UNG KEMI 02-2012

Penge lugter Krydderier er godt for hukommelsen

NUMMER

16 책r og godt p책 vej

2 2012

Miraklet fra Kalahari

INDHOLD INDHOLD 3

3

6

5

4

16 år og godt på vej

50.000 år gammel tapas-menu

Krydderier er godt for hukommelsen

Miraklet fra Kalahari

Seksuel sneglekonflikt

Penge lugter

Mayaerne og tobak

8

4

12

11

Astronomer opdager gigantisk diamantplanet

DNP

14 Quiz - Tjek din kemiske viden

Naverland 35 2600 Glostrup Telefon 43 24 26 28 Fax 43 24 26 26 Ledelse: Adm. dir. Peter Christensen Direktør Rikke Marott Schelde Direktør Susanne Eine

2

Redaktion: Katrine Meyn (ansvarshavende) km@techmedia.dk Carsten Christophersen (redaktør) carsten@techmedia.dk Annoncer: Annie Overgaard, Tlf. 43 24 26 93 ao@techmedia.dk Annonceproduktion: Anni Jensen, Tlf. 43 24 26 96 aj@techmedia.dk

Penge lugter

Layout: Martin Vesterby

Krydderie r er godt fo hukommel r sen

Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Trykt på miljøvenligt papir med vegetabilske miljøfarver.

Oplag: 7.600 www.danskkemi.dk

Grønt kontor 2009-2011 og modtager af Albertslund Kommunes Grønne Initiativpris 2009.

nummer

2 2012

16 år og godt på vej

Mirakle fra Kalaharit

Forside Foto : Shutterstock.com Copyright : ArrowStudio, LLC

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Mayaerne og tobak Det er blevet vist, at mayaer, der levede i perioden 900600 f.Kr., kendte til brugen af tobak. En krukke fra en mayagrav med inskriptionen ”yo-´OTOT-ti ´u-May”, hvilket betyder ”hjemmet for hans/hendes tobak”, er blevet undersøgt. Ekstraktion af det indre af krukken med methanol/methylenchlorid (1:1) og efterfølgende GC/MS og LC/MS viste tilstedeværelsen af nicotin og to nicotin-N-oxider.

Det er første gang, der er blevet påvist tobak i en beholder fra denne tid. Det er endvidere det andet eksempel, hvor det er lykkedes at vise sammenhæng mellem indskriften på en krukke og indholdet.

Carl Th.

Penge lugter Den romerske kejser Vespasian indførte en afgift for at benytte offentlige toiletter i Rom. Hans søn Titus syntes, at det var at gå for langt.

Derfor fremstillede Vespasian en mønt med ordene ”pecunia non olet”, penge lugter ikke. Men det passer ikke. Hvis du har gemt nogle udenlandske mønter fra sidste sommer, så prøv at lugte til dem.

De har en udpræget ”metalagtig lugt”. Lugte skyldes noget flygtigt, og det kan ikke være metallet. Det er vist, at metallugten skyldes oct-1-en-3-on. Det er en umættet keton, som stammer fra umættede fedtsyrer. De kommer fra de fingre, der har rørt ved mønterne.

Vha. luftens ilt dannes der lipidperoxider, som, når de kommer i kontakt med metallet, omdannes til bl.a. oct-1-en-3-on.

Carl Th.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

3

Seksuel sneglekonflikt

Hunnen hos den ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) udsættes for seksuelle konflikter, der vel nærmest kan betegnes som voldtægt, af hannerne.

Når sneglen kravler af sted afsættes et slimspor, hvor hunnen åbenbart tilføjer snegles variant af Chanel nr. 5. Den duft kender hannen og følger slimsporet for at parre sig med hunnen, når den indhenter den.

