» Ensomhed og fællesskab(er

Intimkoncert, spændende oplæg, standup, en mordgåde og hygge. Der er mange måder at forvandle ensomhed til fællesskab(er), og det gjorde vi på Brogården i Middelfart den 13.-15. august, og det var rigtig hyggeligt.

Af Mikkel Christensen Fotos af Zakaria Naser

Mens jeg starter på at skrive denne beretning om vores temaweekend om ”Ensomhed og fællesskab(er)”, er det lidt over en måned siden, at vi havde det første fysiske arrangement i Ungdomskredsen i et helt år på grund af coronanedlukning. Jeg syntes virkelig, at jeg kunne fornemme, at gensynsglæden var stor blandt gengangerne, mens de ”nye i klassen” syntes, at det var sjovt at være med for første gang. Nye ansigter var der faktisk en del af. Måske fordi vi havde fået fondsmidler til at afholde kurset fra Den Gode Oplevelse og derfor kunne invitere folk gratis med, give dem kørselspenge og præsentere et program, som var noget udover det sædvanlige. Hvor skal jeg nu begynde?

Monopolet og oplæg om pskykologi Jeg kan eksempelvis starte med slutningen, nemlig om søndagen omkring klokken 10, hvor vi satte gang i et monopol med dilemmaer, som handlede om ensomhed og fællesskab. Vi mødte blandt andre Simon, der var hjælper for Peter. Peter var til heavyrock, mens Simon hadede det. Dilemmaet var så, at Peter havde fået to eksklusive billetter til en koncert, men

kun havde Simon som eneste hjælper. Vi mødte også Albert, som var i tvivl om, om han skulle invitere vennen Dennis med CP med til sin 25-års fødselsdag, som skulle holdes på fjerde sal i Alberts lejlighed. Udover disse dilemmaer, som vi havde forberedt hjemmefra, kom publikum også med forslag til dilemmaer i løbet af weekenden til monopolet, som bestod af Olivia, Cecillie og Lykke. De to af dem – Olivia og Cecilie – havde aldrig været med før, og Lykke havde været med for år tilbage. Denne weekend var hun dog ikke kun deltager, men også oplægsholder. Lykke er nemlig uddannet psykolog og har firmaet Jauss Psykologi, og lørdag efter frokost holdt hun et oplæg om ensomhed. Hun fortalte blandt andet, at 25 procent af de 12-16-årige føler sig ensomme. Det var tankevækkende. Tankevækkende var det også, da vi i små grupper skulle fortælle ikke om vores egne oplevelser med ensomhed og fællesskab til hinanden, men andres oplevelser med ensomhed og fælleskab til hinanden. Jeg skulle eksempelvis fortælle om Seids oplevelser, mens Seid skulle fortælle om mine. Som Trine og jeg bemærkede, da vi efterfølgende gav ris og ros til Lykke, var det en spændende måde at gøre det på, fordi vi var nødt til at lytte efter, hvad vores makker sagde, så vi kunne gengive det præcist.

Sådan kunne jeg være begyndt, men det gør jeg ikke, for jeg ville være nødt til at skulle udelade alt for mange ting, så jeg må hellere begynde et andet sted…

Mordgåde og standup med Brian Mørk ”DRABSAFDELINGEN” stod der med sort på tegningen af et politiskilt på skærmen. Det hele var lidt forvirrende, for ifølge weekendens program skulle vi have hørt et oplæg om ensomhed v. Michael Madsen fra Ventilen i Odense, men det her havde tydeligvis ikke meget med ensomhed at gøre. Mens

