Strandbygaard: Et salg til en kapitalfond handler for os ikke kun om økonomi
s.12 Kapitalfonde
Capidea: ’Vi fokuserer på at skabe vækst i både omsætning, indtjening og arbejdspladser’
s.16 Risikostyring
Professor: I alle brancher er der en lang række risici
s.20 Medlem
Kunst og tryk mødes: Jespersen Tryk åbner galleri og styrker kunstniche
s.24 Emballagedagen
Fuld skrue på udviklingen og innovationen i emballagebranchen
KAPITALFONDE
december 2024
UDGIVELSE OG REDAKTION
GRAKOM
Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C
T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk
REDAKTION
Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende) Redaktør Pia Osbæck
DESIGN OG PRODUKTION
Bureauet A/S og
Johnsen Print & Digital Media A/S
KORREKTUR
Birgitte Sørensen
TRYK
Johnsen Print & Digital Media A/S
DISTRIBUTION PostNord
SKRIFTBRUG Source Sans
Flere grafiske virksomheder oplever stigende interesse fra kapitalfonde, som ser potentiale for vækst, effektivisering og digital omstilling
Carina Christensen Adm. direktør , GRAKOM
Kan investeringer kickstarte din vækst?
I denne udgave af Kommunikationsindustrien retter vi blikket mod kapitalfondenes rolle i den grafiske branche. Flere virksomheder i industrien oplever stigende interesse fra kapitalfonde, som ser potentiale for vækst, effektivisering og digital omstilling. Men hvad betyder det for virksomhederne? Hvilke strategiske muligheder og udfordringer bringer fondene med sig?
Kapitalfonde kan tilføre både kapital og knowhow og kan være særligt værdifulde for virksomheder, der søger at ekspandere, optimere processer og indtage nye markeder. Med adgang til kapitalfondens netværk og brancheindsigt kan virksomheder accelerere deres udvikling og konkurrencedygtighed. Samtidig kan kravene fra en kapitalfond dog betyde mindre autonomi, pres på resultater og et større fokus på effektivisering, hvilket kan kollidere med virksomhedens egne langsigtede mål.
Vi har talt med Henrik Normann, partner hos kapitalfonden Capidea, der giver indblik i, hvordan virksomheder bedst forbereder sig på en salgsproces. Her handler det om grundig dokumentation, forståelse for fondens værdiskabelsesstrategier og forberedelse på ændrede lederroller. Lars Ole Nauta fra FlexoPrint og Ole Strandbygaard fra Strandbygaard deler deres erfaringer med kapitalfondes indflydelse på deres virksomheder – og på deres egen rolle som ledere. De giver også konkrete råd til andre virksomhedsledere, der står over for et muligt samarbejde med en kapitalfond.
Samtidig ser vi nærmere på risikostyring i en tid præget af øget usikkerhed. Professor Jan Stentoft gennemgår de nyeste tilgange til risikovurdering, og hvordan god risikostyring kan beskytte både virksomheden og dens forsyningskæde. Du får også resultater fra en undersøgelse, der belyser andre virksomheders syn på fremtidige risici og strategier.
34. årgang
ISSN 2596-8351
Oplag: 2.000 stk.
Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM
Til sidst bringer vi højdepunkter fra årets Emballagedag, som GRAKOM og Emballageforum i år afholdt for fjerde gang. De omkring 75 deltagere blev præsenteret for helt konkrete ideer og innovationsløsninger, som kan inspirere den grafiske branche til en mere bæredygtig omstilling.
Vi håber, at denne udgave inspirerer dig til at udforske nye muligheder for vækst og til at modstå fremtidige udfordringer.
God læselyst!
Jeg har bestemt ikke fortrudt salget
Lars Ole Nauta synes, at han blev en bedre forretningsmand efter, at FlexoPrint blev solgt til en kapitalfond. Og så gav salget mulighed for at realisere nogle værdier.
’Vi er altid til salg. Det er ikke noget, jeg bare siger, det er vi virkelig. Vi er altid salgsparate’
Lars Ole Nauta, CEO i FlexoPrint
Flere grafiske virksomheder er solgt til kapitalfonde gennem årene. En af dem er FlexoPrint, der ikke bare er blevet solgt en, men hele to gange, og som den dag i dag stadig er til salg, siger CEO Lars Ole Nauta:
»Vi er altid til salg. Det er ikke noget, jeg bare siger, det er vi virkelig. Vi er altid salgsparate. Sådan er det at være ejet af en kapitalfond. Hvis der kommer nogle og vil købe til den rigtige pris, så bliver vi solgt.«
Svend Jørgensen og Lars Ole Nauta stiftede FlexoPrint i 2006. I 2019 blev virksomheden solgt til Capidea, og knap et år efter blev den solgt til Optimum Group, der er ejet af IK Investment.
Hvorfor besluttede I at sælge til en kapitalfond?
»Vi var i gang med et generationsskifte. Derfor ville vi gerne finde de rigtige partnere, der kunne løfte virksomheden, og så var det nærliggende for os at sælge til en kapitalfond,« siger Lars Ole Nauta.
Hvordan gjorde I virksomheden klar til salg?
»Jeg husker det ikke som, at vi gjorde så meget. Vi kørte allerede meget professionelt, for min partner, der var majoritetsejer, var en meget professionel forretningsmand. Vi lavede fx allerede månedsregnskaber, og min partner kom fra etiketverdenen. Der var selvfølgelig noget forberedelse, bl.a. om dataindsamling. Det var et stort arbejde for at leve op til dokumentationskravene.«
Hvad sagde kunderne til, at I blev solgt til en kapitalfond?
»Jeg var måske lidt naiv, men jeg fangede ikke nogen signaler om, at kunderne var negative. Vi gjorde også meget ud af
FlexoPrints opkøb, mens de har været ejet af IK Investment: Scanket, Label Supply, Labelco, Etiflex, Odense Segl.
at fortælle, at vi havde brug for professionelle partnere og investeringskroner for at få nye kunder og øge antallet af medarbejdere. Vi gjorde meget ud af at fortælle, at det bliver business as usual.
