Læs brevkassen! Studievalg Midt- og Vestjylland svarer på spørgsmål om kvote 1 optagelse. Finder man ikke svar på sit spørgsmål her kan man kontakte sit lokale Studievalgscenter, som kan hjælpe med hele ansøgningsprocessen. » side 8
Maj 2012
20. årgang nr. 2
FOKUS I DETTE NR:
Kvote 1 og studiestart Ansøgningsfristen i kvote 1 (d. 5. juli) nærmer sig. Dermed intensiveres mange unges tanker også om, hvilke videregående uddannelser de vil søge optagelse på. Og mange spørgsmål og problemstillinger melder sig. » side 3
www.ua.dk
fra redaktøren
Hvem har ansvaret, når de unge selv har gjort alt, hvad de er blevet bedt om – alt det rigtige?
NATURVIDENSKAB
Den bedste skole for verden Midt i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddannede står Kaospiloterne som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Statistikken taler sit tydelige » side 4-5 sprog
NYE, OPDATEREDE UDGAVER
Uddannelse med omtanke I over et år har Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet arbejdet på at forbedre de naturvidenskabelige uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i et » side 10-11 nyt førsteår og en ny studiestart
121107 Truemax ANNEL SESBOG
EN
EN 2012
OG ELSESB UDDANN for un ge
UDDANN
ELSESBOG
Din inte ress
VÆR MED PÅ DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE
2013
EN
e – dit valg
– ov rli ge beh me d sæ
R EJ S E , UDDANNEL
&
AR BEJDE i udlandet
Forlaget
Se side 8 »
Forlage
t K SI A/S
2012
Forlaget KSI A/S
2012
SE
K SI A/S
Ungdo msudd annels er
2012
2012 – me
d sam tlige gymn asiale erhver vsudd uddann annelse elser r og
Karl-Åge Andreasen Forlaget & Mett KSI A/S e W.
Rasmussen
Se mere side 10-11
2
maj 2012
UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk
REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk
ua.dk
Den bedste skole for verden
DETTE NUMMER
Midt i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddannede står Kaospiloterne som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Statistikken taler sit tydelige sprog. Af de studerende, der gennem de sidste 10 år har forladt skolen, er 95% i arbejde » side 4-5
UDKOMMER NÆSTE GANG: Oktober 2012
Ingeniøruddannelse med samfundsfokus
ANNONCER: Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29
Betalingsring, forsinkelser, rejsekort, IC4-tog, benzinpriser og nye broer over Femern Bælt og Kattegat. Det er ingeniører, der regner på, hvordan et fornuftigt transportsystem skal sammensættes
OPLAG: Uddannelsesavisen udkommer i 86.000 eks.
TRYK: DAT
SIDE
Gode råd inden du søger
3
Den bedste skole for verden
4-5
Uddannelse er midlet til målet
6
Brevkassen
8
Uddannelse med omtanke
10-11
Ingeniøruddannelse med samfundsfokus
12-13
Forskningens Døgn
14-15
Virksomhed fik ti praktikanter
16-17
» side 12-13
Motivation er drivkraften Udgiver: Kim Ingwersen
Redaktør: Christina Qvistgaard
KVOTE 1 OG STUDIESTART SIDE 3 OG 8
Motivation er drivkraften Souschef: Jacob Porse
18-19
Projektleder: Erik Nørager
Fireogtyve af fremtidens bioteknikere går på Bagsværd Kostskole og Gymnasium. Her er de i fuld gang med at gennemføre det første år af en femårig gymnasieuddannelse fra 8. klasse til 3.g med fokus på naturvidenskab
Erhverv møder elever
» side 18-19 Konsulent: Heidi Franke
Grafisk produktion: Jan W. Haste
af Christina Qvistgaard
Regnskabschef: Anette Hansen
Sekretær: Christina Køppen
er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige.
ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S
Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk
En usikker fremtid Velkommen til sommerudgaven af hjernen skal i høj grad også i spil. Men selv Uddannelsesavisen. når de unge har foretaget et velgennemI løbet af vinteren blev uddannelsesmestænkt valg, er det ikke sikkert, fremtiden ser sen Uddannelse Uden Grænser helt rosenrød ud. afholdt rundt omkring i Hvis tallene fra kvote 2, landet. Med flere end hvor 39.000 søgte optagelse, 60.000 besøgende igennem viser en tendens, vil rekorddørene slog messerne bemange unge søge ind på de søgsrekord. Det høje antal videregående uddannelser til t Et træng besøgende vidner om, hvor sommer. De unge lytter, og d arbejdsmarke utrolig vigtigt et emne udde gør, hvad de bliver bedt på dannelse er blevet både for om. Og politikerne klapper i vil ofte satse de unge, deres forældre og de hænderne. . rt o k de sikre lidt ældre, som i løbet af kri”Regeringen har taget en g o De rutinerede sen har mistet deres arbejde. række initiativer for at få er. Mange af de unge besøflere til at søge ind på en vigarvede kræft gende er dem, der nu står og deregående uddannelse. t e d r Og så e skal til at søge optagelse på Blandt andet vil vi give insvært for nye videregående uddannelser. stitutionerne større frihed til selv at tilrettelægge udI sig selv et tungt ansvar og et dannelserne. Universitesvært valg, der bestemt ikke er gjort nemmere af den megen debat om ung- terne har fået frihed til at øge kvote 2 optaget, hvis de har en faglig begrundelse. Vi vil gøre det domsarbejdsløshed og arbejdsløshed blandt lettere for de studerende at læse et semester i færdiguddannede kandidater. udlandet og tage i praktik samt efter- og videreFrygten for fremtiden og vigtigheden af uddanne sig. at foretage det rigtige uddannelsesvalg blev Det er alt sammen med til at give uddannelda også tilkendegivet af rigtig mange af de serne et afvekslende og udviklende indhold, kobesøgende på uddannelsesmesserne. For det er ikke nok at vælge med hjertet – ble teori og praksis og gøre de studerende mere
attraktive for arbejdsmarkedet efter endt uddannelse,” sagde Morten Østergaard i forbindelse med kvote 2 optaget. Alt sammen prisværdige initiativer. Men er det nok? Vil der – når de unge, der går i gang til sommer, bliver færdige – være jobs til dem? Vil de være sikret den fremtid, de drømmer om? Og hvem har ansvaret, når de unge selv har gjort alt det rigtige? Arbejdsmarkedet har i høj grad et ansvar for at tage imod de færdiguddannede. Men et trængt arbejdsmarked vil ofte satse på de sikre kort. De rutinerede og garvede kræfter. Og så er det svært at få plads til nye hoveder. Uddannelsesavisen bedste råd til de unge, der står og skal søge optagelse nu, er at tænke sig rigtig godt om. At researche, hvor der i fremtiden ser ud til at være god beskæftigelse og forsøge at koble det med egne interesser og drømme. Og udnyt uddannelsestiden fuldt ud. Tag ud i praktik, tag til udlandet, find et relevant studiejob (hvis det er muligt). Det er alt sammen med til at give lidt mere erfaring. Og de får aldrig mere så mange ressourcer og muligheder stillet til rådighed. Held og lykke til jer alle og rigtig god sommer.
20
maj 2012
ua.dk
3
OPTAGELSE KVOTE 1
Gode rüd inden du søger videregüende uddannelse
For at øge dine muligheder for optagelse kan det derfor vÌre en god idÊ at søge den samme uddannelse flere steder.
Standby – skal/skal ikke?
