ungPR FIL 1 - 2 0 0 7
J U N I
M E D L E M S B L A D F O R K R I S T E N D E M O K R AT I S K U N G D O M
Landssamling |Borgerlig anstĂŚndighed|Jelved, politik og spin|Svensk velfĂŚrd N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
1
Formanden
Af Jens Christian Kirk
Man binder os på mund og hånd Sådan skrev Poul Henningsen under besættelsen og i hans tredje vers er referencerne til selv samme besættelse meget tydelige. ”Hm..” tænker du måske, hvad er det nu for en besættelse, vi ligger under for? Siden landsformanden giver sig til at fremture i en overskrift med netop disse ord. Tja, besættelse er måske så meget sagt, jeg tror måske mere det er en selvforskyldt lullen sig i søvn. Jeg taler naturligvis om de fordummende medier, og her tænker jeg ikke på TV2 News, eller det vil sig ikke kun på den kanal. Nej, jeg skyder sådan set på mediebilledet som helhed. Med information, Kristeligt Dagblad, Weekendavisen og DR2 som mulige undtagelser er det danske medielandskab simpelthen blevet alt for forfladiget. Jeg savner indhold, jeg savner dybde. Hvorfor er der ikke nogen der går i kødet på Ny Alliance og spørger, om det ikke er useriøst at danne et parti uden reelle politiske mål? Hvorfor er der ikke nogen, der kan levere en ordentlig vurdering af konsekvenserne af det franske valg? Hvorfor er der ingen, der har som ambition at formidle flest mulige holdninger, i stedet for de mest konfrontatoriske?
2
ungPROFIL
Og hvor for er der ikke nogen, som kan formidle dansk politik som andet end et to-partisystem? Personligt tror jeg, det handler om uddannelsen, ikke så meget at den er forfladigende, men mere at man i den grad fokuserer på at skabe historier og vinkle i stedet for blot at rapportere og formidle. Hvorfor skal en historie vinkles for at være god, hvorfor er historien ikke god nok i sig selv? For nyligt var der opsat tre reklamestandere i området omkring Århus Universitet med et kæmpe Arla-logo som en reklame for et Arla-sponsoreret arrangement i forbindelse med forskningens døgn. Både reklamerne og Arlas arrangement er direkte konsekvenser af regeringens politik på forskningsområdet, hvor universiteterne er tvunget til at søge alternative finansieringsveje, når de offentlige midler mindskes, målrettes og sættes i konkurrence. Se, det er en historie, der vil noget, det er en underminering af forskningsfriheden og en svækkelse af de fakul-
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
teter og institutter, der ikke leverer potentielle nobelprismodtager eller andre sexede emner. Hvor var mediedækningen? Var der nogen der så den? – Nej vel! Samfundet kan ændre sig i vild grad uden at vi bemærker det, blot fordi nyhedsmedierne mener det drejer sig om at underholde og tror, at de ved, hvad læserne vil ha’! Jeg er træt af det og planlægger et befrielsestogt imod den situation – og derfor tager jeg også lige næste linje fra Poul Henningsens sang: ”Men man kan ikke binde ånd!” P.s kom på landsmødet, det bliver et blast!
indhold
4
Borgerlig anstændighed Landsformand Jens Christian Kirk stiller skarpt på Kristendemokraternes nye catch-frase: Borgerlig anstændighed.
6
Opgør med designerpolitik på mavefornemmelser Kristendemokraternes landsformand, Bodil Kornbek, venter spændt på, at Ny Alliance formulerer noget konkret politik.
8
Vi er der for dig Mød den maskuline del af KDU’s vinderteam på landskontoret: KDU’s nye udadrettede medarbejder, Simon Poulsen.
9
I dag er det EU’s fødselsdag, hurra, hurra, hurra!
6
For 50 år siden blev Rom-traktaten underskrevet. Syng med på KDU’s EU-fødselsdagssang.
10
Jeg måtte på Landssamling i år! Susan havde egentlig ikke tid, men tog alligevel på Landssamling.
12
Hvorhen, du svenske velfærd? Rapportage fra svenske KDU’s landsmøde og analytisk fokus på den nordiske velfærdsmodel.
14
Du skal til KDU’s landsmøde i 2007
9
16
Tiden for årets store KDU-begivenhed, landsmødet, nærmer sig. Tag med!
16
Tyskerne vil have udveksling i EU Med Angela Merkel på EU’s formandspost kæmper unge, tyske kristendemokrater for lettere udveksling under uddannelse.
19
Partiets politiske pixikursus Information, diskussion og Anders Lund Madsen. Det er ingredienser i KDU’s IntroWeekend.
20
Jelved vil politik frem for spin Politikkens hobitter, der heroisk bider sig fast i bordkanten. Det kunne være en beskrivelse af både Kristendemokraterne og De Radikale.
ung pr of il udgives af Kristenprof ofil demokratisk Ungdom og udkommer i 1000 eksemplarer ca. 4 gange årligt. ung profil sendes til alle KDU‘s medlemmer. Andre interesserede kan abonnere på ung profil for 90 kr årligt.
Ar tikler Artikler tikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer KDU‘s holdning. Redaktør Filip Kirkegaard Klostertorvet 10, v. 4, 8000 Århus C, tlf. 61 30 61 35 E-mail: kirkegaard@kdu.dk
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
La Layyout: Ghet2Grafik Tr yk og ekspedition: PhotoCarrier
kolofon
20
Deadlines: for modtagelse af artikler:: 5. august 2007. Næste nummer udkomer: August 2007 ISSN: 0109-2685
ung PROFIL
3
analyse
Borgerlig anstændighed – det skal ses! Vi skal fortælle vælgerne, hvem vi er og hvad vi vil, så de forstår det. Også selv om
Af Jens Christian Kirk
der måske er lidt forvirring omkring begreberne, mener KDU’s landsformand
Begrebet ”Borgerlig anstændighed” blev lanceret af Kristendemokraternes Bodil Kornbek sidste efterår. For mig at se, er det et yderst spændende begreb. For det første er der jo ikke noget odiøst i at sige, at de borgerlige partier ikke i dag ikke er anstændige. Det har de ikke været i næsten ti år. Så det er helt rimeligt af KD at påpege, at der mangler borgerlig anstændighed i dansk politik.
Men dernæst at hævde at Kristendemokraterne står for borgerlig anstændighed. Ja, se det var en mindre kamel, der skulle sluges der. For sagde man ikke i samme åndedrag, at man var borgerlig og havde placeret sig til højre for midten? Jeg ved, at KD’s landsformand vil hævde noget andet, og at det er definitionen af borgerlighed, der er noget galt med. Den borgerlige lejr ligger… Hvis definitionen af borgerlighed er forkert, kan det være formålstjenstligt at klargøre, hvad det vil sige at være borgerligt efter den nuværende definition. Umiddelbart kan man definere ud fra den gruppe af mennesker som traditionelt har stemt borgerligt, altså på de borgerlige Venstre, Konservative og måske CD.
4
ungPROFIL
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Det har i vid udstrækning været erhvervslivet, velhaverne, samt de frisindede og ansvarsbevidste bønder. I dag kan man nok også koble det såkaldte handelsskolevenstre på. Borgerlig politik er ligeledes i den gængse definition præget af, hvad de to partier står for i dag og har stået for tidligere – altså troen på den enkeltes frihed og ansvar. Det kan være en modstand mod for høje skatter, koblet med en forholdsvis stram retspolitik. Hvis vi ser på, hvem de borgerlige højrefløjspartier har samarbejdet med, så har det i høj grad været andre borgerlige partier eller eventuelt midterpartier af socialliberal eller kristendemokratisk observans. Krist endemokrat erne ligger… Kristendemokrat endemokraterne Hvis vi i de kristendemokratiske kredse ikke accepterer denne definition af borgerlighed, så må det jo være fordi, vi ikke ønsker at kalde os borgerlige i traditionel forstand – et synspunkt jeg i øvrigt er enig i. Dermed ikke sagt at kristendemokratiske partier rundt omkring i Europa ikke er borgerlige, f.eks. er vore
søsterpartier i Norge, Sverige og Finland i høj grad præget af en mere borgerlig tendens.
Der er om ikke andet en stor risiko for at begrebet borgerlighed bliver endnu mere udvandet end det allerede er.
Når vi så ikke accepterer den traditionelle definition af borgerlighed, må der kræves en ny definition af de borgerlige vælgere, ud fra et borgerbegreb samt en politik der retter sig mod disse borgere.
Derimod vil jeg pege på, at kristendemokrati på ingen måder er et udvandet begreb, desværre er det nok i højere grad ukendt. Derfor tilgiver jeg også KD’s partiformand, Bodil Kornbek, når hun taler om borgerlig anstændighed og kalder KD for den borgerlige anstændigheds repræsentanter.
Jeg kan med disse begrænsninger komme frem til to mulige borgerbegreber: 1. Borgerlig politik er den politik der retter sig mod borgerne i samfundet, dvs. alle. 2. De borgerlige udvides til at betegne middelklassen i samfundet.
Forsøget på at formulere kristendemokrati skal honoreres og have opbakning. Altså så længe jeg får lov til at hævde, at jeg naturligvis ønsker anstændig politik, men så sandelig ikke borgerlig politik
Så vælgerne ffor or står os orstår Uanset bliver det nye borgerbegreb så bredt, at det ikke er umuligt at formulere en politik, der henvender sig til alle disse. Så i hvert fald vanskeligt.
Farve gør ikke anstændig, mener Jens Christian Kirk
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
5
analyse
Opgør med designerpolitik på mavefornemmelser!
Af Bodil Kornbek
Bodil Kornbek venter spændt på, at Ny Alliance får formuleret noget konkret politik
Kristendemokraterne har den seneste tid stået meget alene i midten af dansk politik i kampen for borgerlig anstændighed. Nu har vi med stiftelsen af Ny Alliance forhåbentlig fået en samarbejdspartner, der kan arbejde med på at sikre det samarbejdende folkestyre. Naser Khader er allerede inviteret til et politisk møde med mig for at drøfte vejen frem for den nye midte i dansk politik. Ud fra de første meldinger fra Khader kan jeg forstå, at den politiske midte skal erobres på mavefornemmelser blandet med værdier og en socialliberal, socialkonservativ, global og midterorienteret tænkning. Det virker umiddelbart lidt voldsomt, når Ny Alliance på den måde gør sig ambitioner om at være alt. Khader Khaderss sociale slagside Vi får først et samlet billede over partiets politik til august, men der er dog sluppet flere holdninger ud. Indkomstskatten skal ned på 40 procent for alle. Ny Alliance står altså for en fordelingspolitik, hvor de socialt udsatte fortsat må stå uden for og se på, mens dem med høje indkomster kan sikre deres velstand og ikke mindst velfærd.
6
ungPROFIL
Kvalitetssikringen af den offentlige servicesektor risikerer dermed at blive skubbet yderligere et skridt i retning af flere private forsikringer og større social polarisering. Jeg kan ikke se, at Ny Alliances skattepolitik repræsenterer et brud med blokpolitikken. Den sociale og økonomiske opdeling af den danske befolkning får i stedet med Ny Alliance sat turbo på. På vejen mod magten vil Naser Khader efterlade sygeplejersker, lærere og pædagoger med et par ekstra håndører og et endnu dårligere arbejdsmiljø – alt i mens dem, som allerede har, kan sikre sig hurtig adgang til sygehusbehandling med deres private sygeforsikring finansieret af store skattelettelser. Plads til religion Khader understreger, at politik handler om værdier – deri giver jeg ham ret. Men det er ikke ligegyldigt hvilke værdier, der skal lede Danmark fremad og sikre alle borgere en ordentlig velfærd. Khader står som eksponent for en indskrænkning af religionens plads i det offentlige rum. I hans kamp for ytringsfrihed, vælger han at knægte
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
religioners frihed, herunder kristendommens frihed til at ytre sig i den demokratiske proces. På dette område minder Khader meget om den politiske modstander, Dansk Folkeparti, som tilsyneladende udgør hele eksistensgrundlaget for Ny Alliance. Kristendemokraterne vil gå op imod den ekstreme sekularisering af det danske samfund. Vi står uanfægtet fast på de kristne etiske værdier som grundlag for vores politik. Kristendemokraterne har sat en dagsorden, hvor vi kæmper for den borgerlige anstændighed og det samarbejdende folkestyre hen over midten. Et alternativ med en social og økonomisk ansvarlig politik, der tør udstikke retningslinierne for en sund udvikling af den danske velfærdsstat, hvor alle borgere kommer med. NA sin egen modsætning Ny Alliances primære politiske mål er at minimere Dansk Folkepartis indflydelse. Indtil videre skal det ske på mavefornemmelser, et rent sekulært værdigrundlag og under inspiration af en liberalistisk økonomisk politik.
Både hænder og ord kommer i brug, når Helle Thorning-Schmidt skal forklare sin politik. Foto: Rune Hansen
Khader, Seeberg og Samuelsen ender med først at skabe og siden hen føre en folkestemning lige lukt i armene på fortsat parlamentarisk indflydelse til Pia Kjærsgaard. Det vil ske, hvis Ny Alliance, som Samuelsen antydede under lanceringen af partiet, peger på Anders Fogh Rasmussen som deres statsministerkandidat. Ny Alliance kan
dermed ende med at blive sin egen modsætning i den politiske højrefløj. Dansk Folkeparti vil med hjælp fra Ny Alliances mandater således kunne fortsætte sin politiske indflydelse. Alt i mens fortoner drømmene om et opgør med blokpolitikken sig i Ny Alliances mavefornemmelser – måske en ny version af begrebet designerpolitik!
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Kristendemokraternes formand Bodil Kornbek fik sidste efterår og december hele Danmarks opmærksomhed, da hun ville samle oppositionen.
ung PROFIL
7
profil
Vi er der for dig!
Simon Poulsens arbejdsplads er godt nok en del af landskontoret, men han vil nu helst
A f S i m o n Po u l s e n
ud i landet for at fortælle om KDU’s arbejde for at ændre dansk politik
På Landskontoret på Frederiksberg sidder der 2,5 menneske og arbejder for at det skal være godt at være KDU’er. - Den ene er Sara, der er landssekretær. - Den anden er mig, Simon, der er udadrettet medarbejder - Den halve er Karen, som gør rent og rydder op – både på Lands kontoret og i handlingsprogrammer. I denne omgang skal vi se lidt på den maskuline del af holdet, det vil sige mig. Jeg er en udadvendt og energisk ung mand. Til hverdag læser jeg teologi på Københavns Universitet, det har jeg nu gjort i snart et år. Mens Sara og Karen primært holder til på kontoret, er min arbejdsplads ofte ude i det ganske land, hvor jeg repræsenterer KDU. Blandt de ting, jeg har været mest engageret i det sidste stykke tid, så er arbejdet med lokalforeningerne rundt omkring nok det største.
holde kontakt med lokalfor-eningerne og hjælpe, inspirere og opmuntre dem. Derudover bruger jeg en del tid på at arbejde med oprettelsen af en nye hjemmeside (glæd jer), vedligeholdelsen af den gamle hjemmeside, tjekke mail, skrive breve og deltage i paneldebatter rundt omkring. Der er nok lige så mange KDU’ere som ikke-KDU’ere, der ser mig når jeg er på arbejde, for ud
ungPROFIL
Udadrettet medarbejder Simon Nørgaard Poulsen - Studerer teologi på Københavns Universitet - Arbejder med lokalforeningerne - Deltager i paneldebatter og besøger skoler - Står for hjemmesiden - Skriver breve og tjekker mails
over alt det med at pleje medlemmerne, så prøver jeg ihærdigt at skaffe flere af dem. Derfor besøger jeg skoler, handelsskoler, gymnasier og andre steder, hvor der er unge mennesker, der kunne finde på at melde sig ind i KDU. Eller som måske bare gerne vil høre lidt om Kristendemokraterne i ung (men bestemt ikke light) version.
Eftersom jeg er lokalforeningskonsulent, er det mit ansvar, at
8
FAKT ABOKS AKTABOKS
Simon Nørgaard Poulsen vil gerne give danske unge et skarpt billede af, hvad KDU vil for samfundet.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Reportage
I dag er det EU’s fødselsdag... For 50 år siden blev Rom-traktaten underskrevet i… Rom! Det skulle selvfølgelig fejres på KDU’s landssamling, så den 25. marts kunne vi stolte synge med på EU’s
Det skal lige nævnes, at KDU er glade for EU, og hvad samarbejdet har medført af frit marked, mulighed for at købe importerede øl og et mere grønt Europa. Men alligevel har vi som kristendemokrater en sund, skeptisk holdning overfor EU, når for eksempel EU-støtte til landmænd holder bønder i ulande i fast i fattigdommen. Sangen skal derfor ses som et humoristisk indslag. Hvis man beslutter sig for at synge sangen hjemme i privaten, så kan man desuden glæde sig ved, at kristendemokraten Angela Merkel er formand for EU for tiden. Derudover blev en anden tysk kristendemokrat, HansGert Pöttering, i januar valgt som formand for EU-Parlamentet.
Festsang i anledning af EU’s 50-år 50-årss fødselsdag 1. I dag er det EU’s fødselsdag; Hurra, hurra, hurra! Vi sikkert en forfatning får, som vi har ønsket mange år, med føderal regering og en præsident. 2. Når vi på parlamentet ser hurra, hurra, hurra! Så kan vi ikke ønske mer af roser har vi fle’r og fle´r ja, Mickey Mouse epoken den er helt forbi. 3. Og subsidaritet er godt: Hurra, hurra, hurra! Så kan vi synge højt i kor om fred og frihed på vor jord Europa går i spidsen for fremtids drøm
4. Vi hylde vil vor fødselar: Hurra, hurra, hurra! Ja, fremtiden er lys og klar: Selv Bonde overgiv’t sig har til drømmen om en stor og fælles Union! 5. Når alle lande går i grus Hurra, hurra, hurra! Så bygger vi vort EU-hus og lever der i sus og dus, med føderal regering og en præsident.
Af Filip Schwartz Kirkegaard
fødselsdagssang, som Sara Møller Nicolajsen og Jens Christian Kirk har skrevet
6. Til slut vi råber højt i kor: Hurra, hurra, hurra! Gid EU længe leve må, og alle europæ’er få stor gavn og glæde af vor skønne Union!
