Studieretninger Ingrid Jespersens Gymnasieskole
2019
BESØGSDAGE
Tilmeld dig på ijg.dk
ORIENTERINGSMØDE
Torsdag 17. januar 2019 kl. 19.30
VELKOMMEN
Ingrid Jespersens Gymnasieskole er en selvejende institution med både grundskole og gymnasium. Gymnasiet består af 4 klasser på hver af de tre årgange, i alt 300 elever. IJG prioriterer et højt fagligt niveau, kreative aktiviteter og omsorg for den enkelte elev. Skolen har som målsætning at uddanne eleverne til åndsfrihed, tolerance og demokrati. Det betyder, at skolen lægger stor vægt på at eleverne udvikler evnen til 02
samarbejde, respekt for andres meninger og faglig indsigt. STUDIEMILJØET IJG er et mindre gymnasium og skaber et tæt og overskueligt studiemiljø som ramme for elevernes faglige og sociale skoleliv. Studiemiljøet er karakteriseret ved et velfungerende samarbejde mellem lærere og elever samt et godt kendskab mellem eleverne på tværs af klasser og årgange.
Skolen har en lang tradition for rummelighed: vi giver plads til det enkelte menneske og vægter den enkelte elevs faglige og personlige udvikling. Skolens lærere ser det som en særlig opgave at understøtte elevernes engagement og faglige læring. STUDIECAFE Skolen tilbyder studiecafe inden for hele fagrækken. I studiecafeen yder skolens lærere vejledning og hjælp til eleverne. Skolen samarbejder med Matematikcenter, der en eftermiddag om ugen tilbyder matematikhjælp til alle elever.
Gymnasiet har gode kantineforhold, og alle elever får stillet et mindre, aflåseligt skab til rådighed. IT Alle elever har adgang til skolens it-system, Lectio, også hjemmefra via netopkobling. På Lectio findes oplysninger som skema, lektier, karakterer og fravær, ligesom der er holdkonferencer til kommunikation med klassekammerater og lærere. MUSIKLIV Skolen har et rigt musikliv. Der er mulighed for at deltage i skolens mange musikaktiviteter, ligesom 03
der er mulighed for at blive undervist på Musikskolen på IJG, som tilbyder instrumentalundervisning og gratis deltagelse i kor og rytmisk sammenspil. Skolens bands optræder ofte ved fælles arrangementer. ELEVUDVALG I gymnasiet bidrager de mange elevudvalg til det sociale liv på skolen. IJG har elevråd, sportsudvalg, hyggeudvalg, bladudvalg, cafeudvalg og festudvalg m.v. Elevrådet nedsætter endvidere et antal udvalg, der sikrer eleverne indflydelse på skolens dagligliv. En stor del af gymnasiets elever deltager i arbejdet i udvalgene.
04
AKTIVITETER Gymnasiet deltager i en række fælles idrætsturneringer med andre gymnasier, afholder cafeaftener, et stort antal temafester, den årlige gallafest, motivationsdag, musical, dramaforestillinger og mange andre arrangementer. Der er også mulighed for at gå til morgentræning, boldspil og yoga. SKOLEPENGE Ingrid Jespersens Gymnasieskole er en privat skole, og skolepengene er pr. 1.8. 2019 kr. 1.622,pr. måned. Friplads kan søges. TRAFIKFORBINDELSER Skolen ligger tæt ved Trianglen med busforbindelserne 1A, 3A og 14. Nærmeste togforbindelse er Østerport Station eller Nordhavn Station. I juli 2019 åbner en metrostation ved Trianglen.
STUDIERETNINGSGYMNASIET 2019 På IJG fokuserer vi på det faglige niveau og på udviklingen af kompetencer hos den enkelte elev. Vi tilbyder et grundforløb, der vægter at give eleverne de faglige og studiemæssige færdigheder for valg af studieretning og for at gennemføre gymnasieforløbet med størst muligt udbytte. Vi udbyder studieretninger og valgfag, der giver den enkelte elev mulighed for at vælge afhængig af lyst og forudsætninger. Fagene kan sammensættes i mange kombinationer. Ud over det almindelige gymnasieforløb kan eleverne vælge særlige tilbud inden for rytmisk musik, teater og drama, kommunikation og naturvidenskab.