Nür du søger i kvote 1, har du mulighed for ogsü at søge en standbyplads (ogsü kendt som venteliste). Det gør du ved at afkrydse standbyfeltet i ansøgningsskemaet. Fordelen ved at søge en standbyplads er, at du kan blive optaget via et lavere gennemsnit end adgangskvotienten. Fx havde medicin pü Københavns Universitet i 2011 en adgangskvotient i kvote 1 pü 10,7 – mens standbykvotienten var 10,1. Ulempen ved standby er, at für du en standbyplads i ür, bliver du ikke optaget pü en uddannelse, Ansøgningsfristen i kvote 1 (d. 5. juli) nÌrmer sig. Dermed intensiveres e du har sat lavere pü din prioriteringsliste i ansøgFor at øge din mange unges tanker ogsü om, hvilke videregüende uddannelser de vil r fo ningsskemaet. Og du risikerer først at kunne ber e d e h g li mu gynde pü den uddannelse, hvortil du har füet en søge optagelse pü. Og mange spørgsmül og problemstillinger melder sig. t e d n a optagelse k standbyplads, til nÌste ür – afhÌngigt af hvor Her er nogen af dem, Studievalg oftest møder: Ê højt du stür pü ventelisten. Til gengÌld betyder vÌre en god id Hvad bliver du vurderet pü i kvote 1? en standbyplads, at du er garanteret en plads en oversigt over og tilmeldingsskemaer n e d e g ø at s nÌste ür, hvis du ikke bliver optaget fra venteliI kvote 1 bliver du som ansøger alene vurderet pü dit gentil disse kurser pü www.gsdanmark.dk. n a d samme ud allerede i ür. nemsnit fra din gymnasiale eksamen. der stenDerfor: Hvis du vil sandsynliggøre, at du bliEr det realistisk at blive nelse flere ste ver optaget pü en bestemt uddannelse ved en I tvivl – snak med Studievalg optaget pü din bestemt uddannelsesinstitution (og er villig til at vente Er du i tvivl om dit valg af videregüende uddannelse, har du drømmeuddannelse? mulighed for at fü en samtale pü et af de regionale StudieFor at fü en idÊ om hvor store dine muligheder er for at blive med at starte), kan det vÌre en god idÊ, at du søger en standbyplads. Hvis du gerne vil øge chancen for at begynde valgscentre, der yder uafhÌngig vejledning. Du kan finde optaget pü en uddannelse via kvote 1, kan du klikke rundt i ür pü en af de uddannelser, du søger, er det bedst ikke at Studievalgscentret i dit omrüde pü www.studievalg.dk. pü www.ug.dk og se adgangskvotienterne for forskellige udsøge en standbyplads. Du kan ogsü oprette en profil pü StudievÌlgeren, som er dannelser i 2011. Adgangskvotienten for 2011 viser, hvor et vejledningsvÌrktøj, der kan hjÌlpe dig med at fü et over- højt et gennemsnit man sidste ür som minimum skulle have blik over dine interesseomrüder. Du finder StudievÌlgeren for at blive optaget via kvote 1. Husk at adgangskvotienten Bonus for at gü hurtigt i gang pü: www.ug.dk/media/studievaelgeren/app.html. er et udtryk for, hvor populÌr en uddannelse pü en bestemt Hvis du ansøger i ür med en gymnasial eksamen, der er fra Tjek adgangskravene – og supplÊr, hvis det er nødvendigt. uddannelsesinstitution er et bestemt ür. Jo mere populÌr, 2010 eller senere, für du ganget dit gennemsnit med 1,08, Nür du har en idÊ om, hvilke uddannelser du gerne vil søge jo højere adgangskvotient. Derfor kan adgangskvotienten da denne bonus tildeles ansøgere, som søger optagelse seoptagelse pü, bør du først tjekke, om du opfylder adgangskra- sagtens falde eller stige fra ür til ür. Og derfor kan du godt nest to ür efter afsluttet gymnasial eksamen. Derfor er det vene til disse uddannelser. Adgangskravene pü alle videregüsøge ind pü en uddannelse, selvom dens adgangskvotient i en god idÊ, at ansøgere med en gymnasial eksamen fra ende uddannelser kan du finde pü www.ug.dk. Opfylder du 2011 var højere end det gennemsnit, du har. 2010 overvejer at søge optagelse i ür. Ellers stür de nÌste ür ikke adgangskravene, er du ikke ansøgningsberettiget. i en forringet konkurrencesituation, hvor de ikke für bonus Der findes büde almene adgangskrav og specifikke adSøg beslÌgtede uddannelser – og sandsynligvis skal konkurrere med en lang rÌkke angangskrav. Et alment adgangskrav vil typisk vÌre en beNür du søger optagelse, har du mulighed for at prioritere op søgere, der für bonus. stüet gymnasial eksamen. Et specifikt adgangskrav vil oftil otte uddannelser. For at øge dine chancer for optagelse, test vÌre et krav om et bestemt niveau i et gymnasialt fag, er det en rigtig god idÊ at søge ind pü uddannelser, der ligSøg senest d. 5. juli fx matematik A. Nogle uddannelser har mange specifikke ner hinanden, fordi der kan vÌre store forskelle pü, hvor Husk at der er ansøgningsfrist i kvote 1 d. 5. juli kl. 12. adgangskrav. Det gÌlder sÌrligt universitetsuddannelsvÌrt det er at blive optaget pü disse uddannelser. Fx blev Du kan ansøge via KOT (Den Koordinerede Tilmelding) pü serne. Andre uddannelser har fü eller ingen specifikke adalle ansøgere, der opfyldte adgangskravene, i 2011 optaget www.optagelse.dk. gangskrav. Opfylder du som ansøger ikke de specifikke adpü professionsbacheloruddannelsen offentlig administragangskrav, skal du tage suppleringskurser (ogsü kendt som tion (alle steder i Danmark) – mens den beslÌgtede socialHvis du für et afslag GSK) i det eller de fag, du mangler. rüdgiver i København sidste ür krÌvede et gennemsnit pü Alle ansøgere für d. 30. juli svar pü, om de er blevet optaget Hvis du gerne vil søge optagelse i ür, skal du først under- minimum 6,9 for optagelse via kvote 1. (evt. pü standby) eller für et afslag. Stür du med et afslag i søge, om den uddannelsesinstitution, hvor du gerne vil ophünden, og vil du meget gerne i gang med at studere i ür, er tages, tillader betinget optagelse. Betinget optagelse betySøg samme uddannelse flere steder der mulighed for at søge en plads pü de uddannelser, der der, at du har mulighed for at supplere Êt fag Êt niveau (fx Ligeledes kan der vÌre vÌsentlige forskelle pü, hvor vanske- fortsat har ledige pladser pü dette tidspunkt. Tag kontakt matematik B til A) efter ansøgningsfristen i kvote 1 d. 5. ligt det er at blive optaget pü den samme uddannelse ved til Studievalg for en samtale om dine muligheder i denne forskellige uddannelsesinstitutioner. Hvor sociologi pü Køjuli. Tillader uddannelsesinstitutionen betinget optagelse, anden ansøgningsrunde – eller for at afklare, hvad du kan benhavns Universitet i 2011 minimum krÌvede et gennem- gøre for at blive optaget pü en uddannelse til nÌste ür. kan du tage det manglende niveau som et sommersupplesnit pü 10,3 i kvote 1, blev alle ansøgere, der opfyldte adHeld og lykke. ringskursus (ogsü kendt som turbokursus). Du skal selv Studievalg København sørge for at tilmelde dig et suppleringskursus. Du kan finde gangskravene, optaget pü sociologi ved Aalborg Universitet.
gsfrist Ansøgnin 1: til kvote l. 12.00 5. juli k gen Ansøgnin : il t s e d n se
sk ko olen for klinikassistenter o g ttaa n d p l e j e rree kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t
ema gssk et n i d l b e Tilm undforlø r n S G l X ti U G ÀQGH t.ku.dk .sk www
Studie adminis tration Københ en avns U niversit Nørreg et Postbo ade 10 ks 205 4 1017 K øbenha vn K
Tandklinikassistent T andklin a nikassi sistent si
Tandplejer T andpleje er
tt &O &O WBSJFSFU BSCFKETEBH WBSJFSFU BSC CFKETEBH
t t ĂŒSJH QSPGFTTJPOTCBDIFMPSVEEBOOFMTF WFE ĂŒSJH QSPGFTTJPOTTCBDIFMP PSSVEEBOOFMTF WFE P ,“CFOIBWOT 6OJWFSTJUFU 1BOVN *OTUJUVUUFU , ,“CFOIBWOT C I 6OJW 6 JWFSTJUFU JU U 1B 1BOVN *OTUJUVUUFU * UJU UU U
tt 0QHBWFSOF LSÂ?WFS FU HPEU PWFSCMJL QTZLPMPHJTL TBOT 0QHBWFSOF LSÂ? Â?WFS FU HPEU H PWFSCMJL QTZLPMPHJTTL TBOT QSBLUJTL IĂŒOEFFMBH PH HPEF H QSBLUJTL IĂŒOEFMBH PH HPEF EBOTLLVOETLBCFS %V TLBM EBOTLLVOETLBCFS %V TLBM CĂŒEF LVOOF TBNBSCFKEF PH BSCFKEF TFMWTUÂ?OEJHU CĂŒEF LVOOF TB BNBSCFKEF PH BSCFKEF TFMWTUÂ?OEJJHU
tt 'PLVT QĂŒ UBOETZHEPNTGPSFCZHHFMTF PH 'PLVT QĂŒ UBOETZH HEPNTGPSFC CZHHFMTF PH TVOEIFETGSFNNF TVOEIFETGS FNNF F
t 6EEBOOFMTFO FS ĂŒSJH %V TLBM NJOETU IBWF ĂŒST 6EEBOOFMTFO FS F ĂŒSJH H %V TLBM NJOETU IBWF H F ĂŒST TLPMFHBOH 7J TUBSUFS HSVOEGPSM“C Ă˝FSF HBOHF PN TLPMFHBOH 7J TUBSUFS HSVOEGPSM“C H OEGPSM“C EGPSM“C Ă˝FS Ă˝ F HBOHF PN Ă˝F P ĂŒSFU ĂŒSFU
tt ,SÂ?WFS HZNOBTJBM VEEBOOFMTF FMMFS SFMFWBOU ,SÂ?WFS HZNOBTJBBM VEEBOOFMMTF M FMMFS SFMFWBOU FSIWFSWTVEEBOOFMTF TBNU OPHMF HZNOBTJBMF FSIWFSWTVEEBOOF MTF TBNU OP P HZNOBTJBMF PHMF GBH
4,5 ,“CFOIBWO FS FO EFM BG %BONBSLT TU“STUF UBOELMJOJL PH IBS UJM IVTF QĂŒ 1BOVN *OTUJUVUUFU )WJT EV WJM WJEF NFSF 4,5 5 , ,“CFOIBWO FS FO F EFM BG %BONBSLT TTU“ “STUF UBOELMJOJL PH IBS UJM IVTF QĂŒ 1BO OVN *OTU TU TUJUVUUFU )WJT EV WJM WJEF NFSF F #FT“H #FT“H XXX TLU LV EL SFLWJSFS FO CSPDIVSF FMMFS SJOH QĂŒ 4LPMFO VECZEFS PHTĂŒ FGUFS PH WJEFSFVEEBOOFMTF XX XX TLU LV EL SFLWJS F FS FO CSPDIVS FL VSF FMMFS SJOH QĂŒ 4LPMFO VECZZEFS PHTĂŒ PH FGUFS PH WJEFSFVEEBOOFMTFF
4
maj 2012
ua.dk
fotos: Rasmus Hansen
UTRADITIONEL UDDANNELSE
Den bedste skole for verden
Midt i debatten om arbejdsløshed blandt nyuddannede står Kaospiloterne som et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre. Statistikken taler sit tydelige sprog. Af de studerende, der gennem de sidste 10 år har forladt skolen, er 95 procent i arbejde, og ud af dem har 40 procent skabt deres egen virksomhed og dermed nye arbejdspladser
2013 København Herning
Århus
Aalborg
Transporttilskud til 9., 10. klasser samt efterskoler på UUG
Odense
Elever i 9. og 10. klasse samt efterskoler kan drage stor nytte af et besøg på Uddannelse Uden Grænser. Vi ved, at skolernes økonomi er presset og tilbyder derfor et transporttilskud for hele klasser, der forhåndstilmelder deres besøg på messen.
