Tursejleren 3/22

#03 I 2022

BLÅ OPLEVELSER:

NATURPERLER I HELNÆS BUGT > 38

NU I SEJLERNE FRA START BLÅ OPLEVELSER APP > 08

UNDERVANDSJAGT EFTER FLADFISK > 14

> LÆS OGSÅ STATSAFGIFTEN UD AF FINANSLOVEN I FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IKKE HER I GØR DET SIKKERT - ELLER SLET IKKE

SKIPPEREN HAR ORDET

Kvalitet i sejleroplevelsen

V

i har på ingen måde lagt sommeren bag os og da slet ikke sejlersæsonen, som jo varer mange måneder endnu. For selv i ydersæsonen venter der os mange gode stunder på vandet, i og med det jo ikke er sejlturens længde eller varighed, der afgør, om den har været en oplevelse. Det er noget helt andet, der er på spil. Den gode havn, det gode måltid, samværet med vennerne, naturens gavmildhed og følelsen af at være til stede i nuet er ingredienserne i den gode sejleroplevelse.

Og netop fællesskabet og tilhørsforholdet til Danmarks største organisation for fritidssejlere var med til at få reguleret den unfair statsafgift på kaskoforsikring til fritidsbåde tilbage i 2019.

SÆRLIG DEJLIGT ER DET AT SE DE MANGE SEJLERE, DER LADER DANSKE TURSEJLERES STANDER BLAFRE I VINDEN. DET ER ET GODT SIGNAL OM FÆLLESSKAB OG SAMHØRIGHED.

Der er stadig masser af gode sejleroplevelser tilbage af sæsonen.

Start motoren, sæt sejlet og stævn ud. Fortsat god sommer.

I Danske Tursejlere afventer vi med spænding de kommende finanslovsforhandlinger, hvor vi holder skarpt øje med om de samme politiske partier, som i 2019 kunne se rimeligheden af en afgiftsafskaffelse, også ser på problematikken på samme måde i dag. Det ville i så fald være endnu en god oplevelse.

FORMAND FOR DANSKE TURSEJLERE

Oplevelser har der været nogle stykker af i den del af sæsonen, vi har lagt bag os. Meldingerne fra deltagerne forud for vores Sommertogt i Østersøen var optimistiske, og bulletinerne undervejs fra togtet lyder også som om turen er en oplevelse af de gode.

Danske Tursejleres Turbøjer har været flittigt brugt, og mange har benyttet pauserne her til lidt kvalitetstid med snorkling, frokost, afslapning og andre rekreative gøremål f.eks. at kigge på vores nye app Blå Oplevelser. Her er app´en, der samler informationer om havne, Turbøjer og omkringliggende aktivitetsmuligheder og naturoplevelser.

Igen har det været dejligt at se hvor mange sejlere, der er på vandet på en god sommer og hvilket liv, der er i havnene. Og særlig dejligt er det at se de mange sejlere, der lader Danske Tursejleres stander blafre i vinden. Det er et godt signal om fællesskab og samhørighed.

SEKRETARIATET

Danske Tursejlere, Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg info@dansketursejlere.dk – www.dansketursejlere.dk

DANSKE TURSEJLERE ER TILSLUTTET

Dansk Industri (Skib & Båd), Nordisk Bådråd, Søsportens Sikkerhedsråd, Søfartsstyrrelsens Uddannelsesudvalg, Friluftsrådet, Blå Flag Jury, European Boating Association (EBA), Sikker Havn

Mandag – torsdag 9:00-15:00 Fredag 10:00-13:00

TLF. 70 21 42 42 Spørgsmål vedrørende DT, forsikring, adresseændringer, medlemskab, kontingent, udeblevet medlemsblad skal rettes til sekretariatet.

FORMAND

Henning Visholm Jensen Nysøgård 113, 4230 Skælskør Tlf: 20 16 27 30 henning@dansketursejlere.dk

FORRETNINGSFØRER

Leif Nielsen Mariehønevænget 8 5260 Odense S Tlf. 40 16 30 09 leif@dansketursejlere.dk

Indhold > 06

> 08

> 41

Gør det sikkert - eller slet ikke

04

Et par døgn i Klintholm Havn

06

Blå Oplevelser App: Vind i sejlene fra start

08

Nyborg i gult Danske ”TOURsejlere” en del af folkefesten

11

Forandringens vinde blæser ikke her

12

Undervandsjagt efter fladfisk

14

Få tjek på dit jagtudstyr

15

Tag på øhop i Limfjorden

16

Den Blå Dok

18

Tag på kursus - og dygtiggør dig med Danske Tursejlere

19

Debutanter i spændt forventning

21

Sæsonens ingredienser til kryddersnapsen

22

HAPS, HAPS lav en krydersnaps

23

Får redningsvest med eget navn

25

Tall Ships Race tænder gnisten

26

Du Danske land og vand: I muslingernes by

29

SejlSikkert: "Velkommen i klubben" har fået vind i sejlene

34

Årets Havn 2022

36

Naturperler i Helnæs Bugt

38

Danske Tursejleres arrangementer i efteråret

41

Sabotagen på Marinestation Horne

42

Visens Skib: den sidste vise er sunget

45

Statsafgiften ud af finansloven

46

Sejl til slottet : Aalborghus Slot

48

Medlemsservice

51

TURSEJLEREN

ANNONCESALG

TRYK

REDAKTION

TILRETTELÆGGELSE OG LAYOUT

FORSIDEN

Udgives af Danske Tursejlere ISSN: 1603-3329. Oplag: 15.000 stk Ansv. i henh. til Presseloven: Leif Nielsen

Redaktør: Frank Flemming Pedersen Søndermarksvej 64, 4200 Slagelse redaktionen@dansketursejlere.dk Tlf: 20 44 12 39

Danske Tursejlere v/ Jens Greisen Vesterhavnen 5, 5800 Nyborg Tlf.: 20 40 69 47 jensgreisen@mail.dk FFP Kommunikation www.ffpkom.dk Tlf: 20 44 12 39 PE Offset A/S - Marcel van Diemen

PE offset A/S Udgivelsesdato for næste nummer Nr. 04/22 – 15. november 2022

Hammerkrogen Foto: Sune Abelgren Olsen

Indlæg, artikler og billeder i Tursejleren afspejler ikke nødvendigvis Danske Tursejleres holdning. Ønsker du ikke at modtage Tursejleren, kan du kontakte sekretariatet på tlf. 70 21 42 42.

Du kan læse Tursejleren på vores hjemmeside ved at scanne QR-koden.

GØR DET SIKKERT

- ELLER SLET IKKE

ESVAGTs skibe er også ude i hårdt vejr,

SIKKERHEDEN TIL SØS STÅR ALLERFØRST PÅ DAGSORDENEN HOS DE PROFESSIONELLE SØFOLK HOS ESVAGT, HVILKET ER EN PÅMINDELSE TIL ALLE SEJLERE OM ALTID AT TAGE SØSIKKERHEDEN MED OMBORD.

D

er var høj, blå himmel over Esbjerg Havn. Ud over Nordsøen så alt stille og roligt ud, og vejrudsigten for de næste par døgn lovede godt sejlvejr med blot op til 1 meter høje bølger. Det var ikke lige det vejr, som formand for Danske Tursejlere Henning Jensen og hustru Lone Stein havde håbet på. De havde set frem til kraftig vind, der kunne ses, høres og mærkes. Og bølgegang, der fik skibets stævn til at dykke dybt i bølgedalene og skære gennem bølgetoppen.

Men sådan gik det ikke denne gang, hvor parret entrede det gode skib ”Esvagt Beta” for at sejle 12 timer og godt 100 sømil ude i Nordsøen.

SERVICERER OFFSHORE

ESVAGT Beta sejler skiftebesætninger ud til ESVAGTs egne skibe ved offshore-installationer i Nordsøen - aktuelt til Tyra- og Danfeltet. Det tilhører det danske firma ESVAGT, som råder over en flåde på mere end 40 skibe, der løser

4

GØR DET SIKKERT ELLER SLET IKKE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

mangfoldige og varierede sikkerheds- og serviceopgaver i Østersøen samt i Nordsøen fra de norske oliefelter til den engelske kanal.

- Når vi så kækt siger, at vi havde håbet på lidt hårdere vejr, så skyldes det selve oplevelsen. Men også at det kunne være interessant at overvære, hvorledes professionelle søfolk håndterer sikkerheden til søs, når vejret er til den barske side.

Som fritidssejlere skal vi ikke bevæge os ud i ekstremt vejr. Men vi kan lære meget af de rutiner, som professionelle har på rygraden, når det gælder søsikkerhed.

Og selv om vores tur forløb uden dramatik, så er vi meget imponeret af, hvor meget der gøres ud af sikkerheden for såvel besætning som for materiel, fortæller Jensen og Stein.

Fra mandskabet bliver kaldt og får deres udstyr på, til de er firet ned i RIB-båden, går der blot 90 sekunder.

men de har altid søsikkerheden med ombord.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: ESVAGT og Lone Stein Hos ESVAGT siger befaren skibsassistent Jan Ole Johansen at sikkerhed ligger i firmaets DNA. Do it safely. Or do it not, står der på ESVAGTs hjemmeside, og det er faktisk med dette in mente, at alt arbejde udføres.

PROCEDURER FØLGES

- Kan vi ikke udføre arbejdet sikkerhedsmæssigt forsvarligt for personel og materiel, så udfører vi det ikke. Så enkelt er det. Desuden stiller vi med det bedste hold altid – det vil sige, at kompetencerne til at udføre opgaven er på plads.

Derudover har vi en række sikkerhedsprocedurer, som alle skal følge. F.eks. er

Vi deltager også i redningsaktioner og har assisteret flere fiskefartøjer, sejlbåde og joller, siger befaren skibsassistent Jan Ole Johansen fra ESVAGT.

LÆRING TIL FRITIDSSEJLERNE

Danske Tursejleres formand Henning Jensen og hustru Lone Stein bliver sat grundigt ind i tingene på kommandobroen.

alle besætningsmedlemmer, der arbejder udendørs, iført overlevelsesdragter, der sikrer og holder dem flydende, hvis der er en mand-over-bord situation. Og hvis det blæser mere end 30 sekundmeter, så går man altid mindst to sammen udendørs, forklarer Jan Ole Johansen.

TRÆNING GØR MESTER

Henning Jensen supplerer: - Det bliver jævnligt hold redningsøvelser, hvor de forskellige rutiner bliver trænet igen og igen. Er der en nødsituation – f.eks. mand-over-bord – så er responstiden fra mandskabet bliver kaldt og får deres udstyr på, til de er firet ned i RIB-båden blot 90 sekunder. Det kræver træning.

Vi træner hele tiden i al slags vejr. Vi har udviklet systematiske, niveaudelte træningsprogrammer for alle vores besætninger, der også er udstyret med personlige logbøger, der dokumenterer sejltimer, vejrforhold og forskellige manøvrer. På den måde kan vi følge den enkeltes kompetenceprofil, lyder det fra Jan Ole Johansen.

Jan Ole Johansen har i øvrigt kun pæne ord at sige om de lystbådesejlere, de møder på deres vej. ”Eksemplarisk”, er ordene fra ham. Langt de fleste tager hensyn, holder vigepligt og afstand og udviser godt sømandskab.

Esvagt meget ud af at evaluere alle hændelser for hele tiden at forbedre sikkerheden. Man lærer så at sige af hver enkelt hændelse for at blive bedre hver for sig og sammen.

Og Henning Jensen og Lone Stein er da også blevet en oplevelse rigere og bringer masser af indtryk og erfaringer om, hvordan søsikkerheden også kan praktiseres med hjem til Danske Tursejlere.

LIVREDENDE ASSISTANCE

- Det har gjort indtryk på os, hvor vigtigt det er at træne sine nødsituationer for at blive dus med dem. Og det gælder om at træne i al slags vejr for alle hændelser. Tag bestik af vejret og stå ikke ud, hvis der er den mindste tvivl om besætningen er tryg ved det. Men selv en skyfrihimmel er ikke grund til, at man slækker på opmærksomheden. Selv i det flotteste og mildeste sommervejr kan uheldet være ude. Derfor skal sikkerhedsprocedurerne og redningsmanøvrerne gerne sidde på rygraden, påpeger Henning Jensen og Lone Stein. ■

Selv om Esvagt for det meste opererer uden for de gængse ”hovedveje” for lystsejlere, så sker det, at Esvagt fartøjer assisterer ved redningsaktioner.

- Hører vi et nødkald på radioen, og vi er i nærheden, så anmoder vi platformen vi er ved, om at blive frigivet til redningsopgaven. Får vi grønt lys herfra, så deltager vi.

På den måde har en del fiskefartøjer, sejlbåde og joller nydt godt af Esvagts hurtige og professionelle respons i egentlige redningsaktioner, siger Jan Ole Johansen.

LÆRER AF SITUATIONEN

Til godt sømandskab hører også at kunne vurdere en situation og træffe den rigtige beslutning. Derfor gør man hos I godt vejr tager Nordsøen sig smuk ud, men den kan vise tænder og blive til en farlig arbejdsplads.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I GØR DET SIKKERT ELLER SLET IKKE

5

Dark Sky over Møns Klint er et unikt syn og en kæmpe oplevelse.

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen,

VisitDenmark, SydkystDanmark

EtKLINTHOLM par døgn i HAVN rigtig mange, der gør på en god sommerdag og -aften.

D

e bebudede skyer lod ikke vente på sig og gav os en skylle i Hjelm Bugt. Men OK, vi var ved at nærme os Klintholm Havn, hvor vi vil blive et par dage, så de par dråber slår os ikke ud af kurs. Vi er forventningsfulde på, hvad de næste dage vil bringe af oplevelser. Vi har vores ideer, men man skal jo altid lade sig overraske af de positive, spontane muligheder, der kan dukke op.

Vi finder Klintholm Havn på det østlige Møn. Marinaen har omkring 200 pladser, og i den nærliggende fiskerihavn er der flittig aktivitet, hvilket giver en særlig atmosfære. Havmølleparkerne Kriegers Flak og Baltic 2 serviceres fra havnen. Og mens man i andre havne, har gjort noget for at tilpasse nybygninger til havnens miljø og atmosfære, så må man konstatere, at de bygninger, der i den anledning er rejst på havnen, ikke er i umiddelbar fare for at løbe med nogen arkitektpris i den henseende.

KLAP HESTEN

Selve byen har 200 indbyggere, hvilket kan forlede én til at tro, at her er lidt trist og stillestående. Men sådan er det ikke, for Klintholm Havn ligger lige ud til nogle af Nordeuropas bedste fiskepladser. Og det

6

ET PAR DØGN I KLINTHOLM HAVN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

påvirker aktiviteten i området, for havnen har tre slæbesteder, der er i fuld aktion i trolling-sæsonen. Men også kystfiskerne sværmer om stedet, og her er det havørred, hornfisk, fladfisk samt ål og aborre, der er på menuen. I forår og efterår gælder det havørred og fra maj er der masser af bideglade hornfisk.

