Flipped learning 07 - Nye IT didaktiske muligheder Niels Bech Lukassen Cand.pæd.pæd.psyk Adjunkt UCN act2learn PÆDAGOGIK
2014). Derfor befinder læreren sig midt i en bevægelse mod, at skulle undervise eleverne mere og stadig lave motiverende og differentieret højkvalitets undervisning, der samtidig inkluderer alle elever i et fagligt og socialt læringsfællesskab.
Den nye folkeskolereform medfører nye måder at tænke og planlægge undervisning på, giver længere skoledage, øget inklusion og dermed nye krav til lærerens undervisningspraksis. Læreren skal både tage hensyn til elevernes sociale trivsel i de længere dage, og samtidig udnytte den øgede mængde tid med et højere fagligt udbytte, da timetallet i fagene dansk og matematik øges på fjerde til niende klassetrin. Det faglige niveau højnes, så eleverne på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, der svarer til niveauet for de nuværende 9. klasser (UVM 2014). Der indføres desuden frivillig lektiehjælp på 80 timer om året for henholdsvis indskolingen og udskolingen, samt 120 timer om året for mellemtrinnet. Dette er, indtil næste folketingsvalg, op til forældre at bestemme, om deres barn skal deltage i lektiehjælpen. Efter næste folketingsvalg gøres lektiehjælpen obligatorisk på alle klassetrin (UVM 72
Denne artikel tilbyder en ny måde at tænke læring og undervisning på, og udnytter den informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der med integrationen af “Faghæfte 48”, ofte befinder sig på skolerne. I ”Faghæfte 48” argumenteres der for, at skolen må følge med samfundets hastige udvikling fra et industrisamfund til et videnssamfund. I et videnssamfund er der, for lærere og elever, behov for nye kompetencer. Læreren er ikke længere den epicentriske figur for elevernes læring og må forlade sin position som docerende og formidlende frontfigur, der bedst ved, hvordan eleverne lærer. Videnssamfundet kalder på en lærertype, der kan facilitere, guide og fungere som konsulterende figur. I denne tænkning kan computeren, tablet eller smartphone ses som et redskab til læring. Elevens rolle er heri ikke at være passivt lyttende, men nærmere at indgå i kooperative og kollaborative læringsfællesskaber med resten af klassen. Læringsmetoden Flipped Learning er en metode, der kan kompensere for det væld af faglige informationer, som
detpostmodernelederliv
07 Flipped learning 0214
eleverne vil møde og samtidig er det en måde at bringe fagkundskaber processuelt på spil med udgangspunkt i inklusion og undervisningsdifferentiering. Det er artiklens ærinde at introducere til metoden Flipped learning og diskutere muligheder og begrænsninger i relation til den nye folkeskolereform, hvor ovenstående pointer er centrale.
po, se videoerne flere gange. Flipped Learning må ses som en del af en større pædagogisk bevægelse, der inddrager nye IT teknologiske muligheder i undervisningen og kan anskues som en del af de bevægelser, der omfatter Blended Learning, Online Learning samt MOOCS (Massive Open Online Course).
