Lad os tage ansvarlige skridt mod bæredygtighed – uden at drukne virksomhederne
s.8 Miljøledelse
EU-lovgivning udfordrer både små og store virksomheder i den grafiske branche
s.12 ESG
Den grafiske branche har sat standarderne for ESG-arbejdet
s.16 Kodeks
Grafisk ESG Kodeks 2.0
MILJØLEDELSE
februar 2025
UDGIVELSE OG REDAKTION
GRAKOM
Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C
T. 63 12 70 00
www.grakom.dk
grakom@grakom.dk
REDAKTION
Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende)
Redaktør Pia Osbæck
DESIGN OG PRODUKTION
Bureauet A/S og
Johnsen Print & Digital Media A/S
KORREKTUR
Birgitte Sørensen
TRYK
Johnsen Print & Digital Media A/S
Papir: 120/140g Amber
DISTRIBUTION
PostNord
SKRIFTBRUG
Source Sans
Selvom vi selvfølgelig fortsat skal tage vigtige skridt mod en mere bæredygtig verden, må vi ikke drukne virksomhederne
Carina Christensen Adm. direktør , GRAKOM
EU's lovgivning skyller ind over virksomhederne
Endelig. EU har nu taget et vigtigt skridt i erkendelsen af den tsunami af lovgivning, man vælter ned over virksomhederne, risikerer at kvæle dem i bureaukrati og true deres konkurrenceevne. Fokus er ikke mindst på den store mængde af ESG-lovgivning fra EU. Draghi-rapporten har advaret mod overdreven administration, og kommissionsformand Ursula von der Leyen har nu fuldt op ved at lancere et konkurrencekompas, der har til formål at reducere bureaukratiet og styrke Europas konkurrencekraft med unødvendigt bureaukrati.
I GRAKOM hilser vi det velkomment, at der nu er ved at indfinde sig en ny realisme i EU. For selvom vi selvfølgelig fortsat skal tage de vigtige og nødvendige skridt mod en mere bæredygtig og gennemsigtig verden, så må og skal vi ikke drukne virksomhederne og den europæiske konkurrencekraft.
selvfølgelig – også selvom EU nu ser ud til at justere og forenkle reglerne.
I denne udgave af Kommunikationsindustrien sætter vi fokus på det stærke og vigtige ESG-arbejde i den grafiske branche og kommunikationsindustrien. Vi præsenterer inspirerende cases fra medlemsvirksomheder, der fortæller, hvordan de arbejder med deres ESG-strategier. Vi ser også nærmere på, hvordan miljøcertificeringer som bl.a. FSC, ISO 14001 og værktøjer som ClimateCalc bidrager til en grønnere produktion – og til at fastholde og styrke konkurrenceevnen.
35. årgang
ISSN 2596-8351
Oplag: 2.000 stk.
Udkommer fire gange om året og
udsendes til medlemmer af GRAKOM
I den grafiske branche i Danmark har vi heldigvis gennem rigtig mange år navigeret klogt med stor viden og bevidsthed om, at fokus på miljø og bæredygtighed er vejen frem. GRAKOMs medlemsvirksomheder har i årevis arbejdet målrettet på at reducere miljøpåvirkningen i produktionen. Den indsats har ikke kun forbedret miljøet, men også gjort dem mere konkurrencedygtige både herhjemme og internationalt. Det arbejde fortsætter vi
Når man bruger ressourcer på at gøre virksomheden mere miljøvenlig, vil man også gerne fortælle sine kunder, hvor langt man når med sit arbejde. Det bliver der stadigt strammere regler omkring. Derfor får du en artikel om, hvordan du undgår at overtræde lovgivningen, når du fortæller dine kunder om din virksomheds indsats.
Husk, at GRAKOMs dygtige ESG-konsulenter altid står klar til at hjælpe med at tackle de udfordringer, den nye lovgivning bringer, og med rådgivning til, hvilke certificeringer der især vil gavne din virksomhed. Vi håber, at I vil lade jer inspirere til at fortsætte arbejdet med at gøre jeres virksomheder og branchen grønnere – og stærkere.
Lad os tage ansvarlige skridt mod bæredygtighed – uden at drukne virksomhederne
En tsunami af lovgivninger skyller ind over virksomhederne i takt med bestræbelserne på at skabe en mere bæredygtig og gennemsigtig verden. Selvom intentionerne er gode og nødvendige, opstår problemet, når regelmængden medfører så meget bureaukrati, at virksomhederne risikerer at drukne i administration. Samtidig kan den økonomiske byrde ved at blive mere miljøvenlig true virksomhedernes konkurrenceevne.
Med vedtagelsen af Green Deal i 2019 lagde EU grundstenene til den europæiske grønne pagt om at skabe et renere, sundere og klimaneutralt Europa ved at ændre måden, hvorpå vi producerer og forbruger.
Visionen er at gøre EU til det første klimaneutrale område i verden inden 2050, mindske forureningen og genoprette en sund balance i natur og økosystemer.
De seneste år har EU da også vedtaget en tsunami af lovgivninger, som skal fremme bæredygtighed og skabe
gennemsigtighed. I den grafiske branche og kommunikationsindustrien mødes man ikke mindst af nye krav som CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), EUDR (skovrydningsforordningen), ESPR (EU-forordning om miljøvenligt design,) PPWR (forordning om emballage og emballageaffald), GCD (Green Claims Directive) osv.
”Det er alt sammen vigtige og velmente skridt for at sikre Europas klimamål, beskytte menneskerettighederne, arbejdstagerrettigheder og miljø og undgå greenwashing.
’Man bliver nødt til midt i ambitionerne om en grønnere fremtid at forholde sig realistisk til, at man i EU har fået skabt så store administrative byrder, at europæiske virksomheder mister deres konkurrenceevne.’
Men virksomhederne er lagt ned af mængden og hastigheden. Derfor bliver man midt i ambitionerne om en grønnere fremtid nødt til at forholde sig realistisk til, at man i EU har fået skabt så store administrative byrder, at europæiske virksomheder mister deres konkurrenceevne,” siger GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen.
EU anerkender nu selv udfordringen. Den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, har i en rapport bestilt af EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen advaret om, at overdreven bureaukratisering i EU er en hæmsko for konkurrencekraften. Som opfølgning herpå har von der Leyen lanceret et konkurrencekompas, der skal styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne og reducere unødigt bureaukrati.
På World Economic Forums årsmøde i januar lød det således fra kommissionsformanden: ”For mange virksomheder holder investeringer i Europa tilbage pga. unødvendigt bureaukrati. Vi skal handle på alle niveauer – kontinentalt, nationalt og lokalt. Og vi vil føre an på europæisk plan. Fx vil vi nu lancere en vidtrækkende forenkling af vores bæredygtige finans- og due diligence regler, sagde von der Leien.
GRAKOM ser meget positivt på disse nye udmeldinger.
”Det er positivt og vigtigt, at EU-Kommissionen nu klart signalerer, at man vil prioritere virksomhedernes konkurrencekraft og arbejde for afbureaukratisering og reduktion af overlappende regler og krav, særligt på ESG-området. EU skal sikre regler, der fremmer bæredygtighed og konkurrenceevne – ikke overdrevet bureaukrati,” siger Carina Christensen. Hun peger på følgende eksempler:
”EU’s regler om bæredygtighedsrapportering, taksonomiordningen og due diligence-direktivet er fx alle vigtige initiativer. Men de er også udarbejdet på forskellige tidspunkter, hvilket betyder, at reglerne ofte overlapper hinanden og dermed skaber unødvendig kompleksitet for virksomhederne. Det er en bureaukratisk byrde, der ikke kun tager tid og ressourcer, men som også skaber usikkerhed om, hvilke standarder der egentlig vil gælde fremadrettet. Man stiller virksomhederne i en umulig situation. Hvis man virkelig ønsker at fremme bæredygtighed, skal man skabe klare og sammenhængende regler, der er til at forstå og implementere for vores virksomheder. Ellers spilder vi både tid og penge til stor skade for vores konkurrencekraft. Derfor er det godt, at EU nu erkender problemet og arbejder for løsninger gennem konkurrencekompasset.”
Delvis udskydelse kan være nødvendig Den tyske forbundskansler Olaf Scholz har for nylig foreslået at udskyde implementeringen af CSRD-direktivet med to år for de virksomheder, der endnu ikke er omfattet af reglerne, samt at justere grænserne for, hvilke virksomheder der skal omfattes.
”Udmeldingen fra den tyske forbundskansler viser tydeligt, at der er ved at indfinde sig en realisme og eftertanke i EU. Hele den geopolitiske situation gør også, at man er tvunget til at forholde sig til konkurrencekraften i EU. Selv om det absolut ikke er hensigtsmæssigt med udskydelser af allerede vedtaget lovgivning, så er det her og nu fornuftigt og nødvendigt, fordi man ikke har været gode nok til at sikre, at de krav, man stiller til virksomhederne, er klare, sammenhængende og realistiske at implementere. Det er jo også vigtigt, at virksomhederne får den nødvendige tid og de krævede værktøjer til forberedelsen og implementeringen,” siger Carina Christensen.
