Kommunikationsindustrien nr. 3-2023

KOMMUNIKATIONS_ _INDUSTRIEN_ _

s.18

s. 10 40 års jubilæum

Fortsat fokus på miljø og personlig rådgivning skal bære Basis-Tryk & Skilte ind i fremtiden

s.14

Faprik

Her er en sjældenhed: Et nyt trykkeri

s.18 ESG

Introduktion til bureauernes ESG-kodeks

s.20

FESPA

Global Print Expo er en koncentreret samling af muligheder

s.22

Folkemødet 2023

Ros fra Ida Auken til nyt ESG-kodeks for bureaubranchen og erkendelse fra Jan E. Jørgensen om, at den nye medieaftale ikke løser alle problemer

s.20

s.4

CHARLOTTE RIPARBELLI

Følg GRAKOM på LinkedIn: linkedin.com/company/bfgrakom

s.22

’Vi har skrevet om kvinder i 150 år og gør det stadig’

september 2023

UDGIVELSE OG REDAKTION

GRAKOM

Afdeling i Odense: Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C

Afdeling i København: Nybrogade 12, 1203 København K

T. 63 12 70 00

www.grakom.dk grakom@grakom.dk

REDAKTION

Konst. adm. direktør Christian Jensen (ansvarshavende)

Redaktør Pia Osbæck

DESIGN OG PRODUKTION

Mediegruppen A/S

KORREKTUR

Birgitte Sørensen

TRYK

Jørn Thomsen Elbo A/S

DISTRIBUTION PostNord

SKRIFTBRUG

Source Sans

To sommeraftaler

Lige efter Folketinget var gået på sommerferie, blev der indgået to politiske aftaler med betydning for kommunikationsindustrien.

Medieaftalen

Den 14. juni 2023 landede kulturminister Jakob Engel-Schmidt (Moderaterne) en bred medieaftale for 2023–2026. Aftalen omhandler en række forskellige forhold, herunder mediestøtte. Som noget nyt indføres fra 2024 mediestøtte til magasiner med publicistisk indhold af samfundsmæssig relevans, som i dag ikke modtager mediestøtte eller er omfattet af nulmoms. Det er en god aftale, som GRAKOM er glad for. Aftalen tager et vigtigt første, om end beskedent, skridt i retning af at udligne de skævvredne konkurrenceforhold på det private mediemarked. Magasinerne ligger i konkurrence med dagbladene med overlappende redaktionelt indhold om de samme læseres tid og de samme annoncørers penge. Nyhedsmedierne (i al væsentlighed dagbladene) er fritaget for moms og oppebærer ca. 360 mio. kr. i mediestøtte i 2023. Magasinerne er belagt med moms og har ikke tidligere fået del i mediestøtten. Nu er der afsat 30 mio. kr. for hvert af årene 2024-2026 til magasinerne. Beløbet skal fordeles mellem de støtteberettigede magasiner. Hvilke betingelser, magasinerne skal opfylde for at være støtteberettigede, kendes endnu ikke, hvilket naturligvis ikke er optimalt. GRAKOM arbejder for, at der hurtigst muligt skabes klarhed over betingelserne, så magasinerne kan indrette sig herpå.

Postaftalen

Den 27. juni 2023 fik transportminister Thomas Danielsen fra Venstre en vidtgående aftale om fremtidens postmarked på plads. Aftalen vil medføre en liberalisering af det danske postmarked uden fortilfælde. Befordringspligten ophæves med virkning fra 1. januar 2024, hvorefter det alene er markedskræfterne, der skal sikre omdeling af post, herunder medlemsblade og magasiner. Aftalen bekymrer GRAKOM på et par punkter. Aftalen har udløst usikkerhed hos bladudgivere af enhver art. Udgiverne ved ikke, hvem der kan varetage omdelingen af deres blade fra årsskiftet, hvad prisen bliver, og hvilken kvalitet der kan forventes. Og der er ikke udsigt til, at udgiverne kan få svar herpå, førend lovforslaget er vedtaget, hvilket tidligst kan blive i oktober. Udgivernes usikkerhed kunne være undgået, hvis aftalen havde givet udgiverne og postmarkedet i øvrigt længere tid til at forberede sig. GRAKOM frygter, at usikkerheden resulterer i, at mange blade lukkes ned eller overgår til udelukkende at udkomme digitalt. Da det kun er distribution omfattet af befordringspligten, der er fritaget for moms, vil aftalen reelt også medføre indførelse af moms på hele postmarkedet. GRAKOM kæmper sammen med en række udgivere for, at bortfaldet af befordringspligten udskydes, samt at udgiverne sikres en vis omdelingshastighed og -kvalitet. Endelig arbejder GRAKOM for, at udgiverne kompenseres for, at der lægges moms på portoen.

33. årgang

ISSN 2596-8351

Oplag: 2.000 stk.

Medlem af Eurographic Press

Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM

Denne tryksag er trykt med ansvar Papiret er fremstillet af træ, der kommer fra ansvarligt skovbrug primært i Skandinavien og Europa. Tryksagen lever op til verdens mest relevante, ansvarlige og veldokumenterede miljøkrav. Og så er den produceret i Danmark på et dansk trykkeri, der har ordnede arbejdsforhold og tager socialt ansvar.

ClimateCalc

Bliv klogere på trykmedansvar.dk

’GRAKOM arbejder for, at der hurtigst muligt skabes klarhed over betingelserne, så magasinerne kan indrette sig herpå.’

Christian Jensen

Konst. adm. direktør , GRAKOM

Udledningen af drivhusgasser fra fremstillingen af denne tryksag er beregnet henhold til ClimateCalc. www.climatecalc.eu Cert. no. CC-000157/DK

Faprik hedder det nye trykkeri, som de to partnere, Frederik Amandus Drejer Mølgaard og Peter Martin Sandholdt Møller, står bag. ”Vi vil gerne ryste posen lidt,” lyder det fra førstnævnte.