Hvad er flipped learning? Flipped learning er en ikke klart defineret metode, og der eksisterer ikke megen forskning, der understøtter dens hensigt med at revolutionere læring (Bishop & Verleger 2013). Metoden blev introduceret af Salman Khan i 2004, hvor han og hans stab, over en årrække, producerede mere end 4000 tutorials på youtube. Khans mål med Flipped Learning er, at nedtone tunge forelæsninger i undervisningen og i stedet prioritere kollaborative mere frie aktiviteter (Khan, 2013). Essensen er, at eleven forbereder sig før en undervisningslektion ved at se en video, hvor læreren præsenterer et givent teoretisk emne. Når eleven har set den teoretiske gennemgang før undervisningen, frigiver dette mere tid sammen med underviseren. Denne ekstra tid kan anvendes til flere ting: Eleverne kan, på baggrund af videoerne, stille flere og mere kvalificerede spørgsmål til lektionens teoretiske indhold. Der bliver mere tid, sammen med underviseren, til at indgå i kollaborative processer. De studerende kan, i deres eget temdetpostmodernelederliv
STUDENT ENGAGEMENT
F L I P PILLARS OF FLIPPED LEARNING
73
State of the art Som nævnt er der få studier, der har undersøgt det læringsmæssige udbytte af metoden Flipped Learning. Et nyligt udgivet review af eksisterende forsknings- og udviklingsprojekter på området, skrevet af fire forskere på George Mason University, giver dog et billede af hvilke kriterier, der må opstilles før metoden har en læringsmæssig effekt. Reviewet er udgivet af Flipped Learnings forskningskomite i samarbejde med Flipped Learning network (Hamdan et al. 2014). Konklusionen på reviewet giver en identifikation af, at Flipped Learning hviler på fire grundsøjler: Flexible, Learning, Intentional, Professional: Flipped learning kræver fleksible læringsmiljøer (Flexible) Der arbejdes både med gruppearbejde, selvstændige studier, undersøgelser og evalueringer. Underviseren accepterer i dette miljø et snert af kaos og larm i den fysiske tilstedeværelse sammenlignet med det traditionelle undervisningsmiljø (ibid. p. 5). Flipped Learning kræver et skift i læringskulturen (Learning) Underviseren må fragive sig sin position som værende centrum for de studerendes læring. Hermed bevæger den studerende sig fra at være passiv modtager af undervisning mod en mere aktiv deltagende rolle (ibid). Flipped Learning kræver målrettet indhold (Intentional) Undervisere, der arbejder med Flipped Learning må konstant evaluere, hvilket indhold fra faget, der er mest effektivt for de studerende at få bearbejdet på videoer set hjemmefra. Dette gøres velvidende, at det ikke er alt fra et givent fag, der nødvendigvis er egnet til at flippe. Underviseren anvender målrettet indhold for at få maksimalt udbytte af den fysiske tilstedeværelse med de studerende og facilitere læringsmetoder som; elevformidling, PBL (Problem Based Learning) eller sokratiske metoder mm. (ibid. p. 6).
74
Flipped learning kræver professionelle undervisere (Professional) Flipped Learning kræver mere af underviseren end den traditionelle undervisning. Ikke bare må underviseren producere videoerne, men han må også have en viden om, hvornår der skal skiftes mellem individuelle og gruppeaktiviteter i undervisningen. Desuden må underviseren fortløbende observere, give feedback på de rigtige tidspunkter og opsamle de studerendes arbejde. Videoerne i Flipped Learning bliver dermed ikke ”bare” en måde at erstatte underviseren på (ibid.). I metoden indgår der adskillige tilgange til læring, der empirisk set kan understøttes som havende en positiv effekt. Af disse tilgange kan eksempelvis nævnes: ”Active learning, peer instruction, priming og pre-training” (ibid. p. 8). Reviewet præsenterer adskillige forskningsundersøgelser, der understøtter betydningen af de studerendes aktive læringsproces. Heri er pointen, at Flipped Learning ikke vælger side mellem den lærer- og den elevcentrerede undervisningsform, men anvender elementer fra begge former. Argumentationen for, at peer instruction har en positiv effekt, leveres af Eric Mazur, der i 2011 demonstrerede, hvordan hjælpeteknologier i undervisningen kan assistere de studerendes læreproces ved at give plads til spørgsmål og feedback. Dette øger fokus på de højere taksonomibaserede læringsniveauer, der blandt andet er introduceret af Bloom. For at komme helt til top i taksonomien er det netop Blooms pointe, at der i læringsprocessen må gives rum til feedback og rettelser ved én til én interaktioner (ibid.). Kognition og priming Det (kognitions-) psykologiske fænomen priming (Gade, 1998), der empirisk set må anses som velundersøgt, spiller ligeledes en central rolle i Flipped Learning. Det faktum, at de studerende før undervisningen har gennemset og reflekteret over underviserens videoer, er med til, i samspil med klasserumsaktiviteterne, at prime elevernes hukommelse. På den måde får eleverne større mulighed
