Danske Tursejlere nr. 2 2019

TURSEJLEREN #02 | 2019

LYNGBY RADIO VÅGER OVER DIG > 44

TJEK DIN FORSIKRING VED OMBYGNING > 35

DANNEBROG KLAR TIL SOMMERTOGT > 08

> LÆS OGSÅ HAVNEN ER ØENS HJERTE | SEJL TRYGT OG SIKKERT MED SEJLSIKKERT ALARM | POLYESTER VS. EPOXY

SKIPPEREN HAR ORDET

Opbakning til vores kurs

I

Danske Tursejlere har vi netop afholdt vores årlige generalforsamling. Denne gang var det Silkeborg Motorbådsklub, der lagde lokaler til det store antal medlemmer, der var mødt op. Udenfor var solen mild, og bådfolket var i fuld sving med klargøring til den nye sæson. Den gode og positive stemning smittede også dejligt af på vores generalforsamling, hvor der var fuld opbakning til det arbejde og de resultater, som Danske Tursejlere har opnået i årets løb. Og lige så vigtigt: der var enighed om, at den kurs, vi er på med hensyn til at være aktive og synlige i arbejdet med vores mærkesager, skal fortsætte.

Sommerlandet byder sejlerne på masser af oplevelser. Det er sådan set bare at finde ud af, hvad der frister og så tage for sig af retterne.

Hen over sommeren sender Danske Tursejlere ikke mindre end fire Sommertogter afsted. Op mod 50 både drager af mod Sverige og Fyn/Storebælt. Vi ønsker for jer alle, at I får en dejlig tur i fællesskabets tegn. Lad os høre fra jer, så vi kan følge jeres færd.

Sommerlandet byder sejlerne på masser af oplevelser.

Det er sådan set bare at finde ud af, hvad der frister og så tage for sig af retterne. Mange steder har man fundet ud af, at sejlere og musik er en god kombination. Så kig eventuelt efter en festival, der får det til at swinge for jer.

Husk at tage nogle gode sejlerbilleder hen over sommeren. Send dem til os og vær med til at gøre vores fotokonkurrence mere festlig og alsidig. God sommer. 

Henning Jensen FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Hvis ikke alle både i skrivende stund er i vandet, så varer det ikke længe, før vinterpladserne er tomme og havnene fulde. Som du vil kunne se i dette nummer af TURSEJLEREN, så holder vi meget fokus på sikkerhed på vandet såvel som i havnen. Vi skal hjælpe hinanden til at komme godt og trygt gennem sæsonen. Derfor er det en god ide lige at opfriske de gode råd om sikker sejlads. Det er faktisk let og enkelt at få indarbejdet gode og sunde rutiner, som gør livet i og ved vandet til oplevelse frem for overlevelse.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Erhverv, Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag-torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 10.00-13.00.

Tlf. 70 21 42 42

Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold > 50

Renovering for millioner: Havnen er øens hjerte

DT

Speedbåd eller ej – det er spørgsmålet Dannebrog i fin form til sommerens togt Rundt på Dannebrog Royalt besøg med præcision Götakanalen er klar til Sommertogterne Sejl sikkert i trafiksepareringen Sådan sejler du sikkert Generalforsamling 2019 Kom godt i gang med dit trollingfiskeri Nye Turbøjer i øst og vest Sejlere drukner uden redningsvest Sommertogterne klar, parat til start Sejl trygt og sikkert med SejlSikkert Alarm En visit i en tidslomme: Et døgn i Nyord Havn Tjek din forsikring hvis du bygger båden om

> 54

Du danske land og vand: Til Fur og Mors – To perler i Limfjorden Hvad skal jeg bruge?: Polyester vs. Epoxy Lyngby Radio våger over dig 24 timer i døgnet Sådan fungerer DSC-systemet Bådsalget kan boostes med bådregister Kom sikkert frem og tilbage Takt og tone i havnen Nyt fra den internationale scene Det nordiske bådsamarbejde

> 32

Sejl til din musikfestival Fotokonkurrence 2019 Stem på Årets Havn 2019 Medlemsservice Og vinderne er….

04 06 08 10 12 15 16 17 19 20 22 24 26 31 32 35 37 42 44 46 47 48 50 52 53 54 57 57 58 58

I DETTE NUMMER: Ta' med på festival > 54

TURSEJLEREN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

REDAKTION

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

ANNONCESALG

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 Jannerup a/s

TRYK

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 03/19 – September 2019

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning.

FORSIDEN

Dannebrog lægger til Nyborg.

Foto: Nyborg Kommune Besøg os på: dansketursejlere.dk

RENOVERING FOR MILLIONER:

HAVNEN ER ØENS HJERTE AGERSØ HAVN OG HAVNEFRONTEN SKAL HOLDES I TOPFORM FOR AT KUNNE GIVE LIV TIL Ø-SAMFUNDET. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

L

angsomt forvandles den tynde streg, der tegner sig i Storebælt, til en kontur, man kan genkende. Møllen på bakken og værftsbygningen på havnen fortæller vidt og bredt, at nu er man ved Agersø. Fiskerihavnen og lystbådehavnen ligger side om side tæt på færgelejet, der er de knapt 200 øboeres trafikåre til fastlandet. Der er hektisk aktivitet i lystbådehavnen, for den nye sæson er lige op over.

Lokale ildsjæle er ved at afslutte en kæmpe renovering på havnen. Storebæltsøens folk har brugt mere end 3 mio. kr. de sidste år på nye faciliteter for at bringe havnen op

04

på et serviceniveau, som sejlerne fordrer nu om stunder. Men også for at gøre det lille ø-samfund mere attraktivt og mere livfuldt. For havnen bidrager enormt til det miljø, som Agersøboerne kommer fra og gerne vil give videre - også til deres gæster.

LIVET TILBAGE TIL HAVNEN

– Havnen har altid været et samlingspunkt, men som årene er gået, er det tyndet ud i aktiviteterne på havnen. Erhvervsfiskeriet er ikke, hvad det var engang. Værftet hverken bygger eller reparerer både mere. Lystbådehavnen har haft svært ved at investere i de moderne faciliteter, som lystsejlerne

HAVNEN ER ØENS HJERTE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

efterspørger. Men vi vil have livet tilbage på havnen. Og vi vil gøre havnen attraktiv for øens gæster og beboere, siger næstformand for Fonden for Agersø Lystbådehavn, Jan Rasmussen.

En økonomisk vitaminindsprøjtning fra bl.a. Real Dania, Friluftrådet, LAG- og FLAG-midler har sat Fonden for Agersø Lystbådehavn i stand til at realisere visionen for Agersø Havn.

FLERE GÆSTESEJLERE

– Vi har opgraderet lystbådehavnens faciliteter, så vi nu kan tilbyde vores gæster en moderne komfort.

Vi har bygget en ny bådebro. Andre

Friske penge til renovering vil give et nyt liv i havnen men også på hele Agersø, mener næstformand for Fonden for Agersø Lystbådehavn, Jan Rasmussen (forrest) og kasserer Bent Jansson.

er renoveret, og vi har nyistandsatte sanitære faciliteter. Desuden har vi bygget et nyt spisested, som er forpagtet ud. Her vil man kunne få sig et godt måltid ”grill- og mormormad”. Det er målet, at vi kan tiltrække flere gæstesejlere, som sammen med os kan skabe et godt og spændende miljø på havnefronten, forklarer kasserer i Fonden, Bent Jansson.

Omdrejningspunktet i renoveringen har været lystbådehavnen, men også det gamle og udrangerede bådværft har fået en overhaling til gavn for den autentiske stemning og potentielle arbejdspladser.

Værftets røde bygning er nu meget synlig på havnen, og når man nærmer sig Agersø fra søsiden fungerer den som et fixpunkt. Det er planen, at en bådebygger flytter ind i værftet og begynder at istandsætte træbåde. Atmosfæren vender tilbage til miljøet.

SILDETØNDEN POPULÆR

Ved siden af havnekontoret får man straks øje på en flot og meget stor svenskrød trætønde. Det er den nyetablerede sauna, der ganske

charmerende står og indbyder til en afslappende stund med en fantastisk udsigt gennem glughullet til Storebælt. Saunaen er etableret i samarbejde med husmoderforeningen, der hver morgen og eftermiddag har badet ved havnen. Og som derfor gerne ville have et sted, hvor de kunne få varmen, slappe af og styrke sundheden og fællesskabet. Der er plads til 6, hvis man kender hinanden godt. Men fire personer har så rigelig plads i "sildetønden", som Agersøboerne kalder saunaen.

TURISTATTRAKTION

Øen i Storebælt er en stor turistattraktion og besøges årligt af tusindvis af sejlere og turister, der kommer med færgen fra Stigsnæs ved Skælskør. Der er masser at se på øen, og et par dage går hurtigt med udflugter til Helholm, skanserne og fyret, kirken, de gamle huse og gårde og de fine naturområder mod nord ved Egholm.

3.000 gæstesejlere besøger årligt Agersø. Fonden for Agersø Lystbådehavn tror på, at dette tal vil stige til 4.000 i løbet af nogle år. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | HAVNEN ER ØENS HJERTE

05

Forsikringsselskaberne har svært ved at administrere deres forsikringsordninger, når det ikke er objektive kriterier, der ligger til grund for, om en båd er en speedbåd.

FLERE SEJLERE HAR HENVENDT SIG TIL DANSKE TURSEJLERE MED SPØRGSMÅL TIL SPEEDBÅDSBEKENDTGØRELSEN, DER MÅSKE – MÅSKE IKKE – PÅLÆGGER DEM EN NY LOVPLIGTIG ANSVARSFORSIKRING.

SPEEDBÅD ELLER EJ – DET ER SPØRGSMÅLET TEKST Leif Nielsen | FOTO Colourbox

M

ed Folketingets vedtagelse af Lov 175 er der indført nye krav om lovpligtig ansvarsforsikring for fartøjer under 15 meter, hvortil der kræves et kompetencebevis.

Denne lov er primært møntet på ejere af fartøjer, hvortil der kræves et speedbådskørekort, men problemet er, at det ikke er helt nemt at identificere, om ens egen båd er en speedbåd. Og det er vigtigt i relation til den forsikring, man skal tegne til båden.

Betingelserne for at være omfattet af de nye krav om lovpligtig ansvarsforsikring finder vi i Speedbådsbekendtgørelsens § 1 stk. 1–4.

Denne paragraf beskriver nogle tekniske og objektive forhold omkring fartøjets længde og om motorens kapacitet. Beskrivelserne i § 1 stk. 1-3 kan alle forstå. Her er der ikke noget overladt til fantasien.

Det er der derimod i § 1 stk. 4, hvor der forsøges at skelne mellem fartøjer, der kan plane, og fartøjer der ikke kan. Netop §1 stk. 4 gør

06

mange sejlere frustrerede, og vi må konstatere, at den formulerede tekst giver anledning til mange misforståelser.

I bekendtgørelsens § 1 står der: Stk. 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for førere af planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 15 meter og med skroglængde og fremdrivningseffekt som anført i bilaget til bekendtgørelsen.

Stk. 2. Bekendtgørelsen finder tillige anvendelse for førere af planende fritidsfartøjer med en skroglængde under 4 meter og en fremdrivningseffekt på 19 kW eller derover.

Stk. 3. Fartøjets længde i meter er skroglængden overalt målt i henhold til fritidsbådsdirektivet efter den relevante harmoniserede standard. Eksterne ror, eksterne drev og påhængsmotorer, badeplatforme, bovspryd, fenderlister og lignende måles ikke med.

Stk. 4. Ved planende fartøjer forstås et fartøj uden egentlig køl med ren V-formet bund eller med flad bund i den agterste tredjedel, eller fartøjer, der er bygget på en

SPEEDBÅD ELLER EJ – DET ER SPØRGSMÅLET | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Lov 175 Nye krav om lovpligtig ansvars­ forsikring for fartøjer under 15 meter

sådan måde, at skroget ved en vis hastighed løftes delvist ud af vandet. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj er omfattet af denne bekendtgørelse.

FORSIKRINGSSELSKABER VIL HAVE KLARHED

Disse tvivlsspørgsmål kan forsikringsselskaberne naturligvis ikke leve med. Enten er det sort, eller også er det hvidt i denne verden!

Derfor anvender forsikringsselskaberne udelukkende formlen i §1 stk. 1, når det skal besluttes, om et fartøj er omfattet af de nye regler om objektiv ansvarsforsikring.

Danske Tursejlere har derfor tilskrevet Søfartsstyrelsen og foreslået en opdatering af speedbådsbekendtgørelsen således, at der ikke er lige så stor mulighed for en fejlfortolkning af speedbådsbekendtgørelsen som nu.

Søfartsstyrelsen har bekræftet mod­tagelsen af vores input, og vi afvente med spænding et tiltag fra Søfartsstyrelsen. 

RESERVEDELE TIL

BÅDMOTORER DANMARKS STØRSTE UDVALG TIL DE BEDSTE PRISER 1-110552

STARTER Passer til Volvo Penta MD2010, MD2020, MD2030, D1-30, D2-40.

KUN

2.595,KUN

1606701

1.995,-

SØVANDSPUMPE Passer til Volvo Penta MD2010, MD2020, MD2030, D1-30, D2-40.

KUN

1-113971

1.495,-

1-111300

STARTER Passer til Volvo Penta MD2010, MD2020, MD2030, MD2040.

GENERATOR 115A Passer til Volvo Penta D2-50, D2-55, D2-60, D2-75, D1-30, D2-40, D1-13, D1-20.

3580100

STARTER 12V KUN

Passer til alle Volvo Penta D4 & D6.

2.495,3580100

KUN

DIESEL FØDEPUMPE Passer til Volvo Penta MD2010, MD2020, MD2030, MD2040, D2-50, D2-55, D2-60, D2-75.

449,KUN

3584145

2.995,KUN

998,-

LUFTFILTER Passer til alle Volvo Penta D4 & D6.

SE HELE UDVALGET PÅ

BÅDMOTOR.DK

DANNEBROG I FIN FORM TIL SOMMERENS TOGT

SIDST I MAJ DRAGER DRONNING MARGRETHE PÅ SOMMERTOGT MED KONGESKIBET DANNEBROG, DER SOM ALTID VIL VÆRE I TOPFORM TIL OPGAVEN. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

S

nart er det alvor for orlogskaptajn Sten Bilde Jensen, der er næstkommanderende på Kongeskibet ”Dannebrog”. Det er faktisk alvor for hele den 56 mands store besætning, for Kongehusets årlige sommertogt står for døren med to destinationer som mål i dette forår. Ombord er der kontrolleret, hektisk travlhed med at trimme skibet og besætningen til årets første repræsentative opgave med besøg i Køge og i Nyborg.

Danske Tursejlere er ombord på ”Dannebrog” for at få en snak om forberedelser forud for de besøg, som den kongelige familie aflægger rundt om i Danmark i sommerens løb. Orlogskaptajn Sten Bilde Jensen, premierløjtnant Mathias Toft Rønne, der er dæksofficer samt vedligeholdelsesofficer premierløjtnant Hans L. Boldt tager imod i officersmessen og svarer beredvilligt på spørgsmålene.

med 40 frivillige værnepligtige, som gennemgår en grunduddannelse på flådestationen i Frederikshavn og ombord på Dannebrog. Senere kommer yderligere uddannelse til, som er mere præcis målrettet til opgaveløsningen på Dannebrog.

SØFOLK, KONDITOR OG KOK Leif Nielsen (DT): Hvilke kompetencer har I brug for på Dannebrog?

Hans L. Boldt:

Der er brug for mange kompetencer på Dannebrog. Vi rekrutterer maskinfolk med baggrund i et ”sort” håndværksfag: mekanikere, elektrikere osv.

Leif Nielsen (DT): Når Dannebrog lægger til i byerne på som-

mertogtet, så foregår det altid i et roligt og afmålt tempo. Og som om at alle ombord på Dannebrog ikke havde bestilt andet i mange år. Men sådan er det vist ikke?

Sten Bilde Jensen: Der ligger mange måneders træning og uddannelse bag besætningen, når sommertogterne tager deres start. Skibet, der har en fast besætning af officerer og befalingsmænd, skal hvert år suppleres 08

Orlogskaptajn Sten Bilde Jensen (ftv.), premierløjtnant Mathias Toft Rønne giver forretningsfører i DT Leif Nielsen (fth.) og redaktør Frank Flemming Pedersen en briefing i Dannebrogs officersmesse.

DANNEBROG I FIN FORM TIL SOMMERENS TOGT | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Vi har brug for meget dækspersonale og for folk til at varetage mere specialiserede opgaver som bager, konditor og kok. Alle skal de lære grundlæggende forsvars­ opgaver samt mere målrettede sømandsdiscipliner som f.eks. brandslukning, søsikkerhed og -redning, speedbådscertifikat og fartøjstjeneste.

Leif Nielsen (DT): Er de så klar til at stævne ud med Danne-

brog?

Mathias Toft Rønne: Ikke helt. Der venter nu en sejlen-

de forskole på 2-3 ugers tid, hvor al lærdommen skal omsættes til praksis. Her er der fokus på at gøre besætningen fortrolig og rutinerede i de mange opgaver af både sømandsmæssig og af mere ceremoniel karakter.

På broen er alt klar til sommerens togt.

ORLOGSSKIB OG SLOT Leif Nielsen (DT): Det kræver nok noget særligt at være besæt-

ning på Dannebrog. Det er vel meget mere i det end sømandskabet?