Basis-Tryk & Skilte har gennem alle virksomhedens 40 år mest fokuseret på at være omstillingsparat, fortæller Frits

40 år er en slat. 150 år er en større slat. Blandt GRAKOM’s medlemmer stikker rødderne dybt –og samtidig blomstrer et helt nyt trykkeri. Både de store jubilæer og det nye trykkeri er værd at fejre. Aller Media og CEO, Charlotte Riparbelli, kan se tilbage på 150 år, hvor selskabet har tilpasset sig skiftende medielandskaber, men hele tiden med fokus på målgruppen og dens behov.

Danielsen, der netop har givet stafetten videre til sin søn, Christian Danielsen, der i dag mere ser Basis-Tryk & Skilte som et grafisk hus end som et trykkeri.

’

Læs med på de følgende sider

Vi har skrevet om kvinder i 150 år og gør det stadig’

Indholdet i Allers medier har været det samme i alle 150 år: Det, der interesserer kvinder. Men platformene skifter. De seneste år har det fx været på podcast og Instagram. Aller Medias CEO, Charlotte Riparbelli, trækker trådene helt tilbage til 1873 i dette interview.

Foto: Thomas Steen Sørensen, Colourrange

150 år er en slat, og der er løbet meget vand i åen siden 1873. Også så meget, at man kan synes, at det er irrelevant at tale om, hvordan det var helt fra begyndelsen. Og i stedet fokusere på de seneste 15-30 år, hvor internettet og de sociale medier har ændret mediebranchen markant.

Men Charlotte Riparbelli – der kom til Aller Media i 1996, og som har været CEO siden 2020 – vil gerne trække trådene helt tilbage til starten – nemlig i 1873, hvor Laura og Carl Aller etablerede Allers Etablissement ved Holmens Kanal i København – for der går en lige linje fra dengang til i dag, mener hun:

»Carl Aller var trykker, og i hans tid kom der en helt ny trykpresse, der åbnede mulighed for at trykke nye formater og nå flere målgrupper. Det er det samme i dag med den digitale teknologi, hvor vi ser mulighed for at komme i dialog med nye læsere og på en helt anden måde end tidligere.«

Laura Aller drømte om at skabe et medie for kvinder. Sammen med Carl fandt hun derfor på Allers første medie, Nordisk Mønster-Tidende. Det medie, som i dag hedder femina.

»Det er det samme medie, som det i princippet hele tiden har været. Det er blot på nye platforme og i nye formater. Aller har i årtier taget udgangspunkt i kvinder, der interesserer sig for livsstil og kultur. Femina er lige blevet relanceret, og femina på print og femina.dk, der i dag går under navnet femina update, er blevet til to selvstændige medier. Begge med en ny agenda, for tiden er til, at både femina og særligt femina update er mere aktivistiske for at understøtte kvinderne i at få reel ligestilling.«

Ikke bare underholdning

Mange opfatter Allers medier som rene underholdningsmedier, men det kunne Charlotte Riparbelli ikke være mere uenig i:

»Det er oppe i tiden at lave dokumentarer, hvor kvinder fx fortæller om deres livs udfordringer. Det er de kvinder, vi i alle 150 år

har skrevet om. Men fordi det er på tv og som dokumentar, er det åbenbart mere politisk korrekt. Alle vores titler gør en forskel. Det er ikke bare underholdning.«

Formater og distribution er altafgørende I dag er formaterne i opløsning, og der er ikke et medie, heller ikke tv, som længere når ud til alle danskere. Især de unge er svære at nå ud til; de læser ikke avis, og de ser heller ikke flow-tv.

»De unge vil meget gerne have vores indhold, men det skal være på et format, der passer dem. Fx podcast og Instagram. Vi kan tydeligt mærke, at de tilgår vores indhold på nye områder. Det er lidt mere kompliceret end på Laura og Carl Allers tid, men i princippet det samme: Vi skal være til stede, der hvor målgruppen er, og i dag betyder det, at vi skal være til stede på alle platforme og på alle mulige formater.«

Charlotte Riparbelli fortsætter: »En artikel skal også på web og ud som podcast for at nå alle målgrupper. Hvis vi ikke evner at dele vores indhold, hvor målgruppen vil have det, bliver det irrelevant, også selvom indholdet gør en stor forskel. Derfor er distribution og formater ekstremt vigtige for at nå hele Danmark.«

Igennem tre år har Aller Media gennemgået en omstilling for at nå sine målgrupper på alle platforme, men det har ikke været uden udfordringer.

»For det første er det langt dyrere at udkomme på så mange platforme, og for det andet er brandloyaliteten blevet mindre hos målgrupperne. Der er ingen i Danmark, der

1874:

Nordisk Mønster-Tidende, skifter navn til femina i 1952

1877:

Illustreret Familie Journal

1938:

Tegneseriebladet Skipper Skræk

1940:

Det Ny Radioblad. Relanceres i 1953 som SE og HØR

1963: Ude og Hjemme

1987: BILLED-BLADET

1987: Søndag

2013:

Nyhavn Rejser – siden er ni yderligere rejsebureauer kommet til

2015: Pling – digital adgang til Allers magasiner og ugeblade + andre 1000 danske og internationale titler

2016: Contentbureauet OTW

2019: Heartbeats

2019: Eventbureauet Alive

’Ugebladsformatet er åbenbart ikke vigtigt nok til at få mediestøtte. Man forholder sig til formater i stedet for indhold’

Charlotte Riparbelli

’Behovet for et fysisk produkt forsvinder aldrig’

Charlotte Riparbelli

ikke kender Allers medier, men det er blevet sværere at fastholde læserne, fordi de kan surfe rundt og nemt skifte abonnement på både blade og streamingtjenester.«

En anden udfordring er mængden af indhold, fortæller Charlotte Riparbelli:

»Magasinerne er urbane og bliver konstant udfordret af Instagram og influencere. Når du er digital, skal der ske noget på sitet hele tiden, og det er et helt andet game, end hvis man er et ugentligt medie. Så vi producerer både til mange formater og langt mere indhold end tidligere. Lige som vores konkurrenter producerer vi nærmest et helt ugeblad hver dag. Men vores fordel er, at vi kan sætte dagsordener, fordi vi har så mange medier, som vi har, og dermed kommer ud til stort set alle danskere.«

Print eksisterer også om 150 år I dag har alle Aller Medias brands en digital tilstedeværelse, og nogle af dem har også selvstændige digitale brands, som Vi Unge, Heartbeats, Vi Elsker Serier/Streaming og ALLY. Men Charlotte Riparbelli tror fortsat på printformatet.