Da hannerne er meget aktive, bruger hunnen alt for megen energi ved disse ustandselige parringer. Den reproduktive periode er året rundt, og der lægges årligt omkring 200 æg. En undersøgelse viser da også, at æggene kan være befrugtede af op til 20 hanner. Men nu har hunnerne lært sig at undvige denne seksuelle chikane. Den stopper enten permanent eller i perioder produktionen af duftstoffet. Strukturen af ”lokkestoffet” er ukendt.

Carsten Christophersen

Krydderier er godt for hukommelsen Forskere ved Northumbria University i Newcastle har gennem en række test vist at indånding af rosmarinolie fra krydderplanten Rosmarinus officinalis, der vokser vildt i Middelhavsområdet, gør vores hjerner hurtigere og mere præcise. De mener, at det skyldes stoffet 1,8-cineol, der er en bestanddel af rosmarinolie. Man har derfor analyseret indholdet af 1,8-cineol i blodet efter indånding af rosmarinolie. Der var en tydelig sammenhæng mellem koncentrationen af 1,8-cineol i blodet og forbedringen af hjernekapaciteten.

Carl Th.

4

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Neanderthalere Af Carsten Christophersen, carsten@techmedia.dk Neanderthalerne var kødædere. Det har hidtil været god latin. Men nye undersøgelser af mellem 47.300 og 50.600 år gammel tandsten (calculus) påviser masser af rester fra grøntsager og rodfrugter. Neanderthalerne kendte oven i købet til urtemedicin.

De gamle tænder stammer fra El Sidrón-hulen i det nordlige Spanien.

Neanderthalmennesket, der levede i Europa og Mellemøsten, uddøde for 30.000–24.000 år siden.

I det moderne menneske stammer 1–4% af generne fra Neanderthalere – der har altså været en vis kontakt. De var kraftigt bygget og meget stærke.

Hjernen var sammenlignelig i størrelse og måske endda lidt større end den, vi er udstyret med.

Tandsten fortæller

Tandsten indkapsler rester fra føden.

Madresterne bestemmes vha. mikroskopi og moderne massespektrometri, og prøverne kan udføres på så lidt som 0,7 mg tandsten.

Analyser af tandsten fra fem Neanderthalere afslører, at de alle spiste stivelsesholdig føde. Foruden kemiske markører, der stammer fra sukkerarter som stivelse, fandtes der ligekædede alkaner (C22–C35) fra grønne blades voksarter, dvs. de har spist salat.

Indhold af fedtsyremethylestere, phenoler og polynukleare aromatiske carbonhydrider (PAH), der er karakteristiske for kogte eller stegte retter og røg fra brændende træ, fastslår at kosten blev tilberedt over ild.

En kvist kamille og lidt røllike

Kamille (Matricaria chamomilla) og røllike (Achillea millefolium), der begge smager bittert, stod overraskende nok også på menuen. DNA-analyser har vist, at beboerne fra El Sidrón havde det gen, som gør os i stand til at smage bittert. Det er vigtigt, fordi bitter smag karakteriserer mange giftige planter, der så kan undgås. Røllike blev tidligere brugt mod diarré og til at stoppe blødninger. Kamille bruges stadig mod lette infektioner samt hoste og åndedrætsbesvær. Det tyder på, at Neanderthalere bekæmpede sygdom ved selvmedicinering.

50.000 år gammel tapas-menu Nye undersøgelser af 50.000 år gammel tandsten, viser overraskende, at Neanderthalerne tilberedte mad af kød, grøntsager og rødder over ild, og at de medicinerede sig med urtemedicin.

Søde tandsten Tandsten starter som belægninger på tænderne.

Bakterievæksten i mundhulen tiltager med stigende sukkerindtag. Bakterierne danner svært tilgængelige biofilm, der ophober dele fra føden og forkalker i løbet af et par uger. Det betyder - jo mere planteføde, jo mere tandsten.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

5

Idas linje i gymnasiet er fysik, matematik og musik. Hun har kemi på C-niveau. Hun kan bedre lide kemi end fysik. Hun synes fysik er mere abstrakt, og at det er lettere at se, hvad kemi skal bruges til.

