Kulturhusrapport køge

KØGE KULTURHUS FS Kulturhusfeasibilitystudie - placering af kulturtilbud i Køge, indenfor Køge Kysts område

tegnestuen vandkunsten • UIWE • LeanDesign

Udarbejdet af tegnestuen vandkunsten for Køge Kommune og Køge Kyst P/S Hovedrådgiver: tegnestuen vandkunsten Underrådgivere: Kulturfaglig rådgivning af UiWE Christian Pagh og Kristina Strandby Økonomisk rådgivning af LeanDesign Jens Christian Christensen Forsideillustration af Emil Tin Illustration s. 57 af UiWE Foto s. 62 af Laura Stamer samt Bosch & Fjord Foto s. 63 af Mads Flummer

vandkunsten

Øvrige Illustrationer: tegnestuen vandkunsten

2

Vandkunsten arbejder indenfor hele arkitektfagets faglige bredde, fra landskabs- og byplanlægning, bebyggelsesplaner, byfornyelse og bygningsrenovering til bolig- og erhvervsbyggeri, samt institutioner med kunstneriske eller sociale formål. Det geografiske virkefelt er først og fremmest Skandinavien og Nordeuropa.

Udover skitsering, planlægning og projektering udfører vi programmering, fagtilsyn, byggeledelse samt totalrådgivning.

LeanDesign ApS er underrådgiver for de etablerede danske tegnestuer samt rådgiver for bygherre, der stiller krav til pris, tid og kvalitet. LeanDesign har den målsætning, at være medvirken til, at byggeog anlægsbranchen bygger fremtiden, allerede nu.

LeanDesigns bidrag hertil er, at levere bygbare projekter på baggrund af bæredygtig projektering. Man kan sige, at LeanDesign er eneste rådgivende entreprenør herhjemme, der ikke er udførende, men alene rådgivende. Det er LeanDesigns succes, at medvirken til realiseringerne af bygherrens ønsker og krav ved at skabe mest mulig værdi til både projektet som den enkelte bygherre.

UiWE forbinder kulturdesign- og kulturekspertise og skaber løsninger for byer, organisationer og virksomheder. UiWEs speciale er at finde og udvikle sammenhænge mellem fysiske steder og sociale relationer. Blandt UiWEs produkter er kultur- og udviklingsstrategier, by- og rumdesign, identitet og kommunikation – ofte kombineret. De sociale, kulturelle og økonomiske dimensioner af byudvikling er et særligt fokusområde for UiWE. UiWE ledes af kulturplanlægger og cand.mag. Christian Pagh, der arbejder med et tværfagligt team af kulturanalytikere, arkitekter og designere

Vandkunstens faglige ambitioner er høje og vores position i byggebranchen er opnået ved, at vi gennem mere end 30 år - har formået at fastholde vores faglige engagement og vedvarende videreudviklet vores visioner om planlægning og byggeri. Vandkunsten ønsker at fastholde og udbygge sin position som socialt og miljøbevidst engageret virksomhed, synliggjort gennem den praksis der udøves.

Vandkunsten kan ikke dy sig for at blande sig i den offentlige debat, når det gælder vilkårene for byggeri og planlægning.

www.leandesign.dk

www.uiwe.dk

www.vandkunsten.com

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord Indledning, byplan og 3 lokaliteter

s.4 s.5

infrastruktur, parkering

s.8 s.9

Introduktion af kulturfaglig vurdering Resumé af den kulturfaglige vurdering

s.10 s.11

Kulturfunktioner i Køge Kulturhus Køge Bibliotek Køge Musikskole Sal- og eventfunktion

s.12 s.12 s.15 s.16

De 3 lokaliteter Lokalitet A Scenarie A1 Scenarie A2 Scenarie A3 Caseopslag: et hus til musik

s.19 s.20 s.22 s.24 s.26 s.30

Lokalitet B Scenarie B1 Scenarie B2 Caseopslag: bibliotek og sal- og event

s.32 s.34 s.36 s.40

Lokalitet C Scenarie C1 Scenarie C2 Scenarie C3 Scenarie C4 Caseopslag: bibliotek og musikskole

s.42 s.44 s.46 s.48 s.50 s.54

Videre kulturfagligt arbejde

s.56

BILAG Kulturfagligt casearkiv

s.57

Bibliografen, Bagsværd Biblioteket NV, KBH.NV Farum Kulturhus, Farum Gimle, Roskilde Hjørring Bibliotek Kulturøen, Middelfart Kulturarkaden, Vordingborg Kulturværftet, Helsingør Kulturhuset Skanderborg Nicolai, Kolding Nordkraft, Aalborg Portalen, Greve Open Air Library, Magdeburg Idea Stores, London The Experience Library, Californien Library 10, Helsinki

s.58 s.59 s.60 s.61 s.62 s.63 s.64 s.65 s.66 s.67 s.68 s.69 s.70 s.71 s.72 s.73

Litteratur- og referenceliste

s.74

3

FORORD

Opgaven består af et feasibilitystudie i forbindelse med udviklingen af kulturtilbuddene i Køge.

Forudsætningerne for besvarelsen er hhv. opgavebeskrivelsen af 28 maj 2011 af Køge Kyst og Køge Kommune og den nyligt offentliggjorte udviklingsplan udviklet af Køge Kyst p/s.

Den består af en række undersøgelser omkring lokalisering og de afledte byplanmæssige konsekvenser, sammenholdt med de afledte synergieffekter på forskellige niveauer.

Grundlæggende har det været rådgivernes opgave at præsentere en række scenarier der er konsekvensanalyseret med henblik på at generere et reelt sammenligningsgrundlag, der efterfølgende kan danne basis for en egentlig politisk beslutning i Køge Kommune og i Køge kyst.

Vi har tilstræbt at være neutrale i præsentationen af de tre udvalgte placeringer, i materialet kaldet lokalitet A,B og C med tilhørende underscenarier.

Vi har søgt at belyse de forskellige scenarier ved så objektivt som muligt at beskrive fordele og ulemper i relation til det byplanmæssige og det kulturfaglige.

Det kan dog ikke udelukkes at der i materialet forekommer ’subjektive’ holdningstilkendegivelser.

Alle forslag tager afsæt i udviklingsplanens intentioner hvad angår skalatilpasning og indpasning i den anviste planstruktur.

De viste prospekter er skitserede og ikke udtryk for egentlige og bearbejde arkitektonisk udtryk.

4

Alle vores forslag til placering og udformning tager afsæt i udviklingsplanens intentioner og respekterer grundlæggende det vi kalder Køgeskalaen - den tætte, lave og rumligt intense by hvor alene bevægelsen i mellemrummene er en fornøjelse – også selvom det arkitektoniske niveau ikke overalt er i klasse A.

INDLEDNING: BYPLAN OG 3 LOKALITETER

Udviklingsplanen fastlægger forbindelsen mellem den eksisterende by og udviklingen på Sdr.havn i form af den store underføring under banen. Visuelt er der en meget stærk og flot forbindelse mellem by og havn i dag. Det er usædvanligt smukt i dag, at stå i skumringen i Apotekerhaven og se skibene ligge til kaj i forgrunden og i baggrunden ane den horisontale linie der tegnes af havet og horisonten.

Med underføringen fastholdes dette kig og der tilføres et byrumspotentiale med store muligheder og for os at se store rumlige kvaliteter.

I underføringen foreslår vi en slags omvendt Ponte Vecchio med små butikker og en potentiel adgangsmulighed til en fremtidig biograf - så en dag i regnvejr vil det være det oplagte mødested når der skal dates.

Når man kommer op på den nye havneplads er der fuldt udsyn til de nye bydele – Sdr. havn udfolder sig med stor dynamik i silhouetten og Collstropgrunden anes bag slipperne i Køge’s ’Nyhavn’.

Serielle forløb af siddetrapper indarbejdes langs siderne og bliver en klar gevinst for de omkringliggende byrum - koste hvad det koster – vi tror det er den altafgørende beslutning for Køge kyst og Køge kommune at sammenhængen, både visuelt og funktionelt, kan bringe byen til havnen og havnen til byen.

Det videre promenadeforløb langs havnen er det samlende element der kan kæde nye

kulturelle og kommercielle tilbud sammen, forbinde det centrale Køge med Søndre Havn og den kommende strandø og koncentrere den offentlige infrastruktur. En tidlig udgave hedder i udviklingsplanen ”Tråden” og fremstår som en flydende serie af midlertidige offentlige byrum og pladser, et stratetisk greb til at åbne Søndre Havn for offentligheden.

Der introduceres i planen en række bypladser af forskellig størrelse og identitet og med vekslende funktionelt indhold. Nogle ’fine’ og rolige, andre rå og aktive. Forbindelsen mellem Torvet i Køge, Søndre Havn og stranden er således byens flydende samlingssted – et nyt flowrum i Køge.

Udviklingsplanen søger at fremme en bystruktur der gerne vil kreativiteten, fællesskabet og det uformelle møde.

Vi introducerer med helhedsplanen en udviklingsstrategi, der tilstræber rum for en række forskellige fællesskaber, der kan styrke det lokale tilhørsforhold på flere niveauer.

For at strategien kan fremstå robust i sin grundsubstans, har vi valgt at fokusere på det offentlige rum som det afgørende element. Tesen er, at et klart overskueligt hovedgreb - en vision for det offentlige rum som identitetsskabende element - kan binde byens øvrige elementer sammen og dermed give plads til en fleksibel etapevis udbygning.

Vores helhedsplan udstikker en række rammer for de offentlige rum. Rammerne skal ikke forstås

5

KØGE HAVN

C “impulsen” “kirken”

A

braunstein

silo køs havnen

B

ROKLUB

cementværket

SØNDRE Ø E MO MOLEVEJ OLEVE E

den gule hal

STRANDENGSPROMENADE LAGUNE

tapperiet

lokalitet beskrevet i denne rapport anden lokalitet, nuværende eller kommende

STRANDENG

som en facitliste, men snarere som et redskab under konstant udvikling. De skal sikre udviklingen af bydelen som et hele og samtidig udvide handlerummet for de arkitekter, planlæggere, landskabsarkitekter, interessegrupper, beboere etc., der sammen skal skabe den nye bydel.

En grundlæggende robusthed der også muliggør flere scenarier for placering og udvikling af kulturlivet i Køge – og dermed også den fysiske konsekvens.

BADEANSTALT

STRANDØ TRAND

KØGE BUGT

De forskellige placeringer har indlysende meget forskellige konsekvenser set i relation til udviklingsplanen i dens endelige form, færdigudbygget i 2030. Her og nu har placeringen ved kulturtorvet (scenarieC) en række fordele som driver for forbindelsen mellem den eksisterende by, havnen og den fremtidige udvikling på Sdr.Havn.

Underføringen vil få en opgraderet betydning og vil sammen med etablering af kulturtorvet være et markant signal om at byen udvikler sig og at der rent faktisk ’sker noget’.

Et byrum med potentielt store kvaliteter både rumligt og funktionelt – et nyt ’sted’ i byen.

Idéen i udviklingsplanen om de flydende byrum og forbindelsen mellem standø, havn til den centrale by vil få en markant medspiller. ØA bygningen der udgør kernen i scenarie A, er på mange måder det oplagte valg til er nyt kulturhus. Centralt placeret og med stor kraft i det arkitektoniske udtryk, en velkendt og annekteret bygning i Køge. Anvendelsen af ØA har samtidig en række fysiske og tidsmæssige begrænsninger og den har potentielt mange andre anvendelsesmuligheder, eventuelt i samspil med scenarie C. Et dominant og robust kulturhus – et hus der kan og skal ’indtages’ og i givet fald bevare sin fysiske dominans på strækningen.

Opgavens udgangspunkt har været klart formuleret i de tre basisplaceringer.

Det er indlysende at der kan udvikles andre lokaliseringsmuligheder og blandingsmodeller end de her skitserede.

Placering i et samlet hus for enden af havnemolen (scenarie B) vil give byen et nyt ’fyrtårn’ og relativt frie muligheder for programmering af et nyt kulturhus – der måske over en årrække kan blive det samlende element for udviklingen på Sdr. Havn, og dermed det faktiske link mellem den ’eksisterende by’ og den ’nye by’.

7

biler via tunnel i nord

Køge Torv 0

INFRASTRUKTUR

C: ca. 300 m fodgængere via underføring overkørsel lukket

Placeringerne A, B og C ligger sig på forskellig vis ind i den eksisterende trafikale struktur i Køges centrale bydele.

A: ca. 700 m (passage efter 2027)

B: ca. 1000 m

afstande for gående til placeringer A,B og C fra Køge Torv

Køge Kysts udviklingsplan ønsker at fremme den kollektive transport i det centrale Køge og løse de trafikale problemer der idag er i Køges centrum, problemer der knytter sig til jernbaneoverkørslen ved Toldbodgade/ Bag Haverne. Jernbaneoverkørslen lukkes på sigt og erstattes af en tunnel mellem Niels Juelsgade og værftsvej.

Byrummet underføringen skaber optimale forhold for gående og cykelister mellem Søndre Havn og Stationsområdet. Afstanden for gående og cykelister fra Køge Torv og Køge Station i placering A er således ca. 6-800 m fra Køge Torv og Køge Station, B ca.1-1200 m og i C ca. 3-350 m. Placering C er dermed tættest på byen mens placering B ligger længst væk. Se endvidere illustration på side 8.

For at gøre turen fra den centrale by og ud til placering B attraktiv bør der ske en bearbejdning af det offentlige rum undervejs.

biler via ringvej i syd

C: ca.

C: ca a 350 3 35 5 m fodgængere ere via under underføring underrføri ørin ring overkørsel o rsel lukket et

A: ca. 800 m (passage p ag efter 2027)

B: ca. 1200 m B

afstande for gående til placeringer A,B og C fra Køge Station

Alle 3 placeringer har direkte adgang til busforbindelser. Køge Kysts udviklingsplan foreslår en buslinie via Søndre Havn hvor busstop placeres ved både A og B, mens C busbetjenes af stoppestederne ved Køge Station.

PARKERING

For bilister skabes med underføringen et østligt og et vestligt vejsystem omkring jernbanen med tværforbindelse via Ringvejen og tunnelen.

Placering A og B vil i en årrække frem til 2027, hvor de sidste havneaktiviteter på Søndre Havn ophører, skulle vejbetjenes via det østlige vejsystem og dels Søndre Havnegade og Søndre Molevej. Frem til 2027 vil der være tung trafik til og fra området.

Placering C trafikbetjenes via det vestlige vejsystem.

Der er i alle 3 placeringer mulighed for at gående og cykelister, på sigt, står for den største del af trafikken til kulturinstitutionerne, særligt i A og C der ligger tættest på det eksisterende byliv.

Iflg Køge Kommunes P-norm for kulturelle funktioner skal der etableres 1 P-plads pr 100 kvm.

Det betyder, at der til alle kulturhusfunktioner under ét (inkl. biograf) skal være 120 ledige pladser.

Efter Kulturafdelingens vurdering kan der dog være behov for at større antal pladser i forbindelse med støre koncertarrangementer. Her kan påregnes at være et P-behov på mellem 100 og 150 biler typisk i aftentimer eller i weekends.

P-planen for Køge Kyst er baseret på dobbeltudnyttelse af P-pladser, som har spidsbelastning på forskellige tidspunkter.

For kulturen gælder det, at dobbeltudnyttelse særligt kan lade sig gøre i områder med meget detailhandel og/eller service- og kontorerhverv, da disse funktioner har deres spidsbelastning i dagtimerne på hverdage.

til gengæld vil der være en del ledig parkering på Collstrop-grunden inden for disse tidsrum.

