Angst?
’Skriget’ af Edvard Munch
Angst er en basal menneskelig følelse, der har til formål at forudse og undgå farer. Angst forekommer i alle aldre, og der er forskel på hvad vi er bange for som små børn, skolebørn, teenagere og voksne. Vi føler angst, når vi oplever, at vi står over for en trussel. Denne trussel kan være reel eller indbildt, og når den er overdreven, er det tankerne, der spiller os et puds. Angsten bliver en lidelse, når den bliver pinefuld og begynder at forhindre os i at fungere i hverdagen.
Symptomer Angsttilstande kendetegnes ved en kombination af psykiske og kropslige symptomer, specielle tanker og undvigelsesadfærd relateret til angsten. Ved alle angsttilstande optræder typiske kropslige symptomer såsom hjertebanken, trykken i brystet, sveden, rysten, mundtørhed, kvælningsfornemmelse og svimmelhed. Der kan ligeledes forekomme symptomer som kvalme eller uro i maven, uvirkelighedsfornemmelse, frygt for at blive sindssyg, varme - eller kulde-følelse, frygt for at miste selvkontrollen eller frygt for at dø.
Typer af angstlidelser Fobiske angsttilstande: Fobier er en form for angst der knytter sig til veldefinerede situationer, som den angstramte frygter. Som følge af angsten undgår fobikeren bestemte situationer eller steder, og alene tanken om den frygtede situation kan udløse forventningsangst. Der er tre overordnede grupper af fobiske angsttilstande: •
Agorafobi er fobisk angst for at færdes alene uden for hjemmet, eller alene på offentlige steder, hvor det kan blive vanskeligt at slippe væk eller få hjælp, hvis angsten bryder ud, fx i offentlige transportmidler.
• Socialfobi er fobisk angst i sociale situationer, hvor man frygter at blive betragtet kritisk. Socialfobien kan være afgrænset til bestemte situationer, som at holde tale, men kan også gælde mere generelt for sociale situationer eller omgang med andre mennesker. Socialfobikere har typisk tanker om, at de er dumme, uduelige eller svage, og at andre vil kritisere eller tage afstand fra dem. •
Enkeltfobi er den hyppigste angstlidelse, og er fobisk angst for særlige situationer eller genstande, fx for hunde, torden, højder, små lukkede rum, tandlæger eller at flyve. Personer med enkelfobi har typisk tanker om, at den fobiske genstand eller begivenhed vil kunne forvolde skade.
Andre angsttilstande: Yderligere kan angst optræde som panikangst, som er tilbagevendende anfald af pludselig panikagtig angst, som ikke er knyttet til bestemte situationer, og optræder derfor uforudsigeligt. Anfaldet er som regel kortvarigt og går oftest over i løbet af 10 til 30 minutter. Udover selve panikanfaldene er en del af lidelsen ligeledes frygten for nye anfald (forventningsangst). Hertil kommer typisk frygten for de steder, hvor angstanfaldene har udviklet sig. Panikangst optræder ofte som følge af en depression og forsvinder som regel når depressionen er behandlet (Gerlach & Hougaard, 2007). Yderligere kan angst forekomme som generaliseret angst. Ved generaliseret angst er det ikke nogen bestemt situation, der fremkalder angsten. Derimod er det essentielle træk, at der er en vedholdende bekymring, anspændthed og nervøsitet over dagligdags begivenheder og problemer gennem en længere periode (mere end 6 måneder). Personer der lider af generaliseret angst frygter ofte, at de selv eller deres nærtstående skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Tvangstilstanden OCD er ligeledes en angstlidelse, hvor den ramte er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Tvangstanker er
forestillinger eller indskydelser, som dukker op igen og igen, selvom personen forsøger at undertrykke og afvise dem. De mest typiske tvangstanker handler om at blive smittet af sygdom eller bakterier, men kan fx ofte også have et aggressivt indhold. Tvangshandlinger er ritualer eller adfærd som gentages, selvom de ikke er behagelige eller nyttige, og kan typisk være sikkerhedstjek af stikkontakter, om komfuret er slukket, eller være overdreven renlighed eller ordentlighed. Den OCD-ramte er belastet af de evigt tilbagevende tanker, og er klar over at tankerne er urealistiske, men kan alligevel ikke frigøre sig fra dem. OCD begynder ofte i barndommen og ca. 1,5 % af befolkningen lider af OCD. Posttraumatisk belastningsreaktion PTSD, er en længerevarende krisereaktion, som kan opstå efter en traumatisk oplevelse. Symptomerne er bl.a. tilbagevendende genoplevelser af traumet, såsom skræmmende minder, mareridt eller såkaldte flash backs. Herudover kendetegnes PTSD også ved psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab fx søvnbesvær, irritation, koncentrationsbesvær og manglede evne til nærvær. Uden behandling er lidelsen ofte langvarig eller kronisk. En tredjedel af personer med PTSD kommer sig aldrig (Gerlach & Hougaard, 2007). Angstlidelser er ganske hyppige, men det er svært at komme med præcise tal. En omfattende nyere europæisk undersøgelse viser, at 15 % af befolkningen oplever angst på et tidspunkt i livet, især fobier, men også i høj grad panikangst og generaliseret angst (Alonso et al., 2004). Kvinder rammes ca. dobbelt så hyppigt som mænd.