16 årog godt på vej Ved europæisk Science-OL (EUSO) 2012 var Ida med på holdet.

Det blev en spændende og lærerig oplevelse.

Ida Meitil er 16 år og går i 1. g på Sankt Annæ Gymnasium. Den høje spinkle pige er meget målrettet. Hun lever bestemt ikke op til tidens mantra om, at de unge ikke gider, og at de springer over, hvor gærdet er lavest. Ida gider godt. Hun er arbejdsom, eftertænksom og målrettet. Samtidig er hun ung og sprælsk og elsker det sociale.

På Sankt Annæ kan man som et af de få steder i landet, kombinere naturvidenskabelige fag med musiske. Og den kombination er lige Ida. Hun spiller klaver, guitar og synger. Hun elsker musik, som har den ekstra sidegevinst, at den styrker hendes koncentrationsevne.

- Det er rart at spille, når man har været meget faglig. Og det er rart at have den mulighed. Min storebror har også gået på Sankt Annæ. Vi er begge meget glade 6

for musik, og synes at man virkelig kan dyrke det på en udfordrende og spændende måde, fortæller Ida.

DM i science

Ida har altid godt kunne lide de naturvidenskabelige fag, men der sker pludselig noget med hendes interesse for kemi, da hendes lærer er med til at arrangere DM i science.

- Jeg kommer med til EUSO fordi jeg klarer mig godt i en konkurrence i naturvidenskab for 1.g’erne på mit gymnasium.

De udvælger ud fra konkurrencen tre fra årgangen, en repræsentant for kemi, en for fysik og en for biologi. Mit område bliver kemi fordi det er dér, jeg har klaret mig bedst, fortæller hun med et smil.

Det bliver et godt møde med kemien og en god oplevelse. Idas hold klarer sig flot,

både i de individuelle opgaver og i de fælles forsøg. Det engagerer hende i høj grad, at der er fokus på tværvidenskabelige opgaver.

- Det fænger mig, og giver mig en bedre forståelse af, hvad de forskellige fag kan i den virkelige verden. Og det er her min interesse for kemi virkelig bliver vækket, forklarer Ida. Også finaleopgaverne er tværfaglige.

Eleverne skal forestille sig, at de er landet på en øde ø. Her skal fysikeren lave et ur, biologen skal vurdere, hvilke forskellige planter, der skal dyrkes og Ida får til opgave at beregne, hvor meget kalk, der er i kridtet i undergrunden.

Idas hold vinder!!! Og går nu officielt videre som det danske hold til den europæiske science-olympiade 2012 i Litauen.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

”Der er ikke så mange unge mennesker, der interesserer sig for kemi, så det var sjovt at være af sted sammen med nogle, der deler min interesse!”

OL i Litauen

ScienceOL i Litauen varer en uge. Selve konkurrencen tager kun to dage, og resten af tiden bruges til at lære hinanden og hinandens kulturer at kende.

Det faglige består af en individuel del, og en tværfaglig opgave, hvor man bl.a. skal finde en funktionsforskrift for prisen på rav i forhold til farven (kemi) og densiteten osv.

- Jeg har ikke biologi og er ikke specielt god til fysik, så det var spændende at se, hvad det kan bruges til i praksis. Normalt lærer man bunker af teori i de naturvidenskabelige fag, men her var en del praksis.

Det er det, man lærer mest af, siger Ida. UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Det sociale skal fungere

Især de sociale aktiviteter giver Ida førstekarakter. Der er afsat god tid til dem, og Ida mener, det er nøglen til en vellykket konkurrence.

- Det betyder, at jeg lærer en masse nye mennesker at kende. Der holdes mange festlige arrangementer, hvor man kommer tæt på de andre deltagere. Der var bl.a. en danseaften og en international aften, hvor vi smagte på de andre landes specialiteter.

