ua_032011_oest by Forlaget KSI

Spring ud i det!

FOKUS I DETTE NR:

»Det kan være svært at vælge studie. Tanken om at man skal vælge lige præcis det rigtige fag, og følelsen af, at det er et stort og afgørende valg for resten af ens liv, kan være svimlende. Min opfordring lyder: Spring ud i det!«

Kvote 1 og studiestart Den 5. juli er der sidste frist for ansøgninger til de videregående uddannelser landet over. Masser af unge står i øjeblikket i samme situation. Find inspiration og svar på nogle af de mange spørgsmål her i avisen

» side 3

19. maj – 14. september 2011

19. årgang nr. 3

www.ua.dk

fra redaktøren

Når ansøgningen er sendt – så glem ikke, at studiestart handler om andet end at gå i gang med at læse

ERNÆRING OG SUNDHED

Elbilvirksomhed bruger studerende Hvad har studerende på forskellige videregående uddannelser at gøre med, at i 2012 skal de første danske elbiler fra virksomheden Ecomove indtage de » side 14-15 europæiske landeveje?

Studerende bliver ulandshjælpere Både Nathali Lehmann Schumann og Mette Mølgaard var på udkig efter en videregående uddannelse med internationalt islæt. Det fandt de, da de begyndte på pro» side 4-5 fessionsbacheloruddannelsen ‘Global Nutrition and Health’ VÆR MED PÅ DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE

2012

Se mere side 10-11

maj 2011

UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Fændediget 1A, 2. sal Postbox 293 DK- 4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29 ua@ua.dk www.ua.dk

REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk

ua.dk

Studerende bliver professionelle ulandshjælpere

DETTE NUMMER

SIDE

Spring ud i det!

Både Nathali Lehmann Schumann og Mette Mølgaard var på udkig efter en uddannelse med internationalt islæt. Det fandt de, da de begyndte på en professionsbacheloruddannelse i ‘Global Nutrition and Health’ » side 4-5

Studerende bliver professionelle ulandshjælpere 4-5

Gode råd inden du søger videregående uddannelse 6-7

Studerende udvikler smartphone-hjælpemiddel

UDKOMMER NÆSTE GANG: 15. september 2011

Elbilvirksomhed bruger studerende

ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 Fax: 56 27 65 29

OPLAG OG UDGIVELSER:

Hvad har studerende på forskellige videregående uddannelser at gøre med, at i 2012 skal de første danske elbiler fra virksomheden Ecomove indtage de europæiske landeveje?

Uddannelsesavisen udkommer i 86.000 eks. 4 gange årligt.

TRYK: DAT

Statistik fra Uddannelse Uden Grænser

10-11

Uddannelse skal være et varmt valgtema

Elbilvirksomhed bruger studerende

14-15

Brevkassen

» side 14-15

Forskningens Døgn 2011 Udgiver: Kim Ingwersen

Souschef: Jacob Porse

Redaktør: Christina Qvistgaard

Forskningens Døgn 2011

Elever på Sosu er topmotiverede

5 fede investeringer i dit studieliv

Projektleder: Erik Nørager

Forskningens Døgn blev afholdt for syvende gang i slutningen af april. Rundt omkring i landet bød programmet på flere end 160 gratis arrange» side 17 menter, bl.a. forskertove, foredrag og rundvisninger

Billede på vej Konsulent: Heidi Franke

KVOTE 1 OG STUDIESTART

Grafisk produktion: Jan W. Haste

af Christina Qvistgaard

Regnskabschef: Anette Hansen

Sekretær: Christina Køppen

er Danmarks største avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelse, fra et niveau efter folkeskole til gymnasiet, erhvervsskole, universitet og videregående uddannelse. Uddannelsesavisen distribueres som klassesæt til afgangsklasser i folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, samt til universiteter og videregående uddannelsessteder, højskoler og uddannelsessteder i øvrigt, til biblioteker, arbejdsformidlingen, stat, amter og kommuner og de politisk ansvarlige.

ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S

Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk

Uddannelse åbner døre Titusindvis af danske unge går i disse dage Vi ved godt, at man i øjeblikket kan læse med deres livs største overvejelser. Hvordan skræmmehistorier om unge akademikere, ser mit gennemsnit ud? Har jeg der bliver uddannet til langbrug for at supplere? Hvad tidsledighed. Men tiden ænvil jeg med mit liv? Hvilke drer meget - og den dag I står fremtidsdrømme har jeg? som færdiguddannede, ser For nogle er spørgsmålet virkeligheden højst sandsynslet og ret: Skal man overligt meget anderledes ud end e k ik s o Lad hovedet læse videre? i dag. Danske firmaer og tu s glemme, at Denne udgave af Uddannelkommer til at gtig, virksomheder sesavisen sætter fokus på slås om jer - og jeres kundietiden for ri t- nen. Med en videregående kvote 1 ansøgningerne og gtig mange, sæ ri studiestart. Det gør vi, fordi uddannelse får i valgmuligm ter sig fast, so vi er af den overbevisning, at heder. duddannelse er den bedste vej Og lad os så ikke nogle af de be år- glemme, at studietiden for h , frem. Om du vælger at blive te s e v jo s , ste sygeplejerske, hjerneforsker rigtig, rigtig mange, sætdeste og mest eller markedsføringsøkonom ter sig fast som nogle af ri eller noget helt andet er op til de bedste, sjoveste, hårdeudfordrende å ie- ste og mest udfordrende d tu s dig, men kom i gang. I . v li s re de Det siger vi ikke, fordi vi forad- år i deres liv. I jeres stutiden får man får I adgang til ressøger at diktere fremtiden for rcer dietid sourcer, hjerner og kapajer. Vi siger det, for at I skal gang til ressou r- citeter, som de fleste sikre, at det er jer selv, der dikom de fleste fæ s færdiguddannede efter terer jeres fremtid. Med en vidediguddannede et par år sukker sig tilregående uddannelse i baggagen bage til. Videregående åbner der sig døre, der aldrig åbsukker efter uddannelse er et uendener sig for dem, der stopper her.

ligt land af muligheder og personlig udvikling - det er kun jer selv, der sætter grænserne. Men når ansøgningen er sendt, og I måske endda har modtaget et længe ventet ja, så glem ikke, at studiestart handler om andet end det at gå i gang med at læse. For rigtig mange er det et helt nyt - og nok lidt skræmmende - ansvar, der pludselig ligger på skuldrene. Skal man finde kollegieværelse? Køber mor og far en lejlighed? Har jeg penge nok? Det allervigtigste er at få styr på pengene. Der er ingen grund til at læse videre og drømme om et fantastisk job, hvis man står i bundløs gæld den dag, man er færdig. På de fleste bankers hjemmesider kan man downloade budgetskemaer. Med fare for at lyde som en pyldrende hønemor, så benyt jer af det. Sørg for at spise ordentligt, lad være med at vælge det dyreste mobilselskab - og måske er det ikke livsnødvendigt, at fladskærmen er 42 ”. Fremfor alt - nyd det! Nyd de år I får som studerende - de kommer aldrig tilbage.

ua.dk

maj 2011

INDLÆG

Spring ud i det! Om et par måneder er der frist for at søge ind på de videregående uddannelser. Når den sidste ansøgning er sendt, vil tusinder af unge gå med sommerfugle i maven og vente på svar på, om de er kommet ind på deres drømmestudie. Mens de fleste vil få et glædeligt svar om optagelse og kan se frem til et nyt og spændende studieliv, vil enkelte blive skuffede over ikke at være kommet ind på ønskestudiet.

Form dit eget drømmestudie For at undgå at blive skuffede, vil jeg opfordre jer unge til at søge mere end én uddannelse. Tit viser det sig, at man også bliver vild med ens anden eller tredje prioritet. Spring ud i videregående uddannelse, Her i år 2011 kan man i høj grad forme siger videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen. sin egen uddannelse ved at arrangere Foto: Lene Esthave spændende praktik- og udlandsophold, som vil være med til at gøre studiet og ens profil endnu skarpere. Fordi man selv kan forme sin egen uddannelse på mange måder i dag, er det Og selvom drømmescenariet er at studere for eksempel i ikke altid så afgørende, præcis hvilket studie, man kommer København, kunne det være, man skulle give et af uddannelsesstederne i andre danske byer en chance. Nye steder ind på.

byder jo som regel på nye og spændende eventyr, og der er masser af fremragende uddannelsestilbud over hele landet.

Kast dig ud i det svære valg Det kan være svært at vælge studie. Tanken om at man skal vælge lige præcis det rigtige fag, og følelsen af, at det er et stort og afgørende valg for resten af ens liv, kan være svimlende. Min opfordring til jer unge lyder: Spring ud i det! Uanset hvilket studie, I ender med at vælge, vil I højst sandsynligt blive glade for det. For det er sjovt at studere, det er spændende at studere, og det er et afgørende adgangskort til gode jobs og en spændende fremtid. Så søg mere end den ene drømmeuddannelse, I måske går rundt og tænker på, så I kan skippe et års ventetid og i stedet springe ud i en ny verden af viden og venner - som oven i købet fører til en spændende fremtid. Det vil I helt sikkert blive glade for. Af videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen

maj 2011

ua.dk

ERNÆRING OG SUNDHED

Studerende bliver professionelle ulandshjælpere

Både Nathali Lehmann Schumann og Mette Mølgaard var på udkig efter en videregående uddannelse med internationalt islæt. Det fandt de, da de begyndte på en bacheloruddannelse i ’Global Nutrition and Health’. Det internationale kulminerede i et foreløbigt højdepunkt, da de to tilbragte 2 måneder på praktik i Indien

telefon

sms

»Når man nævner sult og fattigdom tænker folk altid Afrika, men vi fandt ud af, at 44 procent af verdens underernærede børn bor i Indien«, forklarer Nathali og Mette, om en del af baggrunden for deres beslutning om at rejse til Indien. På deres uddannelse på Professionshøjskolen Metropol lærer de studerende at analysere og håndtere blandt sådanne ernæringsmæssige nødsituationer både globalt og lokalt – de bliver også udstyret med de nødvendige faglige værktøjer, der gør dem til vigtige skikkelser i kampen for international sundhedsfremme og sygdomsbekæmpelse. Så det var med en akademisk tilgang til problemerne – og ikke et idealistisk ønske om at redde alle Indiens børn – at Nathali, 25, og Mette, 25, rejste halvdelen af jorden rundt. Valget faldt på Indien, fordi de siden 3. semester har arbejdet med landet som gruppeprojekt. Praktikophold er en obligatorisk del af uddannelsen, men de to studerende organiserede selv deres tur. »Jeg har studiearbejde på Riget«, fortæller Nathali. »Der er en sygeplejerske, som har været af sted med en NGO, der hedder Dansk Indisk Børnehjælp, og det inspirerede os. Dansk Indisk Børnehjælp synes vores projekt lød spændende«. Målet for turen var at bedømme helbredstilstanden især blandt underernærede børn og vurdere, hvordan man fremover kan tilrettelægge sundhedsprojekter på den bedste måde.

