0214 Forord
ANNE BILDE Cand.mag. Ledelses- og organisationskonsulent UCN act2learn LEDELSE & HR
Folkeskolen står overfor den største reform måske nogensinde – en reform, der kræver nytænkning og nye måder at tænke skole, ledelse, fagprofessionelle lærere og pædagoger på. Lige siden folkeskolereformens fødsel har vi i UCN act2learn været optaget af, hvordan vi som eftervidereuddannelse i professionshøjskolen kan bistå ledere og fagprofessionelle i den kompetenceudvikling der skal til, for at kunne lykkes med at bringe folkeskolereformen succesfuldt til live både på den enkelte skole og kommunalt set i ”skolevæsenet” som en helhed. Med denne ”special edition” af detpostmodernelederliv, er det vores hensigt at bibringe forskellige perspektiver på skolereformen til både forvaltningsniveau, skoleledelsesniveau og skolens fagprofessionelle.
6
Inden tidsskriftets indhold og artikler præsenteres yderligere, skal dette forord for en stund give plads til en sammenkobling af mange af de erfaringer, pointer og opmærksomheder, vi gennem vores arbejde med både skolechefer, skoleledere, lærere og pædagoger har gjort os. FAIR SKOLELEDELSE Processen henimod at indfri reformens målsætninger er spændende, udfordrende og krævende. Dette stiller skærpede krav til skoleledelsen; dels om at kunne håndtere forandringsprocessen i forhold til at være på vej til at indfri reformkravene gennem udvikling og tilpasning af den lokale praksis på den enkelte skole og dels i forhold til den efterfølgende løbende udvikling og ledelse af skolen. Skoleledelsen kan på ingen måde løfte denne opgave uden de fagprofessionelle. At lede kan aldrig være en individuel affære. Snarere handler det om at være i stand til at orkestrere de centrale kræfter på skolen på en frugtbar, fokuseret og professionel måde. Ledere, pædagoger og lærere bliver hinandens forudsætninger for at kunne lykkes med reformen, og derfor kalder
detpostmodernelederliv
reformen først og fremmest på involverende og meningsfulde processer i forhold til at give reformen liv og udvikle konstruktive løsninger på den enkelte skole. Dette kalder vi Fair Skoleledelse – fair, fordi alle parter involveres og aktivt får anpart i udviklingen og forandringsprocessen. Fair, fordi konceptet bygger på forskning i procesretfærdighed, idet retfærdige processer disponerer for aktivt og værdiskabende samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om løsning af skolens vigtigste udfordringer. Vi mener, procesretfærdighed bliver afgørende for, om skolereformen lykkes. I august 2013 deltog 150 skoleledere fra hele Nordjylland i en inspirations- og innovationsdag hos UCN act2learn, hvor vi inspirerede hinanden i forhold til, hvilke ledelsesmæssige udfordringer, potentialer og handlemuligheder fremtidens skolereform kalder på. Med afsæt i skoleledernes egne ideer fra innovationsdagen, diverse aktionslæringsprojekter med skoleledelsesteams, visions- og procesdage med skoleledelser og fagprofessionelle sammenholdt med vores erfaring fra uddannelses- og konsulentpraksis i øvrigt, ser vi, at skolereformen kalder på følgende overordnede ledelseskompetencer i forhold til at bedrive Fair Skoleledelse. Det personlige lederskab • Fokus på egne kommunikative kompetencer • Fokus på at træde i karakter som leder • Fokus på lederen som refleksiv praktiker
Strategisk ledelse i et nyt paradigme • Fokus på interaktion og partnerskab med eksterne interessenter • Fokus på skolens pædagogiske profil og image • Fokus på udvikling i nyt paradigme • Fokus på udvikling og afklaring af skolens ”vilkårs- og mulighedsrum” Pædagogisk ledelse af læringsmål, resultater og effekter • Fokus på kvalitet i pædagogisk udvikling • Fokus på faglige mål og faglig udvikling • Fokus på resultater, effekter af undervisningen og feedback Ledelse af medskabende medarbejdere • Fokus på ledelse af individ og teamledelse • Fokus på udvikling af ansvar og commitment hos medarbejdere • Fokus på koordinering af ressourcer, relationer og samspil på tværs • Fokus på organisatorisk læring Ledelse af processer i den professionelle skole • Fokus på procesfacilitering, innovation, udvikling og forandring • Fokus på organisatoriske bevægelser og forandringsprocesser • Fokus på den professionelle kommunikation
detpostmodernelederliv
7
• Fokus på egne kommunikative kompetencer • Fokus på at træde i karakter som leder • Fokus på lederen som refleksiv praktiker STRATEGISK LEDELSE I ET NYT PARADIGME 1.
Skoleledelsen sætter
udviklingskonteksten
Læring og undervisning som
f
læring og trivsel som kerneydelse
af e lse nd e re de Le kab jde s e ed arb m med
d i d else e
Le
n in se n el ut ed sl l e e ol b Sk
n p af ro p r f sk ess oce ol ion s e ell se e r
6.