Vejret indbyder ikke til andet end et måltid på en af Klintholm Havns restauranter og en slentretur i havneområdet, som bringer os forbi Noorbohandelens Pier to Heaven. I sin tid producerede man is til nedkøling af fisk i bygningen. I dag er den forvandlet til en – skal vi sige - rustik bar, hvor sejlere og andre gæster forfrisker sig med lidt godt til maven og ganen. Her kan man i udendørsområdet følge livet i fiskerihavnen og kaste et blik ud over havnebassinet. Og det er der

Godt forsynet med brochurer fra turistinformationen, som ligger på havnen, kan vi bruge resten af aftenen på at planlægge de næste dage.

MED BUSSEN RUNDT

Morgenen kommer tidligt herude langt mod øst. Men det er godt at komme op og i gang, for ud af det store udbud af attraktioner, som denne del af Møn byder på, har vi udvalgt nogle perler. Første udflugtsmål er Møns Klint – den altoverskyggende attraktion på egnen. Og ganske enestående, må vi sige. Vi har de gode travesko på. Ikke fordi vi skal gå til Klinten, men fordi vi vil ned til stranden, når vi kommer frem.

Vi stiger på bus 678, der kører fra havnen til Klinten på en halv snes minutter. På udstillingscentret GeoCenter Møns Klint, kommer vi på en tidsrejse 70 millioner år tilbage gennem kridttiden, tertiærtiden og kvartærtiden. Vi ser på kridt, forsteninger

Rød/hvide farver mod det turkise vand ved Klinten.

af dyr og planter, og vi får et unikt indblik i den fascinerede geologi, der præger landskabet her mod øst. Fra GeoCentret er der ikke langt til kystlinjen. Vi tager de mange trappetrin ned til vandet for på nærmeste hold at se de hvide klinter, der lyser flot op mod den blå himmel. Vi ser lidt misundeligt ud på de sejlere, der ligger lidt fra kysten og beskuer disse fantastiske kridtformationer fra søsiden.

Redningsstationen på Klintholm havn.

MERE MOTION

Vi tager bussen tilbage til havnen. Vi kunne have taget vandreturen på 1½ times tid, men vi bruger vejret som undskyldning for at spare på energien. Vi er dog ikke de eneste fra marinaen, der har været på farten. Parret fra nabobåden har været på cyklerne og kan berette om bjergturen Høje Møn – en 18 km. kuperet rute, der er smuk og lidt krævende.

BYLIVET LEVES

Det er nu lørdag og bus 667 til Stege går om 20 minutter. Stege er en livlig handelsby med masser af små specialbutikker. Vejret har bedret sig betydeligt og sommertøjet er kommet på igen. Der er torvedag i Stege, og lokale spillemænd- og koner giver et par numre på violin og harmonika.

Havnen og feriehusene.

Vi er i det nostalgiske hjørne og tager til Thorsvang Samlermuseum, hvor alverdens ting og sager fra en svunden tid er udstillet. Her besøger man værksteder, slagteren og købmandsbutikken, der er fyldt med alle de gamle æsker, pakker, poser, Richs-kaffen, kirsebærvinen, vaskepulverne og meget mere, som var en del af tidligere tiders vareudbud. Man kan også opleve luftgyngerne fra en svunden tid.

Og dykke ned i et beskyttelsesrum fra krigstiden.

På torvet i byen får vi sulten stillet og lidt mere spillemandsmusik inden retræten til Klintholm Havn.

DET VI IKKE FIK SET

En af de store attraktioner på Møn er ”Dark Sky”, hvor millioner af stjerner blinker, fordi nattehimmel er beskyttet mod lokal lysforurening. Nattemørket giver et fantastisk udsyn til stjernevrimlen.

På Aborrebjerget, der med sine 143 meter er Møns højeste punkt, er der 360-graders udsigt, og det er af de absolut bedste steder at tage på udkig til Mælkevejen. Dark Sky skulle være en stor oplevelse, som vi dog ikke nåede i denne omgang. Men vi håber at komme igen. ■

Den flotte kunstinstallation foran ”åndehullet” Noorbohandelens Pier to Heaven.

Fiskerihavnen giver området en helt særlig atmosfære.

DANSKE TURSEJLERE DANSKENR. TURSEJLERE 03 2022 I NR. ET PAR 03 2022 DØGNI IXXXXXXXXXXXXXX KLINTHOLM HAVN

7

Se flotte billeder fra oven af områderne omkring turbøjerne med den nye funktion.

VIND I SEJLENE FRA START FOR :

BLÅ OPLEVELSE APP'EN

OVER 3.000 EVENTYRLYSTNE SEJLERE HAR ALLEREDE DOWNLOADET DEN SPRITNYE GRATIS APP FRA DANSKE TURSEJLERE – HAR DU?

TEKST: Leif Nielsen FOTO OG GRAFIK: Sune Abelgren Olsen, Kristian Bonde

M

ed kun få måneder på bagen kan vi vist allerede konstatere, at den nye app er en stor succes. Udover den åbenlyse interesse, som antallet af downloads bevidner, så har Danske Tursejlere modtaget adskillige positive tilbagemeldinger fra begejstrede brugere. Én af disse brugere er Mads Espersen Lyager, som ofte sejler på tur med familien i deres Albin Balland-båd fra Lynetten Havn.

- Vi elsker at nyde et afbræk fra hverdagen ved turbøjerne, og med den nye app er det nemt at finde frem til bøjerne og lade sig inspirere til nye oplevelser, fortæller Mads Espersen Lyager.

Med app'en får du nemlig et godt overblik over placeringerne på de 300 turbøjer og de tilhørende Blå Oplevelser, som venter i området ved bøjerne. Du kan også på kortet i app'en få vist de danske havne, hvor du kan klikke dig ind på dem alle via Havneguiden og få nyttig info om bassindybder, faciliteter m.m.

8

VIND I SEJLENE FRA START I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

NY FUNKTIONALITET – BILLEDER FRA OVEN

Men succesen bliver ikke nogen sovepude.

For Danske Tursejlere har i sinde at videreudvikle app'en løbende over de næste år. Faktisk er det første nye tiltag allerede iværksat.

- Vi har nu lavet en super lækker funktion, hvor man kan se flotte luftfotos af områderne omkring bøjerne, når man klikker sig ind på bøjerne via kortet. På den måde kan man få et godt indtryk af området, inden man udstikker kursen mod bøjen, siger Sune Abelgren Olsen, projekt- og udviklingschef i Danske Tursejlere.

SEND DINE BILLEDER

Bøjerne bliver løbende opdateret med billeder af områderne, men med 300 bøjer i hele landet er der brug for lidt hjælp til

at få alle billederne i kassen. Derfor opfordrer Danske Tursejlere alle, som ligger inde med luftfotos af bøjerne, til at sendes disse til sekretariatet på info@dansketursejlere.dk eller via Facebook. Andre mere "jordnære" billeder, hvor man stadig får et godt indtryk af området omkring bøjen, modtages naturligvis også gerne. På den måde kan alle fritidssejlere hjælpe hinanden med at få det meste ud af appen og inspirere andre til nye Blå Oplevelser.

Har du prøvet den nye app? Hvis ikke, så hop forbi Google Play og App Store, hvor du kan downloade Blå Oplevelser til hhv. Android og Apple enheder. Én af disse brugere er Mads Espersen Lyager, som ofte sejler på tur med familien i deres Albin Ballad fra Lynetten Havn i København. ■

Følg os på Facebook!

yr til båden! t s d u f a lg a v d u Stort .dk www.hjertmans

2390,5874-396

495,-

Sejlbådsstævnplatform med stige

Rustfri AISI316 med trin i hardwoodtræ. Smart låsningsbøjle sikrer stigen i opfældet leje.

Teleskopstag indgår. Længde overalt inkl. indfæstning: 780 mm.

8013-4X (800,-) 7OC oppustelig redningsveste, 100N. Rød, sort og grå.

Automatisk oppustelig redningsvest med en suveræn pasform. Størrelse: 30-110 kg.

Søkort over Sverige indgår Værdi 1175,-

4350,-

4350,-

7937-90 (5800,-)

ACS RP - Automatisk trimplanspanel Stabiliserer båden automatiskt. Passer alle elektriske og hydrauliske trimplan. Tar også op båden hurtigere i plan.

Raymarine Axiom 7” plotter

Anker Rocna galvaniseret, 10 kg Anker til alle former for ankring og bund. Det griber godt fat i blødt eller hårdt ler, tang, sten, grus, søgræs osv.

Garmin echoMAP Plus 42cv Plotter uden sensor, skærm: 4,3’’.

Alle tilbud og meget mere kan købes i vores butik i Kolding!

2970,-

3450,-

5627-6042 (1995,-)

Seapilot søkort over Sverige indgår til denne plotter.

Køb et Dansk søkort 1295,- (art.nr 5363-205)

5897-10 (3480,-)

7998-200 (4350,-)

1880,-

5360-7001

NYT

hos Hjertmans

Quick varmvandsvarmer

Vandvarmer i rustfrit stål. Er nemme at installere på vandrette eller lodrette overflader. 20 liter.

Mål: 500x300x316 mm. Vægt: 8,1 kg

Hjertmans Dansk Marineudstyr Industrivej 1, 6000 Kolding tlf. 7552 7533 mail: salg@danskmarineudstyr.dk

Se flere kampagnevarer

Bestil på: www.hjertmans.dk • order@hjertmans.se • tlf. +46 60 64 17 00 Vi tager forbehold for udsolgte varer.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I XXXXXXXXXXXXXX

9

BÅDSALG

VI GØR DET ENKELT FOR DIG Du kontakter os for en GRATIS salgsvurdering - ærlig professionel rådgivning i forbindelse med en besigtigelse: KA -

Hvad forventes af salgstid Hvilken salgspris er den rigtige Kan noget evt. “optimeres” Hvilket slutresultat kan du forvente

MPA

GNE SPA PÅ SA R 25 L % ÆR

Du modtager en salgsopstilling inkl. en formidlingsaftale og din båd sælges.

Dansk Sejl & Motor: - 10 år som bådformidler i Brøndby Havn - Professionel markedsføring og hjemmeside - Facebook, instagram - Bemandet salgskontor i Brøndby Havn - Salgspladser i vand, på land og indendørs - En af markedets bedste “salgsvinduer” - Egen klargøring og værksted - Finansieringsmuligheder for køber

SOLGT ELLER GRATIS Ring for en uforpligtende snak omkring hvordan vi kan hjælpe dig bedst.

Tel.: 77 340 828 eller info@dansksejlogmotor.dk

“Brøndby Havn” - Brøndby Havnevej 19 2650 Hvidovre Tel. 77 340 828 - Mail: info@dansksejlogmotor.ek - www.dansksejlogmotor.dk

D

er var fest og farver. Musik og høje hurraråb. Sikke en stemning. Nyborg var i den grad klædt i gult og hyllede på fineste vis de mange ryttere i Tour de France-feltet, da de passerede målstregen den 2. juli. Særlig stor hyldest tilfaldt selvfølgelig de danske ryttere, hvor Mads Pedersen var lige ved at snuppe sejren.

NYBORG I GULT DANSKE ”TOURSEJLERE” EN DEL AF FOLKEFESTEN

Danske Tursejlere fejrede begivenheden på smukkeste måde. Omkring 100 medlemsbåde havde fundet vej til Nyborg i weekenden den 2.-3. juli for at opleve den fantastiske folke- og cykelfest. Mange medlemmer og kommende medlemmer benyttede lejligheden til at besøge sekretariatet, der i dagens anledning var rykket ud på terrassen, hvor der blev uddelt forfriskninger. Og så gik snakken om cykling og sejlads.

Vi bringer en lille billedcollage fra den fantastiske dag i Nyborg. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I NYBORG I GULT

11

FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IKKE HER TEKST OG FOTO:

Frank Flemming Pedersen

A

lt ånder fred og idyl i det gamle fiskerleje på nordsiden af Horne Land ved Faaborg. Skarverne sidder på bundgarnspælene i deres velkendte positur med udbredte vinger. Ud fra land strækker molen sig med fiskerjollerne på den ene side og lystbådene på den vinkelrette bro på den anden side. For enden ligger en hollandsk gæstesejler, der måske venter på bedre sejlvejr til den videre færd.

Her er en pæn vind i dag, der skaber hvide toppe på bølgerne ude i Lillebælt, hvor færgen mellem Bøjden og Fynshav pendulerer frem og tilbage en 10-12 gange om dagen i sommerhalvåret. Men her ved kysten ved Helnæs Bugt er der forholdsvis vindstille. Og den vind, der blæser, er helt sikkert ikke forandringens vind, for sådan vil man have det i Bøjden Bådelaug.

- I mange havne snakker man om havne-

12

FORANDRINGENS VINDE BLÆSER IKKE HER I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

I BØJDEN BÅDELAUG VIL MAN HELLERE SIKRE DE LOKALE SEJLERE BILLIGE BÅDPLADSER END DRØMME OM IMPONERENDE MARINAFORHOLD. udvikling. Man har store visioner og lægger ambitiøse planer. I Bøjden Bådelaug ønsker vi ikke at være med på den galej.

Vi ønsker forbedringer ikke nødvendigvis forandringer, lyder det fra Jørgen Bruun Rasmussen, der er formand for bådelauget.

50 ÅRS JUBILÆUM

Den lille forening, der blot har 32 bådpladser til rådighed, tæller foruden pladsholderne også omkring 35 støttemedlemmer. Alle, der har båden liggende her, har en tilknytning til lokalområdet, for det foreskriver vedtægterne, at de skal have.

Sådan har det været siden Bøjden Bådelaug blev stiftet i 1972.

- Det er Bøjden Fiskerlaug, der ejer havnen. I 1972 hjalp lokale ildsjæle, lystsejlerne og fiskerne, der en tid havde delt havnen, hinanden med at anlægge en ny bro, som kunne huse den nystiftede Bøjden Bådelaug. Det naboskab har funge-

ret godt lige siden, fortæller havnefoged og formand for Bøjden Fiskerlaug, Lars Qvistgaard.

TRADITIONER OG MILJØ

Nu kunne man forledes til at tro, at det er på grund af bådelaugets mange og lange indgroede traditioner, at man ønsker status quo. Men sådan er det ikke. For Bøjden Bådelaug kan ikke prale med de mange traditioner, som er gået i arv. En fest i ny og næ kan det blive til.

