Skovene er vigtige, men virksomheder skal behandles retfærdigt
s.20 Influencere
Influencere ønsker selv strammere lovgivning om reklamer rettet mod børn og unge
september 2024
UDGIVELSE OG REDAKTION
GRAKOM
Møllekajen 7, 3. th., 5000 Odense C
T. 63 12 70 00 www.grakom.dk grakom@grakom.dk
REDAKTION
Adm. direktør Carina Christensen (ansvarshavende) Redaktør Pia Osbæck
DESIGN OG PRODUKTION Bureauet A/S og
Johnsen Print & Digital Media A/S
KORREKTUR
Birgitte Sørensen
TRYK
Johnsen Print & Digital Media A/S
DISTRIBUTION PostNord
SKRIFTBRUG
Source Sans
34. årgang
ISSN 2596-8351
Oplag: 2.000 stk.
Medlem af Eurographic Press
Udkommer fire gange om året og udsendes til medlemmer af GRAKOM
’Virksomhederne skal fokusere på at uddanne deres medarbejdere’
, GRAKOM
Cybersikkerhed skal i fokus – også i kommunikationsindustrien
I en verden stærkt præget af hastig teknologiudvikling og store geopolitiske spændinger, og hvor digitale løsninger dominerer både virksomheder, forbrugere og ansattes hverdag, er fokus på cybersikkerhed blevet en uundgåelig nødvendighed. Artiklerne om cybersikkerhed, som vi sætter fokus på i dette nummer, understreger en vigtig pointe: Mange virksomheder også i kommunikationsindustrien er desværre ikke rustet godt nok i forhold til potentielle cyberangreb, og medarbejderne er ofte det svageste led i en virksomheds sikkerhedskæde. Virksomhederne skal derfor fokusere på at uddanne deres medarbejdere.
Awareness-kampagner og klare retningslinjer kan hjælpe med at minimere risikoen for fejl. Det er dog også vigtigt, at virksomhedsledere forstår, at det ikke kun er de store virksomheder, der er mål for cyberangreb. Små og mellemstore virksomheder er ofte mere sårbare og bør derfor tage sikkerhedsforanstaltninger i brug for at gøre det sværere for hackere at trænge ind. Generelt har der længe været behov for styrket fokus på cybersikkerhed – også politisk. Med det nye ministerium for samfundssikkerhed og beredskab er grundstenene nu endelig lagt for, at cybersikkerhed kan og forhåbentligt vil blive prioriteret langt højere.
I dette blad kan du også læse om EU's skovforordning, som vi følger uhyre tæt her i GRAKOM. Du kan møde vores medlemsvirksomhed OPENING, som effektivt deler sin viden om markedet med sine kunder. Du kan læse om, hvordan det gik i bureaubranchen i 2023, og hvorfor erhvervsminister Morten Bødskov har set sig sur på influencerne og varslet strammere regulering.
God læselyst!
Adm. direktør
’Det går så hurtigt i den digitale verden, og derfor laver vi mange fejl’
Jesper Lundorf, sikkerhedsrådgiver i cybersikkerhed
STOP! TÆNK! TAG ACTION!
Det er et af de gode råd, som Jesper Lundorf, der har arbejdet med it-efterforskning i politiets efterretningstjeneste, kommer med, når det handler om at undgå at blive hacket. Men udover, at medarbejderne skal have at vide, hvordan de skal reagere, skal virksomheden også sikre sig. Det kan bl.a. være med en forsikring.
STOP! TÆNK! TAG ACTION!
Medarbejderne er det svage led, når det kommer til cybersikkerhed. Men også ledelsens tro på, at man ikke selv bliver ramt, er et problem.
»Digitale løsninger handler ofte først og fremmest om, at det skal være nemt. Eller bekvemmelighedsprincippet, som det også hedder. Når det skal være nemt og bekvemt, bliver sikkerhed ofte ikke tænkt ind.«
Sådan lyder det fra Jesper Lundorf, der er sikkerhedsrådgiver inden for cybersikkerhed.
Jesper Lundorf fortsætter:
»I dag er der mange, der nyder godt af smartphone-løsninger og fx internet of things (IoT), altså der, hvor man har en fysisk ting, fx en alarm, et vindue, et køleskab, et kamera, som udover at det er fysisk, også er digitalt. Dem der designer IoT, gør det ud fra bekvemmelighedsprincippet, så det bliver nemt at gå til og altså på bekostning af sikkerheden.«
Jesper Lundorf har arbejdet med it-efterforskning i politiets efterretningstjeneste. I dag arbejder han som sikkerhedschef i FN Danmark. Han gør opmærksom på, at han udtaler sig på egne vegne i artiklen.
’Det skal være nemt og bekvemt, og så bliver sikkerhed
ofte ikke tænkt ind’
Jesper Lundorf
Gode råd til medarbejderne:
Stop op, og tænk, før du handler. Eller med andre ord: Stop - tænk - tag action.
Gode råd til virksomheden: Undervurdér ikke sikkerheden.
Lav awareness-kampagner over for medarbejderne. Enten kan man få hjælp fra en virksomhed, der specialiserer sig i det, eller it-afdelingen kan lave snydemails for at se, hvor mange medarbejdere der klikker på den, og så skræddersy en awareness-uddannelse ud fra det.
Han fortsætter:
»Ydermere skal det – også i virksomhedsregi – meget gerne være billigt, og det kan ikke både være nemt, billigt og sikkert.«
Den menneskelige fejl er den største udfordring
Fokus på sikkerhed i digitale løsninger bliver især udfordret af medarbejdernes adfærd.