På Søndre Havn ligger et ca 5.000 kvm stort kulturhus til grund for beregningen af det samlede P-behov. Inden for en 300 m gangafstand fra de mulige kulturhusplaceringer vil der være ca 500 P-pladser. Disse vil i forvejen være præget af en vis dobbeltudnyttelse mellem erhverv og bolig, men da kulturhuset i givet fald vil komme til at ligge i den nordlige del af havneområdet, hvor erhverv er den dominerende funktion, er der også her tilstrækkelig kapacitet om aftenen og i weekends.

I stationsområdet etableres i alt knap 1.000 P-pladser under jord, heraf ca 500 pladser inden for en rimelig gangafstand (300 m) fra lokalitet C (kulturtorvet). Aften og weekend vil det ikke være noget problem at finde de ovennævnte 150 ledige pladser mellem disse 500 pladser.

Kulturtorvsmodellen vil derfor ikke kræve nogen ekstra parkering. Faktisk kan man tværtimod argumentere for, at et kulturtorv sammenlignet med den oprindeligt forudsatte arealdisponering med detailhandel og kontorerhverv vil medføre et mindre samlet P-behov i Stationsområdet.

Hvis biografen, som også har spidsbelastning om aftenen, lokaliseres i Stationsområdet, kan der på visse dage med større koncertarrangementer blive pres på parkeringen i Stationsområdet, men

9

INTRODUKTION TIL KULTURFAGLIG VURDERING

Formål Formålet med nærværende Feasability Study for Køge Kulturhus er at belyse potentialer og udfordringer i forbindelse med udvikling, programmering og placering af kulturfunktioner i Køge med særlig relation til Køge Kyst. Den foreliggende kulturfaglige vurdering drejer sig primært om funktions, plan- og arealmæssige forhold.

Kulturfaglig tilgang Den kulturfaglige vurdering er udarbejdet på baggrund af •

•

•

Interviews med lokale kulturinstitutionsledere og andre relevante interessenter.

Interviews med en række danske kulturinstitutioner med særligt fokus på de relevante funktioner og krydsprogrammeringer, der er i spil i Køge Desk-top research med fokus på danske og internationale kulturhuse og relevante kulturelle programmer.

Opbygning af den kulturfaglig vurdering 1) Introduktion og vurdering af overvejede kulturfunktioner Indledningsvist præsenteres de kulturfunktioner, der overvejes inkluderet i et nyt kulturhus i Køge

10

samt andre potentielle funktioner. Hovedvægten ligger på de offentlige programpunkter som sal- og eventfunktion, bibliotek og musikskole. Formålet er at introducere til de udfordringer og muligheder, de forskellige kulturfunktioner står overfor.

2) Kulturfaglige vurdering af placering I forbindelse med skitseringen af de forskellige placerings- og udviklingsmodeller beskriver og vurderer vi konsekvenser for de berørte institutioner med særligt fokus på tre forhold: 1) Placering og tidsperspektiv 2) Funktioner og synergi 3) Bylivsperspektiv Formålet er at give et billede af, hvordan de skitserede modeller påvirker de forskellige kulturfunktioner og vurdere, om de understøtter de formulerede kulturpolitiske visioner for byens kulturliv. Samtidig sættes de kulturfaglige overvejelser i relation til en bredere bymæssig kontekst.

3) Eksempler på kulturhus-programmer Gennem fremstillingen præsenteres eksempler på forskellige former for krydsprogrammering af kulturfunktioner. Her ser vi på konkrete muligheder i Køge i lyset af erfaringer og eksempler fra andre kultursteder.

4) Case-arkiv med referencer Som bilag til studiet er inkluderet et case-arkiv, der beskriver en række af de undersøgte institutioner samt internationale eksempler med særligt henblik på at give et billede af de erfaringer, der er relevante for et kulturhus i Køge.

Afgrænsning De foreliggende anbefalinger er baseret på research og undersøgelser med fokus på de rumlige og byplanmæssige aspekter ved kulturhusudvikling. Arbejdet med kulturudvikling er kendetegnet ved stor kompleksitet, hvor forhold som ledelse, lokal forankring, politisk kontekst og privat engagement spiller en stor rolle. I bredere forstand er kulturbrug, kulturel organisering og bykultur under stærk forandring.

I forhold den videre udvikling af et kulturhus i Køge, må det understreges, at nærværende undersøgelse skal betragtes som et første skridt. Der er behov for et grundigt indholds- og brugerorienteret udviklingsarbejde for at sikre en velfungerende løsning i forhold til placering af kulturaktiviteter, funktionalitet, synergi og byliv.

I slutningen af rapporten skitseres nogle af de udviklingsprocesser, vi anbefaler at se nærmere på.

RESUMÈ AF DEN KULTURFAGLIGE VURDERING

Her et kort sammendrag af hovedpointerne i den gennemførte research og analyse.

Samplacering skaber synergi Samlet set peger vores undersøgelse på, at der er gode erfaringer forbundet med at placere forskellige kulturfunktioner sammen i et kulturhus.

Samplacering giver synergimuligheder både i form af funktionsoverlap, organisatoriske gevinster og øget synlighed for kulturaktiviteter. Det gælder også i forhold til de tre offentlige kulturfunktioner i Køge. Dermed anbefales det at arbejde videre med modeller, hvor kulturfunktioner er placeret sammen eller tæt på hinanden frem for modeller, der arbejder med flere uafhængige placeringer.

Bynærhed er afgørende Det er vurderingen, at man i en by af Køges størrelse skal understøtte en koncentration af by- og kulturliv. Afstand, adgangsforhold og tilgængelighed fremstår på nuværende tidspunkt som en stor udfordring for et kulturhus yderst på havnen ved område B. På den baggrund ser vi størst potentiale i at arbejde videre med placeringer af kulturfunktioner i område A og C. Såvel erfaringer fra andre kulturhuse som lederne af Køges kulturinstitutioner understøtter et fokus på (relativ) bynær placering af kulturaktiviteter.

Strategi for biblioteket Vi anbefaler at sætte fokus på at udvikle et fremtidssikret program for biblioteket som medspiller i et fremtidig kulturhus. Det kræver investeringer – ikke bare i mursten, men i indhold, formidling, samarbejder og brugerforståelse.

Biblioteket kan være grundsten i et kulturhus, men det fordrer en afklaring af, hvordan biblioteket skal fungere. Det er vores anbefaling at prioritere strategiske udviklingsforløb og afprøvninger af nye biblioteksløsninger i forbindelse med et kulturhusbyggeri. Åbning mod byrum og vand

café, restauranter, træningsmuligheder, koncerter, mm. Der skal tænkes i, at eksempelvis sal- og eventfunktion ikke skaber liv om dagen – i modsætning til biblioteket. Tænkes der i relevante sammenhænge kan forskellige funktioner til gengæld supplere og understøtte hinanden.

Fokus på organisatoriske udfordringer og muligheder Generelt viser vores research, at det kræver en særlig indsats at skabe samspil mellem institutioner – især hvis de ikke er under samme tag. Kulturpolitisk anbefales det at prioritere udvikling af tværfagligt samarbejde med fokus på brugerbehov – ikke institutionsbehov.

Erfaringer fra andre kulturhuse peger på, at attraktive rum med visuel kontakt til byliv og udsigt har stor betydning for borgere og brugere. Åbenhed mellem bygning og uderum spiller dermed en vigtig rolle. Også i forhold til at skabe attraktive og levende udeområder med kulturaktiviteter, peger erfaringer på, at det ikke kommer af sig selv, men skal skabes aktivt. Her anbefaler vi at se på, hvordan man sikrer ejerskab mellem institutioner og byrum Fokus på aktivitetsflow og samspil Et levende kultursted fordrer forskellige former for brug igennem døgnet, ugen og året. Man skal placere funktioner sammen, der kan understøtte liv både om dagen og om aftenen for eksempel

11

KULTURFUNKTIONER I KØGE KULTURHUS

I det følgende introduceres til de offentlige kulturinstitutioner, der overvejes samlet i et kulturhus i Køge. Behov og udviklingsmuligheder præsenteres og diskuteres i lyset af research og best-practice erfaringer.

KØGE BIBLIOTEK Køge bibliotek kort Hovedbiblioteket i Køge er ca. 1660 m2 fordelt på 10 huse og ca. 35 medarbejdere. Biblioteket ligger centralt tæt ved gågaden og er i umiddelbart i god stand efter renovering og udbygning i 2001.

De kulturpolitiske visioner for Køge Bibliotek er at skabe et visionært hovedbibliotek med en højere grad af faglig specialisering samt fagligt bæredygtige løsninger. Det er en central del af bibliotekets vision at give borgerne oplevelser og kultur samt at udgøre et møde- og fristed for alle i lokalområdet.

For udviklingen af Hovedbiblioteket i Køge er der i forbindelse med nærværende feasibilitystudie beskrevet en række behov, der udgør i alt 3500 m2. Dette inkluderer stor sal, depoter, udlånsområde, møderum (interne og eksterne), café, kontor- og personalefaciliteter, gangareal og toiletter. Derudover ønskes en synlig og central placering ift. offentlig og privat transport og dagligvareindkøb samt en let tilgængelighed.

12

Placering og tidsperspektiv I forhold til arealbehov hos lignende biblioteker i regionen er Køge i dag med sine godt 1600 m2 blandt de mindste. Den eksisterende bygning er ude af stand til at dække en række af bibliotekets ønsker. Der er behov for både større og mere fleksible lokaler for at kunne virke som moderne inspirerende informations- og kulturformidlingscenter.

På kort sig er de aktuelle basisbehov dækket, idet bygningerne er i god stand. På længere sigt er der behov for en markant gentænkning af bibliotekets services, arkitektur og indretning.

I forhold til udviklingsprocessen er vores anbefaling at prioritere udviklingsforløb med fokus på at afdække og udvikle lokale og regionale samarbejdsmuligheder. Et bæredygtigt biblioteksbyggeri fordrer en afklaring af, hvilke behov biblioteket skal leve op til i relation til andre aktører i et fremtidigt kulturhus eller kulturområde.

Funktioner og samspil Rumligt er der en række af funktioner og områder, biblioteket med fordel kan dele med andre kulturfunktioner. Det gælder blandt andet publikumsområder som sal(e), foyer, mødelokaler og andre funktioner som administration, depoter og toiletter. Det kan give en række potentielle synergier mellem kulturinstitutioner i Køge.

Driftsmæssigt er der synergimuligheder, idet man

kan dele funktioner som ankomst, foyer, osv.

Køge Bibliotek ser gerne en placering sammen med andre kulturfunktioner og peger på et stort potentiale i at åbne biblioteket op for nye aktiviteter. Funktionelt har biblioteket en række sikkerheds- og logistik krav, man skal være opmærksom på. Samtidig er det vigtigt at skabe et hus, hvor biblioteksmæssige krav og rutiner ikke bliver dominerende. I det omfang hovedbiblioteket indgår i et kulturhus, bør der arbejdes på at udvikle nye samarbejdsformer med andre aktører.

Bylivsperspektiv I et bylivsperspektiv er biblioteket en markant driver. I stigende grad er der fokus på, at biblioteket kan udgøre livsnerven i et kulturhus i kraft af sine mange daglige besøgende.

En sammenlægning af bibliotek og andre kulturfunktioner skaber gennemgående synergi og kan understøtte liv i såvel dag- som aftentimer.

Nye, hybride biblioteksformer, hvor der afsøges nye møder og oplevelsesformer, er i stigende grad populære og evner at samle og skabe byliv. Det ser man blandt andet i Bibliografen(Bagsværd), på Kulturværftet (Helsingør), i kulturhuset Biblioteket NV (Kbh. NV) og i KulturArkaden (Vordingborg).

Et centralt spørgsmål er, hvor centralt i byen biblioteket bør placeres. I stigende grad er der opmærksomhed på potentialerne i en placering tæt på byflow og infrastrukturelle knudepunkter.

Biblioteket er – og ønsker i stigende grad at være – et drop-in sted, hvor man mødes og får oplevelser i stedet for blot at låne materialer. Det gør det afgørende, at biblioteket forholder sig til bylivets generelle bevægelse. I forhold til Køges kontekst peger det på, at placeringerne tættest på bymidten og stationen er mest relevante for biblioteket.

Biblioteksudvikling i perspektiv Biblioteket som institution og sted er under radikal forandring, og det sætter nogle særlige krav i forbindelse med udviklingen af et nyt bibliotek.

Udviklingen af digitale medier forandrer det traditionelle biblioteks fokus på (opmagasinering af) fysiske materialer. Nye muligheder og opgaver melder sig for biblioteket, når materialer i stigende grad er tilgængelige udenom biblioteket. Som det fremgår af den vægtige rapport om biblioteksudvikling ”Folkebiblioteket i vidensamfundet” står biblioteket over for en uset forandringsproces.

I diskussionerne om bibliotekets fremtid er der særligt fokus på, at biblioteket skal finde en ny og tydeligere rolle som aktør i byen og som samarbejdspartner for lokalt og regionalt kultur- og byliv. Der er den forbindelse i stigende grad fokus på potentialerne i at placere bibliotek sammen med andre kulturaktører i kulturhus. Vores research peger på en række steder – bl.a. Kulturværftet, KulturØen, KulturArkaden og Bibliografen – hvor bibliotek parres med andre funktioner. Disse

Det nuværende Køge Bibliotek

13

partnerskaber vurderes gennemgående som et stort aktiv for såvel biblioteker som andre institutioner. ”Partnerskaber er et centralt indsatsområde for det enkelte folkebibliotek. De kan bl.a. bidrage til, at biblioteket bliver mere tilgængeligt ved at borgerne møder biblioteket i nye sammenhænge. Partnerskaber kan generelt skabe grundlag for mere velfungerende og sammenhængende offentlige ydelser med udgangspunkt i borgerens behov. Derudover kan partnerskaber udvikle og udfordre biblioteket og dermed danne udgangspunkt for innovation og nye tilbud.”

Folkebibliotekerne i Videnssamfundet, 2010, s. 15.

Der findes mange eksempler på biblioteker, der opererer i relation til andre aktører, både kommunale såvel som kommercielle aktører.

Erfaringer er gennemgående at samarbejdet er med til at udvikle alle parter. Når biblioteket indgår som en del af et større kulturhus peger det i retning af nye, mere mangfoldige relationer til brugere end tidligere. Det rejser imidlertid en række spørgsmål om bibliotekets indretning, ydelser og organisering.

Der er stor debat om bibliotekernes udvikling – både i forhold til bibliotekets overordnende rolle og mere specifikt omkring udformning af biblioteker og biblioteksrummet. Overordnet set må man imidlertid konstatere, at den debat endnu ikke har vist sig i de danske bibliotekers planlægning

14

og arkitektur. Selv i nyere biblioteksbyggerier arbejdes der med udgangspunkt i bibliotekets store materialesamlinger. Det ser man i nyere biblioteksbyggerier som for eksempel Kolding, Helsingør, Frederiksberg ol. De store samlinger fordrer en arealmæssig volumen og nytænker ikke bibliotekets fysiske rammer og grundlæggende brug. ”De seneste års biblioteksbyggeri er præget af, at bibliotekerne i det store og hele ser ud, som de gjorde for 15-20 år siden. Det dominerende element er massive opstillinger af materialer. Drager vi en lære af de mere begavede erfaringer fra kulturverdenen og oplevelsesøkonomien, ja så bør langt større vægt lægges på brugernes aktive deltagelse.

Kort sagt: på for mange, også helt nye, biblioteker er indretningen stadig bygget op om den traditionelle bogsamling og formår ikke at skabe det hybride rum, hvor man aktivt formidler de digitale tilbud i sammenhæng med de fysiske.” (Drost og Jørgensen, 2008) Det er vores anbefaling at prioritere strategiske udviklingsforløb og afprøvninger af nye biblioteksløsninger i forbindelse med et byggeri.

