NLP Grunduddannelse

Page 1


HVAD ER NEURO LINGVISTISK PROGRAMMERING - NLP? NLP er en psykologisk model, der ligger tæt op ad den kognitive psykologis forståelse af menneskets sindsprocesser. Samtidig er NLP inspireret af Gregory Batesons systemteori. Neuro står for vores sanser, hjerne og nervesystem og dermed for vores sindsprocesser. Lingvistisk refererer til sprog og sprogmønstre. Programmering står for vores færdigheder og adfærd. NLP har fokus på praksis. Formålet med NLP er bl.a. at afdække sindsprocesserne/ strategierne bag excellente færdigheder, således at vi alle kan lære af disse og derved hver især udnytte vores evner og potentiale optimalt. NLP er tværfaglig og kan dermed bruges uanset, hvilket arbejde man har. Desuden vil NLP naturligt forplante sig i vores liv som helhed. FORMÅLET MED NLP UDDANNELSEN At den studerende: • Gennem teori og i særlig grad gennem praktisk træning bl.a. bliver i stand til at optimere kompetencerne i forhold til kommunikation - både den verbale og den nonverbale. • Erhverver sig redskaber til effektiv læring samt en dybere forståelse af de processer, mønstre og funktioner, der træder i karakter i mellemmenneskelige relationer. • Får indblik i og forståelse for de processer, der medfører den individuelle tolkning af de sansebaserede påvirkninger.

MÅLET MED NLP UDDANNELSEN ER AT BLIVE BEDRE TIL AT: • Forstå det menneskelige sinds dynamik på et endnu dybere niveau. • Respektere, værdsætte og udnytte forskellighed. • Kommunikere fl eksibelt og kreativt. • Beherske sproglige formuleringer, der afklarer og skaber forandring. • Give og modtage feedback på en konstruktiv og anerkendende måde. • Skabe kontakt og tillid i forhold til andre mennesker som basis for f.eks. vejledning, forhandling og/eller personalepleje. • Afklare problemstillinger og/eller foretage behovsanalyse på en struktureret og effektiv måde. • Værdiafklare og sætte mål – både personlige og gennem samarbejde på arbejdspladsen. • Anvende personlige evner og ressourcer optimalt. • Lære hurtigt og effektivt. • Bearbejde nye ideer på en konstruktiv og opbyggende måde.

UDDANNELSENS FORM Der vil være rig mulighed for at veksle imellem teori, træning af praktiske færdigheder og dialog. Desuden vil den samlede erfaringsmasse blive efterspurgt og udnyttet. Deltagerne og træner vil indgå i en dynamik, hvor alle vil blive mødt med respekt og anerkendelse. Da NLP er meget praksisorienteret, må der beregnes tid til træning imellem modulerne - minimum 40 timer fordelt på et uddannelsesforløb. Uddannelsen er tilrettelagt på en sådan måde, at det er muligt at deltage selv med et fuldtidsjob. Uddannelsens opbygning og indhold matcher de internationale standarder. UNDERVISER NLP uddannelsesleder og forfatter Lisbeth Ødum. Lisbeth Ødum har en baggrund som sundhedsplejerske, har sidefag i psykologi fra Aalborg Universitet og er uddannet som NLP Træner, NLP Psykoterapeut og NLP Formidler. Lisbeth Ødum er desuden uddannet som Coach og Supervisor med udgangspunkt i den systemiske tænkning og har en Internationalt Certifi ceret Coach uddannelse. Lisbeth Ødum har skrevet bøgerne: • NLP i Sundhedssektoren, 1999 • Kommunikation, Samarbejde og Læring i Undervisningen, 2000 • Stresshåndtering i Sundhedssektoren, 2004 Alle udkommet på Aschehougs Forlag


BESKRIVELSE AF MODULERNE Modul 1: Rammer for kreativ kommunikation – Effektiv læring - Skjulte ressourcer Introduktion til NLP og de forudsætninger, der ligger bag. Personlige præg og brug af sanser. Kommunikation - kontakt og tillid mennesker imellem. Hukommelse og huskestrategier. Metoder til behovsanalyse/problemafklaring og desuden personlig planlægning. Skjulte ressourcer gøres tilgængelige. Modul 2: Sprogets magiske kraft - Feedback – Ændring af reaktionsmønstre - den sproglige models metamodellens - forskellige mønstre. Lytte spørge - komme bag ordene. Give og modtage hensigtsmæssig feedback. Noget, vi oplever som negativt, sættes ind i en ny ramme. "Personlighedsdele” og deres positive intention.

MÅLGRUPPE Sundhedspersonale med mellemlang videregående uddannelse samt andre interesserede. INDHOLD Under dette forløb vil fokus være rettet mod kommunikation - både den verbale og den nonverbale - og det at opdage indre processer og mønstre. Desuden åbnes der mulighed for at erkende, at vedvarende, ønskede forandringer er noget, vi skaber inde fra.

UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR NLP Practitioner uddannelsen består af 4 moduler á 5 dage fordelt over 4 måneder. Modul 1: Rammer for kreativ og effektiv kommunikation - Effektiv læring - Skjulte ressourcer Modul 2: Sprogets magiske kraft -Feedback - Ændring af reaktionsmønstre Modul 3: Tankemønstre, strategier og sindstilstande - Værdier og overbevisninger Modul 4: Disney strategien - Historier og sprog, der forvandler - Certificering

Modul 3: Tankemønstre, strategier og sindstilstande Værdier og overbevisninger Strategierne afspejler rækkefølgen og kvaliteten af tankemønstrene (billeder, lyde/ord og kropsfornemmelser). Når disse bevidstgøres, er der mulighed for at skabe forandring. Forviklinger kan slippes ved bevidst at skifte og afbalancere opfattelsesposition. (1., 2. og 3. position). Afdækning, fordybelse og prioritering af værdierne i forskellige livsområder. Afstemme værdi- og adfærdsniveau. Identificere overbevisninger, der begrænser, og give plads for nye befordrende/motiverende. Modul 4: Disney strategien - Historier og sprog, der forvandler. Den strategi, som Disney brugte, når han udviklede nye idéer og omsatte dem til handling, vil også være en del af modulets indhold. Metaforer kan forbedre læring og løse op i fastlåste situationer. Ressourcer gøres tilgængelige igennem brug af metaforer. Certificering.

TIDSPUNKT Tidspunkt og varighed NLP Practitioner uddannelsen strækker sig i 2011 over perioden: Modul 1: 15. - 19. august Modul 2: 19. - 23. september Modul 3: 24. - 28. oktober Modul 4: 21. - 25. november Undervisningen foregår imellem kl. 09.00 – 16.00 DELTAGERANTAL Min. 10 og max. 15 deltagere KURSUSANSVARLIG Udviklingskonsulent, Birgitte Tørring bit@ucn.dk 7269 0440 KURSUSAFGIFT Kursusafgiften for NLP Practitioner uddannelsen er 20.800 kr. inkl. undervisningsmateriale, formiddags- og eftermiddagskaffe med brød. STED University College Nordjylland - UCN Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø TILMELDINGSFRIST 27. juni 2011 NLP Practitioner: 42542-11 YDERLIGERE OPLYSNINGER Kurset udbydes under lov om åben uddannelse og fuldtidsansatte søge SVU. Skema til ansøgning om SVU findes på www.svu.dk og fremsendes til University College Nordjylland. MÅLGRUPPE Sundhedspersonale med mellemlang videregående uddannelse samt andre interesserede, der har gennemført NLP Practitioner uddannelsen.


BESKRIVELSE AF MODULERNE Modul 1: Kend din personlighed - Udnyt dine skjulte talenter. Indsigt i personlighedsmønstre og deres konsekvens omsat i adfærd. Samtidig åbnes der mulighed for udvikling. Træning i at afdække de sindsprocesser, der ligger bag fremragende færdigheder m.h.p. at udnytte eget potentiale optimalt. Modul 2: NLP brugt som formidler Præsentationsmetoder Forhandling/konfliktløsning. Vi vil bruge de erhvervede NLP færdigheder bl.a. til at: Opbygge præsentation ved hjælp af de neurologiske niveauer og mindmap - kalibrere og matche en gruppe - skabe en stemning, der matcher emnet - tackle spørgsmål og indvendinger – matche repræsentationssystemer og metaprogrammer. Præsentation og feedback. Metoder og strategier i forbindelse med forhandling/konfliktløsning.

INDHOLD NLP Master Practitioner uddannelsen fortsætter ad samme spor som NLP Practitioner uddannelsen samtidig med, at vi også træner metoderne mere udadrettet.

UDDANNELSENS OMFANG OG STRUKTUR NLP Master Practitioner uddannelsen består af 4 moduler á 5 dage fordelt over 9 måneder. Modul 1: Kend din personlighed - Udnyt dine skjulte talenter. Modul 2: NLP brugt som formidler – Præsentationsmetoder forhandling/konfliktløsning Modul 3: Avanceret anvendelse af sproget - Mundelagsmønstre - Tidslinie og effektiv målsætning Modul 4: Coaching som professionel samtaleform - Modelleringsprojekter Certificering

Modul 3: Avanceret anvendelse af sproget – Mundelagsmønstre - Tidslinie og effektiv målsætning. Sproget - den omvendte metamodel og avancerede sprogmønstre – kan fremkalde forskellige hensigtsmæssige og brugbare tilstande. Sprogmønstre, der sætter tingene i et nyt perspektiv. Ved at slippe negative bindinger til fortiden frigøres værdifulde ressourcer. Mål kan efterfølgende langt bedre sættes ud fra indre autentiske værdier. Modul 4: Coaching som professionel samtaleform Modelleringsprojekter - Certificering Forskellige former for professionelle samtaler. ”Set-up”. Grundlæggende coachprincipper, coachkompetencer og – metoder Fremlæggelse af modelleringsprojekter. Certificering

KURSUSNUMRE: NLP Master Practitioner: 42543-11 TIDSPUNKT OG VARIGHED NLP Master Practitioner uddannelsen strækker sig i 2011 over perioden: Modul 1: 22. - 26. august Modul 2: 3 - 7. oktober Modul 3: 31. oktober - 4. november Modul 4: 28. november - 2. december Undervisningen foregår imellem kl. 09.00 – 16.00 DELTAGERANTAL Min. 10 og max. 15 deltagere KURSUSANSVARLIG Udviklingskonsulent, Birgitte Tørring bit@ucn.dk 7269 0440 KURSUSAFGIFT Kursusafgiften for NLP Master Practitioner uddannelsen er 20.800 kr. inkl. undervisningsmateriale, formiddags- og eftermiddagskaffe med brød. STED University College Nordjylland - UCN Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø TILMELDINGSFRIST 27. juni 2011 YDERLIGERE OPLYSNINGER Kurset udbydes under lov om åben uddannelse og fuldtidsansatte søge SVU. Skema til ansøgning om SVU findes på www.svu.dk og fremsendes til University College Nordjylland.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.