- Nej, det er andre ting, der er på spil, påpeger Jørgen B. Rasmussen. Han siger: - Det er det unikke miljø og atmosfæren, vi værner om. Havnen som samlingspunkt for de lokale beboere kan ikke undervurderes i et lille samfund som vores. Derfor har vi også lagt nogle restriktioner for medlemskabet, som tilgodeser de lokale. Tilknytningsforholdet er ét, noget andet er, at bådene ikke må være større end 27 fod. Og så skal vi

holde udgifterne til bådpladserne på et lavt niveau, så alle – også pensionisterne – kan være med.

SØGE ANDRE STEDER HEN

I dag giver man 700 kr. årligt for at have sin båd i Bøjden Bådelaug. Hvis markedskræfterne skulle sætte prisniveauet, så havde kun ganske få fra Horne Land interesse i at ligge her, mener Jørgen formanden. I stedet ville pladserne blive overtaget af ”udenbys sejlere”.

- Der er ingen faciliteter på eller ved vores havn, som vil appellere til moderne sejlere i dag. Ønsker man den slags komfort, skal man søge andre steder hen. Det er ikke et behov, vi har, hvorfor vi heller ikke prioriterer up-to-date-faciliteter i vores ønsker til fremtiden.

LÆHEGN I STEDET

Selv om man i Bøjden Bådelaug ikke ønsker den forkromede havneudvikling, så har man da nogle visioner om forbedring af forholdene for medlemmerne. Man så gerne en ekstra bro blive opført. Ikke noget prangende men praktisk.

Vi ønsker forbedringer ikke nødvendigvis forandringer. Det er vi enige om, lyder det fra Jørgen Bruun Rasmussen (tv.), der er formand for bådelauget og formand for Bøjden Fiskerlaug, Lars Qvistgaard.

Skyerne driver forbi – skiftevis sorte, grå og hvide - iblandet en blå himmel af og til. Det er omskifteligt vejr på disse kanter i dag. Men når solen bryder gennem skylaget og sender sit flotte lys over den smukke egn, så kan man forstå, hvorfor de lokale ønsker lige netop

denne plet på Fyn bevaret, som den nu engang er.

"Når forandringens vinde blæser, så bygger nogle vindmøller, mens andre bygger læhegn". I Bøjden Bådelaug er man mere til læhegn, som værn mod tidens tendenser. ■

“DAGLIGDAGEN HANDLER OM SERVICE OG GODT HÅNDVÆRK” Horsens Yachtværft ApS udfører:

- Reparationer - Vedligehold - Renoveringer - Ombygninger

... på alt fra lystbåde til små erhvervsfartøjer!

Følg os på facebook: Horsens Yachtværft

Horsens Yachtværft ApS Gammel Havn 3 DK - 8700 Horsens

T + 45 25 57 87 81 M info@horsensvaerft.dk W www.horsensvaerft.dk

Sune Abelgren Olsen med dagens fangst – lige til panden.

UNDERVANDSJAGT

EFTER FLADFISK - EN QUICK GUIDE TIL NYBEGYNDEREN TEKST: Sune Abelgren Olsen FOTO: Morten Rosenvold Villadsen, Colourbox, Freepik

Danske Tursejleres turbøjer indbyder til meget andet end daseri med en god bog og noget godt i glasset. Er du den aktive type, har du nemlig rig mulighed for at få stilnet eventyrlysten - både over og under vand – i forbindelse med et ophold ved bøjerne.

Undervandsjagt, også blot kaldet UV-jagt, har i de seneste år vundet frem som fritidsaktivitet hos mange vandhunde med hang til lidt ekstra spænding - og måske en smule urmenneskelig selvrealisering.

Det er relativt nemt at komme i gang, og så kan gevinsten være stor: selvfanget mad på bordet og et gevaldigt selvtillids-boost!

I denne artikel giver vi en håndfuld råd til, hvordan du kommer i gang med UV-jagt.

HVAD KAN JEG FANGE? - FLADFISK FOR BEGYNDEREN

Som nybegynder vil du hovedsageligt fange fladfisk som f.eks. skrubber og pighvar. Der er rigtig mange fladfisk i de fleste danske farvande året rundt, og meget ofte vil du kunne finde dem på ganske lavt vand. Du vil derfor som nybegynder kunne snorkle ubesværet i overfladen og harpunere dit bytte - helt uden at skulle dykke ned og holde vejret.

Fladfisk kan være svære at få øje på, da de ligger stille på bunden og camouflerer sig efter områdets udseende. Men med lidt

14

XXXXXXXXXXXXXX IEFTER UNDERVANDSJAGT DANSKE FLADFISK TURSEJLERE NR. 03 TURSEJLERE 2022 NR. 03 2022 I DANSKE

træning vænner dit øje sig hurtigt til at spotte omridset af en fisk, og du vil blive overrasket over, hvor mange du pludseligt ser.

Det kan være fristende at samle østers og blåmuslinger, når man alligevel er i vandet og spotter de lækre delikatesser på bunden. Men husk, at tommelfingerreglen er, at du kun bør samle dem i de kolde måneder, som indeholder 'r' på grund af risiko for giftige alger i de øvrige måneder.

SÅDAN FÅR DU FLADFISK PÅ SPYDDET

1 2

3

Svøm i overfladen langsomt og "scan" bunden for omridset af en fladfisk.

Når du har udset dig dit bytte, så slap af, fokuser og tryk på aftrækkeren. Fisken vil sprælle som en gal, men spyddet vil bore sig ned i sandet, og modhagen for enden af spidsen vil sikre, at fisken ikke ryger af, når du tager fat om spyddet og hæver fisken mod overfladen.

Afliv fisken med en kniv… og voila! - fangsten er sikret!

Husk at orientere dig om mindstemål, fredningstider og fredningsbælter på www.fiskeristyrelsen.dk ■

FÅ TJEK PÅ DIT

JAGTUDSTYR HARPUN

I princippet behøver du kun et håndspyd for at få fisk på bordet, men en harpun gør chancerne for et pletskud noget større. Du behøver ikke at købe den dyre model, man kan som nybegynder sagtens nøjes med en billig begyndermodel til under 500 kr. Køb en kort model på 50 cm - den er nem at håndtere, og så kan du nemt stuve den af vejen i båden.

VÅDDRAGT

I sommermånederne kan du godt undvære dragten, men med et lag neopren på 3-5 mm forøger du din tid i vandet betragteligt og dermed også dine chancer for at få fisk med op i båden. Vil du i vandet udenfor sommersæsonen er en våddragt et must - evt. suppleret med neoprensokker og -handsker.

SVØMMEFINNER

Du har sikkert et par billige finner i båden eller garagen i forvejen - brug dem! Hvis formålet blot er korte ture fra båden efter fladfisk, så er der ingen grund til at investere i dyre "rugbrødsmotorer".

KNIV

En billig kniv til at spænde om benet koster under 200 kr. Den er god at have til aflivning af fisk og som sikkerhed, hvis du skulle blive fanget i garn eller lignende. Dette sker dog yderst sjældent - særligt hvis du holder dig til lavt vand langs kysten.

BØJE

Gør dig synlig i vandet ved at købe dykkerbøje. De billige modeller koster 200-300 kr. og udover, at du viser andre på vandet, hvor du er, så kan bøjen også bruges til opbevaring af fisk og udstyr.

SIKKERHED

Som nybegynder er det en god ide at alliere sig med en erfaren uv-jæger i starten. Der er mange gode tips og tricks at lære - især hvad angår sikkerhed. Dyk gerne sammen med en anden - det er både sjovere, og så kan I hjælpe hinanden, hvis uheldet er ude. Dykker du alene så sørg for, at de andre ombord har et vågent øje på dig og meddel dem, hvor længe du regner med at være i vandet.

Dyk langs stranden på lavt vand og husk at orientere dig jævnligt. Strøm og vind kan føre dig langt, hvis ikke du er opmærksom på forholdene. Så lav lidt research før du hopper i vandet via f.eks. SejlSikkert App'en.

God jagt! ■

DANSKE TURSEJLERE DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022NR.I03FÅ2022 TJEKIPÅXXXXXXXXXXXXXX DIT JAGTUDSTYR

15

Tag på øhop

I LIMFJORDEN TEKST OG FOTO: Destination Limfjorden

Øen har en smuk og frodig natur og et rigt dyreliv på de godt 320 hektar. På spidsen af den fredede og utilgængelige Livø Tap lever sæler, mens rådyr og dådyr i flokkevis græsser i skovene og på markerne.

Ligesom de andre øer, så har Livø også sin helt egne specielle historie. Livø var nemlig tidligere under Valdemar den Store en del af Vitskøl Kloster. Senere blev den fangeø for kriminelle og retarderede, hvor du selv den dag i dag kan opleve de hvide bygninger med røde tagsten fra dengang.

FUR – DANMARKS SKØNNESTE Ø

Danmarks mindste kirke ligger på Venø.

Foto: Anders Trerup

I

den vestlige del af Limfjorden, fra Løgstør i nord til Hvalpsund og Louns Halvøen i syd, videre til Skive, Mors og Struer i vest, finder du Limfjordslandet. Her kan du opleve den næsten uberørte og afsides natur, børnevenlige badestrande eller nyde de hyggelige og autentiske havne.

Limfjorden er et spændende øland med mange vige, bugter og stejle skrænter med lodrette fald ned i det rolige limfjordsvand. I dette fjordlandskab er der flere hele og halve øer, som bryder bølgerne og byder på varierede oplevelser i hver en afkrog. Et øhop og havnehop i Limfjordslandet er en særlig oplevelse, der byder på nye indtryk, for hver har sin helt egen DNA. Tag med til Livø, Fur, Mors og Venø.

Det helt unikke ved Fur er dens molerundergrund, som er skabt gennem millioner af år. Molerklinterne indeholder skiftende lag af vulkansk aske, der ses som mørke striber i det lysere moler, og som er med til at fortælle historien om klodens dannelse. Knudeklinten er blot et eksempel på dette og kandiderer til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste. I molergravene kan du også tage på fossiljagt og finde 55 millioner år gamle fossiler af f.eks. fugle, fisk eller skildpadder.

Udover sin fortidshistoriske natur, så finder du utallige af gallerier og små hyggelige butikker/gårdbutikker, der sælger alt fra lokale grønsager og unik kunst til gin og øl. Når du befinder dig på Fur, så kan du heller ikke komme udenom Fur Bryghus, som laver øl i verdensklasse.

LIVØ – LIMFJORDENS PERLE

Livø er en lille perle i Limfjorden, som ejes af Naturstyrelsen og forpagtes af den livlige ø-mand Jesper. Gæstfriheden er lige så stor, som øen er lille. Og lille er den. Så lille at der ikke må køre biler på øen, og netop derfor er der en stilhed, som få andre steder i Danmark.

I moleret finder du fossiler.

Foto: Jacob Pedersen

16

ØHOP I LIMFJORDEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

Den uberørte natur indbyder til vandreture.

Havnene er gode og hyggelige. Der er ingen biler på Livø men meget liv.

MORS – LIMFJORDENS STØRSTE Ø

Mors er Limfjordens største ø og har det hele - det pulserende byliv i Nykøbings centrum lige ved lystbådehavnen og de mere fredelige omgivelser, som f.eks. Agerø, som er hjemsted for et fuglereservat.

LIMFJORDSLANDET

Nordmors byder ligesom Fur på molerlandskab, hvor du også kan finde din indre geolog frem og gå på fossiljagt. Her skal du også gå en tur ved Den Blå Lagune i Ejerslev, Hanklit eller Salgjerhøj, som ligner landskabet fra Ringenes Herre med de bølgende grønne bakker og udsigten til fjordens uendelige blå vidder.

Limfjordens rolig vand er oplagt for en aktiv ferie. Ved Limfjorden kan man både fiske fra land og vand, sejle i kajak og kano rundt om øerne, bade, surfe, betragte det rige dyreliv, tage på sælsafari, måske endda spotte delfiner og se solnedgangen med en forfriskning på en af havnene. Men Limfjordslandet er også afslappet maritim stemning, vandsjov for familien og naturens stilhed.

Et øhop og havnehop i Limfjordslandet er en særlig oplevelse. ■

Limfjordslandet er et mekka, når det kommer til skaldyrsoplevelser – og derfor er Nykøbing Mors Danmarks Skaldyrshovedstad.

Her er rig mulighed for at sætte tænderne i et godt måltid på et af spisestederne i vandkanten. Eller gør det selv og tag på skaldyrssafari med familien på stranden.

VENØ – LIMFJORDENS HJERTE

Limfjordens vestligste ø er lille Venø. Venø er et resultat af istidens bræer og stenalderhavets brændinger, og øen er en del af UNESCO Geopark Vestjylland. Udover at Venø i fugleperspektiv ligner et hjerte, så kan den prale af at være Danmarks mindste på flere måder. Venø huser nemlig Danmarks mindste kirke, Danmarks mindste bilfærge, Danmarks mindste galleri og Danmarks mindste overfart.

Desuden er Venø kendt for sine Limfjordsøsters, som den lokale kro tilbereder og serverer for sine gæster.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I ØHOP I LIMFJORDEN

17

DEN BLÅ DOK

MÆGTIGT OG PRÆGTIGT KUNSTVÆRK PÅ IKKE MINDRE END 125 METER PRYDER FLYDEDOKKEN I SVENDBORG.

N

aturligvis skal Svendborg have et kunstværk, der hylder byens stolte maritime historie. Og det må man sige, byen har fået. Og et ikke så småt et af slagsen.

125 meter langt og næsten 10 meter i højden måler det imponerende maleri på sydøst-siden af Petersen & Sørensens Motorværksteds flydedok på Frederiksøen. Værket, der er skabt af kunsterne Nigel Thomas og Søren Bo Østerkjærhuus, hylder – med kunstnernes egne ord - “stålskibsværftsarbejderne, der har gået på værftet og gjort Svendborg til en by med stolte skibsbyggertraditioner, og det er således også et maskulint arbejdsfællesskab, der hyldes i motivet.”

INSPIRATIONEN

Projekt Blå Dok kom til idémanden bag kunstværket, Morten Sol Petersen, omkring 2013, hvor han stod på Skansen ved Vin-

18

DEN BLÅ DOK I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Carsten Ringholm debyøre på Tåsinge, som ligger lige overfor Svendborg Havn.

Her faldt hans blik på den rustne og slidte flydedok, og tanken om en maritim udsmykning af dokken var født. Der blev nedsat en arbejdsgruppe til at levendegøre projektet. I samarbejde med Svendborg Museum valgte kunstnerne, Nigel Thomas og Søren Østerkjærhuus, deres motiver til udsmykningen, inspireret af historisk billedmateriale fra museets fotoarkiv. Blandt de mange billeder valgte man at fokusere på det 20. århundredes stålskibsbygning og de markante motiver af værftsarbejdere fra Svendborg Værft.