Lars Ole Nauta fortsætter:
»Vi ansatte faktisk flere medarbejdere, men det var måske sket alligevel. Til gengæld blev vi meget opmærksomme på, hvad vi bruger vores penge på. Selvom en kapitalfond kommer med flere investeringskroner, stiller de også krav om, at du laver ROI (return on investment, red.), som vi ikke skulle tidligere. Det betød, at vi begyndte at lave flere analyser og havde stort fokus på budgetterne. Vores beslutningsprocesser blev i det hele taget mere grundige. Vi begyndte kort sagt at tænke lidt mere over, hvordan vi brugte vores penge.«
Brohoved til opkøb
FlexoPrint gik fra at være lige over 70 medarbejdere til godt 80 medarbejdere, mens virksomheden var ejet af Capidea. Allerede under et år efter blev FlexoPrint solgt igen.
»Det er usædvanligt, at en kapitalfond sælger så hurtigt igen. Normalt vil man først sælge igen efter fire til syv år, efter at virksomheden er blevet større og bedre, så man kan tjene penge på den,” siger Lars Ole Nauta.
»IK Investment ville bruge os som brohoved til at købe op. Herefter gik det stærkt. Inden for 8-10 måneder købte vi fem trykkerier. I dag er vi 190 medarbejdere i Optimum Group Nordic,« lyder det fra Lars Ole Nauta.
EBITDA er afgørende
EBITDA er afgørende for kapitalfonde, for det viser, at virksomheden har solide indtægter fra sine kerneaktiviteter.
»EBITDA viser, at en virksomhed har en sund økonomi med mange kunder. Det mindsker risikoen for, at alle kunderne pludselig stopper med at købe. Det er vigtigt, for ofte står 20 pct. af kunderne for 80 pct. af virksomhedens omsætning, og hvis disse kunder forsvinder, vil det have en stor negativ indvirkning på indtjeningen,« siger Lars Ole Nauta.
Har du fortrudt salget til en kapitalfond?
»Jeg har bestemt ikke fortrudt salget. Jeg har lært virkelig meget både under processen, og mens jeg har været ansat under kapitalfondene. Jeg mener selv, at jeg er en bedre forretningsmand i dag, og jeg har fået løftet mine kompetencer. Jeg har ikke tænkt mig at stoppe her, men om jeg kommer til at arbejde i en kapitalfond resten af mit liv, er jeg ikke sikker på. Men jeg har mod på det endnu, og jeg har stadig noget at lære,« siger Lars Ole Nauta.
Han fortsætter:
»Det handler også om livsglæde. At sælge sin virksomhed giver ejeren mulighed for at realisere nogle værdier og få en økonomisk sikkerhed, som man kan give videre til sin familie. Det var en game changer for mig.«
Gode råd fra Laus Ole Nauta, hvis man overvejer at sælge sin virksomhed til en kapitalfond:
Find den rigtige rådgiver og en god advokat. Lad være med at tro, at du eller I kan køre processen selv. Man er oppe imod nogle, der er vant til at købe og sælge forretninger hver dag. Det er vigtigt at anerkende, at man selv er amatør og har brug for rådgivere. Det øger værdien, og det er det, det handler om.
Sørg for i god tid, inden du sælger, at du har en ledelse, der kan drive virksomheden videre, hvis du selv stopper. Der er ingen, der vil købe en virksomhed uden ledelse. Hvis ejeren er et par og tres og har ansat en inden for de seneste to år, der skal tage over, er det det samme som ingen ledelse. Man skal starte på et generationsskifte i rigtig god tid eller selv være villig til at blive i virksomheden.
Overvej, hvordan du vil have det med at arbejde i en virksomhed, hvor du er ansat i stedet for ejer.
’Vi begyndte at tænke lidt mere over, hvordan vi brugte vores penge’
Lars Ole Nauta, CEO i FlexoPrint
EBITDA (earnings before interest, taxes, depreciation & amortization) er et mål for en virksomheds indtjening, før de nævnte poster trækkes fra. EBITDA bruges ofte som en indikator for en virksomheds økonomiske sundhed og dens evne til at generere overskud fra sin kerneforretning.
Strandbygaard:
Ligger på Trykkerivej i Skjern. Blev grundlagt af Jens Strandbygaard, Ole Strandbygaards oldefar, i 1898.
Strandbygaard har 70 medarbejdere og tilbyder alle former for tryksager og storformat print.
Strandbygaard:
Et salg til en kapitalfond handler for os ikke kun om økonomi
’Vi
vil bl.a. gerne sikre produktion og arbejdspladser her i Skjern’
Ole Strandbygaard, direktør
Hos Strandbygaard er alt åbent i forhold til et salg. Det kan være til en kapitalfond, det kan være femte generation, eller det kan være medarbejderne, der overtager.
Med en omsætning på over 100 mio. kr. er Strandbygaard ganske givet interessant for kapitalfonde, og direktør Ole Strandbygaard er i hvert fald ikke afvisende.
»Jeg vil ikke afvise, at vi vil sælges til en kapitalfond. Alt er åbent. Jeg er 52 år, og min partner Claus (Scotwin, red.) er 54, så vi har da overvejelser sammen med bestyrelsen om, hvad der skal ske inden for de næste fem-seks år,« siger Ole Strandbygaard, der er fjerde generation i Strandbygaard, som har eksisteret siden 1898.
Trykkeriet har allerede været igennem en opkøbsproces, hvor det endte med, at Ole Strandbygaard og Claus Scotwin tilbagekøbte virksomheden.
Strandbygaard blev solgt i 2017 til Good Food Group (som også ejede Emballagegruppen), og i 2019 købte Ole Strandbygaard og Claus Scotwin virksomheden tilbage, netop fordi Good Food Group var på vej til at blive overtaget af kapitalfonden Maj Invest.