detpostmodernelederliv
07 Flipped learning 0214
for at genskabe den viden, de i samspil med videoerne og den fysiske interaktion, har erhvervet sig (Hamdan et al. 2014). Dette kan kædes sammen med, pre-training, der kort fortalt går ud på, at de studerende har gennemgået nogle instruktioner før undervisningen påbegyndes. Pretraining er baseret på forskningen indenfor ”Cognitive Load Theory”, der siger, at mennesket har en naturlig grænse for hvor mange informationer vi kan håndtere på én gang. Pre-training kan mindske den kognitive overbelastning, der ofte kan forekomme ved den traditionelle undervisning. Flipped learning er også blevet forsøgt på videregående uddannelser. Her fandt Walsh fra College og Westchester in White Plains, NY (2010), at de studerende på ingeniøruddannelsen hurtigere gennemgik fagets pensum og forstod de faglige emner mere dybdegående - uden at slække på den faglige kvalitet. Endvidere viste studiet, at 75% af de studerende ofte eller altid hjalp deres medstuderende til undervisningen (ibid. p. 11). På California State University, Los Angeles (2008) fandt man, ved at anvende Flipped Learning på kurset ”Introduction til Digital Engineering”, at metoden, ifølge 70% af de studerende, gjorde læringsmiljøet mere interaktivt. Det samme studie viste, at alle de studerende var enige om, at Flipped Learning gav bedre ”hands-on design skills” og hjalp dem til at lære indholdet bedre (ibid.). Flipped learning i praksis Det gode spørgsmål vil på nuværende tidspunk være, hvordan man som lærer bedst muligt får afprøvet metoden med sine elever. De fleste skoler har i dag et abonnement på Skoletube, der er en samling af digitale læremidler samlet i én online platform. En måde at afprøve Flipped Learning på, er derfor at forsøge sig med ”Screencast- O – matic”1, der er en integreret del af skoletube. Programmet optager det man foretager sig på skærmen, og gemmer det i et valgfrit videoformat. Det er let at anvende, og kan sagtens bruges i den begrænsede gratisudgave, såfremt ens skole ikke har abonnement på skoletube. Desuden kan man afprøve appen ”Explain everything”, der er en app til tablet, der minder om Screencast, men kan lidt mere.
Faktaboks: Fig. 1.
Eksempler på relevante programmer/apps. Camtasia Screencast – O – Matic Explain Everything Educreations VoiceThread Present.me Jing® Har man mod på at forsøge sig med et lidt mere kompliceret program, der samtidig rummer flere muligheder, kan ”Camtasia”2 afprøves. Med programmet følger et tilføjelsesprogram (add in) til Powerpoint, der gør det let at integrere slides med video, lyd og eventuelle ekstraeffekter såsom talebobler eller figurer. I figur 1 kan man se eksempler på programmer/apps, der på hver deres måde er anvendelige til formålet. De tekniske udfordringer er hurtigt overvundet og man lærer hurtigt, hvordan de små videoklips konstrueres og efterfølgende uploades til ens egen youtube konto. Pauseknappen i Camtasia (default F9 + CTRL + ALT) bliver hurtigt ens gode ven. En af fordelene ved Flippede Learning er nemlig, at den, med integrationen af youtube, gøres uafhængig af digital platform, og videoen kan ses på alle tablets, computere eller smartphones, såfremt der er internetadgang. På den måde kan læreren vælge, om eleverne skal se videoerne hjemmefra, til lektielæsning, på biblioteket, på gangen eller i klassen. Mulighederne er mange. Som ovenstående tydeliggør, er det ikke videoerne i sig selv, der skaber grobund for elevernes læring. Videoerne er ikke revolutionerende i sig selv, men må anvendes i samspil med læringsfællesskabet ved det fysiske fremmøde i undervisningen. Når eleverne har set videoerne, er det naturligt, at læreren i sin undervisning ikke bruger tiden på at formidle fagligt stof, men i stedet har fokus på organisering og samarbejde. Forestiller vi os, at emnet er litteraturanalyse i danskfaget på mellemtrinnet, kunne
detpostmodernelederliv
75