BELIGGENHED, BELIGGENHED, BELIGGENHED

Sejlere, der kommer gennem Svendborgsund, kan ikke undgå at se det iøjnefaldende kunstværk. Alene størrelsen imponerer. Og beliggenheden er ideel: lige der hvor al den sejlende trafik passerer. Fra landsiden tager Blå Dok sig absolut bedst ud fra Skansen

TAG PÅ KURSUS - OG DYGTIGGØR DIG MED DANSKE TURSEJLERE

SOM MEDLEM AF DANSKE TURSEJLERE HAR DU MULIGHED FOR AT DELTAGE I SPÆNDENDE KURSER I EFTERÅRET 2022, SÅ DU KAN BLIVE GODT RUSTET TIL NYE UDFORDRINGER, NÅR NÆSTE SÆSON MELDER SIG. TEKST: Sune Abelgren Olsen

KURSUS I VHF SRC-CERTIFIKAT

At benytte en maritim VHF radio med DSC kræver, at man har bestået Søfartsstyrelsens SRC-prøve. Dette kursus er forberedelsen til denne prøve. Kurset dækker hele pensum til SRC-prøven, og der afsluttes med en prøve.

Der kræves ingen forudsætninger for at deltage i dette kursus, men det er meget vigtigt, at du forbereder dig inden kurset ved at læse materialet, som du får tilsendt efter tilmelding. Tilmeld dig derfor i god tid.

Den Blå Dok er i fuld længde 125 meter og ikke til at gå glip af, når sejlturen går gennem Svendborgsund.

ved Vindebyøre, hvor der er frit udsyn til værket i dets 125 meter fulde udstrækning.

Blå Dok består af seks selvstændige værker, der tilsammen skildrer arbejdet og arbejderne på værftet. Vi ser svejseren i gang med at udføre sit job, skibsmalerne, der maler Svendborgs byvåben på siden af dokken, store skibssektioner, den enorme messingfarvede skibsskrue, de fire stolte værftsarbejdere og skibet klar til stabelafløbning. Alt sammen malet på den flotte blå baggrund, som så fint symboliserer sundet og havet, som Svendborg er forbundet med.

HISTORISKE RØDDER

Svendborg er værftsby med rødder langt tilbage i tiden. Man kender til 29 forskellige værfter tilbage fra 1700-tallet frem til i dag. I nyere tid huskes særligt Svendborg Værft, der i 1980´erne og frem til begyndelsen af 1990’erne var byens mest betydningsfulde arbejdsplads med over 600 beskæftiget. Værftet leverede blandt andet skibe til Søværnet og Marinehjemmeværnet.

KURSUS I KANALSKIPPERBEVIS (CEVNI)

Formålet med dette kursus er at gøre deltagerne fortrolige med reglerne for sejlads på de indre europæiske vandveje og indlære disse regler med henblik på aflæggelse af teoretisk prøve.

Undervisningen omfatter følgende elementer: • Gennemgang af regelsæt bag CEVNI kravene • Vandvejenes færdselstavler og deres betydning • Kanalsejlads • Vigepligt på kanalerne • Sluseteknik • Lys- og lydsignaler For at deltage i dette kursus skal deltagerne som minimum have duelighedsbevis.

> DATOER OG TILMELDING • Både kurser i Kanalskipperbevis og SRC-certifikat afholdes i efteråret 2022. Interesserede opfordres til at følge med på dansketursejlere.dk eller via vores nyhedsbrev, hvor tid og sted for de enkelte kurser annonceres.

• Du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev via din brugerprofil på vores hjemmeside eller ved at skrive til info@dansketursejlere.dk

Det prægtige værk på Den Blå Dok blev offentliggjort i 2015. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I EFTERÅRETS KURSER

19

Se og blive set med em-trak AIS transponder.

Til omgående levering hos din lokale forhandler

8 modeller Pris fra Kr. 6.095,-

Få den nyeste generation AIS-Transponder med SRT-AIStm ombord for bedste ydelse og sikkerhed!

Du kan få en model, der dækker netop dit behov, hvad enten du navigerer på tablet, pc eller kortplotter så har em-trak en model til dig. Passer til alle AIS kompatible kortplotter både NMEA0183 og 2000.

Med indbygget intelligente tilslutningsmuligheder, integreret nyeste generation GPS (og GALILEO) samt det unikke FLEXI-FIX™ -beslags system, for sikker og enkel installation, det kunne ikke være lettere.

Vælg de ultimative em-trak AIS og få: Bedste ydelse (2W CSTDMA eller 5W SOTDMA)! Enkelt opsætning! Største og mest alsidige program!

Med el. uden antenne-splitter!

Med el. uden Wi-Fi & Bluetooth!

Uovertruffen GPS-modtagelse!

Mest for pengene!

Forhandles i alle førende marine butikker info@scanmarine.dk

20

XXXXXXXXXXXXXX I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

tel.: 8194 9820

Førerhund Per Ravn og debutanterne Mona og Jesper Hviid-Christensen samt Per og Gitte Clausen

SOMMERTOGT 2022

DEBUTANTER I SPÆNDT FORVENTNING

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Lone Stein

den første tur gik til Bornholm. Nu glæder de sig til et gensyn med Østersøens Perle, men også til et besøg i Tyskland og Polen som årets Sommertogt skal forbi.

Det er første gang, de er med på et af de traditionsrige Sommertogter. Men forventningerne er tilpas store, for der er lagt op til nogle uger i godt selskab med andre sejlere og med en perlerække af oplevelser.

- Vi glæder os til de mange forskellige oplevelser turen byder på - og ikke mindst samværet med andre sejlere, siger Sommertogtdebutanterne Mona og Jesper Hviid-Christensen.

Tursejleres Sommertogt 2022 drysser adstadigt ind i havnen efter turen fra Stubbekøbing. I morgen går det for alvor løs med turen over Østersøen til Tyskland.

En tur på 8-9 timer.

- Vi har ikke kigget nogle attraktioner særligt ud, for vi tager det, som det kommer. Vi er glade for at sejle sammen med andre mere rutinerede kræfter. Det giver både tryghed og frihed, siger Mona Hviid-Christensen.

Solen står højt på himlen, og det lufter en smule her i Klintholm Havn. Alt i alt en dejlig dag til sejlads. Deltagerne i Danske

POSITIVE FORVENTNINGER

SOCIALT SAMVÆR

Det er 4-5 år siden ægteparret Hviid-Christensen anskaffede sig en fritidsbåd, og

Begge lægger de stor vægt på fællesskabet og det sociale samvær, som man selv kan vælge fra og til, som stemningen nu er på dagen. Men det lader til, at de sociale aktiviteter har lagt godt fra land. I hvert fald hvis man skal bedømme efter den hyggelige fællesspisning i klublokalerne Stubbekøbing Lystbådehavn, hvor hele styrken gik ombord i gigantiske Stjerneskud.

- Vi ser frem til flere af den slags sammenkomster, lyder det muntert fra Mona og Jesper Hviid-Christensen.

Gigantiske Stjerneskud og hyggeligt samvær løfter stemningen blandt deltagerne i årets Sommertogt.

Foran deltagerne i Sommertogt 2022 ligger nu 18 dages togt mod øst. Slutdestination er Bornholm, hvor der tilbringes 7 dage inden turen går retur. Førerhundene på Sommertoget er: Sonja Berg, Per Ravn og Dorthe og Erik Lemming. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I DEBUTANTER I SPÆNDT FORVENTNING

21

SÆSONENS INGREDIENSER

TIL KRYDDERSNAPSEN

DER ER STADIG MANGE INGREDIENSER I DENNE SÆSON, DU KAN NÅ AT SANKE TIL DIN LIFLIGE KRYDDERSNAPS. TEKST: Elise Søby FOTO: Leif Nielsen

S

elv når sommeren går på hæld, og efterårsfarverne begynder at melde sig i vores smukke natur, så er der ingen grund til at indstille eftersøgningen af smagsgivere til din kryddersnaps. Vi nærmer os bær- og frugttiden, hvor vores træer og buske kan forsyne os så rigeligt med ingredienser, der giver både farve og smag. Men der er også urter at finde, som ligefrem er gået hen

22

SÆSONENS INGREDIENSER TIL DIN KRYDDERSNAPS I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

og blevet ikonisk forbundet med den aromatiske drik.

Passionerede kryddersnapseentusiaster vil vide, hvor man finder de gode ingredienser. De ved også, hvordan de skal behandles, og hvor længe de skal trække i alkoholen. Men hver snapsefremstiller har sin måde og sine tips. Ved at følge med her i Tursejleren kan du få både opskrifter og lærerige historier om

fremstilling af kryddersnapsen fra findested til frokostbord. Det sker når vi i Tursejleren nr. 1-2023 kårer vinderen af vores kryddersnapsekonkurrence.

Til inspiration får du her et par af sæsonens ingredienser, som er klar til at høste eller er lige på trapperne. Tidspunkterne er vejledende, da vejret spiller ind på modningstid og høst. ■

Havtorn

Porse

Gråpære

Røllike

Tranebær

Illustration:

Illustration:

Illustration: Jacob Sturm

Illustration:

Illustration:

Carl Axel Magnus Lindman

Carl Axel Magnus Lindman

Johann Gottlieb Mann

Carl Axel Magnus Lindman

HAVTORN SEPTEMBER-OKTOBER

PORSE MAJ-SEPTEMBER

RØLLIKE JULI-SEPTEMBER

TRANEBÆR SEPTEMBER-OKTOBER

Havtorn er en busk, der kræver meget lys, hvorfor man ofte ser den ved vores kyster i kalkholdigt sand. Plantens voksested er primært bestemt af dens store lyskrav. I Nordvestjylland og på de sydøstlige øer gror planten inde i landet og oftest på sand eller grus.

Busken er med sine grå blade og flotte gule bær rig på C-vitamin. I efteråret plukkes de gule, modne dvs. let bløde bær. Hele frugten bruges til snapsen.

Du bruger bladene og raklerne. Porse er brugt i Danmark i husholdningen i øl helt tilbage i bronzealderen. Porse findes i våde moseområder eller på heden, hvor den er let at finde.

Knuser man er par blade mellem fingrene, er duften meget speciel. En duft man genkender. De heftigt duftende blade har tidligere været brugt i sengehalmen mod utøj, og døjede man med fodsvamp, blev porse brugt.

Bare til orientering.

GRÅPÆRE SEPTEMBER

Frugtbrændevin kender mange fra udlandet, hvor Frankrig har sin Calvados og Balkan sin Slivovitz. I Danmark kan vi lave den lifligste snaps på gråpære, som er let at få fat i, da den vokser i have og vildt i læhegn, skov eller skovbryn. Brug hele frugten.

Røllike klarer sig mægtig godt i den danske natur. Derfor vokser den også et utal af steder, bl.a. ved strand og strandenge, læhegn, grøftekanten og på hedearealer. Du bruger kun blomsterne du anvender i din snaps.

Tranebær kan være svære at finde i naturen. I Danmark vokser buskene på tørvebund eller højmoser. Buskene bliver kun 4-8 cm. høje. Bærrene har en dyb, mørkerød farve og en meget bitter og syrlig smag. Du skal bruge hele bærret.

HAPS, HAPS LAV EN KRYDDERSNAPS

KONKURRENCE!

SEND OS DIN BEDSTE OPSKRIFT OG FORTÆL HISTORIEN OM, HVORDAN DU FINDER DE ÆDLE INGREDIENSER OG LAVER DEN LIFLIGE KRYDDERSNAPS. SÅ ER DU MED I DANSKE TURSEJLERES SPÆNDENDE KONKURRENCE, HVOR DER ER FINE PRÆMIER PÅ HØJKANT.

M

åske er det lige dig, der har den gode opskrift på en dejlig kryddersnaps. Og du har nok også en fin historie om, hvor du finder de bær, frugter eller urter, som giver en raffineret smag til din drik.

Del historien, opskriften og meget gerne billeder af fremstillingsprocessen og kryddersnapsen med Danske Tursejleres medlemmer her i Tursejleren og vær med i årets nye, store konkurrence om at levere den bedste kryddersnaps med tilhørende historie. Vi vil selvfølgelig gerne have lov at bringe såvel opskrift som billeder i Tursejleren.

og det kompetente ekspertpanel smage på varerne og udpege en vinder. Vinderen er den, der kan levere den bedste fortælling og det bedste produkt. Konkurrencen løber årets ud.

> SÅDAN GØR DU FOR AT VÆRE MED • Send os din bedste opskrift på en kryddersnaps.

• Fortæl en særlig historie, der knytter sig til snapsen eller indsamlingen af ingredienserne.

• Send gerne billeder med af snapsen og ingredienserne.

• Send materialet til info@dansketursejlere.dk mærket ”Krydder-

Et ekspertpanel fra Danske Tursejlere med overdommer Elise Søby i spidsen vil bedømme historierne og opskrifter og indstille de 5 bedste til finalen. Vi vil kontakte de 5 finalister for en smagsprøve og ud fra det, vil krydderurtesnapse-eksperten Elise Søby

urtesnaps”.

• Ekspertpanelet vil udpege 5 finalister og kontakte dem for en smagsprøve.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I SÆSONENS INGREDIENSER TIL DIN KRYDDERSNAPS

23

Alt til sjov på vandet

Alt til sjov på vandet COPENHAGENBOATSHOW.DK

ENTRE KR. 60

TORSDAG VIP-DAG KL. 12-20 FREDAG & LØRDAG KL. 10-18

Køb billetten Online

KR. 80

Køb billetten ved Indgangen Børn op til 15 år har gratis adgang med en voksen

SØNDAG KL. 10-17

FREDAG & LØRDAG KL. 10-18 SØNDAG KL. 10-17

2022

GRATIS

3.000

RÈ ENTpå Ishøj Havn

GRATIS P-PL ADSER

Torsdag d. 25. - Søndag d. 28. august 2022

COPENHAGEN

Her kan du i helt unikke og spændende rammer se alt, hvad der skal til, hvis du vil have sjove oplevelser på vandet. Fra de helt små til de rigtig store, om det er med sejl eller motor, robåd, kajak eller surf.

2020

BOAT SHOW Tempo Huset er fyldt med udstyr, og på landarealerne finder du både på trailer samt mulighed for at få slukket tørst og sult.

Problemfri parkering på masser af gratis P-pladser - tæt på motorvej og offentlige transportmidler.

Følg vejen lige til Ishøj Havn. Sæt GPS’en til Søhesten.

Ishøj Havn 4.-6. september 2020 Vel mødt!

ARRANGØR

T

P

E

O

S I

N

C

E

1

24

9

8

9

XXXXXXXXXXXXXX I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

Søhesten 9 • Ishøj Havn • DK-2635 Ishøj

SPONSORER

KØB EN LÆKKER

WEBSHOPPEN HAR

REDNINGSVEST MED EGET NAVN

GODE BØGER OM SEJLTRIM FOR TURSEJLERE, HÅNDBOG I MOTORPASNING, BØRNEBOG TIL SEJLTUREN OG MEGET ANDET.

