Mestring af depression

Mestring af depression (incl. 9 gode råd til pårørende til deprimerede)

Copyright: Aaron T. Beck, M.D., Revideret 2002 af Judith S. Beck, Ph.D. Udgivet af Ungliv.dk 2009

HVAD ER TEGNENE PÅ DEPRESSION? ”Jeg er nedtrykt hele tiden. Intet hjælper”. ”Jeg kan ikke tage mig sammen til at lave noget arbejde i hjemmet. Mit ægteskab er ved at falde fra hinanden”. ”Mit liv er noget rod. Jeg kan ikke gøre nogen ting rigtigt”. ”Der er ingen, der har lyst til, at være sammen med mig”. ”Det hele falder fra hinanden. Det er håbløst”.

Dette er typiske tanker hos folk, der er deprimerede. Ideerne kan overfladisk set synes at være rigtige, men i virkeligheden viser de en ændring i den måde, folk tænker om sig selv på.

Forandring – i måden at tænke på – er et nøglebegreb i behandling af en depression.

Selv om forandringen kommer gradvist, så er den deprimerede person forskellig fra, hvad han var, før sygdommen brød ud – måske endda modsat den, han plejede at være. Der er mange eksempler på denne forandring: Den succesrige forretningsmand, der tror, at han er på randen af fallit, den hengivne mor, der tror, at hun gør et elendigt stykke arbejde, den kompetente arbejdstager, der ser sig selv som den totale fiasko. I stedet for at søge fornøjelser, prøver den deprimerede person, at undgå dem. I stedet for tage sig af sig selv, bliver han ligeglad med sig selv og sin fremtræden. Hans overlevelsesinstinkt kan blive ændret til selvmordstanker. Trangen til at klare sig godt kan blive afløst af passivitet og tilbagetrækning.

De tydeligste og typiske tegn på depression er nedtrykthed: Bekymring, trækken sig væk fra kontakt med andre og apati. Den deprimerede person kan bryde ud i gråd, selv om der ikke ser ud til, at være noget at græde over, eller han kan ikke græde, når en virkelig trist hændelse indtræffer. Han kan have søvnbesvær eller kan vågne tidligt

om morgenen ude af stand til, at kunne falde i søvn igen.

På den anden side kan han være konstant træt og sove mere end almindeligt. Han kan miste appetitten og tabe sig, eller spise mere end normalt og tage på.

Typisk ser en deprimeret person sig selv i et meget negativt lys.

Han opfatter måske sig selv som hjælpeløs og alene i verden og bebrejder ofte sig selv for banale fejl eller manglende evner til at nå et mål. Han er pessimistisk med hensyn til sig selv, omverdenen og fremtiden. Han mister interesse i, hvad der foregår omkring ham og finder ingen tilfredsstillelse ved aktiviteter, som tidligere gav glæde.

Ofte bliver det svært at træffe beslutninger og føre dem ud i livet.

Nogle mennesker kan være deprimerede uden at vise de almindelige tegn som nedtrykthed, bedrøvelse og en fornemmelse af, at være afvist. De kan i stedet beklage sig over, at de ikke har lyst til noget, at de har det fysisk dårligt, eller de kan have fået et alkohol- og stofmisbrug.

Når et menneske hele tiden synes at være træt eller keder sig med det, han er sig med, kan det være tegn på depression. Når kvikke børn klarer sig dårligt i skolen gennem et stykke tid, kan også det tyde på depression.

HVAD SIGER FORSKNINGEN? Det er meget almindeligt for deprimerede mennesker at tro, at de har mistet noget, der var meget vigtigt for dem, selv om det ikke er tilfældet. Den deprimerede person tror, at han er en ”taber” og altid vil være det, at han er værdiløs og måske ikke egnet til at leve. Risikoen for selvmord er til stede.

