Danskere + Danskere 1 by Kim Boye Holt

Omslag 1_Layout 1 27/05/11 10.35 Side 1

Kim Boye Holt DANSKER E + DANSKER E 1

DANSKERE

DANSKERE Kim Boye Holt er forfatter

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

til en lang række under-

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

visningsbøger, fagbøger

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

og rejsebøger.

gerskab. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

Læs mere på

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

www.vaerkstadt.dk

moskeer, halalkød og det danske sprog på dagsordenen. Selv om folk med fremmed herkomst udgør en begrænset del af det danske samfund, fylder den såkaldte indvandrerdebat meget. Politikere og debattører krydser klinger i medierne, hvor bølgerne kan gå højt, når følelserne kommer i spil. Men debatten foregår også på skoler, på arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene. Denne bog går bag om nogle af debattens aktuelle temaer. Der er synspunkter, argumenter og tankevækkende indspark fra politikere, forskere, forfattere, sociologer, undervisere, unge og mange andre danskere med forskellig etnisk baggrund. Bogen henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse for emnet.

DANSKERE + DANSKERE 1 Denne bog er den ene af to debat- og undervisningsbøger, der sætter fokus på de temaer og diskussioner, som er dukket op i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark. Nøgleord er danskhed, fremmedhed, kulturmøde, kulturforskelle og medborgerskab. Bogens seks kapitler – UNGDOM, FAMILIELIV, HJEM OG BOLIG, RELIGION OG TRO, TØJ OG KLÆDER og MAD – går bag om forestillinger og fordomme om den del af Danmarks befolkning, der i daglig tale kaldes indvandrere, fremmede, nydanskere, etniske minoriteter, flygtninge, tosprogede eller danskere med anden etnisk herkomst.

DANSKERE

DEN ANDEN BOG … DANSKERE + DANSKERE 2 består

af fem kapitler med temaerne – SAMFUND, MEDBORGERSKAB, SKOLE OG UDDANNELSE,

DANSKERE

ARBEJDSLIV og SPROG OG KOMMUNIKATION.

DANSKERE + DANSKERE 1 & 2 De to bøger henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse for emnet. Bøgerne er velegnet til undervisning i dansk og samfundsfag og kan desuden anvendes i forbindelse med udarbejdelse af

Forsidefotos: Række 1 (øverst): 1: Sarah Hesselbo, 2: Luise Bruen, 3: iStockphoto, 4: helhedsplangellerup.dk/Flemming Jeppesen, 5: iStockphoto, 6: ukendt Række 2: 1: Kim Boye Holt, 2: iStockphoto, 3: Kim Boye Holt, 4: iStockphoto, 5: iStockphoto, 6: Søndervangskolen Række 3: 1: iStockphoto, 2: The Kominas, 3: MediehusVollsmose Række 4: 1: Kim Boye Holt, 2: Kim Boye Holt, 3: Devon Taylor Række 5: 1: iStockphoto, 2: iStockphoto, 3: ukendt, 4: Palle Skov/ Koldinghus, 5: Kavitha Rajathurai, 6: Mikal Schlosser Række 6: 1: Carl Johan Heickendorf, 2: iStockphoto, 3: Søren Kirkemann, 4: Langkær Gymnasium, 5: Andreas Krautwald

ISBN 978-87-92774-00-2

1 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

projektopgaver.

DANSKERE

1 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

DANSKERE + DANSKERE 1 af Kim Boye Holt Copyright © Kim Boye Holt / VAERKSTADT 1. udgave, 1. oplag 2011 Grafisk design: Søren Kirkemann Korrektur: Asker Hedegaard Boye & Hans Jørgen Holt Tryk: EJ Graphic Distribution: NBC ISBN: 978-87-92774-00-2 Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lotto-midler VAERKSTADT Kildebakken 4 8541 Skødstrup M: 30 28 88 54 E: kbh@vaerkstadt.dk w: www.vaerkstadt.dk

Fotos og illustrationer: Andreas Krautwald: 134 Bazar Vest: 132 Benny Schytte: 116, 118 Bente Petersen: 179 th Bjørn Nørgaard: 79 (gobelin) Boligforeningen AAB: 117 n, 123 Camilla Elg: 70 Carl Johan Heickendorf: 187 Dansk Folkeparti: 149 ntv, 205 øth, 210 th Else Skjold: 190 tv Enhedslisten: 175 europarl.dk: 75 ø Europol: 162 n Folketinget: 101 n, 125, 148 ø, 148 ntv, 148 nth, 149 th, 178 tv, 178 nth, 179 øtv Garbi Schmidt: 32 ntv Hans Erik Rasmussen: 99 ø Hans Skifter Andersen: 96 helhedsplangellerup.dk: 97, 100, 119 Henrik Kristensen: 33 iStock: 32 th, 35, 39, 43, 45, 47, 52 th, 63 ø, 64 tv, 73, 75 n, 77 ø, 140 tv, 144, 145 n, 151, 153, 154, 155, 157, 159, 160, 161, 176, 180, 195 th (alle tre), 213 Jette Sølvhøj: 39 tv, John Andersen: 126

Kavitha Rajathurai: 34, 37 th Kim Boye Holt: 17, 18, 19, 20, 22, 68, 69, 104, 107 tv, 107 th, 109 m, 110, 111, 129 ø, 130, 131, 137, 158, 163, 171 ø, 182, 201, 205 tv, 206, 207, 211 tv, 214, 215, 216, 217, 218 Kirstine Sinclair: 150 Kristina Ask: 185, 186 n Kristina Aamand: 46 Kühle, Andersen og Liengaard: 145 (fire øverste) Københavns Kommune: 112, 113 Lee Jordan: 37 tv Lisbeth B. Knudsen: 76 Lone Hedvig Boye: 143 Lotte Holm: 200 Luise Bruen: 77 n, 78, 82, 109 tv Marianne Nøhr Larsen: 27 Mathias Øgendal: 53 MediehusVollsmose: 10 tv, 21, 24, 26, 28 (Zacki Dahir), 30, 31 (Jørgen Gregersen), 60 tv (Jørgen Gregersen), 64 th (Jørgen Gregersen), 65, 66 (Jørgen Gregersen), 71, 72, 74 (Zacki Dahir), 84, 85 ntv, 89, 90, 92, 93, 117 ø, 128 (Zacki Dahir), 129 n Michael Daugaard: 212 Mikal Schlosser: 29, 91, 171 n, 172, 192

Mikkel Flohr: 25 (tegning), 120/121 (tegning), nymoedom.dk: 49 tv politiken.dk: 181 Radikale: 205 nth Rune Johansen: 189 Sara Adawi: 177 Socialistisk Folkeparti: 179 ntv Stephen Freiheit: 195 tv Stine Fehmerling: 51 Søndervangskolen: 13 ø, 14, th, 15, 16, 63 n, 67, 80 tv, 80 th, 85 øth, 85 nth Tim Jensen: 152 Tina Axelsen, Boligforeningen Århus Omegn: 98, 99 n, 127 ø Ukendt: 42, 52 tv, 55, 62, 105, 106, 109 ø, 109 n, 114, 122 tv, 146, 165 n, 167, 190 th, 191, 194, 202, 203 tv, 203 th, 204, 210 tv, 211 th, 219 Vibeke Bertelsen: 170 vibekemanniche.dk: 178 øth Wikipedia: 122 th Yvonne Mørck: 12 Üzeyir Tireli: 81 Århus Krisecenter: 40, 44 Århus Slagtehus: 208 Århus Stift: 142

I N D H O L D 4 Indledning

8 Om denne bog

96 Tæt på venner og familie

UNGDOM

HJEM OG BOLIG

183 Muslim + goth + punk 188 Burkadebat

102 Tal, fakta og statistik

190 Påklædningens provokation

104 Tre generationer

196 Politik og lovgivning

12 En ny ungdomskultur

108 Fokus på bolig

18 Det bedste

110 Vores virkelighed

198

20 De vilde drenge

116 Ungeliv og udeliv

200 Madvaner

25 Se mig i øjnene

120 Falder

204 Sagt og skrevet

27 De små oprør

121 Kniven ned i sokken

206 Halal på århusiansk

32 Fællesskaber og ægteskaber

122 Hvad er en ghetto?

211 Fakta om halal i Danmark

39 Når familien vil bestemme

124 Ghettoplaner

212 Ramadanen

45 … om ægteskab og

126 Tag folk med på råd

214 Hos halalslagteren

131 Et mangfoldigt bofællesskab

218 Mad og tro – regler og ritualer

46 Tag magten fra mødommen

138 Ghettoland

221 Mad og religion

50 … fordi jeg er en pige

139 Ghettoer – hvad er

parforhold

51 En kamp for anerkendelse

problemet?

54 Blok 27 55 Sagen om en påstået voldtægt

140

56 Vort liv gik i stykker

142 Frygten for islam

RELIGION OG TRO

148 Sagt og skrevet 60

FAMILIELIV

150 Ord skaber virkelighed

62 Familiemønstre

156 Tal og statistik

68 En familie er

158 På øretævernes bedetæppe

70 Køn, frihed og fordomme

163 Jeg er dansker. Punktum

76 Flere børn, færre børn 81 Opdragelse og værdier

168

86 … om familie, værdier og

170 Tørklæder og ligestilling

livssyn 88 Pædagogik, dialog og tålmodighed

TØJ OG KLÆDER

177 Mig & mit tørklæde 178 Tørklæde til diskussion 180 Nu tør jeg ikke blive syg

MAD

222 Stikord

INDLED Indledning

årevis har debatten om ‘dem’ og ‘os’ givet stof til tusindvis af avisartikler, læserbreve og nyhedsindslag i tv. Hver uge byder på nye historier om ‘de fremmede’. Holdninger og synspunkter støder sammen i det, der har fået betegnelsen indvandrerdebatten. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og utilpassede skolebørn. Den næste om undertrykte kvinder, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er moskeer, halalkød og muslimske spiseregler på dagsordenen. Det er som en føljeton i uendeligt mange afsnit. Sideløbende bugner internettet af chats, blogs og hjemmesider med engagerede indlæg. Her brydes meningerne i et direkte og ofte utvetydigt sprog. Selv om folk med fremmed herkomst kun udgør en lille del af det danske samfund, har debatten om disse borgere for længst indtaget den politiske scene. Politikere og debattører har gjort holdninger om indvandrere – herunder især muslimer – til deres mærkesag. Og det har ikke været forgæves. Det har givet både stemmer og politisk indflydelse i lange baner. Folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 blev alle afgjort på indvandrerspørgsmål. Udlændingedebatten har i mere end 10 år defineret den politiske dagsorden og skabt grundlaget for det politiske flertal på Christiansborg. Men det er ikke kun politikere og medier,

4 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

der er optaget af at diskutere ’de fremmede’. Det sker også ude i virkeligheden – på skoler, på arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene. Alle synes at have en mening om ’de andre’. Til trods for at statistikken viser, at hovedparten af gammeldanskerne kun har et sporadisk kendskab til nydanskerne. Vi bor ikke dør om dør. Og de færreste har nydanske venner og bekendte. For langt de fleste borgere i Danmark er medierne den primære kilde til information om den del af befolkningen, der ikke har et pæredansk efternavn. Der, hvor hr. og fru Danmark møder ‘de fremmede’ ansigt til ansigt, er henne om hjørnet, hvor Ahmed sælger friske grøntsager og Nabil bager pizza. Eller på hospitalet, hvor Aisha opererer hr. Jensen for blindtarmsbetændelse. Alligevel snakker ‘vi’, som om vi kender ‘dem’. Vi diskuterer, som om ‘vi’ ved, hvordan ‘de’ lever, hvilke drømme ‘de’ har, og hvilke værdier ‘de’ sætter pris på. ‘Vi’ lader, som om ‘de fremmede’ er en ensartet gruppe. Men det er ‘de’ langt fra.

Hvem er ’de andre’? De borgere, vi omtaler som etniske minoriteter, er en blandet skare af mennesker med rødder i anden jord end den danske. Nogle er indvandret på grund af arbejde eller kærlighed, andre er flygtet hertil. Men en stor del

NING af dem er unge, der er født i Danmark. Det er dem, vi kalder efterkommere eller andengenerationsindvandrere. Det er ikke nyt med samlebetegnelser for borgere, der ikke er pæredanske. I 1970’erne kaldte man de udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde for fremmedarbejdere eller gæstearbejdere. I dag er der frit valg på flere hylder. Udtryk som udlændinge, indvandrere, flygtninge, fremmede, nydanskere, tosprogede, etniske minoriteter, borgere med ikke-vestlig baggrund, folk med anden etnisk herkomst end dansk bruges i flæng. Betegnelserne er mere eller mindre dækkende. Og hver for sig sender de et signal om, hvordan vi ser på ‘de andre’. Udtrykket etniske minoriteter hører til blandt de mere neutrale – nogle vil sige politiske korrekte. Det dækker over samtlige etniske minoritetsgrupper i Danmark – altså også tyskere, englændere, finner og amerikanere. Men det er sjældent folk fra vestlige lande, overskrifterne hentyder til, når aviser og tv giver plads til indvandrerdebatten. Både i medierne og daglig tale er etniske minoriteter folk fra indvandrerlande som Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Irak, Iran, Somalia, Afghanistan m.v. Med andre ord – folk med ikke-vestlig baggrund. Eller endnu mere præcist – folk, der stammer fra Mellemøsten eller Nordafrika.

De etniske Af og til bliver etnisk forvekslet med eksotisk. Jo mere fremmedartet – jo mere etnisk. Men sandheden er, at man ikke er mere etnisk, fordi man er født i et fjernt land. Alle mennesker er etniske – det vil sige,

tilhører en etnisk gruppe. Det gælder også folk, der anser sig selv for at være pæredanske. Etniske danskere er den største etniske gruppe i landet. Det er Danmarks etniske majoritet. Betegnelsen etniske danskere bliver ofte sidestillet med indfødte danskere. Altså danskere, som ikke har indvandrerbaggrund. Men den definitionen holder ikke hjem, for hvem har egentlig ikke indvandrerbaggrund? Går vi hver især langt nok tilbage i vores familiehistorie, har vi alle forfædre, som før eller siden er trasket, trillet eller sneget sig ind over landets grænser – som indvandrere. Spørgsmålet er, hvor mange generationer man skal kunne føre sin familie tilbage, før man i dag kan kalde sig etnisk dansker? Skal familien have boet tre, fem eller syv generationer i Danmark? Eller endnu flere? Den slags spørgsmål dukker sjældent op i indvandrerdebatten. Måske fordi det vil mudre billedet af, hvem ’vi’ er, og hvem ’de andre’ er. Og måske fordi lige netop den forskel er helt afgørende for de medier, politikere og debattører, der ønsker, at diskussionen skal handle om ’dem’ og ’os’.

FORSKELLEN ER ENS Omkring halvdelen af alle indvandrere i Danmark kommer fra etniske grupper, der ikke kan skelnes fra danskerne, før de åbner munden og taler med polsk, engelsk, svensk, russisk eller fransk accent. Resten af indvandrerne kommer fra en række meget forskellige lande uden for Europa. Det er først, når de ankommer til Danmark, at det går op for tyrkere, afghanere, arabere, pakistanere, iranere og kurdere, at de er ‘ens’. Altså i de indfødte danskeres øjne.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

INDLED Muslimerne

En stort tema i debatten om ‘dem og os’ drejer sig om religion. Her er det forskellen mellem kristendommen og islam, der er i centrum. Diskussionen – der handler om både tørklæder, moskeer, menneskesyn og ægteskab – går på, om muslimer kan integreres i et land, der har kristne værdier og traditioner. Debatten tager ofte udgangspunkt i, at danske muslimer er en homogen gruppe. Det vil sige, at de har et religiøst fællesskab og praktiserer deres tro på en bestemt måde. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Ud over de to mest kendte retninger inden for islam – shia og sunni – findes der et væld af grupperinger, der slet ikke er enige om, hvordan Muhammeds lære skal fortolkes og efterleves. Samtidig peger flere undersøgelser på, at det højst er halvdelen af de danske muslimer, der er aktive, praktiserende muslimer. Resten er således ikke mere muslimske end de fleste danskere er kristne. Det vil sige til husbehov. Antallet af muslimer er et andet omdrejningspunkt i debatten. Især for dem, der mener, at der er for mange. Men når man forsøger at anslå, hvor mange muslimer, der bor i Danmark, er det et skøn på baggrund af folks etniske tilhørsforhold: Hvis du er tyrker, er du nok også muslim, lyder logikken. På samme måde, hvis du er pakistaner. Men det er ikke så simpelt. En meget stor del af de egyptiske indvandrere i Danmark er for eksempel kristne. Det samme gælder gruppen af iranerne og libaneserne. Alligevel sker det, at statistikkerne kategoriserer samtlige indvandrere og flygtninge fra lande med muslimsk flertal som muslimer.

6 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Også selv om en del af dem har forladt deres hjemlande, netop fordi de har en anden religiøs overbevisning end flertallet.

Kritikken

Ud over de mange generaliseringer og den begrænsede viden, der præger ‘dem’ og ‘os’debatten, er kritik, konflikt og skepsis tre centrale ord i indvandrerdebatten. Et par tilfældige søgninger på internettet giver et indtryk af det dominerende ordvalg i såvel mediernes overskrifter som politikernes kommentarer: Danske værdier er truet • Stop al indvandring • Riv ghettoerne ned • Forbyd tørklæder • Danskerne er snart i mindretal i deres eget land • Smid kriminelle indvandrere ud af Danmark Synsvinklen er kritisk – og stigmatiserende, som det hedder med et fremmedord. Det vil sige, at man stempler en gruppe borgere som afvigende og mindreværdige. ’De’ vil have særhensyn i skolerne, ’de’ vil bo for sig selv, ’de’ får for mange børn, ’de’ kan ikke lide danskere, ’de’ taler ikke dansk med deres børn, ’de’ blander sig ikke med etniske danskere, ’de’ går ind for kvindeundertrykkelse og ’deres’ religion betyder mere end grundloven. Det handler om måden ‘de’ lever på, spiser på, gifter sig på, bor på, er religiøse på, er familie på. Der er fokus på, hvor meget ‘de’ koster og lægger det danske samfund til last. Og ikke mindst, at ‘de’ er mere kriminelle, mindre arbejdsomme og dårligere uddannet end ‘danskerne’. Problemet med den slags udsagn og synspunkter er, at de sætter en falsk dagsorden og giver et skævt billede af virkeligheden. Man

DNING lader, som om alle i en i øvrigt meget sammensat befolkningsgruppe har bestemte – negative – måder at tænke på og opføre sig på. De mest kritiske debattører og politikere mener, at ’de andres kultur’ står i vejen for, at ’vi’ kan have et godt, tillidsfuldt og harmonisk samfund. ’De andres’ måde at leve på ses som en modsætning til dansk kultur, danske traditioner og værdier. Det er forskellene, der betones. Og de skræmmer og udgør en fare for hyggen, sammenholdet og danskheden. Sammenhængskraften er truet, lyder det. At langt fra alle bifalder den kritiske udlændingedebat, er der mange eksempler på. Et af dem kom i 2011 fra 15 af Danmarks største virksomheder, heriblandt Mærsk, Vestas, Novo, Lego og Carlsberg. Sådan cirka lød deres fælles budskab: Danmarks evne til at konkurrere på verdensmarkedet og skabe økonomisk vækst hænger direkte sammen med vores evne til at få udlændinge til at føle sig velkomne. Og det bliver sværere, når politikere og medier konstant omtaler udlændinge som et problem for samfundet. For mere end 100 år siden slog den franske sociolog Émile Durkheim (1858–1917) fast, at sammenholdet i et moderne samfund ikke kræver, at alle samfundets medlemmer deler de samme værdier. Værdiforskelle er en del af det moderne samfund, mente han. Det vigtige er, at man samarbejder og anerkender hinandens positioner i samfundet. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

OM DENN Om denne bog

enne bog – DANSKERE + DANSKERE 1 – er den ene af to debat- og undervisningsbøger, der sætter fokus på nogle af de diskussioner og temaer, der er dukket op i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark. Bogens seks kapitler udfordrer nogle af de forestillinger og fordomme, som præger en stor del af indvandrerdebatten. Der er bidrag fra sociologer, politikere, antropologer, kønsforskere, økonomer, lærere, pædagoger, forfattere, journalister, socialrådgivere, skoleelever og en masse andre, der har ind sigt i den debat, der handler om ‘dem’ og ‘os’. Kapitlet UNGDOM (side 10-59) præsenterer problemstillinger i forhold til unge danskere med anden etnisk baggrund. Yvonne Mørck, der er forsker i ungdomskultur, giver et indblik i familiemønstre, der forandrer sig. Skoleinspektør Olav Rabølle Nielsen, forklarer, hvordan han bruger åbenhed, nærvær, tillid som pædagogiske redskaber over for de vilde drenge. Antropolog Marianne Nøhr Larsen fortæller, hvordan piger med indvandrerbaggrund tager små oprør på hjemmefronten og i mødet med det danske samfund. Garbi Schmidt kommer ind på, hvordan traditioner, religion, uddannelse og lovgivning har indflydelse på de unges valg af ægtefælle. Krisecenterleder Jette Sølvhøj har erfaring i at løse konflikter i sager om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber.

8 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Socialrådgiver Kristina Aamand forklarer, hvorfor hun mener, det er vigtigt at tage magten fra mødommen. Stine Fehmerling, der er sociolog, har fulgt en gruppe drenge i den københavnske forstad, Tingbjerg. Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi giver deres version af, hvordan en påstået voldtægt har påvirket det liv, det lever i dag. I kapitlet FAMILIELIV (side 60-93) giver de to lægestuderende May Murra og Hanine Al Far deres syn på begreber som ligestilling, ligeværdighed, familiemønstre. Camilla Elg er sociolog og kønsforsker. Hun mener, at debatten om ligestilling og kønsroller i etniske minoritetsfamilier er præget af uvidenhed og fordomme. Demograf Lisbeth B. Knudsen giver et indblik i fakta og forskelle i fødselstal for befolkningsgrupper i Danmark. Der er mange myter om etniske minoriteters måde at opdrage børn på, mener Üzeyir Tireli, der er lektor i pædagogik. Naimah HajAhmad er pædagogisk leder i en børnehave. Hun har fokus på, hvordan dialog og forhandling kan udvikle børns sociale evner og kompetencer. HJEM OG BOLIG (side 94-139) handler om de bydele, som nogle kalder multietniske boligområder, andre ghettoer og parallelsamfund. Boligforsker Hans Skifter Andersen peger på, at økonomi og mangel på kendskab til det

NE BOG danske boligmarked er afgørende for, hvor folk med etnisk minoritetsbaggrund bosætter sig. Yusuf Kilic kom til Danmark for at arbejde i 1967. I dag består familien Kilic af tre generationer, der bor i et nyt parcelhuskvarter i Brabrand i Østjylland. Ahmad El-Khatib og Salim El-Chahabi har boet i Mjølnerparken på Nørrebro i København i henholdsvis 16 og 18 år. De bryder sig ikke om udtryk som ‘ghetto’ og ‘parallelsamfund’. Sociologen Benny Schytte har undersøgt unges udeliv i boligområderne i Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense og Ydre Nørrebro i København. John Andersen er professor i sociologi og forsker i udsatte boligområder. Han mener, at man bør satse på projekter, hvor beboerne tages med på råd. Tanja Flohr Bergstrøm og Rasmus Bergstrøm bor på sjette år på Gudrunsvej i Gellerupparken ved Århus. De synes, at medierne maler skræmmebilleder af deres bydel. Biskop Kjeld Holm indleder kapitlet RELIGION OG TRO (side 140-167). Han hæfter sig ved, at kristne begreber som næstekærlighed og tolerance er fraværende i store dele af indvandrerdebatten. Kirstine Sinclair er historiker og beskæftiger sig med politisk islam. Hun peger på, at nogle unge muslimer søger ind i muslimske fællesskaber frem for et dansk fællesskab. Abdul Wahid Pedersen er imam på Nørrebro i København. Han ser frem til, at muslimer bliver opfattet som ‘rigtige’ danskere og jævnbyrdige borgere. Lamies Nassri læser dansk og sprogpsykologi på Københavns Universitet. Hun er dansk statsborger, men føler sig ofte som en fremmed i Danmark. I kapitlet TØJ OG KLÆDER (side 168-197) fortæller Rikke Andreassen, der er forsker i

kommunikation og køn, hvordan medierne generelt omtaler etniske minoriteter negativt og i stereotyper. Skoleeleven Sara El-Adawi beskriver sin oplevelse af afmagt, da hun en dag konfronteres med en ældre dames fordomme. Tesnim Sayar er i færd med at uddanne sig til designer. For hende er der ingen modsætning i at kombinere punk og goth med islam. Else Skjold er modeforsker. Hun giver historiske eksempler på påklædning, der er blevet opfattet som en provokation. Kapitlet MAD (side 198-221) handler om, hvordan forskelle i hverdagens spisevaner kan skabe debat. Sociolog og fødevareforsker Lotte Holm fortæller, hvordan mad kan bringe store følelser i spil, fordi mad og identitet hænger sammen. Som direktør for Århus Slagtehus kender Svend Erik Sjællænder-Pedersen de fleste myter om halalslagtning og halalkød. Han er blevet kaldt dyremishandler, landsforræder og muslimelsker. Muslimernes årlige fastemåned ramadanen giver anledning til diskussioner om for eksempel skolegang, fridage og fejring af eidfest i Folketinget. Mohammad Awad har sin egen slagterbutik på hovedgaden i Bazar Vest ved Gellerupparken i Århus. Hovedparten af hans halalslagtede kød, bliver købt af etniske danskere. Religionsforsker Gabriel Levy har undersøgt, hvilke sammenhænge der er mellem mad og religion. Han kommenterer danskernes forhold til økologi, dyrevelfærd og julefrokoster. n

God læselyst!

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Yvonne Mørck, der er forsker i ungdomskultur, giver et indblik i familiemønstre, der forandrer sig. Især fordi de unge skubber til traditionerne. Navnlig pigerne er gode til at finde en balance mellem familiens og samfundets krav. Side 12

Olav Rabølle Nielsen er skoleinspektør ved Humlehaveskolen i Vollsmose ved Odense. Han har efter 30 år som lærer et godt kendskab til unge med etnisk minoritetsbaggrund. Skoleinspektøren fortæller blandt andet om fuckdrengene med gangstaattituder og machoadfærd. Og han forklarer, hvordan han bruger åbenhed, nærvær, tillid og ærlighed som pædagogiske redskaber. Side 20

’Se Mig i Øjnene’ er en lyrisk tekst skrevet af rapperen Babak Vakili. Teksten funderer over, hvordan det er at blive set som en fremmed i sit eget land – og ikke som menneske og medborger. Side 25

10 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Som antropolog har Marianne Nøhr Larsen i flere år arbejdet med de problemer og udfordringer, som piger med indvandrerbaggrund møder i deres hverdag. Hun fortæller om pigernes små oprør, som de tager på hjemmefronten og i mødet med det danske samfund. Og hun forklarer, hvorfor dialog og forhandling burde være obligatoriske emner på skoleskemaet. Side 27

Garbi Schmidt har forsket i ægteskabsmønstre og pardannelse blandt minoritetsunge. Hun giver nogle bud på, hvorfor mange unge finder en partner fra deres egen etniske gruppe. Hun kommer ind på, hvordan familieliv, traditioner, religion, fordomme, uddannelse og lovgivning har indflydelse på de unges valg af ægtefælle. Side 32

Jette Sølvhøj er leder af Århus Krisecenter. I sit daglige arbejde hjælper hun unge kvinder, der er på kant med familien. Nogle af dem frygter at blive tvunget ind i et ægteskab, de ikke ønsker. Jette Sølvhøj fortæller om problemer, årsager, reaktioner og løsninger i sager om arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Side 39

Kristina Aamand er socialrådgiver og sygeplejerske. Hun holder foredrag og rådgiver om ’seksualitet og etniske minoriteter’. Hun forklarer, hvorfor det er vigtigt at tage magten fra mødommen! Og hun kommer ind på temaer som familieære, skyld, skam og jomfru-beviser. Side 46

Stine Fehmerling, der er sociolog, har fulgt en gruppe drenge i den københavnske forstad, Tingbjerg. Drengenes provokationer og voldsomme sprog i eksempelvis deres raptekster ser hun som et udtryk for en ’social kamp’. Hun mener, at de på deres egen måde kæmper for en anerkendelse, som samfundet har svært ved at imødekomme. Side 51

Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi blev sammen med Sharif Saloni dømt og siden frifundet for en voldtægt på Fredericia Banegård i 2008. Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi giver deres version af episoden, anholdelsen, dommen og frifindelsen. De forklarer, hvordan hændelsen har påvirket det liv, de lever i dag. Side 56

NGDOM vem er jeg? Hvordan skal jeg opføre mig? Hvad mener andre om mig? Hvilken uddannelse skal jeg tage? Hvad skal jeg blive til? Spørgsmålene er mange, når man befinder sig det sted i livet, der kaldes ungdommen. Der er forventninger fra forældrene, kammeraterne, skolen og samfundet. Og man skal bakse med følelser, forholde sig til kærester og udforske sin seksualitet. For unge danskere med anden etnisk baggrund er der ofte endnu flere bolde i spil. De skal forholde sig roller og prædikater, som de ikke selv har bedt om. De er ikke bare unge. De er minoritetsunge, halvdanskere, nydanskere, fremmede, tosprogede, perkere, indvandrere eller 2.- og 3.-generationsindvandrere. De skal forholde sig til kommentarer som Hvor kommer du egentlig fra? eller Hvor taler du godt dansk! selv om de er født og opvokset i Danmark. Og de skal forholde sig til en indvandrerdebat, der næsten dagligt fylder medierne og internettets chatrooms. Meningerne er mange, og holdningerne – især de kritiske – står i kø: Unge med anden etnisk baggrund får ikke lov til at leve et frit ungdomsliv • Indvandrer-

piger tvinges til at bære tørklæde og må ikke færdes frit uden for hjemmet • Det er forbudt for minoritetsunge at blive gift med en etnisk dansker • De bliver tvangsgift med fætre og kusiner i hjemlandet • Drengene må alt, pigerne må intet • Drengene er kriminelle og voldelige • De gider hverken uddanne sig eller arbejde • De unge vil ikke være en del af det danske samfund • Æresdrab er almindeligt i muslimske miljøer I dette krydsfelt af holdninger, fordomme og forventninger reagerer nogle unge følelsesladet og udadvendt. De søger konfrontationen med skolen, forældrene og myndighederne. De føler sig klemt, marginaliseret og misforstået. I værste fald kommer de til at bekræfte de negative forventninger og overskrifter. Andre unge prøver at finde en balance mellem familiens og omverdenens krav på den ene side og deres egne drømme om et godt ungdomsliv på den anden. På de følgende sider er der nogle bud på, hvad der er op og ned i den debat, der handler om unge danskere med anden etnisk baggrund. Der er erfaringer, forklaringer og konkrete oplevelser. Og der er faktuelle oplysninger, citater og statistiske tal. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

En ny ungdomskultur Det er en udbredt opfattelse, at unge med anden etnisk baggrund træder i forældrenes fodspor og efterlever familiens og den medbragte kulturs traditioner. Med andre ord: Unge med anden etnisk baggrund får ikke lov til at leve et frit ungdomsliv og får ikke lov til at forme deres egen fremtid. ”Det er et meget unuanceret billede,” siger Yvonne Mørck, der forsker i ungdomskultur på Roskilde Universitet. ”Man antager, at familier med indvandrerbaggrund ukritisk viderefører en traditionel opfattelse af familie, opdragelse og kønsroller. Men familiemønstre og familietraditioner er ikke statiske. De ændrer sig over tid,” påpeger hun. Mange af de indvandrere, der i 1960’erne og 1970’erne kom til Danmark for at arbejde, havde en traditionel rollefordeling i familien. Det var kvindernes opgave at passe børn og hjem, mens mændene skulle forsørge familien. Men det mønster overtager kun de færreste unge, understreger Yvonne Mørck. ”Alle minoritetsfamilier flytter sig i forhold til den kultur og de normer, der er i det danske samfund. Nogle rykker sig hurtigere end andre. Men livet i Danmark skubber til traditioner, værdier og kønsroller. Især for de unge. Der er nogle af hjemlandets traditioner,

12 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

der forsvinder, mens andre bevares. Men alt i alt sker der i langt de fleste familier en åbning mod det danske samfund,” forklarer hun.

Uddannelse og frihed Et eksempel på det er, at mange indvandrerfamilier har fået en meget positiv holdning til uddannelse. ”Forældrene ser positivt på, at deres børn læser videre. De er stolte, når de unge bliver tømrere, læger, lærere, ingeniører, sygeplejersker osv. Der er prestige i uddannelse. Det giver anseelse, at børnene klatrer op ad samfundets stige. Så i dag uddanner indvandrernes børn og børnebørn sig som aldrig før. Især pigerne. De blander sig i politik, arbejdsliv og samfundsforhold. Mange er på vej til at få gode job. Og de bliver rollemodeller for de yngre generationer.”

UDDANNELSE GIVER KREDIT Ifølge Yvonne Mørck er det ikke alene forældrene, der står vagt om pigernes dyd. Det gør mange piger også selv. ”Nogle piger er faktisk mere påpasselige med deres image, end deres forældre er. Som en pige engang sagde: Rygter kan opstå af ingenting. En pige kan blive stemplet, fordi nogle har set hende gå forbi et diskotek. Så siger sladderen, at hun ikke bare har været inde på det diskotek, hun har været sammen med 7.000 mennesker inde på det diskotek. På den anden side, hvis en pige har et godt ry og for eksempel er i gang med en uddannelse, så ser både forældre og resten af familien nemmere igennem fingre med nogle ting.”

Uddannelse medfører, at unge får kontakt med det andet køn i dagligdagen, til fester og i andre sociale sammenhænge. Og det kan være et dilemma for forældrene, påpeger Yvonne Mørck og forklarer, at de unges frihed til at gå til fest, have kærester og sex i et vist omfang er præget af fortidens traditioner og normer.

Dilemmaer ”Generelt har drengene mere frihed og får ofte lov til at have danske kærester, mens mange piger har mere snævre rammer med hensyn til at gå i byen, til fester og på diskotek. Kæresterier er ikke velset for de fleste minoritetspiger. Det spiller stadig en stor rolle i mange familier, at pigerne er ’rene’ på bryllupsnatten. Firkantet kan man sige, at kulturen sidder i mødommen. Så den gør

man meget for at bevare. Flere og flere piger sætter dog spørgsmålstegn ved logikken i, at kun drengene har lov til at indhente seksuelle erfaringer før ægteskabet. Så også på det område er der en udvikling i gang,” mener Yvonne Mørck

PARALLELLE VERDENER “De unge [med anden etnisk baggrund end dansk] lever i flere parallelle verdener, hvor mennesker i de forskellige kontekster ofte ikke kender hinanden personligt, og hvor deres veje sjældent krydser hinanden. F.eks. møder forældrene ikke særlig ofte børnenes danske kammerater. De unge derimod færdes både blandt familiemedlemmer, i skolen, blandt kammerater med forskellige baggrunde, blandt arbejdskolleger osv. (…); de unge kender de varierende regler, koder og sprog og kan godt skifte mellem dem.” Yvonne Mørck, i Bindestregsdanskere, 1998

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Pigernes balance Hun forklarer, at mange minoritetsunge balancerer mellem et kollektivistisk og et individualistisk livssyn (se side 86). ”Det kan virke som et paradoks, at piger, der er helt fremme i skoene med hensyn til at uddanne sig, debattere og blande sig i samfundslivet, vælger at bære tørklæde.

PIGERNES VALG “Nogle etniske minoritetspiger vælger at følge familiens retningslinjer – måske er det det, de synes er rigtigt, eller måske magter de det ikke anderledes. Det kan ende godt, eller det kan ende skidt; måske med et uønsket ægteskab eller en uønsket uddannelse. Andre piger tager konfrontationen for fuld skrue og nægter at gå på kompromis med familiens ønsker. Det kan ende godt, men det kan også føre til brud, og selvom det ikke nødvendigvis er for stedse, er det under alle omstændigheder en kamp, der koster pigen og hendes familie dyrt.” Marianne Nøhr Larsen, De små oprør, 2004

OPSPLITNING “Opsplitningen er blevet værre, end den var for 10-15 år siden. I min generation var der mange, som forsøgte at pendle mellem to kulturer. I den nye generation er der en større tendens til at holde sig inden for sin egen gruppe. Særligt blandt pigerne. I disse år gør de op med en masse kulturelle normer og forventninger, men de nærmer sig ikke danskerne af den grund.” Ayfer Baykal, integrationskonsulent i Københavns Kommune

14 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Mange spørger: Hvorfor vælger de at markere deres religiøse tilhørsforhold? Er der for at provokere eller hvad? Men logikken er en helt anden for pigerne. De går efter et både-og og ikke et enten-eller. Tørklædet markerer nemlig også en grænse i forhold til deres køn og seksualitet. Og det tror jeg, er et vigtigt signal til foræl-

drene og familien om, at de kan være ærbare og passe på sig selv, selv om de er aktive studerende. Tørklædet bliver en slags forsikring mellem børn og forældre. Det skaber en balance mellem det frie ungdomsliv på den ene side og respekt for traditioner og familiens kønskultur på den anden.”

Grænserne rykkes Hvor der for nogle år siden var grænser for, hvor langt minoritetspiger skulle stikke næsen frem, har de i dag vundet kampen om retten til at tage en uddannelse. Men flere kampe venter forude, forudser Yvonne Mørck. Det er kun et spørgsmål om tid, før grænserne rykkes yderligere. ”Når man uddanner sig, får man kendskab til andre måder at leve på. Flere og flere unge får øjnene op for, at de kan flytte sig fra ét socialt fællesskab til et andet. Pigerne og drengene i minoritetsfamilier vil kræve frihed til selv at vælge kæreste og ægtefælle. Det sker allerede i et vist omfang. Der foregår mange små ungdomsoprør ude i familierne. Det frie valg og retten til at melde sig ud af og ind i sociale fællesskaber vil fortsætte. Det er en udvikling, der ikke kan bremses,” mener Yvonne Mørck.

Nye tider I alle kulturer er det de unge, der bryder traditioner og prøver nyt. Sådan har det altid været, siger Yvonne Mørck. ”Men internet og mobiltelefoner har været en revolution. Informationer og debatter flyder gennem chats, blogs og mails. Holdninger kan vendes og drejes. Der er ikke noget, der begrænser snakken.