Sk o
im le pl led 4. e ko m el nt en se t e ks eri n s te ng æt n s- te r
r re la rk o f g
kerneydelse
3.
Det pe ledersonli rska ge b
res
Skoleledelsen forklarer strategisk beslutning
lse a lede g gisk ago gsmål o r lærin ultate
Skoleledelsen involverer i afprøvning af løsning
g
Pæd
7.
Ti l el pas le n r f in
8.
or g/ an sta dr bil in ite g? t
n n se li 2. el vik ed d gi el u e o l r i at Sk ere str lv f vo a in
Strategisk ledelse i nyt paradigme
Skoleledelsen involverer i udvikling af løsning 5.
Disse overordnede ledelseskompetencer bliver helt centrale for, at skoleledelsen kan bedrive Fair Skoleledelse og lykkes med en succesfuld ledelse af skolereformen, og disse kompetencer arbejder vi målrettet på at bistå skoleledere i at udvikle, gennem forskellige uddannelser, kurser, aktionslæringsforløb og vores konsultative praksis. Fair skoleledelse er også et strategisk procesdesign, illustreret ved figurens yderste ring, og dette bliver beskrevet og uddybet yderligere i artikel 2 i dette tidsskrift. TIDSSKRIFTETS INDHOLD … og nu til en præsentation af artiklerne i denne ”special edition” af detpostmodernelederliv, som er udarbejdet af både konsulenter og undervisere fra UCN act2learn samt forskellige udvalgte gæsteskribenter. I artikel 1 ”Hver fugl synger med sit næb, men flyver i flok”, skaber Ulla Senger, Ledelses- og organisations-
8
• Fokus påi interaktion og partnerskab med eksterne konsulent UCN act2learn, en collage af stemmer fra interessenter praksisfeltet. Bidragsyderne er tidligere eller nuværende • Fokus på skolens pædagogiske profil og image diplomstuderende, som alle udtrykker sig med deres • Fokus på udvikling i nyt paradigme egen personlige ledelsesstemme som skoleledere, DUS/ • Fokus på udvikling og afklaring af skolens ”vilkårsSFO-ledere, teamkoordinatorer m.v. om, hvad der er den og mulighedsrum” største ledelsesmæssige og organisatoriske udfordring ved skolereformen netop der, hvor de er ledere. Artiklen PÆDAGOGISK LEDELSE AF LÆRINGSMÅL, søger derigennem dels at illustrere den organisatoriske RESULTATER OG EFFEKTER • Fokus på kvalitet i pædagogisk udviklingog at give konkrete mangestemmighed og potentialitet • Fokus påbud faglige og faglig udvikling empiriske på, mål hvordan man kan forstå skolereformen, • Fokus på resultater og effekter af undervisningen samt hvilke strategiske interventioner, man kan sætte i værk. LEDELSE AF MEDSKABENDE MEDARBEJDERE • Fokus på ledelse af individ og team, teamledelse I artikel 2 ”Fair skoleledelse” beskriver Bo Vestergaard • Fokus på udvikling af ansvar og commitment hos medog Peter Larsen, begge Ledelses- og organisationskonsuarbejdere lenter i UCN act2learn,af det føromtalte strategiske proces• Fokus på koordinering ressourcer, relationer og design, som er udviklet på baggrund af en syntese af forsamspil på tværs fatternes internationalt anerkendte forskningsbaserede • Fokus på organisatorisk læring
artikler, henholdsvis “Relationel Strategisk Ledelse” og LEDELSE AF PROCESSER “Fair Proces”, der blev præsenteret på ledelseskonferenI DEN PROFESSIONELLE SKOLE cen Academy of Mangagement i 2012 og 2013. I artiklen • Fokus på procesfacilitering, udvikling og kobles forfatternes to bidraginnovation, med afsæt i forskningen om, forandring at oplevet tillid, involverende lederskab, procesretfær• Fokus på organisatoriske forandringsprocesser og dighed og effektive kommunikationsmønstre disponerer bevægelser for en dynamik, der skaber høj strategisk beslutnings- og • Fokus på den professionelle kommunikation implementeringskvalitet, der igen disponerer for høj organisatorisk effektivitet. Artiklen er optaget af, at udfolde DISSE OVERORDNEDE KOMPETENCER BLIVER HELT denne dynamik nærmere, elementerne i den og hvordan CENTRALE FOR, AT SKOLELEDELSEN KAN BEDRIVE man skaber den, samt at perspektivere disse tankeværkFAIR SKOLELEDELSE OG LYKKES MED EN SUCCESFULD tøjer til ledelsesstrategiske LEDELSE AF SKOLEREFORMEN.handleværktøjer på vegne af fremtidens skoleudvikling. I artikel 3 ”Implementering af folkeskolereformen i Hjør5 ring Kommune”, beskriver Hjørring Kommunes faglige udviklingschef, Kristine Vita Fooken Jensen og konsulent Jais Brændgaard Heilesen, i Børn, Skole og uddannelsesforvaltningen, hvordan de i Hjørring Kommune har arbejdet med implementeringen af skolereformen. Artiklen er en invitation ind i maskinrummet; en meget praksisnær fortælling og et strategisk billede på den bevægelse, der har fundet sted, og som forventes at finde sted i den kommende fremtid.