For nylig forsøgte man i et 10-års langt amerikansk forskningsprojekt, støttet af National Institute of Mental Health, at finde en forklaring på de konstante, ubehagelige følelser hos personer, der led af depressioner. Forskerne fandt ud af, at en vigtig faktor er, at en deprimeret person fortolker mange situationer forkert. Hans tanker om,

hvad der forgår omkring ham, påvirker hans følelser. Med andre ord, den deprimerede person føler sig nedtrykt og ensom, fordi han fejlagtigt tror, at han er utilstrækkelig og at der ikke er nogen, der bekymrer sig om ham.

En deprimeret patient kan således hjælpes gennem ændring af den fejlagtige tænkning snarere end at fokusere på det depressive humør.

I vores studier har vi fundet ud af, at den deprimerede på trods af sin lave selvopfattelse kan udføre komplicerede opgaver ligeså godt som raske mennesker.

I en undersøgelse gav vi nogle deprimerede patienter en række prøver af stigende sværhedsgrad, herunder læsefærdighed og evne til at udtrykke sig. Efterhånden som patienterne fik en oplevelse af succes, blev de mere optimistiske. Deres humør og selvbillede, blev bedre.

Interessant nok klarede de sig endnu bedre, når de efterfølgende blev udsat for andre opgaver.

HVORDAN ER FORHOLDET MELLEM TÆNKNING OG DEPRESSION? Forskningsresultaterne anviser nye indgangsvinkler til behandling af depression og måder, hvorpå en deprimeret person kan lære at hjælpe sig selv.

Som et resultat af disse undersøgelser beskæftiger psykoterapeuter sig med de holdninger, som folk udtrykker over for sig selv – dvs. med, hvad de tænker. Vi har fundet ud af, at deprimerede mennesker konstant har ubehagelige tanker, og at følelsen af depression øges for hver enkelt negativ tanke. Men disse tanker er generelt ikke baserede på virkelige kendsgerninger, og de får blot den deprimerede person til at føle sig mere ked af det, end situationen lægger op til. De negative tanker kan afholde den deprimerede patient fra at engagere sig i aktiviteter, der ellers kunne få ham til at få det bedre. Resultatet bliver, at han sandsynligvis får ubehagelige kritiske tanker om at være ”doven” eller ”uansvarlig”, som får ham til at få det endnu værre.

For at forstå denne fejlagtige måde at tænke på, kan man overveje følgende eksempel. Forstil dig, at du går ned af gaden og ser en ven, der tilsyneladende helt ignorerer dig. Selvfølgelig bliver du ked af det.

Du undrer dig over, hvorfor din ven har vendt sig imod dig. På et senere tidspunkt nævner du situationen over for din ven. Han fortæller dig, at han havde så meget andet i hovedet, at han ikke engang så dig.

Normalt vil du få det bedre og glemme hele episoden. Men hvis du er deprimeret, vil du sikkert tro, at din ven faktisk har slået hånden af dig.

Du vil nok ikke engang spørge ham om det, men blive i din fejlagtige tro.

Deprimerede personer gør den slags fejl igen og igen. Faktisk kan de misopfatte en venlig tilnærmelse som en afvisning. De er mere tilbøjelige til at se de negative sider end de positive. Og de undersøger ikke, om de har fejltolket begivenhederne.

Hvis du er deprimeret, vil mange af dine dårlige følelser være baseret på fejlagtig tænkning. Disse fejltagelser har noget at gøre med den måde, som du betragter dig selv på, og på den måde du bedømmer de ting, du kommer ud for.

Men du har stadig mange færdigheder, og du kan være god til at løse problemer på andre områder. Du har faktisk løst problemer hele dit liv.

På samme måde som en videnskabsmand kan du lære at bruge dine argumentationsevner og dit intellekt til at ” teste” din tænkning og undersøge, om den er realistisk. På den måde kan du undgå, at blive ophidset over enhver oplevelse, der i første omgang synes at være negativ.