STÆRK ELLER SVAG “Indvandrerpigerne klarer sig bedre end danske mænd med lignende social baggrund, og det vil betyde, at vi må ændre vores hidtidige opfattelse af, hvem der er svag, og hvem der er stærk.” Camilla Hvidtfeldt, sociolog

SAMVÆR “Minoritetsunge er hele tiden under pres for at definere sig selv, og når de unge danskeres liv med fester og kærester er udelukket på grund af de minoritetsunges religiøse overbevisning og hjemmets traditioner, er det klart, at de søger sammen med dem, som ligner dem selv. (…) Måske skal man tænke på nye måder at være sammen på, som ikke er så defineret af alkohol og seksuelle spil.” Mikkel Rytter, antropolog, Dagbladet Information, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

UNGDOMSLIV For blot få generationer siden, så ungdomslivet i Danmark ganske anderledes ud, end det gør i dag. Der var hverken tid eller råd til, at de unge uddannede sig eller levede et festligt ungdomsliv. For langt de fleste markerede konfirmationen afslutningen på barndommen og begyndelsen på voksenlivet. Som 14-årig var det ud af skolen og ind på arbejdsmarkedet. Og det var slet ikke usædvanligt, at man blev gift og stiftede familie omkring 20-års alderen. Det mønster ændrede sig i løbet af den sidste halvdel af det 20. århundrede. Det danske samfund blev rigere, unge fik mulighed for at uddanne sig, og der opstod forskellige former for ungdomskultur. De unge fik penge mellem hænderne og smag for musik, film, tv og mode. De begyndte at diskutere politik, familieformer, seksualitet og kønsroller. Og de stillede spørgsmålstegn ved samfundets traditioner og autoriteter.

Kan man være piercet og troende muslim på samme tid? Er det haram, at bruge solbruner? Nogle mener, at det er naturligt at have kærester og gå med blottet maveskind. Andre, at det er rigtigt at gå med tørklæde og passe på sin mødom. Sex, kærester, religion, moral, tørklæder, bare maver. Alt kommer på bordet via de mange nye former for kommunikation. Engang overtog unge de meninger og holdninger, som de mødte hos familien, vennerne og klassekammeraterne. I dag udveksler de meninger og diskuterer på tværs af geografiske, kulturelle og etniske grænser. De får øjnene op for, at der er forskellige måder at se verden på. Det giver dem bedre mulighed for at vælge det liv, de helst vil leve. Og det er jo ikke så dårligt endda.” n

16 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

UNGDOMMEN VARER LÆNGE Hvor længe er man ung, og hvornår bliver man voksen? Det er der ikke noget enkelt svar på. Ser man på de grænser, som samfundet opstiller, må man i Danmark køre bil, stemme ved folketings- og kommunalvalg og søge ind til militæret, når man er 18 år. Til gengæld må man have sex, når man fylder 15. Som 14-årig kan man straffes for at begå noget kriminelt. Nogle vil argumentere for, at ungdommen hører op, når man bliver gift, eller når man får børn. Andre vil ikke lade sig begrænse. De fortsætter med at leve et ungdomsliv langt op i tredive- og fyrreårsalderen? Måske, fordi de uddanner sig. Måske, fordi de gerne vil vente med at få et fast parforhold og vente med at få børn? Måske, fordi de er bange for at blive voksne og gamle? Der er folk, der mener, at ungdomskulturen har bredt sig til alle hjørner af samfundet. De mener, at unges smag for musik, medier, mode, kommunikation, sprog, sex m.v. sætter dagsordenen for resten af befolkningen.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Det bedste... EEDA Alder: 16 år Etnisk baggrund: tyrkisk

Det bedste ved at være ung er, at man kan nyde livet. Det gør man, når man er sammen med sine venner. Når man hygger sig. Når man går til fester. Man skal nyde sit ungdomsliv, mens man kan.

Det værste ved at være ung er, at man skal tage mere ansvar. Både i forhold til familien og skolen. Der kan også være hårdt, når der er problemer med vennerne. Man skal finde ud af, hvem der er rigtige venner, og hvem der ikke er. Finde ud af, hvem man kan stole på.

I det hele taget er der mange valg, man skal tage. Man skal vurdere, hvad der er rigtigt og forkert. Man skal tænke over, hvad man kan gøre, og hvad man ikke kan gøre.

Det er vigtigt at have et godt forhold til sin familie. Hvis man ikke har det, kan man ikke føle sig glad og tryg. Og så er det vigtigt, at man tager skolen alvorligt. Uddannelse betyder noget for, at man kan få et godt liv. Jeg synes også, at religion skal spille en rolle. Men den må ikke styre dit liv. Den må ikke overtage dit liv. Man skal selv have mulighed for at vælge, hvor meget religion skal fylde i livet.

Det kan være svært at leve et godt ungdomsliv, hvis dine forældre er alt for gammeldags. Hvis de lægger for meget vægt på den kultur, de har med fra deres hjemland. Hvis de bruger kulturen til at begrænse børnenes liv. Det gælder om at finde en balance mellem dansk kultur og den kultur, dine forældre har. Man skal holde på traditionerne, men man skal også leve. Det er vigtigt at blande de kulturelle regler. Der er unge, der ikke kan finde den balance. De opfører sig mærkeligt på gaden eller i skolen. Det er som om, de vil have opmærksomhed hele tiden. Man kan være ung på mange måder. Og man skal lade være med at tænke så meget over, hvad andre siger om én.

18 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

LAYLA

ZÜLBIYE

Alder: 17 år Etnisk baggrund: libanesisk

Alder: 16 år Etnisk baggrund: tyrkisk

Det bedste ved at være ung er, at man

Det bedste ved at være ung er at have

har hele livet foran sig. Man kan drømme om fremtiden. Man skal nyde sit liv. Man lever jo kun én gang.

Det værste ved at være ung er, når man har kærestesorger. Det påvirker dit humør, din hverdag og alt, hvad du gør. Det kan også være hårdt hele tiden at tænke over sit udseende. Det er måske mest en pigeting. Men jeg tænker rigtigt meget over, hvordan jeg virker på andre. Hvordan jeg ser ud.

Det er vigtigt at have en god familie. Din familie skal være der for dig, men den skal også give dig frihed. Min mor giver mig stor frihed. Det gør hun, fordi hun stoler på mig. Hun har tillid til mig. Det er jeg vildt glad for. Jeg fortæller altid, hvor jeg er, når jeg går i byen, og hvem jeg besøger. Jeg fortæller hende også, hvis jeg kan lide en dreng. Det kan være svært at leve et godt ungdomsliv, hvis forældrene sætter for mange grænser. Hvis kulturen bestemmer for meget. Hvis der er nogle grænser, man ikke forstår. Men selvfølgelig skal der være grænser for, hvad man må og ikke må. Det går jo ikke, hvis alt er tilladt. Hvis man må alting, bliver alt ligegyldigt.

gode kammerater og en familie, der betyder noget for én. Hvis man selv er positiv og ser positivt på verden og på andre, får man mere ud af livet.

Det værste ved at være ung er, når du møder grænser, som du ikke synes, er rimelige. Jeg synes, at det er ok, at samfundet sætter grænser for, hvornår man som ung må drikke og ryge. Men det er også vigtigt, at man selv får lov til at tage beslutninger. Det er vigtigt at passe de ting, man har ansvar for – for eksempel skolearbejdet. Det gør livet meget lettere, hvis man ikke har dårlig samvittighed over ting, man ikke får gjort. Det er også vigtigt at acceptere sig selv, som man er. Man skal ikke være selvglad, men man skal være glad for sig selv. Det er en forudsætning for at man kan holde af andre.

Det kan være svært at acceptere, at der er forskel på, hvad jeg må, og hvad andre unge må. Jeg synes ikke, at kultur og traditioner skal have så stor betydning for unges liv. Nogle gange sætter mine forældre grænser, som jeg ikke synes er ok. De siger, at de har tillid til mig. Men de tænker meget på, hvad andre siger. Og især, hvad andre kunne finde på at sige om mig. Det er irriterende, at den slags skal begrænse min frihed.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

De vilde drenge De er voldelige. De er utilpassede. De er flabede. De gider ikke uddanne sig eller arbejde. De vil ikke være en del af det danske samfund. Olav Rabølle Nielsen, der er skoleinspektør ved Humlehaveskolen i Vollsmose, kender efter 30 år som lærer alle stereotyperne om drenge med etnisk minoritetsbaggrund. “På en måde kan jeg jo godt forstå, at folk bliver lidt utrygge og skeptiske, når de møder indvandrerdrenge, der opfører sig råbende og voldsomt. På den anden side er det tåbeligt at gå rundt og tro, at alle drenge med sort hår er potentielle voldsmænd og forbrydere.” Ifølge Olav Rabølle Nielsen er det ikke god tone i Danmark, at børn og unge råber og bruger store armbevægelser, når de er ude blandt fremmede. ”I vuggestuen og børnehaven lærer børn at sidde i rundkreds og vente på, at det bliver deres tur til at sige noget. De lytter til hinanden og lærer, at man ikke må råbe og overskride andres grænser. Den form for opdragelse eller socialisering foregår også i de fleste familier. Man lærer børnene, hvordan de skal styre sig selv.” Nogle indvandrerdrenge går glip af den læring, mener Olav Rabølle Nielsen. De

20 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

mangler autoriteter eller forbilleder, der fortæller dem, hvordan de skal opføre sig. Måske fordi de ikke går i daginstitution, måske fordi deres familier ikke fremmer en sådan socialisering. ”Fædrenes autoritet kan være belastet af, at de er arbejdsløse eller traumatiserede. Og når drengene spejler deres fædre i samfundet, ser de ikke et attraktivt forbillede. Mødrenes autoritet ophører ved hjemmets dørtærskel. De blander sig med andre ord ikke i sønnernes adfærd uden for hjemmet. Så når drengene går i byen, er de så at sige på Herrens mark. De er overladt til vennernes selskab og samfundets justits. Og det kan være en besværlig cocktail.”

På udkig efter en identitet For nogle drenge bliver alternative fællesskaber og autoriteter interessante, forklarer Olav Rabølle Nielsen.

OLAV RABØLLE NIELSEN Olav Rabølle Nielsen har arbejdet på Humlehaveskolen i Vollsmose siden han tog eksamen fra Odense Lærerseminarium i 1979. De første fire år som lærer, tre år som viceinspektør og siden som inspektør. Herudover arbejder han som social mentor for unge og lidt ældre kriminelle i såvel fængselstiden som efter løsladelsen.

Det kan for eksempel være kriminelle bandemiljøer. Det sker især for de drenge, der klarer sig dårligt i skolen, som ikke kan leve op til islams regler, og hvor far og mor er mere fraværende end nærværende ”Som medlem af en bande får de en identitet, hvor gangsta-attituder og macho-adfærd er en del af fællesskabet. Kammeratskabet

hviler på et miskmask af misforstået religion og stupide bandenormer. Nogle politikere antyder, at drengenes adfærd udspringer af deres kultur, deres religion eller normer i Mellemøsten. Men det er helt forkert. Fuck-drengene, som jeg kalder dem, er først og fremmest styret af amerikansk ung-

FJENDEBILLEDER

FREMMEDHED

”Myter, fjendebilleder og stereotyper giver folk anledning til at sige de mest nedladende ting om hinanden: danskere er racister, jøder er rotter, negere er undermennesker og perkere er voldtægtsforbrydere.”

“Begreber som ‘nydansker’, ‘dansker-med-anden-etniskherkomst-end-dansk’ og ‘tosproget’ er alle påmindelser om, at en bestemt person er fremmed i et samfund. Disse ord er udmærket at bruge i praktiske sammenhænge, men når en skoleelev med et anderledes navn og lidt mørkere hud tager begreberne til sig, kommer der nogle psykologiske mekanismer i spil. Ved at identificere sig med et begreb som 2. generationsindvandrer, føler de unge sig fremmed i det samfund, de er født og opvokset i.”

Olav Rabølle Nielsen

Deniz Atan, Dagbladet Information, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

22 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

domskultur, som de prøver at kopiere fra film, musikvideoer eller andre inspirationskilder, de finder på internettet.”

Der graves grøfter Ifølge Olav Rabølle Nielsen kunne det danske samfund sagtens være mere imødekommende over drengene. Men det er desværre folk, der graver grøfter, der sætter dagsordenen, bemærker han. ”På den ene side findes der imamer, der hver fredag i moskeen prøver at få unge til at tage afstand fra det danske samfund. De prædiker, at Allahs ord betyder mere end det danske demokrati. Men man gør ikke de unge en tjeneste ved at påstå, at Gud eller Allah har det sidste ord.

AFVIST “Hvis unge mennesker, som ønsker at blive en del af en ungdomskultur med fest og farver, bliver afvist ved dørene, så søger de sammen andre steder og begynder at gå i grupper. Det kan vi heller ikke lide, og det er vand på møllen om, at det samfund, de lever i, ikke kan lide dem.” Manu Sareen, integrationskonsulent, Dagbladet Politiken, 2008

FESTEN ER LUKKET 52 procent af unge mænd med indvandrerbaggrund har oplevet at blive nægtet adgang til et diskotek. Det tilsvarende tal for unge mænd med dansk baggrund er 17 procent. Tendensen er, at jo mørkere i huden, jo sværere er det at få adgang til festen. Blandt unge mænd med somalisk baggrund har 79 procent oplevet at blive afvist ved døren. Catinét Research, 2008

På den anden side er der etniske danskere, der konsekvent omtaler etniske minoriteter dårligt og på den måde bygger skadelige myter op. De myter bruger politikere og medier til at kapre stemmer og sælge aviser. Begge positioner er idiotiske. Men det er endnu mere idiotisk, hvis vi bilder hinanden ind, at disse stereotyper og fjendebilleder er udtryk for, hvordan det etniske Danmarkskort ser ud.”

Ægte og autentisk På trods af, at mange drenge med minoritetsbaggrund har odds imod sig, lander langt de fleste rigtigt på benene og bliver gode samfundsborgere, siger Olav Rabølle Nielsen. ”Heldigvis møder mange af dem en lærer,

DRENGENE FRA VOLLSMOSE Drengene fra Vollsmose er en dokumentarfilm fra 2002 om de to unge palæstinensere, Amer og Mohammed, fra Humlehaveskolen i Vollsmose. Instruktør Anders Riis-Hansen og journalist Jørgen Flindt Pedersen fulgte drengene og deres inspektør Olav gennem et helt år. Filmen viser drengenes sejre og nederlag. Forbrydelser og forelskelser. Og man lærer personer at kende, som ellers kun dukker op som klichéer i døgnets nyhedsindslag. Der er fokus på skoleinspektøren, der åbner sin skole for alle – også de vanskeligste drenge – idet han tror mere på kærlighed og tilgivelse end på hævn og straf. Citeret fra www.dfi.dk

U NG DOM

en pædagog eller en fodboldtræner, der kan give dem støtte og gode råd, når de tumler med svære spørgsmål, tvivl og følelser.” Det handler om at være nærværende, siger skoleinspektøren. Ikke bare, når man er på arbejde. Men også, når der kommer nogle knægte og banker på døren sent om aftenen. Eller i weekenden. ”Jeg har for længst indset, at mit kald er at hjælpe dem, der har det sværest. Og jeg ikke har noget imod, at de ser mig, når jeg er ked af det. Når min kone skælder mig ud. Eller når jeg begår fejl. De skal se mig som et helt menneske. Min erfaring er nemlig, at når jeg viser dem den tillid, får jeg deres tillid igen. På den måde kan man skabe en relation, der kan flytte noget. Og måske få dem til at se et formål med at gå i skole, tage en uddannelse, drømme om et godt liv.”

Åbent livssyn Olav Rabølle Nielsen henviser til den amerikanske præsident, Barack Obama, der siger, at folk skal møde hinanden med tolerance,

ANGST OG MYTER ”Det er naturligt at have en skepsis over for noget, man ikke kender. Men det er uheldigt, hvis skepsis forvandler sig til angst, og angst bliver til en fobi. Altså en kronisk angst for alt der er fremmed. Derfra er der ikke langt til generaliseringer og myter. Når medierne igen-igen sætter fokus på en afbrændt container, får man ofte indtryk af, at udsatte boligområder hærges af indvandrerbander. På den måde stemples beboerne og livet i de udsatte boligområder ud fra nogle få unges tåbelige adfærd. Og erfaringen viser desværre, at der ikke skal mange ’episoder’ til, før hr. og fru Danmark tror, at alle tosprogede drenge er ude på et skråplan.” Olav Rabølle Nielsen

24 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

kærlighed og fællesskab. ”Det livssyn er jeg helt med på. Nogle vil sikkert sige, at det er noget halalhippie-snak. At det er noget blødsødent sludder. Men jeg mener faktisk, at vi skal anstrenge os for at komme ’de andre’ i møde. Ellers tror jeg aldrig, vi opnår et trygt og stabilt fællesskab. Min erfaring er, at kontakt er en rigtig god ’medicin’ mod fordomme. Når man møder hinanden og taler med hinanden på tværs af etnisk baggrund, er det lettere at se mennesket bag alle de prædikater, vi klistrer på hinanden. Så ser Ahmed og Mohammed pludselig fru Jensen som en rar ældre dame og ikke en ’fucking racist’. Og fru Jensen finder ud af, at Ahmad og Mohammad ikke er to skumle n muslimer, der har onde hensigter.”

Se Mig i Øjnene Jeg er 86’er, 2.g’er af politiske grunde, min smerte den brænder har ild på min tunge et hjerte i flammer, spytter dem ud og fjerner dem fra mig, ser hvordan ord der sku gøre mig en stjerne de rammer hjerner bag tremmer, blank refleksion - jeg får dem tilbage, i form af tom kritik, og folk der vil klage men kan ta dem ud - en for en - heller’ end gerne for min rap, det’ bare hva mine øjne fortæller min hjerne, mit navn det’ - irrelevant, når jeg, tar på din trone jeg studerer - fylder min hjerne med ammunition, og fyrer løs med det - du ved at ingen får læ, i drømmen om at kunne efterlade systemet i knæ og det lyder chokerende, for det er alt hvad du har lært men jeg er opdraget, til at ku tænke revolutionært, Jeg er ikke religiøs, tror kun jeg kan sige, der en grund til at jeg er her – hvad er ellers grunden til at blive..? Se mig i øjnene - før du sænker dit blik før du hører min musik og sig det forventede du ikk Se dem øjnene før du vælger din clique De siger jeg tænker for meget, jeg tænker de tænker for lidt Se mig i øjnene – før du sænker dit blik Før du hører min musik og siger det forventede du ikk Se det i øjnene, smid lænkerne væk, Tænker jeg for meget - eller tænker de for lidt? Jeg chiller med min venner, jeg ved de alle er bag mig, på en café med en pibe, snak om alt fra damer, til filosofi, politik og rapcitater, og folk de kigger på os - som unge kriminelle, der ender dumme i et spjæld fuck dem, problemet er at det sådan vi eventuelt tænker om os selv, så kom og snak om dit mindreværd hele min generation stigmatiseres til det står klart: de er intet værd Jeg er en intellektuel, og det har styret min skude, mine gamle venner: røget ind eller ryger herude, nogle lytter til gud – nogen fanges af popkultur og går i byen i de dyreste klude, andre fyrer med skud – jeg vælger at rap, for ved der er størst magt i det bly som ender som skrift, Og hva gør vi så nu? Jeg har sku et bud, men det er som at forklare en blind hvordan en farve ser ud

Se mig i øjnene - før du sænker dit blik før du hører min musik og sig det forventede du ikk Se dem øjnene før du vælger din clique De siger jeg tænker for meget, jeg tænker de tænker for lidt Se mig i øjnene – før du sænker dit blik Før du hører min musik og siger det forventede du ikk Se det i øjnene, smid lænkerne væk, Tænker jeg for meget - eller tænker de for lidt? Folk de kigger på mig, trøstesnak om ligeværd, Folk snakker om at være frie, uden at vide hvad frihed er Tænk at færdes, der hvor mennesker nærmest Siger at de frie uden at vide hvordan lænker mærkes Jeg ser dig i øjnene for jeg værdsætter mennesker Mit blod det rødt og mit hjerte er til venstre, Min smerte den splintrer, så vid at jeg vil vinde… Når alt kommer til alt er tiden blevet inde. Se mig i øjnene - før du sænker dit blik før du hører min musik og sig det forventede du ikk Se dem øjnene før du vælger din clique De siger jeg tænker for meget, jeg tænker de tænker for lidt Se mig i øjnene – før du sænker dit blik Før du hører min musik og siger det forventede du ikk Se det i øjnene, smid lænkerne væk, Tænker jeg for meget - eller tænker de for lidt? ’Se Mig i Øjnene’ er skrevet af Babak Vakili og findes på albummet Når Alt Kommer Til Alt, 2009. Teksten er citeret fra www.raptekster.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

26 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

De små oprør Det har i mange år været de etniske minoritetsdrenge, der har taget avisoverskrifterne, især når de negative historier skulle fortælles om ‘utilpassede 2.-generationsindvandrere’. Når pigerne er dukket op på mediernes spisesedler, er det ofte med fokus på tunge temaer som tvangsægteskaber og æresdrab. Det billede har heldigvis ændret sig, siger Marianne Nøhr Larsen, der er antropolog. Hun har i flere år arbejdet med de problemer og udfordringer, som minoritetspiger møder, når de skal balancere mellem familiens ønsker og samfundets forventninger.

Hvorfra stammer billedet af ‘den undertrykte tørklædepige’ så?

“Tvangsægteskaber, flugthistorier og æresdrab er desværre en realitet for nogle minoritetspiger. Men hvis man kun fokuserer på disse problemer, tegner man et skævt billede af pigernes verden. Ikke mindst fordi ‘etniske minoritetspiger’ er en meget bred betegnelse for en gruppe meget forskellige piger. Langt fra alle har ulykkelige historier i bagagen. Flere og flere klarer sig fremragende på uddannelser, deltager aktivt i samfundslivet og debatterer i medierne.”

Men det er vel ikke forkert at sige, at en del minoritetspiger har problemer med at balancere mellem familie og samfundsliv?

“Her spiller aviser og tv afgjort en rolle. Medierne skærer tit etniske minoritetspiger over én kam. Og på den måde får vi det indtryk, at vi ved, hvordan det er at være ‘dem’. Men man kan spørge, om etniske minoritetspiger overhovedet har noget som helst tilfælles andet end at tilhøre forskellige etniske mindretal i det danske samfund? Man bør bruge ord som ‘generelt’ og ‘mange piger’, når man taler om de etniske minoritetspiger. Men det siger sig selv, at man ikke kan rumme alle de nuancer og forskelle, der er.”

“Nej, men problemerne er ikke så firkantede og enkle, som det af og til fremgår. Man får

HERRENS MARK “Mange minoritetspiger er på Herrens mark. For nogle er det bogstaveligt; for dem viser islam vejen – og verden kan synes mindre kompliceret (men ikke nødvendigvis lettere at være til i). Andre finder sig selv uden en religion; andre igen står midt imellem og forsøger at finde sig et ståsted, som er deres eget.” Marianne Nøhr Larsen

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

IKKE ET ENTEN-ELLER “Nogle minoritetspiger vælger at gøre med deres liv, som familien ønsker. Måske svarer familiens ønsker til pigens egne; måske er det hendes ønske at gøre familien tilfreds; måske er hun bange for, hvad en konfrontation kan afstedkomme. Andre piger nægter at gå på kompromis med familiens ønsker og tager enten flugten eller det store opgør. Valget kan synes at stå mellem at gå familiens eller egne veje. Men de fleste piger mener ikke, at det behøver være et enten-eller. De vil gerne bevare familiesammenholdet og andre værdier, som de holder af. Men de vil også gerne være en del af danskheden.” Marianne Nøhr Larsen, Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

ofte det indtryk, at det er forældrenes og familiens kultur, der står i vejen for integrationen. Men det er noget vrøvl. Naturligvis har nogle piger problemer med forstokkede forældre og traditioner. Men for de fleste forældre handler det mere om angst og usikkerhed. De er forvirrede over, at deres børn skal ud i et samfund, som de hverken kender eller forstår. De fleste af de problemer, pigerne og familierne har, skyldes mødet med det danske samfund. Og især manglen på dialog. Mange etniske minoriteter i Danmark ved stadig meget lidt om det land, de bor i. Og de fleste indfødte danskere kender lige så lidt til de ressourcer, som ‘de fremmede’ har.”

heder. Det kan ende godt. Men det kan også ende med et uønsket ægteskab eller en uønsket uddannelse. Men flere og flere piger tager kampen og nægter at gå på kompromis med familiens krav. Det kan ende godt, men det kan også føre til brud. Og det er en kamp, der kan give skår i forholdet mellem pigen og hendes familie. De fleste piger ser det dog ikke som et enten-eller. De prøver at bevare gode relationer til familien, samtidig med at de tager en lang række små forhandlinger og kampe. Man kan sige, at de vælger de små oprørs strategi.” Hvad vil det sige?

Hvordan tackler pigerne den udfordring? “Nogle etniske minoritetspiger følger familiens ønsker. Måske, fordi de synes, det er rigtigt, måske, fordi de ikke kan se andre mulig-

28 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

“De små oprør er de diskussioner, pigerne tager med forældrene. Det kan handle om at rykke en grænse i forhold til samvær med venner, uddannelse, fester og meget andet.

Det er en balance. Især fordi pigerne ikke bare kan pejle efter, hvordan andre har gjort. Der er ikke nødvendigvis en rollemodel. Og næsten uanset, hvad pigerne vælger, vil de skuffe nogle forventninger. Det hele kompliceres yderligere af alt det andet, der hører pigelivet til. Hvem er jeg? Hvem vil jeg gerne være? Pubertet, uddannelse og tanker om fremtiden. Drengene og følelserne, som man ikke kan undgå at støde ind i, hvor forbudt det så end måtte være.”

Hvorfor tager pigerne ikke bare det store oprør og kræver retten til at leve deres eget liv? “Ja, det er der jo kvinder fra forskellige kvindeorganisationer, der mener. Men man kan ikke forlange, at alting skal forandres her og nu. For langt de fleste piger er det ikke en løsning at sætte hårdt mod hårdt og søge hjælp på et krisecenter. Et brud med familien er det værste, de kan forestille sig, og mange

DE STÆRKE PIGER

TINGENE RYKKER

“Der er stærke, selvbevidste, reflekterende, politiske, deltagende piger, som bruger deres valgret, som underviser andre, som blander sig i debatter. Modige, højtråbende, flabede piger, der gerne bruger albuer for at komme til. Tænksomme, spørgende piger – piger, der ikke finder sig i, at andre bestemmer over dem. Piger, der ved, hvorfor de er i Danmark, og hvad de gerne vil her.”

“Tingene rykker sig lige så stille ude i den praktiske virkelighed. De fleste med indvandrerbaggrund vil gerne integrere sig og sluge de kameler, der skal til. De fleste forældre vil gerne være med til at tilpasse traditionerne til den virkelighed, de og især deres børn lever i, men det kræver, at de får tillid til at turde sende deres børn ud i denne virkelighed.” Marianne Nøhr Larsen

Marianne Nøhr Larsen

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

DET NYTTER “Det nytter alligevel ikke. Den sætning høres ofte blandt etniske minoritetspiger. De er overvældet af dilemmaerne og følelsen af at have mindre værdifuld ballast end etnisk danske unge. De har brug for succeshistorier og støtte til at tro på, at det nytter. Hvis man har et negativt billede af sig selv og sin baggrund, kan man have brug for støtte til at få øje på andre og flere muligheder end dem, man tror, man har.” Marianne Nøhr Larsen, Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

gør alt, hvad de kan, for at undgå det. Det kræver tid at flytte normer og traditioner. Jeg tror, at pigerne har brug for tid til at definere deres egen fremtid. Tid til at finde en ny form for danskhed, hvor værdierne kan diskuteres.” Det lyder som en stor opgave. Kan pigerne selv håndtere den? “Jeg tror, at mange piger selv kan løse deres problemer. Men derfor kan de godt have brug for støtte. Og hvis vi tilbyder støtte i tide, vil de fleste kriser kunne tages i opløbet. Af pigerne selv. På den måde kan vi undgå, at de skubber

OVERRASKELSE “En stor overraskelse for mange minoritetspiger er at finde ud af, at etnisk danske piger heller ikke må alt, at deres forældre f.eks. også bekymrer sig for dem og giver dem forbud. Mange minoritetspiger har aldrig været i danske hjem og har lige så fordrejede og generaliserede billeder af dansk familieliv, som det er tilfældet den anden vej.” Marianne Nøhr Larsen, Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

30 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

problemerne foran sig i stilhed. Og at problemerne først bliver tydelige, når det hele er for sent. I mange etniske minoritetsfamilier er der ikke tradition for dialog eller forhandling, og selv en mindre konflikt kan udmunde i et vældigt drama.” Der skal med andre ord ‘dialog’ på skemaet? “Ja, vi skal ikke sidde og vente på, at pigernes verden går i stykker, så de ikke har andet valg end at opsøge rådgivninger og krisecentre. Eller i værste fald, at de bliver bragt dertil. Vi skal ud på skolerne og andre steder, hvor pigerne kommer fra de er helt unge. Der skal vi hjælpe dem med at lære dialogens og forhandlingens kunst. En kunst, som de kan bringe ind i familierne. Men det er pigerne, der skal trække læsset. Det er dem, der skal opdatere deres forældre i forhold til den tid og det sted, de lever. Vores opgave er at gøre vejen farbar. Og så skal vi støtte pigerne i den type og den størrelse oprør, de selv vælger.” n

U NG DOM

Fællesskaber og ægteskaber Langt de fleste minoritetsunge i Danmark bliver gift med en person fra deres egen etniske gruppe. Det vil sige, at tyrkere finder sammen med tyrkere, pakistanere med pakistanere osv. “Det er der egentlig ikke noget underligt i,” siger Garbi Schmidt, der er forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. “Det er menneskeligt at finde et fællesskab med dem, der ligner én selv. Det betyder noget, at man kan spejle sig selv i ‘den anden’. Det gælder ikke kun for etniske minoriteter. Etniske danskere gør det samme, når de vælger partner.” At de fleste unge med minoritetsbaggrund dropper tanken om at blive gift med en etnisk dansker, skyldes flere ting, forklarer Garbi Schmidt. “For det første forventer de, at det giver færre problemer med hensyn til familieliv, skikke og børneopdragelse, hvis de gifter sig med en person fra deres egen etniske gruppe. Med andre ord: Det betyder noget, at dele værdier og normer. Den religiøse forskel spiller

32 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

også en rolle. For unge kvinder med muslimsk baggrund vil et parforhold med en kristen dansk mand kræve, at ægtefællen konverterer, det vil sige skifter sin kristne tro ud med islam. Religionen bliver en slags forhindring, som det kræver ‘noget’ at nå til enighed om. Den væsentligste grund er dog nok, at mange er usikre på, om et ægteskab med en dansker kan holde. Blandt nogle indvandrergrupper er der en opfattelse af, at danskere har et useriøst forhold til ægteskabet. At der for eksempel ikke skal meget til, før de lader sig skille. Det kan især give minoritetspiger problemer, da fraskilte kvinder ikke er velset i nogle etniske grupper.”

Ægtefælle fra hjemlandet For mange minoritetsfamilier har det været naturligt at se mod hjemlandet, når sønnen eller datteren skulle finde en ægtefælle, påpeger Garbi Schmidt. “Formålet med at hente en ægtefælle fra hjemlandet er, at man på den måde sikrer, at kontakten med resten af familien styrkes samtidig med, at de etniske skikke og traditioner bevares. Det kan desuden løse nogle aktuelle problemer, som minoritetsunge i Danmark står overfor. Det gælder for både de unge mænd og de unge kvinder. Flere og flere unge kvinder med indvandrerbaggrund har svært at finde en partner i Danmark med cirka samme uddannelsesniveau, som de selv har. Det skyldes, at de unge kvinder i dag tager længere uddannelser end de unge mænd. Det er lettere at finde en ung veluddannet mand i det land, familien stammer fra, fordi gruppen af veluddannede mænd er større dér,” forklarer Garbi Schmidt.

De unge mænd For de unge mænds vedkommende er problemstillingen en anden, påpeger hun. Det

handler mere om kønsroller. Nogle drenge vokser op med et traditionelt kønsrollemønster: Der er noget, mor tager sig af, og der er noget, far tager sig af. “Noget tyder på, at nogle drenge ønsker

LIGEBEHANDLING

ÆGTESKABSMØNSTRE

“Hvis vi går 10 år tilbage, var der i de regeringsbærende partier et klart udgangspunkt i, at lige skulle behandles lige. Ligebehandlingen var en grundværdi indenfor udlændingeret. Om jeg vælger en ægtefælde fra Køge, Kenya eller Canada, det er ligegyldigt. Kærligheden tilhører privatsfæren, og man må selv vælge.”

Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der blev gift med personer bosat i udlandet, var i 2009 på knap 29 procent mod ca. 61 procent i 2001. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund, der blev gift med etniske danskere, steg samtidig fra ca. 13 procent i 2001 til ca. 23 procent i 2009.

Tyge Trier, advokat og lektor i menneskerettigheder ved Københavns Universitet, Dagbladet Information, 2010

Integrationsministeriet, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

FÆTTER-KUSINEÆGTESKABER Ifølge Garbi Schmidt er der i nogle familier tradition for, at svigerdøtre skal findes i slægten. Her er det ikke nok, at pigen kommer fra samme etniske gruppe. Hun skal helst være fra samme familie som brudgommen. “En undersøgelse, som jeg var med til at lave i 2004, viste, at det ikke er ualmindeligt at blive forlovet eller gift med en kusine eller en fætter. Blandt personer med oprindelse i Tyrkiet var det ca. 10 procent, Libanon ca. 15 procent og Pakistan hele 45 procent. Men den tradition er aftagende. Både fordi båndene til hjemlandet svækkes med tiden, og fordi ideen om, hvem man har noget til fælles med, forandrer sig. Endvidere får de unge får mere indflydelse på valg af ægtefælle.”

MIN KLOGE LILLESØSTER “Min lillesøster har altid været en klog pige, og hun vidste, hvad hun ville. I starten skulle hun i hvert fald ikke giftes, for der var nogle fætre, der friede, men hun kom med undskyldninger for, at hun ikke skulle giftes. Og så mødte hun den her palæstinensiske fyr over nettet. De lærte hinanden at kende. Han er fra Danmark. Han friede til hende, men forældrene sagde: ”Aldrig i livet!” [Så sagde søsteren]: Enten kunne de sige farvel til deres datter, ellers også kunne de acceptere det. Hun var en, der kunne klare vores forældre. Så de kunne ikke gøre andet. Når hun nu elskede ham.” Meliha, pige med libanesisk baggrund i rapport om familiesammenføring fra SFI, 2009

NY TENDENS? I mange minoritetsfamilier har det været sådan, at forældre helst ser deres børn gifte sig med en person fra oprindelseslandet. Men der er tegn på, at nogle nu foretrækker, at deres børn gifter sig med en person, der er opvokset i Danmark. Måske fordi forældrene forudser for mange problemer for det unge par som følge af 24-årsreglen.

34 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

at videreføre det mønster. Men det harmonerer ikke særlig godt med den ligestilling, som de fleste ægteskaber i Danmark bygger på. Meget få piger – og det gælder både etnisk danske og minoritetspiger – vil firkantet sagt stille sig tilfreds med at passe hjem og børn. Her har udviklingen og normerne i det danske samfund rykket på traditionerne. Det begrænser drengenes mulighed for at finde en ægtefælle i Danmark. Og derfor prøver nogle familer at kigge mod hjemlandet, når der skal vælges en brud.”

Ændret lovgivning Dansk lovgivning har dog gjort det langt sværere og i visse tilfælde umuligt at hente en ægtefælle til Danmark fra familiens hjemland, forklarer Garbi Schmidt.

“Efter 24-årsreglen blev indført i 2002 (se side 38), er der sket et kraftigt fald i antallet af unge, der kommer til landet for at blive gift. Det betyder, at mange danske unge med indvandrerbaggrund venter med at indgå

HVOR LÆNGE HOLDER DET? “Pakistanere føler, at vi har problemer med at finde en partner hér (…) Hvis en pakistansk dansker giftede sig her med en lokal pige – enten pakistansk eller dansk – så er spørgsmålet; hvor lang tid eksisterede det i forhold til, hvis denne person giftede sig med en fra Pakistan? Det handler om skilsmisse. Fordi her har vi problemer. Det er min personlige erfaring, at de ægteskaber, som gennemføres her, de holder ikke lang tid, selv ikke når det er personer med fælles etnisk baggrund.” Imam, i rapport om familiesammenføring fra SFI, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

ægteskab. Før 2002 var 30 procent af de 21-årige minoritetskvinder gift. I 2009 var det kun 10 procent. Kun tiden kan vise, om de unge senere vælger at gifte sig med en person fra oprindelseslandet, eller om de vælger at finde en ægtefælle, der er opvokset i Danmark. På den måde har reglerne om familiesammenføring (se side 38) stor betydning for de etniske minoriteters mulighed for at danne par.”

En ny slags ægteskaber Der er dog en smutvej, forklarer Garbi Schmidt. Unge, der insisterer på at blive gift med en person fra familiens hjemland, men som ikke opfylder loven om familiesammenføring, kan vælge at udvandre til Sverige. Det er især interessant for unge, der bor i eller omkring København, da de på den måde kan bo tæt på deres familie i Danmark. ”I Sverige forhindrer lovgivningen ikke, at man henter sin ægtefælle til landet. Det kræ-

ver dog dansk statsborgerskab at bruge den løsning. Antallet af unge med etnisk minoritetsbaggrund, der er udvandret til Sverige fra Danmark i perioden 2000-2007, er mere end tidoblet,” siger Garbi Schmidt. Andre unge indgår et såkaldt ‘pendlerægteskab’. Det vil sige, at parret kun kan bo sammen i nogle måneder ad gangen i Danmark. Den unge fra oprindelseslandet er nødt til rejse frem og tilbage mellem Danmark og hjemlandet. Og når han eller hun opholder sig i Danmark, foregår det på turistvisum.

Folk og traditioner flytter sig Ifølge Garbi Schmidt er ægteskabsmønstrene i bevægelse. Spørgsmålet om, hvem man anser for at være en mulig eller interessant ægtefælle, har flyttet sig over de seneste år. Og den bevægelse vil fortsætte. “Den ‘rigtige’ måde at indgå ægteskab på afhænger i første omgang af, hvilke normer og værdier der findes i familien.

HUN SKAL PASSE HJEMMET

DET VILLE VÆRE SYND

En marokkansk mor siger, at hendes søn ikke vil gifte sig af kærlighed. Det mener han, er… “… alt for besværligt. Han vil have en pige fra Marokko, som vil gå hjemme, som det sig hør og bør … Han har en pige i kikkerten og gør klar til at flytte til Sverige … Han siger, at han ikke vil leve [ligesom] hans brødre [der var gift med herboende marokkanske kvinder]. Han vil ikke gå på arbejde og komme hjem og vaske tøj. Han vil have en kone, der skal passe hjemmet.”