»Vi havde en passus i kontrakten om,
at hvis vores nye ejere blev solgt videre, så havde vi ret – men ikke pligt – til at købe virksomheden tilbage, og det gjorde vi så,« siger Ole Strandbygaard.
Han kommer ikke nærmere ind på hvorfor, udover at han sagtens kan se en økonomisk fordel i at sælge til en kapitalfond, men det er ikke den eneste mulighed, han ser.
»Vi er i gang med at kigge på mulighederne. Udover salg til en kapitalfond er der også mulighed for, at virksomheden kan gå videre til femte generation, eller vi kan sælge til medarbejderne eller noget helt fjerde.«
Nu købte I virksomheden tilbage, da den skulle sælges videre til en kapitalfond, så hvad skal der til, for at I selv vil sælge til en kapitalfond?
»Et godt tilbud. Men et godt tilbud er for mig ikke kun økonomisk. Det handler også om, hvad kapitalfonden vil med virksomheden. Ofte bliver det bare core business, og alt det udenom forsvinder. Fx det lokale engagement i form af sponsorater i de lokale
Ole Strandbygaard har fire gode råd til grafiske virksomheder, der overvejer at sælge:
For det første skal du have pennalhuset fuldstændig i orden. Det skal forstås på den måde, at du skal have fuldstændigt styr på flowet i virksomheden: Udskiftning af lager, servicekontrakter, kontrakter med medarbejdere. Hvis en kapitalfond spørger om noget, skal du kunne svare med det samme.
For det andet skal du gå i gang i rigtig god tid, inden du vil afhænde virksomheden. God tid betyder flere år før, du vil stoppe.
For det tredje skal du være opmærksom på, at købere som udgangspunkt ikke vil købe bygninger, så her skal du finde en løsning.
For det fjerde skal du have en professionel bestyrelse.
’Et godt tilbud er for mig ikke kun økonomisk’
Ole Strandbygaard, direktør
håndbold- eller fodboldklubber. Samtidig ser man ofte, at produktionen bliver samlet et sted, og at der kun forbliver et salgskontor tilbage lokalt. Vi vil bl.a. gerne sikre produktion og arbejdspladser her i Skjern,” siger Ole Strandbygaard.
Han uddyber, at når man hos Strandbygaard engagerer sig som sponsor i lokalsamfundet, gør man langt mere end blot at støtte en sag eller et projekt:
»Vi viser, at vi er en aktiv del af det fællesskab, vi arbejder og lever i – og det skaber værdi for os alle. At støtte lokale initiativer styrker vores omdømme, fordi vi viser, at vi værdsætter nærmiljøet, og vi skaber relationer, der gør os til en attraktiv arbejdsplads, så vi kan tiltrække engagerede medarbejdere.«
Strandbygaard i gang med egen opkøbsstrategi
Selvom ejerne af Strandbygaard med rettidig omhu overvejer, hvad der skal ske med virksomheden i fremtiden, er man langtfra i en venteposition. Strandbygaard er i gang med sin egen opkøbsstrategi, fortæller Ole Strandbygaard:
»Det er ikke så vigtigt, hvilken type virksomhed det er. Det, der er vigtigt for os, er, at vi gerne vil etablere os på Sjælland. Vi har to virksomheder i Jylland og en på Fyn, men vi mangler en på Sjælland.«
Strandbygaard har 50 pct. i de to virksomheder i henh. Odense og Horsens, og baggrunden for ikke at overtage hele virksomheden er netop det lokale engagement, siger Ole Strandbygaard:
»Vi tror, at det er vigtigt med et lokalt engagement, lokal produktion, og at direktøren har hånden på kogepladen. Hvis vi skal købe en virksomhed på Sjælland, vil vi heller ikke overtage det hele. Jeg tror ikke på, at jeg kan drive en virksomhed på Sjælland fra Skjern.«
Ole Strandbygaard drager en parallel til bankerne:
»De store bankers små bankfilialer forsvinder. Så kommer de små banker og overtager dem, fordi de kan se en fordel i at være nærværende i lokalområdet.«
Opkøb:
2009: 50 pct. af Grafisk Forum i Horsens
2018: Strandbygaard udvidede med POS-materiale ved at overtage Bestsellerkoncernens inhouse produktion, Printhouse.
2018: 100 pct. af Printhouse i Brande
2021: 50 pct. af Grafisk Produktion, GPO, i Odense
2023: 100 pct. af Videbæk Bogtrykkeri
2023: 100 pct. af ARAS –A. Rasmussen bogtrykkeri i Ringkøbing
Capidea har bl.a. investeret i: Intermail, Digital Group, Gavefabrikken, Creativ Company, Obsidian Digital, FlexoPrint. De to sidstnævnte virksomheder er solgt videre.
’Vi fokuserer på at skabe vækst i både omsætning, indtjening og arbejdspladser’
Henrik Normann, partner i investeringsfonden Capidea
Sådan tiltrækker du kapitalfondes interesse
Hos Capidea investerer man i mindre og mellemstore danske virksomheder, som naturligvis skal give ejerne af de fire fonde, som Capidea bestyrer, et godt afkast. Men der er flere andre faktorer, der betyder noget i forhold til, om Capidea går ind i et opkøb.
»Vi investerer primært i danske virksomheder, som vi kan gøre større og bedre. Vi investerer fx ikke i virksomheder, der har brug for en turnaround. Vi prioriterer en ejerskabsperiode på omkring tre til syv år, typisk vil det være omkring fem år, hvorefter virksomheden sælges videre,« siger Henrik Normann, partner i investeringsfonden Capidea.
Når Henrik Normann siger, at formålet er at skabe vækst, er det på flere områder:
»Vi fokuserer på at skabe vækst i både omsætning, indtjening og arbejdspladser.