Hun henviser til fx skovrydningsforordningen (EUDR), som lige før jul blev udskudt med – indtil videre – et år. Her var en af årsagerne, at EU ikke var klar med systemerne. Loven blev af den største politiske gruppe i EU, EPP, kaldt et bureaukratisk monster.
Afgørende med hurtig og konkret handling
Carina Christensen ser positivt på Konkurrencekompasset og opfordrer politikerne til at rykke meget hurtigt fra tanke til handling:
”Europa har en unik mulighed for at gå forrest i den grønne omstilling. Men vi kan kun lykkes, hvis vores virksomheder har de rette rammer for at vokse og investere i bæredygtige løsninger. Det handler ikke om at svække vores grønne ambitioner, men om at sikre, at ambitionerne er realistiske og gennemførlige. Derfor er det positivt, at EU nu anerkender problemstillingen og med konkurrencekompasset har sat en retning for, hvordan man vil sikre bedre balance mellem regulering og konkurrenceevne.”
Carina Christensen tilføjer:
”Vi har længe påpeget, at virksomhederne er presset af kompleks og overlappende regulering. Derfor er det tilfredsstillende at se, at EU nu sætter fokus på at forenkle og reducere bureaukratiske byrder. Konkurrencekompasset er et vigtigt initiativ, men det skal hurtigt og effektivt følges op af konkrete løsninger, der gør en reel forskel for virksomhederne.”
Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM
Disse EU-regler skal grafiske virksomheder være opmærksomme på
Ecodesign
I 2019 lancerede EU-Kommissionen med Ursula von der Leyen i spidsen en ambitiøs strategi for at sikre EU en førende rolle i den globale grønne omstilling. Green Deal, eller på dansk Den Europæiske Grønne Pagt, hedder den omfattende plan, som danner rammen for flere EU-forordninger og EU-direktiver, der enten er under implementering, besluttet eller er på vej. Baggrunden for Green Deal er den stigende opmærksomhed på klimaændringer og behovet for en bæredygtig økonomisk omstilling.
Mange af disse forordninger og direktiver får betydning for de grafiske virksomheder. Enten direkte, eller fordi de grafiske virksomheder er underleverandører til virksomheder, der skal leve op til nye lovkrav. Her er nogle af dem:
CSRD
Skovrydning (EUDR)
Forordningen skulle være trådt i kraft ved udgangen af 2024, men er foreløbig udsat et år. Det betyder, at den som udgangspunkt træder i kraft den 30. december 2025 for store og mellemstore virksomheder og den 30. juni 2026 for små virksomheder og mikrovirksomheder.
Forordningen har til formål at sikre, at produkter, som indeholder soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg, gummi og træ, ikke bidrager til global skovrydning og skovforringelse. Kravene i forordningen omfatter også virksomheder, der producerer og sælger tryksager, emballage og labels.
Forordningen kommer til at påvirke de grafiske virksomheder og kan også påvirke kunderne. Der er bl.a. krav om due diligence og due diligence-erklæringer, og virksomhederne og deres kunder vil i praksis skulle håndtere referencenumre til due diligence-erklæringer i deres daglige håndtering af materialer og ordrer.
Miljøvenligt design (Ecodesign)
Også nye krav ift. produkter og kunder er noget, de grafiske virksomheder bliver mødt med. Det gælder fx den nye Ecodesign-forordning, der stiller produktspecifikke krav
GREEN CLAIMS DIRECTIVE
om, at produkter skal designes og produceres med henblik på et mindre aftryk på miljøet i hele livscyklus i relation til: ressourceforbrug, holdbarhed, reparation, genbrug/genanvendelse. Et nøgleelement i Ecodesign-forordningen er et digitalt produktpas, der skal give kunder og forbrugere et oplyst valg om miljøpræstationen af produktet samt vejlede om reparation, genbrug og genanvendelse.
Emballage (PPWR)
Med forordning om emballage og emballageaffald (PPWR) stiller EU-Kommissionen mål for, hvor meget emballage der skal genanvendes, og hvor meget genanvendt indhold der skal være i emballagen. Samtidig er der også mål for at mindske mængden af emballage og emballageaffald samt mærkning af emballagen.
Den nye lovgivning om udvidet producentansvar er også et element i forordningen og giver producenter ansvaret for deres produkters påvirkning gennem hele livscyklussen, og der bliver fastlagt miljøgraduerede bidrag for forskellige typer af emballage. Formålet er at tilskynde producenter til at designe mere miljøvenlige produkter og reducere affaldsmængderne.
Det betyder, at alle, der tilgængeliggør emballage første gang på det danske marked fra den 1. juli 2025, skal betale et gebyr i relation til de kategorier og mængder af materialer, som emballagen består af.
Greenwashing (Green Claims Directive) Green Claims-direktivet handler om at beskytte forbrugerne mod greenwashing og give dem et oplyst valg. Direktivet er i udbredt grad på linje med dansk lovgivning og forbrugerombudsmandens vejledninger om brug af miljømarkedsføring. Desuden
kommer direktivet til yderligere at regulere brugen af miljømærkeordninger med henblik på at sikre, at de er solide, gennemsigtige og pålidelige.
ESG-Rapportering – CSRD
CSRD stiller væsentligt mere omfattende krav til virksomheders ESG-rapportering, særligt med henblik på at undgå greenwashing og sikre en højere grad af gennemsigtighed og sammenlignelighed.
De store børsnoterede virksomheder er allerede omfattet, og de øvrige store virksomheder omfattes af kravene fra regnskabsåret, der starter 1. januar 2025. SMV’er, der ikke er børsnoterede, kan samtidig forvente at blive påvirket indirekte af kravene i CSRD, hvis de fx er leverandører til store virksomheder.
Rapporteringen kan omfatte op til 1100 oplysningspunkter om blandt andet virksomhedens bæredygtigheds-strategi samt politikker, handlingsplaner, mål og data på tværs af blandt andet klima, biodiversitet, cirkulær økonomi, sociale forhold internt og i leverandørkæden samt forretningsskik.
EU-lovgivning udfordrer både små og store virksomheder i den grafiske branche
Med krav som skovrydningsforordningen og ESG-dokumentation på dagsordenen vokser presset på både små og store virksomheder. Lasertryks erfaring viser, at lovgivningen kan skabe administrative byrder, der risikerer at hæmme branchen.
’Jeg vil gerne anbefale, at man bruger certificeringer, men jeg synes, at kravene skal komme fra markedet og ikke fra EU’
Esben Mols Kabell, CEO i Lasertryk
Ledere i grafiske virksomheder står over for en række udfordringer i forbindelse med de nye EU-krav, der kommer i en lind strøm i disse år. Det er især love og direktiver, der vedrører miljø og klima, men også andre krav ift. transparens og sikkerhed er på dagsordenen.
Også hos Lasertryk oplever man arbejdet med at leve op til EU-lovgivning som ressourcekrævende, fortæller CEO Esben Mols Kabell.
”Vi har lige ansat vores tredje medarbejder, der lige som de andre to kun beskæftiger sig med at sørge for, at vi overholder alle love, regler og standarder. Al den lovgivning, der kommer fra EU, er enormt ressourcekrævende. Jeg tænker, det må være svært for små virksomheder at overholde loven. Det er ret tungt at arbejde med.”
Esben Mols fortsætter:
”Jeg talte for nylig med en direktør fra et mellemstort trykkeri med 30 ansatte. Direktøren sad selv med ESG-dokumentation, og han brugte halvdelen af sin tid på det. Han kunne ikke se, hvem han skulle give opgaven til, fordi den er så bred. Den tid kunne han bruge på mange andre vigtige ting.”
ESG-arbejdet på bestyrelsens bord
Arbejdet med ESG er selvfølgelig vigtigt, ikke kun pga. lovkrav, men også fordi kunderne stiller krav til virksomhedernes miljøaftryk. Hos Lasertryk har arbejdet med ESG da også været oppe på bestyrelsesniveau, hvor bestyrelsesformanden havde indkaldt til et ESG-seminar, som han selv holdt oplæg om for resten af bestyrelsen.
Kapitalfonden bag Scandinavian Print Group (der ejer Lasertryk), udgiver en omfangsrig ESG-rapport på 800 sider, som hvert selskab i koncernen skal bidrage til. Lasertryks andel udgør omkring 30 sider.
”Det er et digert værk, som vi kun bruger internt, men der bliver lagt virkelig meget arbejde i den. I forbindelse med vores strategiproces blev der opstillet en række målsætnin-
ger for vores ESG-arbejde. De mål indgår i rapporten, og så laver vi en årlig opfølgning på, hvilke tiltag og initiativer vi har taget for at minimere vores påvirkning på miljø og klima,” siger Esben Mols Kabell.