Sten Bilde Jensen: Dannebrog er orlogsskib fra skorste-

nen og frem til stævnen. Fra skorstenen og agterud er skibet et flydende slot med alle de opgaver og forpligtigelser, der følger i kølvandet. Dannebrog er Kongehuset residens, hvor der også udspiller sig ceremonielle aktiviteter. Som besætning giver det en ekstra dimension i forhold til at udvise respekt og agtpågivende adfærd. Og evnen til at kunne holde fokus på opgaven, når man det ene øjeblik optræder som røgdykker og det andet som tjener ved et kongeligt selskab.

Dækket spules og holdes pænt og ryddeligt.

SØEN SOM ARBEJDSPLADS

Når det gamle, elegante skib med de fine traditioner drager ud på togtet sidst i maj, er maskineri og mandskab fintunet til det privilegerede arbejde. Mange mennesker følger Kongehusets sommertogt, og de byer, der er med på anløbslisten, gør også meget for at gøre begivenheden både festlig og flot.

Leif Nielsen (DT): Dannebrog er altid så præsentabel. Passer myten om, at der pudses meget messing?

Landlovstavlen viser, hvem der ombord og hvem, der er i land.

Sten Bilde Jensen: Det

er ikke en myte. At have søen som sin arbejdsplads er på mange måder et anderledes job. Det er en livsstil, som vores værnepligtige befinder sig i i 9 måneder. De allerfleste kommer hurtigt efter det og går til opgaverne med entusiasme.

Hvad angår messingpudsningen, så bliver der pudset meget. Og det bliver gjort flot. Vi skal tænke på, at Dannebrog er skabt til at blive set. Dannebrog er på en officiel, repræsentativ mission. Vi skal være synlige og præsentable. Derfor bliver der vedligeholdt i den store stil. De værnepligtige accepterer det, for det giver fornuft.  DTs forretningsfører Leif Nielsen ser frem til at møde Dannebrog igen i Nyborg i maj.

09

Chaluppen ”Krone 1” fires ned fra Dannebrog.

RUNDT PÅ DANNEBROG OMBORD PÅ KONGESKIBET DANNEBROG ER DER MALET, LAKERET OG PUDSET TIL DEN STORE GULDMEDALJE INDEN DET GÅR LØS MED SOMMERENS TOGTER. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

P

remierløjtnant Mathias Toft Rønne, der er dæksofficer på Kongeskibet Dannebrog, viser os beredvilligt rundt på ”Den gamle Dame”, der forud for sommerens første togt ligger på reden ved Holmen i København. Det er et flot fartøj, der nu skal på rundtur i de danske farvande. Let genkendelig med de hvide og beigegule farver og den karakteristiske profil. Mange sejlere har glædet sig over synet, når de har mødt Dannebrog på vandet. Og endnu flere danskere har glædet sig over det flotte syn, når hun er stævnet ind i de danske fjorde og havne på Kongehusets sommertogter.

Rundturen starter på fordækket, hvor gøsen vejrer smukt fra forstavnen. Et par værnepligtige er ved at montere den blankpolerede skibsklokke, mens andre er travlt optaget af andre praktiske gøremål. Midtskibs er et hold ved at gøre klar til nedfiring af chaluppen ”Krone 1”. En manøvre, der bliver trænet flittigt, da den bliver et fast og meget synligt stykke sømands­ arbejde på sommertogtet.

10

På det overdækkede agterdæk, som i danske og udenlandske havne benyttes til bl.a. receptioner, glitrer krom og højglanspoleret mahogni. Der er lagt knofedt i arbejdet. Det er også her agterude, vi finder Kongehusets private beboelse med dronningens arbejdsværelse, spisesalon, en fællessalon og soverum.

På vejen op mod broen passerer vi motoryachten Diva Viking, som er et pragteksemplar af dansk skibsbygningskunst. To kraftige motorer sørger for, at dette strømlinede fartøj kommer både elegant og hurtigt frem. Fartøjet var en fødselsdagsgave til Regentparret. På broen er der selvfølgelig alt, hvad der hører til faget af elektronik og kommunikationsudstyr. Og selvfølgelig er der pertentligt og rydeligt. Her fokuseres på sejladsen.

Rundturen slutter med et kig under dæk, – nemlig på banjerne, som er den menige besætnings kvarter. Her er trangt og kun plads til det allermest nødvendige. De værnepligtige har egen køje med et gardin, der kan trækkes for. Så er privatlivet sikret. 

Den blankpolerede skibsklokke finder sin plads.

RUNDT PÅ DANNEBROG | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Premierløjtnant Mathias Toft Rønne fortæller DTs Leif Nielsen om anløbsproceduren.

Der pudses en del messing på Dannebrog.

Agterdækket, hvor officielle receptioner finder sted.

Banjerne – den menige besætnings kvarter.

Motoryachten Diva Viking er et flot stykke skibsbygningskunst.

Den unge bådfører fragter gæsterne til Dannebrog.

FAKTA OM KONGESKIBET DANNEBROG Dannebrog blev bygget i 1931-1932 på Orlogsværftet i

KONGESKIBETS DIMENSIONER

København, som afløser for det forrige kongeskib hjuldam-

 Længde:

peren Dannebrog fra 1879. Skibets skrog er bygget af stål i

 Bredde:

nittet konstruktion på et tværskibs spantesystem. Skibet har

 Dybgang:

klipperstævn og elliptisk hæk.

 Mastehøjde:

78,43 meter

10,40 meter 3,95 meter 23,00 meter

 Deplacement,

Dannebrogs fulde besætning består af ni officerer, syv sergenter, to konstabler og 38 værnepligtige. Befalingsmændene er normalt tilkommanderet i to-fire års perioder, mens de menige værnepligtige kun er med én sommer.

fuldt lastet: 1238 tons

 Hovedmotorer:

B&W Alpha Diesel Type:6T23L-KVO som

under normalbelastning yder 640 Kw / 870Hp ved 800 o/ min (og under maksimalbelastning yder 685/930 ved 825)  Hjælpemotorer:

Scania Type:DI12 62M som yder 240kw

ved 1500 o/min  Aktionsradius:

3600 sømil

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | RUNDT PÅ DANNEBROG

11

ROYALT BESØG MED PRÆCISION PLANLÆGNING PÅ MINUTTET! DET ER KRAVENE TIL ALLE, DER ER INVOLVERET I PLANLÆGNINGEN AF DRONNINGEBESØGET I NYBORG. TEKST OG FOTO Leif Nielsen

D

er har været mere end almindelig travlhed på Nyborg Kommunes borgmesterkontor de sidste tre måneder. Og ikke uden grund. H.M. Dronningen besøger Nyborg den 31. maj, og så skal besøget klappe 100 %. Det betyder minutiøs planlægning og udarbejdelse af en drejebog, der minut for minut beskriver dronningens besøg.

Kommunens tovholder på det royale besøg er direktionssekretær Mette Rahbek Larsen, og hun er nede i detaljen med alt, hvad der skal være styr på, inden ”Dannebrog” ligger forsvarligt fortøjet ved Kongens Skibsbro, og landgangen kan sættes.

– Vores drejebog er en verden af detaljer og beskriver besøget minutiøst: Ankomsttidspunkt for ”Dannebrog”. Hvor den røde løber skal ligge. Hvor publikum skal stå, hvor skal pressen stå, hvem skal være blomsterpige og hvor der skal være underholdning i byen.

Resten af besøget er også beskrevet i drejebogen: Hvilke virksomheder, institutioner og kulturelle oplevelser skal besøges? Hvem tager imod? Hvad skal der serveres? Hvornår går turen videre osv.?, fortæller Mette Rahbek Larsen.

I besøget er også inkluderet to karetture, hvor Nyborg som er gammel kongeby, stiller smukke kulisser til rådighed.

– Jeg har været rundt og tale med folk de steder, H.M. Dronningen skal besøge. Vi har talt om, hvad Dronningen skal se, hvilke lokaler der skal besøges, hvem der

12

ROYALT BESØG MED PRÆCISION | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

skal hilse på dronningen, og om der skal overrækkes en lille gave eller en buket blomster. Masser af små detaljer som er vigtige for, at besøget bliver en succes for alle, nikker Mette Rahbek Larsen, som forventer at følge Dronningen tæt under hele besøget i Nyborg.

KAN IKKE FÅ ARMENE NED

Nyborgs borgmester Kenneth Muhs har først lige fået armene ned efter nyheden om, at Nyborg skal være målby for en etape af Tour de France, før armene igen ryger til tops. Et dronningebesøg betyder utroligt meget for en by – uanset om det er i Nyborg eller en anden by i Danmark, påpeger Kenneth Muhs.

Kongehuset er utrolig lydhør overfor kommunens forslag til dagsprogrammet, hvilket vi er meget taknemmelige for, fortsætter Kenneth Muhs.

– En værtsby kommer på landkortet og profileres på en helt anden måde end ellers. Det er en branding, som er mange penge værd, tilføjer Kenneth Muhs, som gerne betaler regningen på ca. 500.000 kr. for besøget.

Ved besøget i Nyborg er Dronningen assisteret af gardehusarregimentet, som indtager cirkuspladsen i tre dage med flere store lastbiler, busser, 80 gardehusarer og stald til 52 heste.

– Det skal være en folkefest, hvor nyborgenserne kommer helt tæt på Dronningen, og hvor vi viser byen frem fra dens allerbedste side, slutter borgmester Kenneth Muhs. 

89

Fjerner dårlig lugt

90

Biologisk

159,-

Testet! støbte ”Biltemas rotations klasse.” fender er af højeste #6 e, , 2017 Praktiskt Båtägand (30-004)

Fender

36-1640

Til 12 V

229,-

Flere størrelser, f.eks. 370 mm 125 mm Hvid/blå 30-001

Teleskopskaft

Sanitetsvæske, 4 l

Aut. oppustning

Skillerelæ 25-219

68-124 cm

169,-

Dæksbørstesæt med bådshage og 2 børster 25-046

MAN-FRE 8-20

Kraftigt signal

649,Flydevest oppustelig 25-5529

LØR-SØN-HELLIGDAGE 9-18

* * * *

89

90

Signalhorn, gas 25-849 Gasbeholder til 25-849 25-850

AALBORG: STENBUKKEN 21 ESBJERG: KJERSING RINGVEJ 30 FREDERICIA: VEJLEVEJ 100 GLOSTRUP: HERMODS ALLÉ 8 HOLBÆK: FREJASVEJ 2 HORSENS: HØEGH GULDBERGS GADE 15E

* * *

49,90

NÆSTVED: VESTERGÅRDSVEJ 28 ODENSE: RISINGSVEJ 61 RANDERS: NEPTUNVEJ 22 RØDEKRO: KOMETVEJ 6 SLAGELSE: JAPANVEJ 18 VAREHUSE MED CAFÉ

NORDBORG NORDBORG 34 - LEVERINGSKLAR INDEN JUNI

SE DEN PÅ VÆRFTET I NORDBORG HVOR DU OGSÅ KAN SE DEN NYE NORDBORG 42 OG VORES BRUGTBÅDE

NORDBORG 32 - 2000

14

NORDBORG 38- 2002

XXXXXXX | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 Mads Clausensvej 2 DK-6430 Nordborg

Telefon: (+45) 74 45 14 67

NORDBORG 32 - 1994

Fax: (+45) 74 45 36 86

NORDBORG 30 - 1990

E-mail: nbb@nbb.dk

www.nbb.dk

GÖTAKANALEN ER KLAR TIL

SOMMERTOGTERNE

MED 3 MILLIONER BESØGENDE OM ÅRET ER KANALEN MELLEM SJÖTORP OG MEM PÅ VEJ TIL AT BLIVE SVERIGES MEST ATTRAKTIVE UDFLUGTSMÅL. TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Colorbox og Götakanalen

D

er er gravet, bygget og renoveret i den helt store stil, så Götakanalen kan stå klar til at modtage de mange sejlende gæster i den nye sæson. Et omfattende renoveringsarbejde på den gamle kanal er i gang, og på mange strækninger vil sejlerne opleve en helt ny kanal.

Danske Tursejlere sender i juni og juli måned to Sommertogter afsted, der begge skal gennem Götakanalens smukke vandveje. Kanalen strækker sig fra Sjötorp på Vänerns østside til Mem, Slätbaken. Den er 190 km. lang og omfatter i alt 58 sluser, og man kan lægge til i 21

Der investeres op mod ½ milliard svenske kroner i moderniseringen af Götakanalen, som ventes at blive den største turistattraktion i landet.

lystbådehavne på vejen. I 1800-tallet havde kanalen stor betydning som transportvej, men i dag er den altså en af Sveriges mest besøgte turistattraktioner. Og den får nu et facelift af de helt store, for der investeres op mod ½ milliard svenske kroner i moderniseringen, der indtil nu har varet godt 4 år.

FOR FREMTIDEN

Der etableres restauranter og butikker ved kanalen. Der afstives og sættes nye stenbarrierer langs kanalen, og der anlægges moler og bygges kajanlæg og nye gæstepladser i lystbådehavnene. Alt i alt en opgradering til det svenskerne selv kalder for Götakanalen 2.0.

Uanset hvornår man i sæsonen vælger at tage turen på Götakanalen, så er der noget at opleve. Ubesværet sejler man gennem historiske steder, hvor herregårde, slotte og kirker imponerende dukker frem af det smukke landskab. Landsbyer og marker glider forbi på vejen til den næste sluse. Der er nok at følge med i på turen fra Sjötorp til Mem. Og det gør de op mod 3 mio. mennesker, der årligt besøger kanalen, også. Folkene bag Götakanalen har dog den vision, at man i år 2020 vil have Sveriges mest besøgte turistmål. Det fortjener Götakanalen faktisk også. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | GÖTAKANALEN ER KLAR TIL SOMMERTOGTERNE

15

SEJL SIKKERT

I TRAFIKSEPARERINGEN DU UDSÆTTER DIG SELV OG ANDRE FOR STOR FARE, HVIS IKKE DU KENDER OG RESPEKTERER REGLERNE FOR DE TRAFIKSEPARERINGSSYSTEMER, DER SKAL SØRGE FOR SIKKER SEJLADS I DE DANSKE FARVANDE.

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Tobias Greve Wittrock

D

er er meget trafik i de danske farvande. Ikke mindre end 65.000 skibe passerer gennem de indre danske farvande hvert år.

Passagen gennem Øresund er topscorer med 35.000 skibe, mens Storebælt følger lige efter med 26.000 skibspassager. Det siger næsten sig selv, at der i disse snævre farvande kan opstå trængselsproblemer, når fritidssejlere og -fiskere, skal dele vandet med store erhvervsskibe.

16

– For at undgå farlige situationer er der oprettet syv trafiksepareringssystemer i de danske farvande, hvor det er vigtigt at iagttage søvejsreglerne. Derudover er der såkaldte dybvandsruter, som er forbeholdt skibe, som på grund af deres store dybgang kun kan sejle sikkert i ruterne og derfor har vanskeligt ved at gå af vejen, siger Sten Emborg, der er specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som hører under Søfartsstyrelsen.

SEJL SIKKERT I TRAFIKSEPARERINGEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Fritidssejlerne bør derfor undgå sejlads i dybvandsruterne. I officielle søkort er trafiksepareringssystemer, kysttrafikzoner, forbudsområder m.v. vist, og kortene indeholder desuden mange andre vigtige informationer. Derfor bør man altid studere kortene og planlægge den mest optimale rute, inden man sejler på havet.

GODE RÅD  Tjek

dine søkort og lav en

grundig sejladsplanlægning, hvor du nøje planlægger, hvor og hvordan du passerer de store skibes ruter – Rute T, Rute H og Dybvandsruten (DW).  Skal

du passere en dybvandsru-

te, så gør det gerne i et område, hvor ruten er smal. erne, arering afiksep ti tr i ft u u s rn on len pecialk sunde fo s n a . e fr d rg n o g e b lerne o fordring Sten Em Følg reg lyder op edsråd, rh e k ik ens S Søsport

SÅDAN SEJLER DU SIKKERT TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

 Tjek

trafikken i begge retning-

er – og vær opmærksom på, at skibene kommer hurtigt – ofte med 12-15 knob.  Det

er godt sømandskab, at

lystbåde sejler sådan, at de undgår ’tæt-på’ situationer med handelsskibene, og i øvrigt sejler sådan, at de store skibe aldrig skal vige for dem.  Sørg

for at foretage vigema-

nøvrer klart og tydeligt (50-60 graders kursændring) og i god

TRAFIKSEPARERING

For sejlads i trafiksepareringerne gælder bestemmelserne i de internationale søvejsreglers regel 10.

Er det undtagelsesvis nødvendigt at krydse en trafikseparering, skal det ske på en styret kurs vinkelret på ruterne. Krydsning bør kun finde sted, når det kan ske uden gene for erhvervstrafikken.

I trafiksepareringssystemet FALSTERBOREV, SUNDET N., S-for GEDSER og BORNHOLMS GAT er der etableret kysttrafikzoner, som normalt ikke må benyttes til gennemgående trafik. Denne regel gælder for erhvervssejlere. Fritidssejlere bør netop sejle i disse kysttrafikzoner, for herved at undgå at komme tæt på de store skibe.