Kr. 25,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er under 40 km. Kr. 35,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er over 40 km. Alle elever i de forhåndstilmeldte klasser vil Husholdningsskoler, Design og Håndarbejdsendvidere modtage en messeavis 14 dage skoler samt Erhvervsskoler og Tekniske før messen, og vi byder på frokost/aften- Skoler. buffet til de ledsagende lærere. Transporttilskuddet ydes i begrænset omfang og tidsrum. Udover at yde tilskud til transporten, vil der fremover være et særskilt område Klik ind på www.uug.dk og læs mere om på messen med Gymnasie-forberedende transporttilskud. skoler, Efterskoler og Erhvervsgrunduddannelser (EGU). Her kan du også finde information om Uddannelse Uden Grænser som uddannelHer kan eleverne komme i kontakt med sesplan-projekt for afgangsklasser. 10. klasser/Efterskoler, Landbrugs- og
www.uug.dk
maj 2012
ua.dk
»Vores mission er i al beskedenhed at lave den bedste skole for verden«, fortæller uddannelsesleder Kis Jakobsen. »Jeg tror, vi har fat i det rigtige, når det handler om, hvordan en uddannelse skal se ud«. Kaospiloterne har eksisteret i mange år, men har lige så stille bevæget sig væk fra kun at tiltrække de lidt mere ’skæve’ unge. I dag finder man studerende fra hele verden blandt de 35, der hvert år optages på uddannelsen. Fælles for dem alle er, at de ikke alene har en vilje til udrette noget, men også et ønske om at sætte et positivt præg på deres omgivelser. Og det er netop en af skolens grundværdier, forklarer Kis Jakobsen. »Man skal have noget drivkraft, når man søger ind hos os. Formålet er ikke nødvendigvis, at man skal være iværksætter, men man skal være igangsættende«, siger hun. »Samtidig lægger vi stor vægt på, at vi gerne vil være en del af en positiv samfundsudvikling. Grundlæggende handler det om, at vi ikke skal gøre tingene kun for os selv, men for at skabe forbedringer i verden. Det er det, der adskiller os fra de traditionelle business schools«. Det kan måske for nogle lyde en smule langhåret, men det kan samtidig være forklaringen på, at skolens studerende i langt de fleste tilfælde ender med en succesfuld karriere. For på Kaospiloterne handler det lige så meget om at træne mennesker og sociale kompetencer, som det gør om det faglige. »Vi tror på koblingen mellem fagkompetencer og lederskabsudvikling«, fastslår Kis Jakobsen, som selv er tidligere studerende. »Vi uddanner entreprenante ledere. Og vi træner mennesket samtidig med, at vi udvikler det faglige«.
Man skal ville og gøre Kaospiloterne lægger vægt på, at de studerende skal lære at turde. De skal have modet til at handle. »Der findes mange gode ideer, men ikke så mange gode iværksættere. Som iværksætter skal man have gå-på-mod og risikovilje, og det træner man ikke så meget i det traditionelle uddannelsessystem, men det gør vi her«, forklarer Kis Jakobsen. »Man skal ville noget, og man skal gøre noget«.
Et godt eksempel på det sociale ansvar koblet med en nytænkende virksomhed er en studerende, der blev færdig for et par år siden og skabte den rejsende pølsevogn. Samtidig med at hun brandede Danmark og dansk kultur, var hun med til at igangsætte sociale projekter i fx Kina, Sydafrika og Indien. Kaospiloterne kalder det social innovation. En almindelig forretning, men med et twist. For at opnå målene er det vigtigt, at de forholdsvis få studerende (35), der hvert år optages på uddannelsen, fungerer sammen. For at sikre den optimale sammensætning skal håbefulde ansøgere derfor igennem en længere proces, der starter med en optagelsesprøve og kreativ opgave og ender med en 3-dages workshop. Der bliver kigget på lederskabsevner, kreativ tænkning og kommunikationsevner. Derudover skal ansøgerne også igennem et interview. Endelig gør det heller ikke noget, at
5
de studerende har lidt modenhed på bagen. Af samme grund skal man være 21 for at søge ind.
Relation til virkeligheden I løbet af uddannelsen kaster de studerende sig over mange rigtige projekter, altid for rigtige kunder og de tager ud i hele verden. Resultatet af de mange virkelige projekter er studerende, som fra første dag kan udfylde en vigtig rolle i forskellige virksomheder. »Vores studerende er sindssygt selvstændige, og de er i stand til at relatere med virkeligheden. Samtidig opfatter de sig selv som værdifulde«, siger Kis Jakobsen. Endelig bruger man lang tid på at forberede dem på den dag, de skal ud og klare sig selv udenfor skolen. Det foregår blandt andet gennem intensiv research og differentieret undervisning. Af Christina Qvistgaard
maj 2012
6
ua.dk
UNGDOMMENS UDDANNELSESVEJLEDNING
Uddannelse er midlet til målet...
... og målet er, at unge får et godt liv. Det er et af budskaberne fra John Vilhelmsen, nyvalgt bestyrelsesformand for Ungdommens Uddannelsesvejlednings Udviklingscenter. John Vilhelmsen, som er centerchef for UU Odense og Omegn, blev valgt i slutningen af april, da den forhenværende formand Finn Lambek takkede af efter 6 år Og John Vilhelmsen lover at forsætte i samme ånd som sin forgænger. »Finn Lambek har været en af grundlæggerne i UU centrenes samarbejde og fælles bestræbelser på at tale med en stemme. Med sin sikre sans for fairplay og stor lydhørhed, har han formået at samle UU centrene i Danmark og været en drivende kraft i etableringen af UUUC og det udviklingsarbejde, som finder sted på tværs af centrene. Det er en kolossal bedrift, og det bliver derfor et savn at undvære Finn i bestyrelsen«, siger John Vilhelmsen.
Målrettet arbejde
De 51 UU centre rundt om i Danmark er instrumentale spillere i regeringens målsætning om, at 95 procent af alle unge skal have en ungdomsuddannelse. Og UU gør det godt, fortæller John Vilhelmsen. »Det er jo sådan, at vi skal arbejde så målrettet som muligt på, at alle unge får en uddannelse. De skal have et godt liv, og uddannelse er midlet til målet. Den sidste profil model viste ,at over 90 procent har mindst en ungdomsud-
Fakta John Vilhelmsen er oprindeligt uddannet lærer, og har sidenhen taget tillægsuddannelse i Strategisk udvikling af medarbejdere, en master i Public Management (MPM) og som NLP Practitioner.
dannelse, så vi er nået rigtigt langt. Nu skal vi gå videre, og vi skal fortsætte med at etablere et rigtig godt samarbejde med kommuner, erhvervslivet og ministre. UU vil meget gerne samarbejde«.
Bevidst om valg Mange folkeskoleelever står foran et vigtigt valg i deres liv. Og John Vilhelmsen har følgende råd til de mange unge. »De skal virkelig tænke sig om og være bevidste om, hvad de vælger. De skal vælge med hjertet, men også med hjernen. Man skal vælge efter interesse, men der skal også være muligheder bagefter. Det er ikke nok bare at have en ungdomsuddannelse. Man skal have en, man kan bruge til noget«, fastslår han. Af Christina Qvistgaard
Et arbejdsliv som lærer, pædagogisk vejleder, uddannelsesvejleder, ungdomsvejleder og souschef førte i 2004 til stillingen som centerleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn (UUO). Se uuo.dk John Vilhelmsen har de seneste 6 år fungeret som næstformand og overtog den 20. april hvervet som formand.
DANSK ERHVERV BAKKER OP OM SU-FORSLAG
Venstre vil begrænse SU på gymnasier og erhvervsskoler, fordi for mange unge læser mere end én uddannelse. Dansk Erhverv finder det problematisk med disse uddannelses-shoppere og bakker op om Venstres forslag
Bliv
Miljøteknolog 2-årig videregående uddannelse Hvis du drømmer om et job, hvor du er med til at sikre miljøet. Fx med: miljøforbedringer i virksomheder rensning af spildevand optimering af affaldsbehandling at undgå forurening minimering af energiforbrug kommunikation og vejledning
eaaa.dk
»Det er vel rimeligt nok, at man kun kan få SU til gennemførelse af en ungdomsuddannelse, og ikke som nu til alle de ungdomsuddannelser, man vælger at starte op på. Vi mener bestemt, at det kan være en god måde at få de unge til at vælge rigtigt første gang, de giver sig i kast med en ungdomsuddannelse«, siger uddannelseschef i Dansk Erhverv Svend Berg. Politikerne må åbne øjnene for, at vi bruger knap 17 mia. kr. til SU om året i de kommende år. Det er rigtig mange penge i en tid, hvor der bliver skåret ind til benet på uddannelserne. Pengene skal bruges smartere, for det økonomiske input hænger ikke sammen med det uddannelsesmæssige output, mener Dansk Erhverv. »Det er hverken til gavn for de unge eller samfundet, at nogle ender med at shoppe rundt mellem 3 til 5 uddannelser, inden de endelig færdiggør en uddannelse. Og der lader sig alt for nemt gøre i dag med den måde, vi har skruet SUsystemet sammen på«, udtaler Svend Berg.
Begrænsning på sin plads De 17 mia. kr. om året, vi bruger på SU, svarer til, at vi bruger mere end en fjerdedel af de offentlige udgifter til uddannelse på at dække de studerendes leveomkostninger, og vi bruger tre gange så stor en andel af vores BNP på SU som gennemsnittet af OECD-landene. »Vi har sådan set ikke noget imod, at mange unge både tager en gymnasial uddannelse og efterfølgende en erhvervsuddannelse, selv om vi også her taler om dobbeltuddannelse. Men det er et problem, når de unge påbegynder den ene ungdomsuddannelse efter den anden. Og det er særligt her, vi finder, at en begrænsning af SU’en kan være på sin plads«, siger Svend Berg.
37
3
16
Þ
17.000 STUDERENDE 35
M
VIA University College TL DW DL
DW
U3 D2 D2 A1 N1 N1 E1 L2 S2 E1 R1
M4 TW E1 V4 E1 K3 S2 L2 E1 R1 DL L2 DL L2 P4 T2 E1 O2 R2 I2 A1 M4 K3 TL S2 I3
UDDANNELSER
TL
TW
DW
DL TW DW
S2
DL
DL
Synes godt om
Besked
VIA University College 5.001 Synes godt om-tilkendegivelser · 37 taler om dette
Uddannelse VIA uddanner bl.a. til ingeniør, lærer, sygeplejerske, pædagog, ergoterapeut, administrationsbachelor, bygningskonstruktør, markedsføringsøkonom og designer. Om
Billeder
U
Konkurrence
VIA University College
VIA University College
10. maj Þ
8. maj Þ
Deltag i vores nye Facebook-konkurrence og vind en iPad
- det’ helt magnifique.... Se mere på www.viauc.dk :-)
Synes godt om · Tilføj kommentar · Del.