I Tursejlershoppen har vi før lavet et vanvittigt tilbud på en lækker redningsvest med mulighed for at få sit eget navn påtrykt. På blot to måneder blev der solgt over 600 veste, så det må man da kalde en succes!

På grund af den store interesse har vi derfor igen åbnet op for salget, og igen er der penge at spare. Som noget nyt kan du købe to slags veste:

BALTIC WINNER 150 N MED KLIKSPÆNDE

Introtilbud: 825kr Normalpris: 925kr.

En lækker selvoppustelig redningsvest med god pasform.

Primært til motorbådssejleren.

Baltic Winner 150 N med klikspænde

BALTIC WINNER 150 N MED SELE OG D-RING

Introtilbud: 925kr Normalpris: 1025kr.

Samme model men med ekstra sikkerhed i form af den godkendte sikkerhedssele og den praktiske D-ring, så du kan spænde dig fast i livlinen og være sikker ombord i alle forhold.

Primært til sejlbådssejleren.

Baltic Winner 150 N med sele og klikspænde

Find shoppen her: Shop.dansketursejlere.dk Eller via QR-koden.

Yacht Trade Denmark Yachtsale Formidlingssalg og import af lystbåde

Hos Yacht Trade Denmark Yachtsale har vi stor erfaring med køb og salg af lystbåde. Der ligger en solid teknisk viden bag Yacht Trade Denmark Yachtsale samt 40 års sejlererfaring med både sejl- og motorbåde. Stor erfaring med import, besigtigelser, transport og prøvesejlads er din sikkerhed, når du køber eller sælger din båd igennem os – vi arbejder seriøst og professionelt hele vejen gennem en handel. Yacht Trade Denmark Yachtsale´s styrke er vores viden, erfaring og ikke mindst Henrik Pedersens store passion for både.

Vi finder din nye båd eller sælger din brugte overalt i Europa. Vi sørger for det hele: besigtigelse, salgsopstilling, annoncering, formidling af din båd eller søgning via vores europæiske kontakter i 8 lande, prøvesejlads, dokumenter, transport. Opgaven bliver ikke sluppet, før alt er i orden og båden er afleveret eller fremkommet på aftalte sted.

Vi søger brugte sejl- og motorbåde til formidlingssalg til et stærkt købermarked i Danmark, Sverige og Tyskland, men udbyder selvfølgelig alle både blandt vore 16 samarbejdspartnere i hele Europa.

Yacht Trade Denmark Yachtsale har kontor i Strandby Nordjylland og på Toldbodgade i København for at være tætte på vores kunder.

Her får du en bådmægler med viden, erfaring og passion…

www.yachttradedenmark.com

Tlf. Nr.: 70268830 · e-mail: info@yachttradedenmark.com

TALL SHIPS RACE TÆNDER GNISTEN TUREN FRA ESBJERG TIL HARLINGEN I HOLLAND HAR BUDT PÅ SØSYGE, SØMANDSKAB OG NYE SEJE VENNER. TEKST: Sara Engelbæk FOTO: Sara Engelbæk m.fl. endnu mere søsyge for over halvdelen af besætningen. Hurtigt fandt jeg ud af, at der ikke er nogen bedre måde at danne bånd på, end at ligge side om side og kaste op ud over rælingen.

PLIGTEN KALDER

Crew Parade ved ankomst til Harlingen.

F

redagen før afgang var der Crew Parade gennem Esbjerg. Her fik jeg et lille smugkig på det Crew, jeg skulle sejle med. Jeg havde også været nede forbi det finske skib Helena, som skulle være mit hjem den næste uge.

Da jeg mødte op på kajen foran skibet, dukkede et par hoveder op fra cockpittet for at hjælpe os ombord. Jeg fik vist min køje: en

lille smal hattehylde i et lille værelse med fire værelseskammerater. Jeg havde pakket, hvad jeg syntes, var smart i en vandrerygsæk, men i dette viktualierum af en kahyt var det lidt besværligt.

SØSYGE FORENER

Det blev svært at få dækket køkkenvagterne på grund af søsygen. Men heldigvis var der også langt mellem besætningens appetit. Vi sejlede over racets målstreg efter 1 dag og 15 timer, og så var det ellers bare kurs mod Harlingen. Da søsygen havde lagt sig en smule, havde vinden også lagt sig, og jeg fik et par timer ved roret uden svimmelhed eller kvalme. Udover det havde jeg også vag-

Da alle skibene stævnende ud, var vi alle fuld af begejstring for den kommende uges eventyr og oplevelser. Men det første døgn af sejlads kom til at stå på søsyge, søsyge og

Den glade og stolte besætning.

26

TALL SHIPS RACE TÆNDER GNISTEN I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

Søsyge og træthed rejste med på turen.

Festivitas i Harlingen Havn.

ter i køkkenet og som rengøring, som jeg mere eller mindre fik gennemført. På trods af min (og de andres) søsyge fik jeg mange timer på dækket, hvor jeg fuldte med og lærte om de forskellige opgaver til søs.

Da vi kom i havn i Harlingen efter 2 1/2 dag, var det med en masse nye venskaber, oplevelser og færdigheder i bagagen. Efter to dage uden mobildækning var det nærmest en sorg for mig at skulle tjekke min mobil igen. Det har virkelig været sundt for mig at lære, at man godt kan sidde i flere timer bare at kigge og lytte på naturen. Ren terapi for mig! Jeg tror virkelig, at andre unge kan lærer en del af det med at slukke mobilen og være i nuet i naturen.

MERE VIDEN

Mine timer ved roret gav mig også mu-

lighed for at lære navigationssystemerne ombord at kende og viderebringe og bruge min viden omkring sejlads fra tidligere jollesejlads til dette Tall Ship. Det var utroligt spændende at være ombord på et større skib end jeg er vant til.

De største oplevelser, jeg tager med fra turen, er den nye erfaring med livet ombord på et stort skib. Og så mine nye finske og danske venner, som også synes, det er fedt at sejle! Jeg kunne mærke at folk, der ikke har sejlet før, også fik tændt en sejler-gnist.

Det, synes jeg, er megafedt! Tall Ships Race har givet mig mod på meget mere sejlads i fremtiden, og jeg glæder mig til at stævne ud på nye eventyr i mit kommende sabbatår. ■

Sara Engelbæk bag skibsrattet på finske Helena.

NYE VENSKABER

Da vi ankom til Harlingen var der en kæmpe havnefest med en masse aktiviteter og madboder på kajen. Byen var meget Hollandsk og super hyggelig med en masse caféer og butikker samt de klassiske kanaler. Det var utrolig idyllisk med sejlerlivet, og jeg blev endnu mere begejstret for sejladsen på denne tur. En af dagene havde vi også en Crew Parade i Harlingen, og det var så fedt at gå sammen med alle de andre besætninger igennem byen.

SCANBOAT.COM

BÅDMARKEDET FOR SÆLGER OG KØBER Skal du sælge din båd? Få din annonce vist i hele skandinavien og nordeuropa.

Er du på jagt efter din drømmebåd? Vi har mere end 19.000 både til salg.

Danmarks største bådmarked for både forhandlere og private.

din Opret ce annon S GRATI

gnin g. reparation . ombygning . se Nybygning . reparation . ombygning . service . el-arbejde vinteropbe va rnig . motor . motor . el-arbejde vinteropbevaring . GRP/composit ..forsikringsarbejde k .teakdæk GRP/specialopgave comp osit forsikr in gs ar r . malerarbejde specialop r . male rarbejd . reparation . ombygning . service e Nybygninggave . 5700 . motor . el-arbejde SAUGSKÆRVEJ 21, THURØ SVENDBO RG vinteropbevaring . +45 6220 5168 WWW.WALSTEDS.DK teakdæk . GRP/composit . forsikringsarbejde

.

specialopgave r malerarbejde AUGSKÆRVEJ 21 , THURØ . 5700 SVENDBO RG +45 6220SAUGSKÆRVEJ 516 8 . 21,WWW.WALSTEDS. DK THURØ . 5700 SVENDBO RG +45 6220 5168 . WWW.WALSTEDS.DK

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I XXXXXXXXXXXXXX

27

NORDBORG BESØG OS PÅ VORES

HUSMESSE d. 5. & 6.NOV

HER KAN DU OGSÅ SE VORES BRUGTE BÅDE

28

XXXXXXXXXXXXXX I DANSKEMads TURSEJLERE NR. 03 2022 Clausensvej 2 DK-6430 Nordborg

Telefon: (+45) 74 45 14 67

E-mail: nbb@nbb.dk

www.nbb.dk

Løgstør

I MUSLINGERNES BY TEKST: Frank Flemming Pedersen ”Sild er gåååådt”, har det lydt ud over markedsboderne i mands minde og før det endda. Det siger man i hvert fald. Og at den blanke, slanke fisk er godt, vil man til enhver tid skrive under på i Løgstør. Byen ved Limfjorden er nemlig opstået som fiskerleje i middelalderens netop på grund af det gode sildefiskeri i Limfjorden. Senere er byen vokset til dels på grund af en god beliggenhed for skibstrafikken til og fra den vestlige del af Limfjorden, da fjordens vestlige udløb sandede til i 1100-tallet.

I nøgne tal snakker vi om en by med ca.

4.000 indbyggere, hvis bykerne er præget af gamle gader med små huse bygget til

fiskere og sømænd. Ja, havet har betydet meget – om ikke alt – for Løgstørs udvikling. Som i så mange andre kystbyer i Danmark har man i Løgstør måtte kæmpe en kamp for at bevare arbejdspladser og forsørgelsesgrundlag, når naturen og konjunkturerne ikke har spillet med. I 1700-tallet blæste der ikke gunstige vinde over byen, som i 1769 måtte se sit folketal falde til kun 392 indbyggere.

Frederik den VII's kanal blev anlagt 185661 for at føre skibstrafikken inden om Løgstør Grunde, der var så lavvandet, at man måtte omlade varetransporter til fladbundede pramme for at få dem forbi.

I slutningen af 1800-tallet sejlede knap 3.000 fartøjer gennem kanalen hvert år.

Den mistede stort set sin betydning i 1901, da der blev gravet en 3,5 meter dyb rende ved Løgstør Grunde.

I dag snakker man ikke så meget om sild i Løgstør, som man snakker om muslinger. Limfjordsøsters og blåmuslinger fra Limfjorden er så eftertragtede, så de i dag er den største fiskeindustri i Limfjorden.

I Løgstør har man ophøjet muslingen til særstatus med events som Muslingehøstfesten og Muslingefestivalen, som hvert år samler tusindvis af lokale og udenbys gæster. Så står Muslingekogelauget og andre kokke klar på havnen til at servere muslinger i alle afskygninger. Og de glider ned, gør de. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I I MUSLINGERNES BY

29

I MUSLINGERNES BY

1

4

2

3

5

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Visithimmerland, Niclas Jessen, Daniel Brandt, Limfjordsmuseet

V

i har forladt Nibe efter et par dages ophold. Målet for vores næste stop er Løgstør: Muslingernes by, der trods navnet historisk set har meget at takke silden for. Men lad det nu være. Vejret er absolut med os. Blæsten, der efter sigende går frisk over Limfjordens vande, er mere en brise, og lyset slår blink over Limfjordens vande for nu at citere den landskendte sang. Med andre ord: vi har optimale forhold at sejle i og til at nyde kystnaturen, der er meget tæt på os hele vejen. Faktisk er afstanden fra kyst til kyst fra de små øer Troldholmene ikke mere end godt 3 km. og den snævres ind på vejen til Aggersundbroen, som forbinder Han Herred i nord med Himmerland få km nordøst for Løgstør. Her er der blot er et par hundrede meter mellem landsdelene.

Efter Aggersundbroen har vi ret forude

den lille ø, Borreholm, som er en del af Aggersborggård Vildtreservat og en værdifuld rasteplads for mange vadefugle. På nordkysten kan vi ane Aggersborg Kirke og vikingeanlægget Aggersborg. På dette sted åbner Limfjorden sig op, og om styrbord har vi så vores destination: Løgstør, hvor det særegne Løgstør Grunde Forfyr, sammen med bagfyret leder trafikken gennem det smalle sejlløb i Løgstør Grunde.

Der er godt med både i havnen, som ligger tæt på byen. Der er let adgang til alt, hvad en sejlerfamilie har brug for af fornødenheder og faciliteter. Her er smukt og uforstyrret. Sådan da. For vi er kommet medio juli, hvor den årlige Muslingefestival finder sted. Og det viser den lille by med de godt 4.000 indbyggere fra endnu en positiv side.

MUSLINGEFESTIVALEN TRÆKKER

I sandhed er vi kommet til Muslingernes by, og det er tusindvis af andre gæster også. Byen summer af liv, og sprøde toner strømmer ud fra festteltene, hvor der serveres den rette blanding af muslinger, musik og munter fællessang. Og selvfølgelig tilsat muslingeretternes tro følgesvende: øl og snaps. Traditionen foreskriver, at Det Mobile Kogelaug fredag aften koger 1 ton muslinger. Lørdag og søndag omsætter Løgstør Muslingelav fjordens råvarer til skønne madoplevelser for festivalens gæsterne. Kunstnere og kunsthåndværkere deltager med boder – og lokale vareproducenter er repræsenteret i rigt mål med smagsprøver og salg af unikke varer.

Lyder det som noget af en kulinarisk folkefest? Absolut. Løgstør Muslingefestival 2019 trak mellem 6000 og 8000 gæster,

1) Et af de mange skibe på Limfjordsmuseet, 2) Sejlads med gamle skibe på Fjorden, 3) Kanalfogedens bolig, 4) Drejebroen ved Frederiks VIIs kanal, 5) Aggersborg Kirke

30

I MUSLINGERNES BY I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

6

9

10

7

8

der blev spist ca. 1,6 ton muslinger, fredag blev der langet 2000 portioner over disken. Sådan.

de lokale samfund ved fjorden, som igen har været transportvej for korn, varer og brændsel.

MERE FESTIVITAS

Derfor afspejler de mange forskellige bådtyper, der gennem århundrede er udviklet til sejlads på Limfjorden, også de særlige formål og besejlingsforhold, der definerer Limfjordsegnene. Og ”Limfjordsflåden” tæller en righoldig variation af både og skibe, der spænder fra sjægterne, kågerne og prammene til de større skonnerter, galeaser og jagter.

Man er ikke uvant med at feste på disse egne. Den store kapsejlads ”Limfjorden Rundt” løber af stablen hvert år i uge 37.

Det er Nordens største træskibssejlads, hvor op mod 65 gamle erhvervsfartøjer kæmper om placeringerne. Fra Løgstør går turen over Thisted, Struer, Nykøbing Mors, Fur til Skive. I alle havnebyerne er der specielle arrangementer og en festlig stemning. Ikke mindst i Løgstør.