»Behovet for et fysisk produkt forsvinder aldrig. Selv om 150 år har vi print, men nok mindre end i dag. Og det kan også i perioder blive genopdaget, tror jeg. Lige nu er printprodukterne vores primære omsætning, men det bliver de ikke ved med at være. Jeg tør ikke spå om, hvornår det ændrer sig, men jeg tror, at om 20 år har vi en meget stor digital portefølje, og de printprodukter, der er tilbage, vil repræsentere ét format ud af mange og ikke et bærende format.«

Svirp til politikerne

Lige nu er Aller Medias digitale medier gratis for brugerne, og Aller Media tjener pengene på reklamer, men det bliver anderledes fremover, mener Charlotte Riparbelli.

»Branchen har svært ved at drive medier med brugerbetaling, da der ikke er så stor betalingsvillighed i Danmark som i andre lande – også i forhold til i Norge og Sverige, hvor antallet af personer, der betaler for on-

line-nyheder, er markant stigende. Men om 20 år tror jeg, vi får betaling for vores indhold. På det tidspunkt har vi helt styr på at lave det rigtige indhold, som folk vil betale for.«

Og så giver Charlotte Riparbelli lige et svirp til politikerne:

»Ugebladsformatet er åbenbart ikke vigtigt nok til at få mediestøtte. Man forholder sig til formater i stedet for indhold. Det virker på mig besynderligt og urimeligt, når der gives mediestøtte til fx Ekstra Bladet og BT, men ikke til vores medier – selvom vi skriver om mindst lige så vigtige emner.«

Lige før sommerferien indgik regeringen, SF, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre et medieforlig, hvor magasinerne fik 30 mio. kr. i en pulje til ”magasiner med publicistisk indhold af samfundsmæssig relevans, og som i dag ikke modtager mediestøtte eller er omfattet af nulmoms”. Ved præsentationen af aftalen blev Aller Medier direkte nævnt som eksempel på en modtager fra puljen.

»Det er et første skridt til at anerkende, at Aller Media laver indhold med substans, som giver os mulighed for at lave endnu mere indhold – i en ordentlig konkurrence med andre. For det kræver mange journalister, og det er dyrt.«

”Siden 1874 har femina været Danmarks originale kvindemagasin, og lige siden har vi støttet, udfordret, løftet og inspireret danske kvinder. Denne mission står uændret den dag i dag.

Femina er for alle de kvinder, vi er, fordi vi ved, at vi sagtens kan interessere os for både politik, mode, ligestilling og stjernetegn.

Femina.dk har de seneste år etableret sig som selvstændigt medie, med fokus på aktualitet og perspektivrig journalistik, og fungerer i dag som et selvstændigt medie, adskilt fra femina print, og går under navnet femina update. Femina update er Danmarks dagsordenssættende aktualitetsmedie med fokus på kvinder og ligestilling.”

”Familie Journal og Ude og Hjemme spænder vidt med gode madopskrifter, forbrugerstof, romaner og noveller af høj kvalitet samt vedkommende hverdagshistorier om danske familier, der rammer følelserne og giver stof til eftertanke.”

”ALLY blev lanceret i november 2021 som et nyt digitalt medie, der leverer indhold på tværs af både digitale artikler, podcast samt video. Den selvstændige app vil gøre folk klogere, inspirere og underholde med indhold, der taler både til hjerne og hjerte. ALLY er en del af Allers digitale transformation og har til formål at møde forbrugerne dér, hvor de er, med underholdende og substantielt kvalitetsindhold.”

’Alle vores titler gør en forskel. Det er ikke bare underholdning’

Charlotte Riparbelli

Fortsat fokus på miljø og personlig rådgivning skal bære Basis-Tryk & Skilte ind i fremtiden

Når Frits Danielsen fortæller om sin virksomhed, som han stiftede for 40 år siden, kan man tydeligt mærke den faglige stolthed over faget. Nu tager sønnen, Christian Danielsen, over og skal drive virksomheden frem med fortsat fokus på udvikling og miljø, som sammen med personlig rådgivning er hjørnestenene i virksomheden. Man ser nu mere sig selv som et grafisk hus og ikke ’kun’ som et trykkeri.

To ting fremhæver Frits Danielsen, når han skal fortælle om, hvad der har præget Basis-Tryk & Skilte, siden han stiftede trykkeriet for 40 år siden: opkøb og faglighed.

Om opkøb siger han: »Det er ikke, fordi det er sjovt at købe op, men sådan er udviklingen jo. Og igennem årene er det blevet til 12 opkøb, med overtagelsen af SAL Trykkeri i Frederikssund som det sidste indtil videre.«

Og om fagligheden: »Vi er en dansk produktionsvirksomhed, og vi holder af at bruge vores logo. Vi har en faglig stolthed og har kun faglærte folk ansat. Det er forskellen på os og nogle af vores udenlandske konkurrenter. VI tager en ren snak med kunderne og viser dem vores papirkvaliteter. Vi giver kunden en ægte tryghed, fordi de har talt med en fagmand.

’Det er ikke, fordi det er sjovt at købe op, men sådan er udviklingen jo’

Frits Danielsen

’Den danske grafiske branche har faktisk i mange år gjort det rigtig godt på miljøsiden, og det er det, vi skal fortælle kunderne, når de overvejer at få trykt deres produkter i udlandet.’