HVORDAN FUNGERER ET TRAFIKSEPARERINGSSYSTEM?  Små

motordrevne skibe under 20 meter i længde eller sejlskibe må ikke vanskeliggøre sikker

passage for et skib, der følger en trafikrute.  Små motordrevne skibe under 20 meter i længde eller sejlskibe bør bruge en tilstødende kysttrafikzone, hvis der er etableret en sådan.  Man skal sejle i den rigtige retning i trafikruten.  Sejlads over skillelinjer og i skillezoner skal undgås, medmindre man er nødt til at krydse systemet. Når dette gøres, skal den styrede kurs være vinkelret på systemet. Et sejlskib, der er udstyret med motor, bør gøre brug af motoren for at opfylde reglen.  Sejlads nær enderne skal foregå med særlig forsigtighed.  Hvis man ikke bruger et trafiksepareringssystem, skal man holde god afstand til systemet.

tid. I god tid betyder 1-2 sømil og gerne mere.  Undgå

at krydse ruterne i om-

råder, hvor skibene, der sejler i ruten, skal ændre kurs.  Ser

du en sort cylinder om

dagen i handelsskibets mast og tre røde lys oven over hinanden om natten, betyder det, at skibet er hæmmet af sin dybgang. Det betyder, at du under alle omstændigheder har vigepligten. Skibet kan under ingen omstændigheder forlade ruten uden stor fare for at gå på grund.  Anskaf

dig evt. en AIS, så kan du

se de store skibes kurs og fart og rute. Det gør det meget nemmere at planlægge krydsning af ruterne.  Undgå

at følge selve ruten i en

sejlbåd. Der er masser af plads og vand udenfor ruten.

Søvejsreglerne gælder for alle skibe og både, uanset størrelse og type, og således også for små joller og kajakker. 

Kilde: Bådmagasinet og Søsportens Sikkerhedsråd

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | SÅDAN SEJLER DU SIKKERT

17

Banner INSIDE: BMW, VW, AUDI, PORSCHE, MERCEDES, SEAT, SKODA, ASTON MARTIN, SUZUKI, ...

FULD KRAFT FREMAD!

KRÆFTER TIL BÅD OG FRITID.

bannerbatterien.com

GENERALFORSAMLING 2019 DEN ÅRLIGE GENERALFORSAMLING BLEV HOLDT I SKØNT FORÅRSVEJR HOS SILKEBORG MOTORBÅDSKLUB.

Danske Tursejleres bestyrelse: Formand Henning Jensen, næstformand Claus Boisen, Karsten Kristiansen, Dorte Lemming, Søren Juul-Nerenst, Søren Dyrskjøt samt forretningsfører Leif Nielsen. Ikke på billedet: Palle Søby.

TEKST Leif Nielsen | FOTO Frank Flemming Pedersen

D

er var god forårsstemning i Silkeborg Motorbådsklub, som lagde lokaler til Danske Tursejleres generalforsamling.

Danske Tursejleres formand Henning Jensen bød velkommen og foreslog herefter Carl Gerstrøm valgt som dirigent. Generalforsamlingen godkendte denne indstilling, hvorefter formanden aflagde den mundtlige beretning. Den skriftlige beretning var offentliggjort på Danske Tursejleres hjemmeside samt på Facebook.

Udover de mere oplevelsesrige elementer som sommertogter, turbøjer, fællesskab etc. hæftede Henning Jensen sig specielt ved de fortsatte udfordringer omkring statsafgiften på lystbådeforsikring samt adgangen til havet. Danske Tursejlere vil fortsat arbejde for en afskaffelse af statsafgiften, og

vi glæder os til at snakke med politikere efter det kommende folketingsvalg.

Omkring adgang til havet fokuserede Henning Jensen specielt på de kommende havplaner, som kan medføre restriktioner for fritidssejlerne, ligesom sejladssikkerheden ikke altid er optimal – specielt ikke ved natsejlads omkring havdambrug etc.

REGNSKABET

Bestyrelsens beretning blev godkendt, hvorefter forretningsfører Leif Nielsen præsenterede årsregnskabet for 2018 samt budget for 2019. Præsentationen gav anledning til et par spørgsmål, som blev besvaret tilfredsstillende.

Der var ikke indkommet forslag fra medlemmerne. Bestyrelsen foreslog uændret kontingent i 2019.

Forslaget blev motiveret med, at

Danske Tursejlere har haft en fantastisk flot medlemstilgang primært initieret af anbefalinger fra andre fritidssejlere. Såfremt medlemmerne fortsat anbefaler Danske Tursejlere til andre sejlere, kan kontingentet holdes på det nuværende niveau på den korte bane.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens indstilling.

BESTYRELSESVALG

På valg til bestyrelsen var: Søren Dyrskjøt, Søren Juul-Nerenst og Henning Jensen. Alle blev genvalgt uden modkandidater.

I forbindelse med generalforsamlingen fik Danske Tursejleres revisor gennem 20 år John Schantz tildelt Danske Tursejleres guldnål for en lang og ekstraordinær god indsats. Efter generalforsamlingen blev der afholdt et foredrag om at sejle på en fransk kanal i Alsace. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | GENERALFORSAMLING 2019

19

Få tjek på grejet inden du investerer i en trolling-light opsætning.

KOM GODT I GANG MED DIT

TROLLINGFISKERI GÅR DU MED SERIØSE TANKER OM AT STARTE PÅ TROLLINGFISKERIET, ER BEGYNDELSEN IKKE SÅ SVÆR – OG HELLER IKKE DYR.

I

mponerende ser det ud, når de erfarne trollingfiskere er i gang med deres metier. Og når de flotte både skyder gennem vandet med fiskestængerne strittende ud fra båden som antenner, kigger nogle sejlere nok misundelige til.

Stadig flere dyrker trollingfiskeri. Mange i den store stil med det store udstyr. Men man kan sagtens nøjes med mindre, hvis man gerne vil prøve at lægge arm med denne særlige kunstart ud i fiskeriet.

De danske farvande er som skabt til trollingfiskeri. Sølvblanke havørreder, skinnende laks og mange

20

TEKST Frank Flemming Pedersen og Per Kreuz | FOTO Per Kreuz, smaabaadsnyt.dk andre fiskearter er på menuen, når de heldige og dygtige trollingfiskere har været i aktion ved de danske kyster. Går du med tanker om at starte op i det små, så er det ganske overkommeligt. Tursejleren har allieret sig med trollingekspert Per Kreuz fra smaabaadsnyt.dk, som her giver nogle gode råd til, hvordan du kommer i gang med trollingfiskeriet uden at skulle investere en formue i båd og grej.

KRAV TIL BÅD Tursejleren: Kan jeg bruge alle båd-

typer (joller, motorbåde, sejlbåde mm) til trollingfiskeri?

Per Kreuz: Der er ingen særlige krav til båden i forhold til fiskeriet. Det

KOM GODT I GANG MED DIT TROLLINGFISKERI | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

er ligesom ved anden aktivitet på vandet et spørgsmål om, hvilket vejr du vil sejle i og hvor henne.

Dog skal båden være i stand til at blive drevet frem med ca. 2-3 knob, som er den anbefalede hastighed, når man trollingfisker

KRAV TIL ELEKTRONIK Tursejleren: Hvilke

elektroniske instrumenter vil være godt at have ombord?

Per Kreuz: En kortplotter med et godt søkort og et ekkolod indbygget er næsten et must. Især når du fisker på det lavere vand med en diver, der trækker agnen ned i vand­ søjlen, er det vigtigt at vide, at den ikke går i bunden. Ekkoloddet an-

Dygtighed og rigtigt grej er en god kombination.

vender du til at se, om der er stimer af byttefisk – så er det nemlig en god ide at sejle igennem området flere gange.

KRAV TIL MONTERING AF FISKEUDSTYRET Tursejleren: Hvis min

ambition er at anvende 2-3 stænger, hvilke monteringsmuligheder har jeg?

Per Kreuz: Man bør montere nogle kraftige stangholdere, der kan holde til det træk, der er i line og stang, når man sejler med agnen ude efter en diver. Har du en mindre jolle, kan du let montere disse på et kraftigt bræt, der lægges på tværs agter. Ellers er det meget almindeligt, at man monterer stangholdere af rørtypen på søgelænderet eller rustfri gribelister.

KRAV TIL FISKEUDSTYR Tursejleren: Hvad er en god begynderstang?

Per Kreuz: Din stang skal tilpasses den agn, du fisker med. Hvis du fisker med en diver, der er en disk på ca. 70 mm, bør du anvende en

stang i vægtklasse 20-40 lbs. Hvis du ønsker at fiske i overfladen, er der ikke så store krav til din fiskestang. Spørg en seriøs forhandler til råds, så du får det rigtige stang til den type trollingfiskeri, du vil praktisere.

KRAV TIL AGN OG BLINK Tursejleren: Hvad bruger

jeg som

agn/blink?

Per Kreuz: Du kan fiske i overfladen med næsten en hvilken som helst agn – for eksempel en wobler eller et blink på 15-30 gram. Mange dygtige trollingfiskere har i mange år anvendt et specielt blink, der hedder Apex. Apex har en speciel vrikkende gang, som havørreder og andre fisk er vilde med og den fiskes bedst efter en diver, der trækker den 4-6 meter ned i vandsøjlen. 

HUSK! At du som havmiljøvogter, kan hente flere havfaldsposer og -sække, se mere på: havmiljøvogter.dk/ udlevering

Ser du nogen smide havfald – så stik dem en ...

Færdes du på eller ved havet, så bliv havmiljøvogter for Forsvaret. Vi gider ikke havfald i dansk farvand.

Meld dig ind på facebook eller havmiljøvogter.dk og få en spændende velkomstpakke – det er ganske gratis!

Havmiljøvogterkampagnen gennemføres af Søværnskommandoen. Her har National Maritime Operation Center (NMOC) ansvaret for blandt andet farvandsovervågning, søredning, sikkerhed og havmiljø.

Turbøjerne i Ho Bugt kan måske få sejlerne en tur op ad smukke Varde Å.

DT

DT

NYE TURBØJER

I ØST OG VEST

TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Lone Stein, Colourbox og Provarde

MERE END 300 TURBØJER ER NU UDLAGT OG KLAR TIL AT TAGE IMOD DE MANGE SEJLERE, DER NYDER OPHOLDET HER GENNEM SÆSONEN.

DT 22

A

tter har Turbøjeskibet M/S Lone Stein været på farten og udlagt masser af Turbøjer. I alt er der 300 bøjer til rådighed for sejlerne. Danske Tursejlere har udlagt 151, mens resten er udlagt af Dansk Sejlunion. Det er Danske Tursejleres formand Henning Jensen og hovmester Lone Stein, der står for den praktiske side af udlægningen sammen med de lokale bådklubber. Herfra er meldingen, at alt er forløbet glat.

NYE TURBØJER I ØST OG VEST | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

– Vi har været over 1.250 sømil rundt i de danske farvande, og alle vegne glæder man sig til at kunne tilbyde medlemmer og gæstesejlere velkommen til den nye sæson, lyder det fra bøjeskibet.

NYE BØJER I FARVANDET

I år er der kommet et par nye bøjepositioner til. Der er udlagt tre bøjer i Øresund og fire i Ho Bugt.

Fra Nivå Sejlklub ser næstformand Børge Iwersen frem til at indvie Turbøjerne.

Brian Frederiksen fra Varde Sejlklub har sammen med kollegerne i klubben udlagt Turbøjer i Ho Bugt.

SÅDAN FINDER DU DIN BØJE På Danske Tursejleres hjemmeside 1. Klik ind på Danske Tursejleres hjemmeside: www.dansketursejlere.dk 2. Klik på ”TURBØJER” i menuen øverst på siden.

3. Du kommer nu ind på en side, hvor du har mulighed for at hente oplysninger på alle bøjepositionerne på en liste / eller 4. Nederst på siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind på kortet.

På Google 1. Åben Googles søgeside – www.google.dk 2. I søgefeltet skriver du ”Turbøjer”.

3. I listen over søgeresultater klikker du på:

”Oplev naturen på en helt unik måde med Danske Tursejleres turbøjer”.

4. Du kommer nu ind på en side, hvor du har mulighed for at hente oplysninger på alle bøjepositionerne på en liste / eller 5. Nederst på siden finder du et Danmarkskort med alle positionerne markeret med farvede ankre. De gule ankre er Danske Tursejleres. De røde er Dansk Sejlunions. Du kan zoome ind på kortet.

Tursejler App Du finder også alle turbøjer på Tursejler App’ fra Dansk Sejlunion.

– Her i Øresund er der rigtig mange sejlere. Til gengæld er det meget tyndt med bøjer til opankring. Når vi nu får tre Turbøjer i vandet, én ud for Nivå havn og de to andre henholdsvis nord og syd for havnen, så vil de blive godt besøgt.

Jeg er sikker på, at vi vil se mange sejlere benytte Turbøjerne til en aftentur eller til en lille picnictur for familien. Vi ser det som endnu et attraktivt tilbud til vores medlemmer, der nok skal forstå at tage godt imod bøjerne. Vi skal nu i gang med at udbrede budskabet til vores medlemmer og andre, der vil nyde et lille ophold her i Øresund, siger han.

HO BUGT

Længst mod vest finder vi 4 bøjer, der er udlagt i Ho Bugt i samarbejde med Varde Sejlklub. Her siger Brian Frederiksen: Vi glæder os til at tage Turbøjerne i brug. Vi har nogle særlige sejlforhold i Varde Å, der gør, at vi skal afpasse sejladsen efter tidevandet. Turbøjerne ligger nu strategisk godt i forhold til tids-

intervallerne, og de appellerer således fint til et ophold. Vi får meget mere ud af naturen på den måde.

Erfaringerne fra Ribe, hvor der ligger et par bøjer, er meget positive – vi håber på at vores bøjer får samme succes. Vi håber også på, at bøjerne vil blive besøgt at sejlere fra andre klubber – ex. Esbjerg eller Ribe, og at de vil tage turen ind ad Varde Å og besøge Varde Sejlklub.

Sejlads på Varde Å er en naturoplevelse af de helt store, og så er den helt unik. Køerne står på markerne, der går helt ned til åen – Janderup Kirke, der dukker op i det flade landskab – meget attraktivt. De 13 km å-sejlads foregår gennem naturskønt område. Åen forandrer sig og udvides undervejs. Ved udløbet i Ho Bugt åbner Vadehavet sig mod syd. Esbjerg, Fanø, Mandø og Ribe er inden for sejlafstand.

Ho Bugt udgør med omkring 50 km2 den nordligste del af Vadehavet. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | NYE TURBØJER I ØST OG VEST

23

SEJLERE DRUKNER UDEN

REDNINGSVEST 4 LYSTSEJLERE DØDE I 2018 VED DRUKNEULYKKER – INGEN BAR REDNINGSVEST.

TEKST Frank Flemming Pedersen

I

2018 druknede 4 lystsejlere. Ingen af dem havde den redningsvest på, som måske kunne have reddet deres liv. Endnu mere udtalt bliver dette problem, når vi kigger på det samlede antal af druknedøde i direkte forbindelse med fritidssejlads. Her druknede 10 personer i forbindelse med fritidsfiskeri, sejlads og kano- og kajakroning. Ingen af dem bar redningsvest.

– Der gøres en god og stor indsats fra mange sider for at indgyde danskerne respekt for vand. Desværre tager nogle ikke de hårde fakta omkring redningsvestens vigtighed alvorligt. Det må vi forholde os til, hvis vi vil have disse meningsløse drukneulykker til at høre op, siger forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen.

til i dag, hvor omkring 40-50 drukner. Især antallet af druknede børn er reduceret. Mere kniber det for mænd i alderen +45.

– Stik imod, hvad man går og tror, så er det altså de rutinerede sejlere, der tager let på de gode råd. Derfor må vi bare sige, at druknedøden er så alvorlig en sag, at vi ikke bør overlade ansvaret for en sikker sejlads til den enkelte. Vi må som gode og ansvarlige sejlerkolleger, gå foran med det gode eksempel og anvise, hvordan sikkerhed praktiseres. Ser man en sejlerkollega uden redningsvest, så kunne en lidt frisk, humoristisk bemærkning, måske få kollegaen til at tænke sig om en ekstra gang, siger Leif Nielsen.

FLERE OM VANDET

MIDALDRENDE MÆND

Hvert år udgiver TrygFonden en national druknestatistik, hvor de ulykkelige tal og fakta offentliggøres. Her konstaterer man, at der er sket et fald i drukneulykker siden 1990´erne, hvor 60-70 personer om året druknede. Den forebyggende indsats har reduceret dette tal

– I dag er vi mange flere om at bruge vandet til fritidsinteresser. Vi sejler, svømmer, står på SUP, fisker og sejler i kano og kajak. Der er en skøn mangfoldighed af aktiviteter, der nu foregår på eller ved vandet. Set i det lys, er det dejligt, at druknestatistikken ikke ser mere dyster ud, siger Leif Nielsen. 

Omkomne i forbindelse med fritidssejlads i Danmark i 2009 til 2018 Fritidsfiskere/ jolle

heraf + vest

Sejlere

heraf + vest

Dykkere

Havne

heraf + vest

Kajak +kano

heraf + vest

I alt

heraf + vest

2009

10

2

9

2

0

0

1

0

0

0

20

4

2010

7

0

3

0

0

0

1

0

1

0

12

0

2011

8

1

2

0

4

4

1

0

1

0

16

5

2012

4

0

8

1

5

5

4

0

2

1

23

7

2013

2

2

8

1

0

0

5

0

0

0

15

3

2014

6

1

3

1

5

5

4

0

1

0

19

7

2015

1

0

1

0

0

0

1

0

3

2

6

2

2016

1

0

1

0

2

2

0

0

2

2

6

4

2017

6

1

6

0

1

1

5

0

1

0

19

2

2018

5

0

4

0

2

2

1

0

1

0

13

2

Gns

5,0

0,7

4,5

0,5

1,9

1,9

2,3

0,0

1,2

0,5

14,9

4,0

I alt

50

7

45

5

19

19

23

0

12

5

149

5,0

4,5

Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd

24

heraf + vest

SEJLERE DRUKNER UDEN REDNINGSVEST | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

1,9

2,3

1,2

36 14,9

BESTÄLL I BUTIK, ORDERTELEFON 060 - 64 17 00, ORDER@HJERTMANS.SE ELLER HJERTMANS.SE KAMPANJEN GÄLLER PÅ HJERTMANS.SE OCH I VÅRA TIO BUTIKER T.O.M. 16 JUNI 2019

Hydraulstyrning Passar de flesta utombordsmotorer.

