UNG KEMI nr.3

PÅ VEJ MOD RUMMET

Peter Madsen og Kristian von Bengtson er godt på vej til at gøre Danmark til rumfartsnation

Avancerede frø-tricks NUMMER

3 2013

Solskin – pestilens eller

velsignelse ?

TØR DU FARVE HÅRET ?

Permanente hårfarver eller midlertidige tatoveringer med sort henna kan resultere i alvorlige overfølsomhedsreaktioner

INDHOLD INDHOLD 4

3

Solskin – pestilens eller velsignelse?

Giftigt spildevand fra udnyttelse af tjæresand

11

Kaffe bremser alzheimer

På vej mod rummet

Hemmelig skrift fra gamle dage

Tør du farve håret ?

11

8

12

6

Avancerede frø-tricks

13

Hvad er overfladespænding ?

14 Quiz - Tjek din kemiske viden

Naverland 35 2600 Glostrup Telefon 43 24 26 28 Fax 43 24 26 26 Ledelse: Adm. dir. Peter Christensen Direktør Rikke Marott Schelde Direktør Susanne Eine

2

Redaktion: Katrine Meyn (ansvarshavende) km@techmedia.dk Carsten Christophersen (redaktør) carsten@techmedia.dk Annoncer: Annie Overgaard, Tlf. 43 24 26 93 ao@techmedia.dk Annonceproduktion: Anni Jensen, Tlf. 43 24 26 96 aj@techmedia.dk

PÅ VEJ MOD RUMMET

Peter Madsen og Kristian von Bengtson er godt på vej til at gøre Danmark til rumfartsna tion

Layout: Martin Vesterby Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Trykt på miljøvenligt papir med vegetabilske miljøfarver.

Oplag: 7.600 www.danskkemi.dk

Grønt kontor 2009-2011 og modtager af Albertslund Kommunes Grønne Initiativpris 2009.

Avancered e frø-tricks nummer

3 2013

Solskin

– pestilens ell er velsignelse ?

TØR DU FARVE HÅRE T ?

Permanente hårfarver elle r midlertidige tatoveringer med sort hen na kan resulter alvorlige over ei følsomhedsreak tioner

Forside Foto : Shutterstock.com Copyright : Sascha Burkard

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Giftigt spildevand fra udnyttelse af tjæresand

r enorme foreEksempel på en xylsyre. nezuela findes de Ve i og a ad nd er an sa C ie ol r le el adamantancarbo re ALBERTA i æ iesand. Tj ol r le el nd ne sa er re st komster af tjæ tumen. Forekom det med tjære, bi et eneste probsand eller ler blan ieforekomster. D ol te nd ke s en rd udgør 2/3 af ve tte. nskelige at udny ender som lem er, at de er va ndmængder, der va e or st et eg m r ve æ fugle, plankton Udnyttelsen kr for fisk, planter, er ov gt fti gi er r kke forbindelspildevand, de . tilskrevet en ræ .a bl an m r ha n naphtha-råolie. m.m. Giftighede rer opkaldt efter sy en th ph na t ld schromatografi ser, man har ka endt, men vha. ga uk t re væ r ha e naphthenNaturen af diss kkedes at vise, at ly t de er ri et m r. og massspektro tan-carboxylsyre en række adaman Carl Th. af år st be e rn re sy

I

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

3

Lang- og kortbølget UV UV-A er ultraviolet lys med bølgelængder fra 315–400 nm, hvor UV-B har bølgelængder 280–315 nm. Hovedparten af sollys er UV-A. UV-A forårsager fotoældning og danner frie radikaler i huden. Solskoldning skyldes mest UV-B, der er kræftfremkaldende og ælder huden, men også danner D-vitamin.

Solskin – pestilens eller velsignelse?

Det er lidt af et dilemma. Overdreven solbadning kan give hudkræft. Men for lidt sollys kan give D-vitamin-mangel.

Hvad er facts egentlig?

Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk Det er en kedelig rekord vi har. Danmark har flest antal af hudkræfttilfælde i Europa. Tallet har været stigende gennem mange år og er nu nået et omfang, hvor omkring hver femte dansker rammes.

Men ud over at øge risikoen for hudkræft er sollys den vigtigste kilde til D-vitamin, som mange danskere mangler. Tilsætning af D-vitamin til fødevarer for at modvirke vitaminmangelen diskuteres for tiden hidsigt.