Du kan hjælpe dig selv ved: a) at opdage dine negative tanker og b) korrigere dem og erstatte dem med mere realistiske tanker.

Hvilken slags negative tanker har deprimerede personer?

På den første side i dette hæfte gav vi nogle eksempler på tanker, der plager folk, som er i en deprimeret tilstand. Også en ikke-deprimeret person kan have den slags tanker af og til, men almindeligvis vil han afvise dem. Derimod har den deprimerede person disse tanker hele tiden – så snart han tænker over sit eget selvværd eller evner, eller hvad han regner med at kunne få ud af sit liv. Negative tanker vil typisk omfatte et eller flere af følgende temaer: (1) Negativ selvopfattelse.

Denne ide opstår ofte, når man sammenligner sig selv med andre mennesker, der synes at være mere tiltrækkende eller succesrige, eller mere kapable eller intelligente: ”Jeg er en dårligere studerende end Michael”. ”Jeg har svigtet mine forældre”. ”Jeg er inkompetent”.

Måske synes du, at du er blevet optaget af disse ideer om dig selv eller dvæler ved situationer i fortiden, hvor det virkede som om, folk ikke kunne lide dig. Du opfatter måske dig selv som værdiløs og en belastning for andre, og du går ud fra, at venner og bekendte ville blive glade for at slippe af med dig.

(2) Selvkritik og selvbebrejdelse.

Du føler dig trist, fordi du fokuserer på dine tilsyneladende mangler.

Du bebrejder dig selv for ikke at gøre dit arbejde så godt, som du synes, du skulle, for at sige de forkerte ting, eller skade andre. Når tingene går galt, er du tilbøjelig til at tro, at det er din skyld. Selv gode begivenheder får dig til at have det dårligere, hvis du tænker: ”Det har jeg ikke fortjent”.

Fordi din selvopfattelse er så ringe, stiller du måske overdrevne krav til dig selv. Du vil måske kræve af dig selv, at du skal være den perfekte husholder eller ufejlbarlige ven eller medarbejder med ufejlbarlig dømmekraft.

Du kan køre dig selv ned, hvis du tænker: ”Jeg skulle have gjort det bedre”.

(3) Negative fortolkning af begivenheder.

Igen og igen oplever du, at du reagerer negativt på situationer, der ikke ville bekymre dig, hvis du ikke var deprimeret. Hvis du ikke kan finde en blyant, tænker du: ”Alt er besværligt for mig”. Hvis du bruger en smule penge, får du det så dårligt, at man skulle tro, at du havde mistet et stort beløb. Du opfatter andre menneskers kommentarer som misbilligende, eller du tror, at de i al hemmelighed ikke kan lide dig – selv om de er lige så venlige som altid.

(4) Negative forventninger til fremtiden.

Du har måske tillagt dig en vane med at tro, at du aldrig vil komme ud over din følelse af frustration eller dine problemer og tror, de varer for evigt.

Eller du kan have negative forventninger til, hvorvidt du kan klare en særlig arbejdsopgave: ”Jeg er sikker på, at det vil gå galt”. En deprimeret kvinde havde et visuelt billede af, at hun ville ødelægge den middag, hun skulle tilberede til nogle gæster. En mandlig familieforsøger forestillede sig, at han ville blive fyret af sin arbejdsgiver på grund af en mindre fejltagelse. Du er tilbøjelig til at acceptere fremtidige fejltagelser og ulykker som noget uundgåeligt og er overbevist om, at det er nytteløst at forsøge at få et godt liv.

(5) Fornemmelse af overvældende ansvar.

Du har de samme opgaver både hjemme og på arbejde, som du har haft så man gange før, men nu tror du, at du er ude af stand til at klare dem, eller at det vil tage uger eller måneder, før du kan klare dem. Eller du siger til dig selv, at der er så meget at lave, at det er helt umuligt at tilrettelægge arbejdet.