Synes godt om · Tilføj kommentar · Del.
maj 2012
8
ua.dk
Husk, at et suppleringskursus ikke ændrer på dit gennemsnit fra gymnasiet - kurset er et supplement og kommer på et nyt stykke papir. Du skal søge optagelse på universitetet inden 5. juli, men på det tidspunkt er du ikke færdig med suppleringskurset. Derfor sender du en kopi af eksamensbevis fra dit suppleringskursus til universitetet, så snart du får det. Indtil da har de så formelt set optaget dig på betinget optag. Det betyder, at du er optaget på betingelse af, at du består dit suppleringskursus.
NYE, OPDATEREDE UDGAVER
ANN ELS
Uundværlige opslagsbøger, med al den nyttige information, tips, vejledning og gode råd, man kan have brug for, når man står overfor vigtige valg. ESB OGE N
U D DA N N
201 2
AN NE LSE SB OG EN
O ELSESB UDDANN fo r u n g e
t K SI A/S
ss e – di t
GEN
va lg
GEN
– ov rl ig e b eh m ed sæ
For lage
ELSESBO
Di n in te re
Forl age t
K SI A/S
2012
R EJ S E , UDDANN ELSE ARB EJD E i udla ndet
&
2012
20 12
? Sabbatår eller ej? Jeg går i 3.g og vil gerne læse til sygeplejerske lige efter gym, men næsten alle mine venner skal holde sabbat og ud at rejse. Er det for hurtigt at starte lige efter gym? ! Bestem selv For det første, så er det jo dig, der skal bestemme og ikke dine venner. Men jeg kan godt forstå, du bliver i tvivl. Antallet af unge, der vælger at holde sabbat, handler ofte om, hvad der er populært på skolen og blandt vennerne. Her er nogle spørgsmål omkring sabbat, som du kan diskutere med dine forældre og dine venner. De kan hjælpe dig til at få et større overblik over dit dilemma og dine holdninger til sabbatår. Vær konkret, når I snakker om dem og skriv gerne plusser og minusser ned for hvert enkelt punkt: Overvej, om du trænger til en skolepause. Det er blevet meget almindeligt at sige, at man er skoletræt, men er du virkelig det eller har du bare brug for en forandring i hverdagen? Hvornår har du masser af motivation, og hvornår mister du motivationen for skolearbejde? Overvej også, om du har noget at bruge et sabbatår på – kan du få et arbejde og hvilken slags vil du gerne have? Hvem kender du, som ville kunne hjælpe dig med at få et job? Et arbejde kan være et frirum, men det kan også være, du kommer til at savne det kammeratskab og det faglige input, man får på en uddannelse. Overvej hvor mange penge, du vil bruge på at holde sabbatår. Nogle bruger deres børneopsparing, andre arbejder for at skrabe penge sammen og andre igen ønsker sig penge i studentergave til en rejse. Et sabbatår er både ”yde” og ”nyde”, så find din egen balance. Nogle er bange for, at de glemmer det faglige fra gymnasiet, mens de holder sabbat. Det tror jeg ikke på – du har en lagret viden, som kan genopfriskes. Men det er klart, at man lige skal vænne sig til at studere igen, når man går i gang efter et eller flere sabbatår. Hvor står du? Nogle frygter, at de ikke har prøvet nok eller er for umodne, hvis de starter på en uddannelse lige efter gymnasiet. Det er rigtigt i den forstand, at der er en overvægt af studerende, der er gået direkte videre, som dropper ud af deres uddannelse i modsætning til dem, der har haft et eller flere sabbatår. Men det kan ligeså godt handle om umodenhed i forhold til beslutningen om en bestemt uddannelse, som det kan handle om uddannelsen.
Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland
? Tredjegangsreglen Jeg er startet på en uddannelse to gange og den første gang droppede jeg ud af studiet uden at afslutte uddannelsen. Den anden uddannelse jeg nu går på, overvejer jeg også at stoppe på. Det er bare ikke mig. Har det nogen betydning i forhold at søge ind på en ny uddannelse til sommer – mine venner siger noget om, at 3 gange er grænsen? ! Betydning Hvis du to gange har afbrudt en videregående uddannelse og vil søge ind for 3. gang, så kommer du bagerst i køen og kan derfor kun optages, hvis der er ledige pladser på uddannelsen. Så ja, det har betydning for dig, hvis du skifter uddannelse med mindre den uddannelse, du søger ind på, har ledige pladser og dermed ingen adgangskvotient (gennemsnit). Hvis der er ledige pladser, kommer du naturligvis ind, da der jo ingen kø er. Du kan søge om dispensation fra 3. gangsreglen, hvis du har en god grund til at skifte uddannelse. Det kan fx være besværlig graviditet, sygdom, værnepligt eller dødsfald i familien – der skal altså noget særligt til. Får du dispensation, bliver din ansøgning behandlet på lige fod med de andre ansøgeres. Du bør i god tid inden ansøgningsfristen kontakte den uddannelsesinstitution, du ønsker at søge optagelse på, og forhøre dig om, hvordan du skal forholde dig. Når du søger via www.optagelse.dk, så er der et felt, hvor du skal angive, hvor mange afbrudte uddannelser, du har bag dig. Hvis du vil have en snak om det at vælge rigtigt, så sig til. Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland
I denne udgave af har Studievalg Midt- og Vestjylland stået for spørgsmål og svar. Har du spørgsmål, kan du kontakte dit lokale Studievalgscenter
Forlaget KSI A/S
Derfor er mit råd til dig, at du (evt. sammen med en vejleder fra Studievalg, hvis du ønsker det) gennemgår dit valg af sygeplejerskeuddannelsen fra A-Z. For det vigtigste er, at dit valg er velbegrundet, og ikke om du går i gang direkte efter gymnasiet eller ej.
nelser Ungdomsuddan
2012 annelser og e erhver vsudd – med samtlig elser nn da ud ale gymnasi
n Karl-Åge Andrease Forlaget KSI A/S
ussen & Mette W. Rasm
Hvorfor har du valgt uddannelsen? Har du undersøgt alt det, du kan? Har du læst på nettet? Har du været i Studiepraktik og Åbent Hus? Har du talt med nuværende studerende på uddannelsen? Ved du, hvilke jobs du kan få og hvilke efteruddannelsesmuligheder, der findes? Du kan ikke være 100 % sikker på, at du har valgt rigtigt, indtil du er kommet i gang. Men du kan sørge for at gøre dit forarbejde så grundigt, at du har taget højde for de fleste ting. Med venlig hilsen Studievalg Midt- og Vestjylland
? Turbokursus i sommerferien
Se mere og bestil bøgerne på: www.ua.dk
Jeg er sproglig student fra 08, og nu har jeg fundet ud, at jeg vil læse datalogi på universitetet. Jeg mangler matematik på A-niveau. Tog det kun på B i gymnasiet. Kan man tage et ekstra fag eller er løbet kørt?
! Suppleringskursus Nej, løbet er heldigvis ikke kørt for dig. Du kan tage det fag, du mangler, som et suppleringskursus i sommerferien. Det er et såkaldt turbokursus på fire uger, som har undervisning hver dag ca. kl. 9-15 og eksamen efter fire uger. På den måde kan du nå at opfylde kravet om matematik A inden studiestart i august/september. Du finder kurserne og tilmelder dig på www.gsdanmark.dk.
Studievalg er din sparringspartner til valg af uddannelse og karriere 5. juli er ansøgningsfristen til alle de videregående uddannelser i Danmark, og det er dagen, hvor uddannelserne skal have modtaget din kvote 1-ansøgning inden kl. 12.00. Det er nu, du skal til at få styr på dine prioriteringer. Hvad vil du studere? Opfylder du adgangskravene? Hvilke jobs fører uddannelserne til? Vil du have et sabbatår eller ej? Hvis du har flere spørgsmål, så stil dem til Studievalg. Studievalg hjælper med hele processen – både hvis du er grundlæggende i tvivl om, hvad du kunne tænke dig af fremtiden, og hvis du kun mangler de sidste småting for at blive klar til at ansøge. I brevkassen bringer vi her et udsnit af de typiske spørgsmål, Studievalg får, som relaterer sig til kvote 1-ansøgningerne. Studievalg er gratis at bruge for alle og hører under Uddannelsesministeriet. Du kan finde dine Studievalgvejledere på www.studievalg.dk, og du kan søge ind på en uddannelse via www.optagelse.dk.
maj 2012
ua.dk
Vil du også videre?
Spørg Studievalg Vi kan svare på dine spørgsmål om:
? ? ? ? ? ? ?
