Ă… r s s k r i f t 2012
folkekirkens mellemkirkelige rĂ…d
Tema:
K i r K e i e u r o pa
Årsskrift 2012
indhold
Årsskriftet fortæller i ord og billeder om arbejdet i
Formandens hilsen
3
Sekretariatschefens beretning
4
Danmark og udlandet og er medlem af flere kirke-
tema: kirke i europa
6
lige organisationer. Folkekirkens mellemkirkelige
Nordiske kirkeordninger
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i 2012. Folkekirken har kontakter til andre kristne kirker i
Råd tager sig af disse kontakter.
Leuenberg Kirkefællesskabet
Stiftsråd og mellemkirkelige stiftsudvalg tager sig
Folkekirken og EU
af de mellemkirkelige kontakter på stiftsplan og
Trosfrihed i Europa
venskabskontakter med kirker rundt om i verden.
Migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv
redaktion
Porvoo i virkeligheden
Rebekka Højmark Svenningsen
Offensive gamle kirker
Jørgen Skov Sørensen (ansvarshavende)
De mellemkirkelige organisationer
18
Artiklerne i dette årsskrift er ikke nødvendigvis
Rapport fra Irak – mellemkirkelig kollekt
20
udtryk for Folkekirkens mellemkirkelige Råds
Regnskab, Råd og sekretariat
21
holdning.
grafik & layout
Malene K. Holm
tryk
udgiver
Folkekirkens mellemkirkelige Råd Peter Bangs Vej 1 D 2000 Frederiksberg Tlf.: 3311 4488 interchurch@interchurch.dk www.interchurch.dk
omslag
Maj-Britt Boa Torben Hjul Andersen
Foto: Maj-Britt Boa
Rosenberg Bogtryk, Ballerup 1. oplag ISSN 1902-4568 ISBN 978-87-87073-50-9
3
formandens hilsen Hanna Broadbridge, formand for Folkekirkens mellemkirkelige Råd
Europa står højt på mediedagsordenen, især den politiske og økonomiske. Det har det gjort i flere år, men ikke så højt som i de seneste par år. Ét område inden for Europa når nu sjældent til overskriftsniveauet, nemlig kirkestoffet, til trods for, at det betyder rigtig meget for folks værdier og livsudfoldelsesmuligheder. Der er centripetale kræfter i gang i de europæiske kirker: Vi samler os i kirkerne, engagerer os i diakonale og sociale aktiviteter, støtter op om børneog ungdomsarbejdet, går i gang med undervisning og oplæring, hvad enten det drejer sig om trosområdet eller de områder, der falder ind under dannelsesbegrebet: musik, litteratur, historie, kultur og sågar demokrati. Eller vi arbejder sammen med migrantkirkerne, hvis eksistens vi møder overalt i Europa takket være den historiske udvikling. Men der er bestemt også mere centrifugale kræfter på spil, der vil splitte kirken ad og melde sig ud af fællesskabet. Folk, som ser forskelle frem for ligheder, folk, som ser to tusind års overbygning frem for det fælles fundament. Dette sker både på det nationale og det internationale plan. Hvis vi ikke synes, at splittelsesvejen er farbar, så må vi jo prøve at snakke os frem til en forståelse eller i det mindste komme så langt, at vi respekterer forskellighederne uden at bryde med hinanden. EU fik Nobels Fredspris i 2012 netop for at have skabt fredelig sameksistens, dialog, samarbejde, og forståelse for forskellighederne på baggrund af lighederne. Åben dialog er vejen frem, viden om hinanden støtter dialogen også der, hvor vejene ligger langt fra hinanden. Det er jo slet ikke et spørgsmål om magt, som man så ofte synes at fornemme, men om respekt for forskellene. Nøjagtigt som i en familie eller en have. Folk er forskellige på utallige områder: udseende, evner, holdninger, kræfter. En have har brug for mange forskellige planter: nogle til skyggesiden, andre til solsiden, nogle har højde og skygge, andre er lave eller har blomster. Hele paletten skal til for det bedst mulige resultat. I Europas kirker er der inspiration at hente for Folkekirken, ligesom vi har unikke værdier at dele med andre. Det kan ske gennem Kirkernes Verdensråd, Det Lutherske Verdensforbund, Konferencen for Europæiske Kirker, Leuenberg Kirkefællesskabet eller Porvoo Fællesskabet, eller ved møde og dialog mellem kirkelige grupper og enkeltpersoner.
Hanna Broadbridge
4
sekretariatchefens beretning 2012 Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
ny t arbejdsomrÅde: folkekirkens mission 2012 var et skelsættende år for Folkekirkens mel-
og undervisning på græsrodsniveau. Endvidere ar-
lemkirkelige Råd, idet Rådets arbejde – for første
bejdes der målrettet med at skabe forbindelsesled i
gang siden oprettelsen i 1989 – blev udvidet med
rummet mellem stifter og frie folkekirkelige missi-
et selvstændigt arbejdsområde: folkekirkens mis-
onsorganisationer.
sion. Den lille paraplyorganisation Folkekirkens Mission, som gennem snart 20 år havde arbejdet på
Trosfrihed og forfulgte kristne
at engagere sognemenigheder og stifter i mission,
Rådet har gennem en årrække haft trosfrihed og
besluttede i 2010 at henvende sig til Folkekirkens
forfulgte kristne på dagsordenen som fokusområde.
mellemkirkelige Råd med indoptagelse af organisa-
Grundet den begrænsede bemanding på sekretaria-
tionens opgaver i Rådets opgaveportefølje for øje.
tet har det dog været vanskeligt at løfte opgaven med at kommunikere emnet bredt ud i folkekirken.
På baggrund af, at megen international mission i
Integrationen af opgaverne vedr. folkekirkens mis-
dag tager form af mellemkirkeligt arbejde i partner-
sion på Rådets sekretariat har imidlertid i 2012
skaber på kryds og tværs, og i lyset af, at Rådets
været medvirkende til, at projektet har løftet sig
mellemkirkelige kontakter ville kunne bidrage til
og nu er blevet til et centralt arbejdsområde i Rådets
missionsforståelsen og engagementet i folkekirken,
portefølje.
besluttede Rådet at imødekomme henvendelsen. Ministeriet for Ligestilling og Kirke valgte efter-
Det er Rådets hensigt at pege på trosfrihedsret-
følgende, efter Rådets ansøgning, at blåstemple
tigheder generelt og herunder specifikt at arbejde
integrationen af Folkekirkens Mission i Folkekirkens
med forholdene for udsatte kristne minoriteter i
mellemkirkelige Råd via økonomisk dækning af en
verdens religiøse brændpunkter. Det er en grund-
halvtidsstilling.