Tyrkisk mor om et ægteskab mellem to unge fra forskellige etniske grupper: “Der ville være kulturforskel og sprogforskel. Det ville jo være en muslim – men der ville være kulturforskel. Måske ville det gå et par år, men så ville det gå i stykker, og det ville være synd, at et ægteskab går itu. Man skal tænke på fremtiden. Og det ville være synd for begge parter.”

Amina, marokkaner, i rapport om familiesammenføring fra SFI, 2009

36 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Zülfiye, tyrkisk mor i Projekt om familiesammenførte tyrkere, 2007

Men der er masser af eksempler på, at de unge ikke blot ukritisk overtager forældrenes holdninger til pardannelse. I den forbindelse spiller længden af de unges uddannelse en rolle. Det samme gør det sociale liv med jævnaldrende venner og kammerater. Holdninger og værdier bliver diskuteret og revideret. De unge balancerer mellem flere påvirkninger og forventninger. Men allerede nu ser vi tegn på, at flere unge etniske minoriteter nærmer sig den måde, etniske danskere finder kærester og ægtefæller på. Unge etniske minoriteter får større og større indflydelse på, hvem de skal dele livet med.” n

NOGET TIL FÆLLES I Danmark gifter langt de fleste sig på baggrund af forelskelse og kærlighed. Men meget tyder på, at det ikke er tilfældigt, hvem vi tillader os at have følelser for. Det er sådan, at lidt over halvdelen af alle gifte par har nogenlunde lige lange uddannelser. Det vil sige, at personer uden uddannelse gifter sig med personer uden uddannelse, og personer med lange uddannelser gifter sig med personer med lange uddannelser. Valget af partner har altså noget at gøre med, om man synes, at man har noget til fælles. Det kan være værdier og holdninger eller uddannelsesniveau og arbejde.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

24-årsreglen

24-årsreglen er latterlig

I 2002 vedtog Folketinget en lov, der kaldes 24-årsreglen. Det er en regel, der skal forhindre udlændinge i at gifte sig med en dansker og flytte til Danmark (familiesammenføring), hvis parterne i ægteskabet er under 24 år. 24-årsreglen forhindrer ikke ægteskabet, men den forhindrer, at parret kan bosætte sig i Danmark. Ifølge reglen skal: • begge parter være over 24 år. • parrets samlede tilknytning til Danmark være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Desuden skal der stilles en garanti på ca. 60.000 kr., og der er krav om størrelsen af deres fælles bolig i Danmark. Den, der vil flytte til Danmark, skal endvidere bestå en indvandringsprøve. I 2010 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at lave nye regler om, hvordan udlændinge kan komme til Danmark via familiesammenføring. Nogle kalder aftalen en stramning. Andre kalder den en modernisering af 24-årsreglen. Det nye er, at udlændinge, der gerne vil bo i Danmark med deres ægtefælle, skal optjene et vist antal point.

“Okay, helt ærligt. Jeg synes virkelig, det er en latterlig lovgivning, at man skal være 24 – hvad hvis nu man vil giftes, før man er 24? Hvad hvis nu man har fundet en, man virkelig gerne vil være sammen med, før man er 24? Og så det der med at vedkommende, man skal være gift med, skal have lejlighed, og man skal have de her mange penge i banken. Og vedkommende skal bo her i 7 år (...) Det viser bare, at der aldrig vil ske en integration, som folk hele tiden snakker om, der skal være. Det kommer ikke til at ske, så længe de her rammer stadig er her (…) 22 eller 21, så vil jeg være gift, sådan er det bare. Det passer åbenbart ikke ind i den her danske lovgivning, så derfor finder jeg mig bare et andet land. Easy (…) Jeg får min uddannelse her, og så skrider jeg … Og jeg er virkelig ked af det, fordi jeg er født her og opvokset her. Det skulle have været mit ‘favorite place’, men det er det ikke. Det har udviklet sig til det værre.”

24-årsreglen er god “Jeg synes, det er en meget god regel. De [kvinderne] kan bare sidde og se på [mens mændene og deres familier afgør] at, ‘hende dér kunne vi godt tænke os’. Når de så kommer til Tyrkiet, så … går de og frier til hende … Og så går det godt et stykke tid, og så begynder presset ved at leve sammen. Det er dem [mændene], der styrer det hele. Kvinderne har ikke noget at sige. Det er dem [mændene], der har opholdstilladelsen, det har kvinderne jo ikke, så de har jo ikke noget at sige. De bliver nødt til at tie stille, til de får opholdstilladelse. Hvis de synes, det er i orden, så kan de måske finde på at tage dem på ferie nede i Tyrkiet. Hvis de ikke synes om den kone, så siger de: ‘Nå, men nu rejser vi, og så kan vi bare efterlade dem dernede, og så bare komme herop.’ Og de kvinder har ikke nogen fremtid.” Kvinde fra Tyrkiet, i rapporten Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark, Socialforskningsinstituttet, 2004

38 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Kvinde med oprindelse i Yemen, i rapporten Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark, Socialforskningsinstituttet, 2004

Familiesammenføring En familiesammenføring betyder, at familiemedlemmer, der befinder sig i forskellige lande, kan få lov til at bo sammen. Ved en familiesammenføring udsteder man et visum til den person, der ved sammenføringen flytter til det land, hvor familiesammenføringen finder sted. I Danmark stilles der en række krav for at en familiesammenføring kan foregå. Disse krav omfatter blandt andet den meget omdiskuterede 24-årsregel. Udlændinge, som har nære familiemedlemmer i Danmark, kan – når visse betingelser er opfyldt – få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder først og fremmest ægtefæller/registrerede partnere/samlevere over 24 år og børn.

Når familien vil bestemme ”Der er ingen piger eller kvinder, der opsøger et krisecenter for sjov. Det er altid et råb om hjælp. Men der er forskel på, hvor alvorlig situationen er,” påpeger Jette Sølvhøj, der er leder af Århus Krisecenter. ”Nogle af de minoritetspiger, der opsøger os, er skræmt fra vid og sans. De frygter at blive sendt til et fremmed land for at blive gift med en fjern fætter. Andre opsøger os efter almindelige skænderier med forældrene. Skænderier, som de fleste unge i puberteten kommer ud for. Men pigerne reagerer kraftigt, fordi de ikke forventer, at forældrene vil lytte til dem.” Ifølge Jette Sølvhøj er mange af de piger, hun møder, usikre på at tale om følelser med voksne. De er ikke vant til at diskutere og argumentere med deres forældre. ”De frygter, at deres far, deres brødre, onkler eller fætre vil straffe dem, fordi de ikke vil rette sig efter familiens ønsker. De føler sig magtesløse. Og så stikker de af hjemmefra. Måske for at forskrække forældrene.

Måske, fordi de håber, at vi her på centret kan klare deres problemer.” Jette Sølvhøj vil ikke bagatellisere pigernes bekymringer. Men hendes erfaring er, at der ofte kan findes en løsning, som både pigen og forældrene kan leve med.

Tvang eller ej? Det kan være svært at afgøre, hvor store problemer den enkelte pige har. For eksempel kan grænsen mellem et såkaldt arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab være glidende. ”Tvang og pres kan være en del af bryllupsforberedelserne. Men nogle gange er det ikke til at gennemskue, om de unge frivilligt

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

har sagt ja til hinanden. Selv om familierne har ført parret sammen, kan de unge godt have sympati for hinanden. Måske er der lidt sværmeri i luften, måske bliver de forelskede. Lige indtil pigen får kolde fødder og trækker sig, fordi hun pludselig føler sig presset.” I andre tilfælde er ægteskabet kun arrangeret på overfladen. Den model er der flere, der benytter. Især de familier, der har boet længe i Danmark, fortæller Jette Sølvhøj.

Ægteskabsspil ”Nogle familier spiller det ægteskabsspil, som traditionen kræver. Det kan foregå på den måde, at den unge pige får sin bror til at anbefale ’en ung mand’ – pigens kæreste – til forældrene. De kontakter så den unge mands forældre, der bliver inviteret på te. Her kan familierne hver især tage deres kommende svigerdatter og svigersøn i øjesyn. Alle lader som om, traditionerne bliver overholdt, selv om de unge selv har valgt hinanden. Udad til følger man reglerne, men i virkeligheden er det kærligheden og de unge, der bestemmer. Det er et eksempel på, at ægteskabstraditionen ikke er statisk. Holdninger og traditioner ændrer sig.”

Som en edderkop i en tråd Andre vælger at sætte hårdt mod hårdt. Nogle piger står fast på, at de vil bestemme over deres eget liv – også selv om det vil koste kontakten til familien, forklarer Jette Sølvhøj. ”Disse piger har brug for solid støtte, når det går op for dem, hvor svært det er at stå alene. De bliver overvældet af, hvor mange

nye valg og dilemmaer, de skal forholde sig til. De ved ikke, hvordan de skal tackle den nye situation, de står i. De bliver sårbare og har svært ved at tage selv enkle beslutninger. Vi ser nogle af dem hænge som en edderkop i en tynd tråd. Pludselig går det op for dem, at de ikke ved, hvordan man får venner. De har ikke lært det, fordi der måske har været forbud mod at besøge danske kammerater. De ved heller ikke, hvordan de skal omgås drenge, fordi de ikke har fået lov til kæresterier. De har svært ved at tolke drengenes tilnærmelser. Og de er ikke klar over, hvilke signaler de selv udsender.”

ÅRHUS KRISECENTER Århus Krisecenter tager imod kvinder, der er udsat for vold. Det kan være fysisk, psykisk eller seksuel vold eller trusler om vold. På centret er der 16 pladser, hvor ca. halvdelen er besat af piger og kvinder med indvandrerbaggrund. Århus Krisecenter er med i LOKK, der står for Landsorganisation af Kvindekrisecentre. Det er en landsdækkende organisation, der har til formål at synliggøre, forebygge, og eliminere vold mod kvinder og børn.

Tvang eller arrangeret Tvangsægteskabet er et ægteskab, hvor enten familie eller slægt arrangerer et ægteskab for en ung kvinde eller ung mand, uden at denne ved noget derom, eller i direkte modstrid med dennes ønsker. Det arrangerede ægteskab er et ægteskab, hvor de unge og forældrene har ret til at komme med ønsker om partneren. Det er en slags kollektiv beslutning, og der er ofte en forhandling, hvor den unge eller forældrene kan gøre indsigelse.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

FLERE SØGER BESKYTTELSE

SIKKERHED

Stadig flere unge henvender sig til landets krisecentre, enten fordi de er udsat for tvang, vold eller trusler fra deres egne familier, eller fordi de ikke er i stand til at løse en konflikt med forældrene. (…) I 2009 var det samlede antal henvendelser af den karakter på 440, men allerede i løbet af de første seks måneder af 2010 har LOKK modtaget 303 henvendelser, der handler om æresrelaterede konflikter. Det svarer til en stigning på næsten 40 procent fra 2009. Projektkoordinator Christina Christensen mener ikke, at stigningen i henvendelserne nødvendigvis skyldes, at der er kommet flere konflikter af denne her art, men at det er blevet mere kendt, at der findes et sted, hvor man kan få hjælp.

”Hvis en pige vælger at bryde med sin familie, gør vi, hvad vi kan for at sikre hende. Vi arrangerer et møde, hvor pigens familie, politiet og mæglere fra krisecentret deltager. Her bliver familien bedt om at skrive under på en sikkerhedserklæring, hvor de lover ikke at opsøge pigen. Pigen kan samtidig få udleveret sine personlige papirer, pas m.v. I særlige tilfælde kan vi sørge for, at pigen får nyt navn, hemmelig adresse og hjælp til at begynde en uddannelse.” Jette Sølvhøj, leder af Århus Krisecenter

Ritzau, 2010

FAMILIENS REAKTION ”Det er en katastrofe for forældrene, når de finder ud af, at deres datter har søgt hjælp på et krisecenter. De prøver at holde det skjult, fordi de frygter, at familien og vennerne vil se ned på dem. At folk vil sige: De kan ikke styre deres datter! Opdragelsen er gået galt! Forældrene er bange for at miste anseelse i omgangskredsen. De er bange for skammen. Det er en logik, der er svær at forstå for de fleste danskere. Men man skal forstå, at det ofte er familier uden tradition for uddannelse. De prøver at holde fast i hjemlandets skikke, selv om skikken måske allerede er på retur i hjemlandet.” Jette Sølvhøj, leder af Århus Krisecenter

FLERE ANMELDELSER Nationalt Efterforskningscenter (NEC) under Rigspolitiet offentliggjorde i 2010 tal der viser, at flere anmelder æresrelaterede konflikter som f.eks. tvangsægteskaber. I 2009 var der 185 anmeldelser mod 157 i 2008 og 137 i 2007. Kim Kliver, der er leder af NEC ser dog ikke stigningen som et tegn på, at der sker flere af den type forbrydelser. “Politiet opfatter ikke det her område som værende i vækst. Vi tror til gengæld – og det kan vi også basere på de erfaringer, vi har – at flere piger, som måske tidligere levede med familiens afgørelse, nu i stedet vælger at træde frem og tale med myndighederne om det. Og det er positivt, ….” kristeligt-dagblad.dk, 2010

42 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

GHAZALA KHAN Ghazala Khan (1986-2005) var en dansk-pakistansk kvinde, der blev skudt og dræbt af sin bror på banegårdspladsen i Slagelse den 23. september 2005, fordi hun havde giftet sig mod sin families ønske. Hendes far havde beordret hende dræbt for at redde familiens ære. I alt deltog ni personer i at arrangere drabet, og de blev alle kendt skyldige i drab og forsøg på manddrab på hendes mand i Østre Landsret den 27. juni 2006. Det var første gang i verden, at så mange mennesker blev kollektivt dømt for mord i en såkaldt æresdrabssag. da.wikipedia.org

SONAY AHMAD MOHAMMAD Drabet på Ghazala Kahn var ikke det første æresdrab i Danmark. I 2002 blev den 14-årige danskirakiske Sonay Ahmad Mohammad dræbt af sin far. Liget blev fundet i Præstø Havn. Pigen blev dræbt, fordi hendes far mente, at hun levede et teenageliv med drenge og fester. da.wikipedia.org

Der mangler en opfølgning ”Når jeg tager afsked med en af disse piger, er det med en klump i halsen,” siger Jette Sølvhøj. ”Jeg ved, at de går ud til et liv op ad bakke. I hvert fald for en tid. En stor del af kampen for at finde egne ben, må de kæmpe alene. Ofte uden kontakt til den familie og den omgangskreds, som altid har været der. Jeg ville ønske, at vi havde mulighed for at følge disse piger på vej. Hjælpe dem over de værste knaster. Men det har vi ikke penge eller personale til her i Jylland. Det er kun i København, de har sådan et tilbud.”

Når Jette Sølvhøj alligevel ser lyst på fremtiden skyldes det blandt andet lovgivningen om familiesammenføring.

Fremtiden ”Jeg kan se, at 24-årsreglen har virket. Jeg går normalt ikke ind for, at man skal straffe sig ud af samfundsmæssige problemer. Men jeg må indrømme, at lovgivningen har en effekt. Den forhindrer, at helt unge piger kan giftes bort til en fjern fætter fra hjemlandet.” Samtidig har Ghazala-dommen betydet meget, mener Jette Sølvhøj. ”Den dom gav et klart signal om, at vi under ingen omstændigheder accepterer

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

æresdrab i vort samfund. Det gav genlyd helt ud i den fjerneste afkrog af de konservative indvandrermiljøer.” Jette Sølvhøj ser samtidig med glæde på, at flere og flere piger med indvandrerbaggrund tager uddannelser og ad den vej får større viden om det danske samfund. ”Jeg kan se, at veluddannede piger tør

gøre op med gamle ægteskabstraditioner. Vi opsøges nu af flere helt unge piger. Piger, der er blevet klar over, at de har et valg. Og her spiller de nye former for kommunikation via internettet en vigtig rolle. Her udveksler de erfaringer og får gode argumenter, som de kan bruge, hvis familien vil bestemme over deres liv.” n

NÅR FESTEN ER BETALT

TVANGSÆGTESKAB

“[Nogle] unge piger har aldrig fået sagt ordentligt fra over for familiens planer om et eventuelt tvangsægteskab. Og så står de pludselig midt i deres egen surprise-forlovelsesfest under en sommerferie i hjemlandet. På netop dét tidspunkt er det nok lidt svært at møde forståelse, når festen er betalt og der er mødt 100 gæster op.”

“… det er desværre min erfaring, at hvis en far vil have sin søn eller datter tvangsgift, så kan vi intet stille op. Der bliver pigen nødt til helt at kappe forbindelsen til familien.”

Anne Mau, tidligere leder af Landsorganisationen af Kvindekrisecentre

44 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Manu Sareen, integrationskonsulent, Weekendavisen, 2007

... om ægteskab og parforhold UDSAGN!

SAMLIV

Unge skal selv vælge deres ægtefæller. Det skal forældrene ikke blande sig i! Det udsagn er 98 procent af danskerne enige i. Blandt iranske indvandrere er 93 procent enige, mens kun 56 procent af pakistanske indvandrere er enige i dette udsagn.

To ud af tre personer fra de etniske minoriteter lever sammen med en person fra samme etniske minoritet. En ud af otte personer fra de etniske minoriteter lever sammen med en etnisk dansker. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

KÆRESTER “I starten havde han det meget med at sige, at nu skulle jeg passe på, hvad jeg sagde, når jeg kom hjem til hans forældre. Eller hans bedsteforældre, for de var ikke så glade for udlændinge. Og jeg tænkte bare, at nu stopper du. Jeg er altså ikke udlænding, jeg er dansker. Jeg har boet i Danmark. Jeg har dansk statsborgerskab. Og jeg er dansker. Man kan da ikke have noget mod alle indvandrere.” Ung kvinde med oprindelse i Eksjugoslavien, i Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark, 2004

TYRKISK ÆGTESKAB Blandt indvandrere og efterkommere fra Tyrkiet var det indtil 2002 almindeligt at gifte sig med en person bosat i Tyrkiet. Denne ægtefælle kom efterfølgende til Danmark. Undersøgelser viser, at 80-90 procent af unge tyrkere, helt eller delvis opvokset i Danmark, giftede sig på denne måde.

GIFT MED DANSKER? 18 procent af indvandrerne og 26 procent af efterkommerne vil aldrig tillade, at deres børn bliver gift med en dansker. Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

FRA SAMME LAND Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, bliver for det meste gift med andre indvandrere og efterkommere. Parrene stammer i de fleste tilfælde fra samme land. Danmarks Statistik, 2009

KÆRESTER ELLER EJ? 22 procent af indvandrerne og 30 procent af efterkommerne vil aldrig tillade, at deres børn får en dansk kæreste. Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

DET BLIVER I FAMILIEN Når unge fra etniske minoriteter i Danmark gifter sig med én fra familiens oprindelsesland, kan der være flere grunde til det. Det skriver Yvonne Mørck i bogen Bindestregsdanskere (1998): “En af de mest udslagsgivende er, at de unge føler, at de svigter forældrene, hvis de vælger uafhængigt af familiens ønsker. Et andet aspekt, som hænger tæt sammen med det første, handler om, at de unge ikke bryder sig om tanken om at kunne blive beskyldt for illoyalitet over det, de opfatter som egen kultur, hvis de gifter sig med én uden for den relevante etniske gruppe. En sådan beskyldning ville ikke blot gå ud over den unge selv, men over for forældrene og slægten som helhed. Et tredje vigtigt element er, at hvis man gifter sig med f.eks. sin fætter eller kusine i Tyrkiet, kommer vedkommende til det forjættede og prestigefyldte Europa. Hvis derimod to andengenerationsindvandrere gifter sig med hinanden, betyder det, at to i oprindelseslandet mister muligheden for at komme til Europa (…) . Endelig kan de unge være usikre på, hvorvidt et forhold til en dansker ville fungere i længden.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Tag magten fra mødommen! ”Jeg tror ikke, at der er én indvandrerpige med muslimsk baggrund i Danmark, som ikke har tænkt på sin mødom på et eller andet tidspunkt. Enten har hun tænkt på, om den er der, om den skulle have været der, eller om hun skal få en ny,” siger socialrådgiver og sygeplejerske Kristina Aamand, der i flere år har arbejdet med spørgsmål, som vedrører seksualitet og etniske minoriteter. ”Jeg har talt med rigtig mange unge piger, som fortæller, at det betyder meget for dem, at de har deres mødom, den dag de bliver gift. De har også en forventning om, at det betyder ekstremt meget for deres forældre, og at det betyder rigtig meget for deres kommende mand. Mange af de unge piger tror, at de er fuldstændigt lukkede forneden. Lige indtil fætter Fup fra Konya – eller hvem der ellers er på for første gang – bryder den betydningsfulde lille hinde.”

Jomfrubevis Kristina Aamand fortæller, at der i nogle muslimske familier er tradition for at forlan-

46 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

ge bevis for, at den kommende brud er jomfru. Pigen må til lægen for at få en lægeerklæring, der viser, om hun har haft sex med en fyr. Et jomfru-certifikat handler om familiens ære og pigens værdi på bryllupsmarkedet. Kan pigen ikke bevise, at hun er jomfru, kan hun ikke blive gift. ”Men det er noget vrøvl, at en piges mødom kan vise, om hun er jomfru eller ej. Vi ved, at langt de fleste ikke bløder første gang, de har sex. Så der må jo være et flertal af kvinder, som ikke bløder på bryllupsnatten. På trods af, at de er ’rene’ som nyfalden sne. Det hænger sammen med, at nogle har en mødom, andre har den ikke. Samtidig er en mødom elastisk og kan være mere eller mindre skrøbelig.”

HALV DANSK, HALV ARABISK “Med en dansk mor, en arabisk far, et dusin halvsøskende plus en pakimand kan man virkelig tale om at skræve over kulturer. Særligt når man har arvet sin mors blege fjæs og sin fars arabiske kropsbehåring. Jeg ved, hvordan det er at vokse op og leve med kristendommen og islam side om side, om kebab og kønsroller, tabu, halal og holdninger til hijab. Og om den største udfordring af dem alle: som ældste svigerdatter i en pakistansk klan og den bedre halvdel i et blandet ægteskab.” Kristina Abu-Khader Aamand

Frygt og forventninger Ifølge Kristina Aamand gør frygten og familiens forventninger pigerne til lette ofre for folk, der gerne vil tjene penge på dem. Det koster nemlig kassen at sikre sig, at mødommen er intakt. En operationen, der tager et kvarters tid, koster 6.-8.000 kroner. “Mange henvender sig hos socialrådgivere og på krisecentre for at få hjælp. Og det forstår jeg godt. Men hvis pigerne fortæller, at de er bange for at blive æresdræbt, synes jeg, at man skal

SYMBOL PÅ RENHED “Hos de fleste indvandrerfamilier spiller en pige en meget stor rolle i familien, hun er den person, der skal beskyttes allermest, og det, der er pigens allervigtigste rolle, er at beskytte sin mødom til den dag, hun bliver gift. Det symboliserer hendes renhed, samt at hun har fået en god opdragelse hos familien, og derfor bør hun beskytte den til den dag, hun selv bliver gift og kan videregive sin rene opdragelse til sine børn.” Ung muslimsk kvinde, nymoedom.dk, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

undersøge sagen grundigt. Også for pigens egen skyld. Det kunne jo være, at forældrene var til at tale med. Desværre sker det sjældent, at man banker på døren hos familien for at finde ud af, hvad der forgår derhjemme.”

Forkert løsning ”Der er nogle piger, der er i risiko for at blive æresdræbt, men det er altså langt fra de fleste piger. Hvis jeg havde brug for en mødom, så ville jeg helt klart også sige, at mine forældre ville slå mig ihjel, hvis jeg ikke havde den. Jeg siger ikke, at de her piger ikke har problemer. Det har de. Men det nytter ikke noget, at man i det danske samfund tror, man hjælper pigerne ved blot at sy dem sammen. Det løser ikke noget i sig selv, at de får en ny mødom.

De skal nemlig fortsat forholde sig til et kommende ægteskab og en livsstil, som handler mere om familiens ære end om deres egne drømme. Det kan ingen operation reparere på.” Hvordan pigerne har det, når de går hjem efter en operation, ved vi efter Kristina Aamands mening alt for lidt om. Eller hvordan de har det efter bryllupsnatten. Hun forstår ikke samfundets eller sagsbehandlernes logik, der synes at være: ’Nu har hun fået en ny mødom. Det har vi godkendt og betalt. Og så har vi ligesom gjort, hvad vi kunne.’

Mødommens magt “At give kvinderne en ny mødom svarer til at give voldsramte kvinder en manual på, ‘hvordan du holder din mand så glad, at han ikke finder anledning til at tæske dig’. Det er heldigvis utænkeligt at finde en

VENT MED SEX ”Jeg forstår ikke, hvordan nogle muslimske piger kan finde på at svigte sin familie og tro bare for en dreng? Hvordan kan man få sig selv til at have sex før ægteskab bare fordi man ikke kan holde sin skede lukket. En mand burde da ikke være vigtigere end livets alle andre ting, de piger ved da ikke om det er ham for altid eller hvornår han forlader dem. Men en familie er der altid for en. De kan sagtens vente til efter ægteskab det handler bare om afholdenhed og tålmodighed.” Indlæg på debatforum, nymoedom.dk, 2009

48 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FORHOLD OG SEX “Jeg har ikke noget imod et forhold, før man gifter sig. Jeg har noget imod sex før ægteskab. Fordi sådan er det i min religion, og det accepterer jeg fuldt ud. Mine forældre ville ikke acceptere det, tror jeg. Jo, hvis det var, at forholdet var med den, jeg skulle giftes med, men hvis jeg havde et forhold til én og så blev gift med en helt anden. Det tror jeg ikke, mine forældre ville være så vilde med.” Kvinde med oprindelse i Tyrkiet, i Pardannelse blandt etniske minoriteter i Danmark, 2004

dig selv, indtil du får samlet nok penge sammen til at få en ny mødom. Og så kan du så skamme dig over det.”

Tag magten

sådan manual på landets krisecentre. Men det er desværre hverdag at operere på indvandrerpiger, ‘så mor og far ikke bliver så sure, at de slår dig ihjel’.” Kristina Aamand mener i stedet, at vi skal stille spørgsmål som: ‘Hvorfor er mødommens magt så stor i et moderne samfund?’ og ‘Hvad får unge kvinder til at lægge sig på operationsbordet for at blive jomfru, igen?’ En del af forklaringen giver hun selv.

Skyld og skam ”Det handler om skyld og skam. Skyld og skam er nemlig en helt naturlig del af dine tanker, når du er vokset op med en forestilling om, hvad mødommen betyder for dig og din familie. Så kan du skamme dig over, at du har haft sex. Du kan skamme dig over, at du er en dårlig pige. Og du kan skamme dig over, at du ikke har levet op til dine forældres forventninger. Du kan måske også skamme dig over, at du ikke har levet op til Allah og islam. Og du kan skamme dig over, at du har fået et dårligt rygte blandt naboerne. Du kan skamme dig over, at alle drengene i byen ved, at du er en luder. Og sådan kan du gå og skamme dig for

Den korte forklaring på, hvorfor historien om jomfruen og mødommen spiller så stor en rolle i nogle familier, er ifølge Kristina Aamand enkel. Det gælder om at holde en social orden og sprede skræk og advarsel, så pigerne holder deres ben krydsede. Så de ikke gør ting, som deres forældre ikke vil have. ”Det er den tankegang vi skal gøre op med. Jeg mener, at vi skal tage magten fuldstændig fra mødommen. Det er i hvert fald n min mission.”

NYMOEDOM.DK nymoedom.dk er en hjemmeside, der sætter fokus på det faktum, at mange piger fra etniske minoriteter føler sig presset til at få indopereret en ny mødom. Sygeplejersken og socialrådgiveren Kristina Abu-Khader Aamand står for hjemmesiden, der henvender sig til piger, kvinder, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere og andre med personlig eller faglig interesse i emnet.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

… fordi jeg er en pige

Jeg er sammen med en jeg elsker, og vil være det så længe vi nu kan og hvis vi kan, så vil jeg da rigtig godt giftes med ham en dag. Men min familie har … begrænset mit valg omkring, hvem jeg må giftes med, ja han skal jo være fra samme land. Om han så er muslim eller ej. Det gør

“Der har altid været visse ting jeg ikke måtte, fordi at

bar det hele værre, for de mener også, at det er en

jeg er en pige og der er skam stadig en helt masse ting

skam at gifte sig med en der ikke er fra samme land.

jeg ikke må, stadig på baggrund af at jeg er en pige, derfor har der altid været mistillid til mig. Der har altid været mistanke til et eller andet, selv hvis der ikke var noget at mistænke, og det var jo fordi at jeg var en pige. … selvfølgelig er det blevet værre jo ældre jeg blev,

Jeg ved slet ikke hvor de vil hen med alt det her. Nogen gange tænker jeg, at det er fordi at de ikke ved så meget, men det er jo ikke derfor. De har selv levet i Danmark rigtig længe og burde da vide noget om, at det her er altså ikke helt godt. Hvordan skal man få dem til at vide sådan noget?

for jeg kom jo tættere på at blive en kvinde. En masse

De vil jo nærmest ikke diskutere noget, det er altså

forhør. Alt fra ‘hvem har du været med’ til ‘burde din

som de siger!!!!

menstruation ikke være kommet nu’. En masse skænderier om ingenting. … Nu er det ikke fordi at mine forældre simpelthen

AT jeg skal gå at bekymre mig, fordi at jeg er lykkelig over at være sammen med den, jeg nu er sammen med er helt forkert, at jeg skal bekymre mig om at jeg

bare er de værste, de har givet mig alt jeg har peget på

har været sammen med ham seksuelt efter to år er da

og jeg er rigtig taknemmelig, men psykisk har de ikke

også forkert, at jeg skal bekymre mig om at mine for-

givet mig andet end problemer.

ældre ikke vil acceptere noget af det jeg står for er …

De ønsker at jeg skal have en uddannelse og det er også det jeg har tænkt mig og er i gang med, men

forkert. De ku i det mindste lytte, når den tid nu en gang

fordi at jeg klarer mig godt i skolen betyder det ikke, at

kommer. Men det ved jeg de ikke vil gøre.

de vil værdsætte mig, nej jeg skal være en familiens

Uddrag af brev på debatforum, nymoedom.dk, 2009

pige; der lever uden at bringe skam over familien. Men hvorfor skulle de skamme sig på mine vegne, det må de da lade mig om. Men jeg føler ikke at der er noget at skamme sig over.

50 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

En kamp for anerkendelse Sociologen Stine Fehmerling har fulgt en gruppe minoritetsdrenge i boligområdet Tingbjerg i den nordvestlige udkant af Københavns Kommune. Det er et kvarter, der ofte har været i mediernes søgelys i forbindelse med sociale uroligheder, for eksempel afbrændinger af biler og containere. Ifølge Fehmerling fører minoritetsdrengene i Tingbjerg en social kamp, hvor de kæmper for at blive hørt og anerkendt. Når der er ballade i Tingbjerg, rykker politiet ud, aviserne finder de store overskrifter frem, og mange i Danmark ryster på hovedet og siger: ‘Kan de bøller ikke bare opføre sig ordentligt?’ Men så enkelt er det ikke, mener Stine Fehmerling. “Drengene i Tingbjerg protesterer, fordi de føler sig ydmyget. De føler sig ydmyget på gaden, på diskoteker, på skoler, i medierne og i forholdet til politiet. Ja, det kan også være helt små ydmygelser, som for eksempel at folk rykker sig i

DANSKHED “Den største gave, vi kan give pigerne – og drengene – er at forsikre dem om, at (…) alle har lige ret til at definere den danskhed, der skifter ansigt hver eneste dag. At forsikre dem om, at opdelingen i os og dem er passé, og at vi ved fælles hjælp skal sætte fokus på andre fællesnævnere end etnicitet.” Marianne Nøhr Larsen, Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

bussen, eller at bussen kører forbi uden at tage dem med. Deres protest er en social kamp.” Hvad mener du med ‘social kamp’? “I bund og grund handler det om at få social anerkendelse. Drengene vil gerne ind på diskotekerne. De vil gerne have, at politiet viser dem respekt og tillid. Og slippe for at blive stoppet og undersøgt for tyveri, når de er i et indkøbscenter.” Hvorfor kan de ikke bare sige det på en fredelig måde? “Drengene formulerer ikke deres ønsker direkte. De er hverken taktiske eller politiske. De siger ikke: ‘Vi vil gerne det og det.’ Deres krav er abstrakte og de udtrykker

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

sig ofte provokerende. Som i deres raptekster. I rapmusikken udkæmper drengene en kamp på ord. Deres raptekster er yderst samfundskritiske. Men selv om rappen er kritisk, er den også konstruktiv. Teksterne balancerer mellem samfundet og ghettoen. De bruger det hårde sprog og deres erfaringer fra ghettokulturen. Men teksterne er henvendt til danskerne, medierne og politikerne.” Hvorfor bruger de ikke deres sprog og deres talenter mere konstruktivt? For eksempel i skolen? FOKUS PÅ DANSKHED BREMSER INTEGRATION “I alle samfund er der marginaliserede drengegrupper, der tilskrives og identificerer sig med adfærdsformer, som står i modsætning til det civiliserede ideal for ’det ordentlige menneske’, som skolen og majoritetssamfundet kræver af disse grupper, men samtidigt tager patent på. Men i Danmark styrkes denne proces kun af det politiske krav om øget fokus på danskhed i skolen.” Laura Gilliam, antropolog, Dagbladet Politiken

52 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

”Det er en anden kamp, der udspiller sig i skolen. Her giver det credit at spille rollen som den, der laver fis i klassen. Den, som kommer for sent, og som ikke gider lave lektier. Drengene tager det med at være lidt smart og provokerende med fra gaden og ind i skolen. På den måde udfordrer de det, der normalt giver anerkendelse i samfundet.” Hvorfor gør de det? Hvorfor har de brug for at udtrykke sig i modsætning til samfundet? “De ser sig selv som ‘ikke danskere’. De ser sig selv som ‘perkere’. Altså i positiv forstand. De er ‘noget’, fordi de har indvandrerbaggrund og erfaringer fra ghettomiljøet. Det er en kultur der kræver, at man er lidt småkriminel. Men det vigtige er, at de ikke vil kaldes danskere.” Hvorfor er det vigtigt for dem? “Når drengene ikke har lyst til at definere sig som danskere, skyldes det en modvilje mod

at blive fastholdt i en snæver definition af ’dansker’. Drengene ønsker at blive accepteret som de er. De ønsker, at deres kollektive livsstil og værdiggrundlag bliver forstået og respekteret. Selv om det kan være svært, må samfundet prøve at komme de unge i møde – også selv om de er provokerende og siger ting, der kun giver anerkendelse inden for ghettoen. Det nytter ikke at sige: ‘Hvis du definerer dig som perker, så kan du ikke forvente at blive betragtet som “rigtig” dansker.’ Eller: ‘Vi er nødt til at slå hårdt ned på ballademagere’. Hvis samfundet på den måde vender ryggen til unge som drengene i Tingbjerg, risikerer man, at de siger ‘Fuck jer’. Og så har man tabt dem. Så ligger vejen åben for konfrontationer og voldelige kampe, som man har set andre steder i Europa, eksempelvis i Frankrig. På mange måder er integrationspolitikken langt væk i et område som Tingbjerg, fordi den ikke tager udgangspunkt i de unges hverdag.” n

LIDT PLAT OG BALLADE “Man kan vælge ikke at lave knæk, men man bliver nødt til at lave lidt plat og ballade og ikke hele tiden lave sine lektier, fordi ellers tænker andre at man er en nørd, og så bliver man holdt udenfor. … Men for at få venner lige når man kommer hertil, skal man skabe sig et lille ry, sådan lave lidt plat med lærerne og dit og dat, og når man har fået de venner, kan man begynde at tage sig sammen igen.” Ung fra Tingbjerg, i undersøgelsen ’Social Kamp i Ghettoen’ af Stine Fehmerling

DET BLIVER VÆRRE “Desværre må vi forvente, at situationen med meget voldsomme muslimsk dominerede indvandrerbander, der sætter sig på hele kvarterer og dominerer og intimiderer deres omgivelser bare vil vokse, trods hårdere straffe. Det skyldes det simple faktum, at de indvandrere, som vi ikke kan integrere fra den muslimske verden, som kom hertil i stor stil i 80’erne og 90’erne, har fået mange børn, som i disse år nærmer sig den alder, hvor især unge mænd skaber mange problemer.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, politiken.dk, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Blok 27 Blok 27 er en rapgruppe, der er udsprunget af et ungdomsprojekt for 14-18-årige i Tingbjerg Ungdomsklub. De unge henter inspiration fra hverdagen og livet i boligområdet.

Gadens dæmon af Bekim, Aliriza, Lirim Den kolde verden Smerten overvælter en, det bliver for svært at bære den Alt er ved det samme Folk bryder stadig lovens lange arme Det er kun kulde, der intet hedder varme Kommer ind og ud af vester Kommer tilbage efter Tænker stadig ikke på skolelektier Det sure æble er blevet bidt I har jeres liv og jeg har mit Nar man er inde, er der ingen vej ud Mit sind er bestjålet Nogen har begået indbrud Så stop jeres aktioner Stop jeres visioner Det skaber indre eksplosioner I tænker for stort tror at I skaber inspirationer Livet er ikke en bunke af filmproduktioner Vi er stadig der, som hvor vi stod Når man har det i sit bryst har man det ind i sit blod At gro fra cement Er ikke noget vi fortryder At være underdogs Er noget vi nyder I de skumle gyder Naturlove Er det vi bryder

54 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

I disse dage er der ingen vej tilbage Gadens dæmon, er livets største plage Her hustler man ikke kun for sjov Man hustler af nødvendighed Man gir’ ik, man tager Det hedder overlevelse Der findes ikke en nøjagtig beskrivelse Sjælen råber og stræber efter frigivelse Vil løsrive sig fra den dystre omgivelse For mange oplevelser, der indeholder Smerter og skader, der forvolder Forvirring og forkerte holdninger Afvigelser fra omverdenen Og dens normer Er mode ligesom picasso’s forkerte former Gangs fra venstre til højre der stormer Problemerne er stadig de samme Alt er ved det gamle Fuck panser det er det alle siger Det er de samme meninger og holdninger der er her g forblir’ Jeres løgne og foragt har gjort os til hvad I ser Alt hvad vi ville have fra jer, var en chance og ik’ mer Alt hvad vi ville have fra jer, var en chance og ik’ mer At gro fra cement Er ikke noget vi fortryder At være underdogs Er noget vi nyder I de skumle gyder Naturlove Er det vi bryder Der hvor jeg kommer fra er love til at blive brudt Medier og snak Bruger de som deres krudt Kniv er ingenting så snart man bliver skudt Har brug for dialog er et helt nyt input Men et ord forkert og vil det flyde over I vil vække en kæmpe, som ellers sover Alt det du kan gøre læn dig tilbage Tænk på hvad MLK sagde, tænk på de gamle dage Vi er ikke dem der gir’, vi er dem der tar Så smut herfra For I afskar os fra vores ansvar Vi har ikke spørgsmål, vi har svar Men jeg håber at I er klar Til gadens nektar Jeg vil råde jer til at passe jer selv Du skal ikke satse dit liv på held Ligesom de fleste af os som endte i kriminalitet Læg mærke til vores ord der er ikke nemt At være dem som gror fra cement

Sagen om en påstået voldtægt Tre danskfødte drenge med palæstinensisk baggrund blev i december 2008 dømt skyldige i voldtægt af en 15årig dansk pige på et toilet på Fredericia Banegård. Ifølge pigen blev hun en lørdag eftermiddag i september 2008 tvunget ind på toilettet af Mahmoud ElZahmad, Mahmoud Fathi og Sharif Saloni. To af dem holdt hende fast, mens den tredje rev bukserne af hende, skubbede hende op på håndvasken og gennemførte et samleje. Derpå havde en af drengene stukket sin finger op i hendes underliv og gramset på hendes bryst, før han fotograferede hende med sin mobiltelefon og sparkede til hendes trusser, der lå på gulvet. Sådan forklarede pigen episoden.