»Det går så hurtigt i den digitale verden, og derfor laver vi ofte mange fejl og svarer på noget, vi ikke skulle svare på, eller klikker på et link, vi ikke skulle klikke på. Så mit råd er at fortælle medarbejderne, at de skal huske at stoppe op og tænke sig om. De fleste erkender, at de ofte bare scanner overskriften, fordi vi får så mange mails, og så skynder man sig at svare, men man får ikke sat sig ordentligt ind i det«.
Derfor er Jesper Lundorfs mantra: »Stop - tænk - tag action«.
Anbefalingen fra Jesper Lundorf er desuden, at it-afdelingen skal lave nogle regler for at gøre det sværere for medarbejderne at komme til at lave noget dumt.
»Først og fremmest skal man selvfølgelig sørge for backup. Dernæst skal man sørge for, at medarbejdere kun må bruge computere erhvervsmæssigt, at de ikke må downloade noget, der ikke er erhvervsrelateret, og at de ikke må sætte usb-nøgler i computeren samt ikke bruge eksterne netværk.«
Det er en fejl at tro, at det kun er de største virksomheder, der bliver ramt
Som virksomhed skal man altså både fokusere på sikkerheden, når man indkøber digitalt udstyr, og man skal hjælpe de ansatte med at have en god digital adfærd.
»Desværre er der mange virksomheder, der ikke lever op til sikkerhedskravene af sig selv. Derfor er der også de senere år kommet en del lovkrav, som fx NIS2, GDPR, ISO27001. Problemet er, at it jo ikke er kerneopgaven for de fleste virksomheder, men størstedelen af en virksomhed bliver i dag drevet af it, og derfor er virksomhederne i dag ekstremt sårbare.«
Jesper Lundorf siger også, at det er en stor fejl, hvis de små og mellemstore virksomheder tror, at det især er de største og kendte virksomheder, der bliver ramt.
»En hacker, der vil sprede rædsel, tager en IP-range, dvs. man tager fra et tal til et andet tal, og der er 12 tal i en it-protokol. Alle de IP-adresser, der ligger imellem de tal, skyder man efter, så det er tilfældigt, hvem man rammer. Og en lille virksomhed er ofte langt mere sårbar end en stor virksomhed, som vi oplever, har bedre styr på sikkerheden.«
’Det går så hurtigt i den digitale verden, og derfor laver vi mange fejl’
Lundorf
Jesper
Alle slags virksomheder kan blive hacket
Alligevel tror næsten halvdelen af ledere i mindre virksomheder, at de kan undgå et cyberangreb. Hvorfor bliver man hacket, og hvad kan man gøre for at undgå det eller i det mindste gøre skaderne så små som mulige?
Krav for at kunne blive forsikret i
Alm. Brand Group:
Man skal have et antivirusprogram/firewall installeret
Man skal tage back up af data mindst hver 7. dag
Man skal udvise rimelig omhu, dvs. opdatere it-udstyr, have regler og plan for, hvordan man kan afværge skade og tab
· Man skal have procedurer for at bortskaffe hardware og papirudskrifter mph. at beskytte data
Næsten halvdelen af lederne i mindre virksomheder mener, at det er usandsynligt, at der vil blive rettet et cyberangreb mod netop deres virksomhed. Deri tager de formentlig fejl (læs artikel på side 6). Samtidig har typisk mindre virksomheder ikke en cyberforsikring. »Produktionsvirksomheder har forsikringer mod, at der sker noget med deres lagre, med deres firmabiler, mod tyveri og brand. Men de har ikke helt styr på at forsikre sig mod cyberangreb, selvom stort set alle virksomheder i dag er meget digitale,« siger Anders Fich, der er partnerchef i Alm. Brand Group.
Men alle slags virksomheder kan blive hacket. Og det kan der være forskellige årsager til. Ifølge Anders Fich er de typiske årsager: Administratorkonto bliver hacket pga. manglende opdatering af password. Ingen to-faktor-godkendelse.
· Software bliver ikke opdateret.
· Medarbejderes brug af wifi på offentlige steder.
· CEO-fraud – medarbejdere modtager mail, der ser ud til at komme fra den adm. dir.
· Fishing: Medarbejderne åbner et link i en falsk mail.
Forsikring dækker driftstab, men ikke løsepenge
Det allerførste man kan gøre for at få styr på it-sikkerheden i virksomheden, er at finde ud af, om man selv kan stå for den, eller om man skal bruge en sikkerhedsleverandør. Dernæst skal medarbejderne oplæres i, hvordan de bliver opmærksomme på falske mails.
Man bliver også nødt til at lave en plan for, hvad man gør, hvis man bliver udsat for et hackerangreb, og den skal naturligvis ikke ligge på computeren, siger Anders Fich og tilføjer:
»Så skal man stille sig selv spørgsmålet, om det vil være billigere selv at rette op på de skader, som en hacking har medført, så man igen kan få adgang til sine data og få oprettet dem, der er ødelagt. Eller om det kan betale sig at købe en forsikring, der dækker netop disse ting.«
En forsikring dækker også driftstab i en periode, men dækker ikke løsepenge, fortæller Ander Fich, men rådgivning og dialog med hackere er dækket af forsikringen hos fx Alm. Brand Group.
’Vil det være billigere selv at rette op på skaderne fra en hacking. Eller kan det betale sig at købe en forsikring?’
Anders Fich, partnerchef Alm. Brand Group
72 pct. har ingen forsikring mod cyberangreb.
51 pct. har ikke en plan eller et beredskab for, hvordan de skal håndtere et cyberangreb.
43 pct. mener, at det er meget usandsynligt, at der vil blive rettet et cyberangreb mod dem.
36 pct. af dem, der har oplevet et cyberangreb, har en cyberforsikring.
Op mod hver fjerde virksomhed har haft brud på it-sikkerheden.
Ovenstående er fra Alm. Brand Groups Cyberrapport 2024. Godt 400 virksomheder med 0-20 ansatte er blevet spurgt om deres syn på cyberkriminalitet.
»Man kan selvfølgelig ikke sikre sig 100 pct. mod hackere. Men man kan gennemgå virksomheden og udvælge de mest kritiske områder, som man så kan sikre så godt som muligt, og hvis man så har en forsikring, der hjælper, hvis skaden sker, så står man bedre, især hvis fx man risikerer et driftstab, som godt kan komme til at vare flere måneder.«
Gode råd til at undgå hacking få styr på virksomhedens sikkerhed uddan medarbejderne få en plan for, hvad der skal ske, hvis virksomheden bliver hacket.
Codan er en del af Alm. Brand Group Codan tilbyder forsikringer til både erhverv og privat og har igennem 6 år samarbejdet med GRAKOM. Det lange samarbejde betyder, at Codan har et indgående kendskab til branchen og kan tilbyde særligt attraktive forsikringsløsninger.
Styrket cybersikkerhed er bydende nødvendigt
Af større cybersikkerhedsområder, der kommer ind under det nye ministerium, er:
• Center for Cybersikkerhed
• Beredskab og tilsyn for teleområdet
• National strategi for cyber- og informationssikkerhed
• Rollen som national it-sikkerhedsmyndighed
• Ansvar for implementering, tilsyn og koordinering af NIS2-direktivet.
Trusselsniveauet er steget, og flere virksomheder oplever forsøg på cyberangreb og behov for vejledning på området. GRAKOM hilser det derfor velkomment, at vi har fået et nyt ministerium for samfundssikkerhed og beredskab.
’Der er mange opgaver at tage fat på, og jeg håber, at Torsten Schack som beredskabsminister vil prioritere cybersikkerheden i virksomheder højt’
Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM
Verden er under grundlæggende forandring, og alt fra de private virksomheder, den offentlige sektor, uddannelsesinstitutioner og privatliv påvirkes i disse år intenst af den hastige teknologiudvikling og de geopolitiske forandringer. Det stiller nye krav, ikke mindst på cybersikkerhedsområdet.
I sommer hævede Center for Cybersikkerhed trusselsniveauet for destruktive cyberangreb i Danmark fra lav til middel. Det betyder, at i centrets definition er sandsynligheden for et angreb vokset fra 10-40 pct. til nu 40-60 pct. Set i lyset af niveauet af krig og geopolitiske spændinger har man længe kunnet se det komme. Flere og flere virksomheder oplever også i stigende grad forsøg på angreb og et behov for vejledning på området. Truslen gælder for hele Danmark og mange typer af virksomheder i forskellige sektorer. Det handler altså om at være godt forberedt og sørge for at være opmærksom på de sårbarheder, man har.
I GRAKOM følger vi udviklingen tæt. Udover at vi er optaget af at varetage vores medlemmers interesser i forhold til ny regulering, strategiske tiltag samt at indgå i den vigtige samfundsdebat om, hvordan vi sikrer vores samfund i en stadig mere kompleks verden, har vi – som mange andre – længe set et behov for en større politisk prioritering af cybersikkerhed.
Derfor er der også grund til at hilse velkomment, at Danmark nu har fået et Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, hvor man samler den civilrettede cybersikkerhedsindsats. Her er det selvfølgelig afgørende, at det nye ministerium også sikres den nødvendige tyngde og gennemslagskraft, som det fortjener ud fra et samfundsperspektiv.
Med ministeriet for samfundssikkerhed og beredskab bliver den nye minister Torsten Schack Pedersen overordnet ansvarlig for cybersikkerhed, herunder digital informationssikkerhed.
Det ser GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen frem til: »Jeg kender Torsten Schack som en stærk erhvervsordfører med stort fokus på gode rammer for danske virksomheder. Jeg håber, at han vil tage den gode bagage med ind i sit arbejde som minister for samfundssikkerhed og beredskab. Der er mange opgaver at tage fat på, og jeg håber, at han vil prioritere cybersikkerheden højt.«
Danske SMV’er, herunder startups, kan søge om midler til udvikling af innovative cybersikkerhedsprojekter. Det er Det Nationale Koordinationscenter under Digitaliseringsministeriet, der står for den tilskudspulje, der lukker den 15. oktober 2024. Man kan læse mere om puljen både på Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside og på Det Nationale Koordinationscenters hjemmeside.
Hos bureauet i Vejle er der stort fokus på at indsamle og dele viden om food service-sektoren, som man har fokuseret på i mange år. Derfor bliver kunderne både tilbudt analyser, webinarer og kurser, og man er også i gang med at udvikle en app, hvor al viden, indsigt og analyser bliver tilgængelige for kunderne.
OPENING deler sin viden om markedet med kunderne
’Værdien af en investeret krone er tre gange så høj, hvis man arbejder med food service i stedet for detail’
Stephan Pors Knudsen, adm. direktør, OPENING
OPENING A/S
• Bureauet har eksisteret siden 1992.
• Ligger i Vejle.
• 18 medarbejdere. www.opening.dk
Forbrugerne har ændret adfærd. Især post-corona. De køber langt mere take away, de spiser mere ude, og de tager mad med hjem fra kantinen. Det har den konsekvens, at der hvert år migrerer 1 pct. af værdien i detailhandlen til food servicesektoren. Altså den sektor, hvor man beskæftiger sig med al den mad, man ikke køber i et supermarked, men på en café, et hotel, en restaurant eller i en kantine.
»1 pct. er altså omkring 1 mia kr., der flytter i værdi fra detailsektoren til food service. Det er ikke småpenge,« fortæller Stephan Pors Knudsen, der både er medejer og adm. direktør i reklamebureauet OPENING, der ligger i Vejle.