Bureaukratisk lovgivning
Selvom man hos Lasertryk altså arbejder intenst med ESG-området, er Esben Mols Kabell alligevel ikke fuldt ud begejstret for de nye love og regler.
”EU-lovgivningen er kompleks og bureaukratisk. Fx skabte den nye skovrydningsforordning (EUDR), som endte med at blive udsat, forvirring, og det påvirker hele vores leverandørkæde. Man kan godt blive lidt træt og synes, at de ikke tænker tingene ordentligt igennem i EU. De bliver nødt til at få styr på alt det praktiske omkring ny lovgivning, inden de implementerer den.”
Det ville ifølge Esben Mols Kabell være bedre, hvis markedet selv regulerede spillereglerne:
”Der findes gode løsninger på markedet. Fx Svanemærket, som er en af de certificeringer, vi har. Vi har mange certificeringer, fordi kunderne kræver det, og det synes jeg, er fint. Jeg vil gerne anbefale, at man bruger certificeringer, men jeg synes, at kravene skal komme fra markedet og ikke fra EU.”
Et tiltag fra markedet, som Esben Mols fremhæver, er GRAKOMs grafiske CSR-kodeks.
”Her har du et kodeks, der bygger på UN Global Compact. Man skriver under på, at man overholder en række ting. Selvom det ikke er reelle krav, sender man et signal til markedet om, at man forventer, at ens leverandører lever op til disse krav. Det er meget mere ukompliceret end en lang rapport”.
Udfordring for små virksomheder
Det er især et problem for mindre virksomheder at skulle leve op til lovgivningen, fordi man ikke kan fordele omkostningerne ud over mange kunder.
”Det er klart en udfordring for små virksomheder, for selvom de måske er friholdt
i længere tid fra at leve op til fx EUDR, så tænker politikerne ikke over, at det ikke ændrer noget, hvis de små virksomheder har store virksomheder som kunder. Så skal de stadig kunne give dokumentation for at være underleverandører.”
Esben Mols Kabell fortsætter:
”Jeg tror, det kan blive et ret stort problem for små virksomheder, at de skal bruge ressourcer på de love og regler, der kommer buldrende. Det kan jo nærmest halvere deres overskud, hvis de bliver nødt til at ansætte folk til at styre ESG-dokumentationen.”
For branchen som helhed tror Esben Mols Kabell, at det skaber pres på den konsolidering, der i forvejen har været i markedet i mange år.
Esben Mols Kabell har disse råd til ledere i mindre virksomheder:
1. Brug certificeringer som fx FSC og Svanen
2. Brug GRAKOM til rådgivning og audits.
ISO 14001 er en international standard for miljøledelsessystemer, der hjælper virksomheder med at reducere deres miljøpåvirkning og forbedre bæredygtigheden. Den fokuserer på at identificere og styre miljømæssige risici og muligheder gennem effektiv planlægning, implementering og løbende forbedringer. Certificeringen viser, at virksomheden arbejder systematisk med miljøhensyn og overholder relevante love og krav.
’Man kan godt blive lidt træt og synes, at de ikke tænker tingene ordentligt igennem i EU. De bliver nødt til at få styr på alt det praktiske omkring ny lovgivning, inden de implementerer den’
Certificeringer skaber transparens
Selvom certificeringer stiller krav til mindre virksomheder, er det en god måde at skabe transparens og imødekomme kundekrav, mener Esben Mols Kabell. Men de er også en økonomisk byrde og skal fornys hvert år, hvilket kræver kontinuerlig opmærksomhed og ressourcer.
”Vi kan mange ting selv, fordi vi er så store, men man kan med fordel bruge fx GRAKOMs konsulenter til rådgivning og til at auditere certificeringerne, det gør vi fx med vores Svanemærke. Det har vi gjort i omkring 15 år, og det er vi godt tilfredse med.”
Miljøtiltag
Lasertryk har solcelleanlæg på sine bygninger, bruger Kodak Sonora Process Free-trykplader, 100 pct. vedvarende og CO2-kompenseret el, 100 pct. genbrugspapir og har halveret strømforbruget ved at investere i LED-rør.
Lasertryk har bl.a. følgende certificeringer/mærker: - Ecovadis - ISO 9001 og 14001 - Svanemærket - Greenguard - ClimateCalc - FSC.
Esben Mols Kabell, CEO i Lasertryk
Den grafiske branche har sat standarderne for ESG-arbejdet
Den grafiske branche i Danmark har igennem årtier arbejdet målrettet med branchespecifikke standarder inden for ESG-området. Det kan de danske virksomheder i høj grad drage nytte af, når der skal arbejdes med både forbedring og rapportering af virksomhedernes præstation på ESG-området. Branchestandarder er vigtige for en prioriteret indsats, da de gør det muligt for virksomhederne at fokusere på de væsentligste påvirkninger og samtidig kan være med til at sikre, at virksomheders og produkters præstation kan sammenlignes, så der opnås transparens i markedet.
I 2010 udgav Intergraf klimastandarden Intergraf Recommendations on CO2 emissions calculation in the printing industry, som GRAKOM har været en af hovedforfatterne bag. Standarden definerer 13 specifikke parametre, der skal medtages ved klimaberegning af grafiske virksomheder og grafiske produkter, og har haft stor betydning for, hvordan der i dag arbejdes med klimaberegning i grafiske virksomheder i Europa.
Med udgangspunkt i Intergrafs klimastandard var GRAKOM i 2012 med til at etablere International Association ClimateCalc, der i dag ejer og driver klimaberegningsværktøjet ClimateCalc (www.climatecalc.eu), som anvendes af en lang række grafiske virksomheder i Europa.
GRAKOM hovedforfatter på roadmap, der understøtter reduktioner i klimaaftrykket og markedsføring af samme Intergrafs klimastandard er blevet suppleret med yderligere en standard i form af et roadmap, der både understøtter reduktioner i klimaaftrykket og markedsføring af samme. GRAKOM har været hovedforfatter til denne standard, der anviser en systematik til, hvordan en grafisk virksomhed i dialog med sin kunde kan arbejde med CO2- og energireduktioner i hele produktkæden med bedst mulig effekt og samtidig imødegå risikoen for greenwashing.
Indbygget i den systematiske fremgangsmåde afdækkes også, på hvilke forhold og områder både den grafiske virksomhed og kunder har den største indflydelse, og dermed hvordan man mest effektivt kan reducere energiforbruget og udledningen af CO2 for produktet.
Standard for vurdering af miljømærker og certificeringer
Markedet for printede produkter er sammenholdt med markedet for andre produkter præget af en række forskellige ordninger for miljømærkning og miljørelaterede certificeringer. De mange forskellige ordninger er et resultat af en langvarig miljømæssig udvikling i den grafiske branche, der tog sin
begyndelse i midten af 90’erne og er fortsat lige siden. De ordninger, der i dag findes på markedet for printede produkter, er en blanding af certificeringer i form af officielle miljømærker og certificeringer, der bredt set kan betegnes som private labels, hvoraf nogle har forskellige strategiske udgangspunkter og dermed også forskellige miljøparametre og styringsmekanismer i deres virke. Kombinationen af mange certificeringer og deres forskellige styrker gør det vanskeligt for både de grafiske virksomheder og deres kunder at vælge, hvilke ordninger der skal prioriteres, når miljøpræstationen af printede produkter skal optimeres og markedsføres. Med det stadigt stigende fokus på miljøpræstationen af produkter i markedsføringen medfører dette både en øget risiko for greenwashing og en risiko for strategisk miljømæssige uhensigtsmæssige valg, ved prioritering af enten de mindre relevante ordninger eller valg af ordninger, som dækker sammenfaldende miljøparametre.
Senest udgav Intergraf i 2024 en europæisk standard for vurdering af miljøordninger for trykte produkter. Standarden er udviklet på initiativ fra GRAKOM. Metoden fastlægger de miljøparametre, der er videnskabelig dokumentation for, er de vigtigste at stille krav til ved miljøoptimering af printede produkters miljøpræstation.
Kodeks
’Branchestandarder sikrer transparens i markedet’
Per Kaae Hansen, rådgivningschef, GRAKOM
Med henblik på at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem grafiske ydelser og produkter samt relevante CSR-forhold udgav GRAKOM i samarbejde med HK i 2012 Det Grafiske CSR-kodeks. Kodeks er et relevant rammeværk for grafiske virksomheders arbejde med ansvarlig virksomhedsførelse og indeholder en række konkrete fokusområder, som er relevante for netop den grafiske branche. Dermed er kodeks med til at fastlægge rammerne for virksomhedens arbejde med CSR og ESG for fremstilling af grafiske produkter og serviceydelser i såvel Danmark som udlandet. Kodeks er netop blevet revideret og lanceres i 2025 som Grafisk ESG-kodeks 2.0 (se p. 17).