Der skal sættes fokus på at skabe de bedst mulige forudsætninger for at udvikle et fremtidssikret program for biblioteket. Det kræver investeringer – ikke bare i mursten, men i indhold, formidling, samarbejder og brugerforståelse.

KØGE MUSIKSKOLE

Kort om musikskolens behov

Funktioner og synergi

Køge Musikskole består af tilbuddene: musikalsk forskole, talentakademi, teaterskole, regionalt MGK-center og et skoleorkester. Den har omkring 2500 elever og ca. 80 ansatte. Køge Musikskole er på nuværende tidspunkt placeret ved Køge Stadion og hører til blandt de største skoler i regionen. Det er musikskolens vision at udvikle og fremme det lokale musikmiljø ved at skabe forudsætninger for eleverne til aktivt at deltage i musiklivet.

Rumligt er der mulighed for at dele en række funktioner. Især en større og en mindre sal er en gennemgående mangel blandt kulturinstitutionerne i Køge. Musikskolen og Tapperiet beskriver, hvordan de ser store fordele i et samarbejde, og at der er et betydeligt overlap i forhold til lokaler og faciliteter.

Der et ønske om at skabe et større samlingssted for musikken og ønske om at have en større sal til rådighed. Musikskolens behov beskrives som godt 1900 m2, der inkluderer sal, undervisningslokaler, depoter, opholdsrum, administration, kontorer, toiletter. De volumenmæssige anførte behov skal ifølge musikskolen ses som et minimumsbehov, og teaterskolen er ikke tænkt ind i de anførte m2.

Brugen af lokaler er primært eftermiddag og aften.

Organisatorisk skal det i et evt. samlet kulturhus overvejes, hvordan man mediere mellem forskellige brugere og miljøer, således at der sikres ejerskab og udfoldelsesmuligheder på forskellige præmisser. I en kobling med en professionel sal- og eventfunktion er der synergimuligheder i forhold at skabe samspil mellem vækstlag og professionelle og i forhold til at opbygge en frivillighedskultur omkring (dele af) drift af koncertog kulturarrangementer. Det har man særdeles gode eksempler med i Gimle i Roskilde.

Bylivsperspektiv

Placering og tidsperspektiv Køge Musikskole ønsker en samlet placering ved havneområdet, gerne tæt på Ungdomsskolen og Tapperiet, som musikskolen deler målgruppe med og samarbejder med. Musikskolen ser ikke afstand til bymidte som et problem, idet den unge brugergruppe er mobil og kommer med et formål.

Musikskolen er således mere fleksibel i forhold til placering end for eksempel bibliotek og sal- og eventfunktion, der i højere har brug for nær kontakt til infrastruktur og byliv for at fungere optimalt.

Musikskolen er med til at skabe et flow af børn, unge og voksne i løbet af dagen, og bidrager til kulturlivet gennem koncerter og forestillinger. De mange unge brugere af musikskolen gør det til en attraktiv medspiller i et evt. samlet kulturhus.

Musikskolen kan være med til at styrke unges ejerskab til huset.

undervisningen kan gøres synlig såvel inden i huset som ud mod byen.

De kulturpolitiske visioner i Køge beskriver, hvordan det grundlæggende tilstræbes ”at levere bedre tilbud og ydelser, snarere end flere tilbud og ydelser.” Ved at placere musikskolen i nærheden af andre kulturfunktioner, således at de forskellige institutioner kan dele faciliteter, kan det give mulighed for at øge kvaliteten af de fælles faciliteter frem for at skabe flere lignende løsninger til de enkelte institutioner.

Musikskolen i perspektiv Der er i Danmark ikke så mange eksempler på, at musikskoler er integreret i en kulturhussammenhæng, men der er i stigende grad interesse for at skabe bedre rammer om musikalsk udfoldelse og forbinde musikmiljø og bredere kulturmiljøer. Det ser man blandt andet i Roskilde (på Musicon), i Ålborg (på Nordkraft og i Musikhuset), i Farum (i Kulturhuset), Vordingborg (KulturArkaden), samt på en række musikskoler landet over.

Vores research peger overordnet på, at der kan ligge et vigtigt synergipotentiale i samspillet mellem musikskole, bibliotek og andre kulturfunktioner. Der er udfordringer koblet til at forbinde musikskolen og andre funktioner, men samlet set virker det som en relevant og produktiv kobling.

Undervisningen i hverdagen foregår bag lukkede døre, men det kan overvejes, hvordan

15

SAL- OG EVENTFUNKTION

Kort om sal- og eventbehov Køge har i dag to sal- og koncertfaciliteter: Teaterbygningen og Tapperiet. Teaterbygningen er i dag på ca. 2000 m2 og henvender sig til en bred målgruppe. Der afholdes både koncerter, bankospil og børneteater. I Teaterbygningen er der otte lokaler, som i kapacitet spænder fra Teatersalen med plads til 600 (stående) personer til de helt små mødelokaler med plads til 12 (siddende) personer. Tapperiet henvender sig primært til unge og huset tilbyder bl.a. lån af øvelokaler.

I forbindelse med udbygningen af underføringen, vil det meste af teaterbygningen blive revet ned, og Køge vil dermed mangle salfaciliteter, der henvender sig til en bredere målgruppe.

Niras Konsulenternes rapport ”Forundersøgelse for Kulturhus” (2007) har undersøgt og beskrevet forskellige tilbud i regionen samt ønsker og behov fra både nuværende og potentielle brugere af bygningen. Rapporten peger på, at der i regionen kun findes få kulturhustilbud, hvor det er muligt at huse flere aktiviteter af en vis volumen på en gang samt få multifunktionelle tilbud, der kan kombinere forskellige aktivitetstyper.

Specifikt ift. til teaterbygningen udtrykkes der bl.a. et behov for en decideret teatersal med passende sceneteknik og mulighed for at opbevare (nirasrapporten vurderes yderlige ...)

16

sceneudstyr, kostumer mv. Ud over behovet for en teatersal har møde- og konferencelokaler høj prioritet for de potentielle brugere.

Placering og tidsperspektiv Teaterbygningens nuværende placering er central i byen og tæt på offentlige transportmidler. Niras Konsulenternes rapport viser, at beliggenheden midt i Køge anses for et stort plus og vægter tungt i brugernes tilfredshedsangivelse. Der er stor efterspørgsel på den nuværende teaterbygning, som viser et presserende behov for en erstatning, når den rives ned. Desuden er der ønsker om at styrke event- og messefunktioner i Køge. Alt i alt peger det på, at det er anbefalelsesværdigt at finde en central placering på relativt kort sigt til en salog eventfunktion.

Funktioner og synergi Rumligt efterspørger bibliotek og musikskole en række af de samme funktioner som sale, samlingssteder og mødelokaler. Det er vores vurdering, at en samling af disse kulturaktører kan styrke muligheden for at etablere de nødvendige og efterspurgte sal- og eventfunktioner på den mest værdiskabende måde.

Organisatorisk og driftsmæssigt vil det give god mening at placere institutionerne sammen, idet man så kan dele bemanding på foyer, billetsalg, vagter osv.

Profil og aktiviteter i forhold til sal- og eventfunktion og mødelokaler skal overvejes. Niras Konsulenternes rapport viser, hvordan en stor del af teater-bygningens aktiviteter hører ind under kategorierne ”banko og møder”.

Mødelokaler er eftertragtede, men er ikke af sig selv en udadvendt og inkluderende funktion for borgerne. Det bør overvejes, hvordan man arkitektonisk og organisatorisk tilrettelægger husets brug, så brugerne oplever det liv, der udfolder sig.

Bylivsperspektiv Sal- og eventfunktioner er med til at understøtte byliv ved at tiltrække både lokale og regionale publikummer. Imidlertid vil der som oftest være tale om liv i aftentimerne. Erfaringer fra blandt andet Nordkraft og Gimle peger på, at det er en udfordring at aktivere rum omkring sale om dagen.

Det bør overvejes, hvordan sale kan aktiveres i løbet af dagen for at undgå et tomt hus. Ydermere bør man se på, hvordan man arkitektonisk kan styrke oplevelsen af husets liv udadtil .

Det er vigtigt at overveje tilgængelighed og parkeringsmuligheder uanset placeringen.

Placeres en ny sal ude ved havnefronten bør det også overvejes, hvordan udefrakommende gæster bedst muligt guides eller transporteres ud til kulturhuset, hvis de ikke er i bil.

Sal- og eventfunktion i perspektiv I stigende grad skabes der kulturhuse, hvor forskellige funktioner deler funktioner som sale, foyer, toiletter, administration ol. Det ser man blandt andet i Kulturværftet, KulturØen og KulturArkaden. Der findes også eksempler på musikskole og bibliotek i samspil med salog eventfunktioner. I Farum, Skanderborg og Middelfart er der alle steder tale om en mindre teater/koncert- eller konferencesal, som både anvendes til fælles arrangementer af mere lokal art og til institutionernes egne arrangementer.

I Kulturværftet og Nordkraft findes mere professionelle faciliteter, der giver mulighed for at samarbejde om større arrangementer.

(kort vurdering af anvendelsen af den tilbageblev del af teaterbygningen i forhold til et nyt kulturhus, herunder anvendelsen af den lille sal på ca 250 m2 som bygningen rummer i dag...)

Teaterbygningen som den ser ud i dag.

Den oprindelige del af Teaterbygningen bevares mens tilbygingerne fjernes og erstattes af tilsvarende, i rapporten her kaldet “sal og event funktion”...

Generelt peges der på at samplacering giver synergimuligheder. En vigtig pointe er imidlertid, at det vigtigt prioritere udvikling af det organisatoriske samspil. Der skal arbejdes med at udvikle en kultur, hvor institutioner ikke begrænser, men udvikler hinanden.

Kulturpolitisk skal det besluttes, hvilke ambitioner og visioner Køge har for en samlet sal- og eventfuntktioner. Der skal medieres mellem ønsket om et sted med større volumen i regionen og et sted for byens borgere til at producere egne arrangementer samt mindre koncerter og forestillinger. I et videre forløb bør der udvikles en klar vision for profil og drift – i et samspil med institutioner, brugere og kulturentreprenører.

17

KØGE HAVN

C A

B

ROKLUB

SØNDRE Ø E MO MOLEVEJ OLEVE E

STRANDENGSPROMENADE LAGUNE

STRANDENG

DE 3 LOKALITETER

På de næste sider præsenteres de 3 lokaliteter i en række opslag efter følgende orden: 1) Den overordnede placering i forhold til Køge Kysts Udviklingsplan i form af et planudsnit af udviklingsplanens illustrationsplan.

Hertil knyttes en summarisk byplanmæssig og arkitektonisk vurdering.

2) Dernæst præsenteres underscenarier i form af A1 og A2, B1 og B2, C1, C2 og C3 der yderligere vurderes kulturfagligt.

BADEANSTALT

Undervejs i arbejdet med kulturhusrapporten er der i et sent stadie dukket yderlige to interessante underscenarier op - A3 og C4. Disse underscenarier belyses oversigtligt byplanmæssigt som øvrige underscenarier, men bør i det videre arbejde underkastes yderligere byplanmæssige og arkitektoniske vurderinger, herunder visualiseringer på linie med de øvrige underscenarier.

Endvidere forudsætter A4 en grundigere vurdering af den reelle byggemulighed ved/på Braunstein og for begge scenarier en grundigere gennemgang af de programmatiske størrelser kulturinstitutionerne er præsenteret med som grundlag for rapporten.

STRANDØ TRAND

KØGE BUGT

19

A

PLUS •

Attraktiv placering, der forbinder havneløb og by.

•

Området mod Braunstein = attraktivt: kort tidsperspektiv + tæt på bymidte.

•

Potentiel ikonisk placering.

MINUS

HAVNEP HAV PLADSEN

•

Udfordring at skabe sammenhæng ml. forskellige funktioner.

•

Lange udviklingsudsigter i (dele af) området.

•

Programmæssige begrænsninger i ældre bygninger.

KAJKANT

2 20

BYPLANMÆSSIGE- OG ARKITEKTONISKE FORHOLD

•

et flagskib på Søndre Havn

•

ved etapevis udbygning er der nogle meget larmende naboer umiddelbart ved siden af (ØA bygning samt evt. brug af kaj - også natlige losninger)

• •

først fuld adgang langs havnen når byggeriet er færdigt, etapevise perler på en snor tæt på Tapperiet og øvrige tilbud på Søndre Havn

•

et sted med aftenliv på en havnefront hvor erhvev ellers dominerer

•

skala: nærheden til ØA bygningen som områdets højeste bygning bør respekteres.

•

parkering i henhold til side 9

•

interessant samspil med braunstein, ØA og ”Kirken”

•

adgang for gående og cyklister via underføring og havnefront

•

interessant modstand i genanvendelsen af industriarv

•

renovering, på- om- og tilbygning

•

afstand til Køge Station ca. 7-800 m

•

afstand til Køge Torv ca. 6-700 m

•

biladgang via Sdr. Havnevej

Havnepladsen set mod øst.

Placering A og B er her fuldt synlig.Til højre Klapbroen og “kirken”.

Havnepladsen og underføringen bliver tidligt et vigtigt bindeled til den centrale del af Køge.

21

(P)

500 m ffra K Køge Køg Kø ø Station Sta at

22 22

1350 35 m2 m p prr etage etage: ge: e: 5400 0 - 800 8000 m2 2

bibliotek 3500 m2 27 27 14

p:20

mus sikskole 2000 m2

p:30

s l+e sal+event ev 3000 m2

18 1 8 p 35 p:3 p: p:35

15 22 1 15 15 2

85 850 8 5 50 0m m2 2 pr p etage: eta e t g 5000 5 00 0 m2 m2

p:35 : 5

biiograf 3500 m2

A1

1000 10 100 000 00 0 m2 m2 p prr etage: eta ta age e:: 4000-5000 40 4 0 0-500 - 00 00 m2

A1 Alle funktioner samlet ved havnekajen.

P •

•

Lange udsigter for centrale offentlige kulturinstitutioner.

Mindre nærliggende at lægge biograf ved vandet.

13 3 6m mdr

H H/ (P)SH/SH5

KULTURFAGLIG VURDERING AF A: PLACERING VED HAVNELØB TÆT PÅ BYMIDTE A1 & A2 skitserer en række muligheder for Placering af kulturfunktioner ved havneløbet ned mod station og bymidte. Funktioner placeres som udgangspunkt i forskellige, selvstændige bygningskroppe. De forskellige funktioner kan realiseres uafhængigt af hinanden, og der kan arbejdes med etapedelinger (afhængigt af de tidslige bindinger på de forskellige matrikler).

Placering og tidsperspektiv Placering af kulturinstitutioner i område A vurderes overordnet som attraktivt med både nærhed til byen og forbindelse til vandet. Med hensyn til placering af bibliotek skal det overvejes om afstanden til bymidte og station er for lang i forhold til ambitionen om at være et centralt mødested i byen.

Det er vores anbefaling i forhold til model A, at de offentlige kulturinstitutioner placeres så tæt sammen og så tæt på bymidten som muligt. Det virker mest nærliggende at placere biograf tæt på station og ikke ud til havneløb og udsigt, som den kun i ringe udstrækning har glæde af.

Tidsperspektivet rejser en række udfordringer.

Den skitserede model har, med delvis placering af funktioner på grunde, der muligvis først frigives i 2027 lange udsigter – især i model A1, hvor biograf placeres på de grunde der tidligst bliver fri.