Så ud over at stimulere interessen for de naturvidenskabelige fag, er OL en oplagt mulighed for at skabe kontakter og udbygge sociale netværk. Man lærer bedre, når man er i godt selskab, siger hun.

Vedvarende energi er fremtiden

Før ScienceOL kendte Ida ikke rigtig forskel på fysik og kemi. Det gør hun nu. Og hendes interesse for kemi og hendes motivation for at lære er vokset væsentligt.

- Også så har min morfar også været med til at gøre mig nysgerrig. Han skrev i mange år til Dansk Kemi om molekylær gastronomi, og han er god til at fortælle.

På sigt kunne Ida godt tænke sig arbejde inden for området alternativ energi. For hende er det vigtigt, at det er et felt, der gør en forskel og ikke mindst, at der er brug for godt uddannet arbejdskraft i fremtiden. Men hun har også rigtig mange andre interesser, og alle døre står åbne.

7

Foto : Shutterstock.com; Copyright : Dr_Flash

Miraklet fra Kalahari Maramabønnen kan redde menneskeliv.

Den er ekstremt næringsrig og kan vokse i det barske ørkenmiljø i det sydlige Afrika, hvor det ellers er meget svært at dyrke afgrøder.

Af Mette Holse, ph.d.

8UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Hvorfor er bønnen så sund?

Maramabønnen Tylosema esculentum indeholder en vifte af sunde indholdsstoffer. Den indeholder 38% protein, 33% fedt og 23% kostfiber.

Maramaprotein er sammensat af vigtige aminosyrer, der næsten opfylder kroppens behov. Den indeholder 5% af aminosyren lysin. Den findes ellers kun i små mængder i traditionelle kornsorter. Indholdet af de svovlholdige aminosyrer, methionin og cystein er ca. 1,3%, hvilket er højere end i de fleste andre bælgfrugter. Desuden findes der store mængder af de vigtige

aminosyrer tyrosin, asparginsyre og glutaminsyre. Maramamel er derfor oplagt til berigelse af f.eks. basisføden sorghumgrød. Tilmed giver det grøden en bedre smag.

Maramaolien minder kemisk set om olivenolie. Den har en flot gul farve og en behagelig nøddeagtig smag med en anelse bitterhed. Olien kan både bruges som fødevare og som bestanddel i kosmetik.

Hovedparten af kulhydraterne er uopløselige polysaccharider, med kun 4% opløselige kostfibre. Der er under 1% stivelse og opløseligt sukker.

s

Maramabønnen vokser i Kalahariørkenen i Namibia, Botswana og den nordlige del af Sydafrika. Den er meget næringsrig, hvilket er ekstremt vigtigt for en befolkning, hvor både under- og fejlernæring er udbredt.

Mere end 20 % af den voksne befolkning er hiv-positive, og derfor meget afhængige af at spise nok kalorier til at overleve.

Den smule vand bønnen støder på i ørkenen, samler den i en kæmpemæssig knold dybt nede under jorden. Knolden kan veje op til 150 kg og indeholde op til 90% vand.

Når bønnen er moden, beskyttes den af en hård skal som en nød, der må knækkes for at få adgang til den næringsrige kerne.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012 8

”Maramabønnens næringsrige sammensætning er ekstremt vigtig for den lokale befolkning”

Maramabønner vokser vildt og samles ved håndkraft. Bønnerne ristes med skallen på i sand i en stengryde over ild. Så fordeles de på sandjorden til afkøling og knækkes som en nød ved slag med en sten.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

9

Buskmændenes mirakelmiddel

”Buskmændene synes maramabønnen er en delikatesse”

Maramabønner har i århundreder været anset som et ”mirakelmiddel”. Buskmændene (San-folket) og flere andre indfødte grupper, såsom Herero- og Tswana-folkene i det sydlige Afrika har samlet og gemt bønnerne. De er især blevet givet til syge, børn og gravide, som har ekstra brug for næring. Men de betragtes også som en delikatesse, da de har en lækker nøddeagtig smag efter ristning.