Bureauet har siden 2005 specialiseret sig dybt i food service, og derfor ligger bureauet inde med en stor viden om det marked. Viden som de meget gerne deler med deres kunder. En viden som bl.a. kommer fra et panel bestående af omkring 250 indkøbsansvarlige i Danmark. Hvilket svarer til cirka 250.000 daglige måltider/serveringer. Et lignende panel er opbygget i Norge, Sverige, Tyskland og England. Panelet er blevet bygget op i Danmark siden 2006 og giver bureauets medarbejdere en værdifuld indsigt om det marked, de arbejder med.
»Vi spørger fx om holdninger og adfærd i forbindelse med en given service, virksomhed eller produkt. Det kan også være et produkt, der skal introduceres på det danske marked, og derfor vil kunden gerne blive klogere på, hvor meget der evt. skal laves om, før det passer til markedet. Eller et allerede eksisterende produkt på markedet – som måske har behov for at blive iscenesat anderledes« siger Stephan Pors Knudsen. En af grundene til, at man har bygget panelet op, er, at det ikke er muligt at få indsigt på andre måder, fortæller Stephan Pors Knudsen.
»Der er kun statistikker på detailhandlen – altså btc – og grossisterne vil ikke give tal fra sig, så vi har været nødt til selv at skaffe os den viden, så vi kan vejlede vores kunder. Og det giver os faktisk en helt fantastisk indsigt.«
Han undrer sig i øvrigt over, at der ikke er flere, der går ind på food service-området:
»Værdien af en investeret krone er tre gange så høj, hvis man arbejder med food service i stedet for detail. Til gengæld kan det godt tage lidt længere tid at komme ind på markedet, for det handler rigtig meget om relationer. Aftagerne vil gerne kende produkterne, inden de køber dem, men når først de gør det, udvikler det sig hurtigt, så jeg undrer mig over, at der ikke er flere fødevarevirksomheder, der har fokus på food service.«
Big og small data deles med samarbejdspartnere
OPENING bruger ikke bare deres eget panel til at skaffe sig viden og indsigt om food service-sektoren. Naturligvis anvendes big data til at berige den smalle data, man selv bidrager med – på den måde får man berigede data, som udgør et stærkt værktøj i rådgivning af kunderne. Inspirationen
’Værdien af en investeret krone er tre gange så høj, hvis man arbejder med food service i stedet for detail’
Stephan
kommer også fra samarbejdspartnere i ind-/ og udland, der er med til at kortlægge trends, der kan få impact på det danske /skandinaviske marked.
OPENINGs medarbejdere deler deres viden med kunderne via webinarer og kurser, og samtidig er man ved at udvikle en app, hvor al viden, indsigt og analyser bliver tilgængelige for kunderne.
»Udover vores panel af indkøbsansvarlige har vi også et panel af 1000 indkøbsansvarlige i husstanden på detailsiden. Vi kontakter dem og spørger, hvordan de oplever produkter, koncepter eller holdninger til virksomheder og meget, meget mere. Så vi gør en del for, at både vi og vores kunder hele tiden holdes opdateret på trends, tendenser og produkter,« siger Stephan Pors Knudsen.
Retailer-aftaler fastholder kunderne
OPENING arbejder meget med retaineraftaler, hvor kunden lægger et fast beløb hver måned for at kunne få strategi, analyse, koncept og alt praktisk arbejde leveret af bureauet. Flere kunder ønsker at få alle omkostninger dækket i en fast aftale, og det betyder mindre administration hos både kunden og hos OPENING.
Prioriterer ny viden
OPENING er et forholdsmæssigt nyt medlem hos GRAKOM. Især er Stephan Pors Knudsen tilfreds med, at GRAKOMs jurister har styr på overenskomster og kontrakter. Men også GRAKOMs ESG-rådgivere vil Stephan Pors Knudsen gøre brug af.
»Og så har jeg sagt til alle medarbejderne, at de skal holde øje med alle de arrangementer, som GRAKOM afholder. Vi siger til vores medarbejdere, at de fire gange om året skal tilegne sig noget særligt. Kravet er, at de kom-
Pors Knudsen, adm. direktør, OPENING
mer tilbage på bureauet og fortæller om, hvad de har fået ud af det. Hvis man har overvejet, hvad et kursus giver en selv, hvad det giver OPENING, og hvad det giver kunderne, så er der næsten altid et ja til ny viden.«
Stephan Pors Knudsen var selv med på GRAKOMs KOMM Dagen i foråret.
»Jeg fik så meget med fra KOMM Dagen, det var simpelt hen så godt. Vi var to afsted, og vi har selvfølgelig fortalt de vigtigste ting videre til resten af bureauet.«
Stena Recycling
Sammen får vi værdien frem i dit affald
Som kunde hos Stena Recycling er du i centrum. Med en klar målsætning om at spille vores kunder stærkere tilbyder vi ikke kun en total affaldshåndtering Vi tilbyder et samarbejde, hvor vi er din cirkulære partner.
Erfaren partner inden for papir og karton
Vi har stor erfaring med trykkerier og kender til den grafiske branches behov - bl a håndteringen af returpapir, emballager, offsetplader, plast eller farligt affalds som kemikalier Vi tilbyder en komplet løsning til indsamling, transport og genanvendelse af papir- og kartonaffald, samt farligt affald, som er compliant med lovgivning og med øje for miljøet
Vi spiller dig stærkere med data og værdifulde services
Vi hjælper dig med relevante data fra din værdikæde - genanvendelsesgrader, CO2data, volumener og dit affaldshierarki, så du nemt kan få dine affaldsdata med i din CSRD-rapport Vi understøtter din bæredygtighedsprofil med services, som gør dig klogere på dine affaldsprocesser og giver dig en strategisk fordel
We care for resources
Kontakt os
Dennis Buhl Salgschef, Region Vest
+45 20 65 15 13
Dennis.buhl@stenarecycling.com
Læs mere om os på vores hjemmeside
Læs vores bæredygtighedsstrategi
Skovene er vigtige, men virksomheder skal behandles retfærdigt
Det er fuldstændig urimeligt, at GRAKOMs medlemsvirksomheder i den grafiske industri – og mange andre – allerede ved årsskiftet skal overholde en lov, som er praktisk talt umulig at implementere, fordi myndighederne endnu ikke har alle nødvendige systemer og oplysninger på plads.