Christian Danielsen

Far og søn. Stifter og efterfølger. Frits Danielsen og Christian Danielsen.

Det er vigtigt for mig, at de trykkerier, der er tilbage, bevarer fagligheden.«

Spørger man 67-årige Frits Danielsen om, hvad den største udfordring har været gennem alle årene, lyder svaret:

»Det har været at følge med. Udviklingen er gået så stærkt hele tiden. Når vi købte en fotosætter, var den nærmest forældet med det samme, og når vi købte en ny computer, skete det samme. Vi er fx også gået fra at bruge mørkekammer til at fremstille trykplader via CTP-anlæg uden mørkekammer i min tid.«

Frits Danielsen nævner især én specifik udvikling, der gjorde virkelig ondt:

»Vi havde lige haft finanskrisen, og så kommer digitaliseringen, hvor man ikke længere behøver at sende fakturaer ud, men kan nøjes med mail. Nærmest over natten fandt alle håndværkere ud af, at de kunne spare penge. Samtidig blev det rigtig dyrt at sende tryksager og direct mails ud med Post Danmark, så man gik over til digital annoncering. Hvis vi ikke havde været omstillingsparate dengang, så havde vi ikke været her længere.«

Frits Danielsen fortæller, at Basis-Tryk & Skilte i stedet kastede sig over bl.a. storprint, kartonnage og bilreklamer. Samtidig har Basis-Tryk & Skilte haft en lille niche med Forlaget Nordpress, hvor man udgiver historiske bøger, undervisningsmaterialer, biografier og lokalhistoriske bøger.

Frits Danielsen husker også den tid, hvor der kom en overkapacitet af maskiner i branchen:

»Måske var den allerstørste udfordring alligevel dengang, hvor det gik så godt i vores fag, at kollegaer begyndte at investere i 4-6-8farvede trykmaskiner. Det betød, at der kom en overkapacitet af maskiner, og så begyndte man at konkurrere på prisen. Det var årsagen til, at der i dag ikke er ét offsettrykkeri tilbage i Aalborg, selvom der engang var 32 trykkerier. Det er skræmmende.«

Som i så mange andre virksomheder gjorde corona også ondt på Basis-Tryk & Skilte, og det betød bl.a., at man måtte lukke det tilkøbte Nordcolor og flytte produktionen til Dronninglund. Men det gav også anledning til, at man satte skub i det generationsskifte, der blev markeret samtidig med 40-års jubilæet i sidste måned. Nu er det sønnen Christian på 40, der driver virksomheden videre.

»I forbindelse med generationsskiftet har vi omstillet virksomheden, og vi var begge tidligt klar over, at vi skulle have flere ben end offset at stå på,« siger Christian Danielsen og fortsætter:

»Vi kunne se, at der lå en god forretning gemt i skilte og klistermærker, og det er det, vi har investeret mest i siden 2009.«

Visionen for den nye generation er, at Basis-Tryk & Skilte fremover skal være totalleverandør med både grafisk arbejde, storformat og labels. Og man ser sig ikke længere som et trykkeri, men som et grafisk hus.

Hvad bliver den største udfordring fremadrettet?

»Den største udfordring bliver prisen, fordi vi alle kan levere det samme. Også selvom vi har ekstra services i form af fx rådgivning, tror jeg desværre, prisen bliver ved med at spille en stor rolle.«

Christian Danielsen fortsætter: »Jeg ser dog fokus på miljø og bæredygtighed som en chance for at fortælle kunderne om fordelen ved at bruge trykkerier i Danmark frem for i udlandet. Og den chance skal vi naturligvis udnytte.«

Og netop fokus på miljø har spillet en vigtig rolle hos Basis-Tryk & Skilte lige fra starten for 40 år siden, fortæller Frits Danielsen:

»Vi købte et CTP-anlæg, som der kun var fire af i Danmark, og det kørte helt uden kemikalier. Vi kører også vegetabilske farver, og vi har fået en miljøpris af kommunen for mange år siden. Den danske grafiske branche har faktisk i mange år gjort det rigtig godt på miljøsiden.«

’Den største udfordring i alle årene har været at følge med udviklingen’

Frits

Danielsen

Stifter Frits Danielsen overlader ledelsen af virksomheden til sin søn, Christian Danielsen.

OM BASIS-TRYK & SKILTE

Beliggende i Dronninglund og Frederikshavn (SAL Tryk)

1983:

Stiftet af bogtrykker Frits Danielsen

1985: Forlaget Nordpress udgiver sin første bog

2009:

Brønderslev Bogtrykkeri bliver opkøbt. Samtidig overtager Christian Danielsen, uddannet grafisk tekniker, ledelsen

2017:

Brønderslev Bogtrykkeri fusionerer med Basis-Tryk og flytter produktionen til Dronninglund

2017: Opkøb af storformat- og skiltevirksomheden Nordcolor

2019:

Nordcolor fusionerer med BasisTryk og flytter produktionen til Dronninglund. Det nye navn er BasisTryk & Skilte

2022:

Opkøb af SAL Tryk med produktion og salgskontor i Frederikshavn

2023:

Christian Danielsen, der er uddannet grafisk tekniker, overtager ledelsen i Basis-Tryk og Skilte

’Jeg ser dog fokus på miljø og bæredygtighed som en chance for at fortælle kunderne om fordelen ved at bruge trykkerier i Danmark frem for i udlandet. Og den chance skal vi naturligvis udnytte.’

Christian Danielsen

HER ER EN SJÆLDENHED:

Et nyt trykkeri

Det er ikke hver dag, der dukker et nyt trykkeri op. Eller hvert år. Trykkeriet Faprik på Aarhus-egnen skal leve af prikken over i’et: Et godt håndværk og en stor maskinpark.

Lidt syd for Aarhus, nærmere bestemt Ravnholt, ligger den smukkeste ejendom, som siden marts har dannet rammen om Danmarks nyeste trykkeri.