Tidsperspektivet kan blive problematisk for alle de offentlige kulturfunktioner, ikke mindst for de salog eventfunktioner, der skal afløse teaterbygningen samt for musikskolen. Også i forhold til Biblioteket bør tidsperspektivet overvejes, selv om biblioteket har et mindre akut behov for nye lokaler.

23

A2 Biograf ved underføringen og de resterende institutioner ved kajen

A2

•

0 m2

P

Musikskole og sal+eventfunktion kan påbegyndes fra 2015 (2022) – Bibliotek i 2027.

Placering har potentiale til at forbinde by og Søndre Havn Adskilte etape- og bygninger for kulturfunktioner – kræver strategi for synergi og byliv.

•

0 m2 p p:35

bibliottek

p:30 :30

sal+event a +e ev vent ent 3000 m2

p:20 2

mu usiik kskole 2000 m2

p:35 :35 35

•

3500 0 m2

biograf

•

24

27

27

14

1 13 6m mdr

850 85 8 50 m2 m pr pr etage: etta eta age: a g 5000 0 0 m2 00 2

500 0 m fra fra a Køge Kø e Station S attio io on on

5 22 1 15 15 2

1000 1 10 0 000 m 000 m2 2 pr p etage eta ta age: e: 4000-5000 4 40 0 0-50 0 00 00 m2 m2

(P)

40 400 00 0 0 m2 m2 prr etage: etag et tage ag : age: 1600- 2000 1 2 m2 m2

18 1 8

(P)

Funktioner og synergi Model A præsenterer et kulturområde med flere uafhængige bygninger. Det skaber mulighed for, at funktioner kan bibeholdes organisatorisk og identitetsmæssigt. Det giver også mulighed for at offentlige kulturfunktioner, private funktioner og selvorganiserede aktiviteter kan blandes og udvikles over tid.

Imidlertid medfører en sådan spredning også en række udfordringer. Et for spredt kulturområde kan vanskeliggøre udveksling og synergi mellem aktører og funktioner. Det kan blive svært at høste de drifts- og anlægsfordele, der kan ligge i fysisk sammenhængende løsninger. Det gælder både i forhold til at dele lokaler og funktioner og i forhold til ønsket om at skabe øget synlighed af kulturaktiviteter Skal der skabes et sammenhængende kulturområde fordrer det opmærksomhed på både fysiske og organisatoriske koblinger mellem institutioner, aktører og bygninger. Det viser en række eksempler, bl.a. Nicolai (Kolding), Nordkraft (Aalborg) og Portalen (Greve) . Det understreges her, at synergi ikke opstår af sig selv.

Synergi opstår, når man fysisk er i forbindelse med hinanden – og når der aktivt investeres i udviklingen af fælles projekter til borgere og brugere.

Bylivsperspektiv Ud fra en bylivsmæssig betragtning er en placering af et kulturhus i område A særdeles interessant.

Områdets funktioner er centrale i forhold til at binde bymidte og havneområdet sammen. Fra de offentlige kulturinstitutioners side er der udtrykt stor interesse for denne placering – især tættest på byen – netop fordi man her kan henvende sig til såvel bymidte som havneområde.

Ud fra et bylivsmæssigt perspektiv er det vigtigt, at et fremtidigt kulturområde opleves som åbent og tilgængeligt. Der skal tænkes i at skabe sammenhænge mellem publikumsfunktioner og byrum. Det liv, der udspiller sig i bygningerne, skal synliggøres, så det opleves udenfor. I område A er der overordnet gode muligheder for at arbejde med sådan synlighed og tilgængelighed.

Arbejdes der med etaper, hvor forskellige funktioner bygges over lang tid, er det afgørende, at området fungerer undervejs og ikke opleves som en byggeplads.

25

5 22 1 15 15 2

(P)

500 00 m ffr fra ra a Køge Kø Køg øge e Station S Statio on

26

40 4 400 00 0m m2 pr p etage: etag et eta tage: tag tage: age: e: 16001 00 2000 0 m2 2 700 70 7 0 m2 m2 pr p etage etage: ge e e: 1400 1 400 40 00 m2 2 10 10 1000 000 m2 000 2 pr p etage eta ta age: e: 4000-5000 4 40 0 0-50 0 00 00 m2 2

3500 m2 m2

p:35 p:35 :3

bibli l otek 3500 m2

p 30 p:30

sal+event a +e eve en nt 3000 m2 nt

p:20 20

mu usikskole 2000 m2

p:35 :35 35

biograf

0 m2

A3 P A3 Biograf ved underføringen, resterende institutioner på kajen mellem klapbroen og ØA bygningen

18 1 8

27 27 14 1 13 6m mdr

(P)

KULTURFAGLIG SAMMENFATNING AF A:

Samlet placering tæt byen I område A har arealet mellem ØA bygningen og til og med ”Kirken” vist sig særligt interessant i forhold til placering af kulturhusfunktioner. Her er der både nærhed til byen og stationen samtidig med, at det åbner op mod vandet og havnerummet. Endvidere bliver matrikler her tilgængelige tidligere (i 2015, 2018 og muligvis før) end de efterfølgende ud mod havnespidsen. Lederne af Køges kulturinstitutioner har peget netop på dette område som interessant ud fra ønsket om nærhed til by og station samt det kortere tidsperspektiv.

Vi anbefaler at undersøge mulighederne for at udnytte pladsen over og ved siden af Braunstein i sammenhæng med den nye bygning, som skitseret i model A2. En sammenhængende løsning med denne placering er interessant i forhold til at sikre såvel intern synergi mellem kulturfunktioner som en (relativt) bynær placering – og en attraktiv relation til havnerummet. Det bør derfor undersøges om en sådan løsning – som man kunne betegne som model A3 – kan bringes i spil på en arkitektonisk tilfredsstillende måde.

27

28 2 8

Kulturhuset set fra nordlige havnefront.

Til højre ses byggefeltet mellem ØA og Braunstein samt “kirken” i ny silouette.

Fuldt udbygget bliver havnefronten et vigtigt bindeled til den centrale del af Køge. ØA bygningen kan dog først anvendes fra 2027 hvor den nuværende funktion ophører

2 29

NORDKRAFT: Liv i dagtimerne kræver generator ”I dagtimerne er her ret stille, fordi mange af vores aktiviteter såsom biograf, teater og spillested ikke har åbent om dagen. Skal man have mere liv, er det nok en god ide med en ”generator”, der trækker folk – som for eksempel et bibliotek. Vores musikskole hjælper og gør det naturlig for børn at bruge huset.”

Lasse Andersson, Kreativ leder af Platform4 i Nordkraft

FARUM KULTURHUS Samarbejde og synergi ”At være i kulturhuset er både godt for brugerne og for os. For lederne er det godt at få flere kollegaer at spare med. For medarbejderne er det inspirerende at være i et kulturelt miljø og for eleverne er der mulighed for at anvende flere faciliteter på en gang, de kan gå på biblioteket eller billedskolen, mens de venter eller forældrene kan gå i biografen. Vi kan tydeligt mærke en forskel på musikskolen her og den i Værløse, som ikke ligger i et kulturhus. Vi har en stærk samlet identitet, som også gør, at vi står stærkere kommunalt.”

30

Jes Gram, musikskoleleder

CASEOPSLAG: ET HUS TIL MUSIK

Om synergi mellem musikskole og sal- og eventfunktioner Research i Danmark viser ikke nogle aktuelle eksempler på markante koblinger af musikskole og større kultur-, koncert- eller eventfunktioner som et musikhus for både vækstlag og professionelle.

Imidlertid er der i stigende grad fokus på nye koblinger mellem professionelle musikmiljøer og vækstlag. Det ser man blandt andet på Musicon i Roskilde og i udviklingen af Ålborg musikhus. Der er også en række mindre eksempler som i Farum og Vordingborg, hvor musikskoleaktiviteter kobles med andre kulturfunktioner.

Det er vores vurdering, at det er relevant at undersøge mulighederne for et samlet musikhus.

Det skal imidlertid overvejes, hvordan et musikhus kobler sig til andre kulturfunktioner og til byrummet.

Særligt bør det overvejes, hvordan der kan skabes synergi med et evt. fremtidigt bibliotek og andre kommende aktører i området.

Funktionelt er der en række funktioner, der kan deles af musikskole og sal- og eventfunktion. Det gælder mindre sale, øvelokaler, foyer, toiletter, administration og lager. Musikskolens behov for en større sal kan således indfries sammen med en større sal og eventfunktion. De konkrete brugsflader og behov skal naturligvis afstemmes.

Organisatorisk kan et samspil mellem musikskolen og mere professionel sal- og eventfunktioner styrke musikskolens profil og aktiviteter. Fælles markedsføring med professionelle koncerter og større kapacitet kan sætte fokus på musik i regionen. Ved at give musikskolens elever bedre muligheder kan et samlet musikhus styrke Køges kulturpolitiske visioner om at understøtte talentudviklingen i Køge og promovere Køge som musikalsk by.

31

B

PLUS •

Attraktiv placering i forhold til udsigt og havneløb

•

Fleksibilitet i forhold til bygningsvolumen og arkitektur

•

Grunden kan frigøres med seks måneders varsel

•

Potentiel drivkraft for udviklingen af Søndre Havn

MINUS

SILO

•

Afstand til bymidte og infrastruktur udfordring især for bibliotek og sal+eventfunktion

•

Lange lejemål (2027) komplicerer ankomstforhold langs kajen

•

Lang tid før området er udviklet.

•

Risiko for at fortynde byliv for meget.

ROKLUB

BYPLANMÆSSIGE- OG ARKITEKTONISKE FORHOLD

•

fra starten nogle meget larmende naboer langs havnen (ØA bygning samt evt. brug af kaj også natlige losninger)

•

ingen adgang langs havnen før tidligst 2027, adgang bagfra ...

•

tæt på Køge Bugt og havnen

•

”driver” for udviklingen af Søndre Havn

•

et sted med aftenliv på en havnefront hvor erhvev ellers dominerer

•

parkering i henhold til side 9

•

adgang for gående og cyklister via underføring og Sdr. Molevej ind til 2027, herefter via havnefront

•

afstand til Køge Station ca. 1200 m

•

afstand til Køge Torv ca. 1000 m

•

biladgang via Sdr. Molevej, efter 2027 tillige fra Sdr. Havnevej

•

et stort hus á la Elbphilamonie i Hamborg, Københavns Operahus eller Sydney Operahouse etc.

•

interessant mulighed for et samlet prestigeanlæg

•

høj grad af dobbeltfunktion

Kulturhuset set langs havnefronten mod øst.

Til højre ses den bevarede siloen på havnefronten, idag også synlig fra Havnepladsen.

Når Søndre Havn er fuldt udbygget bliver havnefronten en attraktiv promenade med mulighed for aftensol over året.

33 33

B1 Biograf ved underføring og øvrige institutioner ved havneløbet

•

p:30 0

sal+e sal+event al+event l+eventt 30 000 m2

p 35 p:35

bibliotek 3500 m2 2

p:35 p:3 p :35

3500 m2 2

b

•

Potentiel synergi mellem alle kulturfunktioner.

Lang afstand fra bibliotek og sal+eventfunktion til station, bymidte og restaurationsmiljø .

p:20

P

musik iksko ole 2000 m2

B1

18 1 8 15 15 22 1 2

27

27

14

1 13

500 0 m ffr fra rra a Køge Køge øg ge Station S ati atio i

34

1500 150 0 m2 2p prr e etage age ge e: 6000 60 600 0 - 900 00 00 0 0m m2 2

6m mdr

(P))

H H5 5 (P)SSH/SH5

KULTURFAGLIG VURDERING AF B: PLACERING LÆNGST UDE VED HAVNELØBET B1 & B2 beskriver placeringer, der inkluderer indgangen til havneløbet. B1 placerer biograf ved undergangen og de resterende institutioner samles ved havneløbet. B2 placerer biograf ved undergangen, bibliotek ved havnekajen og musikskole og sal- og eventfunktion ved havneløbet.

I perioden frem mod 2027, hvor de mellemliggende grunde langs havneløbet endnu ikke er udviklet, rejser placeringen særlige udfordringer. Den afsides placering stiller store krav til aktiviteter og attraktionsværdi for at tiltrække publikum samt til adgangs- og transportforhold.

Funktioner og synergi

Placering og tidsperspektiv B1, hvor alle offentlige kulturfunktioner placeres samlet ved havneåbningen, skaber en række muligheder i forhold til arkitektonisk program og udtryk, idet der er få bindinger i området.

Endvidere rummer placeringen store potentialer for at forbinde kulturinstitutioner til udsigt og havn.

Imidlertid rejser en placering længst ude en række udfordringer især i forhold til tilgængelighed til kulturtilbuddene. Lederne af Køges kulturinstitutioner peger på, at en placering ved haveløbet er problematisk for mange publikumsaktiviteter. Det gælder især ”drop by” aktiviteter som bibliotekets, men også publikum til andre arrangementer som koncerter ol. vil blive påvirket af afstanden fra station og bymidte.

Musikskolen kan med sine faste brugere principielt godt placeres ved havneløbets åbning, idet brugerne kommer med et bestemt formål.

I forhold til tidsperspektiv kan grunden frigøres med seks måneders varsel. Funktionsskitse B2 kan indløse ønsket om en hurtigere løsning på salog eventfunktion samt musikskole, mens bibliotek placeres senere – med større grad af bynærhed.

B1 kan i kraft af de frie arkitektoniske rammer skabe gode muligheder for internt samspil og funktionsdeling mellem de tre offentlige kulturfunktioner. Erfaringerne fra andre kulturhuse peger på, at der ligger reelle synergipotentialer i at sammenflette og dele funktioner, og at et fælles, sammenhængende kulturhus kan skabe nye muligheder for samspil og synlighed.

B2 kan skabe mulighed for et ”musikkens hus”, hvor der arbejdes med fokus på vækstlag og professionel musikkultur og et mere bynært bibliotek. Modellen virker imidlertid ressourcekrævende i forhold til både drift og anlæg, idet kun begrænsede funktioner deles.

Der skal lægges meget arbejde i at skabe destinationer, der kan trække folk ud til området.

Det er vanskeligt at pege på synergi med det omkringliggende byområde – især på kort sigt, hvor området er under udvikling, men også på længere sigt, hvor der primært udvikles bolig og erhverv.

35

B2

B2 Biograf ved underføringen, bibliotek ved kajen og musikskole og sal+eventfunktion ved havneløbet. ”Kirken” som mulig supplerende anvendelse.

36

• •

p:20

p:30

musik ikskole 2000 m2 2

sal+event sal+ even 3000 m2

p:35 :35 35

biibliotek 3500 m2

(supplerende le e nd de funktion d ffunktion) un unk nkt on) nk on

•

27

27

14

13 3 6m mdr

1500 150 0 m2 2p prr e etage age ge ge: e: 6000 600 0 - 9000 00 000 00 00 0 m2 m2

500 m ffra r K ra Køge øg g Station S at atio

15 22 1 15 15 2

10 1000 1 100 000 m2 00 2 pr etage e etttag age: ge e: e 4000-5000 4 000-50 0 00 000 m2 2

(P (P)

Kan løse behov for sal- og eventfunktion og musikskole tidligt.

Bibliotek placeres senere – med større grad af bynærhed.

Lang afstand mellem sal+eventfunktion og station og restaurationsmiljø.

Potentiel synergi ml. musikskole og sal- og eventfunktion – men uden biblioteksbrugere.