holdning i projektet, at der, hvor religiøse minoriteter udsættes for forfølgelse, næsten altid er tale om
Det nationale arbejde med folkekirkens mission
meget komplekse situationer, hvor traditioner og
varetages således siden 1. maj 2012 af Folkekir-
politiske forhold sætter dagsordenen. Det er Rådets
kens mellemkirkelige Råd. Arbejdet består først og
opgave at pege på problemerne – ikke at finde
fremmest af koordination og netværksopbyggende
løsningerne. At foranstalte løsninger er en politisk
aktiviteter, dels i de frie folkekirkelige missionsor-
opgave.
ganisationer, dels i folkekirkens stifter. En halvtidsstilling rækker ikke til, at Folkekirkens mel-
Rådet vil imidlertid gerne have politikere i tale for at
lemkirkelige Råd skal være operativt i mission som
orientere om de situationer, der bliver kommunike-
sådan, men Rådet sigter på at kunne spille en rolle
ret til sekretariatet via Rådets internationale samar-
i folkekirken ved at være med til at sætte ord på
bejdspartnere. Dette ønske lå bag to arrangementer
missionsforståelsen gennem inspirationsmaterialer
i 2012, som omtales på side 13 i dette årsskrift.
Fotos: Maj-Britt Boa
5
Folkekirkens strukturer – det mellemkirkelige aspekt
For det andet har Rådet tilsendt ”Udvalget om en
Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen, har
mere sammenhængende og moderne styringsstruk-
i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-
tur for folkekirken” en skrivelse, hvori Rådet skit-
gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.
serer de punkter, som i forbindelse med udvalgets
Folkekirkens mellemkirkelige Råd har på to områ-
arbejde har særlig opmærksomhed for Folkekirkens
der forholdt sig til nedsættelsen af dette udvalg.
mellemkirkelige Råd: bl.a. et serviceeftersyn af de juridiske implikationer af folkekirkens deltagelse i
For det første foretog sekretariatschef Jørgen Skov
en række internationale organisationer og vigtighe-
Sørensen tidligt på året en studierejse gennem de
den af fremover at have såvel nationale som lokale
nordiske lande – Finland, Sverige og Norge – for at
instrumenter for mellemkirkeligt engagement.
danne sig et indtryk af de senere års udvikling i forholdet mellem kirke og stat samt i arbejdet med at
Denne skrivelse følges i 2013 op med et internt
skabe forfatningsmæssige rammer for disse landes
udvalgsarbejde i Folkekirkens mellemkirkelige Råds
store lutherske kirker.
regi, som skal klargøre Rådets stilling i forhold til de resultater og forslag, ministerens udvalg efter
Rejsen, som var et samarbejde med Grundtvigsk Forum, og indsigterne herfra, var en overgang i foråret dagsordensættende i de kirkelige medier i Danmark, og er et godt eksempel på, hvordan Rådets kontaktnet kan anvendes praktisk. Efterfølgende har Folketingets Kirkeudvalg, en række kirkelige organisationer samt individuelle medlemmer af ministerens udvalg vist interesse for resultaterne.
planen barsler med til bred høring i foråret 2013.
Fotos: Maj-Britt Boa
K i r K e i e u ro pa Foto: ŠNikos Kosmidis/WCC
6
tema:
kirke i europa
7
kirke i europa Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
organisationer. Et reformforslag var i høring i med-
kan man sige, er det under stadig forandring, som
lemskirkerne i 2012, og en ny forfatning for KEK
det bør være i en levende kirke. Det er både kirke-
forventes vedtaget på generalforsamlingen i 2013.
livet i forhold til samfundet og kirkelivet indadtil, der
Et eksempel på et kirkeligt netværk, der arbejder
ændrer sig. Det har Europas kirker kunne mærke,
anderledes end de traditionelle organisationer, er
og man har måttet nytænke i mange sammenhænge.
Fælleskabet af Reformatoriske Kirker i Europa – Leuenberg Kirkefællesskabet. Det er i sig selv et
Da Danmark overtog EU-formandskabet ved ind-
fællesskab, der til stadighed er under forandring, da
gangen til 2012, rettede også kirkelige øjne sig mod
medlemskirkerne har meget forskellige prioriteringer.
Danmark fra Europa. De beslutninger, der bliver
Med reformationsjubilæet 2017 i sigte afholdt
truffet af politikerne i EU og andre europæiske fora,
Kirkefællesskabet generalforsamling i 2012 i Firenze
er med til at bestemme rammerne for religionsud-
under mottoet ”Fri til fremtiden”.
K i r K e i e u ro pa
Kirkelivet i Europa er under forandring. Heldigvis,
øvelsen. Det er man opmærksom på i Konferencen for Europæiske Kirker (KEK), som følger EU’s politik.
Migrationen til og i Europa er et tema, der optager Europas kirker i stadig højere grad. Små protestan-
KEK er selv i en forandringsproces. Medlemskirkerne
tiske menigheder i Italien oplever eksplosiv vækst,
oplever, at det er nødvendigt med en mere fleksibel
når der kommer indvandrere fra det afrikanske
og åben struktur end den, der er blevet opbygget
kontinent. I den danske folkekirke arbejdes der på
siden stiftelsen i 1959. Kirkerne arbejder simpelthen
muligheder for integration og samarbejde.
niske møde foregår på mange fronter i dag og ikke
Hvad der er på spil i Europas kirker, kan du læse om
kun – og ikke primært – gennem de traditionelle
på de næste sider.
Foto: Torben Hjul Andersen
sammen på andre måder end tidligere. Det økume-
8
nordiske kirkeordninger Jørgen Skov Sørensen, sekretariatschef
K i r K e i e u ro pa
Tiderne skifter. Samfund ændrer sig. Og selvom
Studierejse i Norden
kirkerne står for kontinuitet og tradition, er de også
De evangelisk-lutherske kirker i Finland, Sverige og
del af det omgivende samfund og forventes derfor
Norge står i disse år i situationer, hvor omstrukture-
at tilpasse sig nogle af de ændringer, som det reste-
ringer er undervejs (Finland), er i fuld gang (Norge)
rende samfund undergår. Som konsekvens heraf
eller er overstået (Sverige). Man drøfter i disse kir-
har Minister for Ligestilling og Kirke, Manu Sareen,
ker demokratiske reformer, kirkens opgaver, forhol-
i 2012 nedsat ”Udvalget om en mere sammenhæn-
det mellem indre og ydre anliggender, biskoppernes
gende og moderne styringsstruktur for folkekirken”.
funktion og ikke mindst hvad, der konstituerer en
Udvalget har – populært sagt – til opgave at komme
”folkekirke” i et moderne nordisk velfærdssamfund.
med forslag til, hvordan folkekirkens beslutnings-
Sekretariatschef Jørgen Skov Sørensen foretog på
struktur i højere grad kan afspejle den demokratiske
den baggrund sammen med Birgitte Stoklund Larsen
udvikling, som det resterende samfund oplever.
