04.2016 - Tursejleren

TURSEJLEREN #04 | 2016

DÆKKER MIN FORSIKRING ALLE SKADER? > 08

BÅDVRAGET KAN GENBRUGES > 24

PÅ TOGT TIL STORBYERNE Tæt på Aarhus og Aalborg > 12

> LÆS OGSÅ LOVOVERTRÆDELSER TIL SØS | DEN FORHADTE STATSAFGIFT | SE OG BLIV SET MED AIS

SKIPPEREN HAR ORDET

Pas på båden og jer selv

S

å gik sejlersæsonen 2016 på hæld. Og en rimelig god en af slagsen, må vi sige. Sensommeren bredte sig lang og varm, og forlængede fornøjelserne på vandet for mange sejlere. Flere har benyttet den sydlige varme til udflugtsture til de mange naturskønne områder, hvor Danske Tursejlere har udlagt Turbøjer. Her er picnickurvens lyksagligheder indtaget i fred og ro.

Men nu er båden for de flestes vedkommende lagt i vinterhi, og tanken begynder måske at melde sig: ”Fik jeg nu vintersikret den optimalt?”. Men det er ligeså vigtigt at spørge sig selv: ”Har vores båd den rigtige forsikring?”. Er uheldet ude, er liv, førlighed og økonomi i spil. Og måske er sejlerlivet også på spil for dig eller for andre. Vi skal passe på hinandens helbred og materiel.

er stadig funktionsduelige med lidt knofedt og nogle arbejdstimer. Giv dog unge eller nye sejlere chancen for at komme ud at sejle til en overkommelig pris.

Et er at renovere. Noget andet er at sanere. Det er med glæde at Danske Tursejlere konstaterer, at regeringen har nedsat et udvalg, der skal sanere afgifterne. Danske Tursejlere ser gerne, at saneringsudvalget som det første kigger på afgiften på kaskoforsikring på lystbåde. Vi opfatter afgiften som en misundelsesafgift og er af den opfattelse, at der findes en bedre og mere retfærdig måde at beskatte landets borgere på. Vi bidrager gerne med konkrete forslag. 

Poul Erik Jakobsen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Et er at renovere. Noget andet er at sanere.

Manglende vedligehold skulle ikke gerne resultere i, at båden må skrottes. Netop skrotning af gamle både er et stigende problem internationalt og i Danmark.

Men ikke alle både behøver at blive destrueret, nogle kan genbruges. Hvorfor ikke give de både væk, som man har mistet interessen for? Mange af de ældre både

FORMAND

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Danboat Nordisk Bådråd Søsportens Sikkerhedsråd Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg Friluftsrådet Blå Flag Jury European Boating Association (EBA)

Poul Erik Jakobsen Kærvej 17, 4270 Høng Tlf: 24 85 50 20 poulerik@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk www.dansketursejlere.dk

SEKRETARIATETS ÅBNINGSTIDER

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00. Tlf. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

NY SERIE:

Mennesker & miljøer > 18

Indhold > 04

04 07 08 10 18 21 24 27 28

Man giver sig 100% hver gang Den forhadte statsafgift under lup Dækker min forsikring alle skader?

Lovovertrædelser til søs Drømme på bedding i Rødvig Se og bliv set med AIS Bådvraget kan genbruges Fotokonkurrence 2016 Lunkebugten, Lumskebugten, Lugtebugten

FASTE SIDER

> 27

02

Skipperen har ordet Du danske land og vand:

12

På togt til storbyerne – Aarhus og Aalborg

I DETTE NUMMER: Bådvraget kan genbruges > 24

> 10

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 10.500 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere Leif Nielsen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 01/17 – Februar 2017

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Ebeltoft Foto: Frank Flemming Pedersen

Besøg os på: dansketursejlere.dk

> FAKTA

OM KYSTREDNING Karakteristisk for stationerne er den grønne port med påmalede Dannebrogsflag over kors.

Dette bomærke stammer fra 1882, hvor Christian 9. deltog i en øvelse med redningsbåd ved Klitmøller, og derefter gav han redningsvæsenet lov til at føre splitflag. I dag er flere af de ældre redningsstationer omdannet til museer. 10 redningsstationer er fredede. De ældste fra før 1900 er bygget efter samme model: Lave bådhuse ca. 6x12 meter røde teglstensbygninger med hvidkalkede stræbepiller og skifertag.

Kystredningstjenesten deltager i ca. 1.000-1.200 forskellige aktioner om året, og næsten halvdelen involverer fare for menneskeliv.

Kilde: Wikipedia og facebook. com/Kystredningstjenesten

04

MAN GIVER SIG 100% HVER GANG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

MED ANDRES ØJNE

MAN GIVER SIG 100% HVER GANG DER ER LIV OG LEMMER PÅ SPIL, NÅR DE HURTIGE SAR-BÅDE RYKKER UD FRA REDNINGSSTATIONEN I GRENÅ.

TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

e brænder for deres job, og de giver alt, hvad de har for at redde liv og førlighed for nødstedte folk på havet. Redningsmændene er den livline, som søfolk i generationer har kunnet forlade sig på. Og som har trodset det værste vejrlig for at gøre deres ypperste, når den yderste time har været nær. Den tradition, som redningsfolkene er en del af, forpligter. Derfor tager disse mænd også deres arbejde meget alvorligt.

– Sikkerhed først. Sådan siger vi altid til hinanden. Men man giver sig 100 % hver gang inden for det sikkerhedsmæssigt forsvarlige. Det ligger i generne, siger Kaj Hansen Melin, som er stationsleder på redningsstationen i Grenå.

Et hurtigt kig rundt på hans kontor på havnen i Grenå viser da også, at fordums bedrifter æres. På væggene hænger blandt andet billeder af gamle redningsrobåde og stålsatte mænd iført sydvest og redningsbælter. Billedkavalkaden af gene-

rationers redningsmænd og -både tjener nutidens reddere til inspiration.

LYSTSEJLERE I NØD

Og der er noget at bestille for de 4 fastansatte og 10 frivillige redningsmænd. Sidste år havde de 58 assistancer og i år er det foreløbige tal 46. Den altovervejende del er nødstedte lystsejlere.

– Har vi 50 assistancer, så er de 49 lystsejlere. Ofte skyldes nødkaldene klassiske begynderfejl som

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | MAN GIVER SIG 100% HVER GANG

05

> FAKTA

OM LYNGBY RADIO Lyngby Radio er i dag Forsvarets center for fjernbetjening af de 24 kystradiostationer i Danmark samt andre maritime radioforbindelser til danske skibe og arbejder i tæt samarbejde med JRCC i forbindelse med nød- il- og sikkerhedsmeldinger. Lyngby Radio har fast lyttevagt på VHF kanal 16 og HF 2182 KHz samt en række lokale arbejdskanaler.

Tidligere var en vigtig opgave for den danske kystradiotjeneste at fungere som bindeled mellem land og skibe til søs i de danske farvande. Denne opgave er dog langsomt forsvundet siden udbygningen af mobiltelefonnettet som efterhånden har overtaget mere og mere af kommunikationen, og det er i dag ikke længere muligt at blive viderestillet til telefonnettet med mindre, der er tale om en De fleste assistancer til lystsejlere handler om nedbrud af materiel og begynderfejl, siger stationsleder Kaj Hansen Melin.

nedbrud af materiel, fejl i brandstoftilførsel eller mørnede slanger.

Egentlig noget som kunne være undgået, hvis sejleren havde udført almindelig vedligeholdelse og et grundigt tjek inden, han var sejlet ud. Og hvis de havde øvet sikkerhedsprocedurerne, siger Kaj, der har været på stationen i 16 år.

Coordination Centre, som vurderer hvilken redningsindsats, der skal til. Skal vi i aktion, så alarmerer JRCC os, og så skal vi kunne afgå med fartøjer inden for 20 minutter.

I mellemtiden er vi blevet briefet om situations omfang og karakter, så vi kan tage vores forholdsregler, forklarer stationslederen.

Redningsstationen i Grenå et en del af det net at stationer, som findes i Danmark. De første stationer blev etableret i 1800-tallet, og i 1850´erne fandtes 21 stationer alene på den jyske vestkyst – mange udstyret med raketapparater og usænkbare redningsbåde. Kystredningstjensten, der overgik til Søværnet i 2011, da Farvandsvæsenet blev nedlagt, råder stadig over 21 stationer der er placeret langs vores kyster. Hjælpen er således altid nær.