Simon Nørgaard Poulsen fremviser den heftige EUkage, der sørgede for at alle forlod årets landssamling med proppet mave.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
9
Reportage
Jeg måtte på Landssamling i år! Susan Lundgren havde egentlig ikke tid, men tog alligevel på sit livs første landssamling
Af Susan Lundgren Andersen
med KDU. Læs her hvorfor
Da jeg så programmet for Landssamlingen, måtte jeg af sted! I virkeligheden synes jeg slet ikke, at jeg havde tid til en tur fra Randers til København denne weekend, men jeg ville lære en masse om KDU´s politik, hvilket jeg som rimelig ny i partiet prioriterer højt. Desuden kunne jeg nyde samvær med en masse andre kloge og flinke KDU’ere, på trods af at jeg var en dag forsinket! Efter ankomsten til KFUM’s lokaler, en solid frokost, og en sludder med de andre KDU´er, nåede jeg frem til, hvad der for mig var første punkt i årets landssamling: Behandling af KDU´s første udspil til et ungdomspolitisk program. Det skal senere afleveres til DUF, som er paraplyorganisation for en masse frivillige organisationer. Se or hæng til debat Sexx og badef badefor orhæng Det ungdomspolitiske program repræsenterer KDU´s holdninger og løsningsforslag til en bred vifte af samfundsproblemer, som specifikt gælder for unge. Vi var på forhånd blevet præsenteret for udspillet, og en hel del KDU´ere havde benyttet chancen til at stille ændringsforslag. Deltagerne diskuterede meget, om folkeskoler skal give specielle badefaciliteter som for
10
ungPROFIL
eksempel badeforhæng til muslimer, og om den seksuelle lavalder skulle hæves for at beskytte mod misbrug. Der måtte stemmes hele 2 gange, før det blev slået fast, at der var størst opbakning om den nuværende grænse på 15 år. Det er superfedt at være med til at diskutere disse følsomme emner og være med til at lægge KDU´s fremtidige linje. Det blev tydeligt, at KDU ikke er et enigt ”rygklapper-parti”. Det er også det, der er med til at gøre vores parti stærkt. Idet der kommer så mange vinkler på de diskuterede punkter, bliver det færdige produkt også velovervejet og gennemarbejdet! Og så er det jo altid fedt, når sindene bliver bragt lidt i kog! Er det ikke også derfor politik er spændende? Trøst ef kkatastr atastr of ek am p eftt er atastrof ofek ekam amp Efter sliddet med handlingsprogrammet, var det tid til party! Der blev serveret en udsøgt 3-retters menu med vin ad libitum. Der blev holdt tale, diskuteret politik – og 100 andre ting, og der blev grinet og ikke grædt. Efterfølgende tog en flok i biografen, og en
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
FAKT ABOKS AKTABOKS
”Pr ogram spækk et med spin” ”Program spække Fredag aften fortalte Jonas Norgaard Mortensen om spin, som for alvor blev en del af dansk politik, da Anders Fogh som statsministeraspirant besøgte engelske Tony Blairs spindoktor. Lørdag fortalte TV2’s politiske kommentator Peter Lautrup Larsen om sære episoder på Borgen. Han fortalte om, hvordan det er at blive brugt af politikere, når de vil have budskaber ud på de helt rigtige tidspunkter. Lørdag eftermiddag blev KDU’s ungdomspolitiske program behandlet og vedtaget. Søndag var Marianne Jelved ude i et opgør med præsidentvalgkampen. Hun er træt af journalister, der kun går op i forholdet mellem ”rød og blå stue.”
flok tog ind på KDU´s hovedkvarter for at se fodbold: Katastrofekampen Danmark-Tyskland. Efterfølgende følte nogle, at de måtte i byen og dulme nederlaget. Andre ville bare ha’ det sjovt. Og det tror jeg nok, at de havde, for det var i hvert fald sent på natten, inden der faldt ro over gemytterne. Pr ominent besøg af Jelv ed Prominent Jelved Søndag formiddag kl. 10.00 var vi igen i arbejdstøjet. Vi fik prominent besøg af Marianne Jelved, der fortalte os om spin. Hun mener, vi går mere op i taktik end nogen sinde før, og vores måde at føre politik på, bliver mere og mere amerikansk. Skræmmende! Det var
rigtigt spændende at høre politikernes syn på medier og spin, som ellers normalt aldrig bliver fortalt. Tak for det Marianne!
Efter fede oplæg fra Marianne Jelved og en politisk kommentator fra Berlingske Tidende, så kan man få brug for et ordentligt brusebad af forårssol.
Søndag eftermiddag samledes vi alle til afslutning efter en spændende weekend. Jeg fik hvad jeg var kommet for, og mere… Jeg blev bedre rustet til at fortælle om, hvad det egentligt er, vi vil i KDU. Jeg fik lov at diskutere nogle super-spændende emner. Og så fik jeg hørt et rigtigt spændende oplæg fra en sej dame søndag formiddag.
Uvist hvorfor så Susan Lundgren Danmark tabe mod Tyskland i fodbold efter festen lørdag aften. Festen fortsatte dog alligevel bagefter.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
11
Reportage
Hvorhen, du svenske velfærd? Den nordiske velfærd, som vi kender den i dag, er under pres. Spørgsmålet er, hvordan
A f R u b e n K i r k e g a a r d o g S a ra N i c o l a j s e n
Skandinavere gerne vil sikre egen velfærd for fremtiden
12
De svenske kristendemokraters landsmøde førstebehandlede i dagene d. 17.-20. maj et velfærdspolitisk udspil, hvor de bevæger sig i retning af en socialforsikringsmodel. Men hvad er forskellen på den universelle model, vi har i Norge, Sverige og Danmark, og socialforsikringsmodellen, som er udbredt i Centraleuropa? Der er både fordele og ulemper ved de to modeller. Den univ er selle model univer erselle Hovedprincippet for den universelle model er en universel velfærd, det vil sige, at alle får de samme offentlige ydelser uanset indkomst og formue. Det kan eksempelvis være pension, undervisning, uddannelsesstøtte eller børnetilskud. Ydelserne er ens for alle og dermed uafhængige af for eksempel arbejdsindsats og løn. Udgifterne er skattefinansierede, og det er staten, der har det primære ansvar. Denne model giver en omfattende omfordeling, og formålet er at sikre en vis levestandard. Den store fordel ved denne model er, at ingen falder igennem, hvorimod en ulempe er det forholdsvist høje skattetryk, som kan skabe utilfredshed – især blandt de bedst stillede, som betaler mest.
ungPROFIL
Socialf or sikringsmodellen Socialfor orsikringsmodellen Hovedprincippet i socialforsikringsmodellen er, at alle indbetaler en procentdel af lønnen som obligatorisk socialforsikringsbidrag. På den måde bliver arbejdsmarkedet omdrejningspunktet for modellen. Det er de erhvervsaktive, der er omfattet af modellen, og en stor del af ansvaret for ordningen ligger netop hos arbejdsmarkedets parter. Der gives støtte i bestemte situationer som alderdom, sygdom, ulykke og arbejdsløshed. Størrelsen af udbetalinger afhænger af indbetalingernes størrelse, hvilket illustrerer formålet med modellen: At sikre menneskers hidtidige levestandard. Dette rummer imidlertid også et problem: Kun mennesker med tilknytning til arbejdsmarkedet har ret til ydelser, hvorimod mennesker udenfor arbejdsmarkedet er afhængige af familie eller privattegnede forsikringer. Modellen er ofte suppleret med et nødtørftigt sikkerhedssystem for dem, der falder udenfor det ovennævnte system. En fordel ved socialforsikringsmodellen er, at der er mindre utilfredshed over at betale til andre, end der er
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
FAKT ABOKS AKTABOKS
Turen til Sv erige Sverige Ruben Kirkegaard og Sara Møller Nicolajsen var i midten af maj KDU’s udsendte til vores svenske søsterpartis landsmøde. Ruben Kirkegaard er styrelsesmedlem og for tiden i gang med de sidste eksamener i 3G på Amtsgymnasiet i Paderup, Randers. Sara Møller Nicolajsen er KDU’s blæksprutte og landssekretær. For tiden studerer hun statskundskab i København.
i den universelle model. Ulempen er, at man er i knibe, hvis man står uden tilknytning til arbejdsmarkedet. I praksis I praksis indeholder de enkelte landes velfærdssystemer ofte elementer fra mere end en model. Man taler foruden de to ovennævnte også om en residualmodel/den angelsaksiske model.