(Grundtvig Akademiet) og Ulla Morre Bidstrup (Grundtvigsk Forum) en række interviews med
Det kræver megen gennemtænkning at reformere
både fortalere for og kritikere af kirkereformer i
de traditioner, sæder og skikke, som er konstitue-
de tre lande.
rende for folkekirkens drift – særligt på nationalt og i nogen grad lokalt niveau. Heldigvis står folkekirken
Folkekirken har en helt særlig frihedstradition, som
ikke alene med opgaven men kan hente erfaringer
kommer til udtryk bl.a. gennem muligheden for at
fra de nordiske søsterkirker. Disse kirkers strukturer
løse sognebånd og at danne valgmenigheder. Det
bygger på traditioner, der er sammenlignelige med
er traditioner, som er ukendte i de øvrige nordiske
folkekirkens. På den baggrund tog Folkekirkens
søsterkirker. Studierejsen satte derfor særligt fokus
mellemkirkelige Råd i samarbejde med Grundtvigsk
på, hvordan kirkelige og teologiske mindretal er
Forum tidligt i 2012, og inden strukturdrøftelserne
sikret en stemme i de kirkeordninger, der hersker i
for alvor var gået i gang, initiativ til en studierejse
de andre nordiske folkekirker. Et andet fokusområde
rundt i de nordiske kirker.
var måden hvorpå kirkerne prioriterer og administrerer de fælles økonomiske midler. Der findes, i
Ulla Morre Bidstrup, Jørgen Skov Sørensen, Birgitte Stoklund Larsen
modsætning til i de andre kirker, ikke et demokratisk organ i folkekirken, som kan prioritere de fælles opgaver. Rejsen skulle derfor også afdække, hvilke prioriteringsmodeller de enkelte kirker havde valgt. Alle de tre besøgte kirker har nationale strukturer, som tager beslutninger på nationalt niveau, men måden hvorpå disse råd og styrelser er sammensat, og om der vælges direkte eller indirekte fra sognene veksler fra kirke til kirke. Det giver god mening at kigge ”over hækken” for at hente inspiration til en
9 potentielt fremtidig kirkeordning for folkekirken.
Den danske folkekirkemodel
Enten for at hente elementer, som naturligt vil
Selvom de nordiske lutherske kirker således har
kunne finde plads i en folkekirkelig sammenhæng,
meget til fælles, er de samtidigt fire meget forskel-
eller – det er selvfølgelig ligeså legitimt – for at op-
lige kirker med forskelligartede syn på det at være
dage, hvordan man i hvert fald ikke ønsker forhol-
folkekirke i en moderne verden. De folkekirkelige
dene i Danmark.
(grundtvigske) frihedstraditioner er unikke i vores kirkelige tradition i Danmark og skal naturligvis afspejles i vores beslutningsstrukturer. Simpelthen
Et gennemgående træk i alle tre kirker var under-
at kopiere er ikke en mulighed, og det kræver
stregningen af, at kirkereformer tager tid. Det er
intense drøftelser, der kigger såvel fremad som
traditioner, man er oppe imod, og traditioner er per
bagud, inden folkekirken i sin egen mangfoldighed
definition vanskelige at lave om på. Også selvom
kan beslutte sig for en passende model.
de ikke længere tjener deres formål. Samtidigt er det en stærk erkendelse i mødet med de nordiske
Tidligere kirkerådsdirektør i Den Norske Kirke, nu
søsterkirker, at strukturarbejde ikke udelukkende
biskop i Stavanger, Erling Pettersen, formulerede
handler om strukturer, men i lige så høj grad invol-
sit ultimative råd, som han bad de danske rejsende
verer samtaler om kirkens opgaver: Hvilken kirke
tage med tilbage til dem, der over de kommende år
er det, vi vil have? De ydre og de indre forhold er
skal tage stilling til fremtidens folkekirke, med disse
symbiotisk forbundne.
ord: ”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en
Foto: Maj-Britt Boa
ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.
”De fleste ønsker den brede kirke. Testen for en ny folkekirkeordning er, om den kan bevare bredden…”.
K i r K e i e u ro pa
Ting tager tid
10
fri til fremtiden – leuenberg kirkefællesskabets generalforsamling, firenze 2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
I Firenze afvikledes den 7. generalforsamlingen i Leuenberg Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa (CPCE)
K i r K e i e u ro pa
den 20.-26. september 2012 under overskriften ”Fri til fremtiden”. Folkekirkens delegation bestod af Kirsten Jørgensen, Kurt E. Larsen og Christian Roar Pedersen. Tine Gramm Pedersen, Marie Høgh og Karen Frendø Ebbesen deltog som stewards. Sognepræst Kirsten Jørgensen blev valgt til Leuenberg Rådet. I løbet af den uge lyttede, talte, debatterede og besluttede generalforsamlingen meget, som i kort form kan læses i rapporten online: www.cpce-assembly.eu. Her er udpluk fra delegationens tanker i den blog, de skrev undervejs: ”Siger kristendommen, at de rige skal betale mere i skat end dem med lavere indkomst? Og hvad med skat på financielle transaktioner, kan den begrundes teologisk?... Jeg vil mene, at folkekirken skal blande sig i samfundsforhold. Og for min skyld må stiftsrådene gerne udtale sig om fx kummerlige forhold for de mange udenlandske hjemløse. Der hvor jeg selv trækker grænsen er, når kirken blander sig i partipolitik eller bliver for konkret i sine løsningsforslag på områder der ikke er dens kompetence.” Sognepræst Christian Roar Pedersen
”Hvorfor er vi protestanter? 500-året for reformationen udfordrer os til at bevæge os udover konfessionelle grænser og skel. Det er derfor CPCE’s opgave, ikke at fejre os selv, men med eftertænksomhed, bevidsthed og udsyn også at forholde os til slagsiden af reformationen. Hvad kan vi gøre bedre? Hvordan kan vi være mere imødekommende? Og står vi til tider evangeliet i vejen?” Stud.theol. Marie Høgh
”Enten er vores kolleger på konferencen meget sortseende – eller også er Europas kulturliv i totalt opbrud og europæisk protestantisk kirkeliv med. Hjemme i Danmark sker da der også en del nyt mellem år og dag. Ja da. Men man tænker alligevel i sit stille sind: Hvornår var den periode, hvor midaldrende folk ikke følte, at der skete store forandringer omkring dem?” Lektor Kurt E. Larsen
11 Kirkefællesskabet af Reformatoriske Kirker i Europa
I Danmark er tre kirkesamfund tilknyttet Leuenberg
– når størrelsen betyder noget
Kirkefællesskabet: Den Reformerte Synode, som
Leuenberg Kirkefællesskabet består af 105 lutherske,
har menigheder i Fredericia og København, Metodist-
reformerte og metodistiske kirker fra Europa og
kirken, som er medlem gennem den europæiske
Sydamerika. Fællesskabet bygger på Leuenberg
United Methodist Church, og Den Evangelisk-
Konkordien fra 1973 og kan altså fejre 40 års jubi-
Lutherske Kirke, folkekirken i Danmark.