En rundtur på stationen i Grenå viser, hvilket materiel redderne har til rådighed. I havnebassinet ligger Anna E. Rørby, som er udstyret med 2 x 750 hk. Manmotorer, der får båden til at skyde en fart på 17 knob.

EN DEL AF NOGET STØRRE

– En lystsejler i en nødsituation vil typisk kalde Lyngby Radio, som overdrager sagen til Joint Rescue

06

Inde bag den store grønne port med de korslagte splitflag ligger FRB-10, som er udstyret med 2 stk. Volvo Penta 435 hk. motorer, der driver den slanke båd frem med 43 knob.

FRB betyder for resten Fast Rescue Boat, og det lever den op til.

– Materiellet er tilpasset opgaverne. Hurtig indsats er afgørende, når hjælpen skal frem. Vi kunne ønske

MAN GIVER SIG 100% HVER GANG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

nødsituation.

Kilde: Wikipedia

os en opgradering af den mere end 25 år gamle Anna E. Rørby, og det kommer selvfølgelig også, betror Kaj Hansen Melin os.

Landet over er ca. 200 redningsfolk klar til at stikke til havs, hvis alarmen går. Skulle en lystsejler komme i nød, så vil redderne gøre deres yderste og ypperste for at komme til undsætning. Sådan er de opdraget. Og er du i tvivl om, hvilket stof de er gjort af, og hvad der lægges vægt på, når Grenå Redningsstation rekrutterer nyt mandskab? Så læs denne ordlyd fra stillingsopslaget: "Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder, er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave, de skal udføre, og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig, og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste". 

DEN FORHADTE STATSAFGIFT UNDER LUP REGERINGEN HAR NEDSAT ET SANERINGSUDVALG, DER SKAL SE PÅ FLERE FORSKELLIGE PUNKTAFGIFTER HERUNDER DEN FORHADTE STATSAFGIFT PÅ KASKOFORSIKRINGER. TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

F

orsikringsafgiften på lystbådeforsikringer blev indført tilbage i 1970’erne med en ½ procent beregnet af bådens forsikringssum. Senere blev afgiften forhøjet til 1 %, og senest i 2012 blev afgiften forhøjet yderligere til 1,34 % af bådens forsikringssum.

Sejlernes organisationer har ved flere lejligheder forklaret, at sejlere er ganske almindelige danskere med ganske almindelige indkomster, som blot har prioriteret anderledes ved at vælge at anskaffe en båd i modsætning til de danskere, der har valgt at prioritere et sommerhus, en luksuscampingvogn eller mange udlandsrejser.

OPSAGT FORSIKRING

I 2013 havde Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion fået foretræde for Skatterådet for at forklare lovens uheldige afledte konsekven-

ser, nem­lig at rigtig mange sejlere lader sig forsikre i udlandet uden at betale afgift til den danske stat, at mange sejlere har sat forsikringssummen urealistisk ned for at spare statsafgift, samt at mange har opsagt deres forsikring for helt at spare afgiften. Disse tiltag har i sagens natur en række uheldige afledte konsekvenser for den danske samfundsøkonomi, men det har skiftende regeringer set igennem fingre med gennem årene.

BREV TIL UDVALGET

Nu åbner der sig imidlertid en ny mulighed, idet regeringen i foråret 2016 nedsatte et Saneringsudvalg, der skal vurdere en række forskellige afgifter og konsekvenserne for dansk erhvervsliv, hvis man ændrer på disse afgifter.

for besluttet at tilskrive Skatteministeriet/Saneringsudvalget med sejlerorganisationernes synspunkter omkring den Forhadte Statsafgift. Saneringsudvalget skal præsentere analysen for regeringen i foråret 2017, så vi følger arbejdet med stor interesse. 

> FAKTA

SANERINSGUDVALGET De afgifter, der fokuseres på, er en blandet pose bolsjer, nemlig: Tinglysningsafgift, Skadesforsikringsafgift, Motoransvarsforsikringsafgift, Lystfartøjsforsikringsafgift, Analyse- og redegørelsesindsatsen varetages af repræsentanter fra flere ministerier samt repræsentanter fra flere erhvervs- og brancheorganisationer, herunder

Da der ikke er brugerrepræsentanter med i dette arbejde, har Danske Tursejlere og Dansk Sejlunion der-

Dansk Industri og Forsikring & Pension.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | DEN FORHADTE STATSAFGIFT UNDER LUP

07

DÆKKER MIN FORSIKRING

ALLE SKADER? MANGE SEJLERE TROR, AT DEN ”HELLIGE GRAV ER VELFORVARET”, NÅR BLOT MAN HAR TEGNET EN ANSVARSFORSIKRING. MEN DET ER KLOGT AT SÆTTE SIG YDERLIGERE IND I REGLERNE. TEKST Leif Nielsen | FOTO COLOURBOX

H

ar man tegnet en ansvarsforsikring via sit medlemskab af Danske Tursejlere eller gennem et andet dansk forsikringsselskab, er der nogle faldgruber, man skal være opmærksom på. For at en ansvarsforsikring skal dække en skade, skal der være nogle forhold opfyldt for, at man kan gøres erstatningspligtig:  Der skal være et økonomisk tab for den skadelidte.  Der skal være en årsagsforbindelse mellem den ska-

devoldende handling og den skete skade.  Der skal være et ansvarsgrundlag (her skelner man

CULPAANSVAR

Men når man taler om Culpaansvar, er det et område, der ikke er reguleret af lovgivning, men udelukkende af retspraksis på området. Ordet Culpa betyder skyld, og ved bedømmelse af Culpaansvar lægges der vægt på følgende handlinger:  Simpel uagtsomhed.  Grov uagtsomhed.  Fortsæt.

I disse tre situationer er det retspraksis, at skadevolder er ansvarlig efter Culpareglerne.

mellem objektivt ansvar og culpaansvar).

OBJEKTIVT ANSVAR

Det er skader, der hænder på områder, hvor det er lovpligtigt med en ansvarsforsikring for eksempel færdselsloven, hundeloven, jagtloven etc. På disse områder vil en ansvarsforsikring altid dække alle skader ved skadens opståen. Alt afhængig af en efterfølgende domstols ansvarsplacering kan det komme på tale, at forsikringsselskabet søger regres hos skadevolderen.

08

DÆKKER MIN FORSIKRING ALLE SKADER? | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

Er der derimod tale om et hændeligt uheld, hvor skadevolder på ingen måde kunne have forudset eller undgået den skete skade – ja så er der ikke et ansvarsgrundlag efter Culpa-retspraksis.

I PRAKSIS

Alt dette var måske lidt for langhåret, så lad os beskrive et par eksempler, der bedre forklarer, hvad dette indviklede system, drejer sig om.

Vi vil her give yderligere et par eksempler på nogle skades situationer.

HÆNDELSE

ANSVAR

Nabobåden rammes af en nytårsraket der antænder denne, og ilden ”springer” videre til din båd, og din båd brænder.

Nabobåden brænder p.g.a. en ulovlig elinstallation og antænder din båd.

Nabobåden henstår i et fabriksfremstillet stativ og alle forhold er OK. Nabobåden vælter alligevel og rammer din båd!

Nabobåden henstår i et pilråddent stativ af træ og vælter over i din båd.

I sommeren 2015 udbrændte fire både i Ny Havn 1 i Middelfart, og bådene var forsikret i forskellige selskaber. Efter at politiets teknikere havde undersøgt de udbrændte både konkluderede man, at årsagen var en overophedet lader til en mobiltelefon, og dette blev betegnet som et hændeligt uheld. Der var således ingen af de udbrændte bådes ansvarsforsikringer, der skulle til lommerne. Skaderne blev opgjort til flere millioner kroner, men da ingen kunne gøres erstatningsansvarlig, var det kun de bådejere, der selv havde tegnet en kaskoforsikring, der fik dækket skaderne af deres eget forsikringsselskab.

   

Hændeligt uheld og nabobådens ejer kan ikke gøres ansvarlig.

Nabobådens ejer er ansvarlig for skaden, men der er en bevisbyrde, der skal løftes! Her taler det til den skadelidtes fordel, at den ulovlige el installation ikke er synlig udefra.