detpostmodernelederliv
Tidsskriftets 4. artikel ”Læringskommunikation er det vigtigste” af Preben Olund Kirkegaard, Lektor ved UCN act2learn, bidrager med perspektiver på skolereformens helt særlige fokus på elevernes læringsudbytte og tydelig dokumentation for læringsfremgang. Forfatteren argumenterer for, at undervisningen fortsat er en betydningsfuld aktivitet i skolereformen, forudsat at eleverne får løbende feedback, og at der er en væsentlig sammenhæng mellem vurdering for læring (formativ vurdering) og udviklingen af elevernes læringsstrategier. Samtidig fokuserer atiklen på, hvordan professionelle læringsfællesskaber kan udvikles, hvilket er en forudsætning for den daglige undervisningsudvikling.
I artikel 7 ”Flipped Learning – nye IT-didaktiske muligheder” beskriver Niels Bech Lukassen, Adjunkt UCN act2learn, hvordan Flipped learning er en anderledes og supplerende måde at tænke læring og undervisning på i den nye skolepraksis. Læringsmetoden ”Flipped learning” er en metode, der kan kompensere for det væld af faglige informationer, som eleverne vil møde, og samtidig er det en måde at bringe fagkundskaber processuelt på spil med udgangspunkt i inklusion og undervisningsdifferentiering. Det er artiklens ærinde at introducere til ”Flipped learning” og præsentere et konkret taksonomibaseret eksempel på, hvordan et it didaktisk design kan se ud i danskfaget.
I artikel 5 ”Innovativ skoleledelse – med folkeskolereformen som afsæt” zoomer Berit Ryhammer, Udviklingskonsulent UCN act2learn, ind på reformens krav og muligheder for pædagogisk innovation og kreativitet samt skolelederens udfordringer, når der er modstand mod reformen og innovation på den formelle dagsorden er nyt. Der illustreres et eksempel på, hvordan en skoleledelse via en innovativ proces involverede medarbejderne i udviklingen af den fremtidige skole(dag), som giver mening for præcis denne skole. Processen og ledelsens tilgang til udvikling havde fokus på medejerskab og indflydelse på skolens hverdag og medvirkede samtidig til udvikling af indsigt i innovation og innovativ didaktik. Læreres og pædagogers tværfaglige indsats i processen udmøntede sig i forslag og koncepter, som efter sommerferien giver eleverne nye muligheder for at udvikle deres kreativitet og innovation.
I artikel 8 “Pædagoger ind i den fælles folkeskole” bidrager Niels Brockenhuus, Pædagogisk konsulent og bestyrelsesmedlem i tænketank ”Danmark – den fælles skole”, med sine perspektiver på pædagogens rolle og perspektiv i børns skoleliv. Artiklen er skrevet ud fra erfaring, opsamlet viden og egne refleksioner, og afspejler forfatterens overvejelser, forstyrrelser og undringer i forhold til pædagoger i folkeskolen.
I artikel 6 ”Fællesskabende didaktikker og fleksible læringsmiljøer” beskriver Charlotte Madsen, Adjunkt UCN act2learn, hvordan man kan arbejde med fællesskabende didaktikker, og gennem artiklen præsenteres forskellige bud på, hvordan lærere kan planlægge og tilrettelægge fællesskabsopbyggende undervisning, læreprocesser og aktiviteter. Artiklen vil komme med eksempler på, hvordan dette didaktisk og konkret kan gribes an, og hvordan fokus på fleksible læringsmiljøer samt kooperative og kollaborative læreprocesser kan bidrage til dette.
I artikel 9 ”Dagtilbuddenes betydning set i lyset af folkeskolereformen” sætter Carina Brøndum Leed og Mathilde Nyvang Hostrup, begge Adjunkter ved UCN act2learn, fokus på dagtilbuddene som et vigtigt springbræt til skolen. Vi ved fra forskning, at god kvalitet i dagtilbud, kan være medvirkende til at understøtte det enkelte barns trivsel, læring og motivation i skolen. Men hvordan kan pædagogiske indsatser i dagtilbud være medvirkende til at understøtte skolens mål og indhold? Hvilket samarbejde mellem skoler og dagtilbud kræver en vellykket brobygning i forbindelse med skolestart? Artiklen opridser to centrale pointer. Den ene pointe fokuserer på betydningen af et samarbejde mellem dagtilbud og skole, samt at dette samarbejde skal finde sted gennem gensidig brobygning. Den anden pointe argumenterer for, at dagtilbuddene er et positivt springbræt til skolen, når der rettes særligt fokus på arbejdet med læring, dannelse og inklusion. Rigtig god læselyst!
detpostmodernelederliv
9