valg af videregående uddannelse jobmuligheder og beskæftigelse adgangskrav og optagelsesregler ansøgning faglig supplering af din eksamen efter- og videreuddannelse økonomi under uddannelse
KVOTE 1: 5. juli kl. 12.00
www.studievalg.dk – find din studievalgsvejleder
9
10
maj 2012
ua.dk
NATURVIDENSKAB
Uddannelse med omtanke
I over et år har Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet arbejdet på at forbedre de naturvidenskabelige uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i et nyt førsteår og en ny studiestart, som skal gøre overgangen fra gymnasium til studium meningsfuld og motiverende for de kommende studerende
ua.dk
ser, så vi nationalt og internatonalt bliver De naturvidenskabelige uddannelser på kendt for at være et attraktivt undervisningsSyddansk Universitet har været igennem miljø. Den studerende vil få et sammenhænen større omlægning. Målet har været at skabe tidssvarende og sammenhængende gende studieforløb med stor vægt lagt på uddannelser til vores kommende studehans eller hendes eget engagement og aktit a Vores mål er, rende under temaet ”Uddannelse, vi er vitet gennem uddannelsen. e stolte af”. Uddannelser, som også kan leve Vi har især arbejdet med nye undervisde studerend op til målsætningerne om at tiltrække flere ningsformer, hvor både erkendelse og ant d læ bliver k studerende til naturvidenskaberne og udvendelse bringes frem, og hvor de enkelte å p bedst muligt danne en markant større procentdel af ungelementer i uddannelsens forskellige discidomsårgangene. pliner indbyrdes belyser og perspektiverer til at klare Og de ER stolte af deres nye Førsteår: hinanden. s n e g a d morgen Resultatet er en ambitiøs model for uddannelVores mål er, at de studerende bliver udfordringer ser, hvor både undervisningens indhold og klædt bedst muligt på til at klare morgenform nytænkes, så den studerende gennem akdagens naturvidenskabelige udfordringer tiv deltagelse i undervisningen vil opleve at med integrerede kompetencer på højt niveau både hvad anvære en del af den naturvidenskabelige praksis, herunder går det faglige, det tværfaglige og det samarbejdsmæssige«. som den udmønter sig i den naturvidenskabelige forskning Den største ændring i forhold til tidligere er de komved SDU. mende studerendes Førsteår, som har overskriften Fag, Førsteåret på optagelsesområdet Naturvidenskab i Forskning og Fællesskab. Fag står for, at den studerende i Odense er fælles for uddannelserne i Anvendt matematik, ca. 60% af undervisningen beskæftiger sig med sit valgte Biomedicin, Biokemi og molekylærbiologi, Fysik, Kemi, Na- fag, og at der i de sidste 40% fokuseres på fagets relationer nobioscience og Matematik. Førsteåret på optagelsesområtil de øvrige naturvidenskabelige fag. Forskning er muligderne i Datalogi, Biologi og Farmaci er også nytænkt i heden for at komme tæt på forskningen i løbet af det første samme baner. studieår, blandt andet ved at den studerende skal afslutte Førsteåret giver den studerende grundlæggende viden året med et miniforskningsprojekt. Fællesskab står for om det valgte studium. Og samtidig er der fokus på fagets sammenhængen mellem faglige aktiviteter og det faglige samspil med de øvrige naturvidenskabelige discipliner. Den fællesskab, sociale aktiviteter og et godt studiemiljø. moderne naturvidenskab udvikler sig i krydsfelterne melÆndringen af første studieår betyder, at alle studieretlem de traditionelle naturvidenskabelige fag, så uanset om ninger understøtter den specifikke faglige identitet fra udman som kandidat vil have en karriere som forsker eller i dannelsens begyndelse, samtidig med at kurserne indgår erhvervslivet, så bliver det stadig vigtigere at have viden meningsfuldt i det samlede forløb. både om faget selv og dets relationer til de øvrige naturviIkke alt forandres i det nye førsteår, vigtige muligheder bibeholdes: For eksempel vil det stadig være muligt frit at denskabelige fag. skifte studieretning frem til jul, hvor den studerende skal Fag, forskning og fællesskab træffe endelig beslutning om valg af studieretning. På den Prodekan for Uddannelse på Det Naturvidenskabelige måde er det muligt for den studerende at træffe sit valg ud Fakultet, Claus Michelsen, fortæller: »Under overskriften fra den viden, han eller hun oparbejder i løbet af det første ”Uddannelse, vi er stolte af” har vi udviklet vores uddannel- halve år.
maj 2012
11
En omfattende proces med flere mål Processen med at omlægge vores uddannelser har været lang, grundig og omfattende. Den blev skudt i gang, fordi det er tvingende nødvendigt for samfundet at tiltrække studerende og hjælpe dem igennem deres studieforløb på mere meningsgivende og tidssvarende måder. Den samlede vision og fælles grundlag blev til på et flerdages seminar med repræsentanter fra stort set alle grupper, der har en levende interesse for vores uddannelser: undervisere, uddannelsesudviklere, ledere, administratorer, kommende studerende, erhvervslivet, gymnasielærere og studerende selv. Allerede for de nye studerende i 2011 kunne dette fælles grundlag mærkes i form af en rammesættende studiestart med fokus på faglighed fra første dag og oprettelsen og understøttelsen af studiegrupper som ramme for de mere studenterstyrede faglige aktiviteter. I forbindelse med udviklingsforløbet har Prodekanen nedsat et ekspertpanel bestående af gymnasierektorer, professorer og konsulenter fra ind- og udland med erfaring med udvikling af naturvidenskabelige uddannelser. Panelet har belyst forskellige aspekter ved omlægningen af det første studieår. Med baggrund i det fælles grundlag og ekspertpanelets kvalificerende input er Det nye Førsteår bygget op om fire bærende principper: det enkelte fag og dets relationer til de øvrige fag skal være tydelig faglig og rammesættende studiestart studenteraktiverende undervisning gennem deltagelse i den videnskabelige praksis, evaluering (eksamen) som en integreret del af undervisningen. Et centralt mål for omlægningen af vores uddannelser er flere og mere veluddannede kandidater rustet til morgendagens udfordringer inden for naturvidenskaben. Et afledt mål er mindre frafald og gennemførsel på normeret tid. Tiden må vise, om de når i mål både på den ene og den anden måde. Men de er både fortrøstningsfulde og stolte.
10
maj 2012
ua.dk
NATURVIDENSKAB
Uddannelse med omtanke
I over et år har Det Naturvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet arbejdet på at forbedre de naturvidenskabelige uddannelser. Det har bl.a. udmøntet sig i et nyt førsteår og en ny studiestart, som skal gøre overgangen fra gymnasium til studium meningsfuld og motiverende for de kommende studerende
ua.dk
ser, så vi nationalt og internatonalt bliver De naturvidenskabelige uddannelser på kendt for at være et attraktivt undervisningsSyddansk Universitet har været igennem miljø. Den studerende vil få et sammenhænen større omlægning. Målet har været at skabe tidssvarende og sammenhængende gende studieforløb med stor vægt lagt på uddannelser til vores kommende studehans eller hendes eget engagement og aktit a Vores mål er, rende under temaet ”Uddannelse, vi er vitet gennem uddannelsen. e stolte af”. Uddannelser, som også kan leve Vi har især arbejdet med nye undervisde studerend op til målsætningerne om at tiltrække flere ningsformer, hvor både erkendelse og ant d læ bliver k studerende til naturvidenskaberne og udvendelse bringes frem, og hvor de enkelte å p bedst muligt danne en markant større procentdel af ungelementer i uddannelsens forskellige discidomsårgangene. pliner indbyrdes belyser og perspektiverer til at klare Og de ER stolte af deres nye Førsteår: hinanden. s n e g a d morgen Resultatet er en ambitiøs model for uddannelVores mål er, at de studerende bliver udfordringer ser, hvor både undervisningens indhold og klædt bedst muligt på til at klare morgenform nytænkes, så den studerende gennem akdagens naturvidenskabelige udfordringer tiv deltagelse i undervisningen vil opleve at med integrerede kompetencer på højt niveau både hvad anvære en del af den naturvidenskabelige praksis, herunder går det faglige, det tværfaglige og det samarbejdsmæssige«. som den udmønter sig i den naturvidenskabelige forskning Den største ændring i forhold til tidligere er de komved SDU. mende studerendes Førsteår, som har overskriften Fag, Førsteåret på optagelsesområdet Naturvidenskab i Forskning og Fællesskab. Fag står for, at den studerende i Odense er fælles for uddannelserne i Anvendt matematik, ca. 60% af undervisningen beskæftiger sig med sit valgte Biomedicin, Biokemi og molekylærbiologi, Fysik, Kemi, Na- fag, og at der i de sidste 40% fokuseres på fagets relationer nobioscience og Matematik. Førsteåret på optagelsesområtil de øvrige naturvidenskabelige fag. Forskning er muligderne i Datalogi, Biologi og Farmaci er også nytænkt i heden for at komme tæt på forskningen i løbet af det første samme baner. studieår, blandt andet ved at den studerende skal afslutte Førsteåret giver den studerende grundlæggende viden året med et miniforskningsprojekt. Fællesskab står for om det valgte studium. Og samtidig er der fokus på fagets sammenhængen mellem faglige aktiviteter og det faglige samspil med de øvrige naturvidenskabelige discipliner. Den fællesskab, sociale aktiviteter og et godt studiemiljø. moderne naturvidenskab udvikler sig i krydsfelterne melÆndringen af første studieår betyder, at alle studieretlem de traditionelle naturvidenskabelige fag, så uanset om ninger understøtter den specifikke faglige identitet fra udman som kandidat vil have en karriere som forsker eller i dannelsens begyndelse, samtidig med at kurserne indgår erhvervslivet, så bliver det stadig vigtigere at have viden meningsfuldt i det samlede forløb. både om faget selv og dets relationer til de øvrige naturviIkke alt forandres i det nye førsteår, vigtige muligheder bibeholdes: For eksempel vil det stadig være muligt frit at denskabelige fag. skifte studieretning frem til jul, hvor den studerende skal Fag, forskning og fællesskab træffe endelig beslutning om valg af studieretning. På den Prodekan for Uddannelse på Det Naturvidenskabelige måde er det muligt for den studerende at træffe sit valg ud Fakultet, Claus Michelsen, fortæller: »Under overskriften fra den viden, han eller hun oparbejder i løbet af det første ”Uddannelse, vi er stolte af” har vi udviklet vores uddannel- halve år.
maj 2012
11
En omfattende proces med flere mål Processen med at omlægge vores uddannelser har været lang, grundig og omfattende. Den blev skudt i gang, fordi det er tvingende nødvendigt for samfundet at tiltrække studerende og hjælpe dem igennem deres studieforløb på mere meningsgivende og tidssvarende måder. Den samlede vision og fælles grundlag blev til på et flerdages seminar med repræsentanter fra stort set alle grupper, der har en levende interesse for vores uddannelser: undervisere, uddannelsesudviklere, ledere, administratorer, kommende studerende, erhvervslivet, gymnasielærere og studerende selv. Allerede for de nye studerende i 2011 kunne dette fælles grundlag mærkes i form af en rammesættende studiestart med fokus på faglighed fra første dag og oprettelsen og understøttelsen af studiegrupper som ramme for de mere studenterstyrede faglige aktiviteter. I forbindelse med udviklingsforløbet har Prodekanen nedsat et ekspertpanel bestående af gymnasierektorer, professorer og konsulenter fra ind- og udland med erfaring med udvikling af naturvidenskabelige uddannelser. Panelet har belyst forskellige aspekter ved omlægningen af det første studieår. Med baggrund i det fælles grundlag og ekspertpanelets kvalificerende input er Det nye Førsteår bygget op om fire bærende principper: det enkelte fag og dets relationer til de øvrige fag skal være tydelig faglig og rammesættende studiestart studenteraktiverende undervisning gennem deltagelse i den videnskabelige praksis, evaluering (eksamen) som en integreret del af undervisningen. Et centralt mål for omlægningen af vores uddannelser er flere og mere veluddannede kandidater rustet til morgendagens udfordringer inden for naturvidenskaben. Et afledt mål er mindre frafald og gennemførsel på normeret tid. Tiden må vise, om de når i mål både på den ene og den anden måde. Men de er både fortrøstningsfulde og stolte.
