starter op onsdag den 23. april kl. 16.30 på VRI’s baner og herefter er der træninger om onsdagen fremover i samme tidsrum. Igennem et 6 uger opstartsforløb står vores egne instruktør og ungtrænere klar til at give børnene en sjov og legende introduktion til fodbold. Samtidig får forældrene inspiration og information til hvordan de på sigt kan være med til at drive årgangen.

I VRI er børnefodbold baseret på fællesskab og forældreengagement. Det betyder, at vi sammen skaber et trygt miljø for børnene – både på og uden for banen. Der er ingen tilmelding, så kom forbi og prøv det af.

Vi håber at se en masse glade børn og forældre til en sjov opstart

djurslandsbank.dk

Har du spørgsmål? Kontakt os på mail: sl@vri.dk Vi glæder os til at byde jer velkommen i VRI!

også

Vi elsker foreningslivet

I Djurslands Bank er vi både boligfans OG fans af al slags idræt. Vi jubler, når drømmeboligen er i hus, og vi gør alt for at hjælpe dig undervejs – både når huset skal købes og i dine forhåbentligt mange lykkelige år som husejer.

Vi jubler også sammen med VRI uanset bold, fjerbold, tennisbold eller på gulvet til gymnastik. Go’ træning!

Nordre Strandvej 75 | 8240 Risskov 8630 3610 | risskov@djurslandsbank.dk

SÅ ER DER FEST IGEN!

RISSKOV BY NIGHT ’25

Lørdag den 26. april er Bellevuehallerne igen forvandlet til en stor lokalfest.

I skrivende stund er der fortsat billetter. Men skynd dig – hvis du og dine venner, naboer eller arbejdskolleger skal til årets fest!

Læs mere på festens Facebook-side: Risskov By Night - Risskov Festen

Og på vri.dk, hvor du køber billetter.

Overskuddet fra Risskov By Night Festen går ubeskåret til VRI-Håndbolds støtteforening.

Støtteforeningen yder tilskud til driften af håndboldafdelingen. Og hvert år bliver det til et bidrag mellem kr. 200.000 og 300.000 til VRI-Håndbold.

Pengene er nødvendige fordi brugerbetalingen (kontingentet) fra de mange aktive ikke dækker alle omkostninger.

Støtteforeningen er blandt andet med til at sikre:· Omkostningsdækning til alle frivillige trænere

• Tilskud til de årlige stævneture for alle hold

• Frivillighedsfest for alle frivillige i VRI-Håndbold

• Håndboldtræning til unge og voksne med særlige

• udfordringer

• Investering i nye tilbud, der skal fastholde unge i sporten

• Tilskud til materialer

KUN 600 BILLETTER. PRIS: 650,-

Inkl. Velkomstdrink, 3-retters menu, underholdning og live musik

Vil I sidde sammen?

Er I en gruppe, der ønsker at sidde sammen, så beder vi jer bestille samlet. Kun på den måde kan vi garantere jer en plads ved samme bord.

Scan koden her og køb billetter på vri.dk

Traditionen tro er det et yderst veldækket bord, der møder alle gæsterne til Risskov-festen: Tre af bydelens førende restauratører står for henholdsvis forret, hovedret og dessert.

PICCOLO RISSKOV LEVERER DEN ITALIENSKE FORRET

Piccolo Risskov kommer ikke alene med forretten til årets fest. Restauranten har også engageret sig i lokalområdet og støtter blandt andet VRI-Håndbold gennem hele året. I det hele taget støtter Piccolo bredt op om fællesskaber og meningsfyldte projekter. Piccolo støtter blandt andet ’Det kærlige måltid’, som hjælper sygdomsramte familier.