’Vi har opfordret til en udskudt indkøringsperiode for den nye lovgivning.’
Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM
Om få måneder – den 31. december 2024 – træder EU's skovforordning (EUDR) i kraft for store og mellemstore virksomheder, der sælger produkter, der består af træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg eller gummi. Det bliver en omfattende omvæltning for – og kommer til at berøre – rigtig mange også danske virksomheder i mange forskellige brancher. De små virksomheder og mikrovirksomheder skal overholde kravene per 30. juni 2025. Forberedelserne er i gang overalt.
Skovrydningsforordningen omfatter også virksomheder i kommunikationsindustrien, herunder den grafiske industri. Virksomheder, der fremstiller og sælger tryksager, labels og emballage. I GRAKOM støtter vi fuldt ud op om EU’s mål om at bekæmpe skovrydning, reducere drivhusgasemissioner og beskytte biodiversiteten.
Men – virksomheder skal behandles retfærdigt.
Det er fuldstændig urimeligt, at GRAKOMs medlemsvirksomheder i den grafiske industri – og mange andre –allerede ved årsskiftet skal overholde en lov, som er praktisk talt umulig at implementere, fordi myndighederne endnu ikke har alle nødvendige systemer og oplysninger på plads.
Den nye skovrydningsforordning kræver nye risikovurderinger og etablering af nye due diligence-systemer.
Mange af GRAKOMs medlemsvirksomheder står klar til at ville efterleve disse nye krav, men de mangler den nødvendige information og vejledning fra myndighederne.
EU’s bencmarking-system til risikovurdering af landene er endnu ikke udviklet og på plads. Desuden er EU informationssystemet TRACES, hvor due diligence-erklæringer skal oprettes, først klar til brug 2. december 2024.
Det efterlader virksomhederne i vildrede, mens uret hastigt tikker. Mange prøver sig frem og opfinder egne løsninger ud fra den information, der nu engang er til rådighed.
Det er sjusk og ikke i orden!
I GRAKOM har vi i et høringssvar til Miljøministeriet opfordret til en udskudt indkøringsperiode for den nye lovgivning, så virksomhederne får reel mulighed for at tilpasse
sig de nye krav. Alternativt bør myndighederne udvise tilbageholdenhed med sanktioner, indtil virksomhederne har reelle muligheder for at overholde loven.
Det er ikke kun i Danmark, at den kommende implementering af skovrydningsforordningen skaber frustration. Vi holder løbende møder med vores europæiske organisation, Intergraf, og repræsentanter fra den europæiske papirindustri om situationen. De er desværre lige så frustrerede som os, og sammen presser vi nu på både i EU og nationalt for en udsættelse – indtil myndighederne selv er klar.
’Ingen kan få klar besked.’
Carina Christensen, adm. direktør i GRAKOM
EU’s skovrydningsforordning (EUDR)
EU’s skovrydningsforordning (EUDR) træder i kraft for store og mellemstore virksomheder, der sælger produkter, der består af træ, soja, palmeolie, kaffe, kakao, kvæg eller gummi, den 31. december 2024. Det omfatter også virksomheder, der sælger tryksager, labels og emballage.
Små og mikrovirksomheder skal overholde kravene pr. 30. juni 2025.
Kravene i EUDR afhænger overordnet af, om virksomheden er operatør eller forhandler. Begge skal dog sikre:
at deres produkter ikke har ledt til skovrydning og skovforringelse i oprindelseslandet at produktionen er foregået i overensstemmelse med oprindelseslandets lovgivning at produkterne er omfattet af en due diligence-erklæring omfattende risikovurdering og sporbarhed i hele værdikæden.
Du kan læse mere på GRAKOMs site i artiklen: EU’s Skovforordning kan få stor betydning for GRAKOMs medlemmer og deres kunder.
KOM OG FÅ EN DYBDEGÅENDE ANALYSE AF FORBRUGERNES OPFATTELSE AF EMBALLAGE
EMBALLAGEDAGEN
Oplev en dag fyldt med viden om forbrugernes emballagevaner, globale innovationer og de nyeste EU-lovkrav på Emballagedagen 2024.
I år er det fjerde gang, at EmballageForum og GRAKOM afholder Emballagedagen, som forventes at tiltrække mindst lige så mange deltagere som de foregående tre år. Udover at byde på gode netværksmuligheder bliver det også en dag spækket med inspiration og viden om, hvad der rører sig på emballageområdet i øjeblikket.
Også forbrugernes krav til emballager udfordrer industrien, og derfor vil deltagerne for første gang blive præsenteret for en dybdegående forbrugeranalyse, der giver helt nye indsigter i danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage.
»Der bliver stadigt mere fokus på emballagers bæredygtighed, og det betyder, at emballageindustrien, især i disse år, står over for store forandringer. Derfor vil vi gerne inspirere og dele viden til alle, der har at gøre med emballage, og vi har bestræbt os på igen i år at udvikle et program,
der får deltagerne til at gå hjem med noget, de helt konkret kan bruge i deres hverdag,« siger rådgivningschef i GRAKOM Per Kaae Hansen.
Flere nye lovkrav om bæredygtighed og affald EU har i disse år gang i flere nye lovkrav om både bæredygtighed og affald – også inden for emballageområdet. Bl.a. det udvidede producentansvar.