18 1 8

400 40 4 00 0 m2 m prr et etage etage: etag ge: ge e: 1600160 00- 2000 0 m2 m2

p:3 p:35 35

•

3500 50 m2 2

biogra

0 m2

P

(P)

Bylivsperspektiv I et byudviklingsperspektiv kan placeringen af et kulturhus som i B1 og B2 spille en rolle i forhold til at åbne Søndre Havn op. Det er imidlertid vurderingen, at en sådan placering står i fare for at fortynde bylivet. Vores research peger på, at det i høj grad handler om at samle kulturaktiviteter i nærheden af eksisterende byliv. Det peger blandt andet erfaringer fra Nordkraft (Aalborg) og Nicolai (Kolding) på. I en by af Køges størrelse bør man vægte en vis koncentration af by- og kulturliv, der er en central kvalitet ved middelalderbyen.

Det er vores vurdering at attraktive og intuitive orienterings- og adgangsforhold er afgørende for, at en placering af en kulturfunktion i et byudviklingsområde kan blive en succes. Selv ganske små afstande kan gøre en stor forskel for brug og oplevelsen af et kultursted. Nicolai (Kolding) fremhæver for eksempel, at den korte afstand til centrum betyder meget for, hvordan stedet bruges.

Placeringen af eksisterende services (som for eksempel bibliotek) på et mindre tilgængelig sted kan rejse store udfordringer i forhold til offentligheden. Borgere og brugere vil være kritiske i forhold til at skulle bevæge sig ud af vante bevægelsesmønstre. Skal der ske en placering af kulturfunktioner som i B1 og B2, fordrer det tydelige, nye og markante kvaliteter for brugere og borgere.

Arbejder man på en placering ved haveløbet, bør man prioritere ankomstsituationen og åbningen mod vand og by. Eksisterende sikkerhedsangivelser umuliggør gående trafik langs vandet frem til 2027. Det bør undersøges om det er muligt at passere langs vandet – evt. i nogle zoner eller perioder, da lastningsaktiviteterne på havnen forekommer meget svingende. Reglerne skal undersøges, hvis de uden reel grund blokerer for hensigtsmæssig byudvikling.

37

38 38

KULTURFAGLIG SAMMENFATNING AF B:

En krævende placering i forhold til byen Det er den overordnede kulturfaglige vurdering, at placeringer af kulturfunktioner i område B er de mest krævende af de tre placeringer. Model B1 samler kulturfunktioner, men placerer bibliotek langt væk fra bymidten. I forhold til biblioteket og ønsket om at udgøre et levende, dynamisk mødeog fristed for Køges borgere, er det vurderingen, at placeringen er for langt væk fra andre byfunktioner og stationen. Vores research understreger vigtigheden af at koble sig på byens flow af mennesker og handel.

B2 kan skabe sal- og eventfunktion (på kort sigt) og kobling af bibliotek og byen (på længere sigt), men adskiller kulturfunktioner – udenfor bymidten.

Det mener vi også peger i en retning, hvor man spreder by- og kulturliv for meget.

Begge scenarier fremstår således mangelfulde i forhold til at skabe et effektivt, bynært samlingspunkt for Køges kulturliv.

Kulturhuset til venstre, set fra havnefronten mod syd, gennem en alminding mod Strandengen.

Til højre ses den bevarede silo på havnefronten, idag også synlig fra Havnepladsen.

39

KULTURVÆRFTET KULTURØEN Samarbejde kræver organisering ”Et samlet hus giver os mulighed for at tænke større tanker, fordi der er professionelle samarbejdspartnere, hvilket vi er rigtig glade for. Men det kræver at alle er med på idéerne. Man bruger meget tid og energi på at få samarbejdet til at fungere. Det er ikke som sådan negativt, men man skal bare overveje de administrative aspekter i det. Åbenhed blandt institutionerne er en nødvendighed, og det er vigtigt at bruge hinandens netværk. Derudover er det vigtigt, at det ikke er for kringlet at træffe beslutninger.”

Charlotte Cathrine Pedersen, biblioteksleder og administrator af ø-rådet.

40 0

At understøtte ”Det 3. sted ” ”De generelle fordele ved at ligge i samme hus, er de synergieffekter, som opstår. Der kommer flere mennesker, som giver flere brugere til alle institutioner, og der er flere grunde for borgerne til at komme herned. Der bliver skabt et socialt rum, et 3. sted at være, som hverken er arbejde eller hjem, men et sted at mødes og deltage i det kulturelle liv i byen.”

Michael Fock, kunstnerisk leder af Kulturværftet & Toldkammeret

CASEOPSLAG: BIBLIOTEK OG SAL- & EVENTFUNKTIONER

Der er i de sidste år skabt flere kulturhuse, der kobler bibliotek og sal- og eventfunktioner. Det ser man blandt andet i Kulturværftet, KulturØen og Kulturhuset Skanderborg. Der fremhæves flere potentielle synergier i et samspil mellem bibliotek og sal.

Funktionelt giver det god mening at dele områder som foyer, billetfunktioner, fællesrum, toiletter ol. Driftsmæssigt er det en fordel i at dele reception og opsyn med lokaler. I forhold til brugsmønstre understøtter de to funktioner også hinanden, idet biblioteket ofte bruges om dagen og eftermiddagen, mens salen typisk er i brug om aftenen. Samplaceringen understøtter gensidig synlighed, så biblioteket og salens aktiviteter bliver tilgængelige for andre brugertyper.

Samlet set er der god ræson i en samplacering af bibliotek og salfunktioner – ikke mindst af driftshensyn. Det skal imidlertid overvejes, hvordan det organisatorisk organiseres, og hvordan et fremtidigt kulturhus’ identitet og profil finder sig selv mellem bibliotekskultur og andre organisationskulturer. Det rejser også en række overvejelser om hvilke profiler og fagligheder, der er brug for i et kulturhus.

Organisatorisk fremhæves det, at de nye samarbejder styrker kompetencer og understøtter en større professionalisme i forbindelse med afholdelse af arrangementer. Biblioteket får en markant rolle som lokal kulturformidler. Både i Kulturværftet og i Kulturhuset Skanderborg står biblioteket som (med)formidler af kulturevents i salene samt salg af billetter mm. Det kan styrke lokal sammenhæng, men rejser også udfordringer i forhold til organisatorisk samspil mellem institutioner.

41

C

PLUS

ONSO ONSOMRÅDET NSOMRÅ NS N SOMRÅD SO ÅDET T STRÆD S RÆD R RÆ Æ ÆD DET D ET T

•

Byggeri kan iværksættes hurtigt – og løse behov for sal+eventfunktion.

•

Styrker underføringen mod havnen.

•

Kulturtorv = synligt kulturelt mødested med tilgængelighed.

•

Mulig synergi med eksisterende teaterbygning og øvrige

•

byfunktioner, høj ekst. bylivskoncentration

MINUS

STRÆDET S STRÆD TRÆDET ÆDET

•

Afstand til attraktiv udsigt og vand

•

Begrænsninger for udvidelser.

HAVNEPLADSEN

KAJ 42 2

BYPLANMÆSSIGE- OG ARKITEKTONISKE FORHOLD

•

vigtig driver for Stationsområdet, at sætte barren højt, tidligt

•

adgang for gående og cyklister via underføring og strædet

•

midt i det hele, tæt på

•

afstand til Køge Station ca. 350 m

•

Køge skala, ”mindre anlæg”

•

afstand til Køge Torv ca. 300 m

•

foyer som byrum

•

biladgang via omlagt Ivar Huitfeldtsvej

•

høj dobbeltudnyttelse, mange brugere

•

karakter af ”infill”

•

et sted med aftenliv i forlængelse af den centrale bys ekst. tilbud

•

at forbinde separate bygninger

•

mulighed for i et komprimeret program at kombinere musikskole og sal og event i een bygning på op til 4.000m2

•

parkering i henhold til side 9

Kulturtorvet set fra underføringen mod vest og Apotekerhaven.

Til højre ses den bevarede del af teaterbygningen, til ventre forbindelsen langs eksisterende byggeri mod Brogade og Køge Torv..

43 43

•

Bibliotek ved bymidte og station kan styrke biblioteket som byens mødested.

Bibliotek skal bygges hurtigt af hensyn til byudvikling Lang afstand mellem sal+eventfunktion og station / restaurationsmiljø.

•

p:30 p:30

sal+event entt 3000 m2 2

p p:20

musik ikskole e 2000 m2

p:35 35

•

18 1 8 1 15 22 15 2

27

27

14

1 13

500 0 m fra f K Køge Køg Kø ø Station Sta at n

150 m 1500 m2 2 pr pr etage age ge ge: e: 6000 600 00 - 9000 00 00 m2 00 m2

6m mdr p:35 p 35

(P)

P

biogra raf 3500 m2

bibliotek 3500 0 m2

3500 m2 m2

C1

C1 Biograf og bibliotek ved kulturtorvet, sal+eventfunktion og musikskole ved havneløbet

(P)

44

KULTURFAGLIG VURDERING AF C: PLACERING VED CENTRALT KULTURTORV Skitse C1, C2 og C3 arbejder med udgangspunkt i placeringer af (nogle af) de ønskede offentlige kulturfunktioner omkring et centralt kulturtorv nær ved underføringen til havnen.

C1 skaber et stations- og bynært bibliotek tæt ved biograf, underføring og havn. Placeringen af musikskole og sal- og eventfunktion er behandlet i B2.

C1 lokaliserer bibliotek ved kulturtorvet og sal- og eventfunktion og musikskole ved havnekajen.

Placeringen kan styrke biblioteket som mødested med direkte og åben relation til et nyt byrum ved underføringen.

C2 placerer sal- og eventfunktioner ved kulturtorvet samt bibliotek og musikskole ved havnekajen.

C3 placerer sal- og eventfunktion og bibliotek ved kulturtorvet og musikskole ved havnekajen.

Placering og tidsperspektiv Placering af kulturfunktioner i område C har en række umiddelbare kvaliteter i forhold til nærhed til by- og handelsliv og station. Arealmæssigt kan et kulturhus ved bytorvet opleve begrænsninger, idet der er begrænsninger på udvidelser eller nye programmer til torvets funktioner. Imidlertid kan man på længere sigt forestille sig dette løst gennem et samspil med funktioner længere ude i havnen.

Tidsmæssigt har varianterne af forslag C det til fælles, at de skaber mulighed for relativt hurtigt at indløse flere af de kulturpolitiske ønsker om placering af et kulturhus. I alle varianter kan salog eventfunktionen bygges umiddelbart. Hvad angår bibliotek er der fleksibilitet i forhold til flere modeller.

C2 etablerer en stations- og bynær sal- og eventfunktion så tidligt, at det kan løse det presserende behov i forbindelse med nedrivningen af den eksisterende teaterbygning. Placeringen gør det enkelt at ankomme til events også fra oplandet og skaber et synligt kulturelt mødested i byen. Forslaget integrerer den eksisterende teaterbygning. Bibliotek og musikskole kan realiseres fra 2015 ved havnen. Denne tidshorisont virker rimelig, om end der er ønsker om en hurtigere løsning fra Musikskolens side.

Placeringen C3 af såvel bibliotek som sal- og eventfunktion ved torvet skaber et samlet kultkurhus med nærhed til bymidte, station, handelsliv og andre funktioner som biograf.

Musikskole kan placeres senere på havnen eller kan, som beskrevet nedenfor, formentlig inkorporeres i et samlet kulturhus ved torvet.

45

p 30 p:30

•

p:3 p:35 :35

bibliotek 3500 m2

p:20 : 0 :2

mus sikskole 2000 m2

•

5 22 1 15 15 2

27

27

14

1 13 6m mdr

1000 10 00 000 00 m2 2 pr etage e etta age e:: 4000-6000 4 40 0 0-60 0 00 00 m2 m2

400 4 40 00 0m m2 pr p etage: etag et etage ttag tage ge e: e: 160000 2000 0 m2 m2

18 18

500 5 50 00 m fra frra ra Køge Køg Kø øge ge Station ge Sta t io on

46

Løser behov for sal+eventfuntion hurtigt.

Sal+eventfunktion ved kulturtorvet fordrer organisering og aktivering i dagtimer.

Bibliotek og musikskole kan realiseres fra 2015.

•

p::35 p p:35 5

(P)

P

biog graf 3500 m2

sall + e s ev event en 3000 m2

3500 500 5 0 m2 m2

C2

C2 Biograf og sal+event ved kulturtorvet, musikskole og bibliotek ved kajen.

“Kirken” som mulig anvendelse.

(P)

Funktion og synergi C1 fastholder biblioteket som selvstændig organisation og anviser et musikhus på pynten.

I denne model indhøstes der ingen synergi med biblioteket, der ellers gerne ser sig placeret sammen med andre funktioner. Synergieffekterne mellem musikskole og sal- og eventfunktion er behandlet under B2.

C2 giver bibliotek og musikskole mulighed for at spille sammen centralt ved havnen, som man ser blandt andet i Vordingborg. Etableringen af selvstændig sal- og eventfunktion rejser imidlertid en række spørgsmål om drift og organisering, ikke mindst i forhold til at skabe samspil med såvel lokale aktører og i forhold til at sikre et professionelt niveau i aktiviteter og tilbud.

Bylivsperspektiv Ud fra et bylivsperspektiv virker placeringer i område C overbevisende. Kulturinstitutioner er her direkte koblet med centralt krydspunkt i byen og så tæt som muligt på by- og handelsliv. Placeringen lige ved underføringen kan ydermere bidrage til at åbne byen op mod havnen.

I forhold til placering A og B har område C ikke samme tætte forbindelse til havnerummet. Der er imidlertid udsigt til havnen, som der kan arbejdes med. Det har vist sig, at netop koblingen til byrum og udsigt er vigtig for brugen af kulturtilbud.

Derfor bør der arkitektonisk arbejdes med at understøtte den visuelle forbindelse fra område C til havneløbet og Søndre Havn.

I C3 er afstanden mellem bibliotek og sal- og eventfunktion i bymidten og musikskolen på havnen relativ kort og rummer ikke umiddelbart de store problemer i forhold til arrangementsafvikling ol. Imidlertid vil denne løsning ikke skabe synergi i hverdagens brug af lokaler og i forhold til drift, synlighed osv.

47

•

p:20 :20 0

musikskole 2000 m2

p:30 30

•

15 22 1 15 15 2

27

27

14

13 3 6m mdr

900 90 9 00 0 0m m2 2 pr etage: eta tag age 4000-6000 4 0 -6 000-6 6000 m2 2

400 0 m2 m pr eta etage: etage e ag 160060 2000 m2

18 18

500 m fra f a Køge Køg Kø Køg Station Sta ta

48

Løser behov for sal+eventfunktion hurtigt.

Biblioteket placeret centralt – men uden reel kontakt til havnen.

Musikskole alene på kajen – med potentiel synergi m. tapperiet og andre aktører på Søndre Havn

•

p:35 p p: :35

sal+event sal sal+ev sal+e +ev even ven ve n 3000 m2

(P)

Kirken som mulig anvendelse.

P

biogra raf 3500 m2

3500 m2 3 2

p:35 p 35 35

bibliotek 3500 m2

880 880 0 mr mr pr p etage: tag : 3600 3 600 60 m2 m2

C3

C3 Biograf, bibliotek og sal+event ved kulturtorvet og musikskole ved kajen.

H/S H/ (P)SSH/SH5

KULTURFAGLIG SAMMENFATNING AF C:

Samlet set viser vores research på, at man bør placere kulturfaciliteter så tæt som muligt på eksisterende by- og handelsliv. Ydermere har det vist sig, at sammenhængende kulturhusløsninger fremstår mere synergiskabende og slagkraftige end adskilte kulturfunktioner. Det gælder ikke mindst i mindre byer som Køge.