4

Hudkræft florerer

Årligt får ca. 11.900 almindelig hudkræft. Den er relativt ufarlig, hvis den behandles i tide. Langt de fleste tilfælde af almindelig hudkræft skyldes ultraviolet lys. Stærkt sollys her eller i udlandet og ikke mindst populariteten af solarier regnes for hovedårsagen til hudkræft.

For at mindske risikoen promoveres brugen af beskyttende cremer. På den anden side så er mange afhængige af UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

solen for at opretholde deres D-vitaminniveau. Der er altså tale om en balancegang.

Bregne-te beskytter

Te brygget på en bregne, Phlebodium aureum (golden serpent fern), beskytter mod solskoldning og hudskader. Bregnen benyttes som naturmedicin i Latinamerika, og bivirkninger er ikke rapporteret.

Sandsynligvis skyldes virkningen et indhold af simple phenoler og hydroxykanelsyre.

Adskillige andre planteudtræk har vist meget lovende resultater. I udtræk af grøn te ser (-)-epigallocatechin-3-gallat og (-)-epicatechin-3-gallat ud til at være de mest virksomme stoffer.

Jordbærcreme

Smurt på huden hæmmer flere planteudtræk strålingsskader. F.eks. så beskytter jordbærudtræk hudceller mod UVlys. De røde farvestoffer (anthocyaniner) menes at være de virksomme forbindelser, og de kan tilsættes til beskyttende cremer. Forsøgspersoner beskyttes også godt af udtræk fra vindruekerner. http://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/ Grupper/315100

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Er solcreme ufarligt?

Vitamin D

Solcreme kan forhindre de værste solskader, men det er vigtigt, at der hele tiden er frisk creme på huden. Solcreme er dog ikke ubetinget uskadelig, og en norsk undersøgelse anbefaler forbrugerne at undgå 10 ud af 16 solcremer til børn. De aktive stoffer trænger gennem huden og ind i kroppen. 4-Methylbenzylidencampher (4-MBC), der udelukkende benyttes i solcreme blev i en nylig undersøgelse fundet i 25% af modermælken. 4-MBC markedsføres ikke i Danmark, da det er kendt for at forstyrre udviklingen af kønsorganer, hjerne og adfærd.

Bortset fra solpåvirkning er en af de vigtigste kilder til D-vitamin fede fisk. Vildlaks indeholder omkring 25 µg/100 g fisk, men indholdet i opdrættede laks er 3–5 gange lavere. En koncentration på >50 nmol/L regnes for tilstrækkeligt og 50-80 for optimalt, men i øvrigt er der en ophedet debat om den ideelle koncentration.

5

NH 2

U D R T E V R A F ?

T E R Å H NH

NH 2

2

NH

2

NH

2

NH 2 2

NH 2

Permanente hårfarver eller midlertidige tatoveringer med sort henna kan resultere i alvorlige overfølsomhedsreaktioner i form af væskende sår og udslet.

P! D Foto: ©26kot, Shutterstock

NH

Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk Hvis du farver hår med permanente hårfarver eller, hvis du falder for flotte tatoveringer med sort henna under ferien i Sydeuropa, så risikerer du at få store problemer. Godt nok slipper over 90 % helskindet fra farvning af hår, men et stigende antal oplever alvorlige allergiske reaktioner.

6

De skyldes farvens indhold af reaktive forbindelser, hvor 1,4-diaminobenzen – p-phenylendiamin (PPD) er skoleeksemplet.

Produkterne er forsynet med advarsler mod alvorlige bivirkninger. På pakningen beskrives metoder, der advarer

mod allergiske reaktioner. Men der er rejst tvivl både om mærkningens relevans og testens pålidelighed. Prøven skal aflæses efter 48 timer, og den skal udføres før hver farvning. Mange tager chancen, skipper prøven – og betaler dyrt for det.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

”Allergien er livsvarig, og du undgår kun yderligere udbrud ved ikke at komme NH i kontakt med kemikalierne.”

NH

Allergimareridt

P !

D

NH 2

NH 2

PPD har været brugt som fotografisk fremkalder, og allerede for over 60 år siden var forbindelsen kendt for sine farlige virkninger. Det virker derfor helt mærkeligt, at PPD nu bruges i kosmetik.

Industrien må have kendt til virkningerne, men har altså valgt at markedsføre produkterne alligevel.

De læger, der behandler ofrene, kender reaktionerne, men står magtesløse overfor producenterne. PPD findes stadig i nogle produkter, men desuden bruges over 20 lignende kemikalier, som fagfolk nærer samme betænkelighed overfor.

De bedst kendte mærker har efterhånden udskiftet PPD med forbindelser som 2,5-diaminotoluen, 3- og 4-aminophenol, resorcinol, 4-chlorresorcinol osv. Erstatnin-

2

gerne er trist nok også potente allergifremkaldere, og som regel optræder de i blandinger. Blandt 105 produkter indeholder 87% mindst fire, og alle indeholder denne type kemikalier. Det er derfor ikke nok kun at prøve for reaktion mod PPD, når lægen skal finde grunden til en allergi.

Hvis du rammes af allergien er den livsvarig, og du undgår kun yderligere udbrud ved at holde dig langt væk fra kemikalierne. De væskende sår og hævelserne i ansigtet forsvinder langsomt, men det er ikke sikkert, at håret kommer tilbage. http://www.videncenterforallergi.dk/ farvestoffer-haarfarve.html

Tatoveringer med sort henna Det har vist sig, at ”sort henna” er tilsat PPD. To ud af tre undersøgte produkter indeholder end ikke hennaekstrakt, men PPD i stedet.

Følsomme børn

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Foto: ©Ralf Hirsch, Shutterstock

Nogle børn i alderen 1-14 år udviser ekstreme reaktioner, når de prøves for allergi med PPD. Det skyldes ofte, at de eller deres forældre blev lokket til at købe en af de flotte hennatatoveringer. Reaktionerne er så voldsomme, at den normale prøve med 1 % PPD på huden anbefales erstattet med en langt svagere koncentration (måske så lav som 0,01 %) og ekstrem forsigtighed.

Hennatatoveringer og hårfarvning af børn bør absolut undgås.

7

2

Affyring af raketten Heat 1x/Tycho Brahe i juni 2011 gik planmæssigt.

Foto: Thomas Pedersen.

P VEJ MOD RUMMET Peter Madsen og Kristian von Bengtson er godt på vej til at gøre Danmark til rumfartsnation. Som et skridt på vejen, testede de i slutningen af november Danmarks største raketmotor. Motoren har 200.000 hestekræfter og bruger 16 liter ethanol i sekundet.

8

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Redigeret af Katrine Meyn Det var B&W’s gamle dokområde på Refshaleøen i København, der dannede rammen om affyringen af verdens største amatørbyggede raketmotor TM-65, med tilnavnet Tordenskjold.

Bag begivenheden stod Copenhagen Suborbitals, CS, en gruppe af danske raketentusiaster med Kristian von Bengtson og Peter Madsen i spidsen.

De har et simpelt mål: At bygge en raket, der kan sende en mand ud i rummet og bringe ham sikkert tilbage igen.

Siden gruppens start i 2008, har den udført utallige tests og prøveopsendelser, og med den nye store motor er de kommet endnu tættere på målet.

CO

PE

NH

Foto: Sonny Windstrup.

Foto: Thomas Pedersen.

LS

N

SÅ HØJT NÅ ,

VIL AN M

MAN K A

Det var en fantastisk oplevelse for synet, hørelsen og ikke mindst mellemgulvet, da den store raketmotor Tordenskjold blev afprøvet. Her stilhed før storm.

AG E

N SUBO

RB

I TA

Facts om personerne bag Kristian von Bengtson og Peter Madsen stiftede i 2008 Copenhagen Suborbitals sammen under devisen man kan nå så højt, man vil.

Peter Madsen har hele sit liv uddannet sig, men har ikke en uddannelse.

Kristian Von Bengtson er arkitekt og rumfartsekspert med hang til kunstprojekter. Begge har de en passion for matematik, ingeniørvidenskab og opfindelser, og de kan de blive de første danskere, der flyver ud i rummet med en raket, de selv har bygget.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Kristian von Bengtson

Peter Madsen

Kristian von Bengtson er ansvarlig for designet og produktionen af rumskibet Tycho Brahe og er fungerende Flight Director (missions-ansvarlig). Han (født 1974) er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København i 2001 og har derudover en mastergrad i rumfartsvidenskab fra det Internationale Rumfartsuniversitet ISU i Strasbourg, Frankrig (2006). Han har bl.a. arbejdet for NASA flere gange. I 2006 var Bengtson på NASAs Habitability Design Center (HDC) i Houston, Texas, i Habitankgruppen der udviklede månelandere til Constellation-programmet.