læum i 2013. Kirkerne har nadver- og prædike-
Kirkerne er forskellige på mange fronter. De store lutherske folkekirker, som har en nær og historisk tilknytning til staten, har organisatorisk ikke meget til fælles med de små, reformerte kirker i Frankrig eller Italien. Derimod er det fælles teologiske felt stort. For de små protestantiske mindretalskirker er det en livsnødvendighed at være i stadig udveksling med andre kirker, både når det angår uddannelse af præster og diakoner, og når man skal forholde sig til andre kirkesamfund, fx den romersk-katolske kirke eller ortodokse kirker, som har en majoritetsposition i det samfund, de agerer i. Vilkårene for kirkeliv er fundamentalt forskellige.
”Undersøgelser viser faktisk, at 75 % af europæerne siger, at de er troende. Og alle de fænomener, som han (teolog Michael Beintker, red.) omtaler som erstatninger for troen – ”krykker” – kunne man lige så vel betragte som andre og nye måder at tro på. Hvis man tænker sådan, så er opgaven ikke at fylde tro på de troløse men at tale som troende med andre troende om netop tro. Det kommer an på, hvordan man læser kulturen, og hvordan man forstår samfundet. Det er desværre ikke altid, vi teologer er så gode til at læse samfundet.”
I Italien er Valdeserkirken, som har rødder tilbage
Sognepræst
til 1100-tallet og er reformert, og Metodistkirken
Kirsten Jørgensen
fusioneret, så de deler præster og har fælles årligt kirkemøde. En særlig udfordring for kirkelivet i disse år er den store indvandring fra det afrikanske kontinent. Menighederne har en inkluderende kultur, som går ud på at byde alle, som ønsker det, velkommen i kirken. Det naturlige har også været at inkludere de indvandrere, som tilhører Metodistkirken. Dette har dog betydet voldsomme ændringer i gudstjenestepraksis og i den teologiske opfattelse nogle steder lokalt. I Leuenbergfællesskabet mødes repræsentanter for kirkerne i Syd- og Østeuropa, som har en geografisk samhørighed, for at udveksle erfaringer og lære af
Læs alle blogindlæg fra generalforsamlingen her:
hinandens praksis. Den slags udveksling er værdi-
http://mellemkirkelig.
fuld, også i en dansk sammenhæng, hvor nogle
wordpress.com/category/
menigheder allerede har oplevet situationer lignende
leuenberg-kirkefaellesskabet
den nævnte fra Italien.
K i r K e i e u ro pa
stolsfællesskab med hinanden.
12
folkekirken og eu - projekt 2010-2012 Rebekka Højmark Svenningsen, Europa- og kommunikationsmedarbejder
K i r K e i e u ro pa
Søndag den 8. januar 2012 var der gudstjeneste
Trosfrihed i Europa
i Københavns Domkirke. Det var en særlig guds-
Tros- og religionsfrihed er ét af de områder, KEK har
tjeneste, hvor Europaminister Nicolai Wammen,
fulgt meget nøje i 2012. Der er en løbende diskus-
repræsentanter fra den lutherske kirke i Polen og
sion om, hvor meget man kan beslutte på EU-plan
Cyperns ortodokse kirke deltog sammen med den
og i Europarådet, når det angår menneskerettig-
øvrige menighed. Under denne gudstjeneste mar-
heder og religionsudøvelse. Netop på det religiøse
keredes nemlig, at Danmark netop havde overtaget
område ligger beslutningskompetencen i høj grad
EU-formandskabet, som går på tur mellem EU’s
hos landene selv. Det sker ikke så sjældent, at
medlemslande. Bag arrangementet i domkirken stod
forskellige rettigheder støder mod hinanden. Lige-
Folkekirkens mellemkirkelige Råd i samarbejde med
stillingsrettigheder støder fx mod trossamfunds
Konferencen for Europæiske Kirker (KEK).
ret til at diskriminere ud fra religiøse hensyn.
Det er ikke udelukkende fordi det er en væsentlig
Ånd og Fællesskab i Europa – konference om
del af et kirkefællesskab at bede sammen, at KEK
sammenhængen mellem kulturarv, dannelse og ånd
interesserer sig for, hvem der har EU’s formands-
For tredje år i træk arrangerede Grundtvigsk Forum
skab. KEK har, på vegne af medlemskirkerne, en
og Folkekirkens mellemkirkelige Råd konference i
stor opgave med at følge med i, hvad der rører sig
Vartov under det overordnede tema ”Folkekirken
politisk på europæisk niveau. EU-politikernes beslut-
og EU”. Asger Aamund leverede hovedforedraget,
ninger er med til at sætte rammerne for religions-
og valgmenighedspræst Morten Kvist fulgte op
udøvelsen i medlemslandene. Derudover er beslut-
med et oplæg om dannelse. Respondenterne Erik
ninger på fx det sociale område af interesse for
Bjerager og Kirsten Auken var med til at sætte
kirkernes diakonale arbejde. Nogle kirker har deres
gang i debatten.
egne repræsentanter i Bruxelles, men folkekirken er afhængig af kirkerens samarbejde i KEK for at kunne følge udviklingen.
Elizabeta Kitanovic, KEK
13
trosfrihed – forfulgte kristne Birger Nygaard, medarbejder for mission og Rebekka Højmark Svenningsen, Europamedarbejder
Der blev fulgt op på denne høring ved et ligeledes
forfulgte kristne blev heller ikke mindre i 2012!
velbesøgt møde med udenrigsminister Villy Søvndal i
Tværtimod var det et år, der viste, at det er med
Kolding i september om de kristne mindretal i Mellem-
stor berettigelse, at Folkekirkens mellemkirkelige
østen. Ministeren går gerne ind i et samarbejde med
Råd fokuserer på dette som et særligt mellemkirke-
Folkekirkens mellemkirkelige Råds partner i Bagdad
ligt projektområde. ”Det arabiske forår” er ikke så
omkring fornyet dialogindsats for kristne i Irak.
meget forår, som vi kunne ønske os: Situationen i Irak bedres desværre ikke. Kristne i Ægypten lever i
Europæisk indsats
stor uvished om, hvordan det nye styre vil varetage
I Konferencen for Europæiske Kirker (KEK) er
det kristne mindretals rettigheder. Et stigende antal
temaet højt på dagsordnen. I marts afholdt KEK i
kristne i Afrika oplever tiltagende pres fra militante
samarbejde med EU-kommissionen og den romersk-
islamister, der uden for lov og ret begår overgreb
katolske organisation COMECE et dialogseminar,
mod kristne.
hvor det blev undersøgt, hvordan religionsfriheden både i og udenfor Europa bliver varetaget.
Demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten Det var netop Mellemøsten, der var fokus for to vig-
KEKs Kommission for Kirke og Samfund udgav i
tige arrangementer i 2012: I maj deltog over 100
december 2012 en træningsmanual til brug i kirkerne.
fra stiftsudvalg, sogne og kirkelige organisationer
Manualen har både færdigt undervisningsmateriale
til en høring i Fællessalen på Christiansborg om
(Power Point) og artikler, der belyser forskellige
demokrati og menneskerettigheder i Mellemøsten.
aspekter af menneskerettighederne. Manualen kan
Eksperter fra ud- og indland bidrog til en særdeles
hentes på hjemmesiden csc.ceceurope.org.
informativ dag, som sluttede med en paneldebat
Herudover har man nøje fulgt EU’s og Europarådets
med folketingspolitikere. Meldingen fra dagen var
ageren på de områder, der har med tros- og religions-
klar: Der er behov for, at det internationale samfund
frihed at gøre.
gør sin røst gældende NU – inden de nye strukturer i Mellemøsten lægges fast!
Udenrigsminister Villy Søvndal i Kolding, Præst, Dr. Mitri Raheb på Christiansborg
K i r K e i e u ro pa
De globale udfordringer omkring trosfrihed og
14
migranter, folkekirken og europæisk kirkeliv Birthe Munck-Fairwood, Tværkulturelt Center, www.tvaerkulturelt-center.dk
K i r K e i e u ro pa
Den globale kirke i al dens brogede mangfoldighed
Disse spørgsmål blev debatteret livligt på årets
er i stigende grad blevet en del af den europæiske
InspirationsDage for migrantpræster, hvor 46
kirkelige virkelighed. Det skønnes, at godt halvdelen
præster og ledere mødtes med repræsentanter for
af EU’s 26 millioner migranter er kristne. Omkring
dansk kirkeliv i Kristi himmelfartsferien for at
40 procent af Danmarks ca. 600.000 indvandrere,
udveksle erfaringer og lære hinanden bedre at
flygtninge og efterkommere har i dag rødder i en
kende. For som alle var enige om: Folkekirken
kristen kirke ude i verden. Og langt de fleste er
hverken kan eller skal erstatte migrantmenighederne.
kommet for at blive. Migranters kristendom er i dag
Derfor skal vi blive bedre til at se forskellighed som
en permanent del af kristendommen i Europa. Med
en ressource og sætte pris på mangfoldigheden,
deres tilstedeværelse har europæisk kirkeliv fået
glæde os over den og værdsætte fællesskabet med
andre farver og ansigter.
migrantmenigheder, så vi ikke går glip af værdifuld inspiration fra den globale kirke.
Også i Danmark er migrantmenigheder en voksende del af den kirkelige virkelighed. Ud over landet hol-
Hvad kan migrantmenigheder da tilbyde? Måske
der omkring 230 nydanske menigheder regelmæs-
kan de ruske op i folkekirken, udfordre vanetænk-
sigt gudstjenester på knap 40 sprog. I København
ning og tilføre ny inspiration i form af eksempelvis
skønnes det, at omkring halvdelen af alle kirkegæn-
andre musiktraditioner, bønsliv og trosvidnesbyrd fra
gere en given søndag går til gudstjeneste i en mi-
kirken ude i verden. Hertil kommer de nye menig-
grantmenighed. Hvad betyder de nydanske menig-
heders smittende livsglæde og missionsengagement.
heder for vores kirkelige selvforståelse? Hvordan får vi kontakt med hinanden på tværs af sprog,
Men folkekirken har også noget væsentligt at byde
kirkekultur og teologi, så den inspiration og fornyelse,
på i kraft af sin lange historie, struktur, ressourcer
som de nye menigheder repræsenterer, ikke går
og erfaring med at være kirke ind i den danske
uden om folkekirken? Hvor er de gode erfaringer,
virkelighed, som kan hjælpe de nye menigheder
vi kan lære af?
til bedre integration. Men integration er ikke det
15 der ofte kommer med en brændende iver og nogle
glæde sig over de mange nye tiltag, hvor danskere
meget anderledes erfaringer med at være kirke.
og nydanskere kan mødes i kirkelig øjenhøjde i lige-
Folkekirken har brug for inspiration udefra for at
værdige fællesskaber: Internationale gudstjenester
kunne være kirke i en ny virkelighed. Og migrant-
i samarbejde med migrantmenigheder i anledning af
menigheder har brug for støtte fra det etablerede
Helligtrekonger, regnbuekonferencer og multietniske
kirkeliv for at slå gode og sunde rødder i ny muld.
inspirationskonferencer, middage på tværs, hvor en
Forude venter mange udfordringer. Derfor er folke-
migrantmenighed er vært for en flerkulturel aften i
kirken også repræsenteret i europæiske kirkelige
en sognekirke, kirkekoncerter med migrantkirkekor,
fora som CCME (Churches’ Commission for Migrants
multietniske pinsegudstjenester og internationale
in Europe) og et nordisk netværkssamarbejde, hvor
fællesgudstjenester med læsninger og salmer på
vi kan dele erfaringer og hente inspiration til vores
flere sprog. Tilbagemeldingerne er udelt positive:
egen virkelighed.
At mødes på tværs er horisontudvidende og beriEngang var migranter enkeltpersoner, der bankede
gende ud over alle grænser.
på kirkens dør. I dag er mange migranter velorganiI dag udlejer godt 50 sognekirker lokaler til en eller
serede i egne menigheder. De europæiske kirker bør
flere migrantmenigheder. Det er en enestående mu-
besinde sig på, at i et kristent perspektiv kan for-
lighed for at nærme sig hinanden, lære hinanden at
dringen om at vise gæstfrihed mod fremmede ikke
kende og finde opgaver, der kan løftes i fællesskab.
begrænses til enkeltpersoner. Som ressourcestærke
At få afstemt forventninger og få hverdagen under
majoritetskirker udfordres vi på vores villighed til at
samme tag til at fungere kan være en udfordring.
vise gæstfrihed over for nyankomne og langt mindre
Men det er det hele værd, for danskere kan lære
ressourcestærke migrantmenigheder – vel vidende,
meget af at møde kristne flygtninge og indvandrere,
at det er et møde, der nødvendigvis vil forandre
Foto: Leif Nielsen
begge parter.
