Inspirationskatalog til ledere og forvaltninger

Page 1

2011/2012

INSPIRATIONSKATALOG TIL LEDERE OG FORVALTNINGER

En skole i forandring Bliv inspireret til strategisk kompetenceudvikling

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

PRO FE S SI O NSH Ø J S KO L EN

University College Nordjylland

| PÆDAGOGIK


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

Træf en Uddannelseskonsulent, Kristine Vita Fooken Jensen

Udannelseskonsulent, Rita Andersen

2

W W W. U C N . D K


strategisk beslutning om udvikling Velkommen til UCN’s tilbud om opkvalificering af professionsudøvelsen i skolerne. I UCN har vi en ambition om at være brobygger mellem den nyeste forskning indenfor det pædagogiske område og professionsudøverne ude på skolerne. Vi tror på: At den bedste effekt af ny viden og ny inspiration sker ved, at den ”kobler sig klogt” på de erfaringer og de konkrete udfordringer den enkelte skole står midt i. At ændringer af den daglige praksis fordrer faglige fællesskaber, som kan stå sammen om at omsætte ny viden og inspiration.

Dette stiller store krav til lærerens fleksibilitet og faglige kvalifikationer. Lærerne skal være i stand til at tilrettelægge undervisningens indhold, didaktik og lærerprocesser således at lige netop de børnegrupper, som der konkret arbejdes sammen med, oplever sig som del af et motiverende, trygt og inkluderende miljø.

Derfor bygger de gode udviklingsforløb og de gode uddannelsesforløb på en tæt dialog mellem den enkelte kommune/skole og UCN.

At være en god lærer betyder således, at man skal have kompetencer indenfor rigtig mange områder. De nyeste undersøgelser viser, at det er lærerens kompetencer, der er mest afgørende for elevernes læringsudbytte. Det er læreren der gør en forskel i skolen. Derfor bør alle lærere tilbydes efteruddannelse indenfor de områder, hvor de pt. har mest behov for inspiration og kompetenceløft.

UCN ser den pædagogiske udfordring, som et komplekst og dynamisk system, hvor mange forskellige perspektiver er i spil samtidigt, og hvor perspektiverne indbyrdes griber ind i hinanden.

UCN kan tilbyde efteruddannelse og kurser indenfor hele skolens virksomhed. UCN har valgt at gå lidt mere i dybden med 5 hovedområder indenfor skolens virksomhed, for

At ledelsesmæssig tydelighed og opbakning i forhold til prioriteringer af uddannelsesindsatser giver den bedste effekt.

at inspirere til faglig refleksion og analyse når den enkelte kommune/skole skal beslutte sig for, hvor lige netop de har behov for et kompetenceløft: Læring – pædagogik og didaktik

Bæredygtige fællesskaber Teamsamarbejde Klasseledelse Relationsarbejde Fag og fagdidaktik It og it didaktik Specialpædagogik

Her i kataloget kan du læse mere om ovenstående faglige indsatsområder og derved blive inspireret til, hvordan UCN kan være nøglen til udvikling inden for skoleområdet; vores udbud retter sig mod såvel den enkelte som mod fagteamet eller det pædagogiske team.

W W W. U C N . D K

3


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

TEMA 1

Læring – pædagogik og didaktik En af hjørnestenene i folkeskolens virksomhed er pædagogik og didaktik. Kompetencer indenfor dette område er en forudsætning for at tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne lærer bedst muligt. Med folkeskolens mangfoldighed er det vigtigt, at lærerne klædes på til denne opgave. Vi ved dog fra forskningen, at det kan være meget svært at bryde med allerede erhvervede erfaringer, rutiner og overbevisninger og dermed gå i retning af en mere professionaliseret tilgang til faget. Ved at arbejde med læring, pædagogik og didaktik sammen med UCN gives de pædagogiske medarbejdere mulighed for at opnå kompetencer indenfor pædagogisk og didaktisk virksomhed. I tæt samspil med praksis og på grundlag af en almen pædagogisk og didaktisk viden og forståelse, får medarbejderne mulighed for at øge og udvikle deres kompetencer i forhold til at planlægge læreprocesser og undervisning. Ved at arbejde med læring og læreprocesser gives indsigt i det spændingsfelt, der må siges at være mellem den teoretiske og den praktiske verden. Pædagogiske og didaktiske udviklings- og opkvalificeringsforløb på UCN vil give indsigt i viden, teorier og metoder, der har til hensigt at udfordre den lærende i henhold til at give kompetence til at initiere, udvikle, tilrettelægge og vurdere forskellige læreprocesser i skolen. UCN inviterer til samarbejde med regionens skoleforvaltninger og folkeskoler om læringsperspektivet i folkeskolen og hvorledes det kan udvikles. I den relation kunne drøftes:

4

W W W. U C N . D K

Hvordan kan kommunikativ opmærksomhed og professionel kommunikation bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis? Hvorledes kan opmærksomhed på forskellige pædagogiske og læringsmæssige strategier føre til en ændret pædagogisk praksis? Er det væsentligt at arbejde med feedback kommunikation og hvad kan det betyde? Hvilke strategier er væsentlige at være opmærksomme på i forhold til drengenes arbejde og trivsel i folkeskolen?