Hvad kan man selv gøre? Mange personer med angst er flove over angsten og forsøger at skjule den. At man prøver at skjule angsten gør den typisk vanskeligere at leve med. Hvis man derimod er åben om angsten, kan man dels få hjælp og opleve, at ens forventninger om andres negative reaktioner ikke bliver indfriet. Sæt dig også ind i hvilken form for angst du har, og hvad angsten drejer sig om.
Viden og åbenhed om angst er første skridt til at få det bedre.
Behandling Der er i dag gode muligheder for at behandle angst. En af de vigtigste og mest effektive metoder er kognitiv-adfærdsterapi. Den hjælper med at bearbejde tanker og følelser i relation til angsten, og til gradvist at udsætte sig for de angstprovokerende situationer, for derigennem at lære at mestre angsten. Hermed er der tre centrale komponenter i behandlingen af angst: 1. At forstå angsten og dens årsagsmekanismer. 2. At identificere og udfordre de negative tanker, som vedligeholder angsten og på sigt erstatte dem med mere hensigtsmæssige og realistiske tanker. 3. At udsætte sig gradvist for de angstfremkaldende begivenheder. Denne komponent er helt central i al behandling af fobier. Ved at udsætte sig for det frygtede, ”vænner” man sig til angsten, således at den aftager. Herved lærer man på et konkret, kropsligt plan, at faren ikke er så stor som antaget. Terapien kan foregå individuelt eller i gruppe, begge med god dokumenteret effekt. Terapien tilpasses klientens individuelle situation og type af angst. Det kan variere meget, hvor megen behandling den enkelte har behov for. I forholdsvis enkle tilfælde kan 5 timers behandling være tilstrækkeligt. Det er dokumenteret, at langt hovedparten af klienter, der fuldfører et kognitivt behandlingsforløb på 12-20 sessioner, vil opleve en mærkbar reduktion i deres angstproblematikker (Hougaard, 2004).
Angst kan og skal i de fleste tilfælde behandles uden medicin. De mest effektive former for medicin (benzodiazepiner) fremkalder afhængighed og kræver en stigende dosering. Der er dog andre medicineringsmuligheder, som kan anvendes i svære tilfælde, gerne i kombination med samtaleterapi. Det anbefales dog, at samtalebehandlingen påbegyndes først. Jo før der sættes ind med behandling, jo bedre. Dermed forhindrer man angsten i at blive forankret i sindet, og man forhindrer udvikling af yderligere angstlidelser, isolation eller depression.
At være pårørende Som pårørende til en person med angst kan man ofte føle sig magtesløs. Det kan kræve megen tålmodighed at støtte en angstramt, hvis angsten fx betyder, at den angstplagede ikke tør bevæge sig uden for hjemmet uden ledsagelse. Behandlingen af angst tager tid, så man må vise tillid og forståelse, men på den anden side ikke pylre om den angste. Gør det ikke for nemt for personen at undvige opgaver, steder og handlinger. Det er bedre at forhandle med personen om at tage et lille skridt frem, når den angste ønsker at undgå noget. Det er ligeledes vigtigt at spørge den angste hvad han eller hun har brug for, frem for at gætte sig frem. Det er helt forståeligt, at du selv bliver ængstelig og bekymret for den person, der har angsttilstanden. Men lad være med at vie hele dit liv til det angste familiemedlem. Det vil medføre, at du opbygger uselvstændighed, afhængighed og måske vrede samt irritation hos den pågældende. Erfaringen viser, at man som pårørende med fordel kan støtte ved at være parat til at tale om det, der ligger den angstramte på sinde, og undgå at vise utålmodighed og irritation.
10 gode råd til pårørende til angstramte 1. Lad være med at forestille dig, hvad han/hun har brug for, men spørg. 2. Vær forudsigelig og lad være med at overrumple eller forskrække personen. 3. Lad den angste selv bestemme tempoet for bedring. 4. Prøv at finde noget positivt i alle oplevelser. Hvis den angste kun kan nå et vist stykke mod målet, som fx at gå på indkøb eller deltage i en fest, så se mere på det som en delvis succes end som en fiasko. 5. Gør det ikke nemt for personen at undvige opgaver, steder og handlinger. Det er bedre at forhandle med personen om at tage et lille skridt frem, når han/hun ønsker at undgå noget. 6. Lad være med at vie dit liv til det angste familiemedlem. Det vil medføre, at du opbygger uselvstændighed og afhængighed hos den pågældende, og måske vrede og irritation. 7. Lad være med at blive bange eller at gå i panik, når den angste får sine anfald. 8. Det er imidlertid forståeligt, at du selv af og til bliver ængstelig. Og det er naturligt at være optaget af og bekymret over den person, som har angsttilstanden. 9. Vær tålmodig og accepterende, men stil dig ikke tilfreds med, at den sygdomsramte bliver permanent handicappet. 10. Sig fx: ”Fortæl mig, hvad du har brug for. Træk vejret langsomt og dybt. Hold dig til nuet. Det er ikke stedet her, der er noget i vejen med, det er de tanker, du gør dig om det. Jeg ved, at du har det meget svært, men det er ikke farligt. Du skal nok klare det”.
Jernbanegade 14a - 8550 Ryomgård Mejlgade 71, 1 tv. - 8000 Århus C Rådhustorvet 3, 2. sal - 8900 Randers Sygehusvej 7 - 8660 Skanderborg Slotsgade 14a - 3400 Hillerød
Kontakt: ann@ungliv.dk Tlf. : 30 42 07 40 www.ungliv.dk