Hændeligt uheld og nabobådens ejer kan ikke gøres ansvarlig.

Umiddelbart er nabobådens ejer ansvarlig for skaden, men bevisbyrden kan være temmelig svær at løfte, idet det rådne stativ jo var synligt for alle.

Så moralen er ganske klar: Vil du sikre dig bedst muligt mod skader, enten som du selv har påført din båd, eller skader som er påført din båd af andre, er den optimale løsning en kaskoforsikring til din båd.

Denne anbefaler vi samtidig, at du tegner i et dansk selskab – du vælger selv mellem de forskellige udbydere – men herigennem sikrer du dig en professionel behandling af din skade på et sprog, alle forstår. Ligeledes vil en eventuel tvist blive henført til en dansk domstol og ikke til det lands domstol, hvor forsikringsselskabet er hjemhørende. 

DANMARKS BEDSTE

SEJLERFORSIKRING Dækning året rundt - i vandet eller på land Fast præmie uanset skadesforløb Rabat ved tyverialarm og duelighedsbevis Ingen selvrisiko ved brand, totalhavari eller ved indbrud Kontakt os for et godt tilbud Vær godt forsikret - det betaler sig

Sejlerforsikring

Danske Tursejlere Vesterhavnen 5 5800 Nyborg Tlf +45 7021 4242

info@dansketursejlere.dk www.sejlerforsikring.dk www.dansketursejlere.dk

Danske Tursejlere samarbejder med Søassurancen Danmark

LOVOVERTRÆDELSER

TIL SØS TEKST & FOTO Leif Nielsen

MISTER DU KØREKORTET TIL DIN BIL, HVIS DU HAR SEJLET STÆRKT BERUSET? SKAL BILEN BLIVE I GARAGEN, HVIS DU HAR SEJLET FOR STÆRKT?

D

ansk politi har gennem de senere år øget kontrollen af sejlere til søs. Typisk er politiet på udkig efter fartsyndere og spirituspåvirkede sejlere. Men også sejlere, der sejler uden de lovpligtige kompetencebeviser og de foreskrevne redningsveste om bord, er i søgelyset.

Bliver man som sejler stoppet, uden disse forhold er i orden, bliver man selvfølgelig behørigt sanktioneret med bøde eller andet. Men får det også konsekvenser for ens færden på landjorden? Mange sejlere spørger sig selv og hinanden, om det kan få konsekvenser for ens kørekort til et motorkøretøj hvis:  Man har sejlet med for høj fart i områder med fart-

begrænsning?  Man har sejlet med for høj alkoholpromille eller er påvirket af andre stimulanser?  Man har sejlet uden de påbudte redningsveste?  Man har sejlet uden at have erhvervet de påbudte kompetencebeviser?

GÆLDER BEGGE VEJE

Det kan politikommissær Niels Einar Jensen, der er sekretariatsleder ved Fyns Politi, svare meget præcist på.

Han siger: – Tidligere var der situationer, hvor en given forseelse kunne få nogle aflagte konsekvenser på andre områder.

Men sådan er det ikke længere. Gennem de sidste år er der sket en modernisering af den måde, retssystemet tolker lovteksterne på, således vi i dag opererer med nogle fortolkninger, hvor eventuelle forseelser ikke får de samme konsekvenser som tidligere.

Bjarne Nielsen fra Fyns Politi stopper en fritidssejler for kontrol.

10

LOVOVERTRÆDELSER TIL SØS | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

Retssystemet anvender altså i dag fortolkninger, som siger, at forseelser begået til vands ingen konsekvenser har for færdsel til lands. Og omvendt. En sjov parallel er, at hvis man kører beruset på cykel, vil man naturligvis kunne få en bøde for dette. Men man vil ikke umiddelbart som en afledt konsekvens miste sit kørekort til bil. 

Nu kan du få den helt nye udgave af KOMMA’S HAVNELODS under træet

SPAR

450 kr.

HUSK! Hos Bådmagasinet snyder vi ikke vores trofaste abonnenter.

Er du abonnent, og ønsker at gøre brug af dette favorable julegavetilbud, så kan du nu forlænge dit eksisterende abonnement jf. dette julegavetilbud og få KOMMA’S HAVNELODS tilsendt.

Bestil dit julegave kup på

Tilbud Årsabonnement** . . . . . . . . . . 649 kr.

Kommas Havnelods. . . . . . . . . 450 kr.

Samlet værdi . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.099 kr.

baadmagasinet.dk

Bestil dit julegave-abonnement på baadmagasinet.dk senest fredag den 16. december 2016 kl. 12.00.

Du vil som giver inden Juleaften modtage KOMMA´S HAVNELODS 2017-19 — lige til at lægge under træet — nemmere kan det ikke gøres.

Gaveabonnementet stopper automatisk efter leveringen af 11 udgaver. * Plus forsendelsesomkostninger for julegaven KOMMA’S HAVNELODS, kr. 49,- . ** Årsabonnement udgør 11 udgaver af Bådmagasinet, det første bliver leveret medio januar 2017.

Aalborg Lystbådehavn Aalborg Skudehavn Marina Fjordparken Nørresundby Lystbådehavn Sundby-Hvorup Lystbådehavn

Egå Marina Århus Lystbådehavn Marselisborg Lystbådehavn

PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG TEKST Frank Flemming Pedersen

E

fter uger og måneder på havet glæder mange langturssejlere sig til at se land. Og efter timer og dage i de små hyggelige danske natur- og småbymiljøer ser nogle tursejlere frem til mødet med en storby. Så skal der svælges i kultur, i oplevelser, i fornøjelser, i forlystelser og måske lidt shopping. Her byder Aarhus og Aalborg sig til som rene slaraffenlande i alle genrer.

Aarhus er byen i Østjylland og et oplagt sejlermål. Aarhus er anlagt ved udløbet af Aarhus Å, der var en hovedfærdselsåre i vikingetiden, og der er stadig vikingespor i byen.

Og stadig er Åen en pulserende åre med masser af cafe- og udendørsliv.

I forrige århundrede var Aarhus en driftig industri- og havneby. Nu om dage præger handel- og ser-

12

vicefagene bybilledet. Endnu mere markant fremstår den store byfornyelse, som sætter tydelige aftryk i byen arkitektur. Særligt ved havnefronten skyder der moderne arkitektur op, hvor tiden vil vise, om den er lige så langtidsholdbar som andre bygningsikoner som f.eks.

Aarhus Teater, Den Kommunale Badeanstalt, Aarhus Rådhus og Universitetsparken.

I Aarhus museer får man et kig ind i fremtiden. Og et strejf af fortiden, når man opsøger Den Gamle Bys nostalgi. Musikudbuddet er stort i Aarhus og seværdighederne aldeles seværdige.

Fra Smilets By til Nordens Paris.

Ja, det er Aalborg, der er tale om.

Associationen til Byernes By er oplagt. Med Limfjorden i rollen som Seinen og Aalborgtårnets 55 m

PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

høje jernkonstruktion som Eiffeltårnet er ligheden næsten slående.

Den gamle industriby er i den grad ved at forvandle sig til en vidensog uddannelsesby, hvor rekreative områder blander sig flot med kulturinstitutioner. De gamle havneområder er under forvandling.

Byen er under forvandling, og det gør den meget spændende at besøge. Gamle kvarterer får nyt liv, mens andre steder melder alt ved det gamle.

Aalborgs historie strækker sig langt tilbage, hvilket de mange historiske seværdigheder vidner om. Og den maritime tilknytning har også sat aftryk i byen, hvis navn stammer fra ordet áll, der betegner en smal strøm eller sejlrende. Meget passende. 

PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG

1

2

D TAG U

DU DANSKE LAND OG VAND

OG

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Visitdenmark og Frank Flemming Pedersen

AARHUS

Allerede inden vi kommer til Marselisborg Lystbådehavn sidder smilet klistret til ansigtet. Vi ser lyst og optimistisk frem mod de næste par dage i Smilets By, hvor en pose blandede bolsjer af oplevelser venter os. Vi har valgt at anduve den sydlige del af Aarhus, hvor der er gode faciliteter, smukke naturomgivelser og med let adgang til transport ind til city. Og ud af den også.