På Emballagedagen får du en status på, hvordan gradueringer af emballage og kategorierne skal foretages i forhold til det miljøgraduerede bidrag.
Oplægsholdere fra kundesiden og detailhandlen samt industrien selv vil give masser af viden og inspiration om nye trends, og hvordan forbrugerog lovkrav påvirker dem.
Emballagedagen finder sted den 6. november 2024 fra kl. 12.00-17.00 på Comwell i Middelfart.
Tilmelding kan ske på Emballagedagen.dk
Paul Jenkins
Berit Puggaard
Helle Antvorskov
Torben Noer
Maigen Wilki
PROGRAM
Frokost & netværk
Globale trends i emballageinnovation – hvad trender inden for materialevalg, genanvendelse og design v/direktør Paul Jenkins, The Pack Hub (oplægget holdes på engelsk).
The Pack Hub er et britisk emballage-innovationskonsulenthus, som står bag Innovation Zone, der er en global database med 8.000 innovative emballageløsninger, som hver uge udbygges med 25 nye løsninger.
Nye leverandørkrav set fra en fødevareproducents side, herunder hvilke emballagetrends ses i fødevareindustrien på europæisk niveau v/ packaging development manager Torben Noer, Arla Foods.
Torben Noer har arbejdet mere eller mindre non-stop med emballagedesign og -udvikling i snart 30 år.
I Arla er han ansvarlig for emballageudviklingen til Arlas ostekategori. Det vil sige ca. 25 mejerier dækkende omkring en fjerdedel af Arlas omsætning. Torben Noer tilhører teamet sustainaible packaging innvoation, som dækker al emballageudvikling, inkl. monitorering af lovgivning og retningslinjer på Arlas markeder.
Hvordan navigerer detailkæderne i at imødekomme lovgivning og forbrugerbehov i en verden, hvor forbrugernes ønsker og opfattelser ikke altid stemmer overens med de optimale cirkulære løsninger og emballagevalg v/TBC. 15.45 12.00
Nye indsigter om danskernes emballageforbrug og deres opfattelse af emballage v/direktør Berit Puggaard, Kantar Media. Kantar Media er Danmarks førende analysehus og står bl.a. bag Index Danmark/Gallup, Danmarks største undersøgelse med 25.000 årlige telefoninterviews, som har dokumenteret danskernes medie- og forbrugsvaner siden 1996.
Producentansvaret – hvordan kategoriseres emballagen, og hvilke materialekategorier skal gradueres? v/Helle Antvorskov, akademisk tekniker, Miljøstyrelsen cirkulær omstilling.
Miljøstyrelsen giver en indføring i, hvordan emballager kategoriseres under det miljøgraduerede bidrag. Kategorisering af emballagen er nødvendig for at definere den korrekte sats, en producent skal betale. Det omfatter bl.a. afgrænsning mellem materialekategorier, hvilke kategorier som skal gradueres, og introduktion af nogle nye begreber: hovedkomponent, integreret komponent og separat komponent, som definerer hvilke sæt af designkrav, som en given emballage skal leve op til. Helle Antvorskov er akademisk tekniker i Miljøstyrelsen og sidder med arbejdsområdet emballage i producentansvarsteamet i afdelingen cirkulær omstilling. Vedr. producentansvar på emballage har Helle Antvorskov arbejdet primært med miljøgradueret bidrag.
16.15
Hvordan Smurfit Westrock skaber fremtidens emballage gennem innovation i en tid med strammere krav til bæredygtighed og grøn omstilling v/innovation & insights manager Maigen Wilki, Smurfit Westrock.
Maigen vil dele indsigter i, hvordan Smurfit Westrock, som global leder inden for bæredygtig emballage, arbejder innovativt for at udvikle løsninger, der hjælper kunderne med at imødekomme de stadigt strengere krav til bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Afslutning
Influencere ønsker selv strammere lovgivning om reklamer rettet mod børn og unge
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dialog med både reklamebranchen og fødevarevirksomheder omkring en opstramning af reglerne, så børn og unge bedre beskyttes mod reklamer for usunde fødevarer. Influencerbranchen selv ønsker tydeligere lovgivning. Det glæder GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen, at influencerne selv viser ansvar.
MORTEN BØDSKOV
Jeg har sagt meget klart, at vi er parate til at se på mulige initiativer, der kan sætte et bedre hegn op for vores børn og unge.
Der har løbende været rejst kritik af influenceres samarbejder med virksomheder. Senest især dem, hvor influencerne reklamerer for usunde fødevarer over for børn og unge.
Før sommerferien meldte erhvervsminister Morten Bødskov ud, at han ville undersøge nærmere, om lovgivningen over for influenceres reklamer skulle strammes.
Efter sommerferien har han holdt et møde med flere parter fra reklamebranchen om, hvordan både virksomheder og influenceres interesser kan gå hånd i hånd med beskyttelsen af børn og unges sundhed og digitale liv.
Senest har han så inviteret fødevarevirksomheder til et møde
om deres ansvar i forhold til problematikken om reklamer for usunde fødevarer målrettet børn og unge.
»Vi er nødt til at stå sammen om at passe på vores børn og unge. Det har jeg allerede gjort meget klart. Derfor er vi nødt til at se på hele fødekæden i problemet. Nu er næste skridt at få fødevarevirksomhederne ind til en snak om markedsføringsskik og det ansvar, som vi alle sammen har. Jeg har sagt meget klart, at vi er parate til at se på mulige initiativer, der kan sætte et bedre hegn op for vores børn og unge. Det er derfor helt afgørende, at de deltager i dialogen og også tager en del af ansvaret ovre på deres banehalvdel,« lyder det fra Morten Bødskov.