På den baggrund anbefaler vi at se nærmere på en model C4, hvor samtlige offentlige kulturinstitutioner samles omkring torvet. Vi anbefaler i den forbindelse at se nærmere på at skabe sammenhænge på tværs af bygninger og eksisterende organisationer, således at man samarbejde om drift og brug af for eksempel foyer, reception, indgang. ol. Det kunne for eksempel være en løsning, hvor biblioteket kunne drive avislæsesal og musikbibliotek i forbindelse med en fælles foyer til sal- og eventfunktion.

49

50 50

(P)

500 m ffra a Køge Køg Kø Køg Station Sta ta 400 m2 400 4 2 pr etage: etag tage: ge: e e: 1600- 2000 m2 2

p:35 p p: :35

biogra raf 3500 m2

3500 0 m2 4000 m2 4000 m

m2

p:20 20 20

musikskole 2000 m2

sal+event sa al+eve ent ntt 3000 m2

p 35 p:35

bibliotek

880 8 80 mr m pr pr etage: etage e ge: e 2000 2 000 0 00 0 m2 m

C4 C4 Biograf, bibliotek., sal+event og musikskkole ved kulturtorvet

P

18 18 1 15 22 15 2 27 27 14 13 3

6m mdr

H/S H/ SH H5 (P)SSH/SH5

Kulturtorvet set fra oven hvor koblingen til underføringen og brugen af underetager vises, som princip. Til højre ses den bevarede del af teaterbygningen, til ventre forbindelsen langs eksisterende byggeri mod Brogade og Torvet.

51

visualisering af underføringen i dagslys, hvor havnefronten allerede er synlig. BemÌrk muligheden af funktioner i kanten, f.eks koblet til biograf og kulturtorv.

visualisering af underføringen om aftenen.

52 52

visualisering af underføringen med biografen og kig mod havnen.

Biografen rummer i dette volumen 3-4 sale, cafe og tagterrasse.

53 3

LIBRARY 10 “Modularity is a big part of the library. All of the big furniture is on wheels and can be easily moved. While most of the staff furniture stays put, people rearrange the public’s furniture daily. It is straightened up every morning and the staff looks for patterns to help plan future layouts.”

Aaron Schmidt, rådgiver i ‘Library design consultancy, Walking Paper’, 19. april 2010

FARUM KULTURHUS Synergi mellem musikskole og bibliotek ”Dagligdagen fungerer super godt, og man skulle måske egentlig tro, at musikskole og bibliotek ville være en underlig sammensætning. På en musikskole er der jo ofte ventetid mellem timerne eller forældre, der venter, og så bruger de biblioteket. Vi bruger også biblioteket meget i undervisningen, hvor man kan gå ned på musikbiblioteket og finde noder og musik, som kan bruges med det samme. I virkeligheden burde enhver musikskole have et bibliotek.”

Henrik Christiansen, musikskoleleder

54 5 4

CASEOPSLAG: BIBLIOTEK OG MUSIKSKOLE

Vores research viser relativt få eksempler på integration af musikskole og bibliotek. Det mest ambitiøse eksempel er KulturArkaden i Vordingborg, hvor der er gode erfaringer med at koble de to funktioner. Samtidig er der en række steder forøget interesse for at styrke musikkens synlighed og skabe et samlingspunkt for musikskolen.

Funktionelt viser erfaringerne, at samplacering muliggør deling af sal og lokalefunktioner og skaber en række andre rumlige synergier. Et fælles hus skaber øget opmærksomhed omkring begge funktioners aktiviteter. I KulturArkaden er der kommet flere besøgende til biblioteket i form af ventende musikskoleelever og forældre, der bruger biblioteket som opholdssted. Der kan tænkes i samspil, hvor for eksempel bibliotekets musikarkiv kan få en aktiv funktion i musikskolens undervisning. KulturArkaden peger på, at det kræver lydisolering, samt planlægning af musikskolens mest støjende aktiviteter ift. bibliotekets åbningstider og spidsbelastning.

Samlet set kan et samspil mellem bibliotek og musikskole understøtte de kulturpolitiske visioner om ’tilgængelighed’, ’uddannelse frem for information’ og ’aktivering frem for servicering’. Det kræver imidlertid et særligt fokus at skabe reelle sammenhænge mellem de to institutioner – og en opmærksomhed på, hvordan brugsmønstre flettes sammen. Her kan det være interessant at se på nye måder at forbinde biblioteks- og musikfunktioner, sådan som man blandt andet ser det i Library 10 i Helsinki. Her har man realiseret et ambitiøst musikbibliotek, der inkluderer øvelokaler, produktionsudstyr mv., men hvor det stadig er muligt at bestille og afhente andre typer materialer.

Det har været en stor succes med øget brugerantal og har især fået fat i de unge mellem 15-30 år – deriblandt særligt unge mænd, som var en fraværende brugergruppe tidligere.

Organisatorisk peger KulturArkaden på, at der i mødet mellem de forskellige arbejdskulturer både er udfordringer og potentialer. I KulturArkaden beskriver ledelsen, hvordan koblingen af forskellige personalegrupper kan være en stor udfordring, men også giver mulighed for gensidigt at lære af hinanden.

55

VIDERE PERSPEKTIVER FOR DET KULTURFAGLIGE ARBEJDE

Afslutningsvis peger vi på en række områder, vi anser som værende relevante at arbejde videre med på den anden side af nærværende studie.

Det drejer sig om tiltag og overvejelser, der kan understøtte og kvalificere de næste skridt i en udviklingsproces for et kulturhus i Køge.

for at skabe et vellykket kulturhus. En sådan udviklingsproces bør tager sit afsæt i en forståelse af de fremtidige brugeres behov – snarere end institutionernes aktuelle ønsker. Her anbefaler vi at arbejde med en brugerorienteret udviklingsproces, hvor centrale aktører og borgere inddrages.

Kvalificering af placering og rumprogram I dialog med interessenter og brugere skal der arbejdes med at sikre et kvalificeret rumprogram for et sammenhængende kulturhus. Det kan i forlængelse af nærværende rapport tage udgangspunkt i placeringer ved torvet (C4) eller mellem Kirken og ØA-bygningen (A3).

Snarere end at tage afsæt i eksisterende organisatoriske grænser bør afsættet være, hvordan et sammenhængende kulturhus kan fungere bedst muligt for brugerne. Det kan som nævnt eksempelvis være gennem deling foyer og biblioteksfunktioner, men også en række andre funktions- og driftsoverlap, der kan skabe ny værdi.

Derfor anbefaler vi at undersøge funktionelt og organisatorisk samspil mellem kulturfunktioner indgående.

Fokus på bibliotekets udviklingsproces Som nævnt kan biblioteket – med sit betydelige driftsbudget og mange brugere – spille en central rolle i udviklingen. Samtidig står biblioteket over for en række fundamentale udfordringer. Derfor anbefaler vi at prioritere strategiudvikling af biblioteket, der involverer samarbejde med en række parter indenfor såvel biblioteksudvikling som bredere kulturudvikling.

Strategi for organisation, kultur og værdier Et næste skridt frem mod et kulturhus i Køge er udviklingen af et indholdsmæssigt og identitetsmæssigt fokus. Der er behov for en organisatorisk, kulturel og værdimæssig ramme

56

Kobling til andre miljøer Nærværende rapport forholder sig kun i begrænset omfang til aktører og programmer uden for de offentlige kulturfunktioner. I forbindelse med udviklingen af et sammenhængende kulturhus, og den øvrige kulturelle udvikling af Køge og Køge Kyst, anbefaler vi, at man ser nærmere på, hvordan forskellige miljøer kan kobles til udviklingsprocessen for at sikre såvel viden som ejerskab. Det gælder både forbindelser til vækstlag, foreningsliv, andre kommunale funktioner og erhvervsliv.

KULTURFAGLIGT CASE-ARKIV

Følgende case-arkiv beskriver en række undersøgte og interviewede kulturinstitutioner i Danmark samt internationale eksempler med særligt henblik på at give et billede af de erfaringer, der er relevante for et kulturhus i Køge.

Oversigt over research og referencer CASEARKIV: KULTURHUSE I DANMARK: Bibliografen, Bagsværd Biblioteket NV Farum Kulturhus Gimle, Roskilde Hjørring Bibliotek KulturØen, Middelfart KulturArkaden, Vordingborg Kulturværftet, Helsingør Kulturhuset Skanderborg Nicolai, Kolding Nordkraft, Ålborg Portalen, Greve

INTERVIEWEDE AKTØRER I KØGE:

MUSIKSKOLER I REGIONEN:

Kulturforvaltningen, Peter Christensen, Jan Bruun Jensen Bibliotek, Jytte Dahl, bibliotekschef Musikskole, Otto Laust Hansen, Musikskoleleder Teaterbygningen, Jens Peter Halborg Tapperiet, Susanne Madsen, Kunstnerisk leder Turistforeningen, Lars Jensen, turistchef Erhvervsinteressenter, Jens Abildlund, Erhversudviklingschef KØS, Christine Buhl Andersen, Direktør

Med henblik på at sammenligne størrelsen af regionens musikskoler, har vi været i kontakt med følgende musikskoler.

Ringsted Roskilde Næstved Holbæk

BIBLIOTEK Biblioteket NV Hjørring Bibliotek

KulturArkaden K Kulturværftet Kulturhuset Skanderborg

INTERNATIONAL INSPIRATION: Næstved Musikskole

Idea Stores, Tower Hamlets, London Open Library, Magdeburg The Experience Library, Cerritos Library10, Helsinki

Farum Kulturhus

Ringsted Musikskole

KulturØen*

S + EVENT SAL ( (+biograf*)

Bibliografen*

Roskilde Musiske skole

Gimle

Nordkraft

Portalen Nicolai*

MUSIKSKOLE

57

Bibliografen, Bagsværd Indhold / funktioner: Bibliotek og biograf Organisering: Biografen er organiseret under biblioteket, men drives på markedsvilkår.

Antal besøgende: 250.000 forventet i 2011 Areal: 1100 m2 Web: http://www.gladsaxe.dk/Default. aspx?ID=9092

Kort om Bibliografen Bibliografen er en kobling af Bagsværd bibliotek og Gladsaxe biograf, der skaber en kombination af public service og forretning. Biografen drives på markedsvilkår, mens biblioteket hører under det gængse tilbud om fri adgang til folkeoplysning og oplevelser. Erfaringer derfra viser, at kombinationen er populær blandt brugerne, og at de lange åbningstider er med til øge servicen.

Synergieffekter i form af liv ”Der er meget snak om partnerskaber og det 3. sted, og det er det, vi har prøvet at skabe her. Derudover giver det jo helt klart nogle fordele for biografen at biblioteket trækker brugere ind i løbet af dagen, og fordele for biblioteket at biografen holder længe åbent, og at brugerne stadig kan låne bøger med hjem gennem kvik-lån. Så alt i alt giver det en bedre service til brugerne.”

Mere liv og flere brugere ”Biblioteker kan være med til at skabe liv, da de har en rimelig fast brugerskare. Og når der så er flere ting, der ligger sammen så til trækker det flere folk, som enten opdager noget tilfældigt, fx låner en bog, men egentlig var på vej i biografen. Det er nemmere at blive fristet både den ene eller anden vej.”

Partnerskab mellem offentlige og kommercielle aktører ”Der ligger nogle overvejelser i partnerskaber mellem offentlige og kommercielle aktører, men jeg synes, det fungerer rigtig godt.

Vi har fx gjort os nogle overvejelser om det at sælge slik på et bibliotek, hvor der kommer rigtig mange børn i løbet af dagen. Jeg valgte, at der skulle være nogle sunde valg, og så lavede vi en mobil kiosk, som vi kunne rulle væk, så der ikke kunne købes slik hele tiden.”

Fysisk og visuel tilgængelighed ”Det er tæt på stationen, hvilket er en klar fordel, men det er langt fra centrum, hvilket er en klar ulempe. Jeg tror i virkeligheden, at vi er ret dovne mennesker, vi gider ikke gå ret langt. Så det er vigtigt at være tilgængelig både placering, men også visuelt, fx at man er synlig og i stueplan.”

Birgitte Kehler Holst, tidl. leder af Bibliografen

58

BIBLIOTEKET NV Indhold / Funktioner: Bibliotek, café, værksteder, borgerservice, sal Organisering: Offentlig institution med forpagtet café Antal besøgende: ca. 800-1000 om dagen (et skøn, da målere ikke er i funktion endnu)

Lange åbningstider skaber muligheder ”Kulturhuse har ofte længere åbent end biblioteker, så når vi har valgt at sammenlægge funktionerne, giver det god mening at holde længe åbent. Så hvis folk falder over en bog, de gerne vil låne, mens de er her i forbindelse med et arrangement, kan de sagtens gøre det.”

Areal: 3200 m2 (2000 m2 nyt, 1200 m2 renoveret)

Om fælles arbejdskultur

Åbnet: April 2011

”Der ligger nogle udfordringer i at skabe en fælles arbejdskultur.

Kulturhusmedarbejdere og biblioteksmedarbejdere er meget forskellige folk. De er forskellige i deres måde at yde service, tænke og agere overfor brugerne.”

Web: http://bibliotek.kk.dk/biblioteker/ BIBLIOTEKET

Jan Lindboe, Chef Kort om Biblioteket NV Biblioteket NV er et nyt eksempel på at kombinere bibliotek med andre kulturaktiviteter. Her er der særligt fokus på at tilbyde borgerne et sted, hvor de kan være demokratisk aktive. Dette sker bl.a. gennem et såkaldt bydelslaboratorium, og ved at huse Bispebjerg lokaludvalg samt at yde borgerservice ved biblioteksskranken. En central melding fra chefen Jan Lindboe er, at der er store synergimuligheder i at tænke i nye partnerskaber – men at det også kræver fokus på organisering og arbejdskultur.

59

Farum Kulturhus Indhold / funktioner: Teatersal, musikskole, bibliotek, biograf, galleri, billedskole, museum

Samarbejde og synergi ”At være i kulturhuset er både godt for brugerne og for os.

For lederne er det godt at få flere kollegaer at spare med. For medarbejderne er det inspirerende at være i et kulturelt miljø og for eleverne er der mulighed for at anvende flere faciliteter på en gang, de kan gå på biblioteket eller billedskolen, mens de venter eller forældrene kan gå i biografen. Vi kan tydeligt mærke en forskel på musikskolen her og den i Værløse, som ikke ligger i et kulturhus. Vi har en stærk samlet identitet, som også gør, at vi står stærkere kommunalt.”

Organisering: Offentlig Antal besøgende: 750.000 om året Areal: 7500 m2 Web: http://www.farumkulturhus.dk/side.php?id=14 Kort om Farum kulturhus

Placering nær indkøbscenter

Kulturhuset i Farum har samlet de fleste kulturelle institutioner i et hus. Kulturhuset har eksisteret i 20 år, og har mange erfaringer i, hvad der får huset til at fungere hos dem. En vigtigt faktor er ifølge dem, at huset har én leder til at samle institutionerne i en fælles identitet. Derudover er meldingen at placeringen central og tæt ved indkøbsmuligheder og parkering er med til at give flere brugere og skabe flow at af mennesker.

”Vi ligger lige i centrum med et indkøbscenter 10 meter væk. Det har rigtig stor betydning at folk kommer forbi eller går igennem, når de alligevel er på vej ud for at handle. Det giver helt sikkert flere gæster, da der også er gode parkeringsmuligheder. Når folk går igennem, så opdager de lige, hvad der sker, og oplever noget musik eller en udstilling.”