Som erstatning for peanuts…

Undersøgelser viser, at maramabønnen ikke indeholder proteiner, der gør at mange reagerer allergisk på peanuts og andre bælgfrugter. Derfor kan den erstatte f.eks. peanut i mange af de produkter, som en betydelig del af verdens befolkning nu er allergiske over for.

Desuden er bønnen en god kilde til Cog B-vitaminer, og den indeholder høje koncentrationer af E-vitamin, der bl.a. virker som en kraftig antioxidant i kroppen. Den indeholder rigelige mængder uorganiske forbindelser med kalium, fosfor, magnesium og calcium. Også zink og jern, som en stor procentdel af afrikanere mangler, findes i høje koncentrationer.

Et hav af nye maramaprodukter

Kun fantasien sætter grænser for hvilke produkter, der kan fremstilles af maramabønner. F.eks. har maramamel et lavt fedtindhold og kan berige andre fødevar-

10 KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012 UNG

er med proteiner. Ristede maramabønner kan spises som snacks ligesom peanuts.

Bønnen kan bruges til produkter i stil med dem, der kendes fra sojabønner, nemlig mælk, smør, is, køderstatninger og varer som småkager, kiks og kager.

Men for at den lokale befolkning skal kunne udnytte bønnens muligheder, skal de kunne fremstille produkterne.

Netop nu er mindre produktioner af maramaprodukter ved at blive etableret.

Et større dyrkningsprojekt er sat i gang i Namibia. Det skal sikre fremtidens høst af bønner, som skal danne grundlaget for en kommerciel produktion af maramavarer.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012 10

Astronomer opdager gigantisk diamantplanet ntisk diamant. , som nok er en giga et an -3 pl en t ge da op 1,45 g cm ).

(2 s in at pl STRONOMER har d en re vægtfylde er stør krystallinsk.

Dens beregnede planetens kulstof er at r, ve æ kr i rd væ et Slangen 4.000 Den høje n ses i stjernebilled de og , of lst ku og ilt halvt så stor Planeten består af ntrum. Planeten er ce s en ej ev lk æ M pulsar med g mod Den kredser om en lysår borte i retnin . km 00 .0 60 på er diamet som Jupiter med en på kun 20 km. , men en diameter se as m s .000 gange i len so e ng ga 1,4 rer om sin akse 10 te ro r de e, rn tje ns ro ølger. Den Pulsaren er en neut fokuserede radiob t m re st ek er nd se n ud res fra jorden minuttet, mens de diobølgen registre ra af n ge rin se ku n og fo ultrahurtige rotatio et kompliceret som en pulseren. der observeres som e, rn ge øl ob di ra r 000 km - lidt Planeten skygger fo i en afstand af 600. n re lsa pu om r se kunder. Så kred 2 minutter og 10 se mønster. Planeten r ge ta b lø om Et . planeten, ls radius ,9 % blevet flået af 99 e mindre end vor so st er yd de er se orme mas dværg. tæt på pulsarens en men nu er en hvid e, rn je st ersen m so n lse re Carsten Christoph som startede tilvæ

A

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

11

D P Sprængstof, bodybuilderes fedtfjerner, slankemiddel, farvestof – 2,5-dinitrophenol har mange facetter.

Af Thomas Kruse Under den ekstreme kulde ved stillingskrigen omkring Stalingrad i 1942-43 frøs masser af de tyske soldater ihjel. Russerne led ikke samme tab, fordi de fik nogle mirakuløse ”DNP”-piller, der hjalp dem med at holde sig varme. DNP - 2,5-dinitrophenol, har en alsidig og spændende historie og er et yderst forkætret stof.