Som kommune/forvaltning eller skole kan I i samarbejde med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere indenfor et pædagogisk/didaktisk interesseområde. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis. Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN såvel temadage som uddannelsesforløb indenfor ovenstående tema.

Hvorledes kan vi arbejde med innovationsprocesser i folkeskolen og hvad betyder det egentlig for os? Hvordan kan en analytisk arbejdsmetode/tilgang bidrage til ændringer i en pædagogisk praksis? Hvad ligger der i de historier vi til dagligt fortæller, og hvorledes kan vi arbejde med narrativ dokumentation? Hvad er aktionslæring og hvordan kan det påvirke medarbejderes arbejdsrutiner?

Temadag: Undervisningsdifferentiering i enhedsskolen

Temadag: Didaktik, der inkluderer alle – også drengene!


TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK

Innovation i skolen – hvor svært kan det være?

Temadage UCN arrangerer Temadage, hvor op­lægsholdere fra forskellige institutioner og professioner sætter deres viden og holdninger i spil i forhold til aktuelle emner. På en temadag kan du lade dig inspirere og provokere, få nye perspektiver – og i bedste fald få rigtig meget lyst til at dykke mere ned i emnerne og afprøve nye ideer, når du kommer tilbage til din arbejdshverdag.

Uddannelsen prøver at afmystificere innovationsbegrebet og – processerne, og få lærere og ledere i skolen i gang med at omsætte deres ideer til egentlige innovationer, der kan være værdifulde for skolen og samfundet bredt set. Uddannelsens omdrejningspunkt er, at omdanne ideer til egentlige innovationer, der skaber værdi i skolens arbejde. Der tages udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer med udvikling af undervisningsmetoder, materialer og samarbejdsformer. Disse erfaringer sammenholdes med teorier og metoder om innovation. Deltagerne arbejder med egne ideer og erfaringer, og samarbejder om at udvikle innovationspotentialet i disse.

Innovativ evaluering Hvordan kan man lave evalueringer, der giver mening for praktikerne? Evalueringer skal have kvalitet, og de skal fremadrettet kunne bruges til at udvikle praksis. Innovativ evaluering har fokus på blandt andet relationer, kontekst, refleksion og læring i praksis. Tilgangen har konstant opmærksomhed rettet mod formålet med evaluering, og hvordan evalueringen skaber reel indflydelse i de organisationer, den gennemføres i.

De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.

W W W. U C N . D K

5


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

TEMA 2

Bæredygtige fællesskaber Der stilles store krav til den enkelte lærer i folkeskolen. Alle børn og unge har ret til at blive udfordret fagligt og socialt, og til at opleve sig som del af fællesskabet.

6

I en situation, hvor både børn og voksne ofte oplever en ubalance mellem de krav der stilles og de potentialer/de kræfter der er til rådighed, må der hele tiden være fokus på at etablere de vilkår, hvor såvel voksne som børn kan yde det ypperste.

Læreren skal således arbejde ud fra et dobbeltperspektiv: Dels at sikre eget medlemskab i støttende faglige fællesskaber, dels – med afsæt i disse kollegiale fællesskaber – kunne tage ansvar for, at alle børn indgår ligeværdigt i skolehverdagen

Generelt er det sådan for alle mennesker, at det giver kræfter, motivation og energi at være del af et støttende fællesskab. Oplevelsen af mening og dermed motivation og trivsel - er tæt forbundet med den position, man indtager i de fællesskaber, man er del af. At være del og part af et bæredygtigt fællesskab er den stærkeste position - der man kan yde mest. At være ”udenfor” og ”alene” er den mest sårbare position, der hvor man kan yde mindst.

Dette kræver lærerkompetencer, der kan arbejde kvalificeret med de processer, der sker i kollegiale grupper, og med de processer der udspiller sig mellem børnene i læringsmiljøet i klassen og i venskabsaktiviteterne i frikvartererne og i SFO.

Som barn, vil oplevelsen af at være del af de sociale fællesskaber, være afgørende for såvel læringsudbytte som trivsel. Derfor er det helt essentielt, at alle lærere har fokus på, hvordan de kan understøtte og sikre, at alle børn tilbydes medlemskab i bæredygtige fællesskaber.

Hvordan kan der arbejdes der med, at lærerne oplever sig som del af et team, der fagligt og socialt kan støtte og forstyrre? Og hvor der – trods forskellighed - kan etableres fælles fodslaw?

W W W. U C N . D K

UCN inviterer til samarbejde med regionens skoleforvaltninger og folkeskoler med afsæt i bl.a. nedenstående spørgsmål:

Hvordan kan der arbejdes med teamenes professionelle kommunikation og mødeledelse?