vi havde befundet os på Brogården, var der åbenbart blevet begået et mord i nabolaget. Derfor var vi alle sammen blevet bedt om at assistere ved efterforskningen. Det var lidt uhyggeligt og meget fortroligt. Derfor kan jeg heller ikke røbe så meget. Jeg kan dog sige, at vi i god ro og orden blev ført ud af Brohuset af en brysk udseende betjent og ind i nogle andre lokaler, hvorefter han sammen med sine kolleger fra DRABSAFDELINGEN inddelte os i fire grupper. I løbet af de næste par timer foretog vi i de fire grupper på skift retsmedicinske undersøgelser, kriminaltekniske undersøgelser, undersøgelser af gerningsstedet og IT-efterforskning. Hvem var morderen så? I skrivende stund kan jeg faktisk ikke huske det, og som sagt var det fortroligt. Jeg kan dog huske, at det vindende hold modtog et diplom, og at medarbejderne fra DRABSAFDELINGEN viste sig at være skuespillere fra firmaet LYKKE & CO. Det var meget mor(d)somt. Det samme var Brian Mørk – dog uden d – efter aftensmaden. Hvis du, kære læser, har været med på Brogården før, så ved du, at aftensmaden normalt består af to retter – hovedret og dessert fredag og forret og hovedret lørdag. Sådan var det bare ikke i denne weekend. Sofie B. Møller havde nemlig hjemmelavet is med hjemmefra fra forældrenes ismejeri og gårdbutik, Møn Is. Efter de iskolde desserter varmede Brian Mørk vores lattermuskler og stemningen op til en hyggelig aften, som hurtigt blev til det halve af natten. Han fortalte blandt andet om sin bil, der vist lignede en handicapbus, og om hvordan det ligner, at man onanerer, selvom man bare sidder og skraber et skrabelod i sin bil og håber at vinde en million kroner. Han talte også om sex, og særligt her fungerede hans samleje… undskyld samspil med publikum rigtig godt, følte jeg. Noget andet, der dog ikke fungerer så godt, er at starte i midten af weekenden, for hvad lavede vi fredag aften og det første af lørdagen? Jeg må hellere begynde forfra…

Intimkoncert med Glasgriber og foredrag med Bubber ”Åh. Åh. Jeg vil gribe dig. Jeg vil gribe dig, før du falder…” Sådan sang forsangeren i

bandet Glasgriber i nummeret ”Gribe dig” fredag aften, da vi efter aftensmaden og en hurtig icebreaker i form af en fællesdans til ”Waka Waka” hørte intimkoncert. Stemningen var god, og lamperne blinkede i blå, grønne og røde nuancer, mens alt andet lys ellers var slukket i Brohusets bagerste rum. Undervejs hørte vi også nummeret ”Dig og mig. Mig og dig” og fik også lov til at skråle med på kopinumre, eksempelvis Kim Larsens ”Midt om Natten”. Der var en rigtig god stemning, og hvis du, kære læser, vil høre eller genhøre nogle af Glasgribers egne numre, kan du gøre det på diverse streamingtjenester. Det tegnede til at blive en rigtig god weekend fyldt med smittende positivitet og lyst til at mødes.

At negativitet smitter af helvede til, var netop en af Bubbers mange pointer, da han lørdag efter morgenmaden med front ud mod udsigten til Lillebæltsbroen holdt foredrag om ensomhed og fællesskab i Brohuset. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle forvente, og det var der vist heller ingen af de andre, der gjorde.

Han indledte med at fortælle om en af sine oplevelser i forbindelse med programmet ”Danmark ifølge Bubber”, hvor han sammen med et tv-hold fulgte en bedemands arbejde. I den forbindelse havde han været med til en begravelse, hvor han, tv-holdet, bedemanden og præsten var de eneste tilstedeværende. Herefter gik han videre og sagde, at hvis man havde været ”i orden” som menneske, mens man havde været i live, så mente han i hvert fald ikke, at man kunne være ensom. Det var noget af et statement. Undervejs kom han også ind på vigtigheden af noget så simpelt som at sige godmorgen til sine kolleger, og selvom han sad i et badekar i begyndelsen af 1990’erne var han aldrig ude på gyngende grund. Han var rigtig god til at binde sit foredrag sammen, og som han stod der i sin blåoghvidstribede skjorte og de hvide shorts, var hans humør smittende. Som han sagde mod slutningen af sit foredrag, kunne man stille sig selv to spørgsmål, mens man stod og børstede tænder: ”Har jeg haft en god dag?” og ”har jeg været med til at give andre en god dag?”

Mens jeg skriver det og lægger sidste hånd på min beretning fra temaweekenden, tænker jeg på, at alle deltagere – nye såvel som gengangere – uanset om jeg begynder i slutningen, i midten eller i begyndelsen var med til at give hinanden en god weekend. Nu glæder jeg mig bare til vores julekursus, hvor temaet bliver ”Hjælp”. Det kan du læse mere om på side 12.