GYMNASIEFORLØBET De første tre måneder i gymnasiet er et grundforløb, som er fælles for alle elever. Mod slutningen af grundforløbet vælger eleven studieretning og valgfag. En studieretning består af 2-3 studieretningsfag samt obligatoriske fag og valgfag. GRUNDFORLØB Grundforløbet udgør tre måneders introduktion til gymnasiets fag og arbejdsmetoder. En del af undervisningen omfatter almen sprogforståelse og naturvidenskabeligt grundforløb samt en screening i matematik.
OBLIGATORISKE FAG
Ud over studieretningsfagene indeholder gymnasieforløbet en række obligatoriske fag, fælles for alle uanset valg af studieretning: På A-niveau: Dansk, historie På B-niveau: Engelsk, 2. fremmedsprog, matematik, naturvidenskabeligt fag (biologi, fysik eller kemi) På C-niveau: Matematik, samfundsfag, idræt, religion, oldtidskundskab, fysik, kemi, biologi, kunstnerisk fag
VALGFAG
Afhængig af fagkombination og studieretning kan der vælges 1-3 valgfag. Valg af ekstra A-fag er muligt. Valgfag på A-niveau: Engelsk, fransk fortsætter, tysk fortsætter, spansk, latin, samfundsfag, matematik, fysik, kemi. Valgfag på B-niveau: Dramatik, musik, mediefag, idræt, matematik, fysik, kemi, biologi, latin Valgfag på C-niveau: Psykologi, filosofi, latin.
STUDIERETNINGER 2019
›››› 07
NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER MATEMATIK A, FYSIK B, KEMI B MATEMATIK A, FYSIK A, KEMI B MATEMATIK A, KEMI A, FYSIK B De naturvidenskabelige studieretninger fokuserer på kernefagene matematik, fysik og kemi. Samspillet mellem de naturvidenskabelige fag omfatter emner som f. eks. klima, energi, astronomi, matematiske modeller, naturvidenskabelige opdagelser og moderne teknologi. Som elev får du en bred naturvidenskabelig viden og indsigt, og som et ekstra tilbud har du mulighed for at følge den naturvidenskabelige linje. Faget informatik indgår for alle i disse studieretninger. En naturvidenskabelig studentereksamen giver adgang til alle videregående uddannelser. 08
09
SAMFUNDSVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER SAMFUNDSFAG A, MATEMATIK A SAMFUNDSFAG A, ENGELSK A I de samfundsvidenskabelige studieretninger arbejder du med centrale samfundsfaglige områder: dansk politik, international politik, sociologi og globalisering. Vi fokuserer særlig på storbyen og studiet af urbaniseringen og dens konsekvenser for menneskets levevilkår. Faget matematik spiller sammen med samfundsfag ved anvendelse af statistik, økonomiske modeller og samfundsvidenskabelige undersøgelser.
11
SPROGLIGE STUDIERETNINGER ENGELSK A, FRANSK A, SAMFUNDSFAG B ENGELSK A, TYSK A, SAMFUNDSFAG B ENGELSK A, SPANSK A, LATIN C
De sproglige studieretninger fokuserer på at give eleverne en solid sproglig baggrund for at kommunikere mundtligt og skriftligt på et eller flere 12
af verdenssprogene. Du vil også få viden om og indsigt i litteratur, kultur og samfundsforhold. Kombinationen af fag og valgfag vil give dig gode forudsætninger for at blive en del af den globaliserede verden. Ønsker du at styrke det sproglige, kan du i alle tre studieretninger vælge latin A. Herved bortfalder kravet om naturvidenskabeligt B-fag (fysik, kemi, biologi).
DET INTERNATIONALE Skolen samarbejder med gymnasier i en rĂŚkke lande og arrangerer udvekslingsophold og studie14
ture til USA, Japan, England, Tyskland, Spanien, Frankrig og Finland.
VALGFRI KUNSTNERISKE FAG Du kan vælge et af følgende kunstneriske fag på C-niveau i 1.g: • Musik • Billedkunst • Dramatik • Mediefag
Vi udbyder også: • Dramatik på B-niveau • Mediefag på B-niveau • Musik på B-niveau.