Peter Madsen (født 1971) har været med til at konstruere og designe 3 fungerende ubåde sammen med venner og bekendte. Peter Madsen har været medlem hos både Dansk Amatør Raket Klub og Aurora Project Group, hvor han i mange år har specialiseret sig i forskellige typer raketmotorer.

www.copenhagensuborbitals.com 9

”Målet er, at Danmark kommer ind i den lille liga af lande, der kan sende mennesker ud i rummet.

I dag er der kun tre lande, der har kunnet det Rusland, USA og Kina.”

Testen i november gik godt. Beregninger foretaget af holdet bag raketten viser, at motoren nåede en effekt på 200.000 hestekræfter - det dobbelte af et F-16-fly.

Men så brændte den også 16 liter ethanol

af i sekundet.

I den kommende tid vil man se en serie af stadig mere krævende afprøvninger af den store motor. Parallelt vil udviklingen af en turbinepumpe starte.

SÅ HØJT, Å M N

PE

I

Tycho Brahe medbragte en dummy af et menneske i fuld størrelse.

C

O

TA L

S

VIL AN

MAN KA N

Raketmotorens brændstof er en blanding af ethanol og flydende ilt, hvilket er en eksplosiv cocktail. Motoren blev derfor testet på halv kraft i maj for at se, om den eksploderede.

Tidligere skridt mod målet

Copenhagen Suborbitals

Du har måske allerede set en af CS’s tidligere raketopsendelser fra Østersøen ved Bornholm?

I juni 2011 sendte Peter Madsen og Kristian von Bengtson en raket af sted ved Nexø. Raketten Heat-1X/ Tycho Brahe, som er ni meter lang fløj til en højde af 2,8 km og godt 8,5 km i alt. Det var demed den kraftigste amatørraket, der nogensinde har fløjet, og den første amatørraket, der har medbragt en dummy af et menneske i fuld størrelse og vægt (70 kg).

10

Raketten var opbygget af en booster, hvorpå der var monteret et rumskib.

Boosteren, der bruges til bemandede opsendelser, hedder HEAT (Hybrid Exo-Atmospheric Transporter) og er en hybridraket – dvs. en raket med fast brændstof og flydende iltningsmiddel.

Copenhagen Suborbitals har gennem tiden eksperimenteret med forskellige kombinationer af brændstof (epoxy og paraffin) og iltningsmiddel (lattergas og flydende ilt).

NH

AG E N S U B O

RB

Copenhagen Suborbitals, CS, er en nonprofit raketgruppe.

Pengene bag projektet skaffes via sponsorer og donationer.

Peter Madsen og Kristian von Bengtson er hovedpersonerne bag organisationen og udviklingen af raketten. De får hjælp af en lang række frivillige. Der er omkring 20 personer involveret i bygningen af rumraketten, som er finansieret af entusiaster og helt almindelige danskere.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Foto: Leroy.

KAFFE BREMSER ALZHEIMER

ldt er fu d , s n en eme nde d irkelighed res eget e g i n ig s i de til v yggel bindelse sler dem h u n e r g e r at d m er enhver fo . Den fæn o f o d g g r S sy else rene så sø andt pen, iser, at bl f IMER erøver of hukomm p E u r H LZ tb reg orida v ingen a og vikle l i æld l nder ud sletter mi døden. r hører til gelse fra F ere udvik gdommen d k e ø e g k s S d i o r . y m , r r

nder dlemmer n ny unde lle kaffed en varede else. De e g o e s a t m l E d e k . m i m i t g a e r mare du famili affe daglig 8 år undg r undersø ttidshuko ca. 15% fr 8 r r å k r – a o e 4 r 5 l h k pe Så n 6 af de 2– nedsat vik 3 kop ldere et ud lle t får 2– rsoner i a om i løbe mer, som tatistisk s g. Men a agere e n S lt d o a . p t e f g n 124 mers sy symp r i hjerne i fuldt om ne. Alle d det e i d l e i r Alzh med m proteine ommen mptome /ml i blo g d g y er start s samtidi ert år syg rring af s nd 1200 n v e e æ sen aflejr gruppe h dgik forv ntration pher o t s i e r e c n n Ch denn rikkere u ffeinkon idelsen. arste o l d C k f e a e ff r je ka ing en hø dvikl med k videreu i undg

A

A

http://www.alz.org/ alzheimers_disease_ what_is_alzheimers.asp

Avancerede frø-tricks

T frøer kan kommunikere med lyde er velkendt for enhver, der har gået aftentur ved en sø. Men hanfrøer kan også udskille vandopløselige peptider for at tiltrække hunnerne.