videoen indeholde en kort gennemgang på 10 – 15 min af berettermodellens faser og eksempler på anvendelse. I videoen udfoldes modellen og eksemplificeres med hjælp af stilladserende konkrete henvisninger til den aktuelle litteratur, der er i spil. Den kommende organisering og strukturering af samarbejdet omkring elevernes læring, er i metoden det centrale omdrejningspunkt. Metoden forudsætter, først og fremmest, at eleverne har set videoen. Dog siger erfaringen, at der oftest er en eller to, der ikke har set den. Derfor må læreren i sin planlægning give rum til at disse elever alligevel får set videoen, da de ellers ekskluderes fra resten af lektionen. Nu skal eleverne i praksis arbejde med en litteraturanalyse, hvor læreren på forhånd har organiseret grupperne og lavet en opgave de skal løse. Denne proces kan designes på utallige måder, der findes ikke blot én rigtig måde at arbejde på. Dog er det centralt, at der i processen, som før nævnt, arbejdes taksonomibaseret (Bloom 1984), så eleverne bevæger sig op ad læringstrappen - fra det faktuelle vidensniveau til et metaperspektiv på læring. Selve videoerne repræsenterer det laveste niveau i taksonomien, hvor læreren i videoen opridser og navngiver centrale aspekter af berettermodellen samt eksemplificerer og skaber kontekst. De næste niveauer i taksonomien er det anvendelsesorienterede og analyserende niveau, der kan være det første element i elevernes selvstændige arbejdsproces. Her skal eleverne demonstrere, at de formår at anvende berettermodellens faser og lave et analytisk dekonstruktion af teksten. De højeste niveauer i taksonomien er, ud fra et metaperspektiv, at vurdere og skabe. Her bliver perspektiveringen central og elever skal nu eksempelvis sætte den aktuelle analyse op imod eventuelle andre analysemodeller (ex. aktantmodellen) og derudaf diskutere kvaliteten af berettermodellen. Essensen er, at eleverne får mulighed for at være reflekterende og formulere deres egne aspekter i læringsprocessen. Eleverne må med andre ord anses som medskabere af egen læringsproces.
76
Læringssyn og undervisningsdifferentiering Med den meget skarpe opdeling mellem den individuelle forberedelsesfase samt kollaborative udforskning i klassen får metoden to forskellige syn på læring. På den ene side ses, i elevens forberedelsesfase, et kognitivistisk syn på læring, hvor videoerne danner et vidensgrundlag, med elementer der skal memoreres i elevens arbejdshukommelse. På den anden side ses, i undervisningsfasen, en mere sociokulturel læringsforståelse, der betegner læring som kontekstafhængig. Læring er i dette perspektiv situeret, hvilket understreger, at kognition og læring sker i en kontekst. Særligt har Jean Lave og Etienne Wenger undersøgt, hvordan menneskers kognitive færdigheder udvikles kontekstuelt. Når elever eksempelvis skal lære at overholde og konstruere et husholdningsbudget i matematikundervisningen, lykkes det ofte når undervisningen involverer et virkeligt supermarked samt virkelige penge, hvorimod det kan være vanskeligere når opgaven er mere traditionelt formuleret på et stykke papir. Dette tydeliggøres af Lave og Wenger her:
”The notion of situated learning now appears to be a transitory concept, a bridge, between a view according to which cognitive processes are primary and a view according to which social practice is the primary, generative phenomenon, and learning is one of it´s characteristics”
(Wenger 1991 p. 34)
Ud fra disse to disparate læringsperspektiver, den individuelle versus den kontekstuelle, opstiller jeg i nedenstående figur 2 en oversigt over pointer fra dem begge. Med Flipped Learning får skolen endnu et redskab til at optimere elevernes læreprocesser. Videoerne kan sættes på pause, gentages og startes forfra, og derfor kan videoerne have muligheder for at gøre den øgede informationsmængde mere tilgængelig for eleverne. I det lys
detpostmodernelederliv
07 Flipped learning 0214 Fig. 2. Flipped Learning i kontekst
Element Læringssyn
FOrberedelsesfase
Undervisningsfase
Kognitivistisk – viden ses som noget der Sociokulturelt – viden og er objektivt givet dermed læring opstår i samspillet mellem mennesker og er situeret
Computeren/Tablets/Smartphones rolle Computeren som objekt for læring i hjem- Brug af computeren kan undmet eller til lektielæsning på skolen lades, eller den kan danne grundlag for online kollaboration, ex. med Google Docs eller sociale medier Kommunikationsform
Monologisk
Polyfonisk eller flerstemmig
Lærerens rolle
Fraværende
Læreren som instruktør, vidensressource guide og konsulent
Undervisningsform
Individuel Kollaboration Til lektielæsning kan læreren hjælpe med Åbne og fleksible undervistekniske udfordringer for at se videoerne ningsformer gerne ud af klasserummet
Resultatet
Der eksisterer en sandhed/ rigtigt svar i Der eksisterer lige så mange videoerne rigtige svar som der findes elever i gruppen
Fordele
- Eleven har ro - Videoerne kan sættes på pause og der kan spoles tilbage - Videoerne kan ses mange gange hvor som helst og når som helst - Videoerne er uafhængig af valget af platform
Ulemper
- Tekniske udfordringer - Eleven har ikke set videoen - Mangel på udstyr - Kræver meget af læreren - Kan være svært at koncentrere sig alene foran skærmen - FL er ikke egnet til al undervisningsindhold
detpostmodernelederliv
- Der frigøres tid i undervisningen til mere dialog - Læreren kan nå flere elever - Mulighed for aktiviteter ud af klasserummet.