Blandt de deltagende skibe er der bådtyper, der tilbage i tiden har været anvendt i erhvervsmæssigt øjemed på Limfjorden. Man må ikke glemme, at skibene har været livsnerven, der har forbundet

Så på mange måder er ”Limfjorden Rundt” også en hyldest til de prægtige skibe, der gav liv og beskæftigelse til egnen.

MUSEET VISER HISTORIEN

Efter den megen fest og farverne på havnen i Løgstør kunne det være rart med

11

lidt andre vitaminer til hjernen. Limfjorden er så rig på historie, så det er nærliggende at bruge lidt tid på Limfjordsmuseet for at lære den smukke egn bedre at kende. Museet fordeler sig på tre adresser, som ligger ved Frederik VII's Kanal og den gamle drejebro.

Når vi nu påstår, at Limfjordsmuseet er et slaraffenland for børn og voksne, så er det ikke en millimeter overdrevet. Man mener nemlig, at et godt museum har gode, spændende og involverende udstillinger.

Og det lever Limfjordsmuseet så fint op til. Her er nemlig noget at se på, at røre ved, at være med i og få forstand af. Det maritime liv ved fjorden er selvfølgelig i fokus. Men aktiviteterne er så vidtfavnende, at man ikke nødvendigvis behøver at interessere sig for den del af historien for at få en oplevelse med hjem.

6) Sommeraktivitet i museet, 7) Småbådene har været bindeled mellem samfundene ved Fjorden, 8) Arbejdende værksteder på Limfjordmuseet, 9) Udflugt på kanalen, 10) Friske råvarer, 11) Sommeraktivitet DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I I MUSLINGERNES BY

31

12

15

14

13

14

OPLEVELSER I BØRNEHØJDE

På denne tur har vi hverken børn eller børnebørn med, hvilket er lidt ærgerligt, for alle andre børn muntrer sig på museet.

Det er måske ikke så mange plancher om de fine udstillingsgenstande, der bliver studeret, men der er også andre måder at få viden på. Museet låner Limfjordsmuseets krabbegrej ud, og ved bådebroen i Frederik VII’s Kanal kan børnene så ellers bare prøve lykken.

Museets legeplads er også et hit. Børnene flokkes om gyngerne, rutsjebanen og den spændende svævebane. Hvis de da ikke muntrer sig med den store ruse og den halve båd med klatrenet.

Men vandet trækker selvfølgelig. Også livet under vandet. På en snorkelsafari kan børnene se de mange havdyr i deres rette element. Og skulle der være nysgerrige sjæle, der ønsker at se nærmere på, hvordan en fisk ser ud indvendigt, så skærer museets sommerformidler også en fisk op

16

og fortæller om fiskens organer og dets funktioner.

store rørebassin kan klappe en krabbe eller kæle en fladfisk.

LIVET VED OG PÅ FJORDEN

EN HJERTESTYRKER

I det maritime oplevelsescenter er der særligt fokus på fiskeriet i Limfjorden.

Men også andre emner berøres som f.eks. strandjagt, stormflod og bådebyggeri. I store og små akvarier kan man komme under overfladen og se, hvordan livet udspillede sig før 1825, da fjorden var brakvandsfjord. Og hvad siden skete, da Vesterhavet brød ind i fjorden ved Agger.

Igen er der tænkt på børnene, der i det

Snapseriet laver snapse af ingredienser, som den unikke natur omkring Limfjorden og Frederik VII’s kanal frembringer. Naturen her er speciel. Da Frederik VII’s kanal i sin tid blev gravet, kom den overskydende jord fra kanalen til at danne de skrænter, der er omkring kanalen i dag. Derfor er naturen på den ene siden af kanalen markant anderledes end den på den anden side af kanalen. Det skulle efter sigende give mulighed for, at snapsene udvikler endnu flere smagsoplevelser.

Men man kommer ikke uden om det maritime. Den permanente udstilling om ”Den fantastiske fjord” i den gamle Kanalfogedbolig fortæller om søfarten på Limfjorden gennem tiden. Historien formidles levende med film, lyd og lys, hvor de unikke udstillingsgenstande sættes i perspektiv. Tag endelig børnene med for her er det nemlig tilladt at røre ved mange af de fine genstande.

Alle ved, at en sømand styrker sig med en rom i ny og næ. Hvad snapsen har af tilknytning til det maritime liv, ved vi ikke. Men ikke desto mindre kan man på Limfjordsmuseets Snapseriet få fortællingen om – og i sommerperioden og smage på – den lokale kryddersnaps.

12) Limfjordsmuseets Snapseri, 13) Den gamle træksti langs Frederiks VIIs kanal, 14) Vægterne viser sig frem i turistsæsonen, 15) Aggersborg vikingeanlæg, 16) Løgstør Grunde Forfyr.

32

I MUSLINGERNES BY I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

17

21

18

19

20

FREDERIK VII´S KANAL

Meget af det liv, der er i Løgstør i disse dage udfolder sig på og langs Frederik VII´s Kanal, der skærer ind i land fra Løgstør mod syd til Lendrup Strand. Kanalen er en 4,4 km lang, ca. 25 m bred og 3 meter dyb håndgravet kanal, som blev anlagt mellem 1856-61 for at lette passagen af skibstrafikken mellem Lendrup og Løgstør Bredning. Årsagen var den enkle, at man på grund af det lave vand ved Løgstør Grunde måtte omlade varetransporter til fladbundede pramme for at få dem forbi.

Kanalen blev indviet af majestæten selv, og den blev straks en succes. Adskillige hundrede skibe passerede hvert år kanalen, og i slutningen af 1800-tallet var man oppe på knap 3.000 fartøjer pr. år.

De fleste sejlede for egen kraft, mens andre blev trukket af heste, stude eller endda af besætningen, der gik på trækstier langs kanalen. Den var i brug til 1913, men mistede faktisk sin store betydning

i 1901, da der blev gravet en 3,5 meter dyb rende gennem grundene ved Løgstør.

Kanalen havde da udtjent sin funktion og blev lukket af i Lendrup. I dag vidner den om fortidens søfart og en store ingeniørkunst og arbejdsindsats for at holde hjulene i gang i området. Men kanalen lever stadig og indbyder til en guidet sejltur med Limfjordsmuseets "Grevinde Danner." Eller en gåtur langs trækstierne. Kanalen har siden 1958 været fredet som fortidsminde, og ved et besøg på Limfjordsmuseet i den tidligere kanalfogedbolig kan du lære meget mere om kanalens historie. Ved museet ses også den 25 tons tunge og stadig aktive drejebro, som er Danmarks ældste fungerende drejebro.

GENOPSTANDELSE VENTER

Men måske kan vi alle igen komme til at opleve Frederik VII's kanal som i fordums tid. Lokale kræfter og ildsjæle arbejder

22

nemlig på en genåbning, og Slots- og Kulturstyrelsen har givet dispensation til et projekt, der skal reetablere og genoprette den historiske kanal mellem Løgstør og Lendrup. Tanken er at åbne kanalen ved udsejlingen ved Lendrup, så det bliver muligt at sejle gennem kanalen som oprindeligt tiltænkt. På den måde vil sejlere og andre besøgende meget direkte og visuelt kunne opleve Frederik VII’s kanals oprindelige funktion.

Men lige nu nyder de mange, der gæster området den unikke kanal. Selv nyder vi en stille stund på bænkene ved Kanalbetjentens Hus. Det er tid at tage afsked med alle muslingerne i Løgstør. Gæstfriheden er stor, og der er højt til loftet i Limfjordsbyen, der har vist sig fra sin smukkeste side. Denne gang nåede vi det, vi havde sat os for. Men om vi fik set det hele eller det meste, ved vi ikke. Måske vi har noget til gode. Men så må vi jo vende tilbage. ■

17) Limfjordsmuseets skibsudstilling, 18) Aktiviteter for børn i museet, 19) Også udendørsaktiviteter er der tænkt på, 20) Flere af Fjordens gamle skibe, 21) Frederiks VIIs kanal er et yndet udflugtsmål, 22) Der er nok at se på ved kanalen.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I I MUSLINGERNES BY

33

SEJLSIKKERT KAMPAGNE:

”VELKOMMEN I KLUBBEN”

HAR FÅET VIND I SEJLENE TEKST OG FOTO: Søsportens Sikkerhedsråd

N VE E LUBB

Siden kampagnens start har hele 38 klubber valgt at takke ja til at deltage i et skræddersyet velkomstforløb assisteret af en SejlSikkert-vejleder. Forløbet består i, at klubben får kyndig vejledning i at etablere en række opstartsprocedurer, der gør det nemmere for det nye medlem at falde til i klubben og samtidig få en tryg start på sejlerlivet med sikkerheden i top.

Ærøskøbing Sejlklub og formand Lars Albrektsen. Til spørgsmålet om bevæggrunde for at starte et forløb svarer han: - Det er klart, at kan vi gøre noget ekstra for at byde nye medlemmer velkommen fra start, så er vi da selvfølgelig åbne for det. At sætte initiativer i gang til fordel for

Sten Emborg fra Søsportens Sikkerhedsråd glæder sig over de flotte tilmeldinger: - Det er selvfølgelig enormt opløftende, at så mange klubber kan se ideen i at starte et Velkommen i Klubben-forløb. Kan vi være med til at løse nogle af de udfordringer med at fastholde nye medlemmer i klubberne og samtidig sikre, at de nye sejlere fra start får sikkerhed under vesten, så er vi meget tilfredse. Én af de klubber, der har udvist interesse for et Velkommen i Klubben-forløb er

Nye medlemmer lærer søsikkerhed af de gamle medlemmer, der fungerer som mentorer.

34

MM KO

K

SEJLKLUBBER GØR EN EKSTRA INDSATS FOR NYE MEDLEMMER

L

EN I

S

ejlSikkert-kampagnen ”Velkommen i Klubben” er for alvor kommet ud over rampen og har i år bl.a. kunne præsentere en ny kampagnefilm.

Klubberne har også fået øjnene op for mulighederne i at yde en ekstra indsats for at byde nye medlemmer velkommen. Søsportens Sikkerhedsråd og Søfartsstyrelsen glæder sig over tendensen og håber på mere.

”VELKOMMEN I KLUBBEN” HAR FÅET VIND I SEJLENE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

nye medlemmer, mener vi jo også, giver en masse til de medlemmer, der har været i klubben i flere år, da de bliver involveret som en slags lokale mentorer.

Sikkerhed som overligger for hele velkomstarbejdet, mener Lars Albrektsen, også giver rigtig god mening:

> FÅ HJÆLP AF SEJLSIKKERT SejlSikkert står klar til at give klubberne sparring i, hvordan man nemt og bekvemt kan starte forskellige velkomstprocedurer for nye medlemmer, så de føler sig velkommen og samtidig får gode sikkerhedsvaner med fra start. Sidder du i bestyrelsen i din sejlklub, og synes det her lyder spændende, så kontakt gerne SejlSikkert-sekretariatet på soesport@dma.dk og hør mere om Velkommen i Klubben.

Når du viser interesse for de nye medlemmer, så kommer de hurtigt ind i fællesskabet.

- Kan vi samtidig få en vest på medlemmerne og få dem til at tænke en ekstra gang over sikkerheden ved at gøre de her ting, så er det jo glassur på kransekagen for os.

HVAD KAN DU GØRE FOR, AT DE NYE MEDLEMMER FØLER SIG VELKOMNE?

Det er ikke kun klubberne, der kan gøre noget for, at de nye medlemmer føler sig velkomne. Sten Emborg giver et par gode råd til, hvad man selv kan gøre for at hjælpe sin nye sejlerkammerat: - Når du ser et nyt medlem i klubben så hils på og inddrag vedkommende i snakken. Du kan også tilbyde nye medlemmer at deltage som gaster på din båd ved forskellige sejladser. Vis in-

teresse for de nye medlemmer på havnen og på landpladsen, så kommer de hurtigt ind i fællesskabet. Prøv at lytte til de nyes erfaringer og spørgsmål og vent med din: ”den gang jeg sejlede i orkan med flænsede sejl” historie.

Du kan se den nye kampagnefilm på soesport.dk. ■

Nyd klimaet ombord, året rundt Med en Webasto bådvarmer får du den perfekte komfort året rundt. Nyd det lunefulde forår, den varme sommer, det kølige efterår og den kolde vinter ombord, med Webasto får du det fulde udbytte af din båd, året rundt.

Kig forbi og få en snak på Copenhagen Boat Show du finder os på stand nr.12. www.webasto.dk

ÅRETS

HAVN

2022

ÅRETS HAVN 2022:

STEM PÅ DIN FAVORITHAVN NU GIV DIN FAVORITHAVN DIN STEMME OG VÆR MED I LODTRÆKNINGEN OM DE ATTRAKTIVE PRÆMIER.

D

u har sikkert været rundt til en række havne i sæsonens løb. Og måske synes du også, at én af disse havne fortjener en tak og en særlig hæder for den oplevelse, den har givet dig med på din sejltur. Nu har du chancen for at få denne havn helt frem i rampelyset.

Ved at deltage i Danske Tursejleres Årets Havn-konkurrence kan du nemlig være med til at afgøre, hvilken dansk lystbådehavn, der i år skal smykkes med den eftertragtede titel som Årets Havn. Samtidig deltager du også i lodtrækningen om fem flotte redningsveste med eget navn, som er på højkant til deltagerne i konkurrencen.

Det er nu 15. år Danske Tursejlere afholder konkurrencen om Årets Havn, som mange medlemmer og lystbådehavne har taget til sig. Havnene er glade og stolte af at kunne markedsføre sig med den eftertragtede titel. Og de mange tilkendegivelser fra sejlerne giver også gode pejlemærker for havnene til, hvordan de kan gøre deres egen havn endnu mere attraktiv.

FORNYELSE FÅR FLERE MED

- I år har vi ønsket at udbrede konkurrencen og motivere endnu flere sejlere til aktivt at deltage i udvælgelsen af Årets Havn.

Derfor har vi allieret os med Foreningen af Lystbådehavne i Danmark (FLID), Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og MinBaad.dk, der vil bidrage til udbredelse af konkurrencen og være med til at kvalitetssikre ved at indgå i den nyetablerede jury, siger Sune

36

STEM PÅ DIN FAVORITHAVN NU I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen, Sune Abelgren Olsen

Abelgren Olsen, Projekt- og Udviklingschef i Danske Tursejlere.

ÅRETS SKULDERKLAP

- Vi indfører også en ny særpris, som vi kalder Årets Skulderklap. På den måde er der i konkurrencen også plads til f.eks. den lille afsidesliggende ø-havn, som måske ikke får tusindvis af besøgende hen over sæsonen, og som derfor måske ikke ville få så mange stemmer. Men sådanne havne kan sagtens rumme helt unikke oplevelser, der fortjener at blive set, påpeger Sune Abelgren Olsen.