Nu er det også blevet vist, at frøer kan udskille flygtige stoffer for at tiltrække det modsatte køn. Nogle hanfrøer af arten Mantidactylus multiplicatus, der lever på Madagaskar, har på indersiden af lårene nogle kirtler, hvorfra man har isoleret og identificeret de tre viste stoffer, som man mener, fungerer som feromoner. Feromoner er kemiske stoffer, der produceres med det formål, at tiltrække dyr af det modsatte køn. Feromoner benyttes i dag i bl.a. parfume.

Carl Th.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

11

FORSØG

forsøger

Hemmelig skrift

For mere end 2000 år siden, opfandt Philon fra Byzans en måde til at skrive breve med hemmelig e g a d e l m a skrift. g fra Man skaffer sig et udtræk af gallusæbler, og det skriver man med.

Når brevet er tørt kan man ikke se, at der er skrevet på det. Men modtageren af brevet har en opløsning af vitriol, og med en fjer maler modtageren brevet med vitriol. Papiret bliver sort, hvor der er skrevet og brevet kan læses.

Man sikrer sig et stort ark filtrerpapir.

Der fremstilles en opløsning af 10 g jern(III)chlorid-vand (1/6) i 200 ml vand. Skriv den hemmelige besked på filtrerpapiret med jernchloridopløsningen.

Læg papiret til tørre til næste dag.

Man skal også have fremstillet fremkaldervæsker: A. Ammoniumthiocyanat.

Opløs 1 g NH4SCN i 100 ml vand.

B. Kaliumhexacyanoferrat (4-).

Opløs 3 g K4[Fe(CN)6].3H2O i 100 ml vand.

Oversat til nutidens kemi

12

I 250-200 f.Kr. studerede Philon fra Byzans forbrændingsprocesser og udførte forsøg med brændende lys. Han var kemiker og nåede frem til at luften på en eller anden måde medvirkede i forbrændingsprocessen. På det punkt var han næsten to tusind år foran sin tid.

Sådan gør man

For mere end 2000 år siden, opfandt Philon fra Byzans en måde til at skrive breve med hemmelig skrift.

Man skaffer sig et udtræk af gallusæbler, og det skriver man med. Når brevet er tørt kan man ikke se, at der er skrevet på det. Men modtageren af brevet har en opløsning af vitriol, og med en fjer maler modtageren brevet med vitriol. Papiret bliver sort, hvor der er skrevet og brevet kan læses.

Når oldtidens kemikere skrev vitriol, mente de oftest grøn vitriol, som er jern(II)sulfat-vand (1/7). Når denne opløsning står og ilter forsvinder den grønne farve, og væsken bliver gulbrun.

En del jern(II) er oxideret til jern(III).

Udtrækket fra gallusæblerne indeholder gallussyre, der er 3,4,5-trihydroxybenzoesyre. Det er altså phenol. Phenoler danner med jern(III) komplekse ioner, der er blå, blåsorte eller helt sorte.

Om Philon

Gallusæbler og jern(II)sulfat. Bag ses en moderne vejledning til fremstilling af blæk.

Foto: California State Archives.

C. Gallussyre.

Opløs 3 g C6H2(OH)3COOH i 100 ml vand.

Når man bruger fremkaldervæsken dannes der forskelligt farvede jern(III)komplekser. A giver et rødt kompleks, B et blåt og C et sort.

Kilde: Ole Bostrup

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

FORSØG

Hvad er overfladespænding ?

Sig mig, hvor mange mønter kan der egl. være i det glas – og hvorfor ?

For at kunne svare på det, har vi brug for et helt almindeligt glas. Glasset fyldes helt med vand – helt. Dernæst har vi brug for en håndfuld mønter.

Tag en mønt og overfør den til glasset. Tilskuerne føler sig sikkert sikre på, at der vil løbe vand ud over bord og stole. Det sker imidlertid ikke. Tilskuerne opfordres til at give et bud på, hvor mange mønter, der kan tilføres, uden at vandet løber ud. Det almindeligste bud er 4 mønter. Forsøget viser, at der er tale om langt flere. På den måde illustrerer det rigtig godt, at vand har en så stærk overfladespænding.

Man kan evt. vælge at slutte forsøget ved at bryde overfladespændingen med en dråbe sulfo.

Hvorfor virker det?

For at forstå vandets overfladespænding skal man forestille sig et vandmolekyle omgivet af vandmolekyler, der trækker lige meget i det fra højre, venstre, oppefra og nedefra.