77
giver metoden mulighed for, at alle elever kan være med, også de elever der, ifølge EVA rapporten (2010), har kognitive, sociale og emotionelle vanskeligheder, og derfor ofte oplever mødet med skolen som udfordrende. Disse elever har ofte svært ved at koncentrere sig længere tid ad gangen, og kan have gavn af den ro, tryghed og fordybelse i hjemmet eller til lektielæsning, som videoerne giver. I hjemmet skal de ikke konkurrere mod andre elever, og der er ikke noget tidspres om at nå den givne opgave. Der skabes den fornødne arbejdsro, der ofte er en mangelvare i klasselokalet til at komme op på det forståelsesmæssige taksonominiveau.
Noter 1. Se evt. http://www.screencast-o-matic.com/
Med dette støtter Flipped Learning princippet om undervisningsdifferentiering, der ligger til grund for al undervisning i folkeskolen. Princippet er grundlaget for forståelsen af, at alle elever har forskellige forudsætninger, potentialer samt behov, hvorfor der må tænkes i differentiering. I en vis forstand udvider Flipped Learning skolens læringsmæssige rammer, der kan være en fordel for alle elever og måske særligt de elever med kognitive, sociale og emotionelle vanskeligheder grundet de kompensatoriske muligheder. Ikke desto mindre kræver metoden meget af læreren og kan ikke ukritisk anvendes i alle sammenhænge. Der eksisterer ikke én rigtig måde at lave Flipped learning på, og det vil i realiteten være meget varierende fra lærer til lærer, hvordan det udføres.
Gade, A. (1998). Hjerneprocesser. Gads forlag.
Det, der er altafgørende og revolutionerende, ligger ikke i selve videoerne, men hvordan de didaktisk sættes i spil i undervisningen. Derfor kræver en vellykket initiering af Flipped Learning; at der laves klare målsætninger med undervisningen og refleksioner om, hvorfor metoden netop matcher det valgte faglige indhold. Dernæst skal der oparbejdes tekniske færdigheder i, hvordan man bedst laver videoerne, samt strukturerer undervisningen efterfølgende.
78
2. http://camtasia-studio.en.softonic.com/ Litteratur Bishop, J. L: Verleger, M. A. (2013). The flipped classroom: A survey of the research. Presented at 120th annual conference & exposition, Atlanta Bloom (1984) Taxonomy of Educational Objectives Boston: Allyn and Bacon. Boston, MA
Hamdan, N.; McKnight, P.E.; McKnight, K.; Arfstrom, K.M (2014). A review of flipped learning. Flipped Learning Network. Pearson. George Mason University. http:// flippedlearning.org/cms/lib07/VA01923112/Centricity/Domain/41/LitReview_FlippedLearning.pdf Khan, S. (2013). The future of education. http://www.khanacademy.org/talks-and-interviews/keymedia-pieces/v/khan-academy--the-future-of-education Lave, J.; Wenger, E. (1991). Situated learning. Legitimate peripheral participation. Cambridge university press. UVM (2014). www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole
detpostmodernelederliv