Max 120hk, max fart 50 knop.

Levereras inklusive slang och olja.

4290 kr

Bogpropellerpaket Quick 3 hk Bogpropeller-enhet, rör 750mm, säkring+hållare & panel.

6990 kr 7899-3 (9490 kr) För båt 6-9m.

7609-115 (5150 kr)

Baltic ifloat 50N svart Inkl 12V sladd!

Gasolgrill

LED-TV 24” Widescreen TV med DVD, HDMI x 2, USB och hörlursuttag. 100% pixelgaranti i 3 år!

2190 kr

Perfekt grill att ta med sig på klipporna eller på campingen. Elektrisk gnisttändare.

Gasoltub tillkommer.

Ger dig maximal rörlighet och är enkel att använda. Behöver man flythjälp så drar man den uppblåsbara flytkroppen ur väskan och trär den över huvudet, därefter blåser man upp flytkroppen genom att dra i uppblåsningssnöret.

Färg svart. 40-130kg.

1090 kr

5630-24 (2690 kr)

495kr

6937-10 (1290 kr)

8013-0 (999 kr)

Göteborg | Helsingborg | Karlstad | Limhamn | Stenungsund | Stockholm | Sundsvall | Uppsala | Västerås | Norrköping | www.hjertmans.se

Bärbar VHF

Peke med stege

Flyter. Vattentät, blinkar i vattnet.

Internationella kanaler. HH500 har bluetooth.

Gedigen peke med fastsvetsad stege, 3-steg. Rostfri.

L65xB40cm. Stege L89xB21cm.

1290 kr

2790 kr

5631-350 (1490 kr)

5874-396 (3990 kr)

Cykel Ocean Bike 20” Stabil och bekväm cykel.

Hopfällbar. 3-växlad.

Eberspächer luftvärmarpaket Självreglerande luftvärmare. Lev inkl. avgasljuddämpare, manöverpanel, bränslepump, säkringshållare och monteringsdetaljer.

13290 kr 4953-200 (15990 kr)

Multimarine varmvattenberedare Varmvattenberedare med emaljerad insida. Volym 20liter. Lev exkl. blandningsventil. L630mm.

Diameter 295mm.

2490 kr 7998-20 (3190 kr)

ALLA PRISER ÄR ANGIVNA I SVENSKA KRONOR.

2890 kr 7681-21 (3498 kr)

Vikstol Mörkblå. Ställbar i 5 lägen.

Vattenavvisande tyg.

375kr

5024-99 (595 kr)

SOMMERTOGTERNE KLAR, PARAT TIL START TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Götakanalen, Colourbox

I ÅR SENDER DANSKE TURSEJLERE FIRE SOMMERTOGTER AFSTED. ALLE TOGTER ER FULDT BESATTE OG KLAR TIL AT BESØGE DANSKE OG SVENSKE FARVANDE. 26

D

er har været rift om pladserne på årets Sommertogter, og Danske Tursejlere kan da også melde om alt optaget til de fire ture, der går ad svenske kanaler og søer til Stockholm og Øland. Samt til de hjemlige farvande omkring Fyn og Sjælland.

Op mod 50 motor- og sejlbåde med deres gaster skal vise standeren denne sommer, hvor én af turene er specielt tilrettelagt for deltagernes børn og børnebørn. Vi ønsker alle en god tur og håber, at I vil dele jeres oplevelser med os f.eks. på Facebook. 

SOMMERTOGTERNE KLAR, PARAT TIL START | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

SOMMERTOGT: STOCKHOLM GENNEM GÖTAKANALEN – 60 DAGE Afrejse 10 juni 2019.

Turen starter på Læsø og går videre til Göteborg. Herfra til Trollhättan, gennem Vänern til Sjøtorp, hvor turen går igennem første del af Götakanalen.

Vättern krydses til Motala, hvorfra den sidste smukke del af Göta-kanalen til Mem gennemføres. Turen har 6 sluser til Vänern og 58 sluser til Mem. Herfra går turen til Stockholms skærgård, hvorfra der er mulighed for bus/ bådtur til Stockholm. Hjemturen går gennem Götakanalen retur.

Førerhunde: Torben og Eva Larsen.

SOMMERTOGT: ÖLAND VIA GÖTAKANALEN - 35 DAGE Afrejse ca. 7. juli 2019.

Turen starter på Læsø, hvorfra der sejles til Gøteborg. Herfra sejles gennem Trollhättan kanal over Vänern til Sjötorp, hvor Götakanalen starter.

Fra Sjötorp over Vättern til Mem gøres ophold i adskillige havne og for at se på de mange seværdigheder bl.a. Saab-museet. Fra Göteborg til Mem er der i alt 64 sluser, hvoraf de første 6 befinder sig i Trollhättan kanal.

Nogle steder er der flere slusninger efter hinanden fx i Berg. Fra Mem går turen videre gennem den utrolig smukke svenske skærgård. Her besøges havnene Fyrudden, Västervik, Oscarshamn, Borgholm på Øland, Kalmar, Kristianobel, Karlskrona, Hanö, Simrishamn, Ystad og Trelleborg.

Førerhunde: Inga og Per Drøscher.

SOMMERTOGT: BØRNETUR VED STOREBÆLT - 10 DAGE Mødested den 3. juli i Kerteminde.

Denne tur står i børnenes og børnebørnenes tegn. Der er så meget at se på og være med i, når man er på sejlerferie. På turen i Storebælt skal der fanges krabber og hygges i havnene. Der skal svømmes, spises is og laves livretter på grillen. Oplevelser på turen: Fjord & Bælt i Kerteminde. Ponyridning på Omø. Ninjaland og Danmarks Busmuseum i Skælskør og FriRUM Lab i Korsør. Turen rundt gøres, så både børn og voksne får rigelig tid til at nyde samværet og de lokale muligheder for både sjov og afslapning.

Førerhunde: Lone Stein og Henning Jensen.

SOMMERTOGT: FYN RUNDT - 14 DAGE Mødested den 7. juli i Nyborg.

Mulighederne ligger åbne rundt om Fyn. Turen starter i Nyborg i øst, hvor vi kan møde de store coastere på Storebælt, der skal passere under den imponerende Storebæltsbro. Der fortsættes mod Svendborg og Sydfyn med alle de skønne øer. Herfra går turen til Fåborg, et hurtigt stop i Assens, videre til Middelfart, hvor der er mulighed for Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro. Derefter sejles ud i det åbne hav mod den hyggelige by Bogense, for derefter at tage den spændende sejltur ind i den ca. 13 km lange fjord til Odense. Turen sluttes af i Kerteminde, hvor der er Kirsebærfestivalen.

Førerhunde: Yvonne og Jørgen Nielsen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | SOMMERTOGTERNE KLAR, PARAT TIL START

27

FRA EVOLUTION TIL

REVOLUTION

3Di NORDAC – DACRON-SEJL OPFUNDET PÅ NY

northsails.com

1-NS_DEN_3DiNordac_Ad_Spread_BådMag_19.indd 1

3Di NORDAC™ er North Sails’ revolutionerende teknologi, der omdanner polyesterfibre til helstøbte sejl – helt uden sammensyninger! Resultatet er et tursejl, udviklet specielt til mindre og mellemstore både, med unik styrke, formstabilitet og lang levetid.

I over 60 år har polyestersejldug været tursejleres fortrukne, fordi den kan give en et formstabilt sejl til en god pris.

Problemet med en vævet Dacron-dug er dog, at den ikke helt giver tursejleren et sejl med den reelle værdi, som han søger.

Vævede sejl mister facon - langt før strukturen nedbrydes.

Når sejlene mister formen, mister båden ydeevne, med krængning, afdrift og pres på roret til følge.

For 4 år siden blev vores teknikere bedt om genopfinde tursejlet. Svaret er 3Di NORDAC. Et innovativt produkt, der forene 3Di’s formstabilitet med polyesterens robusthed og gode prisleje. 3Di NORDAC-sejl har en jævn overflade, længerevarende aerodynamisk form, der giver bedre kontrol, fart og komfort.

Indenfor Offshore- og Superyacht-sejlads har North Sails lavet tusindevis af 3Di- sejl, der har sejlet millioner af mil.

3Di-teknologien har drevet hver betydningsfuld offshore fart- og distancerekord siden lanceringen i 2010. Jorden Rundt-sejlere får nu 3 gange så mange mil fra 3Di-sejlene, som de ville få med konventionelle sejl med kort levetid og ringe formstabilitet.

North Sails’ patenterede 3Di-proces spreder fibrene ud i individuelle filamenter, pre-imprægnerede med termohærdet resin, og udlagt på ultra tynd tape. Tapen bliver derefter fordelt i en kompleks multiaksial vifte og termostøbt på Norths 3D-justérbare form i lige præcis den facon, som designeren nøje har udtænkt. 3Di NORDAC-sejl er lavet af 100% polyesterfibre, polyester resin, og en robust, beskyttende polyester-overflade. 3Di-sejl har egenskaberne som en reel komposit-struktur, stræk- og trykresistente i alle retninger.

Forvent mere af dine sejl! Formstabilitet og ydeevne skal også se godt ud – og det gør 3Di NORDAC. Besøg northsails.com eller ring til os på 3920 4090 for at høre mere.

25/04/2019 14.01

OPGRADER DIN BÅD

2YM15 39.995,Normalpris 56.750,-

3YM30 49.995,Normalpris 73.750,-

Tilbuddet gælder fra d. 15/2 til 31/5-2019, eller så længe lager haves.

OBS! Begrænset antal motorer. Priserne er inkl. moms

WWW.YANMAR.DK

Vi håber, at SejlSikkert Alarm kan være med til at gøre sejlturen mere tryg og sikker for både sejlerne og familier, venner og andre, der følger turen fra land, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

SEJL TRYGT OG SIKKERT MED SEJLSIKKERT ALARM NY APP FRA SEJLSIKKERT HOLDER STYR PÅ DIN SEJLPLAN OG DIN POSITION OG ALARMERER SØREDNING, HVIS NOGET GÅR GALT. TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Frank Flemming Pedersen, Søsportens Sikkerhedsråd

H

urtig og korrekt alarmering kan være et spørgsmål om liv og død, hvis noget går galt på sejlturen. Og hurtig alarm er netop, hvad en ny app, som Søsportens Sikkerhedsråd lancerer i maj måned i år, er udviklet til. SejlSikkert Alarm, som den hedder, er designet så man ved en nødsituation kan slå alarm og opgive sin position med et enkelt tryk i appen. Desuden kan man sætte app´en til at afgive position med minut-intervaller, så bådens sejlrute bliver tracket. Skulle der ske en ulykke, hvor det ikke er muligt at alarmere, så kan søredningsmyndighederne via de løbende trackinger indsnævre eftersøgningsområdet og markant hurtigere komme til undsætning.

– De allerfleste sejlere bruger deres mobiltelefon som en livline til land. Derfor har det været naturligt for os at udvikle en app, der kan bruges på smartphone og tablet, som de fleste sejlere er bekendt med. SejlSikkert Alarm er en videreudvikling af den internationalt kendte SafeTrx-app, som bruges i blandt andet Irland, England, Holland, Tyskland, Finland og Norge, hvor den har vist sit værd. Den er nem at anvende og gratis, hvilket er et extra incitament for at tage den i brug, siger Sten Emborg, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.

ENKEL AT BETJENE

Det er ganske enkelt at bruge SejlSikkert Alarm, og man bliver guidet igennem opsætningen trin for trin.

Forlods registrerer man bådens stamdata, og inden man sejler ud taster man hvor mange, der er ombord.

Så indsætter man sine waypoints og slutdestinationen samt forventede ankomsttidspunkt. Desuden skal man

oplyse, hvem der er kontaktperson, hvis noget uforudset skulle ske. Så er man klar til at sejle. Herefter vil SejlSikkert Alarm med minutintervaller sende bådens position og fart til en server, så søredningsmyndighederne kan følge den. Når man kommer til sin slutdestination, stopper man app´en. Ændrer man på sin sejlrute eller det forventede ankomsttidspunkt, kan man undervejs korrigere for dette.

AUTOMATISK ALARMERING

Ved ankomsttidspunktet modtager man en sms, og bekræfter man ikke, at man er nået i havn, sendes en sms til kontaktpersonen på land. Svarer kontaktpersonen heller ikke, at man er i god behold, bliver JRCC automatisk alarmeret. Kræver situationen en redningsindsats, så har myndighederne adgang til lokaliseringsdata, fartøjs- og nødkontaktoplysninger. Dermed reduceres både myndighedernes responstid samt den usikkerhedsfaktor, der kan være vedrørende position mm.

– Det er vores håb, at SejlSikkert Alarm kan være med til at gøre sejlturen mere tryg og sikker for både sejlerne og familier, venner og andre, der følger turen fra land. Og så er hurtig hjælp helt afgørende for overlevelsen, hvis det værst tænkelige uheld skulle ske. I sådan en situation kan SejlSikkert Alarm trackingerne være med til gøre en forskel, siger Sten Emborg.

SejlSikkert Alarm er udviklet i et samarbejde mellem Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden, og den kan downloades til iPhone og Android smartphones og tablets. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | SEJL TRYGT OG SIKKERT MED SEJLSIKKERT ALARM

31

EN VISIT I EN TIDSLOMME:

ET DØGN I NYORD HAVN TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox

H

er i Nyord er der langt til den moderne storby og de bekvemmeligheder, som den tilbyder. Der er langt til den stressende dagligdag og til det pulserende natteliv. Til gengæld er der højt til himlen. Naturen er lige uden for båden. Og livet går sin gang i en sælsom langsom og behagelig takt.

Vi er i Nyord Havn på Møn. Turen fra Østersøen ind i Bøgestrømmen og ind i Stege Bugt ligger bag os.

Frem kigger vi mod en fin sejltur over Stege Bugt, gennem Ulvsund, under Farøbroerne og ud i Storstrømmen og Smålandsfarvandet, hvor Fejø er vores endemål. Men

først vil vi tage os tid til at nyde Nyord og Ulvshales natur og særligheder. For på denne egn er tiden ikke gået med lige så raske skridt, som andre steder.

PLIGT TIL LODSERI

Nyord er forbundet med halvøen Ulvshale med en bro. I netop dette område er der vid udsigt over nogle af Danmarks bedste fugleområder blandt andet fra det fugletårn, som er placeret her. Mens de lavvandede områder er et eldorado for fugle, så har de i gammel tid været en kilde til uro for skibstrafikken. Og en indtægtskilde for Nyordboerne, der levede af lodsvirksomhed og ledte skibene gennem de lavvandede

Der er langt til den stressende dagligdag og til det pulserende natteliv. Til gengæld er der højt til himlen. Naturen er lige uden for båden.

32

farvande rundt om øen. Fra 1721 havde Nyords 20 gårdmænd og 7 husmænd eneret og pligt til lodseri i farvandet. Man kan kun gisne om, hvordan det for disse mænd har været, om vinteren at tage ud i snefog og storm, i en lille, åben jolle, kun med sejl, for at hjælpe et skib sikkert igennem.

Nyord Havn er ejet af Foreningen Nyord Havn. Der er et enkelt bassin, hvor skibe op til 20 meters længde, 6 meters bredde og 2 meters dybgang kan lægge til. Det er ikke bekvemmeligheder og luksusfaciliteter, man skal forvente i havnen. Det er andre kvaliteter, der er i fokus.

LANDSBYPRÆG

Byen ligger mod nord på en bakke af morænejord, som giver læ til havnen. Byen er en af de mest velbevarede i Danmark, og her kan

Nyord er synonym med stilhed og stor natur. Den bilfri by er en lille idyllisk perle.

man stadig se, hvordan landsbyerne typisk var indrettet, inden landboreformerne i 1800-tallet flyttede gårdene ud i landskabet.

Landsbyen er ikke blevet skånet for brande. I 1763 brændte 15 gårde og huse, og i 1845 tog ilden huse i den nordvestre del af byen. Her blev nye gårde opbygget omtrent, som de lå før. Det er hyggeligt at gå i Nyords små, smalle gader og fornemme tidsløsheden. Trænger sulten sig på, så er Lollesgaard – øens lille kro og restauranten – godt besøgt. Ligeså er caféen, der har en lille forretning tilknyttet, hvor man bl.a. kan købe den specielle Nyord Sennep.

Kirken er fra 1846 og tegnet af arkitekt C. Glahn som en kopi af Frederiksberg Kirke. Lige som kirken i hovedstaden har Nyord Kirke en ottekantet grundplan og består af ét stort kirkerum. Ved havnen ligger den gamle postbåd ”Røret”. Fra 1902 til 1967 var den Nyords livsnerve til omverdenen. Da Nyordbroen til Møn åbnede i 1968, blev båden solgt og bygget om til lystfartøj. Den gamle postbåd benyttes i dag til udflugter og andre arrangementer.

EN TUR RUNDT

Ulvshale og Nyord byder på så mange fine naturoplevelser. På en rask gåtur på et par timer, kan man nå at få tanket godt op med indtryk og stemninger. En sådan tur kan f.eks. føre os gennem hedelandskabet, med enebærkrat, skov, strandenge med talrige fuglearter. Og er der en vandhund i selskabet så er der også en fin badestrand at besøge.

Landskabet ved Ulvshale er dannet af Møns Klint. Havet har udvasket flint af klinten, ført det med sig mod vest og har aflejret det i parallelle strandvolde. Mod vest har havstrømmen aflejret ler og fint sand omkring en ø, så Nyord med de kæmpemæssige strandenge er opstået.