Du under måske ikke dig selv hvile eller tid til dine personlige interesser, fordi du opfatter presserende krav til dig fra alle sider. Måske får du ligefrem fysiske symptomer som følge af den slags tanker – åndenød, kvalme eller hovedpine.

Hvordan kan jeg identificere mine negative tanker?

Når du bemærker, at dit humør ændrer sig eller bliver dårligere, skal du spørge dig selv: ”Hvad går gennem mit hoved lige nu?”

Dine tanker kan være en reaktion på noget, som er sket for ganske nylig, måske inden for den sidste time eller seneste få minutter, eller det kan være en erindring om en tidligere begivenhed. De kan også opstå som en forestilling eller billede i din bevidsthed. Det er vigtigt for dig at indse følgende om din depressive tænkning: (1) Negative tanker har tendens til at være automatiske. De opstår faktisk ikke på basis af fornuft og logik – de kommer bare. Disse tanker er baseret på den lave selvopfattelse, som deprimerede personer har, og ikke realiteter.

(2) Tankerne er urimelige og tjener ikke noget fornuftigt formål. De får dig til at føle dig værre tilpas, og forhindrer dig i at opnå det, du vil have ud af livet. Du kan lære at tænke nærmere over dem, og du vil sikkert finde ud af, at du har draget nogle forhastede slutninger, som der ikke rigtigt er baggrund for.

Din psykoterapeut vil kunne vise dig, hvor urimelige dine negative tanker er.

(3) Selv om disse tanker er urimelige, forekommer de sikkert helt troværdige på det tidspunkt, hvor du har dem. De opfattes almindeligvis som rimelige og korrekte ligesom en realistisk tanke som: ”Telefonen ringer. Jeg må nok hellere tage den”.

(4) Jo mere du tror på disse negative tanker (dvs. jo mere du ukritisk accepterer dem), jo værre får du det. Hvis du lader dig selv synke ned i disse tanker, vil du opleve, at du fortolker alting negativt. Du vil blive mere tilbøjelig til at give op, fordi det hele virker håbløst. Men det er skadeligt at give op – fordi deprimerede personer ofte opfatter det at give op som endnu et tegn på mindreværd og fiasko.

Du kan hjælpe dig selv ved at lære at blive opmærksom på dine negative tanker og ved at forstå, hvorfor de er forkerte og ulogiske. Se på de ovenstående karakteristika og vurder, hvor godt det passer til dine negative tanker.

Hvad er typisk fejl i tænkningen?

Ukorrekt tænkning fører til og forstærker depression. Du gør formentlig en eller flere af de følgende fejl. Læs disse og se, hvilke der passer.

1. Overdrivelse Du oplever visse begivenheder på ekstrem måde. Hvis du f.eks. løber ind i en triviel vanskelighed, begynder du at tro, at det er en større katastrofe – du overdriver problemerne og deres mulige skadevirkning.

Samtidig undervurderer du dine evner til at klare dem. Du drager forhastede slutninger uden tilstrækkelige beviser, og du tror, at din slutning er korrekt. En mand, der satte sparepenge i et nyt hus, havde mistanke om, at der var råd i huset. Han konkluderede med det samme, at huset ville falde fra hinanden og blive værdiløst, så hans penge var tabt. Han var overbevist om, at der ikke kunne gøres noget for at redde huset.

2. Overgeneralisering Du kommer med omfattende, generelle udsagn, der understreger det negative: ”Der er ingen, der kan lide mig”. ”Jeg er en total fiasko”. ”Jeg kan aldrig få det ud af livet, som jeg gerne vil”. Hvis en af dine venner har for travlt til at snakke med dig, tænker du straks: ”Jeg mister alle mine venner”.

3. Ignorering af det positive Du husker kun negative hændelser. Da en deprimeret kvinde bliver bedt om at føre dagbog, indså hun, at der var mange positive oplevelser, men at hun havde en tilbøjelighed til at overse dem og glemme dem.