Jes Gram, musikskoleleder

Om identitet og udadvendthed ”Det er vigtigt at fungere som en helhed. At have fælles projekter og en fælles følelse, og så skal borgerne føle, at det er deres. Vi har bl.a. gratis, åbne koncerter i foyeren hver lørdag, som gør, at nogle folk, der aldrig ville høre klassisk musik bliver fanget og det samme med udstillingerne, som foregår i gangene og i foyeren.”

Om manglende drift og fællesskab ”Nu har vi ligget her i 20 år, og det kører rigtig godt. Men vi havde bestemt en masse udfordringer i starten. For det første var der ikke sat nogle midler af til arrangementer, der var ingen ansatte, kun frivillige, og alle institutionerne var kun interesserede i deres egne aktiviteter. Det gjorde, at vi ikke fik fat i borgerne. Det, som skulle til for at få det til at fungere hos os, var at få en leder for det hele og midler til at lave arrangementer. Min opgave er netop at løfte stedet samlet.”

Zanne Jahn, kulturhusleder

60

Gimle, Roskilde Indhold / funktioner: Spillested, studentercafé Organisering: Selvejende institution ejet af Fonden Gimle Antal besøgende: 60-70.000 om året Areal: Ingen oplysninger på Web: http://www.gimle.dk/

Kort om Gimle Gimle er et spillested i Roskilde, der betegner sig selv som kulturhus. Gimle er relevant i denne sammenhæng pga. deres store lokale engagement bl.a. gennem brug af frivillige og deres samarbejde med musikskole og bibliotek. De pointere vigtigheden af at få unge musikere til at spille i professionelle omgivelser som en faktor for at få fat vækstlaget.

Samarbejde kræver engagement fra starten ”Samarbejde med andre aktører er virkelig vigtigt, men det tager meget tid. Institutioner har forskellige arbejdskulturer, og det kan være en stor udfordring at finde fælles fodfæste. Det er vigtigt, at de forskellige aktører alle er interesserede i fællesskabet, og at der er indarbejdet et samarbejde fra start, så de andre ikke bare er irriterende naboer.”

Samspil som udviklende og ikke begrænsende ”Det er vigtigt at tænke over, at et samspil kan gavne begge parter. For os ville musikskole og øvelokaler selvfølgelig være en naturlig sammensætning, men er også spændende at parre forskelligartede ting. Det er bare vigtigt, at man ikke begrænser hinanden. Vi arrangerer fx musik, og det frembringer lyd. Nogen vil kalde det støj eller generende. Der skal være frirum til udfoldelse og nye idéer, ellers er det ikke interessant”

Fokus på byudvikling ”Vi har et samarbejde mellem kulturinstitutioner og erhvervslivet. Vi mødes et par gange om året og diskuterer samarbejde og udvikling for byen. Det er vigtigt, at det hele ikke blot handler om penge og overskud, men at det også handler om udvikling af byen.”

Lars Sloth, Daglig leder

61

Hjørring Bibliotek Indhold / funktioner: Bibliotek (placeret i et indkøbscenter) Organisering: Offentligt Antal besøgende: 300.000 om året (stigning på 53%)

Samarbejde mellem bibliotek og erhvervsdrivende ”Vi samarbejder med de erhvervsdrivende i centeret på den måde, at vi låner ting af hinanden. Fx låner vi ting til udsmykning, når vi har et nyt tema, og får nogle gange hjælp til udsmykning. Og omvendt låner butikkerne nogle gange stole og borde, hvis de har et arrangement.”

Areal: 5.090 m2 Web: http://www.bibliotekerne.hjoerring.dk/

Kort om Hjørring Bibliotek Hjørring Bibliotek er interessant især fordi det kaster lys over samspilsmuligheder mellem bibliotek og handelsliv. Erfaringerne viser, at der opleves udstrakt synergi fra bibliotekets side, der har oplevet en markant stigning af brugere. Det gælder ikke mindst forhold til børn og unge, som bruger biblioteket som et mødested. Afgørende er, at de ligger centralt i byen og tæt stationen og indkøbsmuligheder.

Synergi ved lægge tæt på handelsliv Centeret og biblioteket har en meget central placering lige ved gågaden og stationen. Vi får helt sikkert flere brugere ved at ligge i centeret. Vi har fået en stigning på 53% efter vi er flyttet til de nye lokaler. Det er især de unge, vi får fat i. Andre biblioteker i kommunen, nævner at de særligt er de unge, som de har svært ved at tiltrække, men her bruger de unge biblioteket og kommer og hænger ud. Vi oplever også, hvordan forældre kommer hertil, og mens den ene shopper, så er den anden på biblioteket med børnene.”

Det 3. sted ”Tanken var at lave det 3. sted; Et sted hvor folk kunne mødes, skabe netværk, hænge ud og slappe af. Og det er lykkes rigtig godt. Det er blevet et meget atypisk bibliotek, hvilket man hurtigt kan se, når man kommer især med det råde bånd, der løber igennem hele biblioteket. En undersøgelse viser, at ca. 50% af de folk der besøger biblioteket, ikke låner nogle bøger, så de bruger i stedet loungen, caféen og de andre faciliteter.”

Benthe Hansen, bibliotekschef

62

KulturØen, Middelfart Indhold / funktioner: Biograf, bibliotek, turistbureau, restaurant, sal, mødelokaler Organisering: Restaurant og biograf er privatejede, resterende offentlige institutioner.

Antal besøgende: Biblioteket: 250.000 besøgende om året. (Ingen samlet tal for huset) Areal: Ca. 4500 m2 Web: http://www.middelfartbibliotek.dk/Lejerne. aspx?ID=44 Kort om KulturØen Kulturøen er et interessant eksempel på at skabe en ny sammenhængende kulturinstitution med såvel bibliotek, biograf, restaurant og mødelokaler.

Overordnet er meldingen, at det giver en øget professionalisme at samle flere kompetencer på et sted i forbindelse med arrangementer o. lign. En central pointe er, at den attraktive beliggenhed ved vand og udsigt betyder meget for brugere, men at det også er vigtigt, at være tydeligt koblet til byen.

Udsigt og tilgængelighed er vigtigt ”Udsigten har helt sikkert betydning, det gør at man nyder at opholde sig i huset. Men der går en ringvej lige forbi huset, som nogen gange gør, at folk ikke opdager huset, men kører lige forbi og ind til centrum.”

Samarbejde kræver organisering ”Et samlet hus giver os mulighed for at tænke større tanker, fordi der er professionelle samarbejdspartnere, hvilket vi er rigtig glade for. Men det kræver at alle er med på idéerne. Man bruger meget tid og energi på at få samarbejdet til at fungere. Det er ikke som sådan negativt, men man skal bare overveje de administrative aspekter i det. Åbenhed blandt institutionerne er en nødvendighed, og det er vigtigt at bruge hinandens netværk. Derudover er det vigtigt, at det ikke er for kringlet at træffe beslutninger.”

Charlotte Cathrine Pedersen, biblioteksleder og administrator af ø-rådet.

63

KulturArkaden, Vordingborg Indhold / funktioner: Musikskole, bibliotek, lokalarkiv og sal Organisering: Adskilte organisationer, med hver deres administration.

Antal besøgende: Musikskole: 1000 elever om ugen. Bibliotek: 2500 besøgende om ugen.

Areal: Ca. 3000 m2 Web: http://www.vordingborgbibliotek.dk/cms/site. aspx?p=4481 Synergi mellem musikskole og bibliotek Kort om KulturArkaden KulturArkaden er et eksempel på samplacering af bibliotek og musikskole. Den overordnede melding er, at de at to institutioner gensidigt befrugter hinanden, og at koblingen er yderst relevant. Den sikrer gensidig synlighed om aktiviteter og skaber organisatorisk udvikling. Rent praktisk kræves dog overvejelser om lydisolering og planlægning af musikskolens mere støjende aktiviteter.

”Dagligdagen fungerer super godt, og man skulle måske egentlig tro, at musikskole og bibliotek ville være en underlig sammensætning. På en musikskole er der jo ofte ventetid mellem timerne eller forældre, der venter, og så bruger de biblioteket. Vi bruger også biblioteket meget i undervisningen, hvor man kan gå ned på musikbiblioteket og finde noder og musik, som kan bruges med det samme. I virkeligheden burde enhver musikskole have et bibliotek.”

Adskilte organisationer, der samarbejder ”Vi hænger ikke organisatorisk sammen. Der er to ledere, to administrationer og er derfor to adskilte organisationer. Men vi kan hjælpe hinanden fx administrativt, hvis der er et akut behov som sygdom mm. Så på den måde har vi gavn af hinanden.”

Henrik Christiansen, musikskoleleder

64

Kulturværftet, Helsingør Indhold / funktioner: Bibliotek, sale, møde- og aktivitetsrum, museum, restaurant.

Organisering: 3 offentlige institutioner; bibliotek, værftsmuseum og sekretariat.

Antal besøgende: Tæller virker ikke endnu (forventet, bibl. ca. 400.000. Sal ca. 120.000 om året)

Samarbejde om både billetsalg og aktiviteter Vi har fælles drift, og i foyer området er det biblioteket, som står i receptionen, og der sælger vi fx også billetter. Vi samarbejder også om indholdet, hvor vi lægger planer for husets aktiviteter sammen. Det er rigtig godt at samarbejde med andre aktører og det giver flere muligheder”

Margrete Haugen, bibliotekschef

Areal: 13.000 m2 Web: http://www.kulturvaerftet.dk/

Kort om Kulturværftet Kulturværftet samler bibliotek, værftsmuseum, mødelokaler og sal- og eventfunktion i et ekstraordinært kulturhus. Beliggenhed omkring det gamle værft, Kronborg Slot og Kulturhavnen og med den gamle bydel på den anden side, pointeres som en vigtig faktor for at tiltrække folk.

Trods opstartsvenskeligheder er den overordnede melding, at et samlet hus fungere godt, og er med til at skabe et kulturelt mødested og give brugerne flere grunde til at komme.

At understøtte ”Det 3. sted ” ”De generelle fordele ved at ligge i samme hus, er de synergieffekter, som opstår. Der kommer flere mennesker, som giver flere brugere til alle institutioner, og der er flere grunde for borgerne til at komme herned.

Der bliver skabt et socialt rum, et 3. sted at være, som hverken er arbejde eller hjem, men et sted at mødes og deltage i det kulturelle liv i byen.”

Samarbejde giver ejerskab ”Vi samarbejder med mange forskellige aktører i byen; aftenskolerne, seniorklubber og andre foreninger i byen.

Samarbejde er enormt vigtigt, for det er fælles projekter, der er med til at skabe gode produktioner og give brugerne ejerskab til huset.”

Michael Fock, kunstnerisk leder af Kulturværftet & Toldkammeret

65

Kulturhuset Skanderborg Indhold / funktioner: Bibliotek, sale, biograf, udstillingsområde, café, mødelokaler, turistkontor Organisering: Bibliotek og turistkontor offentlig, kulturhus drives af frivillig arbejdskraft Antal besøgende: 400.000 om året, (Primært biblioteket med ca. 315.000 om året) Areal: ca. 1200 m2 Web: http://kulturhuset-skanderborg.dk/?subpage= showcontent&id=4&parent_id=4

Kort om Kulturhuset Skanderborg Kulturhuset Skanderborg rummer bibliotek, turistkontor, biograf og sale. Kulturhusets hjørnesten er frivillig arbejdskraft og har – udover biblioteket – udelukkende en pedel og en deltids kontordame ansat. Der er 200 frivillige, som er opdelt i forskellige ansvarsgrupper, og meldingen er, at det fungerer utrolig godt, og at frivillig organisering er en rigtig god måde at give brugerne ejerskab til huset.

Synergi i at ligge i samme hus ”Der er virkelig gode synergieffekter ved at ligge i et hus sammen. Vi har en fælles indgang, så alle skal ind af samme dør. Uanset om du kommer for at læse avis, betale en bøde, købe en kop kaffe, se en udstilling, så kan det være, at brugerne lige opdager noget andet, som de ikke vidste var der. Både kulturhuset og biblioteket føler, at de får flere besøgende. Biblioteker er med til at skabe et flow af mennesker hele dagen, hvilket er godt for folk gider jo ikke komme i et hus, der er tomt.”

Udfordringen fælles identitet ”Biografen var tidligere drevet af en forening, og der havde vi nogle problemer, og synes, at den forstyrrede visuelt og skilte sig ud fra resten af huset. Men nu driver vi den selv og går meget op i, at den har samme image som resten af huset, så det er samme farver, samme møbler osv. Så æstetisk er det meget bedre nu.”

Om frivillig organisering ”Altså nu er vores hus jo drevet 100% af frivillige, og hvis man vil forære huset til byens borgere, er det en virkelig god måde. Men det tager tid at få det op og køre. Der er selvfølgelig nogen, der synes, at hvis kommunen betaler så meget for det, må de også selv drive det, men de fleste er meget interesseret i at lave frivilligt arbejde. De føler ansvar over for huset. Det er en rigtig god idé at køre det frivilligt, og det kan godt lykkes, hvis man sørger for at inddrage dem fra starten.”

Niels Peter Mortensen, daglig leder

66

Nicolai, Kolding Indhold / funktioner: Sal, biograf, billedskole, udstillinger, børneteater Organisering: Tre offentlige institutioner; stadsarkivet, Nicolai for børn og kulturafd. samt adskillige erhvervslejemål og forpagtet biograf og café.

Antal besøgende: 93.000

Synergi kræver investering ”Det er en udfordring at vi er placeret i 5 huse, så man i sin hverdag i princippet ikke møder hinanden. Den vigtigste erfaring er nok, at synergi aldrig opstår af sig selv. Man er nødt til at forme en organisation, som understøtter samarbejde, for at synergi kan opstå. De enkelte institutioner er naturligt mest interesseret i at få deres egne aktiviteter til at køre, så derfor kræver, at der bliver lavet nogle aftaler.”

Areal: 5000-6000 m2

Central placering er vigtig!

Web: http://www.kolding.dk/sct_nicolai/0027962. asp

”Vores placering er nok vores største udfordring. Vi ligger midt i byen, men ikke lige ved gågaden. Vi ligger nok 30-40 meter fra, men det er nok til, at der ikke kommer folk naturligt forbi. Så de besøgende vi har, er alle opsøgende og kommer, fordi de har et ærinde.”

Kort om Nikolai Nikolaj samler koncertsal, biograf, udstillinger, børneteater og erhvervsdrivende i en renoveret skole. De pointere en særlig udfordring ved at skabe en fælles identitet og synergier i hverdagen, når man er placeret i 5 forskellige huse. Det er central melding fra Nicolai, at synergi mellem forskellige kulturfunktioner ikke opstår af sig selv – især ikke, når man har hver sin bygning. Det kræver et særligt engagement.

Sæt ord på forventninger til et kulturhus ”Det har været en udfordring, at der fra starten har manglet klare forventninger om, hvad huset skulle og hvilken rolle, det skulle have i byen. Vi har selv fundet ud af, hvordan vi vil have det, men det er en udfordring at tilfredsstille folk, når der ikke er klare visioner for, hvilke behov det skal udfylde.”

Størrelse der passer til behov ”Jeg tror generelt, det er vigtigt at skalere ift. byen, og være realistisk. Der er rigtig mange kulturhuse rundt om i provinsbyerne, som er alt for store, ift. hvor mange brugere, der rent faktisk er i byen. Vi er selv lige store nok, og jeg tror, vi har brug for trekantsområdet. Så er det vigtigt, at tage udgangspunkt i, hvad man har, hvilke institutioner, der er i forvejen er, og hvad kan de.”