HEDEN OG ENGENE

På heden vokser mange gamle ener, og mellem enebærkrattene er der vandhuller i gamle flintegrave. På heden trives både snog og hugorm, som begge er fredede. Engenes varierede liv af planter og smådyr er føde for de mængder af fugle, som yngler her og raster under trækket.

Du kan opleve sjældne fugle som vandrefalk, havørn og trane, som

kan iagttages fra de tre fugletårne i området.

SKOVEN

Skoven på Ulvshale er anderledes end andre skove. Træerne vokser langsomt, fordi jorden er så mager.

Mange træer vokser skævt, og nogle står næsten ”på stylter”, da det er svært for træer at gro i sten. Skoven passes som urørt skov. Træerne får lov til at passe sig selv, så der er mange døde og væltede træer i skoven.

FLINTEN

Flinten er en signatur på disse kanter, og på spidsen af Ulvshale lå engang et flinteværk, der leverede kugleflint. Flinten blev leveret til fabrikken, hvor den blev sorteret og sejlet ud i den store verden.

Kugleflint blev før i tiden brugt til bl.a. at knuse kridt til produktion af cement. Flint blev også brugt ved fremstilling af porcelæn, som vejmateriale og til fremstilling af sandpapir. De aflange, vandfyldte huller på engene nord for Ulvshaleskoven er opstået ved udgravning af flint. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | ET DØGN I NYORD HAVN

33

PÅ ISHØJ HAVN

Så er den sgu i vinkel...

Coronet, hvor Z drev er afmonteret og erstattet af to lige aksler og rørstativ med to små rorplader.

Jupiter 40, hvor er er eftermonteret en hjemmebygget flybridge.

TJEK DIN FORSIKRING HVIS DU BYGGER BÅDEN OM ÆNDRER DU PÅ BÅDENS KONSTRUKTION, KAN DET HAVE KONSEKVENSER FOR DIN FORSIKRINGSDÆKNING. TEKST OG FOTO Leif Nielsen

M

ange sejlere ændrer fra tid til anden lidt på og ved deres båd. Det kan være moderniseringer, udskiftninger af elektronisk udstyr, lidt smart omkring en lille ny mast på en motorbåd, en lille slingretank, som giver bedre stabilitet på en mellemstor motorbåd. Bare for at nævne nogle af de projekter, som sejlerne kaster sig ud i. Sådanne ændringer giver normalt aldrig problemer. Og kaskoforsikringen vil naturligvis dække eventuelle skader, som måtte opstå indenfor forsikringsbetingelsernes dækningsområder.

Anderledes er situationen, hvis man laver konstruktionsmæssige ændringer af bådens skrog. Der ses mange forskellige eksempler på konstruktionsmæssige ændringer, som i værste fald kan ændre fartøjets oprindelige egenskaber markant.

STOR FORETAGSOMHED

Gennem tiden er der set eksempler, hvor man forlænger en sejlbåd med en ombygning agter med badeplatform, så bådens vandlinje bliver længere og fartpotentialet måske øges. Der ses også eksempler på en almindelig motorbåd, hvor der bygges en form for flybridge, så man også kan nyde friluftslivet med lidt udsigt. Men en sådan overbygning kan nemt ændre en del ved fartøjets stabilitet, og risikoen for at vælte i en forkert sø vil stige.

Der er også set eksempler på, at man har afmonteret drevene fra en Z-drevs båd, lukket hullerne efter disse drev og erstattet fremdrivningskraften med nye lige aksler med skruer samt to nye små rorplader. Ligeledes er der set mange eksempler på, at man ved en udskiftning af motoren er fristet af en opgradering af motorens ydelse til flere hestekræfter.

OBS PÅ FORSIKRINGEN

Uanset om du vælger den ene eller den anden løsning, er der én ting, du skal huske på. Ændrer du på bådens konstruktion og ydelse fra det oprindeligt godkendte fra producentens side, skal du være meget varsom og sikre dig, at de konstruktionsmæssige ændringer er indenfor det sikkerhedsmæssige forsvarlige.

Derfor er det Danske Tursejleres anbefaling, at hvis du påtænker konstruktionsmæssige ændringer af din båd, og forsikringsmæssigt vil være på den sikre side, er det en god ide, at få en professionel bådkonsulent til at vurdere den påtænkte konstruktionsmæssige ændring.

Samtidig skal du kontakte dit forsikringsselskab og få en bekræftelse på, at den påtænkte konstruktionsmæssige ændring medfører, at din båd stadig er dækket af den nuværende forsikring. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | TJEK DIN FORSIKRING HVIS DU BYGGER BÅDEN OM

35

Ejerslev Havn Sundby Havn

Fur Lystbådehavn Nykøbing Lystbådehavn

Tissinghuse Havn

Sillerslev Havn

TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN TEKST Frank Flemming Pedersen

S

om et sølvbændel snor Limfjorden sig vej fra øst mod vest, og deler hovedlandet i to. Mod nord ligger Vendsyssel mellem Kattegat og Skagerrak. Mod syd strækker resten af Jylland sig mod Europa. I den 180 km lange fjords vestlige del ligger to naturperler side om side og bejler til alle sejleres gunst. Her har naturens skønhed og idyl fundet sammen i en egen ro og gæstfrihed. Her er højt til loftet på mange måder. Men også dramatik for alle pengene.

Mors – eller Morsø – er den største ø i Limfjorden. Kælenavnet ”Limfjordens perle” er ikke grebet helt ud af det blå. Associationen til det store udbud af østers- og muslingeretter i området er tydelig. I øvrigt en oplevelse man bør udsætte sig for under opholdet. Og nu vi er ved det kulinariske, så har naboidyllen Fur også fået sat et aftryk på land- og søkortet gennem det legendariske Fur Bryghus. Her har man siden 2004 – i et af landets første mikrobryggerier – brygget det lifligste øl i mange varianter.

Man kan ikke sige Mors og Fur uden også at sige moler.

Landskabet på det nordlige Mors er præget af imponerende molerklinter. Fra Sundby i vest til Ejerslev i øst ligger disse klinter tæt. Også på Fur er moleraflejringerne udtalte og giver anledning til en god fossiljagt.

Er man heldig og dygtig, så kan man finde aftryk af planter og fisk, der er millioner af år gamle. Molerklinterne findes kun i den vestlige del af Limfjorden. Over halvdelen findes på Mors.

I denne del af Limfjorden er der udsigt til al den natur, vand og himmel, man kan ønske sig. Tag tiden til det, og find ind i en god stille rytme, hvor indtrykkene får lejlighed til at bundfælde sig. Det fortjener både Mors og Fur. Det er ingen kunst at sejle i Limfjorden og dermed heller ikke i området omkring Mors og Fur, når man holder sig til den sunde fornuft, de opdaterede søkort og instrumenter. 

D A N S K E T U R S E J L E R E N R . 0 2 2 0 1 9 | D AT INLS FKUE RT UO RG SME OJ LRESR–E TNOR .P 0E 1R L2E0R1 8I L| I MX FXJXOXRX DX EX NX

37

D TAG U

DANSKE TURSEJLERE TIL LANDS OG TIL VANDS

TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN

1

OG

2

GEM

3

TEKST Frank Flemming Pedersen FOTO Frank Flemming Pedersen, Frans Kappel Øvre, Janne Lank, Minna Mortensen, Visit Mors

LØGSTØR-FUR

Vi har forladt Løgstør lidt tidligt.

Vejrudsigten melder en varm dag med sol, sol og sol. Vi har sat kursen mod Fur, hvor vi vil i nærkontakt med naturen, der er unik.

På vejen til Fur Lystbådehavn, der er beliggende på øens sydende, går vi gennem Livø Bredning og holder øen Livø om bagbord. Livø er en lille naturperle i sig selv. Har man lyst til at se øen på tæt hold, så findes der en hyggelig lystbådehavn med plads til ca. 30 lystbåde.

Den varierede natur byder på hede, skov, strandenge, enebærkrat og de for egnen karakteristiske og meget dramatiske klinteskrænter. Dyrelivet trives også i mange afskygninger. Yderst på Livø Tap, hvor der dog ikke er adgang, er der en større sælkoloni. Men rundt om på øen kan man se dåvildt, råvildt, ræv, hare og mår. Der er også et stort antal fugle, der gæster og yngler på øen.

Livø har en af de smukkeste af Danmarks nu sjældne blandingsskove bestående hovedsageligt af ege- og hasselskov. Men også elm, bævreasp, røn, hyld og ask er iblandet skoven. Man mener, at denne type skov var dominerende i Danmark fra stenalderen og op til ca.

1300-tallet, hvor bøgen blev den mest almindelige træart.

Hvis man tager nord for skoven, så oplever man rester af en hede, som tidligere dækkede et 5 gange så stort areal, der nu er tilplantet med nåleskov. Heden har en fin bevoksning af enebær og rummer alle lynghedens karakteristiske dværgbuske: Hedelyng, revling, tyttebær, blåbær. Heden går mod nord over i tætte enebærkrat på kystskrænten.

Syd for Livø kan vi lige så tydeligt se nordkysten på Fur. Her er virkelig syn for sagn. Furs storslåede morænelandskab og molerklinterne langs nordkysten er meget iøj-

1. Nordkysten på Fur 2. Fur Kirke 3. Skulptur på Fur Havn

38

TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

nefaldende, og tiltrækker sig hele tiden vores opmærksomhed. Vi ser frem til at stifte nærmere bekendtskab med disse enestående landskabsformationer i løbet af vores ophold.

På den sydlige del af Fur finder vi Fur Havn, som er hjemsted for både lystsejlere og erhvervsfiskere.

Havnen er i 2015 udvidet, og tæller nu over 130 bådpladser for lystsejlere. Der er noget at se på sådan en sommerdag. Færgerne Sleipner og Mjølner pendulerer konstant fra fastlandet til øen og fragter blandt andet en lind strøm af turister til dette lille unikum. Vi har fundet en dejlig plads med god udsigt over Limfjorden, og snart skal omgivelserne besigtiges. Til stor glæde for vores unge gaster, så er der adspredelser nok. Legeplads, badestrand, boldbane, tennisbaner, multiboldbane, 18-hullers minigolfbane, skateboardbane med 2 ramper og petanquebaner. Tiden skal nok gå.

4

5

7

Fur er bare 22 km2 stor/lille. Mens sydøen er flad, så er nordøen den diametrale modsætning. Kuperet og varieret. Man kan ikke sige Fur uden også at nævne moleret, der er dannet af kiselalger, der for 55 mio. år siden blev aflejret i kolossale mængder sammen med vulkansk aske. I dag kan man finde millioner af år gamle fossiler i leret, og på øens museum kan interesserede få meget mere at vide om molerets interessante historie. Det er også nordpå, vi finder øens højeste punkt, Store Odins høj, som hæver sig 76 meter over Limfjorden.

Vi er stået tidligt op, og vi er på vores små cykler. Turen går mod nordvest til Knudeklinterne, hvor vi vil komme helt tæt på de imponerende klinter. Afstandene på Fur er korte, og vi er snart fremme. Her ved de fantastiske molerklinter, der strækker sig over hele 600 meter, er det tydeligt at se, hvordan moler og askelag er presset sammen i flager og folder.

Netop her har Realdania opført udsigtsplatforme – Diatoméer – som giver en enestående oplevelse af

6

8

landskabet og naturen. Diatomé 1 bringer dig ud på kanten af moler­ graven og giver mulighed for at opleve moleret på gravens nordlige langside. Diatomé 2 tager dig op langs den vestlige side af molergraven og ud over kanten af graven, hvor moleret kan opleves på tættere hold, og skalaen på graven og landskabet bliver tydelig. Diatomé 3 på knudeklintens top inviterer dig til at træde et par trin op og opleve de spektakulære molerskrænter og den skønne, panoramiske udsigt over Fur og Limfjorden.

På hjemvejen holder vi ind i udkanten af Nederby for at tage et kig på Sct. Mortens Kirke, der ligger smukt på en høj bakke med udsigt over Limfjorden. Den skal have ligget her siden før 1126. I 1166 modtog paven i Rom nemlig en bekræftelse fra bispen i Viborg på, at man for mere end 40 år siden havde modtaget Sct. Mortens Kirke på Fur som gave fra formentlig tre storbønder. Kirken er viet til den katolske helgen Sct. Morten, der levede i Frankrig ca. år 315–397. Han har lagt navn til ”Mortens Aften” den 10. november.

> FAKTA Der er fem afmærkede vandre­ ruter på Fur.  Gul

rute er 3,2 kilometer lang.

Turen går forbi Den røde Sten.  Rød

rute er 5,5 kilometer lang.

Turen går blandt andet forbi Knudeklinterne.  Blå

rute er 2,8 kilometer lang.

Fra stranden er der udsigt til Salling og Himmerland.  Grøn

rute er godt en halv kilo-

meter lang. Ruten begynder ved Gammelhavn.  Hvid

rute er 5,8 kilometer lang.

Turen går forbi Hwistelstow.

Vel hjemme i havnen igen, var der enighed om at nedlægge arbejdet i kabyssen, hvorfor aftensmaden med tilhørende dessert – Banana­ split – blev indtaget på Fur Færgekro. En helt igennem dejlig afslutning på en dag, der har sat sig sine spor i erindringen.

FUR-NYKØBING MORS

Limfjordens største ø ligger blot få sømil vest for Fur. Sejlturen dertil nyder vi i fulde drag. Da vi sejler ud i Fur Sund, hilser vi farvel til den

4. Han Klit 5. Nordmors 6. Aftenhimmel på Mors 7. Vildsund Havn 8. Lystfiskeri i topklasse

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN

39

11

flittige færge Sleipner, der uden ophold sender sin last over det smalle Sund. Fur Sund er op til 15 meter dybt, og på det smalleste sted kun 500 m bredt. Mod syd ligger Selde

> MUSLINGER I HVIDVIN Det skal du bruge 1 kg friske muslinger, 1 lille løg, 2 fed hvidløg, ½ chilipeber, ½ fl. hvidvin, 4 spsk frisk persille, Laurbærblade, Salt og peber Sådan gør du  Skyl

muslingerne og skrub dem

9

10

12

13

14

Vig, med de skønne og dyrebare naturområder og smukke landskaber.

Selve Selde Vig er et internationalt naturbeskyttelsesområde med et rigt fugleliv. En del af turen er vi flankeret af agerland, hvor markerne dyrkes intensivt. Strandenes hvide sand tegner sig flot mod den grønne baggrund. Vi passerer Sæbygårds Hage, hvor lystfiskerne kaster fiskelinerne ud på begge sider af hagen i håb om et godt hug. Forår og efterår er der mange trækkende fisk, der ender deres dage her til glæde for en dygtig lystfisker.

pertræffet i september og Limfjorden Rundt, som er Nordens største træskibssejlads med 65 gamle erhvervsfartøjer som deltagere.

Vi styrer nu ret mod Nykøbing Bugten, hvor vi snart finder en god plads i Mors hovedstad. Byen har omkring 9.000 indbyggere, og fra havnen går byens gågade, der i sommerperioden skaber liv og aktivitet i Limfjordsbyen. Ikke overraskende er havnen omdrejningspunkt for mange spændende og sjove arrangementer, som trækker turister til fra nær og fjern. Skaldyrsfestivallen på havnen er et tilløbsstykke, hvor musik og underholdning samt forskellige madevents i et par dage sætter Nykøbing Mors på den anden ende. Det samme gør autocam-

Der er flere lystbådehavne at vælge mellem på Mors. Vil man hellere lidt væk fra byen og den særlige charme, så er der absolut også mulighed for det på den smukke ø.

Der er gratis busser på Mors, så det er muligt at komme vidt omkring til de mange attraktioner og seværdigheder, Limfjordsøen byder på.

Lidt kultur skal vi have indenbords.

Og hvad er mere oplagt end en tur på Dansk Støberimuseum? Umiddelbart siger det måske ikke nogen noget. Men siger man i stedet ”brændeovne”, så ligger navnet Morsø lige for, og så dæmrer det. På museet kan man se, hvordan dette jernstøberieventyr startede og udviklede sig.

om nødvendigt med en børste.

Smid åbne muslinger væk.  Pil

løg og hvidløg og hak dem

groft. Flæk chilien på langs.

Skyl kernerne ud, snit resten ganske fint.  Kom

vin, løg, hvidløg, chili og

laurbærblade i en meget stor gryde. Lad det koge op, krydr med persille, salt og peber.  I

med muslingerne, på med

låget og vent ca. 10 minutter.

Muslingerne har nu åbnet sig.

Alle lukkede muslinger smides væk, og resten skal på bordet med det samme.  Server

med brød eller pommes

frites.

SILLERSLEV HAVN

Sillerslev Havn ligger syd for Nykøbing ad Salling Sund. Den blev renoveret af Morsø Kommune tilbage i 1992 og fremstår som en moderne lystbådehavn. Den ene side af

9. Heste på engene 10. Frodig natur 11. Vildsund 12. Muslinger og andre skaldyr 13. Sommer og saltvand 14. Færgen over Næssund

40

TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

15

16

18

havnen fungerer stadig til at lande friske muslinger og østers. Havnen ligger i et naturskønt område, hvor en af øens bedste badestranden også er beliggende. Sillerslev Havn har fået tildelt det blå flag, så både vandkvaliteten og miljøindsatsen er i orden. Der er mulighed for nogle naturskønne vandreture ad Kystruten.

Thissinghus havn møder vi, når vi runder Hestør Odde. Det er en stille havn med masser af atmosfære beliggende i naturskønne omgivelser.

Sundby Havn, der ligger på Vestmors, er opført i det gamle færgeleje, som blev overflødigt da Vildsundbroen blev taget i brug i 1936. Broen er en smuk, klassisk 382 meter lang buebro med fem buer. Midt på broen er der en enkelt broklap. Havnen syder af aktivitet. I 2013 blev en ny lystbådehavn indviet, og området er præget af masser af vandaktiviteter for sejlere, roere, dykkere og andre, der nyder den gode stemning.

17

19

EJERSLEV HAVN

Havnen er en af de flotteste naturhavne og er bl.a. hjemsted for lokale fiskere. Ejerslev Havn er ren idyl.

Følg vandrestien rundt og oplev det dybe, stille vand omkranset af molerskrænternes særegne udtryk. Et oplagt sted til fordybelse – både i naturen og i sindet.

dannet en lagune. På Molermuseet kan man som gæst selv få lov at studere de fine fossiler, og selv prøve at gå på fossiljagt. I området ved museet er anlagt naturstier, der giver adgang til klinter med de mange lag af aske og ler krydret med udsigten over Limfjorden og fastlandet.

Ejerslev er den eneste naturhavn i Danmark, hvor der også findes en lagune ved foden af stedets unikke molerskrænter. Man har udvundet moler i Ejerslev siden 1912, hvilket har sat sig spor i landskabet. Derfor er der i det tidligere graveområde

På denne tur fik vi oplevet to store naturperler indfattet i den blå Limfjord. Danmark er dejlig. Og i godt vejr dejligst. Vi fik ikke set det hele denne gang. Ej heller det meste.

Måske ikke engang det væsentligste. Men så må vi jo tilbage. 

> FAKTA Feggeklit – Kong Fegge I følge sagnet lå der en Kongsgård på Feggeklit. Kongsgården husede to konger.

Det var brødrene Fegge og Horvendil. Da kongeriget var for lille til to konger, regerede de på skift tre år ad gangen. Den, der ikke regerede til lands, drog til søs som sørøver og blev væk i tre år. Horvendil var gift med den smukke Geruth, med hvem han havde sønnen Hamlet. Kong Fegge forelskede sig i Geruth. Da Horvendil vendte hjem efter tre år til søs, slog Fegge ham ihjel. Nu var der kun en konge, så Fegge var nu ene om magten og kunne gifte sig med Geruth. Prins Hamlet blev sendt væk, men en skønne dag vendte han tilbage og dræbte kong Fegge som hævn. Han blev begravet på vestsiden af Feggeklit med sit gyldne sværd. I nyere tid er der rejst en mindesten. Sagnet danner grundlag for Shakespeares skuespil om prins Hamlet. Han har dog henlagt historien til Kronborg, men den foregik altså på Feggeklit.

15. Ejerslev Havn 16. Glyngøre Havn 17. Naturaktiviteter på stranden 18. Sallingsundbroen 19. Glyngøre Havn

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | TIL FUR OG MORS – TO PERLER I LIMFJORDEN

41

HVAD SKAL JEG BRUGE?:

POLYESTER

VS. EPOXY

Hullet lukkes i glasfiberen ved hjælp af en tynd 200 gr ”forhærdet” glasfiberdug, som limes på fra bagsiden med 5 min. epoxy. Derefter jævnes med epoxy tilsat filler, så der er klart til lægning af glasfibermåtter.

MATERIALEVALGET ER AFGØRENDE FOR EN KVALITETSMÆSSIG SIKKER REPARATION AF BÅDEN, SIGER ANNA FOKDAL, FRA HF INDUSTRI & MARINE, DER GIVER ET PAR GODE RÅD MED PÅ VEJEN.

TEKST Frank Flemming Pedersen

S

Laminering af Biaxial glasfibermåtte enten 450

å er det tid til at få set båden efter og udbedre eventuelle skader, så sæsonen kan sejles sikkert i møde.

Når du gør-det-selv er det vigtigt at vide, hvilke materialer du skal anvende og hvordan.

Her får du et par tips til det rigtige materialevalg, når det gælder polyester eller epoxy.

POLYESTER – EGENSKABER OG ANVENDELSE

Hvis vi først ser på polyester og dets egenskaber, så har vi at gøre med et billigere produkt som brugt uden nogen form for armering måske ikke er så stærkt, men det er meget nemt at formgive. Der skal forholdsvis høj temperatur til at hærde et polyesterlaminat. Der

krymper en del ved hærdning og har lave mekaniske egenskaber som lim ved sekundær binding.

Selvom polyester størkner og bliver hårdt og berøringsfast, så kræves der en vis efterhærdning for at optimere mod osmose.

Man bør ikke anvende polyester ved reparation af vinylester eller epoxylaminater, fordi polyester kan have svært ved at hæfte på især epoxier. Så selvom det er fast og afhærdet, kan der opstå svagheder i overgangen mellem de to materialer.

EPOXY – EGENSKABER OG ANVENDELSE

gr eller 600 gr. Antal lag afhænger af tykkelsen på laminatet.

Pålægning af Peel Ply afrivningsvæv efter endt lamineringsarbejde. Peel Ply efterlader over­fladen jævn og direkte klar til finspartling.

En god kvalitets marineepoxy er bomstærk med meget gode vedhæftningsegenskaber. Det er der-

En god kvalitets marineepoxy er bomstærk med meget gode vedhæftningsegenskaber. afgives styrendampe, hvor sikkerhedsforskrifterne naturligvis skal overholdes minutiøst. Polyesteren

med en fantastisk lim også på afhærdet polyesterlaminat. Epoxy har meget gode mekaniske egenGlasfiberreparationen finspartles med epoxy tilsat microballon-filler. Derefter klar til maling

42

POLYESTER VS. EPOXY | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

eller gel coat.

skaber og modstandsdygtighed overfor fugtgennemtrængning.

Derfor anvendes epoxy også ved en osmosebehandling.

Som lim hæfter epoxy på mange forskellige overflader såsom træ, metal, aluminium, afhærdet polyesterlaminater, beton osv. Brugen af epoxy åbner for nye muligheder i kompositter: tynde laminater, altså mindre antal glasfiberlag – mindre vægt, højere stivhed mm. Mulighed for at anvende glasfibermåtter og -dug, som passer præcis til din opgave.

Hvis det gælder forstærkning og afstivning af et ror, vil man typisk anvende en måtte med langsgående fibre. Hvis man ønsker et laminat, som blot skal holde vand/fugt ude, vælger man typisk en lettere vævet glasfiberdug på ca. 150-200 gr/m2.

ARBEJDE MED EPOXY

Epoxy svinder meget lidt eller slet ikke og har god modstandsdygtighed overfor kemikalier og vandindtrængen. Arbejdsmæssigt er epoxy også meget medgørligt med mulighed for anvendelse ned til 5°.

Falder temperaturen til under 5°, stopper hærdningsprocessen, men den starter igen ved + 5°.

Kvalitets marinelamineringsepoxier indeholder ingen opløsningsmidler, derfor lugter det ikke, og friskluftsværn er ikke påkrævet.

Der skal dog altid bæres nitrilhandsker og briller af god kvalitet.

Billigere epoxier og epoxybaseret primer og maling indeholder ofte opløsningsmidler.

Epoxy har fremragende langtidsholdbarhed. En god marine-epoxy anvendes til alt lige fra osmosebehandlinger, reparation af glasfiber-

skader, træreparationer, forstærkninger, laminering med kulfiber og kevlar, coating af overflader for vandgennemtrængning, osv.

Epoxy er dog dyrere end polyester og nedbrydes af solens UV-stråler over tid, og skal derfor beskyttes ude mod UV-lys med lak eller maling. Aminslør/aminvoks kan forekomme på overfladen, og skal vaskes af med varmt vand inden slibning eller videre laminering, maling mm.

En god marineepoxy er stærkere, og der er mange flere anvendelsesmuligheder i en god kvalitets marineepoxy fremfor gammeldags polyester resin.

Sådan lyder de gode råd fra Anna Fokdal, fra HF Industri & Marine, så nu er det bare om at komme i gang. 

!sruk etter åp

!gninsøl epå rkisrette go elknkurs! e ned -

ENIRA

s’eniraM ateB fa røtropmi leicfifo re leseiD ylnarG lit rerotomdåb-sdr-ob nedenkle ni fa mog argsikre orp edløsning! erb den kra mnaD ereljeimportør sedåbts l go Marine’s - rut Granly Diesel er iofficiel afyBeta

BETA MARINE

brede program af indenbords-bådmotorer til lit rerotom-lestureid rog erelystbådesejlere vel eniraM ATEBi Danmark - 01 arf tegorks i gnirecalp lenoitnevnok ednerenoitulover ned tmas KHBETA 741Marine leverer diesel-motorer til konventionel placering i skroget fra 10 .06 porPaeS ATEB eregilredy rof tkatnoK floW sraL :ofni 03 57 63 52 :leT moc.leseidylnarg@wl

147 HK samt den revolutionerende BETA SeaProp 60.

05 53 24 64 .flT - grejbsE 0076 - erjeL 04320 234 Lejre - 6700 Esbjerg moc.leseidylnarg.wwww.granlydiesel.com ww

Kontakt for yderligere info: Lars Wolf Tel: 25 36 75 30 lw@granlydiesel.com

- Tlf. 46 42 35 50

Her på Lyngby Radio modtager vi årligt mellem 800 og 1.000 opkald. Heldigvis er de allerfleste ganske udramatiske, siger radiooperatør Lene Popp fra Lyngby Radio.

LYNGBY RADIO VÅGER OVER DIG

24 TIMER I DØGNET

En hurtig og præcis indsats er af stor betydning for en search and rescue-operation. Chef for National Maritimt Operationscenter, Orlogskaptajn Per Ring Henriksen (stående) og kaptajnløjtnant H. Christensen har sammen med kollegerne i operationscentret overblikket.

44

TRYKKER DU PÅ VHF'ENS RØDE KNAP, SÅ ER LYNGBY RADIO OG JOINT RESCUE COORDINATION CENTRE (JRCC) VIGTIGE AKTØRER I EN EVENTUEL REDNINGSAKTION.

TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

E

r du i nød på havet, lytter Lyngby Radio med, når nødopkaldet kommer. Det kan du være 100% sikker på. Og du kan være lige så sikker på, at kompetente folk i Joint Rescue Coordination Centre (JRCC) er parate til at vurdere hvilken eventuel redningsindsats, der skal sættes i gang. Netop disse to enheder under forsvaret er krumtapperne i et meget fint maskineri, der har fokus på at redde nødlidte skibe og deres besætning.

Utallige lystsejlere, fiskere, søfolk, surfere, dykkere, kano- og kajaksejlere, badende og sågar deres badedyr kan sende folkene på Lyngby Radio en kærlig tanke for den livreddende indsats, de gennem årene har gjort for netop denne gruppe af ”havbrugere”. 24 timer i døgnet sidder lyttevagterne på deres post på Flyvestation Karup, hvor de følger kommunikationen fra skibene i de danske farvande gennem overvågning af VHF-kanal 16 og DSC-kanal 70. Det kommer årligt mange, mange nødlidte sejlere til gode.

DSC-ALARMEN AKTIVERES

Alle sejlere kan komme i uforudsete situationer, hvor der er liv på spil. Motorstop, grundstødninger, knækkede master, brand ombord og påsejlinger kan udvikle sig til ganske alvorlige scenarier, hvor menneskeliv er i fare. Her kræves der hurtig hjælp og assistance, og mange sejlere vælger at aktivere den røde ”Distress”-knap, som moderne VHF-radioer – DSC-alarmen – er udstyret med.

– Når sejlerne trykker på ”Distress”knappen, så sendes nødkaldet til os på Lyngby Radio, men også til alle skibe i et stort område omkring den nødstedte båd. Vi får via DSC-alarmen automatisk oplyst bådens identifikation og position, hvilket giver et godt udgangspunkt for en eftersøgning og redningsaktion. Vi tager også kontakt til båden for om muligt at få nærmere kendskab til nødsituationens omfang og karakter samt hvor mange, der er ombord i båden. Samtidig har vi adviseret vores kolleger i JRCC, som vi nu deler faciliteter med, om hændelsen. På baggrund af de informationer vi kan tilvejebringe, vurderer de, hvilken redningsindsats, der skal iværksættes, fortæller radiooperatør Lene Popp fra Lyngby Radio.

Lyngby Radio modtager årligt mellem 800 og 1.000 opkald. De allerfleste opkald er ganske udramatiske og handler f.eks. om at formidle kontakt mellem forskellige skibe.

Og så er der opkald om assistance til skibe, der er i problemer, men hvor der ikke umiddelbart er livstruende fare.

JRCC TAGER OVER

Joint Rescue Coordination Centre er placeret i samme store lokale som Lyngby Radio. Samarbejdet er tæt og godt, og den fysiske nærhed gør, at informationerne fra et DSC-kanal 70-opkald til centret i Karup, deles lige så snart det kommer til Lyngby Radio. Det er JRCC, der tager over og vurderer og koordinerer en eventuel redningsind-

sats (SAR) mellem søværnets skibe, luftvåbnets helikoptere og andre myndigheder og civile aktører.

Og de gør det godt i JRCC. Tallene for 2017 taler deres tydelige sprog.

Ud af 509 personer, der var i fare for at omkomme i en søulykke, blev 492 personer reddet. Der svarer til en redningsprocent på 96,7.

Hvis man ser på antallet at redningsaktioner, der har været assisteret til, så måtte der tages affære 63 gange, hvor sejl- og motorbåde var involveret.

SAR-OPERATION I GANG

– En hurtig indsats er af stor betydning for en search and rescue-operation. Og her er det meget tætte samarbejde med Lyngby Radio helt centralt. Vi har adgang til samme informationer og kan hurtigt danne os et overblik over den påkrævede indsats, og hvilke kapaciteter vil skal bringe i spil fra de forskellige værn og andre aktører, forklarer vagthavende officer fra søværnet, kaptajnløjtnant H. Christensen.

Nu starter en ny sejlsæson, og så er det også højsæson for Lyngby Radio. Alle sejlere skal på vandet.

Gæstesejlere fra udlandet kommer i vores sunde og stræder. Der skal nok blive trafik på radioen også.

– Det er en god ide at få testet sin VHF først på sæsonen, og inden det eventuelt bliver alvor. Kald blot Lyngby Radio, og meddel det er en TEST. Så ved vi og du, at det virker, lyder det opfordrende fra Lene Popp. 

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | LYNGBY RADIO VÅGER OVER DIG 24 TIMER I DØGNET

45

SÅDAN FUNGERER DSC-SYSTEMET

T

idligere forgik al ”nødhjælp” over VHF‘en mundtligt via kanal 16, som Lyngby Radio stadig lytter med på hele døgnet, året rundt.

Nutidens digitale VHF-radioer har muliggjort en række digitale tjenester, hvor det automatiske digitale ”Mayday-signal” er det vigtigste.

Brugen af en moderne VHF-radio – en såkaldt DSC-radio (Digital Selective Call) forudsætter, at du aflægger en prøve for et såkaldt SRC-certifikat, hvorefter du kan ansøge Søfartsstyrelsen om et MMSI-nummer (et digitalt kaldenummer) samt et VHF-kaldesignal (til brug for tale) til din båd.

nal. Når du kalder Lyngby Radio på deres arbejdskanal, klikker du på mikrofontasten 1-2 gange. Hermed lyser der en lampe hos vagthavende, og Lyngby Radio svarer: HVEM KALDER LYNGBY RADIO? Herefter svarer du med bådnavn og evt. dit kaldesignal.

Hvis din radio har funktionen DSC (Digital Selective Call) kan du også benytte denne funktion til rutinekald. Lyngby Radio har DSC 002191000. Dette nummer kan du gemme i VHF-radioens hukommelse. 

SRC-CERTIFIKAT OG INDIVIDUELLE NUMRE

Ved nødmelding på VHF’en alarmerer du både den officielle redningstjeneste og skibe i nærheden. Ved et tryk på den røde ”Distress”-knap sender du både nød­ alarm, MMSI og position til den officielle redningstjeneste og skibe i nærheden.

SÅDAN KALDER DU LYNGBY RADIO VED RUTINEOPKALD

Skal du have fat i Lyngby Radio på et rutinekald, kalder du IKKE på kanal 16, men derimod på deres arbejdska-

Eberspächer Marine Bådvarmere

Isotherm køleskabe

Isotherm køleaggregater

ENO komfurer og kogeapparater

Isotemp varmtvandsbeholdere

SHURflo trykvandspumper

www.kjoeller.com

KJØLLER Hørskætten 6 C 2630 Tåstrup Tlf. 35829500 www.kjoeller.com

Kjöller Annons halv ligg.indd 1

46

SÅDAN FUNGERER DSC-SYSTEMET | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

2019

BÅDSALGET KAN BOOSTES MED

BÅDREGISTER

ET OBLIGATORISK SMÅBÅDSREGISTER, HVOR EJERSKAB, GÆLD OG TILGODEHAVENDE ER REGISTRERET, VIL GIVE KUNDERNE EN STØRRE TRYGHED OG DERVED LØFTE BÅDSALGET, MENER HENRIK JØRGENSEN FRA TEMPO BÅDSALG.

Et officielt bådregister, hvor staten garanterer validiteten af oplysningerne, vil være en forbrugerbeskyttelse.

Men det vil også være en hjælpende hånd til bådbranchen, påpeger Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg.

TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

1.

marts 2018 var det slut med at registrere fritidsfartøjer under 20 bt. i Skibsregistret. I stedet skal pant og andre rettigheder nu tinglyses i Personbogen. Ændringen var blandt andet foranlediget af bådbranchen, der ønskede en lettere procedure for registrering af fritidsfartøjer, så processen omkring eventuel finansiering af fritidsfartøjet – og dermed køb og salg – blev smidigere.

Men ønsker man at give bådsalget i Danmark en vitaminindsprøjtning, så går vejen gennem et register for småbåde, hvor bådejere har pligt til at lade ejerskabet og eventuel gæld registrere. Det mener Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg i Ishøj.

– Vi er glade for, at de besværlige og omstændelige procedurer for bådfinansiering er gjort meget lettere siden marts 2018. Men da det ikke er obligatorisk at lade både under 20 bt. registrere, så kender man i branchen ikke nødvendigvis – og kunderne for den sags skyld heller ikke – til det reelle ejerfor-

hold for den brugte båd, der skal handles. Ejheller ved man, om der er gæld i båden. Det skaber naturligvis utryghed, og så trækker mange kunder sig fra handlen. Hos Tempo Bådsalg sørger vi dog altid for at tjekke købsaftale, kvittering, cpr-nummer og andet, der kan dokumentere ejerforholdene. Og skulle der være en tvist, så holder vi altid vores kunder skadesfri, siger Henrik Jørgensen.

Holland og Belgien. Men da Søfartsstyrelsen ikke længere udsteder et nationalitetsbevis, der dokumenterer, hvem der er den retmæssige ejer af både, så har vi ikke valid dokumentation for disse forhold overfor udenlandske købere, lyder det fra Ishøj.

INGEN DOKUMENTATION

Henrik Jørgensen efterlyser et register for småbåde, som entydigt dokumenterer bådens type og fysiske data, samt ejer- og økonomiske forhold.

– I Tempo Bådsalg sælger vi vel omkring 200 både om året. 30 % går til eksport til f.eks. Tyskland, Sverige,

– Et sådan officielt register, hvor staten garanterer validiteten af oplysningerne, vil være en forbrugerbeskyttelse. Men det vil også være en hjælpende hånd til bådbranchen, der nu på et sikkert og oplyst grundlag kan vejlede kunderne i købssituationen, pointerer Henrik Jørgensen fra Tempo Bådsalg. 

Manglende dokumentation for ejerforhold og bådens økonomiske situation blokerer med andre ord for en del handler. Det gælder også for bådsalget til udenlandske kunder, siger Henrik Jørgensen.

Men ønsker man at give bådsalget i Danmark en vitaminindsprøjtning, så går vejen gennem et register for småbåde, hvor bådejere har pligt til at lade ejerskabet og eventuel gæld registrere.

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | BÅDSALGET KAN BOOSTES MED BÅDREGISTER

47

KOM SIKKERT FREM OG TILBAGE SEJL SIKKERT GENNEM SÆSONEN MED DISSE GODE RÅD.

TEKST Frank Flemming Pedersen

N

u skal vi til det igen.

Langt om længe er båden klar, vejret fint og motivationen for at komme på vandet er på sit højeste. Er du og din besætning også klar til den nye sæson på vandet? Er der fokus på sikkerheden, når I stikker til søs, så turen kan foregå trygt og godt?

og motor. Det er nemt at forebygge – tjek dit grej, før du sejler ud. Giv din båd et hurtigt tjek, hver gang du sejler og et grundigere tjek et par gange i løbet af sæsonen. Tilpas tjeklisten efter din båd, dens udstyr og alder. Reager på små begyndende fejl.

Tjekliste motorbåd 

Danske Tursejlere giver dig her sammen med Søsportens Sikkerhedsråd nogle gode råd og tips til, hvordan du sejler den nye sæson på vandet – og i havnen – trygt og sikkert i møde. Du kan læse mere om de 5 sejlråd på www.soesport.dk.

1. LÆR AT SEJLE

Før du tager på havet, er det vigtigt, du lærer at sejle. Det lyder banalt, men det er vigtigt, for du skal blandt andet have styr på båden og kende reglerne til søs. Tag en sejler­ uddannelse fx duelighedsbevis eller speedbådsbevis. Og hold så dine sejlkundskaber ved lige. Mand over bord (MOB) er den farligste situation for sejlere i danske farvande, derfor skal du kunne mand over bord-manøvrer. Sæt dig ind i, hvordan du forebygger mand over bord, og skulle uheldet være ude, så skal du også forberede dig på, hvordan du får en mand ombord på båden igen. Tjek at du har det rigtige udstyr: redningskrans – gerne med lys og en kasteline.

2. HOLD DIT GREJ I ORDEN

Mange redningsaktioner og ulykker skyldes banale fejl ved udstyr

48

Vandudskilningsfilter til brændstoffet skal være frit for vand  Tjek at der er brændstof nok til turen og lidt reserve  Træk oliepinden op og se, om der er nok olie  Tjek om motorens køling er i orden ved at se efter vandstråle eller vand i udstødning  Afprøv lyset i lanternerne  Husk sikkerhedsudstyr: redningsveste til alle, nødsignaler, vandtæt mobil, VHF, brandtæppe og ildslukker

Tjekliste sejlbåd 

Vælg den rigtige sejlføring efter vejret, og gør rebeliner klar, hvis opfriskende vind eller byger kan forudses  Sørg for at der er stopknob på skøder og fald – bortset fra spilerskøder  Undgå at sejlet revner under din sejltur – tjek sejl og syninger jævnligt  Tjek splitter eller nøgleringe i vantskruer  Afprøv lyset i lanternerne  Husk sikkerhedsudstyr: redningsveste til alle, nødsignaler, vandtæt mobil, VHF, brandtæppe og ildslukker

KOM SIKKERT FREM OG TILBAGE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

3. PLANLÆG DIN TUR

Planlæg din tur grundigt, inden du tager ud på havet, så kommer du mange problemer i forkøbet.

Vind og vejr 

Tjek vejrudsigten for vind og strøm for hele turens varighed, brug fx Sejl Sikkert-app’en eller DMI’s farvandsudsigt  Sørg for beklædning, som holder alle ombord varme og tørre

Navigation 

Udregn turens længde, udregn forventet ankomsttid, waypoints og de nødvendige kurser  Hold god afstand til områder med lav vanddybde – undgå grundstødning  Gennemtænk alternative ruter og havne  Hav de rigtige og opdaterede søkort på papir eller i din kortplotter

Besætning 

Hav erfarne sejlere med på turen, hvis du skal ud i hårdt vejr

Forsyninger 

Sørg for nok mad og drikke til alle. Medbring evt. frugt, snacks og spiseklar mad

4. HAV EN LIVLINE TIL LAND

Hvis du får problemer eller kommer i nød, er det afgørende, at du kan tilkalde hjælp via VHF eller mobiltelefon.

VHF

En VHF-radio er den mest sikre forbindelse til land, når du er til søs. Du kan kalde hjælp til Lyngby Radio, selv langt ude på vandet, hvor der ikke er mobildækning forbindelse.

En VHF med DSC afgiver ydermere en nødmelding, som indeholder din position. Så kan redningsfartøjer nemt finde dig uden at spilde kostbar tid. VHF findes både som fastmonterede og som håndholdte.

Den håndholdte kan du tage med i en eventuel redningsflåde.

forbindelse til land. Batteritid er en vigtig faktor i en nødsituation. Køb en vandtæt mobiltelefon eller læg den i en vandtæt pose. Hav en opladningsmulighed om bord.

5. BRUG VESTEN

Hvis du falder i vandet, er en redningsvest den bedste beskyttelse.

Det er faktisk et lovkrav, at der er veste om bord til alle, når du skal ud på havet.

Krav til vesten 



Lav et prøveopkald til Lyngby Radio en gang om året for at sikre, at du kan få forbindelse til land  Vis andre ombord, hvordan man foretager et nødkald på din radio

Mobiltelefon

Med mobiltelefonen kan du kalde hjælp via 112, og du kan komme i kontakt med pårørende på land og informere om en ændret hjemkomst. På havet kan der være manglende dækning, så du ikke kan få

Den skal passe i størrelsen til hver enkelt om bord  Den skal være lukket og skridtgjorden sat fast  Den skal passe til dit brystmål.

Du skal lige akkurat kunne få plads til en hånd mellem kroppen og vesten

Hvilken vest hvornår

Du kan vælge mellem tre forskellige slags veste. Det er vigtigt, at du vælger den vest, som passer bedst til dit formål.

Svømmevest

Svømmeveste er kun egnet til personer, der kan svømme i forbindelse med jollesejlads eller kapsejlads tæt på land. Vesten vender ikke personen om på ryggen ved eventuel bevidstløshed.

Traditionel redningsvest

En traditionel redningsvest har indbygget opdriftsmateriale i skum.

Personen vendes om på ryggen også ved bevidstløshed. En traditionel redningsvest kræver mindre vedligeholdelse.

Oppustelig redningsvest

En selvoppustelig redningsvest fylder meget lidt og giver mere bevægelsesfrihed i sammenligning med en traditionel redningsvest. Den oppustelige redningsvest aktiveres, når personen falder i vandet eller trækker i den manuelle udløser.

Samtidig vender den personen om på ryggen ligesom den traditionelle redningsvest. 

49

TAKT OG

TONE

I HAVNEN

EN GUIDE TIL DET GODE SAMVÆR HVOR VI RESPEKTERER HINANDEN. TEKST OG FOTO Frank Flemming Pedersen

T

akt og Tone – hvordan vi omgaas”, er skrevet af Emma Gad for 100 år siden, og den opstiller nogle af de sociale spilleregler, som er forventelige, når vi skal omgås hinanden på respektfuld vis. Særligt når vi er mange sammen, opstår der et behov for at regulere vores adfærd, så den ikke støder og generer andre mennesker. Spillereglerne er til for at minimere konflikter, der ellers kunne tage fart.

Der er også spilleregler i de danske lystbådehavne. Havneregulativer foreskriver, hvad man må og ikke må i havnen, hvilket varierer fra havn til havn. Regulativerne handler mest om sikkerhed, miljø og respekt for naturen. Der findes endnu flere uskrevne regler, som man bør have kendskab til, for de handler nemlig om, hvordan vi omgås hinanden. Også disse regler kan variere fra egn til egn, og når de er uskrevne, så må man i sagens natur føle sig lidt frem. Men gør det forsigtigt.

50

TAKT OG TONE I HAVNEN | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

”Tursejleren” har været på strejftog i forskellige sejlklubbers hjemmesider for at tage temperaturen på, hvad man mener, er god takt og tone. Vi har her samlet nogle af de rigtig mange forventninger til god opførsel, som trives rundt om i havnene. Det følgende er en guide. Det er ikke en løftet pegefinger. Det er blot et lille indspark til, hvordan vi kan respektere hverandre, når vi tager ophold i havnen. For som det hedder et sted: Det er egentlig meget let at være en velkommen gæst, man skal blot opføre sig på samme måde, som man forventer, at andre gør.

Der er også spilleregler i de danske lystbådehavne. Havneregulativer foreskriver, hvad man må og ikke må i havnen, hvilket varierer fra havn til havn.

HJÆLPSOMHED VED FORTØJNING

Sejl langsomt i havnen og hav altid en fri fender parat. Det er i havnen de fleste skader sker.  Instruer din besætning om hvad der forventes at ske, før du anløber havnen. Kommuniker klart til andre på havnen om dine hensigter.  Sejlere hjælper hinanden. Gør derfor venligst opmærksom på, om der er en ledig havneplads. Brug de røde/grønne skilte til at markere, om en bådplads er optaget eller fri.  Signaler velkommen til andre både ved at placere fendere på ydersiden af din båd, når der er plads til flere.  Hjælp andre både med fortøjningerne. Sørg for spring i begge ender og rigeligt med fendere.  Skal både fortøjes sammen, så bør både af samme størrelse ligge uden på hinanden. Så udnytter man også kajpladsen bedst mulig.  Hvis du ligger uden på andre i havnen, så spørg altid til hvornår de andre både ønsker at forlade havnen.

Den sidst ankomne indretter sig efter de andre.  Sørg for, at fald ikke står og klaprer mod masten.  Skal du passere over en anden båd for at komme fra og til land, så gør det forsigtigt og diskret og med mest mulig respekt for privatlivets fred. Passage bør ske fra siden og via stævnen. Vær opmærksom på dit fodtøj, som kan skade/ridse/smitte af på bådens dæk.  Bank på, før du går om bord i en anden båd for besøg.

Det er blot et lille indspark til, hvordan vi kan respektere hverandre, når vi tager ophold i havnen.

FEST OG FARVER OG STØJ  Undgå

fest og farver, når der skal være almindelig nattero.  Undlade at køre med motoren for opladning. Os og støj kan generelt genere naboerne.  Dæmp VHF'en og radiomodtageren så meget, at kun du kan høre det. Dine naboer er nok ikke interesseret i at lytte med.

ANDET 

Pas på at elkabler/tovværk, der føres i land, ikke er til gene for gående på bådebroen eller på kajen. Man snubler let i en ”fuglerede”.  Jolle- og gummibådssejlads i havnebassinet og ved ankerpladser foregår ved hjælp af årer eller elmotor på grund af støj og forurening.  Vær meget varsom med åben ild og grill på agterdækket eller på bro. Læs og iagttag havneregulativet.  Følg flagreglerne: Når man ligger i havn eller til anker, hejses flaget ved solopgang, dog tidligst kl. 8:00.

Flaget nedhales ved solnedgang, eller når man går fra borde. 

BØR NYDES MED OMTANKE



Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.

DRNIELSENSBITTER

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | XXXXXXXX

51

Delegerede fra europæiske bådorganisationer forsamlet på Malta i april 2019.

NYT FRA DEN INTERNATIONALE SCENE EUROPEAN BOATING ASSOCIATION HOLDT DET HALVÅRLIGE MØDE I DAGENE 4.–6. APRIL 2019.

TEKST Leif Nielsen | FOTO EBA

O

mkring 30 delegerede fra de europæiske lande deltog i den halvårlige generalforsamling, som blev afholdt på øen Malta midt i Middelhavet. Blandt de mange forskellige og interessante temaer skal vi specielt hæfte os ved følgende: EU arbejder på et affaldshåndteringsdirektiv, som skal gælde for marinaer i EU. Men der er meget stor forskel på en gigantisk marina i Middelhavet og en lille lystbådehavn i Danmark. For slet ikke at tale om en lille anløbsbro/”marina” i Sverige eller Norge.

Udfordringen gav endnu engang anledning til en del debat, og EBA’s indstilling er meget klar. Et kommende direktiv må skelne mellem store industrialiserede marinaer, som vi kender fra f.eks. Middelhavet og så mindre lystbådehavne i Danmark eller sågar små anløbsbroer.

TURBULENS FRA VINDMØLLEPARKER

Der var også nyt fra World Sailing konferencerne, hvor bl.a. sejlads igennem vindmølleparker kan give udfordringer, idet turbulensen fra vindmølleparkerne angiveligt kan sløre radarbillederne på et

52

erhvervsfartøj, og det er jo yderst uheldigt, hvis der er et fritidsfartøj undervejs mellem vindmøllerne.

Den efterfølgende debat gav anledning til lidt humor, idet flere bemærkede, at det kan godt være, at man har retten til vejen jævnfør sølovens bestemmelser. Men det kan være vanskeligt at bevise, når man har haft en kollision med et stort tankskib. Så igen er der god grund til at opfordre til at udvise godt og sikkert sømandskab og ikke holde på sin ret i alle situationer.

FØRERLØSE ERHVERVSFARTØJER

I Spanien arbejder man på nye initiativer til nationale sejlere omkring kravene til VHF-radioer, sikkerhedsudstyr mv. Der er en mulighed for, at disse krav bliver udvidet til også at omfatte udenlandske gæste­sejlere.

Herudover var der en spændende debat om fremtidens måske førerløse erhvervsfartøjer. Der er forskellige niveauer af disse fremtidens fartøjer alt afhængig af lysten til at installere elektronik ombord.

Men udviklingen omkring robotter på land, førerløse tog, førerløse busser etc. rammer også snart vores farvande. En udvikling, der bliver yderst spændende at følge.

NYT FRA DEN INTERNATIONALE SCENE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Sluttelig var EBA’s økonomi også på dagsordenen. Af forskellige årsager udviser regnskabet for EBA et lille minus. Den primære årsag er transportudgifter til det møde- og kommunikationsanlæg, som opbevares i sekretariatet i England mellem møderne, men sendes rundt til de individuelle møder. Ligeledes er udvikling i Pundets kurs og usikkerheden omkring Brexit en medvirkende årsag til den økonomiske udvikling.

Bestyrelsen havde foreslået en yderst beskeden regulering af kontingentet, hvilket kun ville eliminere ca. 1/3 af det budgetterede underskud. Under den efterfølgende foreslog Danske Tursejleres delegerede Leif Nielsen på vegne af de nordiske lande en kontingentforhøjelse, som eliminerede det budgetterede underskud. Dette forslag vandt ikke opbakning, og beslutningen blev udskudt til den næste samling i oktober 2019.

Det skal bemærkes, at den foreslåede forhøjelse ville betyde en årlig merudgift for Danske Tursejlere på totalt ca. 225 kr. om året. De nordiske lande var ganske forundret over holdningen blandt de andre landes medlemsorganisationer. 

DET NORDISKE BÅDSAMARBEJDE

DER ER BEHOV FOR EN FÆLLES NORDISK HOLDNING TIL SEJLERNES MÆRKESAGER, SIGER FORRETNINGSFØRER I DANSKE TURSEJLERE, LEIF NIELSEN.

T

man er enige om at drøfte de enkelte landes individuelle udfordringer og forsøge at formulere en ensartet fælles nordisk holdning til en række politiske indsatsområder, som måske kan være til god nytte, når de enkelte landes politikere kommer med nye ideer og tiltag, som ikke altid er lige velbegrundede.

Blandt de nordiske sejlerorganisationer er der et godt sammenhold, og

– De delegerede besluttede derfor, at man hjemme i de enkelte organisationer skal lade bestyrelserne

raditionen tro mødtes repræsentanter fra Norge, Finland og Danmark til et formøde inden det halvårlige møde i European Boating Association. De svenske repræsentanter var fraværende, da den årlige Riksdag i Sveriges Bådunion faldt sammen med dette møde.

formulere en egentlig politik på en række indsatsområder - eller mærkesager – om man vil.

Det kan f.eks. være holdningen til søsikkerhed og brugen af redningsveste, uddannelseskrav, alkohol til søs, miljøspørgsmål osv. Disse forskellige mærkesager kommer på dagsordenen for det kommende møde i september 2019 i Danmark, fortæller forretningsfører i Danske Tursejlere, Leif Nielsen. 

Yacht Trade Denmark

Kommissionssalg og import af lystbåde Yacht Trade Denmark er ejet og drevet af Henrik Pedersen, som har 30 års erfaring med lystbåde. Der ligger en solid teknisk viden bag Yacht Trade Denmark samt 40 års sejlererfaring i både sejl- og motorbåde. Stor erfaring med import, besigtigelser, transport og prøvesejlads er din sikkerhed, når du køber eller sælger din båd igennem os – vi arbejder seriøst og professionelt hele vejen gennem en handel. Yacht Trade Denmark’s styrke er vores viden, erfaring og ikke mindst Henrik Pedersens store passion for både.

Vi finder din nye båd eller sælger din brugte overalt i Europa. Vi sørger for det hele: besigtigelse, salgsopstilling, annoncering, formidling af din båd eller søgning via vores europæiske kontakter i 8 lande, prøvesejlads, dokumenter, transport. Opgaven bliver ikke sluppet, før alt er i orden og båden er afleveret eller fremkommet på aftalte sted.

Vi søger brugte sejl- og motorbåde til kommisionssalg til et stærkt købermarked i Danmark, Sverige og Tyskland, men udbyder selvfølgelig alle både blandt vore 8 samarbejdspartnere i hele Europa.

Kontakt Henrik Pedersen, hvis du ønsker en bådsnak om køb eller salg af både i ind- eller udland. Vores priser er rimelige. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde.

Her får du en ”bådmand” med viden, erfaring og passion

www.yachttradedenmark.com

Tlf. Nr.: 2758 5499 · e-mail: info@yachttradedenmark.com

SEJL TIL DIN

MUSIKFESTIVAL LANDET BUGNER MED FESTIVALER, SÅ HVORFOR IKKE PRØVE AT KRYDRE SOMMERSEJLADSEN MED LIDT GOD MUSIK OG TILSVARENDE STEMNING? TEKST Frank Flemming Pedersen | FOTO Colourbox mm

I

nden vi får set os om, så er vi på vandet og på jagt efter gode oplevelser. Sommeren er også der, hvor musikfestivalerne springer ud, og den buket af tilbud varer det meste af sejlsæsonen. Om du er til Bach, Beethoven, beat eller bare god musik, så er der en festival, der kan lokke dig til med de dejlige toner. Nogle festivaler er tilegnet en bestemt musikgenre og et særligt publikum. Men mange serverer en all-round-musik-menu, så de fleste kan være med. Vi viser dig her en lille og tilfældigt udvalgt del af det store udbud af musikfestivaler, som du kan gå ombord i hen over sommermånederne.

Det er ikke alle steder, du kan sejle direkte ind på festivalpladsen. Men havnemuligheder er der inden for rimelig afstand, og både cykler og kollektiv trafik bringer dig helt tæt på begivenhederne.

MAJ/JUNI MÅNED HORNSROCK MUSIKFESTIVAL 31. maj-2.juni 2019 Selsøvej 16, 4050 Skibby, DK

Hornsrock er primært en festival for lokal amatørmusik indenfor det rytmiske område: rock, blues, pop, rap, country, roots, bluegras, jazz, akustisk. Det er også for børn. www.hornsrock.dk

SKIVE FESTIVAL 6.-8. juni 2019 Strandtangen v/Skive Lystbådhavn, 7800 Skive

Skive Festival ligger helt ned til Limfjorden omkranset af stranden på den ene side, som er en del af festivalpladsen, og Skive Lystbådehavn og Krabbesholm Skov på den anden side.

Genre: Rock/Pop www.skivefestival.dk

Hvis du vil vide mere om de lokale festivaler, så har mange turistbureauers hjemmeside relevante oplysninger.

54

SEJL TIL DIN MUSIKFESTIVAL | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

NORD-ALS MUSIKFESTIVAL 07.-08. juni 2019.

V/Nordborg Slot

Nord-Als Musikfestival er for hele familien. Her kommer både børn og voksne, gamle og unge. Festivalens omgivelser på Nordborg Slot skaber en fantastisk stemning.

Genre: Rock/Pop www.musikfestival.dk

ROCK UNDER BROEN 08. juni 2019

Rock Under Broen fejrer sit 30 års jubilæum med en hel dag fuld af fed stemning og god musik under Den Nye Lillebæltsbro på den smukke side ved Middelfart. Hovedvægten ligger på danske musikkunstnere. Festen er for alle – både børn, voksne og barnlige sjæle. www rockunderbroen.dk

KLØFTEN FESTIVAL 27.-29. juni 2019 Haderslev

Kløften Festival holdes i parkanlægget Kløften midt i Haderslev by.

Genre: Der er stor musikalsk spredning og alle genrer dækkes, lige fra metal til folkerock, ligesom der er også plads til nye unge navne. www.kloften.dk

JULI MÅNED NIBE FESTIVAL 03.-06. juli 2019

Nibe Festival afvikles i Skalskoven, hvor cirka 80 koncerter præsenteres på fire scener i løbet af de fire festivaldage og nætter. Det bedste og det største af dansk musik krydres med udenlandske acts fra forskellige genrer. www.nibefestival.dk

AUGUST MÅNED

TUNØ FESTIVAL 04.-07. juli 2019

Tunø Festival – Over vandet, under solen. På Tunø holdes en lille intim festival med musik og humør. Og i en dejlig natur.

Genre: Rock/Pop/Dansk www.tunøfestival.dk

SAMSØ FESTIVAL 17.-20. juli 2019

Festivalpladsen ligger i Strandskoven ved Ballen i umiddelbar nærhed af en lækker badestrand.

Musik for flere generationer. Hovedvægten ligger på danske musikkunstnere.

Genre: Rock/Pop www.samfest.dk

LANGELANDSFESTIVALEN 20.-27. juli 2019

Langelandsfestivalen ved Rudkøbing er en familiefestival fuld af musik og hygge, som markedsføres under sloganet ”100 % familiefestival”.

Genre: Rock/Pop/Dansk www.langelandsfestival.dk

FEMØ JAZZFESTIVAL 30. juli-04. august 2019

På Femø Jazzfestival får man idyl og vellyd og et bredt og professionelt musikprogram med kendte og knapt så kendte kunstnere.

Genre: Jazz/Swing/New Orleans femoejazz.dk/

BORK HAVN FESTIVAL 31. juli-03. august 2016

Bork Havn Musikfestival er en traditionsrig festival, der byder på musik for enhver smag. Bork Havn Musikfestival ligger i smukke rammer ved Ringkøbing Fjord. Mange danske topnavne er på plakaten.

Genre: Rock/Pop www.borkhavnmusikfestival.dk

WONDERFESTIWALL 15. -18. august 2019 Slotslyngen Allinge, Bornholm

Genre: Unik beliggenhed og en bred skare af store og små kunstnere med alt fra det nye up coming til fremadstormende danske og udenlandske musikalske stjerner.

Facebook: Wonderfestiwall

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | SEJL TIL DIN MUSIKFESTIVAL

55

BESTIL EN GRATIS SKIPPERPAKKE FRA SEJLSIKKERT Bruger du vest - gør de andre ombord også!

Vær et positivt forbillede. Bestil en pakke med materialer, der viser, at du tager skipperansvar.

BROMÅTTE Måtten placeres på broen foran din bådplads. Med måtten kan du tørre skoene af inden du stiger ombord. Samtidig viser du andre, at du sejler sikkert.

SKRIDSIKKER KLISTERMÆRKE Sættes på bådens stævn, så du og dine gaster kan træde sikkert ombord.

KLISTERMÆRKE TIL BÅD Viser at du tager skipperansvar og sørger for, at alle ombord bruger vest. Kan fx placeres i cockpittet.

SEJLSIKKERT-MATERIALER Med i pakken får du også nogle af de mest populære SejlSikkert-materialer herunder sejladsvejledningen med oversigt over farvandsafmærkninger, skibslys m.m. Du får også et klistermærke med vejledning til at foretage korrekt VHF-kald samt en vejledning til servicetjek af din oppustelige redningsvest.

Bestil materialerne på www.sejlsikkert.dk eller via mail til info@soesport.dk.

> FOTOKONKURRENCE 2019

> STEM PÅ ÅRETS HAVN 2019

Er det dig, der tager årets bedste sejlerfoto? Nu har du

Har du haft en dejlig oplevelse i havnen i løbet af året?

muligheden for at være med i den spændende

Er der en havn, du særligt vil fremhæve for sin belig-

konkurrence, hvor vi kårer det bedste billede af din

genhed, service, miljø, stemning, børnevenlighed eller

sejleroplevelse i 2019. Er du hurtig på aftrækkeren og

andet positivt? Så vær med i Danske Tursejleres konkur-

rammer plet, så deltager du samtidig i konkurrencen om

rence om at kåre Årets Havn 2019.

dejlige præmier, som er sponsoreret af Palby Marine.

Sådan gør du Tag derfor kameraet med på årets sejlture og tag nogle

Klik ind på vores hjemmeside www.dansketursejlere.dk

dejlige billeder og send dem til Tursejleren.

og klik på linket til afstemningen ude til højre. Du delta-

Send op til 5 billeder i jpg-format. Størrelsen på billedet

ger samtidig i konkurrencen om dejlige præmier, som er

SKAL være på mindst1 MB. Husk at skrive kort om, hvad

sponsoreret af Palby Marine.

der sker på billederne og hvor og hvornår, de er taget.

Når du afgiver din stemme, er du samtidig med til at Billederne bliver vurderet ud fra, om de er sejlerrele-

give input til vores lystbådehavne, om hvilke faciliteter

vant, afspejler livet ombord eller i havnen, udstråler en

du som bruger sætter mest pris på. På den måde kan du

glæde ved at sejle.

også være med til at påvirke udviklingen af de danske lystbådehavne i fremtiden. Sidste frist for at afgive din

Konkurrencen løber året ud men hvorfor vente?

stemme er den 1. september 2019.

Send dine fotos allerede nu og bliv ved hen over året.

Danske Tursejlere forbeholder sig retten til at anvende de indsendte billeder. Vinderen offentliggøres i 1. nummer af Tursejleren 2019.

OG STEM D VIN

Vigtigt: Du skal sende dine skud til sd@dansketursejlere.dk eller pr. post til Danske Tursejlere, Skovdalsvej 3, 8963 Auning, påført navn, adresse og tlf. nr.

FINE PRÆM IER

VI

IG

ANG

Dansk design - udviklet og produceret i Danmark - mere end 50 års ekspertise

R M OTO R E D L O H ● ● ● ● ● ●

ER

Bestil senest den 2. juni og få

15 % RABAT på hele sortimentet - Fragtpriser fra kr. 39 - Frit leveret ved køb over kr. 750 -

www.ohmarineshop.com Vi har udstyr til bådtyper op til 120 fods sejlbåde. Vores omfattende produktsortiment består af blokke, vogne, skinner, skødeviser kovse, spilerstageender, bøjefangere, ankerlinekassetter, Lazy Jacks, fittings, pindbolte, sjækler, tovværk og meget andet.

Autoelektro - Diesel Bil- og bådvarmer Elektriske maskiner El- og luftværktøj El-motorer og gear Diverse pumper

Har du brug for råd og vejledning, er du altid velkommen til at kontakte os eller kigge forbi efter aftale, så vi ved fælles hjælp kan finde den perfekte løsning for dig.

www.skjern-elektro.dk

OH MARINE EQUIPMENT Møllehaven 5 - 4040 Jyllinge - Telefon 46730885 mail@ohmarine.com - www.ohmarineshop.com

DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019 | FOTOKONKURRENCE 2019 | STEM PÅ ÅRETS HAVN 2019

57

SKAL VI OGSÅ SÆLGE DIN BÅD Ring på telefon 40 20 70 34 (svarer altid)

SOLGT ELLER GRATIS www.nordfyn-marine.dk

> MEDLEMSSERVICE

Dan s ke Tu r s e jl e r es o m miger t il d e en nye k lu b har m b e r, e ld der vo re t s ig u n d s sta e nder r .

ve l k

> NYE KLUBBER I FARVANDET Veddelev Strands Bådelaug Kontaktperson

Per Juel Hansen

Telefon

44604616

E-mail

pjh@kmd.dk

Skive Sejlklub Kontaktperson

Ole Moth Madsen

Telefon

27790372

E-mail

formand@skivesejlklub.dk

Viborg Sejlklub Kontaktperson

> FAKTA OM SØKRAMMARKED

Peter Blach

Telefon

61282075

Medlemmer af DT kan få en annonce med under ”SØKRAMMARKED” i Tursejleren og på DT’s h ­ jemmeside – www.dansketursejlere.dk.

E-mail

Pris: kr. 200,– for maks 40 ord eksklusiv dine kontaktoplysninger.

Sakskøbing Bådelaug & Sejlklub

Større annoncer aftales individuelt.

Annoncerne på www.dansketursejlere.dk er gratis. Annoncørerne hæfter selv for ophavsret til billeder.

SÅDAN GØR DU: Gå ind på www.dansketursejlere.dk under knappen SØKRAMMARKEDET og klik på ”Tilmeld din annonce”.

peterblach@energimail.dk

Kontaktperson

Flemming Møller

Telefon

24658647

E-mail

flemming-dorrit@mail.tele.dk

OG VINDERNE ER….

BOA

TSH

OW

Publikum strømmede til Danske Tursejleres store stand på dette års BoatShow i Fredericia. Og rigtig mange havde lyst til at deltage i vores store konkurrence, hvor der var mange fine præmier på højkant.

Også mange sejlerbørn kastede sig med entusiasme ud i kreativ udfoldelse, og tegnekonkurrencen blev igen et tilløbsstykke. Se her, hvem der vandt de mange fine præmier.

Tak fordi I alle deltog.

HAVKAJAK Betina Holm, Svendborg REDNINGSVESTE Kai Hansen, Bogense Peter Mikkelsen, Frederikshavn Johannes Juhl, Tinglev Lotte H. Jensen, Tørring Niels Christensen, Ulfborg

ONLINE ABONNEMENT Henrik Fridmann Poul Germansen Poul G. Nielsen Sarah Sørensen Hanne Henriksen Anders Hoffmann Hans Jørgen Groth

SEJLERJAKKER

Børge Skov

Per Mikkelsen, Billund

Britta Pedersen

Viola Lund Hansen, Ry

Finn Andersen

KIKKERTER

BØRNETEGNEKONKURRENCE

Jan Weimar, Middelfart

Redningsvest

Conny Thorhauge Rønnov, Hammel

Johan Brændeskov, Fredericia

SØKORTPLOTTER

RYNKE

Brian L. Petersen, Sønderborg

Ludvig Toftmann, Rødding

REDNINGSKRANS Peer Bent Nielsen, Virum

58

BÅDMAGASINET

MEDLEMSSERVICE | DANSKE TURSEJLERE NR. 02 2019

Albert, Køge

BOAOTW SH

FORESTER X-LINE UDRUSTET TIL ALT! RES T SAL

G!

TIL P O R A P S

, 0 0 5 .

2 6

Skynd dig! – Tilbuddet gælder frem til d. 30. juni – eller så længe lager haves.

SUBARU FORESTER X-LINE Inkl. firehjulstræk, automatgear, EyeSight assistentsystem og X-Mode

Fra kr. 368.087,X-LINE ER KLAR TIL NYE UDFORDRINGER Uanset hvor turen går hen, og hvad dagen byder på, kommer du i mål med Subaru Forester X-Line. Komfortabelt, sikkert og med en god portion køreglæde er du undervejs som ingen andre: Firehjulstræk, automatgear, EyeSight, X-Mode er standard. Fordi intet skal stå i vejen for nye eventyr under åben himmel i al slags vejr og terræn. Find nærmeste forhandler og oplev en Forester med X-tra af alt.

subaru.dk Brændstofforbrug ved blandet kørsel 11,4 km/l WLTP / CO2 199 g/km WLTP. Vi tager forbehold for trykfejl.

Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Tilbuddet gælder til 30-06-2019 eller så længe lager haves. Prisen er inkl. leveringsomkostninger.

Sensationspris

7.499,-

Normalpris 13.399,-

sensationspriser på garmin vindpakker

GNX Wireless Sail Pack 52 GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2 og DST 800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01616-20

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 11.699,-

Normalpris 11.699,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wireless Sail Pack 43

GNX Wired Sail Pack 43

GNX Wind, GNX 20, gWind Wireless 2, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01616-30

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10, GST 43 (hastighed & temperatur), GDT 43 (dybde & temperatur) og NMEA 2000-adaptere Varenr.: 010-01248-60

Sensationspris

Sensationspris

Normalpris 13.399,-

Normalpris 12.599,-

7.499,-

7.499,-

GNX Wired Sail Pack 52

GMI Wired Start Pack 52

GNX Wind, GNX 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-50

GMI 20, gWind, GND 10 og DST800 (dybde, hastighed & temperatur) Varenr.: 010-01248-10

Sælges af førende marineforhandlere Tilbuddet gælder så længe lager haves.

Priser er angivet i DKK udsalgspriser inkl. moms.

Der tages forbehold for trykfejl samt ændringer i priser og specifikationer.