Dommen Både politiet og anklageren godtog hendes vidneudsagn. Det samme gjorde byretten i Kolding, der anså pigens forklaring som “overordentlig troværdig”. I dommen hed det, at retten fandt det “nærmest usandsynligt”, at en ung pige mod en ubetydelig betaling skulle have samleje med en ukendt person på et banegårdstoilet. Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi blev idømt fængselsstraffe på hver to år, mens Sharif Saloni fik to år og tre måneder for gruppevoldtægt. Selv om de straks ankede dommen, stadfæstede Vestre Landsret i juni 2008 byrettens afgørelse. Hverken byretten i Kolding eller Vestre Landsret i Viborg tog hensyn til drengenes samstemmende forklaring om, at pigen frivilligt var gået med til det seksuelle forhold på toilettet.

og sendte hende sms’er med komplimenter. Hun svarede positivt tilbage, og derefter havde de daglig kontakt. Efter et par uger skrev hun, at hun var blevet forelsket i ham. På trods af, at pigen opdagede, at hendes nye ven var storebror til ‘voldtægtsmanden’, fortsatte deres kontakt. Og kort efter foreslog hun, at storebroren kom på besøg i Vejle, hvor hun boede. Så ville hun love at fortælle sandheden om den eftermiddag på Fredericia Banegård.

Optagelserne De mødtes i juli, og pigen gav her en ny version af historien. Hun forklarede, at hun frivilligt havde sagt ‘ja’ til sex, og at hun ikke var blevet voldtaget. Grunden til, at hun havde meldt drengene, var, at hun var blevet vred over, at én af dem havde foregivet at fotografere hende og derpå sparket til hendes trusser. “I starten var det kun ham, jeg ville have ind og sidde, men jeg kunne ikke finde en historie, der kun passede til det,” fortalte hun. I hemmelighed optog Mohammed samtalen med pigen på sin mobiltelefon. Og da hun nogen tid efter var på besøg hjemme hos ham og talte videre om den voldtægt, der aldrig fandt sted, optog han samtalen med et kamera skjult i en kommode. På videooptagelsen fortæller pigen, at hun løj, fordi hun frygtede at blive smidt ud hjemmefra, hvis sandheden kom frem. Med pigens båndede tilståelse i hånden gik drengenes forsvarer, Mette Grith Stage, til Den Særlige Klageret for at få genoptaget sagen. Og det lykkedes. I januar 2010 blev der truffet afgørelse om, at sagen skulle gå om. Godt to måneder senere, i slutningen af marts blev de tre unge mænd frifundet i Vestre Landsret. Læs Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathis beskrivelse af begivenhedsforløbet på side 56.

Storebroren Sharif Salonis storebror, Mohammed, var imidlertid overbevist om, at retsvæsnet havde afsagt en forkert dom. Det besluttede han sig for at påvise og indledte sin egen efterforskning. I foråret 2009 lykkedes det ham at finde pigens profil på Facebook. Han foregav at være interesseret i hende

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Vort liv gik i stykker… Med alvorlige miner og korte sætninger fortæller Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi om det begivenhedsforløb, der i september 2008 førte til en anklage om voldtægt. De forklarer, hvordan dommen og senere straffen vendte op og ned på deres tilværelse. De har fortalt historien før. Utallige gange før. Til politiet, til advokater, til deres familie og venner og til en stribe journalister. Igen og igen har de genoplevet minutterne og timerne omkring episoden, der sendte dem på en følelsesmæssig rutsjetur og en lang, ufrivillig rejse i det danske retssystem. “Da vi havde taget afsked med pigen på Fredericia Banegård, tog vi hjem for at spise. Derefter tog vi videre ind til byen. Vi mødte vores venner og hang ud forskellige steder. Men på et tidspunkt dukkede et par betjente op. De kom hen til mig og sagde, at jeg var anholdt,” fortæller Mahmoud El-Zahmad. “Det var helt uvirkeligt. Som om, det var noget, der ikke skete for mig. Jeg sagde, at det måtte være en fejl. Men det var det ikke, sagde de. Og så tog de mig med og smed mig i detentionen. Jeg kan huske alle detaljer fra den aften. Selv de mindste ting kan jeg huske. Det hele ligger som små stumper film i min hjerne. I de følgende måneder, så jeg det hele for mig igen og igen.”

56 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

“Jeg har det på samme måde,” tilføjer Mahmoud Fathi og fortæller: “Jeg var taget hjem for at sove. Klokken tre om natten blev jeg vækket ved, at fire betjente stod i mit værelse. De hev mig op og sagde, at jeg skulle følge med. Hvorfor, spurgte jeg. Jeg var helt rundt på gulvet. De var meget grove. Som om de havde bestemt, at jeg var skyldig på forhånd. Min mor græd. Alle talte i munden på hinanden. Ingen af os forstod noget. Og kort tid efter var jeg på politistationen. Jeg fattede intet. Det var et mareridt.”

Usikkerheden Usikkerheden blev ikke mindre for de tre drenge i de følgende måneder. “I den første tid tænkte jeg hele tiden, at de snart ville komme og sige, at det var en

REPLIK! I en kommentar i Weekendavisen i februar 2010 funderer journalist Klaus Rothstein over, om “det simpelthen passer bedre i vores verdensbillede, at tre indvandredrenge begår voldtægt, end at en dansk pige sælger sex på et offentligt toilet, fordi hun skal bruge håndører til bussen.”

GRIB CHANCEN “Netop nu har de unge indvandrere så gode kår som nogensinde før. Og mange af dem klarer sig godt. Det handler om at gribe chancen.” Mehmet Ümit Necef, kultursociolog, Jyllands-Posten, 2008

misforståelse. At de havde taget fejl. Men det skete ikke,” forklarer Mahmoud Fathi. Selv om de tre fastholdt deres uskyld over for politiet og retssystemet, faldt dommen. Først ved byretten i Kolding og senere i Vestre Landsret i Viborg. “Én ting var, at politiet ikke troede på os. Men da dommen faldt i Viborg, blev også vores forældre usikre på, hvad der var sandheden,” siger Mahmoud El-Zahmad. “Jeg kan huske, at min far flere gange så på mig og sagde: Har du virkelig gjort det her? Jeg forstår på en måde godt, at han tvivlede, når nu dommerne igen havde fastslået, at vi var skyldige. Men det gjorde ondt, at han spurgte. Og jeg kunne jo kun gentage, hvad jeg havde sagt tusinde gange.”

En svær tid De tre drenge blev indsat i tre forskellige sikrede døgninstitutioner uden kontakt til hinanden. I begyndelsen måtte kommunikationen med familien kun foregå på dansk. Af hensyn til efterforskningen, sagde politiet. “Det var virkelig svært. Ingen af vore forældre taler særlig godt dansk. Så det var svært for dem at udtrykke deres bekymringer og følelser, og det var svært at tale ordentligt sammen. Når de kom på besøg, endte det altid med, at vi alle sammen græd. Til sidst sagde jeg, at jeg ikke ville have besøg af dem, selv om jeg savnede dem helt vildt,” fortæller Mahmoud Fathi, der kun var 15 år, da han blev anholdt. “Det var en forfærdelig tid for mig. Jeg fik ikke lov til at komme ud fra institutionen en eneste gang i 14 måneder. Andre indsatte fik udgang en time eller to, men jeg fik afslag

hver gang, jeg spurgte.” Mahmoud El-Zahmad, der er den ældste af de tre, husker frygten for at blive overflyttet til et almindeligt fængsel. “Jeg var næsten 18 år. Og jeg var virkelig bange for, at de ville sætte mig sammen med garvede kriminelle og voldsmænd. Folk anede jo ikke, at min dom for voldtægt var falsk. Og jeg havde hørt historier om, hvordan man behandlede voldtægtsmænd. Min mor var helt knust ved tanken. Jeg tror, at hun var tæt på et nervesammenbrud.”

DISKRIMINATION Efterkommerne føler sig i lidt højere grad end indvandrerne diskrimineret i Danmark. Det kan hænge sammen med, at efterkommerne opholder sig mere i det offentlige rum end indvandrerne, da de er i en alder, hvor de i højere grad opholder sig blandt danskere på uddannelsesinstitutioner, caféer, diskoteker og i sportsklubber. Med andre ord befinder sig i situationer, hvor diskrimination kan finde sted. Desuden kan det tænkes, at efterkommerne er mere opmærksomme på diskrimination, fx fordi de føler sig stærkere knyttet til det danske samfund end deres forældre. Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

U NG DOM

Løsladelsen Meddelelsen om løsladelsen i november 2009 kom naturligvis som lettelse. Men det var ikke ukompliceret at vende tilbage til friheden, fortæller Mahmoud El-Zahmad. “Vi var glade. Vores familier var glade. Og det samme var vores venner. Men det var ikke alle, der var overbevist om vores uskyld. Retten havde jo endnu ikke afsagt en endelig frifindelse. Mange i vores kvarter så ned på os. Folk undgik os. Kiggede mistænkeligt på os. Og en dag sagde en kvinde direkte til min mor, at flere familier holdt deres piger inden døre af frygt for os. Af frygt for, at vi ville gøre det igen.”

58 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Først da retten i marts 2010 slog fast, at pigen havde løjet om voldtægten, ændrede stemningen sig. Folks skepsis blev til sympati og medfølelse. Og når de tre i dag bliver genkendt i byen, får de næsten kun positive reaktioner.

Ar på sjælen Selv om de tre unge mænd i dag er videre med deres liv og har genoptaget deres uddannelser, lægger Mahmoud El-Zahmad og Mahmoud Fathi ikke skjul på, at sagen fra Fredericia Banegård har givet ar på sjæl og sind. “Vi er blevet frikendt, men en del af vores

liv er slået i stykker. Sagen hænger som en skygge over os. Jeg tror, at det vil være sådan i mange år frem,” siger Mahmoud ElZahmad. De to venner har samtidig svært ved at forstå, at politiet og retssystemet ikke gjorde mere for at finde frem til sandheden. “Sharifs storebror stod for et fantastisk opklaringsarbejde. Det var vildt, at han kunne planlægge og gennemføre det. Men det var jo egentlig politiet, der burde have undersøgt sagen. Jeg troede, at det danske politi ville gøre mere for at finde ud af den rigtige sammenhæng. Det var som om, at de slet ikke kunne forestille sig, at pigen ville lyve,” siger Mahmoud Fathi. “Det virker underligt, at vores familier selv skulle bevise, at hun løj, og at vi blev

BLITZ “Waseem Ahmad kom en dag kørende i sin nye, sorte BMW, da en af politiets patruljevogne lagde sig bag ham et par kilometer for endelig at vinke ham ind til siden. Den ene betjent lagde armene over kors i førersidens vindueskarm og stak sit hoved helt hen tæt på Waseems og sagde: - Du ligner ikke en, der har kørekort. - Sådan blev han stående i ti minutter, mens han med den ene arm følte på bilens instrumentbræt og læderet på mit sæde, fortæller Waseem. Da betjenten havde bekræftet hans identitet, svingede han førerbeviset tilbage til Waseem med bemærkningen: - Mærkeligt, at du har råd til sådan en flot bil. - Jeg kogte indvendig. Men jeg er ikke typen, der står ud og laver en scene på gaden, men jeg følte mig ydmyget, siger Waseem Ahmad.” Fra et interview i Dagbladet Politiken i 2008 med Waseem Ahmad, der er tidligere topspiller i Basketligaen og playmaker på det danske basketballlandshold

SAMME PLADE “Jeg er så træt af at høre forskere og eksperter forklare, at unge indvandrere diskrimineres. Det er den samme plade, som de har spillet de seneste 30 år, og det er noget vås.” Mehmet Ümit Necef, kultursociolog, Jyllands-Posten, 2008

uskyldigt dømt. Det er sådan noget, der foregår i lande, hvor der ikke er demokrati og et ordentligt retssystem. Jeg havde ikke troet, at det var sådan i Danmark.”

Eftertanker Mahmoud El-Zahmad er ikke i tvivl om, hvorfor sagen kørte af sporet helt fra begyndelsen. “Jeg er ret sikker på, at vores etniske baggrund spillede en rolle,” siger han. “Dér sad vi – tre perkere. Og på den anden side sad en lille dansk pige. Måske havde dommerne svært ved at se bort fra dét. Jeg tror, det hænger sammen med, at mediernes billede af indvandrerdrenge påvirker alle. Også dommere. I dommen stod der jo også, at det var nærmest usandsynligt, at en ung pige frivilligt ville have sex med sådan nogle som os. Vi var bagud på point på forhånd.” Mahmoud Fathi tilføjer: “Når der hele tiden skrives dårlige historier om indvandrerdrenge, bliver folks mening farvet. Hvis folk læser om en dreng, der har voldtaget en pige, tror de, at alle indvandrere er sådan. Men det er jo vildt uretfærdigt. Selvfølgelig er der nogle, der laver noget skidt. Men det bør jo ikke gå ud over alle n andre.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAMI familiedannelsen udvikler sig. Og hun kommenterer politikernes beslutninger i forhold til nutidens og fremtidens børnefamilier. Side 76

May Murra og Hanine Al Far er begge lægestuderende. De giver deres syn på begreber som ligestilling, ligeværdighed, familiemønstre, forældreroller og skilsmisse. Og de fortæller om deres drømme om ægteskab og familieliv. De kommenterer påstanden om, at ’danske’ familier er moderne, mens ’indvandrerfamilier’ er gammeldags. Side 62

Camilla Elg er sociolog og kønsforsker. Hun mener, at debatten om ligestilling og kønsroller i etniske minoritetsfamilier er skæv. At mange holdninger er præget af uvidenhed og fordomme og et forenklet syn på ’de andres’ familier. Kvinders frihed, selvbestemmelse og kønsroller bliver vurderet ud fra deres udseende, påklædning og tilknytning til arbejdsmarkedet. Side 70

Lisbeth B. Knudsen, der er sociolog og demograf, giver et indblik i fakta og forskelle i fødselstal for befolkningsgrupper i Danmark. Påstanden om, at ’indvandrere vil udgøre et flertal i Danmark om 40 år’, hænger ikke sammen med de statistiske tal, bemærker hun. Hun forklarer, hvordan

60 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Der er mange myter om etniske minoriteters måde at opdrage børn på, mener Üzeyir Tireli, der er forsker og lektor i pædagogik. For eksempel at børn i etniske minoritetsfamilier bliver slået af deres forældre, og at pigerne generelt bliver undertrykt. Side 81

En håndfuld citater og fakta om familie, værdier og opdragelse. Om kollektivistisk og individualistisk livssyn, om venskab, normer og forskellige former for familieliv. Side 86

Naimah Haj-Ahmad er pædagogisk leder i en børnehave. Hendes arbejde går blandt meget andet ud på at give gode råd om opdragelse til forældre med forskellig etnisk baggrund. Naimah Haj-Ahmad har især fokus på, hvordan dialog og forhandling kan udvikle børns sociale evner og kompetencer. Side 88

LIELIV tniske minoritetsfamilier i Danmark udgør samlet set en meget forskelligartet gruppe. Der er hundredvis af sprog, dialekter og traditioner. Nogle er kommet til Danmark som analfabeter, andre har lange uddannelser med i bagagen. Nogle er flygtet hertil, andre kommet som gæstearbejdere. Der er katolikker, buddhister, muslimer og folk, der ikke har nogen religion. Der er familier fra landet og familier fra storbyen. Nogle har boet her i årevis, andre er lige ankommet. Alle disse nuancer går for det meste tabt, når medierne fortæller om ’de andres’ familier – om ’indvandrerne’, ’efterkommerne’ og ’flygtningefamilierne’. Det er der i sig selv ikke noget galt i. Det kan være både praktisk og nødvendigt at bruge en samlebetegnelse, når man vil tale om en bestemt befolkningsgruppe. Vi kategoriserer eksempelvis også folk som ’arbejdsløse’, ’københavnere’ og ’jyder’. Det er til gengæld hverken praktisk eller nødvendigt at stille befolkningsgrupper i et dårligt lys ud fra fordomme og stereotype forestillinger. Det kaldes at stigmatisere. Det er det, der er på spil, når man siger, at arbejds-

løse er dovne, københavnere er overfladiske og jyder er nærige. Når det gælder etniske minoritetsfamilier findes der en lang række holdninger og påstande i den kategori. Det kan for eksempel være: Kønsroller i etniske minoritetsfamilier er gammeldags • De har et familiemønster, der stammer fra middelalderen • Indvandrerfamilier undertrykker piger og kvinder • Mændene bestemmer alt • Religion styrer familiens liv • Indvandrerkvinder yngler som kaniner • De blive snart så mange, at de overtager Danmark • De opdrager deres børn, som om de stadig lever i Mellemøsten eller Afrika • De små børn hænger i deres mors skørter, og de store børn har ingen grænser • Vold er en del af opdragelsen • Piger holdes hjemme, mens drenge må passe sig selv • Pigerne regnes ikke for så meget som drengene På de følgende sider bliver disse holdninger og påstande kommenteret og udfordret. Der er forklaringer, erfaringer og personlige oplevelser. Der er faktuelle informationer, statistiske tal og provokerende citater, der alle sætter fokus på nogle af de emner i den aktuelle debat, der handler om ’de andres’ familieliv. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Familiemønstre ”Folk, jeg ikke kender, mener, at de har ret til at sige, at min familie ikke er moderne nok. Ikke er dansk nok. Ikke er integreret nok. Og at piger som mig bliver undertrykt af deres fædre og brødre. Jeg tænker: Hvor har de den viden fra? Hvorfor kommer de ikke og spørger mig og mine veninder? Ansigt til ansigt. Så kunne vi fortælle vores egne historier. Virkelige historier og ikke de stereotyper, som aviserne er fulde af,” siger May Murra, der læser medicin på Aarhus Universitet.

May Murra har palæstinensisk baggrund. Det samme har veninden og studiekammeraten Hanine Al Far. De begyndte begge på lægestudiet i 2005. Hanine ”May har boet hele sit liv i Danmark. Jeg kom først hertil i 2000. Alligevel oplever vi mange af de samme fordomme. Når folk hører, at vores forældre er flygtninge fra May Mellemøsten, har de et klart billede af, hvordan vores familier fungerer. For eksempel, at vi bliver opdraget til bestemte kønsroller. Desværre tror mange, at familier med etnisk minoritetsbaggrund

62 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

lever efter præcis det samme mønster,” siger Hanine Al Far. Men der er vel nogle familier, der lever efter et såkaldt gammeldags familiemønster? Altså efter nogle regler og normer, som vi for længst har forladt i Danmark? May: ”Der er forskel på generationerne, og der findes da ægteskaber, hvor kvinden er hjemmegående husmor og aldrig kunne drømme om at bede sin mand om at hjælpe med opvasken. Eller om at hente børnene i børnehaven. Men det er ikke den slags familier, der er flest af. Og slet ikke blandt de yngre generationer. Det er heller ikke sådan en familie, som jeg og mine veninder drømmer om. I de fleste unge minoritetsfamilier, som jeg kender, deles man om de opgaver, der er. På samme måde som man gør i de fleste etnisk danske familier.”

RETTIGHEDER “Overalt i verden, hvor islam er den dominerende religion, gør unge middel- og overklassekvinder det samme, som videbegærlige unge kvinder gjorde herhjemme for halvandet hundrede år siden, da Danmark var et kristent, udemokratisk uland: De kræver ret til uddannelse, ret til arbejde, og ligestilling i familien og i det politiske liv.” Leder i Dagbladet Information, 2007

Hvad er grundlaget for et godt familieliv? Hanine: ”Det er først og fremmest kærlighed. Når man stifter familie, skal man vælge hinanden af kærlighed. Hvis kærligheden ikke er der, er der ikke noget at bygge på. Jeg ved godt, at nogle tror, at alle unge med indvandrerbaggrund bliver tvangsgift. At forældrene bestemmer, hvem børnene skal giftes med. Men det passer naturligvis ikke. Måske er det avisernes overskrifter, der får folk til at tro den slags. Jeg tror ikke, at mine krav til et godt parforhold er anderledes end for de fleste andre unge i Danmark. Det lyder måske banalt, men man skal respektere hinanden som ligeværdige. Og man skal dele værdier og livssyn.”

UENIGHED OM KØNSROLLER Unge mænd og kvinder med etnisk minoritetsbaggrund har forskellige holdninger til, hvad ægteskabelig lykke betyder. I følge en undersøgelse (2009) fra Rockwool Fonden mener 52 procent af drenge med libanesisk baggrund og 39 procent af drengene pakistansk baggrund, at deres partner skal arbejde mere i hjemmet end udenfor. Det er kun 15 procent af pigerne enige i. Til gengæld prioriterer pigerne i følge undersøgelsen at få en uddannet partner, ligesom at et overvældende flertal blandt pigerne forventer selv at tage en uddannelse, før de får børn.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

TRADITIONELT FAMILIEMØNSTER “Mange indvandrere i Danmark er opvokset i en kultur i deres hjemland, hvor der er en mere traditionel familiestruktur og et mere traditionelt familiemønster end i Danmark. Et brud på dette traditionelle familiemønster, fx i form af skilsmisse eller homoseksualitet, er ofte uacceptabelt.” Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

…MEN SKILSMISSE ER IKKE TABU “Skilsmisse er ikke længere tabu i det muslimske miljø, og særligt kvinderne er begyndt at sige fra i ulykkelige forhold. Danmarks Statistik opgør ikke skilsmisseprocenten på religiøse grupper. Men en stribe forskere, integrationskonsulenter og imamer melder om et stigende antal skilsmisser. Og om muslimske kvinder, der tidligere følte sig tvunget til at blive i ulykkelige ægteskaber, men som nu siger stop. Selv om skilsmisse per definition er en trist affære, ser mange lyst på den nye tendens. Den vidner om, at stadigt flere muslimske kvinder (…) er så veluddannede, selvkørende og bevidste om eget værd, at de har modet til at bryde mønstre og deres ægteskab. Kort sagt et symptom på, at integrationen er begyndt at virke, mener flere.” Berlingske Tidende, 2007

64 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

May: ”Ja, men kultur og religion spiller også en rolle. Jeg tror det vil være svært at få en familie til at fungere, hvis far og mor har forskellig baggrund. Især i forhold til at opdrage børnene. Blandt andet derfor er jeg ret sikker på, at jeg skal giftes med en mand med arabiske rødder. Ikke fordi der er noget i vejen med danske mænd. Men jeg tror, det vil være for besværligt i et parforhold, hvis man er for forskellige. Samtidig har uddannelse og job en betydning. Mange piger med etnisk minoritetsbaggrund tager lange uddannelser. Det gør drengene ikke. Og det kan skabe en ubalance i et parforhold. Ikke fordi en højt uddannet kvinde ikke kan være gift med en mand med en kort eller slet ingen uddannelse. Men forskelligheden kan blive for stor.”

Betyder det ikke, at der er et begrænset udvalg af unge mænd, der kan matche dine krav? May: ”Jo, men jeg er kun 24 år. Og jeg har ikke travlt med at blive gift. Jeg skal under alle omstændigheder gøre min uddannelse færdig. Så må vi se til den tid. Jeg kender eksempler på unge, der gifter sig tidligt. Unge, som slet ikke når at tænke sig om, før de står midt i det store bryllup. Og så dukker problemerne op senere.” Hanine: ”Der er faktisk blevet flere skilsmisser blandt etniske minoriteter i løbet af de sidste 5-10 år. Måske fordi det kan være svært for unge at få et moderne arbejdsliv til at passe med drømmen om et familieliv. Måske fordi unge kvinder skubber til traditionerne. Flere og flere vil have lov til at studere og arbejde. Og det kan måske skabe splid i ægteskabet, hvis man ikke er enige om det fra starten.”

MARERIDT “Mit største mareridt er at få en mand, som er totalt groet fast i de pakistanske traditioner og ikke kan forstå, hvad det vil sige at ville gøre karriere og bruge meget tid på sit arbejde.” Sådan sagde Nadia, der er lægestuderende og har pakistansk baggrund i 2009. Ifølge Nadia er ægteskabet et dilemma for hende selv og mange andre veluddannede piger med indvandrerbaggrund. Hun har flere eksempler på, hvordan det går, når de moderne piger bliver gift med de traditionelle mænd. “Min kusines mand kan finde på at ringe til hende lige pludselig, fordi han ikke gider passe børnene længere, selvom det er hans tur. Og så skynder hun sig bare hjem i stedet for at diskutere med ham. Sådan ville jeg aldrig kunne leve.” Citaterne stammer fra Dagbladet Information, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

FREMTIDEN

ET FIRKANTET BILLEDE

”Jeg blev gift for et år siden. Min mand bor stadig i Jordan. Og indtil videre ser det ikke ud til, at han kan få lov at rejse ind i Danmark. Det er reglerne for familiesammenføring, der står i vejen. Så jeg ved ikke, hvor vi skal bo, når jeg bliver færdig som læge. Jeg håber selvfølgelig, at det kan blive i Danmark. Jeg vil jo gerne bruge min uddannelse her. Men hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi måske bosætte os i Jordan. Der er jo også brug for læger.”

”Det virker, som om nogle ønsker at holde fast i et firkantet billede af virkeligheden. Et bestemt billede af mig. Og det billede forsøger de at presse ned over hovedet på andre. Det er frustrerende. Nogle gange har jeg lyst til at give op. At ønske mig ud til et sted i verden, hvor man ikke bliver omtalt på den måde. Men nej, tænker jeg så. Jeg har arbejdet hårdt for at nå hertil, hvor jeg er i dag. Og skulle jeg så pludselig give op? På grund af folks fordomme?”

Hanine Al Far, lægestuderende

May Murra, lægestuderende

66 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Er de unge mænd mere bundet til traditionerne end de unge kvinder? May: ”Man kan ikke generalisere. Men i et traditionelt familiemønster er det kvinden, der står for at passe hjem og børn. Og det er rigtigt at en del minoritetsdrenge er vokset op i hjem, hvor mor varter op. Det kan være vældig praktisk for de unge mænd, hvis det mønster fortsætter. Men den model passer dårligt til et moderne familieliv, hvor begge ægtefæller kommer trætte hjem fra arbejde. Men sådan bliver det i vores generation. Unge kvinder vil ikke gå derhjemme og passe børn. Vi vil ud på arbejdsmarkedet. Det er da også gået op for de fleste unge mænd.”

Men jeg kan kun sige: Jeg har selv valgt at gå med tørklæde. Jeg har selv valgt at læse til læge, og jeg har selv valgt den mand, jeg er blevet gift med. Det er der ikke nogen, der har tvunget mig til. Derfor bliver jeg både irriteret og ked af det, når jeg hører nogle sige, at min familie eller min kultur undertrykker mig. Hvordan kan de sige det, når de ikke kender mig.”

Handler det om ligestilling i familien? May: ”Jeg synes ligestilling er et underligt begreb. Man kan bruge det til at slå hinanden oven i hovedet med. Nogle mener for eksempel, at man først er rigtig dansk, når alle i en familie laver lige meget af alt. Ærligt talt tror jeg ikke, at der er mange danske familier, der har 100 procent ligestilling. Men jeg synes også, at det er mere interessant at tale om ligeværdighed. Altså at man respekterer hinanden, har omsorg for hinanden og hjælper hinanden. Sådan vil jeg gerne leve. Det er de værdier, jeg er vokset op med i min familie.” Det lyder, som om I er ret afklarede. Men hvor stammer billedet af den undertrykte indvandrerkvinde fra? Hanine: ”Jeg kender godt fordommene. Især om piger og kvinder, der går med tørklæde.

May: ”Nogle går ud fra, at ’kultur’ er medfødt. At mennesker er låst fast i traditioner og vaner. Især mennesker, der kommer fra ’de varme lande’. Men det er jo noget vrøvl. Selv om jeg er vokset op i en palæstinensisk familie, er der ikke en særlig palæstinensisk opskrift, som jeg lever efter. Man påvirkes af det samfund, man lever i. Og ting forandrer sig. Det jeg repræsenterer, er ikke det samme som generationen før mig. Jeg kunne da ikke leve som mine forældre gør. Jeg skal finde min egen måde at leve mit liv på. Ligesom alle andre unge.” n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

En familie er… Jawed Alder: 16 år Etnisk baggrund: afghansk

Vi er fire i min familie – min far, min mor, min lillesøster på 13 år og mig selv. Det er os, der bor sammen. Men min familie er også den store familie med mine onkler, tanter, bedsteforældre osv. Jeg kunne godt tænke mig at have haft flere søskende. Det ville give lidt mere liv i huset.

For mig er en familie et sted, hvor man kan snakke sammen om alt. Og hvor man ikke er bange for at fortælle hinanden, hvis der er noget man går og tænker over. I en familie støtter man hinanden lige meget, hvad der sker. For mig kommer familien altid i første række. Hvis min mor har brug for min hjælp i sin butik, siger jeg ikke nej. Det kunne jeg aldrig gøre. Der er tid nok til, at jeg også kan være sammen med mine venner. I en familie hjælper man hinanden.

Der er mange måder at være familie på. Der er ikke bare én måde. Der er nogle, der tror, at de kan bedømme andre familier uden at kende dem. Men udefra kan man jo ikke se, hvordan en familie fungerer. Om en famile er god, kommer an på den måde, man er sammen på. Det har ikke noget at gøre med, om det er en dansk eller en udenlandsk familie.

Jeg tror, at etnisk danske unge er lidt mere ligeglade med, hvad deres forældre siger. De kan også finde på at svare deres forældre igen. Det kunne jeg ikke. Hvis mine forældre siger, at jeg skal lave lektier, siger jeg bare ’ja’. Det er ikke sikkert, at jeg laver dem lige med det samme, men jeg modsiger ikke min far og mor.

68 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Beaza Alder: 16 år Etnisk baggrund: etiopisk-eritreansk

Vi er fire i min familie – ud over mig er der min far, min mor og min storesøster på 20 år.

For mig er en familie et sted, hvor man føler sig tryg. Det er her man kan få løst sine problemer, hvis man har nogle. Her kan man altid regne med at få trøst og opbakning, hvis man møder modgang. Hvis man bliver mobbet eller drillet. Jeg kan selvfølgelig godt blive sur på min far og mor, når de ikke forstår, hvordan det er at være ung. Når de har glemt, hvordan det er at være teenager. Men jeg ved, at min familie altid vil elske mig. Lige meget, hvad der sker. Venner kan komme og gå, men familien har man for altid. I en familie er kærligheden det vigtigste.

Jeg tror, at danske familier spiser mere sammen end indvandrerfamilier. Danskere sidder sammen og snakker over aftensmaden. De fortæller om, hvordan dagen er gået og sådan noget. Det lyder hyggeligt, synes jeg. I mange indvandrerfamilier spiser man, når man er sulten. Man sidder ikke så meget sammen og spiser. Selvfølgelig snakker vi også sammen i min familie, men det er på en anden måde. Jeg kunne godt tænke mig at prøve at bo i en dansk familie et par uger for at se, hvordan det er. Jeg tror også, at der er flere arrangementer i en dansk familie. De tager på museer og ud til andre ting. De gør noget sammen. Indvandrerfamilier tager for det meste kun ud i en park for at grille.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Køn, frihed og fordomme ”Selv om vi har diskuteret ligestilling i Danmark i over 100 år, er kønsroller fortsat et aktuelt emne. Men debatten har ændret sig,” siger Camilla Elg, der er sociolog og kønsforsker. ”Mange ser i dag ligestilling og kønsroller som et spørgsmål om etnicitet. Det vil sige, at man først og fremmest fokuserer på forholdene i etniske minoritetsfamilier. Vi diskuterer, hvordan vi kan få piger og kvinder fra såkaldt etniske minoriteter til at frigøre sig fra traditionelle kønsroller. Hvordan vi kan få dem til at sige nej til at gå med tørklæder. Hvordan vi kan få pigerne til at sige fra over for de krav, som deres mødre, fædre, onkler og brødre stiller.” Den tankegang viser, at vi ikke har forstået, hvor kompleks en situation pigerne og kvinderne i minoritetsfamilier står i, mener Camilla Elg og forklarer, at mange unge piger med minoritetsbaggrund accepterer, at deres forældre har et traditionelt syn på kønsroller. Også selv om det begrænser og besværliggør deres ungdomsliv. “Pigerne kan ofte godt se, at det er vanskeligt for forældrene at balancere mellem traditionerne og familien på den ene side og kravene fra det danske samfund på den anden side. Så de tager hensyn til den situa-

70 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

tion. De kommer forældrene i møde. Samtidig med, at de også skubber til de kulturelle spilleregler.” Pigerne viser respekt for deres forældre ved at overholde deres regler, hvad angår kærester, fester og alkohol. Men man skal ikke tro, at de unge piger går og keder sig af den grund, siger Camilla Elg. Nogle laver deres egne sammenkomster, nogle fester får de lov til at gå til, nogle har hemmelige kærester.

Balancegang ”Det er en balancegang, hvor pigerne både respekterer forældrene og har deres eget ungdomsliv. Man behøver jo ikke at være fuld hver weekend eller have skiftende seksualpartnere for at have et spændende liv. Samtidig flytter forældrene sig også. Der forhandles på livet løs i de fleste minoritetsfamilier. Kønsrollerne er ikke så fastlåste, som de ser ud til. De er under stadig forandring.” Men ét er forældrenes krav, noget andet er, når de jævnaldrende drenge med minoritetsbaggrund prøver at fastholde pigerne i en traditionel rolle som ‘pæne piger’ – piger, der

MAJORITET OG MINORITET Majoritetskultur er en betegnelse, der anvendes om den kultur, der ’fylder mest’ i et samfund. I Danmark består majoritetskulturen af de vaner, traditioner og usagte regler, som de fleste etniske danskere lever efter. Ved siden af majoritetskulturen, er der flere forskellige minoritetskulturer.

skal holde sig hjemme og bare gøre hvad der bliver sagt. ”De unge kvinder bliver skuffede og vrede når jævnaldrende drenge har en umoderne opfattelse af kønsroller. Pigernes ønske om at få en uddannelse og arbejde udenfor hjemmet, passer ikke med et kønsrollemønster, hvor mænd sætter dagsordenen.”

Tørklæde = undertrykkelse Ifølge Camilla Elg bliver kvindeundertrykkelse, mangel på ligestilling og gammeldags kønsroller efterhånden per automatik forbundet med minoritetspigers og -kvinders påklædning. “Den danske debat om indvandrere handler i absurd grad om især kvindernes måde at klæde sig på. Folk er besat af tørklæder og lægger så stor vægt på et stykke stof, at de ikke ser mennesket. Vi problematiserer, at kvinderne dækker sig til og bærer sort tøj. Folk tror, at de ved, hvad tørklæderne betyder. Men det gør de for det meste ikke. Det kan betyde så meget forskelligt, at man bliver nødt til at kende personen for at vide, hvorfor påklædningen er som den er.” Det kan handle om mode, etnisk baggrund, hvilket nabolag man bor i, religion, race, protest mod undertrykkelse fra majoriteten, familietraditioner, femininitet, siger Camilla Elg.

CITAT! “Hvorledes skulle den vestlige kultur kunne overbevise muslimerne, når virkeligheden vidner på den ulykke og elendighed, som denne kultur har påført kvinden under påskuddet af “ligestilling” og “kvindefrigørelse”,…” hizb-ut-tahrir.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

”Når vi tror, at et tørklæde bare betyder ’islam’ eller bare betyder ’undertrykt’ er vi blinde overfor menneskelivets nuancer og forskellighed. Desværre giver de danske medier sjældent den viden, der skal til for at kunne forstå de livssituationer, som unge med etnisk minoritetsbaggrund har.”

Et forenklet billede Først og fremmest er billedet af den undertrykte etniske minoritetskvinde med tørklæde et meget forenklet syn på en meget stor gruppe, meget forskellige kvinder, påpeger Camilla Elg.

72 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

“Påklædning kan sende signaler i mange forskellige retninger. Det ved vi, når det gælder vestlig mode. Men sådan er det naturligvis også for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund. Løsthængende tøj, stramsiddende jeans, flade sko, høje hæle, smarte solbriller, stærke farver fortæller noget om, hvem man er.” Et eksempel er den unge kvinde med tørklæde bundet i nakken, en halvlang cowboyjakke, der går lidt ind i taljen, men dækker lårene, et langt skørt til jorden, hvor man kun lige kan skimte de rappeste højhælede støvler. “Tørklædet viser muligvis, at kvinden er

muslim, men dets mønster og farver er nøje udvalgt så det matcher cowboyjakken, der er storbyrå, og støvlerne understreger hendes femininitet. Påklædningen ‘taler’ til forskellige grupper, som den unge pige færdes i. Hendes forældre, den religiøse gruppe, veninderne, jævnaldrende drenge, andre modebevidste kvinder, majoritetsdanskerne osv. Tøjet tager hensyn til forskellige forventninger. Og det er såmænd ikke anderledes end for alle andre danskere, der balancerer mellem at være pæne nok, smarte nok, sexede nok osv.”

LIGESTILLING “Manglende ligestilling mellem kønnene blandt udlændinge kan være en barriere i forhold til vellykket integration. Det kan forhindre kvinderne i at få en uddannelse og et arbejde og dermed forhindre, at de får kontakt med danskere på uddannelsesinstitutionerne og arbejdspladserne. Manglende ligestilling mellem kønnene kan desuden fastholde kvinderne i hjemmet og dermed være med til at forhindre, at deres børn kommer i kontakt med danske børn og lærer det danske sprog.” Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

KØNSROLLER OG LIGESTILLING

Hjemme eller ude Det er blevet en stærk norm i Danmark, at kvinder skal være på arbejdsmarkedet, hvis de skal tages alvorligt som ligestillede samfundsborgere, konstaterer Camilla Elg. ”Det at være hjemmegående – som nogle kvinder med minoritetsbaggrund er – gøres til noget problematisk. En rigtig, dansk kvinde er den udearbejdende kvinde. En hjemmegående husmor opfattes som én, der er undertrykt. Det er en stærk, men også meget ekstrem opfattelse, der ikke findes i mange af de lande, som vi ellers sammenligner os med, for eksempel Tyskland og Storbritannien. I mange europæiske lande er det helt almindeligt og accepteret, at kvinder vælger at passe børn og sørge for, at familielivet hænger sammen. Det betragtes hverken som nedværdigende eller undertrykkende.” Billedet af den undertrykte husmor kan hænge sammen med, at det danske samfund gennem næsten hundrede år har været præget af en stærk socialdemokratisk tankegang, mener Camilla Elg.

Kønsroller og ligestilling mellem kvinder og mænd har været til debat i Danmark i mange år. Men diskussionen tog fart i 1960’erne, hvor mange kvinder fik job uden for hjemmet. Det var med til at skubbe til de traditionelle kønsroller, og der opstod nye normer for familieliv og arbejdsliv. Ungdomsoprøret i 1968, rødstrømpebevægelsen, p-pillen og indførelsen af fri abort i 1973 trak i samme retning. Både mandens og kvindens roller blev diskuteret, men debatten handlede først og fremmest om kvinders ret til at vælge det liv, de gerne ville leve. Pligter i hjemmet, rettigheder på arbejdsmarkedet, ansvar for børn og familie og adgang til uddannelse blev bragt i spil.

NEGATIVT FOKUS ”Det store fokus på, hvordan kvinder med minoritetsbaggrund ser ud præger selvfølgelig deres hverdag. Alle mennesker må forholde sig til hvordan andre ser dem, og hvis man er udsat for en negativ opmærksomhed, ja, så bliver det et negativt element i ens hverdag. Derfor ser jeg den form for tilbagevendende tørklædedebat vi har, som en undertrykkende dimension i det danske samfund.” Camilla Elg

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

74 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

“Arbejderklassens normer med det dobbeltarbejdende ægtepar er blevet det billede, vi spejler os i. Danmark ligger på en klar førsteplads i verden, når det gælder familiens samlede antal arbejdstimer uden for hjemmet. Og billedet står så stærkt, at ’den hjemmegående husmor’ i dag bliver betragtet som afvigende på en negativ måde. Den opfattelse spiller med, når etniske minoritetsfamilier skal sættes i bås i den offentlige debat.”

UNDERTRYKTE KVINDER “Det er en kendsgerning, at mange af indvandrerkvinderne er undertrykte og fejlernærede, fordi mændene gerne vil vise deres rigdom, ved at kvinderne er store og tykke.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, i DR1-programmet ‘Helt ærligt, mand’ i 1998

Lige og frie? Når vi bedømmer ‘de andres’ kønsroller, bør vi også huske at se på ‘vores egne’, mener Camilla Elg. ”Vi lader som om kønsrollerne i alle danske familier er ens – altså modsat ’de andres’ familier. Vi har ligestilling. Det har ’de andre’ ikke. Men i masser af ’danske’ familier er det fortsat mænd, der bruger mest tid på lønarbejde, mens kvinderne fortsat bruger mest tid på hjem og børn. Alligevel er det almindeligt at se ‘danske’ mænd og kvinder som ligestillede. Vi mener, at vi er individuelle, uafhængige, frigjorte mennesker, der selv vælger, hvordan vi vil forme livet.” Men vi er alle underlagt sociale normer, mener Camilla Elg. Det vil sige, at vores liv og adfærd reguleres af den opmærksomhed, vi får fra andre. Vi lever inden for forskellige spillerum med særlige regler og normer. Problemet er, at vi som majoritetskultur har svært ved at se de regler og normer, vi selv er underlagt. ”Vi synes for eksempel, at det er naturligt, når kvinder går med bh, når piger klæder sig

NYE TIDER “I stedet for den gamle tradition, hvor man giftede sig inden for familien, er der opstået et udpræget lighedsideal, hvor man gifter sig med dem, som er lige som en selv. Idealet er at parterne skal være for eksempel lige religiøse, lige moderne eller veluddannede.” Mikkel Rytter, antropolog, om pakistanske traditioner, til Dagbladet Information, 2009

udfordrende, når vi dyrker slankeidealer, når vi drikker alkohol, når vi som forældre kun tilbringer få timer med vores børn i hverdagene osv. Til gengæld ser vi med stor undren på ’de andre’ – pigen med tørklædet og den hjemmegående husmor. Vi peger fingre ad dem, og stiller spørgsmål ved deres måde at leve og omgås på.” n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Flere børn, færre børn… I fremtidens Danmark har flertallet af landets borgere rødder i Afrika og Mellemøsten! Denne påstand dukker fra tid til anden op i medierne. Forudsigelsen henter næring i den antagelse, at ’de andre’ føder flere børn end ’os’. Og argumentationen spiller på frygten for, at ’de fremmede’ en dag kommer i overtal i ’danskernes land’. ”Mange tager påstanden alvorligt og bliver bekymrede,” siger sociologen og demografen Lisbeth B. Knudsen og tilføjer: ”Problemet er, at spådommen om fremtidens danske befolkning skyder langt over målet. Statistikken viser et helt andet billede.” Ifølge Lisbeth B. Knudsen føder kvinder med ikke-vestlig baggrund langt færre børn end for blot 10-15 år siden. I 1996 fødte indvandrerkvinder med oprindelse i ikke-vestlige lande i gennemsnit 3,4 barn, mens tallet for kvinder med dansk oprindelse var 1,7 barn. ”Tal fra Danmarks Statistik i 2010 viste, at kvinder fra ikke-vestlige lande fødte 2,1 barn i gennemsnit. Det tilsvarende tal for kvinder med dansk oprindelse var steget til 1,9 barn. Statistikken viser, at de to tal vil fortsætte

76 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

med at nærme sig hinanden. Forventningen er, at de to gruppers fødselstal i 2030 – eller måske før – vil lande på et niveau omkring 1,9 barn. Med andre ord vil forskellene i fødselstal mellem befolkningsgrupperne i Danmark forsvinde i løbet af den næste generation.”

Forældet billede Lisbeth B. Knudsen ser de frygtsomme forudsigelser om ’en flodbølge af fremmede’ som et forældet billede af, hvordan en indvandrerfamilie ser ud. ”Der er tale om et forsinket syn på minoritetsfamilierne. Det er rigtigt, at de første indvandrere, der kom til Danmark i 1970’erne, og flygtningefamilierne i 1980’erne fødte mange børn. De kom fra kulturer, hvor en stor børneflok var normen. Men disse familier er for længst begyndt at tilpasse sig en dansk familiestruktur,” påpeger Lisbeth B. Knudsen. ”Det er nemlig sådan, at når indvandrere slår rod i et nyt land, vil de i løbet af en årrække indrette sig efter det nye lands familiedannelse.

FLERE BØRN I UDKANTSDANMARK “Fertiliteten i danske kommuner topper (…) ikke i Ishøj eller andre ‘indvandrerkommuner’. Det gør familiestørrelsen heller ikke. Fertiliteten topper i kommuner som Morsø, Ringkøbing og Brønderslev (hvor den er over 2.40) – samt i kommuner som Thisted, Struer, Skive, Vesthimmerland m.fl. (hvor den ligger over 2,20).” Jørgen Goul Andersen, velfærdsforsker, Dagbladet Information, 2010

Det er en udvikling, som vi kender fra store indvandrerlande som England og Frankrig.”

Myter og fordomme Til trods for, at erfaringen og statistikkerne taler et tydeligt sprog, er fordommene om ’de fremmedes’ familier sejlivede. Det kan ifølge Lisbeth B. Knudsen skyldes, at nogle indvandrerfamilier fortsat får mange børn. ”Somalierne hører til blandt de forholdsvis nye indvandrergrupper i Danmark. De har ikke været i landet så længe, så i den gruppe findes relativt flere børnerige familier. Det bruger nogle politikere mere eller mindre bevidst til at generalisere bredt. Det skaber fordomme og mytedannelse, og det kan resultere i en lovgivning, der rammer

REKORDER I 1946 blev der født godt og vel 96.000 børn i Danmark. Det er en rekord, der ikke er slået siden. Dengang – lige efter 2. Verdenskrig – var det ikke ualmindeligt, at en dansk familie bestod af far, mor og 4-5 børn. Midt i 1980’erne fødte danske kvinder i gennemsnit ca. 1,5 barn. Det er det laveste gennemsnit nogensinde.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

78 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

nogle ’forkerte’, fordi man ikke må lave love, der specifikt kun handler om en speciel etnisk gruppe,” påpeger Lisbeth B. Knudsen. Det mener hun, var tilfældet, da den danske regering sammen med Dansk Folkeparti i 2010 vedtog en lov, der beskar børnefamilieydelsen (børnechecken) for familier med mere end to børn.

Danske familier rammes ”Pia Kjærsgaard lagde ikke skjul på, at målet med loven først og fremmest var at ramme mangebørnsfamilier blandt etniske minoriteter. Men det var ikke særlig gennemtænkt,” mener Lisbeth B. Knudsen. ”For det første ignorerede man det faktum, at indvandrerne i Danmark generelt set får færre og færre børn. For det andet rammer loven langt flere etnisk danske familier end indvandrerfamilier. Ganske vist har 39 procent af indvandrerfamilierne og kun 17 procent af de rent danske børnefamilier tre børn eller flere, men da langt de fleste borgere i Danmark er af dansk oprindelse, betyder det, at 82 procent af dem, der bliver ramt af lovgivningen er etniske danskere. For det tredje – og det er jo lidt ironisk – rammer loven mange af Venstres og Dansk Folkepartis kernevælgere i Danmarks udkantsområder. Statistikken viser nemlig, at familierne dér er mere børnerige end gennemsnittet.” Lisbeth B. Knudsen vurderer, at der er blevet lovgivet ud fra følelser og fordomme og ikke på baggrund af viden om virkeligheden. ”Det virker uprofessionelt. Man kunne forvente, at landets politikere ville gøre sig den ulejlighed at se på statistikkerne, før de lovgiver,” siger hun.

MULTIETNISK KONGEFAMILIE De fordomme og den skepsis, der kan være i forhold til ’de fremmedes’ måde at være familie på og danne familie på, omfatter ifølge Lisbeth B. Knudsen ikke den multietniske, danske kongefamilie. ”Langt de fleste danskere er imødekommende og nysgerrige, når det gælder den royale familie. Her er der ingen betænkeligheder, selv om det jo i sandhed er en multietnisk familie. Dronning Margrethe er gift med en franskmand. Hendes to søstre er gift med henholdsvis en tysker og en græker. Hendes to svigerdøtre er fra Frankrig og Australien. Og hendes mor var svensk. Dagbladet Politiken skrev ved Dronning Ingrids død i 2000: En folkekær svensk prinsesse, der fik børn og børnebørn, som konsekvent har giftet sig med en udlænding.” Lisbeth B. Knudsen, sociolog og demograf, Aalborg Universitet

FERTILITET Fertilitet er et mål for, hvor mange børn kvinder føder. En høj fertilitet betyder, at kvinderne i et land eller et område føder mange børn. I stedet for fertilitet kan man bruge udtryk som fødselstal eller fødselsrate. Fertilitet betyder også frugtbarhed.

TILPASNING ”Statistikken og erfaringen viser, at indvandrere tilpasser sig familiedannelsen i det land de kommer til. Det tager typisk et par generationer. Så kan man ikke længere se forskel i statistikkerne. Der er flere årsager til den udviklingen. Når levevilkårene ændrer sig, ændrer familiedannelsen sig også. I et moderne samfund som det danske er det ikke nødvendigt med en stor børnefolk for at sikre alderdommen for familiens ældste, modsat de ikke-vestlige samfund, som mange af indvandrerfamilierne i Danmark stammer fra.” Lisbeth B. Knudsen, sociolog og demograf, Aalborg Universitet

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Flere eller færre børn Lisbeth B. Knudsen hæfter sig desuden ved, at forringelsen af børnefamilieydelsen peger i den modsatte retning af, hvad økonomer og arbejdsmarkedsforskere anbefaler. ”De fleste eksperter er enige om, at man bør opmuntre danske familier til at få flere børn. Et faldende fødselstal vil i den sidste ende give færre hænder til at holde vort velfærdssamfund kørende. Den konklusion er man også nået til i Sverige og i flere andre europæiske lande. I Sverige er der indført et flerbarnstillæg, så det er økonomisk attraktivt at få det tredje og fjerde barn. I Danmark går vi en anden vej. I et forsøg på at ramme flerbørnsfamilier med anden etnisk baggrund, har VK-regeringen og Dansk Folkeparti gjort det dyrere for borgern ne at få børn.”

1,9 BARN I GENNEMSNIT “I Danmark føder kvinder i gennemsnit 1,9 barn. I 1993 fik danske kvinder i gennemsnit 1,7 barn, mens indvandrerkvinder fra ikkevestlige lande fik 3,4 børn. I 2010 fik kvinder fra ikke-vestlige lande i gennemsnit 2,1 børn, mens kvinder af dansk oprindelse fødte 1,9 barn.” Danmarks Statistik, 2010

PÅVIRKNING “Der er simpelthen en integrationsproces i gang, som får indvandrerne til at ligne danskere mere og mere. Det er et ganske almindeligt fænomen, at et mindretal vil blive påvirket af flertallets normer og måde at leve på.” Anna Qvist, fuldmægtig i Danmarks Statistik, Dagbladet Politiken, 2009

BØRNECHECK I juni 2010 vedtog VK-regeringen en lov, der giver familier med flere end to børn færre børnepenge. Ideen kom fra Dansk Folkeparti, der ikke lagde skjul på, at det handlede om at ramme børnerige indvandrerfamilier på pengepungen. Som Pia Kjærsgaards sekretær skrev i en mail til en bekymret dansk familie: “Dansk Folkeparti havde gerne set, at man eksempelvis havde forbeholdt børnechecken for danske statsborgere – det lader sig desværre ikke gøre, da hverken regeringen – eller andre partier i Folketinget – ønsker dette.” Ifølge professor Jørgen Goul Andersen skyder Dansk Folkeparti dog forbi målet: “Havde man haft tid til at regne, … ville man have fundet ud af, at pæredanske familier udgør ca. 82 procent af dem, der bliver ramt af indgrebet, indvandrerfamilier 18 procent … Det tager tid at følge med i statistikken, og partiet har åbenbart ikke opdaget, at danskernes fertilitet er ved at overhale indvandrernes. I 1996 var fertiliteten for personer med dansk oprindelse 1,69, mens den var 3,41 for indvandrere med oprindelse i ‘ikke-vestlige lande’. Men siden er fertiliteten blandt ikke vestlige indvandrere faldet med stormskridt. I 2008 var tallet for ikkevestlige indvandrere 1,95. For personer med dansk oprindelse var tallet 1,91.” Dagbladet Information, 31. maj, 2010

80 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Opdragelse og værdier De opdrager deres børn, som om de stadig lever i Mellemøsten eller Afrika. De lever efter gammeldags traditioner. Religion styrer deres liv. Det er tre store myter om etniske minoriteter og deres måde at opdrage børn på, siger Üzeyir Tireli, der er forsker og lektor i pædagogik. “Visse politikere og medier prøver ofte at underbygge disse fordomme med eksempler fra ‘virkeligheden’. For eksempel, at de fleste børn i etniske minoritetsfamilier bliver slået af deres forældre, at pigerne er undertrykt, og at mindreårige drenge løber rundt i storbyens gader og råber ‘fucking luder’ sent om aftenen. Det har meget lidt med virkeligheden at gøre i langt de fleste minoritetsfamilier,” siger Üzeyir Tireli. “Det er til gengæld en adfærd, man finder i dårligt fungerende familier, hvad enten de har den ene eller den anden etniske herkomst – inklusive dansk.”

Modsætning Når det gælder opdragelse af børn, bliver ‘den danske måde’ ofte stillet i modsætning til ‘de fremmedes måde’ at opdrage på. Det er en opfattelse, der bygger på, at etniske danskere og etniske minoriteter lever efter

vidt forskellige værdisæt, siger Üzeyir Tireli. “Opfattelsen går igen i avisartikler og tvindslag om alt fra utilpassede drenge til tvangsægteskaber, men der er også pædagoger, der har den holdning,” påpeger han. “Nogle mener, at etniske minoritetsfamilier opdrager deres børn til, at familien kommer før individet, modsat moderne danske familier og danske daginstitutioner, der opdrager børnene til selvstændighed og uafhængighed. Men den analyse er helt forkert. Og den kommer af en stereotyp opfattelse, der går ud på, at etniske minoriteter har en statisk og traditionel livsform. At de opdrager deres børn, som de selv er blevet opdraget. Og at de lever efter nogle værdier, som etniske danskere har forladt for længe siden,” siger Üzeyir Tireli. “Men sådan er virkeligheden ikke,” understreger han.

VÆRDIER Üzeyir Tireli har undersøgt værdier i opdragelsen blandt danske og etniske minoritetsforældre. Han har lavet undersøgelsen på baggrund af et spørgeskema blandt 700 forældre med etnisk dansk og etnisk minoritetsbaggrund. Resultaterne findes i bogen ‘Pædagogisk arbejde med tosprogede børn’.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

82 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Samme værdier Spørger man folk om, hvilke værdier de opdrager deres børn efter, er der stort set sammenfald i svarene fra etniske danskere og etniske minoriteter, forklarer Üzeyir Tireli. “Forældre med etnisk minoritetsbaggrund lægger vægt på de samme værdier i opdragelsen som etnisk danske forældre. Når det gælder værdier som frihed, ligestilling, selvstændighed, samarbejdsevne og ærlighed er der ikke forskel. Og for begge grupper er ærlighed den vigtigste værdi i opdragelsen.” De fleste minoritetsforældre fokuserer desuden på, at børnene skal klare sig godt i skolen, siger Tireli. De synes, det er vigtigt, at børnene laver lektier, tilegner sig det danske sprog og bliver faglig dygtige. “Uddannelse er blevet et kodeord i de fleste familier. Og det viser, at etniske minoriteter afkoder, hvad der er nødvendigt for at klare sig i det danske samfund. ‘Jeg har ikke selv fået en uddannelse, men det skal mine børn have’ er et udsagn, man ofte hører.”

Der sker forandringer Üzeyir Tireli understreger, at der er forskel på, om en familie har boet i Danmark i mange år eller lige er ankommet. Men undersøgelser peger på, at minoritetsforældre ret hurtigt påvirkes af det børnesyn, der er i Danmark. “Metoderne og de værdier, som familier opdrager deres børn efter, ændrer sig. Man opdrager ikke sine børn, som man selv er blevet opdraget. For eksempel skubbes ‘lydighed’ og ‘velopdragenhed’ ned ad listen, mens der kommer mere fokus på ‘selvstændighed’ og ‘lige-

stilling’ jo længere tid, man har boet i Danmark.” Der sker det, at minoritetsforældre overtager de mål og værdier, der er almindelige for opdragelse i Danmark. Hvis de da ikke allerede tager udgangspunkt i disse værdier i forvejen, påpeger Üzeyir Tireli. “Det er ikke ny viden, at det forholder sig på den måde. Undersøgelser fra andre lande viser, at immigranter tilpasser sig de normer og former for adfærd, der er almindelige i det land, de kommer til. Det gælder også i forhold til opdragelse.”

FLERE LIGHEDER END FORSKELLE Socialforskningsinstituttet (SFI) lavede i 2001 en undersøgelse af etnisk danske mødres og minoritetsmødres værdier og metoder for opdragelse. Undersøgelsen viste, at der er flere ligheder end forskelle mellem de værdier, som mødrene synes er vigtige. I 2006 foretog Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitetscenter (RUC) en undersøgelse af fædre med anden etnisk baggrund. Her fremgik det, at fædrene indoptager de normer, der ligger til grund for opdragelse i Danmark. De påvirkes af venner, kolleger og medier.

DE ER IKKE MENNESKER “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far. Der udkom for nylig en bog, som er skrevet af en somalisk pige, i Norge, hvor hun skriver om forholdene i somaliske familier i Norge. Hun blev voldtaget af sin onkel. Hendes mor og hendes mors veninder og hendes far protesterede ikke. Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker.” Lars Hedegaard, journalist og forfatter, i videointerview af Asger Trier Engberg, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Bare du gifter dig! “Når man møder andre måder at gøre tingene på, ændrer man også selv adfærd, siger Üzeyir Tireli. “Forældre møder samfundets forventninger i skolen, på arbejdspladsen og i medierne. Deres børn udveksler erfaringer og holdninger på Facebook og andre sociale medier. Men det er ikke bare påvirkningen fra det danske samfund, der flytter holdninger. Etniske minoritetsforældre påvirkes også af, hvad der foregår i hjemlandet – og i verden som helhed – hvor normer og adfærd er i konstant forandring. Disse forskellige former for interaktion forandrer forholdet mellem forældre og børn. Der sker for eksempel det, at dialog, samtale og forhandling træder i stedet for

84 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

regler og mere autoritære former for opdragelse. “Min svigerfar er et godt eksempel. Han kom til Danmark fra Tyrkiet for at arbejde i 1970’erne. I den landsby han kom fra, var det almindeligt, at især fars ord havde stor betydning. For eksempel når børnene skulle vælge ægtefælle. Den indstilling havde min svigerfar naturligvis også i begyndelsen. Så han ville have indflydelse, da hans ældste børn skulle giftes. Men som årene er gået, har han ændret holdning. I takt med, at familien er faldet til i Danmark, har han indset, at den form for opdragelse, som han kendte fra Tyrkiet, ikke fungerer i Danmark. I dag siger han derfor til sin yngste datter: Jeg er glad, hvis bare du finder en sød mand n og gifter dig!

MUSLIMSK KULTUR? “Mishandling af børn, vold mod børn, i øvrigt også mødre, er en naturlig del af muslimsk kultur ... .” Nicolai Sennels, børnepsykolog, i DR2, Deadline, 2009

VOLD I HJEMMET I 2009 landede en debat om ‘vold i hjemmet’ i avisernes spalter. Anledningen var, at lærere ved Rådmandsgade Skole på Nørrebro i København havde undladt at fortælle de kommunale myndigheder om nogle elevers oplysninger om vold i hjemmet. Skolen valgte i stedet at indkalde til forældremøde for at tage en dialog om opdragelsesmetoder. Det medførte stor kritik fra foreningen Børns Vilkår. Flere politikere angreb skolens ledelse for at forsømme deres oplysningspligt, samt dække over opdragelsesmetoder i tosprogede, socialt belastede familier. Men skolens leder Lise Egholm svarede igen: “Hvis vi havde sendt en hel stak indberetninger af sted, så havde 5-6 familier sandsynligvis vendt os ryggen, flyttet deres børn til en etnisk friskole og banket videre på deres børn.” Og viceinspektør Camilla Ottesen: “Vi oplever ikke, at vores elever bliver systematisk tævet sønder og sammen, og vi tror, at mange af de episoder, der kom frem i den pågældende klasse, er udtryk for (…) afmagt i nogle hårdt pressede familier.” Et efterfølgende forældremøde på skolen afslørede, at flere af de tosprogede familier ikke var bekendt med, at det i Danmark er ulovligt at slå sine børn.

TRE STORE MYTER Üzeyir Tireli mener, at der er tre store myter om etniske minoriteters måde at opdrage børn på: • De har en gammeldags og traditionel livsform • De opdrager deres børn, som om de stadig lever i Mellemøsten eller Afrika • Religion styrer deres liv

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

… om familie, værdi VENNER SOM FAMILIE

LIVSSYN

“I mit hjemland besøger vi hyppigere vore slægtninge end vore venner. Men i Danmark kan venner ofte være meget tættere relationer end familien, som man ofte kun ser ved særlig festlige lejligheder, juleaften, fødselsdage osv. Det forekommer mig derfor, at danskerne på en måde selv har sammensat deres familie ud fra de venner, de helst vil omgås - det undrer mig i al fald, at familiebåndene mellem danskere ikke er stærkere.”

Nogle skelner mellem en ‘vestlig’ og en ‘ikke-vestlig’ opfattelse af den rolle individet og familien spiller i samfundet. De taler om et såkaldt individualistisk og et kollektivistisk livssyn.

Hana Al-Khamri, journalist, opvokset i Saudi-Arabien

Vi finder følgende egenskaber meget eller ret vigtige for opdragelsen af børn: Tolerance og respekt over for andre Indvandrere Tyrkiet Vestbalkan Irak Iran Pakistan Vietnam Efterkommere Tyrkiet Pakistan Danskere

Selvstændighed

Lydighed

Religiøsitet

100% 99% 100% 100% 99% 99%

83% 96% 97% 98% 99% 96%

93% 93% 96% 82% 94% 91%

91% 51% 84% 22% 95% 60%

99% 99% 100%

96% 99% 99%

95% 97% 83%

86% 93% 30%

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

86 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Individualistisk livssyn Man siger, at et velfærdssamfund som det danske skaber et individualistisk livssyn. Det betyder for eksempel, at man vælger kæreste, uddannelse eller bolig uden nødvendigvis at spørge om familiens mening. Man tager først og fremmest beslutningerne selv. I mange familier, går en del af opdragelsen ud på, at børn lærer at træffe beslutninger. Børn og unge bliver taget med på råd. Kollektivistisk livssyn I samfund uden et socialt sikkerhedsnet er folk mere afhængige familien. Det er familiens ansvar at passe syge og gamle, og man låner hinanden penge i tilfælde af arbejdsløshed. I en familie med et kollektivistisk livssyn, opdrages børnene til at tænke på familiens bedste i de valg, der skal træffes. De færreste familier lever ud fra et enkelt livssyn. Næsten alle familier har både individualistiske og kollektivistiske træk. Samtidig ændrer familier adfærd og opfattelse, når samfundet, traditionerne og omgangsformerne forandrer sig. For eksempel hvis familien flytter til et nyt land eller en ny verdensdel. Familier bliver påvirket af de omgivelser, de bor i.

er og livssyn DÅRLIGE VANER “De fleste danskere har en virkelig dårlig vane med at generalisere etniske minoriteters ‘kultur’ til at være stort set det samme: De er muslimer, de opdrager deres børn ud fra traditionelle, kollektivistiske tankegange, mændene er brutale, pigerne er mindre værd end drengene og har ingenting at skulle have sagt. En anden rigtig dårlig vane er at tale om ‘deres kultur’ som årsag til alle ulykker og problemer. Hvis Fatima løber hjemmefra, er det et oprør mod en undertrykkende kultur. Men hvis Pernille gør det, er det enten fordi hendes familie har et socialt problem, eller fordi hun er i puberteten.” Marianne Nøhr Larsen, i Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

FAMILIE OG VÆRDIER “Indvandrer-familier har lige så mange konflikter som danske familier, hvis ikke flere. Ofte har børnene jo allerede taget et stort skridt væk fra forældrenes værdier, …. Forældrene er stolte af at have en læge eller en advokat i familien, men med børnenes uddannelsesmæssige succes følger tit et mere individualistisk livssyn. Før i tiden var løsningen at gifte den ældste søn med en pige i Pakistan, som så tog sig af forældrene og talte deres sprog. (…) Problemet er bare, at de piger, som er vokset op i Danmark, ikke er indstillede på at spille den traditionelle rolle som svigerdatter, og i de pakistanske ægteskabsmønstre gifter de højtuddannede kvinder sig med højtuddannede mænd.”

Vi ville altid eller i langt de fleste tilfælde tillade vores børn at… Overnatte hos en dansk kammerat Indvandrere Tyrkiet Vestbalkan Irak Iran Pakistan Vietnam Efterkommere Tyrkiet Pakistan Danskere

Overnatte hos en kammerat med anden etnisk baggrund end dansk

Tage på lejrskole med deres skoleklasse

53% 90% 51% 88% 65% 82%

51% 87% 48% 81% 63% 73%

95% 99% 91% 99% 96% 98%

71% 77% 100%

71% 78% 94%

98% 97% 100%

Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Mikkel Rytter, antropolog, Dagbladet Information, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

Pædagogik, dialog og tålmodighed ”Når jeg er på ferie i Italien og Spanien lægger jeg mærke til, at mange voksne taler ’til’ børn og ikke ’med’ børn. Forældre er ikke blege for at råbe højt eller give et dask over fingrene for at få børnene til at høre efter. De sætter grænser på en håndfast og direkte måde,” konstaterer Naimah Haj-Ahmad, der er pædagogisk leder i Børnehaven Solnæs i Århus Vest. ”Den måde at kommunikere med børn på kan jeg genkende fra mange indvandrerfamilier i Danmark. Især i familier fra Mellemøsten, hvor jeg selv kommer fra.” Mange tosprogede forældre bliver overraskede, når de møder hverdagen i en dansk vuggestue eller børnehave. De undrer sig over, at selv små børn tages med på råd og inddrages i beslutninger, forklarer Naimah Haj-Ahmad. ”De ser ikke børnenes selvstændighed som noget gavnligt eller hensigtsmæssigt. Det er de voksne, moderen, mosteren eller bedstemoderen, der bestemmer og sørger for børnene. Blandt etniske minoriteter er det ikke usædvanligt, at mødre mader deres børn, indtil de er fire, fem år gamle. De kunne ikke drømme om at lade børnene spise selv.

88 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Den samme logik går igen i den øvrige del af opdragelsen: ”Jeg er voksen, og det er mig der ved, hvad der er rigtigt og forkert. Det er mig, der bestemmer.”

En anden måde Pædagogikken i danske vuggestuer og børnehaver går en anden vej, understreger Naimah Haj-Ahmad. Her lærer man børnene at lytte og argumentere fra de er helt små. ”Det kan selvfølgelig være besværligt, når lille Emma vil bestemme, at hun ikke vil have flyverdragt på, når termometret viser minus ti grader. Men hun lærer, at man kan forhandle og argumentere. Og det er med til at styrke og udvikle hende som menneske.

SMÅ KONGER “… problemerne begynder oftest i familier, hvor forældrene har svært ved at håndtere sønnerne i et kompliceret samfund som det danske. Sønnerne bliver ofte opdraget som små konger, og forældrene stiller sjældent samme krav til sønnerne som til døtrene. Det kommer sønnerne til skade senere, hvor de bruger meget tid på gaden, deres frihed er stor, og de bliver svære at styre. Gadens opdragelse er ikke den bedste.” Klaus Bondam, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København

Jeg ved ikke, om man kan tale om en dansk eller nordisk model for børneopdragelse. Men dialogen mellem børn og voksne har en helt central betydning i Danmark. Man ser sjældent, at danske forældre bruger magt for at få deres børn til at forstå eller gøre noget. Man taler med børnene. Laver aftaler med børnene. Viser dem, at deres mening betyder noget.”

Ikke en konkurrence Naimah Haj-Ahmad vil ikke diskutere, om den ene måde at opdrage børn på er bedre end den anden. Hun vil ikke gøre det til en konkurrence om kultur og tradition. Den

snak fører ingen vegne, mener hun. ”Jeg er slet ikke med på, at det drejer sig om udvikling. Altså at dem fra ’de varme lande’ benytter sig af et primitive opdragelsesmetoder. Og at de må lære at udvikle sig til kloge, kommunikerende, moderne forældre. Sådan kan man ikke stille det op. Alle forældre ønsker det bedste for deres børn og opdrager dem efter den bedste hensigt. Det gælder naturligvis også forældre med minoritetsbaggrund. Men jeg vil til gengæld gerne diskutere, hvorfor det ikke er smart at holde fast i en opdragelse, der bygger på en autoritær tankegang. Især ikke, når man bor i et land,

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

hvor dialog og demokrati er nøgleord. Opgaven går ud på at hjælpe tosprogede forældre med at knække koden til den måde, det danske samfund fungerer på.”

hjælpe deres børn på vej. Men vi skal også huske på, at menneskers kulturelle bagage er tung. Det man selv er opdraget til, er svært at smide væk fra den ene dag til den anden.”

Forklare og oplyse ”Hvis jeg som pædagog forventer, at forældre og børn opfører sig på en bestemt måde, bliver jeg irriteret og frustreret, hvis de ikke lever op til mine forventninger. Men min pointe er, at vi ikke kan bruge bristede forventninger til noget. Vi skal i stedet forklare, hvorfor vi i Danmark tænker og gør, som vi gør. Vi skal fortælle, at der er gode grunde til, at danske familier og daginstitutioner bruger bestemte pædagogiske metoder. Og vi skal forklare, hvad forældre selv kan gøre for at

90 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Kulturel bagage Naimah Haj-Ahmad peger på, at flere af de etniske minoriteter i Danmark stammer fra

BANGE! “Mange er virkelig bange for den danske kultur og for det danske samfund. Derfor lægger familierne et stort pres på deres børn. Konsekvensen bliver, at børnene befinder sig i en umulig balancegang mellem to kulturer, det betyder i sidste ende, at deres integration i samfundet mislykkes.” Saliha Marie Fettah, dansk muslimsk kvinde, som underviser i arabisk på Syddansk Universitet

lande i Mellemøsten og Nordafrika, hvor dialog og demokrati er fremmedord. ”Det er samfund, hvor beslutninger tages oppefra og ned. Det gælder både styreform, familieliv og opdragelse: Regeringen bestemmer over folket, manden bestemmer over kvinden og forældre bestemmer over børnene. Jeg er sikker på, at de fleste etniske minoriteter i Danmark ikke sympatiserer med det livssyn. Ja, mange er faktisk flygtet fra samfund, der bygger på den logik. Alligevel ser vi, at opdragelsen i mange indvandrerfamilier bygger på en autoritær tankegang. Resultatet er, at børnene ikke lærer at begå sig på egen hånd. Hvis de er i byen uden forældrene, sker det, at de overskrider

Det skader et førskolebarn, hvis moderen arbejder? Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Indvandrere

Efterkommere

Danskere

Helt enig

24%

18%

Delvist enig

21%

16%

Hverken enig eller uenig

13%

Delvist uenig

12%

17%

Helt uenig

34%

41%

65%

Ialt

100%

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

FAM I LI E LIV

92 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

grænsen for, hvad man kalder ’ordentlig opførsel’ ved at råbe højt og fylde meget. Og det er synd for både børnene og omgivelserne.”

Ikke tvang, men oplysning Ifølge Naimah Haj-Ahmad skal man ikke for en hver pris tvinge indvandrerfamilier til at sende deres børn i vuggestuer og børnehaver. Tvang og lovgivning er en dårlig cocktail, når det handler om opdragelse og pædagogik, mener hun. ”Mange etniske minoriteter oplever i forvejen bunker af krav og regler, som de ikke helt forstår meningen med. Men jeg synes, at vi skal tage det alvorligt, når vi ved, at over 40 procent af de etniske minoriteter ikke sender deres børn i vuggestue. Blandt andet, fordi de mener, at det skader et lille barn at være væk fra sin mor. Som pædagog ved jeg jo, at børn, der går i vuggestue og børnehave udvikler både sociale evner og individuelle kompetencer. Ligesom de bliver bedre til det danske sprog. Det er kvalifikationer, der hjælper dem, når de senere skal i skole og videre ud i livet.”