Gammelt velkendt stof

Virkningen af DNP og den beslægtede forbindelse dinitronapthol blev opdaget 12

for mange år siden. Begge stærkt farvede forbindelser findes i stenkulstjære. De blev tidligere brugt til at give makaroni en appetitlig gul farve - så sparede man på æggeblommerne. Efter at have spist det i stor stil i flere år fik nogen den ide, at prøve om stoffet var skadeligt. I 1885 giver franske forskere det til hunde og finder ud af, at dyrenes temperatur stiger, så de nærmest koger. De får en kropstemperatur på 44ºC inden de (endelig!) dør.

Farlige bomber

Næste gang DNP dukker op på lystavlen er under 1. Verdenskrig. Her er en blanding af DNP og picrinsyre franskmændenes foretrukne sprængstof i granater. De andre krigsførende lande bruger TNT. Franskmændenes blanding er lumsk, da picrinsyre danner meget stødfølsomme og eksplosive salte med kobber fra granathylstrene.

Et andet problem er, at arbejderne på ammunitionsfabrikkerne taber sig i vægt.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

elarbejde. den musk u e rm a v re ppen n produce mtidig med, at kro an dø a k t e D . v k æ a ennesker helt i ro s runt fedtv e. Men m arter har b er ved at holde sig ls s, at re e e y v d ld le y r e k e g s v n t Ma t. De e for o verlev d o m fe r i, f a h a v i e r m deligt å r ig Dyr, der g etop den nødvend der ”brændsel” i fo er muligt, at almin s i t n g e r n b for o v. D producere ods af rigelige mæ måske hå r lavere nt fedtvæ u r r e b iv r g le t tr e g å n D e a af kulde p tort set m mdannes til brunt. rmen ved fem grad nnesker s a o e v . n m e a e k t… ld n e o k s n s h k y vo edicin n kan fjerns a m n m a v r æ is fo v tv r h d e k d ”hvidt” fe nde – tæn ns man sid nordlige la tidig tabe sig, me e ld o k e d sam eratur og stuetemp

t Brunt fed

HO

NO 2 NO 2

Stukturelt er DNP et simpelt organisk stof, der fremstilles ved nitrering af phenol.

Dødeligt vægttab og grå stær

Efter 15 måneder på markedet viser det sig, at metoden er usikker. Forskellen mellem effektiv og skadelig dosis er kun 1.7 fold, og overdosis giver flere dødsfald. Hvem vil ikke gerne tabe sig hurtigt inden bikinisæsonen? Desuden viser der sig en bivirkning i form af grå stær hos kvinder.

Problemerne med DNP fører til oprettelsen af FDA – den amerikanske sundhedsstyrelse, der nedlægger forbud mod salg af DNP.

Undervisning i fængslet Inspireret af disse erfaringer udfører Cutting og Tainter i 1933 et afgørende kliniske forsøg, der viser, at doser på 3-5 mg/kg DNP øger menneskers energiforbrug med 40% og giver store vægttab. I løbet af ganske kort tid eksploderer salget af håndkøbsmedicin, og man mener, at over 100.000 overvægtige mennesker selvbehandler sig til vægttab.

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

Hermed kunne man tro, at historien endte, men en læge fra Texas, Nicholas Bachynsky opretter i 1980’erne en kæde af vægttabsklinikker, hvor han behandler mindst 14.000 patienter med DNP – under navnet ”Mitcal”. Med en behandlingspris på 1300 $ giver det en omsætning på omkring 150 mio. kr. Dem indkasserer Bachynsky, inden FDA opdager, hvad der foregår. Han idømmes 121 måneders

fængsel. I fængslet deler han celle med en bodybuilder, som lytter begejstret til hans budskab og senere introducerer DNP til det illegale bodybuildermiljø, hvor det stadig er populært. Det fjerner de sidste fedtrester inden konkurrencer.

Stoffet farver sved og hud gult, men det findes der også råd for i de kredse – sorte T-shirts og mindre selvbruner. Dødsfald med DNP foregår faktisk stadig, især ved overdosering og blandingsmisbrug.