De svenske unge kristendemokrater holdte en demonstration i Karlstadt for at sætte fokus på deres familiekampagne.
Som i Danmark vil der dog i de fleste lande være en model, der klart ligner en af modellerne, selvom enkelte velfærdsordninger ikke er helt igennem typiske for modellen. I de skandinaviske lande er det den universelle model, der er grundlæggende, mens socialforsikringsmodellen især er udbredt i Centraleuropa. Krist endemokrati, Kristendemokrati, dansk e og sv ensk e ffor or hold danske svensk enske orhold Når nogle af de svenske KDU’ere argumenterer for en socialforsikringsmodel, gør de det blandt andet, fordi de mener, at der er for mange arbejdsløse i Sverige, og at disse har for let adgang til sociale ydelser. Forslaget bygger på, at der er en ”grundtryghed” for alle borgere, som skal være et beløb, som vil sikre ethvert menneske i Sverige en vis levestandard. Dette beløb, mener svenske KDU, skal være ca. 83.000 danske kroner om året. Socialforsikringen skal desuden dække i tilfælde af 7 ting: Sygdom og arbejdsskader, arbejdsløshed, handicap, forældreskab, socialbidrag, studie samt pension og alderdom. Idéen er, at hvis man står i en af de nævnte situationer, vil socialforsikringen træde til og sørge for, at
eksempelvis sygehusbesøget bliver betalt, eller at man modtager penge, hvis man ikke kan finde arbejde. Der er forskellige beløb for hver gruppe. Jo mere socialforsikringen dækker for en, jo mere skal man så betale i afgift. Med dette system ser KDU i Sverige en mulighed for at kunne sænke skatten, der i øjeblikket er nogenlunde på niveau med den danske skat. Den dansk e løsning danske KDU i Danmark forholder sig skeptisk til dette system og ønsker ikke at gøre det efter. Typisk er det folk med lavere indkomster, der har brug for mere hjælp fra det offentlige i form af sygehus- og lægebesøg. Derfor vil afgifterne på en socialforsikring kun bidrage til en øget ulighed. I Danmark har vi få arbejdsløse, og vi risikerer derfor et stigende lønpres. På den baggrund er en stor skattesænkning måske ikke det bedste lige nu. Derudover fungerer den universelle model godt i Danmark, som den egentlig også gør i Sverige. Men i fremtiden kan vi få problemer med at opretholde den – blandt andet på grund af en stigende andel af ældre i
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
forhold til erhvervsaktive. Derfor må der også gøres noget i Danmark. KDU mener, at man bør afskaffe efterlønnen, da den ikke i samme omfang som tidligere bliver brugt, som den var tænkt. Til de udbrændte må man derimod gøre førtidspensionen mere omfattende. Derudover skal vi have mere arbejdskraft til Danmark, så staten får flere indtægter til opretholdelsen af den velfærdsmodel, man beundrer os for verden over.
FAKT ABOKS AKTABOKS
KDU Sv erige Sverige Kristdemokraterne fik 6,5 % af stemmerne ved valget i oktober 2006. De stiftede derefter regering sammen med Moderaterne (konservative) og Folkpartiet (liberale). Charlie Weimers fra KDU Sverige blev i maj valgt som bestyrelsesmedlem i YEPP, der samler kristendemokrater og konservative fra hele Europa.
ung PROFIL
13
indkaldelse
Du skal til KDU’s landsmøde i 2007!
Af Sanne Langdahl
Den 7.-9. september holder KDU landsmøde på ”Det ny sletten”
14
Den 7.-9. september holder KDU landsmøde på ”Det ny sletten” ved Silkeborg, og DU skal med fordi:
-
-
Så sæt kryds i kalenderen allerede nu. Nærmere info følger senere.
det er året største KDU-begivenhed det er her du kan få indflydelse på KDU’s politik - du kan blive klogere på miljøpolitik – et emne der kommer til at præge den kommende valgkamp
ungPROFIL
det er her du kan hygge dig med KDUerne, deltage i spændende diskussioner og få nye venner
Plus ekstra tilbud: For hvert hvervet medlem i 2007 får du 50 kroners rabat på Landsmødegebyret.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
orientering
Af Filip Schwartz Kirkegaard
Vil du med til Beirut?
KDU har netop opstartet et Mellemøstprojekt. Vi har fået en relation i hus til The Free Patriotic Movement i Libanon, som er en politisk bevægelse, der kæmper for lighed, fred og demokrati i et politisk ustabilt land. Ligesom KDU består Free Patriotic Movement af unge politikere, som ønsker et holdbart samfund bygget på værdier om, at alle er ligeværdige og lige meget værd uanset religion eller hudfarve. I KDU vil vi gerne lade vores partnerskab med Libanon komme vores medlemmer til gode. Der o-f ire per soner Derffor søger vi tto-f o-fire personer soner,, som vil lægge e e arbejde i e ystar ett stykk stykke ett n nystar ystar-tet Mellemøst-udv alg. Mellemøst-udvalg. Møderne holdes ad hoc og bliver ikke overbebyrdende for nogen. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at rejse til Libanon, opleve et land og en politik, du ellers kun hører om i TV, og ikke mindst møde dine nye bedste venner i KDU.
tion for sagen inden d. 1. september 2007. Yderligere info hos tovholderne:
Hop op på kamelen! På billedet ses Mario Chamoun, der er formand for FPM’s kommitte for offentlige relationer.
