Nu kan du snart LYTTE TIL SERVICELOVEN

Har du nogensinde haft svært ved at læse og forstå paragrafferne i Serviceloven? Det har Sami Hajslund sat sig for at lave om på, så nu er han ved at indtale Serviceloven, så den er til at forstå. Her får du fem hurtige om det arbejde. "Jeg vil bare gerne hjælpe folk," siger han.

Af Mikkel Christensen

1. Hvorfor er det nødvendigt, at Serviceloven kan høres på lyd?

I min verden burde det være det mest naturlige, fordi lovstof og sådan noget skal være tilgængeligt for alle. Det handler også om, at vi er i et samfund, hvor hvis du ikke er forberedt til møde med kommunen, så kan du let få trukket noget ned over hovedet.

2. Hvordan fik du ideen til at indtale Serviceloven?

Jeg fik ideen til det, fordi mange af de mennesker, jeg kender, tit er pivnervøse, når de skal til møde med kommunen. De føler, at de skal til eksamen. E-bogslæsere er for bøvlede. Jeg vil gerne have, at man skal kunne gå ind på en hjemmeside og klikke rundt.

3. Hvad håber du at opnå med at indtale Serviceloven? Jeg håber, at folk, der ikke kan læse lovstof eller ”taler akademisk”, føler sig bedre rustede og forberedte til en samtale med kommunen. Jeg ønsker ikke at opnå personlig kendthed. Jeg vil hellere have, at folk kommer og siger, at de har kunnet bruge mit arbejde til noget.

4. Hvad koster det at høre Serviceloven på lyd? Som udgangspunkt har jeg en drøm om, at det ikke skal koste brugerne noget, fordi serviceloven jo ligger gratis på nettet. Derimod hvis der kommer et eller andet firma og vil have rettighederne, så skal de give noget for optagelserne, men brugerne skal ikke give noget.

Hvordan får man fat i optagelsen? engang er færdig, vil jeg gerne lave en hjemmeside, hvor man finde en given paragraf, som man så kan få læst højt.

Ungeklimarådets anbefalinger til fremtidens grønne uddannelser

UNGEKLIMARÅDET lancerer anbefalinger om fremtidens grønne uddannelser

Det er afgørende for den grønne omstilling, at vi uddanner en generation af unge, som får redskaber til at arbejde med klima og miljø. Grønne færdigheder og viden spiller nemlig en nøglerolle i at udvikle grønne teknologier og få klimavenlige vaner. Sam tidig kan mangel på de rette kompetencer også risikere at blive en barriere for den grønne omstilling, hvis der ikke er nok til at udvikle og udbrede grønne løsninger.

Ungeklimarådet udgiver anbefalinger særligt rettet mod uddannelsesområdet. Her sætter de fokus på, hvordan danske folkeskoler, erhvervsuddannelser og universiteter bedre kan inddrage den grønne omstilling i undervisningen.

Ungeklimarådet mener, at det er afgørende, at undervisningen udvikles i en grøn retning, så den fremtidige arbejdsstyrke er rustet til at løse klimaudfordringerne.

får et større fokus på grønne erhvervsuddannelser. Der bør også investeres i nye, grønne teknologier på erhvervsskolerne, og på skolehjemmene skal der være flere faglige arrangementer om grøn omstilling. Derudover foreslår Ungeklimarådet, at det skal være muligt at tage et klima-sabbatår, hvor man kan arbejde med eksempelvis at lægge fjernvarmerør, hvilket skal give et halvt års merit på relevante erhvervsuddannelser.

Derfor er der brug for, at grøn omstilling tænkes ind på tværs af alle dele af uddanne lsessystemet, herunder i folkeskolen og på erhvervsuddannelserne og universiteterne, som disse anbefalinger fokuserer særligt på. Den grønne omstilling handler om mere end bare klima. Den handler også om biodiversitet og ressourceforbrug. Derfor er undervisning indenfor disse emner også inkluderet anbefalingerne, så fremtidens uddannelsessystem reelt klæder vores generation på til at kunne tackle flere typer kriser.

Forperson i Ungeklimarådet Nadia Gullestrup Christensen siger: “Vi skal gøre op med de kendte uddannelsesmotorveje og have mere diversitet i det, vi lærer på uddannelserne. Det vil medføre nye innovative klimaløsninger til både hverdagens og samfundets klimadilemmaer. For at få det skal vi have et anderledes og grønnere uddannelsessystem, hvor vi bygger bro mellem uddannelsesinstitutionerne og resten af samfundet”.

1) På folkeskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet bl.a., at fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal repræsenteres i folkeskolens bekendtgørelse på lige fod med dansk kultur og historie, og at alle lærere skal efteruddannes, så de er bedre rustet til at inddrage klima og miljø i undervisningen. Rådet anbefaler også, at teknologiforståelse indføres som selvstændigt fag i folkeskolen. Faget skal bl.a. sætte fokus på, hvordan digital teknologi kan bidrage til den grønne omstilling.

3) På universitetsområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der skabes et stærkere samarbejde med erhvervslivet. Det skal gøres ved at lave en virksomhedsbank med grønne virksomheder, som er interesserede i at modtage praktikanter og projektskrivende studerende. Der skal holdes flere gæsteforelæsninger med personer fra grønne virksomheder og afholdes case-competitions om bæredygtighed. Derudover skal der gives bedre muligheder for at arbejde med problemstillinger inden for grøn omstilling på tværs af fakulteter, universiteter, uddannelsesniveauer og lande.

Der er brug for, at vi gør op med de kendte uddannelsesmotorveje. Vi har behov for mere diversitet i vores viden og færdigheder, hvis vi skal finde nye innovative klimaløsninger til både hverdagens og samfundets klimadilemmaer. Det kræver et anderledes og grønnere uddannelsessystem, hvor vi får bygget broer på tværs af uddannelsestyper og erhvervslivet.

”Ungeklimarådets anbefalinger er et vigtigt indspark i vores klimapolitik, fordi den danske ungdom har et andet perspektiv og derfor andre idéer til, hvordan vi skal tackle klimaudfordringerne. Jeg ser derfor frem til at drøfte de konkrete anbefalinger om uddannelserne med Ungeklimarådet i april – og til at dele dem med resten af regeringen,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.

Folkeskolen som grønt fundament

2) På erhvervsskoleområdet anbefaler Ungeklimarådet, at der investeres i at tiltrække nye elever og at fastholde nuværende elever. Mange erhvervsuddannelser spiller en vigtig rolle for den grønne omstilling, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd estimerer, at der kommer til at mangle 99.000 faglærte i 2030. Rådet anbefaler bl.a., at erhvervspraktikken og uddannelsesvejledningen i folkeskolen

Ungeklimarådets anbefalinger er rettet mod klima-, energi- og forsyningsministeren, folkeskolerne, erhvervsskolerne og universiteterne, erhvervslivet og private interessenter.

Folkeskolen står generelt overfor mange store udfordringer. I Ungeklimarådet sætter vi fokus på folkeskolens rolle i den grønne omstilling, herunder hvordan folkeskolen kan forebygge og afhjælpe klimaangst blandt børn og unge.

For uddybning og pressehenvendelse kan Ungeklimarådet kontaktes via kontaktperson i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Sofia Hemmingsen på sofhe@kefm.dk. Forperson Nadia Gullestrup kan kontaktes på +45 3135 7903.

1. Fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal skrives ind i folkeskolens bekendtgørelse og i fagenes læseplaner

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

1.1. Fremtidssikring af klimaet og økosystemer skal repræsenteres i folkeskolens bekendtgørelse på lige fod med dansk kultur og historie. Hvis folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og fol-