8 minute read

Mød Bestyrelsen

Next Article
Indhold:

Indhold:

Navn:

ANN-KATRINE KVIESGAARD

Advertisement

– til daglig kaldet AK

Alder: 36 år

Hvor er du fra:

Skive, men har det sidste halvandet år gået på Egmont Højskolen.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med som konsulent i to år, hvor jeg hjalp bestyrelsen. Har været næstformand et år og har nu været formand i et år.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde for at synliggøre unge med handicap og prøve at arbejde med den uvidenhed, som er i samfundet. Dette i relation til Ungdomskredsens et-årige projekt kaldet synlighed og uvidenhed – bliv hørt. Derudover ønsker jeg at arbejde for at udbrede kendskabet til Ungdomskredsen, så vi forhåbentlig kan tiltrække endnu flere unge med handicap til vores arrangementer. Vores arrangementer er med til at skabe et frirum, hvor vi kan mødes på tværs af handicap. Vi er ikke en diagnosespecifik organisation, og der er derfor fokus på mennesket bag handicappet på en anden måde. Vores tre nøgleord er diskrimination, tilgængelighed og synlighed. Tre nøgleord vi altid har for øje, når vi arbejder i bestyrelsen. Udover den måde, vi arbejder med det i projektet, bliver der afholdt en del arrangementer i henhold til vores jubilæumsår. Blandt andet et samarbejde med RYK og et arrangement i samarbejde med Københavnsafdelingen. Her vil vi bl.a. invitere en række politikere til et orienteringsløb, hvor de i kørestol skal køre ned gennem Strøget og løse forskellige opgaver. Her håber jeg virkelig, vi får sat fokus på tilgængeligheden.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Tror jeg hørte om Ungdomskredsen, fordi jeg meldte mig ind i Dansk Handicap Forbund og modtog medlemsbladet Nutidens Unge. Det fangede mig virkelig, og jeg har ikke sluppet det siden.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Min livskvalitet er i den grad blevet højere, efter at jeg begyndte at lave frivilligt arbejde. Jeg kender til de udfordringer, jeg møder, og jeg føler virkelig, jeg kan gøre en forskel for andre, der møder samme udfordringer. Jeg føler, jeg kan hjælpe mig selv ved at hjælpe andre.

Hvad laver du til hverdag /uddannelse eller job?

Jeg blev i 2011 uddannet som Farmakonom og har efterfølgende arbejdet på apotek. Efter min hjerneoperation, hvor jeg efterfølgende mistede førligheden i benene, har jeg arbejdet i et skånejob på Skive Svaneapotek, hvor jeg hjalp dem med at lave udviklingsprojekter. De sidste tre semestre har jeg gået på Egmont Højskolen, hvor jeg virkelig har udfordret mig selv. Når jeg er færdig på højskole, er min plan at søge et skånejob på et sygehus eller en lægeklinik, hvor jeg i kraft af min uddannelse kan lave medicingennemgang på patienterne.

Hvad laver du i fritiden?

Jeg går på Egmont Højskolen, hvor jeg som hovedfag har gastronomi og tekstil og design. Derudover har jeg netop afsluttet duelighedsbeviset i navigation og sejlads. Jeg elsker at være ude i naturen og bare være. Derudover er jeg meget interesseret i sport og dyrker selv parasport på højskolen. Når jeg er færdig her, vil jeg starte til kørestolsbasket og badminton for mennesker med handicap. Jeg ser en del sport i fjernsynet og er også ret vild med at tage ud og se det. Jeg er udover at være formand for Ungdomskredsen også med i udvalget for globalt samarbejde i Dansk Handicap Forbund og ulandsudvalget i Parasport Danmark. Det betyder utrolig meget for mig at kunne komme ud og gøre en forskel for mennesker med handicap i de ulande, som vi samarbejder med.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Snus.

Mit gode humør. Mennesker der betyder noget for mig.

Nævn et fun-fact om dig selv: Som barn var jeg med i Snurresnups Søndagsklub, hvor jeg var inde og fortælle om pigefodbold.