Filip Schwartz Kirkegaard 61 30 61 35 - kirkegaard@kdu.dk
Eneste krav er, at du er over 18 år. Send os en kort ansøgning med en beskrivelse af dig selv og din motiva-
Anne Bjerregaard Kristensen 60 13 43 02 anne@kdu.dk
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
15
interview
Tyskerne vil have udveksling i EU Med Angela Merkel på EU’s formandspost kæmper unge tyske kristendemokrater
Af Filip Hove Kristensen
arbejde for, at det bliver lettere for unge at komme på udveksling under uddannelse
En orkan over Europa har fået træer til at vælte og fly til at gynge i takt med vindsusene. Vi er i midten af Januar, og Thomas Schneider er fanget i Amsterdams Schiphol lufthavn.
Det kan være forfatningstraktaten, global opvarmning eller indvandring. Alt det, som unge mennesker er optaget af.
Junge Union er de tyske kristendemokraters ungdomsorgansation, og lige nu har den tyske kristendemokrat, Angela Merkel, formandsposten i EU. Derfor er det interessant at høre, hvordan de unge tyThomas Schneider er ansvarlig for det internationale ske kristenarbejde for de tyske, unge kristendemokrater. demokrater ser fremtiden for EU.
Som international sekretær for Junge Union, er han på vej mod et YEPP-seminar, hvor unge europæiske kristendemokrater debatterer alt om EU.
På trods af de stormfulde omgivelser og to gange rungende ”nej” fra Holland og Frankrig til for fatningstraktaten i 2005, så benægter Thomas Schneider, at EU er i en storm: ”For et stort skib tager det lang tid at skifte ret-
16
ungPROFIL
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
FAKT ABOKS AKTABOKS
Thomas Schneider er til Schneiderss ønsk ønsker EU 1. At vise inhumane regimer i lande som Hviderusland og Cuba, at EU står sammen for frihed og demokrati. 2. Udfordringen fra klima ændringerne er global – EU kan sende et budskab og arbejde for langvarige løs ninger for alle. 3. Lade alle europæere tro på en fælles fremtid i et fælles rum. 4. Lave en klar køreplan for institutionelle ændringer i EU. 5. Bevare det tyske formandskabs ”spirit” for at lave reformer.
ning,” siger Thomas Schneider, og fortæller at EU-formand Angela Merkel, nok skal arbejde for, at EU får en god retningen.
Hvis du vil støtte fattige bønder fra ulande, så skal du kigge efter Max Havelaar-mærket. Foto: Kennet Havgaard, Max Havelaar
Unge sk al ople opa skal oplevve Eur Europa De unge tyske kristendemokrater har ønsker for en god retning. Den tyske Kristendemokrat Angela Merket fik formandsposten i januar, og Thomas Schneider fortæller, at de unge tyske Kristendemokrater har en ønskeliste til formanden for moderpartiet. ”Et interessant emne for Junge Union er uddannelse og udveksling,” fortæller han. ”Vores generation kan få en masse ud af det forenede Europa,” mener Thomas Schneider. Han håber, at flere unge studerende og arbejdere vil rejse ud i Europa og få oplevelser fra andre lande. ”Mulighederne er der i dag, men måske skal der flere penge og bedre oplysning til,” siger Thomas Schneider. ”Vi skal udveksle og for-
binde de unge generationer. De skal se, hvad idéen er med et forenet Europa med alle dets forskelle.”
Her er Thomas Schneider på vej til et seminar i Rotterdam, hvor kristendemokrater og konservative fra hele Europa diskuterer løsninger på samfundets problemer med transport.
EU Sk al være kkonk urrencedygtigt Skal onkurrencedy onk urrencedy gtigt Thomas Schneider mener, at EU’s vigtigste rolle i dag er at sikre, at EU også i fremtiden vil være konkurrencedygtigt i en global verden. ”Jeg ser ikke noget fællesmarked i dag,” fortæller Thomas Schneider og giver telemarkedet som eksempel: ”Ser du noget mobilselskab, der opererer på tværs af landegrænserne?” De tyske kristendemokrater tror på en social-liberal markedsøkonomi, hvor staterne også tager sig af de svage. Men i dag ønsker Junge Union, at flere staterne skiller sig af med flere sekto-
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
rer. Langt de fleste togselskaber er ejet af staterne, og Thomas Schneider mener, at det vil være sundt for konkurrencen og forbrugerne, hvis transport- og energisektorer kommer på private hænder. ”Vi skal udnytte fordelen ved vores store marked,” fortæller Thomas Schneider
ung PROFIL
17
debat
Opgør med en forkert abortpolitik
Af Jens Christian Kirk & Filip Hove Kristensen
KDU og Kristendemokraterne bør ændre abortpolitik for de ufødte børns skyld!
Som grundlæggende princip for KDU’s abortpolitik står menneskets uendelige værdi og ukrænkelighed. Dette fordrer et forsvar af det enkelte menneskes autonomi og rettigheder. Når man, som vi gør i KDU, opfatter befrugtningstidspunktet som menne-skelivets begyndelse, må dette forsvar også gælde det ufødte barn. Dette fordrer forsvaret af den mest fundementale rettighed – retten til at leve. En ret der med al kraft og tydelighed står over samfundsøkonomiske hensyn og selv moderens selvbestemmelsesret. I partiets arv er der en række områder, som igennem tiden har fået stor opmærksomhed; Miljøpolitik, civilsamfundet og familiepolitikken. Men intet område har bevæget sig så sikkert og urørt i principprogrammet som abortpolitiken. Naturligvis er spørgsmålet om den frie abort et af de to områder, hvorpå parti og ungdomsorganisation er stiftet, men derfor kan det fortsat undre at politikken på området nærmest står uantastet. Med udgangspunkt i kristendemokratisk tankegang ønsker vi at justere KDU’s abortpolitik. Vi ønsker at justere abortpolitikken, så den bliver etisk forsvarlig og bevæger sig væk fra symbolpolitikken og ind på den realpolitiske bane.