Åbne arme Selvom Mette og Nathali godt kunne have valgt at tage af sted hver for sig, var de undervejs glade for deres beslutning om at rejse sammen. »Det ville være en stor mundfuld at tage af sted alene«, siger Mette. ”Vi brugte bl.a. 3 uger i Delhi på et hjem for misbrugte kvinder og udsatte børn. Vi besøgte slumkvarterer, og i 10 dage havde vi et rum i en børnehave i en landsby nær Chennai – helt ude på landet. Det var virkeligt primitivt og godt, at vi havde hinanden«.

chatt

”1000 tak for svaret.. fedt at man ma an bare lige kan chatte c med jer! - ssuper uper nemt!” ”Tusind ”T Tu usind d tak for grundigt svar svar, r, reddet på en n søndag aften...””

“...super med med hurtig hjælp, kanon k I kkender ender e hele he le uddannelsesom uddannelsesområdet...” mrådet...”

www.evejledning.dk www .evejledning.dk - 70 22 22 07

maj 2011

ua.dk

Begge de studerende var overraskede og meget glade for den varme velkomst, de fik, uanset hvor de befandt sig i det enorme land. »Vi blev modtaget med åbne arme, selvom vores tilgang var lidt anderledes end de andre frivillige«, forklarer Nathali og Mette. »Vi målte og vejede og kom med vores akademiske baggrund«. Praktikopholdet er slut, men at oplevelserne og de personlige gevinster ved turen kommer til at vare meget længe er både Mette og Nathali enige om. »Det er jo fantastisk at have muligheden for at kunne gøre sådan noget her gennem sin uddannelse«, fastslår de. »Vi udviklede os utrolig meget i de uger. Vi mødte en masse mennesker. Vi fik vores undersøgelse lavet, og i dag sidder vi begge i bestyrelsen i Dansk Indisk Børnehjælp«.

Det rigtige valg Mette og Nathali har begge været på smuttur til andre uddannelsen inden de fandt frem til ’Global Nutrition and Health’. For dem har muligheden for at kunne vælge om også betydet muligheden for at vælge rigtigt. »Jeg havde læst medicin og troede, det var det, jeg skulle«, fortæller Nathali. »Men jeg fik kolde fødder, og så hørte jeg om den her uddannelse. Jeg synes, det lød så spændende. Her har man mulighed for at forebygge«. Og Nathali har ikke fortrudt sit valg. Hun fremhæver det internationale islæt som en stor bonus. »Jeg elsker at rejse, og det gav uddannelsen mulighed for. Al undervisning foregår på engelsk. Jeg elsker det, for det udvikler mig, og samtidig giver det mig mulighed for en international karriere«, siger Nathali, der planlægger at læse videre i England, når bachelorgraden er i hus. Mette startede sit liv som studerende på CBS, men pilen drejede hurtigt i retning af en mere humanistisk orienteret uddannelse. Ved at kombinere interesser fandt hun frem til sin nuværende uddannelse. For Mette ligger fremtiden højst sandsynligt i Danmark, men i første omgang bliver livet hjemme dog krydret med et pendlerkort til Lunds Universitet i Sverige, hvor hun har fundet en Master-uddannelse, der passer ind i fremtidsplanerne.

penge. Man skal vælge noget, man interesserer sig for, så man om 10 år stadig kan se sig selv i et job, der bidrager positivt til ens liv og udvikling«. De to studerende giver dog samtidig smæk til ideen om at tvinge de unge hurtigere gennem en uddannelse. »De unge, som ikke ved, hvad de vil, får ikke chancen for at finde deres hylde. Det kræver meget at studere, det er et kæmpe chok i starten, og nogle mangler måske lige et par år, for at være modne nok«, fastslår de. Af Christina Qvistgaard

Fakta

Bachelor Degree in Global Nutrition and Health. Uddannelsen er åben for både danske og internationale studerende. Undervisningen foregår på engelsk med fokus på globale udfordringer og er rettet mod et internationalt arbejdsmarked. Uddannelsen består af et foundation år efterfulgt af 2 1/2 års specialisering med fokus på enten det strukturelle/politiske plan eller på det individuelle. Praktikophold kan foregå både i Danmark eller udlandet.

50% PIGER 50% IT Resten er drenge og det område, du brænder for

Store drømme Både Nathali og Mette er fortalere for, at man går i gang med en videregående uddannelse. De personlige og faglige gevinster ved uddannelse varer livet ud, fortæller de. »Man får lov at drømme store drømme – og der er mulighed for at føre dem ud i livet«, siger de. »En uddannelse giver folk muligheder, og det handler ikke kun om

It og sundhed itogsundhed.ku.dk Kommunikation og it makingsenseofit.ku.dk Naturvidenskab og it natit.ku.dk

Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00

maj 2011

ua.dk

KVOTE 1 ANSØGNING

Gode råd inden du søger videregående uddannelse

Ansøgningsfristen i kvote 1 (d. 5. juli) nærmer sig. Dermed intensiveres mange unges tanker også om, hvilke videregående uddannelser de vil søge optagelse på. Og mange spørgsmål og problemstillinger melder sig. Her er nogen af dem, Studievalg oftest møder:

Hvad bliver du vurderet på i kvote 1?

I kvote 1 bliver du som ansøger alene vurderet på dit gennemsnit fra din gymnasiale eksamen.

I tvivl – snak med Studievalg

Er du i tvivl om dit valg af videregående uddannelse, har du mulighed for at få en samtale på et af de regionale Studievalgscentre, der yder uafhængig vejledning. Du kan finde Studievalgscentret i dit område på www.studievalg.dk. Du kan også oprette en profil på Studievælgeren, som er et nyt vejledningsværktøj, der kan hjælpe dig med at få et overblik over dine interesseområder. Du finder Studievælgeren på: www.ug.dk/media/studievaelgeren/app.html .

Tjek adgangskravene – supplér, hvis det er nødvendigt

Når du har en idé om, hvilke uddannelser du gerne vil søge optagelse på, bør du først tjekke, om du opfylder adgangskravene til disse uddannelser. Adgangskravene på alle vide-

regående uddannelser kan du finde på www.ug.dk. Opfylder du ikke adgangskravene, er du ikke ansøgningsberetp o tiget. r e g ø s u Når d Der findes både almene u tagelse, har d adgangskrav og specifikke t adgangskrav. Et alment admulighed for a l ti gangskrav vil typisk være p o re te priori en bestået gymnasial eksar e ls e otte uddann men. Et specifikt adgangskrav vil oftest være et krav om et bestemt niveau i et gymnasialt fag, fx matematik A. Nogle uddannelser har mange specifikke adgangskrav. Det gælder særligt universitetsuddannelserne. Andre uddannelser har få eller ingen specifikke adgangskrav. Opfylder du som ansøger ikke de specifikke adgangskrav, skal du tage suppleringskurser (også kendt som GSK) i det eller de fag, du mangler. Hvis du gerne vil søge optagelse i år, skal du først undersøge, om den uddannelsesinstitution, hvor du gerne vil optages, tillader betinget optagelse. Betinget optagelse betyder, at du har mulighed for at supplere ét fag ét niveau (fx matematik B til A) efter ansøgningsfristen i kvote 1 d. 5. juli. Tillader uddannelsesinstitutionen betinget optagelse,

kan du tage det manglende niveau som et sommersuppleringskursus (også kendt som turbokursus). Du skal selv sørge for at tilmelde dig et suppleringskursus. Du kan finde en oversigt over og tilmeldingsskemaer til disse kurser på www.gsdanmark.dk.

Er det realistisk at blive optaget på din drømmeuddannelse? For at få en idé om hvor store dine muligheder er for at blive optaget på en uddannelse via kvote 1, kan du klikke rundt på www.ug.dk og se adgangskvotienterne for forskellige uddannelser i 2010. Adgangskvotienten for 2010 viser, hvor højt et gennemsnit man sidste år som minimum skulle have for at blive optaget via kvote 1. Husk at adgangskvotienten er et udtryk for, hvor populær en uddannelse på en bestemt uddannelsesinstitution er et bestemt år. Jo mere populær, jo højere adgangskvotient. Derfor kan adgangskvotienten sagtens falde eller stige fra år til år. Og derfor kan du godt søge ind på en uddannelse, selvom dens adgangskvotient i 2010 var højere end det gennemsnit, du har.

Søg beslægtede uddannelser Når du søger optagelse, har du mulighed for at prioritere op til otte uddannelser. For at øge dine chancer for optagelse, er det en rigtig god idé at søge ind på uddannelser, der lig-

Vil du studere i udlandet?

www.studyabroad.dk

maj 2011

ua.dk

ner hinanden, fordi der kan være store forskelle på, hvor svært det er at blive optaget på disse uddannelser. Fx blev alle ansøgere, der opfyldte adgangskravene, i 2010 optaget på professionsbacheloruddannelsen offentlig administration (alle steder i Danmark) – mens den beslægtede socialrådgiver i København sidste år krævede et gennemsnit på minimum 6,3 for optagelse via kvote 1.