MIA JENSEN
Markedsføringsloven trænger til en brush-up, fordi den ikke tager hensyn
til, at vi har fået sociale medier.
Markedsføringsloven trænger til et brush-up
I influencerbranchen selv er man ikke imod en strammere lovgivning. Mia Jensen, der er CEO hos Creative Club-medlemmet og influencerbureauet WeAreCube, ønsker netop, at der kommer noget tydeligere lovgivning på området:
»Markedsføringsloven trænger til en brush-up, fordi den ikke tager hensyn til, at vi har fået sociale medier. Problemet er, at influencere både er private og har en kommerciel platform, og derfor er det et problem, hvis de fx bliver betragtet som medier.«
Mia Jensen tilføjer:
»Reglerne er meget forskellige inden for EU. I nogle lande må man rigtig meget, og i andre må man mindre. Det betyder, at man også skal have EU ind over, men jeg håber, at ministeren nu vil se den danske lovgivning efter i sømmene.«
Influencerbureauerne har selv peget på Norge, hvor man har en regel om, at max. 20 pct. af en influencers følgerskare må være under 18 år, ellers henvender man sig til børn og unge. I Danmark er der ikke tilsvarende regler.
Influencerne foreslår også aldersverificering gennem MitId for at bruge sociale medier. Det værktøj vil gøre det nemmere at opretholde aldersbegrænsninger på kampagner. Det vil kunne stoppe falske følgere og samtidig gøre, at de meget unge slet ikke kan oprette sig på platformene.
Godt at influencere tager ansvar
I GRAKOM glæder det adm. direktør Carina Christensen, at influencerne udviser stor vilje til at tage ansvar for at beskytte børn og unges sundhed og digitale liv.
»Det er først og fremmest godt, at influencerne tager ansvar. Det er bydende nødvendigt. Når de så samtidig selv peger på, at der er behov for klarere og strammere regler, så bør de ansvarlige politikere naturligvis lytte.«
I Danmark har regeringen besluttet at fokusere på fælles europæiske løsninger, der skal beskytte børn og unge online – frem for fx en national lov om aldersverifikation.
Det hænger sammen med, at EU-Kommissionen for nylig har øget ambitionerne på området gennem den nye Digital Services Act (DSA). Regeringen vil nu arbejde tæt sammen med andre europæiske lande for at sikre, at der bliver indført effektive standarder for aldersverifikation, som blandt andet kan beskytte mindreårige mod skadeligt indhold online.
GRAKOM er umiddelbart enig i regeringens tilgang:
»Der er mange gode grunde til, at europæiske regler kan være bedre end nationale regler, når det fx kommer til områder som aldersverifikation og digital regulering. Mange af de store digitale platforme opererer globalt.
Hvis reglerne kun er nationale, kan det være svært for små lande som Danmark at få tech-giganterne til at efterleve dem.«
Carina Christensen fortsætter:
»Med en fælles europæisk tilgang får EU en større forhandlingsstyrke og kan indføre mere effektiv regulering, der også har større gennemslagskraft globalt. Derfor er det europæiske spor absolut værd at forfølge, men det må selvfølgelig på ingen måde blive en sovepude.«
GRAKOM følger udviklingen tæt og rådgiver løbende sine medlemmer om reglerne.
GRAKOM har desuden udarbejdet en skabelon til en influenceraftale. Den kan findes på GRAKOMs hjemmeside ved at søge på ordet ’influencere’
’Det er først og fremmest godt, at influencerne tager ansvar. Det er bydende nødvendigt. Når de så samtidig selv peger på, at der er behov for klarere og strammere regler, så bør de ansvarlige politikere naturligvis lytte.’
Carina Chrisensen, adm. direktør i GRAKOM
2023 blev et magert år i bureaubranchen
I 2022 trodsede bureaubranchen al logik og voksede med 13,1 pct. trods krig i Ukraine, tårnhøj inflation og rekordlav forbrugertillid. Væksten kom endda oven på et endnu bedre år, idet væksten i 2021 var på 15,1 pct.
Men i 2023 kom branchen ned på jorden igen.
Den årlige Nøgletalsanalyse med nøgletal på ca. 400 bureauer, der blev offentliggjort i september i forbindelse med det årlige Bureaulederseminar i Creative Club, viser en vækst på 0,5 pct. Det er trods alt positivt, men må dog karakteriseres som magert. Og kigger vi lidt dybere ned i tallene, så ville tallet stå med rødt, hvis man holdt Danmarks største bureau, VML Map (det tidligere Wunderman) ude af regnestykket.
Væksten på 0,5 pct. svarer til ca. 60 mio. kr., og VML Map voksede alene med 100 mio. kr. Men VML Map er orienteret mod det globale marked, og på det grundlag kan man sige, at det danske marked for bureauydelser måske faldt en anelse.
VML Maps vækst udgør desuden næsten halvdelen af de digitale bureauers vækst på 4,2 pct.
Herudover kom Design-gruppen også ud med vækst – faktisk hele 12,2 pct. Men her er Designit ikke mere med. Bureauet har regnskabsår til 30. april, men har de andre år afleveret medio juli. Det er ikke sket i år. Nøgletalsanalysen indgår i den årlige BureauTrends rapport, og der var deadline primo august. Efterfølgende har Bureaubiz haft kontakt til Designit, og det
viser sig, at man er ophørt med at lave et koncern-regnskab, og det giver ikke rigtig mening alene at kigge på Designit Danmark. Bureauet ser ud til at have haft en pæn vækst, men er bemandet langt ud over, hvad bruttoavancen berettiger til, og derfor giver nøgletallene ikke rigtig mening.
For reklame-, media-, kommunikationsog event-bureauer endte året med et negativt resultat på minus 3-6 pct.