Afstemningen åbner 1. juni og løber indtil 31. oktober. Dernæst udvælger juryen en vinder blandt de fem havne, som har

fået fleste stemmer og vanen tro præsenteres vinderne på FLID’s Havnemesse i november.

SÅDAN AFGIVER DU DIN STEMME

• Gå ind på: survey.mediva.dk/havn • Eller scan QR koden:

Konkurrencen slutter d. 31. oktober og vinderne præsenteres på FLIDs Havnemesse d. 29. november i Vingsted Hotel & Konferencecenter i Vejle. ■

> FAKTA OM KONKURRENCEN Sådan udvælges Årets Havn 2022 – nye konkurrencebetingelser Danske Tursejlere og de øvrige parter bag konkurrencen har ønsket at styrke gennemsigtigheden og troværdigheden ved at give konkurrencebetingelserne et serviceeftersyn: • Fremover kan alle sejlere i hele Danmark stemme – uanset om man er medlem af Danske Tursejlere eller ej. Der trækkes lod om 5 oppustelige redningsveste påført eget navn blandt de indsendte besvarelser.

• Der indføres en jury bestående af repræsentanter fra Danske Tursejlere, FLID, Dansk Sejlunion, Bådmagasinet og Minbaad.dk.

• Juryen udpeger Årets Havn blandt de 5 havne, som har opnået flest stemmer i den indledende afstemning.

• Derudover udvælger juryen ”Årets Skulderklap”, som er en ny pris, der uddeles til en havn, som ikke er nået i top-5 under afstemningen, men som alligevel har fortjent et skulderklap. Juryens valg sker på baggrund af de kommentarer, som deltagerne har angivet ved afgivelse af stemmerne.

• Præmier: Årets Havn: 10.000 kr. Årets Skulderklap: 5.000 kr.

VÆLG KVALITET TIL DIN BÅD It’s all about passion!

WATSKI.DK

FRI FRAGT OVER 750,-

|

HURTIG LEVERING |

30 DAGES RETURRET

| TELEFON, CHAT & E-MAIL SUPPORT

WATSKI.DK - BÅDUDSTYR PÅ NETTET DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I XXXXXXXXXXXXXX

37

NATURPERLER I

HELNÆS BUGT

TEKST: Frank Flemming Pedersen , Sabina Fobian FOTO: Frank Flemming Pedersen, Johan Wieland , Udvikling Assens, Rüdiger Stehn Det 28 meter høje Helnæs Fyr, der blev opført i 1901, viser vej til de fine naturperler.

I

det sydvestlige hjørne af Fyn finder vi Helnæs Bugt, der ligger godt beskyttet af Horneland og halvøen Helnæs, der strækker sig ud i den sydligste del af Lillebælt. En del sejlere søger mod Faldsled Havn, når de er i området. Her finder man også rolige og idylliske omgivelser med skov og fine badestrande. Øhavsstien går forbi og giver mulighed for lidt motion i den smukke natur. Og så er der gode muligheder for ture med jollen eller gummibåden i bugten.

Helnæs Bugt er nemlig et helt perfekt sted til en dagsudflugt. De mange turbøjer i bugten gør det muligt at lægge til og nyde den omkringliggende natur og at overnatte. Vandet forholdsvis dybt for et ellers så kystnært område, men der er et par steder, hvor søkortet skal følges tæt. De tre aflange øer, Illumø, Horsehoved og Vigø ligger nemlig på tværs i den sydlige del af bugten, og du skal derfor navigere i et smalt farvand på hver side af øerne for at komme ind i bugten.

SMUKKE ØER OG SVALERNE

Du bør tage dig god tid langs de smukke øer. Illumø er den største og består at

38

NATURPERLER I HELNÆS BUGT I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

strandeng og marker. Ved øens vestlige spids ligger der to turbøjer. Den midterste lille ø, Horsehoved, er ofte overtaget af svaner, måger, terner, ænder, skarver og andre fugle, så nyd fuglelivet, mens du passerer langsomt.

Den største ø er Vigø med den vildeste natur. En stor del af øen er begroet med skov, og træerne vokser ned ad skrænterne mod vandkanten. Fra øens østlige spids går en lang tange ud, hvor skarver holder til og måger og terner yngler. På nordsiden er de høje klinter hjemsted for en kæmpestor bestand af digesvaler. Svalerne sværmer livligt omkring hundredvis af huller, der er så dybe som op til halvanden meter. Det er en fornøjelse af iagttage de aktive fugle.

Det gælder for alle øerne, at man må opholde sig på kysten. Blot skal man respektere fuglenes yngleperioder (1. marts – 15. juli).

HALVØEN HELNÆS

Der ligger en Turbøje ved Helnæs Skov, som let kan nås med en gummibåd. Gå i land og gå på oplevelse på den meget fine halvø, der er præget af et varieret land-

skab, hvor man møder både overdrev, strandeng, bakker, klinter og meget mere.

Dyrelivet er rigt, planterne mangfoldige og kysterne smukke.

En vandretur på den nordlige del af Helnæs går gennem Bobakkerne, som er et kuperet område – en ås, dannet under sidste istid. Åsen står med stejle skrænter i landskabet, og den strækker sig fra Helnæs nordspids. På turen bestiges øens højeste punkt, den 29 meter høje Galgebakke. Her er postkortsmukt med et væld af forskellige blomster.

Kysten på Helnæs er varieret og sine steder rejser klinterne sig til glæde for digesvalerne. Lystfiskerne sætter også pris på et godt hug.

Cirka midt på Helnæs ligger et stort engområde – Maden, hvor en ca. 3 kilometer lang vandretur fører gennem et område, der efter fynske forhold er relativt uberørt. Kun et pumpehus er opført her, og det er med til at gøre området storslået.

Der er mulighed for at se viber, strandskader, rødben og bekkasiner og måske få et glimt af mosehornuglen, som er aktiv om dagen.

aktiviteter, så kan man leje kanoer hos Helnæs Mølle.

HVOR HAVØRREDEN STÅR

Det er også her ved fyret, at vi møder lystfiskerne, som er ude efter de store havørreder. Rygterne vil vide at havørreden er ekstra stor her. Måske er det det åbne vand

På vores vej langs østkysten ser man adskillige havkajakker, som udforsker naturen. Vil man selv kaste sig ud i sådanne

I den sydvestlige ende af Helnæs finder vi det 28 meter høje Helnæs Fyr, der blev opført i 1901. Fyret er et vinkelfyr i to retninger med et blink hvert 5. sekund og en rækkevidde på ca. 30 km. Fra fyrets top kan man i klart vejr se til Als. Fyret og bygningerne omkring er i dag i privat eje.

ud mod Lillebælt, som med strømmen bringer masser af næring og føde med til fiskene, eller det dybe vand med masser af skjulesteder helt inde ved land. Det er i hvert fald en populær fiskeplads, hvor morgenstunden levner gode chancer for bid.

På en dag uden vind er dette et utroligt flot punkt i Danmark med udsigt over den sydlige del af Lillebælt. I området lever der mange forskellige havfugle og det er et rigtigt godt sted at spotte marsvin fra. Du kan hente mere inspiration på www.blaaoplevelser.dk ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I NATURPERLER I HELNÆS BUGT

39

VELKOMMEN I KLUBBE - blandt os 36.000, som har downloadet SejlSikkert Alarm Download app’en og slå effektivt alarm direkte fra mobilen. App’en opgiver din position via mobilens GPS, så redningsmandskabet ved præcis hvor du er.

Scan QR-koden med dit kamera i mobilen eller læs mere og download på sejlsikkert.dk

DANSKE TURSEJLERES

ARRANGEMENTER I EFTERÅRET KOM OG D E M E R Æ V

Et medlemskab hos Danske Tursejlere er som bekendt ikke kun lig med gode forsikringer, men også en mulighed for at deltage i spændende arrangementer med ligesindede fritidssejlere og meget mere. I efteråret 2022 byder Danske Tursejlere således atter på en vifte af spændende arrangementer og kurser, som du kan få det fulde overblik over på www.dansketursejlere.dk.

NAT UNDER BLÆRERØVEN OVERFLADEN ER TILBAGE!

Som en del af vores Nat i Naturen projekt inviteres du til at udforske vores danske farvande under overfladen – når mørket er faldet på. Bevæbnet med en dykkerlygte og iklædt snorkeludstyr vil du opleve, at farverne træder tydeligere frem i lygtens skær, og mange nataktive dyr vågner op og går på jagt. Naturformidler Søren Larsen giver dig en instruktion i snorkelteknik og –udstyr, og så er han klar med spændende viden og sjove historier om de dyr, du møder på det lave vand. Det kræver ingen særlige færdigheder at være med.

På baggrund af den store efterspørgsel og de positive tilbagemeldinger fra efterårets ”foredrags-tour” med den altid veloplagte og hylende morsomme blærerøv, Mads Christensen, gentager Danske Tursejlere succesen – og denne gang i fire nye områder.

Datoerne er på plads, og stederne er ved at blive booket, så du kan godt allerede nu sætte kryds i kalenderen.

DU KAN OPLEVE MADS BLÆRERØV PÅ FØLGENDE STEDER OG DATOER: • • • •

14.11 – Roskilde 15.11 – Fyn 16.11 – Sydjylland 17.11 - Midt/Vest Jylland

For billetsalg: Hold øje med hjemmeside, Facebook eller tilmeld dig vores nye nyhedsbrev via din brugerprofil på hjemmesiden.

Du kan også skrive til os på info@dansketursejlere.dk

DU KAN KOMME MED PÅ FØLGENDE STEDER OG DATOER: • • • • •

Søndag d. 11. september kl. 19:00 – Natomolen ved Ebeltoft Onsdag d. 14. september kl. 19:00 – Færgehavnen Strand, Korsør Fredag d. 16. september kl. 19:00 – Stege Havn og Nor Lørdag 24. september kl. 19:00 – Kongebrogården ved Middelfart Lørdag d. 5. november kl. 19:00 – Ammoniakhavnen ved Fredericia (i forbindelse med Divers Night)

Billetter til arrangementerne kan bestilles på shop.dansketursejlere.dk. Yderligere detaljer omkring arrangementerne vil fremgå her. Der tages forbehold for ændringer grundet f.eks. vind og vejr. Læs mere om vores Nat i Naturen projekter på www.dansketursejlere.dk Bemærk: Vi har også planlagt fem natsejladser med fokus på de helt ekstraordinær oplevelse, du får på havet om natten. De gennemføres i foråret 2023.

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I EFTERÅRETS ARRANGEMENTER

41

BLÅ OPLEVELSER – PÅ LAND OG UNDER VAND

SABOTAGEN PÅ

MARINESTATION HORNE

Den lange anløbsbro samt transfor-

TEKST: Frank Flemming Pedersen, Søren Larsen FOTO: Horne Lands Folkesamling

I

dag ånder alt fred og idyl ved stranden på den sydlige del af Horne Land. Udsigten til Lyø og Als er uforstyrret. Vandet skvulper dovent i strandkanten, men ellers er her stille og roligt denne sommerdag. Sådan var det dog ikke i de sidste år af anden verdenskrig, for her udnyttede tyskerne den gunstige geografi og sejlforholdene til at opføre et anlæg, der dengang var omgærdet af stor mystik.

De havde i årene 1943-44 beslaglagt et par huse og et skovareal i området ved Vænget og havde opført nogle barakker omgivet af pigtrådsspærringer. I havet blev der opført en over 200 m lang og kraftig træbro. Desuden blev der opført en transformator, så der kunne leveres store strømstyrker til anlægget ved Vænget.

UBÅDSBASEN

Tyskerne havde opført en marinestation, som blandt andet kunne servicere de frygtede ubåde, hvilket også den lange kraftige bro ud til dybt vand og etableringen af transformatoren indikerede. På stationen kunne tyskerne fylde brændstof på og oplade ubådene fra transformatorstationen, så stedet var vigtigt for tyskerne og godt bevogtet. Barakkerne husede omkring 30 tyske soldater.

Marinestation blev aldrig et mål for de allieredes bombefly under krigen, men undgik ikke angreb fra den danske modstandsbevægelse. Det lykkedes modstandsfolk at komme ind fra vandet

42

SABOTAGEN PÅ MARINESTATION HORNE I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

merstationen der blev saboteret i 1944.

og sabotere transformatorstationen. Den 18. november 1944 placerede de en bombe på et stillads, som laver maksimal ødelæggelse på transformatorstationen.

Sabotagen var et hård slag for tyskerne, som gjort meget ud af at pågribe gerningsmændene. De fangede Lennart Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, som blandt andet på grund af sabotagen blev henrettet en uge før befrielsen.

FORSVUNDET FRA OVERFLADEN

Efter befrielsen kom englænderne ind på Marinestationen som et af de første steder i landet. De hentede nogle ting ud, som vi ikke ved, hvad er. Men der var stor interesse for stedet efterfølgende.

Den store mole, der blev bygget 200 m ud i vandet, blev skilt ad. De lokale folk hentede tømmer, og i dag kan man slet ikke se, at der har foregået sådan en stor historisk begivenhed. Efter krigen var der flygtningebørn i barakkerne, men efterfølgende blev de også brækket ned. På marken kan man se resten af en bunker, man kan gå ind i. Det er faktisk det eneste, man kan se på land.

UNDER VANDET

Hvis vi dykker ned under vandet, så er der nogle synlige spor

Mandskabsbarakkerne der under krigen husede tyske soldater og senere flygtningebørn.

af Marinestationens lange mole. Man kan se de kraftige pæle stikke op fra sandbunden. De forsætter langt ud på det dybe vand. Pælene står med jævne mellemrum, og det vider om et kraftigt byggeri.

Denne lokalitet rummer historier, som vi ikke skal glemme – men gemme. Horne-boerne var meget aktive i modstandsbevægelsen – blandt andet ved våbennedkastninger. Der var også flere, der blev anholdt. Denne lokalitet rummer helt specielle historier. ■

BØR NYDES MED OMTANKE

Ved lavvande kan man se nogle af pælestubbene oppe på land.

Men ellers er der ikke meget at se på overfladen. Under vandet har Blå Oplevelsers Sørens Larsen dykket med en metaldetektor, og der fandt han en lang bolt, der har været brugt til at hold den kraftige bro sammen med. Bolten er lavet af tyskerne.

Under vandet bruger man en metaldetektor på samme måde,

som den man går med den oppe på land og finder smykker og andre arkæologiske fund. Under vandet bipper den, når man finder et stykke metal. Søren Larsen blev overrasket over at finde sådan en stor bolt fra 2. verdenskrig. Det vidner om, at der har været en masse aktivitet.