18
ungPROFIL
Dette forsvar er i KDU’s principprogram formuleret således: ”abort er et overgreb på menneskeliv” i den nuværende tekst fører det til to mål: 1. at den frie abort afskaffes og 2. at nedbringelsen af aborttallet må have højeste prioritet. Det sidste af de to mål erklærer vi os hermed 100 % enige i, og tillader os at pege på det faktum at partiet i over tyve år har arbejdet ud fra denne fordring alene og i stedet for at foreslå en ændring af abortlovgivningen har arbjedet konstruktivt for en abortpolitik, hvor unge oplyses om seksualitet og graviditet og, hvor sociale vilkår ikke bør spille nogen rolle for, om en abort vælges eller ej.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Vor uenighed med principprogrammet er derimod rettet mod det første af de to mål; at retten til fri abort afskaffes. Et politisk arbejde for nedbringelsen af aborttallet er som partiets folketingsgrupper har indset lig med en progressiv politik på seksualvejledning, sociale vilkår, medicinsk og psykologisk rådgivning og ikke en modstand mod en lovgivning, som på ingen måde garanterer en nedbringelse af aborttallet, men nærmere giver grund til at frygte en stigning i aborttallet. Derfor vil vi med dette indlæg annoncere en resolution stillet til KDU’s landsmøde, hvor vi ønsker at fjerne målet, om at afskaffe retten til fri abort fra KDU’s principprogram. Vi mener dette er fuldt ud kristendemokratisk og etisk forsvarligt, og vi vil endda gå så langt som at sige at det er mere etisk forsvarligt end vores nuværende politik. Vi håber I kommer til KDUs landsmøde og tager debatten op! Jens Christian Kirk, Landsformand i Kristendemokratisk Ungdom Filip Hove Kristensen, Tidl. Landsformand i Kristendemokratisk Ungdom
rapportage
Partiets politiske pixikursus sætter profilen på plads Unge fra hele landet var i foråret samlet i København for at høre mere om ”Enden er nær – nu gælder det fremtiden” Forårets deltagere på introweekenden fik nok at tygge på. Der var samlet 13 nysgerrige deltagere fra hele landet på Landskontoret på Frederiksberg. Der var elever fra en efterskole, hvor KDU havde været på besøg og så var der nogle, der nærmest aldrig havde hørt om KDU før. Desuden var nogle lige ved at springe ud som kristendemokrater, men gerne lige ville vide mere om, hvad det handlede om – og det fik de så. Disk ussionen giv er gnist Diskussionen giver Programmet startede fredag aften, da deltagerne ankom, med en indføring i tankerne bag KD’s aktuelle politiske strategi og medietaktik, og derefter handlede det om KDU’s ideologi. Men der var ikke kun inputs. Lørdag blev deltagerne sat til at diskutere forskellig temaer og proble-
matiker ud fra den kristendemokratiske ideologi. Simon Poop, som deltog på introweekenden, bemærkede at det gav introweekenden mere gnist, at man kunne vende tankerne hos fællesskabet: ”Det er spændende at være med i et forum, hvor man kan diskutere politik. Man får lyst til at vide mere, og man opdager hurtigt, hvad man mener.”
Søndag blev hele weekenden rundet af med et historisk rids over KDU’s historie og en opsamling på weekenden. ”Det var en fed oplevelse, det sociale er rigtig godt og man får afprøvet sine holdninger. Bagefter ved man meget mere om grundlaget, hvad vi står for – og jeg er blevet udfordret til at tage stilling til nye ting. Det var spændende,” evaluerede Simon Popp.
Politisk tteat eat er med eater Ander LLund und Madsen Men det var ikke kun diskussion og debat. Eftermiddagen gik med at se Christiansborg og høre lidt om Folketingets historie, dets funktioner og et par anekdoter. Om aftenen blev det Københavnske kulturliv udforsket – der var skaffet billetter til brødrene Lund Madsens forestilling på Bellevue ”Enden er nær – nu gælder det fremtiden”, og det var en succes.
Som en slags reklame kunne vi jo slutte af med at sige, at det hele kun kostede 150 kr, inklusiv transport.
Hygge og personlige diskussioner er en vigtig del af KDU’s introweekends. Her er det billeder fra en tidligere IW.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
A f S i m o n Po u l s e n
kristendemokratiet, men der var nu også plads til diskussion og teaterforestillingen
FAKT ABOKS AKTABOKS
KDU’s intr oweek ends intro eekends - Afholdes to gange om året - Er for nye og interesserede gamle medlemmer - Introducerer dig til Kristendemokratiet, dets medlemmer og muligheder. - Det sociale liv er i højsædet - Turen til København, kulturoplevelse og mad betales af KDU - Deltagergebyr på 150 kroner
ung PROFIL
19
interview
Jelved vil POLITIK frem for spin
Af Filip Schwartz Kirkegaard
Marianne Jelved gæstede KDU’s landssamling og langede ud efter medierne
Hvis et mindre midterpar ti skal brænde igennem i medierne, så må de stille en dagsorden, som danskerne bliver nødt til at forholde sig til, mener Marianne Jelved, der på KDU’s landssamling langede ud efter medierne ”Medierne får altid det sidste ord,” konstaterer Marianne Jelved.
Kvinden, der ellers ikke er bange for at dele tørre tæsk, har åbenbart fundet sin overmand. Medierne og deres journalister. Den radikale formand Marianne Jelved er på besøg hos Kristendemokratisk Ungdoms Landssamling i marts, hvor hun skal fortælle om sine erfaringer med spin på Christiansborg.
Det er morgendagens politikere, der opmærksomt lytter. Hvis man en dag skal rende ind i en journalist, så er det jo godt at vide, hvordan sådan én skal behandles. ”Når jeg forholder mig kritisk til spin, så er det fordi dansk politik er blevet utroligt meget præget af det,” fortæller Marianne Jelved, der definerer spin som ”kampen om virkeligheden.” Marianne Jelved er træt af, at journalisterne ikke skriver om partiernes politiske tiltag og idéer. Pressens dækning ligner mere kommentarer til en præsidentkamp. Er det mon ham eller hende, der vinder valget? Den anden vvej ej ”Den danske tradition er, at vi har rigtig mange partier, der skal ud og fortælle om deres holdninger,” fortæller Marianne Jelved. Hun er derfor træt af, at journalisterne oftest deler politikerne op i en blå og en rød lejr. Borgerlig eller venstreorienteret. ”Det er aldrig politisk indhold, journalisterne taler om. Det er, hvordan man placerer sig i forhold til hinanden; ligesom på et skakbræt,” mener Marianne Jelved.
20
ungPROFIL
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
”Vi vil det ikke længere!,” udbryder håndtaskedamen med kraftige stakatoryk i sin stemme. Marianne Jelved taler om sin ANDEN VEJ, som kritikere anså for opblæst. De Radikale pegede på sin egen formand som statsminister, men planen er da også skrinlagt nu, hvor Marianne Jelved igen peger på Helle Thorning-Schmidt som ny, dansk statsminister. Hiv e sig ffast ast Hive Men selv om man er lille, er der stadig muligheder. Marianne Jelved vurderer, at Kristendemokraterne skal prøve at sætte dagsordener, som borgerne bliver nødt til at forholde sig til. Hun mener, at KD i dag har chancen. ”Det er jo nogle værdier, som samfundet bygger på, og prioriteringen af dem, der er jeres styrke nu,” mener Marianne Jelved.