Frederik Amandus Drejer Mølgaard og Peter Martin Sandholdt Møller har kastet sig ud som selvstændige i en branche, hvor det mere er hverdagskost, at trykkerier fusionerer eller bliver opkøbt. Og hvor Frederik Mølgaard og hans medstuderende ovenikøbet ved starten af uddannelsen til grafisk tekniker fik at vide, at de trådte ind i en branche, der ti år senere – det er så nu – ville være tæt på død.

»Men jeg har i flere år haft en drøm om at starte et trykkeri med fokus på godt håndværk og nær kontakt til kunderne. Der er rigtigt nok blevet færre trykkerier, men samtidig er det hele blevet meget stort og går så hurtigt med en ’klik-en-pris’-mentalitet. Og med meget standardisering og pakkeløsninger,« siger Frederik Mølgaard.

Han tilføjer: »Vi vil gerne ryste posen lidt, og vi tror, at der er plads til, at nogle – også selvom vi ikke er de eneste – tænker lidt anderledes. Vi vil gerne ’go slow’ og tilbyde kunderne en high-end-kvalitet, der ikke nødvendigvis behøver at være meget dyrere.«

Partneren Peter Martin Møller har en baggrund inden for investering og møbeldesign. De to danner i øvrigt også par privat og kommer både til at bo og arbejde ud fra den flotte ejendom, hvor der er beboelse i hovedbygningen og trykkeri i den ene sidebygning.

’Jeg har i flere år haft en drøm om at starte et trykkeri med fokus på godt håndværk og nær kontakt til kunderne’

Frederik Amandus Drejer Mølgaard

’Vi vil gerne ryste posen lidt, og vi tror, at der er plads til, at nogle tænker lidt anderledes’

Frederik

Amandus Drejer Mølgaard

’Vi har også en drøm om at udvide sortimentet til fx tekstiltryk og måske noget storformatprint.’

Peter Martin Sandholdt Møller

FAPRIK

Hjemmeside: faprik.dk

Etableret marts 2023

Beliggende i Tranbjerg J, Ravnholt

Produkter:

- branding

- direct mail

- messematerialer

- unboxing

- kataloger & magasiner

- tryk til private

Stor maskinpark

Selvom det er blevet billigere at købe maskiner i dag i forhold til tidligere, har det stadig været en pænt stor investering, som de to partnere har været ude i. Det er ikke tilfældigt, at navnet på trykkeriet er Faprik, for som deres logo også antyder, sætter de ’prikken over i’et’. For at det kan lade sig gøre kræver det også en pænt stor maskinpark fra starten: En Ricoh Pro C7200 digitaltrykmaskine, en Pur limbinder, en multiskæremaskine fra Duplo, en kachering- og sleeking-maskine. Et digitalt skærebord og en almindelig skæremaskine.

Fra Peter Martin Møller lyder det: »Vi talte meget om, hvordan vi skulle skrue maskinparken sammen, for det er vigtigt for os, at vi kan lave 98 pct. af alle ordrer in house for at have fuld kontrol over leveringen til kunderne. Den store printer og skæremaskinen er nye, resten har vi købt brugt.«

Han fortsætter: »Faprik er den første kunde, hvor Ricoh er totalleverandør på alt udstyr, efter at de har købt Quardients danske grafiske forretning, og vi har haft et rigtig godt samarbejde med dem.«

Vil gerne være samarbejdspartner i stedet for blot leverandør Hvis det skal være godt håndværk, er det ikke nok, at kunden selv bestiller med et klik, mener Frederik Mølgaard:

»Papir er ikke bare papir, og selvom vi trykker digitalt, handler det stadig om det gode håndværk i forhold til, hvilket papir der er det optimale til opgaven, indstillingen af farverne, efterbehandling, falsning osv. – Det er det. der sætter prikken over i’et.«

Men er der ikke stor konkurrence på prisen? »Vores ambition er ikke at matche prisen på onlinetryk. Vi behøver ikke være de billigste, men vi tror også på, at man sagtens kan tilbyde noget, der er bedre, uden at det behøver

at blive dyrt. Vi vil gerne tæt på kunderne og være deres samarbejdspartner i stedet for blot en leverandør.«

Hvor er I om fem år?

»Forhåbentlig er vi blevet flere medarbejdere og har fået flere maskiner. Det er i hvert fald vores drøm. Vi har også en drøm om at udvide sortimentet til fx tekstiltryk og måske noget storformatprint. Det er ikke utænkeligt, at vi får behov for flere lokationer, for der er jo begrænsninger for, hvor store vi kan blive her,« siger Peter Martin Møller.

En anden drøm, som allerede er inden for rækkevidde, er at bruge den tredje huslænge til arrangementer enten for andre eller i eget regi.

»Jeg er tilhænger af, at man står sammen i en forening«

En af de første opgaver efter, at Faprik var blevet cvr-registreret, var at melde trykkeriet ind i GRAKOM, fortæller Peter Martin Møller:

»De steder, hvor Frederik tidligere har været ansat, har alle været medlem hos GRAKOM, og han fortalte mig, at der var mange fordele ved at være medlem. Fx hjælp til ansættelseskontrakter. GRAKOM er også i front på rådgivning omkring bæredygtighed og har også mange gode kurser. Vi er glade for at være medlem og bruger det som et værktøj til at holde os orienteret om, hvad der sker.«

Frederik Mølgaard supplerer: »Vi får også glæde af de samarbejdsaftaler, som GRAKOM har, bl.a. bruger vi aftalen med Stena for at komme af med vores papiraffald. Generelt er der også virkelig meget rådgivning at hente i GRAKOM, så vi er meget glade for vores medlemskab. Og så er jeg tilhænger af, at man står sammen i en forening, også selvom vi er konkurrenter. Vi er også samarbejdspartnere, og det er fint, hvis vi kan bruge hinanden.«

’Jeg er tilhænger af, at man står sammen i en forening, også selvom vi er konkurrenter.’