Resocialisering uden effekt

Efter knap 8 års fængsel løslades Bachynsky i 1997 og man skulle tro, at han havde fået nok af DNP, men nej, han opretter en imponerende institution i de italienske alper - Villa Preziosa for rige patienter. Essensen i behandlingerne er fortsat DNP! Fokus er nu at fremkalde høj feber under kontrollerede betingelser.

Feberen antages at dræbe kræftceller og helbrede Lyme-disease – fremkaldt af borelia-bakterien, som overføres af skovflåter. Prisen er 35.000 $ pr. behandling.

Hvor god metoden er vides ikke, men den er ikke godkendt af myndighederne i Italien. De opdager, ved undersøgelser af fire mistænkelige dødsfald, Bachynsky’s forhistorie. I 2004 udleveres han til USA, hvor han stadig sidder fængslet med en 167 måneders dom. Seneste appel blev afvist i 2011.

13

ek j T Quiz miske e k n i d n e d i v 1

2 Botulinus toks at fjerne ry in bruges til nk rottegift. A er. Stryknin er rsenik er d ø giftigt og bruges i m deligt a nge kriminalhis torier.

Er nogen af de tre giftstoffe organisk r e forbind elser ?

in bruges til Botulinustoks r. Stryknin er at fjerne rynke t nik er dødelig rottegift. Arse e g es i man giftigt og brug er. kriminalhistori est giftig Hvilken er m er ? for mennesk

Botulinus

Stryknin Arsenik

sin Botulinustok Stryknin Arsenik

toksin

4

3 Tandemalje er legemets hårdeste be standdel og består hove dsageligt a f calciumsalt e..... ....men ind

lser

de forbin e k s i organ f?

Kan u lde kulsto o indeh

eholder og

så ?

Ja Nej

Cadmium Bly Fluor

6 Mange svovlforbindelser stinker.

5 ller syre e nid et å l b r E a gency ? hydro k giftstof s i n a org Ja Nej

Kryds de lugte af, der skyldes svovlforbindelser Rådne æg Stinkdyr Rådden tang Hvidløg Peber

14

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

9

er f fedtsyr lyse a e lt a s Natrium illes ved hydro st kan frem er. off af fedtst ldes de

7

Hvad ka

....som er en

ve Konser Sæber

ine

Når natrium tilsættes til vand, ser man tit en flamme.

Margar

10

blanding af ?

Hvad er de

Harpiks fra under sæ nåletræer kan rlige beti ng bevares meget læ elser nge.

t der bræn

Salpetersyre og myresyre alpetersyre Saltsyre og s

der ?

Hydrogen

Natrium

itronsyre

Saltsyre og c

Hvad ka

Oxygen

ldes pro

11

duktet ?

Tørv Rav

To grundstoff er er flydende ved almindelig tryk og temperatur....

Olie

13

lser forbinde e d n e lg uges En af fø , men br s a g s u h l.... er en driv edøvelsesmidde b også som

...hvilke ?

Chlor

ler

ringsmid

8

l guld opløses Det ædle meta n lige syrer, me ikke i alminde d... n va s i konge det kan opløse

?

12

n?

...hvilke

Kviksølv Antimon Brom

Hvilke to af følgende er grundstoffer?

N ²O NO²

H ²S CO

Xenon Ir Gallium Pyrit

Løsningen finder du inde på Ung Kemis facebookside: facebook.com/pages/Ung-Kemi

UNG KEMI/dansk kemi, nr. 2, 2012

15

UNG KEMI findes også på

I M E K UNG TILLÆG TIL

Opklar et mord

g helbred o r te n a id x o ti n A

4000-årig rtiden hilsen fra fo

Penge lugter

yge s r e k k u s d o m Tang Naturens gifte nummer

1 2012

Krydderie er godt f r hukomme or lsen

nummer

facebook.com/pages/Ung-Kemi

2 2012

16 år og godt på vej

Miraklet fra Kalahari

e k i L u o Y f I