Vi har i gennemsnit omkring 20 pct. flere ansatte ved udgangen af vores ejerskabsperiode end ved indgangen,« siger Henrik Normann og fortæller, at man altid investerer i danske virksomheder, men at væksten gerne må være international.
»Vi vil gerne understøtte dygtige ejerledere med at vækste internationalt. Det kan fx være, at vi hjælper virksomheden med at købe op ikke bare i Danmark, men måske også i Norden og Tyskland for at styrke forretningsområdet.«
Virksomhederne må hverken være for små eller store De virksomheder, som Capidea investerer i, skal have en omsætning på omkring 100-150 mio. kr. og en EBITDA på 20-25 mio. kr.
»Vores fokusområde er mindre og mellemstore virksomheder. Virksomhederne skal helst ikke fylde for meget i vores portefølje, og på den anden side må de heller ikke være for små, for så modsvarer omkostningerne ikke vores indsats,« siger Henrik Normann.
Han fortæller også, at man går efter markeder, hvor der enten er vækst, eller som minimum er et stabilt godt marked.
»Hos Flexoprint kunne vi godt se, at det ikke var et marked i voldsom vækst, men det så ud til at være et marked, der overlevede på sigt. Vi troede også på, at der godt kunne være en forsigtig vækst,« siger Henrik Normann.
Risiko og vækstmuligheder påvirker multiplen
Der er som sådan ikke specifikke krav til de virksomheder, man investerer i, men der er flere faktorer, der indvirker på prisen, eller som det i opkøbssammenhæng hedder, multiplen.
En af de faktorer, der påvirker multiplen, er klare planer. Fx om ejerlederens fremtid. »Hvis en ejerleder står over for pension, er det vigtigt for os, at der foreligger en plan for ledelsesskifte. Vi kan godt støtte op om generationsskifteprocesser, men det tæller ned på værdisætningen, hvis vi selv skal finde nye ledere. Omvendt får virksomheder med en klar ledelsesplan og organisatorisk stabilitet en højere værdi,« siger Henrik Normann. Generelt vurderer Capidea virksomhederne på to hovedparametre: Risiko og vækstmuligheder. Værdien er høj, hvis risikoen er lav. Og
Derfor finder Capidea den grafiske branche interessant:
• Robust marked. Fx var Flexo-Print primært etiketter relateret til fødevarebranchen
• Relativt velbeskyttet marked. Fx at det kræver investeringer at komme ind i markedet, og begrænset mulighed for at ’sende etiketter’ over lange distancer, beskytter i en vis udstrækning imod internationale aktører
• Fragmenteret konkurrencebillede -> giver gode muligheder for konsolidering
• Selskabsspecifikke forhold hos FlexoPrint: Stærk ledelse, god markedsposition, erfaring med opkøb mv.
Gode råd til virksomheder, der overvejer salg
1. Forbered et generationsskifte
Tænk over ejerlederens fremtidige rolle i virksomheden. Ejerlederen skal forberede sig mentalt på salgsprocessen og klart kunne formulere sine egne ambitioner og mål over for kapitalfonden.
2. Gør virksomheden salgsklar
Sørg for, at virksomheden fremstår velholdt. Det er ned til de helt små ting: En pæn facade, ryddelige lokaler. Manglende vedligeholdelse skaber bekymring hos investorerne for, om der også er andre ting, der ikke er vedligeholdt.
3. Skab en attraktiv arbejdsplads
En virksomhed med tilfredse kunder og medarbejdere samt en god arbejdsatmosfære er mere tiltalende for investorer. Et positivt arbejdsmiljø bidrager til værdien.
4. Mental forberedelse til due diligence-processen
Ejerlederen skal forberede sig til en intensiv due diligence, hvor konsulenter vil komme og stille mange spørgsmål over en periode på omkring to måneder.
’Vi vil gerne understøtte dygtige ejerledere med at vækste internationalt’
hvis der er gode vækstpotentialer, påvirker det også værdien positivt.
»Med risiko tænker vi fx på, om der er en stærk ledelse, og om kundebasen er spredt. Begge dele giver en lav risiko, og omvendt hvis det ikke er tilfældet. Det er klart, at hvis der er stor afhængighed af enkelte nøglepersoner, leverandører eller kunder, så påvirker det multiplen negativt,« lyder det fra Henrik Normann.
God dokumentation påvirker prisen positivt
Når Capidea vurderer en virksomhed, kigger de især efter, om der er styr på systemer og processer. Her foretager man fire analyser: En juridisk, en kommerciel, en ESG og en finansiel analyse.
»Selvom vi naturligvis kan hjælpe virksomheder med at implementere systemer inden for de fire faktorer, så vurderer vi dem efter, hvor de i forvejen ligger på disse fire områder, og om der er ordentlig dokumentation inden for alle områder,« siger Henrik Normann og tilføjer:
»Det er ikke et krav, at der er dokumentation på alting. Der er masser af ejerledede virksomheder, hvor ejeren ikke har lavet fine systemer, fordi han selv har fingeren på pulsen. Vi kan sagtens hjælpe med at få styr på processer og systemer, men prisen er højere, hvis papirerne er i orden.”
Due diligence er en grundig undersøgelse og evaluering af en virksomhed før et opkøb, der gennemgår juridiske, økonomiske, kommercielle og bæredygtighedsforhold (ESG). Formålet er at identificere risici, sikre nøjagtig værdiansættelse og bekræfte, at virksomheden er i god stand.
Henrik Normann, partner i investeringsfonden Capidea
En multipel er en værdiansættelsesfaktor, der ganges med virksomhedens økonomiske nøgletal (fx EBITDA) for at bestemme en samlet værdi. Multiplen afspejler risici og vækstmuligheder. En høj multipel gives fx for virksomheder med lav risiko og høje vækstpotentialer.