Frederik Amandus Drejer Mølgaard

Her er introduktion til bureauernes ESG-kodeks

Introduktionen til det nye ESG-kodeks målrettet bureaubranchen vækker stor interesse. Det er kun naturligt med nye EU-direktiver, der stiller krav om dokumentation, og hvor sanktioner vil blive pålagt dem, der ikke overholder reglerne, lyder det fra direktør for ESG og bæredygtig udvikling, Carsten Bøg, GRAKOM/Creative Club.

Der kommer stadigt flere krav fra EU, bl.a. er direktivet Green Claims på vej. Når det er endeligt vedtaget, skal de enkelte EU-lande oprette procedurer til at verificere og certificere dokumentationen af miljøpåstande. Samtidig indeholder direktivet krav til de enkelte landes miljømærker, som skal verificeres på nationalt niveau.

»Der vil blive pålagt sanktioner til de virksomheder, der overtræder reglerne i Green Claims-direktivet, så det er kun naturligt, at der nu er en større interesse for at sætte sig ordentligt ind i, hvad der er lovligt, og hvad der ikke er, samtidig med, at man som bureau har en dialog med sine kunder,« siger Carsten Bøg, der er direktør i ESG og bæredygtig udvikling i GRAKOM/Creative Club.

Og interessen var da også stor, da det nye ESG-kodeks, som er det første af sin art, blev introduceret for bureaubranchen med knap 50 deltagere.

Det nye ESG-kodeks tager udgangspunkt i de fire søjler i Global Compacts ti principper: Menneskerettigheder, Arbejdstagerrettigheder, Miljø og Antikorruption.

»Men kodekset, der er udviklet af GRAKOM/Creative Club med input fra en følgegruppe af bureaufolk, er skåret til, så det tager udgangspunkt i bureaubranchen, og det ligger frit tilgængeligt for alle bureauer at tilgå,« siger Carsten Bøg.

Carsten Bøg tilføjer, at man i udarbejdelsen af kodekset desuden har taget den viden med, som GRAKOM har opsamlet, efter at man tilbage i 2012 sammen med HK udviklede den første udgave af et CSR-kodeks for den grafiske branche.

ESG-KODEKS OG

ESG ACADEMY

Bureauernes ESG-kodeks er en del af et projekt, der har til formål at fremme ansvarlig virksomhedsadfærd og due diligence for bæredygtighed blandt bureauer i Danmark. Projektet er støttet af Erhvervsstyrelsen.

Projektet indeholder desuden etableringen af en uddannelse inden for bæredygtighed. Uddannelsen, der hedder ESG Academy, kører som et pilotprojekt i efteråret 2023 og udbydes til alle interesserede fra 2024.

Har du spørgsmål til ESG-kodeks eller ESG Academy, eller har du brug for rådgivning til analyse- og/eller handlingsfasen ifm. ESG-kodeks, kan du kontakte Carsten Bøg på cb@grakom.dk eller 2012 3413.

»Det grafiske CSR-kodeks vil desuden udkomme på engelsk og kommer dermed ud at leve internationalt, og det skal bureauernes ESG-kodeks selvfølgelig også,« siger Carsten Bøg.

Det nye udkast til EU-direktivet om Green Claims strammer op på dokumentationen.

»Man kan godt tiltræde ESG-kodekset og markedsføre, at man har tiltrådt det, fx ved en tekst på bureauets hjemmeside. Bureauet skal dog altid sikre sig, at virksomhedens forhold og aktiviteter er i overensstemmelse med kodeks, og desuden sørge for at have dokumentationen på plads,« siger Carsten Bøg.

Bureauernes ESG-kodeks er frit tilgængeligt på Creative Clubs hjemmeside, hvor der også er en kort introduktion til kodekset. Desuden er der en kort introduktion henvendt til bureauets kunder, så de kan se, hvad bureauet har tiltrådt.

BUREAUERNES ESG-KODEKS

KAN BIDRAGE TIL AT STYRKE

BUREAUETS:

• Arbejde med og fremdrift inden for ESG

• Dialog med kunden, når denne stiller krav på ESG-området

• Omdømme og relationer med kunder og samarbejdspartnere

• Risikostyring og dermed mindsket risiko for fx omdømmetab og juridiske problemer

• Mulighed for at tiltrække og fastholde talentfulde medarbejdere

• Håndtering af ressourcer og dermed give besparelser på fx vand, energi og materialer

• Tiltrækning af investorer og bedre adgang til kapital

Bureauernes ESG-kodeks findes frit tilgængeligt på creativeclub.dk

’ESG-kodekset ligger frit tilgængeligt og kan tilgås af alle bureauer.’

Carsten Bøg

Global Print Expo er en koncentreret samling af muligheder

Inspiration var der masser af, da GRAKOM havde inviteret medlemmerne med til FESPAs messe Global Print Expo. Nogle var med for 20. gang, andre for første gang. Alle fik noget med hjem. Også Danmark, som fik en verdensmester i car wrapping.

De danske deltagere på forårets FESPA-messe Global Print Expo 2023 var blandt de flittigst besøgende i FESPAs internationale lounge, hvor der var god mulighed for at netværke. I alt var der knap 15.000 besøgende på messen, der i år blev holdt i München. Over 20 danskere havde valgt at tage med på GRAKOMs medlemstur.

Blandt danskerne var et hold fra NS System, der havde kalenderen fuldt booket alle dage, for adm. dir. Niels Rask ser messen som en rigtig god mulighed for at få inspiration.

»FESPA-messen er en koncentreret samling af muligheder. Ingen andre steder kan du på et og samme sted se nye maskiner, nye produkter, tale med leverandører, blive inspireret og blive mødt af nye produktmuligheder, som du måske ikke selv havde tænkt på. Det er en kæmpe inspiration til at tænke i nye retninger. Og så møder du samtidig en masse mennesker, som kan føre til nye partnerskaber. Dem, der kommer her, har klart et forspring frem for dem, der bliver derhjemme,« siger Niels Rask. Han er formand for FESPA Danmark og er kommet på messen de seneste ca. 20 år.