Udfordringen ”Jeg mener ikke, at børn og unge med anden etnisk baggrund skal gøres ’danske’. Eller at deres forældre skal forkaste familiens kultur og baggrund. Men der er ingen tvivl om, at forældre i indvandrerfamilier selv kan gøre meget for, at børnene finder den rigtige vej ind i det danske samfund. Det ved de ressourcestærke indvandrere godt. Udfordringen er at få familier med færre ressourcer til også at spille med. Det tager tid, og det kræver tålmodighed.” n

NYDANSKE BØRN GÅR I DAGINSTITUTION Hovedparten af nydanske børn går i vuggestue, børnehave og andre dagtilbud, men de begynder i en senere alder end børn med dansk oprindelse. Nydanskere i børnehavealderen går stort set i samme omfang som børn med dansk oprindelse i daginstitution. Blandt de 3-5-årige er det således næsten 90 procent. af efterkommerne med ikke-vestlig oprindelse, som går i dagtilbud. Til sammenligning er det godt 94 procent. af alle børn med dansk oprindelse. Integrationsministeriets Udlændingedatabase, 2010

SOCIAL KOMMUNIKATION Social kommunikation i hjemmet er en betegnelse for, hvordan en familie taler sammen og er sammen på. Når far og mor spørger, hvordan det går i skolen, når familien er samlet omkring måltiderne og når familien i øvrigt taler sammen om stort og småt, er der tale om social kommunikation. Der er stor forskel på den sociale kommunikation i to-sprogede hjem og etnisk danske hjem. Undersøgelser viser, at den sociale kommunikation er tre gange så høj blandt unge med dansk baggrund som blandt unge med to-sproget baggrund. Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007

KULTUREL KOMMUNIKATION “Når man i en familie taler sammen om politik, sociale emner, bøger, film og tv-programmer, er der tale om kulturel kommunikation. Kulturel kommunikation handler om at diskutere og forstå det, der sker i samfundet omkring os. Undersøgelser viser, at den kulturelle kommunikation er ti gange så høj blandt unge med dansk baggrund som blandt unge med to-sproget baggrund.” Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

HJEM O Hans Skifter Andersen er boligforsker og ved noget om, hvorfor folk bosætter sig som de gør. Han kommenterer det synspunkt, at etniske minoriteter flytter sammen i boligområder, fordi de ikke kan lide danskere og dansk kultur. Side 96

Ahmad El-Khatib og Salim El-Chahabi har boet i Mjølnerparken på Nørrebro i København i henholdsvis 16 og 18 år De mener, at udtryk som ‘ghetto’ og ‘parallelsamfund’ skaber et negativt syn på beboerne i Danmarks multietniske boligområder. De arbejder begge aktivt for, at ændre folks fordomme. Og de holder fast i, at de bor i et kvarter, der har gode og trygge rammer for børn og voksne. Side 110

Hvor bor Danmarks indvandrere og efterkommere? Tal, fakta og statistik om bosætning. Side 102

Yusuf Kilic har boet i Danmark siden 1967, hvor han kom til landet for at arbejde. I dag består familien Kilic af tre generationer, der bor i et nyt parcelhuskvarter i Brabrand i Østjylland. I løbet af 30 år oplevede familien, hvordan boligområdet Gellerupparken ved Århus udviklede sig med hensyn til popularitet og beboersammensætning. Side 104

Hvor ligger Danmarks multietniske boligområder? Her er nogle af de bydele, der er mest omtalt i medierne. Side 108

94 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Sociologen Benny Schytte har undersøgt unges udeliv i boligområderne i Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense og Ydre Nørrebro i København. Han konkluderer, at avisernes overskrifter om unges vold og hærværk i multietniske bydele er overdrevne. Han peger på, at der mangler en række tilbud og muligheder for de unge. Side 116

De to tekster ’Falder’ af Babak Vakili og ’Kniven ned i sokken’ af Rafir og Amin fra Blok 27 handler om at være ung i et såkaldt ghettoområde. Side 120

Udtrykket ghetto er blevet brugt forskelligt og har haft flere forskellige betydninger gennem tiden. Definitioner, synspunkter og forklaringer. Side 122

John Andersen er professor i sociologi og forsker i udsatte boligområder. Han mener, at politikerne i stedet for at tale om ghettoer og udpege bestemte kvarterer som særligt belastede, burde tage udgangspunkt i de ressourcer, som folk har. Han foreslår, at man satser på alternative projekter, hvor beboerne får mulighed for selv at pege på løsninger. Side 126

Tanja Flohr Bergstrøm og Rasmus Bergstrøm bor på sjette år på Gudrunsvej i Gellerupparken ved Århus. De ser boligområdet som en stor landsby, hvor man kan møde venner og bekendte på indkøbsturen. De synes, at medierne maler skræmmebilleder af deres bydel, og at billederne ligger langt fra den virkelighed, de selv kender. Side 131

G BOLIG ultietniske boligområder er en betegnelse for de bydele i Danmark, hvor en stor del af beboerne har indvandrerbaggrund. Ordet multietnisk henviser til, at beboerne stammer fra mange forskellige lande og kulturer. I nogle af disse kvarterer har op mod 80-90 procent anden etnisk baggrund end dansk. Politikere og journalister omtaler ofte disse boligområder som ghettoer og parallelsamfund. Og som avislæser eller tv-seer kan man få det indtryk, at der gælder særlige regler og normer i disse bydele. Man kan få det indtryk, at beboerne foretrækker at bo isoleret fra resten af samfundet. At der er et særligt fællesskab mellem beboerne. Og at beboerne er skeptiske over for etniske danskere og dansk kultur. Man kan desuden få det indtryk, at kriminalitet og hærværk er hverdag i disse boligområder. Og man kan sidde tilbage med en fornemmelse af, at folk dér generelt er ligeglade med love og værdier i resten af samfundet. Nogle af de udsagn, der dukker op i debatten om de multietniske boligområder, er eksempelvis: De klumper sig sammen, fordi de ikke kan lide danskere • De vil ikke integrere sig i sam-

fundet • De respekterer ikke danske normer og dansk ret • Disse områder ligner ikke resten af Danmark • Det er sorte pletter på danmarkskortet • Beboerne har deres egne love og regler • De tror stadig, de bor i Mellemøsten • Ghettoer er voldelige og lovløse områder • Beboerne rotter sig sammen mod politiet • Folk er kriminelle og dækker over hinanden • De unge hærger boligkvartererne, som de har lyst til • Byg en mur rundt om dem, og lad dem klare sig selv Da statsminister Lars Løkke Rasmussen i 2010 talte om Danmarks multietniske boligområder, brugte han udtryk som sorte pletter og huller i danmarkskortet. Han sagde, at der skulle rives mure ned og brydes igennem fæstninger for at bevare danske værdier i de såkaldt belastede bydele. Nogle vil give Lars Løkke Rasmussen ret i beskrivelsen. Andre argumenterer for, at ghetto-snakken er løbet af sporet. Det mener blandt andre mange af de beboere, der selv tager ordet i debatten. På de følgende sider er der en række synspunkter, erfaringer og forklaringer. Der er faktuelle oplysninger, provokerende citater og statistiske tal, der kan være med til at nuancere debatten om Danmarks såkaldte ghettoer. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

H J E M OG BOLIG

Tæt på venner og familie “De fleste etniske minoriteter i Danmark bor til leje i alment boligbyggeri. Men undersøgelser viser, at hovedparten har en drøm om at bo i eget hus med have. At kun de færreste indtil videre har ført drømmen ud i livet, er der flere forklaringer på,” siger Hans Skifter Andersen, der forsker i boligvaner og boligønsker blandt etniske minoriteter. Der er intet, der tyder på, at etniske minoriteter rykker sammen i store boligområder, fordi de ikke kan lide danskere og dansk kultur, siger Hans Skifter Andersen. “Borgere med etnisk minoritetsbaggrund har ikke noget imod at bo i samme kvarter som etnisk danske familier. Tværtimod. De vil faktisk gerne bo sammen med ’gammeldanskere’. Men det er ofte økonomien, der afgør, hvor familien bosætter sig. I mange etniske minoritetsfamilier står den ene eller begge forældre uden for arbejdsmarkedet. Og når der ikke er to indtægter, er det svært at få råd til at købe et parcelhus,” siger Hans Skifter Andersen og peger samtidig på, at mange har et dårligt

96 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

kendskab til det danske boligmarked. Mangel på viden om boligmarkedet gør det svært at gennemskue, hvordan systemet fungerer, og hvordan man optager lån til en ejerbolig. Så er det nemmere at blive skrevet op på venteliste til lejeboliger i en boligforening, mener han. ”Desuden mangler mange etniske minoriteter personlige kontakter til at skaffe sig bolig andre steder på boligmarkedet. Og kontakter betyder noget, når man ønsker at flytte til en ny bolig. Andelsboligforeninger benyttes fortrinsvis af etniske danskere. Og hvis man kender få eller slet ingen etniske danskere, kan det være svært at se sig selv og sin familie i sådan en boligform,” påpeger Hans Skifter Andersen. ”Endelig – og måske vigtigst – betyder

DE VIL BO SAMMEN “Grunden til at der bliver flere indvandrere trods regeringens bestræbelser, er jo at indvandrerne absolut VIL bo tæt sammen med hinanden, og ikke iblandt os danskere. Hvornår holder medierne og politikerne op med at skyde skylden på kommunerne, og i stedet kigge på indvandrerne selv!?” Lene Johnson, Horsens, ‘Ordet er dit’, jp.dk, 2010

det rigtigt meget for de fleste med etnisk minoritetsbaggrund, at de har mulighed for at bo i nærheden af deres familie og deres venner. Og det har man mulighed for i store etagebyggerier.”

Fællesskab Lidt under 60 procent af Danmarks etniske minoriteter bor til leje i alment boligbyggeri. Ca. 20 procent bor i såkaldte multietniske boligområder, hvor over halvdelen af beboerne ofte har anden etnisk baggrund end dansk. “De store boligområder med lejeboliger ligger fortrinsvis i eller ved Danmarks store byer. Derfor har etniske minoriteter en skæv

bosætning i forhold til den øvrige del af befolkningen. De bor i bestemte områder og er ikke geografisk fordelt over hele landet,” siger Hans Skifter Andersen. Der er dog ikke noget underligt i, at indvandrere og efterkommere bosætter sig, som de gør, mener han.

FRI FOR DANSKERNE “De muslimske enklaver ønsker ikke danskere i deres bebyggelser. (…) Så længe de får kontantog bistandshjælp, så behøver de ikke danskerne, ja, faktisk så er de helst fri for danskerne. Det fremgår jo også tydeligt af at danske familier jages ud af bebyggelserne og at politiet er uvelkomment.” Karl Holgersen, København, ‘Ordet er dit’, jp.dk, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

H J E M OG BOLIG

“De etniske minoriteter gør som indvandrere altid har gjort. De bor tæt på dem, de har noget til fælles med. Indvandrerne i Danmark opfører sig på helt på samme måde, som indvandrere gør alle andre steder i verden. Når man ankommer til et nyt og fremmed land, er det naturligt at søge sammen med familie og landsmænd. Det giver en

98 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

følelse af tryghed. Mange af de danskere, der for ca. 100 år siden emigrerede til USA og Argentina, bor fortsat i danske enklaver med titusindvis af efterkommere.”

Billedet ændrer sig Den måde, som aviser og tv omtaler multietniske boligområder, kan give det indtryk, at

en stadig strøm af etniske minoriteter flytter ind i landets almene boliger. Og at de bliver boende. Men det billede holder ikke stik, bemærker Hans Skifter Andersen. “Der flytter næsten lige så mange ud, som der flytter ind. Men der er forskel på ud- og indflyttere. De færreste, der flytter ind, er danske statsborgere. De har ikke boet ret længe i landet, har ikke arbejde og er på kontanthjælp.” Omvendt – når etniske minoriteter vælger at flytte ud af deres lejeboliger, har de ofte et job og en højere indkomst end dem, der bliver boende. Og – for manges vedkommende – er de blevet danske statsborgere. ”Når indvandrerne er blevet mere integreret i samfundet og har fået arbejde, flytter de. De forlader det multietniske boligområde og finder boliger andre steder. Det er et mønster, man kender fra andre indvandringslande som USA. Man kan sige, at boligområdet funger som en slags integrationssluse ind i samfun-

DANSKE INDVANDRERE Da danskere for omkring 100 år siden udvandrede i tusindvis til eksempelvis USA og Argentina, bosatte de sig tæt på hinanden. Især i Argentina indrettede danskerne deres eget minisamfund, hvor de kunne opretholde danske traditioner, tale det danske modersmål og skabe netværk i form af kirker, skoler og aviser. Som landmænd blev danskerne hurtigt en del af det argentinske arbejdsmarked. Men den kulturelle integration tog flere generationer. De danske indvandrere og deres efterkommere holdt det nationale fællesskab ved lige ved at mødes i institutioner, kirker, skoler, klubber og andre foreninger, og de bevarede på den måde en danskhed, som endnu findes i Argentina i dag.

MULTIETNISKE BOLIGOMRÅDER I næsten alle lande i Nordeuropa er der sket en stigning i antallet af flygtninge og indvandrere gennem de sidste 25 år. Der er en tendens til, at de etniske minoriteter har bosat sig i bestemte dele af byerne – først og fremmest i alment boligbyggeri. På den måde er der opstået en række byområder med beboere fra mange fra forskelle indvandrerlande. Disse områder har fået betegnelser som ghettoer, enklaver og multietniske boligområder. Andre udtryk som eksempelvis Lille Ankara eller Lille Mogadishu betegner – mere eller mindre venligt – områder, hvor der bor mange med henholdsvis tyrkisk og somalisk baggrund.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

H J E M OG BOLIG

100 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

det,” siger Hans Skifter Andersen. Der sker samtidig et skift i valg af boligtype. Når etniske minoriteter flytter væk fra et multietnisk boligområde, er den første prioritet ikke, at den nye bolig ligger tæt på familie, venner eller landsmænd. Der sker en ændring i holdningen til at bo sammen eller spredt. “De vælger først og fremmest den nye bolig, fordi det er et enfamiliehus, fordi der er bedre plads til familien, eller fordi boligen ligger i et kvarter med gode skoler og institutioner og gode opvækstvilkår for børn. Helt på samme måde som andre danske borgere vælger det sted, hvor de ønsker at n bo.”

FAMILIE, VENNER OG LANDSMÆND I en undersøgelse lavet af Statens Byggeforskningsinstitut har man spurgt mere end tusinde etniske minoritetsfamilier, hvorfor de har valgt deres nuværende bolig. Over halvdelen svarer, at de har valgt deres bolig, fordi de gerne vil have et socialt netværk blandt familie, venner og landsmænd. Det giver tryghed. Derfor flytter mange ind i de såkaldte multietniske boligområder, hvor de fleste af beboerne er indvandrere. Til gengæld siger kun få procent, at de har et særligt ønske om at bo et sted, hvor et flertal er indvandrere.

DE SAMLER SIG I GHETTOER “… vi har en gruppe indvandrere, som ikke er interesseret i at lade sig integrere. De samler sig i ghettoer, lærer ikke dansk kultur at kende og ønsker tilsyneladende ikke kontakt til det danske samfund – udover at modtage penge fra det. Det er et problem, som Dansk Folkeparti agter at gøre noget ved.” Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, Dagbladet Information, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

101

H J E M OG BOLIG

TAL, FAKTA OG Indvandrere og efterkommeres andel af hele befolkningen i 2010

DER ER FORSKEL Af Danmarks fem regioner bor der flest indvandrere og efterkommere i Region Hovedstaden. Her er andelen 15,4 procent. I landets fire øvrige regioner ligger andelen af indvandrere og efterkommere under landsgennemsnittet på 9,8 procent. I Ishøj ved København er andelen af indvandrere og efterkommere 32 procent. Det er den højeste andel for en enkelt kommune i hele landet. Kommunerne Jammerbugt og Læsø i Nordjylland har hver 3,5 procent indvandrere og efterkommere. Det er dermed de kommuner i hele Danmark, som har den laveste andel.

Danmarks Statistik, 2010

Under 4 pct. 4 - 5,9 pct 6 - 9,8 pct Over 9,8 pct. ---------------- Under landsgnst ------------------ Over landsgnst.

Indvandrere

Indvandrere og efterkommere fordelt efter regioner i 2010 Danmarks Statistik, 2010

102 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Hele landet Region Hovedstaden

Efterkommere

I procent af hele befolkningen

Vestlige lande

Ikke vestlige lande

I alt

414422

16971

111345

128316

9,8

192435

8436

58199

66635

15,4 6,7

Vestlige lande

Ikke vestlige lande

I alt

162410

252012

71316

121119

Region Sjælland

15174

26721

41895

1720

11695

13415

Region Syddanmark

32786

43679

76465

3118

17608

20726

8,1

Region Midtjylland

31263

45645

76908

2676

19458

22134

7,9

Region Nordjylland

11871

14848

26719

1021

4385

5406

5,5

STATISTIK FLEST I KØBENHAVN

HVEM BOR HVOR?

70 procent af minoriteter, der stammer fra ikkevestlige lande (hvoraf størstedelen har en muslimsk baggrund) bor i København og omegn. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

Det er meget få etniske danskere, der bor i områder med etniske minoriteter. Kun 3 procent af etniske danskere bor i områder, hvor flertallet af beboerne har anden etnisk baggrund end dansk. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

SOCIALT UDSATTE I de danske boligområder, der betegnes som socialt udsatte områder, lever 3,6 procent af hele befolkningen, men ser man på de etniske minoriteter i Danmark bor 25 procent af denne gruppe i de socialt udsatte områder. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

BOLIGFORHOLD I 2010 boede 53,6 procent af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i almennyttigt boligbyggeri. Det tal var i 2009 57,5 procent. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel 16 procent, og for danskere er andelen på knap 14 procent. Integrationsministeriet, 2010

FÅ PÅ LANDET En tredjedel af Danmarks befolkning bor på landet, mens det kun gælder 7 procent af de etniske minoriteter. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

103

H J E M OG BOLIG

Tre generationer Familien Kilic flyttede til boligkvarteret Gellerup i udkanten af Århus i 1980. Dengang boede der hovedsagelig danske familier i det stort anlagte byggeri, hvor store lyse lejligheder med udsigt over byen og bugten tiltrak børnefamilier og studerende. Over en periode på ca. 30 år har familien Kilic oplevet, hvordan kvarterets ry, popularitet og beboersammensætning har ændret sig. I dag har familiens tre generationer skiftet betonlejlighederne ud med nye parcelhuse i et villakvarter i Brabrand.

mine venner. Der var jo masser af arbejde, og vi tjente gode penge. Så i flere år rejste vi hjem til familien et par måneder hver sommer og tog så tilbage til Århus for at arbejde videre” Først i 1980 rykkede hele familien til Danmark. Og selv om det var en omvæltning at skifte en tyrkisk landsby ud med en lejlighed på 3. sal, var de alle glade for deres nye hjem. ”Vi fik en skøn lejlighed i Gellerup. Masser af plads, to badeværelser og udsigt. Det var luksus,” fortæller Yusuf Kilic.

Ömer Kilic – 45 år Yusuf Kilic – 77 år ”Jeg har boet i Danmark siden 1967. Jeg kom for at arbejde. I de første år boede jeg i forskellige kælderværelser og loftsrum sammen med andre tyrkere. Vi sov 6-8 stykker på samme værelse. Men det var fint nok, for vi var her jo for at arbejde og tjene penge,” fortæller den 77-årige Yusuf Kilic. Som tusindvis af andre tyrkere forlod Yusuf i slutningen af 1960’erne Tyrkiet for at arbejde i udlandet. Han sagde farvel og på gensyn til konen og de tre børn i den lille landsby i det bjergrige Sivas-område. Tanken var at vende tilbage med penge på lommen et år eller to senere. ”Men sådan gik det ikke,” siger Yusuf Kilic med et lille smil. ”Hverken for mig eller

104 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Ömer Kilic var 16 år gammel, da familien blev samlet i Danmark. Han husker Gellerup som et godt kvarter for unge i 1980’erne. ”Vi var nogle af de første tyrkere, der flyttede ind. Dengang boede der næsten udelukkende danskere i området. Vi havde et fint forhold til vores naboer. Vi hilste og sludre-

FLERE NYDANSKERE BOR I PARCELHUS Flere og flere nydanskere skifter lejligheden ud med hus. I 2010 boede ca. 103.500 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i parcelhus. Det svarer til ca. 28 procent. I 2004 boede ca. 76.000 i parcelhus. Integrationsministeriets Udlændingedatabase, 2010

de, når vi mødtes. Det var et rart sted at bo. Alt var pænt og rent.” Da Ömer selv stiftede familie, valgte han og konen at slå sig ned i Gellerup. Her fik de børnene Erdem, Yusuf og Yaren. ”Vi havde vores familie omkring os. Så det var naturligt for os at blive boende. Det var trygt og godt.” Men i løbet af 1990’erne ændrede forholdene sig, husker han. De fleste danske familier flyttede væk fra området. Og i stedet rykkede mange nye nationaliteter ind i lejlighederne. ”Der kom flygtninge og indvandrere fra hele verden. Fra Afrika, Mellemøsten og Asien. Hver for sig kom de med deres egne skikke og måder at leve på. Det var måske godt for dem at komme til Danmark. Men det var ikke godt for Gellerup. Vi var alt for forskellige. Folk havde for-

skellige normer, og de lavede deres egne regler i kvarteret. Det gav konflikter.” Ömer tøvede derfor ikke, da han hørte, at der var planer om at opføre et nyt villakvarter i Brabrand. Familien havde i flere år drømt om at få eget hus, så i 2003 købte de en byggegrund, og i 2005 flyttede de ind i deres nye villa. ”Vi er superglade for at bo her i kvarteret. Og vi har ikke fortrudt, at vi forlod lejligheden i Gellerup. Men jeg kan ikke lade være med at blive lidt trist, når jeg hører folk omtale vores gamle kvarter som en ghetto. Vi havde jo mange gode år i derude. På den anden side er der noget om snakken. Jeg synes ikke, at Gellerup fungerer i dag. Der er alt for mange, der ikke arbejder. Der er alt for mange, der ikke kender noget til det danske samfund. Det er et problem, synes jeg.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

105

H J E M OG BOLIG

106 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Yusuf Kilic – 23 år ”Jeg var meget ked af, at vi skulle flytte fra Gellerup. Jeg forstod ikke, hvorfor. Alle mine venner boede jo i det kvarter. Det var mit hjem. Det var min verden i de første 17 år af mit liv,” siger Yusuf Kilic, der er opkaldt efter sin farfar. ”Jeg fattede ikke, hvad vi skulle i et dansk parcelhuskvarter, hvor vi ikke kendte nogen. Jeg kendte Gellerupparken som min egen bukselomme. Jeg havde det supergodt. Det var der ikke nogen grund til at ændre på, syntes jeg.” I dag er Yusuf glad for, at familien flyttede. Og hans syn på Gellerup har ændret sig. ”Jeg forstår godt, hvis de høje betonblokke kan virke skræmmende på folk, der kommer forbi. Det er jo ikke en køn bydel. Det ser ud som om, den vender ryggen til resten af Århus. Selv om mange i Gellerup vil sige, at det ikke passer, virker det altså sådan,” siger Yusuf Kilic. ”Man er nødt til at gøre noget, hvis Gellerup skal blive et godt sted at bo igen. Jeg ved, at Århus Kommune har en plan om store ændringer. Jeg håber, den bliver gennemført, så området slipper af med sit ghetto-image.” Yusuf har tænkt en del over, hvor han selv skal slå sig ned, når han engang flytter hjemmefra. ”Jeg vil gerne bo tæt på min arbejdsplads. Og så skal det være et fredeligt sted. Gerne et hus med have. Lige nu arbejder jeg syd for Århus, og det er et dejligt område tæt ved skov og strand. Måske lidt dyrt. Men hvem ved. Det kan være, at jeg en dag får råd til at flytte dertil,” siger Yusuf. n

FLERE GENERATIONER SAMMEN “I mange indvandrerfamilier drømmer både børn og forældre om et fælles hus, hvor børnene kan tage sig af deres forældre og have plads til deres eget liv, for sådan lever middelklasse-familierne i Mellemøsten og Pakistan. Den boform er bare sværere at realisere i Danmark, fordi de danske parcelhuse og ejerlejligheder ikke er beregnet til bofællesskab for to generationer.” (…) “I øjeblikket er den danske ældrepleje slet ikke gearet til at tage sig af ældre med anden etnisk baggrund end dansk. Hverken de andre beboere eller personalet taler andet end dansk, og ofte mister indvandrere deres danske sprog, efterhånden som de bliver ældre. De få ældre med anden etnisk baggrund, som foreløbig er endt på plejehjem bliver dybt isolerede, fanget i en sproglig og kulturel virkelighed, som de ikke forstår.” Johanne Mygind, Dagbladet Information, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

107

H J E M OG BOLIG

FOKUS Danmarks multietniske boligområder bliver jævnligt omtalt i medierne. Nogle er mere i fokus end andre. Her er en kort karakteristik af nogle af de bydele, der ofte rammer avisernes overskrifter.

Vollsmose Vollsmose er en bydel i det nordøstlige Odense med ca. 11.000 beboere. Af dem har omkring 60 procent en anden etnisk baggrund end dansk. I Vollsmose findes ca. 80 forskellige nationaliteter. I 2007 fik kvarteret sin første folketingskandidat, da Asmaa Abdol-Hamid blev opstillet for Enhedslisten.

København I København ligger flere såkaldt udsatte boligområder. I fire af de mest omtalte – Tingbjerg, Akacieparken, Mjølnerparken og Aldersrogade – bor der til sammen ca. 12.000 beboere. Københavns Kommune har besluttet, at man skal have job eller være i gang med uddannelse for at kunne få en lejlighed i de fire bebyggelser.

Tingbjerg Tingbjerg ligger ved Utterslev mose i den nordvestlige udkant af København. Bydelen, der blev påbegyndt i 1950’erne, er tegnet af den kendte arkitekt Steen Eiler Rasmussen. Området fik egen kirke, skole, butiksstrøg og flere institutioner, bl.a. en af landets første byggelegepladser. I dag har kvarteret omkring 6.000 indbyggere.

Gellerup Gellerup er en forstad til Århus. Bydelen ligger vest for byen mellem Brabrand og Åbyhøj og har ca. 8.000 indbyggere. Gellerup består især af de to boligkomplekser Gellerupparken og Toveshøj. Næsten 90 procent af beboerne i Gellerupparken og 80 procent af beboerne i Toveshøj er indvandrere eller efterkommere af indvandrere.

Akacieparken Akacieparken ligger i Valby. Bebyggelsen består af både rækkehuse og etagebyggeri. Der er haver til rækkehusene og altaner eller terrasser i etageejendommene. Akacieparken blev opført i 1990’erne og har ca. 1.300 beboere. Aldersrogade Aldersrogade ligger på Ydre Nørrebro. Området kaldes også ‘den grønne trekant’. Lejlighederne er fra 1980’erne og 1990’erne. Her bor ca. 2.400 mennesker.

Mjølnerparken Mjølnerparken ligger på Nørrebro og er bygget midt i 1980’erne. I 1987 var ca. 85 procent af beboerne af dansk oprindelse. I dag har omkring 90 procent af kvarterets ca. 2.000 beboerne anden etnisk baggrund end dansk.

108 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Kontakt De fleste personer fra de etniske minoriteter har ret få kontakter uden for deres egen etniske gruppe. Det hænger blandt andet sammen med, at mange fra de etniske minoriteter bor i etniske enklaver. Det vil sige i boligområder, hvor hovedparten af beboerne er etniske minoriteter. Det gælder i særlig grad for de tyrkiske indvandrere og efterkommere. Men en bopæl i en etnisk enklave betyder ikke, at man oplever tæt kontakt til andre etniske minoriteter. Undersøgelser viser, at kontakten til etniske danskere kommer før kontakten til andre etniske grupper. Konklusion i rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere fra 2007

H J E M OG BOLIG

Vores virkelighed… “Det billede, som politikere, aviser og tv tegner af vores bydel, ligger langt fra den virkelighed, jeg kender,” siger Salim El-Chahabi, der har boet i Mjølnerparken på Nørrebro i København i 18 år. “Det lyder, som om vold og lovløshed er hverdag herude. At vi har vores egne værdier og normer. At vi ikke gider det danske samfund. Men det er ikke sandt.” Ahmad El-Khatib, der har boet i Mjølnerparken i 16 år, er enig. “Ord som ‘ghetto’ og ‘parallelsamfund’ skaber afstand og fortæller, at vi der bor her, ikke er en del af Danmark. Det er især mange unge frustreret over. De forstår ikke, at der bliver sat spørgsmålstegn ved, om de hører til her i landet. De er født i Danmark. Men de kommer til at tvivle på deres identitet, når de igen og igen får at vide, at de er ballademagere og kriminelle. Når det sted, de bor, omtales som ‘et sort hul’ eller en belastning for det danske samfund.” På den anden side lyver billederne af afbrændte containere og biler vel ikke? Og man kan vel ikke benægte, at der foregår kriminalitet i området? Salim: ”Nej, det gør vi heller ikke. Men proportionerne er helt ved siden af. Der bor 560

110 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Ahmad El-Khatib er medlem af beboerbestyrelsen i Mjølnerparken. “Jeg håber, at omverdenen vil åbne sig mere for vores børn og unge. Det er vigtigt, at de kan føle sig som en del af det danske samfund.”

familier her i kvarteret. Og jeg vil tro, at der er 20-25 familier, der har svært ved at holde styr på deres børn og unge. Højst. Langt de fleste unge går i skole, har gode kammerater og drømmer om at få et godt liv og et godt job som alle andre. Så problemerne er til at overskue. Antallet af unge, der giver problemer, er ikke stort. Og hvis politikerne vil høre på os, kan vi i fællesskab sagtens løse de problemer, der er. Større er udfordringerne ikke. Man behøver hverken rive boliger ned eller bruge milliarder af kroner, som nogle siger.” Politikerne kommer jo på besøg af og til. Så I har jo mulighed for at fortælle dem, hvad I mener?

Ahmad: “Masser af politikere og journalister har været her i Mjølnerparken for at høre vores meninger. Men ét er at komme på besøg, noget andet er, at tage det, vi siger, alvorligt. For nogle uger siden kom en politiker herud. Han ville gerne have gode råd, sagde han. Han noterede alt, hvad vi sagde. Men da han var gået, lå hans notater på bordet. Han glemte at tage dem med. Det var måske et uheld. Men det er måske også et eksempel på, hvor dyb interessen for vores område i virkeligheden er.” Salim: “Udadtil virker det, som om politikerne bekymrer sig om de udsatte boligområder. De udtaler sig til medierne, og de laver fine planer, som de diskuterer og skændes om. Men de er alt for langt fra virkeligheden.

Nogle tror, at de kan løse problemer fra deres kontorer. Andre er slet ikke interesseret i at løse problemer. For dem handler det om at holde liv i den negative debat om multietniske boligområder. Jo mere frygt, de kan skabe, jo flere stemmer får de.” Men I har vel også selv et ansvar for, at området fungerer godt. Gør I nok selv?

Salim El-Chahabi er ansat som pædagogisk assistent og ‘fritidsambassadør’ i Mjølnerparken. “Da jeg gik på seminariet for at uddanne mig til pædagogisk assistent, følte jeg for første gang, at jeg var en del af det danske samfund. Jeg følte mig anerkendt og accepteret. Det var en god følelse.”

Ahmad: “Naturligvis har vi et ansvar. Både som forældre og beboere. Og det løber vi ikke fra.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

111

H J E M OG BOLIG

Nogle mener, at vi følger vores egne love og regler herude. At vi ikke respekterer myndighederne. Men hvis jeg oplever noget kriminelt, ringer jeg da til politiet som alle andre i Danmark. Og selvfølgelig skal politi og ambulancer have adgang til vores kvarter. Unge skal ikke kaste sten efter politifolk. Det er vanvittigt. Og det skal stoppes. Men aviser og tv blæser det op, som om det er dagligdag. Hvad det bestemt ikke er. Til gengæld er medierne meget tavse om nogle af alle de gode ting, der sker herude. Her er mange gode historier. Men det er ikke en ‘vare’, der sælger aviser.” Salim: “Nej, og på den måde får man et helt skævt billede af et område som

112 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Mjølnerparken. Vi kan kun blive ved med at fortælle den gode historie. Og det gør vi, så snart der er nogle, der vil lytte. Vi bliver ved med at fortælle, at vi er en del af Danmark. At vi respekterer love og regler i det danske samfund, og at vi gerne vil bidrage til det danske samfund.” Der er blevet brugt mange penge på at løse problemer i Mjølnerparken og andre udsatte boligkvarterer. Så det er jo ikke sådan, at politikerne ikke gør noget. Ahmad: “Det er rigtigt. Der er blevet brugt millioner af kroner på et utal af projekter. Desværre er mange af pengene spildt. For det første, fordi man ofte sætter pro-

jekter i gang, før man ved, hvad der skal til. Man glemmer at spørge folk, hvad de egentlig har brug for. For det andet, fordi man sjældent evaluerer projekterne, når de stopper. Og for det tredje, fordi der er mange projektmagere, der gerne vil tjene penge på sådan nogle som os. Masser af erfaringer bliver ikke samlet ordentligt op. Og det er ærgerligt. Og dyrt.” Man siger, at job og uddannelse er adgangsbillet til det danske samfund. Er det så ikke et problem, at så mange står uden job og uddannelse i Mjølnerparken og andre udsatte boligområder?

det, som nogle mener. Især ikke for de unge, der gerne vil have en praktisk uddannelse. Drengene oplever for eksempel, at det næsten er umuligt at få en praktikplads, fordi de har et ‘forkert’ efternavn og en ‘forkert’ adresse. Når der står Mjølnerparken på ansøgnin-

DET SVÆRE ER… “Ghettobegrebet slynges ud til højre og venstre, og det skygger for det, det egentligt handler om. [Vi ved] godt, at kriminalitet udspringer af fattigdom, arbejdsløshed og manglende uddannelse. Det er ikke svært. Det svære er at gøre noget ved det.” Hans Thor Andersen, forskningschef ved Statens Byggeforskningsinstitut, Dagbladet Information, 2010

Ahmad: “Jo, men problemet er bare, at det ikke er så let at komme ind på arbejdsmarke-

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

113

H J E M OG BOLIG

OMRÅDER I UDVIKLING “Når vi ser på debatten indtil nu, har vi hørt mange negative historier. Når vi ved, det typisk kun er 1 procent af de unge, som udgør de markante problemer, så stigmatiserer man ofte alle beboerne i boligområderne. Det handler meget om retorikken også. Vi vil hellere kalde det for udviklingsområder frem for ghettoer, fordi man gør opmærksom på, at der bliver taget hånd om problemerne, i og med man ser og tror på en udvikling.” Birgitte Mazanti, leder af Center for Boligsocial Udvikling, Dagbladet Information, 2010

114 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

gen, ryger den i papirkurven. Den dårlige omtale af kvarteret skræmmer arbejdsgiverne. Det er desværre virkeligheden. Mange familier prøver at hjælpe deres børn ved at ‘flytte’ dem til en adresse et andet sted i byen. De unge flytter ikke fysisk, men får måske lov at benytte en adresse hos venner eller familie.” Salim: “Det er både sørgeligt og ydmygende for familierne. Hvis samfundet i stedet garanterede de unge en praktikplads eller et job, ville alle vinde. I stedet for at brænde containere af og se op til kriminelle typer, kunne de unge få lov til at bruge deres kræfter på noget nyttigt.”

Nogle mener, at der bor for få etniske danskere i de udsatte boligområder. Vil det være godt, hvis studerende og ressourcestærke danske familier rykker ind i Mjølnerparken? Ahmad: “Alle er velkomne til at bo i Mjølnerparken. I øjeblikket bor der 38 forskellige nationaliteter herude. Og det er en rigdom. Det mener jeg fra hjertet. Så etniske danskere er naturligvis også velkomne. Men man skal jo ikke tro, at de familier der har problemer, får det bedre af, at der flytter danskere ind. Man er nødt til at skille tingene ad. Fattigdom, mangel på uddannelse og traumatiserede voksne giver sociale problemer, der kræver en særlig indsats. Her hjælper det hverken at smide familierne ud eller få etniske danskere til at flytte ind. De udsatte familier skal have hjælp. På den anden side vil det være positivt, hvis flere etniske danskere flytter til Mjølnerparken. Kontakt mellem mennesker skaber jo større forståelse. Både den ene og den anden vej.” Salim: “Enig. Men folk skal have lyst til at flytte hertil. Der vil ikke være nogen idé i at tvinge nogen til at flytte ind. Man kan ikke – som nogle politikere foreslår – lave kvoter for hvor mange danskere, der skal bo i udsatte boligområder. Det vil ikke virke. Folk skal komme frivilligt. Den dårlige omtale af ‘ghettoerne’ trækker nok desværre i den forkerte retning. Folk, der har andre muligheder, vælger nok ikke Mjølnerparken som første prioritet, når de læser avisernes negative historier.” n

ER DET DANMARK? “Det handler dybest set om, at vi har nogle byområder, hvor man kan stille spørgsmålstegn ved, om det i virkeligheden er Danmark. Fordi dansk er et sprog, der tales af et mindretal. Fordi børn kan lege ude på gaden om aftenen, fordi forældrene skal ikke op til noget næste dag. Fordi alle paraboler er rettet væk fra danske nyhedsudsendelser mod fjernere egne (…). Fordi danske normer omkring tillid, ligestilling, retssystem, respekt for offentlige myndigheder ikke er til stede. Og hvis ikke vi forstår, at de områder, vi her taler om, i virkeligheden har en helt anden natur end resten af Danmark, går vi galt i byen.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen, på pressemøde i Statsministeriet, 2010

SORTE PLETTER Den Danske Forenings blad Danskeren bragte i 2000 nedenstående plakat, der advarede mod såkaldt ‘sorte pletter’ på danmarkskortet,

FLYT UD! Beboere i ghettoer som Mjølnerparken, Vollsmose og Gellerupparken skal ikke længere have ret til at få deres udenlandske ægtefælle til Danmark. Kun hvis de flytter ud af ghettoen, kan de få familiesammenføring. Sådan lød et forslag fra Venstre i efteråret 2010. “Vi vil ikke være med til, at man kan blive familiesammenført ind i et parallelsamfund i en ghetto. Det er ikke godt for integrationen, at en stor gruppe af indvandrere bosætter sig i den samme bydel, for så lærer mange ikke det danske sprog.” Karsten Lauritzen, integrationsordfører for Venstre, Berlingske Tidende

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

115

H J E M OG BOLIG

Ungeliv og udeliv “Kriminalitet, ballade og uro er nogle af de ord, der ofte bliver hæftet på boligområder, hvor der bor mange unge med indvandrerbaggrund. Men i det store og hele er der meget få konflikter,” lyder det fra kultursociologen Benny Schytte, der sammen med Sølvi Karin Børresen har lavet en undersøgelse om unges udeliv. Undersøgelsen er foretaget i Gellerup ved Århus, Vollsmose i Odense og på Ydre Nørrebro i København, hvor ca. en fjerdedel af beboerne er unge mellem 14 og 20 år. “Vi har talt med lokalpoliti, socialarbejdere og beboere i boligområderne. Og deres indtryk er, at medier og politikere giver et unuanceret billede af ungdommen i de områder. Der er fokus på enkelte episoder, hvor der forekommer vold og større konflikter. Det er de negative begivenheder og ikke det almindelige hverdagsliv, der træder frem,” siger Benny Schytte. Ifølge lokalpolitiet er der sket en nedgang i kriminaliteten i de omtalte boligområder. Og kriminaliteten i disse boligområder vurderes til at være på niveau med andre store boligområder. Frem for forhastede konklusioner er der behov for mere viden om, hvordan unge lever deres udeliv i multietniske boligområder,” mener Benny Schytte.

116 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

De unge er synlige “Fælles for de tre boligområder, vi har besøgt, er at de unge er meget synlige. De mødes ved butikscenteret, uden for opgange, på stierne eller på de grønne områder mellem boligerne. Et generelt træk ved drengene, uanset etnisk herkomst, er, at de ofte hænger ud uden tilsyneladende at foretage sig noget. Men det er deres måde at være sammen på. De joker, snakker, ryger smøger og reparerer knallerter. De mødes også på boldbanerne for at spille fodbold eller basketball. Det sker, at de råber til forbipasserende. Det er der nogle beboere, der bliver utrygge ved. Men de unges samvær og opførsel foregår for det meste uden problemer.

UNGE PÅ KANTEN “… de alvorlige problemer med bander af unge andengenerationsindvandrere i udsatte byområder er en hovedårsag til, at politikerne står i kø for at tale om integrationsproblemer. Men intet tyder på, at disse problemer har noget at gøre med hverken integration, religion eller kultur. De er et resultat af helt de samme mekanismer, som man har set i udsatte amerikanske byområder, hvor sorte og ‘hispanics’ med en kristen baggrund danner bander. Der er tale om marginaliserede grupper af unge født i Danmark og ofte opvokset i socialt belastede familier, som føler sig sat udenfor af samfundet og forsøger at skabe et andet - ofte kriminelt - indhold i deres liv. Alle erfaringer viser, at simple sociale indsatser med ungdomsklubber og sportsaktiviteter har en stor effekt over for de fleste af disse unge.” Hans Skifter Andersen, kronik i Dagbladet Politiken, 2009

LØS DE SOCIALE PROBLEMER “Mange af de problemer, som er i områderne, skyldes generelle sociale problemer. Problemerne skabes af folk som er arbejdsløse. Samtidig er fattigdom udpræget. De problemer skal løses, før man kan løse de andre problemer, som er en effekt af de grundlæggende sociale problemer.” Jørgen Elm Larsen, professor i sociologi, Dagbladet Information, 2010

De etniske minoritetspiger hænger ikke ud på samme måde som drengene. De bevæger sig rundt og er opmærksomme på deres rygte. De går ture sammen eller spiller fodbold – ofte sammen med drengene.”

