Fp201617 vejle ua web by Forlaget KSI

2016-2017

HUSKessen

VEJLE

lsesm Uddanne EKTRUM, JUMP i SP nov. t, 22.-23. DGI-Huse -19 og 23 – se side 18

UNGDOMSUDDANNELSER – inspiration til din fremtid

Parat til fremtiden med Fremtidsparat

UDGIVER Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1. tv. DK-4600 Køge Telefon: 5627 6444 ua@ua.dk ua.dk

Du står foran en rigtig vigtig beslutning! Hvilken ungdomsuddannelse skal jeg vælge? En ting er sikkert: stort set alle har en mening om, hvad du skal bruge de næste 3-4 år af dit liv på. Dine forældre har én mening, din klasselærer synes noget andet – og du vil måske i virkeligheden helst bare blive sammen med dine kammerater.

REDAKTION Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 5627 6444 christina@ua.dk ANNONCER Telefon: 5627 6444 grafisk@ua.dk OPLAG 4.600 eks. LAYOUT Jan Haste TRYK TrykNet Forsidefoto: Hurricanehank, Dreamstime

Men det er DIG, der skal tage beslutningen. Det er kun dig, der virkelig kan mærke efter, hvad du brænder for, hvad der er rigtigt for dig. Du har måske allerede en idé om, hvad du vil med dit liv, eller er du blank som en skøjtebane i forhold til fremtiden? Du skal minde dig selv om, at uanset hvilken ungdomsuddannelse du Christina Qvistgaard styrer imod, så er ingen af dem en blindgyde. Du kan altid vælge at stå af toget igen, skifte bus, køre længere end du først havde regnet med eller hive i nødbremsen. Der er så mange muligheder, at det allervigtigste i virkeligheden er at komme i gang med et eller andet. I øjeblikket kan man stort set ikke slippe for dundertaler om erhvervsuddannelser vs gymnasiet. Erhvervsuddannelserne i dag er noget helt andet, end de var for år tilbage. Der er sket rigtig, rigtig meget nyt. Så at vælge en uddannelse, hvor hænderne skal være rigtigt skruet på, betyder ikke nødvendigvis, at man skal knokle sig halvfordærvet resten af livet. Tværtimod kan det være vejen til guld og grønne skove. Lige så vel som en gymnasial uddannelse kan være det. Fælles for alle ungdomsuddannelserne er, at innovation, internationalt udsyn og faglighed står i højsædet. Din opgave er at vælge med hjernen og hjertet i stedet for at slå automatpiloten til og bare gøre som de andre. Der er masser af information at hente bl.a. her i Fremtidsparat. Vores mål har ikke været at omtale samtlige ungdomsuddannelser, men derimod at plukke lidt hist og her for at give dig en idé om mulighederne. Magasinet her kan altså ikke stå alene. Du skal undersøge, researche og lade dig inspirere så meget som overhovedet muligt. Vi har ikke kunne omtale alle uddannelser på alle institutioner, men har prøvet at give dig et overblik over nogle af de muligheder, du får, når du vælger. Vi håber, at vi kan hjælpe dig bare en lille smule på vej mod den fremtid, du drømmer om.

Fotos i den anden del af dette hæfte: Jørgen Bentzen, UURS – Ungdommens Uddannelsesvejledning i Region Sjælland

Indhold » Side 20 Elitesport og ungdomsuddan-

nelse kan sagtens kombineres. En ambition om store bedrifter på de olympiske arenaer eller medaljeregn ved europamesterskaberne behøver ikke udelukke muligheden for at få en ungdomsuddannelse.

» Sid

e7 S Antallet tartede egen vir af ks de sene unge iværksætt omhed som 19ste år. E å e n af dem re er steget m rig. Bramm arkant er Casp ing, der er startede som 19sin første Edens fra årig. internetb utik » Side 3 13 råd til forældrerollen.

tid i Forum.

ingens frem handling » Side 22 Forskn n af insulin til be

sorbtio Transdermal ab egenskaber! oladens mange ok Ch ! es et af diab r, med te ek iktion! 100 proj Frit fald med fr ngspotenni et rr fo ntastiske og fantasifulde, fa præsenteret, baggrund, blev tielle idéer som rskere skulle n årets Unge Fo le tit af n re de da vin findes.

» Side 18-19 Hjælp til svært ungdomsuddannelsesvalg. Skal det være det almene gymnasium? Hvad er KUU? Hvad får man ud af at tage på efterskole? Hvordan vælger jeg rigtigt? De spørgsmål og mange flere, kan du få svar på, når du besøger uddannelsesmessen JUMP.

Mange forældre råder deres børn til at følge den vej, som de kender og er trygge ved. Dermed er der en risiko for, at den unge begynder en uddannelse som ikke er den rette, for der er nemlig kommet en del nye uddannelser, siden mor og far sidst skulle vælge ungdomsuddannelse efter grundskolen.

» Side 12 God start for den kombinerede ungdomsuddannelse. Efter det første år med den nye kombinerede ungdomsuddannelse melder Trekantsområdet ind med positive erfaringer og foreløbig succes.

13 RÅD TIL FORÆLDRENE om deres rolle i uddannelsesvalget :: Af Mark Jensen, formand UU Danmark:: Formanden for UU DANMARK – Mark Jensen – kan ikke garantere gevinst, hvis man følger nedenstående 13 råd til forældrene, men han garanterer, at dialogen om uddannelse i hjemmet kommer godt i gang, og at man er godt på vej med det forestående uddannelsesvalg, hvis de 13 råd kikkes igennem.

Sådan guider du dit barn til det bedste uddannelsesvalg efter skolens 9. eller 10. klasse: 1. Snak med dit barn – og husk, at en meget stor del af en dialog er at lytte. 2. Hjælp ikke dit barn med at vælge; lær i stedet dit barn at kunne vælge selv (hvad er vigtigt?) 3. Vær åben ved at være opmærksom på, om du som forældre har nogle overbevisninger, som kan stå i vejen for dit barns valg. 4. Fortæl om dit eget arbejde, din uddannelse og din arbejdsplads. 5. Afmystificer uddannelsesvalget. Nogle unge er bange for at vælge, fordi de har hørt at valget er så vigtigt, så de næste bliver handlingslammede. Langt de fleste unge får en uddannelse, og uddannelsesvalget er kun det første valg af mange. 6. Vurdér om de ønsker, den unge kommer med, matcher de kompetencer, I ser hos jeres barn. Tag en snak om det.

8. Vær opdateret på uddannelsesområdet. Der er kommet mange flere muligheder til, siden dengang I selv skulle vælge. 9. Hvis dit barn ikke vil noget, så gå bag om problemet. Mennesker er ikke født til ikke at ville noget. Prøv at vække barnets nysgerrighed ved fx at vise eller pege på noget spændende, man kan lave. 10. Snak om hvad der er vigtigt for et godt liv: her kommer man sjældent udenom at snakke arbejde. 11. Uddannelsesguiden. www.ug.dk giver svar om alle job og uddannelser. 12. eVejledningen kan kontaktes på chat, mail og telefon. eVejledningens åbningstider: Mandag - torsdag: kl. 9 – 21, Fredag: kl. 9 – 16, Lørdag: kl. 12 – 16 og Søndag: kl. 12 - 21 13. Omgiv valgsituationen en positiv og optimistisk tone / ånd. God fornøjelse med uddannelsesvalget fra UU DANMARK.

7. Kig længere frem end ungdomsuddannelsen. Hvad skal ungdomsuddannelsen bruges til? Snak om konsekvenser af valg og fravalg. Husk, at der ofte er flere veje til målet.

Ikke bare udsigt til en god uddannelse Du sidder i første række til en spændende udsigt, du aldrig glemmer. Udsigten der rækker ind i fremtiden.

”Studiemiljøet er helt unikt... De mange aktiviteter på tværs af studieretning og klasse, giver en masse oplevelser af fællesskab, samarbejde og sammenhold”

Vi giver dig de bedste muligheder for at gøre dig parat til netop den uddannelse, du helst vil have.

Vi lægger vægt på, at undervisningen er udbytterig og udvikler dig både fagligt og personligt – ved at kombinere teori og praksis i alle fag.

ROEDKILDE-GYM.DK RØDKILDE GYMNASIUM, Rødkildevej 42, 7100 Vejle, T: 7582 0488, adm@roedkilde-gym.dk

Man skal kunne spille bold

MED VIRKELIGHEDEN 2. Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud?

:: Af Christina Qvistgaard :: Fremtidsparat har spurgt Fremtidsforsker Anne Skare, hvad de unge og deres forældre skal tænke over, inden de vælger ungdomsuddannelse? Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud, og hvad kommer man til at prioritere i sit liv? Læs hendes bud på fremtiden her:

1. Hvorfor skal eleverne og ikke mindst deres forældre overveje at kigge på erhvervsuddannelserne i stedet for de mere traditionelle gymnasiale uddannelser? For det første skal man ikke tænke på valg af uddannelse, som om man sidder på livets casino og skal gamble ved at sætte alt på enten sort eller rød. Man mister ikke alt, hvis man satser på enten det ene eller andet. Det, man vælger, skal give en basis for at lære hele livet. Skolen slutter jo aldrig. Så er man et sted i sit liv, hvor man tænker, at det er kedeligt at gå i skole og det bare er noget, der skal overstås, så man kan komme ud i den virkelige verden, og så er det bedre fx at tage ud og rejse. Man skal være sulten efter at lære nye ting. Gymnasiet giver en bogreol, og erhvervsuddannelserne giver en værktøjskasse. Hvis man som forældre tænker over, hvad man selv har behov for, når man har et problem, der skal løses, er det så en med en bogreol eller en med en værktøjskasse? Det behøver ikke være den blå kanvastype, der kommer med værktøjskassen, men det skal være en, der kan løse et problem. Det kan også være en der ved, hvilken knap man trykker på, når computeren er gået i stykker eller en der kan strikke en hjemmeside sammen. I stigende grad vil samfundet ikke have folk, der sidder og analyserer og filosoferer, som jo traditionelt har været en del af indholdet i en gymnasial uddannelse. Vi vil have nogen, der løser en problemstilling. Og det at man forstår et problem betyder ikke nødvendigvis, at man også har løsningen. Man skal have værktøjerne til at løse det. Hvis man skal trække en parallel til nogle af de store problemer, samfundet står overfor i dag, kan man fx nævne flygtningesituationen. Vi har ikke brug for en masse folk, der kan fortælle os, hvorfor flygtningestrømmen er opstået. Det, vi har brug for, er nogen, der kan komme med en permanent løsning på problemet i stedet for bare at sætte en grænsebom op. Man skal kunne spille bold med virkeligheden, og der må ikke være for langt fra teori til det bliver omsat til praksis. På erhvervsuddannelserne er der i stigende grad en kobling mellem krop og hjerne. Det er noget af det, man skal tænke over. Den pæne akademiker er fremtidens typografer. Der bliver ikke behov for dem. Skrivebordsfolkenes funktioner bliver automatiserede og de mest basale servicefunktioner, de forsvinder også.