For mediabureauerne blev faldet -4,4 pct., og det er uden Havas, som der endnu ikke er registreret et regnskab på i cvr-registret, selvom det burde være sket for halvanden måned siden.
Samlet set faldt overskuddet for hele branchen med -13,4 pct., og det hænger sammen med, at medarbejdertallet steg med 0,9 pct. Bureauerne ser således ikke ud til at have skåret væsentligt i staben. Det kan hænge sammen med et håb om, at det magre marked bliver kortvarigt. Både den seneste Bureaudirektøranalyse fra Bureaubiz og CMO trendanalysen fra MyResearch fra før sommeren har da også antydet en potentiel vækst i resten af året. Begge er også med i årets BureauTrends-rapport.
BUREAUMARKEDET
I 2023
439 bureauer
• Bruttoavance 11,361 mia. kr. +0,5 pct.
• Bruttoavance pr. medarbejder 924.668 kr. -0,4 pct.
• Lønandel 68,1 (65,4)
• Resultat før skat +1,209 mia. kr. -13,4 pct.
Nøgletalsanalysen, CMO trendanalysen og Bureaudirektøranalysen er en del af BureauTrendsrapporten fra Bureaubiz.
Den kan købes ved henvendelse til Michael Brochmann, mbn@creativeclub.dk
’Væksten på 0,5 pct. svarer til ca. 60 mio. kr.’
Stilladsreklamer i København
Flertallet i Københavns Kommunes borgerrepræsentation har på trods af indsigelser fra bl.a. GRAKOM i juni 2024 vedtaget et indgreb i den kommercielle ytringsfrihed, som bl.a. påvirker producenter af outdoor bannerreklamer og ejere af fast ejendom i København.
Københavns Kommunes Borgerrepræsentation besluttede på et møde den 20. juni 2024 at ændre kommunens retningslinjer for stilladsreklamer med virkning fra 1. januar 2025. Med beslutningen er der indført et forbud mod stilladsreklamer på pladser og strækninger med særlig kulturel værdi. Forbuddet omfatter i første omgang Slotsholmen, Amagertorv, Højbro Plads, Kongens Nytorv, Nyhavn, Nytorv, Gammeltorv og langs Christianshavns Kanal. Derudover er der indført forskellige maksimumsstørrelser opgjort i m2 for reklamerne. Maksimumsstørrelsen afhænger af, hvor i kommunen stilladset står. Tidligere måtte reklamen fylde 40 pct. af stilladsarealet.
Det tidligere krav om fotostat indskrænkes til områder i byen, som er udpeget som værdifulde kulturmiljøer.
Endelig indføres en takst på formentlig 6 kr. pr. m2 pr. dag på stilladsreklamer. Det svarer til, at en stilladsreklame på 200 m2 vil koste 36.000 kr. om måneden. I Aarhus Kommune koster det til sammenligning 1.840 kr. uanset størrelse og varighed.
Christian Jensen chj@grakom.dk
Nyt ferieår og nye feriefridage
Den 1. september begyndte et nyt ferieår, og overenskomstdækkede medarbejdere med 9 mdr. anciennitet fik tilskrevet 5 feriefridage.
Starten på et nyt ferieår eller tilskrivningen af feriefridage er der som udgangspunkt ingen ben i. Det man skal være opmærksom på, er de ”gamle” ferie- eller feriefridage, medarbejderne måtte have tilbage.
De 25 feriedage, der er optjent i perioden 1. september 2023 til 31. august 2024, kan holdes til og med den 31. december 2024. Hvis en medarbejder ikke har holdt alle sine 25 feriedage den 31. december, kan op til 5 dage udbetales. Virksomheden og medarbejderne kan også aftale at overføre op til 5 feriedage til næste ferieår. En sådan aftale skal indgås inden 31. december.
For medarbejdere omfattet af GRAKOMs overenskomster kan der højst overføres i alt 10 feriedage (akkumuleret over flere år).
Hvis en medarbejder har mere end 5 feriedage tilbage den 31. december, mister medarbejderen retten til friheden og betalingen for dagene ud over 5 dage.
Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis medarbejderen har haft en feriehindring som fx sygdom eller forældreorlov op til den 31. december.
Niels Johannesen nj@grakom.dk
Selvom medarbejderen går glip af friheden og betalingen for feriedagene ud over 5 dage, skal virksomheden stadig betale for disse dage. Betaling sker da til Arbejdsmarkedets Feriefond.
Feriefridagene for ferieåret 1. september 2023 til 31. august 2024 kan ligeledes holdes til og med 31. december 2024. Medarbejderne kan rejse krav om udbetaling af ikke afholdte feriefridage inden 3. uge i januar 2025. Gør medarbejderen ikke det, bortfalder dagene.
Ferie kan varsles afholdt i overensstemmelse med ferielovens varslingsregler. Feriefridage placeres efter ferielovens regler for restferie. Feriefridage kan dog ikke varsles afholdt i en opsigelsesperiode.
På GRAKOMs medlemsnet kan der læses mere om ferie, ferieoverførsel og feriefridage.
Læs mere på codan.dk/sundhed
En sund beslutning
for både virksomhed og medarbejdere.
Med en sundhedsforsikring hos os sikrer I jeres medarbejdere hurtig undersøgelse og behandling inden for kun 10 arbejdsdage. Nu er det desuden også muligt at få hurtigt hjælp fra en læge, fysioterapeut eller psykolog online direkte på mobilen, når behovet opstår – både hjemme og på farten.
Fordele for virksomheden
Attraktiv arbejdsplads
Sundhedsforsikringen bidrager dermed til kortere sygdomsforløb og kan som et medarbejdergode være med til at fastholde og tiltrække nye medarbejdere.
Kontakt jeres faste rådgiver, eller ring til vores erhvervscenter på 33 55 29 19.