Eller hun overbeviste sig selv om, at de gode oplevelser af en eller anden grund var mindre vigtige. En mand, der i ugevis havde været for deprimeret til at klæde sig selv på, brugte otte timer på at male et

soveværelse. Da han var færdig, var han utilfreds med sig selv, fordi han ikke havde opnået lige præcis det resultat, han havde ønsket. Heldigvis kunne hans kone overbevise ham om, at han havde gjort et godt stykke arbejde.

På den anden side kan du have tendens til at opfatte visse positive begivenheder som tab. Fx modtog en deprimeret ung kvinde et brev fra sin kæreste, som hun opfattede som en afvisning. Hun brød med ham, selv om hun var meget ked af det. Nogen tid senere, da hun ikke længere var deprimeret, læste hun brevet igen og indså, at der ikke var tale om en afvisning. Hun havde modtaget et brev, der ikke var en afvisning, men et udtryk for bekymring og omsorg.

Hvad kan jeg gøre for at komme i gang igen?

(1) Den daglige plan Prøv at planlægge aktiviteter, der dækker alle dagens timer. Lav en liste over de ting, du planlægger at gøre hver dag. Begynd med det nemmeste, og gå så videre til det vanskeligere. Sæt en streg over opgaverne efterhånden som du bliver færdig med dem. Denne plan kan også tjene som en liste over dine erfaringer med at opnå og have fornøjelse af opgaver.

(2) ”Fornemmelse af at have opnået noget (mestring) og at have fået fornøjelse af det (lyst)” metode.

Du har gang i flere ting, end du normalt er klar over. På din aktivitetsplan skal du ved de aktiviteter, som involverede, at du opnåede og mestrede noget, sætte et (M), og ved aktiviteter, som gav dig fornøjelse og lyst (L).

(3) Løsning af svære problemer.

Hvis en særlig arbejdsopgave forekommer at være meget kompleks og tyngende, skal du prøve at skrive hvert trin, der kræves for at løse opgaven, ned og så blot tage et trin ad gangen. Problemer, der synes uløselige, kan mestres ved at bryde dem ned i små overskuelige enheder.

Hvis du føler dig fastlåst i blot én tilgang til et bestemt problem, og du ikke rigtigt gør fremskridt, så prøv at skrive andre, alternative måder at tackle problemet på ned. Spørg andre, hvordan de håndtere sådanne problemer.

Hvad kan jeg gøre ved min negative tænkning?

De fleste deprimerede mennesker tror, at deres livssituation er så dårlig, at det er naturligt at være ked af det. Faktisk kommer dine følelser fra, hvad du tænker på, og hvordan du fortolker de ting, der er sket for dig.

Hvis du tænker nærmere over en nylig begivenhed, der har ophidset dig eller gjort dig deprimeret, så kan du skelne mellem tre dele af problemet: • • •

Begivenheden Dine tanker Dine følelser

De fleste mennesker er normalt kun bevidste om begivenheden og deres følelser.

Tænk fx på den situation, at din mand glemmer din fødselsdag. Du føler dig såret, skuffet og trist. Men det, der i virkeligheden gør dig ked af det, er den betydning, som du tillægger begivenhederne.

Du tænker, ”hans forglemmelse betyder, at han ikke elsker mig mere.

Jeg har mistet tiltrækningskraften på ham og på andre”. Du tænker måske så, at uden hans værdsættelse og beundring kan du aldrig blive lykkelig og tilfreds. Men det er meget sandsynligt, at din mand har travlt eller almindeligt glemsom.

Du har haft det dårligt på grund af din uberettigede konklusion – ikke på grund af selve begivenheden.

•

Når du føler dig trist, så gennemgå dine tanker. Prøv at huske, hvad der ”gik gennem hovedet på dig”. Disse tanker kan være en ” automatisk” reaktion på noget, der lige er sket – en tilfældig bemærkning fra en ven, en uventet regning med posten, en begyndende mavepine eller erindringen om en bestemt begivenhed. Du vil sikkert finde ud af, at din tanker er meget negative, og at du har tillagt dem for stor betydning.