PE Offset var med for første gang

PE Offset var med adm. direktør Peter Nyborg i spidsen af sted for første gang. Han og tre salgsmedarbejdere fik bl.a. hilst på en leverandør af to skæreborde, som man netop havde indkøbt, og på spørgsmålet om, hvorvidt han vil tage af sted igen, siger han:

»Hvis jeg står og skal investere i nye maskiner, vil jeg helt klart tage af sted igen, og så vil jeg tage mine produktionsfolk med. Ikke fordi jeg vil købe noget på selve messen, men jeg vil bruge den som en del af et undersøgelsesforløb i forhold til at sætte mig ind i, hvad der er relevant at købe.«

Første gang med en stand

Det var også første gang for Lasertryk på Global Print Expo – i hvert fald med en stand, som man brugte til at komme bredere ud med sin white label it-løsning, og sales manager, Henrik Frydendahl, var godt tilfreds.

»Vi har her på messen indgået samarbejde med 18 tyske kunder, og der er stor interesse også fra italienske og franske kunder, så der er en stor sandsynlighed for, at vi kommer igen til næste år.«

Global Print Expo 2024 er den 19.-22. marts i Amsterdam.

Sales manager Henrik Frydendahl på Lasertryks stand. Foto: Pia Osbæck.

NS System på Global Print Expo med (fra venstre): COO Anders Thomsen, adm. direktør Niels Rask, afdelingsleder Zita Hansen og elev Julie Andersen. Foto: Pia Osbæck.

Peter Nyborg, adm. dir. i PE Offset. Foto: PE Offset.

Den danske verdensmester

Verdensmesterskaberne i wrapping af biler –World Wrap Masters – fandt sted under Global Print Expo 2023 og tiltrak rigtig mange tilskuere. Og i år var det en dansker, der blev verdensmester. Simon Manley Jokumsen, der har sit eget firma, Folie Fashion, gik videre til verdensmesterskaberne efter at have vundet danmarksmesterskaberne i Fredericia. I München slog han sit talent fast ved at vinde foran hollænderen Wouter Knol og japaneren Hiroki Kawakami.

Danmark havde sidste år også en wrapper på sejrsskamlen. Det var Maria Terp fra BW & Madsen Skilte, der fik en flot tredjeplads.

Danmarksmesterskaberne i car wrapping – World Wrap Masters Denmark – finder sted hos Audi i Fredericia den 1. marts 2024. Tilmelding kan ske på grakom.dk under arrangementer. Der er plads til 16 deltagere.

Kom og få de nyeste tendenser inden for skilte-, print-, og tekstilmarkederne

FESPA Print Census 2023 er den første globale undersøgelse af, hvordan det står til på det globale skilte-, print-, og tekstilmarked, der er lavet efter Covid-pandemien.

Med udgangspunkt i knap 1.800 besvarelser kan du i undersøgelsen få indsigt i branchetendenser, og hvilke udfordringer og muligheder trykkerier, tekstilvirksomheder og skilteproducenter står overfor lige nu.

Undersøgelsen fokuserer på:

• Graden af markedsoptimisme blandt producenterne

• Krav og ønsker fra kunder til produkter og løsninger

• Fremtidens storformat produktmix

• Investeringer i digital teknologi og udbredelsen af denne

• Markedstrends for tekstiltryk

• Betydning af miljø og klima for kunderne.

På mødet får du en præsentation af de vigtigste resultater fra undersøgelsen både globalt og i Skandinavien. Oplægget holdes på engelsk af Graeme Richardson-Locke, Head of associations & technical lead hos FESPA. Der afholdes to møder, hvor FESPA Print Census’ resultater bliver præsenteret. I Fredericia den 15. november kl. 15-17 og i Ballerup den 16. november kl. 14-16. Møderne er gratis for FESPA-medlemmer og koster kr. 750 for øvrige. Tilmeld dig under arrangementer på grakom.dk.

Et godt råd:

Spar op hos årets pensionsselskab

Velliv er kåret af EY og FinansWatch til årets kommercielle pensionsselskab 2023. Det er fjerde år i træk, og femte gang på seks år, at Velliv vinder den prestigefyldte pris. Prisen er givet, fordi Velliv de seneste fem år har leveret stærke resultater med gode overskud, der kommer tilbage til kunderne, solide afkast på niveau med branchen og en høj vækst.

Se, hvad vi kan gøre for jer på Velliv.dk

Hos Velliv gør vi tingene anderledes. Vi er et uafhængigt og 100% kundeejet pensionsselskab, der tænker kunderne først i alt, hvad vi gør. Og fordi vi er ejet af kunderne, skal vi ikke tjene andres interesser, men kan i stedet fokusere på, at de får mest muligt ud af deres pension.

Ros fra Ida Auken til nyt ESG-kodeks for bureaubranchen

Ved en af debatterne til Folkemødet i juni i år lancerede GRAKOM og Creative Club det første ESG-kodeks for bureaubranchen. Folketingsmedlem for Socialdemokratiet, Ida Auken, der var med i debatpanelet, roste ESG-kodekset, fordi »bureauerne spiller en stor rolle for det liv, vi skal stræbe efter som forbrugere.«

Debatten handlede om behovet for et ESG-kodeks til bureauerne, og der var bred enighed i panelet om, at det var vigtigt at sikre et kompetenceløft i bureaubranchen inden for ESG. Panelet bestod udover Ida Auken af adm. direktør i bureaubrancheforeningen Kreativitet & Kommunikation, Charlie Stjerneklar, head of sustainability & partner

hos Kompas Kommunikation, Camille Aulkær Andersen, og GRAKOMs ESG-rådgiver Signe Fribo.

Fra Camille Aulkær Andersen lød det: »Vi oplever mange virksomheder, der holder mund, fordi de er bange for at sige noget forkert om bæredygtighed. Der er mange eksempler, der bliver fremstillet i medierne, og det skræmmer desværre, så vi vil rigtig gerne være med til at få de ting frem, der inspirerer.« Hun tilføjede, at man hos Kompas Kommunikation var klar til at tiltræde det nye ESG-kodeks.

Om formålet med det nye ESG-kodeks sagde Signe Fribo: »Formålet med kodekset er at

hjælpe bureauerne til at arbejde med ESG på en struktureret måde, så med en tiltrædelse af ESG-kodekset forpligter man sig til at arbejde seriøst med ESG. Bureauerne kan vælge ’blot’ at være compliant, men man kan også vælge at gå skridtet videre, og her ligger der et kæmpe potentiale for bureauerne, hvis de vil positionere sig som samarbejdspartnere på ESG-området.«

Bekymring om de danske mediers fremtid

GRAKOM havde også sammen med Aller Media en debat om fremtidens medier. Den korte opsummering på den debat var, at der aldrig har været så meget kvalitetsindhold, samtidig med at den danske mediebranche har massive udfordringer, som man stadig ikke har fundet koden til at løse.

Selvom der i panelet var enighed om, at medieaftalen, der blev indgået kort før Folkemødet, var et skridt i den rigtige retning, er man stadig nervøs for techgiganternes dominans.

Folketingsmedlem Jan E. Jørgensen erkendte, at den nye medieaf-

tale ikke løser alle problemer, men sagde, at den laver en omfordeling fra landsdækkende dagblade til regionale blade, fordi det er der, problemet er allerstørst. Og så er aftalen en anerkendelse af, at der er magasiner i Danmark, som leverer samfundsrelevant journalistik. Da medieaftalen blev fremlagt, blev bl.a. Femina og Alt for Damerne konkret nævnt som eksempler. Panelet bestod af CEO i Danske Medier, Mads Brandstrup, chefredaktør på Se & Hør, Niels Pinborg, mediechef i Aller Media, Camilla Kjems, formand for Dansk Journalistforbund, Tine Johansen, direktør for DR Nyheder, Sandy French, og medlem af Folketinget for Venstre, Jan E. Jørgensen.

Ny lov om ansættelsesbeviser

Den 1. juli 2023 trådte den nye ansættelsesbevislov i kraft – fra den dato skulle medarbejderne have flere oplysninger end tidligere.

Den nye ansættelsesbevislov gælder for medarbejdere med ansættelsesdato 1. juli 2023 eller senere. Medarbejdere ansat før den dato skal som udgangspunkt ikke have nye ansættelsesbeviser, men medarbejderne kan kræve at få et nyt ansættelsesbevis, der er i overensstemmelse med den nye lov. Virksomheden har 8 uger fra medarbejderens anmodning til at udlevere et opdateret ansættelsesbevis.

Det fremgår af ansættelsesbevisloven, at virksomhederne skal oplyse medarbejderne om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Oplysningerne gives som udgangspunkt i et ansættelsesbevis/en ansættelseskontrakt. I loven er det angivet, hvilke oplysninger medarbejderne som minimum skal have. Med lovændringen pr. 1. juli 2023 blev minimumsoplysningerne udvidet, lige som der blev indført en række mindstekrav i forhold til medarbejderne.

På GRAKOMs hjemmeside findes skabeloner til ansættelsesbeviser. Skabelonerne er opdateret, så de er i overensstemmelse med den nye lov. Vi anbefaler, at man altid henter skabelonerne direkte fra vores hjemmeside i stedet for at anvende en udgave, der er gemt lokalt, for skabelonerne opdateres løbende. Der vil formentlig ske en række opdateringer i nær fremtid i takt med, at der kommer praksis i forhold til den nye lov.

Hvis ikke virksomheden overholder ansættelsesbevisloven, kan medarbejderen være berettiget til en godtgørelse.

På GRAKOMs hjemmeside kan du læse mere om lov om ansættelsesbeviser, herunder hvilke oplysninger der skal gives, og hvilke mindstekrav der er, samt undtagelsen til mindstekravene i forhold til overenskomstdækkede virksomheder.

NYE MEDLEMMER I GRAKOM

Velkommen til følgende virksomheder:

• AdvanceLab ApS, Aarhus

• BrøchnerBøgild, Frederiksberg

• Ellen Kirstine - Grafisk design & illustration, Løsning

• Generator Agency, København

• Horizon Nordic Denmark, København

• Kendskab ApS, Silkeborg

• Moove Advertising ApS, Esbjerg

• O&O aps, København

• Vega Salmon A/S, Kolding

Velkommen til følgende personer:

• Direktør Jeppe Kok AdvanceLab ApS, Aarhus

• CEO & partner Lena Bøgild BrøchnerBøgild, Frederiksberg

• Head of concept Jonas Waaben Campfire & co, Aarhus

• Ellen Kirstine Stenbæk Jensen Ellen Kirstine - Grafisk design & illustration, Løsning

• CEO Andreas Hald Forbruger-Kontakt A/S, Taastrup

• Paid Social Specialist William Guise Wismann Generator Agency, København

• Sælger Brian Engstrøm Horizon Nordic Denmark, København

• Henrik Klem Lassen INKISH, Greve

• Direktør/Partner Jakob Hofman Kendskab ApS, Silkeborg

• Adm. direktør Jeanne Ellegaard O&O aps, København

• Head of commercial Tina Holdgård Hansen OTW A/S, København

• Product manager Annette Hansen Vega Salmon A/S, Kolding

Niels Johannesen nj@grakom.dk

En sund beslutning

for både virksomhed og medarbejdere.

Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.

Fordele for virksomheden

Attraktiv arbejdsplads

Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.

Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.

Bedre trivsel og tryghed Sundere bundlinje med lavere sygefravær

Læs mere på codan.dk/sundhed