Kristian Lykkebo, koordinator

67

Nordkraft, Ålborg Indhold / funktioner: Musikskole, DGI-hus, spillested, biograf, teaterforening, galleri, kunstskole, ungdomsskole, Dreamhouse (innovationsmiljø), turistforening, restaurant og café Organisering: Ejerforening med Ålborg kommune som formand for bestyrelsen. Ejerskabet er hovedsageligt delt mellem Ålborg kommune, DGIfonden og Skråen-fonden.

Antal besøgende: ca. 20.000 om ugen Areal: 30.500 m2 Web: http://www.nordkraft.dk/

Kort om Nordkraft Afstand betyder noget Nordkraft i Ålborg er et tidligere kraftvarmeværk, der er blevet omdannet til et stort kulturcenter.

Visionen med Nordkraft har været at skabe et kraftcenter for kultur og fritid ved at samplacere en lang række kulturelle og idrætslige interessenter.

Nordkraft er interessant for Køge, da ambitionen ligeledes er at skabe drivkraft for udviklingen af den gamle industrihavn. Meldingen fra Nordkraft er, at det er et vellykket projekt, men at placeringen på havnen er en udfordring ift. at få folk til at bruge huset.

”Nordkraft ligger på kanten af byen, og der er ikke meget byliv. Der kommer udvikling på et tidspunkt, men nu kommer folk ikke bare forbi. Nordkraft bidrager nok til at åbne havneområdet op, men man skal have is i maven, for det tager lang tid, før folk kommer.

Man kunne godt ønske sig et kulturhus, der i højere grad er hægtet på byens almindelige flow af mennesker.”

Liv i dagtimerne kræver generator ”I dagtimerne er her ret stille, fordi mange af vores aktiviteter såsom biograf, teater og spillested ikke har åbent om dagen. Skal man have mere liv, er det nok en god ide med en ”generator”, der trækker folk – som for eksempel et bibliotek. Vores musikskole hjælper og gør det naturlig for børn at bruge huset.”

Samling af ressourcer skaber værdi ”At samle funktioner og aktiviteter er en måde at skabe værdi, når der ikke er mange offentlige kulturmidler. Man skaber også en større synlighed ved at samle kulturtilbud. Man mødes i cafeen og styrker udviklingen af en kritisk masse. Det er en god idé for et nyt kulturhus at have en leder, der kan samler aktører og tænke ud af boksen. Det har vi savnet fra starten af på Nordkraft.”

Lasse Andersson, Kreativ leder af Platform4 i Nordkraft

68

Portalen, Greve Indhold / funktioner: Koncertsale, teatersale, galleri + bibliotek i forlængelse Organisering: Selvejende institution Antal besøgende: 90.000 om året Areal: ca. 6000 m2 Web: http://www.portalen.dk/index.jsp

Kort om Portalen Portalen i Greve fungerer som er et større kulturhus, der primært beskæftiger sig med musik og teater. Der er dog også løbende kunstudstillinger med anerkendte danske kunstnere i Gallerierne, ligesom der er en café tilknyttet. Portalen er med i denne undersøgelse som et eksempel på sal- og eventfunktioner, der ligger sammen med bibliotek. Erfaringer herfra viser et naboskab snarere end et samarbejde.

Manglende synergi er OK ”Biblioteket ligger i den anden ende af huset, og vi har en samarbejdsaftale om drift og lån af lokaler, men vi har ikke noget kunstnerisk samarbejde. Det fungerer vist mere som et bofællesskab. Vi har hver sin indgang, og jeg tror ikke, at det giver flere brugere, at vi ligger sammen. De folk, som benytter sig af gratis aktiviteter på biblioteket, er ikke dem, der køber billetter til arrangementer hos os.”

Ambition og behov skal stemme ”Det er vigtigt at finde ud af, hvad der er behov for. Det er en klassisk fejl at bygge en kæmpe sal, som man ikke kan udfylde.

Det er vigtigt, at man laver et realistisk projekt, og ikke starter ud med at lave en økonomisk skandale, som provokerer befolkningen.

For så er der allerede dårlig stemning omkring huset fra starten.”

Høje ambitioner som drivkraft Vi har en ’alt-kan-lade-sig-gøre’ holdning, som er rigtig god. Man skal tro på det og turde at satse, men man skal også have stærke nerver. Det er en udfordring at blive på toppen, når det kører godt.

Vi har snakket meget om ikke at blive for meget en hype, for så forsvinder folk igen, når hypen er overstået. Derfor holder vi lidt lav profil, og har bevidst valgt ikke at være regionalt spillested.”

Poul-Erik Mou Larsen, Direktør og kunstnerisk leder

69

Open Air Library Hvor: Magdeburg, Tyskland Areal: 488 m2 Åbnet: 2009 Web: ingen webside Kort om Open Air Library I Magdeburg i Tyskland har de lavet et såkaldt Open Air Library, som er et udendørs bibliotek med frit tilgængelige bøger. De omkring 20.000 bøger er doneret af byens borgere, og biblioteket bliver kaldt ’library of confidence’. Dette tiltag, som de ligeledes kalder et bogmærke i byen, er med til at synliggøre bøgerne i byens rum og gøre læsning til en naturlig del af bylivet. Open Air Library vandt i 2010 European Prize for Public Urban Space, hvis formål er at understrege vigtigheden af det offentlige rum som en katalysator for byliv samt af offentlige investeringer i udvikling og forbedring af byens rum og liv.

Inspiration for Køge Open Air Library er en inspirerende måde at tænke biblioteksoplevelsen i nye rammer. Open Air Library giver et billede af et bibliotek, der er helt integreret i byens rum. Det peger både på mulighederne for at arbejde aktivt med biblioteksydelser i byen – både i form af de frit tilgængelig bøger og i mere organiserede former.

70

”There is no registration needed. You can just take a book away and should bring it back voluntary or at least another one. The shelves are never closed; you can go there and take a book when ever you want – 24 hours a day.”

Nico Saieh, Redaktør Arch Daily, 1. november 2009

Idea Stores Hvor: Tower Hamlet, London Besøgende: 2.072.000 i 2009/2010 (samlet for bydelens 4 Idea Stores og 4 biblioteker. En stigning på 230%) Areal: Ca. 1000-1100 m2 med undtagen af Whitechapel på 3400 m2 Åbnet: 2002 åbnede den første, Idea Store i Bow

”The concept behind the Idea Store, a phrase coined by the London Borough of Tower Hamlets, is that dusty old-fashioned libraries don’t attract enough users, especially those who would be least inclined to enter them in the first place, so the new buildings should draw people in and grab their attention in the way that shops do, and they should be placed in shopping areas, so that you can slip into one as easily as you would a supermarket.”

Rowan Moore, Journalist, The Evening Standard, 23. september 2005

Web: http://www.ideastore.co.uk/

Kort om Idea Store Idea Stores i London-bydelen Tower Hamlets har forsøgt at imitere de kommercielle aktørers indretning og kommunikation, så bibliotekets fysiske rammer ikke længere ligner et traditionelt bibliotek. En brugerundersøgelse viste, at 98 % anser biblioteker for vigtige, men kun hvis der er tilstrækkelig åbningstid, og hvis biblioteket ligger tæt på både indkøb og offentlig transportmulighed.

På baggrund af dette blev det besluttet at lukke de små filialer af biblioteker og i stedet bygge 4 store Idea Stores.

Inspiration for Køge Undersøgelser lavet i forbindelse med Idea Stores peger på, at folk bruger bibliotek og kulturtilbud i langt højere grad, når de ligger i trafikale knudepunkter og nær indkøbsmuligheder. Dette perspektiv er interessant for Køge i forbindelse med overvejelser om placering. Ydermere peger Idea Stores på, hvordan kombinationen af nye ydelser (især kombination af voksenundervisning og bibliotek), en god placering og en ny, strategisk og gennemtænkt kommunikation kan tiltrække en markant større brugergruppe.

“People have been very positive since we opened last May, as the numbers using it show,” says ideas supervisor Zoinul Abidin…”In our previous building we’d get between 250 to 300 people a day, here we average about 1.000.”

Megan Lane, Journalist, BBC News Magazine, 18. marts 2003

71

The Experience Library Hvor: Cerritos, Californien Areal: 8200 m2 Åbnet: 2002 Web: http://menu.ci.cerritos.ca.us/

Kort om The Experience Library I Cerritos, Californien, har man opbygget det lokale, offentlige bibliotek ud fra et oplevelsesperspektiv. Her er rationalet, at man må se biblioteket i konkurrence med omkringliggende kulturelle og kommercielle tilbud, som i Cerritos tilfælde bl.a. inkluderer Disney Land. Oplevelser integreres i biblioteket som et strategisk værktøj i kampen for at tiltrække brugere.

Inspiration for Køge Det interessante ved The Experience Library er det klare fokus på, hvordan biblioteket skal overleve og udvikle sig i et samfund fyldt med kulturelle og oplevelsesrige tilbud (også selv om den konkrete fysiske og æstetiske udførelse i Cerritos kan diskuteres). Køge kan med fordel tænke i, hvordan de offentlige institutioner skal udvikle sig for at sikre forbindelsen til samtidens og fremtidens brugere. Det handler om at overveje – og udvikle – de særlige muligheder, der kan tiltrække borgere i forhold til andre tilbud både lokalt, regionalt og online.

”The 21st century American library cannot sit back on the laurels of tradition and wait for people to enter the library because research and reading have always been good things. Research and reading have tough competition these days: libraries should become an experience and not just a storehouse of knowledge.” ”Today’s library is not a theme park of course, but today’s library must survive in a world jammed with theme parks, the Internet, TV, movies and malls. The architects, designers and librarians of the new $40 million Cerritos Library, have not only accepted this chaos, they have embraced it, weaving American business’ hypnotic high tech threads into this unprecedented center for learning.

Sarah Dalton, Redaktør, The California State Library, 25. juli 2002

72

Library10 Hvor: Helsinki Besøgende: 50.000 om mdr. (60% ml. 15-30 år) Areal: 1000 m2 Åbnet: 2005 Web: http://www.lib.hel.fi/en-GB/kirjasto10/

“Modularity is a big part of the library. All of the big furniture is on wheels and can be easily moved. While most of the staff furniture stays put, people rearrange the public’s furniture daily. It is straightened up every morning and the staff looks for patterns to help plan future layouts.”

Aaron Schmidt, rådgiver i ‘Library design consultancy, Walking Paper’, 19. april 2010

Kort om Library10 Library10 i Helsinki er et ambitiøst musikbibliotek, hvor 70% af arealet er beregnet til brugerne og kun 30% til materialer. Det indeholder musikarkiv i alle genrer, øvelokaler, musiklounge, produktionsudstyr ol. Deres interesse har ligget i at skabe biblioteket som en producerende aktør, og frem for blot at være ramme for indhold, skal de producere indhold. Over 80% af Library10s events er organiseret af biblioteksbrugerne selv. For at øge fleksibiliteten af rummet ift. events er alle møbler på hjul, og det er tilladt at rykke rundt på dem. Biblioteket fungerer stadig som et offentligt bibliotek, hvor det er muligt at bestille og afhente andre typer af materialer end musik.

Inspiration for Køge Library10s er eksempel på et producerende, arbejdende og fagligt målrettet rum, hvor brugere ikke bare er modtagere, men aktivt medskabende af stedet. En sådan profil kunne tænkes skabt i Køge, der har et veludviklet musikmiljø med en stor musikskole og regionalt MGK center.

Et musikorienteret samlingssted i Køge kunne styrkes gennem et samarbejde med et progressivt musikbibliotek, hvor interaktion med brugere er ligeså vigtigt som afhentning af materialer.

”Chief librarian Kari Lämsä says he prefers the concept of Library as Working Room rather than the more common Library as Living Room because living rooms are too passive.”

Salla Korpela, Journalist, This is Finland, September 2005

73

Referencer

Artikler

Referencer til internationale cases

Litteratur

Brønnum, Rasmus: Tværfaglig forankring.

Arkitektur DK, nr. 4, 2011

Open Air Library:

Jensen, Jan B. (red.) (2008): KulturPlaner – fra velfærdsplanlægning til kulturel byudvikling. Køge Kommune og BOGVÆRKET Marling, Gitte et al. (2009): Experience cities. dk. Aalborg Universitetsforlag Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i videnssamfundet (2010): Folkebibliotekerne i videnssamfundet. Styrelsen for Bibliotek og Medier Schindel, Bente (red) (2005): Kunst af lyst.

Kulturelle samråd i Danmark Kulturpolitiske visioner, Køge. Punkt 77.

Kulturudvalgets strategier og fokusområder.

Kulturudvalgsmøde den 06.06.2011. (Referat samt power point præsentation)

74

Drost, Pernille og Jørgensen, Kresten S: Biblioteker – fra afvikling til udvikling.

Berlingske d. 15.01.2008. http://www.b.dk/ debat/biblioteker-fra-afvikling-til-udvikling Lerche, Anette: Biblioteket som brugernes trumfkort. Bibliotekspressen nr. 17, 2010

Public Space 2010. http://www.publicspace. org/en/prize Saieh, Nico: Open Air Library / KARO Architekten. Arch Daily den 1. november 2009 http://www.archdaily.com/39417/open-airlibrary-karo-architekten/

Thorsen, Lotte: Film skal ses på biblioteket.

Politiken d. 15.08.2011. http://politiken.dk/ kultur/boger/ECE1361535/film-skal-ses-paabiblioteket/

Schmidt, Nora: Open Air Library in Magdeburg, Germany by KARO Architects.

Your Daily Tonic, den 3. november 2009. http://www.dailytonic.com/open-air-library-inmagdeburg-germany-by-karo-architekten/

Konrad, Ingelise: Praksiserfaringer fra Odense centralbibliotek.

Kulturforvalterne d. 05.08.2011 http:// www.kulturforvalterne.dk/Artikler/2011/ PraksiserfaringerOdenseCentralbibliotek.aspx

Verheyen, Donny: Open Air Library by KARO Architekten, Magdeburg, Germany.

ArchiDE den 29. oktober 2009. http://archide. wordpress.com/2009/10/29/open-air-libraryby-karo-architekten-magdeburg-germany/

Idea Stores:

The Experience Library:

Library10:

Lane, Megan. Is this the library of the future? BBC News Magazine den 18. marts 2003. http://news.bbc.co.uk/2/hi/uk_news/ magazine/2859845.stm

Dahlkild, Nan. Oplevelses- og læringsbiblioteket i Cerritos – tæt på Disneyland. Danmarks Biblioteker, nr. 3, 2005. http://www.danmarksbiblioteker.dk/Default. aspx?ID=3217

Library 10: Helsinki’s dynamic music and IT centre. http://www.slideshare.net/ scottishlibraries/library-10

Moore, Rowan. The East End’s own Pompidou Centre; Architect David Adjaye has designed a bold, beautiful building for Whitechapel that perfectly marries form and function. London Evening Standard den 27.

September 2005. http://www.ideastore.co.uk/ en/articles/about_us_the_idea_story_what_ the_papers_say Risgaard, Jette. Tur til Idea Store Whitechapel. University College Lillebælt.

Bett.dkhttp://www.bett.dk/Artikler/ aStoreWhitechapelEalingCityLearningCentre/

Dalton, Sarah. The new Cerritos Library. The California State Library, Connection, nr. 25, juli 2002. http://www.ssdesign.com/librarypr/ content/p071102a.shtml Selling the Learning Experience – Waynn Pearson. Library Journal.com den 15. marts 2003 http://www.libraryjournal.com/article/ CA281685.html

Schmidt, Aaron. Helsinki’s Library 10 & Meetingpoint. Walking Paper den 19. April 2010. http://www.walkingpaper.org/2790 Korpela, Salla. Library 10 - in tune with the times. This is Finland, september 2005 http:// www.finland.fi/Public/default.aspx?contentid=1 60103&nodeid=41807&culture=en-US

75