EKSEMPLER på kapitalfondes opkøb i den grafiske branche
i Danmark:
Grafiket solgt til Asteria Group i 2020, som i 2019 var overtaget af Waterland
Flexoprint solgt til Capidea i 2019 og i 2020 solgt til Optimum Group, der er ejet af IK Investment
Limo Labels solgt i 2022 til All4Labels, som er delvist ejet af Triton Partners
Dansk Ejerkapital har købt en ejerandel i Grafisk Maskinfabrik
Graphic West solgt til Waterland, som har solgt videre til CCL
Andre kapitalfonde, der opererer på det danske marked:
Polaris: Fokuserer primært på mellemstore nordiske virksomheder i detailhandel og produktion
Nordic Capital: Investerer inden for sundhed, industri og finans primært i Nordeuropa
Maj Invest: Investerer i SMV’er
IK Partners: Investerer i virksomheder i Benelux, DACH, Frankrig, Norden og Storbritannien.
I alle brancher er der en lang række risici
Risikostyring skal udøves regelmæssigt, for virkeligheden er blevet meget mere dynamisk og uforudsigelig. Det mener professor Jan Stentoft.
På scr-smv.dk er der værktøjer til at facilitere risikostyringsprocessen. Bl.a. værktøjer til kortlægning af risici.
GRAKOMs ESG-rådgivere hjælper løbende virksomheder med overordnede risikovurderinger på strategisk niveau i forbindelse med implementering og drift af ISO-ledelsessystemer, hvor vurdering af risici er et centralt element i de forskellige standarder. Kontakt ESG-afdelingen på telefon 63 12 70 00. Du kan også finde den enkelte ESG-rådgiver på grakom.dk under Kontakt.
»Den disciplin, der hedder risikostyring, skal man udøve regelmæssigt, fx en gang i kvartalet, for den virkelighed, man arbejder i, er blevet meget mere dynamisk og uforudsigelig,« siger professor Jan Stentoft. Han nævner geopolitiske og klimatiske ændringer, cyberangreb og nyt EU-cyberdirektiv samt lovgivning om ESG som nogle af de faktorer, virksomhederne skal forholde sig til.
Usikkerheden er blevet langt større, og den bliver ikke mindre fremover, viser en undersøgelse om risikostyring i produktionsvirksomheder, som Jan Stentoft, der er professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet, har udført sammen med Simon Sølvsten,
director of European Center for Risk & Resilience Studies. Man skal samtidig huske på, at risikostyring ikke kun er i forhold til ens egen virksomhed, men at man også skal stille krav til sine leverandører, for man står jo ikke stærkere end sine leverandører, mener Jan Stentoft.
Hvor de største risici ligger, er forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Samtidig afhænger det af den enkelte branche.
»Men i alle virksomheder, uanset størrelse og branche, vil der være en lang række risici. Man kan naturligvis ikke gøre noget ved dem alle. Nogle må man lære at leve med, men hvis man får kortlagt dem, ved man i det mindste, at de er der. Andre kan man gøre noget ved over tid. Det kan
fx være, at man er afhængig af én leverandør eller af nogle bestemte materialer. Man kan så lægge om, så man kommer fri af sådan en risiko over tid. Risikostyring handler om at få kortlagt sin forsyningskæde, og det er en rigtig god øvelse,« siger Jan Stentoft.
Teknologi kan give et bedre beslutningsgrundlag
Der sker meget på teknologifronten i disse år, og hvis man bruger teknologien rigtigt, kan det da også give en et bedre beslutningsgrundlag for sin risikostyring, siger Jan Stentoft:
»Der findes forskellige typer software, hvor du kan arbejde med realtidsdata, og det giver jo et klarere billede af situationen end flade Excel-filer. Der findes
’Risikostyring handler om at få kortlagt sin forsyningskæde, og det er en rigtig god øvelse’
Jan Stentoft, professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet
Sådan arbejder man med risikostyring
Jan Stentoft er professor i Supply Chain Management ved Syddansk Universitet. Hans forskning fokuserer på risikostyring i forsyningskæder, implementering af ERP-systemer, og generelt strategisk supply chain management. Jan Stentoft har også bidraget med indsigt i bæredygtighed og cirkulær økonomi inden for logistik og forsyningskæder, og han arbejder tæt sammen med både akademiske og industrielle partnere.
også AI-baserede forecast-systemer, der rammer meget præcist ift., hvilke produkter man skal fokusere på. Teknologien kan klart hjælpe til at give et bedre overblik,« siger Jan Stentoft.
Transportrisici bliver ofte undervurderet
På spørgsmålet om, hvilke risici virksomhederne undervurderer, svarer Jan Stentoft.
»Problemer hos transportselskaber, der både betyder, at varerne får længere transporttid, og at de bliver dyrere, bliver nok ofte undervurderet. Som eksempel, at houthierne gør det vanskeligt, om ikke umuligt, at sejle gennem Suez-kanalen, og derfor skal alle varer transporteres syd om Afrika. Det kan man
selvfølgelig som virksomhed ikke gøre noget ved. Man kan forsøge at finde alternativer, og ellers må man leve med det og så finde måder at hjælpe kunderne med de problemer, det medfører.«
Risikostyring skal tages langt mere alvorligt
Mange danske virksomheder skal tage risikostyring langt mere alvorligt, end de gør i dag, lyder det fra Jan Stentoft:
»Mange virksomheder tror, de gør det godt nok. De lever i lykkelig uvidenhed om de risici, de kan støde på. Men i de virksomheder, hvor jeg har været med til at afdække risici i forsyningskæden, er der gået en prås op for ledelsen.«
Formålet med risikostyring er at optimere omkostninger, profit og lagerbeholdninger, hvis der indtræffer begivenheder, som påvirker forsyningskædens effektivitet og stabilitet.
Sådan kortlægger du virksomhedens risici:
Fase 1: Identifikation af risici
I første fase kortlægger man hele sin forsyningskæde for at forstå de indbyrdes afhængigheder. Det gælder både kortlægning af direkte leverandører, underleverandører og tredjepartsaktører.