”Jeg opfatter jer ikke som et protestparti længere; jeg opfatter jer som et meget værdiorienteret parti. Hvilket jeg øvrigt også meget gerne ville have mit eget parti var,” fortæller Marianne Jelved. Hun ser en lighed mellem KD og de Radikale, fordi begge partier ikke er bygget omkring samfundsklasser og deres interesser. Derudover er begge partier relativt små, hvillket kræver disciplin ved forhandlingsbordet, hvor de store partier som oftest sætter dagsordenen. ”På mange strækninger har I jo lignet os, forstået på den måde, at I er et lille parti, der hiver sig fast i bordet for at få indflydelse,” fortæller Marianne Jelved. Hun griner, da hun fortæller om, at forhandlerne nogle gange blev nødt til at afbryde forhandlingerne, selvom Kristendemokraterne bare blev ved.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Jelv eds plan Jelveds Marianne Jelved har dog et ønske om at kunne komme i kontakt med vælgerne uden om journalisterne, men hun ved at det er svært. ”Du er nu nødt til at kommentere uden om filteret,” mener hun. En mulighed kan være at bruge partiets hjemmeside mere aktivt eller at kræve direkte TV-udsendelser, så journalisterne ikke kan styre hele debatten ved at redigere. Selvom det er svært, mener Marianne Jelved at journalisterne skal have kamp. Journalisterne bør nemlig ikke kun ”Det er fantastisk nedladende overfor et partis arbejde,” siger hun om medier, der ikke gider beskrive partiernes politiske beslutninger.
ung PROFIL
21
Reportage
Af Filip Schwartz Kirkegaard
De Christelijke Democraten gingen naar Nederland
Een mooi groep jonge christelijke democraten wilde hun Pasen in Amsterdam en Den Haag aan studie Nederlandse politiek doorbrengen Één van de doelstellingen voor de reis moest CDJA, de jeugdfactie aan CDA bezoeken die de steunende partij voor christelijk democratisch eerste minister Jan Peter Balkenende is. Akkurat som sproget næsten er læseligt for danskere, så ligner Holland på mange områder Danmark. Landet har mange forskellige partier, selv et dyreparti. Derudover er landet meget libe-
ralt indstillet, akkurat som Danskerne typisk er det. Faktisk er det tilladt at besætte huse i Holland, hvis de blot har været ubeboet i et helt år. Derfor var Holland et oplagt mål for KDU’s studietur i påsken, og der kom da også mange interessante samtaler ud af mødet med de hollandske Kristendemokrater. Så var det jo også lækkert at høre, om hvordan de Hollandske kristendemokrater fik genvalgt deres Jan Peter Balkenende som statsminister.
FAKT ABOKS AKTABOKS
Christ en Democratisch Appèl Christen (CD A) (CDA) - CDA mistede tre mandater, men fik alligevel 41 pladser ud af 150, altså ca. 27% - Partiet er det største i Holland - Partiet sidder i regering med Socialdemokraterne og et mindre kristeligt parti - Jan Peter Balkenende blev statsminister i 2002 www.cda.nl - www.cdja.nl
FAKT ABOKS AKTABOKS
KDU la t: lavvede blandt ande andet: -
Kanalrundfart i Amsterdam Amsterdam by night :-) Debat og dialog med mr. Gijs Weenink om: “Christian democracy and big city problems”
-
-
22
ungPROFIL
Den Regenborg (Organisation for misbrugere) Besøg i Peace Palace (Den Internationale Domstol) Gennemgang af Kristendemokraternes succes i Holland. Guided tour i Parlamentet
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
Formand for CDJA Harry van der Molen viser unge KDU’ere rundt i deres lækre, lyse lokaler. En enkelt var dog vist lidt træt.
Man skal vel have en lille kanalrundfart, når man er i Amsterdam!
Det tidligere byrådsmedlem Gijs Weenink holdte et oplæg om politiske budskaber, mens KDU’erne opmærksomt lyttede.
Verdens lækreste restaurant i Haag i dagens anledning fyldt med verdens dejligste gæster!
En sidste Hollandsk øl, inden det gik hjem ad.
Vejret var strålende i Påsken, kan Signe Kirkegaard bekræfte.
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI
ung PROFIL
23
Afsender: Kristendemokratisk Ungdom Allégade 24 B, 1. 2000 Frederiksberg Returneres ved varig adresseændring
Af Landssekretær Sara Nicolajsen
Når de unge kan enes, så… Denne klumme er ikke morsom – så er I advaret på forhånd! Mens Ungdomshuset for nogle måneder siden gjorde de sidste krampetrækninger, så var unge fra seks forskellige ungdomspartier samlet på Christiansborg for at overrække deres fælles udspil – ja netop, fælles – om 2015-målene til Folketinget. Et fælles udspil til hvordan børnedødelighed, fattigdom, sult og sygdom i især den tredje verden kan bekæmpes, og ligestilling, miljø og uddannelse kan sikres. Der var skabt enighed om bedre og mere udviklingsbistand. En helt igennem historisk begivenhed. Ungdomspartierne har formået at gøre det, politikerne på Christiansborg ikke har formået: at lave et bredt forlig med opbakning fra højre til venstre, henover midten – fra Venstre til SF. Hele dagen kunne vi fra vinduerne i landstingssalen se TV2-news-helikopteren, som fløj mellem indre by og Nørrebro for at få de bedste billeder af urolighederne efter rydningen af Ungdomshuset. De fleste andre medier havde også valgt at prioritere de stenkastende unges kamp med politiet frem for debatten på Christiansborg, som kun blev dækket af en en-
24
ungPROFIL
kelt sekundær tv-kanal. Konflikt sælger bare bedre end konsensus. Det giver nu engang bedre billeder. Den mindre mediedækning gør imidlertid ikke sagen mindre vigtig eller mindre historisk. Det afgørende er ikke, om medierne dækker udspillet eller ej, men om folketingspolitikerne tager det op og gør ord til handling. Bolden er kastet – nu må de folkevalgte gribe den. Sammen kan vi skabe en bedre verden! Men det kræver, at partierne og politikerne på Christiansborg lægger den egoistiske stemmemaksimering til side til fordel for en bred og visionær politik. Nu har de en anledning – hvis ikke de formår at gribe den, går det i første omgang udover den fattigste del af verden, men i sidste ende er det hele verden og også dem selv, der må bære omkostningerne. Og nej – det er ikke sjovt – det er dybeste alvor!
N R . 1 - 2 0 0 7 | | JUNI