Ualmindelig smagfuld - ualmindelig dansk INVITER DR. NIELSEN’S BITTER MED TIL BORDS Dansk kvalitet og en unik blanding af 8 forskellige urter har i årtier gjort Dr. Nielsen’s Bitter til en kærkommen gæst på alverdens borde - både ude og hjemme.

Læs historien om den populære bitter på www.drnielsensbitter.dk.

DRNIELSENSBITTER

LÆG TIL I LIMFJORDEN Her venter dit næste sejler-eventyr

Limfjorden er stor og imponerende, den er smuk og skøn - og helt perfekt til skønne ferieoplevelser fra vandsiden!

Elsker I naturen og kan I lide at være aktive i ferien, så er Limfjordslandet et helt perfekt udgangspunkt for en mindeværdig ferie.

Find oplevelser til dit næste sejler-eventyr med QR-koden

44

XXXXXXXXXXXXXX I

Planlæg, hvor du skal lægge til her: www.destinationlimfjorden.dk/maritime-oplevelser DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

VISENS SKIB: SKIB:

DEN SIDSTE VISE ER SUNGET

EFTER 22 SOMMERTURNÉER VÆLGER VISENS SKIB AT GÅ I HAVN - OG BLIVE DER. TEKST OG FOTO: Frank Flemming Pedersen

D

et er en flok glade og afklarede musikanter, vi møder på havnen i Nyborg her i midten af juli. Bag sig har de lagt halvdelen af deres årlige sommerturné til 30 danske havne, hvor de gennem årene har underholdt tusindvis af publikummer med deres dejlige viser og gode humør. Foran dem ligger endnu 15 koncerter, hvor den danske visetradition får vinger og bliver leveret med entusiasme af det lille ensemble. Og så... er det slut. I hvert fald med de lange turnéer. Visens Skib går i havn og besætningen afmønstrer.

- Vi må erkende, at tiden tærer. Ikke på viserne men mere på skib og besætning. Vi kan se tilbage på 22 år, hvor vi frivilligt og ulønnet har brugt 30 dage om året på at spille op til sang for glade mennesker. Vi har holdt en tradition i hævd ved at synge de danske viser på originalsproget, og det har vundet stort gehør, hvor vi er kommet frem, siger skipper på Visens Skib, Niels Skouby.

Det blev også bekræftet denne småkolde juliaften i Nyborg, hvor et halvt hundrede mennesker forventningsfuldt var mødt op trods blæst og udsigt til byger.

Sammen med Leni Petersen søsatte han i 2000 den første koncertturné. Og med skiftende besætninger og lejlighedsvise gæsteoptrædener af lokale visekunstnere har parret givet nye oplevelser liv til sejlere og andet godtfolk, der har fundet vej til havnen.

Og aldrig så snart havde musikanterne slået tonerne an til Sigfred Pedersens ”Katinka, Katinka”, før der var fællessang på havnen. Den gode stemning var slået an og det gode humør ligeså.

Aftenen bød selvfølgelig på en perlerække af kendte og mindre kendte viser, og alle høstede de behørigt og fortjent applaus fra publikum.

PÅ MISSION

ALTING HAR EN ENDE

- Vores mission har fra starten været at formidle den danske sangog viseskat, som nærmest er forsvundet ud af de moderne medier og afløst af fremmedsproget populærmusik, der ikke har visens kvalitet: at fortælle en historie. Men vi kan mærke, at visen lever, når vi optræder. Publikum kender mange af viserne og synger gerne med, lyder det fra agterdækket på Ellinor af Ebeltoft, som Niels Skoubys sejlbåd hedder, når det ikke er Visens Skib.

Med udgangen af juli måned er den sidste sang sunget af Visens Skib. Ensemblet takker af og lukker sanghæftet i - sådan da. For visen lever, og skulle der komme en opfordring til Niels Skouby om en optræden eller en miniturné, så er det vist noget, man kan tale om.

Tak for sangen. I bragte liv til visen - og til havnene. ■

Et halvt hundrede mennesker vat mødt op i Nyborg og lod sangen få vin-

Besætning og musikere på Visens Skib før aftenens koncert i Nyborg. Fra

ger sammen med Visens Skib.

venstre: Nielsen Skouby, Lena Saul, Leon Hegelund, Leni Petersen, Klaus Helsøe og Iben Hasselbalch.

DANSKE TURSEJLERE DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022NR.I03DEN 2022 SIDSTE VISE ER SUNGET I XXXXXXXXXXXXXX

45

STATSAFGIFTEN UD AF FINANSLOVEN VI NÆRMER OS FORHANDLINGERNE OM FINANSLOVEN FOR 2022, HVOR DANSKE TURSEJLERE HOLDER ET SÆRLIGT ØJE MED OM STATSAFGIFTEN PÅ KASKOFORSIKRINGER TIL LYSTBÅDE BLIVER TAGET UD. TEKST: Leif Nielsen, forretningsfører i Danske Tursejlere.

GRAFIK: Colourbox 2019 var en godt år for de danske lystbådeejere. Efter mange års pres fra blandt andet Danske Tursejlere og andre maritime organisationer nedsatte Folketinget i 2019 statsafgiften på kaskoforsikringer til lystbåde fra 1,34 % til 1 %. Dermed var et slag vundet for de mange fritidssejlere. Men kampen var ikke vundet. Ønsket om en total afskaffelse stod den gang og var meget tæt på at blive realiseret. Flere politiske partier bakkede op om ønsket, men undervejs i finanslovsforhandlingerne måtte der indgås kompromisser. Resultatet kender vi og har måttet acceptere, at det var, hvad det kunne blive til i den omgang.

HOLDNING OG HANDLING

Vi er nu spændte på om de samme politiske partier, som i 2019 kunne se rimeligheden af en afgiftsafskaffelse, også ser på problematikken på samme måde i dag.

I Danske Tursejlere mener vi, at præmisserne for at afskaffe kaskoafgiften ikke har ændret sig i forhold til, hvad de var i 2019.

Og når præmisserne er de samme, så må det også afspejle sig i konkret handling i forhold til afgiftsafskaffelsen.

PENGENE KOMMER IGEN

I 2019 forventede man, at afgiften ville indbringe ca. 90 mio. kr. Spørgsmålet er blot, om ikke staten kunne gøre en endnu bedre forretning ved helt at fjerne afgiften på kaskoforsikringer. For eksempel gennem øget sejlerturisme, mere beskæftigelse og

46

XXXXXXXXXXXXXX STATSAFGIFTEN UD IAFDANSKE FINANSLOVEN TURSEJLERE NR. 03TURSEJLERE 2022 NR. 03 2022 I DANSKE

omsætning i båd- og udstyrsbranchen samt mere omsætning i de danske lystbådehavne og ikke mindst i de lokale ø-samfund. Det er Danske Tursejlere helt sikker på.

SEJLERTURISMEN SOM EKSEMPEL

Den sejlende turisme har de to sidste år givet et fingerpeg om hvilket økonomisk potentiale, der ligger i netop sejlerturismen. Lystbådehavne, forretningslivet og oplevelsesindustrien nyder godt af sejlerne, der i gennemsnit spenderer 900 kr. i døgnet. Hvis sejlerinteressen holder sig på dette niveau, så vil staten kunne øge indtjeningen fra sejlerne markant. Men omkostningerne ved at have en båd – og her indgår forsikringsafgiften – spiller en ikke ubetydelig rolle i den ligning.

ER I FOKUS

Det er derfor naturligt, at Danske Tursejlere og de danske fritidssejlere holder et skarpt øje med de kommende finanslovsforhandlinger og kaskoafgiftens skæbne i den forbindelse. Vi skulle gerne se, at emnet tages op, tages seriøst, og at afgiften tages af bordet. I Danske Tursejlere er vi godt klar over, at når man bevæger sig på det finanspolitiske plan, så tager ting tid. Og fremskridt tages ofte med små skridt. Vi ser gerne, at folketinget nu igen bevæger sig i den rigtige retning. ■

Pro-Safe A/S Dit foretrukne valg til servicering af RIB-både Med 23 års erfaring, tilbyder vi den serviceløsning, der får dig til søs:

Ponton- og glasfiberreparation Med autorisation til en lang række udstyr og materialer, står vi klar til reparation, pleje og vask af din båd.

Motorservice Vi er godkendte serviceoperatører af et væld af motor brands - Steyr, Mercuiser, Yanmar, Yamaha og Mercury, mm. - så du kan få din motor i topform hos os.

Vinteropbevaring Mangler du et sikkert sted for din båd at opbevares i ly for regn og rusk? Vores lagerhal i Korsør står klar til dig vinteren over.

Mulighederne er mange, så tøv ikke med at kontakte os på: sales@pro-safe.dk - eller ring til os på 32 95 28 78 Møllevangen 60 - 4220 Korsør pro-safe.dk

Sejl til slottet

AALBORGHUS SLOT

TEKST: Frank Flemming Pedersen FOTO: Frank Flemming Pedersen, Flickr/Frank M. Rafik/ Rüdiger Stehn

S

må 20 minutters gang fra lystbådehavnen i Aalborg ligger en statelig bindingsværksbygning.

Den er beliggende i det grønne område mod havnefronten – lige i Aalborg centrum. Det ligner ikke, hvad vi forbinder med et slot. Men ikke desto mindre så er det Aalborghus Slot, som Christian den 3. lod opføre i årene 1539 til 1555.

Turen fra lystbådehavnen fører os langs Aalborg havnefront, der har undergået kolossale forandringer i såvel funktion som arkitektur. Førhen var det byens travle industrikvarter, men nu et rekreativt område med spændende ny arkitektur i verdensklasse og et rigt udbud af gastronomiske oplevelser.

Og forandring er også forbundet med Aalborghus Slots historie. Første gang, der omtales et slot i Aalborg, er i 1340, men

48

SEJL TIL SLOTTET AALBORGHUS SLOT I DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022

det er i forbindelse med efterdønningerne af opstanden mellem bønder og borgere på den ene side og adlen på den anden (Grevens Fejde 1534-1536), at Slottet tager den form, vi kender i dag. Grevens Fejde havde været hård ved Aalborgs gamle befæstning af sten og træ. Kongeborgen var nu kun en ruin.

VÆRN MOD BØNDER OG BORGERE

Christian 3. genopførte således fæstningen, så borgere og bønder ville afstå fra oprør i fremtiden. Han valgte også at flytte slottet til en beliggenhed tættere ved havnen og opføre den, så den kunne modstå beskydning fra kanoner. Placeringen ved Limfjorden og befæstningen med voldgrav og kanoner ved borgens hjørner skulle sikre, at Slottet kunne forsvares mod angreb fra vand- og landsiden. Det prægtige anlæg stod færdigt i 1555.

Men allerede ved en inspektion i 1555 er-

Et kig ind i gården hvor der er offentlig adgang.

Aalborg Slots flotte og markante bindingsværksmure.

Tag en gåtur på de grønne volde og ny udsigten.

klærede Rigsmarsk Otte Krumpen slottet uegnet som befæstningsanlæg. Som konsekvens heraf blev der fra 1557 ikke bekostet mere på slottets befæstning. I stedet for fæstning skulle Aalborghus nu huse lensmandens administration og være oplagsplads for de enorme mængder af naturalydelser, som kronen (staten) modtog fra Nordjylland og den vestlige Limfjord. I årene 1568-72 opførte nogle større magasinbygninger på den vestre vold. Der opstod dog ret hurtigt sætninger i den nye bygning, hvorfor de bygningsdele, der var over voldens jordoverflade blev nedrevet 1625.

dingsværksbygning i 1808-09. Denne bygning er kraftigt restaureret efter en bombesprængning under besættelsen. Bygningen er i dag indrettet med kontorer.

AALBORGHUS I DAG

Af det nuværende anlæg er østfløjen fra det oprindelige slot fra 1550erne. Nordfløjen er fra 1630erne, mens der mod syd som nævnt blev tilføjet en fritliggende bin-

KASEMATTERNE

I årene 1952-64 blev de gamle kornlofter i nordfløjen gennemgribende ombygget og indrettet til kontorer og til en smuk amtsrådssal. Slottet har stadig sin oprindelige funktion, nemlig at være sæde for statens lokale repræsentant, nu rummer slottet Statsforvaltningen Nordjylland

Kasematterne blev blandt andet opført som løbegange fra slotsgården til de udvendige forsvarsværker. Men gangene var også i brug under 2. verdenskrig. De tyske soldater afprøvede deres gasmasker i kasematterne. Alle ventiler ind til kasematterne blev lukket helt af, hvorefter der blev kastet tåregasbomber ind til soldaterne.

Var gasmaskerne defekte, måtte soldaterne ligge brak på gårdspladsen, indtil gassens virkninger aftog.

BESØG SLOTTET

FANGEHULLET

Der er ikke offentlig adgang til bygningerne, men man kan færdes på gårdspladsen og på det omgivende anlæg, hvor de oprindelige volde er synlige. Der er mulighed for at besøge kasematterne og fangehullet i sommerhalvåret.

Heller ikke Aalborghus fangehul har været noget rart sted at opholde sig. Hullet er et fugtige og klaustrofobiske rum uden vinduer. Kun gennem de små borede huller i den tunge dør, kommer der luft til rummet. ■

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I SEJL TIL SLOTTET AALBORGHUS SLOT

49

MARINEBUTIK - SERVICEVÆRKSTED - VINTEROPBEVARING

Mandag - f GRATISkl. 10.00 Vinteropbevaring Lørda af din påhængsmotor, når du får udførtkl. service10.00 eftersyn på din motor.

Altid et besøg værd Vi holder Fyn sejlende

MEDLEMSSERVICE

> Nye klubber i Farvandet

VI

IG

ANG

Orø Bådelaug

ORE T O M R E LD O H

R

● Autoelektro - Diesel ● Bil- og bådvarmer ● Elektriske maskiner ● El- og luftværktøj ● El-motorer og gear ● Diverse pumper

www.skjern-elektro.dk

Kontaktperson

Bjarne Søeborg

Telefon

20460653

E-mail:

bjarne@kapsejler.dk

Nakskov Sejlklub Kontaktperson

Asger Knudsen

Telefon

40594690

E-mail:

afk@youmail.dk

baadvurdering.dk Vi kører overalt...

Skal du bruge en vurdering til dit forsikringsselskab, bank eller i forbindelse med en båd handel, så kontakt os og hør om dine muligheder.

Ring til os allerede idag på Telefon 40 20 70 34 Eller udfyld kontakt formularen på www.baadvurdering.dk

10% rabat til medlemmer af Danske Tursejlere.

Bornholm – et sejlerparadis!

Se alle de unikke havne på www.bornholm.info/sejlerferie eller scan QR-koden her

DANSKE TURSEJLERE NR. 03 2022 I MEDLEMSSERVICE Bornholms Regionskommune _bred.indd 1

51

08-07-2015

13:37:12