Ligger vandmolekylet i vandets overflade, trækkes der kun i det fra siderne (udligner hinanden) og nedefra - ikke ovenfra. Dvs. molekylet føler en nettokraft ind imod vanUNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

Forsøget med mønter stammer fra franskmanden Gaston Tissandier, som beskrev det i Les Récréations Scientifiques i 1881.

dets midte, en kraft der ”holder sammen” på vandet, og får overfladen til at fungere som en svagt elastisk membran, idet vandet minimerer sin overflade. Overfladespændingen vil altid minimere overfladen af en væske. Det er også overfladespænding, der bestemmer formen på dråber, og det er overfladespænding, som holder sammen på en sæbeboble.

Spændingen brydes

Når der tilsættes lidt flydende opvaskesæbe eller sulfo til vandet, binder

Vandmolekylet er polært.

Det betyder, at det har en plus-pol og en minus-pol, ligesom en magnet. I et polært molekyle er der bare ikke tale om magnetiske poler, men om elektriske poler.

det sig til vandmolekylerne i overfladen.

Sæbemolekylerne tiltrækker ikke hinanden særlig meget, og derfor har sæben nedsat vandets overfladespænding.

Det er det samme, der sker, når man tilsætter “afspændingsmiddel” til opvaskemaskiner. Det nedsætter skyllevandets overfladespænding, så vandet får sværere ved at danne dråber, der sætter sig på tallerkener og glas.

13

ek j T Quiz miske e k n i d n e d i v

2

1 Grønne planter med fotosyntese indeholder chlorophyl.

Chlorophyl indeholder et metal....

Blodets rød e farvestof hæmoglob in transport erer oxygen i le gemet.

Det indeho lder et meta l.... ....hvilket ?

3

Nikkel

....hvilket ?

Jern Calcium

Jern Magnesium

rbindelse Hvilken fo m ? o er der tale

Mangan

4

lys fra ultraviolet t g li e d a k af en S es delvist s m re b n sole i rbindelse kemisk fo n. atmosfære

Ozon Oxygen sulfid Hydrogen

raftig

en meget k Methan er . drivhusgas

5 er

rd vhusgas e Hvilken dri mest af ?

Methan xid Carbondio oxid Dinitrogen

6

Sølvtøj bliv

er med tid

en sort.

Hvilken fo rbindelse er ansvarlig for det?

Hydrogen

Oxygen Ozon

sulfid

D-vitamin er nødvendigt for et normalt stofskifte.

Hvordan dækkes menneskets behov for det ?

Af sollys Spis torsk Motion Hvidløg Spis laks

14

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

9 Koffein virker stim

ulerende....

8 Mange sølvsalte er tungtopløselige i vand.

7

....det findes i ?

De fleste p roteiner koa gulerer ved opvarm ning.

Fødevarer, der giftige prote indeholder iner, skal de rfor koges noge n tid.... ....hvilke gæ lder det ?

Kaffe

Hvilket af følgende er det mest tungtopløselige ?

Abrikoser Cognac

Chlorid Bromid Iodid Nitrat

Kartofler

11

Bønner

Broccoli

Når sukker o pvarmes kra ftigt omdannes d et til en brun masse....

Ris

10

....hvad hed

gt r blev bru Heroin, de r en syntetisk ,e mod hoste fledet af morfin. a e forbindels er morfin

m Hvor kom

der den ?

Bolsjer Rørsukker

fra ?

ter Hashplan Valmuer Guldregn

12

Karamel

Glasur

ende Hvilke to af følg indelser ? rb er organiske fo Maltose Diamant

13

Granit Smørsyre

Hvilken af følgende forbindelser affarver det røde bromvand ?

Ethan Ethen

Løsningen finder du inde på UNG KEMIs facebookside:

Propen Propan UNG KEMI/dansk kemi, nr. 3, 2013

facebook.com/UNG.KEMI

15

UNG KEMI findes også på

Penge PÅ VEJ lugter M O

Krydderier r er godt fosen hukommel

nummer

2

16 år og godt på vej

2012

D RUMMET

Peter Madse n og Kristian vo n Bengtson er godt på vej til at gø re Danmark til rumfartsnat ion

Miraklet Avancerede fra Kalahari frø-tricks nummer

facebook.com/UNG.KEMI

3 2013

Solskin

– pestilens eller velsignelse ?

TØR DU FARVE H Å RE T ?

Permanente hårfarver

eller midlertidige tatoveringer med sort he nn a ka n re sultere i alvorlige ov erfølsomheds reaktioner

e k i L u o Y f I