En hjemmearbejdende husmor følte sig trist og forsømt, fordi ingen af hendes venner havde ringet i flere dage. Da hun tænkte nærmere over det, gik det op for hende, at Marie var på hospitalet, Jane var bortrejst, og Helene allerede havde ringet. Hun erstattede sin negative tanke: ”Alle ignorer mig” med den alternative forklaring og begyndte at få det bedre.

•

Prøv at lave om på dine tanker ved at ”besvare” alle dine negative påstande over for dig selv med mere afbalancerede og realistiske påstande. Du vil finde ud af, at du ikke bare får et mere realistisk syn på livet, du får det også bedre. For at evaluere dine negative tanker, stil dig selv følgende spørgsmål:

•

Hvad er beviset på, at min tanke er sand?

Hvad er beviset på, at min tanke ikke er sand eller måske ikke helt sand?

Er der en alternativ forklaring på det, der skete?

•

•

Hvad er det værste, der kunne ske, og hvordan kan jeg klare det skete?

Hvad er det bedste, der kunne ske?

Hvad er det mest sandsynlige, der kunne ske?

Hvad ville jeg sige til en ven, der var i min situation?

•

•

Hvad er virkningen af, at jeg tror på mine negative tanker?

Hvad kunne virkningen være ved at tænke mere realistisk?

Hvad kunne jeg gøre nu?

•

Den dobbelte kolonneteknik Nedskriv dine ufornuftige automatiske tanker i en spalte og dine svar på dine automatiske tanker i en anden spalte. (Fx: ”Jens har ikke ringet, han elsker mig ikke mere”. Svar: ”Han ringede ikke i denne uge, men sidst vi var sammen, havde vi det dejligt, og han sagde, at han var interesseret i at høre om mig. Han har sikker meget travlt i denne uge, måske tror han, at jeg har det bedre, end jeg har det. Det værste, der kan ske, er, at vi går fra hinanden. Det ville blive hårdt, men jeg ville overleve. Det bedste, der kan ske, er, at han snart ringer. Det mest realistiske er, at han ringer i løbet af ugen. Jeg ville fortælle min veninde Donna, at hun ikke skulle være bekymret, men bare ringe til ham. Virkningen af at tro, at han ikke elsker mig, er, at jeg har det elendigt og ikke har lyst til at foretage mig noget som helst. Virkningen af at ændre min måde, at tænke på, vil være, at jeg kan føle et større håb. Jeg skal bare ringe til ham i aften, hvis han ikke ringer til mig”)

Psykoterapi: Kognitive terapeuter kan hjælpe dig med at korrigere dine urealistiske ideer og den måde at tænke på, der fører dig frem til fejlagtige slutninger om dig selv og andre. De kan også hjælpe dig med at finde måder at håndtere virkelige daglige problemer mere effektivt. Med deres vejledning og din indsats vil du lære færdigheder, der hjælper dig til at få det bedre. Og du kan lære at reagere med meget mindre depression og nedtrykthed, når du i fremtiden løber ind i vanskeligheder.

YDERLIGERE LÆSESTOF: Beck, A.T. et al. (1979) Cognitive Therapy of Depression. New York: Guilford Press Beck, J.S. (1995) Cognitive Therapy: Basics and Beyond. New York: Guilford Press Mørch, M.M. & Rosenberg, N.K. (red.) (2005): Kognitiv Terapi – Modeller og metoder. København: Hans Reitzels Forlag

9 gode råd til pårørende til deprimerede 1. Lyt til den syge – Lyt for at forstå, ikke for at forandre. Dialog handler ikke nødvendigvis om at blive enige, derimod om at blive klogere.