Fase 2: Risikovurdering
De identificerede risici skal vurderes ud fra, hvad sandsynligheden er for, om de vil forekomme, samt hvilken påvirkning de vil have på virksomheden.
Fase 3: Behandling af risici
Efter at have vurderet de forskellige risici, kan de prioriteres ift., hvor mange ressourcer man skal afsætte til at afbøde virkningerne af disse risici. Fx om man skal bruge ressourcer på at eliminere en risiko, og om der er en risiko, man kan acceptere at leve med. Mellem disse yderpunkter er der risici, som man kan mindske ved fx at øge sikkerhedslagre og overføre risici gennem kontrakter, forsikringer og kurssikringer.
Fase 4: Overvågning af risici
Opsætning af overvågning, så man opdager, hvis der opstår nye risici, så man evt. kan tilpasse sin risikostyringsstrategi.
Fase 5: Beredskabsplan
Med en beredskabsplan kan man hurtigt reetablere sine processer efter eventuelle forstyrrelser. Disse planer bør indeholde specifikke handlinger, der sikrer den nødvendige agilitet for at tilpasse organisationen til det nye scenarie.
Undersøgelse:
Forbedrede relationer til kunder og leverandører kan styrke risikostyringen
58 pct. mener, at risiciene i forsyningskæderne er blevet større, og næsten lige så mange (47 pct.) forventer, at de vil stige yderligere i de kommende år. Det viser en undersøgelse om risikostyring, som Jan Sten-
toft og Simon Sølvsten, der er henh. professor på Institut for Erhverv og Bæredygtighed på Syddansk Universitet og director of European Center for Risk & Resilience Studies, har foretaget.
Undersøgelsen, som er foretaget i august 2024, viser desuden, at 29 pct. vurderer, at tabene er højere end forventet, og at geopolitiske faktorer, som Brexit og handelskrige, er den største udfordring for risikostyring.
1
OMFANGET AF TAB RELATERET
TIL RISICI I FORSYNINGSKÆDERNE OVER DE SIDSTE TO ÅR
Knap halvdelen (45 pct.) mener, at omfanget af det tab, de har lidt, er som forventet. Knap en tredjedel (29 pct.) mener, at tabene er højere eller meget højere end forventet.
GLOBALE TENDENSERS INDFLYDELSE PÅ RISIKOSTYRING I FORSYNINGSKÆDERNE
I figur 2 vises, hvilke globale tendenser panelet mener, har indflydelse på risikostyringen i forsyningskæderne. 5 er meget høj, og 1 er meget lav. De geopolitiske faktorer får det højeste gennemsnit på 3,43. Geopolitiske faktorer kan fx være Brexit, handelskrig mellem USA og Kina, den russiske invasion af Ukraine.
Dernæst kommer pandemier på 3,31, tilgængelighed af energi på 3,21 og ESG på 3,12. Det er især de store virksomheder, der ser ESG som en risikofaktor, med et gennemsnit på 3,55, mens SMV’erne ligger på 3,00. De øvrige faktorer opnår et gennemsnit på under ’i nogen grad’.
Pandemier og andre sundhedsrelaterede faktorer
UDVIKLINGEN AF RISICI I VIRKSOMHEDENS FORSYNINGSKÆDER OVER DET SENESTE ÅR
I figur 3 kan man se, at over halvdelen (51+7 pct.) mener, at risiciene er blevet større. Godt en femtedel (21 pct.) mener, at de er uændrede, mens den tilsvarende andel (17+4 pct.) mener, at de er blevet mindre.
Panelet i undersøgelsen består af både SMV’er og store virksomheder. Undersøgelsen tager udgangspunkt i omfanget af virksomhedernes tab relateret til risici i forsyningskæderne de seneste to år.
FORVENTNINGER TIL UDVIKLING AF RISICI DET KOMMENDE ÅR
Knap halvdelen (1+46 pct.) forventer, at risiciene i forsyningskæderne bliver større i de kommende år, mens 39 pct. Mener, at de forbliver uændrede. 12 pct. (11+1) mener, at de bliver mindre.
OMFANGET AF ÆNDRINGER I VIRKSOMHEDENS FORSYNINGSKÆDER INDENFOR DE KOMMENDE 12 MÅNEDER
26 pct. mener, at der vil ske betydelige ændringer i virksomhedens forsyningskæde de kommende 12 måneder, mens 66 pct. angiver, at der vil ske finjusteringer. 1 pct. mener, at der vil ske store omstruktureringer i forsyningskæderne. Store omstruktureringer i forsyningskæderne 1%
Betydelige ændringer i forsyningskæderne Nogle finjusteringer i forsyningskæderne
Ingen ændringer i forsyningskæderne
Det perfekte l�nsystem til dig som er medlem af Grakom
Hos ProLøn er det simpelt og nemt, at administrere løn med vores brugervenlige lønsystem.
Som medlem af Grakom får du mange fordele ved at bruge ProLøn:
• 100% brugervenlighed. Vores lønsystem er designet til at gøre din hverdag nemmere
• Danmarks bedste lønsupport. Når du er kunde hos os har du adgang til vores gratis support
• Mulighed for indberetning til DA/LO udviklingsfonden
Det skal være nemt at lave l�n!
At skifte lønsystem er nemt og vi hjælper dig godt igang. Læs mere på www.proloen.dk
Har du sp�rgsmål? Så ring til os på 87 10 19 30
Ved ikke
KUNST OG TRYK MØDES
Jespersen Tryk åbner galleri og styrker kunstniche
Som et af Københavns ældste trykkerier går Jespersen Tryk nye veje ved at kombinere tryk og kunstudstilling i deres nye lokaler. Med kunstprint som kerneområde tilbyder trykkeriet nu kunstnere både kvalitetsprint og muligheden for at udstille deres værker i hjertet af København.