Søg samme uddannelse flere steder Ligeledes kan der være væsentlige forskelle på, hvor vanskeligt det er at blive optaget på den samme uddannelse ved forskellige uddannelsesinstitutioner. Hvor sociologi på Københavns Universitet i 2010 minimum krævede et gennemsnit på 9,8 i kvote 1, blev alle ansøgere, der opfyldte adgangskravene, optaget på sociologi ved Aalborg Universitet. For at øge dine muligheder for optagelse kan det derfor være en god idé at søge den samme uddannelse flere steder.

Søg senest 5. juli Husk at der er ansøgningsfrist i kvote 1 den 5. juli kl. 12. Du kan ansøge via KOT-hæftet (Den Koordinerede Tilmelding), som du kan få i Studievalgscentrene, på uddannelsesinstitutionerne og på www.optagelse.dk.

Hvis du får et afslag Alle ansøgere får d. 30. juli svar på, om de er blevet optaget (evt. på standby) eller får et afslag. Står du med et afslag i hånden, og vil du meget gerne i gang med at studere i år, er der mulighed for at søge en plads på de uddannelser, der fortsat har ledige pladser på dette tidspunkt. Tag kontakt til Studievalg for en samtale om dine muligheder i denne anden ansøgningsrunde – eller for at afklare, hvad du kan gøre for at blive optaget på en uddannelse til næste år.

Held og lykke!

Er du i tvivl om din kvote 1 ansøgning , er der altid hjælp at hente hos dit lokale Studievalg

Studievalg København

Standby – skal/skal ikke? Når du søger i kvote 1, har du mulighed for også at søge en standbyplads (også kendt som venteliste). Det gør du ved at afkrydse standbyfeltet på ansøgningsskemaet. Fordelen ved at søge en standbyplads er, at du kan blive optaget via et lavere gennemsnit end adgangskvotienten. Fx havde medicin på Københavns Universitet i 2010 en adgangskvotient i kvote 1 på 10,8 – mens standbykvotienten var 10,5. Ulempen ved standby er, at får du en standbyplads i år, bliver du ikke optaget på en lavere prioriteret uddannelse i år. Og du risikerer først at kunne begynde på den uddannelse, hvortil du har fået en standbyplads, til næste år – afhængigt af hvor højt du står på ventelisten. Til gengæld betyder en standbyplads, at du er garanteret en plads næste år, hvis du ikke bliver optaget fra ventelisten allerede i år. Derfor: Hvis du vil sandsynliggøre, at du bliver optaget på en bestemt uddannelse ved en bestemt uddannelsesinstitution (og er villig til at vente med at starte), kan det være en god idé, at du søger en standbyplads. Hvis du gerne vil øge chancen for at begynde i år på en af de uddannelser, du søger, er det bedst ikke at søge en standbyplads.

Jeg tænkte at det kunne være så fedt at komme ud at rejse…

Bonus for at gå hurtigt i gang Hvis du ansøger i år med en gymnasial eksamen der er fra 2009 eller senere, får du ganget dit gennemsnit med 1,08, da denne bonus tildeles ansøgere, som søger optagelse senest to år efter afsluttet gymnasial eksamen. Derfor er det en god idé, at ansøgere med en gymnasial eksamen fra 2009 overvejer at søge optagelse i år. Ellers står de næste år i en forringet konkurrencesituation, hvor de ikke får bonus – og sandsynligvis skal konkurrere med en lang række ansøgere, der får bonus.

cph

n i s u

d . s es

Jeg kunne slet ikke overskue at læse i 3 eller 5 år… Det fedeste var, at jeg ikke behøvede at beslutte mig for, om jeg ville læse videre eller have job bagefter …

Kom og læs hos os – du kan få det præcis som du vil ha’ det! Laborantskolen Nordsjælland t Niels Brock København Nord t Hotel- og Restaurantskolen

maj 2011

ua.dk

STUDERENDE UDVIKLER SMARTPHONEHJÆLPEMIDDEL – til diabetikere

VELFÆRDSTEKNOLOG

Stine Gissing Madsen, 21 år, går på andet semester og er studerende på Syddansk Universitets første Velfærdsteknologihold

:IIFSSJQXJXG£LJW :II IFSSJQXJXXG£LLJW

3>-*)

:))&33*18*8'4,*3 ´ KTW ZSLJ RJI X¢WQNLJ GJMT[

8* )* 3>* 85 3)*3)* :),&;*7

L ; ;8 E

:ZSI[¢WQNLJ TUXQFLXG£LJW RJI FQ IJS S^YYNLJ NSKTWRFYNTS YNUX [JO E J9F>< < J C < E QJISNSL TL LTIJ WpI L ; ;8 E a lg RFS PFS MF[J GWZL KTW – d it v er e s se t in in D SpW RFS XYpW T[JWKTW [NLYNLJ [FQL

Dialog med brugerne For at de studerende kan udvikle det optimale produkt, samarbejder de med Odense Universitetshospital og deres diabetespatienter. »Vi laver en fokusgruppe-undersøgelse med patienterne, så vi kan udvikle et redskab, der opfylder brugernes behov«, siger Stine og fortsætter: »Jeg synes, at projektet er smadder spændende, fordi vi laver noget, der kan bruges nu og her – og for virkelige patienter«. Opfindelserne er dog ikke færdige endnu, da holdet er i gang med at lære at programmere apps til deres smartphones. Hermed får de også kompetencer, som de helt sikkert vil få brug for i det videre forløb, da mobiltelefoner og lignende kommunikationsmidler i fremtiden vil blive brugt aktivt inden for det velfærdsteknologiske område.

Bedre hverdag med hjælpemidler

Fo rla ge

S K SI A/ rla ge t

E<CJ<

9F><E – fo med s r unge æ rl i g e behov

I dette semester udvikler Stine og hendes holdkammerater applikationer til smartphone, såkaldte apps, der skal hjælpe diabetikere i en travl hverdag. »Vi må selv vælge, hvilken løsning vi vil lave. Det kan fx være en app, der holder styr på, hvad diabetikeren har spist, eller hvornår man skal tage sin insulin næste gang«, fortæller Stine.

t K SI A/ S

(&''

8J RJWJ TL GJXYNQ G£LJWSJ 8J RJWJ TL GJXYNQ G£LJWSJ UUp \\\ ZF IP p \\\ ZF IP

Stine er ikke i tvivl om, at velfærdsteknologi kommer til at spille et vigtig og positiv rolle i fremtiden. Og netop derfor er hun også glad for sit valg af uddannelse: »Jeg kan godt lide at bruge teknologi til at forbedre andres situation. Velfærdsteknologi handler ikke om at erstatte mennesker, for dem vil der altid være brug for. Teknologi er et hjælpemiddel til at skabe et bedre hverdag – og det kan jeg godt lide!«

maj 2011

ua.dk

Vil du også videre?

Spørg Studievalg Vi kan svare på dine spørgsmål om:

? ? ? ? ? ? ?

valg af videregående uddannelse jobmuligheder og beskæftigelse adgangskrav og optagelsesregler ansøgning faglig supplering af din eksamen efter- og videreuddannelse økonomi under uddannelse

KVOTE 1: 5. juli kl. 12.00

www.studievalg.dk – find din studievalgsvejleder

maj 2011

ua.dk

maj 2011

ua.dk

UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

HERNING

UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2011 – I TAL

AALBORG

AARHUS

79 procent af de adspurgte i Herning brugte en hel skoledag på UUG

84 procent af de adspurgte i Aalborg deltog i oplæg

65 procent af de adspurgte i Aarhus var kvinder

Hvordan synes du, uddannelsesarrangementet UUG passer ind i dine overvejelser om uddannelsesvalg?

Det mest populære oplæg i Aalborg var: Friår med international vinkel

Hvad synes du om udbuddet af oplæg?

VED IKKE

DÅRLIGT

MEGET GODT

Uddannelse Uden Grænser er et værdsat og populært redskab, når eleverne fra ungdomsuddannelserne skal vælge deres fremtidige studium. Det viser statistik fra messerne. Her er et lille udpluk af spørgsmål og svar fra de omfattende spørgeskemaer

MEGET GODT

51 procent af de adspurgte besøgende i Bella Center var 18 år gamle

93 procent af de adspurgte i Bella Center var i gang med en uddannelse

70 procent af de adspurgte i Bella Center opfattede deres udbytte af messen som ‘meget godt’ eller ‘godt’

SVENDBORG ERHVERVSSKOLE HTX Hvad er dit indtryk af sammenhængen mellem Karriere Kick-Off (oplæggene) og Uddannelse Uden Grænser? VED IKKE

DÅRLIGT

I NOGEN GRAD

Hvad er dit samlede indtryk af Uddannelse Uden Grænser? 59% VED IKKE

DÅRLIGT GODT

2% 5% 1%

76% I HØJ GRAD

15%

MINDRE GODT

7% 9%

GODT

41%

19% MINDRE GODT

GODT

MULERNES LEGATSKOLE Har din deltagelse i Karriere Kick-Off givet dig inspiration til valg af job og uddannelse?