Er lærerne i teamet i stand til at arbejde med processer og aktiviteter, der giver sammenhold og fællesskab i børnegrupperne? Arbejder teamene ud fra et ressourceperspektiv? Og er der enighed om hvad det betyder? Arbejder teamene ud fra samme børnesyn? Som kommune/forvaltning eller skole kan I sammen med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere, som matcher jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis. UCN har under ovennævnte tema fokuseret på: Klasseledelse Teamudvikling Relationsarbejde


TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

Klasseledelse Læreren er klart den vigtigste faktor for børns læring (Hattie 2009). Summen af lærerens handlinger kalder vi klasseledelse. Inklusion, proaktiv ledelse og motiva­ tionsfremmende didaktik er nøgleord. Klasseledelse handler IKKE om at ’vende tilbage’ til den sorte skole med streng disciplin. Klasseledelse handler om, hvordan vi laver adfærds- og læringsledelse ud fra et ressourceorienteret børnesyn i en nutidig pædagogisk analytisk kontekst. Indholdsdimensionerne er autoritativ ledelse, tilgængelig undervisning, relationer og anerkendelse samt god procesledelse.

Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN et uddannelsesforløb i klasseledelse. Det konkrete forløb om klasseledelse beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.

Teamudvikling Den moderne lærer skal i dag besidde en række kompetencer for at kunne opretholde og udvikle sin lærerprofessionalisme, herunder relationskompetence, ledelseskompetence og didaktisk kompetence (Nordenbo 2008). Udviklingen af disse kompetencer kræver forstyrrelser og refleksioner over egen undervisningspraksis i et samarbejdende fællesskab. Teamsamarbejde handler dermed i høj grad om, hvordan teamets lærere i et samarbejde kan blive bedre til at udvikle det pædagogiske læringsmiljø, hvor eleverne får optimale muligheder for at udvikle deres personlige og faglige kompetencer. Samtidig handler det om at fremme den fæl­­les begrundelse for valg af undervisningsformer, metoder og indhold. Det konkrete teamudviklingsarbejde tager udgangspunkt i den individuelle organisation. Forløbet handler om at forventningsafklare og debattere de grundlæggende værdier og hold­­­ninger, som danner grobund for det konkrete arbejde med undervisningen og eleverne. Det handler også om at udvikle nye strukturer for teammøderne, der styrker både effektiviteten og refleksionen. Det handler endvidere om at udvikle professionelle kommunikationsmønstre, der åbner for nye forståelser og perspektiver på praksis. Alt i alt har teamudviklingsforløbene fokus på at skabe et arbejdsfællesskab, der bærer præg af støttende og udviklende samarbejde, personlig udvikling og arbejdsglæde.

UCN tilbyder kun skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner indenfor emnet Teamudvikling.

W W W. U C N . D K

7


TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER

LP-modellen - Læringsmiljø og pædagogisk analyse – et værktøj til udvikling og kulturændringer i organisationer Hvis en skole eller en kommune ønsker at satse på en gennemgribende pædagogisk kulturforandring, med fokus på et kvalitetsløft for alle medarbejdere, udbyder UCN deltagelse i det nationale LP projekt. LP–modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl fra Lærerhøgskolen i Hedmark, Norge og University College Nordjylland står bag etableringen af modellen i Danmark. LP modellen er en pædagogisk analysemodel, hvor lærere og pædagoger systematisk og over tid, analyserer egen praksis med fokus på at skabe læringsmiljøer, hvor ALLE børn trives og lærer optimalt. Hvis din skole ønsker at deltage i LPprojektet kan du indsende interessetilkendegivelse. Herefter vil du blive kontaktet af projektchef Ole Hansen. Læs mere på: www.lp-modellen.dk

8

W W W. U C N . D K

Relationsarbejde Det er de voksne, der må tage ansvaret for kvaliteten af relationen! Børns udvikling, læring og trivsel er bestemt af de relationer, som de indgår i. Børn har brug for at opleve tilknytning til, anerkendelse og differentierede krav fra de voksne i deres liv. Hvis børn skal udvikle de nødven­­dige kompetencer for livet, må børn leve deres liv i udviklingsstøttende relationer. ”Relationen og de følelsesmæssige bånd mellem mennesker er det, der udgør udgangspunktet for læring. Læring er ikke alene kognition, men også følelse. Læring er et fælles produkt, som udvikles i relationen, men hvor den voksne har et særligt ansvar for at formidle verden til barnet” (Kirkebæk, 2005). Efteruddannelse, som sætter fokus på relationskompetence kræver, at deltagerne er parat til at sætte ”lyskasteren” på egen og fælles praksis – er parate til at reflektere deres samspil med børnene.

UCN tilbyder såvel skræddersyede forløb til enkelte skoler/kommuner samt en Certificeret uddannelse i Relationspædagogik - (ICDP) niveau 1 og niveau 2. De konkrete forløb om relationspædagogik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

W W W. U C N . D K

9


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

TEMA 3

Fag og fagdidaktik Som skole og skolevæsen er det essentielt til stadighed at pleje, udvide og udvikle lærernes fagfaglighed. Rigtig mange lærere underviser i fag, de ikke er uddannet i, eller hvor de mangler en faglig opkvalificering. Fagene betragtes som et led i det enkelte barns udviklingsproces, hvorfor et kontinuerligt fokus på fagene og fagdidaktikken har sin berettigelse. Samtidig er vi bekendte med nyere undersøgelser, der viser, at variationen mellem forskellige elevgruppers læringsudbytte er ganske stort og der er en relativt stor andel, som får et lavt udbytte af undervisningen. Det betyder, at vi på UCN er meget optagede af, hvordan vi fortløbende kan udvikle såvel det faglige indhold som de fagdidaktiske perspektiver på undervisningen.

UCN inviterer til at samarbejde med regionens skoleforvaltninger og folkeskoler om fag og fagdidaktik i forhold til: Hvad gør vi på vores skole og i vores forvaltning for at opretholde og opkvalificere de pædagogiske medarbejderes fag-faglige niveau? Hvorledes tænker vi den it-teknologiske udvikling ind i fagene på skolerne? Tænker vi som skole og forvaltning, at der skal uddannes personale, der har faglige specialer og vejledningskompetencer indenfor disse? Som kommune/forvaltning eller skole kan vi tilrettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere indenfor et specifikt fagområde.

Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis. Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN kurser indenfor: Sprog og læsning i børnehaveklassen Dansk for de ældste Science CORI – Concept Oriented Reading Instruction, der retter sig mod et samarbejde mellem det danskfaglige og det naturfaglige område.

De konkrete forløb under fag og fagdidaktik er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding. På læreruddannelsen i Aalborg udbydes endvidere hvert år linjefagsuddannelser – hold dig opdateret på www.ucn.dk

10

W W W. U C N . D K


TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK

Science CORI – Concept Oriented Reading Instruction Effektiv læseforståelse opnås bedst gennem hensigtsmæssige og specifikke læsestrategier. Kurset introducerer et nyt forskningsbaseret koncept, der forudsætter et samarbejde mellem naturfags- og dansklærerne. Metoden kombinerer læsefaglige og motivationelle faktorer i undervisningen. Det er en pointe, at undervisningen ikke adskilles i en læsestrategifase og en faglig fase, men at faglig læsning har nogle fællestræk som går igen i alle fag og som derfor integreres naturligt i faglig undervisning. Undervisningen tilrettelægges systematisk og i faser som indbefatter: Vække interesse, stille personlige spørgsmål, finde information, forstå og integrere viden, og endelig kommunikere til andre.

Science og naturfag skal opprioriteres i folkeskolen. Det kræver lærere der kan deres fag, og som kan tilrettelægge en undervisning, hvor eleverne motiveres gennem undersøgende virksomhed og aktiv deltagelse. Uddannelsen på UCN er inspireret af forsknings- og udviklingsarbejder om undersøgelsesbaseret naturfagsundervisning – Inquiry Based Science Education, forkortet ”IBSE”. Deltagerne vil udvikle forløb i samarbejde med kolleger fra egen skole, som lever op til de nye fællesfaglige trinmål.

Dansk for de ældste Danskfaget er mangfoldigt, og specielt i forhold til de ældste elever, bør dansk være et fag med et bredt kulturformidlingsperspektiv. Uddannelsen kommer omkring alle relevante temaer indenfor danskfaget og sikrer dermed at dansklærere på det ældste trin får et kompetenceløft både fagdidaktisk og danskfagligt. Der arbejdes med de nyeste emner, teorier, tekster og medier inden for danskfaget.

Sprog og læsning i børnehaveklassen Sprogvurdering i børnehaveklassen bør være en naturlig integreret del af undervisningen. Den skal indarbejdes, så den bliver et naturligt afsæt for et kontinuerligt sprogligt arbejde med det enkelte barn. På uddannelsen på UCN arbejdes der ud fra aktuelle teorier om børns sproglige udvikling og børns brug af sprog, udvalgte læseteorier samt med forskellige sprogstimulerende aktiviteter. I forløbet er der ligeledes et stærkt fokus på udvikling af konkrete eksempler på sprogvurdering.

W W W. U C N . D K

11


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

TEMA 4

It og it-didaktik Et af folkeskolens store indsatsområder er it. At kunne anvende it som såvel kommuni­ kations- og udtryksmiddel, men også som understøttende læringsredskab anses i dag for at være en grundlæggende kompetence, der skal erhverves gennem skoleforløbet. It -dimensionen er skrevet ind i samtlige af folkeskolens fag, hvorfor et øget fokus på samspillet it-teknologi og læring bør være en del af folkeskolens strategiske oprustning. Folkeskolen skal til bestandighed forholde sig til nye generationer af børn, der stiller nye krav til anvendelse af it i undervisningen. Nye teknologier udfordrer de traditionelle undervisningsformer og åbner for nye potentialer og muligheder for en involverende pædagogik. UCN inviterer til samarbejde med regionens skoleforvaltninger og folkeskoler om it og it-didaktik i forhold til: Hvordan kan it-teknologien og det it-didaktiske perspektiv bidrage til at udvikle kvaliteten i undervisningen? Hvordan udfordrer it vores forståelse af undervisning? Hvordan kan vi fremadrettet skabe nye kvalitetsprægede undervisningsforløb med it som medspiller?