12
maj 2012
ua.dk
INGENIØR
Ingeniøruddannelse med samfundsfokus Betalingsring, forsinkelser, rejsekort, IC4-tog, benzinpriser, og nye broer over Femern Bælt og Kattegat. Sprængfarlige temaer med store samfundsmæssige konsekvenser dukker konstant op, når millioner af mennesker hver dag skal transporteres til og fra arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner og fritidsaktiviteter. Samtidig skal enorme mængder af varer og gods flyttes rundt, og det skal alt sammen foregå hurtigt, sikkert, effektivt og helst med mindst mulig miljøbelastning Det er ingeniører, som regner på, hvordan et fornuftigt trafik- og transportsystem skal sammensættes, fordi ingeniører netop uddannes til at forstå og beherske den teknologi og de fysiske og matematiske beregninger, der er nødvendige for at beslutte hvilke broer, metroer og veje, der skal bygges eller udvides. På diplomingeniørstudiet i Trafik og Transport på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har adgangskravene da også traditionelt været Matematik A + Fysik C, men for nylig skete en mindre sensation, da det for første gang blev muligt at komme ind på et ingeniørstudium med Matamatik A + Samfundsfag A.
Tværfaglig transportuddannelse Benedikte Munch Myrhøj kom til DTU Transport med en uddannelse fra CBS i bagagen. Hun ville gerne beskæftige sig med et område, hvor konkrete projekter kunne kombineres med samfundsfaglig teori, og hun forklarer: »Trafik og transport er ikke så langt fra mine fag på CBS, som man
umiddelbart skulle tro. Jeg mener, at de samfundsvidenskabelige evner og interesser er lige så vigtige som matematisk forståelse i de fleste ingeniørprojekter inden for transportsektoren. Det var noget af det, jeg faldt for ved uddannelsen. Man sidder med en masse matematiske modeller og udfører mange beregninger, men transportingeniøren får også lov til at lægge samfundsanalyser ovenpå, og kommer på den måde hele vejen rundt om de store projekter«. Transport og mobilitet er afgørende for samfundets dynamik og vækst, også når det gælder sociale, psykologiske, økonomiske og politiske forhold. Det er baggrunden for, at det fra DTU’s og Undervisningsministeriets side er blevet vurderet, at der fremover også bliver behov for ingeniører, som kan vurdere transportens mange forskellige betydninger samtidig, når nye projekter skal sættes i gang. Hvor og hvordan, samfundet får mest mulig gavn af nye metroer og motorveje, handler naturligvis om meget mere end mate-
maj 2012
ua.dk
matik og teknik. Derfor har DTU åbnet dørene for kommende studerende, som er interesserede i transportsektorens tværfaglige muligheder, og i at undersøge hvordan teknologien kan benyttes til at skabe social og miljømæssig udvikling.
Undervisere fra transportsektoren At diplomingeniøruddannelsen i trafik og transport har fokus på samfundsnytten understreges af de deltagende undervisere. På de fleste fag undervises både af universitetets egne forskere og af en række eksterne konsulenter. De studerende lovpriser denne kombination i de forskellige evalueringer, og Benedikte Munch Myrhøj siger videre: »Det er en stor fordel, at vi har så mange eksterne eksperter fra kommuner, regioner og rådgivningsfirmaer. Det er dem, som ved, hvilke muligheder ingeniørernes planlægning giver for lokalområder og for befolkningen. I studieforløbet besøger du en række af disse kommuner, anlægsprojekter og rådgivere, så du får et førstehåndsindtryk af, hvordan teori og teknologi i praksis bliver omsat til et moderne transportsystem. Du får også selv chancen for at udforme virkelige transportprojekter, og det nære sam-
arbejde med transportsektoren betyder, at vi som studerende har adgang til både relevante studiejobs og virkelighedsnære projektopgaver«.
Uddannelse med jobgaranti Mange studerende finder deres første arbejde i samme virksomhed, hvor de har skrevet projektopgave, og virksomhederne er begejstrede for muligheden for at rekruttere medarbejdere, som på forhånd kender arbejdsstedet. De studerende får til gengæld lejlighed til at undersøge, hvor de virkeligt spændende jobmuligheder venter, og det er en stor fordel i en sektor med nærmest uendelige muligheder. Der investeres astronomiske summer til nye trafikprojekter,og ingeniører fra DTU’s studielinje i Trafik og Transport er særdeles eftertragtede. Nyuddannede ingeniører tilbydes både tekniske udfordringer, internationalt samarbejde, oplevelsesøkonomi, personlig udvikling og livslange karrieremuligheder. Nogle af de kommende store projekter er blandt andet en ny fast forbindelse over Kattegat, et nyt system til vejafgifter, nyt signalsystem til jernbanen (ERTMS), Metro Cityring i København, Femernforbindelsen til Tyskland og en
13
ny jernbane mellem København og Ringsted. Internationalt er perspektiverne endnu større, og mens flere ingeniørområder i disse år for første gang oplever arbejdsløshed, står transportingeniørerne i den helt omvendte situation. Der uddannes slet ikke ingeniører i et omfang, der kan følge med efterspørgslen. Alene indførelsen af det nye signalsystem ERTMS i EU medfører behov for 10-20.000 ingeniører! Der bliver brug for nye spor, nye førerløse tog, nye signaler, nye stationer, nye kørestrømsanlæg og ny teknologi, der kan binde infrastruktur og planlægning sammen til et velfungerende system, og det er ingeniører, som skal gøre alt dette muligt. Af: Carsten Broder Hansen, videnskabsjournalist og fotograf
14
maj 2012
ua.dk
FORSKNING
FORSKNINGENS DØGN INDTOG KØBENHAVNS UNIVERSITET
Kæmpeblæksprutter, mystiske bjørnedyr og en hær af supersociale myrer. Det var nogle af de skabninger, børn og voksne kunne møde, da Københavns Universitet den 19. og 20. april omdannede Frue Plads til torveplads med boder og et væld af aktiviteter. Anledningen var Uddannelsesministeriets landsdækkende videnskabsfestival, Forskningens Døgn
Det var 8. år i træk, at der landet over blev afholdt Forskningens Døgn for at vække danskernes interesse for forskning. Formidlingsdagene blev skudt i gang torsdag den 19. april ved et arrangement i Festsalen på Københavns Universitet, hvor uddannelsesminister Morten Østergaard og rektor Ralf Hemmingsen var værter. Kronprinsesse Mary overrakte traditionen tro Forskningskommunikationsprisen til en forsker, der har gjort en særlig indsats for at formidle sin forskning. »I år har vi, i samarbejde med Københavns Kommune, flyttet det velkendte forskertorv fra Rådhuspladsen til Frue
maj 2012
ua.dk
Plads for at skabe endnu større tilknytning til universitetet. Efter den officielle åbning vil H.K.H. Kronprinsesse Mary blive guidet rundt på Forskertorvet, hvor vi inviterer alle til at tage et kig ind i forskningens verden«, siger kommunikationsmedarbejder Mette Rousøe fra Københavns Universitet.
Forskning på pladsen Fra Forskertorvet kunne de besøgende, sammen med forskere fra Øresundsakvariet, for eksempel dykke ned i de mangeartede livsformer i Øresund og Kattegat eller tage med på en rejse 500 millioner år tilbage i tiden og møde de sagnomspundne og gådefulde kæmpeblæksprutter, der var det altdominerende rovdyr i datidens have. Man kunne også undersøge, hvordan supersociale myrers samarbejder, og blive klogere på malaria og vacciner. Gæsterne kunne også få indblik i, at transformers, der tilpasser sig deres omgivelser efter forgodtbefindende, ikke er helt så meget science fiction endda… I anledning af det danske EU-formandskab kunne torvets besøgende også kigge forbi debatteltet ‘Fremtiden EUropa’ - og undervejs snuppe sig en smagsprøve fra det nordiske hverdagskøkken. Forskertorvet var et samarbejde mellem Københavns Universitet og Københavns Kommune, som også bidrog med en række faglige aktiviteter.
15
Noget man brænder for Blandt de naturvidenskabsstuderende, som fortalte om deres fag på Frue Plads i København, kunne de mange interesserede fremmødte møde Cathrine Albrektsen, som studerer teknisk biomedicin på DTU og Rasmus Skov Olesen, som har valgt geografi på Københavns Universitet Cathrine og Rasmus er fælles om at brænde for netop deres fag og for at formidle, hvad det handler om. Til gengæld er deres drømme om fremtiden en smule forskellige. Mens Cathrine, 23 overvejer, om hun en gang skal gå forskervejen, drømmer Rasmus om det private erhvervsliv. Og begge dele er i høj grad mulige, hvis man beslutter sig for de naturvidenskabelige fag, fortæller de to studerende. »Jeg interesserer mig for livsstil og sundhed – og det er spændende at lave en masse forsøg«, siger Cathrine. »Min gruppe har arbejdet lidt med diabetes, hvilket, jeg synes, er meget interessant og jo også et af de felter, man kan forske indenfor«. Cathrine forstår godt, at nogle fravælger naturvidenskaben på grund af fx hardcore matematik og fysik. Men man skal tænke længere frem, mener hun.
LØS JORDENS UDFORDRINGER OG RUMMETS MYSTERIER Geofysik og Rumteknologi er en ny tværfaglig civilingeniøruddannelse på Danmarks Tekniske Universitet, som kombinerer naturvidenskabelig forskning og moderne teknologi inden for områderne jordens fysik og ressourcer, udforskning af rummet, miljø- og klimaovervågning samt kortlægning og navigation. Uddannelsen har fokus på udvikling, design og anvendelse af teknologiske løsninger til overvågning og udforskning af Jorden (fx energiressourcer, klima, miljø og GPS) og rummet (fx big bang, sorte huller og satellitters fysiske miljø). Du kan læse meget mere om uddannelsen på www.space.dtu.dk/Georum.
»De fag er også svære for mig, men de skal overstås ,og så kan man tage de fag man brænder for«.