Navn: CECILIE CHRISTENSEN

Alder: 21 år.

Hvor er du fra: Hammel.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse? Helt ny.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Noget, jeg rigtig gerne vil arbejde med, er fokusområder omkring at få nationalt og internationalt samarbejde med andre ungdomsorganisationer. Så vi forhåbentlig kan få et godt samarbejde med dem samt få muligheden for at ændret små ting i verdenen. Men også rammer et større fællesskab af unge mennesker få flere med til arrangementerne.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg hørte om UK igennem AK, hvor hun tog mig med til en temaweekend. Lige siden har jeg elsket det fællesskab der og fået en masse gode venner!

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg vil gerne lave frivilligt arbejde i UK, fordi jeg synes, det er mega fedt det, de laver. Det med fællesskabet og tema weekender kan bare noget!

Nævn et fun-fact om dig selv: Mit navn er ifølge min kørestol Motorcille

Navn:

MIKKEL CHRISTENSEN

Alder:

Jeg er 35 år ung.

Hvor er du fra:

Jeg er født og opvokset i Svendborg, men bor lige nu i Odense.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Jeg har været med i bestyrelsen siden 2018.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Siden jeg blev valgt ind i bestyrelsen, har jeg været ansvarshavende redaktør for Nutidens Unge.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Jeg kan ikke huske, hvor jeg første gang hørte om Ungdomskredsen, men jeg tror, at det var tilbage i 2012, da Lea, som er tidligere formand, opfordrede mig til at blive skribent, men det kan sagtens være før 2012.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Uanset hvor jeg laver frivilligt arbejde, er det altid for at lære mere, få flere kompetencer, møde nye venner og gøre en forskel.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg har en kandidatgrad fra Syddansk Universitet i Odense i international virksomhedskommunikation med speciale i dansk. Efter i flere år at have søgt job har jeg nu endelig fået et fleksjob hos Videnscenter om Handicap i Høje Taastrup.

Hvad laver du i fritiden?

I min fritid laver jeg frivilligt arbejde i Ungdomskredsen og i SUMH, jeg skriver digte, læser bøger, går ture, går til racerunning og er sammen med familie og venner. Derudover sidder jeg i Odenselokalafdeling for Dansk Handicap Forbund og på kongressen i efteråret blev jeg valgt til hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

– Min familie – så jeg altid havde selskab.

Min computer (inklusive internet) – så jeg kan kommunikere med omverdenen og skrive mine digte.

– Et års forbrug af mad. For efter et år regner jeg med at være blevet reddet.

Nævn et fun-fact om dig selv: Jeg medvirker i bogen ”Fri os fra medlidenhed” af Peter Rosenmeyer og Asger Lind Krebs.

Navn: MADS ØSTERGÅRD KNUDSEN

Alder: 31 år.

Hvor er du fra: Viborg.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Siden 2014.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Var formand fra 2016-2018 og har også været næstformand af to omgange.

Jeg vil blive ved med at arbejde for:

– Fede landsdækkende kurser som landsmødet og julekurset, da jeg mener, at det er noget af det, der virkelig skaber værdi for vores medlemmer.

At Ungdomskredsen får et bedre og stærkere samarbejde med DHF’s lokalafdelinger, så vi letter overgangen fra Ungdomskredsen til ”voksen-DHF”.

Jeg håber stadigvæk på, at endnu flere også uden for bestyrelsen vil være med til at påvirke Ungdomskredsens arbejde.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Tror det var igennem Spastikerforeningens (nu CP Danmark) medlemsblad.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med, og hvis der er nogen, som har gavn af det, så er det jo fint.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg arbejder med lager og logistik i Forsvaret på Flyvestation Karup.

Hvad laver du i fritiden?

Er sammen med venner og familie. Derudover har jeg også andet frivilligt arbejde udover Dansk Handicap Forbund.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Det mest praktiske vil nok være en satellittelefon. Så kan man holde kontakt til omverdenen. Jagtgevær til at skaffe føde og noget til at lave ild med.