K i r K e i e u ro pa
samme som assimilation. Derfor er der grund til at
16
porvoo giver danskere adgang til attraktive skoler Else Hviid, præst ved Den Danske Kirke i London
K i r K e i e u ro pa
I maj 2012 markerede Church of England 1000-året
Da jeg kom til London i 2008, var jeg ikke klar over,
for danske vikingers drab på St. Alfege, som var
at der i Church of England stadig blev arbejdet mål-
ærkebiskop af Canterbury fra 1005 til 1012. Londons
rettet på at få folkekirken med i Porvoo Fællesskabet.
danske præster deltog, først ved en gudstjeneste i
For nogle af de anglikanske deltagere i Porvoo-pro-
Southwark Cathedral, dernæst – efter endt pilgrims-
cessen var det et stort problem, at Danmark ikke
vandring/sejling til Greenwich – ved en gudstjeneste
gik med i 1995. Man ville gerne sikre dansk deltagel-
i kirken St. Alfege. Undervejs fik vi lejlighed til at
se i og indflydelse på de fortsatte samtaler. Beslut-
sige undskyld og til at tale med ærkebiskop Rowan
ningen i december 2009, om at tilslutte folkekirken
Williams. Her fortalte han, at han som ærkebiskop
Porvoo-samarbejdet, vakte stor glæde og tilfredshed
var blevet overrasket over to ting: Hvor fjendtligt
i anglikanske kredse.
det kirkelige miljø kan være, og hvor meget tid han var nødt til at bruge på dialog, både med muslimer
Vejen er nu åben for, at præster i folkekirken kan
og jøder, men også internt i det anglikanske
opnå tilladelse til at virke i Church of England og
fællesskab.
omvendt. Men størst praktisk betydning har indlemmelsen i Porvoo samarbejdet fået for de danske
I et modsætningsfyldt kirkeligt fællesskab som det
børnefamilier England. Mange steder er det bedste
anglikanske, og i et multireligiøst samfund som det
alternativ til en dårlig lokal statsskole nemlig en
engelske, er dialog en vedvarende opgave for kir-
såkaldt Church of England-skole, som folkekirkekristne
kens talsmænd. Det er en del af baggrunden for, at
danskere tidligere ikke havde adgang til. Det har de nu.
der i Church of England er helt anderledes fokus på økumeni, end der er i Danmark. Og det får indflydelse også på den knap så konfliktprægdede dialog mellem den anglikanske kirke og den katolske, de reformerte og de lutherske kirker. Else Hviid
17
europas gamle kirker bliver offensive Birger Nygaard, medarbejder for mission
Tysklands betydeligste teologer, holdt hovedfore-
at et land, der én gang var blevet ”kristnet”, altid
draget. Dette møde førte til en ny legitimitet om-
ville forblive kristent. Men med de sidste mange års
kring mission, som har betydet, at kirken nedefra
sekulariserende og pluralistiske udvikling i Europa
og ovenfra og på alle niveauer nu arbejder med at
bliver det tydeligt for os, at den kristne arv er en
forstå Tyskland som et landskab for ny mission.
kostelig perle, som kan mistes. Og det kan endda gå hurtigt. I Danmark har vi fremdeles en forbavsende
I England har vi set en lignende udvikling, hvor
stabilitet omkring kirkemedlemskab, som i europæisk
initiativet ”Fresh Expressions of Church” har ført til
sammenhæng er usædvanlig. I store dele af Stor-
tusindvis af nye lokale udtryk for det at være kirke:
britannien taler vi om kirker i frit fald. Vi hører om
i sportsklubben, frokostpausen, ungdomsmiljøer.
den næsten totale afkristning af områder i Luthers
Tidligere ærkebiskop Williams taler om ”mixed eco-
hjemstavn i Østtyskland. Vore naboer i Sverige
nomy”: at der er behov for både traditionel kirke og
og Finland ville være glade, om man bare kunne
de nye udtryk for kirke. Ingen kirkeform vil kunne
komme ned på de tal for udmeldelse af kirken, vi
tale til alle i et pluralistisk samfund.
har i Danmark. Vi ser lignende tiltag i andre europæiske lande, og den samme offensive tænkning er for længst be-
denne udfordring, og de skifter umærkeligt men
gyndt i Danmark. Det er derfor naturligt, at også
sikkert fra at være vedligeholdere af veletablerede
den danske folkekirke har styrket arbejdet med dette
traditioner til at blive offensive i ny tænkning og
ved at inkludere Folkekirkens Mission i den folke-
praksis omkring det at være kirke i dag. I Tyskland
kirkelige struktur som en støttefunktion til menighe-
skete noget vigtigt ved synodemødet i 1999, hvor
dernes arbejde med at udvikle deres nye udtryk for
”Mission” var hovedtema. Eberhard Jüngel, en af
kirke i et stadigt mere pluralistisk Danmark.
Fotos: Maj-Britt Boa
De gamle kirker i Europa vågner i disse år op til
K i r K e i e u ro pa
Der var engang for ikke lang tid siden, vi troede,
18
de mellemkirkelige organisationer
KV er den kirkeligt set bredeste og
det lutherske verdensforbund (lvf)
konferencen for europæiske kirker (kek)
mest inkluderende kirkelige paraply-
LVF er et globalt fællesskab af
KEK blev stiftet i 1959 og er et
organisation i verden. Folkekirken
lutherske kirker, som blev grund-
fællesskab af 125 protestantiske,
har været medlem siden oprettelsen
lagt i Lund, Sverige, i 1947. LVF
ortodokse, anglikanske og
i 1948 og har siden da deltaget aktivt
har i dag 140 medlemskirker fra
gammel-katolske kirker i Europa.
i organisationens udvikling og styr-
79 lande, som repræsenterer ca.
Organisations formål er at frem-
ende organer. KV har i dag 349
69 mio. lutheranere. Den danske
me kirkens enhed og at præsen-
medlemskirker i mere end 110 lande
folkekirke har været medlem af
tere et fælles kristent vidnesbyrd
og repræsenterer dermed over 560
LVF siden forbundets grundlæg-
til europas mennesker og institu-
millioner kristne i verden, herunder
gelse i 1947. LVF arbejder inden
tioner. Derfor er KEK også repræ-
ortodokse, anglikanske, lutherske,
for tre hovedområder: Humanitær
senteret både i Genève, hvor FN
reformerte, baptistiske og metodi-
bistand, mission og udvikling samt
har til huse, i Bruxelles, ikke langt
stiske kirker, samt en række for-
teologi. Sekretariatet findes på Det
fra Europa-Kommissionen, og i
enede og uafhængige kirkesamfund.
Økumeniske Center i Genève.
Strasbourg, hvor Europarådet
kirkernes verdensrÅd (kv)
sidder. KEK arbejder inden for
Oprindeligt hørte størstedelen af medlemskirkerne hjemme i Europa
Folkekirkens deltagelse:
mange forskellige områder såsom
og Nordamerika, men i dag, 65 år
Biskop Niels Henrik Arendt sidder
bio-etik, fattigdom og sociale
efter etableringen af KV, finder vi
i LVF-Rådet. Lektor og teolog
forhold, økumenisk dialog, men-
flest medlemskirker i Afrika, Asien,
ph.d. Ulla Morre Bidstrup er
neskerettigheder og migration.
Caribien, Latinamerika, Mellemøsten
rådgiver for Rådet. Sekretariats-
og Stillehavsområdet. KV har sekre-
chef Jørgen Skov Sørensen sidder
Folkekirkens deltagelse:
tariat på Det Økumeniske Center i
i LVF’s fondsbestyrelse.
Sognepræst Mette Ladefoged
Genève.
sidder i Centralkomitéen. Lektor Karsten Fledelius sidder i
Folkekirkens deltagelse:
Kommissionen for Kirker i Dialog.
Domprovst Anders Gadegaard sidder
Integrationskonsulent i Kirkernes
i Centralkomitéen og er formand for
Integrations Tjeneste Elisabeth
finansudvalget. Biskop Sofie Petersen,
Krarup de Medeiros sidder i Kirker-
Grønlands Stift, sidder i Centralkomi-
nes Kommission for Migranter i
téen og i gruppen for oprindelige folk.
Europa. Tidl. lektor Hanna Broad-
I 2013 afholder KV generalforsamling
bridge deltager i arbejdsgruppen
i Busan i Sydkorea.
vedr. uddannelse.
19 fællesskabet af reformatoriske kirker i europa – leuenberg kirkefællesskabet (cpce) Leuenberg Kirkefællesskabet består af over 100 reformatoriske kirker i Europa. Medlemskirkerne tæller både lutherske, reformerte, unerede og metodistiske kirker i Europa. Folkekirken har været aktiv i samtalerne, som ledte op til etableringen af Kirkefællesskabet i 1973, men det var først i 2001, at folkekirken officielt tilsluttede sig Leuenberg Konkordien. Siden Kirkefællesskabets start i 1973 har det teologiske studiearbejde været prioriteret meget højt. I dag arbejdes der også med mere praktiskkirkelige emner, som fx liturgi og
of Sweden. ge University pastoraluddannelse, ligesom CPCE l consultant, Dansk Oase
er engageret i social-etisk arbejde
l of Theology in Aarhus bl.a. ved en fast repræsentant ved Helsinki
earch
ki ki
EU’s institutioner i Bruxelles. CPCE’s sekretariat er placeret i Wien.
om porvoo fællesskabet
danske kirkers rÅd
Porvoo Fællesskabet består af de
Folkekirken er medlem af Dan-
anglikanske og lutherske kirker i
ske Kirkers Råd, der er et natio-
Nordeuropa. Grundlaget for Porvoo
nalt råd af kristne kirker. I Dan-
Fællesskabet er Porvoo Erklærin-
ske Kirkers Råd samles ledere af
gen fra 1993, som i alt 11 kirker
de forskellige kristne kirkesam-
har tilsluttet sig. Folkekirken har
fund i Danmark til samtale, dia-
været fuldgyldigt medlem siden
log og samarbejde. I tilknytning
underskrivelsen i 2010. Med
til Danske Kirkers Råd findes
Porvoo Erklæringen anerkender
et ’Økumenisk Forum’, hvor en
kirkerne hinanden som sande
lang række kirkelige organisatio-
kirker. Det betyder, at man kan
ner i Danmark deltager. Danske
gå til nadver hos hinanden, og at
Kirkers Råd giver kirkerne og
præster fra én kirke kan virke i
organisationerne mulighed for at
en anden kirke uden at skulle
bygge relationer, dele erfaringer
ordineres igen.
og diskutere diakoni, mission og teologi.
Folkekirkens deltagelse: Biskop Peter Skov-Jakobsen er
Folkekirkens deltagelse:
fra 2013 valgt som en af de to
Domprovst Anders Gadegaard er
formænd for kontaktgruppen.
formand for Danske Kirkers Råd,
Teologisk medarbejder
mens biskop Peter Fischer-Møller
Thorsten Rørbæk sidder ligeledes
og sognepræst Christian Roar
i Porvoo kontaktgruppen.
Pedersen er menige medlemmer.
The Third International Research Conference
Folkekirkens deltagelse:
Sognepræst Kirsten Jørgensen sidder lsinki heran Church of Denmark, i CPCE-Rådet siden generalforsamlins
Lektor Paul Verner Skærved sidder i kontaktgruppen for muslimer og kristne.
Ecclesiology and Missiology in Contemporary Europe
Torben Hjul Andersen sidder i
gen i september 2012. Prof. Kirsten
gruppen for frihed og lige vilkår.
Busch-Nielsen har deltaget i arbejdsgruppen Skrift, Bekendelse og Kirke
tel at a distance 10 rådgivende gruppe vedr. samt iofden d close to Kastrup, the forhold. Ph.d. Marie økumeniske
Dragør Badehotel, Copenhagen, September 2nd – 4th 2011
Hedegaard Thomsen har deltaget
i arbejdsgruppen Ecclesia semper
DK-2791 reformanda. Dragør.
n August 15th
PoReNe
Anglican-Lutheran Porvoo Research Network
20
irak i dag – en trist statusberetning Gwynneth Llewellyn, Apostelkirken, som har venskabsmenighed i St. George’s kirke i Bagdad
En søndag midt i oktober 2012 måtte menigheden
At give en status over dagens Irak er en deprime-
i den kirke, som jeg besøgte sidste år i det centrale
rende oplevelse. Det påvirker mig meget at følge
Bagdad, gemme sig i kirken efter gudstjenesten,
udviklingen af terror i Irak, når jeg nu har opholdt
mens der var ildkamp med maskingeværer lige
mig i landet og har mødt mange fine mennesker,
udenfor kirkens område. I juli måned, da en børne-
som hver dag frygter, hvad der kan overgå deres
gruppe kørte væk fra kirken var de meget tæt på
familier og venner. Både kristne og muslimer, som
to store bombeeksplosioner. Bomberne dræbte og
jeg mødte i Bagdad, sagde til mig, at de lagde deres
sårede mange mennesker i det centrale Bagdad den
liv i Guds hænder og prøvede at leve deres liv med
dag. Børnene slap dog med livet i behold, men en
så meget mod og glæde som muligt. Deres kamp
del måtte modtage behandling efter den chokerende
for et liv i værdighed er et håb i mørket. Det må
oplevelse. Det er sådan livet leves af almindelige
være et budskab til os alle.
mennesker i dagens Irak. Læs hele statusrapporten på http://mellemkirkelig. Situationen i Syrien gør risikoen for borgerkrig i Irak
wordpress.com
til en mere nærværende mulighed. De fleste terrorhandlinger i Irak i de sidste måneder har været rettet først og fremmest mod shia-muslimer. Det skal forstås på baggrund af situationen i Syrien men også på baggrund af statsministeren al-Malikis manglende vilje til at bygge bro til sunni-muslimske politikere og til at bekæmpe korruption. Det frygtes, at terroren vil eskalere i de kommende måneder, og at der vil komme fornyede angreb på kristne befolkningsgrupper.
den mellemkirkelige kollekt gÅr til st. george’s kirke i bagdad St. George’s er en anglikansk kirke, som arbejder med forsoning og nødhjælp i Irak. Den mellemkirkelige indsamling går til kirkens arbejde på hospitalsklinikken. •
Kirken udleverer nødhjælpspakker til 4000 irakere om ugen.