12

W W W. U C N . D K

Hvordan kan viden om og brug af it og it-didaktik understøtte børnenes læreprocesser? Hvordan sikrer vi, at det pædagogiske personale har den tekniske know-how i forhold til de nye mediers anvendelse i undervisningen? Som kommune/forvaltning eller skole kan I sammen med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere, som matcher jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis. Udover de skræddersyede forløb udbyder UCN uddannelsesforløb indenfor: It-didaktik Implementering af it-støtteprogrammer i den almene undervisning Uddannelsesdage om den digitale fortælling – mobilen i undervisningen


TEMA 4 IT OG IT-DIDAKTIK

It didaktik Uddannelsen har fokus på, at it indgår som en integreret del af undervisningen i alle folkeskolens fag. Ikke kun for at gøre undervisningen sjovere, men fordi det højner den faglige kvalitet. It didaktik betyder således, at man bruger de it baserede undervisningsformer/metoder, som bedst muligt fremmer de undervisnings mål, der arbejdes efter. Uddannelsen retter sig mod de mange lærere, som allerede er trygge ved it medierne, men som kunne ønske ny inspiration og et didaktisk kompetenceløft. Uddannelsen er tilrettelagt, så hver dag indeholder et inspirationsoplæg efterfulgt af didaktiske overvejelser og et praktisk forløb, hvor deltagerne ”får fingrene i suppen” og får tingene prøvet af.

Den digitale fortælling – mobilen i undervisningen Implementering af it-støtteprogrammer i den almene undervisning Uddannelsen giver den studerende overblik over de mest almindelige støtteprogrammer til brug i den almene undervisning. Der fokuseres på, at den studerende opnår kompetence i udvælgelse af IT- ressourcer til forskellige undervisningsformål. Derudover arbejdes der på, at den studerende får kendskab til web 2.0. Der vil være et stærkt fokus på at planlægge og strukturere forløb, der fremmer implementeringen af it-støtteprogrammer og web 2.0.

I takt med at næsten alle elever har en mobiltelefon på sig, begynder stadig flere skoler at se den som en ressource frem for en belastning. Det smarte ved mobilen er, at den kan bruges til næsten alt såsom at finde vej med GPS, søge informationer, lave video og interviews. På dette kursus får du nye ideer til, hvordan mobiltelefonen aktivt kan bruges i undervisningen kombineret med praktiske øvelser og metoder til fortælling på digitale medier. Du får indblik i, hvordan man kan arbejde på tværs af fag og benytte den journalistiske arbejdsproces i større emneprojekter.

De konkrete forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.

W W W. U C N . D K

13


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

TEMA 5

Specialpædagogik Specialpædagogik handler om at tilrettelægge lærings – og udviklingsmiljøet på en måde, så det bedst muligt understøtter det enkelte barns muligheder og potentiale for læring, trivsel og udvikling. Set ud fra dette perspektiv, giver det ikke mening at skelne mellem almenpædagogik og specialpædagogik, da al undervisning i princippet handler om at matche denne udfordring. Når vi alligevel skelner, handler det om, at nogle børn – af forskellige årsager – har specielle udfordringer i forhold til de krav og forventninger, der kendetegner skolen. Alle fællesskaber og dermed alle institutioner har opstillet formelle og/eller uformelle krav, regler og forventninger til fællesskabets deltagere. Dermed vil der altid være nogen, der i højere grad end andre lever op til disse krav. Heraf følger en kategorisering i dem der fint lever op til kravene og forventningerne – og dem der ikke gør. Dette for at vise, at det at være ”speciel ”er relateret til kontekster og dermed et relativt begreb. Man er altid speciel i forhold til noget – jo mere eksakte krav, regler og forventninger, jo større er chancen for at falde udenfor kategorien ”de normale”. Allerede i 1994 underskrev Danmark en international erklæring: Salamancaerklæringen, hvor man besluttede, at arbejde fokuseret på at etablere inkluderende almenmiljøer, som kunne rumme næsten alle børn. Erklæringen var udtryk for en dokumenteret viden om, at deltagelse i de al-

14

W W W. U C N . D K

mene undervisningstilbud, er den bedste garanti for fredelig sameksistens og demokrati, samtidig med at det giver det bedste læringsudbytte. Så budskabet er klart såvel nationalt som kommunalt: Flere børn skal opleve sig som deltagere i de almene skolefællesskaber. Dette stiller store krav til kompetenceudvikling i de pædagogiske miljøer. Dels stiller det krav om, at ALLE lærere kan arbejde ud fra et specialpædagogisk perspektiv – dvs. at lærerne besidder de kompetencer der skal til, for at de kan tilrettelægge læringsmiljøet ud fra de potentialer/begrænsninger, der er i den konkrete børnegruppe. Dels at der udvikles en specialist viden på skolerne, som kan kvalificere planlægning og undervisningstilbud til de børn, der har meget vanskelig ved at leve op til skolens krav. UCN inviterer til samarbejde med regionens skoleforvaltninger og folkeskoler i forhold til nedenstående spørgsmål:

Hvordan kan der arbejdes med, at lærerne kan lede en klasse, så der bliver plads til elevernes forskellighed? Hvad er det for nogle kompetencer der skal styrkes hos lærerne, hvis de skal opleve, at de er i stand til at tilgodese børnenes forskellige behov for faglig indlæring? Hvordan skal fremtidens undervisningsmiljøer se ud, hvis alle børns behov skal kunne tilgodeses? Hvordan udvikler vi en mere drengevenlig skole? Er skolen for enstrenget i forhold til læringsbegrebet?– Er der behov for mere praktiskfunderede læringsformer? Skal alle lærere have en basal viden om de mest almindelige vanskeligheder: læse/stave vanskeligheder, dårlig trivsel, ADHD? Eller skal alle skoler have ”specialister”?


TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK

W W W. U C N . D K

15


TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK

Som kommune/forvaltning eller skole kan I sammen med UCN tilrettelægge et uddannelsesforløb for pædagogiske medarbejdere, som matcher jeres behov. Med et specielt tilrettelagt forløb er der god mulighed for selv at præge indholdet, ligesom der er muligheder for at knytte indholdet tæt til medarbejdernes praksis.

Kvalificering af det specialpædagogiske område har gennem mange år været en af skolens helt store udfordringer. UCN udbyder derfor en Specialpædagogisk Basisuddannelse (SPB), der i omfang og kvalitet matcher de behov, der er for opkvalificering inden for området. SPB er i sin opbygning inspireret af diplomuddannelsen, idet den består af forskellige moduler: Dels et basisforløb, dels forløb, hvor der fokuseres på specialpædagogiske specialer. Forløbene kan vælges enkeltvis, eller man kan vælge at følge flere. Specialpædagogisk Basisuddannelse (SPB) udbyder følgende moduler: Specialpædagogisk basisforløb Specialpædagogisk forløb med fokus på læse- og stavevanskeligheder Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd, kontakt og trivsel (AKT) (NYT) Specialpædagogisk forløb med fokus på børn der har diagnoser***

16

W W W. U C N . D K

Specialpædagogisk basisforløb Dette forløb er tilrettelagt, som en teoretisk og overbliks skabende indføring i specialpædagogikkens vilkår, kerneområder og dilemmaer. Uddannelsen anskueliggør, hvordan specialpædagogisk teoridannelse koblet med didaktiske og metodiske perspektiver kan danne ramme om bestræbelsen om at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for ALLE børn.

Specialpædagogisk forløb med fokus på læse –og stavevanskeligheder Det har meget stor betydning for børns skoleforløb, at de så tidligt som muligt støttes med en fokuseret indsats, hvis de har problemer med at lære at læse og stave. På baggrund af en generel viden om læsning og stavning beskæftiger uddannelsen sig med, hvordan man så tidligt som muligt kan finde tegn på eventuelle læse- og stavevanskeligheder, og hvordan man kan forebygge og kompensere bedst muligt for dem. Der vil være bud på, hvordan specialundervisningen kan organiseres, herunder hvordan IT og andre hjælpemidler kan inddrages.


TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK

Specialpædagogisk forløb med fokus på adfærd, kontakt og trivsel Det har været en ret almindelig opfattelse indenfor det specialpædagogiske område at forstå et barns særlige behov som noget individuelt, der kan forklares med barnets iboende vanskeligheder. Denne opfattelse er i de senere år blevet udfordret af en anden forståelse, hvor barnets handicap og vanskeligheder betragtes som relationelt og kontekstuelt betinget. Uddannelsen tager udgangspunkt i, at mange børn og unge ikke får realiseret deres potentiale for læring og udvikling. I de fleste skoler og klasser findes der elever, som har svært ved at klare sig socialt og fagligt. En relativ stor andel af eleverne viser en adfærd, som ikke modsvarer de normer og forventninger, som findes i skolen. Omfattende problemadfærd kan reducere mulighederne for elevens både faglige og sociale udvikling, og adfærden kan ofte ødelægge lærernes muligheder for at gennemføre undervisningen. Ved at fokusere på eleverne i en uddannelseskontekst, i stedet for blot at fokusere på elevernes ”problemadfærd”, forsøger vi at få en bredere, men også mere nuanceret tilgang til eleverne.

Specialpædagogisk forløb med fokus på børn der har diagnoser Gennem de senere år er antallet af børn, der diagnosticeres steget markant. Ikke mindst ADHD udgør en stor del af stigningen. Uddannelsen sigter på at kvalificere den pædagogiske indsats overfor børn, der får diagnoser. Der lægges vægt på en forståelse af diagnoser som foretrukne øjebliksbilleder, og det fremhæves, at børn med diagnoser skal ses som mere og andet end børn med en medfødt mangeltilstand. Selve diagnosen risikerer at reducere vores nysgerrighed og dermed mulighed for at udvikle nye og anderledes fortællinger end de problemmættede. Ud fra moderne hjernevidenskab vises, hvorledes neurologien og de kognitive funktioner udvikles afhængigt af de kontekstuelle og relationelle sammenhænge, børnene befinder sig. Derved opnås et fokus ikke på kompensation men på udvikling af hidtil uanede muligheder hos børn med diagnoser. Et sådant fokus lægger op til en redefinering af specialpædagogikken, hvor specialpædagogik ikke kun ses som adskilt fra almenpædagogik, men i høj grad som et perspektiv der bør være forankret i den almenpædagogiske praksis. Derved bliver et centralt fokus for uddannelsen kulturudvikling, hvor det almene og det specielle sam-tænkes.