»Da jeg gik ud over Langebro, en tidlig mandag morgen«. Sådan starter Gasolins sang med titlen Langebro. Og den er passende at nynne, når man skal besøge Jespersen Tryk. Indtil for nylig lå trykkeriet under Langebro på Amagersiden. Siden i sommer har det ligget under Langebro på Københavnssiden med den fornemme adresse: H.C. Andersens Boulevard 51.
Som det ofte sker, er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Trykkeriet måtte flytte fra de lokaler, hvor det har ligget siden 1992 – og hvor ejeren Jakob Beck Jespersen og de fire ansatte var glade for at værefordi Langebro skulle sættes i stand. Lige ovre på den anden side af broen, har man så fundet fantastiske kælderlokaler, der
udover plads til trykkeri, også har udstillingslokaler, der kan bruges som galleri.
Det passer som fod i hose med den strategi, som Jakob Beck Jespersen lagde tilbage i 2017, hvor han kunne se, at trykkerimarkedet blev mere og mere presset. Han begyndte at fokusere på kunstprint.
»Da jeg var til en udstilling om sandkunst i Hundested, kiggede jeg ind i et af de små gallerier, som byen har en del af. Der hang et meget smukt værk, som jeg gerne ville købe. Jeg fandt ud af, at det var et print. Det var virkelig smukt trykt. Jeg kunne læse, at det var trykt på Giclée-metoden. Navnet på printeren stod der også. Samme printer havde vi stående på trykkeriet. Sådan startede det.«
Fokus på kunstprint udvides med galleri-aktiviteter
I dag 10 år efter udgør kunstprint omkring 60 pct. af forretningen, og nu udvider Jakob Beck Jespersen med endnu et produkt.
»Efter vi flyttede, har vi fået et art room eller et galleri, om man vil. I hvert fald er det et rum, hvor vi kan tilbyde kunstnerne at udstille deres kunst. Både det originale værk og de tryk, vi laver i limited editions.«
Over 100 kunstnere samarbejder med Jespersen Tryk, som printer værkerne, og dermed hjælper kunstnerne til at komme ud til et bredere publikum. Nu kan de også udstille værkerne.
»Vi gør det her, fordi vi nu har fået mulighed for det, men der skal selvfølgelig også være penge i det. Vi kan hjælpe med at holde
’Vi gør det her, fordi vi nu har fået mulighed for det, men der skal selvfølgelig også være penge i det’
Marius Jespersen startede Jespersens Bureau, der var et duplikeringsbureau, i 1922. Firmaet specialiserede sig i trykning af rapporter, manualer og diverse løsblade. Med udvidelsen af nye offset-maskiner skiftede virksomheden navn til M. Jespersen Offset.
I 1975 overtog sønnen Bent Jespersen virksomheden, som bl.a. investerede i farve-offsettryk. Lige som i dag, tog man sig også dengang af de hurtige opgaver. Bl.a. lavede man lyntryk for reklamebureauer som Y&R og Kunde & Co. Barnebarnet Jakob Beck Jespersen, der er økonomiuddannet, gik ind i virksomheden i 2003 og arbejdede sammen med faren til 2018, hvor faren gik på pension. Jakob Beck Jespersen udvidede med digitaltryk og storformat, og firmaet ændrede navn til Jespersen Tryk + Digital.
I 2017 startede man med kunstprint, kaldet Gicléeprint. Under Corona vækstede kunstprintforretningen, fordi folk havde tid til at indrette deres hjem. Det gav rekordår i både 2020, 2021 og 2022. Det gav også nye kunstnerkunder under sloganet: Sælg din kunst mere end én gang.
I 2024 flyttede trykkeriet til den anden ende af Langebro og fik i tilgift galleri-lokaler, nu under navnet Jespersen Tryk. I dag er der fire ansatte.
Jakob Beck Jespersen, direktør Jespersen Tryk
ferniseringer, trykke kunstnernes værker, så de kan sælge mere, og så kan vi også leje lokalerne ud til andre former for events, så vi tror på, at det bliver en god forretning.«
Fokus på to nicher
Udover nichen med kunstprint giver beliggenheden i Københavns centrum også en anden nicheposition.
»Vi trykker alle mulige forskellige tryksager, som fx visitkort, reklamer, kataloger, roll-ups. Vi har både privatkunder og erhvervskunder. Særligt de store virksomheder, som også ligger i centrum, bruger os, når de har hasteopgaver. Dem har vi masser af, for så kan de selv komme og hente materialerne, så snart de er klar,« siger Jakob Beck Jespersen.
Med fokus på de to nicher, er Jakob Beck Jespersen fortrøstningsfuld overfor fremtiden.
»Vi er et gammelt trykkeri, og folk ved godt, at vi er her. Qua vores beliggenhed har vi mange opgaver for de store virksomheder i København. De ved, at de kan lige gå ned til Jespersen under broen. Og efterhånden er vi også godt kendt blandt kunstnerne.”
Medlem af GRAKOM for at professionalisere virksomheden
Jakob Beck Jespersen har været medlem af GRAKOM i mange år, og han har også tidligere været med i bestyrelsen for GRAKOM i Østdanmark.
»Da jeg overtog virksomheden fra min far, ville jeg gerne professionalisere virksomheden,
hvor han drev den lidt mere som en hobbyvirksomhed. Derfor meldte vi os ind i GRAKOM og fik overenskomster og ordnede forhold. Jeg bruger stadig GRAKOM til juridiske spørgsmål, og især ESG-afdelingen, som jeg bruger rigtig meget.«
Kunstprint: De originale værker bliver scannet, hvis de er op til A3, på Jespersen Tryks printer. Hvis de er større, bliver de affotograferet af fotografen James Bates, som Jespersen Tryk samarbejder med. Dernæst bliver der retoucheret og lavet farvejusteringer, så reproduktionen ligger så tæt på det originale værk som muligt, og derefter trykt i begrænset oplag på Jespersen Tryks eget bomuldspapir Cotton’ Smooth, som kan holde printet farveægte i 100 år.