Udelivet er vigtigt Ifølge Benny Schytte betyder udemiljøet meget for de unges hverdagsliv. Og det bør man tage hensyn til, når et boligområde skal udbygges eller renoveres. Det kan betale sig at skabe gode udemiljøer for ungdommen, mener han. “Der er ingen tvivl om, at det er en god investering – både for de unge og for områdets øvrige beboere. Alternativet er, at de unge hænger ud på steder, der ikke er skabt for unges udeliv. Det kan være gadehjørner, trappeopgange, kældre og viadukter. På den måde kan der opstå konflikter, fordi de unges tilstedeværelse måske opleves som generende og skaber utryghed hos boligområdernes beboere. Det kan være vild knallertkørsel, larm og støjende adfærd eller hærværk på legepladser, bænke og andre ting. Den slags adfærd er naturligvis ikke acceptabel. Men mange af problemerne opstår, fordi man har undladt at skabe steder

og miljøer, hvor de unge har gode muligheder for at færdes, være sammen og gøre noget sammen. Det handler om steder, hvor de kan udfolde sig offentligt og steder, hvor de kan trække sig tilbage og være sig selv.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

117

H J E M OG BOLIG

Unge med på råd I de tre boligområder, som Benny Schytte har set på, har der været forsøg på at inddrage de unge i idéudvikling af udeområderne. Det er faldet forskelligt ud. På Ydre Nørrebro i København var det svært at involvere de unge, i Gellerup lykkedes det i mindre grad, mens man i Vollsmose

NEMME LØSNINGER Erik Bonnerup, tidligere formand for regeringens integrationstænketank, udtalte i forbindelse med fremlæggelse af VK-regeringens ‘ghettostrategi’ i efteråret 2010: “… der er ingen nemme løsninger. Jeg savner meget, at man fokuserer på løsninger for de unge drenge, der dropper ud af uddannelserne, som vi også tidligere har anbefalet. I det hele taget savner jeg noget mere langsigtet og konstruktivt. … Hele debatten er præget af nemme løsninger, som i bedste fald er virkningsløse, men som kan komme til at koste rigtig mange penge, i stedet for at sætte midlerne ind over for børnene, hvor problemerne grundlægges.”

118 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

havde succes med udvikling af blandt andet en idrætslegeplads. “Mange unge har præcise ideer om, hvad der er brug for. Det kan for eksempel være nogle bedre mødesteder for pigerne. De voksne holder mere øje med dem end med drengene, så der er behov for steder, hvor de – måske i samvær med voksne – kan opholde sig og mødes med andre unge piger og drenge,” mener Benny Schytte. Ungdomslivet i de tre boligområder adskiller sig ikke meget fra andre bydele, understreger han. De unge bruger boldbaner og idrætslegepladser, og de har kun beskedne ønsker om andre ting. “De er ikke særligt krævende. De siger, at de har brug for nogle steder, hvor de kan være, når vejret er dårligt. Og så vil de gerne have nogle flere boldbaner med lys, så de også kan mødes om aftenen. Vi ønsker ikke luksus, men tag over hovedet, som én af de n unge udtrykker det.”

FATTIGDOM VOKSER GØR OMRÅDERNE ATTRAKTIVE “I stedet for mere politi og strengere straffe er den sociale kontrol den bedste form for kontrol. Det, som er vigtigt er, at man styrker de sociale boligområder i form af netværk og fællesskab på tværs af beboerne (…) Hvis der skabes flere ungdomsklubber og aktiviteter i form af f.eks. lektiehjælp, musikværksteder mm., så er der også mulighed for at unge kan opbygge nogle positive identiteter. Hvis man kan gøre boligområderne mere attraktive i forhold til indkøbscentre og centre, hvor der ikke bare er butikker, men også aktiviteter om aftenen i form af biografer og internetcaféer, så er det også en måde, hvor unge kan opbygge en positiv identitet.” Kirsten Hviid, Aalborg Universitet, Dagbladet Information, 2010

Antallet af fattige i Danmark stiger. Det viste en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i maj 2010. Antallet af fattige steg med 50 procent fra 2003 til 2007. Det vil sige, at der i 2010 var over 300.000 fattige eller personer med meget lav indkomst i Danmark. Det mærkes især i byområder som Tingbjerg i København, Vollsmose i Odense og Gellerup i Århus. Rapporten anvender OECD’s definition for relativ fattigdom eller lavindkomst, og det betyder, at man i Danmark er fattig, hvis man har mindre end ca. 100.000 kr. som enlig og ca. 150.000 kr. som par. “Vores tal tyder på en utrolig opdeling i storbyerne, hvor for eksempel Gellerup Sogn (boligområdet Gellerup-parken) i Århus har 19 procent fattige, mens Brabrand Sogn få hundrede meter væk kun har to procent fattige,” siger Jonas Schytz Juul, der er chefanalytiker. Rapporten viser, at fattigdommen er steget med mellem 25 og 50 procent i de belastede boligområder omkring København. Det samme billede ses i byer som Svendborg, Slagelse, Randers og Aalborg. Det er fx de lave sociale ydelser (…) der er med til at skabe den udvikling mener Jørgen Nue Møller, der indtil 2008 var formand for regeringens udvalg, der skulle komme med gode råd omkring landets belastede boligområder. “Man ville tilskynde folk til at finde et arbejde. Virkeligheden har bare vist, at folk har fået halveret deres indkomst. Disse boligområder er karakteriseret ved fattigdom, arbejdsløshed og etnisk skævhed,” siger Jørgen Nue Møller. “Vi skal blot huske, at der er 30.000-40.000 børn, der vokser op i disse fattigdoms-øer, ….” Citeret fra berlingske.dk, maj 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

119

H J E M OG BOLIG

Falder Ayo - jeg kommer fra et sted hvor retten kalder, Hvis du har sort hår – hankøn - med den rette alder, Men jeg lukkede røven på folk og gav dem trætte baller, Da eneste ulykke jeg mødte det var tretten-taller, Men jeg kender folk der sidder inde du, Folk der var træt af at tabe og ville vinde nu Og det gik fra en puffer på staden, at høre tosser på pladen, snakke om at hustle for maden, Og nu sælger mine gamle venner fucking stoffer på gaden, Unge mennesker, der hele livet bærer et nag Produkt af parallelsamfundets allerlaveste lag For her sikrer man ikk fremtiden ved at gå på en skole Men ved at gå med pistol Det er sådan det er - fuck om du tror på mig, Kom herover, se deres blikke når de står og glor på dig, For et liv med kriminalitet, slår blikke ihjel, Så folk de kigger på hinanden – men ikke sig selv. [Omkvæd] For de falder – falder og falder, Kan ikk holde fast for de falder og falder Sirenernes hyl – en stemme der kalder - Snart er den væk – for den falder og falder Folk snakker om at være ghetto – som var det legitimering, Ghettoer er ulighedens manifestering Isoleret og kold - så ingen hører når du kalder, Når du falder (falder og falder) Nogen drømte om noget stort, andre havde planer om at skride – Nogen ender på rette baner, andre på baner der er hvide Få går på panernes side – Nogen går hen og får danske venner der ikke aner en skid Så blir de trendy i byen, prøver at glemme hvor de kom fra, undertrykker følelsen af at være en hofnar (hofnar) Nogen blir religiøse, og falder til ro, Nogen gør det for sammenhold, andre finder deres kald i deres tro Født i Danmark, men ingen føler sig dansker ikke fordi de er muslimer, men fordi de er født i ghettoen, hvor man føler sig gangsta, hvorfra vi fylder vores fængsler Hvor det at være indvandrer blir til en byrde der lænker Jeg kender børn på 9 der snakker om at de er syge i hoved Det er socialt – det handler om hvor i byen de boede, Og hvis du først glider i, blir det kun værre med alderen, Ghettoen er fyldt med uskyldige børn, der først for sent finder ud af at de... Hvem rækker hånden ud til dem der falder og falder Af frygt for selv at blive en der falder og falder Mørket slår på – stemmerne kalder En ghetto er mennesker der falder og falder Teksten ’Falder’ er skrevet af Babak Vakili og udgivet på cd’en “Når Blokken Kalder”, 2008

120 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Kniven ned i sokken Er fra gaden der er sort og hvid, En ny tid Hvor der bliver solgt hvid ud siden Kig mig øjnene Du kan se det ik løgne Er herude 24 timer døgnet Har set alt fra stort til småt Fra sort til gråt, fra hash til zot, fra kani til bullrot Så lad være med at spil klog på noget For har allerede fået det hele gennemgået Man farver knallerten der helt bollet så panserne ik kan se at den er blevet stjålet Kender ik til bløde sager herude i blokken kender vi kun til hårde sager Blokken hvor man tar og ik gir Foran ruten hvor junksene ruller sit joint papir Enten er folk lænet op ad muren Eller så ligger man bag fugle buret Det Blokken hvor man ik kigger på klokken Der hvor man har penge og kniven ned i sokken Det blokken hvor det ik varer længe Der hvor verden styret af penge

Homie , det ik for sjov Vil du ha ny cell for du det for en plov Du har alt i gaden , fra gucci til telefoner Du for dem endda leveret med helt nye ringetoner Der hvor små børn går rundt med knive De har set de store så de ved hva de skal blive Der hvor man ikke er til stede i klassen For man tænker på at tjene kassen Stedet hvor man har - penge antenne Stedet hvor man ik ved hvor man ender henne Verden der er styret af penge Der hvor man sover længe For om natten skal man ud og hænge Blokken er ikke lutter og lagkage Men sån er det disse dage Når man lever i min blok Sån er jeg vokset op Sån er livet i min blok Teksten ’Kniven ned i sokken’ er skrevet af Rafir og Amin fra Blok 27 – en rapgruppe, der er udsprunget af et ungdomsprojekt for 14-18-årige i Tingbjerg Ungdomsklub

Blokken hvor man har fuckt up attituder Hvor alle bliver set som voldsforbryder Hvor man hænger ved gavlhus klubben Fortæller røverhistorie med resten af gruppen Der hvor man ikke tænker på næste dag For det jo i morgen, så idag slapper jeg af hvor man altid sir fuck it det eneste man vil ha er penge i sin pocket, man tænker ik over tingene før det selv kommer Eller til man sidder foran en dommer Hvor narkomaner bliver høje på deres eget værk De ryger kun lortet hvis lugten er stærk Det bare sån’ det er i min blok Selv panserne har givet op Enten er man fri eller så er man til fange Men sån er det nogen gange når man lever i min blok Det Blokken hvor man ik kigger på klokken Der hvor man har penge og kniven ned i sokken Det blokken hvor det ik varer længe Der hvor verden styret af penge

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

121

H J E M OG BOLIG

Hvad er en ghetto? Udtrykket ghetto giver forskellige associationer. Både New Yorks 'sorte' bydele og de jødiske kvarterer i Europas storbyer bliver kaldt ghettoer. I dag bliver betegnelsen ofte anvendt om multietniske boligområder.

DEFINITION ’Getto’ var navnet på et kanonstøberi, der lå placeret i det område, hvor jøderne blev tvunget til at bo i 1500-tallets Venedig. ’Ghet’ er det hebraiske ord for adskillelse. Ordet ’ghetto’ opstod ved et tilfælde, som en blanding af de to ord. Politikens Nudansk Ordbog

ET STEMPEL “[Ordet] Ghetto er både ukorrekt og stigmatiserende for dem, der bor i området. Det kan forhindre ressourcestærke folk i at flytte ind og kan have negative konsekvenser for folk, der bor der. Det kan sammenlignes med en skoleelev, der får et stempel i panden, der siger du er håbløs til matematik. Han vil i sidste ende blive håbløs, hvad enten han faktisk var det eller ej.” Klaus Kjøller, professor i dansk ved Københavns Universitet

NOGLE HAR, ANDRE HAR IKKE “Nogle har arbejde og penge, andre har ikke. Nogle har et valg og andre har ikke. Sådan har det vel altid været. Hvorfor skal nogle nu kaldes ressourcesvage og deres hjem for en ghetto?” Mette Leisner, Dagbladet Information, 2010

122 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

GHETTO

SKRÆMMEBILLEDE

Ordet ghetto blev tidligere brugt om de gader eller bydele i europæiske byer, hvor jøder boede. I dag anvendes ordet ghetto om et område, hvor der bor mange etniske minoriteter, der er mere eller mindre isoleret fra det omkringliggende samfund. Ordet bruges også til at karakterisere fattige kvarterer i byområder. Flere områder i Danmark omtales ofte som ghettoer. Det gælder blandt andet Gellerupparken ved Århus, Vollsmose ved Odense og Mjølnerparken i København. Områderne er dog ikke ghettoer i ordets oprindelige betydning, da indbyggerne i alle de tre områder er af blandet etnisk, religiøs og kulturel oprindelse.

“Jeg bor selv på Sjælør Boulevard i Valby. For 14 dage siden vågnede jeg op til en ny virkelighed: Min boligafdeling var af regeringen blevet klassificeret som en ghetto. Pludselig bor jeg i et område, der efter Lars Løkkes mening er præget af parallelsamfund og ikke-danske værdier. Jeg har boet her i 32 år. Jeg kender mit boligområde rigtig godt, for jeg har været afdelingsformand i 13 år. Og jeg har aldrig oplevet udøvelse af sharialovgivning, imamvælde eller parallelsamfund. Det er rigtigt, at vi har vores andel af sociale problemer, utilpassede unge, kriminalitet og hærværk. Det har vi nu, og det havde vi før, vi fik danskere af anden etnisk herkomst. Men jeg kan slet ikke genkende det skræmmebillede af mit boligområde, der er blevet pisket op i offentligheden ….” Bent Haupt Jensen, Dagbladet Politiken, 2010

MULTIKULTUR, IKKE GHETTO “Den måde boligområderne [omtales] på skaber et billede af områder, der er ude af kontrol, hvor menneskene, som bor der, er anderledes end os andre. Man gør dem til ghettoer, men det er de ikke i en traditionel definition. Hvis de er noget, så er de multikulturelle. Hvis vi skal finde ghettoer, så skal vi op ad Strandvejen. Der ligner folk hinanden. I de beboelsesområder, som udnævnes til ghettoer, der bor 20-30 forskellige typer af etniske minoriteter. På den måde er de mere multietniske.” Jørgen Elm Larsen, professor i sociologi, Dagbladet Information, 2010

DE RIGES GHETTOER “Historisk har ghettoer været områder for de udstødte ... altså ikke noget man vælger at flytte til, men steder man bliver udstødt til. Akkurat som dagens DK hvor folk med valgmuligheder bosætter sig i velhaverenklaver, udskiller de få uønskede, bygger økonomiske mure mod de mange uønskede udefra og nu har den frækhed at svine de udstødte til for at samle sig de få steder, de har mulighed for at bo.” Steen Nilsson, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

123

H J E M OG BOLIG

Ghetto-planer Boligplan I

Boligplan II

Den danske regering fremlagde i 2010 planen Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark. I planen står der blandt andet: … ghettoerne udgør fortsat en stor og vanskelig udfordring. De er fortsat et samfundsproblem. Derfor er det ikke tilstrækkeligt alene at fortsætte med den hidtidige indsats. Der skal helt nye og kontante redskaber til at omdanne områderne til normale, danske byområder. Almindelige løsninger er ikke tilstrækkelige. Vi står over for særlige problemer, der kræver særlige løsninger.

Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti foreslog i 2010 en ny ghettoplan under overskriften Ny tryghed i udsatte boligområder. I forordet står der blandt andet: I ghettoerne hersker der særlige tilstande som kræver særlige metoder. Der er kort sagt brug for en ny ghettopolitik. Der er brug for nye ideer.

I planen foreslås blandt andet: ◗ antallet af boliger i ghettoområderne skal reduceres – bl.a. ved nedrivning og salg af boliger ◗ ghettokvarterene skal gøres mere attraktive og ikke ligne fæstninger ◗ kontrol af tilflytningen til ghettoerne for at undgå en stor koncentration af beboere uden arbejde ◗ børn og unge skal dygtiggøre sig, så de kan gennemføre en ungdomsuddannelse og få arbejde ◗ beboere, der lever på offentlig for sørgelse, skal i job eller uddannelse ◗ mere politi og bekæmpelse af socialt bedrageri skal gøre det trygt at bo og færdes i områderne

124 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

I planen foreslås blandt andet: ◗ 200 nye betjente i boligområderne ◗ hurtigere handling og straf over for kriminelle unge ◗ lettere at smide lejere ud ◗ hårdere straffe for vold ◗ bedre samarbejde mellem politi, skoler og sociale ◗ ◗ ◗

myndigheder børn under 13 år må ikke færdes alene ude efter kl. 22.00 lav husleje til studerende og etniske danskere i boligområderne renovering og modernisering af boliger

rammer og beboersammensætning i ghettoområder. Det skal være lettere at lægge de mest utidssvarende lejemål sammen. Det skal være lettere at rive ”sorte pletter” ned. Det skal være lettere at hjælpe udsatte familier til at flytte fra ghettoen. Det skal være lettere at få ressourcestærke beboere ind.” Uddrag af statsminister Lars Løkke Rasmussens afslutningstale i Folketinget, juni 2010

Huller i Danmarkskortet “… der er opstået en slags huller i danmarkskortet. Steder, hvor de danske værdier tydeligvis ikke længere er bærende. (…) Problemerne er knyttet til særligt belastede boligområder. Områder, som vi i daglig tale kalder ghettoer. Regeringen har identificeret 29 sådanne ghettoområder med særligt store udfordringer. Det er områder, hvor en stor del af beboerne er uden arbejde. Hvor der bor mange kriminelle. Og hvor der bor mange danskere med indvandrerbaggrund. Vi skal sætte målrettet ind. Tiden er kommet til at gøre op med en misforstået tolerance over for den intolerance, der hersker i dele af ghettoerne. Lad os tale åbent om det: I områder, hvor danske værdier ikke har fuldt grundfæste, vil almindelige løsninger være helt utilstrækkelige.”

Væk med de sorte pletter

Uddrag af statsminister Lars Løkke Rasmussens tale ved Folketingets åbning, 2010

“Både socialt og kulturelt er der opstået parallelsamfund i en række af vores sociale boligområder. Parallelsamfund, hvor normer og værdier ikke afspejler det danske samfund. Alt for mange børn og unge med anden etnisk baggrund kan ikke sproget godt nok, selv om de er vokset op i Danmark. Alt for mange drenge med anden etnisk baggrund går ud af folkeskolen uden at kunne klare sig. Det skal vi rette op, for vi har brug for alle – alle, der vil. Derfor vil regeringen udarbejde en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

125

H J E M OG BOLIG

Tag folk med på råd “Vi har en hård og firkantet debat om de boligområder i Danmark, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund. Politikernes måde at diskutere på gør mere skade end gavn, når de dæmoniserer folk i bestemte bydele. Det er både ærgerligt og nedslående,” siger John Andersen, der er sociolog og forsker i socialt udsatte boligområder. I stedet for at tale om ghettoer og pege bestemte kvarterer ud som særligt belastede af kriminalitet burde vi diskutere konstruktive løsninger, mener han. “Vi ved jo, at flertallet af beboerne hverken er kriminelle eller laver ballade. Derfor er det kritisabelt, når man bruger få urostiftere til at generalisere og udpege hele bydele som parallelsamfund. Det ville svare til at hele Hellerup blev udhængt som asociale parallelsamfund, fordi der har boet selskabstømmere og direktører, der har lavet finanssvindel. Det gør det meget sværere at løse de problemer, der er, når man diskuterer på den måde,” siger han. Da den danske regering i 2010 udpegede 29 såkaldte ‘ghettoområder’, målte man på tre ting: antal indvandrere, arbejdsløshed og

126 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

TO UD AF TRE I 2010 udpegede Socialministeriet 29 danske boligområder som ghettoer. Af følgende tre kriterier skulle mindst to opfyldes for at få betegnelsen: • Mindst 40 procent af beboerne har ingen tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet. • Mindst 270 ud af 10.000 beboere har en dom for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer • Mindst halvdelen af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande

kriminalitet. Hvis blot to af de tre kriterier overskred en grænseværdi (se faktaboks) blev den pågældende bydel betegnet som en ghetto. Metoden er ifølge John Andersen betænkelig. “For det første er de 29 ‘ghettoer’ udpeget på baggrund af statistik, der er flere år gammel. Man lader, som om beboerne i Danmarks udsatte boligområder er de samme fra år til år. Men det er de ikke. Der sker en stor ud- og indflytning, og derfor kan – eksempelvis – antallet af beboere uden beskæftigelse svinge fra år til år. Dernæst antyder man, at når beboerne i et boligområde er arbejdsløse og indvandrere, så er der også problemer med kriminalitet. Sådan kommer det til at lyde, når man sidestiller de tre kriterier. Og det indtryk forstærkes, når politikerne samtidig siger, at politiet skal spille en vigtig rolle i ‘normaliseringen’ af ghettoerne.”

Garanti for uddannelse og job John Andersen er ikke overrasket over, at så mange mennesker i de udsatte boligområder står uden for arbejdsmarkedet. “Hvis man for alvor mener, at flere skal ind på arbejdsmarkedet, bør man komme tættere på folk. Afstanden til kommunen og de normale rådgivningscentre er ofte for stor. Man bør placere job- og uddannelsesrådgivningen midt i boligområderne. Samtidig skal man gøre systemerne mere fleksible. Det er, som om man tror verden falder sammen, hvis man bøjer reglerne lidt. Tænk, hvis man sagde, at alle i de udsatte boligområder skulle have garanti for en form for job- eller uddannelsesmulighed. Det kunne være alt fra fritidsjob, fleksjob og skånejob til helt almindelige job.

Det ville naturligvis koste noget, men i længden ville både samfundet og den enkelte tjene på en sådan ordning. Og især de unge ville have mulighed for at forfølge en drøm frem for at hænge ud og være i vejen.”

Hjælp til selvhjælp John Andersen mener desuden, at samfundet bør gøre mere for at hjælpe folk, der ønsker at starte egen virksomhed. “Drømmen om at få sit eget firma er

H J E M OG BOLIG

langt større blandt ikke-etniske danskere end blandt danskere generelt. Det skyldes ikke kun, at indvandrerne ikke kan få job eller er lavt uddannede. Mange af dem vil rent faktisk helst være selvstændige. Problemet er, at der er mange barrierer.” John Andersen har lavet en undersøgelse om iværksætteri i områder som Gellerupparken, Vollsmose, Mjølnerparken og Tåstrupgård. Og en af konklusionerne er, at borgere med indvandrerbaggrund behøver råd og vejledning for at kunne starte for sig selv. “Det kan være svært at forstå dansk lovgivning og at kommunikere med myndighederne. Så hvorfor ikke gøre det lettere. Det

128 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

har man gjort i Århus, hvor der er en særlig rådgivning og mulighed for at optage lån til at etablere egen virksomhed.” Han peger også på Bazar Vest, den århusianske udgave af en ’etnisk’ bazar med over 100 forretninger, værksteder og spisesteder. ”Nogle mener, at det er et forfærdeligt sted, der burde jævnes med jorden. Men stedet har vist sig at være et godt afsæt for indvandrere, der gerne vil at skabe små virksomheder.”

Inddrag borgerne John Andersen mener i det hele taget, at politikerne generelt ser bort fra de gode erfaringer, der allerede findes i de udsatte boligområder.

“I stedet for at stemple og skubbe væk, synes jeg, at man skal tage udgangspunkt i de ressourcer, som folk har. Det sker heldigvis flere steder. Der er eksempler på, at pædagoger, lærere, politi og sociale myndigheder har skabt løsninger i tæt samarbejde med de lokale beboere. Et eksempel er borgercenteret i Gellerupparken ved Århus, hvor der er bibliotek, frivillig lektiehjælp og beboerrådgivning.” John Andersen mener, at man burde satse endnu mere på at inddrage borgerne. De opgaver, som normalt diskuteres på et fjernt kontor hos kommunen, kunne man rykke ud i boligområderne. Her kunne man – i samarbejde med de lokale beboere – koordinere planer for skoler, uddannelse, job, børn og unge m.v. Halvdelen af beboerne i de udsatte boligområder er under 18 år. Mange går ikke i fritidsklub, fordi der ikke er tilbud nok. Det

ville være oplagt at skabe nogle gode rammer sammen med dem, mener han. “Det er afgørende, at man tager folk i disse områder alvorligt. At man er i kontakt med de beboere, der gerne vil være med til at gøre deres område til et bedre sted at bo. De mennesker findes der rigtig mange af. De fylder bare ikke så meget i medierne,” n siger John Andersen.

DER MANGLER NOGET

DROP SNAK OM NEDRIVNINGER “Der er for meget fokus på mursten, hvor boligblokke skal rives ned og dermed være en løsning. Det kan godt være, at det som led i nogle byrumsforbedringer kan være nødvendigt med mindre nedrivninger. Men den måde politikerne har snakket om det på, og gjort det til hovedløsningen, skyder fuldstændig ved siden af.”

“Hvis man tror, at man kan fjerne ghettoerne – som man så uvenligt kalder det – ved at gøre noget ved husene og rive nogle af dem ned eller flytte lidt rundt på nogle mennesker, så tager man fejl. Jeg savner en socialpolitisk ambition om at gøre noget ved fattigdom, manglende uddannelse og arbejdsløshed.” Jesper Nygård, direktør for Danmarks største almene boligselskab, KAB, Dagbladet Information, 2010

John Andersen, sociolog og leder af uddannelsen Plan, By og Proces ved Roskilde Universitet

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

129

H J E M OG BOLIG

130 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Et mangfoldigt bofællesskab ”Vores familie og venner fik et underligt udtryk i ansigtet, da vi sagde, at vi ville flytte til Århus Vest. ’Hvordan tør I det?’ sagde de. ’I passer jo ikke ind derude. Og det er jo ikke et sted for børn.’ De sagde ikke direkte, at det var uansvarligt. Men det var lige før,” siger Tanja Flohr Bergstrøm, der på sjette år bor på Gudrunsvej i Gellerupparken sammen med sin mand, Rasmus Bergstrøm, og deres to små børn. ”Vi havde boet et par år i en lejlighed på Nørrebro i København. Det er et kvarter med folk fra alle verdenshjørner. Og det miks passede os fint. Så da vi besluttede os for at rykke til Århus, var vi ikke i tvivl om, at vi ville bo i Gellerup,” fortæller Rasmus Bergstrøm. ”Vi var bekendt med historierne om kriminalitet og vold i den århusianske ghetto. Men rygterne bekymrede os ikke. Hverken dengang eller i dag stemmer rygterne med virkeligheden. For os er Gellerup først og fremmest et fredeligt og rart sted at bo.”

En stor landsby Rasmus Bergstrøm undrer sig ofte over, at det især er folk, der ikke bor i området, der stempler Gellerup som en usikker og lovløs ghetto.

”Hvis man går en tur i kvarteret og spørger tilfældige folk, hvad de synes om at bo herude, får man et helt andet indtryk. Langt de fleste elsker at bo her. Mange ser Gellerup som en stor landsby. Man kan ikke gå en tur i kvarteret uden at løbe ind i venner og bekendte, der lige skal slå en sludder af.” Han medgiver, at Gellerupparkens høje betonblokke på afstand kan se barske ud. Men det indtryk yder ikke kvarteret retfærdighed, mener han. ”Hvis folk tør vove sig nærmere, vil de se de grønne områder, legepladserne, boldbanerne, urtehaverne og alt det andet, det gør Gellerup til et godt sted at bo.” ”Men desværre kommer de fleste aldrig

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

131

H J E M OG BOLIG

så langt,” tilføjer Tanja Flohr Bergstrøm. ”Folk bevarer deres – ja, undskyld udtrykket – tyrkertro på, at området er farligt, og at man bliver slået ned for et godt ord. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har fulgt mine ængstelige venner og bekendte til og fra bussen, så de kunne komme ’trygt’ ud og ind af området. Folk ser skeptisk på os, når vi fortæller, hvor glade vi er for at bo her. Det er, som om de ikke rigtig tror på os.”

Hjælpsomhed smitter Sandsynligheden for at blive inviteret med til en stor fest er ifølge Rasmus Bergstrøm langt større end risikoen for at opleve noget ubehageligt. ”Vi plejer at sige, at hvis man står på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, risikerer man at blive inviteret med til bryllup! Eller en anden stor familiefest. Bare i løbet af de seneste to måneder har der været fire bryllupper i vores opgang. Der er med andre ord fare for, at dit sociale netværk vokser. At du får helt uoverskueligt mange venner og bekendte,” siger han med et skævt smil. ”Jeg er klar over, at det lyder som en floskel,” supplerer Tanja Flohr Bergstrøm. ”Men folk passer på hinanden herude. Jeg får jævnligt tilbudt hjælp til at slæbe klapvogn og indkøbsposer op på 7. sal. Og det sjove er jo, at hjælpsomhed smitter.” Hun nævner et andet eksempel, hvor et par naboer en dag ringede på døren. ”Vi kendte dem ikke, men de spurgte, om vi ville have et par æsker chokolade? Jo, tak. Men hvorfor lige os… De forklarede, at de havde fået chokoladen som gave, men da der var gelatine i,

NEEEJ, SE! ”Jeg har oplevet at gå rundt med folk herude, folk, der ikke kender Gellerup, og som siger: Neeej, se dem der. De går med burkaer! Come on, tænker jeg. Det er jo bare mennesker.” Tanja Flohr Bergstrøm

DU TÆNKER SIKKERT PÅ… “Tænk på et udsat boligområde. Store betonblokke, tomme grønne arealer og lange stisystemer, hvor overfaldsmænd kan gemme sig, og ingen opholder sig for længe ad gangen. Du tænker sikkert på Gellerupparken, Vollsmose eller Urbanplanen på Amager, der ligner både hinanden og størstedelen af andre udsatte områder i den vestlige verden.” Fra ‘Ghettoens arkitektur’, nyidanmark.dk, Integrationsministeriet, 2009

FRA GHETTO TIL ATTRAKTIV BYDEL? Det er et problem, når der bor for mange etniske minoriteter i samme boligområde. Det mener nogle folketingspolitikere, ministre, borgmestre og boligselskaber. Derfor præsenteres der med mellemrum nye ghettoplaner, ghettostrategier og byfornyelsesprojekter rundt om i Danmark. Målet er at give boligområderne et bedre ry, begrænse kriminalitet og ballade og sørge for, at der flytter flere etniske danskere, flere ressourcestærke beboere og folk med arbejde ind i boligerne. Den danske regering lancerede i begyndelsen af 2010 en ny ghettostrategi, som udenrigsminister Lene Espersen omtalte således: “Vi vil gerne være med til at rive nogle af de sorte pletter ned, som gør det vanskeligt at resocialisere og integrere mange mennesker. Der skal sættes målrettet ind over for de fysiske rammer, og vi skal se på, hvordan vi kan forbedre beboersammensætningen.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

133

H J E M OG BOLIG

134 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

måtte de som muslimer ikke spise den. Gelatine kommer nemlig fra svin. Jeg ved ikke, hvor mange danskere, der ville forære chokolade til en ukendt somalisk eller tyrkisk familie? Og måske er det en fordom, men jeg tror, at de fleste i stedet havde valgt smide chokoladen ud.”

Mediernes rolle At der også er sociale problemer i Århus Vest, benægter det unge par ikke. Men slet ikke i det omfang, som medier og politikere taler om. ”Det er uretfærdigt at fremstille Gellerup som en sump af kriminalitet og vold. Det er et billede, der ligger meget langt fra virkeligheden. I et område med 10.000 mennesker vil der altid være nogle, der ikke kan opføre sig ordentligt,” mener Rasmus Bergstrøm. ”Der er også kriminalitet i Skanderborg og Tølløse. Men der kriminaliserer man ikke hele byen og hænger borgerne til tørre i medierne. Her i Gellerup bliver kriminaliteten bundet sammen med kultur og etnicitet. Men kriminalitet skyldes sociale problemer. Det skyldes hverken folks hudfarve eller kultur,” understreger han. Han fremhæver især en periode i 2008, hvor aviser og tv i flere dage i træk præsenterede historier med overskrifter som ’GELLERUP I FLAMMER!’. ”Der var ild i to containere. Men det blev

VELKOMMEN TIL NABOERNE “I København kender naboerne tilsyneladende ikke alverden til hinanden, ja de kan, så vidt jeg forstår, bo i samme opgang i årevis og forblive som fremmede. Jeg husker i min hjemby i Saudi-Arabien, at så snart en ny familie flyttede ind i vores ejendom, ville ejendommens ældste familie straks arrangere en middagskomsammen for at byde dem velkommen og invitere alle naboer til også at være med, …” Hana Al-Khamri, journalist, opvokset i Saudi-Arabien

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

135

H J E M OG BOLIG

blæst op som om hele kvarteret stod i brand. De skabte et skræmmebillede, så man skulle tro, at vi stod midt i Gaza-striben. Det var helt ude af proportioner. Og hvorfor pisker medierne sådan en stemning op, spørger man sig selv? Måske for at sælge aviser. Måske, fordi de har en politisk dagsorden. Jeg ved det ikke,” siger Rasmus Bergstrøm og trækker på skuldrene. ”Det skræmmende er, at medierne fortæller stort set den samme historie hver gang. Billeder af boligblokke, kvinder med tørklæde og et par sorthårede drenge med omvendt kasket fortæller den velkendte historie: Det er hér, de utilpassede og farlige bor. Medierne præsenterer et frastødende og farligt sted.”

Udsigt til fremtiden Udsigten fra den brede altan på 7. sal er dog alt andet end frastødende. Den er overvældende. Forårssolen kaster lange striber af lys over storbyens landskab. Gader og veje bugter sig mellem boligblokke og parcelhuse så langt øjet rækker. Og det rækker langt. Helt til Århusbugten, hvor man kan skimte Samsø og Mols Bjerge i det fjerne. ”Det vil være umuligt at finde en bedre bolig til samme pris her i Århus. Vores husleje er på lidt over 5.000 kr. om måneden for 130 kvadratmeter og en formidabel udsigt. Vi har ti minutters bustur til centrum. Et andet sted i byen ville en lejlighed som vores koste kassen,” siger Tanja Flohr Bergstrøm. ”Samtidig trives vores datter supergodt. Hun har gode venner i sin børnehave, hvor der populært sagt er børn i alle farver. Naturligvis lægger hun mærke til det. Men hun leger

136 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

lige så godt med Aisa som med Anders. Hun er med i et mangfoldigt fællesskab. Det er helt naturligt for hende, at nogle børn ikke spiser svinekød, at deres mor bærer tørklæde og at deres gud hedder Allah. Den bagage og den forståelse af forskellighed tror jeg, er god at have med sig ind i fremtidens Danmark.” n

PLAN FOR GELLERUP I Århus har man længe arbejdet målrettet på at give boligområderne i de vestlige forstæder en omfattende make over. Århus Kommune og Brabrand Boligforening er gået sammen om en plan. En ambitiøs plan. Den går ud på “… at ændre Gellerupparken og Toveshøj fra et socialt udsat boligområde til en attraktiv bydel,” som den socialdemokratiske århusborgmester Nicolaj Wammen sagde. Tre store boligblokke i Gellerupparken skal rives ned. Det skal give plads til private ejerboliger, erhvervsvirksomheder, institutioner og 500 kommunale arbejdspladser. Der er desuden planlagt et helt nyt vejsystem med en ringgade, en grøn kile, der gennemskærer området, samt en bygade. Planen har medført protester fra beboergrupper, der frygter, at folk bliver nødt til at flytte mod deres vilje. Men Århus Kommune har givet beboerne en garanti for, at ingen bliver tvunget væk fra deres boliger. Meningen er, at ændringerne i arkitekturen og beboersammensætning skal ske i takt med, at folk flytter ud. Byggeriet skal senest begynde i 2013. Men allerede nu er man i fuld gang med forberedelserne. Senest i 2030 skal andelen af almene boliger i området være nedbragt fra de nuværende ca. 90 procent til 30 procent. Undervejs i forløbet vil man måle effekten af ændringerne ved at se på beskæftigelsen, trygheden, trivslen og sundheden i området. Planen er, “… at Gellerup på sigt skal være som resten af Århus eller bedre,” som det lyder fra initiativtagerne. Den samlede pris på projektet ligger et sted mellem en halv og en hel milliard kroner.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

137

H J E M OG BOLIG

PÅ DEN ENE SIDE…

Ghettoland Morgenavisen Jyllands-Posten bragte i efteråret 2010 tema-serien Ghettoland om Danmarks multietniske boligområder. Avisen opfordrede læserne til at skrive deres meninger og oplevelser. Her er et par indlæg fra debatten:

“Virkeligheds verden er at man som dansker ikke kan komme i bestemte kvarterer... Udrykningskøretøjer og politi kan ikke udfører deres arbejde.. Myndighederne lader stå til, at unge kriminelle og deres forældre har taget magten over flere bydele rund om i landet. I disse bydele eksisterer dansk lov ikke. Politiet trækker sig, og håber så der bliver ro efterfølgende. De unge ballademager har så igen vundet en sejr... Det danske samfund har tabt...” J. Jensen, 5000

“Vi er vel nået dertil hvor vi reelt kun har 3 muligheder... 1. Byg en stor mur rundt om og lad dem klare deres egne problemer derinde uden vores hjælp. 2. Giv politiet støtte i befolkningen til at gå ind og ryd op i det også når det ender i skudkampe. 3. Lad stå til og lige så langsomt se dem sprede sig ud over et større og større område.” Simon Nielsen, Odense

“Er nabo til ghettoer i Århus V. Dem der har stået for integrationen har dumpet! Biler smadres til forældremøder, hærværk på skoler, chikane i trafikken, børn trues til at aflevere scootere, jakker. Brækkede næser på børn hvis forældre ikke tør melde til politi!” Lars Andersen, Århus

138 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

“Drop de talrige genopretningsforsøg i Ghettoerne som koster vores samfund milliarder og drop ligeledes moskébyggerier i Ghettoerne. I stedet skal politiindsatsen markant intensiveres og det skal ikke være pædagog-betjente, men rigtige politifolk, som med massiv og konstant tilstedeværelse, kan få bugt med de kriminelle og voldelige. I spjældet med dem og indvandrer med 3 domme (uanset forbrydelsens art) skal udvises omgående. Dette vil endda være betydeligt billigere!” Jesper A, Århus C

PÅ DEN ANDEN SIDE…

Ghettoer – hvad er problemet? Statens Byggeforskningsinstitut udgav i begyndelsen af 2010 en rapport på baggrund af en undersøgelse af flere multietniske boligområder. Undersøgelsen konkluderede blandt andet: Naboskabet i boligområderne ligner på mange måder naboskabet i ikke-multietniske boligområ der. Naboerne har som regel et godt forhold til hinanden. De fleste naboer er på hilse- og småsnak-niveau.

Naboskaberne fungerer på tværs af etniske skel, selv om det påpeges, at det er lettere at have kontakt med nogen med samme etniske baggrund. Men de fleste beboere er vant til, at naboen har anden etnisk baggrund.

De fleste har typisk få venner og andre familiemedlemmer i bebyggelsen. Deres netværk og øvrige familie bor uden for bebyggelsen. Det netværk, som beboerne indgår i, er oftest med beboere med samme etniske baggrund.

Det er få beboere, der har negative fortællinger om de andre etniske grupper. Når der er negative fortællinger, er det som regel fortællinger om affald og rod på fællesarealer.

De fleste bemærker, at larm kan være et problem, men der er også en vis rummelighed – ’vi skal jo alle være her’ er en holdning, der går igen.