15
RYTMISK LINJE FORMÅL På Rytmisk Linje kan du styrke og udvikle dine færdigheder inden for det rytmiske musikområde i teori og praksis, så du bliver bedre til både at spille, synge og til sammenspil.
Hovedinstrument(-sang): 1 ugentlig lektion (soloundervisning)
FORUDSÆTNINGER Kendetegnende for Rytmisk Linje er, at der ikke kun kræves lyst men også talent, og at du kan spille et instrument eller synge. Se under optagelse.
Hørelære: integreres i de 3 ovenstående fag
UNDERVISNINGEN Eleverne gennemfører et almindeligt gymnasieforløb med musik som kunstnerisk fag kombineret med fagene på Rytmisk Linje. Undervisningen foregår på hold og som soloundervisning og varetages af professionelle musikere og lærere uddannet ved Rytmisk Musikkonservatorium. Fagene er organiseret i en række faste, skemalagte timer efter almindelig skoletid og tilbydes gennem alle 3 gymnasieår:
16
Sammenspil (rock/latin/jazz): 2 timer ugentlig holdundervisning
OPTAGELSE For at blive optaget på Rytmisk Linje skal man udfylde og indsende ansøgning til skolen (hentes på ijg.dk eller på skolen). Ansøgerne vil herefter blive indkaldt til en samtale og en optagelsesprøve med følgende indhold: Hovedinstrument: Eleven synger/spiller 2 selvvalgte stykker – evt. med akkompagnement Hørelære: Imitation af kort melodi og rytme.
ORIENTERINGSAFTEN Rytmisk Linje afholder særlig orienteringsaften onsdag 30. januar kl. 19.30 på Ingrid Jespersens Gymnasieskole. Samtale og optagelsesprøve finder sted den 19. og 20. februar kl. 16-21. SKOLEPENGE Udover betaling for at gå på IJG betaler eleven et tilskud til undervisning i hovedinstrument på kr. 400,- pr. måned.
YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt gerne leder af rytmisk linje: Nicolaj Josvassen, underviser i rytmisk klaver og rytmisk sammenspil (nj@ijg.dk) M: 22 36 38 17 BEMÆRK Rytmisk Linje oprettes kun ved tilstrækkeligt antal kvalificerede ansøgere.
17
TEATERLINJEN FORMÅL På Teaterlinjen lærer du at lave teater ved at lave teater! Du skal arbejde med teater både som skuespiller, iscenesætter og analytiker. Gennem udforskning af forskellige teaterformer og processer vil du udvikle dine færdigheder i: • at skabe og forstå teater • at tænke kreativt, udvikle ideer og foretage kunstneriske valg • at samarbejde og kommunikere FORUDSÆTNINGER Vi optager elever på baggrund af engagement og lyst. Du skal således have lyst til: • at udforske og arbejde med forskellige teaterformer • at bruge din krop og stemme som redskab i undervisningen og udvikle dine udtryksmuligheder • at arbejde tæt sammen med andre UNDERVISNINGEN Teaterlinjen er et treårigt forløb, der starter i efteråret i 1.g og slutter i foråret 3.g. Sideløbende med det almindelige gymnasieforløb får du et moduls ekstra teaterundervisning om ugen. Vi afslutter forløbet med et større projekt som eleverne selv vælger ud fra holdets interesse. 18
I forbindelse med visninger og teaterture må der beregnes ekstra timer. På Teaterlinjen arbejder vi med projekter hentet i den professionelle teaterverden, og undervisningen planlægges derfor ud fra hvad der rører sig i scenekunsten nu og her. Vi har et tæt samarbejde med blandt andet Det Kongelige Teater og Betty Nansen Teatret. OPTAGELSE Tilmelding til Teaterlinjen sker på vores hjemmeside www.ijg.dk i løbet af foråret 2019.