Alt mellem himmel og jord For Rasmus, 24, var kombinationen af natur og samfundsfag noget af det der tiltrak ham ved geografien. »Geografien favner alt mellem himmel og jord og derfor også mange forskellige interesser. Jeg synes, det er et spændende fag, hvor man kan opleve verden og få en bred forståelse for naturen og samfundet«. I dag bliver der talt meget om nyuddannede arbejdsløse akademikere. Men Cathrine frygter ikke umiddelbart fremtiden, når hun engang er færdig. »Der er en fremtid indenfor det naturvidenskabelige. Det er nok noget af det mest sikre at vælge som uddannelse lige nu. På min uddannelse tager de heller ikke flere ind end der er brug for«, fastslår hun.
16
maj 2012
ua.dk
PRAKTIK
Virksomhed fik ti praktikanter – fra syv forskellige lande »Det var lidt overvældende pludselig at stå med ti praktikanter. Men vi ræsonnerede, at det ikke ville være sværere at integrere ti praktikanter end tre. Og praktikanterne havde netop de kvalifikationer, vi var på udkig efter«, siger Peter Schjødt
Munin Spot Technology er en nyetableret virksomhed i Horsens. De tre ejere har udviklet The Spot – et ’tracking device’, der gør det muligt at genfinde stjålne genstande i hele verden. For at få hjælp til at lave markedsanalyser i bl.a. Rumænien, på Filippinerne og i Kenya kontaktede de VIA University College i Horsens og endte med at få ti studerende fra syv forskellige lande som praktikanter Peder Schjødt, technology manager hos Munin Spot Technologi, er klar i spyttet, når han skal give sit bud på, hvad der i fremtiden bliver afgørende for firmaets overlevelse og succes: »Vi skal kunne agere globalt. Vi kan ikke overleve, hvis vi kun er på det danske marked.«
ED M G A D E LT A N D EN ST
Arrangeres af
DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE FOR UNGE MED SÆRLIGE BEHOV – NU OGSÅ I JYLLAND
2012
Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings- bo- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet. Efter 3 succesfulde år i Roskilde, kommer Danmarks største uddannelsesmesse med fokus på unge med særlige behov nu til KOLDING og SILKEBORG. I 2011 havde flere end 80 uddannelsesinstitutioner og organisationer valgt at stille op i Roskilde og 3.200 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messen og fik inspiration til deres fremtid. Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive, og vi er virkelig glade for nu også at kunne præsentere Ud i Fremtiden i Jylland.
For information og standpriser, kontakt: UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 4600 Køge Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ ua.dk Heidi Franke, heidi@ua.dk
www.udifremtiden.dk
Besøgsmålgruppe Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.
Kolding
Silkeborg
5. & 6. SEPTEMBER 2012 Bramdrupdam Hallerne
12. & 13. SEPTEMBER 2012 ARENA MIDT Kjellerup
Roskilde 19. & 20. SEPTEMBER 2012 Roskilde Kongres- & Idrætscenter
ROSKI LDE: U – konta DSOLGT! kt
os fo på ven r at komme teliste
maj 2012
ua.dk
Udviklingen af The Spot er sket i Danmark, og de første eksemplarer er blevet produceret i Tyskland. Men bliver The Spot den succes, som Munin håber på, kommer produktionen til at ske i Kina. Og det er et meget typisk mønster mener Peder Schjødt: »I Danmark og Europa er vi gode til at udvikle og tænke nyt. Men skal vi producere ’elektronik’ i større antal, er det for dyrt at gøre det i Europa, så skal vi gøre det i Kina eller et andet sted i østen.«
Stor oplevelse
Alem Zolj var én af de ti praktikanter hos Munin. Han studerer på Global Business Engineering-uddannelsen og var i praktik på sit syvende semester. Det gav ham mange gode r Det var en sto erfaringer: »Det var en stor oplevelse at arbejde så tæt sammen med de andre praktioplevelse at kanter, for vi var meget forskellige. Vi havde t æ t å s e arbejd både forskellige kulturelle baggrunde, og e d sammen med kom fra forskellige uddannelser. Men det var egentlig en fordel, for vi kunne lære hinandre praktir a anden en masse, og vi brugte hinanden v i v r fo kanter, På tværs af grænser meget. Samtidig fik jeg brug for den teori, lmeget forske Ligesom The Spot kan følge varer/genstande har lært om, hvordan mennesker fra r jeg på tværs af grænser, skal Munin også arbejde lige. Men det va forskellige kulturer kan arbejde sammen, på tværs af grænser for at afsætte deres protlig en fordel og det var jo sjovt at prøve teorien af i n e g e dukt. praksis.« Det manglede de kvalificeret hjælp til, så de tog kontakt til Louise Skjoldager fra Career Service Center (der formidler kontakt mellem studerende og virksomheder i erhvervslivet) på VIA Campus Horsens for at høre, om hun kunne hjælpe dem med at finde nogle dygtige praktikanter. Det kunne hun – hun fandt nemlig ti fra syv forskellige lande. Og selvom Munin egentlig ’bare’ var på udkig efter tre praktikanter, startede de alle ti i august/september 2011 og blev hos Munin til januar 2012. Peder Schjødt: »Det var lidt overvældende pludselig at stå med ti praktikanter. Men vi ræsonnerede, at det ikke ville være sværere at integrere ti praktikanter end tre. Og praktikanterne havde netop de kvalifikationer vi var på udkig efter. Vores praktikanter skulle nemlig kunne begå sig bredt og agere i forhold til omstændighederne og være klar til at ændre strategi. For det eneste vi kan forudsige om fremtiden er, at den er foranderlig.«
17
Friheden i arbejdet og muligheden for at påvirke forretningsgangene var også noget af det Alem var glad for i sit praktikforløb: »Munin er en lille virksomhed og en meget organisk organisation, så vi havde mulighed for at påvirke mange ting, hvis vi fik gode ideer. Og vi arbejdede jo tæt sammen med ejerne, så der blev taget hurtige beslutninger, og det var en stor oplevelse, at man helt konkret kunne være med til at ændre ting.«
Praktikanter bliver ansat fra sommer Munin havde fra start haft et mål om, at de ville ansætte en eller flere af praktikanterne, når de havde færdiggjort deres uddannelse. Og som det ser ud nu, primo marts 2012, bliver to af praktikanterne ansat til sommer (efter endt eksamen) til at arbejde på det rumænske marked og en af praktikanterne, bliver ansvarlig for markederne i Kenya og Tanzania, med base fra Kenya.
Konkret og operativt samarbejde skaber arbejde Munins ti praktikanter har arbejdet med markedsanalyser i forskellige lande for at kortlægge, om der er afsætningsmuligheder for The Spot. Praktikanternes markedsanalyser skulle give et bud på hvor stort potentialet der er i landene, hvem der er konkurrenter, hvordan man kan komme ind på markedet og hvem der skal være distributører. Det er kon-kret og operativt. Og det er netop i konkrete operative samarbejder med erhvervslivet, at de studerende kvalificerer sig til at blive kommende ansatte. Det er et samarbejde, der er kommet begge parter til gode. Munin har fået udviklet en række markedsanalyser, og de får også mulighed for at vurdere hvem af praktikanterne, der passer bedst ind i organisationen. Praktikanterne får omvendt mulighed for at prøve kræfter med det private erhvervsliv og får nogle vigtige erfaringer med, hvordan man bl.a. arbejder med markedsanalyser i praksis. Det er en vinder for alle parter.
Glostrup Hospital Økonomi- og Planlægningsafdelingen
Assistentelev Vi tilbyder dig en uddannelse som assistent Vi søger 1 assistentelev (offentlig administration) pr. 1. september 2012. Du vil blive uddannet i Økonomi- og Planlægningsafdelingen. I uddannelsen er desuden indlagt et 3 mdr. ophold i Driftsafdelingens sekretariat. Økonomi- og Planlægningsafdelingen samt Driftsafdelingen er servicefunktioner for hospitalets øvrige afdelinger og har derfor en stor kontaktflade i huset til både ledere, mellemledere og øvrige medarbejdere. Er du glad for tal, og ønsker du dig en spændende og alsidig hverdag, så gå ind på www.glostruphospital.dk/ menu/job+og+uddannelse/job/ og læs hele stillingsopslaget under jobnummer rh12702. Ansøgningsfrist: Mandag den 21. maj 2012 kl. 12.
Gør fremtiden til din arbejdsplads – bliv elev hos Novozymes Hvem er vi? Novozymes er en dynamisk og uformel arbejdsplads, hvor du hurtigt får ansvar. Vi beskæftiger over 5.500 medarbejdere på verdensplan og er markedsleder inden for bl.a. enzymer.
Hvad kan vi tilbyde? Du kan blive en del af vores elevgruppe inden for laborant-, proces-, administrations- eller økonomiområdet og få en afvekslende uddannelse med udviklingsmuligheder, elevaktiviteter og god elevløn.
Novozymes skaber fremtidens løsninger, der forbedrer vores kunders forretning og skåner naturen og miljøet. Vi kan f.eks. hjælpe med at lave biobenzin ud af halm og antibiotika ud af små svampe. Vi kalder det bio-innovation.
Tjek www.novozymes.com/trainees for info om elevuddannelserne og interview med elever.