43%

Faaborg Midtfyn Kommune

SIMAC

AFS

Gentofte Studenterkursus

Skoleskibet Danmark – Martec

AOF Nord

GSK - Gymnasiale Supplerings Kurser

Skov & Landskab

Arla Foods

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Bartenderskolen.dk

Højskolen Østersøen

SKT – Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Danfoss

IBA - The International Business Academy

Studievalg

Danmarks Rederiforening

Idrætshøjskolen Bosei

Study Abroad

Danmarks Tekniske Universitet

Idrætshøjskolen i Sønderborg

Suhrs Madakademiet

Dansk Talentakademi

Kilroy

Svendborg Søfartsskole

Den Europæiske Filmhøjskole / European Film College

KME - Københavns Maskinmesterskole & Elinstallatørskole

TEC – HTX

Den Rytmiske Højskole

Kulturstudier.no

Topdanmark

Det Blå Danmark

Københavns Erhvervsakademi

TRUEMAX academy

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA

Københavns Tekniske Gymnasium - HTX

Uddannelsesbøger – Forlaget KSI A/S

Landbrugsskolen Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning

EDU Danmark

Lunds Universitet

University College Lillebælt

Erhvervsakademi Sjælland

Maskinmester v/Århus Maskinmesterskole

University College Sjælland

Erhvervsakademi Århus

Nordjyllands Idrætshøjskole

Vejle Idrætshøjskole

Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Nørgaards Højskole

VIA University College

Erhvervsskolen Nordsjælland

Odense Fagskole

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Odense Kommunale Ældrepleje

Viden Djurs – 3D College – GAME IT College

Forsvarets Uddannelser

POLITI

Vordingborgskolen

Fredericia Maskinmesterskole

Professionshøjskolen UCC

VUC Fyn

Future People – IT-Uddannelser på universitetet

Roskilde Tekniske Skole - RTS Vilvorde

Aalborg Sportshøjskole

Rønde Højskole

Aalborg Studenterkursus

Service & Co. Guideskole

Aarhus Universitet

TEKO

97%

Nej

MEGET GODT

3% 1% 6% MINDRE GODT

33%

57%

GODT

For mere statistik se Uddannelsesavisens hjemmeside, eller kontakt Kim Ingwersen.

I NOGEN GRAD

201 2

Følgende udstillere har allerede sikret sig deltagelse på Uddannelse Uden Grænser 2012: Adventure Heart

Er du tilfreds med messens åbningstider?

Af Christina Qvistgaard

61%

I MINDRE GRAD 55%

Fyns HF-Kursus

MEGET GODT

VED IKKE

DÅRLIGT

31%

SLET IKKE

3% 8%

GODT

Hvad er dit samlede indtryk af arrangementet?

12%

MINDRE GODT

MEGET GODT

GODT

32%

Hvad er dit udbytte af messen? VED IKKE

54%

MEGET GODT

55%

MEGET GODT MINDRE GODT

55%

17%

KOLD NAT.-VIDENSKABELIGE GYMNASIUM Hvad er dit indtryk af sammenhængen mellem Karriere Kick-Off (oplæggene) og Uddannelse Uden Grænser?

ODENSE

32%

21%

MINDRE GODT

KØBENHAVN

I MINDRE GRAD

31%

10% MINDRE GODT

I HØJ GRAD

SLET IKKE

VED IKKE 2%

Har din deltagelse i Studie- og erhvervstræf gjort dig klogere på dit uddannelsesvalg?

DÅRLIGT

København

Århus

Aalborg

Herning

Odense

Kom i direkte dialog med tusindvis af uddannelses- og karrieresøgende. Kontakt os for flere informationer og køb af stand. Arrangør: Uddannelsesavisen 5627 6444 · uug@uug.dk

W W W. U U G . D K

DELTAG MED EN STAND

GODT

maj 2011

ua.dk

maj 2011

ua.dk

UDDANNELSE UDEN GRÆNSER

HERNING

UDDANNELSE UDEN GRÆNSER 2011 – I TAL

AALBORG

AARHUS

79 procent af de adspurgte i Herning brugte en hel skoledag på UUG

84 procent af de adspurgte i Aalborg deltog i oplæg

65 procent af de adspurgte i Aarhus var kvinder

Hvordan synes du, uddannelsesarrangementet UUG passer ind i dine overvejelser om uddannelsesvalg?

Det mest populære oplæg i Aalborg var: Friår med international vinkel

Hvad synes du om udbuddet af oplæg?

VED IKKE

DÅRLIGT

MEGET GODT

51 procent af de adspurgte besøgende i Bella Center var 18 år gamle

93 procent af de adspurgte i Bella Center var i gang med en uddannelse

70 procent af de adspurgte i Bella Center opfattede deres udbytte af messen som ‘meget godt’ eller ‘godt’

SVENDBORG ERHVERVSSKOLE HTX Hvad er dit indtryk af sammenhængen mellem Karriere Kick-Off (oplæggene) og Uddannelse Uden Grænser? VED IKKE

DÅRLIGT

I NOGEN GRAD

Hvad er dit samlede indtryk af Uddannelse Uden Grænser? 59% VED IKKE

DÅRLIGT GODT

2% 5% 1%

76% I HØJ GRAD

15%

MINDRE GODT

7% 9%

GODT

41%

19% MINDRE GODT

GODT

MULERNES LEGATSKOLE Har din deltagelse i Karriere Kick-Off givet dig inspiration til valg af job og uddannelse?

43%

Faaborg Midtfyn Kommune

SIMAC

AFS

Gentofte Studenterkursus

Skoleskibet Danmark – Martec

AOF Nord

GSK - Gymnasiale Supplerings Kurser

Skov & Landskab

Arla Foods

Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Bartenderskolen.dk

Højskolen Østersøen

SKT – Skolen for klinikassistenter og tandplejere

Danfoss

IBA - The International Business Academy

Studievalg

Danmarks Rederiforening

Idrætshøjskolen Bosei

Study Abroad

Danmarks Tekniske Universitet

Idrætshøjskolen i Sønderborg

Suhrs Madakademiet

Dansk Talentakademi

Kilroy

Svendborg Søfartsskole

Den Europæiske Filmhøjskole / European Film College

KME - Københavns Maskinmesterskole & Elinstallatørskole

TEC – HTX

Den Rytmiske Højskole

Kulturstudier.no

Topdanmark

Det Blå Danmark

Københavns Erhvervsakademi

TRUEMAX academy

Det Informationsvidenskabelige Akademi, IVA

Københavns Tekniske Gymnasium - HTX

Uddannelsesbøger – Forlaget KSI A/S

Landbrugsskolen Sjælland

Ungdommens Uddannelsesvejledning

EDU Danmark

Lunds Universitet

University College Lillebælt

Erhvervsakademi Sjælland

Maskinmester v/Århus Maskinmesterskole

University College Sjælland

Erhvervsakademi Århus

Nordjyllands Idrætshøjskole

Vejle Idrætshøjskole

Erhvervsakademiet Copenhagen Business

Nørgaards Højskole

VIA University College

Erhvervsskolen Nordsjælland

Odense Fagskole

Folkehøjskolernes Forening i Danmark

Odense Kommunale Ældrepleje

Viden Djurs – 3D College – GAME IT College

Forsvarets Uddannelser

POLITI

Vordingborgskolen

Fredericia Maskinmesterskole

Professionshøjskolen UCC

VUC Fyn

Future People – IT-Uddannelser på universitetet

Roskilde Tekniske Skole - RTS Vilvorde

Aalborg Sportshøjskole

Rønde Højskole

Aalborg Studenterkursus

Service & Co. Guideskole

Aarhus Universitet

TEKO

97%

Nej

MEGET GODT

3% 1% 6% MINDRE GODT

33%

57%

GODT

For mere statistik se Uddannelsesavisens hjemmeside, eller kontakt Kim Ingwersen.

I NOGEN GRAD

201 2

Følgende udstillere har allerede sikret sig deltagelse på Uddannelse Uden Grænser 2012: Adventure Heart

Er du tilfreds med messens åbningstider?

Af Christina Qvistgaard

61%

I MINDRE GRAD 55%

Fyns HF-Kursus

MEGET GODT

VED IKKE

DÅRLIGT

31%

SLET IKKE

3% 8%

GODT

Hvad er dit samlede indtryk af arrangementet?

12%

MINDRE GODT

MEGET GODT

GODT

32%

Hvad er dit udbytte af messen? VED IKKE

54%

MEGET GODT

55%

MEGET GODT MINDRE GODT

55%

17%

KOLD NAT.-VIDENSKABELIGE GYMNASIUM Hvad er dit indtryk af sammenhængen mellem Karriere Kick-Off (oplæggene) og Uddannelse Uden Grænser?

ODENSE

32%

21%

MINDRE GODT

KØBENHAVN

I MINDRE GRAD

31%

10% MINDRE GODT

I HØJ GRAD

SLET IKKE

VED IKKE 2%

Har din deltagelse i Studie- og erhvervstræf gjort dig klogere på dit uddannelsesvalg?

DÅRLIGT

København

Århus

Aalborg

Herning

Odense

Kom i direkte dialog med tusindvis af uddannelses- og karrieresøgende. Kontakt os for flere informationer og køb af stand. Arrangør: Uddannelsesavisen 5627 6444 · uug@uug.dk

W W W. U U G . D K

DELTAG MED EN STAND

GODT

maj 2011

ua.dk

POLITIK

Uddannelse skal være et varmt valgtema Harald Mikkelsen, rektor for VIA University College, Via nyhedsbrev

Uddannelse er en forudsætning for vækst i Danmark. Derfor krydser jeg fingre for, at uddannelse bliver et af de store emner i den kommende valgkamp

lægge ryg til store besparelser. Salamimetoden er blevet anvendt nærmest som et fast ritual, og der er for længst skåret helt ind til benet. Ikke desto mindre er VIA University College alene her i 2011 blevet tildelt 18 mio. kr. færre end i 2010 i disponeringsbeløb fra staten – foruden en beskæring af taxametertilskud og øvrige bevillinger over finansloven. Og i de kommende I løbet af kort tid skal vi have valg til Folår har den siddende KV-regering lagt op til ketinget. Valget handler i høj grad om, endnu større hug med sparekniven. hvordan der efter flere år med finanskrise Hvordan skal jeg som øverste chef for igen bliver skabt vækst i Danmark. ed 17.000 studerende på 35 videregående udDet er ikke min metier at anbefale den Besparelser m dannelser sikre en blot tilstrækkelig uddanene statsministerkandidat frem for den fører i sagens r e nelseskvalitet med langt færre penge at gøre anden. Jeg finder det imidlertid magtpåligls e g in rr natur fo godt med? Svaret er indlysende: Opgaven er gende at påpege, at der – uanset regerini uddannelses umulig. gens farve – er stærkt behov for at få a. i Besparelser medfører i sagens natur forgenereret flere penge at gøre godt med i kvaliteten, bl. n ringelser i uddannelseskvaliteten, bl.a. i samfundet – bl.a. til at sikre en uddannelsesu e rr fæ form af form af færre undervisningstimer – altså en kvalitet i Danmark, der er i top. r e dervisningstim udvikling, der går i den stik modsatte retning af dét, politikerne slår på tromme for. Viden er Danmarks råstof Konsekvensen er, at andre lande løber fra Danmark i et haBåde fra blå og rød blok er der enighed om, at stigere og hastigere tempo. viden er Danmarks vigtigste råstof, og at uddannelse er et område, der skal styrkes for at få sat ekstra gang i hjulene. Jeg er 100 procent enig. Derfor er det også noget af et para- Plads på førersædet eller ej? doks, at uddannelsesområdet mange år i træk har måttet Faktum er, at uddannelse koster dyrt. Men de store udgif-

ter er en gunstig investering i Danmarks og danskernes fremtid. Derfor er det pine-død nødvendigt, at der følger tilstrækkelige summer med politikernes ædle intentioner om at styrke uddannelsesområdet og sikre, at mindst halvdelen af hver ungdomsårgang gennemfører en videregående uddannelse for derved at skabe vækst i samfundet. Om pengene til mere fokus på uddannelse skal komme fra efterløn, fra øget arbejdstid eller fra noget tredje, må vælgerne afgøre, når de står ved stemmeurnerne. Til gengæld bør det for politikerne være et bundet mandat, at en stor del af de beløb, der kommer ind som ekstra midler i statskassen via de kommende indgreb, bliver øremærket til uddannelsesområdet. Jeg krydser derfor fingre for, at investering i uddannelse bliver et af de helt varme temaer i den forestående valgkamp. Ikke for min eller ’min’ uddannelsesinstitutions skyld. Men fordi øget fokus på uddannelse er en forudsætning for at skabe vækst og gavne Danmarks og de kommende generationers fremtid. Det handler om, hvorvidt Danmark vil tage plads på førersædet eller i den bagerste vogn. For mig at se er valget nemt.

TÆNKETANK VIL FJERNE BENSPÆND PÅ UDDANNELSER

Flere danske – men færre nordiske – ansøgere til universiteterne

Danmark har brug for flere unge med en videregående uddannelse. Derfor må en kommende regering gøre op med benspænd som dårlige meritmuligheder, manglende samarbejde og et utidssvarende taxametersystem, mener tænketanken DEA

Danmark kommer om ganske få år til at mangle unge mennesker med høj uddannelse. Selv hvis vi når regeringens mål om, at 50 pct. af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en videregående uddannelse, vil færre unge end i dag få en videregående uddannelse. For blandt andet at få flere unge til at tage en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, er politikerne nødt til så hurtigt som muligt at fjerne de barrierer, som bremser de studerende i at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet og få en globalt konkurrencedygtig uddannelse. »I DEA kan vi se, at vores meritsystem mellem de videregående uddannelser bremser de unges rejselyst i systemet. Vi oplever, at uddannelsesinstitutionerne ikke samarbejder godt nok, og at det nuværende taxametersystem på mange måder er en alvorlig hæmsko for de studerende og samfundet. Det giver store problemer i forhold til at skabe fleksible, mobile og konkurrencedygtige uddannelser – det vi kalder Flexucation Denmark – og det er politikerne nødt til at gøre noget ved nu«, siger Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA.

Fem forslag DEA har for nylig lanceret fem forslag, der skal gøre op med barriererne på de danske videregående uddannelser: Der skal gennemføres en ressortændring, der samler alle videregående uddannelser under ét ministerium for videregående uddannelse, forskning og innovation. En ændring, der også sikrer en sammenlægning af de to akkrediteringsinstitutioner, der er i dag på området. Målsætningen om, hvor stor en andel af en ungdomsårgang, der optages på en videregående uddannelse, hæves fra 50 pct. til 55 pct. frem mod 2020. Det skal ikke mindst medvirke til at løfte uddannelsesefterslæbet i den private sektor. Der skal gennemføres en samlet national meritstrategi, som understøtter fleksibilitet og mobilitet på tværs af videregående uddannelser. Det forudsætter en analyse, som kortlægger samtlige barrierer og benspænd i meritsystemet. Danmark skal skabe et reelt bachelorarbejdsmarked, så vi får 20 procent flere studerende til at afslutte med en bacheloruddannelse i 2020. Målet skal skrives ind i universiteternes udviklingskontrakter, og samtidig skal arbejdsmarkedets parter fastsætte et lønniveau, der gør det mere attraktivt at ansætte bachelorer.

Kvalitetsløft En kommende regering bør lave en investeringsplan, der løfter kvaliteten på de videregående uddannelser til 2020. Planen skal bl.a. indeholde en taxameterreform, der i højere grad er brugerorienteret og skaber et finansieringsinstrument, der fremmer kvalitet, fleksibilitet og mobilitet.

15.000 unge har per 15. marts søgt ind på en universitetsuddannelse i Danmark. Det er seks procent flere end sidste år. Blandt ansøgerne er markant færre unge fra udlandet. Det er primært svenskere og nordmænd, der ikke søger i år. Alle universiteter oplever stigning i søgningen til uddannelserne. Særlig stor fremgang har IT-Universitet og Ålborg Universitet. Fordelt på hovedområder har teologi og det naturvidenskabelig område størst stigning. Det viser den samlede opgørelse over ansøgningstallene til universiteterne per 15. marts. »Vi har brug for flere højtuddannede i fremtiden. Derfor glæder det mig, at så mange danske unge finder det attraktivt at tage en universitetetsuddannelse. Vi skal sørge for, at vores universiteterne uddanner det rette antal med de relevante komtencer, som passer til samfundets behov«, siger videnskabsminister Charlotte SahlMadsen. »De seneste år har der været væsentlig flere svenske og norske unge, som har læst i Danmark end omvendt. Med nedgangen i ansøgningstallene er der mulighed for at få skabt en bedre balance. Jeg vil dog understrege, at jeg er stor tilhænger af, at vi har dygtige internationale studerende på danske uddannelser. De bidrager til et højt niveau og giver danske studerende mulighed for at få et internationalt perspektiv«, siger Charlotte Sahl-Madsen. I alt har universiteterne modtaget 2.113 ansøgninger fra udenlandske ansøgere fra EU/EØS-lande. Det er 1.037 færre end sidste år – heraf udgør Sverige og Norge en meget stor andel af faldet med henholdsvis 452 og 182 færre ansøgere. Da udenlandske ansøgere skal søge senest 15. marts, er dette det samlede ansøgningstal for udlændinge. Danske ansøgere kan søge frem til 5. juli, hvis de ønsker at komme ind på et studie via kvote 1 – altså gennem karaktergennemsnittet.

marts 2011

ua.dk

Betaler du opkaldsafgift? Det stopper her!

Billig taletid

Jamen, betaler alle ikke opkaldsafgift?

Betal kun for dit forbrug! ingen opkaldsafgift! - taletid 40 øre pr. minut! - SMSpakker i løs vægt! find call me taletid på www.callme.dk eller ring på 4366 9266

maj 2011

ua.dk

INNOVATION

Elbilvirksomheden Ecomove bruger studerende som sparringspartnere

Hvad har studerende på forskellige videregående uddannelser at gøre med, at i 2012 skal de første danske elbiler fra virksomheden Ecomove indtage de europæiske veje? Temmelig meget, for virksomheden Ecomove bruger i vid udstrækning studerende som sparringspartnere og supplerende medarbejdere i deres arbejde med udviklingen af projektet og forberedelsen af lanceringen. De studerende bidrager med nytænkning og friske ideer, som i flere tilfælde er indgået i det videre arbejde med elbilen

2012

NYHED! Transporttilskud til 9. og 10. klasser samt efterskoler på UUG

København

Elever i 9. og 10. klasse samt efterskoler kan drage stor nytte af et besøg på Uddannelse Uden Grænser. Vi ved, at skolernes økonomi er presset og tilbyder derfor et transporttilskud for hele klasser, der forhåndstilmelder deres besøg på messen. Kr. 25,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er under 40 km. Kr. 35,- pr. elev – hvor afstand fra skole til messecenter er over 40 km. Alle elever i de forhåndstilmeldte klasser vil endvidere modtage en messeavis 14 dage før messen, og vi byder på frokost/ aftenbuffet til de ledsagende lærere.

Her kan eleverne komme i kontakt med 10. klasser/Efterskoler, Landbrugs- og Husholdningsskoler, Design og Håndarbejdsskoler samt Erhvervsskoler og Tekniske Skoler.

Udover at yde tilskud til transporten, vil der fremover være et særskilt område på messen med Gymnasieforberedende skoler, Efterskoler og Erhvervsgrunduddannelser (EGU).

Klik ind på www.uug.dk og læs mere om transporttilskud.

W W W. U U G . D K

Her kan du også finde information om Uddannelse Uden Grænser som uddannelsesplan-projekt for afgangsklasser.

Århus

Aalborg

Herning

Odense

maj 2011

ua.dk

På en 3. sal i Vitus Bering Innovationspark i Horsens er et projekt i gang, som om et års tid gerne skulle blive synligt på de danske veje. Elbilen Qbeak fra virksomheden Ecomove. Er det blot endnu et forsøg på at kickstarte drømmen om en dansk bilproduktion? Måske, men denne gang et projekt, der med direktør Mogens Løkkes ord ruller fuldstændigt planmæssigt fremad og overholder alle tidsplaner og budgetter. Han kan se lanceringen forude og er ikke et øjeblik i tvivl om, at bilen kommer på gaden. Foreløbig er virksomheden gået så langt, at den har åbnet for bestillinger til forventet levering i midten af 2012. Og de kommende ejere er begyndt at stille sig i køen. Hvor mange vil Mogens ikke afsløre, men han er tilfreds. Ikke mindst fordi, der er offentlige kunder, som gerne vil have flere eksemplarer leveret, blandt bestillingerne.