*** UCN prøver med dette modul, at matche den aktuelle specialpædagogiske udfordring om at flere børn med diagnoser eller anden afvigende adfærd, skal være del af almenpædagogikken. Der vil være fokus på nye perspektiver på diagnoser, og dermed nye muligheder for et fremadrettet pædagogisk arbejde.

Dette - samt de øvrige forløb er beskrevet på www.ucn.dk/laererudbud Her finder du indholdsbeskrivelser, omfang og priser, samt procedurer for tilmelding.

W W W. U C N . D K

17


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

Læringsforståelsen på den pædagogiske efter- og videreuddannelse På den pædagogiske efter- og videreuddannelse på University College Nordjylland tænker vi læring som en proces, der kan resultere i videns-, adfærds-, holdnings- og værdiændringer. Læring er en livslang evne til tilegnelses-, omformnings- og udvælgelsesprocesser. Dermed betragter vi læring som både en tilegnelses- som en samspilsproces, som således både rummer individet og samspillet med omgivelserne. Det indikeres dermed at læring er et komplekst begreb, men også en subjektiv proces, der præges af den lærendes forforståelser, forventninger, interesser og perspektiver. Da læring indeholder mange parametre, ser den pædagogiske efter- og videreuddanelsen det som sin fornemmeste opgave at skabe et læringsrum, hvor kontaktforholdet mellem de(n) lærende og underviseren på én gang er gennemtænkt og åbent. Samspillet mellem den studerende og underviseren er således bundet op på en etisk kontrakt, der faciliterer læringsdybden. I UCNs læringsforståelse rummer læringsdybden fire niveauer, der påvirker undervisningens organisering og kravene til den studerende.

Udannelseskonsulent, Rita Andersen

18

W W W. U C N . D K


1. læringsniveau

Det første læringsniveau er typisk læring uden feedback. Det vil sige, at man sædvanligvis møder denne form for læring som tilskuer til en forelæsning, et foredrag, på en konference eller en temadag. Det er et læringsrum, hvor tilskueren forventes at møde op med en åbenhed i forhold til at lade sig inspirere af det præsenterede indhold. Men det er også det læringsniveau hvor man henter grundlæggende viden, færdigheder og kvalifikationer.

2. læringsniveau

På det andet læringsniveau er der et spirende deltagerperspektiv, forstået på den måde at underviseren bidrager med ”ekspertviden”, som de studerende dialogisk må forholde sig til. Den studerende forholder sig til det indholdsmæssige og er aktiv medskaber af læringsrummet. Typisk inddrages eksempler fra dagligdagens professionsvirkelighed via generelle cases. Almindeligvis er der fokus på at iscenesætte kompetencegivende læreprocesser, der er udviklende og opkvalificerende indenfor et eksisterende tankesæt.

3. læringsniveau

Det tredje læringsniveau er kendetegnet ved en udfordring af grundlæggende antagelser, værdier og holdninger. I dette læringsrum er det tale om en dybtgående læreproces, der indeholder metarefleksiv stillingstagen til grundlæggende parametre i egen praksis. Dette betyder, at man som studerende ikke kan nøjes med at gøre det man plejer lidt bedre, men bringes i en læreproces, hvor man lærer at se på egen praksis fra flere vinkler med forskellige optikker. Denne læreproces vil ofte opfattes som frustrerende og maksimalt udfordrende.

4. læringsniveau

Det fjerde læringsniveau kan betegnes ”Det kollektive læringsniveau”, da det er kendetegnet ved organisations- og kulturændringer i stor skala. Dette læringsrum præges af mange små udviklingsskridt i en nærmere defineret retning. Dette er almindeligvis en læringsform, der er rettet mod en hel organisation.

Uddannelseskonsulent, Kristine Vita Fooken Jensen

W W W. U C N . D K

19


SAMLET UDBUDSOVERSIGT

KURSUSNR.

TITEL

OMFANG TIDSPUNKT

PRIS

UNDERVISER(E)

TEMA 1 LÆRING – PÆDAGOGIK OG DIDAKTIK C20011a1

Innovativ evaluering

15 timer

5.-7. marts 2012

2950,-

Undervisere fra University College Nordjylland

C20021a1

Innovation i skolen – hvor svært kan det være?

18 timer

27.-29. februar 2010

3500,-

Ann Merete Iversen

TEMA 2 BÆREDYGTIGE FÆLLESSKABER C20031a1

Klasseledelse

30 timer

12.-16. september 2011

3800,-

Jørgen Bærenholdt

C20041a1

ICDP 1

36 timer

Efterår 2011: Tirsdage 30/8, 13/9, 4/10, 25/10, 15/11 og 6/12. Forår 2012: Onsdage 18/1, 8/2, 29/2, 21/3, 18/4 og 16/5. Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00

5300,-

Undervisere fra University College Nordjylland

C20051a1

ICDP 2

36 timer

Efterår 2011: Mandage 29/8, 12/9, 3/10, 24/10, 14/11 og 5/12. Forår 2012: Tirsdage 17/1, 7/2, 28/2. 20/3, 17/4 og 15/5. Alle undervisningsdage kl. 9.00-15.00

