DEBATINDLÆG:
Hvis man tror stavnsbåndet er ophævet – kan man godt tro om igen... Udviklingshæmmede bliver i flere og flere tilfælde bundet/tvunget til kun at måtte benytte sig af dagtilbud i egen kommune. » side 10-11
November 2013
3.årgang nr.3
Frie fagskoler gør unge uddannelsesparate For Danni og Diana blev opholdet på en Fri Fagskole springbrættet til en ungdomsuddannelse. Her fik de styr » side 6-7 på selvtilliden og de faglige relationer
www.ua.dk fra redaktøren
Hvordan kan man forvente, at unge mennesker, der er udfordrede på så mange områder i deres liv, skal kunne stå helt eller delvist på egne ben efter en STU?
STU kan ikke stå alene For mange unge er et tre-årigt STU forløb ikke nok til at komme videre i voksenlivet. Det er karakteristisk for en stor del af målgruppen, at der er brug for endnu mere støtte og brobygning til en selvstændig tilværelse » side 4
Vi er lige som alle andre unge
Uddannelsessnakken summede lystigt på standene, og masser af unge med særlige behov blev klogere på deres fremtidige muligheder, da uddannelsesmessen Ud i » side 12 Fremtiden blev afholdt rundt om i landet i september
2014
KOLDING den 3. & 4. september
SILKEBORG den 10. & 11. september ROSKILDE den 17. & 18. september ODENSE den 24. & 25. september
Se side 10 »
Mød os på facebook STU MED AKTIVT NÆRVÆR Fremtidslinjen · Karlemosevej 48 · 4600 Køge · Tlf. 5667 2660 · www.fremtidslinjen.dk
mtiden om/udifre facebook.c
Ud i Fremtiden på facebook er altid opdateret. Både besøgende og udstillere kan skabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!
2
november 2013
UDGIVER: Kim Ingwersen Forlaget KSI A/S Torvebyen 8, 1.tv. DK-4600 Køge Telefon: 56 27 64 44 ua@ua.dk www.ua.dk
REDAKTION: Ansvarshavende redaktør: Christina Qvistgaard Telefon: 56 27 64 44 christina@ua.dk
ua.dk
»Jeg tør meget mere nu«
DETTE NUMMER
Sabrina Larsen har nydt godt af det omhyggelige brobygningsforløb på Værkstedsskolen Ørnehøj i Vordingborg. Hun startede tynget af en sygelig generthed og en svær barndom. I dag er hun godt » side 5 i gang med en EGU
UDKOMMER NÆSTE GANG:
SIDE
Reformernes tid
3
STU kan ikke stå alene
4
”Jeg tør meget mere nu”
5
Frie fagskoler gør unge uddannelsesparate
6-7
Min scooter - min frihed
8-9
marts 2014
Min scooter – min frihed
ANNONCER: Telefon.: 56 27 64 44 ua@ua.dk
OPLAG: Uddannelsesavisen for unge med særlige behov udkommer i 19.000 eks. 3 gange årligt.
Er scooterpædagogik pop - eller er det et undervurderet pædagogisk redskab i dannelsen og selvstændighedstræningen af unge med særlige behov? Det spørgsmål stiller man sig » side 8-9 selv på Tinnetgaard
TRYK: DAT
Drømmen om STX – inden for rækkevidde Udgiver: Kim Ingwersen
Souschef: Jacob Porse
Konsulent: Heidi Franke
Redaktør: Christina Qvistgaard
Projektleder: Erik Nørager
Grafisk produktion: Jan W. Haste
For nogle af målgruppen unge med særlige behov er en helt almindelig gymnasial uddannelse ikke bare en urealistisk drøm. Med oprettelsen af » side 14 autismelinjer har muligheden åbnet sig for de stærkeste
Tror man stavnsbåndet er ophævet
10-11
Ud i Fremtiden 2013
12
At klage er ingen sag
13
Drømmen om STX er inden for rækkevidde
14
Fokuseret på det positive
15
EGU er sagen for Martin
16-17
‘Man skal blive ven med sin ADHD’
18-19
En klar definition af målet
af Christina Qvistgaard Regnskabschef: Anette Hansen
Sekretær: Christina Køppen
Kontorelev: Michelle Gade
er Danmarks eneste avis, der udelukkende beskæftiger sig med uddannelsses- og jobmuligheder for unge med særlige behov. Avisen henvender sig til de unge, deres forældre, undervisere og vejledere. Avisen er selvstændig og uafhængig af politiske og faglige interesser. Uddannelsesavisen for unge med særlige behov orienterer om ungdomsuddannelse (bl.a. STU og EGU), støttemuligheder, fremtidsperspektiver og uddannelsespolitiske aspekter. ØVRIGE AKTIVITETER UNDER FORLAGET KSI A/S
Forlaget KSI blev etableret i 1987, og i 1993 så den første udgave af Uddannelsesavisen dagens lys. Dette var startskuddet til en årrække, hvor firmaet flyttede sit fokus til udelukkende at koncentrere sig om aktiviteter vedrørende uddannelse og karriere. www.ksi.dk
Mange unge har brug for mere tid Tre år! Så lang tid har en ung på et STU forløb til at beslutte, hvad der skal ske i fremtiden. Efter tre år skal de være modne nok og have opnået tilstrækkelig faglighed til at klare sig videre i livet. Og her er vel at mærke tale om unge, der i den grad er udfordrede ikke bare på fagligheden, men også på sociale relationer og personlige kompetencer. Ideelt set skal de efter det 3-årige forløb være i stand til at gå ud i beskæftigelse. Enten på almindelige vilkår, særlige vilkår eller på beskyttede værksteder. Problemet er, at for rigtig mange er 3 år ikke nok. Går man i gang med en STU, når man er 16 eller 17 – skal man bare 3 år senere have tilegnet sig en faglighed og personlige og sociale kompetencer, der rækker langt nok. Mange sent udviklede unge eller unge med diagnoser har brug for mere tid. Modningsprocessen sætter måske først for alvor ind i starten eller midten af 20’erne. Taler man om de ’almindelige’ ungdomsuddannelser, er det vel kun efter erhvervsuddannelserne, at man forventer af de unge, at de er helt færdigbagte til arbejdsmarkedet?
Formålet med både STX, HHX, EUX og HTX må siges at være videre uddannelse. Hvordan kan man så forvente, at unge mennesker, der er udfordrede på så mange områder i deres liv, skal kunne stå helt eller delvist på egne ben efter et STU forløb? Der skal bygges mere på. Det er spild af penge og kræfter at hjælpe den unge i gang, hvis man efter 3 år bare smækker kassen i igen. I bedste fald går det ok, men i værste fald taber man den unge på gulvet. Budskabet fra flere af de fagfolk, Uddannelsesavisen kommer i kontakt med, er helt klart. STU kan ikke stå alene. Der skal økonomiske midler og lovgivning til at udføre mere brobygning til arbejdsmarkedet eller eventuel videre uddannelse. Og den nye flexuddannelse skal gennemtænkes. Der skal lyttes til de folk, der står med fingrene i jorden hver dag. Fælles for de fleste i STU målgruppen er, at de har brug for tid og et skræddersyet forløb, der tilgodeser deres individuelle muligheder og udfordringer. Det koster penge – i hvert fald på kort sigt, men undlader man at sende dem gennem et seriøst, særligt tilrettelagt forløb, er sandsynligheden, at de på langt sigt bliver meget dyrere for systemet.
Og endnu værre taber man menneskeligheden. Hvis man bevæger sig i STU verdenen, kan man ikke undgå at høre ordet besparelser fra alle sider. Uanset hvad man fra offentlig side vælger at kalde diverse tiltag og uanset, hvad motivet end er – ender det med at virke som en stor spareøvelse. Fra nogle kommuners side bliver der lagt pres på de enkelte institutioner for at levere billigere tilbud, hvis de fremover stadig vil modtage elever. Vi risikerer at tabe nogle utroligt værdifulde erfaringer og kompetente tilbud på den måde. Ligeværd og Uddannelsesavisen har i september afholdt uddannelsesmesser for målgruppen unge med særlige behov. Ud i Fremtiden er et tilbud til de unge, deres forældre og pårørende samt fagfolk for at se, hvad der findes af muligheder. Og det virker som, om de fleste har taget messen til sig. Arrangørerne vil gerne takke alle dem, der har medvirket til at gøre Ud i Fremtiden til en succes. Vi glæder os allerede til at se jer næste år...
20
november 2013
ua.dk
Reformernes tid... Der går snart ikke en dag, uden vi i de landsdækkende medier kan læse om resultaterne af regeringens målsætning om at reformere en række indsatser inden for uddannelse og beskæftigelse
arbejdsmarkedet, der matcher deres funktionsniveau og Pensionsreformen var første skridt. Her er der fokus på, at evner. så få som muligt tildeles en pension, mens så mange som Erhvervsskoleområdet reformeres inden længe, og her muligt skal udvikles til en fremtid på arbejdsmarkedet. lægger man op til en optimering af erhvervsuddannelserne, Unge, der afslutter STU, skal således videre i uddannelse fx via indføring af adgangskrav, eller beskæftigelse. Reformen åbner mulighed for hvilket vil udsætte uddannelsesforløb, hvor man lægger langsigtede start for en stor gruppe unge. udviklingsplaner for at øge den endannelsen d u s Den længe omtalte fleksudkeltes arbejdsevne. Faktum er dog, k e fl t a r, Vi frygte er ft e dannelse synes gradvist at tage at der her 11 måneder efter, loven t e lg va te vil blive førs form. I Consentio følger vi natrådte i kraft, kun er etableret få n e t a g ole, o turligvis arbejdet på uddannelforløb, hvilket i flere tilfælde afskæendt grundsk l vi l spareøvelse a n u sesområdet tæt, da det kan rer vores unge fra muligheden for at m m o k y n r over i en ve le give nye udfordringer og mufortsætte den gode udvikling, de op-e U T S re kanalise lse. e n ligheder for de elever, der genlevede i deres STU-forløb. For ikke n a d d u t re statsfinansie nem STU-uddannelsen har poalle unge er klar til videre uddannelse ! e k Det må ikke s tentiale for at fortætte i videre eller beskæftigelse efter endt STU-uddannelse. Deres senmodning kræver, uddannelse efter endt STU. at der arbejdes videre med personlige, Men vi frygter, at fleksuddansociale og sundhedstemaer, parallelt nelsen vil blive første valget efter endt grundskole, og at en med at man gradvist arbejder med tilknytning til virksomny kommunal spareøvelse vil kanalisere STU-elever over i heder og arbejdsmarkedet. en statsfinansieret uddannelse. Det må ikke ske! Kontanthjælpsreformen er næste trin på reformtrappen. Hovedparten af STU-målgruppen har behov for tid til Fra 1. januar 2014 sker der store omlægninger af ydelser og modning og afklaring samtidig med, at man arbejder målmuligheder for indsatser, herunder øget krav til unge om rettet med udvikling mod voksenlivet og en fremtidig plads igangsættelse af uddannelse eller en målrettet indsats. på arbejdsmarkedet. Håbet er, at der med reformerne kan skabes en sammenHvis fleksuddannelsen tænkes som en ”funktionsuddanhængende indsats i kommunerne for vores elever, så deres nelse”, så kan det være et fantastisk alternativ til EGU og erhvervede kompetencer kan sikre dem en varig plads på EUD efter STU’en. Opgaven omkring fleksuddannelsen kan
3
derfor med fordel løses i samarbejde med en række af de offentlige og private udbydere af STU.
Bedre og stærkere Fremtiden stiller krav til udbyderne af STU. Consentio arbejder kontinuerligt med at opkvalificere foreningens medlemmer og andre udbydere af STU til at håndtere disse. I september afholdt Consentio en konference, der bl.a. omhandlede et af foreningens formål om at sikre kvalitet i arbejdet hos udbyderne. Med oplæg fra konsulentfirmaet New Insight og den københavnske STU-udbyder, HKI Hans Knudsen instituttet, satte vi nemlig fokus på programteori som redskab til at kvalificere, optimere og styre STU-indsatsen. En programteori fungerer som et planlægningsværktøj, understøtter indsatsen, prioritering og revidering, skaber fokus på sammenhæng mellem aktiviteter og resultater for udførende medarbejdere, ligesom den angiver fokuspunkter for evaluering. En god teori styrker arbejdet med eleverne og understøtter ambitionen om, at STU ikke blot er tre gode år, men at uddannelsen også skal give formelle og reelle kompetencer i et selvstændigt og aktivt ungdoms- og voksenliv med tilknytning til arbejdsmarkedet. Programteori giver mulighed for at sikre evaluering og dokumentere vores indsats og effekt. På foreningens netop overståede generalforsamling fik bestyrelsen mandat fra medlemmerne til at afsætte midler til at styrke foreningens organisation. Fra 1. januar 2014 styrker vi faciliteringen af medlemmer med øget information og kommunikation, flere konferencer, nationale og lokale ERFA-grupper samt en øget synlighed i det politiske billede. Vi er klar til nye udfordringer og reformer! Af Karsten Bendix, bestyrelsesformand, Consentio
Professionel undervisnings- og behandlingserfaring
SÆRLIGT TILRETTELAGT UNGDOMSUDDANNELSE — For unge med angst, social fobi, depression og OCD Uddannelses fokus
Erhvervs fokus
Personligt fokus
Faglig undervisning tilrettelagt individuelt efter den studerendes niveau og behov.
Erhvervsafklaring i forhold til den studerendes kompetencer og ønsker.
Undervisningen er for studerende der har brug for et mindre og mere overskueligt miljø, som tager hensyn til den enkeltes behov og ønsker.
Formålet med forløbet er at gøre den studerende i stand til et videreuddannelsesforløb. Der undervises primært i dansk, engelsk, matematik, samfundsfag og historie med mulighed for at tage Folkeskolens afgangseksamen (AFS, FS10 og AVU) samt HF enkeltfag.
BASEN — En tryg og overskuelig STU på Østerbro
Mulighed for individuel tilrettet praktik i virksomheder eller på erhvervsskoler, herunder Hotel og restaurant, Land og transport, Produktionsskoler mm. Dette foregår i tæt samarbejde med UUvejleder.
Telefon: 6162 026 E-mail: info@basen.dk
Hverdagen er tilrettelagt i samarbejde med lærere, pædagoger, UU-vejledere, psykolog og psykiater. Der er fokus på at afhjælpe personlige udfordringer med henblik på studieeller erhvervsafklaring.
BASEN.DK
4
november 2013
ua.dk
STU kan ikke stå alene
For mange unge er et 3-årigt STU forløb ikke nok til at komme videre i voksenlivet. Det er karakteristisk for en stor del af målgruppen, at der er brug for endnu mere støtte og brobygning til en selvstændig tilværelse med job eller videre uddannelse. Sådan lyder budskabet fra værkstedsskolen Ørnehøj
»Vi har 30 års erfaring i arbejdet med sent udviklede unge og deres brobygning og uddannelse ud til et selvstændigt voksenliv – også før der var noget, der hed STU«, fortæller forstander Gutte Johansen. »På mange måder har vi oplevet, at STU har forringet vilkårene for de unge«. I årene før STU hørte elevernes forløb under serviceloven og loven om aktiv beskæftigelse, og det gav nogle muligheder, man ikke har i dag, forklarer Gutte Johansen. »Vores unge er sent udviklede – og har brug for mere tid end almindelige unge. Så der skal være noget, der kommer efter STU forløbet. Før STU kunne en ung være i gang et sted mellem 5-7 år – og så var de rigtigt selvhjulpne«, fastslår hun. »Mange af de sent udviklede oplever, at der for alvor sker noget i deres udvikling en gang i 20’erne. Det sted når de aldrig til, hvis de kommer i gang som 16-årige på et kun 3-årigt forløb«.
Praksiserfaring
I en tid hvor store besparelser rammer kommunekasserne – og hvor politikerne tænker flexuddannelse, ønsker man på Ørnehøj, at der ville blive lyttet mere til de praktiske erfaringer på de mange uddannelsessteder. De unge skal have et forløb, der kan lede dem hele vejen igennem systemet, indtil de er parate til at klare sig selv. »Vi følger de unge hele vejen igennem. Vi går meget op i brobygning og koblingen til det videre liv væk fra Ørnehøj«, forklarer socialrådgiver Pia Ottesen. »Vi sørger for, at alting er koordineret med de forskellige myndighedspersoner – og vi afleverer aldrig en ung i en tom lejlighed for sig selv, efter de er færdige her. Der skal være brobygning til deres videre færd«. Nye tiltag for gruppen af unge med særlige behov skal tænkes godt igennem, mener man på Ørnehøj. Posen skal rystes. »Vi så gerne, at der blev en helt anden kobling mellem Undervisningsministeriet og Socialministeriet – og at de her tilbud kom væk fra kommunalt regi«, siger Gutte Johansen. »Man bør re-tænke hele området, inden man laver en ny fejl med flexuddannelsen«.
Individuelle forløb
Tilbuddene til de unge skal ikke kun være dikteret af økonomi, som det ofte er tilfældet i dag, mener Pia Ottesen. Hvis den enkelte unge skal have chancen for en dag at kunne bidrage til samfundet, bliver man i større grad nødt til at fokusere på de individuelle behov, fremfor hvilket tilbud, der er billigst. »For vores unge er der ikke nogen lige vej. Det er meningen, at de hver især skal have et særligt tilrettelagt tilbud, men vi møder flere og flere der kun får tilbudt et på for-
hånd fastlagt forløb. Forløb, der minder meget om dem, hvor de unge allerede er kommet til kort«, understreger Pia Ottesen. »De unge skal tilpasse sig tilbuddet og ikke omvendt. Konsekvensen er, at de giver op, for de har allerede prøvet at kæmpe for at passe ind«. De allermest sårbare unge, som har endnu mere brug for støtte end de såkaldte almindelige unge, ender generelt
med at skulle klare sig selv alt for hurtigt. Og det er ikke fair, mener man på Ørnehøj. »Når helt almindelige unge er færdige med fx gymnasiet, er der jo ikke en forventning om, at de skal stå til rådighed for jobmarkedet med det samme. De skal guides videre i systemet til uddannelse, men også til det videre liv«, pointerer Pia Ottesen. Af Christina Qvistgaard
Ungdomshøjskolen En oplevelse for livet Søndbjerggård Skolen er et tilbud til skrøbelige eller kontakt-svage unge, der har eller har haft særlige psykiske vanskeligheder, samt unge der er gået i stå i skole / uddannelsessystemet, eller på anden måde har svært ved at håndtere tilværelsen.
Søndbjerggård er oprettet udfra Grundtvigs tanker om at oplive og oplyse. Vi kan tilbyde et højskoleophold hvor man får masser af udfordringer, succeser og fælles oplevelser.
Vi modtager unge fra 16-25 år med forskellige psykiatriske diagnoser, f.eks. – Autisme Spektrum Forstyrrelser – OCD – Personlighedsforstyrrelser – GUA – ADHD – Og mange andre diagnoser
Vi kan også tilbyde et STU forløb hvor man bliver klar til et så selvstændigt voksenliv som muligt – udfra de samme værdier som højskolen er bygget på.
Skolen ligger i Søndbjerg i et naturskønt område på Thyholm tæt ved Limfjorden. Elever modtages gennem hele året for min. 10 mdr.
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård Aggerholmsvej 19, 7790 Thyholm Telefon: 9787 5011 www.soendbjerggaard.dk · kontor@soendbjerggaard.dk
Vores pædagogik er anerkendende og ressourcefokuserende og vi ser de unge mennesker som elever – ikke patienter eller klienter. Vi fylder vores dage med friluftsliv, gåture, kreativ, emnearbejde, rollespil, madlavning, svømning, undervisning, skiture, studieture, fællesmøder, keramik og masser af andre spændende ting.
november 2013
ua.dk
5
»Jeg tør meget mere nu«
En af de elever, der har nydt godt af det omhyggelige brobygningsforløb Ørnehøj tilbyder, er Sabrina Larsen. Hun startede på Ørnehøj tynget af en sygelig generthed og en svær barndom. I dag stiller hun beredvilligt op til interview – og er godt i gang med en EGU
»Jeg kan klare mig selv – og jeg har lært, at man skal turde tro på andre mennesker«, fastslår Sabrina, 24 år. »Min tid her har gjort rigtig meget for mig. Hvis jeg ikke var kommet herud, havde jeg aldrig haft mod til fx at bo for mig selv. Jeg tør meget mere«. Fra Sabrina startede på Ørnehøj som en 18-årig, der allerhelst bare ville være i fred og opsøgte isolation til i dag,
BLIND ELLER NEDSAT SYN? Tag hele eller dele af en STU på IBOS i Hellerup for unge med nedsat syn og andre funktionsnedsættelser. Få undervisning i bl.a. synskompenserende teknikker, teater, musik, botræning, almindelige skolefag. Og du kan bo her samtidig.
Instituttet for Blinde og Svagsynede www.ibos.dk / ibos@ibos.dk 39 45 25 45
er der sket en kæmpe udvikling, forklarer Pia Ottesen. »Der er så mange eksempler på, hvordan Sabrina har forandret sig. Hun har styr på økonomien og sparer op. Hun tager ansvar og bor for sig selv – og så er hun i gang med en uddannelse, der kan lede videre til et godt job«, siger hun.
Udfordringer Allerede efter et års tid på værkstedsskolen oplevede Sabrina, hvordan hun langsomt blev i stand til at tage de svære udfor-
dringer op – og opnå et godt resultat. Sabrinas mor skulle giftes – og Sabrina havde en drøm om at holde en tale. Ikke en lille udfordring for én, der helst ikke vil ses og høres. »Jeg skrev talen sammen med min kontaktlærer. Jeg øvede mig og jeg arbejdede på den. Jeg holdt også talen for lærerne«, fortæller hun. »Det gik rigtig godt til brylluppet, og min mor blev meget rørt. Det var fedt, at hun var stolt«. I løbet af sin tid på Ørnehøj var Sabrina i praktik i flere børnehaver. Det gik op for hende, at hun gerne ville have en fremtid, der involverede arbejde med børn. Hun fik godkendt en EGU – og har snart været i gang i 2 år. Hun bor i egen lejlighed og klarer sig selv. Af Christina Qvistgaard
6
november 2013
ua.dk
Frie Fagskolers PRAKTISKE LÆRINGSMILJØ gør unge uddannelsesparate
For Danni og Diana blev opholdet på en Fri Fagskole springbrættet til en ungdomsuddannelse. Her fik de styr på selvtilliden, det faglige og de sociale relationer
Danni og Diana blev uddannelsesparate i et praktisk kostskolemiljø på Struerskolen – en af de Frie Fagskoler. I dag er Danni en dygtig tømrerlærling og Diana er konditor. For nogle år tilbage så situationen anderledes ud for begge to,
da de skoletrætte og umotiverede forlod folkeskolen uden fodfæste i det formelle uddannelsessystem.
Plads til forskellighed For Danni var mobning i folkeskolen med til at isolere ham fra resten af fællesskabet, hvilket var medvirkende til, at han heller ikke blev inkluderet i det faglige fællesskab. Det efterlod Danni med udfordringer på både det personlige, sociale og faglige plan. »Da jeg forlod folkeskolen, var jeg ikke rigtigt med i matematik og dansk, så der var meget at rette op på, da jeg
kom i 10. klasse«, siger han. Og det blev der. Danni valgte 10. klasse på Struer Skolen, og det første han fandt ud af var, at ingen mobbede hinanden. »Når der ikke er mobning, bliver det
r Når der ikke e er mobning, bliv at det nemmere ig i koncentrere s n. undervisninge t Alle havde de ngodt med hina r den, og der va re plads til at væ forskellige
STU på Autismecenter Nord-Bo Erhvervsafklaring, uddannelsesafklaring, personlig afklaring og boafklaring
www.nordbo.dk Vi tilbyder intern arbejdstræning og praktikforløb, ekstern praktik - og jobforløb, intern undervisning, ekstern undervisning eks. VUC/HF, personlig vejleder, social træning og botræning. Du kan blandt meget andet vælge følgende øvrige aktiviteter: motion, musik, ridning, IT-værksted, kreative værksteder, rollespil, terapihave/friluftsliv...
Aalborg tlf. 98279052
Aabybro tlf. 98279002 Aalborg tlf. 98279036
november 2013
ua.dk
nemmere at koncentrere sig i undervisningen. I undervisningen på Struerskolen tog de fat, hvor den enkelte befandt sig, så det var nemmere at gøre fremskridt. Alle havde det godt med hinanden. Det hænger sammen med, at skolen ikke er så stor, men nok så vigtigt: at der er plads til at være forskellige«, fortæller Danni.
Rette spor På Teknisk skole i Thisted har Danni ikke haft svært ved fagene, hvilket ifølge ham selv skyldes mange af de ting, han lærte på en Fri Fagskole. Heller ikke Diana er i tvivl om, at opholdet på den Frie Fagskole i Struer har været skelsættende for, at hun blev parat til uddannelse og i sidste ende stod med konditorhuen i hånden. »Uden dem tør jeg slet ikke tænke på, hvordan det ville være gået. Det er altafgørende at få den rigtige opbakning, når behovet er der«, siger Diana. I dag kan hun se tilbage på en række spændende år inden for konditorfaget,
7
hvor hun tre år i træk har været med til at repræsentere de danske konditorer ved OL for kokke i Erfurt i Tyskland.
Troen på sig selv Ikke mindst på det personlige plan har opbakningen på StruerSkolen betydet en masse, fortæller Diana og fremhæver lærernes pædagogiske tilgang til eleverne. »Jeg kan kun takke lærerne for, at jeg er nået langt med hensyn til mine mål og drømme«. Samtidig fik Diana rig mulighed for at udvikle sine færdigheder i et køkken og lære at stå frem og fortælle, hvad hun kan. Begge dele er kommet hende til gode siden. »Det lyder måske rørstrømsk, men da skoleåret var slut, havde jeg en klar fornemmelse af at forlade skolen med et godt greb om fremtiden. På den måde har Struerskolen både menneskeligt og fagligt været afgørende for min udvikling«.
Et inkluderende og praksisnært miljø På de Frie Fagskoler betragtes Dannis og Dianas historier langt fra som enestående. Ifølge Else Marie Markvorsen, forstander på Struerskolen, har Frie Fagskoler generelt stor succes med at løfte unge med læringsudfordringer over i uddannelse. Hun fortæller, at forklaringen findes i skoleformens kombination af et inkluderende og praktiskfagligt miljø, hvor unge med særlige behov indgår som en naturlig del af helheden: »Frie Fagskoler betragter alle elever som ligeværdige uanset tyngden af deres udfordringer og tror på, at alle har noget at bidrage med. De unge lærer at begå sig i sociale fællesskaber via handling i praksis. De samles om konkrete gøremål, hvilket giver dem troen på eget værd og medvirker til et fagligt løft. Ingen føler sig stigmatiseret«, siger forstander, Else Marie.
8
november 2013
Er scooterpædagogik pop – eller er det et undervurderet pædagogisk redskab i dannelsen og selvstændighedstræningen af unge med særlige behov? Det spørgsmål har man i mere end 10 år stillet sig selv på Tinnetgaard Bo- og Erhvervsskole
Knallerter og scootere har i over 10 år fyldt meget i både undervisning og dagligdag på skolen i Vonge. Alle elever får under deres uddannelse og botilbud mulighed for at få stillet en scooter til rådighed.
ua.dk
Min scooter – min frihed!
»Dengang det startede, var vi ikke bevidste om, at man kunne bruge scooterne i det omfang vi gør nu«, fortæller forstander Lone Kaiser. »Men vi er et landbrug – og ligger derfor langt ude på landet. Så vi startede med at købe et par Puch Maxier, eleverne kunne fragte sig rundt på«. Derfra voksede knallertparken hurtigt. Man fandt hurtigt ud af, at eget transportmiddel var en rigtig god ide, så inden for et års tid, var der Puch Maxier til alle. Knallerterne er så siden blevet til scootere.
Ikke bare et transportmiddel Så snart elever bliver indskrevet, får de tilbuddet om en scooter. Et tilbud langt de fleste tager imod. Og gevinsten
har været klar fra starten, siger Lone Kaiser. Scooterne er gået fra bare at være et transportmiddel, til at være en vigtig integreret del af elevernes dannelse. Både fagligt og personligt. »I starten handlede det om, at eleverne skulle kunne flytte sig selv rundt herude på landet. Men selvom vi flyttede ind til byen ville vi tage scooterne med«, fastslår Lone Kaiser. »De gør så meget for eleverne. Pludselig kan de selv. De får en helt anden frihed – og så bliver de også lidt seje«. »Eleverne bevæger sig frit rundt som alle andre unge – det mindsker deres handicap og deres isolation. Det bliver fx nemmere for dem at komme til fodbold i den lokale fod-
STU og V Voksenundervisning oksenunde ok dervisning i i ffor fo or unge med d hør h høretab retab t b
Uddannelse ud ud fra fra dine ressourcer, ressourcerr, personligt, per sonligt, fagligt faggligt og socialt. hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͗͗ ƐŬŽůĞĨĂŐ͕ ƉƌĂŬƟƐŬĞ ĨĨĂŐ hŶĚĞƌǀŝƐŶŝŶŐ͗ ƐŬŽůĞĨĂŐ͕ ƉƌĂŬƟƐŬĞ ĨĂŐ͕ Ă ͕ ŬŬƵƌƐĞƌ͕ ƉƌĂŬƟŬĞƌ ŽŐ ŵĞŐĞƚ ŵĞƌĞ͘ ƵƌƐĞƌƌ͕ Ɖƌ ͕ ĂŬƟŬŬĞƌ ŽŐ ŵĞŐĞƚ ŵĞƌĞ͘ Ž ŵƵůŝŐŚĞĚĞƌ͘ Ž ŵƵůŝŐŚĞĚĞ ůŝ Ś ĚĞƌ͘ ^Ăŵǀčƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ^Ăŵ ǀčƌ ŵĞĚ ĂŶĚƌĞ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ŚƆƌĞƚĂď͘ ŵĞĚ ŚƆƌ ĞƚĂď͘ <ŽŵŵƵŶŝŬĂƟŽŶ ĂĨƉĂƐƐĞƚ ĞŌĞƌ < ŽŵŵƵŶŝŬĂƟŽ ŽŶ ĂĨƉĂƐƐĞƚ ĞŌĞƌ ĚŝŶĞ ďĞŚŽǀ͘ ĚŝŶĞ ďĞŚŽǀ͘ Vil du vide mere, mere, kontakt: kontakt:
ĞŶƚĞƌ ĨŽƌ ŚƆƌĞƚĂď ϳϲ ϮϬ ϭϭ ϬϬ ͬ Ϯϵ ϮϬ ϯϭ ϳϭ ĐůĂƵƐ͘ƐƚŽƌŵΛƌƐLJĚ͘ĚŬ ĞŶ ƚĞƌ ĨŽƌ ŚƆƌĞƚĂď ϳϲ ϮϬ ϭϭϭ ϬϬ ͬ Ϯϵ ϮϬ ϯϭ ϳϭ ĐůĂƵƐ͘ƐƚŽƌŵ ŵΛƌƐLJĚ͘ĚŬ
november 2013
ua.dk
boldklub. Samfundet er lige derude – og de kan selv køre derud«, forklarer forstanderen.
Gevinster Øget selvstændighed, ansvarlighed og social kontakt er de personlige gevinster. Fagligt fylder scooterne også meget. Skolen har sit eget scooterværksted, og her kan eleverne lære at vedligeholde og passe deres køretøj. Her kan de også hente en reservescooter, hvis deres egen brækker ned. Økonomi og matematik spiller også en rolle i arbejdet med scooterne. Eleverne kan få gratis brændstof på tre gange om ugen, men bruger de mere, er det for egen regning. »På den måde er de blevet bevidste om at spare«, fortæller Lone Kaiser. »Der er gået lidt sport i at se, hvor langt de kan køre på literen. Så når eleverne sammen skal regne på de ting, kommer matematikken også ind i billedet«.
Videnskabelig dokumentation På Tinnetgaard drømmer man om at kunne få det videnskabeligt dokumenteret, at scooterpædagogikken er et godt værktøj. »Vores påstand er, at scooterne er med til at gøre de unge mere sociale og selvstændige. De får succesoplevelser og de tør mere«, siger Lone Kaiser. »Der er skrevet masser om arbejdet med heste, idræt eller musik i forbindelse med den her målgruppe. Men scootere fylder ikke så meget endnu«. »Vores oplevelse er, at scooteren kan bruges på samme måde. Igennem scooterne arbejder vi med elevernes selvstændighed og deres evne til at tage ansvar«. Af Christina Qvistgaard
9
10
november 2013
ua.dk
DEBATINDLÆG
Hvis man tror, stavnsbåndet er ophævet, så kan man godt tro om igen!
Udviklingshæmmede bliver i flere og flere tilfælde bundet/tvunget til kun at måtte benytte sig af dagtilbud i egen kommune. Der er efterhånden talrige eksempler på, at udviklingshæmmede får afslag, hvis de ønsker at prøve nye udfordringer, enten i et ikke-kommunalt tilbud eller i en anden kommune. De fleste kommunale politikkere taler for øjeblikket, om at sætte det enkelte menneske i centrum og se mennesket før handicappet. Det er klart, der skal jo sælges billetter her op til kommunevalget. Den 10. oktober havde de danske handicaporganisationer inviteret til vælgermøde i Odense, hvor der var et panel af odenseanske politikere fra de forskellige partier. Der blev igen nævnt de sædvanlige floskler om mennesket i centrum osv.
Ud over det blev der ikke talt meget om handicappolitik og om hvad man vil gøre for denne gruppe af borgere. Dog var der en repræsentant fra Dansk Folkeparti, Niels Erik Søndergård, som sagde, at, der ikke bliver taget udgangspunkt i mennesket, men at det udelukkende drejer sig om penge. Han er da i det mindste ærlig. Der blev spurgt til fra salen; ”Hvis det er sådan, at mennesket kommer før handicappet, hvordan det så kan være, at man ikke selv må bestemme, hvor man vil arbejde?”. Her svarede Jesper Kinch Jensen fra socialdemokratiet, at det var da vist også forbudt, hvis man nægtede det???? Er kommunerne i gang med at bryde loven?? Ellers blev tiden brugt på at tale om Musikhus og Thomas B Triges gade. Alt i alt et trist og
uambitiøst vælgermøde, hvor man kunne have ønsket sig et større engagement fra arrangøren, Danske Handicaporganisationer i Odense.
Fratagelse af rettigheder Ikke nok med at der spares og spares på handicapområdet, så fratager man også de udviklingshæmmede deres rettigheder ved at nægte dem indflydelse på ønske om at prøve nye udfordringer uden for kommunen eller i et privat dagtilbud. Flere og flere udviklingshæmmede undrer sig over, hvordan det kan være, at kommunen skal bestemme, hvor de skal arbejde, eller hvor de skal uddanne sig (STU) og spørger samtidig, hvordan de enkelte medarbejdere i kommunerne ville have det, hvis der kom nogen og
G MED A T L E D AND EN ST
DANMARKS STØRSTE UDDANNELSESMESSE for unge med særlige behov Arrangeres af
sagde, at de ikke måtte tage arbejde uden for deres egen kommune? Begrebet ”lige muligheder for alle”, som også vores statsminister ofte tager i sin mund, er ikke eksisterende for denne gruppe. Ingen gør noget ved det. Der ikke særlig mange stemmer i det
lemmer, men nogen egentlig indsats for at forbedre vilkårene for udviklingshæmmede, har jeg svært ved at få øje på. Vi har at gøre med en gruppe, som alle får førtidspension, men som ikke selv har valgt, at det skulle være sådan. De fleste er født med et handicap, som gør, at meget få af dem kan begå sig på en almindelig arbejdsplads. Resten har behov for mere støtte både personligt og fagligt, end man kan forvente på en almindelig arbejdsplads, så derfor er det ordinære arbejdsmarked ikke en mulighed for dem. Det er utopi at tro, at de tilbud, som kommunerne stiller til rådighed, kan dække alles behov for udvikling, derfor er det også vigtigt, at der er private aktører på banen.
til at sidde hjemme og rulle cigaretter, drikke kaffe og vente på det ugentlige besøg af sin hjemmevejleder en virkelighed mange oplever. Hvad er det for et liv at tilbyde svage borgere? Man nægter på den måde de udviklingshæmmede retten til at være sammen med andre mennesker i et udfordrende og udviklende fællesskab. Nogen vil sige, at de jo har hele dagen til rådighed, så de kan bare opsøge fællesskabet selv! Det er netop et af de handicaps, som mange slås med. Flertallet har meget svært ved selv at opsøge andre mennesker og behøver hjælp hertil. Kommunerne er med til at isolere mennesker ved at nægte dem adgang til fællesskabet.
værksteder, og når værkstederne er overfyldte, bliver man sat på en venteliste. Er man ikke så heldig at bo i et bofællesskab eller støttecenter, men bor i egen lejlighed, ja så er udsigten
om uddannelse, ikke kun for unge mennesker under 25 år, men også for voksne, som havde mulighed for at dygtiggøre sig og selv have indflydelse på, hvad man vil arbejde med ud fra interesse
Regeringen ate skriger på priv r arbejdspladse og ønsker sig oflere socialøk nomiske virkn somheder, me med den udvik ng, Samme behov ling, der er i ga n e Udviklingshæmmede har d e d r e udvid drømme og visioner som r, to k e offentlige s Hvad er det for alle andre, men de får svævat et liv? rere og sværere ved at leve for når en pri r je Vi oplever i stigende dem ud, da de hele tiden bere d r e d y udb grad, at kommunerne grænses og løber panden l a k s nøglen om, trækker borgere hjem til mod en mur, når de møder ds egen kommune, kun for det offentlige system. der skaffes pla at stoppe flere og flere Hvis der virkelig var lige i kommunale borgere ind på kommumuligheder for alle, ville der tilbud nernes egne beskyttede være en bred vifte af tilbud rent politisk, og man kan spørge sig selv om, hvor pokker handicaporganisationerne er henne? Handicaporganisationerne vil meget gerne værge med-
– i samarbejde med
ǁǁǁ͘ƐƚĂƌƚƐŬƵĚĚĞƚ͘ĚŬ ͻ důĨ͗͘ ϱϱ ϵϯ Ϭϯ Ϭϱ
Messen præsenterer undervisnings-, vejlednings-, bo-, beskæftigelses- og ungdomsuddannelsestilbud inden for specialområdet. I 2013 præsenterede de 4 messer samlet flere end 200 uddannelsesinstitutioner og organisationer og flere end 6.700 unge, forældre, lærere, vejledere og sagsbehandlere besøgte messerne. Evalueringer fra både udstillere og besøgende har været overordentligt positive.
STARTSKUDDET Den unge i centrum ƟůďLJĚĞƌ ^dh Ͳ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ ĨŽƌ ƵŶŐĞ ŵĞĚ ƐčƌůŝŐĞ ďĞŚŽǀ͕ ƐŽŵ ƐŝŬƌĞƌ ƉĞƌƐŽŶůŝŐĞ͕ ƐŽĐŝĂůĞ ŽŐ ĨĂŐůŝŐĞ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞƌ͗ 'ƌƵŶĚůĂŐĞƚ ĨŽƌ Ğƚ ƐĞůǀĨŽƌǀĂůƚĞŶĚĞ ŽŐ ĂŬƟǀƚ ǀŽŬƐĞŶůŝǀ͘
Besøgsmålgruppe Elever, lærere, forældre, pårørende, vejledere, sagsbehandlere og andre professionelle inden for udskolings-, vejlednings-, beslutnings- og uddannelses-specialområdet.
Kolding 3. & 4. SEPTEMBER
Roskilde Silkeborg 10. & 11. SEPTEMBER
17. & 18. SEPTEMBER
ͻ ŽƐƚĞĚĞƌ ͻ ĂŐƐŬŽůĞ ͻ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ͻ <ƵůƚƵƌŚƵƐ ͻ <ůŝŶŝŬ ͻ <ůƵď
2014 Odense 24. & 25. SEPTEMBER
Ͳ ĞŶ ŚĞůŚĞĚƐůƆƐŶŝŶŐ͕ ŚǀŽƌ ĚĞŶ ƵŶŐĞ ŝŬŬĞ ďůŝǀĞƌ ŽƉŐŝǀĞƚ ŽŐ ďŽƌƚǀŝƐƚ
For information og standpriser, kontakt: UDDANNELSESAVISEN v/Forlaget KSI A/S • Torvebyen 8, 1.tv. • 4600 Køge • Tlf. 56 27 64 44 Kontaktpersoner: Jacob Porse, jacob@ua.dk • Heidi Franke, heidi@ua.dk
www.udifremtiden.dk
ͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ƌŚǀĞƌǀƐƐŬŽůĞ ŵĞĚ ŵĂŶŐĞ ǀčƌŬƐƚĞĚĞƌ͕ ŽŐ ĚƵ ŬĂŶ ŬŽŵŵĞ ŝ ƉƌĂŬƟŬ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ĞŶ ĂŐƐŬŽůĞ͕ ŚǀŝƐ ĚƵ ǀŝů ďůŝǀĞ ďĞĚƌĞ Ɵů ĚĂŶƐŬ͕ ĞŶŐĞůƐŬ ŽŐ ŵĂƚĞŵĂƟŬ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ƚƌĂŶƐƉŽƌƚ Ɵů ŽŐ ĨƌĂ ƐŬŽůĞŶ͘ ͻ sŝ ŚĂƌ ŐŽĚĞ ďŽƟůďƵĚ͕ ĨƌŝƟĚƐĂŬƟǀŝƚĞƚĞƌ͕ ŬůƵď ŽŐ ĨĞƌŝĞƌĞũƐĞƌ͘
ͻ Ƶ ĨĊƌ ĞŶ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͕ Ĩ͘ĞŬƐ͘ ^dh ĞůůĞƌ ͞,ĊŶĚŚŽůĚƚ͟ ƵŶŐĚŽŵƐƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ Ěŝƚ ĞŐĞƚ ƐŬĞŵĂ ĞŌĞƌ ƆŶƐŬĞƌ ŽŐ ŵĊů ͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů ĚĞƚ͕ ƐŽŵ ŬĂŶ ǀčƌĞ Ɛǀčƌƚ ĨŽƌ ĚŝŐ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ ŬŽŵƉĞƚĞŶĐĞďĞǀŝƐĞƌ ƉĊ Ăůƚ ĚĞƚ͕ ĚƵ ůčƌĞƌ͘ ͻ Ƶ ĨĊƌ ŚũčůƉ Ɵů Ăƚ ŬŽŵŵĞ ǀŝĚĞƌĞ ŝ ũŽď ĞůůĞƌ ƵĚĚĂŶŶĞůƐĞ͘
november 2013
ua.dk
og kvalifikationer. Der burde ej heller være forskel på, om uddannelses- eller arbejdstilbuddet er uden for kommunalt regi. Udviklingshæmmede har samme behov som alle andre mennesker; - at blive lyttet til, at blive taget alvorligt, at blive anderkendt, få lov til at vise/bevise, at man dur til noget, på trods af sit handicap, at man er i stand til at bidrage til samfundet med det, man nu kan.
Er kommunerne i virkeligheden med til at lukke private arbejdspladser? I takt med at kommunerne trækker folk hjem i egen kommunes tilbud, både mht. uddannelse og arbejdstilbud, er konsekvensen, at private udbydere kan blive nødt til at dreje nøglen om, fordi man bliver truet på sin eksistens. Til forskel fra kommunale tilbud, har man som privat udbyder ikke en stor organisation i ryggen, som sørger for, at man overlever, hvis virksomheden ikke længere er rentabel. Hvis en kommunal institution ikke er rentabel, poster kommunen ofte stadig penge i tilbuddet. Hvis tallene er røde på bundlinjen i de private socialøkonomiske virksomheder, kan man ikke drive forretning, banken smækker kassen i og virksomheden lukker. Private udbydere skal hele tiden præstere og udvikle, hvilket de også er
gode til. Intet kommer af sig selv, det er også helt i orden. Vi vil gerne arbejde med at blive bedre hver dag. Dog savner jeg lige konkurrence på området. Her vil mange måske tro, at de private tilbud generelt er dyrere end de kommunale og at kvalitet og indhold ikke står mål med de kommunale tilbud. Men sådan hænger det ikke sammen. Selvfølgelig findes der dyre tilbud rundt omkring, men ofte er de private udbydere billigere end de kommunale, og mht. til indhold, kvalitet og udviklingsmuligheder, har de private ofte større muligheder for at tilgodese den enkelte borger, da de overvejende er en mindre organisation. Den lige konkurrence bør også medtænkes i visitationssituationen. Myndighedsafdelingerne i de enkelte kommuner bestemmer suverænt, hvor der bliver visiteret til. Som jeg ser det i øjeblikket, bliver der hovedsageligt visiteret til egne kommunale tilbud og
ulige, da de kommunale tilbud ikke behøver at oplyse de udgifter som kommunen afholder, så som på husleje, administrationsomkostninger, osv., men på trods af det kan de private udbydere stadig konkurrere på pris og kvalitet.
Udvikling/ afvikling Regeringen skriger på private arbejdspladser og ønsker sig nogle flere socialøkonomiske virksomheder, men med den udvikling, eller skulle man sige afvikling, som er i gang, udvider de den offentlige sektor, for når en privat udbyder må dreje nøglen om, skal der skaffes plads i de kommunale tilbud til de udviklingshæmmede, der står og har ingenting.
de private tilbud bliver frasorterede. Uforståeligt, når vi både indholdsmæssigt og prismæssigt er konkurrencedygtige med de offentlige tilbud.
Alle kan gå ind på tilbudsportalen.dk og læse og sammenligne tilbud, indhold og priser, både for de kommunale og private tilbud. Pt. er sammenligningsgrundlaget
Kære politikere vågn op! Lev op til jeres ansvar! Hjælp de udviklingshæmmede til at få deres rettigheder tilbage.
11
Styrk og støt de private udbydere. Gør dem til en samarbejdspartner i stedet for en konkurrent. Regeringen ønsker flere socialøkonomiske arbejdspladser, bak op om det! Jeg ønsker mig: Lad udviklingshæmmedes vilkår blive et hovedtema i den kommunale valgkamp. At politikkerne tør tage debatten op og sætte fokus på et glemt emne. At politikkerne husker, at udviklingshæmmede og deres pårørende også har stemmeret. Med venlig hilsen Lene Andersen, Ejer og leder af Rosengård – en alternativ arbejdsplads
12
november 2013
ua.dk
Indtryk fra
UD I FREMTIDEN
2013
Næsten 6800 besøgende gik gennem dørene i Bramdrupdam, Kjellerup, Roskilde og Vissenbjerg. Et imponerende antal, når man overvejer størrelsen af messens målgruppe, mener projektleder Jacob Porse.
Uddannelsessnakken summede lystigt på standene og masser af unge med særlige behov blev klogere på deres fremtidige muligheder, da uddannelsesmessen Ud i Fremtiden blev afholdt rundt om i landet i løbet af september
»At så mange unge, deres pårørende og vejledere vælger at aflægge besøg på en af messerne viser, at der er et stort behov for information«, forklarer han. »Vi ved alle sammen, at virkeligheden i dag, er sådan, at de unge ikke bare kan vælge frit mellem alle tilbud, men de får et syn for, hvad der eksisterer af muligheder og får inspiration til hvilken vej, de gerne vil gå«. Ud i Fremtiden blev i 2013 for første gang afholdt som et samarbejde mellem Uddannelsesavisen for unge med særlige behov og Foreningsfællesskabet Ligeværd. Et samarbejde der allerede nu, men også fremover vil styrke messerne til glæde for de besøgende.
2013 bød ligeledes på debut i Odense – da Ud i Fremtiden for første gang slog dørene op i Vissenbjerg Idrætscenter. Tilbagemeldingerne på messerne har været positive, fortæller projektleder Heidi Franke. »Vi hører fra både udstillere og besøgende, at de er glade for messerne. For mange af de unge er det jo første gang, de får chancen for at deltage ved sådant et arrangement«, siger hun. »Man kan tydeligt se, at de nyder at være i et miljø, hvor de bare er ligesom alle de andre unge«.
november 2013
ua.dk
At klage er ingen sag… men en sag kan det hurtigt blive Det kan være uoverskueligt for en forælder til en ung med særlige behov, der i forvejen har nok af problemer at skulle bokse med, at skulle overveje at klage over en urimelig kommunal afgørelse. Der er imidlertid hjælp at hente, og vejen er ikke nødvendigvis besværlig og uoverskuelig. Landsforening Ligeværd har bisiddere i lokalafdelingerne over hele landet. Det er erfarne kræfter, som kan hjælpe, ikke mindst i den indledende fase, med at få overblik, ro på tankerne og frustrationerne og formulere en præcis klage, men det kan også være som bisiddere under møder, hvis det siden skulle blive aktuelt.
Klagegangen En klage over en afgørelse om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse sendes direkte til Klagenævnet, som derefter sender den til høring i kommunen. Kommunen bliver bedt om en udtalelse og alle sagens dokumenter. Når alle relevante dokumenter og oplysninger er fremkommet, sen-
2012: Afsluttede sager vedrørende Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse: 73 sager om utilfredshed med kommunens tilbud om STU 45 sager om afslag på tilbud om STU 12 sager er afvist, primært fordi de lå uden for nævnets kompetenceområde
der Klagenævnet sagen videre til den unge og forældrene, som får mulighed for at kommentere kommunens udlægning af sagen. Det er en såkaldt partshøring. Når høringerne af kommunen og den unge og forældrene er gennemført, vurderer en faglig konsulent og en jurist sagens indhold og udarbejder en indstilling til afgørelse til Klagenævnet. Klagenævnet behandler herefter sagen til endelig afgørelse på et efterfølgende møde. For klager på området for specialundervisning for voksne er klagegangen tilsvarende. På førskole- og folkeskoleområdet er klagegangen en anelse anderledes. Klagen skal sendes til kommunen, som herefter har fire uger til at genvurdere sin afgørelse. Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, skal kommunen sende klagen og tilhørende dokumenter til Klagenævnet. Herefter er proceduren den samme som ved klager over STU med partshøring, faglig og juridisk vurdering og indstilling og efterfølgende afgørelse i Klagenævnet. I alle tilfælde skal nævnet sende afgørelsen til klageren senest tre hverdage efter at afgørelsen er truffet.
Nytter det noget En ting er at kunne klage, noget andet om det reelt fører til noget. Kan det svare sig? Det må man svare ja til. Borgere skal ikke undlade at klage grundet en følelse af afmagt. Det er ikke umuligt at trænge gennem lydmuren. I 2012 afsluttede Klagenævnet 130 klager på området for STU. I mere end 2/3 af klagesagerne vedrørende afslag på tilbud om STU, er kommunens afgørelse blevet omgjort
VIND I SEJLENE fagligt
– personligt –
socialt
13
En klage over en kommunal afgørelse vedrørende Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse eller specialundervisning for voksne skal sendes direkte til Klagenævnet. En klage over specialundervisning på førskole- og folkeskoleområdet skal lige en ”omvej” omkring kommunen først
2012: Afgørelser i 31 sager vedrørende afslag på Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse: 18 sager – kommunens afgørelse omgjort 10 sager – kommunens afgørelse opretholdt 3 sager – hjemvist til fornyet behandling i kommunen 2012: Afgørelser i 60 sager vedrørende indhold i tilbud om Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse: 23 sager – kommunens afgørelse omgjort 36 sager – kommunens afgørelse opretholdt 1 sag – hjemvist til fornyet behandling i kommunen af nævnet eller hjemvist til fornyet behandling. I 40 % af sagerne om indholdet i kommunens STU tilbud, er kommunes afgørelse enten blevet omgjort eller hjemsendt til fornyet behandling. Har I brug for hjælp til at overskue situationen, få sat ord på frustrationerne og få formuleret en eventuel klage, kan I henvende jer til den nærmest beliggende afdeling af Landsforeningen Ligeværd. I kan finde afdelingerne via Ligeværds hjemmeside www.ligevaerd.dk – alternativt kan I kontakte Ligeværds sekretariat via mail på: ligevaerd@ligevaerd.dk eller telefon 8620 8570. Af Peter Christensen, Ligeværd
3- årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) med den unge i centrum Marie Grubbe Skolen arbejder bl.a. med unge med Downs syndrom, Tourettes syndrom, Williams syndrom og unge med forskellig grad af mental retardering og udviklingsforstyrrelser med og uden diagnose.
• 3-årig ungdomsuddannelse STU • Bo- og botræning • Hotel • Tjener. køkken og oldfrue • Metal-værksted • Træ-værksted • Mode, Design og Kunsthåndværk • Almen specialundervisning
Antal elevpladser Aldersgruppe Mulighed for at bo Kørestolstilgænglihed
Med udgangspunkt i den enkelte elevs funktionsniveau tilbyder vi et helhedspædagogisk tilbud med bl.a.:
53 16-25
• Botræning
Ja
• Tilvalgsfag
Nej
STU
Ja
EGU
Ja
• 2 x 2 ugers individuelt tilrettelagt praktik • Rejser og Studieture • Efterskole ungdomsliv og netværk
Foruden skolens værksteder tilbyder vi undervisning på Mou Hotel – et øvelseshotel. Måske er det lige noget for dig at tilberede mad til selskaber, lære at dække et flot bord og servere for gæster. Og deltage i opredning og rengøring af hotelværelser. Pedel og grønne områder er også et tilbud på Lille Vildmose Produktionsskole. Formålet med undervisningen er: at øge elevens selvtillid at forberede eleven til en voksentilværelse at eleven lærer et håndværk at eleven får et meningsfyldt ivsindhold
at eleven bliver i stand til at varetage et job eller beskyttet stilling at eleven lærer at håndtere daglige personlige og sociale udfordringer Udover værkstedsundervisningen undervises der i fagene: dansk og matematik. MARIE GRUBBE ALSLEVVEJ 25 4850 STUBBEKØBING
LILLE VILDMOSE PRODUKTIONSSKOLE Bizonvej 17, 9293 Kongerslev (Forstander: Susanne Talbot) Tlf: 98 33 17 99 · Mail: administration@kongprod.dk · www.kongprod.dk
MARIE GRUBBE SKOLEN
www.mariegrubbeskolen.dk mariegrubbe@guldborgsund.dk Tlf. 5473 2920
14
november 2013
ua.dk
Drømmen om STX er inden for rækkevidde
For nogle af målgruppen unge med særlige behov er en helt almindelig gymnasial uddannelse ikke bare en urealistisk drøm. Med oprettelsen af autisme/aspergerlinjer på enkelte gymnasier rundt om i landet har muligheden åbnet sig for de stærkeste af de unge På Paderup Gymnasium startede man sjette årgang af autismeklasser i august 2013. Flere af de unge, der har fuldført deres ungdomsuddannelse, er nu i fuld gang med videregående uddannelse. »Af de unge, der er blevet færdige, har vi sendt flere videre på universitetet«, fortæller pædagogisk leder Helle Boelskifte. »De læser bl.a. matematik og fysik, og så har vi en, der læser historie – og en der læser til lærer. Det er meget bredt, hvad de giver sig til, men det afspejler jo bredden i vores unge mennesker«.
Samarbejde
facebook.com/udifremtiden
Ud i Fremtiden på facebook er altid opdateret. Både besøgende og udstillere kan skabe gensidige relationer, og alle opfordres til at dele deres oplevelser – vi ses!
Skovbrug | Håndværker | Gartner og Husdyr | Kreativ | Køkken
Mød os på facebook
Autismeklasserne kører som pilotprojekter støttet økonomisk af Undervisningsministeriet. Men der er politiske tanker om at gøre projektet permanent, fortæller Helle Boelskifte. »Det ville være rigtig fint, hvis det lovforslag, der lige nu ligger og venter på behandling, blev vedtaget«. Paderup Gymnasiums autismeklasser er blevet til i et samarbejde mellem gymnasiet og Firkløverskolen, som er en kommunal folkeskole for unge med særlige behov. Da muligheden for at køre klasserne på forsøgsbasis opstod, stod Paderup Gymnasium på spring til at starte op, forklarer Helle Boelskifte. »Man havde en gruppe unge som fagligt ville kunne klare – og have noget ud af – at tage en STX, men som på det personlige og sociale plan ikke ville kunne rumme et helt almindeligt gymnasiemiljø«, siger den
pædagogiske leder. »Vi har muligheden for at give dem ekstra hjælp til at klare hverdagen«. Fagligt er uddannelsen tilrettelagt som en helt almindelig STX, fastslår Helle Boelskifte. »Forskellen er de fysiske rammer, hvor der er mere plads til hver enkelt elev. Vi planlægger også mere i forhold til den enkelte, men fagligt er det helt på højde med de andre klasser«.
Man havde en ggruppe som fa e ligt ville kunn klare - og have t noget ud af - a en tage en STX, m rsom på det pe iale sonlige og soc plan ikke ville et kunne rumme gt helt almindeli . gymnasiemiljø En del af den fællesskabet Vi har mulighe På autismelinjerne går eleat give dem r fo verne i små klasser med lp lidt ekstra hjæ omkring 10 elever. Men tanken er ikke at autismeelevernes forløb skal foregå i en slags parallelunivers. Så vidt som muligt skal de følge skolens normale dagligdag. Derfor ligger deres lokaler også i forbindelse med alle andres. »De er ikke på nogen måde isolerede«, siger Helle Boelskifte. »Eleverne kan sagtens være en del af fællesskabet. Og vi vægter højt, at de bliver en del af ungdomsmiljøet. Nogle af eleverne foretrækker at blive i deres egne lokaler, men andre vil meget gerne det sociale. Det vigtigste er, at vi ikke tvinger nogen til noget«. For at få dagligdagen for autismeeleverne til at gå op i en højere enhed, har man fra undervisernes side stort fokus på struktur. Og alle lærere har modtaget efteruddannelse i arbejdet med målgruppen. »Vi har også en socialpædagog tilknyttet i en mentorrolle«, fortæller
Helle Boelskifte. »Det betyder meget og er en stærk kombination. Eleverne har en specialist de kan gå til, som har erfaring og værktøjer til at hjælpe dem til at strukturere hverdagen«.
Der stilles krav Før man overvejer at søge ind på en autismelinje på det almene gymnasium, er der visse ting, man skal holde sig for øje, understreger Helle Boelskifte. »Man skal selvfølgelig have folkeskolens afgangsprøve. Og man skal kunne holde til det faglige tempo. Det er et almindeligt gymnasium, og man skal lave afleveringsopgaver og lektier. Man skal til eksamen«. »Så man skal kunne gå i skole – og holde til, at der stilles krav«, lyder budskabet. Af Christina Qvistgaard
Farmen Maglesøvej 89, 4340 Tølløse Tlf.: 5912 1400 www.farmen.dk Farmens holdning og menneskesyn er, at den enkelte elev skal have indflydelse på beslutningerne vedrørende sit liv og sin undervisning på skolen. Skolen ligger i ”de midtsjællandske alper” mellem Tølløse og Holbæk – et meget smukt bakket landskab, som både indgyder ro og motiverer til bevægelse på enten gåben eller cykel. Området er i dag totalt fredet. Farmen er et undervisnings- og dagbehandlingstilbud for unge med særlige psykiske vanskeligheder, som har behov for særlig tilrettelagt undervisning og særlig støtte til at gennemføre en uddannelse. Der kan være tale om unge med diagnoser eller unge med socioemotionelle vanskeligheder.
STU-forløbet er et tre årigt forløb, som indeholder undervisning, botræning, praktik og arbejde tilrettelagt sammen med den enkelte unge og UU-vejledning. Der udbydes linjer inden for: Håndværker • Gartner og Husdyr • Musik • Skovbrug • Køkken. Der er mulighed for skift mellem linjerne i forløbet, og der er mulighed for at skærme den enkelte elev i kortere eller længere perioder efter behov. På Farmen er der udviklingssamtaler med den enkelte unge, som både støtter
uddannelsesafklaring og udvikling af sociale og personlige kompetencer, som er nødvendige for at begå sig godt på arbejdspladsen og i livet som voksen. På Farmen kan man også: Tage afgangsprøver på 9. og 10. klassetrin • Få erhvervsvejledning med UUvejleder • Komme i erhvervspraktik hos lokale virksomheder • Komme i erhvervspraktik hos vores pedel • deltage i brobygning på Teknisk Skole, Handelsskole eller andre skoler.
november 2013
ua.dk
15
Fokuseret på DET POSITIVE Selvom man har udfordringer og problemer i kraft af sit handicap – kan man sagtens vælge den lyse tilgang til livet. Det fastslår Sofie Olesen, kontormedhjælper i Foreningsfællesskabet Ligeværd. Sofie er efterhånden blevet et velkendt syn, når hun ved messer og andre arrangementer for unge med særlige behov altid står klar til en snak om uddannelse og netværk Sofie ved hvad hun taler om. For mange år siden blev hun opereret for skæv ryg og har måttet leve med kroniske smerter siden. Men det er ikke handicap og smerter, der får lov at dominere Sofies tilværelse. Hun fokuserer på det hun kan. Og det er et budskab, hun gladelig giver videre til de mange unge, der dagligt er i kontakt med Ligeværd. »Når jeg fx står på en messe, er min rolle at fortælle de unge om uddannelse. Om de muligheder de har, hvordan de kan få ekstra støtte osv. Men min rolle er også at fortælle om foreningen. Jeg taler om Unge for Ligeværd, hvor man kan møde ligestillede og opbygge netværk«, forklarer Sofie. »Jeg er jo selv en af de unge – og kan fortælle min historie. Jeg lægger vægt på at fortælle dem, at man ikke skal brokke sig over alting«.
Man bliver glad Sofie ser sig selv som rollemodel for de unge, der skal finde en vej til voksenlivet. Trods en svær start kan hun i dag næsten alt selv. Hun bor sammen med sin kæreste, dyrker sport og arbejder. Jobbet, og det at have noget at stå op til hver dag, betyder utrolig meget for Sofie. »Når jeg står op om morgenen, ved jeg, at der er nogle, der venter på mig«, fortæller hun. »Jeg elsker, at der er nogle, der mangler mig, hvis jeg ikke er der. Uddannelse og arbejde er i det hele taget vigtigt, for man bliver glad, når man bliver værdsat og kan vise, hvad man kan«. Sofie er ivrig for at dele sine erfaringer og betragtninger med andre. En af de vigtigste lektier, man kan lære som ung med særlige behov, er at lukke munden op, fastslår hun. »Man skal lære at sætte ord på, hvad man kan og ikke kan, så man kan forklare sine styrker og begrænsninger for andre«, siger Sofie. »Man må hele tiden fokusere på, at der er noget, man er god til. Hvis man har nogle problemer, skal man huske at værdsætte de små ting i livet. Man må finde ud af at få det bedste ud af det«.
Ny cykel At man skal tage ansvar for sit eget liv og sine ønsker – i den udstrækning man magter, er en vigtig pointe for Sofie at få frem. Hun er for nylig blevet den lykkelige ejer af en ny elcykel, som giver hende en helt ny uafhængighed. »Jeg blev så glad, da jeg fik min cykel. Jeg havde set dem, og jeg tænkte, at jeg virkelig gerne ville have mulighed for at cykle, så jeg undersøgte, hvordan det kunne lade sig gøre«, fortæller Sofie. »Min cykel er sponsoreret af Nordea. Jeg betaler pengene tilbage som et lån, men uden renter. Den cykel har givet mig en masse frihed. Så det handler om at tage udfordringen – og selv gøre noget«.
Andre veje En god måde at få solskin i tilværelsen er at benytte sig af de foreningstilbud, der eksisterer rundt om i landet, fortæller Sofie. Så selvom man bor for sig selv, er der ingen undskyldning for at isolere sig. »Vi har bl.a. Unge for Ligeværd, hvor man kan blive medlem, når man er fyldt 18 år. Mange i den her målgruppe har svært ved at få venner, og der kan man bruge klubben.
Til: Kommunalbestyrelsen STU – ungdomsuddannelse på Lavuk
,
Kommunalbestyrelsen skal oplyse den unge og forældrene om muligheder, der er med udgangspunkt i den unges særlige forhold, herunder om eventuelle muligheder på tværs af kommunegrænser
,
Undervisningsminister Christine Antorini om STU - maj 2013
Mediefag Idræt & friluftsliv Mad & Sunhed Voksenliv
ngdom Ny u
suddannelse - nyt indhold
Uddannelsen skal bidrage til at de unge - bedre kan håndtere og strukturere voksenlivet - kan skabe og vedligeholde sociale relationer - får en meningsfuld fritid og klare egen boligsituation - bliver afklaret i forhold til et job eller beskæftigelse Der udarbejdes en uddannelsesplan for den enkelte, som indledes med et 12 ugers afklaringforløb. Herefter tilrettelægges uddannelsen. Vi tilbyder gratis praktikophold for interesserede unge!
Vi holder til på Østerbro i København Borgervænget 19, 2100 Kbh Ø – 39 18 42 11
LIGEVÆRD
Ligeværd - mere værd
skolen@lavuk.dk
www.lavuk.dk
Nogle kan heller ikke få en kæreste på almindelige vilkår, og så må man gå andre veje«, understreger Sofie. Af Christina Qvistgaard
november 2013
16
ua.dk
Få Uddannelsesavisen for unge med særlige behov i klassesæt – direkte på skolen eller vejledningscenteret
v ge beho rbejde med særli i sama en e for unge blive afholdt e-Karavan esmessern over r ere Mess Uddannels tiden – vil frem r den tidlig esser, der blive i indgå lsesm nu også – Ud i Fremærd. Dermed aluddanne borg og 6-7 » side med Ligev del af de 4 speci Kolding, Silke en i Roskilde, nu som i efteråret afholdt Odense
igt ørt ungd mere end dobb er fuldt treår r har fuldf hvor et 3 743 eleve v i 2011. Dette » side første år, beho særlige i 2010, som var afsluttes som b kunne STU forlø
3.årgang Marts
2013
nr.1
Lovgivning og faglige udtryk er der mange af – men hvordan ser virkeligheden ud for de unge, deres forældre, vejledere og institutioner, som befinder sig midt i Mod en bæredy gtig STU junglen af paragraffer og regler?
k www.ua.d fra redak
DET ER GRATIS
messer jde om Samarbe
behov særlige e ge med Flere un omsuddannels for unge med e nelse elt så mang omsuddan får ungd
tøren
re mere l vist væ Man ska indeligt naiv, se, end alm ikke kan ind n hvis ma ion i virkelig at inklus et andet ord er heden parelse for bes
De drømmer om
at arbejde
Hos Specialisterne af en ny uddannel i Ballerup er man i opstartsfasen se, elever til certificere som i sidste ende skal gøre STU de IT support assistente r. Og dermed give de unge en adgangsb til det arbejdsm arked, de drømmer illet » side 8-9 om
I august 2007 kom med særlige behov. Lov om Ungdomsuddannelse for unge Unge, der ikke anden ungdoms uddannelse, fik kunne gennemgå en dermed mulighed en uddannelse, der for STU’en har siden kunne klargøre dem til voksenliv at få været igennem et. dende år og loven både turbulent e og spænstår nu overfor en revision
det, »Vi gøerr virker« d
» side 3
Det sætter Uddannelsesavisen fokus på med 2 årlige udgaver om uddannelse for unge med særlige behov.
b. Igennem linjeforlø tiden ikke med , hvor der hele 8-9 November 2012 » side jder man erne 2. årgang nr. 2 i Valby arbet i alle værkstedplaner www.ua.d fundet Blanca k e rund e har manrugskolen Casa mer eleverne og skræddersyed brugsskol landb Projekts øb fra kom tiske Land få unge med tilgang til visning n -forl redaktøre 2013 De ungePå edal Prak til at ektunder skals STU dere På Havr proj have e formel et. Den praktiske på nalet, ING t lov rigtig til perso KOLD væg september at 18-19 præse den helt i voksenliv lægges 4. & 5. ngen med side blive
En rigtig
formel
r ud omga ambitione llesskabet og faget, bofæ ballast unge giver de
nteret for de tilbud, der eksist Et tilfældigt tilbud erer. baseret på økono kun har store konse mi – Dkvenser STU ME »
den
mber SILKEBORG & 12. septe den 11. ROSKILDE19. september & den 18. ODENSE 26. september & den 25.
AKTIVT R NÆRVÆ
m Spektru le : Autisme NYHED Generel elser & eligheder Forstyrr gsvansk Indlærin
Se side 12
Metal U Træ – itet – Design U Kreativ n U Køkke r U IT – Medie U Drama slinjen Fremtid
Ud i Fremtiden
evej 48 · Karlemos
· 4600 Køge
2012
Uddannelsesmesse n for unge med Fremtiden blev særlige behov Ud for i første gang også fjerde år afholdt i Roskilde og for i Kolding og Silkeborg besøgstal på mere . Med et samlet end 5400 var messerne succes en stor » side 10-11
· Tlf. 5667
»
n.dk mtidslinje 2660 · www.fre
Jeg tager glæde med mig he rfra
På Kridthuset Gladsaxe Kommu udviklingshæmm nes ede - får brugern fritidstilbud til unge og voksne vigtige for et godt e en chance for at skabe de relationpsykisk og værdigt liv er, der er så
» side 4-5
2013
KOLDING den 4.& 5. september
SILKEBORG den 11. & 12. september ROSKILDE den 18. & 19. september
Se side 6 »
STU MED AKTIVT NÆRVÆR
NYE, OPDATEREDE UDGAVER
NYHED: Autisme Forstyrrelser & Spektrum Generelle Indlæringsvans keligheder
uddannelsesbogen
· Karlemosevej 48
UNGD UDDA OMS NNELS ER
– for unge med særlige behov
U Træ – Metal U Kreativitet – Design U Køkken U IT – Medier U Drama Fremtidslinjen
Se side 19» Fo rlaget K SI A/ S
· 4600 Køge · Tlf.
– med erhvervsud samtlige gymnasiale annelser uddannelseog – CDrom r vedlagt
2013 Karl-Åge Forlaget Andreasen og Mette KSI A/S
Werner
Rasmussen
5667 2660 · www.fremtidslinj en.dk
Skriv til christina.k@ua.dk med følgende oplysninger: • Skolens / institutionens navn • Kontaktperson • Adresse • Antal aviser, I ønsker at modtage
Som institution med elever indenfor specialområdet eller som vejledningscenter kan I få tilsendt gratis klassesæt af avisen.
EGU er sagen for Martin Gule entreprenør-maskiner drøner rundt foran Musikkens Hus i Aalborg, hvor der er fuld gang i at anlægge tilkørselsveje, sætte kantsten og anlægge forplads I en rendegraver med påmonteret trykluftbor sidder Martin, som er EGU-elev i entreprenørfirmaet ARKIL. Under stor larm og spektakel er han ved at hugge noget brolægning op, som skal laves om. Martin har været EGUelev i næsten 2 år, og det har han været rigtig glad for. Martin fortæller, at han er ordblind og det meste af sin skoletid gik i en specialklasse. Efter skolen begyndte han på traktormekanikeruddannelsen, men stoppede, da teorien blev for svær. »Man skulle både kunne engelsk og alt muligt, så det gik slet ikke. Men så kom jeg på produktionsskole og hørte om EGU – og det lød
som det rigtige for mig. Jeg var især glad for, at jeg kunne være med til at bestemme, hvor jeg skulle i praktik og hvad forløbet skulle indeholde«. »Og nu har jeg snart været EGU-elev i 2 år, og det har været godt. Jeg har lært rigtig meget om faget ved at blive oplært i firmaet og prøve det selv, i stedet for bare at læse om det. ARKIL har været gode til at tage hånd om mig, og jeg har fået lov at prøve meget forskelligt. Og så har jeg nogle rigtig gode kolleger, der er gode til at tage noget gas på hinanden«.
Forskellige uddannelsesforløb Martin er nu ikke sluppet
helt for skole i sit EGU-forløb. Han har bl.a. taget dele af grundforløbet til anlægsstruktør på AMU-Nordjylland og været på nivelleringskursus og en række maskinførerkurser på MARTEC i Ulfborg. Kurserne er gået godt – og Martin oplevede, at han kunne trække på de ting, han havde lært i praktikken. »Det har været godt at snuse til forskellige uddannelsesforløb i EGU´en, så man bedre ved, hvad man skal bagefter«. Og så har Martin ikke tid til mere snak. Rutineret skynder han sig af sted i en dumper for at hente beton til sjakket, som er i gang med at sætte nogle meget store og tunge kantsten.
Fastansat Det var en paktikperiode, der i sin tid var med til at bane vejen for EGU-aftalen i ARKIL. Per Møller, formand og Martins kontaktperson i firmaet fortæller, at man ikke havde de store betænkeligheder ved at indgå en EGU-praktikaftale med Martin. »Han solgte sig godt i de 4-5 ugers praktik, der gik forud for aftalen. Og det er vores holdning, at kan vi være med til at give et ungt menneske et løft, er vi store nok til det«. Og Per understreger, at de bestemt ikke har skudt ved siden af. »Martin har klaret det over al forventning – ja, faktisk så godt, at når Martin afslutter sin EGU d. 1. november, fortsætter han dagen
november 2013
ua.dk
efter som fastansat i firmaet«. Men selv om Martin nu bliver færdig som EGU-
elev holder vi jo ikke op med at uddanne ham«. Det er bl.a. planen, at Martin
skal have en rørlæggeruddannelse og sikkert også nogle flere maskinkurser.
17
18
november 2013
”Man skal blive ven med sin ADHD”
ua.dk
At acceptere sig selv som man er og få indsigt i sin egen diagnose, er blandt grundstenene for at komme videre, når man som ung skal lære at leve med sin ADHD. Det var et af budskaberne, da Unge med ADHD/ADHD-foreningen stillede op på uddannelsesmessen Ud i Fremtiden »De psykiske udfordringer kan fylde rigtig meget. Følelsen af at være anderledes påvirker selvværdet og sætter barrierer for at bevæge sig videre«, forklarer udviklingskonsulent Tine Hedegaard. »Derfor er det vigtigt at tale om og få kendskab til sin egen ADHD. Kort sagt man skal blive ven med sin diagnose«. Lige så vigtigt er det, at man i ny og næ kan få selskab af andre, der kæmper med de samme vanskeligheder, man selv gør. Her kan Unge med ADHD hjælpe. »Det er vigtigt, at man får et netværk. Vi vil meget gerne udbrede kendskabet til vores aktiviteter. Vi afholder bl.a. camps, hvor det handler om at møde andre med ADHD. På vores camps har alle diagnosen, så man oplever at blive en del af det normale«.
Råd og vejledning ADHD Foreningen er startet som en forening for forældre med børn, der havde diagnosen DAMP. ADHD er ikke en diagnose, man vokser fra, så derfor henvender organisationen sig i dag til alle, der er berørt. Alle der er berørt af ADHD diagnosen har brug for et sted at henvende sig for råd og vejledning – og for netværk, forklarer Tine Hedegaard. »For forældre er det også vigtigt at have et netværk. Man bliver ked af det, når ens barn er anderledes. Det er en proces man skal igennem – og det kan være en hård kamp bare at få diagnosen, men ofte er det en lettelse at få sat ord på. Der vil også komme en reaktion med sorg, men man
november 2013
ua.dk
19
kan hjælpe på mange måder, og vi kan være med til at give viden«, fortæller hun. ADHD kan vise sig i forskellige grader – og udmønte sig i forskellige vanskeligheder. Ofte er de mest kendetegnende symptomer som opmærksomhedsproblemer og hyperaktivitet til stede. De fysiske udtryk for symptomerne forsvinder ofte i løbet af opvæksten, men bliver i stedet vendt ind ad. Og det kan gøre en normal dagligdag endnu sværere, fortæller Tine Hedegaard. »Jo mindre synlige udfordringerne er, jo sværere bliver det. Opmærksomhedsproblemer er et af de største handicaps i forhold til uddannelse og arbejde«, understreger hun. »Unge med ADHD er mest udfordrede på at få en uddannelse, så det vil vi som organisation gerne holde fokus på. Og man skal huske, at mennesker med ADHD er ligeså forskellige som resten af befolkningen. Man kan sagtens have en faglig styrke – eller have faglige problemer«.
Søg hjælp Uanset om man er klar til store faglige udfordringer eller har behov for ekstra støtte, er der hjælp at hente, hvis man som ADHD ramt skal igennem uddannelsessystemet. Man kan søge forskellige ydelser som fx SPS til videregående uddannelse. Her kan man fx få støtte til at strukturere arbejdet og hjælp til de mere administrative ting. Andre kan få hjælp til STU, hvis der er behov for specialuddannelse.
Nemmere og sværere I de senere år er det blevet både nemmere og sværere at være ramt af ADHD, forklarer Tine Hedegaard. Nemmere fordi, der er meget fokus på diagnosen – og fordi der i psykiatrien er kommet en accept af, at ADHD ikke er noget man vokser fra. Men den megen fokus er også et tveægget sværd, fortæller ADHD Foreningen. »Den megen fokus betyder også, at nogle tror antallet af diagnoser kammer lidt over. Mange udtaler sig uden en reel
viden – og det smitter af på forældre og børn. Fx er drenge med ADHD ikke bare drenge med krudt i røven, som det er populært at sige i øjeblikket. Vi synes, det er uheldigt, at de skal høre den slags ting«, siger Tine Hedegaard. »Faktisk viser undersøgelser at op mod 3-5 procent af
den voksne danske befolkning ville kunne få en ADHD diagnose. Det svarer til, at der kan være godt 100.000 voksne og 60.000 børn, der er ramt«. Af Christina Qvistgaard
Højskolen i Krummerup – et tilbud til unge med særlige behov Vi er en specialskole indrettet i kostskoleform og vi ser os selv som en ”Brobygger Institution” og del af forløbet i forbindelse med at flytte hjemmefra. Vi arbejder med forbedring af personlige, sociale og faglige færdigheder samt elevens identitetsdannelse og selvforvaltning for at øge handlemuligheder og kompetencer i voksenlivet. Højskolens tværfaglige samarbejde gør, at døgnet hænger godt sammen og vi
arbejder hele døgnet med socialisering og ansvar for både eget og andres liv. Vi arbejder inden for områderne: Sport og motion, Kunst og kreativitet, Friluftliv og værksteder, Teater og drama samt Bo-træning, hvor vi bl.a også arbejder med samarbejde og aktiv deltagelse i de forskellige daglige gøremål. Yderligere information: www.krummerup.dk
Velkommen til Sputnik STU og Sputnik uddannelserne Vi tilbyder særligt tilrettelagt ungdomsuddannelser, for unge der har forskellige udfordringer og forudsætninger, men alle har et ønske om uddannelse. De studerende gives mulighed for at målrette interesser, udvikle faglige, personlige og sociale kompetencer, opnå viden, selvindsigt, reelle færdigheder for fremtidigt voksenuddannelses- og arbejdsliv. Vores dagligdag rummer et levende, udviklende lærings og ungdomsmiljø, der tager sit udgangspunkt i de enkelte unges behov og forudsætninger. Vi modtager gerne besøg og der er mulighed for gratis STU-praktik.
Sputnik STU HILLERØD · Sdr. Jernbanevej 13, 3400 Hillerød Afdeling for unge inden for autismespektret.
Sputnik STU KØBENHAVN · Svanevej 14-16, 2400 København NV Afdeling for unge inden for autismespektret. Afdeling for unge med psykisk skrøbelighed og ADHD.
Læs mere om Sputniks STU og dine uddannelsesmuligheder på www.sputnikstu.dk. Du er meget velkommen til at kontakte os på: 2860 2669
ua.dk
»Vi er begyndt at bruge det her på Thorshøjgård – og jeg synes, det er en genial metode«, fortæller viceforstander Frank Paulsen. »Før har man lavet egne læringsbeviser, men nu har vi en metode, der på sigt kan benyttes af alle. Og læringsbeviserne bliver lavet af et ekspertpanel, som bedømmer de unge og giver points ud fra deres færdigheder«. OCN metoden har eksisteret i England i mange år – og startede oprindelig som et system til at bedømme industriarbejderes kvalifikationer. Metoden kan gennem niveauopdeling og pointgivning dokumentere de færdigheder, man har opnået uden for de almene skoler og uddannelsessteder.
Velegnet metode
Da OCN for seks år siden kom til Danmark blev man opmærksom på, at metoden kunne være velegnet til gruppen af borgere med særlige behov, fortæller Frank Paulsen. »Man blev bevidst om STU. Jeg synes, OCN ligger lige til STU, fordi man får en chance for at dokumentere, hvad de unge egentlig kan. Det bliver også langt nemmere at definere målet for vores elever – og se om de når dertil«, forklarer han. Samarbejdet omkring borgere med særlige behov hedder Rød Tråd. Her deltager UU centre i 8 kommuner og STU tilbud i 5 kommuner. Formålet har været at skabe et fælles sprog mellem UU, STU og aftagerne af de unge. Med et fælles sprog kan de unge starte deres OCN-certificerede læring allerede i specialskole og fortsætte i STU tilbud og videre i fx virksomheder. »Den røde tråd kan køre igennem hele den unges læringsproces«, fortæller Frank Paulsen. »Allerede i specialskolen, men også fra det øjeblik de sidder hos UU og definerer nogle mål og ønsker for fremtiden. UU vil straks kunne se, hvilke tilbud der har mulighed for at certificere den unge i interesseområdet. Når vi senere sender den unge videre i praktik eller evt. job, kan vi vise virksomhe-
november 2013
En klar definition af MÅLET På det socialpædagogiske tilbud Thorshøjgård er man begyndt at benytte dokumentationsmetoden Open College Network (OCN). Formålet er at kunne dokumentere præcis, hvilke færdigheder og kvalifikationer hver enkelte unge opnår igennem undervisning og botilbud den, hvilke kvalifikationer den unge har. Og kvaliteten af dokumentationen er sikret ved, at så mange som muligt bruger en anerkendt metode som OCN«, fastslår Frank Paulsen.
Kvalitetssikring Som uddannelsessted, sender man folk på kursus, før man kan kalde sig OCN-certificeret. Her lærer man at anvende metoden lokalt. På et sted som Thorshøjgård med mange værksteder er der rig mulighed for at udnytte OCN metoden fuldt ud. Har en ung fx interesse i skovbrug eller biler, findes værkstederne allerede på skolen. Men metoden kan også udnyttes til at dokumentere almene sociale og personlige færdigheder, fastslår Frank
Paulsen. Og det er også velegnet til at dokumentere de færdigheder, man opnår gennem botræning.
Konsensus Frank Paulsen håber, at systemet vil gøre det lettere ikke kun for de unge, men også for STU tilbuddene, at vise hvad de kan. »Vi får en konsensus omkring, hvad de unge skal lære – og hvad kommuner og UU kan kræve af dem og os. Jeg håber, at flere vil få øjnene op for metoden og dens fordele«, siger han. »Det koster selvfølgelig noget at være med, men jeg ser det både som en investering og et salgsargument i forhold til fx kommunerne«. Af Christina Qvistgaard
UNGE MED SÆRLIGE BEHOV - PÅ VEJ VIDERE I LIVET STU - EGU - Beskyttet Beskæftigelse - Ressourceforløb - Arbejdsafklaring - Projektskole - Botilbud
SMEDE-FABRIKKEN
TØMRERVÆRKSTEDET Grennessminde i Taastrup Taastrup Hovedgade 175 2630 Taastrup www.gminde.dk
DET NYE KØKKEN
GRØN SERVICE
VÆKSTHUSET
DET ØKOLOGISKE GARTNERI
Vi ses på Messen!