Marselisborgområdet er domineret af skov og park. Folkegaven Marselisborg Slot, som er Dronningens sommerresidens, ligger her. Det samme gør Marselisborg Mindepark, som er et yndet udflugtsmål for borgerne i byen. Parken blev indviet i 1925 som et ca. 15 ha stort areal skrånende mod Aarhusbugten og med udsigt til Skødshoved og Mols. I maj og juni blomstrer kirsebærtræerne i parkens Kirsebærlund, og gør stedet enestående.

Bussen fra lystbådehavnen er inde i centrum på et øjeblik. Vi er på jagt efter vitaminer til hjernen, og her skulle Aarhus Kunstmuseum ARoS være det rette sted at begynde. Museet er genkendeligt fra lang afstand for på toppen af bygningen lyser det store multifarvede cirkelformede kunstværk, som den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson har skabt. Your rainbow panorama er en 150 meter lang og 3 meter bred vandregang eller udsigtsplatform udført i glas. En rundtur i Regnbuen, som den hedder i daglig tale, er en sanseoplevelse, der får en ekstra forstærkning af panoramavuet over Aarhus by og Aarhus bugt.

Inden døre er et ARoS billed- og oplevelseshus for børn og voksne med dansk og international kunst.

På de 20.700 kvadratmeter fordelt over 10 etager præsenteres værker af blandt andre Per Kirkeby, Bill Viola, Olafur Eliasson og an-

dre kendte og ukendte kunstnere.

ARoS Junior er for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, og her har de selv mulighed for at prøve de kreative kræfter af.

Fra nyt til gammelt

I Den Gamle By kan man på en eftermiddag komme i kontakt med både H. C. Andersens tid, Ford T-alderen og velfærdsamfunds gryende tid. Mon ikke de fleste voksne her kan opleve en bid af deres fortid. Vi havde i hvert fald en dejlig nostalgisk rejse gennem huse, forretninger, miljøer og tidsaldre. Hyppigst anvendte sætning på dagen: Nej, kan du huske….?” Den Gamle By er en utrolig oplevelse for børn og for voksne. Man behøver ikke at have været vidne til begivenhederne i Den gamle By, det er under alle omstændigheder en dejlig rejse gennem tiderne.

Aarhus er anlagt ved udløbet af Aarhus Å og også i dag er Åen en

1. Sus i sejlene ved Aarhus kyst 2. Kunstmuseet ARoS 3. Aarhus Havnefront

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG

13

6

pulserende livsnerve i byen. Når vejret er til det, så er det her, meget af café – og restaurantlivet foregår.

Man sidder skulder ved skulder på caféernes udendørsområder og nyder en latte, en frokost og et glas Chardonnay. Det er også her indholdet af shoppingposerne fra Magasin, Pilgrim, Intersport kommer frem, og beundres af vennerne.

Aarhus er et shoppingmekka, hvor der kan bruges timer på at gå rundt og gøre lækre fund. Stormagasiner i Aarhus, Bruuns Galleri, Salling, Magasin, Storcenter Nord, er selvfølgelig attraktive.

Men også de små sidegader byder på overraskelser af den fine slags.

Prøv for eksempel en tur i Vestergade med især gallerier, genbrug, modetøj og caféer. Eller Latinerkvarteret i den gamle bydel ved Aarhus Domkirke. Og er du alligevel ved ARoS, så stik ind i Frederiksgade, som er en sidegade til strøget, og se på små butikker og gode pubs.

Vejret er pragtfuldt. Solen smiler gavmildt og får Smilets by til at stråle. Det giver inspiration til en

4

5

7

8

cykeltur mod syd gennem Marselisborg Skoven til det imponerende MOMU. Moesgaard Museum er unikt på alle måder. Det er verdensberømte Henning Larsen Architects, der har tegnet museet, der blev indviet i 2014. Og så er det Kristine Jensens Tegnestue, der har stået for landskabsdesignet, hvilket er et meget vigtigt element i hele oplevelsen af MOMU. Bygningen er nemlig gravet ind i en sydvendt skråning, og dets tag er græsdækket så der er en mageløs udsigt til Moesgaard Strand og havet mod øst. Gennem dette smukke område går Oldtidsstien, hvor der er opført flere bygninger som rekonstruktioner, der viser forskellige tidsperioder fra Danmarks historie, lige fra stenalderen til den sene middelalder.

Museet byder på arkæologiske og etnografiske udstillinger, hvor vi kan komme tættere på fortidens og nutidens mennesker og miljøer. Vi oplever menneskets udvikling over flere millioner år og får et indblik i, hvordan livet levedes i stenalderen, bronzealderen, jernalderen og vikingetiden. Det er for eksempel

9

her vi møder verdens bedst bevarede moselig, Grauballemanden.

Vores ophold i dejlige Aarhus er ved at være forbi, men den store finale venter som afslutning. Vi har besluttet os for en aften i Tivoli Friheden, som ligger ganske tæt på lystbådehavnen. Beslutningen vækker vild jubel hos de mindste gaster. Vi har købt all inclusive kort, så vi kan give den gas i forlystelserne og få vores sult og tørst stillet undervejs. Så nu er der lagt op til afprøvning af alle 40 forlystelser med rutsjebaner, radiobiler, karruseller, minigolf og motorbåde, skrækhuse og meget, meget mere.

AALBORG

Når man nærmer sig Aalborg, så ser man virkelig, hvad byen er gjort af. Store industrikomplekser med blandt andet verdensberømte Aalborg Portland ligger lige ud til Limfjorden. Kønne er de just ikke, men arbejdspladserne har dannet grundlag for meget af den kultur Aalborg har fostret. For ikke mindst byens mange arbejderklubber har været dominerende inden for f.eks. sportens verden.

4. Caféliv ved Åen 5.Aarhus Domkirke 6. AroS Your rainbow panorama 7. Rådhusparken, Aarhus 8. Udsigt til Marselisborg Lystbådehavn 9. Aarhus Lystbådehavn

14

PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

D TAG U

OG

10

11

13

Havnefronten

Aalborg er begunstiget af ikke mindre end 5 dejlige lystbådehavne.

Vi vælger Aalborg Lystbådehavn, der ligger centralt i forhold til de udflugter, vi vil gøre i centrum.

Som i Aarhus vil vi have vitaminer til hjernen og maven og lidt godt i indkøbsposerne. Vi lægger ud med en rask travetur fra båden til Utzon centret. På den knap 2 km fine gåtur ad Vestre Havnepromenade kommer vi forbi Spritfabrikkerne og de gamle industrikvarterer langs havnen, som nu er omdannet til boliger og domiciler. Kondiløberne og hundelufterne nyder den fine udsigt her ved Limfjorden.

Langs havnefonten er der en afslappet atmosfære, og i Jomfru Ane Parken spiller unge mennesker bold og morer sig i havnebadet. Der er nok at se på. Også den blandede arkitektur er interessant. Musikkens Hus, det gamle kulkraftværk, som nu er kulturhuset Nordkraft og Utzon Center vidner om, at man har visioner i Aalborg.

Utzon. Alene navnet vækker sanser til live og stiller forventningerne højt. Det er med en vis ærefrygt vi

12

GEM

14

nærmer os Utzon Center på havnefronten. Den berømte arkitekts sidste bygning ligger her ved Limfjorden, som har givet inspiration til mange af hans værker. Utzon Center er et flot, flot værk, der er et samlingssted for arkitektur, design og kunst, udstillinger og konferencer. Og for lige at sætte trumf på den maritime tilknytning, kan man også se den smukke Spidsgatterbåd, tegnet af Jørn Utzons far, Aage Utzon, der var skibsingeniør i Aalborg og en fremragende bådkonstruktør.

og 3 mindre koncertsale, og repertoiret spænder bredt, og favner mange stilarter. Er der ikke lige et stykke levende musik, der fænger, så kan man i stedet se og opleve, hvad der foregår bag kulissen i koncerthuset. Der tilbydes rundvisninger, som er ganske interessante.

Og nu vi er i kulturkvarteret, så tager vi en visit hos endnu en af Aalborgs mastodonter: Nordkraft.

Det gamle elværk, der i dag er en energiudladning af aktivitstilbud – noget at se på, noget at være med i.

Langs havnefonten er der en afslappet atmosfære, og i Jomfru Ane Parken spiller unge mennesker bold og morer sig i havnebadet.

Kulturhusene

Lidt længere mod øst ligger Musikkens Hus, som nordjyderne ubeskedent kalder Nordjydernes musikalske samlingspunkt og en arkitektonisk perle. Flot og anderledes tager det sig nu også ud. Inde i huset spilles der musik i en stor

For alle. Et broget mix af viden, kultur, sport og fritids oplevelser.

Her kan du gå på opdagelse i stand up og samtidskunst – brunch og bio – musik og motion – pasta og piano – fritid og fællesskab – konference, klatring, koncert, musik, journalistik, medier, dans, teater

10. Budolfi Kirke, Aalborg 11. Street Art 12. Nordkraft 13. Musikkens Hus 14. Havnefronten

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG

15

15

og kunst, kreativitet og business, eksperimenterende fotokunst, mageløse billeduniverser eller streetperformance, indisk eller italiensk restaurant- og caféstemning. Got the picture?

Sulten gnaver, og væskebalancen er også ved at være kritisk. Og shoppinggenet lader nu også høre fra sig. Heldigvis kan alle behov opfyldes i kvarteret ved Algade og Østergade. Her læner specialbutikker og varehuse sig op af spisesteder, så skal der oses og smovses, så er det her.

Dette dejlige kvarter har sine fristelser både over og under jorden.

For lige her ligger Gråbrødrekloster Museet 3 meter under gågaden. Museet fortæller historien om kvarteret og om klosteret, der skød op i den tidlige middelalder. Her er ruiner fra franciskanerklosteret og skeletter. Men også fund fra vikingetiden og fra middelalderens Aalborg formidles via modeller og plancher.

Frisk luft og fornøjelser

En af de store og gratis attrakti-

19

17

20

oner i Aalborg er dens Street Art – på dansk ”gadekunst”. Aalborgs forvandling fra grå industriby til moderne kulturstad er nemlig meget synligt i gadebilledet. Ikke mindst de imponerende gavlmalerier – eller Street Art oplevelser – illustrerer dette. Mange gavle og mure rundt omkring i byen er blevet udsmykket med store malerier af både nationale og internationale kunstnere. Ved hjælp af app'en Street Art Hunter, kan du nemt finde vej til og læse om de mange fantastiske kunstværker.

Naturligvis har Aalborg masser af maritime attraktioner. Byen har været en både driftig og vigtig havneby, hvilket smitter af på byens turisttilbud. Vi har valgt at besøge Maritimt Oplevelsescenter, som ligger i bekvem gåafstand fra lystbådehavnen. Udenfor ligger en af topattraktionerne: ubåden Springeren, som man kan entre og få et indblik i livet ombord i ”sardindåsen”. Derudover rummer Oplevelsescentret modeller af træskibe, kanonbåde, krigsskibe fra 2. verdenskrig og meget mere. Det er også muligt at komme ombord på krigsskibet

Søbjørnen. Man ser operationsrummet og får et kig ned i bådens indre og ædlere dele. I den mere fredelige afdeling kan man i museets sejlsimulator forsøge sig med at sejle et skib helskindet igennem Aalborg Havn og op gennem Limfjorden.

Vi vil ikke forlade Aalborg uden at have oplevet Jomfru Ane Gade.

Den 150 meter lange, smalle gågade er Danmarks længste restaurations- og forlystelsesgade. Her er udelukkende restauranter, diskoteker og værtshuse. Og lystigt går det til. I generationer har gaden leveret spise- og drikkeoplevelser i en grad at Jomfru Ane Gade er et brand i sig selv. Er vejret til det, så er der et særligt udendørs leben mellem de lave hyggelige bindingsværkshuse.

Vi går om bord i det gode liv.

Og på den måde kom vi fra Aros ved åen til áll ved den smalle strøm. To dejlige storbyer, der har så meget at byde på. Og som gæstfrit gerne viser det frem. Fik vi set det hele?

Fik vi set det meste? Fik vi set det væsentligste? Hvis ikke, så må vi tilbage.

15. Gabels Torv 16. Udendørsliv, C. W. Obels Plads 17. Liv ved Limfjorden 18. Aalborg Kloster 19. Aage Utzons smukke spidsgatterbåd 20. Kunsten, Museum for Moderne Kunst

16

PÅ TOGT TIL STORBYERNE – AARHUS OG AALBORG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

DANSKE TURSEJLERE SIGER TAK FOR LÅN AF FOTO TIL VISITDENMARK.

18

16

2017

24.-26. Feb & 2.-5. marts 2017

xx.-xx. x.-x.

P l a d februar s t i l at+ d r ømarts mme vind

båd til værdi af 125.000 kr. børn

gratis adgang

gratis værdi 65 kr.

nybegynder eller rutineret? b o at s h o w e r d r ø m m e f o r a l l e Velkommen ombord på Boatshow 2017 - danmarks eneste indendørs bådudstilling. her møder du flere end 200 udstillere med alt det nyeste inden for både, udstyr og tilbehør til garvede bådfolk og nye nysgerrige sejlere.

Vestre ringVej 101, 7000 Fredericia www.boatshow.dk

Køb din billet online på boatshow.dk og deltag i konkurrencen om en sejlklar Quicksilver activ 455 Cabin med 40 hk motor og bådtrailer. du får også det nyeste nummer af BÅdmaGasiNet, når du tjekker ind på udstillingen. husk masser af gratis parkering lige ved messe C – i hjertet af danmark. ses vi?

DRØMME PÅ BEDDING I RØDVIG I 30 ÅR HAR BÅDEBYGGER PER ROLIGHED I RØDVIG OPFYLDT FISKERE OG FRITIDSSEJLERES YPPERSTE ØNSKE OM AT EJE DRØMMEBÅDEN. OG NOGLE DRØMMER STORT – ANDRE MINDRE. TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

R

ødvig havn. Smukkere sted at opholde sig en formiddag i september kan man kun drømme om.

Vandet i Fakse Bugt ligger helt fladt og blankt. Og solen, der for et par timer siden stod op netop her, lyser nu på den brogede skare af både i havnen.

Stik mod syd skimtes Møn. Mod øst Østersøen. Man længes af sted.

Fantasien og drømmene har fået et solidt tag i sejlersjælen.

– Du er kommet det rigtige sted hen, siger Per Rolighed, mens han griner lidt i det grå fuldskæg. Vi bygger nemlig drømmebåde. Sådan har det været i 30 år.

VAND I ÅRERNE

Per Rolighed er bådebygger, men det var nu ikke hans egen drøm.

Sådan blev det bare. 3 generationer før Per var alle fiskere eller søfolk, så havet kendte han. Men måske har bådebyggeriet alligevel ligget i ham. Allerede som 9-årig byggede han sin første båd. Materialevalget var utraditionelt: en sofa, lidt pap og træ fra fiskekasserne ved ålebruget hos naboen. Til gengæld var opfindsomheden stor, og det har været kendetegnende for Per

18

Roligheds professionelle virke lige siden.

Ungdomstiden blev tilbragt på Langø Skibs- og Bådebyggeri, hvor træarbejdet og håndværket blev lært fra bunden og udført på utallige skibstyper. Blandt andet på en OK-jolle. En klinkbygget pram med hønserøv. En isbåd. Klinkbyggede joller. Kravelbyggede bundgarnsjoller.

ben. Han overtog værftet med intentioner om at bygge nye både. Og sådan startede det også. Men det ellers så stabile fiskerierhverv var i krise, og ordrer på nye fiskekuttere var det mere end småt med.

– Sådan noget smitter af på hele lokalsamfundet og selvfølgelig også på værftet. Det var nu ikke første gang, jeg havde oplevet stilhed i branchen. Men, som den gamle bå-

Per Rolighed er bådebygger, men det var nu ikke hans egen drøm. Sådan blev det bare.

Først i 70erne arbejdede han på bådfabrikken Mariboat, hvor han lærte den verdenskendte OK-jolles skaber Knud Olsen at kende. Per Rolighed siger, han lærte mere på de små to år, han var der, end han havde lært de foregående 10 år.

Knud Olsen tegnede Langø 23 til Per som en vennetjeneste. Men det er Per selv, der har tegnet overbygningen.

BØLGEDAL OG BØLGETOP

I 1986 overtog han Rødvig Skibs- og Bådebyggeri, parat til at stå på egne

DRØMME PÅ BEDDING I RØDVIG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

debygger Wridt altid sagde: ”Noget vil vise sig”, så vi sadlede om. Jeg købte noget brugt grej fra Nakskov Skibsværft, der netop var nedlagt, en beddingsvogn og hele klein­ smedjen, og så begyndte vi at foretage reparationer og ombygning af træ-, glasfiber-, jern- og aluminiumsbåde. Så var vi i gang igen, erindrer Per Rolighed.

DRØMMENE INDFRIES

Det har altid været magtpåliggende for Per Rolighed at bygge både sammen med sine kunder. Uanset om

MENNESKER &

MILJØER

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | DRØMME PÅ BEDDING I RØDVIG

19

Sejler, slingretank og selskabslokaler. Mangfoldigheden er stor i Per Roligheds liv.

Drømmene bygges i Rødvig.

han har skullet levere eller reparere en fiskekutter eller en lystbåd, så er udviklingen og færdiggørelsen af ordren altid sket i et samarbejde med ejerne.

har tendens til søsyge, lyder det ærligt fra manden, der har havet som sit levebrød. Og det er faktisk lykkedes at få lavet et produkt, der kan tilpasses selv de helt små både.

– Når folk kommer til mig og spørger, om jeg vil udføre et stykke arbejde på deres drømmebåd, så skal man jo lytte efter, hvad de har på hjertet. Vi har gennem årene repareret, bygget om og lavet forsikringsskader på utallige både og bådtyper. Reparationer, ombygninger og beddingsoptagninger er rygraden i vores virksomhed, fordi vi kan lave det hele uanset materiale og opgavestørrelse. Men det er også blevet til 17 nybygninger indimellem. Det vigtigste – uanset opgavens størrelse – er at bådejernes ideer om kvalitet, funktion og komfort bliver taget i betragtning, nikker bådebyggeren.

LOKAL ILDSJÆL

Og nu snakken er ved komfort, så har Per Rolighed også udviklet en slingretank, kaldet Rødvig Tanken, der får båden til at rulle mindre.

Den er anerkendt for at være effektiv og støjsvag.

– Jeg var meget motiveret for at få udviklet Rødvig Tanken, da jeg selv

20

På havnen i Rødvig ligger skibs- og bådebyggeriet, der nu er et moderne værft drevet af Per Roligheds søn Jens Rolighed. Det er en del af det maritime miljø i Rødvig, som også tæller fiskeri- og lystbådehavnen.

At der i fremtiden vil være bådebyggeri i Rødvig er helt sikkert, for Per Rolighed og søn har kæmpet sig igennem krisetiderne og udnyttet faciliteterne, så værftet er bedre rustet til udsving i konjunkturerne.

For tilpasning til tiderne er jo også en kunst, og Per Rolighed kan ikke lade være med at sætte gang i det maritime miljø. Udover driftaftalen på Fiskerihavnens bedding er den gamle bådebyggerhal nu inddraget til restaurant, hvor der i sæsonen trakteres med mad og drikke, musik og fornøjelig feststemning.

Vægge og loftet er dekoreret med alskens maritimt udstyr og navnebrædder fra forgange skibe. Per Rolighed har en historie parat til det meste.

DRØMME PÅ BEDDING I RØDVIG | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

– Også her giver vi folk en oplevelse med på vejen. Ja, en lille drøm at sejle af sted med, faktisk. Vi er godt besøgt af lystsejlere i Rødvig, og der er altid plads til en tursejler, siger Per Rolighed.

Og skulle der komme en Dansk Tursejler forbi, så tøver Per Rolighed ikke med at anbefale den lækre varmrøgede Fejø Laks fra røgeriet De gyldne Fisk. Et røgeri Per Rolighed selv har etableret i øvrigt. 

> INFO I fremtiden vil Per – udover at være tilkalde-ekspert på Rødvig Skibs- og Bådebyggeri og røgmand på Fejø Laks – tilbyde sig med foredrag de maritime steder på Sjælland, der måtte ønske det med emnerne: Per Rolighed – Bådebygningens historie, krydret med gode historier fra sin tid som formand for Fagligt udvalg, sin tid som en del af partsrederiet Bonavista og 30 års virke på havnen i Rødvig – og lidt om slingretanke. Som regel tager han en god ven med, som mindst kan lige så mange gode historier som ham selv. Alt sammen selvfølgelig serveret med et stykke Fejø-laks undervejs.

 SE OG BLIV SET

MED AIS PRISFALD PÅ ELEKTRONIK FÅR MANGE SEJLERE TIL AT OVERVEJE KØB AF APPARATER, DER KAN ØGE SIKKERHEDEN TIL SØS.

B

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen og Colourbox

ehovet for sikkerhed til søs kan ikke undervurderes, hvorfor elektroniske hjælpemidler kan være et godt supplement til den sikre sejlads. Samtidig går udviklingen inden for elektronikken også så stærkt, og priserne er på markant nedtur, at det kan være svært at skelne produkternes anvendelse og relevans.

For få år siden var AIS (Automatic Identification System) udelukkende et anliggende for erhvervsfartøjer, men den tekniske udvikling samt faldende priser har gjort, at systemet er kommet i søgelyset hos fritidssejlerne. Ikke mindst tanken om at AIS hjælper sejlerne med at se og blive set, er et argument, der går rent hjem i lystsejlerkredse.

HOLD FOKUS

– Ingen tvivl om, at elektronikken i dag gør det enklere og mere sikkert at sejle. Mange af de opgaver, sej-

Særligt i vejr med dårlig sigtbarhed kommer AIS-systemet til sin ret, siger Martin Thordrup, Tempo Bådudstyr.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | SE OG BLIV SET MED AIS

21

 lerne før skulle have opmærksomheden rettet mod, er nu helt eller delvist overtaget af elektronikken.

Det skulle så give sejlerne mere tid til at fokusere på sejladsen. Men man skal være opmærksom på, at de elektroniske hjælpemidler alle skal løse et konkret behov og ikke tage fokus fra den basale søsikkerhed, man som sejler selv er ansvarlig for. Det gælder også, når man investerer i et AIS-system, siger Martin Thordrup, medejer af Tempo Bådudstyr i Greve.

2 KLASSER

AIS er et digitalt signal, der sendes fra skibe som VHF-signal, og som indeholder en række data om skibet, der udsender signalet. Det kan være informationer om position, fart, kurs og kaldenummer. AIS signalet har en rækkevidde på op til 30 sømil afhængig af antennehøjde, vejrforhold m.m.

22

AIS-systemet er udviklet til erhvervstrafikken, men lystsejlere kan også have brug for at se og blive set. Informationerne kan dog være massive.

Erhvervsskibe over 300 bruttotons og fiskeskibe over 15 meters længde skal være udstyret med et såkaldt Klasse A system. Klasse B

set. Den sidste løsning er forholdsvis let at installere, mens den fulde AIS installation er mere krævende.

En fuld AIS installation består i hovedsagen af en sender/modtager (AIS-transponder), der kobles til en VHF sender/modtager og en GPS med display. systemet, som må anvendes på fritidsfartøjer, sender ikke informationerne så ofte som klasse A systemet.

En fuld AIS installation består i hovedsagen af en sender/modtager (AIS-transponder), der kobles til en VHF sender/modtager og en GPS med display. Det kan så være samlet i flere eller færre enheder.

I fritidsfartøjer kan man vælge kun at købe en AIS-modtager, men så kan man kun se og ikke blive

SE OG BLIV SET MED AIS | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

BEHOV STYRER

Selv om AIS-systemet i princippet overvåger og advarer om skibstrafikken i nærheden, så er systemet ikke uden fejl og mangler, og man kan ikke som sejler være sikker på at få et komplet billede af, hvad der rører sig – eller ikke rører sig – i det nære farvand. Da de informationer, man modtager med AIS, stammer fra skibenes egne instrumenter, kan der være fejl i oplysningerne eller tekniske fejl. Men AIS er en forbedring af søsikkerheden.

– Særligt i tåge og mørke kommer AIS til sin ret for her kan man meget præcist følge store skibes bevægelsesmønster, og tage sine forholdsregler inden farlige situationer opstår. Men man skal ikke ukritisk stole på sine instrumenter.

Heller ikke på sin AIS. Vurder behovet for information i forhold til, hvor du sejler og bådens manøvredygtighed. Reaktionstiden er nemlig forskellig, om man sejler for sejl, er på trollingfiskeri eller fører en hurtig speedbåd, siger Martin Thordrup.

Sejlsikkerhed og tryghedsfornemmelse er selvfølgelig individuelt, hvad man lægger i det. Og hvad der skal til for at opleve det. Men i stedet for fuldt ud at forlade sig på instrumenterne, slår han til lyd for, at prioritere investeringer i basisudstyret: redningsveste med lys, nødraketter, VHF-radio osv.

KORT OM AIS OG SØSIKKERHED

 AIS giver information om navn,

 Søværnets Operative Komman-

do (SOK) anvender input fra det danske landbaserede AIS-system i overvågningen af danske farvande, og informationen her fra anvendes bl.a. ved disponering af eftersøgnings- og redningsoperationer.  AIS giver en forbedret situationsforståelse såvel i dagslys som om natten samt i usigtbart vejr. Såfremt man kan se AIS-billedet på søkortplotteren og/eller radaren, så vil man ikke være i tvivl om, hvorledes man skal forholde sig over for de fartøjer omkring en, der optræder med et AIS-spor.

RADAR VS. AIS

 Radaren viser alle objekter om-

kring sig, men kan udelukkende vise position og måske en beregnet kurs og fart på objekterne.

Derudover er rækkevidden på radaren ikke så lang som ved AIS.

kurs og fart på skibe omkring sig – og AIS kan bedre se skibe, der er langt væk eller ligger ”i skygge”. Men AIS ser kun de skibe, der bærer AIS, og kan derfor ikke erstatte en radar. Radar er det primære instrument til kollisionsforebyggelse.  Radar kikker i lige linjer, hvorimod en AIS kan kikke om hjørner. Det er fordi, en radar sender et signal horisontalt og møder en modstand, hvorimod en AIS sender et signal til en satellit og modtager retur derfra. Sejler man på åbent hav, kan det være det samme. Men sejler man på Europas floder og kanaler, kan det betyde alt, om man ikke har en bakke eller en anden forhindring, der blokerer eller forringer signalet.

Kilde: soesport.dk og Søfartsstyrelsen 

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | SE OG BLIV SET MED AIS

23

MARITIMT MILJØ

BÅDVRAGET KAN

GENBRUGES

24

BÅDVRAGET KAN GENBRUGES | DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016

DE UDTJENTE BÅDE UDGØR EN VÆRDI, SOM FAKTISK KAN REALISERES VED GENBRUG, SIGER KURT SØNDERGAARD FRA DANSK BÅDOPHUG, KETTINGE PÅ LOLLAND.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTOS Søren Dyrskjøt og Frank Flemming Pedersen

K

ønne er de ikke de udtjente bådvrag, og de udgør en miljørisiko, som vi alle kan komme til at betale for. De fleste danske havne har deres bådvrag at slås med. Private personer, som har mistet lysten til at sejle og vedligeholde deres usejldygtige båd, har deres bekymringer om bortskaffelsen. Og det samme kan gælde for forsikringsselskaber, der står med en uoprettelig skade efter en forsikringssag. Alle vil af med skidtet og gerne billigt uden bøvl.

– Det er her, vi kommer ind i billedet. Vi ser ikke på bådene som destrueringsobjekter, men mere

på genbrugsaspektet. De allerfleste både har effekter, der repræsenterer en værdi og kan genbruges. Og så kan det jo vise sig, at det kan betale sig at renovere frem for at destruere, siger Kurt Søndergaard fra firmaet Dansk Bådophug, der lever af at bearbejde de udtjente både.

> FAKTA

INTERNATIONALE ERFARINGER Danske Tursejlere er med i en international arbejdsgruppe, der indsamler viden om, hvad vi kan og skal gøre med de udtjente både, så de ikke bliver en miljøbelastning. Erfaringerne er dog få

HENSYN TIL MILJØET

og spredte. I vores naboland Sve-

De mange bådvrag er en trist affære, som de står, flyder eller ligger, overbegroede, hullede, afskallede, afdankede. Hver især gemmer de en historie. Måske om en sejlerfamilie, måske om en drøm. I hvert fald om mange oplevelser på havet.

Nu er de til gene og besvær. Grimme for øjet og til skade for miljøet.

rige er der aftaler med landsdækkende genbrugsvirksomheder, der mod et fast aftalt beløb henter den udtjente båd, og destruerer den på betryggende vis. Et af de lande, der er nået længst er Frankrig, hvor der er et landsdækkende højteknologisk netværk til at håndterer de udtjente både.

En del både kan gøres sejlklare og måske tjene som startbåd for yngre sejlere, siger Kurt Søndergaard, Dansk Bådophug (t.v.).

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | BÅDVRAGET KAN GENBRUGES

25

– Lystbådens skrog indeholder materialer, som man skal omgås med stor miljømæssig opmærksomhed.

Både når man renoverer eller neddeler til genbrug eller destruktion. Ligeledes skal motorolie, diselrester og andre kemikalier håndteres korrekt. Vores firma samarbejder med godkendte virksomheder på affaldsområdet, hvorfor vi skrotter miljørigtigt ud fra Miljøstyrelsens forskrifter, påpeger Kurt Søndergaard.

1

2

3

GENBRUG VÆRDIERNE

4

Inden det fører så vidt at båden helt afskrives, så har Kurt og hans medarbejdere vurderet, om den kan sættes i stand og derved sælges. Eller om den skal strippes for genanvendelige effekter, der skal sælges på genbrugsmarkedet.

12 11 13

5 7

14

6 10 9

– En del både kan med en del knofedt og praktisk snilde gøres sejlklare og måske tjene som startbåd for yngre sejlere. Og der er mange effekter i en båd, som kan sælges. Lister, master og rigninger, elektronik, messingbeslag, motordele repræsenterer en værdi, siger Kurt Søndergaard, som løser skrotningsopgaver for private, forsikringsselskaber og for adskillige havne og marinaer.

8 15

Læg et gavekort til bådudstyr under træet!

– Det skal være nemt og billigt at skaffe sig af med sin udtjente båd. Vi henter gerne båden til aftalt pris. Vi skal blot have juraen på plads i form af registreringspapirer og/eller dokumentation for ejerskab af båden, og så har kunden sådan set ikke flere problemer med den, siger Kurt Søndergaard fra Dansk Bådophug. 

Køb et gavekort til bådudstyr hos din lokale Marine Proshop og indløs det i en af de 15 butikker i hele landet!

> FAKTA

GENANVENDELSE AF GLASFIBER Glasfiberforstærket polyester/epoxy anvendes i dag i stort omfang til mange forskellige produkter bl.a. vindmøllevinger og skibsskrog. Miljøstyrelsen anslår, at mængden af glasfibermaterialer, der årligt kasseres i Danmark, i år 2020 vil være 12 – 15.000 ton. I et vist

T R O K GAVE

i store forbrændingsanlæg, da indholdet af polyester/ epoxy har en god brandværdi.

JYLLAND

Randers

Indkøb

r

bådudsty

rft ApS

rgs Bådevæ P. Nordbjæ havn 14 shoved

D r SJÆLLAN Marine Bådudsty Kronborg 9

odgade 25

Skov d arlottenlun 2920 Ch 60 22 Tlf. 39 63 dk rdbjaerg. no w. ww

nsvej Nordhav lsingør 3000 He 00 44 k Tlf. 49 20 adudstyr.d nborg-ba kro w. ww

tet Gavekkoanrindløses her 

Toldb kernes nders NØ glasfibermaterialer viAktuelle Esforøg bjerg Fis med forarbejdede 8930 Ra 40 82 vej 36 Havdige

Tel. +45

21 17

dudstyr.dk

nr. 388

omfang afbrændes kasserede glasfibermaterialer i dag

ervice

RNHOLM

aa BO Båds randersb 6701 Esbje 88 har gode inecenter www.termisk Lynettens 200 isolerenser, at materialet og akustisk 12 Øens Mar j 2 Tlf. 75 45 alevej rg

rg.dk

-esbje www.efi

Refsh h. K 1432 Kb 61 06 Tlf: 32 57 e.dk adservic www.ba

jlerbixen

Se 25 de egenskaber på Slinjen”med almindeligt anvendte typer Havnevej lageret Ap Marine

ne

ehav “Lystbåd

uer

7600 Str

sve Bedding nne 3700 Rø 07 61 Tlf. 56 95 mc.dk sm w. ww

2B 95 Ringgade Mekaniske . 97 85 42 Tlf af mineraluld. prøvninger viser, at materialet center en.dk nderborg 6400 Sø s Marine w.sejlerbix 14 71 Tlf. 74 47 .dk rinelageret www.ma