Dør om dør med uddannelserne Placeringen af Ecomove i Vitus Bering Innovationspark er måske ikke helt tilfældig. Her ligger virksomheden dør om dør med VIA University College Horsens, og det har sat sit præg på projektet med elbilen. Ecomove har efterhånden fungeret som projekt- og praktikvært for en række studerende fra forskellige uddannelser i noget, man kunne kalde et gensidigt samarbejde. Virksomheden har fået løst en lang række relevante opgaver, og de studerende har fået de første erfaringer med at anvende deres viden fra studiet til at løse praktiske og konkrete opgaver. I flere tilfælde i et omfang og af en kvalitet, der har haft stor betydning for det videre udviklingsarbejde i virksomheden. En gruppe studerende fra uddannelsen International Sales and Marketing Management på VIA University College har undersøgt markederne for elbilen, foretaget en analyse af de bilmærker, som Ecomoves bil skal konkurrere med og givet et bud på, hvad potentialet for bilen egentlig vil være i forskellige lande. En enkelt studerende fra VIA-uddannelsen Global Business Enginering, som er en ingeniøruddannelse med en række mer-

kantile fag, har i sin praktikperiode deltaget i en række projekter i virksomheden og har arbejdet meget detaljeret med flere emner omkring batterierne til bilen. Det har givet hende et så stort indblik i hele projektet, at hun nu er ansat som studentermedhjælper i virksomheden. To andre studerende fra uddannelsen Global Business Engineering skrev deres afslutningsprojekt i virksomheden. Projektet indeholdt forslag til to tekniske løsninger: En markant forbedring af sikkerheden i dørkonstruktionen i elbilen. Og integrationen af en smartphone i bilen. Begge forslag er indarbejdet i virksomhedens videre arbejde.

Mange små projekter i det store »Vi kan bruge de studerende, fordi vores elbil ikke er et studieprojekt eller en designidé. Du kan finde mange projekter, hvor studerende, designere og ingeniører er gået sammen for at bygge en elbil, der skal opfylde nogle bestemte krav, som mere eller mindre er defineret på forhånd, og hvor selve projektet egentligt er vigtigere end det færdige produkt. Den slags projekter er vigtige, men det er ikke vores mission«, siger Mogens Løkke. »Vores bil er et rent kommercielt produkt, og målet er at sætte den i masseproduktion og, forhåbentlig, sælge den i stort tal. Men efter en model, hvor vi anvender underleverandører og samler bilen lokalt, hvor markedet er. Vi vil styre uden om at skulle opbygge en stor fabrik og blive afhængige af at producere på en bestemt måde, fordi vi har bundet en masse kapital i et stort produktionsapparat«. »Derfor er vores bil heller ikke ét projekt, men en lang række projekter, der alle skal bidrage til at sikre, at den endelige bil er den optimale løsning. Opdelingen betyder, at vi arbejder med en meget høj detaljeringsgrad på bilen, og at der i hvert eneste projekt skal findes den optimale løsning blandt de mange muligheder«.

Studerende som sparringspartnere At arbejde på den måde stiller store krav til medarbejderne.

Ikke mindst fordi kreativiteten fra de indledende faser i et projekt har det med at forsvinde efterhånden, som projektet skrider frem. Fokus flytter sig til detaljer og løsning af opståede problemer. Det er her, Ecomove bruger de studerende som sparringspartnere. »Efterhånden som bilen begyndte at tage form, har vi trukket studerende ind som en slags modspillere til vores eget arbejde. De er kommet ind som deltagere i helt konkrete projekter og har set på dem med friske øjne. Flere af dem har virkeligt været i stand til at tænke ud af boksen og finde nogle helt andre løsninger end dem, vi har været sporet ind på, og det har haft stor værdi for os«, forklarer Mogens Løkke. Han understreger samtidigt, at de studerende ikke arbejder på egen hånd: »Vores model for samarbejdet med de studerende har hele tiden været, at de i alle tilfælde arbejder parallelt med resten af virksomheden. Vi har brugt deres løsninger, når de har været de bedste, men vi har ikke været afhængige af de studerendes arbejde, og sådan skal det også være. Som værtsvirksomhed skal man huske, at de studerende er her som en del af deres uddannelse. De er ikke medarbejdere i egentlig forstand«, siger Mogens Løkke.

Hvad kan jeg blive? 113001 Metal

Brug både hoved og hænder – vælg en af vores spændende uddannelser. Se mere på danskmetal.dk/uddannelse og vind en bærbar computer Automatikmontør • Automatiktekniker • Automatiktekniker i elevatorbranchen • Automontør • Beslagsmed • Bestiksølvsmed • Butiksguldsmed • Bådassistent • Bådebygger • Bådmekaniker • Ciselør • CNC-assistent • CNC-tekniker • Cykelmekaniker • Cykelmontør • Datatekniker med speciale i infrastruktur • Datatekniker med speciale i programmering • Elektronikfagtekniker • Elektronikoperatør • Energitekniker • Entreprenørmaskinmekaniker • Eventtekniker med speciale i audioteknik • Eventtekniker med speciale i illuminationsteknik • Film- og tv-assistent • Film- og tv-produktionstekniker • Finmekaniker • Finmekanikerassistent • Flymekaniker B1 • Flymekaniker B2 • Fotograf • Frontline pc-supporter • Frontline radio/tv-supporter • Gravør • Guldsmed • Gørtler • Gørtler (armatur) • Industritekniker - maskin • Industritekniker - produktion • IT-supporter • Jern- og metalsliber • Karosseriopbygger • Karosseriopretter • Karosserismed • Klejnsmed • Knallertmekaniker • Kobbersmed • Korpussølvsmed • Kranmekaniker • Køleassistent • Køletekniker • Landbrugsmaskinmekaniker • Landbrugssmed • Låsesmed • Materielmekaniker • Mekaniker • Metaltrykker • Modelsnedker • Motorcykelmekaniker • Multimedie animator • Multimedie integrator • Oliefyrstekniker • Personliftmekaniker • Radio-tv-fagtekniker • Sejlmager • Skibsmekaniker • Skibsmontør • Skibstekniker, design • Skibstekniker, konstruktion • Skibstekniker, maritime rør • Skibstekniker, reparation • Skibsteknikerassistent • Smed, aluminium • Smed, bearbejdning • Smed, rustfri • Svejser • Teater-, udstillings- og eventteknisk produktionsassistent • Teatertekniker • Teleinstallationstekniker • Telesystemtekniker • Udstillingstekniker • Værktøjsmager • Værktøjstekniker • Våbenmekaniker • Web-integrator • Ædelmetalstøber • Ædelstensfatter • Endvidere Erhvervsakademiuddannelse: Installatør • Produktionsteknolog • Driftsteknolog - offshore • Autoteknolog • Energiteknolog • Automationsteknolog • Datamatiker • It- og elektronikteknolog • Multimediedesigner

maj 2011

ua.dk

? Jeg kunne rigtig godt tænke mig at læse historie, men jeg er bange for om der er fremtidsmuligheder nok i det. Jeg har ikke lyst til at undervise på gymnasiet efterfølgende, og så er jeg lidt nervøs for, om der så vil være arbejde til mig. Kan i give mig et overblik over, hvad jeg ville kunne bruge en uddannelse i historie til?

? Jeg har en STX-studentereksamen fra 2010 og har i øjeblikket et sabbatår. Jeg planlægger at søge ind på antropologi-studiet på Aarhus Universitet her til sommer i kvote 1. Jeg opfylder alle adgangskravene med hensyn til de fag, man skal have haft. Jeg vil gerne dog vide, om det kun er gennemsnittet, man vurderes på, når man søger i kvote 1? Grænsekvotienten på antropologi var i 2010 på 9,0. Mit eget gennemsnit er 11,2. Er jeg dermed sikker på at blive optaget, eller vil det være godt også at søge optagelse på et andet studie som 2. ønske? Jeg håber, at I kan besvare mit spørgsmål og glæder mig til at høre nærmere.

! Når du søger i kvote 1, bliver du alene vurderet på dit gennemsnit. (Du skal naturligvis også opfylde de specifikke adgangskrav – men det gør du jo!). Kvotienten varierer fra år til år – da den jo afhænger af hvor mange, der søger ind. Når der er flere ansøgere end der er studiepladser, så optager man efter gennemsnit. Adgangskvotienten er gennemsnittet på den sidste ansøger, der fik en studieplads. Adgangskvotienten viser altid sidste års gennemsnit – da man jo ikke på forhånd ved, hvor mange der søger ind i år. Det sker kun sjældent, at grænsekvotienten stiger hele 2 point – så det skulle da være mærkeligt, hvis du ikke kommer ind. Du får kun tilbudt en studieplads, uanset hvor mange uddannelsesønsker du skriver på dit prioriteringsskema. Den studieplads, som man får tilbudt, er den – hvor man bliver optaget – og som er højest på prioriteringslisten. Hvis du har en anden uddannelse, som du også gerne vil ind på, så kan du skrive den på som dit 2. ønske. Så har du et alternativ, hvis det – mod forventning – skulle blive nødvendigt.