ORIENTERINGSAFTEN Ved orienteringsmødet torsdag 17. januar kl. 19.30 på Ingrid Jespersens Gymnasieskole kan du høre mere om Teaterlinjen. YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt Astrid Lakjer (al@ijg.dk) - eller Anne Müller (am@ijg.dk), tlf: 2445 3602
JOURNALISTLINJEN FORMÅL På Journalistlinjen skal du arbejde med kommunikation, PR og medier i teori og praksis, så du bliver stærkere til at kommunikere i skrift, i ord og i billeder. FORUDSÆTNINGER Journalistlinjen henvender sig til dig, som: • har lyst til at lære at formidle • har interesse for PR og medier • gerne vil styrke dine kompetencer inden for området kommunikation. UNDERVISNINGEN Sideløbende med det almindelige gymnasieforløb får du 50 timers ekstra undervisning på Journalistlinjen i hhv. 1. g og 2.g. Undervisningen afholdes fra sommerferien til vinterferien. Du kommer blandt andet til at arbejde med: • Film – herunder tilrettelæggelse, produktion og redigeringsfase, bl.a. til sociale medier • Øvelse i journalistisk arbejde bl.a. fotoreportage • Lege med det gode sprog, bl.a. i samarbejde med virksomheder • Kommunikation som en del af den globale verdensorden. 20
HVAD KAN DU BRUGE DET TIL? På Journalistlinjen er det primære formål at arbejde med kommunikation i praksis, så du bliver bedre til at kommunikere. Kommunikation er anvendeligt i mange andre gymnasiale fag, og det kan samtidig bruges på rigtig mange uddannelser. En del af Journalistlinjen er også at besøge virksomheder, der arbejder med kommunikation ude i den virkelige verden, så du får et indblik i, hvordan kommunikation kan bruges senere hen. HVEM KAN GÅ PÅ JOURNALISTLINJEN? Journalistlinjenn tilbydes alle 1.g elever. Man behøver ikke at have arbejdet med kommunikation tidligere for at være med. OPTAGELSE Tilmelding til Journalistlinjen sker på vores hjemmeside www.ijg.dk i løbet af foråret 2019. ORIENTERINGSAFTEN Ved orienteringsmødet torsdag 17. januar kl. 19.30 på Ingrid Jespersens Gymnasieskole kan du høre mere om Journalistlinjen. YDERLIGERE OPLYSNINGER Kontakt Andreas Dalvad Hansen, koordinater for Journalistlinjen (adh@ijg.dk)
21
NATURVIDENSKABELIG LINJE FORMÅL Formålet er at styrke interessen for naturvidenskab samt øge forståelsen for naturvidenskaberne i erhvervsliv og videregående uddannelser.
Herudover kræves ikke andre forudsætninger end lyst til at udforske naturen samt en seriøs indstilling og særlig interesse for fagene matematik, fysik, kemi og biologi.
FORUDSÆTNINGER Du gennemfører et almindeligt gymnasieforløb med matematik på A-niveau.
Naturvidenskabelig Linje giver muligheden for en høj grad af faglig fordybelse og skaber begejstring og engagement hos såvel elever som lærere.
22
WORKSHOPS Eleverne på Naturvidenskabelig linje samles en eftermiddag om måneden til workshops. Det vil ofte være ”åbne laboratorier”. Her vil vi efter nærmere aftale med eleverne udbyde forskellige eksperimenter inden for de naturvidenskabelige fag og matematik. Det giver eleverne mulighed for at fordybe sig, undre sig eller blot ”lege” med nogle af alle de sjove forsøg, vi ikke kan nå i det daglige, hvor den teoretiske tilgang fylder meget. Vores egne eksperimenter krydres med besøg ud af huset til virksomheder og institutioner, hvor vi kan se naturvidenskab anvendt i praksis eller forskning. EKSEMPLER PÅ WORKSHOPS KAN VÆRE Astronomiaften - Fremstilling af creme - Byg en varmluftsballon - Oprense DNA - Fang morderen vha. DNA spor - Kaos og fraktaler på PC - Byg en raket - Fyrværkeri YDERLIGERE OPLYSNINGER Kjeld Lundgaard, koordinator for Naturvidenskabelig Linje (KL@ijg.dk)
Ing
Gym
Ndr
210
352
ijg@
Ndr. Frihavnsgade 9-11 2100 København Ø Tlf. 3526 3622 ijg@ijg.dk / www.ijg.dk
www.dyro.dk
Ingrid Jespersens Gymnasieskole