•
Klinikken modtager ca. 2.000 patienter om måneden.
•
Blandt medarbejderne findes kristne såvel som både sunni- og shiamuslimer.
•
Det koster ca. 110.000 kr. om måneden at drive klinikken.
•
Klinikken råder over en tandlæge, et apotek, og den har sit eget laboratorium.
Konto 2191-0721 595 714 (mærk ”Kollekt”)
21
Årsregnskab 2012
for folkekirkens mellemkirkelige rÅd RESULTATOPGØRELSE for perioden 1. januar – 31. december 2012
Regnskab 2012 kr.
Budget 2012 1000 kr.
Regnskab 2011 1000 kr.
608.936 2.343.500 2.971.526 291.169
663 2.343 3.060 275
658 2.301 2.755 253
6.215.131
6.341
5.967
Driftsindtægter i alt:
323.000 6.103.878 6.000 60.000 4.000 866
323 6.104 0 70 16 2
319 5.707 0 0 18 2
Driftsresultat
6.497.744
6.515
6.046
282.613
174
79
35.000
35
0
50.000 0 197.613
50 0 89
50 0 29
282.613
174
79
Driftsomkostninger Udadvendt virksomhed Kontingenter Sekretariatet Rådets omkostninger Driftsomkostninger i alt: Driftsindtægter Tilskud, Finansloven Tilskud, Fællesfonden Fonde og bidrag Missionsselskabet, tilskud Bidrag Renteindtægter
Resultatdisponering Anvendt/henlagt konto til fornyelse af kontormaskiner Anvendt/henlagt konto til kommende generalforsamlinger Anvendt/henlagt konto til nyt informationsmateriale Over-/underskud som overføres til kapitalkonto Disponeret EGENKAPITAL Rådets egenkapital ultimo 2012 er sammensat således: Konto til fornyelse af kontormaskiner/inventar Konto til kommende generalforsamlinger Konto til vedligeholdelse af lokaler Konto til nyt informationsmateriale Kapitalkonto Egenkapital pr. 31. december 2012
kr. kr. kr. kr. kr.
72.000 172.000 50.000 25.000 731.808
kr.
1.050.808
22
medlemmer af folkekirkens mellemkirkelige rÅd
Hanna Broadbridge
Paul Verner Skærved
Torben Larsen
Steffen Ravn Jørgensen
Torben Hjul Andersen
Formand, Århus Stift
Næstformand, Fyens Stift
Kasserer, Københavns Stift
Helsingør Stift
Roskilde Stift
Bent Normann Olsen
Christian Roar Pedersen
Niels Iver Juul
Torben Bramming
Mogens S. Mogensen
Lolland-Falsters Stift
Aalborg Stift
Viborg Stift
Ribe Stift
Haderslev Stift
Biskop Sofie Petersen
Biskop Kresten Drejergaard
Biskop Peter Skov-Jakobsen
Biskop Elisabeth Dons Christensen
Grønlands Stift
Udpeget af kirkeministeren
Udpeget af kirkeministeren
Udpeget af kirkeministeren
(Til 31.6.2012)
(Fra 1.7.2012)
23
sekretariatets medarbejdere
Jørgen Skov Sørensen
Thorsten Rørbæk
Birger Nygaard
Rebekka Højmark Svenningsen
Sekretariatschef
Teologisk medarbejder
Folkekirkens mission
Europa- og
(Fra 1/5 2012)
kommunikationsmedarbejder (Fra 1.2. 2012)
Susanne Bak Knudsen
Dorte Laurberg Vedel
Heidi Paakjær Martinussen
Sekretær og regnskabsfører
Sekretær
Kommunikations- og projektmedarbejder (Til 1.3. 2012)
brug sekretariatet
lad dig inspirere
Du er velkommen til at kontakte sekretariatet,
Folkekirkens mellemkirkelige Råd: www.interchurch.dk
hvis du har spørgsmål om økumeni og
Trosfrihed og forfulgte kristne: www.trosfrihed-forfulgtekristne.dk
mellemkirkeligt arbejde, om folkekirken
Venskabsmenigheder: www.venskabsmenighed.dk
og andre kristne kirker.
Migrantmenigheder: www.migrantmenigheder.dk Folkekirkens mission: fkm.interchurch.dk
sekretariatet udgiver • Præsentationer af folkekirken på dansk, engelsk og arabisk • Folkekirkens liturgier på flere sprog • Informationsmateriale og artikler om mellemkirkeligt arbejde
Find os på Facebook: www.facebook.com/interchurch Bloggen: http://mellemkirkelig.wordpress.com
folkekirkens mellemkirkelige rÅd
Folkekirkens mellemkirkelige Råd er en del af folkekirken. Det er sammensat af et medlem udpeget fra hvert af folkekirkens 10 stifter, en repræsentant for Kirken i Grønland samt to af folkekirkens biskopper, begge udpeget af Kirkeministeriet. Folkekirkens mellemkirkelige Råd har til opgave at koordinere folkekirkens samarbejde med andre kirker i ind- og udland. En stor del af opgaven ligger i at servicere folkekirkemedlemmer og folkekirkelige organisationer med information og materiale om folkekirkens mellemkirkelige engagement, og inspirere til mellemkirkeligt samarbejde gennem projekter, konferencer og udgivelser. Rådet tager også stilling til folkekirkens medlemskab af nationale og internationale kirkelige organisationer og følger arbejdet i organisationerne. Dette gøres gennem en række nedsatte arbejdsgrupper og ved at sende personer til arbejdsgrupper og andre økumeniske fora i udlandet, hvor folkekirken kan bidrage med input, og hvor man kan hente inspiration til det hjemlige arbejde. På Rådets hjemmeside kan man finde mere information om, hvordan Rådet arbejder samt se dagsordener og protokoller fra rådsmøderne.
www.interchurch.dk