Desuden har GRAKOM og Creative Club i 2023 udviklet Bureauernes ESG-kodeks til den danske bureaubranche.
Intergrafs roadmap samt Intergrafs klimastandard tilbyder de grafiske virksomheder et komplet rammeværk for arbejdet med virksomheder og produkters klimaaftryk, der giver den grafiske branche en fordel frem for stort set alle andre brancher.
GRAKOMs ESG-rådgivning
I GRAKOM arbejder vi hver eneste dag for at støtte og rådgive vores medlemsvirksomheder inden for ESG og bæredygtig udvikling. Vi hjælper medlemmer med at sikre compliance, imødekomme kundekrav samt ruste sig til en fremtid, hvor ESG er en integreret del af forretningen.
Udover at påvirke og informere om rammevilkår og ny lovgivning, rådgiver vi vores medlemmer på både det strategiske og operationelle niveau. Vi anvender gennemprøvede standarder og værktøjer, der er særligt udviklet til kommunikationsindustrien. Det sikrer, at vores rådgivning er både relevant, effektiv, målrettet og direkte anvendelig i medlemmernes daglige arbejde.
GRAKOMs ESG-afdeling fokuserer særligt på følgende fem områder:
ESG-strategi og -rapportering
Der stilles i stigende grad krav om, at ESG tænkes ind i virksomhedens strategi og rapportering, samt at man tænker på tværs af hele værdikæden.
GRAKOM kan hjælpe med:
- en forståelse af værdikæden og de mest væsentlige ESG-risici og -emner
- udvikling af strategi, indsatser, mål og handlingsplaner for forbedringer
- ESG-rapportering jf. lovgivning og standarder
- screening og implementering af GRAFISK ESG-kodeks 2.0 (udviklet af GRAKOM og HK Privat).
Klima og ClimateCalc
GRAKOM har udviklet klimaberegneren ClimateCalc, der følger Intergrafs internationale branchestandard for klimaberegninger og GHG-protokollen.
GRAKOM rådgiver og hjælper med at implementere ClimateCalc, herunder at
- udvikle og vedligeholde klimaregnskab på virksomhedsog produktniveau
- certificere klimaregnskabet
- identificere tiltag for at reducere energiforbrug og klimaaftryk
- sætte klima- og reduktionsmål
- rapportere jf. CSRD og anden lovgivning og standarder.
Miljømærker og produktmærker
Hvis din virksomheds produkt skal miljø- eller produktmærkes, rådgiver GRAKOMs konsulenter om både valg af det bedste mærke i det givne tilfælde og kan også hjælpe med at opnå licensen til mærket. Det omfatter både FSC®, PEFC™, Svanen, EU-Ecolabel og GOTS.
GRAKOMs konsulenter hjælper helt konkret med at: - etablere en procedure for miljømærkning og produktmærkning - vedligeholde mærkerne og bistå inden og ved auditering - udarbejde svanemærkeregnskab, deltage ved kontrolbesøg mv.
Mindre virksomheder kan med fordel tilslutte sig GRAKOMs gruppeordning på FSC® eller PEFC™ og dermed spare penge på både implementering og vedligeholdelse.
FSC® C109833, PEFC/09-32-004
Ledelsessystemer
GRAKOM rådgiver og hjælper med implementering af ledelsessystemer, herunder særligt ISO-9001 (kvalitet), 14001 (miljø), 22000 (fødevarer) og 45001 (arbejdsmiljø).
GRAKOM rådgiver og hjælper med at
- vælge de rette standarder for ledelsessystemet
- rådgive om risikovurdering og fastlæggelse af strategi
- opbygge og implementere systemet
- gennemføre intern audit
- deltage ved møder og ledelsens evaluering
- gøre systemet klar til godkendelse samt bistå under ekstern audit.
Arbejdsmiljø
Et velfungerende arbejdsmiljø handler naturligvis først og fremmest om at skabe et sikkerheds- og sundhedsmæssigt godt arbejdsmiljø. Men det handler også om at forebygge uforudsete udgifter og samtidig opnå andre positive sidegevinster som fx færre ulykker og arbejdsbetinget fravær.
GRAKOMs konsulenter rådgiver om arbejdsmiljø, både når virksomheden står over for at skulle udarbejde den lovpligtige arbejdspladsvurdering (APV), risikovurdere kemiske produkter, beskytte maskiner, måling af støj, bygge om, få besøg af Arbejdstilsynet m.m.
Vores ESGkonsulenter:
Chef for ESG og bæredygtig udvikling
Mark Williams mw@grakom.dk + 45 20 34 20 90
Studentermedhjælper
Jens Saalbrink
ESG-rådgiver
Jan Stormer
jas@grakom.dk
+ 45 29 26 01 25
Rådgivningschef
Per Kaae Hansen pkh@grakom.dk + 45 27 11 24 14
ESG-rådgiver
Jette Clausen Poulsen
jcp@grakom.dk
+ 45 60 20 84 11
Miljø- og klimarådgiver
Jonas Vinther Pedersen jvp@grakom.dk + 45 71 96 11 58
ESG-rådgiver
Sacha Erhardtsen
se@grakom.dk + 45 93 40 09 49
GENANVEND DIT PAPIR OG REDUCER DIN KLIMAPÅVIRKNING
MED KILDESORTERING ØGER DU MATERIALEVÆRDIEN OG SIKRER DEN ØKONOMISKE VÆRDI AF DIT PAPIR
Når du samarbejder med os hos Stena Recycling, drager din virksomhed fordel af vores samlede løsning til effektiv indsamling, transport og genanvendelse af papir- og kartonaffald.
I mange år har vi samarbejdet tæt med store såvel som mindre trykkerier - og erhvervet os en stor viden om den grafiske branches processer og behov. Vi ved, at handelsvarer som returpapir, emballager, offsetplader og plast samt en række affaldsfraktioner som kemikalier og almindeligt virksomhedsaffald findes i de fleste grafiske virksomheder.
Til dig har vi den helt rette løsning, som lever op til lovkrav, dokumentation og ikke mindst miljøet. Lad os hjælpe din virksomhed videre mod en grønnere omstilling.
Morten Rolighed
92-94 %
BLIVER TIL RÅMATERIALER TIL NYE PRODUKTER MED LAVERE KLIMAPÅVIRKNING
+45 51 64 77 00 morten.rolighed.larsen@ stenarecycling.com KONTAKT OS
Strategic Account Manager
GRAFISK ESG KODEKS 2.0
GRAKOM og HK Privat lancerer nu Grafisk ESG Kodeks 2.0, som er en videreførelse af det oprindelige kodeks, Det Grafiske CSR-kodeks fra 2012.
”Både dengang og nu er det det eneste kodeks af sin art på det danske arbejdsmarked, som er udgivet af en fagforening og en arbejdsgiverforening i fællesskab, og det er vi selvfølgelig meget stolte af,” siger adm. direktør i GRAKOM, Carina Christensen.
Det nye kodeks er ligesom forgængeren udviklet specifikt til den grafiske branche og er et relevant rammeværk til virksomhedernes arbejde med FN Global Compacts 10 principper for ansvarlig virksomhedsførelse. Med dette kodeks i hånden kan grafiske virksomheder selv og i samarbejde med deres underleverandører opstille konkrete mål og arbejde systematisk med en stadig mere ansvarlig virksomhedsførelse. Samtidig bidrager kodeks til at højne niveauet af ansvarlighed i branchen og er således med til at sikre konkurrencedygtighed samt øget mulighed for trivsel og tiltrækning af medarbejdere.
Et kodeks, der fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne
Det nye ESG-kodeks adskiller sig på nogle punkter fra det tidligere CSR-kodeks ved at tage udgangspunkt i ESG-begrebet (Environment, Social & Governance). Især Governance-delen, der på dansk står for god selskabsledelse, er nyt i forhold til det tidligere kodeks. God selskabsledelse stiller krav om politikker eller procedurer i relation til transparens, risikostyring, dialog og vedligehold af kompetencer. For arbejdsmiljø og miljø er kravene opdateret i forhold til, hvad der kan betegnes som best practice på disse områder.
”Vi har arbejdet målrettet på at skabe et kodeks, der ikke blot er relevant specifikt for den grafiske branche, men som også fremtidssikrer virksomhedernes konkurrenceevne,” siger Carina Christensen.
Hun fortsætter:
”Med dette kodeks sender vi et klart signal om, at vi som branche er villig til at gå foran og tage ansvar for en mere bæredygtig fremtid. Vi giver virksomhederne et redskab, der kan hjælpe dem med at navigere i en stadig mere kompleks verden.”
’Med dette kodeks sender vi et klart signal om, at vi som branche er villig til at gå foran og tage ansvar for en mere bæredygtig fremtid’
GRAFISK
ESG KODEKS
VERSION 2.0
Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM
Forbundsformand for KH Privat, Kim Jung Olsen og Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM i forbindelse med præsentationen af ESG Kodeks 2.0.
Et praktisk værktøj til ansvarlig virksomhedsledelse
Med Grafisk ESG Kodeks 2.0 får grafiske virksomheder et konkret og brugbart redskab til at opstille mål og arbejde systematisk med ansvarlig virksomhedsledelse.
Samtidig bidrager kodeks til at højne niveauet af ansvarlighed i branchen som helhed. Det betyder, at brugen af kodeks er med til at sikre en øget konkurrencedygtighed samt en øget mulighed for at tiltrække og fastholde medarbejdere og sikre god trivsel på arbejdspladsen.
Grafisk ESG Kodeks 2.0 fungerer også som et dialogværktøj mellem producenter og kunder. Kodeks afspejler
de krav, som kunder af grafiske produkter med rimelighed kan stille til en leverandør, uanset hvor i verden, der handles.
Grafisk ESG Kodeks 2.0 kan hentes på grakom.dk. I løbet af foråret kommer GRAKOM ud med information og yderligere vejledning omkring, hvordan virksomhederne kan arbejde med kodeks i praksis.
ESG står for Environment, Social & Governance. ESG er en international betegnelse for en række miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) forhold, som virksomheder med fordel kan integrere i deres forretningsmodel og strategi.
GRAKOMs FSC® Gruppeordning gør livet lettere for SMV’er
For mange små og mellemstore produktionsvirksomheder kan det virke uoverskueligt at leve op til kravene om FSC-certificering. Det gælder også for Zealand Packaging, der har valgt at tilslutte sig GRAKOMs FSC Guppeordning.
”Vi er en SMV, og vi har ikke en kinamands chance for selv at håndtere en FSC-certificering. Derfor er GRAKOMs FSC Gruppeordning en perfekt løsning. Man kommer ind under en paraply, hvor GRAKOM holder styr på nye regler og sikrer, at dette bliver implementeret,” fortæller Poul Erik Dahl, stifter og ejer af Zealand Packaging, som tilbyder emballageløsninger i karton og bølgepap.
Zealand Packaging, der har været medlem af GRAKOM siden 2021, kom med i FSC-gruppeordningen i 2022. Det skete, da flere og flere kunder begyndte at efterspørge dokumentation for, at virksomhedens produkter var FSC-certificerede.
En enkel vej til certificering GRAKOMs FSC Gruppeordning er designet til at være en nem og overskuelig løsning for mindre virksomheder. Forløbet starter med, at GRAKOM auditerer virksomheden og tildeler et certificeringsnummer. Herefter kan medlemmerne fremsende design til godkendelse, inden opgaven går i trykken, så det sikres, at FSC’s retningslinjer overholdes.
”Det er en stor hjælp. GRAKOM holder også øje med nye regler og informerer os om dem. Derudover kommer de og auditerer årligt for at sikre, at vi lever op til kravene,” siger Poul Erik Dahl. For Poul Erik Dahl er det ikke kun selve FSC-certificeringen, der gør ordningen attraktiv. Det handler også om økonomien og tidsforbruget.
”Uden gruppeordningen ville vi enten ikke være FSC-certificeret, eller også skulle vi ansætte en ekstra medarbejder til at tage sig
af det. Det ville vores økonomi ikke kunne bære. Vi ville også skulle bruge mange ressourcer på at forberede det hele fra bunden og sætte os ind i alle reglerne. Med GRAKOMs FSC Gruppeordning slipper vi for den byrde til en ganske fornuftig pris.”
Får også hjælp fra GRAKOM til andre regler og krav Udover FSC-certificering drager Zealand Packaging også nytte af andre af GRAKOMs tilbud. GRAKOMs ESG-afdeling hjælper med at navigere i komplekse regler som fx EU’s skovrydningsforordning og nye regler om affaldssortering.
”For nylig havde jeg en kunde, der var lidt i panik over skovrydningsforordningen, fordi han havde hørt, at den ville træde i kraft til årsskiftet. Jeg kontaktede GRAKOM, der kunne fortælle, at den netop var blevet udskudt. Det kunne jeg så videreformidle til kunden, og det skabte stor lettelse,” siger Poul Erik Dahl.
Poul Erik Dahl, ejer af Zealand Packaging
GRAKOMs ESG-afdeling sorterer i reglerne og præsenterer dem på en ”spiselig” måde, som Poul Erik Dahl formulerer det. Det betyder, at virksomhederne får helt konkret vejledning i, hvad de skal gøre for at overholde lovgivningen.
En løsning til SMV’er
Poul Erik Dahl er ikke i tvivl om, at GRAKOMs FSC Gruppeordning er en nødvendig hjælp for virksomheder som hans.
”De store virksomheder kan ansætte folk til at håndtere alle de nye krav, der kommer, men det kan vi ikke. GRAKOM gør det muligt for os at leve op til kundernes forventninger uden at skulle bruge uoverskuelige ressourcer på det.”
Sporbarhedscertificeringer:
FSC® Gruppe
GRAKOMs FSC Gruppecertificering er for virksomheder med op til 15 medarbejdere. Medlemmer af GRAKOMs FSC Gruppecertificering får væsentlige fordele sammenholdt med virksomheder, der har sit eget certifikat. Virksomhederne opnår en billigere certificering og slipper samtidig for meget af det administrative arbejde, der er forbundet med ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit. Som medlem af FSC-gruppen får virksomheden en fast GRAKOM-konsulent tilknyttet, som kommer på besøg i virksomheden en gang om året, og som i øvrigt kan kontaktes, når der opstår spørgsmål og behov for rådgivning.
FSC Service for 15+ medarbejdere For virksomheder med 15+ medarbejdere tilbyder GRAKOM et FSC Service-abonnement, der reducerer virksomhedens brug af ressourcer til administration af FSC-certifikatet. Virksomhederne har deres eget certifikat, og ligesom i en gruppeordning slipper
’Uden gruppeordningen ville vi enten ikke være FSC-certificeret, eller også skulle vi ansætte en ekstra medarbejder’
Poul Erik Dahl, ejer af Zealand Packaging
virksomheden for meget af det administrative arbejde, der er forbundet med ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit. Samtidig får virksomheden en fast GRAKOM-konsulent tilknyttet, som kan kontaktes, når der opstår spørgsmål og behov for rådgivning og uddannelse. FSC Service minimerer risikoen for afvigelser ved ekstern audit og holder dermed omkostningerne nede.
FSC og/eller PEFC singlecertificering
Her bruger virksomheden GRAKOMs procedurer og rådgivning til at opnå sin egen FSC-certificering. Virksomheden står selv efterfølgende for alt praktisk arbejde med administration af FSC-certifikatet, dokumentation og procedurer samt klargøring til og opfølgning på ekstern audit. GRAKOM løser opgaver inden for tryk, label og emballage og yder specialistrådgivning til meget konkurrencedygtige priser.
PEFC™ Gruppeordning
GRAKOM tilbyder virksomheder mulighed for at deltage i en PEFC Gruppeordning for virksomheder med op til 50 ansatte. PEFC er en certificeringsordning, der er relevant for alle grafiske virksomheder. For emballageproducenter er en PEFC-certificering særdeles aktuel, da mange internationale kunder stiller krav om en sådan certificering. Medlemmer af GRAKOMs PEFC Gruppecertificering vil opleve væsentlige fordele sammenholdt med virksomheder, der har deres eget certifikat. De opnår en billigere certificering og slipper samtidig for meget af det administrative arbejde, der er forbundet med ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit. Samtidig får virksomheden en fast GRAKOM-konsulent tilknyttet, som kommer på besøg i virksomheden en gang om året, og som i øvrigt kan kontaktes, når der opstår spørgsmål og behov for rådgivning.
Fuldtids miljøansvarlig gør miljøarbejdet til en fælles opgave hos Nørhaven
Hos Nørhaven har man arbejdet systematisk med FSC-certificering i mange år og er glade for de strukturer og processer, det har skabt.
Nu har virksomheden taget endnu et skridt i miljøarbejdet med en ISO 14001-certificering, der handler om miljøledelse. Arbejdet sker i tæt samarbejde med GRAKOM.
”Vi er midt processen med ISO 14001-certificeringen, og det fylder rigtig meget i min hverdag. Som miljøansvarlig er jeg tovholder på alle projekter. Jeg arbejder udelukkende med miljø, bortset fra lidt tid til SoMe og kommunikation på vores hjemmeside, siger Tina Andersen, der har været ansat hos Nørhaven i halvandet år.
Strategisk fokus på miljø og certificeringer Baggrunden for at ansætte Tina Andersen, der har over 15 års erfaring med compliance og certificering fra tekstilbranchen, var et ønske om at styrke miljøarbejdet. Det er første gang, at Nørhaven, der har 70 medarbejdere, har ansat en decideret miljøansvarlig.
”I mit arbejde er det vigtigt, at jeg involverer medarbej-
derne, så de tager ejerskab for miljøarbejdet og i endnu højere grad integrerer miljøhensyn i deres daglige opgaver. Vi vil have bæredygtighed integreret i hele værdikæden,” siger Tina Andersen.
Certificeringer spiller en stadig større rolle for virksomheden, fortæller Tina Andersen.
”Især store kunder og udenlandske kunder efterspørger certificeringer. De gør os mere konkurrencedygtige på det udenlandske marked.”
ClimateCalc og fremtidens
CO2-kommunikation
Udover FSC og ISO 14001 har Nørhaven også brugt ClimateCalc i nogle år.
”Det er en god metode til at måle vores aftryk og få et overblik over, hvor vi performer godt og knap så godt, og dermed hvor vi kan sætte ind,” siger Tina Andersen, der fortæller, at hun laver klimaregnskab og CO2-beregninger for kunderne med ClimateCalc.
”Jeg bruger ClimateCalcværktøjet meget i mit arbejde til at lave klimaregnskaber og CO2-beregninger for vores kunder. Det sætter de stor pris på. Jeg glæder mig over, at kom-
munikationen om CO2-udslippet bliver mere og mere naturlig og letforståelig for både os og vores kunder.”
Optimering af affaldssortering Nørhaven har også optimeret sin affaldssortering, fortæller Tina Andersen.
”Vi har opdelt affaldet i renere fraktioner. Det har gjort os opmærksomme på, hvad vi smider ud. Det betyder også, at vi kan tjene penge på vores affald.”
Nørhaven har også implementeret grøn energi som en af de lavthængende frugter, og det har gjort en markant forskel på virksomhedens emissioner. Hun tilføjer, at der stadig er udfordringer.
”For at reducere papiraffaldet kræves langt hen ad vejen nye maskiner, og det køber man jo
ikke bare lige. Og transport er en stor synder, men jeg håber, at transportbranchen i endnu højere grad vil fokusere på brugen af el-lastbiler for at reducere miljøpåvirkningen.”
Det er vigtigt at holde sig opdateret
”Der er mange nye lovkrav at forholde sig til. Her hjælper certificeringer en del. Og så synes jeg, at GRAKOM er gode til at holde os opdateret med den nyeste viden. Jeg holder mig også opdateret hos Miljøstyrelsen og Intergraf via deres nyhedsbreve,” siger Tina Andersen, der er overbevist om, at fokus på miljøarbejde vil vokse i fremtiden, og som håber, at der med tiden bliver mulighed for at styrke indsatsen med flere ressourcer.
’Vi vil have bæredygtighed integreret i hele værdikæden’
Tina Andersen, miljøansvarlig Nørhaven
’Certificeringer gør os mere konkurrencedygtige på det udenlandske marked’
Tina Andersen, miljøansvarlig Nørhaven
GENERALFORSAMLING
GRAKOM og GRAKOM Arbejdsgivere indkalder til samlet ordinær generalforsamling, som afholdes tirsdag den 8. april 2025 kl. 11.00 i GRAKOMs lokaler på Møllekajen 7, 3.th, 5000 Odense.
Dagsorden ifølge vedtægter:
1. Valg af dirigent.
2. Aflæggelse af beretning om foreningens virksomhed.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab.
4. Fremlæggelse af budget.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Behandling af rettidigt indkomne forslag.
7. Valg af medlemmer til bestyrelsen, hvis funktionstid er to år. a) formand eller næstformand, b) øvrige bestyrelsesmedlemmer.
8. Eventuelt.
Indkomne forslag skal skriftligt være sekretariatet i hænde senest lørdag den 8. marts 2025. Forslag til kandidater til bestyrelsen, der skriftligt har erklæret sig villige til at modtage valg, skal ligeledes være sekretariatet i hænde senest den lørdag den 8. marts 2025. Forslag kan indsendes via mail til grakom@grakom.dk. En medlemsrepræsentant, der er forhindret i at være til stede, kan ved fuldmagt overdrage sin stemmeret til en anden medlemsrepræsentant.
GOTS-certificering baner vejen for nye kunder og dokumenteret ansvarlighed
GOTS står for Global Organic Textile Standard og er en internationalt anerkendt certificering for økologiske tekstiler. GOTS-certificeringen sikrer, at tekstiler er fremstillet af mindst 70 pct. økologiske fibre, og den omfatter hele forsyningskæden – fra høst af råmaterialer til miljømæssig og socialt ansvarlig produktion og frem til det færdige produkt
I en tid, hvor dokumentation af miljøarbejdet fylder stadigt mere i virksomheders rapportering, har NS System valgt at gå et skridt videre i forhold til at certificere virksomhedens tekstilprodukter.
Virksomheden, der ligger i Frederikshavn, har i mange år været OEKO-TEX-certificeret, og lige før jul opnåede man den anerkendte GOTS-certificering (Global Organic Textile Standard).
Ifølge CEO Niels Rask er det ikke kun en vigtig milepæl for virksomheden selv – det åbner også døren til nye kunder og større ordrer.
”GOTS-certificeringen er et naturligt skridt i forlængelse af vores rejse som virksomhed. Vi har arbejdet med OEKO-TEX i mange år, og for nogle år siden blev vi ISO 14001-certificeret. Nu bygger vi videre med GOTS, der dokumenterer, at vores tekstilprodukter ikke kun er miljøvenlige, men også socialt ansvarlige – og at dette er verificeret af en tredjepart,” fortæller Niels Rask.
GOTS-certificeringen sikrer, at tekstiler er fremstillet af mindst 70 pct. økologiske fibre, og omfatter hele forsyningskæden – fra høst af råmaterialer til produktion og det færdige produkt. For virksomheden betyder det, at alt skal dokumenteres skriftligt, ofte i samarbejde med leverandører.
”Det er ikke nok at sige, at vi gør det – det skal kunne dokumenteres i mindste detalje. Det har været en større proces, end vi havde forestillet os, men det er det hele værd,” siger Niels Rask.
Ordentlighed er et nøgleord
Certificeringsprocessen tog ca. et år, og virksomheden modtog sit certifikat lige inden jul. Arbejdet blev støttet af GRAKOMs rådgivere, som ifølge Niels Rask bidrog med værdifuld sparring.
”Det har været et samarbejde, vi har været glade for, og jeg tror, vi alle har lært noget undervejs i processen,” siger Niels Rask.
Ifølge Niels Rask understøtter certificeringen virksomhedens værdier om at være en ordentlig virksomhed.
”Vi vil gerne være kendt som en virksomhed, der er ordentlige, producerer på en ordentlig måde og bruger ordentlige materialer. GOTS-certificeringen viser vores kunder, at vi gør, hvad vi siger, fordi det er en uvildig tredjepart, der vurderer os.”
Partnerskab og nye markeder
Certificeringen er sket i et partnerskab med det danske tøjmærke Neutral. Sammen tilbyder man nu en pakke, hvor både tekstiler og tryk opfylder GOTS-standarderne.
”Det er en stor styrke at kunne tilbyde hele pakken – fra tøjet til trykket, som er 100 pct.
GOTS-certificeret – i forhold til at imødekomme de krav, som specielt større virksomheder stiller i dag,” siger Niels Rask.
Ifølge Niels Rask er efterspørgslen efter GOTS-certificerede produkter drevet af større virksomheders behov for at dokumentere deres miljøindsats i ESG-rapporter.
”De større koncerner er trendsættere, og vi tror på, at efterspørgslen vil brede sig til små og mellemstore virksomheder over tid. Det er langt fra gratis at blive GOTS-certificeret, men det er et skridt, der styrker vores markedsposition og skaber nye muligheder. Det handler om at være klar til udviklingen, hvor kunderne i stigende grad kræver dokumentation for miljøansvar,” siger Niels Rask.
OEKO-TEX er en international certificeringsordning, der sikrer, at tekstilprodukter er testet for skadelige stoffer og er sikre for både mennesker og miljø. Certificeringen dækker hele produktionskæden – fra råmaterialer til det færdige produkt – og inkluderer krav til både kemikaliebrug, arbejdsforhold og miljøpåvirkning. Produkter med OEKO-TEX-mærket er uafhængigt testet og opfylder strenge standarder for sundhed og bæredygtighed.
’Det er ikke nok at sige, at vi gør det – det skal kunne dokumenteres i mindste detalje’
Niels Rask, adm. direktør i NS System
TO NYE CERTIFICERINGER STYRKER SYNTHOGRA:
En langsigtet investering i troværdighed
Med kun 10 ansatte var det en udfordring at finde tid til at komme i gang med certificeringsarbejdet.
Men med støtte og hjælp fra GRAKOM og SMV:Grøn har Synthogra nu fået både FSSC 22000 og ISCC+ i hus – en investering, der styrker virksomhedens markedsposition og sikrer kunderne kvalitet.
”Det har længe været vores ønske, at vi skulle have en FSSC 22000-certficering, men det har været svært at finde tiden til det, når vi kun er 10 medarbejdere.” Sådan lyder det fra Nanette Thomas, adm. direktør i Synthogra, der har udviklet emballageløsninger siden 1996.
Inspiration til andre virksomheder
Både Nanette Thomas, der tog beslutningen om at blive certificeret, og Teresa Djurhuus og Sofie la Motte, som har haft fingrene helt nede i arbejdet, opfordrer andre virksomheder til at kaste sig ud i en certificeringsproces med disse råd:
• Afsæt tid og ressourcer
• Læg en realistisk plan
• Få rådgivning udefra.
Hun fortsætter:
”Heldigvis blev det muligt for os at søge støtte til en halvtidsmedarbejder, så vi var så heldige, at vi kunne ansætte Sofie la Motte, og hun har sammen med Teresa Djurhuus, der i forvejen sad deltids med vores compliance og ESG-arbejde, stået for alt arbejdet med certificeringen. Og så har vi fået god hjælp fra GRAKOMs ESG-konsulenter.”
Faktisk har Synthogra fået hele to nye certificeringer i hus; FSSC 22000 og ISCC+. Begge certificeringer er helt nye, og baggrunden for at tage både en certificering, der fokuserer på fødevaresikkerhed, og en med fokus på miljøansvar, forklarer Nanette Thomas sådan:
”Vi har altid haft helt styr på vores processer, og det har altid været en stor værdi for os at levere et kvalitetssikret produkt. Certifikaterne er en dokumentation af, at det, vi gør, gør vi på en ordentlig måde.”
Nanette Thomas tilføjer, at det samtidig bliver mere og mere vigtigt, at man kan fremvise dokumentation fra en uvildig tredjepart.
En udfordrende, men lærerig proces
For Teresa Djurhuus og Sofie la Motte har processen været udfordrende og lærerig på samme tid.
”Den største udfordring har faktisk været at koordinere processerne på tværs af afdelinger og holde overblikket over de mange små opgaver og sikre, at alle krav blev opfyldt til audits,” siger Teresa Djurhuus.
En FSSC 22000-certificering (Food Safety System Certification 22000) er en internationalt anerkendt standard for fødevaresikkerhedsstyring, der sikrer, at virksomheder i fødevareindustrien har robuste systemer på plads til at producere sikre fødevarer. Certificeringen er baseret på ISO 22000-standarden og supplerer den med yderligere krav, herunder specifikke præstations- og branchekrav.
ISSC+ står for International Sustainability and Carbon Certification og er en international bæredygtighedsstandard. Fokus ligger på at sikre en bæredygtig anvendelse af naturens ressourcer og at etablere sporbarhed i hele forsyningskæden, så kendskab til produkternes oprindelse øges. Hvis du vil vide mere om ISCC, kan du læse mere på iscc-system.org.
Sofie la Motte tilføjer: ”Vi havde heldigvis allerede mange procedurer på plads, men certificeringerne krævede, at vi justerede og dokumenterede dem på en ny måde.”
Hos Synthogra brugte man GRAKOMs ESG-konsulenter som rådgivere til arbejdet, fortæller Teresa Djurhuus og tilføjer:
”Det var stor udfordring at opbygge ledelsessystemet og revidere det løbende. GRAKOM var en uvurderlig sparringspartner i den proces. Konsulenterne hjalp os med at strukturere arbejdet og gav os klare retningslinjer, hvilket gjorde det lettere at navigere i de komplekse krav.”
En strategisk investering
Selvom certificeringerne ikke umiddelbart har genereret flere ordrer, ser Nanette Thomas det som en langsigtet investering i virksomhedens brand og troværdighed.
”Certifikaterne giver os det renommé, vi ønsker, og så kan vi nu være endnu mere proaktive i forhold til kommunikere om miljø- og fødevaresikkerhed.”
’Certifikaterne giver os det renommé, vi ønsker, og så kan vi nu være endnu mere proaktive i forhold til kommunikere om miljø- og fødevaresikkerhed’
Nanette Thomas, CEO i Synthogra
Du handler måske allerede med omtanke. Hvad gør din pension? Se, hvordan VækstPension Aftryk skubber verden i en ny retning. velliv.dk/aftryk
Sådan kan produktionsvirksomheder kommunikere deres miljøvenlige tiltag på en lovlig og troværdig måde
I takt med, at lovgivningen på miljøområdet strammes, bliver det stadigt vigtigere for danske produktionsvirksomheder at forstå og efterleve kravene – ikke blot ift. deres produktion, men også ift. deres markedsføring og dokumentation af begge.
Fra 27. september 2026 sker der flere begrænsninger for markedsføring i relation til miljø og klima. Her fremhæves to områder, der fra det tidspunkt bliver ulovlige:
Klimakompensation
Danmark indfører et forbud mod markedsføring af, at et produkt har ’en neutral, reduceret eller positiv indvirkning på miljøet’, hvis reduktionen baseres på grundlag af kompensation for drivhusgasemissioner. Den ændrede lovgivning skyldes en ændring i EU’s direktiv om urimelig handelspraksis, der bliver implementeret i markedsføringsloven.
Anbefalingen fra Forbrugerombudsmanden er, at virksomheder i deres markedsføring beskriver, hvad de gør:
”Hvis en virksomhed køber kreditter i klimaprojekter, så beskriv dét i markedsføringen – men uden at love forbrugerne, at CO2-udledningen ved et produkt eller aktivitet derved bliver kompenseret eller neutraliseret.”
Som eksempel giver Forbrugerombudsmanden:
”For hver solgte [produkt], støtter vi [fx plantning af nye træer] gennem [klimaprojekt], hvorved der over de næste 20 år bliver bundet [antal kg/tons] CO2.”
I beregningsværktøjet ClimateCalc bliver muligheden for at mærke trykte produkter som klimakompenseret, fjernet inden for det næste år.
Miljømærker
Miljømærker, ’som ikke er baseret på en tredjepartsverifikationsordning’ bliver forbudt.
Hvis du gerne vil have forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for miljømarkedsføring, så send en mail til redaktør Pia Osbæck på po@grakom.dk.
Produktionsvirksomheder, der investerer ressourcer i at gøre deres forretning mere miljøvenlig, vil naturligvis ofte gerne kommunikere disse tiltag til kunderne. Og det er da også naturligt at fortælle kunderne, når man gør sin produktion eller produkter bedre rent miljømæssigt og etisk.
Ifølge Forbrugerombudsmandens vejledning skal klima- eller miljøudsagn i markedsføringen være korrekte og præcise, og de skal være relevante og afbalancerede. Derudover må væsentlige oplysninger ikke udelades. Endelig skal markedsføringsudsagn kunne dokumenteres.
Farver er også kommunikation
Reglerne om miljømarkedsføring gælder også andet end tekst. Dvs. symboler, billeder, mærkninger eller farver, der giver forbrugeren et indtryk af, at et produkt, virksomhed eller en aktivitet har en mindre miljøbelastende effekt end andre. Det er forbrugerens helhedsindtryk, der er afgørende for, om der er tale om vildledning af forbrugeren og dermed greenwashing eller ej.
Forbrugerombudsmandens retningslinjer:
Hvad må man sige?
Forbrugerombudsmanden har for nylig skærpet kravene til miljømarkedsføring med nye retningslinjer. Her er de vigtigste retningslinjer:
1. Undgå vildledende udsagn: Generelle termer som ’grøn’, ’bæredygtig’ eller ’klimavenlig’ skal man helst undgå. Jo mere generel man er i sine udsagn, jo mere skal man dokumentere. Og det gælder hele produktets livscyklus, som skal kunne underbygges af udtalelser eller undersøgelser fra uafhængige eksperter. Desuden må man ikke markedsføre et produkt med generelle miljøudsagn, hvis alle produkter på markedet er omtrent lige miljøbelastende.
2. Brug præcise og faktuelle udsagn: I stedet for at sige, at et produkt er ’miljøvenligt’, kan man skrive om specifikke forbedringer, fx ’Produceret med 30 % genanvendte materialer’. Bemærk, at markedsføringen godt kan være vildledende, selvom de miljømæssige udsagn er faktuelt korrekte. Fx hvis der er tale om et irrelevant forhold.
3. Dokumentation er nødvendig: Alle miljøpåstande skal kunne bevises. Det kan fx være gennem tredjepartscertificeringer som Svanemærket eller ISO-certificeringer.
4. Undgå overdrivelser: Virksomheder skal sikre, at deres kommunikation ikke lover mere, end hvad der reelt kan dokumenteres.
5. Vær gennemsigtig: Forklar, hvordan en miljøfordel er opnået, og vær åben om eventuelle begrænsninger.
Virksomheder, der vil kommunikere deres miljøindsats, kan følge disse trin:
1. Dokumentation af miljøtiltag: Udarbejd klare data og analyser, der viser effekten af miljøtiltag. Dette kan inkludere CO2-beregninger, materialeforbrug og genanvendelsesrater.
2. Troværdig kommunikation: Oversæt data til konkrete, letforståelige budskaber. Brug enkle udsagn, og undgå vage eller generelle termer.
Overvejer du at skifte lønsystem?
Det er nemt og hurtigt, når du vælger ProLøn
Er du medlem af Grakom?
Så kan du hos ProLøn få en unik brancheløsning, der er tilpasset din virksomheds behov.
Få bl.a. et lønsystem, der er tilrettet
Grakoms overenskomster, god og hurtig service samt kompetent hjælp fra vores lønkonsulenter og meget mere...
Skal lønnen også køre problemfrit hos jer? Læs mere om ProLøn på www.proloen.dk.
3. Samarbejde på tværs af afdelinger: Markedsføringsafdelingen skal arbejde tæt sammen med dem, der håndterer compliance, for at sikre, at al kommunikation er korrekt og veldokumenteret.
4. Brug eksterne certificeringer: Tredjepartscertificeringer skaber troværdighed og er en effektiv måde at dokumentere miljøpåstande på.
Risikoen ved markedsføring uden dokumentation
Hvis virksomheder overtræder lovgivningen eller udsender vildledende markedsføring, kan konsekvenserne være alvorlige. Dette inkluderer:
• Bøder: Forbrugerombudsmanden kan udstede betydelige sanktioner. Fra 2022 blev der indført en bødemodel, hvor bødemodellerne afhænger af virksomhedens omsætning.
• Tab af troværdighed: Fejlagtig markedsføring kan skade virksomhedens omdømme.
• Dårlig presse: Negative historier kan få langvarige konsekvenser for kundernes tillid.
Det siger vores kunder
“Den væsentlige forskel på ProLøn og de andre lønsystemer, jeg har prøvet, er supporten. Anne Ditlev, sekretær hos Buchs i Randers, skal slet ikke bruge tænketid, når hun bliver spurgt ind til fordelene ved lønsystemet ProLøn”
- Anne Ditlev, Buchs A/S
Industriprint bliver mere konkurrencedygtige med klimaberegninger
’Certifikaterne giver en ekstra værdi i dialogen med kunderne og styrker vores position som en professionel leverandør, så vi bliver mere konkurrencedygtige’
Marjorie Mendieta-Schmidt, Industriprint
ISO 90001 er en international standard for kvalitetsledelsessystemer, der hjælper virksomheder med at sikre, at deres produkter og services konsekvent lever op til kundernes krav og lovmæssige standarder. Certificeringen fokuserer på procesoptimering, kundetilfredshed og løbende forbedringer. Den kræver dokumentation af arbejdsprocedurer og systematisk evaluering af virksomhedens præstationer.
Industriprint, der gennem 50 år har udviklet serigrafi, silketryk og serigrafiske tryk til B2B-markedet, har de senere år været i gang med en målrettet grøn omstilling. Gennem investeringer i kvalitetsstyring og miljøledelse er der i virksomheden kommet en hel anden bevidsthed om, hvordan fokus på miljø og optimering kan integreres i hverdagen – og give værdi både for kunderne, for forretningen og for medarbejderne.
Det fortæller Marjorie MendietaSchmidt, der arbejder med salg og marketing og de senere år også med klima og miljø i virksomheden. Industriprint valgte at bruge ClimateCalc for at dokumentere virksomhedens klimaaftryk samt klimaaftrykket på de produkter, de leverer til kunderne. ClimateCalc-værktøjet var det næste naturlige valg efter at være blevet kvalitets- og miljøcertificeret.
"Vi blev certificeret med både ISO 9001 og 14001 samtidig, fordi det gav mening økonomisk og ressourcemæssigt. Samtidig havde vi et ønske om at kunne give vores kunder et klimaregnskab over de produkter, vi producerer, og det fandt vi ud af, at vi kunne med ClimateCalc. Det giver en ekstra værdi i dialogen med kunderne og styrker vores position som en professionel leverandør, så vi bliver mere konkurrencedygtige," siger Marjorie Mendieta-Schmidt.
Større indsigt og minimering af spild Processen med at implementere ClimateCalc har været lærerig, fortæller Marjorie Mendieta-Schmidt.
"Vi er blevet meget klogere på vores materialer og produktionsprocesser. Det har skabt større indsigt og hjulpet os med
at minimere spild – noget, der gavner både miljøet, kunderne, os selv som medarbejdere og økonomien."
Virksomheden har søgt penge til rådgivning i forbindelse med implementeringen af ClimateCalc og har brugt GRAKOMs rådgivning undervejs:
"De har været rigtig gode til at følge op og forklare, hvordan vi kunne arbejde smartere med indberetningen, og de sikrede, at vi havde de rigtige data på plads. Det har været en god proces,” siger Marjorie Mendieta-Schmidt.
Kommunikerer aktivt om miljøarbejdet til kunderne
Industriprint bruger aktivt deres klimaarbejde i kommunikationen med kunderne. ClimateCalc fremhæves i virksomhedens e-mailsignatur, på hjemmesiden og i markedsføringsmateriale. Desuden sættes der labels på emballagen, som fortæller, at virksomheden både er ISO-certificeret og kan levere klimaberegninger.
"Vi vil gerne signalere til kunderne, at vi er en leverandør, der tager miljøansvar alvorligt. Det er en vigtig del af vores brand og vores relation til markedet," siger Marjorie Mendieta-Schmidt.
Industriprints fremtidige ambitioner
Næste step for Industriprint er at udarbejde en mini-ESG-rapport, der kan deles med kunderne.
"Vi ønsker at vise, at vi lever op til lovkravene, og samtidig vil vi være på forkant med udviklingen. Det handler om at være relevante og kunne matche de krav, som vores kunder og samarbejdspartnere stiller til os," siger Marjorie Mendieta-Schmidt.
Ny aftale gør genanvendelse nemmere og billigere for grafiske virksomheder
Papir, plast og trykplader er ikke bare affald – det kan være penge værd. En miljøaftale mellem GRAKOM og Stena Recycling gør det nemmere at få både miljø og økonomi til at gå op i en højere enhed. Farligt affald indgår også i aftalen.
Fra 1. januar 2025 er det blevet både nemmere og billigere for grafiske virksomheder at håndtere deres restmaterialer. GRAKOM har nemlig indgået en aftale med Stena Recycling, som dækker alle typer affald, der opstår i produktionen af tryksager, emballage, skilte og andre grafiske produkter.
Med aftalen får virksomhederne en samlet løsning til bortskaffelse af alt fra papir og pap til plast og trykplader. Som noget nyt indgår også bagliner og farligt affald. Fokus er på at genanvende materialerne så meget som muligt – både for miljøets og bundlinjens skyld.
Restmaterialer kan være penge værd
Restmaterialer som papir, pap og brugte trykplader er værdifulde råvarer, som kan sælges og give en ekstra indtjening. Det er en stor fordel at have styr på sorteringen, således at så mange restprodukter som muligt kan sælges. Brugte trykplader består stort set udelukkende af aluminium, som er en værdifuld råvare, der handles på den internationale metalbørs. Aftalen sikrer, at virksomheder altid får en fast gennemsnitspris baseret på en procentdel af LME-prisen på den internationale metalbørs. Det betyder, at man ikke selv skal holde øje med prisudsvingene.
Plastfraktioner skal man dog ofte betale for at komme af med, men i aftalen med Stena Recyling er man sikret, at de enkelte fraktioner rent faktisk bliver genanvendt.
Fuld gennemsigtighed og bedre vilkår
Aftalen med Stena Recycling er skruet sammen, så der er fuld transparens omkring priserne. GRAKOM modtager hver måned de nyeste priser på papir, plast og andre materialer og offentliggør dem på hjemmesiden.
De priser, der er aftalt, er minimumspriser, og virksomheder med store mængder affald kan ofte forhandle sig til endnu bedre vilkår. En anden fordel er rabat på leje af materiel og samlet afhentning af næsten alle materialetyper (dog ikke farligt affald, som kræver særskilt håndtering).
Få overblik over dit affald
Med adgang til Stena Recyclings serviceportal kan virksomheder nemt holde styr på deres affaldsdata, CO2-besparelser og mængder af genanvendt materiale. Portalen gør det let at dokumentere indsatsen over for kunder og samarbejdspartnere.
Læs mere
Du kan finde priser og vilkår for aftalen på GRAKOMs hjemmeside under medlemsfordele.
Michael Brochmann, branchechef
ID-nummer 46912
En sund beslutning
for både virksomhed og medarbejdere.
Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.
Fordele for virksomheden
Attraktiv
Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.