5900,-

Undervisere fra University College Nordjylland

TEMA 3 FAG OG FAGDIDAKTIK C20061a1

Sprog og læsning i børnehaveklassen

30 timer

23.08., 30.08., 06.09., 13.09., 20.09., 27.09. 2011

3600,-

Helle Larsen og Birgitte Heltboe Sand

C20071a1

Dansk for de ældste

70 timer

Mandage. 29.08.-05.12.11

7750,-

Undervisere fra University College Nordjylland

C20081a1

Science

50 timer

Uge 43 2011 + 09.01.+10.01. 2012 16.04.+17.04. 2012

6.500,-

Steffen Elmose

C20091a1

CORI

25 timer

6.10., 13.10., 27.10., 3.11., 10.11. 2011

3700,-

Marianne Corfitsen og Hanne Beerman

C20171a1

Musik og tværgående musikalske aktiviteter. ”Vrå-kurset”

2 døgn

25.-27. august 2011

Se website

Forskellige undervisere

TEMA 4 IT OG IT DIDAKTIK C20101a1

It-didaktik

30 timer

Uge 45 2011

4200,-

Thomas Kjærgaard og Katrine Andersen

C20111a1

Implementering af it-støtteprogrammer i den almene undervisning

20 timer

9.01., 16.01., 23. 01., 30.01. 2012

2950,-

Undervisere fra University College Nordjylland

C20121a1

Den digitale fortælling

12 timer

02.11 + 03.11 2011

1800,-

Søren Prehn Jensen

TEMA 5 SPECIALPÆDAGOGIK

20

C20131a1

Specialpædagogisk basisforløb

85 timer

18.08.-15.12. 2011

7900,-

Undervisere fra University College Nordjylland

C20141a1

Specialpædagogisk basisforløb – AKT

85 timer

13.01.12-25.05.12

7900,-

Margit Nielsen og Henrik Madsen

C20151a1

Specialpædagogisk basisforløb – læse- og stavevanskeligheder

85 timer

12.01.12-24.05.12

7900,-

Iben Bech Knudsen og Hanne Beerman

C20161a1

Specialpædagogisk basisforløb – børn med diagnoser

85 timer

Uge 40, 2011 + 10.10, 24.10, 31.10, 07.11, 14.11, 21.11, 28.11, 05.12, 12.12, 19.12, 2011

8900,-

Jørgen Nielsen og Søren Hertz

W W W. U C N . D K


W W W. U C N . D K

21


EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

| PÆDAGOGIK

Praktisk information Sådan tilmelder du dig

Betalingsbetingelser

SVU

Gå ind på vores hjemmeside: www.ucn.dk/laererudbud

Tilmelding til kurserne er bindende fra det tidspunkt, hvor meddelelse om optagelse er modtaget. Undtaget herfra er stillingsskift, langtidssygemelding, særlige forhold, som f.eks. orlov.

Det er muligt at søge og få SVU, hvis du uddanner dig på fuld tid i minimum én uge. Du kan få SVU, hvis du uddanner dig på et fagspecifikt kursus på min. 30 timer pr. uge i 2011. Ved denne type kurser kan du opnå 80% af fuld støtte. Betingelsen er også her, at du skal uddanne dig på fuld tid, hvilket betyder, at du ikke må gå på arbejde i den uge, du uddanner dig. SVU-støtten kan udbetales til dig som studerende eller din arbejdsgiver. Det er også muligt at søge SVU som ledig.

På denne side ligger den online tilmelding og ansøgningsskemaet øverst i højre side. Tilmeld dig her > Online tilmelding > Ansøgningsskema til print (PDF)

Her bor vi University College Nordjylland Efter- og videreuddannelsen Lindholm Brygge 35 9400 Nørresundby

Ved framelding senere end 2 måneder før kursusstart gælder undtagelserne ikke. Skolen må dog altid gerne sende en anden deltager end den oprindeligt tilmeldte. Fakturaer udsendes primo juli 2011 og primo januar 2012. Herudover løbende fakturering. Deltagerbetaling skal være sket før kursusstart. Der kan ikke oprettes afdragsordning og der ydes ikke kredit.

Vær særlig opmærksom på • Om kurset er med eller uden forplejning • At du kan søge SVU til nogle af kurserne i hele 2011 – læs mere om SVU på: www.svu.dk, hvor du også kan finde et ansøgningsskemaet.

22

W W W. U C N . D K

Du kan læse meget mere om SVU på www.svu.dk, hvor du også kan finde et ansøgningsskema, som kan downloades. Ved spørgsmål kan du kontakte Studievalg på telefon 98 10 19 11 eller kontakte kursussekretær Ann Reichstein, University College Nordjylland, på telefon 70 23 50 03 / mail adr@ucn.dk.


W W W. U C N . D K

23


Fandt du ikke det, du søgte? Husk, at vi skræddersyer løsninger – ring til os og hør nærmere om, hvordan vi kan imødekomme netop dine behov. Uddannelseskonsulent Kristine Fooken Vita Jensen KFJ@ucn.dk 72690421 Uddannelseskonsulent Rita Andersen RIA@ucn.dk 72690428

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE University College Nordjylland Efter- og videreuddannelsen Lindholm Brygge 35 9400 Nørresundby www.ucn.dk

| PÆDAGOGIK PRO FE S SI O NSH Ø J S KO L EN

University College Nordjylland


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.