18
maj 2012
ua.dk
FEM-ÅRIGT GYMNASIUM
Motivation er drivkraften for ungdommens bioteknikere
Fireogtyve af fremtidens bioteknikere går på Bagsværd Kostskole & Gymnasium. Her er de i fuld gang med at gennemføre det første år af en femårig gymnasieuddannelse fra 8. klasse til 3.g med fokus på naturvidenskab. Og ved udsigten til at udmærke sig er de unge elever drevet af ambitioner og målrettethed
BioTek-eleverne på Bagsværd Kostskole & Gymnasium skiller sig ud ved at være de første i Danmark, der er optaget på en femårig BioTek-uddannelse, der stiller skarpt på bioteknologi og talentudvikling. Der er tale om ambitiøse elever, der er fuldt ud klar over, at de med BioTek-uddannelsen giver sig selv en mulighed for at nå langt i uddannelsessystemet: »Vi har allerede lært rigtig meget, og det er utroligt spændende. Når vi først har lært om teori, bruger vi den i praksis. Vi har haft langt flere naturvidenskabelige forsøg end nor-
malt, og vi satser på, at det vil give os en fordel rent fagligt, når vi går ud af gymnasiet og skal videre på universitetet«, fortæller 1. BioTek-elev Thea Edith Kongsted. Selvom 1. BioTek- eleverne er enige om, at det kræver en større faglighed for at kunne følge med på BioTek-uddannelsen, mener eleverne alligevel ikke, at undervisningsmængden er for stor: »Arbejdspresset er ikke for stressende, men da vi startede, havde de andre 8. klasser nok en fordom om, at vi var totale nørder. Men faktisk er lektiemængden ikke så forskellig fra andre 8. klasser, men fagligheden er højere i de naturviden-
Fakta om BioTek • Involverer fagene biologi, kemi, fysik, matematik og engelsk • Har fokus på kreativitet og eksperimenter • Inddrager gymnasiepensum fra uddannelsesstart • Indebærer undervisning af såvel grund- og gymnasielærere de to første år af uddannelsen • Har mentorer fra DTU System Biologi tilknyttet som mentorer og inspiratorer for 1. BioTek
Mød os på UDDANNELSE UDEN GRÆNSER - og hør mere om krav, prøver og uddannelsen. © Rigspolitiets Rekruttering 2011 · SAKS FILM | SAKS & CO
-
saks.dk
maj 2012
ua.dk
skabelige fag«, supplerer 1. BioTek-elev, Julie Bang Mikkelsen. Dette er i tråd med Bagsværd Kostskole at Det er dejligt, & Gymnasiums målsætning om at satse på elevervi har haft så nes forskellige talenter: e forsøg indg n a m »Her på skolen fokuseå til videre, for p rer vi på den enkelte elevs vi talent. Inden for naturviden måde får denskabe, har vi ikke bare lov til at prøve stolte traditioner i Danvores viden og mark, vi leverer også viden på verdensplan. Derfor har evner af vi lavet et reservat for de elever, der har en særlig interesse for naturvidenskab. Vi vil give dem muligheden for at fyre den af«, forklarer Jimmy Burnett Nielsen, rektor på Bagsværd Kostskole & Gymnasium.
Undervisning og interesser forenes Og »fyre den af» er netop, hvad 1. BioTeks piger og drenge gør, for det har været et lærerigt og travlt første år ikke mindst fagligt, men også socialt: »Det første år er gået meget hurtigt specielt socialt, fordi vi alle sammen har fælles interesser. Eksempelvis snakker vi meget om undervisningen, og de emner vi beskæftiger os med i fysik, kemi og biologi i pauserne. På den måde hænger vores faglighed og interesser sammen«, lyder det fra Thea Edith Kongsted. Denne opfattelse deles af gymnasielærer Kirsten Thøgersen, der underviser 1. BioTek i bioteknologi. Kirsten Thøgersen beskriver 1. BioTek som en meget homogen klasse, der godt kan lide at eksperimentere og tænke logisk: »Netop ved at undervise eleverne fra 8. klassetrin, får vi i lærerteamet en langt større mulighed for at præge eleverne i forhold til naturvidenskabelig tankegang og metode. De er allerede nået langt fagligt, hvilket giver tid og plads til en mere selvstændig og kreativ tilgang til stoffet. På sigt vil det give dem et forspring, når de engang påbegynder en universitetsuddannelse, og for mig som gymnasielærer er det dejligt og sjovt at arbejde med elever, der er så videbegærlige«.
Læring er oplevelse 1. BioTeks lærerteam er opmærksom på, at eleverne fortsat skal udfordres fagligt: »Vi giver eleverne nogle fagligt udfordrende oplevelser dels gennem udførelsen af rigtig mange forsøg, dels gennem ekskursioner og aktiviteter ud af huset, gerne i samarbejde med erhvervsvirksomheder, hvor formålet er at lave en anderledes og virkelighedsnær undervisning, der kobler teori og praksis. Læring er oplevelse, og i lærerteamet arbejder vi aktivt med naturvidenskab som et kreativt fag«, fortæller Kirsten Thøgersen. Og det er eleverne tilfredse med, for som Morten Bjørn Mikkelsen, elev i 1. BioTek fastslår: »Det er dejligt, at vi har haft så mange forsøg indtil videre, for på den måde får vi lov til at prøve vores viden og evner af. Vi bliver mere og mere selvstændige, og det er rart at mærke«.
Joakim læser en bacheloruddannnelse i produktdesign.
Øget faglighed giver afkast Men det er ikke kun inden for de naturvidenskabelige fag, at eleverne yder en ekstra indsats. Ifølge Kirsten Thøgersen udmærker de sig også i de øvrige fag. Grunden hertil skal ifølge 1. BioTek-elev Julie Bang Mikkelsen findes i den motivation, eleverne hver især medbragte ved studiestart: »Før vi startede på BK (Bagsværd Kostskole & Gymnasium red.), lå vi alle meget højt i hver vores klasser, men nu er vi mere på det samme faglige niveau. Der er ikke nogen af de sædvanlige roller, man ofte ser i andre klasser, eller nogen der fx ikke gider lave noget. Her er vi lige, og det skaber et dynamisk gruppearbejde og en seriøs undervisning, hvor alle deltager og interesserer sig for undervisningen«. Det synspunkt deles også af Thea Edith Kongsted: »Jeg søgte BioTek-uddannelsen på Bagsværd Kostskole & Gymnasium for at blive udfordret fagligt, og det er jeg blevet. Tidligere lå jeg højest i min klasse, og nu skal jeg virkelig koncentrere mig fx i matematik«. Da Kirsten Thøgersen bliver spurgt om en status efter første år, er der ingen tvivl at spore: »Jamen det er, at eleverne har lært en masse. De er i løbet af året nået et højt fagligt niveau, og for nogle af emnerne er det på gymnasieniveau, og der jo immervæk tale om elever, der går i 8.klasse. De er rykket langt både fagligt og metodisk, længere end jeg havde regnet med. Og det allerbedste er, at de stadig er lige begejstrede for lære«. Af Charlotte Mærsk Pank
HVORFOR SKAL DU STUDERE HOS OS? JO, FORDI... … vi har mange bacheloruddannelser på engelsk, fx Human Rights, International Relations, og Peace and Conflict Studies. … vi har flere bacheloruddannelser inden for design, fx Grafisk design og Interaktionsdesign. … du kan tage et semester på udveksling i udlandet. … på nogle af vores uddannelser kan du komme i praktik i udlandet og få studiepoint for det.
ANSØGNINGSTID: 15. MARTS - 15. APRIL
19
ua.dk
Udgiveradresseret maskinel magasinpost
42156
ERHVERV MØDER ELEVER OG SØD MUSIK OPSTÅR
25 virksomheder holdt 339 praktiksamtaler til jobdating på Århus Købmandsskole, Erhvervsuddannelserne. En af dem, Henriette Andersen, var omsværmet nok til at blive indkaldt til fem samtaler. Håbet er, at de resulterer i den eneste ene elevplads
Returneres ved varig adresseændring
JOBDATING
Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2. 4600 Køge
maj 2012
Dansk Supermarked favorit
B
En af eleverne er 20årige Henriette Andersen, som netop har afsluttet hg. »Jeg synes, jobdating er en forrygende ide. Vi kan øve os i jobsamtaler og blive klogere på, hvilke muligheder de forskellige virksomheder tilbyder«, siger hun før samtalerne med COOP, Bestseller, Wagner, Jysk og Dansk Supermarked. »Favoritten er indkøbselev hos Danske Supermarked. Der har jeg tidligere arbejdet, og de har gode karrieremuligheder. Jeg kunne godt se mig selv som leder af deres indkøbsafdeling om 10 år«, siger hun. Efter samtalen med Dansk Supermarked er Henriette Andersen fuld af sommerfugle i maven: »Det gik rigtig godt. Jeg fik afleveret elevatortalen om mine kompetencer, som jeg gerne ville, så nu må jeg bare vente et par uger«, siger hun og smiler håbefuldt.
Det summer af elever, som myldrer ind i mellem hinanden og de 25 virksomheder, der har stande med på jobdatingeventen hos Århus Købmandsskole, Erhvervsuddannelserne. Spændte smil, rastløse hænder og konstant retten på
håret fylder Arenaen på skolen. Men det er også nu, det gælder for de 214 hg-elever, som skal finde den elevplads, de ikke blot skal udfylde de næste to år, men som også har betydning for deres fremtidige jobmuligheder.
Mode og parfume populært
Gymnasial Supplering
På den anden side af standene står Camilla Bitsch, personalechef i Salling, og hun er begejstret for jobdatingkonceptet: »Det er en fantastisk måde at møde eleverne på – og så er det effektivt. Vi når 60 samtaler på en enkelt dag, og det hjælper os med at finde de 25 helt rigtige elever. De behøver ikke have ene 12-taller, men de skal ville noget«, siger hun. Hos Salling er især mode- og parfumeafdelingen populære hos eleverne.
Ikke alle får den udkårne Netop nu mangler 222 elever elevplads på det merkantile område i Aarhus. »Det er synd for de unge mennesker, som ikke kan få plads, når de gerne vil. Den økonomiske situation i detail er selvfølgelig svær, men hvis man har ressourcerne, synes jeg også, man har et ansvar. Vi kan se, at vi kan løfte eleverne meget hurtigt, så de bliver en gevinst for os. Og de elever, vi ikke selv ansætter, får til vores store glæde meget hurtigt beskæftigelse andre steder«, siger personalechef i Salling, Camilla Bitsch.
Den hurtige, målrettede vej til ønskestudiet
Om jobdating
Tjek adgangskrav til de videregående uddannelser på www.ug.dk GSK / Fagpakke HHX / GIF / HF+
www.gsdanmark.dk
Ved jobdating holdt 25 lokale virksomheder 339 praktiksamtaler med i alt 218 elever fra Århus Købmandsskole, Erhvervsuddannelserne inden for specialerne detail, finans, handel og kontor. Forud for jobdatingen skrev elever fra 16 klasser ansøgninger til de udkårne virksomheder, som efterfølgende udvalgte elever til samtale. Bag det årligt tilbagevendende jobdating-koncept står underviserne og den såkaldte seniorbande, hvis medlemmer alle har langvarig tilknytning til Århus Købmandsskole og det lokale erhvervsliv.