Nævn et fun-fact om dig selv: Pas.

Er økonomiansvarlig i Ungdomskredsen og fortsætter med det, så længe bestyrelsen ønsker det.

Navn:

BJØRN RIBER

Alder: 36 år.

Hvor er du fra: Kirkendrup, Odense N.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse?

Startede som konsulent i 2016 og blev officielt valgt ind i 2017.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Gennem den tidligere formand Lea, som jeg har gået på efterskole med.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Kan godt lide at være noget for andre, det sociale og sammenholdet, vi har i bestyrelsen, og ikke mindst den gode udvikling, Ungdomskredsen er i pt.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

– International Hospitality Management (Professionsbacheloruddannelse) august 2016 – april 2018.

– Serviceøkonom (erhvervsakademiuddannelse) september 2012 – september 2014 kontorassistent september 2006 – august 2008.

Hvad laver du i fritiden?

Er meget sammen med familie og venner, tager på markeder og synger i kor og arbejder for Ungdomskredsen. Jeg er også medlem af Dansk Handicap Fordund lokalafdeling Odense.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være?

Et billede af min mor, og så vil jeg tage min søster og bror med.

Nævn et fun-fact om dig selv: Et af mine kælenavne er Bubbi.

Navn: DON WINTHER

Alder: 33 år.

Hvor længe har du været med i Ungdomskredsens bestyrelse? Spritny.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde for at sprede budskabet om Ungdomskredsen. Jeg mener, at unge både med og uden handicap har brug for et fællesskab, og jeg synes selv, at det har været svært at finde et. Det vil jeg gerne gøre lettere for andre. Eventuelt også noget inden for økonomien, da min force ligger her.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen

Gennem Dansk Handicap Forbund.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Som tidligere nævnt, vil jeg gerne have, at flere får et fællesskab, så det regner jeg med, at jeg finder her.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse eller job?

Jeg er førtidspensionist. Jeg er dog uddannet finansøkonom, og jeg var i gang med uddannelsen som tømrer, da jeg erhvervede mig mit fysiske handicap.

Hvad laver du i fritiden?

Jeg har to børn, så en stor del af min tid går med at være sammen med dem. Ved siden af det læser jeg meget om økonomi. jeg arrangerer sammenkomster, hvor mennesker fra forskellige steder i Danmark mødes og taler om investeringer og økonomi generelt.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være? Tre ting.. så kan jeg jo ikke tage mennesker med, så jeg har valgt en god bog, min shelterturstaske (den er altid pakket med telt, flage fiskestang, kroge, sovepose, økse, multitool osv.) og så ville jeg nok tage en dunk vand med også.

Nævn et fun-fact om dig selv Jeg har nok mere hud, der er tatoveret, end der ikke er tatoveret – Og så har jeg fire piercinger, som I selv må gætte jer til, hvor sidder.

Navn:

TOBIAS VINGE DALENTOFT

Alder:

25 år.

Hvad har du arbejdet med i bestyrelsen / hvad vil du gerne arbejde med?

Jeg vil gerne arbejde på, at Ungdomskredsen kommer på landkortet og dermed flere, der får gavn af UK.

Hvor hørte du første gang om Ungdomskredsen?

Det gjorde jeg i 2016 fra et andet medlem.

Hvorfor vil du gerne lave frivilligt arbejde i Ungdomskredsen / hvad får du ud af det?

Jeg vil som før nævnt gerne være med til at skabe fællesskaber for andre samt kæmpe for gode forhold for folk med funktionsnedsættelser. Jeg er selv glad for det sociale fællesskab i Ungdomskredsen.

Hvad laver du til hverdag / uddannelse og job?

Jeg er IT-supporter.

Hvad laver du i fritiden? Jeg spiller kørestolsbasket.

Hvis du skulle tage tre ting med på en øde ø, hvad skulle det så være:? Kniv, opladt satelittelefon og gryde.

Nævn et fun-fact om dig selv: ?

This article is from: