Folder romanikirke

SKAL ROMAERNE HØRE EVANGELIET PÅ DERES EGET SPROG? VIL DU HJÆLPE MED AT BYGGE EN KIRKE?

1

ET UDSAT FOLK SYNDEBUKKE Samfundets tabere og sorte får, samfundets bundfald, samfundsnassere eller tyveknægte er bare nogle få af de skældsord og beskyldninger, der er rettet mod romaerne i Rumænien. De er blevet Rumæniens syndebukke. Det er ikke bare i Rumænien, at romaerne bliver nedgjort, ydmyget og forfulgt men også i store dele af det øvrige Europa.

Hvor mange romaer der er i Rumænien vides ikke med sikkerhed, da det ikke er lovligt at registrere etniske tilhørsforhold. De rumænske myndigheder antager, at der er ca. 420.000, mens romaerne selv mener, at der er 1,8 mio.

Har man rejst lidt på kryds og tværs i Rumænien, er man tilbøjelig

2

til at tro, at det antal som romaerne opgiver er det mest realistiske.

FRA INDIEN TIL EUROPA Bare et lille glimt af romaernes historie vil vise, at deres liv som samfundets tabere og syndebukke ikke er af ny dato.

Romaerne kommer oprindelig fra Indien, hvilket også deres sprog (Romani) vidner om. De er sandsynligvis bragt som krigsbytte til det Byzantinske rige (Grækenland) på 1000-tallet. Her har de været unyttet som slaver indtil det Byzantinske rige kollapser på 1300tallet og romaerne begyndte at rejse længere op i Europa.

Romaer, der ankom til Vesteuropa, blev dømt fredløse, og for at overleve måtte de flytte fra sted til sted.

Hvis de blev for længe på et sted, blev de truet til at rejse.

Allerede i 1700-tallet begyndte man mere målrettet at skaffe sig af med romaerne.

Man indfangede romamænd og satte dem i arbejdsfængsler på livstid, børn blev tvangsfjernet, kvinder fik klippet deres hår af og udvist af landet. Der blev vedtaget love, der bekendtgjorde, at alle romaer skulle arresteres, tortureres og straffes, første gang de blev fundet i landet. Anden gang skulle de hænges.

I slutningen af 2. verdenskrig dræbte Nazi-Tyskland en halv til en hel million romaer i Hitlers gaskamre.

ROMAERNE I ØSTEUROPA Romaerne ankom til Østeuropa på 1300-tallet. Det var på et tidspunkt, hvor godsejerne havde hårdt brug

Et lille kig ind i et Roma­hjem. for arbejdskraft. Pesten havde hærget og dræbt store dele af befolkningen. Godsejerne greb derfor chancen og gjorde også her romaerne til deres slaver. Alene i Rumænien var 600.000 romaer slaver ved frigivelsen i 1860'erne.

3

Da romaerne blev frigivet var de ludfattige. De ejede hverken jord eller fast ejendom. Disse fattige og undertrykkende forhold er den største part af romaerne blevet holdt fast i, og det helt op i vores tid.

EU er opmærksom på romaernes situation og der gøres forsøg på at råde bod på nogle af de mange forbrydelser der er begået mod romaerne.

I nyere tid er romasproget også blevet til et skriftsprog. Der arbejdes målrettet på at romaerne får mulighed for at lære at læse og skrive på deres eget sprog. Sådanne tiltag ser ud til at

4

være velkommen i det rumænske samfund og bliver støttet økonomisk fra EU.

EN DRØM OM EN ROMAKIRKE

BBS støtter Pastor Stefan Moisuc, som betjener en række kirker i området omkring Botosani i Rumæniens nordøstligste hjørne.

I Stefans menighed i Dorohoi er der 10 romaer. Disse romaer hører til de velintegrerede i det rumænske samfund og ser ud til at trives i kirken; men de har et brændende ønske om at nå deres eget folk med evangeliet, og at få et sted hvor de kan synge og tilbede Gud på deres eget sprog (romani).

Stefan Moisuc

Skal dette blive til virkelighed må de nødvendigvis have deres egen kirkebygning, hvor de kan invitere andre romaer til at komme. Tærsk-

5

len til en almindelig rumænsk kirke vil for de fleste romaer være uoverstigelig.

At det var en hjertesag for Stefan at fortælle os om dette kirke-projekt, blev tydeligt for os, da vi sidst besøgte ham. ”Egentlig har jeg taget den beslutning, at jeg har været involveret i det sidste kirkebyggeri i min tid som præst her i området.", fortalte han. "Men denne kirke og romaernes behov har ændret min beslutning.”

BBS har samarbejdet med - og betalt Stefan’s løn i mere end tyve år.

I alle disse år har han arbejdet utrætteligt på at ”plante nye menigheder”. Af disse nye menigheder har fem af dem fået deres egen kirkebygning. Roma-kirken i Dorohoi vil blive den sjette, og ”den sidste for mit vedkommende”, siger Stefan.

DU KAN VÆRE MED Til et kirkebyggeri er der meget begrænsede muligheder for at søge støtte hps EU. Her er der brug for, at andre kristne venner rækker en hjælpende hånd til Romaerne.

I BBS har vi dristet os til, i første 6

omgang, at give tilsagn om et tilskud på 12.000 € (= 90.000,- kr.)

Det har vi gjort i tillid til, at mange af vore gode venner og givere vil støtte BBS i denne sag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er vores store ønske at kunne forhøje dette beløb, da det vil fremskynde kirkens færdiggørelse.

Er der skoler (fx efterskoler eller friskoler) eller andre grupper, der får lyst til at inddrage dette projekt i deres aktiviteter eller undervisning (f.eks. i et emne om Europas minoriteter), vil vi meget gerne hjælpe med yderligere materiale, billeder mv. Ønsker du at støtte projektet, kan du overføre et beløb via din netbank til: - Kortart: 73 - kreditornr.: 81 82 21 74.

- Mærk overførslen ROMAKIRKE. Med hjertelig hilsen p.v.a. BBS Mads Sjælland

MØD FANTA OG PETRICIA I Dorohoi har pastor Stefan Moisuc præsenteret os for en ung og meget velbegavet roma-pige, Fanta, der er knyttet til Stefans kirke, en kristen baptistisk menighed.

Når Fanta har færdiggjort sin studentereksamen (High School), skal hun forsætte sine studier på et universitet i Paris. Her skal hun dygtiggøre sig til blandt andet at undervise i roma-sproget.

Studierne og opholdet i Paris betales af EU.

Fanta

Vi har også mødt Petricia, der er far til Fanta. Meget hurtigt fandt vi ud af, at det er Petricia, der er ”ildsjælen” og en af de stærke drivkræfter i dette kirkeprojekt.

Petricia

7

MÅLSÆTNING

Foreningen Broder til Broder Støtte ønsker, ud fra et kristent livs- og menneskesyn, at række en hjælpende hånd til mennesker i Rumænien.

NYHEDSBREV

BBS PÅ NETTET

Hjemmeside: bbsnet.dk Facebook: facebook.com/b2bsupport

MEDLEMSKAB

Vi modtager gerne adresser (mailadres- ser) på nye abonnenter der ønsker at få tilsendt BBS’s nyhedsbrev. Send gerne navn og adresse til: bbsnyhedsbrev@gmail.com

Tegn dig som medlem af BBS og vær med til at bakke op om og leve med i BBS’ engagement i Rumænien. Enkeltpersoner: kr. 50,00. Ægtepar: kr. 75,00

Tilmelding online: bbsnet.dk/nyhedsbrev

Indmeldelse online: bbsnet.dk/medlem

KONTAKT & BESTYRELSE

GAVER TIL BBS’ ARBEJDE

Broder til Broder Støtte c/o Mads Sjælland, Høgelsbjerg 11, 6200 Aabenraa

Indbetaling via netbank: Indbetalingskort, vælg kortart: 73 og angiv kreditornummer : 81 82 21 74

Tlf. 74 62 66 11 / mobil: 30 11 46 34 E-mail: mads.sjaelland@webspeed.dk

Fradragsret: BBS er medlem af Dansk Missionsråd derfor er gaver fradragsberettiget. Ønsker du fradrag, skal du ved indbetaling opgive dit CPR nr. Dansk Missionsråd indberetter dit samlede gavebidrag til Skat. (Der er fuld fradrag for gaver op til kr.14.500)

Bestyrelsen Mads Sjælland (formand), Aabenraa Martin Sønderby, Videbæk Anders B. Rasmussen, Horsens Knud Enggaard Sørensen, Roskilde Bruno Langdahl, Horsens

8

Kvittering for gaver udsendes én gang årligt. Når en givers samlede gavebeløb er indberettet til Skat, sendes der også en kvittering til giveren (ca. januar / februar).