Det vigtigste hos Piccolo Risskov er, at gæsterne har det godt, og at der er den samme hjertelige, familiære atmosfære, som man finder i Italien.

jakobsenco.dk/grappapiccolo-risskov/

MIB KOMMER ENDNU ENGANG MED EN DRØM AF EN HOVEDRET

Martin Ib, måske bedre kendt som MIB, er en sand pioner inden for gastronomi og en uvurderlig del af Risskov-festen, som han har støttet lige fra starten.

Martin Ib er ikke bare en dygtig kok. MIB er et aarhusiansk madunivers bestående af en lang række virksomheder, som årligt bespiser mere end 1 mio. mennesker.

martinib.dk

OKKELS IS BYDER PÅ ÅRETS

DESSERT

I mange år har Okkels Is været en uvurderlig støtte til VRI Håndbold. Med et stort engagement i begivenheder som “Brag i Hallen” og Risskov Festen, har Okkels Is skabt glæde og smil med deres lækre italienske is.

Stifteren af Okkels Is, Thomas Okkels Larsen, er en lokal ildsjæl, der brænder for at støtte frivillighed og ungdommen i området.

Igen i år vil Okkels Is servere deres højkvalitets italienske is.

okkelsis.dk

HVERDAG I IDRÆTSBØRNEHAVEN BELLEVUE

Hvordan ser en helt almindelig dag egentlig ud, når 40 børn møder ind i Idrætsbørnehaven på 1. sal over cafeen i Bellevuehallerne?

MORGEN

• Børn møder ind til en stille og rolig morgen, og der bliver sagt farvel til mor, far eller hvem der nu afleverer.

• Om morgen bliver der leget på kryds og tværs af relationsgrupperne

• De børn, som har brug for mere fysisk bevægelse eller puls, får mulighed for at komme ned i hallen.

FORMIDDAG

• Vi går i vores relationsgrupper, hvor vi har fokus på vores læringsmiljø.

• Læringsmiljøet = pædagogisk leg indenfor pædagogisk idræt (psykisk, fysisk, social og kognitivt)

• Relationsgruppen består af 6 – 8 børn samt en voksen

FROKOST

• Fælles måltid på kryds og tværs af relationsgrupperne

• Afslapning efter måltidet eller leg udenfor eller i hallen

EFTERMIDDAG

• Fælles eftermiddagsmad

• Leg i hallen, børnehaven eller udenfor, med et fokus inden for pædagogisk idræt

• Børnene får mulighed for at lege på kryds og tværs af relationsgrupper, og den fri leg finder sted

• Vi siger tak for i dag, fortæller om barnets dag og er i dialog med forældrene

S. 22

DAMEDIVISIONEN DYSTER I BELLEVUE

Bridgeklubben Bellevue er to weekender om året værter, når 1. og 2. division damer tørner sammen i den højest rangerende nationale turnering for kvindehold i bridge – og mange har hjemmebane, for 3 af de 16 hold i damedivision er spillere fra Bridgeklubben Bellevue.

Når I ser lyset brænde i Bellevuehallens selskabslokaler hverdagsaftener, er det Bridgeklubben Bellevue, som afholder klubturneringer eller har undervisning af nybegyndere. For at undgå, at klubturneringer og divisionsturneringer kolliderer, er divisionskampe henlagt til weekends, så når lysne brænder i selskabslokalerne sidste weekend i hhv. november og januar er det damedivisionen, som spiller.

Ambitiøse kvinder

i Bridgeklubben Bellevue

Klubbens kvindelige spillere er ambitiøse. Ikke mindre end 12 spillere (3 hold) ud af vores 72 kvindelige medlemmer spiller i hhv. 1. division hhv. 2. division. Stillingen efter den første kampweekend i november er, at de to førstedivisionshold ligger til at holde skansen i 1. division, og andendivisionsholdet ligger til oprykning. Der er selvfølgelig også mange af vores herrespillere, som

deltager i åbne regionale og nationale turneringer, men her rækker evnerne kun sporadisk til divisionsniveauet. Det blev til et 3. divisionshold sidste år, som desværre måtte rykke ned.

Frivillige

tager køkkentjansen

Den største opgave i værtskabet er at lave mad til spillerne fra de ankommer lørdag middag til de drager hjem søndag aften. Også i bridge er det frivillige fra klubben, som smøger ærmerne op. De fastlægger menuen – det skal være lækkert, og der skal tages hensyn til allagier, vegetarer og sarte smagsløg. Derefter skal indkøbsvognene fyldes, råvarerne bæres op på første sal, hvorefter panderne syder og duften af friskbagte kager breder sige hele weekenden. Specielt duften af kager breder sig også nedad til hallerne, så vi får ofte besøg af unge hånd- og fodboldspillere, og ja vi bager altid rigeligt, så der også er til (nogle af) dem.

Værtskabet styrker sammenholdet i klubben

I Bridgeklubben Bellevue er der heldigvis mange frivillige, som kan lave mad og vil bruge hele eller dele af en weekend på værtskabet. Jo flere gange vi har været værter, des flere frivillige melder sig til opgaverne. Selvfølgelig er vi trætte søndag aften, når opvaskemaskinen har kørt for sidste gang, men os frivillige har også haft sjovt, vi har lært helt nye sider af hinanden at kende i den rigtige klubånd. Vi er selvfølgelig også pave stolte, når spillerne roser vores mad, og at de bemærker, at vi i Bellevue har dug på bordene og friske blomster i vaserne, når spillerne indtager deres måltider – måske er det derfor, at vi de sidste sæsoner har fået tildelt værtskabet for hele to divisionsweekender.

SPIL TURNERINGSBRIDGE I BRIDGEKLUBBEN BELLEVUE

Klubben har turneringer fire aftener mandag-torsdag samt mandag eftermiddag, hvor man helst parvis tilmelder sig med start i september. Er du uden makker, så meld til alligevel – bestyrelsen prøver at finde en til dig. Turneringerne er tilrettelagt således, at der er udfordringer for såvel nybegyndere som rutinerede.

Medlemmerne mødes på tværs af spilledagene til klubbens to heldagsturneringer – én søndag i foråret og én søndag i efteråret.

LÆR AT SPILLE BRIDGE FRA 1. SEPTEMBER

Vi forventer igen i september 2025 at gentage vores vellykkede undervisningskoncept, hvor I på 24 onsdage (12 efterår og 12 forår) fra kl. 19.00-22.00 lærer teorien og får praktisk rutine i bridgespillet. Prisen er 2.000 kr. inkl. undervisningsmateriale samt medlemskab af DBF (Danmarks Bridgeforbund). Efter begynderundervisning er I klar til at spille turneringsbridge med de erfarne.

Vores underviser er den rutinerede bridgelærer Arne Mohr, som hvert år udklækker et hold – i år 12 – kompetente bridgespillere. Hvis du googler Arne Mohr, vil du opdage, at han gennem mange år var en af Danmarks fremmeste 1. divisionsspillere.

Det kræver ingen forudsætninger at deltage i bridgeundervinsingen, men det er en fordel, hvis man kan spille whist eller andre makkerspil. I løbet af foråret åbner vi for tilmelding på hjemmesiden. Er du klar nu, eller har spørgsmål, så kontakt endelig vores formand.

SPØRGSMÅL

Kontakt formand Christian Larsen, chl@econ.au.dk, 6114 1239 eller læs på www.bridgeklubbenbellevue.dk

S.

Lad os installere jeres Danfoss ventilationsanlæg og rådgive til den mest optimale løsning med:

• Indeklima tilpasset jeres livsstil

• Optimal komfort til prisen

• Genanvendelse af op til 95% af varmen

• Renere luft uden fugt og svamp

• Montering og god service

Hos Nordbyens Energi & VVS er kunden vigtigst DØGNVAGT: 70 27 27 10 Vi har en døgnvagtordning, som gør, at vi altid er klar til at rykke ud, når der er behov for os.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.