Jespersen Tryk trykker kun digitaltryk og outsourcer offset og folieopgaver.
Du handler måske allerede med omtanke. Hvad gør din pension? Se, hvordan VækstPension Aftryk skubber verden i en ny retning. velliv.dk/aftryk
EMBALLAGEDAGEN 2024
Fuld skrue på udviklingen og innovationen i emballagebranchen
Der bliver udviklet og testet løs i alle dele af emballagebranchen for at leve op til forbrugernes forventninger, krav fra lovgiverne og egne mål om bæredygtig udvikling.
I sidste måned afholdt GRAKOM og EmballageForum for fjerde gang den årlige Emballagedag. Denne gang med over 75 engagerede deltagere, der ifølge branchechef Michael Brochmann var meget tilfredse:
»Vi er rigtig glade for, at programmet faldt i deltagernes smag. Vi gør os meget umage med – sammen med vores ESG-konsulenter - at finde nogle emner, der er brandaktuelle for branchen, samt foredragsholdere, som inspirerer og giver ny viden. Og vi kan se af vores målinger, at det lykkedes vi med.«
Dagen bød på et inspirerende program med indblik i de danske forbrugeres holdninger til – og fordomme om – emballage. Der var masser af cases med alternative emballager til plastik og glas. Miljøstyrelsen bidrog
med de lovgivningsmæssige udfordringer, og fra Arla, Coop og Smurfit Westrock hørte vi, hvordan de arbejder med at gøre emballagerne mere bæredygtige både i forhold til forbrugernes forventninger, lovgivning og økonomi.
9.000 cases om innovative emballager
Efter at GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen havde budt velkommen, præsenterede Paul Jenkins, managing director hos The Pack Hub, en række bæredygtige innovationer fra hele verden. Med over 9.000 cases i databasen The Innovation Zone giver The Pack Hub virksomheder en unik mulighed for at hente inspiration og konkrete ideer til emballagedesign. Paul Jenkins fremhævede fem hovedområder, der dominerer den bæredygtige
emballageudvikling: genanvendelse, biobaserede alternativer, brug af papir, genopfyldning og reduktion af materialer.
Blandt de cases, Paul Jenkins viste, var der flere danske eksempler. Bl.a. fra Grathwol, der har udviklet et monomateriale PET-glas og låg. Derudover Nuterials, der omdanner valnøddeskaller til emballageløsninger til kosmetikindustrien.
Forbrugerne: Pap er den mest miljøvenlige emballage
Direktør Berit Puggaard gav deltagerne et indblik i danskernes holdninger til emballage med en undersøgelse, som Kantar Media havde lavet netop til at blive præsenteret på Emballagedagen. Den viste bl.a., at 31 pct. oplever, at der ofte bruges for meget emballage. Særligt kvinder og unge finder, at emballagen ofte er for omfattende i forhold til produktet.
Lovgiverne og virksomhederne skal gå forrest i at gøre produkter og emballage mere miljøvenlige, mener danskerne, hvoraf 57 pct. har den opfattelse, at pap er den mest miljøvenlige emballage, 24 pct. mener, at det er glas, 10 pct. at det er plast, og 9 pct. mener, at det er metal.
Arla glæder sig til fælles EU-lovgivning
Arla Foods’ packaging development manager, Torben Noer, fortalte om de store krav, der møder fødevareindustrien, og om Arlas egne høje ambitioner, som de dog godt ved, at de vil have svært ved at nå. En af udfordringerne er, at der lige nu
er meget lokal lovgivning på tværs af markederne. Derfor glæder man sig i Arla til, at der kommer en europæisk lovgivning, også fordi man potentielt kan blive nødt til at ændre de tiltag, man er i gang med nu, pga. fremtidig lovgivning. Der er også en kommunikativ opgave i at forklare forbrugerne i, at de tiltag, man laver – som fx at der ikke længere er skruelåg på mælk – er ny lovgivning.
Coop arbejder med at reducere brugen af plastik
Coop arbejder især med at reducere brugen af plastik, forklarede Thomas Roland, chef for ansvarlighed og kvalitet. Ifølge Coops egne tal er forbrugerne meget bekymrede for, at plastik ender i naturen. Coop har derfor taget flere initiativer til at reducere plastik i produkterne. En udfordring er dog, at kunderne ikke altid er med på forandringerne. Fx prøver man at få kunderne til at købe refill til rengøringssprayflasker, hvilket reducerer mængden af plastik med 80 pct., men kunderne føler, at de får mindre for pengene, fordi de ser mindre ud.
Lovgivning om miljøgraduering påvirker materialebrug
Miljøstyrelsen fortalte, hvor langt man er nået med en model for de miljøgraduerede bidrag, som skal træde i kraft ved udgangen af året. Den inddeler emballagema-
terialer i tre niveauer efter miljøpåvirkning, som forventes at få stor betydning for, hvilke materialer der fremover benyttes.
Endelig gav Maigen Wilki, innovation & insights manager i den globale emballageproducent Smurfit Westrock eksempler på deres bud på innovative løsninger, der optimerer den tomme plads under transport og i butikkerne. Fx den ikoniske metaldåse med Quality Street, som nu laves i papiremballage. Der var lidt bekymringer fra salen om, hvad vi så skal gemme vores julesmåkager i.
Arlas packaging development manager, Torben Noer, kom med en udmelding, som etiketbranchen skal være særligt opmærksom på:
»En stor udfordring i forhold til genanvendelse er sleeves, fordi de ikke altid er lavet af samme materiale som flasken. Og ikke mindst etiketter. De er bare et mareridt. Jeg tror, at de skal laves om, for de passer dårligt med de krav, der er til genanvendelse. Vi venter på at få guidelines, så vi kan komme i gang med arbejdet, det bliver en kæmpeopgave..«
ID-nummer 46912
En sund beslutning
for både virksomhed og medarbejdere.
Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.
Fordele for virksomheden
Attraktiv
Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.