Lynæ

ww

vnevej 13

N Lynæs Ha service er mekanisk stabilt og harVeegenskaber, der ikke påvirkes FY dcenter ndested jle Marine 3390 Hu Assens Bå j 19 r ApS arineudsty lding Ko Dansk M

ve Dyrskue jle 7100 Ve 54 90 Tlf. 75 83 rvice.dk marinese www.vejle

01 02 k Tlf: 47 94 necenter.d aes-mari www.lyn ik

Næsvej 21

s 6000 et fugtigt miljø. Så sætter kun fanta- 5610 Assen ved eksponering j 1 - til Tekn Industrive 71 15 70 Tlf. 64

ve sien grænser for, hvad genbrug af skibsskrog kan føre til. abc@mail.d Bådhavns r

om netbaad.c 25 ej Egå Havv 50 Egå

82 43 93 Kilde: www.miljoskarm.dk og www2.mst.dk Tlf. 86 22 ad.com tba www.ne

vekkoanrintdeløtses her 

JYLLAND kernes Indkøb Esbjerg Fis36 j Havdigeve rg 6701 Esbje 88 12 Tlf. 75 45 dk -esbjerg. www.efi

26

eret ApS Marinelag “Lystbådehavnen” 2B Ringgade nderborg 6400 Sø 14 71 Tlf. 74 47 .dk rinelageret www.ma

r ApS arineudsty Dansk M 1 - 6000 Kolding

j Industrive 33 75 Tlf. 7552 udstyr.dk nskmarine www.da

tyr s båduds

Rander

de 25 Toldbodga nders NØ 8930 Ra 82 21 17 40 tyr.dk Tel. +45 rsbaaduds de www.ran

n

Sejlerbixe

25 Havnevej uer 7600 Str 42 95 Tlf. 97 85 bixen.dk ler www.sej

ineservice Vejle Mar 19 rskuevej

Dy jle 7100 Ve 54 90 Tlf. 75 83 rvice.dk marinese www.vejle

rft ApS

ej Egå Havv gå

rgs Bådevæ P. Nordbjæ havn 14 shoved

D r SJÆLLAN Marine Bådudsty Kronborg 9

Skov d arlottenlun 2920 Ch 60 22 Tlf. 39 63 dk rdbjaerg. www.no

nsvej Nordhav lsingør 3000 He 00 44 k Tlf. 49 20 adudstyr.d nborg-ba www.kro

LM BORNHO inecenter Øens Mar j 2

e Bådservic Lynettens 200 alevej Refsh h. K 1432 Kb 61 06 Tlf: 32 57 e.dk adservic www.ba

er

vn Lynæs Ha ndested 3390 Hu 01 02 k Tlf: 47 94 necenter.d aes-mari lyn w. ww ik

kn

n Seel Te

tikke Marinebu j 1

4220 Ko 02 87 Tlf. 58 35 l.dk www.see

T R O K E GAV

sve Bedding nne 3700 Rø 07 61 Tlf. 56 95 mc.dk www.sm

arinecent Lynæs M evej 13

B Å D V R A G E T K A N G E N B R U G E S | D A N S K E T U R S E J L E R E N R . 0 4Bådh2 0avns1 rsø 6ver om netbaad.c 25

k

rsø 4220 Ko 02 87 Tlf. 58 35 l.dk www.see

FYN dcenter Assens Bå Næsvej 21 sens 5610 As 15 70 Tlf. 64 71 il.dk abc@ma

marineproshop.dk 90

el tikken Se Marinebu j 1

nr. 389

7533 Tlf. 7552 udstyr.dk nskmarine www.da

VI

IG

ANG

> FOTOKONKURRENCE 2016

ORE T O M R E LD O H ● ● ● ● ● ●

R

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

Er du hurtig på aftrækkeren, så kan du lige nå at være med i årets store fotokonkurrence. Find dine bedste skud frem fra sæsonens dejlige sejlerferie og del dine oplevelser med alle Tursejlerens læsere.

Er du dygtig med kameraet, så kan du

ÅRETS

FOTO

2016

måske vinde en af de dejlige præmier.

Send op til 5 billeder i jpg-format (min.1 MB). Husk at skrive kort om, hvad der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrelevant, afspejler livet ombord eller i havnen, udstråler en glæde ved at sejle.

Lad kameraet tale og send resultatet til sd@dansketursejlere.dk eller send en CD/DVD til Tursejlerens fotokonkurrence, Skovdalsvej 3,

quaNtum sails syet efter mål. syet til at holde.

8963 Auning.

Husk at skrive dit navn, adresse og tlf.

Konkurrencen slutter snart så dyk ned i arkivet og find dit vinderbillede Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder.

Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2017.

baadvurdering.dk Vi kører overalt... service

Nye sejl Kapsejlads Tursejlads Flerskrogsbåde

Superyachts Klassebåde

Eftersyn Sejlvask Reparationer

Rulleforstag og rullebomme Udskiftning af UV dug Trimning og optimering

Quantum Sails Amager Strandvej 50 | 2300 København S Telefon 7026 1296

www.quaNtumsails.dk

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 10% rabat til medlemmer af DT mod forvisning af medlems nummer.

DANSKE TURSEJLERE NR. 04 2016 | FOTOKONKURRENCE 2016

27

LUNKEBUGTEN, LUMSKEBUGTEN, LUGTEBUGTEN TEKST & FOTO Frank Flemming Pedersen

D

et er ikke til at se det på sådan en usædvanlig smuk sensommerdag i september, men farvandet øst for Tåsinge bærer på sine dramaer og hemmeligheder. Midt i al idyllen med baggrundstæppe af grøn skov, sølvblankt vand, de rastende havfugle og de stille vuggende småjoller gemmer sig et par historier, som nok er værd at tage frem. For lokalkolorit er der såmænd nok af på disse kanter.

Her i Lunkebugten ånder der i dag fred og ro. Den 12 kilometer lange kystlinje markerer bugtens grænse mod land, og mod nordøst åbner Lunkebugten sig mod Thurø og Langeland – det sydfynske øhav og Storebælt. I bugten er der godt

at sejle for lystsejlerne, for her er stabile strøm- og vejrforhold. Men vejret kan også her vise sig fra sin mere lumske side.

Det var nu ikke tordenbrag, der i maj 1945 påkaldte sig tøsingernes opmærksomhed. Det var eksplosioner fra tyske krigsfartøjer. Tyskerne havde i krigens sidste stund trukket nogle torpedobåde, der var ved at blive bygget i Svendborg­ sund, ud i Lunkebugten og sprængte dem i luften, for at de ikke skulle falde i de allieredes hænder. I dag fungerer motortorpedobådene som yndede udflugtsmål for fritidsdykkere. Og faktisk er bådene synlige med kanoner og torpedorør.

10 år senere – i maj 1955 – var der igen drama i Lunkebugten. En 20

tons tung og 18 meter lang sejhval havde fundet vej mellem Langeland og Fyn og styrede mod Lunkebugtens lave vand. Hvis den strandede her, ville det betyde den sikre død for det store pattedyr. Men desværre havde hvalen kurs mod kysten.

Dens skæbne var besejlet trods en ihærdig indsats fra lokale fiskere og motorbådsejere, der forsøgte at få vand under dyret. Øjenvidner kunne berette om en frygtelig lugt fra den rådnende hval.

I dag er sejhvalen den største udstillingsgenstand i Svendborgs naturhistoriske museum Naturama.

For hvalen blev skudt i 1955, skelettet renset og fortæller nu én af de dramatiske historier fra Lunkebugten. 

DET HAR IKKE SKORTET PÅ DRAMATISKE HÆNDELSER I DET ROLIGE VAND PÅ ØSTSIDEN AF TÅSINGE, OG MÅSKE DERFOR KLÆBER KÆLENAVNENE SIG TIL OMRÅDET.