2. Stil spørgsmål – spørg ikke kun hvorfor. Det kan føles meget afkrævende og vanskeligt at besvare et hvorfor, men spørg i stedet for med et hvad og hvordan. På denne måde kan man få uddybet problemerne. Efterspørg også den syges forslag til hvordan du bedst kan hjælpe.

3. Respekter grænser – vær direkte og ærlig. Sig kun hvad du virkelig mener. Men man behøver ikke altid sige noget. Gør klart hvad du kan hjælpe med og hvad du ikke kan hjælpe med. Tag udgangspunkt i dig selv og vær opmærksom på den syges grænser. Pas på ikke at bagatellisere oplevede problemer og symptomer. Ingen ved hvad andre mennesker tænker og føler. Beskriv i stedet for hvordan du oplever det.

4. Indhent viden om sygdommen – viden og indsigt i forhold til sygdommen er vigtig. Viden løser ikke problemerne, men det kan gøre det lidt lettere at forstå. Giv dig tid til at skrive spørgsmål ned og drag ikke forhastede konklusioner. Som pårørende vil man så forfærdeligt gerne gøre noget og få nogen til at gøre noget, men så godt som alt omkring psykisk sygdom går langsomt.

5. Tillad dig selv at have ønsker og behov – mange pårørende føler at de ikke kan være bekendt at gøre noget godt for dem selv, når den syge har det så svært. Men med de mange opgaver og udfordringer man som pårørende bliver stillet over for er det vigtigt også at have sit eget liv. Skabe plads og tage den tid der skal til for at bevare overskud til også at være en støtte for den syge.

6. Tag ansvar, ikke mindst for dig selv – Det er naturligt at vi som mennesker tager ansvar for hinanden og det er naturligt at man som pårørende tager ansvar for den syge. Men der er grænser for ansvarets omfang. Til tider er det at sætte grænser, netop at vise ansvar. At sætte grænser for den syge og tage ubehagelig beslutninger kan være et svært dilemma, men en nødvendig proces at tage fat på.

7. Få mod til at holde af og holde afstand – Hvis man vil blive bedre til at sige fra og stille krav, må man prøve sig frem. At sætte grænser og stille krav er både en holdning og en teknik. Det har ikke noget at gøre med at være egoistisk, men med at tage vare på sig selv og samtidig hjælpe den syge til på længere sigt bedre at kunne stå på egne ben.

8. Vær åben – Mange pårørende er så bekymrede for den syge og vil gøre alt for at hjælpe til et ordentligt liv. Det er ofte en voldsom oplevelse, når man kender en der bliver psykisk syg. Man befinder sig i en livssituation, hvor ens erfaringer ikke længere er tilstrækkelige til at forstå og klare den aktuelle situation. Dette pres kan mindskes gennem åbenhed. Både i forhold til familie, venner og kollegaer. Men for mange pårørende kan det forekomme uoverskueligt at tale om det der bekymrer og undrer en mest. Erfaringer fra andre pårørende viser at jo mere åbenhed jo bedre kan man som pårørende hjælpe den syge.

9. Søg fællesskab med andre pårørende – at mødes med andre pårørende, evt. i en pårørende-gruppe, kan i perioder have stor betydning. Det er en mulighed at møde mennesker i samme situation som forstår, uden at man behøver at forklare så meget. Hvor man kan tale frit om de problemer og følelser man har.

Copyright: Bedre Psykiatri.

Landsforeningen for pårørende. www.bedrepsykriatri.dk – tlf.: 35 25 46 00 Udgivet i 2010 af: Ungliv.dk

Jernbanegade 14a - 8550 Ryomgård Mejlgade 71, 1 tv. - 8000 Århus C Rådhustorvet 3, 2. sal - 8900 Randers Sygehusvej 7 - 8660 Skanderborg Slotsgade 14a - 3400 Hillerød

Kontakt: ann@ungliv.dk Tlf. : 30 42 07 40 www.ungliv.dk