Det er vigtigt, at man anerkender, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at se radikalt anderledes ud. Mine forældres generation kunne have det samme job fra de var færdiguddannede til de gik på pension. Og mine bedsteforældre boede på landet og havde heste, køer, grise og får. Vi skal ikke så mange led tilbage, før det var Emil fra Lønneberg land, hvor folk kørte i hestevogn. Den generation, der er på arbejdsmarkedet lige nu, har meget travlt med at forvalte samfundet. Og det kommer til at ændre sig. Det, vi kan være sikre på er, at flere mennesker kommer til at leve længere. Så man skal ikke have et job, hvor man slider sig selv op. Der skal skabes et arbejdsmarked til kommende generationer, hvor de kan skabe værdi ved at være de mennesker, de er og hvor de har lyst til at være hele livet, hvor man ikke bare drømmer om at gå på pension. Vi arbejder med, at der bliver brug for 4 jobtyper: håndværkeren der kan løse problemet og udføre et stykke arbejde, translatøren der kan bygge bro mellem de forskellige grupper og funktioner på arbejdsmarkedet, sælgeren der skal kunne sælge det produkt folk har brug for, og træneren der skal kunne uddanne de andre. Samtidig bliver 3 ting kendetegnende for fremtidens arbejdsmarked. Man skal være dygtig, man skal befinde sig i dedikerede fællesskaber, og så skal man have evnen til at aflære for at genlære.

3. Hvordan vælger fremtidens unge uddannelse, og hvad kommer de til at prioritere i deres liv? Fremtidens unge vil formentlig vælge uddannelse meget på samme måde, som man gør i dag. De vil stadig rådføre sig med deres forældre. Og de der har behov for en vis tryghed i deres uddannelsesvalg kan vælge uddannelser som ingeniør, mens de lidt mere rebelske vil søge over i de kreative fag. Der vil være behov for rollemodeller, der viser vejen fx inden for omsorgssektoren, hvor der vil være øget brug for arbejdskraft. Man vil også mere og mere kigge på hvilket liv, man ønsker sig, hvor man gerne vil bo, hvor meget man gerne vil være sammen med sine børn, og så vælger man uddannelse ud fra det. Man kommer til at prioritere familie og venner mere, og man kommer til at gå mindre på kompromis for at tjene mange penge. Det, der i stigende grad bliver tiltrækkende for unge mennesker, er et super-fleksibelt arbejdsmarked, hvor man er med til at gøre verden til et bedre sted at være. Og så vil de skulle gå ud i fremtiden med visheden om, at de hjælpemidler de har brug for allerede er opfundet. De vil så skulle finde ud af at sætte dem sammen på nye måder.

EUH.DK EGÅ UNGDOMSHØJSKOLE

– højskolen tæt ved Aarhus

kunst og design sammenhold, fællesskab sporty, kreativ, teoretisk eller musikalsk

I E N R E L O K S J Ø H S M UNGDO E G I R Å 9 1 6 1 R O F K DANMAR UNGDOMSHØJSSKOLEN VED RIBE

lær dig selv bedre at kende sammen med andre sport, adventure og sundhed musik og sang 5

MARGINAL.DK

TAG 3-ÅRIGT STX ELLER 2-ÅRIGT HF PÅ ROSBORG

SKRÆMMENDE GODT ROSBORG VIL SKABE LANDETS MEST ENGAGEREDE, NYSGERRIGE OG UDVIKLENDE ELEVER, SOM SAMTIDIGT ER FAGLIGT KOMPETENTE TIL ET VIDERE STUDIEFORLØB. ROSBORG ER IKKE BARE ET MODERNE UDDANNELSESSTED, DET ER OGSÅ EN FANTASTISK RAMME OM NOGLE AF DE VIGTIGSTE ÅR I DIT LIV...

D PÅ KLIK IN-G YM.DK

ROSBORG ET OG LÆ S MEG M O E ER M HEDER ... DINE MULIG Rosborg Gymnasium & HF har ca. 1350 elever og 150 medarbejdere Vi har 46 stx-klasser og 5 HF-klasser, høj faglighed og et fantastisk socialt liv Vestre Engvej 61 · 7100 Vejle · Tlf. 7583 2322 · www.rosborg-gym.dk

Casper Edens vandt i februar måned prisen som årets iværksætter, da Business Kolding uddelte priser. Privatfoto

Startede egen virksomhed som 19-årig

Antallet af unge iværksættere er steget markant de seneste år. En af dem er Casper Edens fra Bramming, der startede sin første internetbutik som 19-årig.

Det startede i baglokalet i farens guldsmedebutik. Efter HHX har sine slagsider. Han bruger de fleste af døgnets vågne timer på havde 19-årige Casper Edens forgæves ledt efter et arbejde, og sit arbejde, og det går ud over hans kæreste og familie. derfor tilbød hans far ham til sidst et job i sin butik. ”Jeg kunne godt tænke mig noget mere tid til mit privatliv. Det viste sig dog hurtigt, at Casper hverken vidste særligt Det er ikke et helt normalt ungdomsliv, jeg lever, men det er det meget om smykker eller var synderligt god til at pakke gaver ind. liv, jeg bedst kan lide”, konstaterer han og uddyber: Derfor blev han forvist til baglokalet, hvor han fik som job at ”I starten undrede mine venner sig meget over, at jeg ikke bare vedligeholde butikkens hjemmeside, der hidtil ikke havde været kunne tage fri, når jeg er min egen chef. Men i dag møder jeg det store fokusområde. heldigvis stor forståelse og respekt for det, jeg laver”, siger han. ”Jeg syntes egentlig, det var ret sjovt, og så Det er kun begyndelsen tænkte jeg: Hvorfor prøver jeg ikke at se, om jeg ikke Selvom Casper Edens i dag kan leve af sine kan gøre det her til en forretning selv?”, fortæller den Det var hårdt arbejde. virksomheder, er eventyret ifølge ham selv nu 22-årige vestjyde, der i dag driver to virksomhekun lige begyndt. der på fuld til. Tiden på HHX havde givet ham en god Der gik en måned før jeg ”Mine langsigtede mål er, at Karat24 skal forståelse for økonomi, markedsføring og regnskab, fik min første kunde, være Danmarks største smykkeforhandler så da idéen havde meldt sig på banen, var der ikke men da det blev jul online, og at SEO-Service skal udvikle sig til noget, der holdte den unge ildsjæl tilbage. begyndte der at ske noget, et egentligt reklamebureau”, fastslår han. ”Det var hårdt arbejde. Der gik en måned, før jeg Derudover vil han gerne selv ud over fik min første kunde, men da det blev jul begyndte og siden da er det bare rampen som foredragsholder og fortælle om der at ske noget, og siden da er det bare blevet blevet større og større entreprenørskab til andre, der går med en større og større”, fortæller Casper om sin første spirende iværksætter i maven. virksomhed, der følger i familiens fodspor som en ”Når man sidder bag en webshop dagen lang, er det sjovt at online smykkebutik ved navn Karat24. komme ud og vise ansigtet bag. Og for mig personligt er det Et nyt kapitel også en kæmpe udvikling. I skoletiden var jeg altid nervøs for at Sidenhen er Casper flyttet til Kolding. I første omgang for at række hånden op eller fremlægge”, siger Casper og giver et godt studere, men han blev hurtigt klar over, at virkeligheden sagde råd med på vejen til andre unge, der drømmer om at starte deres ham mere end teorier og beeget: greber, og derfor droppede han ud af studierne i entreprenørskab ”Jo før du starter, des bedre. Man kan lave mange virksomhe& innovation for at dyrke sin karriere som fuldtidsiværksætter. der uden en krone på lommen, så test din idé i miniformat. ”Jeg kan helt klart bedst lide at arbejde med det håndgribelige Hvis folk vil bruge dit produkt i dets ringeste form, vil de helt frem for teorier. Jeg laver noget, jeg ikke føler er et job, og jeg sikkert også bruge det, når det vokser sig større”. glæder mig til at møde på arbejde hver eneste dag”, siger Casper, der i oktober sidste år også åbnede virksomheden SEO-Service, der tilbyder løsninger indenfor online marketing, sammen med en kammerat. Alligevel lægger Casper ikke skjul på, at iværksætterlivet også

“

8 hurtige til EUX eleven

Malak El Qut har valgt EUX Business – her svarer hun på spørgsmål om sine oplevelser. 1. Hvorfor har du valgt EUX? Jeg har valgt EUX Business med speciale for kontor og handel, da jeg kan afslutte på et gymnasialt niveau og have kendskab til erhvervslivet. Det forstærker mine muligheder i fremtiden. 2. Hvem har inspireret dig i dit valg/hvem lytter du til, når du skal foretage vigtige uddannelsesvalg? Jeg har inspireret mig selv. Jeg syntes, at det var en stor mulighed, som jeg ikke ville gå glip af. 3. Hvordan havde du det, da du gik gennem dørene til første skoledag? Og hvordan har du det nu? Min første skoledag var jeg spændt, da det var et helt nyt kapitel for mig. Jeg var spændt på, hvordan det ville gå. I dag elsker jeg at komme i skole. Jeg synes, at det er dejligt at være social og samtidig lære noget. 4. Hvad har været det allerfedeste ved din uddannelse? Hvad kommer du til at savne mest? Jeg kommer selvfølgelig til at savne mine venner, som jeg har fået på skolen. Det allerfedeste ved min uddannelse har været, da jeg var i praktik i London i butikken Jack and Jones. Det var en oplevelse for livet. 5. Hvad kommer du til at savne knap så meget? Der er selvfølgelig nogle lærere, som jeg ikke vil savne, men samtidig er der også nogle jeg kommer til at savne.– og kantinemad! 6. Hvad er det bedste ved at gå på en stor skole som Campus Vejle, hvor der er mange unge samlet samme sted? Man bliver meget social, da vi er mange mennesker samlet på samme sted. 7. Hvad byder fremtiden på? Og hvad er din ultimative drøm? I september starter jeg på min elevplads. Jeg har fået elevplads ved Vejle Kommune, hvor jeg skal sidde på kontor. Min drøm er at arbejde mig op, så jeg en dag står for at lede min egen virksomhed. 8. Hvilke gode råd har du til andre, der skal til at starte ungdomsuddannelse? Jeg vil mene, at man skal tage sin skoledag seriøst. På den måde får man det meste ud af det. Campus Vejle er en meget social skole, så min råd er, at man bare skal være sig selv. Tiden går hurtig, så man skal huske at nyde det.

SPÆNDENDE TEKNOLOGICENTER – VENTER PÅ DIG!

VI HAR BRUG FOR DIG

Drømmer du om at kombinere dine håndværksmæssige færdigheder med programmering af computerstyrede maskiner i et højteknologisk produk tionsmiljø med de nyeste robotter? Så er industritekniker et rigtigt godt valg

TE VALG SPILD IKKE DIN FREMTID MED FORKER - BLIV INDUSTRITEKNIKER.NU! Teknologicenteret byder på højtekno logiske CNC bearbejdningsan læg, multiaksede maskiner og ny robotteknologi, så kommende elever bliver godt rustet til erhvervs livets krav.

MULIGHED FOR EUX OP TIL KR. 11.-15.000 UNDER UDDANNELSE 99,9% JOBGARANTI MÅNEDSLØN OP TIL KR. 50.000

Tager du uddannelsen på SDE, Vejle, der netop er udvidet med et teknologicenter spækket med nyeste teknologi, står du stærkt! En industritekniker tjener min. kr. 30. 35.000, om måneden og har du lyst til at læse videre, er mulighederne mange, fx. maskin eller produk tionsingeniør samt produktionsteknolog. Industrien i Danmark har brug for dygtige industriteknikere, der har lyst og evner inden for it og programmering.

Læs mere på

8 hurtige til HHX eleven

Kristian har valgt HHX – her svarer han på spørgsmål om sine oplevelser. 1. Hvorfor har du valgt HHX? Jeg valgte HHX Campus Vejle grundet personlige interesser og skolens gode omdømme. Jeg havde ikke lyst til at have fag som biologi, fysik, oldtidskundskab mv., så derfor valgte jeg ikke en STX. 2. Hvem har inspireret dig i dit valg/hvem lytter du til, når du skal foretage vigtige uddannelsesvalg? Jeg blev inspireret af ældre bekendte, som gik på Campus Vejle. Jeg havde en længere snak med mine forældre for at høre deres mening vedrørende dette og også en samtale med en studievejleder. 3. Hvordan havde du det, da du gik gennem dørene til første skoledag? Og hvordan har du det nu? Jeg var nervøs for første skoledag, men skolen tilbød at man kunne lave ’ønsker’ om, hvem man blandt andet godt kunne tænke sig at komme i klasse med. Jeg var så heldig, at mine ønsker blev opfyldt, og jeg kom i klasse med flere af mine kammerater. Jeg var dog stadig nervøs, for at starte på en helt ny skole og komme i klasse med en masse nye mennesker. Efter snart to år på Campus Vejle er nervøsiteten helt væk. Jeg har det super godt med at gå på Campus, et super læremiljø, fantastiske faciliteter og rigtig gode lærer. 4. Hvad har været det allerfedeste ved din uddannelse? Hvad kommer du til at savne mest? Det fedeste ved min uddannelse for mit vedkommende har helt klar været at have Afsætning og Innovation. Jeg er blevet dybt inspireret, så jeg har fået lyst til at starte en virksomhed op. Jeg fik lov at arbejde med virksomheden i Idea House, hvilket er et iværksætterhus, som hører sammen med Campus Vejle. Jeg kommer til at savne at have de to fag især og min super dygtige underviser. Skolen gør meget ud af at der er en kobling mellem erhvervslivet og det vi foretager os i form af blandt andet virksomhedsbesøg, hvilket er meget motiverende og inspirerende. 5. Hvad kommer du til at savne knap så meget? Jeg kommer knap så meget til at savne at have nogle bestemte fag, for eksempel Matematik, da det ikke lige er min kop te. Jeg kommer heller ikke til at savne de lange skoledage. Samlet set er der ikke specielt mange negative ting ved Campus Vejle. 6. Hvad er det bedste ved at gå på en stor skole som Campus Vejle, hvor der er mange unge samlet samme sted? Det er fantastisk at gå på en skole som vores, da det giver noget sammenhold. Det ser vi elever blandt andet ved vores handelsskolefester, hvor festudvalget gør ekstremt meget ud af festerne. 7. Hvad byder fremtiden på? Og hvad er din ultimative drøm? Min ultimative drøm er at have min egen virksomhed. I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at læse videre på Erhvervsakademiet i Århus, med speciale i Innovation & Iværksætteri. 8. Hvilke gode råd har du til andre, der skal til at starte ungdomsuddannelse? Mit gode råd er at komme ud og se skolen ved åbent hus, og selvfølgelig også brobygning i folkeskolen. Jeg var i brobygning her hos Campus Vejle, hvilket også var en af de mest væsentlige faktorer for min beslutning om at gå på skolen. Udover dette vil det være smart at snakke med en studievejleder.

Danmarks eneste Fiskeriskole uddanner

• Fiskehandlere • Erhvervsfiskere • Havbruger Kontakt fiskeriskolen for mere information på tlf. 96 91 92 30

www.fiskeriskolen.dk

PÅ GYMNASIE OG KOSTSKOLE?

Har du brug for et frisk pust?

Gå i skole og bo i fantastiske rammer

Sorø Akademi er en offentlig skole og du kan bo her for 21.000 - 48.000 kr. pr. skoleår med det hele. Læs mere på www.soroeakademi.dk

SORØ AKADEMIS SKOLE Akademigrunden 8 4180 Sorø Telefon +45 5786 5786 www.soroeakademi.dk

Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Louise og Katrine i SHANGHAI Louise og Katrine slog til med det samme, da de på grundforløbet på beklædningshåndværkeruddannelsens trin 1 på VIA Design fik tilbuddet om at tage praktikken i Shanghai.

Det har været en stor oplevelse at være i Kina i praktiktiden. Kulturforskellene var store på arbejdspladsen, hvor man arbejdede både med danskere og kinesere, men i høj grad også i fritiden hvor hverdagen skulle fungere med madlavning og anskaffelse af daglige fornødenheder, også når man tog rundt, og så det land de var i.

Trygt at være to

De to piger var helt klare på at tage af sted. Alligevel begyndte sommerfuglene i maven og skruplerne at indfinde sig, da det nærmede sig. Kunne man overhovedet klare at være så langt hjemmefra - og i længere tid? Det var derfor med let bekymrede miner, at Louise og Katrine gik igennem tolden i lufthavnen i Shanghai. Udenfor stod en kinesisk mand med et skilt med deres navne på. De var på vej til deres praktikplads i Kina vildt spændte på, hvordan det ville være at arbejde og bo i det meget anderledes land.

Dagligdagen i Shanghai Efter at de var blevet indlogeret i en delelejlighed, som var fundet af den danske virksomhed, begyndte dagligdagen snart at indfinde sig på praktikstedet. Firmaet tegner og udvikler tøj, som fremstilles på lokale fabrikker. Louise og Katrine brugte meget tid på at lave tegninger og dokumentation af de ting, der skulle produceres. Pigerne var i det samme firma men med lidt forskellige arbejdsopgaver, da de fra starten blev knyttet til hvert sit mærke. Men de arbejdede begge med beskrivelser og dokumentation af tøjet, tekniske tegninger og diverse opmålinger og tjek. Den daglige arbejdstid var alle hverdage fra kl. 9.30 til 18. I perioder hvor der var travlt, blev pigerne og hjalp til, men til gengæld fik de mere fri i andre perioder, så de havde mulighed for at komme ud og se lidt af Kina.

Mest engelsk – kinesisk til husbehov I virksomheden foregik al samtale på engelsk. Det sikrede at alle medarbejdere, både danske og kinesiske, forstod hinanden, og det gav deres engelskkundskaber en ordentlig saltvandsindsprøjtning. Desuden fik pigerne efterhånden lært kinesisk til husbehov, så de ingen problemer havde med at bestille mad, taxi eller forstå de vigtigste skilte.

Katrine og Louise både boede og arbejdede sammen hver dag. Det gav en tryghed, at man var to sammen derude, så man havde én at dele oplevelserne med og fordøje de mange indtryk. Fx da de sammen blev inviteret til et rigtigt kinesisk bryllup oppe i bjergene, hvor de blev præsenteret for alle de kinesiske traditioner - fx at alle har en RØD kuvert med penge med (de var heldigvis blevet forberedt), og at en del af bryllupsmiddagen var hundekød (som de naturligvis smagte… det er nemlig uhøfligt at lade være!).

Afstanden til Kina er blevet kortere Katrine og Louise var i Shanghai på hele trin 1. De var hjemme, når der var skoleperioder på VIA Design (tidl. TEKO) i Herning. Desuden havde de begge besøg hjemmefra, og til hverdag brugte de Skype til at holde kontakten, og det betød, at de egentlig ikke følte, at de var så langt væk. Begge piger vil klart anbefale alle at tage chancen for at komme i praktik i udlandet, hvis de får den. ”Man lærer at stå på egne ben og selv løse sine problemer”, fortæller de samstemmende, ”det er godt at komme ud og blive fri og selvstændig”. På grund af skoleperioder i Danmark har pigerne været i Kina i flere omgange. ”Specielt 2. gang var det rigtig godt at komme derud, for nu vidste man ligesom hvad det var, og hvor man boede, og hvordan maden smagte osv., og så kunne man meget mere nyde det!”. Info: Katrine og Louise er ved at lægge sidste hånd på eksamensopgaven. Herefter venter trin to, og hvad fremtiden så bringer er ikke helt klart endnu. Det er dog sikkert, at mange arbejdsgivere i branchen vil tage godt imod dem som medarbejdere med deres gode kendskab til Kinas kultur og arbejdsform.

TAG DIN

UNGDOMSUDDANNELSE PÅ CAMPUS VEJLE VÆLG MELLEM:

Handelsgymnasiet EUX Business EUD Business 2-årig HF Uanset om du vil ind på videregående uddannelser, går efter en hurtig karriere i erhvervslivet eller ønsker at blive uddannet inden for butik, kontor eller handel, har vi en ungdomsuddannelse,der passer til dig. Vil du have fedt studiemiljø, nye spændende fag, gode idrætsfaciliteter, byens fedeste fester og en masse nye venner, så er Campus Vejle stedet for dig. Boulevarden 48

DK - 7100 Vejle

tel: 72 16 26 16

info@campusvejle.dk

Se mere på

campusvejle.dk 11

www.campusvejle.dk

Erhvervsuddannelserne

KUU

God start for den kombinerede ungdomsuddannelse Efter det første år med den nye kombinerede ungdomsuddannelse melder Trekantsområdet ind med positive erfaringer og foreløbig succes :: Af Christina Qvistgaard :: ”Vi har gjort os nogle rigtig fine erfaringer,” fastslår chefkonsulent Carl V. Korup. I Trekantsområdet er Campus Vejle tovholder for uddannelsen, som rent praktisk er lagt ud til 6 produktionsskoler også kaldet hjemstedsskoler. Her oplever eleverne en helt anden og praksisnær undervisning end mange af dem er vant til fra det traditionelle skolesystem. Og det nyder de godt af. ”Eleverne er meget forskellige, men de er typisk mellem 18-25 år – altså ikke unge, der kommer direkte fra folkeskolen,” fortæller Carl V. Korup. ”Fælles er, at de alle sammen har lidt kedelige erfaringer med sig, hvor de er kørt sur i det hele. Nogle er utilpassede, andre har nogle helt specifikke særinteresser, og så er der nogle, der bare ikke orker bøgerne. Og der er værkstedsundervisningen helt fænomenal. De kan se formålet med det, de laver, og det gør en kæmpe forskel. De får en helt ny oplevelse med autoriteter.”

Positiv afsmitning Den kombinerede ungdomsuddannelse er tænkt som et redningsbælte til de elever, der ikke lige passer ind i ordinær uddannelse. De kan have haft problemer i deres tidligere skoleforløb eller have en personlig situation, der gør tingene lidt mere udfordrende.

I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen, der kom for et par år siden, og som medførte karakterkrav til de traditionelle erhvervsuddannelser, blev det endnu sværere for restgruppen at finde sig til rette i systemet. Det skal KUU råde bod på. De foreløbige erfaringer er som nævnt overvejende positive – og har også haft en afsmittende effekt på tovholderne, fortæller Carl V. Korup. ”Det har været interessant for os, der sidder på de klassiske erhvervsskoler, at se, hvordan man også kan gøre tingene,” pointerer chefkonsulenten. ”Samarbejdet

med produktionsskolerne er meget spændende. De traditionelle skoler kan helt sikkert lære noget af den praksisnære, socialpædagogiske tilgang. Det er nogle helt andre profiler, der ansættes på produktionsskolerne, hvor det vrimler med en anden type af kreative og dedikerede folk.”

Erhvervsassistenter KUU er en 2-årig uddannelse som afsluttes med, at eleverne kan kalde sig erhvervsassistenter inden for deres valgte erhvervsområde. I Trekanten er der fire indgangsveje: - Sundhed og omsorg - Handel og service - Funktionel service - Industri, jordbrug, teknik og service Områderne dækker bevidst bredt, så eleverne kan vælge efter generel interesse og ikke er tvunget til at binde sig til et specifikt fag meget tidligt. I løbet af den to-årige periode skal eleverne igennem flere praktikperioder og erhvervstræning. Disse kan blandt andet foregå i lokale virksomheder, men kan også være forløb på traditionelle ungdomsuddannelser. I sidste ende projekterer man med, at op mod 70 procent af eleverne skal i beskæftigelse og godt 30 procent skal i videre uddannelse. Et ambitiøst mål som indtil videre ser ud til at være inden for rækkevidde, fortæller Carl V. Korup. ”Trekanten kan tage 135 elever per år. Lige nu har vi 133, så vi har jo en fænomenal lav frafaldsprocent. Det ser ud til, at vi rammer rigtigt med den her uddannelse. Nu skal vi bare blive ved med at holde gejsten oppe, når nyhedens interesse falder en smule,” fastslår han.

Hverdagens helte: Danmark mangler faglærte!

Vil du gøre en forskel?

Læs om alle dine muligheder på

hansenberg.dk

Din fremtid begynder på en af vores mange uddannelser

EUX

Gastronom/kok Tandklinikassistent Tømrer Smed Mediegrafiker Fitnessinstruktør VVS’er 10. Klasse Teknisk designer Tjener Dyrepasser Landmand HANSENBERG GYMNASIUM (HTX) Veterinærsygeplejerske Frisør Personvognsmekaniker og mange flere...

HANSENBERG Skovvangen 28 6000 Kolding Tlf. 7932 0100

hansenberg.dk hansenberg.officiel hansen_berg

:: Fotos: Faaborgegnens efterskole ::

”Efterskolen former dig som menneske” Flere og flere unge vælger at gå på efterskole. Denne udvikling får både de unge og samfundet gavn af, mener efterskoleforsker. :: Af Signe Funding Therkildsen :: Du får mad, når du skal. Du møder til undervisningen. Du deltager i fastlagte aktiviteter. Og du kan ikke bare gå din vej eller sætte dig på tværs, hvis tingene ikke går din vej. Til gengæld får du masser af oplevelser og minder for livet. Velkommen til efterskolen – en succes, der vokser sig større år for år.

Efterskoler tiltrækker mange forskellige typer

Mange unge vælger at træde ind over dørtærsklen til en af landets 249 efterskoler. Helt præcist valgte 28.113 unge at gå på efterskole ved skoleårets start 2014/15. Det er en stigning på 710 elever i forhold til samme tidspunkt sidste år. Der er flere forklaringer på stigningen, mener Ulla Ambrosius, lektor på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitetscenter, der har studeret et efterskoleopholds effekt på de unge.

Ta’ på udveksling med AFS Interkultur Du kan vælge mellem mere end 40 lande, hvor du skal bo i et år hos en lokal familie, mens du går i skole, lærer om den lokale kultur og får venner fra hele verden. Bliv inspireret og mød vores udvekslingsstudenter her: www.AFS.dk www.facebook.com/afsinterkulturdanmark @afs_den

AFS er meget mere end end udvekslingsorganisation. Det er venskaber for livet, en ny måde at se verden på og mange af vores deltagere bliver efterfølgende frivillige i organisationen.

”Det handler dels om, at efterskoler er mestre i at ’plante’ de unge om, så de ikke gror fast i vante omgivelser. Det kan være drenge, der gror fast foran computerskærmen eller piger, der gror fast i venindeflokken. Efterskolerne løsner op for det ensformige mønster,” siger Ulla Ambrosius. Og dels handler det om, at de unge og deres forældre vægter efterskolernes mangfoldighed og fællesskab højt. Landets efterskoler har vidt forskellige profiler – alt fra eksempelvis idræt, cambridgeengelsk, innovation, musik, håndværksfag til IT & medie - og derfor tiltrækker de også vidt forskellige typer af unge. ”Efterskolerne bliver et samlingssted, hvor fællesskab er et centralt begreb, og hvor der er plads til forskellighed”.

også socialt og personligt. Alt sammen noget, der rykker ved deres modenhed, selvstændighed og afklaring”, siger Ulla Ambrosius. Hun forklarer, at mange unge starter på efterskole ud fra en individualistisk tilgang – enten fordi de vil blive bedre fodboldspiller, spille bedre guitar eller vil blive bedre til de boglige fag. ”Men når de slutter, siger mange, at den personlige og sociale udvikling har betydet mindst lige så meget som det faglige output. På efterskolen er der fokus på de værdier, som ligger gemt i livets rytmer og rutiner, og som for de fleste mennesker er trivielle hændelser i en travl hverdag. Med andre ord bliver fællesskab og holdånd en fast del af hverdagen på efterskolerne,” slutter Ulla Ambrosius.

Efterskolen afklarer de unge Ulla Ambrosius har foretaget en interviewundersøgelse om efterskolernes betydning blandt 70 tidligere efterskoleelever fra 20 forskellige efterskoler. Undersøgelsen viser, at unge i stigende grad bruger efterskoleopholdet til at styrke deres faglighed, inden de starter på en ungdomsuddannelse. I undersøgelsen forklarer de unge, at efterskoleåret bruges til at blive afklaret i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Tal viser da også, at netop efterskoleelever efterfølgende sikrer den højeste gennemførselsprocent på ungdomsuddannelserne. ”Samfundet får også noget ud af, at de unge går på efterskole. Dels at de lærer at samarbejde og begå sig med andre mennesker, men også at de rent fagligt bliver styrket og mere afklarede. Det er en stor gevinst,” siger Ulla Ambrosius.

Samvær døgnet rundt rykker ved de unge Når tidligere efterskoleelever skal beskrive deres efterskoleophold, fortæller mange, at det har formet dem som hele mennesker. På en efterskole er der nemlig tid til at fokusere på både faglig, personlig og social udvikling. ”Skolerne kan arbejde med de unge på mange forskellige niveauer, når eleverne bor der. Ikke bare bliver de styrket fagligt, de rykker sig

FAKTA OM EFTERSKOLE

• Der er 250 efterskoler i Danmark. • Hvert år går mere end 27.000 unge på efterskole. • Et år på efterskole kost er typisk mellem 40.000 og 70.000 i egenbeta ling afhængig af skole og forældres indkomst. • Alle danske elever får støtte fra staten til et ophold. På efterskole.dk /pris kan du se, hvor meget det vil koste. • Efterskoler har også mul ighed for at give nedslag i egenbetalinge n til forældre, som har svært ved at betale hele beløbet. • Det er en stigning på 710 elever - eller 2,6 % - i forhold til samme tidspunkt sidste år. • Find din efterskole på efterskole.dk og bliv klogere allerede i dag.

6 VEJE TIL MERE END 300 VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

HTX

EN HÅNDGRIBELIG GYMNASIAL UDDANNELSE

Arkitekt, ingeniør, biolog, datamatiker, journalist, sygeplejerske, laborant – hvilket job drømmer du om? Med en HTX står du stærkt rustet til fremtiden, og du har alle forudsætninger for en spændende karriere. På HTX vil du opleve en uddannelse, hvor der arbejdes tæt sammen med erhvervslivet, og hvor der er fokus på verden omkring os. Her kan du dyrke dine interesser og styrke dem med én af de mange studieretninger. BLIV EN AF DANMARKS MEST TILFREDSE HTX’ERE

IN 6 ST UD IE RE TN

GE R

& Design Produktudvikling tion & Media Digital Communica MedicoScience

MERE UNDER HUEN BioTech InfoScience Science

VI HOLDER ÅBENT HUS LØRDAG DEN 14. JANUAR KL. 10 -14 OG INFOAFTEN ONSDAG DEN 18. JANUAR KL. 19

Følg med på facebook og vtg.dk

DET ER COOL Ordet nørd er langt fra så negativt ladet, som det var engang. I dag er det blevet cool at interessere sig for et fagområde, hvor de færreste kan være med. Det skyldes ifølge Nynne Afzelius, talentchef på ScienceTalenter, bl.a. flere fede tilbud til de klogeste hoveder.

”Her møder de nogen, der kan vise dem, hvor naturvidenskaben kan føre hen. De kan blive forskere, de kan tjene penge. Karrieremulighederne stopper ikke ved en fremtid som lærer,” understreger Nynne Afzelius. ”Og så skal de lære nogle gode arbejdsvaner. For en del af dem har tingene været for nemme. Det er vigtigt for mig at vise dem, at jeg kan noget, de ikke kan. Vise dem at de ikke er de klogeste. Det giver dem blod på tanden for at lære.”

:: Af Christina Qvistgaard :: I de store åbne rum på Mærsk Mc-Kinney Møller Videnscentret i Sorø sidder grupper af unge koncentreret bøjet over skærmene på deres bærbare computere. Imellem dem findes adskillige lyse hoveder, der i årene fremover formentligt vil være at finde blandt internationale superforskere. Videnscentret åbnede for syv år siden efter en generøs donation fra A.P. Møller Fonden og danner rammerne om et naturvidenskabeligt lærings- og vidensmiljø. I centret finder man ScienceTalenter, som er et talentudviklingsprogram for de 12-20-årige og har til formål at videreudvikle og pleje interessen for naturvidenskabelig forskning hos målgruppen. Umiddelbart giver tanken om talentpleje inden for naturvidenskaben billeder af genier med lysende pærer over hovedet. Men man behøver ikke være Einstein for at få noget ud af ScienceTalenters aktiviteter, lyder det fra Nynne Afzelius. ”Det handler om lyst og drive. Man skal ville det,” fastslår hun.

Socialt fællesskab Omdrejningspunktet for alle aktiviteter på sciencecentret er naturligt nok det videnskabelige. Der afholdes bl.a. camps af en 3-4 dages varighed med overnatning, og en stor del af de deltagende elever kommer fra landets gymnasier. Evalueringer viser, at eleverne tager et stort fagligt udbytte med sig hjem. Men næsten lige så vigtigt oplever de et socialt fællesskab, fortæller Nynne Afzelius. ”Det vi ser er, at eleverne får en oplevelse med et socialt fællesskab,” forklarer hun. ”For nogle er det måske første gang. For når man er 17 år, har man gerne en oplevelse af at være det eneste menneske i hele verden, der er sådan. Har man interesse for et snævert område inden for astrofysikken, bliver det endnu tydeligere.” På centret, som ligger side om side med Danmarks svar på Eton – Sorø Akademi, møder eleverne pludselig andre med samme interesser og med lyst til at lære mere. Og så får de mulighed for at spejle sig i rollemodeller, der ikke alene har opnået noget inden for deres felt, men som også kan sætte eleverne på plads intellektuelt. For nogle er det en tiltrængt oplevelse, forklarer Nynne Afzelius.

Fag der gør modstand Og netop det med at blive klogere og dygtigere har været en stor del af Nynne Afzelius’ egen kærlighed til naturvidenskaben, fortæller hun. ”Jeg synes, naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, der skal arbejdes for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere.” Det drive og den arbejdsmoral kan hun genkende hos eleverne, der dukker op på Mærsk McKinney Møller Videnscentret. ”Jeg oplever bestemt ikke, at de unge giver op, fordi de ikke lige kan det hele. De er meget målrettede og vil en masse. Jeg synes faktisk, det er svært at bevare pessimismen. De giver mig bestemt en tro på den naturvidenskabelige fremtid,” siger Nynne Afzelius og fortsætter: ”De kommer her, fordi de har et ønske om at gøre en forskel, er nysgerrige på verden eller har et helt konkret fokus.”

Styrke de stærke Nynne Afzelius har længe beskæftiget sig med elever, der kan lidt mere og for hende har det været opløftende at se, hvordan talentpleje ikke længere er et fyord. Og for talentchefen er det vigtigt at fastslå, at talent kan fremelskes. Alting kan trænes med en vedholdende indsats. Så vilje og lyst er langt vigtigere end en skyhøj IQ.

AT VÆRE KLOG ”Der er sket en kulturændring, hvor ordet nørd har fået en anden betydning, og det er blevet mere cool at være klog. Det er blevet legalt at løfte de fagligt stærke. Selvfølgelig skal de svageste med, men vi skal også styrke dem, der vil og kan. Uden talentpleje bliver de gode ikke så gode, som de kunne blive.” Mange af eleverne på centret kommer sammen med andre fra deres gymnasier eller er blevet udvalgt af deres lærer. Men har man fået naturvidenskabeligt blod på tanden, er man velkommen til at kontakte Nynne Afzelius. ”Hvis man synes, det lyder fedt, må man altid gerne kontakte os. Vi vil gerne hjælpe med råd og vejledning og sender også gerne i retning af andre tilbud. Er man fx bredt fagligt dygtig, er Akademiet for Talentfulde Unge et godt bud,” slutter talentchefen.

“

Naturvidenskab er spændende, fordi det er svært. Det er nogle fag, der gør modstand, man skal arbejde for det. Når man arbejder, bliver man dygtigere

UDDANNELSESMAGASINET – for unge med særlige behov Vi vil gerne vise de unge, at uanset udfordringer, findes der andre, som en selv. Magasinet har også fokus på det

Læs magasinet online på ua.dk

MARTS 2016

gode arbejde, der bliver gjort af skoler, institutioner, lærere og pædagoger. Uddannelsesmagasinet er ligeledes messemagasin for Ud i Fremtiden messerne, så alle udstillere, annoncører og de besøgende kommer i bedst mulig dialog.

NYHEDER, BAGGRUNDSSTOF OG GODE HISTORIER – fra de unge, institutioner og berørte parter inden for specialområdet

HJÆLP til svært Skal det være det almene gymnasium? Hvad er KUU? Hvad får man ud af at tage på efterskole? Hvordan vælger jeg rigtigt? De spørgsmål og mange flere, kan du få svar på, når du besøger uddannelsesmessen JUMP. JUMP blev afholdt for første gang sidste år og med 3500 nysgerrige besøgende var starten en succes, som nu bliver gentaget. Uddannelsesmessen er et tilbud til elever i 8., 9. og 10. klasse og deres forældre, hvor de kan møde ungdomsuddannelserne i Vejle Kommune samt en række regionale og landsdækkende uddannelsestilbud. JUMP slår dørene op i SPEKTRUM, DGI-Huset i Vejle den 22. og 23. november.

Her vil eleverne kunne møde vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og repræsentanter fra ungdoms- og erhvervsuddannelser, produktionsskoler og andre tilbud. Alle står de klar til at besvare spørgsmål fra elever og forældre. ”Formålet med JUMP er at give eleverne og deres forældre en mulighed for at få overblik over de mange forskellige tilbud, der findes,” forklarer arrangør Kim Ingwersen. ”For skolerne er det desuden et godt supplement til faget Uddannelse og Job.”

ungdomsuddannelsesvalg

”Uddannelsesverdenen kan være svær at finde rundt i, hvis man står som 14-årig og skal finde hoved og hale i det hele. På JUMP kan eleverne møde andre på deres egen alder og tale ansigt til ansigt med dem, der virkelig ved, hvad det drejer sig om,” fastslår arrangøren, som håber eleverne går fra messen med en lidt bedre idé om deres fremtidsvalg. Selvom JUMP kom godt fra start, er der altid plads til forbedringer. Derfor er der i år indført enkelte nye tiltag. Bl.a. har man valgt at lade eleverne besøge messen i tre tidsforskudte runder for at komme al for meget trængsel til livs. ”Vi har også indført korte uddannelsesoplæg, som eleverne kan tilmelde sig på forhånd, og så har vi valgt at etablere aktivitets-

Ikke kun en efterskole...

områder i messehallen. Her har eleverne mulighed for at se arbejdende stande og selv afprøve deres talenter,” fortæller Kim Ingwersen. JUMP er blevet til i et tæt samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning i Vejle, Uddannelsesmagasinet UA fra Forlaget KSI og med en kæmpe opbakning fra lokale ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser og andre aktører.

Danmarks førende center for kunstnerisk

talentudvikling

8. 9. og 10 klasse

ERHVERVSEFTERSKOLEN

hvor håndværk, kreativitet og faglighed går hånd i hånd

www.borremose.dk Telefon 9865 6044

Dans Forfatter Teater Musik Kunst & design Gør din drøm til virkelighed www.talentakademi.dk 19

ELITESPORT og ungdomsuddannelse kan sagtens kombineres En ambition om store bedrifter på de olympiske arenaer eller medaljeregn ved europamesterskaberne behøver ikke udelukke muligheden for at få en ungdomsuddannelse. :: Af Christina Qvistgaard :: Louise Augusta Hansen får to forskellige liv til at gå op i en højere enhed. På den ene side er hun en helt almindelig HHX-elev og på den anden, drager hun verden rundt med judolandsholdet. 18-årige Louise er Team Danmark-elev på Sportscollege Vejle. Det betyder, at der i dagligdagen bliver taget højde for, de krav sporten stiller til træning og tilstedeværelse ved turneringer langt væk fra Vejle. Og selvom Louise formelt set hører til på sportscollege, foregår undervisningen i en helt almindelig HHX-klasse, der dog også er befolket af andre Team Danmark-elever. At være Team Danmark-elev betyder, at man har mulighed for at følge med landsholdet til turneringer og træningslejre uden, at der står en rektor og vifter med fraværsstatistikken. ”For at blive Team Danmark-elev skal man selv søge, og det kræver blandt andet, at man er på landsholdet,” fortæller Louise. ”Her i Vejle går man meget op i at give os gode muligheder. Jeg har en fleksibel hverdag, hvor jeg kan rejse ud og være væk fra undervisningen uden problemer. Jeg kan få ekstra timer og hjælp, og så har jeg altid afleveringsopgaver med mig.”

Lille sport i Danmark Louises vej til judoudøver på seniorlandsholdet startede for otte år siden til en fødselsdagsfest. Fødseldagsbarnet dyrkede judo, og det blev demonstreret ved festen. Louise var hooked med det samme, fortæller hun.

”Det er en speciel sport og en lille sport i Danmark, men stor på verdensplan,” siger hun. ”Jeg kan godt lide kampsportsdelen. Da jeg var yngre var jeg meget temperamentsfuld og havde tendens til at udtrykke det lidt for meget. Den tendens kan jeg få ud gennem min sport. Der er jo i allerhøjeste grad også en mental del i det. Jeg har rigtig godt styr på mit liv, og det er blandt andet gennem min sport.” Judopigen vil gerne slå et slag for sin sport og opfordrer, især kvinder, til at sætte sig ind, hvad den går ud på. Nogle bliver måske afskrækket af det fysiske aspekt, men teknikken fylder lige så meget, fastslår Louise. Fra den spæde start ved fødselsdagsfesten har Louises karriere udviklet sig gennem en tid som landsholdsaspirant til, at hun nu er fuldgyldigt medlem af seniorlandsholdet med fokus på store internationale turneringer som OL. ”OL er det vildeste mål for mig,” erklærer Louise. ”Men man ser også frem mod EM og VM.”

Et sejt træk For at nå sit mål skal hun være klar til at yde en virkelig sej indsats. Sideløbende med sin HHX rejser Louise til turneringer over det meste af Europa og nogle gange endnu længere væk. Samtidig skal træningen passes. Minimum en gang om dagen – helst 2! Og samtidig skal man passe på, at sporten ikke kommer til at fylde ALT. ”Man skal passe på, at man ikke bider sig for meget fast i sin sport. Der skal også være plads til andet,” understreger Louise. ”Jeg klarer det meget godt, synes jeg. Der er selvfølgelig en del fester, jeg ikke kan komme med til, men jeg prøver at prioritere at være sammen med min klasse.”

Vil du være en superhelt?

Hos Volvo Trucks og vores forhandlernetværk er det vores medarbejdere, der gør en forskel og sikrer vores succes på markedet. Vi ønsker at være det oplagte valg som arbejdsgiver, og stræber efter at skabe et godt arbejdsmiljø med udviklende arbejdsopgaver. Volvo-ånden fornemmes tydeligt i vores kultur og handler lige så meget om at få sine ideer igennem, som at trives i sit arbejde, eller have mulighed for at gøre karriere i koncernen, lokalt eller globalt. Vi er altid på udkig efter talentfulde og hårdtarbejdende superhelte, og uddanner løbende lastvognmekanikerlærlinge og reservedelselever. Vil du vide mere om vores uddannelser, kan du kontakte en af vores autoriserede forhandlere. Find den nærmeste forhandler på: www.volvotrucks.dk/forhandlere Scan koden og se om du kan identificere dig med nogle af vores superhelte!

Forskningens fremtid i Forum Transdermal absorbtion af insulin til behandling af diabetes! Chokoladens mange egenskaber! Frit fald med friktion! 100 projekter, med fantasifulde, fantastiske og forretningspotentielle idéer som baggrund, blev præsenteret, da vinderen af titlen årets Unge Forskere skulle findes. :: Af Christina Qvistgaard :: Der blev nørdet og nørklet på allerhøjeste plan, da Science i Forum dannede rammen for science og teknologimessen – og hermed også finalen i Unge Forskere 2016. De 100 finaleprojekter var delt op i junior (grundskoler) og seniorkategorier (gymnasier) og igen underopdelt i Life Science, Physical Science og Technology. Ikke nok med at de unge forskere skulle tale om deres projekt foran medlemmer af juryen – de skulle også stå klar på standene for at formidle og kommunikere til mange tusinde besøgende folkeskoleelever. Og det blev gjort med entusiasme og begejstring.

Det hvide snit Blandt gymnasieeleverne fandt Fremtidsparat Nasra Abdi Ashur fra Frederica Gymnasium, som med sit projekt ’Det hvide snit i Danmark’ havde overbevist dommerne i semifinalen om, at hun fortjente en billet til København. ”Jeg synes, hjernen er meget spændende,” fortalte 18-årige Nasra. ”Og så er jeg fascineret af, hvordan vi i et land som Danmark, har kunnet udføre noget, der var så brutalt for så relativt kort tid siden. Jeg er også meget interesseret i etik og menneskesyn.” Nasras lærer mente, projektet var så gennemarbejdet og godt, at gymnasieeleven skulle melde sig til Unge Forskere. Og i slutningen af april stod hun så til sin egen overraskelse i Forum. ”Der var så mange dygtige unge forskere med til semifinalen, så jeg er overrasket over, at jeg gik videre,” smilte Nasra, som følte sig helt hjemme i den hektiske og videbegærlige stemning. ”Alle er interesserede og alle vil gerne formidle og fortælle, så jeg føler mig på hjemmebane. Folk forstår hinanden her.”

Fokus på de gode elever Nasra ser science og teknologimessen som en rigtig god metode til at udbrede interessen for naturvidenskab blandt de helt unge. Det er ikke et negativt ord at være nørd, mener hun.

FAKTA

ofte anset som et mørkt Det hvide snit og psykokirurgien bliver undersøgt årsagerne til det har Nasra tri. psykia e dansk den kapitel i tallet, og hun har set på de 1900i ark Danm i hvide snits popularitet indgreb. iske kirurg biologiske konsekvenser ved det Kilde: scienceiforum.dk

”Det er med til at afstigmatisere naturvidenskaben,” fortsætter Nasra. ”Folkeskoleeleverne kan fx se andre på deres alder som står med nogle fede projekter, og så kan de pludselig se sig selv i den rolle.”

Ambitioner Hvis Nasra får sine drømme opfyldt byder fremtiden på en rolle som hjernekirurg. Selv om hun altid har drømt om at studere medicin, har det ikke været med henblik på at sidde som praktiserende læge, fastslår hun. ”Jeg vil ikke være den, der henviser til en speciallæge. Jeg vil være speciallægen,” fortæller den ambitiøse gymnasieelev, der absolut ikke bliver forskrækket af omverdenens reaktion, når hun lufter sine fremtidsplaner. ”Dem, jeg fortæller det til, synes jeg sætter barren meget højt, men gør man ikke det, når man ingen steder hen.”

”Det er så fedt, at der er fokus på de elever som sidder i klassen og gerne vil noget mere,” fastslår Nasra. ”Der er så mange virksomheder og fonde, der støtter op om det her, så det bliver virkelig storslået og tiltrækker mange mennesker. Vi har fx set mange forældre med deres børn. Her får de chancen for at lege med naturvidenskaben.”

Ta’ spr Uddannelsesmesse med inspiration til din videre færd

inget!

SPEKTRUM DGI-HUSET VEJLE 22. november, kl. 8-20 – Elev & Forældreaften kl. 17-20

– efter 9. eller 10. klasse

23. november, kl. 8-15

Kom og oplev dine mange muligheder!

G N A G D A S I T GRA

– Elev & Forældreaften tirsdag kl. 17-20

jumpnu.dk

Teorien skal opleves in real life, uanset om du vil være landmand eller dyrlæge. Det mener elever på Bygholm Landbrugsskole, hvor undervisningen tit foregår på marken og i stalden.

»Prøv at se på ærteplantens blade. Hvorfor er der takker på?« spørger læreren. Stine Sørensen, Victor Thorning og de andre elever bukker sig ned og kigger nærmere på planterne på marken. Det er skadedyr, der har været på spil, og nu går snakken om, hvad man kan gøre ved dem. For eleverne på Bygholm Landbrugsskole er det en helt almindelig time i planteavl, for undervisningen veksler mellem at foregå i almindelige klasselokaler og ude i marken, i stalden og i maskinhallen, så eleverne ser, mærker og prøver det af, de lærer om. For virkeligheden er ikke noget, man kun læser om i en bog. Teorien skal opleves IRL – in real life. »Det er fedt, at man kommer ud og ser det, man læser om, eller læser om det, man har oplevet på et gårdbesøg. Det giver et godt indblik i faget, og vi ser sammenhængen,« forklarer 16-årige Victor.

Projekt Kylling Og sådan er undervisningen tilrettelagt; eleverne skal opleve helheden fra jord til bord. Derfor arbejder de også med projekter, hvor forskellige fag helt automatisk kommer med. Det gælder for eksempel skolens kyllingeprojekt. Her skal eleverne bygge huse til kyllingerne, passe dem, slagte dem og til slut tilberede dem og servere dem for forældrene.

NÅR DYR OG N

»Vi skulle alt lige fra at lægge budgetter, designe huset, lave liste over det værktøj, der skulle bruges og så videre,« fortæller Victor. »Og det var lidt trist, da kyllingerne skulle slagtes efter, at de havde passet og plejet dem – ik’, Stine?« siger han drillende og kigger over på Stine, der godt kan huske, hvordan lige netop den del af projektet var.

Et praktisk skridt foran Mens Stine og Victor går på grundforløbet, der er første trin på vej mod at blive landmand, har Naja Høybye valgt at tage en EUX-uddannelse, som kombinerer gymnasiale fag fra HTX med landbrugsuddannelsen. »Jeg vil gerne være dyrlæge, og her lærer jeg at omgås dyrene samtidig med, at jeg tager de boglige fag, fortæller Naja og husker tilbage på starten af uddannelsen, da hun første gang skulle stikke armen op i en ko. »Det var lidt vildt, at man på så kort tid kunne få lov til det.« Hun tror på, at det, hun lærer nu om dyr og planter, vil hjælpe hende til at være et skridt foran på den videregående uddannelse bagefter, og også, når hun er færdiguddannet, fordi hun kender så meget til husdyr og til landbruget.

ATUR ER DET, DER TÆNDER Fra bybo til landbrug

Bor oven på klasselokalet

Victor er vokset op på landet og har altid vidst, at han gerne vil være landmand. Stine og Naja er bypiger, der har fundet vej til landbrugsskolen, fordi de gerne vil arbejde med dyr. »Jeg synes, at lærerne er gode til at tage højde for, at der er nogle elever, der kender landbruget rigtig godt, og at der også er nogen, der ikke gør,« fortæller Naja, der i starten godt kunne mærke, at hun vidste mindre end de klassekammerater, der er vokset op på en gård. »Jeg stiller nok flere dumme spørgsmål,« siger hun med et smil. For samtidig oplever hun, at både elever og lærere er vildt gode til at hjælpe.

Stine, Victor og Naja bor på Bygholm Landbrugsskoles kostafdeling, mens de går i skole. Og de er alle tre enige om, at det at bo sammen med klassekammeraterne giver et helt særligt fællesskab og bidrager til uddannelsen. »Det giver et rigtig godt sammenhold også på tværs af årgange,« fortæller Victor, og det er pigerne enige i. Og der er mange forskellige arrangementer i fritiden; fra gårdbesøg til fodbold, torsdagsbar og fester, der samler alle skolens elever. »Det er som at flytte hjemmefra i trygge rammer,« slutter Stine.

FAKTA e på bygholm.dk Læs mere om landbrugsuddannelsern

- Fællesskab skaber stærk Faglighed Tørring Gymnasium er et gymnasium med fokus på • fællesskab på tværs af klasser og årgange • fleksibilitet i sammensætningen af studieretninger • god lærerkontakt og stor elevindflydelse

Her får du en hverdag med høj faglighed, tryghed, humor og socialt samvær

Kirkevej 20 7160 Tørring Tlf. 75 80 18 44 adm@toerring-gym.dk

En verden af INNOVATIVE VIRKSOMHEDSIDÉER En verden af

Kreative, sjove, fantastiske og fantasifulde. Idéerne spændte vidt, da 47 hold fra ungdomsuddannelser over hele Danmark præsenterede deres virksomhedsideer ved DM i Young Enterprise i København.

:: Af Christina Qvistgaard :: En virksomhed der lejer din bil ud, mens du er på ferie. En app der kan læse undertekster højt for ordblinde eller en smoothie, der indeholder alle de vitaminer en gravid kvinde har brug for.

LINJER:

VENNER

E-SPORT INTERNATIONAL TEATER MUSIK FODBOLD

FAGLIGHED

Besøg os på tommerupefterskole.dk

Idéerne spændte bredt, da innovationselever fra hele landet stillede op til danmarksmesterskabet i entreprenørskab i slutningen af april. Eleverne konkurrerede i fire forskellige spor: Society & globalization, science & technology, business & service og trade & skills. De blev bedømt af erhvervsfolk, som i dagens anledning agerede dommere og fik desuden royalt besøg, da Prins Joachim og Prinsesse Marie mødte op til gallamiddagen. For at deltage skal eleverne komme på en realistisk idé og sætte en virksomhed op fra bunden med alt, hvad det indebærer. Rollerne skal fordeles imellem gruppens medlemmer, der skal laves en forretningsplan, økonomien skal tjekkes og medierne skal passes.

Løsningen på et problem Blandt de deltagende virksomheder var Fun Box fra IBC Fredericia/ Middelfart. De fem elever Martin Norup, Nicole Yacobi, Joachim Buhl, Daniel Christensen og Frederik Klausen har udtænkt en papkasse, der skal hjælpe børn i flygtningelejre med at fordrive tiden.

Kassen, som i første omgang skal indeholde nødhjælp, har fået trykt plader fra forskellige brætspil på siderne og brikkerne, som også er af pap, ligger i bunden af kassen. ”Vi kom på idéen, fordi vi havde set rigtig meget om flygtningesituationen i nyhederne, og vi ville gerne hjælpe børnene med at få nogle aktiviteter,” fortæller de fem innovatører. ”Men vi skulle jo også tjene penge på det. Så vi tænkte, at virksomheder kan købe reklameplads på de sider, hvor der ikke er trykt spil. Samtidig ville vi også få donationer fra både private og virksomheder. Endelig samarbejder vi med nødhjælpsorganisationerne, der fylder nødhjælp i kasserne.” I første omgang er der blevet produceret 100 kasser. Tanken er, at de skal sendes af sted. De fem innovationselever er i hvert fald ikke i tvivl om, at deres ide er god, og at processen med at stable virksomheden på benene har været lærerig

”De bedste opfindelser er som regel simple,” understreger Fun Box-folkene, der anbefaler andre at vælge en innovationslinje, hvis de kan. ”Det har været sjovt at se et teoretisk problem blive omsat til praksis. Og nu står vi her til DM!”

Den endelige vinder Det blev ikke til sejr for Housimple. I sidste ende blev det virksomheden Subreader fra Learnmark Gymnasium i Horsens, der løb med førstepræmien.

Evner og interesser skal afgøre uddannelsesvalget

I Danmark har vi gode uddannelser, der står åbne for alle, som har viljen og evnerne, uanset hvilken familie eller baggrund du kommer fra.

:: Af Ellen Trane Nørby, minister for børn, undervisning og ligestilling :: Et godt og gratis uddannelsessystem gør Danmark til mulighedernes land – for dem, der griber mulighederne. Det er heldigvis de fleste. Men med mange muligheder følger også risikoen for at vælge forkert. Jeg kan godt forstå, hvis man som 9.klasses elev synes, det er svært at træffe et valg med så stor betydning for det voksenliv, som man ikke engang har taget hul på endnu. Men det ikke at turde vælge er ligeså meget at vælge ’forkert’. At tage en uddannelse er den bedste investering i jeres egen fremtid, også selv om I om føje år ændrer kursen. Det danske uddannelsessystem er netop organiseret så man kan bygge til og bygge om undervejs som man bevæger sig frem i livet. Uanset hvilken ungdomsuddannelse I tager, så er der i Danmark rig mulighed for at læse videre og få adgang til nye job. Både de erhvervsfaglige og de gymnasiale ungdomsuddannelser er stærke uddannelser, og ønsker man det bedste fra begge verdener, så er EUX’en, hvor studenterhuen kombineres med et svendebrev et attraktivt valg. Vi har gode erhvervsuddannelser i Danmark. Og har man en iværksætter i maven og drømmer om at starte egen virksomhed eller prøve sine idéer eller sit design og håndværkstalent af, så kan en erhvervsuddannelse ofte være den mest direkte vej.

Der er fremtid i at være erhvervs- eller håndværksuddannet. Vi mangler allerede erhvervsuddannede, og vi vil komme til at mangle endnu flere inden for fag som plastmager, industritekniker, metalområdet, visse servicefag og mange andre faglærte fra en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser. Mange slår måske autopiloten til og følger med vennerne over til den røde hue og det almene gymnasium. Vi har med Htx, Hhx, Stx og Hf nogle gedigne og gode gymnasiale uddannelser, men en gymnasial uddannelse skal man tage med henblik på at tage en videregående uddannelse, ikke fordi man ikke lige ved, hvad man vil. Hvad holder mon dig tilbage fra at gå erhvervsuddannelses- og lærepladsvejen med en pæn elevløn og udsigten til snart at være faglært? Eller EUX’en hvor verden på alle måder ligger åben bagefter ? Husk, at når du vælger uddannelse, er det egne interesser og evner, der tæller – det er ikke vennernes eller forældrenes valg. Drømmer man om at blive en skarp ingeniør eller arkitekt, går vejen ikke kun gennem et gymnasium. Det kan også være oplagt at tage en erhvervsuddannelse som f.eks. industritekniker, smed, snedker eller tømrer for at have den praktiske erfaring med, når man læser videre. Det er kun dig, der kan sammensætte den rigtige uddannelse for dig. Bryd konventionerne, mønstrene og ’plejer’-tankegangen, så det er dine ambitioner og drømme, som sætter dagsordenen. Ikke vennernes eller forældrenes valg eller følelsen af at være ’enlig høne eller hane’ på uddannelsen. Selvom der er få kvindelige mekanikere og få mandlige sygeplejesker, så kan du da sagtens være den, der går mod strømmen, fordi du vælger efter, hvad der interesserer dig. Det kan føles som en stor mundfuld at skulle vælge ungdomsuddannelse, og spørgsmålene er mange. Det samme er bogstavskombinationerne – EUX, STX, HTX, HF eller noget helt femte. Hvad vil jeg? Hvad laver mine forældre? Hvad vælger mine venner? Det vigtigste er at vælge efter interesse og evner. Det er din fremtid, det gælder. God fornøjelse med valget og god uddannelseslyst.

2016 DIN mulighed for at blive afklaret på DIN fremtid! Besøg Danmarks største uddannelsesmesse for unge med særlige behov Messen henvender sig til unge, der har behov for særlig støtte til uddannelse efter folkeskolen, deres forældre, lærere, pædagoger og vejledere. På messen kan du møde mange forskellige uddannelsessteder, der bl.a. tilbyder STU, EGU, KUU, specialefterskoler, produktionsskoler og mange andre. Du kan se listen over udstillere på udifremtiden.dk

G R AT I S ADGAN G!

NY!

Aarhus

ÅFS Centret 7. september kl. 9-17

Aabenraa Compass Congress Center

Vejle

DGI-Huset 14. september kl. 9-17

8. september kl. 9-17

Odense

Dalum Hallen 15. september kl. 9-17 Se mere her: udifremtiden.dk facebook.com/udifremtiden

OPHOLD PÅ FRI FAGSKOLE ledte Ronnie frem til at blive smed Efter en smagsprøve på forskellige tekniske erhvervsuddannelser kombineret med praktisk matematikundervisning, erhvervspraktikker og kostskolefællesskab på en fri fagskole, blev det tydeligt, at Ronnie vil være smed. Ronnie er 16 år, da han starter på TronsøSkolen, som er en Fri Fagskole, der ligger i Grindsted. Han har taget sin 9. klasse prøve fra en lokal folkeskole på Horsensegnen og er ikke erklæret uddannelsesparat og ved ikke rigtigt, hvad han vil. Jo, han vil bruge sine hænder og er derfor vejledt til Tek10 i Vejle, da han måske gerne vil være mekaniker eller i Forsvaret. Han bokser med store boglige udfordringer - dansk og matematik skal forbedres væsentligt, hvis han skal starte på en erhvervsskole. Problemet er, at han slet ikke har lyst til at gå mere i skole - han er meget, meget skoletræt. Derfor er løsningen at gå på erhvervslinjen, Parat til teknik, hvor der ikke er ”mere af det samme” i form af danske stile, ligninger og tavleundervisning.

Undervisning med mening På den frie fagskole får han hurtigt gode venner og bliver glad for den meget praktiske tilgang til undervisningen. I 15 lektioner om ugen har han praktisk håndværksorienteret undervisning i værkstedet, men skal først tage et §26 bevis for at færdes på værkstedet, men det består han fint. Han er rigtig glad for sit §26 sikkerhedsbevis, som han mener er det første bevis, han har kunne bruge til noget!

Praktik giver blod på tanden i de boglige fag Frie Fagskoler har en målrettet erhvervstilgang og et ambitiøst samarbejde med et bredt netværk af virksomheder, så praktik er en vigtig del af kurset. Ronnie er meget glad, da han skal i praktik som mekaniker i den første praktikperiode, for han er stadig ikke sikker på, om det er det, han vil være. Men nu kan han få prøvet det af! Efter den første praktik ved han mere om, hvad det indebærer at skulle arbejde en hel dag fysisk. Han har også indset, at han skal kunne læse meget bedre, da der indgår en del læsning i manualer og en del regning og fysik, når det handler om moderne biler. Derfor skal den bare have en skalle på den boglige front, mener Ronnie. Og det er der netop mulighed for på Frie Fagskoler, hvor elever på de erhvervsrettede kurser kan få enkeltfagsundervisning i dansk og matematik og dermed gå til prøve og følgende blive optaget direkte på erhvervsskolen. Det danskfaglige bliver langsomt bedre, og matematikken går stærkt fremad for Ronnie. Især når undervisningen foregår i små hold, og når han bagefter kan gå direkte ind i værkstedet og bruge det, føles det helt godt igen at kaste sig over det boglige. Bare det ikke er for mange timer af gangen! Næste praktik er som elektriker, og det er slet ikke ham. Men så fik han prøvet det, som han siger.

Undervisning på erhvervsskolen Frie Fagskoler arbejder sammen med både erhvervsliv og erhvervsskoler, og den lokale erhvervsskole tilbyder specialiserede forløb, som eleverne på tekniklinjen deltager i.

I den forlagte undervisning på erhvervsskolen får Ronnie lov til at pille topstykket af en motor og rode med ventiler, pumper og lejer og forsøge at samle det hele igen under kyndig vejledning. Der er nogle muligheder for at prøve ting af, som ikke findes på TronsøSkolen, så derfor er Ronnie vild med den forlagte undervisning på Syddansk Erhvervsskole. Efterhånden som skoleåret går på hæld, føler Ronnie sig mere og mere parat til at starte på en uddannelse.

Mere moden og ansvarsbevidst En bonus er også, at han er blevet meget bedre til at holde styr på sin økonomi. Så meget at han mener, han har råd til en bil på lærlingeløn, når han bliver 18, for han kan jo selv fikse den i kraft af alt det, han har lært på den frie fagskole. Fremtiden ser noget lysere ud nu. Som kronen på værket bliver han også kåret som ”Årets sødeste dreng” af sine kammerater på skolen. Det giver en rank ryg at gå ud i verden med.

Det fedeste er at svejse Efter lidt overvejelse finder han ud af, at han gerne vil være smed efter til sidst at have været i praktik hos Brdr. Plauborg. Han lærte at svejse på TronsøSkolen, og det, synes han, er det fedeste. Så det bliver den vej, han vælger, selv om han til en start troede, han egentlig ville være mekaniker eller skulle i Forsvaret. Når han har gennemført grundforløbet, er der nemlig også en læreplads til ham hos Brdr. Plauborg. Han melder sig til erhvervsskolen Learnmark i Horsens, gennemfører sit grundforløb og er nu i lære som smed hos Brdr. Plagborg i Vejle, og han kører nu frem og tilbage i egen bil.

Praktisk undervisning er vejen frem Når han efterfølgende bliver spurgt om, hvad der på kurset hjalp ham allermest til at finde ud af, hvad han ville, og hvad der fik ham til at tro på sig selv igen fagligt, bogligt og personligt, er det erhvervspraktikkerne, fællesskabet med kammeraterne og den praktiske anvendelsesorienterede tilgang, men også muligheden for at blive opgraderet bogligt. Efter hans mening skal der være endnu mere praktisk undervisning overalt i uddannelsessystemet. For det er så kedeligt bare at sidde og læse, når man ikke skal bruge det til noget. Det eneste, der giver mening, når man skal lære noget, er at få fingrene ned i det, slår han eftertrykkeligt fast. Så en Fri Fagskole var den helt rigtige vej for Ronnie.

GSKOLER FAKTA – FRIE FA til unge Skolerne tilbyder også mentorordning

ligger De 11 frie fagskoler er kostskoler, der for alle, spredt rundt i hele Danmark. De er åbne klasse. De 9. der er fyldt 16 år eller har afsluttet : frie fagskoler tilbyder tre slags forløb Job (som Erhvervslinjer, 10. klasse og Parat til evt. kan være en del af en STU).

inden for Skolerne tilbyder mange forskellige linjer fag som fx kreative, erhvervsrettede og praktiske ærk og gastronomi, spildesign, animation, håndv teknik, beklædningsdesign og ridning.

er med Fælles for alle skolerne er, at vi arbejd visninfaglighed i praksis. Det betyder, at under nær. gen i alle fag er praktisk og virkeligheds

fra 16 år og enkeltfagsundervisning i matematik.

dansk og

ting, som Du lærer også at kunne klare alle de lægge man skal kunne i voksenlivet, som fx t at budget, lave mad, vaske tøj og ikke minds og komme op om morgenen. Men først andre fremmest bor og lever du sammen med for livet. unge og får nye venner og oplevelser Læs mere på www.friefagskoler.dk

KARRIERE I ET BYGGE CENTER? HANDEL? SALG? LOGISTIK? LEDELSE? DU HAR ALLE MULIGHEDER I ET BYGGECENTER. TAG DET FØRSTE SKRIDT NU PÅ KARRIERESTIGEN.DK

En dobbeltsporet vej til fremtiden Velfærd er nyeste skud på EUX-stammen og med den får SOSU uddannelserne et løft, som både kommer elever og borgere til gode. Det er i hvert fald håbet i Vejle, hvor både uddannelsesinstitution og aftagere byder den nye uddannelse velkommen. :: Af Christina Qvistgaard :: På Social- og Sundhedsskolen med adresser i Vejle, Fredericia, Kolding og Horsens er det med fortjent stolthed, at man fra i år tilbyder EUX Velfærd for fremtidige SOSUer og pædagogiske assistenter. Allerede for tre år siden startede man i Region Syddanmark op med et talentspor, som skulle gøre uddannelserne lidt mere attraktive og give dem en tiltrængt imageansigtsløftning. Eleverne på talentsporet fik sat turbo på udfordringerne, og de erfaringer der blev gjort, har været med til at danne grundlag for et gennemarbejdet oplæg. ”Vi lavede faktisk forarbejdet til opbygningen af EUX Velfærd,” fortæller uddannelseschef Thomas Thomsen. ”Vores oplæg var grundlaget for, at den blev godkendt. Så der er rigtig mange, der glæder sig over, at uddannelsen blev en realitet, men vi glæder os dobbelt, for vi føler lidt, det er vores barn.”

”Vi ser allerede nu ude i kommunerne, at dem der søger på sigt gerne vil være sygeplejersker eller fysioterapeuter. De er sporet helt ind på deres fremtidsvej, og de har ikke lyst til at skulle omkring det almene gymnasium først. De ved, hvad de vil, og de har ikke brug for fx oldtidskundskab,” fortæller hun. Opgraderingen af SOSU-uddannelserne falder på et tørt sted, supplerer Ulla Christiansen, distriktsleder for det udkørende team. ”Vi har virkelig brug for nogle engagerede unge, for det kræver virkelig noget at arbejde med det her fag,” understreger hun. ”Det er krævende og udfordrende at arbejde med andre mennesker. Borgerne bliver mere og mere digitale, og sygeplejen overdrager nogle roller til hjemmeplejen, hvilket betyder et behov for endnu flere kvalifikationer og kompetencer. Så EUX er en fantastisk mulighed.”

Et aktivt tilvalg

Både Britta Starup og Ulla Christiansen fremhæver, at EUX Velfærd bliver en naturlig bro til størstedelen af de videregående uddannelser, der er fokuseret på menneskelig kontakt. Og de nye EUXere får det nemmere, fordi borgerkontakten allerede fra starten af deres uddannelse har været en praktisk realitet. ”Ved man allerede nu, at man vil noget med mennesker, så er det helt sikkert værd at overveje den her vej. Vi hilser EUX Velfærd velkommen,” fastslår Ulla Christiansen og Britta Starup.

Baggrunden for ønsket om at lave en lidt mere udfordrende velfærdsuddannelse var, at man gerne ville opbygge en stærkere og mere sammensat elevgruppe, fortæller uddannelseschefen. ”SOSU har altid været god til at fange de lidt svagere og/eller bogligt udfordrede, men vi ville også gerne have nogle elever, der er mere motiverede, nogle der vælger det mere aktivt til, og der kan EUX være med til at brede elevgruppen ud,” lyder spådommen fra Thomas Thomsen. Grundtanken omkring EUX er den dobbeltsporede vej fremad. Med både svendebrev og studenterhue i hus samtidig har man en uddannelse, der både kan lede direkte til videregående uddannelse men også en styrket faglighed. ”Det er en dobbelt vej, som ikke kun er bogligt rettet, men som også vægter det professionsmæssige højt,” forklarer Thomas Thomsen. ”Den tager lidt længere end en traditionel erhvervsuddannelse, men vi håber, den fanger dem, der ellers ville starte med en STX og senere supplere med en EUD. Her får man både de almene kompetencer og de mere professionsrettede.”

Begejstring I Vejle Kommune er man begejstret for udsigten til det nye kuld elever, der om fire år vil kunne kalde sig selv SOSU-studenter. Og drømmer man fx om en fremtid i sygehusvæsnet, er EUX Velfærd en oplagt ungdomsuddannelse, fortæller uddannelseskonsulent Britta Starup.

Borgerkontakt

Unge laver mad TIL ÆLDRE I slutningen af april indtog kokkeog tjenerelever fra grundforløbet på HANSENBERG i Kolding plejecentret Bertram Knudsens Have for at åbne gourmetrestaurant. Arrangementet er en videreførelse af et vellykket samarbejde mellem HANSENBERG og plejecentret. ”God mad er en menneskeret”. Sådan lød budskabet, da 26 kokkeog tjenerelever fra uddannelsernes grundforløb Mad, oplevelser og mennesker på HANSENBERG gav beboere og personale på plejecentret Bertram Knudsens Have en udsøgt 2-retters gourmetoplevelse.

Bryst af fjerkræ og sæ sonens råvarer Eleverne var delt ind i 6 hold, der hver fik ansvaret for et køkken og servering af mad til 25 ældre beboere og medarbejdere på plejecentret. Menuen skulle eleverne selv udtænke og kreere ud fra en hemmelig kurv med forskellige slags fjerkræ og sæsonens råvarer. Som afslutning serverede de en desserttallerken med sprøde, søde og syrlige elementer, fx frugt, is og kage efter eget valg. Forinden havde eleverne spurgt ind til eventuelle hensyn, hvis beboerne ønskede maden tilberedt på en bestemt måde, anrettet i tyggevenlige udgaver eller helst undgår bestemte ingredienser. Råvarerne havde kokkeeleverne forberedt på HANSENBERG.

Hvad er vigtigt for dig, når du skal vælge din nye skole?

Tæt på eller langt fra? Skal – skal ikke?

Det handler om mennesker Ifølge faglærer Flemming Trier fra kokkeuddannelsen på HANSENBERG får eleverne værdifuld erfaring ved den slags oplevelser. ”Det handler om mere end bare mad. Det handler om mennesker. Eleverne møder gæsterne der, hvor de er. Er vi i stand til at give beboerne en lækker oplevelse, de husker på deres ældre dage, er alle vores forhåbninger indfriet,” siger Flemming Trier. Faglærer Martin Hejlesen fra tjeneruddannelsen på HANSENBERG supplerer: ”Det er så tæt på virkeligheden, som det næsten kan blive. Eleverne lærer at arbejde med gæster, som de også vil møde på en rigtig restaurant,” siger Martin Hejlesen.

VEJLEFJORDSKOLEN - et springbræt til fremtiden

Kristen efterskole & kostgymnasium Vejlefjordskolen har de perfekte rammer for et godt uddannelsesliv uanset om du skal på efterskole eller i gymnasiet.

ÅBENT HUS Mange skoler holder informationsmøder og

Åbent Hus-arrangementer, så netop du kan besøge dem og finde ud af, hvilken skole der passer bedst til dig og dine ønsker, inden du vælger.

Du finder den opdaterede liste på

aabenthus.ua.dk

– DIN GENVEJ TIL AT VÆLGE UDDANNELSESSTED Vejlefjordskolen 15 · 8721 Daugård · 7589 5202 · vejlefjordskolen.dk

Frivillig indsats GIVER BONUS Kødfrie dage på gymnasiet eller gåture med de ældre på det lokale plejehjem. Der er masser af muligheder for at yde en frivillig indsats rundt om i Danmark. Det landsdækkende initiativ Projekt Frivillig arbejder for give elever på ungdomsuddannelserne mulighed for at blive frivilligt aktive.

”Det frivillige projekt kan altså sagtens starte som en tanke hos en enkelt elev,” siger Marie Nydam Jensen. ”Og der er vores frivillighedsvejledere meget vigtige i at hjælpe med at få sat gang i tingene. Samtidig handler det også mange gange om at have en enkelt elev, der virkelig brænder for en sag. Så hopper de andre mange gange med på vognen.”

:: Af Christina Qvistgaard :: Et kæmpe karakterpres og belønninger for at kæmpe sig hurtigt gennem uddannelsessystemet, er måske ikke den største gulerod for at få unge til at kaste sig ud i frivilligt arbejde i deres sparsomme fritid. Men der er virkelig personlige og faglige belønninger at hente, hvis man yder den ekstra indsats, fortæller konsulent på Landssekretariatet for Projekt Frivillig, Marie Nydam Jensen. ”Vi tror på, at der er en kæmpegevinst for alle ved at tage aktivt del i lokalsamfundet. Den frivillige får en masse gode oplevelser fx oplevelsen af at løfte i flok,” påpeger hun. ”Samtidig giver det nogle kompetencer, som man som ung sagtens kan bruge på sit CV. Mange har organisatoriske opgaver, de måske ellers ikke ville få mulighed for at prøv kræfter med, og de lærer at omgås mange forskellige typer mennesker.”

En tradition og en kultur Projekt Frivillig blev skudt i gang, fordi man så, at de unges engagement i frivilligt arbejde var faldende. Det ville man fra ministeriel side gerne gøre noget ved, forklarer Marie Nydam Jensen. ”Man ville gerne skabe en tradition og en frivillighedskultur. Vi kan se, at hvis du er frivilligt aktiv som ung, så er der gode muligheder for, at dit engagement hænger ved.” Projekt Frivillig er opbygget sådan, at lokalt forankrede frivillighedsvejledere hjælper elever fra ungdomsuddannelserne rundt omkring i landet med at komme i gang. Samtidig er et hold regionale konsulenter klar til at tage på besøg på de forskellige skoler. De forskellige projekter dækker hele spektret af frivilligt arbejde, fortæller Marie Nydam Jensen. Nogle arbejder helt lokalt på små sociale projekter, mens andre engagerer sig i landsdækkende organisationer som fx Aids Fondet. På et fynsk gymnasium tog eleverne eksempelvis initiativ til at danne en miljøgruppe, og det lykkedes dem at sætte bæredygtighed på gymnasiets dagsorden, både i det små med at indføre kødfrrie dage i kantinen og med større energiprojekter som opsætning af solfangeranlæg.

Bevis for indsatsen I Projekt Frivillig ser man, at det er meget forskellige typer unge, der vælger at kaste sig ud i det frivillige univers. Fælles for dem er, at de alle sammen kandiderer til titlen som månedens frivillige – en pris, der er indført for at give det ekstra skulderklap, man godt kan have brug for og som rigtig mange unge fortjener. Samtidig har man også valgt at lave et frivilligbevis, som alle der sætter minimum 20 timer af, kan hente via projektfrivillig.dk og få godkendt det sted, hvor de har været frivillige. For selv om de unge, vælger at yde en indsats af uselviske årsager, er det alligevel vigtigt at have en vis dokumentation for veludført arbejde. ”Beviset betyder noget for mange unge, fordi de kan bruge det til at vedlægge fx kvote 2 ansøgninger og jobansøgninger,” fortæller Marie Nydam Jensen. ”Arbejdsgiverne i dag har jo også brug for nogle, der har bevæget sig udenfor skolerne.”

FRIVVILG T K E J ter for O R P M petencecen O m o – k g o A .dk). T sn FAK le vide .frivillighed Det nationa ere på www

st til at give unge ly t a r fo r e jd arbejder illig arbe ter. Vi sam Projekt Friv te vi ti k a e edsvejled i frivillig og frivilligh r kaste sig u e g in og n re informere et med fo erne om at blandt and ls e n n a d d gdomsu dere på un e unge. d m, hvis inspirere rielt progra te is in rm æ ompetenillig er et tv å landets k p r Projekt Friv ve le e ei t engagere som frivillig formål er a dannelser d su m o d g un cegivende tioner. og organisa r e g in n fore landssekre ret med et e is n a rg o f r a illig e n del Projekt Friv ense som e laceret i Od p r e m so tariat,

m ejde. (Læs d æ k ke r frivilligt arb lenter, der su n o k le a n de fleste har vi regio ejledere på sv Herudover d e h ig ill anark, og friv gdomsudd hele Danm givende un ce n te e p m ko af landets ige r. e ls ne ellige frivill ange forsk m d e e m n u e rbejd mange g I tæt sama r at give så fo for vi g r o e jd m e arb for de foreninger, ve værdien le p o t a l ti t lyst teter. som mulig illige aktivi eltage i friv d t a d ve andre

EFTERLYSNING Vi søger dig, som har talent for at arbejde med sundhed, omsorg og mennesker På Social- og sundhedsskolen FredericiaVejle-Horsens søger vi efter dig, der er bræn-

Kontakt vores vejledere for at tage en snak om hvilken indgang til uddannelserne, der er den

der for at arbejde med børn, unge og ældre mennesker.

rigtige for dig.

Vores uddannelser giver dig adgang til at gå direkte ud i job, eller til at læse videre på din drømmeuddannelse. Undervisningen på skolen veksler mellem teori og praksis, og er sammensat så den matcher dine behov og ambitioner.

Det starter med et grundforløb Alle, der starter på en erhvervsuddannelse, skal begynde med et grundforløb. Kommer du direkte fra folkeskolen skal du starte på grundforløb 1, er det mere end ét år siden du afsluttede folkeskolen og er du under 25 år skal du starte på grundforløb 2. Hvis du er over 25 år skal du følge et EUV-forløb. Det betyder at du bliver realkompetancevurderet, og der tilrettelæggelses et uddannelsesforløb der svarer til dine forudsætninger.

EUX Velfærd – hurtig vej til arbejdsmarkedet eller trinbræt til videregående uddannelse. Du bestemmer – EUX’en giver dig adgang til begge dele! Du kan også tage en EUX velfærd på vores skole. Det betyder at du tager en erhvervsudHos os kan du tage hele skoledannelse samtidig med at du bliver undervist forløbet til disse uddannelser: i en række fag på gymnasialt niveau. På den måde får du både en uddannelse, hvor du er garanteret job når du er færdig, samt alle muligheder for at tage en videregående uddan-Pædagogisk assistent nelse, hvis det er det, du brænder for.

Er du nysgerrig på vores uddannelser? Ring til os på T. 79 211 200.

Du finder os her Social- og sundhe

dsassistent Social- og sundhe

dshjælper

Horsens Vejle Fredericia Kolding Vi optager elever på grundforløbet til vores uddannelser 2 gange om året. Alle skal søge via Optagelse.dk. Tidspunktet for uddannelsesstart kan ses på vores hjemmeside