! Det er svært at give et klart svar på, hvad man kan bruge en univeristetsuddannelse i historie til! Det samme gælder for de andre uddannelser på humaniora. Der sidder historikere rigtig mange steder. Jobmulighederne afhænger af hvilket tilvalgsfag, man vælger, hvad man vælger at specialisere sig i, hvor god man er til at sælge sig selv, hvordan man bruger sit netværk osv. Traditionelt uddanner man sig til underviser, men der sidder mange historikere i det private erhvervsliv, i offentlige administrationer osv. Når man læser en humanistisk uddannelse som historie, lærer man først og fremmest at sætte sig ind i store mængder informationer, analysere det – og formidle det videre! Det kan være en fordel, at uddannelsen giver så mange muligheder. Det kræver dog naturligvis også mere af dig, fordi du selv skal beslutte, hvad du vil bruge uddannelsen til – og sælge ideen til potentielle arbejdsgivere. ? Jeg overvejer at læse til optometrist, men jeg har en række spørgsmål, som skal besvares først. 1. Hvornår er der ansøgningsfrist? 2. Jeg har taget en gymnasial uddannelse (afsluttet 2006), men jeg har ikke kemi på C niveau. Kan jeg nå at supplere inden studiestart/ansøgningsfrist 3. Kan jeg få SU, mens jeg evt. supplerer?

! SVAR på spørgsmål 1: 5. juli er ansøgningsfristen. Sidste år blev alle blevet optaget på optometristuddannelsen. Dvs. at alle ansøgere, der opfyldte de specifikke adgangskrav, fik en studieplads. SVAR på spørgsmål 2: Du kan tage Kemi C i sommerferieperioden. Du kan finde landsdækkende information om suppleringskurserne på denne adresse: www.gsdanmark.dk. Når du sender din ansøgning inden 5. juli, skal du vedlægge en kopi af bekræftelsen på, at du er optaget på sommerkurset

Invitation til besøg Unge og deres forældre, lærere, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle

i Kemi C. Når du så har bestået kurset i august, skal du huske at indsende beviset på, at du har bestået. Så kan uddannelsesstedet se, at du nu opfylder adgangskravene og er klar til studiestart. SVAR på spørgsmål 3: Ja, i juli og august. Reglerne for at få SU til supplering er: 1. Det skal være fag på niveauer, som du ikke tidligere har taget 2. Det skal være fag, der er adgangskrav til en videregående uddannelse – og 3. Du skal have 16 timer eller derover om ugen. Sommerkurserne er intensive med ca. 3o timer om ugen, så du opfylder kravene for at få SU.

? Jeg skriver, fordi jeg har fundet ud af hvilken uddannelse, jeg gerne vil ind på, men jeg er usikker på, hvor det er bedst at tage den. Jeg vil gerne ind på en fysioterapeutuddannelse. Jeg overvejer, at søge ind i Århus eller Odense. Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad I mener er det bedste uddannelsessted af de to? Jeg har god mulighed for begge to, har familie og kontakter begge steder. Det eneste jeg er i tvivl om, er hvilket sted der giver mig den bedste uddannelse? ! Der er jo ikke forskel på niveauet på de 2 uddannelsessteder, så hvilket sted, der er det bedste, er jo en individuel vurdering – og det er kun dig, der kan vurdere det! Jeg vil foreslå, at du besøger et eller begge steder. Det er muligt, at lave en aftale om at blive studerende for en dag – eller i det mindste komme og få en samtale med en vejleder og blive vist rundt. Det vil give dig et indtryk af, hvordan det er at være studerende de 2 steder. Du vil også få et tydeligere indblik i, hvordan din hverdag vil blive, hvordan skemaet er, hvilke bøger man læser osv. Derefter kan du tage din beslutning! I denne udgave af har Studievalg Fyn stået for spørgsmål og svar. Har du spørgsmål kan du kontakte dit lokale Studievalgscenter

Forhåndstilmeld klassebesøg på www.udifremtiden.dk og modtag messeavisen før messen, så I kan forberede jer og få det optimale udbytte ud af jeres besøg.

”

CITATE R FRA

Roskilde Kongrescenter

21. & 22. SEPTEMBER

2011 Onsdag 9 – 15 og 17 – 20 Torsdag 9 – 15

Alle har ret til en uddannelse. Også dem, der ikke kan gennemføre et traditionelt ungdomsuddannelsesforløb, og som har brug for ekstra støtte og vejledning. Det nationale mål om, at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse, inkluderer også elever og unge fra specialklasser og -skoler samt andre unge med særlige behov. Derfor er det vigtigt, at de unge og de mennesker, der støtter op omkring dem, får mulighed for at skabe et overblik over de mange muligheder og tilbud, der findes. På Ud i Fremtiden kan I møde et bredt udbud af uddannelsestilbud målrettet unge med særlige behov og tale med undervisere og elever fra de forskellige institutioner.

Et besøg på messen kan foregå både som skole / klasse eller individuelt sammen med forældre. Der er naturligvis gratis adgang. På www.udifremtiden.dk finder I en liste over de institutioner, I kan møde på messen.

Arrangeret af

BESØ

GENDE • V i ko I 2010 mmer f ra e n k l a ss e spec fo genere r elever me iald lle indl æ skeligh eder. V ringsvanældren i havde e f virkelig med, og DE orb i lev s t and lede de res bar til at vejn • Eleve rne – og nø følte sig velk d at væ o re der mne • Vi sy n te s , m e ss e n tastisk va r in rigtig g formativ – o fang od ople vores e ve l s e f e n or lever

UU-centrene øst for Storebælt

GRATIS ! G A D GA N GRATIS

maj 2011

ua.dk

Forskningens DĂ¸gn

Fakta om Forskningens DĂ¸gn 2011 Videnskabsfestivalen Forskningens DĂ¸gn fandt sted torsdag den 28., fredag den 29. og lĂ¸rdag den 30. april.

2011

Forskningens DĂ¸gn finder sted hvert ĂĽr â&#x20AC;&#x201C; i 2011 var det syvende gang. Forskningens DĂ¸gn giver forskere og danskere mulighed for at mĂ¸des pĂĽ en utraditionel mĂĽde. Fokus er pĂĽ arrangementer, der involverer og engagerer. Forskningens DĂ¸gn er forskning i Ă¸jenhĂ¸jde. Programmet bĂ¸d pĂĽ flere end 160 gratis arrangementer over hele landet i lĂ¸bet af festivalens tre dage. Det samlede program findes pĂĽ www.forsk.dk Forskningens DĂ¸gn bĂ¸d blandt andet pĂĽ forskertorve, ĂĽbent hus-arrangementer, forskerpaneler og formidlingsshows, foredrag, rundvisninger, og meget mere. Forskningens DĂ¸gn spĂŚnder vidt og dĂŚkker bĂĽde naturvidenskab, de tekniske videnskaber, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab og humaniora. Videnskabsministeriet er initiativtager til Forskningens DĂ¸gn, som blev etableret for at Ă¸ge opmĂŚrksomheden om den forskning, der foregĂĽr pĂĽ danske institutioner og virksomheder. Og for at Ă¸ge forstĂĽelse for den betydning, forskningen har for hele det danske samfund.

Uddannelse for unge og voksne

Forskningens DĂ¸gn blev etableret pĂĽ anbefaling af TĂŚnketanken vedrĂ¸rende forstĂĽelse for forskning, som blev nedsat for at finde nye mĂĽder, der kunne skĂŚrpe den danske befolknings interesse og forstĂĽelse for forskning. TĂŚnketanken udgav i 2004 rapporten Forsk og fortĂŚl med idĂŠer til nye initiativer. Et af disse var Forskningens DĂ¸gn.

2-ĂĽrigt HF pĂĽ VUC NordsjĂŚlland G G G

Kursusstart august 2011 Du kan stadig nĂĽ at tilmelde dig 2-ĂĽrigt HF er gratis

FĂĽ flere oplysninger hos HF-vejlederne, HelsingĂ¸r 49261640 HF-vejlederne, HillerĂ¸d 48201620

Blandt de Ă¸vrige initiativer i tĂŚnketankens rapport var videnskab.dk og ForskningskommunikationsKilde: www.forsk.dk prisen.

www.vucns.dk

sk ko olen for klinikassistenter o g ttaa n d p l e j e r e kĂ¸ k Ă¸ b e n h aavv n s u n i v e r s i t e t

HUSK!

l kvote 1: i gsfrist ti AnsĂ¸gnin 00 12.0 5. juli kll.

Har du lyst til at arbejde arbejd de med klinisk nisk tandbehandling, tandbehandling g, pĂŚdagogik og psykologi? psykologi?

Bliv tand tandplejer nd dp dplejer

til: n en sendes AnsĂ¸gning itet a ns Univers n av KĂ¸benh kss 2054 ok bo tb st os Po P , de 10 de gad NĂ¸rrega havn K 1017 KĂ¸benh

Ă&#x152;SJH Ă&#x152;SJH QSPGFTTJPOTCBDIFMPSVEEBOOFMTF WFE Ă&#x152; J QSPGFTTJP G JPOTCBD P C DIFMPSVEEBOOFMTF I M EE M WFE E ,Â&#x201C;CFOIBWOT 6OJWFSTJUFU 1BOVN *OTUJUVUUFU ,Â&#x201C;CFOIBWOT 6OJWFSTJ 6 JUFU 1BOVN *OTUJUVUUFU

'PLVT L QĂ&#x152;Ă&#x152; UBOETZHEPN E EPNTGPS GP FCZ C HHFMTF M PH 'PLVT QĂ&#x152; UBOETZHEPNTGPSFCZHHFMTF PH TVOEIFETGSFNNF TVOEIFETGSFNNF

6EEBOOFMTFO O FS TBNNFOTBU BG TVOEIFET PH 6EEBOOFMTFO FS TBNNFOTBU BG TVOEIFET PH OBUVSWJEFOTLBCFMJHF GBH IVNBOJTUJTLF PH OBUVSWJEFOT TLBCFMJHF GBH IVNBOJTUJTLF PH TL TBNGVOETWJEFOTLBCFMJHF GBH TBNU UBOEQMFKFGBH TBNGVOETWJ E EFOTLBCF FMJHF GBH TBNU UBOEQMFKFGBH BH H IFSVOEFS H LMJOJTL USÂ?OJOH IFSVOEFS QSBLUJTL PH LMJOJTL USÂ?OJOH QSBLUJTL PH

,SÂ?WFS HZNOBTJBM VEEBOOFMTF FMMFS SFMFWBOU ,SÂ?WFS HZNOBTJBM HZN VEEB EBOOFMTF EB F FMMFS SFMFWBOU FSIWFSWTVEEBOOFMTF TBNU OPHMF HZNOBTJBMF GBH FSIW FSIWFSWTVEEBOOFMTF TBN NU OPH HMF HZNOBTJBMF GBH

7BSJFSFEF KPCNVMJHIFEFS CĂ&#x152;EF J %BONBSL PH 7BSJFSFEF KPCNVMJHIFEF FS CĂ&#x152;EF F J %BONBSL PH JOUFSOBUJPOBMU JOUFSOBUJPOBMU

4,5 4,5 ,Â&#x201C;CFOIBWO FS FO EFM BG %BONBSLT TUÂ&#x201C;STUF UBOELMJOJL PH IBS UJM IVTF QĂ&#x152; 1BOVN *OTUJUVUUFU )WJT EV WJM WJEF NFSF 5 ,Â&#x201C;CFOIBWO FS FO EFM BG %BONBSLT TUÂ&#x201C;STUF UBOELMJOJL PH IBS UJM U IVTF QĂ&#x152; 1BOVN *OTUJUVUUFU )WJT EV WJM WJEF NFSF #FTÂ&#x201C;H WPSFT IKFNNFTJEF QĂ&#x152; XXX TLU LV EL SFLWJSFS FO CSPDIVSF FMMFS SJOH QĂ&#x152; 4LPMFO VECZEFS PHTĂ&#x152; FGUFS PH WJEFSFVEEBOOFMTF #FTÂ&#x201C;H WPSFT IKFNNFTJEF QĂ&#x152; XXX X TLU LV EL SFLWJSFS FO CSPDIVSF FMMFS SJOH QĂ&#x152; 4LPMFO VE ECZEFS PHTĂ&#x152; FGUFS PH WJEFSFVEEBOOF FMTF

HelsingĂ¸r afdeling, Gurrevej 90, 3000 HelsingĂ¸r HillerĂ¸d afdeling, Milnersvej 40, 3400 HillerĂ¸d

maj 2011

Maria Nielsen har ikke fortrudt sin uddannelse til social- og sundhedshjælper

ua.dk

SOSU

Elever på social- og sundhedsuddannelserne er topmotiverede Manglende motivation blandt elever på erhvervsskolerne er ikke tilfældet på Danmarks største erhvervsuddannelse: Social- og sundhedsuddannelsen. En ny analyse fra Rambøll, lavet for KL og FOA viser, at 89 procent af eleverne i høj grad eller meget høj grad har lyst til at starte på uddannelsen

Arkivfoto

»Manglende motivation er simpelthen ikke en problemEt forslag SOSU-Lederforeningen hilser velkommen. stilling, vi kan genkende på social- og sundhedsskolerne. »Vi skal selvfølgelig ikke acceptere, at unge mennesker Eleverne er topmotiverede, når de starter på uddannelsen, slæber sig umotiveret gennem deres uddanog skolerne arbejder målrettet på at fastnelser, hvis de da ikke ender med at falde fra. holde motivationen gennem hele uddanDet er både for dyrt og for dumt. Vi bør som nelsen. samfund være forpligtet til at sikre de unge Læringen tilpasses helt konsekvent til de bedste muligheder for at få et meningsfuldt uddannelsesliv og et udviklende arden enkelte elevs forudsætninger, og der arm a s m o s Vi bør bejdsliv. Det kræver gode skoler med gode bejdes fokuseret på at få elevernes mange g li fund være forp uddannelser! Og på social- og sundhedsskoressourcer gjort synlige, så motivationen de lerne bidrager vi meget gerne til et 360 gravarer ved, og eleverne kommer godt gennem tet til at sikre uddannelsen«, siger Inger Margrethe Jensen, ders eftersyn med vores mange gode te s d e b e unge d formand for SOSU-Lederforeningen. erfaringer med at skabe meningsfulde og muligheder motiverende læringsforløb for eleverne. Eftersyn Ministeren skal derfor have en åben inviUndervisningsminister Troels Lund Poulsen tation til at besøge social- og sundhedsskolerne,« siger har forslået et 360 graders eftersyn af erhvervsskolerne. Inger Margrethe Jensen.

maj 2011

ua.dk

Studerende forbereder opsending af DANMARKS FØRSTE RUMRAKET INGENIØR

Jakob Hansen har ikke en helt almindelig praktikplads. Sammen med et lille hold af ildsjæle er han i fuld gang med at bygge en rumraket, der efter planen skal affyres allerede i juni måned. Hvis missionen lykkes, bliver det den første danske raket i rummet

Jakob Hansen knokler for at blive færdig til at sende den første danske raket Heat 1X ud i verdensrummet i juni måned.

De fleste drenge drømmer på et eller andet tidspunkt om at bygge deres egen rumraket. Jakob Hansen er studerende på Ingeniørhøjskolen i Århus, og han har gjort drømmen til virkelighed. Som en fast del af et lille entusiastisk rakethold ved non-profit rumorganisationen Copenhagen Suborbitals færdes han nu dagligt i et værksted i en hangar på Refshaleøen ved København. Her arbejder han på højtryk med at færdiggøre den hybridraket, der efter planerne skal sende et 300 kilo tungt rumskib ud i rummet i juni måned 2011.

Store ambitioner »Vi har travlt. Min læringskurve er stejl. Vi er et lille hold, men med meget store ambitioner. Jeg får lov til at bruge hele paletten af min ingeniørviden og en god portion fantasi«, siger Jakob Hansen. Copenhagen Suborbitals hold består til daglig af kun tre mand, men i weekenden får de assistance af cirka ti frivillige raketentusiaster. Jakob Hansen er tidligere uddannet klejnsmed, og især den praktiske erfaring med svejsning kommer ham til gode i arbejdet med at bygge raketten. »Jeg skal både designe, beregne og svejse. Det kræver viden om teknologi, en god portion kreativitet, men også håndelag. Det er sjældent, at man i dag som ingeniør får lov til at følge hele processen fra teori og tegnebord til funktionsdygtig løsning«, siger han. I øjeblikket er han i gang med at konstruere en varmeveksler, der er selve hjertet i rakettens motor. Den drives af oxygen og polyuretan, som er et særligt gummilignende materiale. Til sommer vil det vise sig, om hans arbejde bærer frugt, når testaffyringen skal finde sted i Østersøen ud for Bornholms kyst.

Første dansker i rummet inden ti år Raketten hedder Heat 1X og er ti meter lang. Den består af en motor med to brændstoftanke, et brændkammer, en faldskærm og et rumskib. Den er forløberen for Danmarks

Art of international Training

E\ /LQGD &KULVWHQVHQ

Er du også kreativ? Danmarks bedste uddannelser indenfor Kosmetolog, Frisør, Stylist, Make-up artist og Negledesign. Velkommen til Art of international Training

Professionelle og kreative uddannelser

første bemandede rumraket, som forventes klar i løbet af maksimalt ti år. Det fortæller Peter Madsen, der er en af initiativtagerne bag den første danske rumfartsorganisation Copenhagen Suborbitals. »Vi tager et skridt af gangen. Første milepæl er en vellykket testaffyring i juni. Om nogle år bør vi være klar til at sende en mand ud i rummet. Og på sigt tror jeg ikke, det er

urealistisk for os at sende ting i kredsløb«, siger han. Før Copenhagen Suborbitals er klar til at sende en mand i rummet, skal de kvalitetssikre og afprøve motortyper og udstyr ved en række testaffyringer. I september 2010 forsøgte Copenhagen Suborbitals for første gang at opsende raketten Heat. En lille fejl ved en ventil fik missionen til at mislykkes.

STUDIELIV

FEM FEDE INVESTERINGER I DIT STUDIELIV bart synes godt om – de findes nemlig også på jobbet. Start en læsegruppe, skriv opgaven sammen, opsøg gruppearbejdet også selvom det tager lidt ekstra tid. Som sidegevinst lærer du en frygtelig masse om mennesker – og om dig selv.

Tag i praktik

Allerede ved studiestart har du god mulighed for at lære dine medstuderende at kende. Studiemiljøet er ikke kun noget, der ”er”, det er noget, du er med til at skabe – så invester tid i filmklub, fredagsbar, studenterpolitik, fodboldhold eller lignende – så lærer du folk at kende og kommer meget nemmere til at trives på dit studie – uden at føle dig alene. Du får som bonus også et stort netværk, som kan bruges, når du senere hen skal søge job.

Én ting er at læse sig til tingene, noget andet er at opleve, hvordan teorien fungerer i praksis. Har din uddannelse ikke allerede iboende praktik, så opsøg (virksomheds)praktik enten i Danmark eller i udlandet. Du får indsigt i, hvordan det, du lærer, bruges i praksis, og du får et netværk med oven i hatten.

Arbejd sammen med andre

Få et studiejob

Du kommer sjældent til at arbejde mutters alene, når du skal ud i job – så det kan godt svare sig at blive god til at samarbejde med andre. Også med dem, du ikke umiddel-

Når du har et relevant studiejob, kommer du hurtigere i arbejde efterfølgende.

Engager dig socialt

42156

Forlaget KSI Fændediget 1 A, 2. 4600 Køge

maj 2011

Men vent til efter 1.studieår – du skal lige lande i dit nye studieliv først. Mia Mørkeby Johnsen, konsulent i studieadministrationen på Professionshøjskolen Metropol fotos: Das Buro

Mange springer studietekniklitteratur eller studiewebsites over, fordi det ikke er ”rigtig” læsning. Men invester lidt tid på at finde ud af, hvordan du lærer bedst: Er det alene eller i grupper? Hvilken slags noter fungerer for dig? Hvornår på dagen læser du bedst? Når du ved det, er det meget nemmere at planlægge din studie-uge og dine øvrige aktiviteter.

Udgiveradresseret maskinel magasinpost Returneres ved varig adresseændring

Find ud af hvordan du studerer bedst

ua.dk