Flere nævner ‘unges ballade’ som et problem, men også at det kun er meget få unge, der skaber problemer, og at de kommer fra få husstande. Det drejer sig om ca. 1 ud af 100 husstande, hvor de unge skaber alvorlige problemer for livet i bebyggelsen.

Det er gennemgående, at kun få anser de nævnte problemer som så alvorlige, at de overvejer at flytte.

Det samlede billede af livet i de undersøgte boligområder viser, at de overvejende er fredelige og behagelige boligområder.

Konklusioner fra Statens Byggeforskningsinstitut, i ‘Om at bo sammen i et multietnisk boligområde’, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

139

RELIGIO Kjeld Holm er biskop i Århus. Han mener ikke, at man kan gøre danskhed og kristendom til to sider af samme sag. Og han bryder sig ikke om, at nogle politikere går efter at gøre muslimer til en slags andenrangsmennesker. Ifølge biskoppen kan ingen tage patent på danskhed og angive formler for, hvornår man er rigtig dansker. Han synes, at kristne begreber som næstekærlighed og tolerance er fraværende i indvandrerdebatten. Side 142

Flere politikere og debattører er skeptiske og kritiske over for islam og muslimer. Islam er blevet kaldt ’en fare’, ’et problem’, ’en pest’. Her er et udpluk af det, folk har sagt og skrevet. Side 148

Kirstine Sinclair er historiker og beskæftiger sig med politisk islam. Hun har bemærket en tendens til, at unge muslimer søger ind i muslimske fællesskaber frem for et dansk fællesskab. Og det mener hun, hverken gavner de unge eller det danske samfund. Side 150

Tal, fakta og statistik om tro, trosretning og holdning til tro. Side 156

140 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Abdul Wahid Pedersen er imam på Nørrebro i København. Han mener ikke, at udsagn som ’Islam er en trussel mod Danmark’ fremmer medborgerskabet blandt danske muslimer. Det skaber modborgere frem for medborgere. Det er hans håb, at muslimer en dag bliver opfattet som ‘rigtige’ danskere og jævnbyrdige landsmænd. Side 158

Lamies Nassri læser dansk og sprogpsykologi på Københavns Universitet. Hun er født i Danmark og er dansk statsborger. Men hun føler, at folk ofte ser hende som en fremmed, og at hun skal bevise, at hun er ’dansk nok’. Side 163

ON OG TRO RELIGION OG TRO

ire ud af fem danskere er medlem af folkekirken. Men kun tre-fire procent går til gudstjeneste hver søndag. Og tre ud af fire går aldrig eller sjældent i kirke. Disse tal siger i sig selv ikke noget om, hvor kristne danskerne er. Men det er næppe forkert at sige, at religion ikke fylder meget i hverdagen hos flertallet af Danmarks borgere. Når religion alligevel er stort tema i medierne og den politiske debat, skyldes det, at islam og muslimer er kommet på dagsordenen. Selv om danske muslimer kun udgør omkring fire procent af befolkningen, lander deres tro igen og igen på avisernes forsider. Det er ofte kvinders brug af tørklæde, der giver overskrifter. Men debatten handler også om meget andet. For eksempel, om der skal være halalslagtet kød i vuggestuerne, særlige bederum på arbejdspladserne, forhæng i skolernes baderum, burkaer i indkøbscentret, moskeer i byerne og fridage til skoleelever på muslimske helligdage. Der er danskere, der føler sig meget provokeret af det, de kalder muslimske symboler i det offentlige rum. De mener, at det er forkert at skilte med religiøse holdninger og udtryk. De mener, at det er udansk, og at religion bør være en privat sag. Nogle går så langt, at de stiller spørgsmålstegn ved, om man overhovedet kan være muslim og dansker på samme tid. Andre argumenterer for, at danskhed og kristendom er to sider af samme sag.

Når debatten går rigtig højt, kan man møde skarpe replikker som: Muslimer kan ikke integreres i Danmark • Islam hører til i en mørk fortid • Islam truer vores fremtid • Islam er det største problem i verden • Islam og kristendom er modsætninger • Islam er en voldsforherligende religion • Danmark er ikke et naturligt sted for muslimer • Islam er en fare mod ethvert samfund • Muslimske kvinder er slaver • Islam er uforenelig med vores værdier • Alle muslimer er tabere • Islam er en fascistisk ideologi • Islam er en pest Måske var det udsagn som disse, der i 2010 fik en svensk forfatter til at konstatere, at ’Danmark har islam på hjernen’ og en dansk journalist til at skrive, at ’Islamdebatten er gået amok’. En videnskabelig undersøgelse af mere en 7.000 avisartikler viser desuden, at danskeres lyst til at diskutere islam er langt større, end den er i Norge og Sverige. På de følgende sider er der en række kommentarer til de holdninger, der præger debatten om islam og muslimer. Der er vurderinger af de konsekvenser, som debatten har, og der er en stribe forklaringer, erfaringer og konkrete oplevelser. Der er samtidig faktuelle informationer, provokerende citater og statistiske tal, der kaster lys over de emner i den aktuelle debat, der handler om – religion og tro. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

141

R E LIG ION OG TRO

Frygten for islam “Det er menneskeligt at være bange for det, vi ikke kender og det, vi ikke forstår. Så når nogle politikere siger, at ‘islam er den største trussel i verden’, bliver vi utrygge. Og så prøver vi at give angsten et ansigt,” siger Kjeld Holm, der er biskop i Århus. “Vi kender Mohammed, den libanesiske pizzabager henne om hjørnet, som et rart og venligt menneske. Så det må være nogle af de andre, der er farlige. Nogle af dem, som vi ikke kender. Muslimerne i gaderne. Muslimerne i ghettoerne. Muslimerne i Mellemøsten.” Kjeld Holm husker tilbage på den kolde krig i 1960’erne og 1970’erne, hvor mange gik rundt og frygtede, at en atomkrig ville bryde ud. “Dengang frygtede vi kommunisterne i Sovjetunionen. Vi kendte dem ikke, men i Danmark og resten af den vestlige verden var vi enige om, at de var farlige. De boede derovre bag jerntæppet og havde ondt i sinde. Da den kolde krig klingede ud i løbet af 1980’erne, glemte vi alt om kommunister og atombomber. I stedet blev angsten fodret med nye fjendebilleder. Masser af flygtninge og indvandrere var kommet til Danmark med nye skikke, nye madvaner og nye måder at klæde sig på.

142 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

De fleste af dem var muslimer. Og nogle af dem bar klædestykker, der viste, hvad de troede på. De sagde oven i købet, at islam gav svar på alt. Det var provokerende for nogle danskere. Det var udansk at skilte med sin religion på den måde, mente man. Her havde vi lige vænnet os til, at religion ikke var en del af hverdagen. Det var noget, der hørte til i kirken eller derhjemme. Ikke i det offentlige rum.”

Danskhed og kristendom Frygten for ‘de fremmede’ og deres religion og skikke, har ifølge Kjeld Holm været den næring, der har skabt et parti som Dansk Folkeparti.

XENOFOBI (af gr. xenos ‘fremmed’ og phobos ‘frygt, flugt’), irrationel frygt, fjendtlighed og angst over for fremmede og alt fremmed. Begrebet anvendes især om modvilje over for udlændinge. www.denstoredanske.dk

KIRKE OG STAT “I Danmark er der en tæt sammenhæng mellem kirken og staten. Det er et særligt dansk fænomen. I andre lande er kirke og stat adskilt. Det blev for eksempel indført i Sverige for nogle år siden. Og sådan vil det også gå i Danmark. Måske ikke i min tid, men det vil ske før eller siden.” Kjeld Holm

“Siden midt i 1990’erne har Pia Kjærsgaard sammen med de to præster, Jesper Langballe og Søren Krarup, prædiket, at danskhed og kristendom hænger uløseligt sammen. De har opfundet en ‘formel’ for, hvornår man er rigtig dansker. Rigtige danskere er kristne, mens muslimer er en slags andenrangsmennesker. Dansk Folkeparti har prøvet at bygge en mur omkring Danmark og danskhed. Men det er jo en illusion at tro, at man forsvarer danske værdier og kristne værdier ved at forskanse sig. Ved at holde ‘de fremmede’ ude. Ved at nedgøre deres tro. Det er samtidig noget vrøvl, når man påstår, at danskhed og kristendom hænger sammen. Jeg kender masser af danskere, der føler sig danske, men som ikke er kristne.

De er ateister, buddhister eller tror på Odin og Thor. Men de er da danskere lige meget, hvad de tror på.” Ifølge Kjeld Holm kan man ikke sige, at der er en sammenhæng mellem kristendom-

FUNDAMENTALE HOLDNINGER “Jeg er klar over, at der er radikale muslimer – også i Danmark – der har holdninger, der fundamentalt strider mod mit syn på tilværelsen. Men jeg går gerne i dialog med dem, hvis det er muligt. Der kommer ikke noget godt ud af at skubbe dem væk og dæmonisere dem. Jeg vil hellere argumentere for mine synspunkter og fortælle om nogle af de værdier, jeg som kristen tror på.” Kjeld Holm

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

143

R E LIG ION OG TRO

144 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

men og det at være dansk. Til gengæld har kristendommen gennem tiden spillet sammen med det danske og omvendt. “På samme måde er det i vores nabolande Sverige og Norge. Der er folk også kristne, men de er det på en lidt anden måde, end vi er. Kristendommen indgår i et samspil med samfundet. Sådan er det også i Danmark. Det er forkert at sige, at det er kristendommen, der har skabt den danske identitet. Dansk identitet skabes af mange forskellige påvirkninger.”

Et skred I forbindelse med de senere års debat om muslimsk terror er der sket et skred i den måde, man omtaler islam og muslimer på, bemærker Kjeld Holm. “Tolerance og imødekommenhed er blevet fremmedord i store dele af den offentlige debat. I dag kan politikere og folk i almindelighed slippe af sted med at sige de mest uhyrlige ting om folk, der ikke har en dansk dåbsattest. Ting, der var helt utænkelige at sige for 10-15 år siden, står nu næsten uanfægtet i aviserne og på internettet. Grænserne for, hvad man kan slippe af sted med at sige, bliver hele tiden skubbet.” Det skyldes ifølge biskoppen, at nogle politikere gør, hvad de kan for at fodre danskernes indre svinehund. “De taler til det laveste i os. De taler til frygten. Og det har de haft held med, fordi journalisterne holder mikrofon i stedet for at være kritiske. Og fordi magthaverne her i landet selv deltager med en aggressiv tone i debatten. Det uhyggelige er, at folk lidt efter lidt vænner sig til den uforsonlige tone i medierne.”

MOSKE – MÅSKE IKKE! Muslimer i Danmark beder deres fredagsbøn i nedlagte fabriksbygninger og maskinværksteder. Og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig foreløbig. Politikerne i flere af landets kommuner har ellers givet grønt lys for at bygge moskeer med kupler og minareter. I Århus har byrådet givet sin velsignelse til opførelsen af en stor moske i forstaden Brabrand. Men initiativtagerne har svært ved at skaffe penge til byggeriet. Forbundet af Islamiske Foreninger (FIF) har indsamlet 1,1 millioner kroner, hvilket er langt fra de mange millioner kroner, en moske ventes at koste. Lignende moskeprojekter ligger klar i Roskilde og Odense. Og i København venter to godkendte moskeprojekter på penge.

VI FRYGTER… “Stormoskeer i England er hjemsted for ekstremister, der er antisemitiske og nedgør homoseksuelle. De udvikler sig til parallelsamfund med deres egne domstole og bekæmper selve demokratiet. Vi frygter, at det samme vil ske i danske stormoskeer.” Finn Rudaizky, medlem af Borgerrepræsentationen i København for Dansk Folkeparti

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

145

R E LIG ION OG TRO

146 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Dialogen er vigtig Efter Kjeld Holms mening kan vi kun forhindre misforståelser og vrangbilleder af hinanden ved at kommunikere på tværs af kulturelle og religiøse ståsteder. Men det første skridt må være at acceptere, at vi lever i en multikultur. “Der er folk, der benægter, at vi lever i et multikulturelt samfund, men statistikken dokumenterer jo, at indvandrere og deres efterkommere udgør ca. 10 procent af befolkningen. Vi kan ikke ignorere, at der bor godt og vel 200.000 muslimer i Danmark. Og det er naturligvis en udfordring for den danske folkekirke, når et andet trossamfund har den størrelse.” Men det er en udfordring, som kirken skal tage imod, mener Kjeld Holm. “For 15-20 år siden ville mange præster ikke forholde sig til islam. De mente ikke, at det var deres opgave. Men den holdning er forkert. Vi skal turde gå i dialog med folk, der har en anden tro. Ellers tager vi ikke de kristne begreber som næstekærlighed og tolerance alvorligt. Hvis man ikke tør sætte folkekirkens værdier på spil og diskutere disse værdier, er de ikke værd at bevare.”

Det er sprængfarligt At der kan være omkostninger ved at tage ordet til fordel for tolerance over for andres tro og levevis har Kjeld Holm oplevet flere gange. Men første gang – i 1998 – kom det som et chok, husker han. “Jeg havde været i Deadline på DR2, hvor jeg som formand for Nævnet for Etnisk Ligestilling blev interviewet om religion, tørklæder og forskelsbehandling. Allerede

samme aften modtog jeg hadefulde mails fra folk, som jeg ikke kendte. I de følgende dage bragte aviserne harmdirrende læserbreve, og min postkasse blev fyldt med pornoblade og dødstrusler mod min familie. Det endte med, at jeg måtte have beskyttelse fra Politiets Efterretningstjeneste. Om aftenen kunne min kone og jeg se politiets vogne, der patruljerede omkring vores hus. Det var helt uvirkeligt. Men selv om det er skræmmende, når den slags sker, kunne det aldrig få mig til at hold mund med det, jeg mener,” understreger biskoppen. n

VICTOR CORNELINS “Det er underligt at tænke på, at den danske befolkning for 50-60 år siden var så homogen, at de få, der havde anden etnisk baggrund, skilte sig tydeligt ud. Da jeg var barn, var der en mand, der hed Victor Cornelins. Han var skoleleder på Lolland og en populær mand i Nakskov og omegn, hvor han underviste i musik og holdt foredrag. Det særlige ved ham var, at han var mørk i huden og stammede fra Vestindien. Han var kendt i hele landet. Tænk, en ‘neger’, der var skoleinspektør, sagde man. Folk tog på udflugt langvejs fra for at se ham og tale med ham.” Kjeld Holm

NATIONAL HELLIGDAG ”Lad os næste år ved ramadanens afslutning som nation stå sammen med muslimerne og holde en national helligdag. Lad os næste år se flere flotte moskéer vokse frem i bybilledet, gerne med minareter. Det er den eneste vej frem, hvis muslimer også skal kunne føle sig som medborgere.” Hans Krab Koed, Kristeligt Dagblad, 2009

Læs mere om ramadanen s. 212-213

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

147

R E LIG ION OG TRO

Sagt og skrevet … Flere politikere og debattører er skeptiske og kritiske over for islam og muslimer. Islam er blevet kaldt ’en fare’, ’voldsforherligende’, ’et problem’, ’en pest’ og ’en fascistisk ideologi’. Her er et lille udpluk af det, folk har sagt og skrevet gennem årene.

VI HAR EN RELIGION … “Vi har en religion i Danmark i det 1000-årige rige, som Danmark er, og det skal vi holde fat i. Og derfor er det væsentligt, at islam ikke vinder frem i Danmark.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2010

VOLDENS RELIGION ISLAM ER EN FARE “Islam og kristendom kan ikke forliges. Og det har de ikke kunnet i de 1500 år, islam har eksisteret. Jeg betragter religionen islam som en fare for ethvert samfund, hvor den slår sig ned.” Jesper Langballe, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, Ritzau, 2010

“Men islam i sin grundsubstans, og det er det, jeg synes, vi skal forholde os til, er en voldsforherligende religion.« Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, DR2 Deadline, 2010

JEG BRYDER MIG IKKE OM ISLAM “Jeg bryder mig bestemt ikke, om det islam indebærer. Jeg synes, det er så vigtigt, at vi bevare det frie samfund, vi har haft i årevis, …” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, TV2 News, 2010

MUSLIMER GIVER PROBLEMER EVIG KRIG “Indtil islam er reformeret, er jeg bange for, at jeg er nødt til at sige, at det bliver evig krig, indtil én af os vinder. Eller indtil vi overgiver os.” Lars Hedegaard, Formand for Trykkefrihedsselskabet, 2010

“Der er ingen tvivl om, at størrelsen af den muslimske tilstedeværelse, diverse religiøse særhensyn i det offentlige rum og islamisk fundamentalisme udgør langt de største problemer i forhold til integrationen og vil gøre det i mange år fremover.” Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, Dagbladet Information, 2010

ISLAM OG ISLAMISME “Jeg bryder mig ikke om dem, der generaliserer muslimer. Men med selve islam, der må jeg sige, at jeg har sværere og sværere ved at skelne mellem islam og islamismen.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Dagbladet Information, 2010

148 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

STØRSTE PROBLEM I VERDEN “Jeg synes, at islam er det største problem i verden.” Søren Espersen, Dansk Folkeparti, på Politiets Efterretningstjenestes ekstremisme-konference, 2009

DET ER HANS RET

IDEOLOGI

“Når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det. Det er en del af slaveriet.”

“Islam er en fascistisk ideologi, der på linje med kommunismen og nazismen holder millioner af mennesker i fattigdom og undertrykkelse over alt på kloden.”

Lars Hedegaard, journalist og forfatter, i videointerview af Asger Trier Engberg, 2009

Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, JP Århus, 2005

ISLAM UD AF EUROPA “Islam kan ikke integreres. Islam vil dominere Europa. Og islam er uforenelig med vores værdier. Derfor skal islam sendes ud af Europa.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2008

TABERE

THOR, HITLER OG ALLAH “Mange griner spontant, når de hører om folk, der dyrker Thor og Odin, og vi lytter ikke længere seriøst til hverken nazister eller betonkommunister, eftersom vi har kasseret deres ideologi som grusom. Men islam griner vi ikke af (ikke officielt i hvert fald), …” Sørine Gotfredsen, journalist, Kristeligt Dagblad, 2004

“Alle muslimer, der bekender sig til den islamiske ideologi, er tabere eller bliver tabere.” Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, Nyhedsavisen, 2007

ISLAM TRUER OS “Islam truer vores fremtid, og vi vil hindre, at islam sætter nogen dagsorden i Europa. Den tro hører til i en mørk fortid og dens politiske mål er lige så ødelæggende som nazismens. Islam skal ikke have muligheden for at tage Europa fra os.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, grundlovstale, 2006

EN RØD TRÅD “Der er en rød tråd fra den muslimske familiefar, som tillader sin datter at gå med tørklæde og kræver overholdelse af ramadanen, til den afsindige terrorist, der kaprer passagerfly og tordner ind i World Trade Centre. De er alle bundet af islams befalinger; de er underlagt religionens slavesind.” Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, mortenmesserschmidt.urbanblog.dk, 2006

PEST “Det er fuldstændig rigtigt, at man godt kan sammenligne islam med kommunismens og nazismens pest. Islam er en ny totalitær pest over Europa.” Søren Krarup, Dansk Folkeparti, BT, 2002

DE VIL OVERTAGE DANMARK “Det er utroligt, at statsministeren ikke har fattet, at den altovervejende del af muslimerne ikke er kommet for at blive integreret. De agter aldeles ikke at blive danskere. De er kommet for at overtage Danmark, og de demonstrerer ved enhver lejlighed, at de mener sig berettiget til at indrette landet efter muslimsk kultur.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Ekstra Bladet, 2000

IKKE NATURLIGT “Danmark er et lille land, og vi vil ikke forstyrres. Og selv om det lyder lidt firkantet, så mener jeg faktisk ikke, at Danmark er et naturligt sted for muslimer.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Dagbladet Information, 1997

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

149

R E LIG ION OG TRO

Ord skaber virkelighed Når historier om muslimer og islam ruller over Danmarks tv-skærme, er emnerne ofte velkendte. Det er historier om tørklædepiger og burkakvinder, debatter om parallelsamfund og badeforhæng eller diskussioner, om der skal være moskeer med knejsende minareter i de danske byer. Kirstine Sinclair, der er historiker, har forsket i politisk islam og muslimske ungdomsorganisationer. Hun mener at angrebet på World Trade Centre den 11. september 2001 har haft en afgørende indflydelse på, hvordan muslimer i Danmark opfatter sig selv. “Unge, der aldrig for alvor havde forholdt sig til politik og religion, blev fra den ene dag til den anden tvunget til at tage stilling til store spørgsmål,” siger Kirstine Sinclair. “Om de var muslimer på den ene eller den anden måde? Om de holdt med Osama bin Laden? Om de kunne være danskere og muslimer på samme tid? Om de gik ind for arrangerede ægteskaber? Unge muslimer blev pludselig opmærksomme på, at de blev betragtet som ‘anderledes’, som repræsentanter for en religiøs gruppe. Mere eller mindre direkte fik de at vide, at de ikke hørte til i Danmark, men hørte til i et religiøst fællesskab.” Ifølge Kirstine Sinclair gik flere danske

150 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

politikere efter at kategorisere muslimer som en gruppe, der ikke bare sådan skulle opfatte sig som danskere. “Det lagde et pres på muslimer over en bred front,” bemærker hun.

Kulturkampen Kulturkampen, der blev blæst i gang i 2003, peger ifølge Kirstine Sinclair i samme retning. VK-regeringen ville sætte fokus på danskhed og danske værdier. “Der blev udarbejdet beskrivelser af den danske kulturarv inden for kunst, litteratur, historie m.v. Der blev trukket klare skillelinjer mellem hvad der var dansk, og hvad der ikke var. Den underliggende dagsorden syntes at være: Der er nogle, der hører til ‘den rigtige’ kultur og ‘den rigtige’ religion. Og der er nogle, der ikke gør.

MUHAMMEDKRISEN Muhammedkrisen opstod efter JyllandsPosten i 2005 bragte tolv satiriske tegninger af profeten Muhammed. Især tegningen, der afbilder en mand med en bombe i turbanen gav stærke reaktioner fra muslimer i Danmark og resten af verden. I flere lande var der omfattende protester og demonstrationer. De protesterende mente, at tegningerne var en hån mod islam og muslimer i hele verden. Forløbet medførte en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande. Nogle lande indførte en handelsboykot af danske varer og hjemkaldte deres ambassadører. Der var ligeledes afbrænding af Dannebrog og angreb på de danske ambassader i Damaskus i Syrien og Beirut i Libanon.

Flere kritikere pegede på, at Danmarks store etniske og religiøse mindretal ikke kom med i beskrivelserne. Man tog ikke højde for, at Danmark var blevet et flerkulturelt samfund. Men regeringen overhørte kritikken.”

Karikaturkrisen Karikaturkrisen eller Muhammedkrisen i 2005 var på mange måder en udløber af kulturkampen, mener Kirstine Sinclair. På den ene side stod Jyllands-Posten fast på, at de i ytringsfrihedens navn ville have

lov til at bringe tegninger af profeten Muhammed. På den anden siden rejste der sig en voldsom protest fra muslimsk side. “Krisen vendte tilbage i 2008, hvor teg-

ISLAM OG POLITIK “… islam er ingen religion i europæisk forstand, derimod et politisk system og et socialt og økonomisk regelsæt, der påtvinges både muslimer og ikke-muslimer.” Lars Hedegaard, journalist og forfatter, i bogen ’ I Krigens hus’, 2003

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

151

R E LIG ION OG TRO

DET VAR NEMMERE FØR “Muhammedkrisen gjorde, at folk i dag er mere optaget af, at jeg er muslim. Før i tiden var jeg bare en pige fra Tyrkiet, men i dag bliver jeg i langt højere grad spurgt om min religion. Da jeg gik i folkeskole, var der ikke så stor fokus på min baggrund, mens jeg i dag kan se, at mine mindre søskende har sværere ved at integrere sig, end jeg havde, selv om de er født i Danmark. (…) Så selv om man er mere optaget af, at børn skal integreres i dag, end man var, da jeg voksede op, var det stadig nemmere at være muslim, da jeg gik i skole.” Hasret Uymaz, socialrådgiverstuderende, Dagbladet Politiken, 2010

ningerne blev genoptrykt. Og det trak fronterne endnu skarpere op,” siger Kirstine Sinclair. “Det var en protest, der kom fra store dele af det muslimske miljø. Ikke kun fra de meget religiøse. For mange muslimer var det som om tegningerne var den dråbe, der fik bægeret med indestængte frustrationer til at flyde over. ‘Var det nu kommet så vidt, at man bare kunne sparke til etniske minoriteter og pisse på muslimers følelser’, syntes holdningen at være.”

Konsekvenserne

SVINEKØDET TABTE! Antropologen Laura Gilliam mener, at mange unge med anden etnisk baggrund har taget samlebetegnelsen ‘muslimer’ til sig. Hun har i sine studier af etniske minoritetsunge registreret en udvikling i måden, hvorpå de ser og omtaler sig selv. Hvor unge i 1990’erne definerede sig som eksempelvis ‘dansk-pakistanere’, omtaler de sig nu dels som muslimer, dels som pakistanere, tyrkere, palæstinensere eller andet – men ikke som danskere.

SKYDESKIVE “I Danmark har islam været brugt som skydeskive af især politikere. (…) I Sverige har man haft en god, politisk korrekt holdning om, at der er grænser for, hvad man kan sige. Man har haft mere civiliseret styr på islamdebatten end i Norge og især Danmark.” Tim Jensen, lektor i religionsstudier på Syddansk Universitet, Dagbladet Information, 2010

152 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Det pres, der op gennem 00’erne blev lagt på etniske minoriteter og især muslimer skubbede til en balance, forklarer Kirstine Sinclair. Indtil da havde unge med muslimsk baggrund deltaget i den religiøse tradition, som familien havde. Men langt de fleste så sig selv som kulturelle muslimer. For eksempel fandt unge med pakistansk baggrund ind i pakistanske grupperinger. Og unge med palæstinensisk baggrund fandt sig tilrette blandt palæstinensiske muslimer. “Når man som ung skulle definere sin identitet, handlede det mest om etnicitet, om familiens oprindelsesland og om det at leve mellem to kulturer. Religionen var ikke det vigtigste. Men den negative debat fra politisk side fik etnisk set meget forskellige unge til at samles om en særlig ‘muslimsk’ identitet,” påpeger Kirstine Sinclair. Pakistanere, tyrkere, somaliere, irakere og mange andre fandt sammen i et fællesskab som marginaliserede, diskriminerede og ekskluderede.”

Reaktionerne og fællesskabet Den retorik, som især Dansk Folkeparti bruger, har ifølge Kirstine Sinclair spillet en stor rolle for mange unge med minoritetsbaggrund, der pludselig ser sig selv som en del af et muslimsk fællesskab og ikke et dansk fællesskab. “Som en slags selvopfyldende profeti ser man nu flere unge med muslimsk baggrund samle sig om de udskældte symboler, tørklædet og Koranen. Hver gang tørklædet fremhæves i en konkret sag, eller når islam fremhæves som et problem i medierne – som under Muhammedkrisen – er der en tendens til, at unge derefter fremhæver tørklædet som vig-

tigt for deres identitet,” siger Kirstine Sinclair. “Mange unge muslimer begynder nu at se sig som muslimer i opposition til det danske samfund. Og nogle af dem giver udtryk for, at de vil overveje at rejse væk fra Danmark, hvis ikke samfundet kan acceptere deres religiøse ståsted.”

Farvel Danmark Det er især de veluddannede, der siger sådan. ‘Hvis ikke Danmark vil have mig, vil jeg heller ikke have Danmark’, forklarer Kirstine Sinclair. “De begynder at tænke over, om der er større og bedre muligheder andre steder i

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

153

R E LIG ION OG TRO

verden. Steder, hvor man ikke skal arbejde så hårdt for at blive accepteret som samfundsborger og inkluderet på arbejdsmarkedet.” Fra slutningen af 1990’erne giver internettet de unge mulighed for at søge uanede mængder af oplysninger. Om andre muslimer og om islam. Kommunikationen på tværs af grænser er med til at skabe en grobund for en ny muslimsk identitet, forklarer Kirstine Sinclair og påpeger, at mange kaster blikket mod eksempelvis Saudi-Arabien eller andre Mellemøstlige lande, hvor islam er fremtrædende. “Dermed får begrebet ‘hjem’ noget med religion at gøre. ‘Når vi får at vide, at vi ikke hører hjemme i Danmark, må vi jo høre til et andet sted’. Man kan sige, at manglen på imødekom-

154 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

menhed fra det danske samfunds side giver unge muslimer en anledning til at se islam som et hjemsted. Som en ramme, hvorfra de kan søge forklaringer på, hvem de er, og hvor de kommer fra.” n

DÆMONISERING “Jeg har bidt mærke i, at medierne fremhæver folk af anden etnisk herkomst, hvis en forbrydelse er begået af dem. Og den politiske terminologi er inficeret af en dæmonisering af islam. (…) Tidligere snakkede man om, at det primært var Dansk Folkeparti, der stod for den slags dæmoniseringer. Men tænk på Villy Søvndals udbrud mod Hizb ut-Tahrir og dele af Enhedslistens reaktioner mod Asmaa Abdol Hamids kandidatur.” Jørgen Bæk Simonsen, professor ved Københavns Universitet, Dagbladet Information, 2010

Kabaen â&#x20AC;&#x201C; muslimernes religiĂ¸se centrum i Mekka i Saudi-Arabien.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

155

R E LIG ION OG TRO

Tal og statistik Der er ingen statistik over antallet af muslimer i Danmark, da det ikke er tilladt at føre statistik over folks religiøse overbevisning. Men der er forskellige skøn på baggrund af blandt andet folks oprindelige geografiske bopæl og etniske baggrund. Man ved for eksempel, at langt den overvejende del af tyrkerne, pakistanerne og irakerne er muslimer, mens det kun gælder ca. halvdelen af folk fra Iran. Man skønner, at antallet af muslimer i Danmark ligger på godt og vel 200.000 personer.

MUSLIMER ER IKKE BARE MUSLIMER Muslimer i Danmark bliver ofte betragtet under ét på trods af, at de har oprindelse i forskellige lande. Men gruppen af muslimer i Danmark er langt fra en ensartet gruppe. Eksempelvis er en religiøs muslimsk indvandrer fra Iran mere imod forskelsbehandling på grund af køn på arbejdsmarkedet end en ikke-religiøs muslimsk indvandrer fra Tyrkiet. Med andre ord kan muslimske tyrkere og muslimske iranere have meget forskellige synspunkter vedrørende værdier Oprindelseslandet spiller en større rolle for værdierne end trosretningen. Fra rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Buddhister

Trosretninger Hvad er din religion? var spørgsmålet til interviewpersonerne i undersøgelsen bag rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Muslimer

Ortodokse kristne

Prote- Romersk Ikke relistanter katolske giøse/ ateister

Anden trosretning

Indvandrere Tyrkiet

97%

Vestbalkan

69%

14%

Irak

82%

Iran

55%

36%

Pakistan

99%

Vietnam

43%

37%

15%

Tyrkiet

96%

Pakistan

97%

Danskere

72%

22%

Efterkommere

156 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

IMAMER De muslimske ledere – imamerne – bliver ofte kritiseret for at spille en stor rolle for danske muslimers meninger og holdninger. Under mediernes dækning af Muhammedkrisen kunne man få det indtryk, at imamer var talerør for en stor andel af muslimerne i Danmark. Men en undersøgelse, som Integrationsministeriet lavede i 2007, tegner et andet billede af kontakten mellem imamer og danske muslimer. Her fremgår det, at imamerne i Danmark har en begrænset kontakt med hovedparten af de muslimske indvandrere og efterkommere. Se nedenstående undersøgelse.

Religiøsitet Hvor tit gør du brug af en religiøs leder eller deltager i religiøse ceremonier? spurgte man interviewpersonerne i undersøgelsen bag rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Gør brug af en religiøs/åndelig leder mindst én gang månedligt

Gør sjældent eller aldrig brug af en religiøs/åndelig leder

Deltager i religiøse ceremonier/tjenester mindst én gang månedligt eller på særlige helligdage

Deltager sjældent eller aldrig i religiøse ceremonier/ tjenester 45%

Indvandrere Tyrkiet

11%

88%

55%

Vestbalkan

98%

27%

73%

Irak

94%

47%

53%

Iran

98%

92%

Pakistan

93%

71%

29%

Vietnam

96%

54%

46%

Efterkommere Tyrkiet

Det er vigtigt, at alle mennesker i Danmark har mulighed for frit at udøve deres religiøse ritualer og bære religiøse symboler Disse svar stammer fra rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

11%

89%

65%

35%

Pakistan

93%

72%

28%

Danskere

99%

45%

54%

Indvandrere

Efterkommere

Danskere

Helt enig

76%

86%

40%

Delvist enig

12%

30%

Hverken enig eller uenig

10%

Delvist uenig

11%

Helt uenig I alt

100%

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

157

R E LIG ION OG TRO

På øretævernes bedetæppe “Da jeg i 1982 besluttede mig for at blive muslim, syntes folk, det var lidt eksotisk og spændende. Måske også lidt underligt. Men der var ingen, der så skævt til mig. Og der var heller ingen, der såede tvivl om, at jeg var dansker og samfundsborger,” siger Abdul Wahid Pedersen, der er imam på Nørrebro i København. “I dag er det helt anderledes. Nu synes folk, at jeg er et mistænkeligt fremmedelement, som man ikke helt kan stole på. For nogle er det sådan, at muslimer ligger i samme kategori som rockere. Når folk sidder trygt i sofaen over aftenkaffen og ser tv, kan de kigge på hinanden og sige: ‘Godt, vi ikke er en del af det der’.” Abdul Wahid Pedersen fortæller, at han ofte får at vide, at han er landsforræder, og at han er ‘udansk’, fordi han er muslim. Islam passer ikke til Danmark, siger folk. Men argumentet køber han ikke. “Islam er en del af Danmark i dag, og islam vil også være en del af Danmark i morgen. Det nytter ikke noget at lukke øjnene og forvente, at 200.000 muslimer er

158 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

forsvundet, når man åbner dem igen,” siger han. ”Det tager tid for en religion at falde til i et samfund. Islam har kun været til stede i Danmark i 30-40 år, mens kristendommen har været her i 1000 år. Jeg vil tro, at også Ansgar i sin tid mødte modstand, da han bragte kristendommen til Danmark. Mon ikke de fleste danskere råbte skældsord og spyttede efter denne munk, der kom med sin sydlandske perker-religion? Hvad skulle de med ham Jesus, når de havde Thor, Odin og de andre nordiske guder?”

Overskrifter sælger Abdul Wahid Pedersen forstår godt, at medierne smækker islam i overskrifterne. “Religion er godt stof. Især når man kan få ekstreme meninger til at brydes. Det sælger aviser og giver dermed penge i kassen. Så

ABDUL WAHID PEDERSEN Abdul Wahid Pedersen er født i 1954 og vokset op i landsbyen Rodskov nord for Århus. Han er døbt Reino Arild Pedersen, men tilføjede i 1982 navnet Abdul Wahid, da han konverterede til islam. Han er i dag dansk imam og leder fredagsbønnen i en moské på Nørrebro i København. Han har desuden været skoleleder og har undervist på forskellige muslimske friskoler.

set fra mediernes side er det cool business. Jeg forstår til gengæld ikke debattører og politikere, der ser det som deres opgave at grave grøfter mellem kristne og muslimer, mellem danskhed og islam. Jeg møder næsten hver dag unge muslimer, der er frustrerede over, at de ikke bliver opfattet som ‘rigtige’ danskere, fordi islam er deres religion. Når man fortæller folk, at de er udanske, fratager man dem deres nationale tilhørsforhold. Det fremmer ikke deres loyalitet over for samfundet. I værste fald skaber det modborgere frem for medborgere.”

Én stor masse Et andet problem er ifølge Abdul Wahid Pedersen, at medierne ofte fremstiller muslimer som én stor masse, der hedder det samme, tænker det samme og mener det samme.

BEKYMRENDE ”Det er en bekymrende udvikling, at der er en gruppe indvandrere, der er født og opvokset i Danmark, som vælger at blive meget rabiate og meget religiøse i deres holdninger. De taler flydende dansk og har for manges vedkommende taget en god uddannelse. Når de vælger den fanatiske, religiøse livsstil, tager de også afstand fra normer og værdier i det danske samfund.” Mehmet Yüksekkaya, cand. scient. pol. og integrationskonsulent

“Det er jo helt absurd. Muslimerne i Danmark lige så forskellige som andre mennesker. Vi har faktisk et broget muslimsk landskab i Danmark, fordi folk kommer fra mange forskellige lande og kulturer. De mange indvandrere, der kom til Danmark i løbet af 1980’erne og 1990’erne, tog hver især deres religiøse traditioner og kulturelle skikke med. Og de var vidt forskellige, alt efter om folk kom fra Tyrkiet,

R E LIG ION OG TRO

Pakistan eller Marokko. Det har skabt en stribe muslimske subkulturer, der hver især lever efter kulturelle vaner, som grupperne i sin tid tog med sig til Danmark. Den forskellighed gør det i sig selv meningsløst at se ‘muslimerne i Danmark’ som en samlet trussel mod danskheden.”

Religion og kultur At det kan være svært at skelne mellem kulturskabte skikke og islam indrømmer Abdul

EN HUND I HAVNEN “Jeg kan ikke lade være med at blande mig. Det giver selvfølgelig nogle slag, når man stikker næsen frem. Især i den position, jeg har. Men det tager jeg gerne med. Jeg er et engageret menneske og vil ikke sidde ovre i hjørnet og flette næbbet. Når jeg af og til bliver revet rundt i medierne, har jeg det som en hund, der bliver kastet i havnen. Jeg kravler på land, ryster mig og går glad videre.” Abdul Wahid Pedersen

160 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Wahid Pedersen. “Men der er skikke og traditioner, der konsekvent forveksles med islam. Skikke, som stammer fra et bestemt kulturelt fællesskab i Tyrkiet eller Nordafrika. Et eksempel er omskæring af piger. Intet sted i Koranen står der, at piger skal omskæres. Det er en skik, der ikke har noget med islam at gøre. Men aviserne og politikerne bliver ved med at kalde det en ’islamisk skik’. Måske synes de, at der er mere smæk for skillingen ved at antyde, at islam går ind for at forulempe små piger. Jeg er flere gange blevet angrebet hårdt, fordi folk tror, at jeg som muslim går ind for den slags. Det gør jeg naturligvis ikke. Det er en bestialsk tradition, jeg tager afstand fra.”

Fanatisme og terror Abdul Wahid Pedersen er opmærksom på, at det ikke kun er fra dansk side, der males skræmmebilleder af ‘de andre’.

GODT STOF “Man skal ikke være blind for at religion er et godt emne, når der skal skabes overskrifter, og hvis man skal have opmærksomhed, som politiker. Det kan få stærke følelser og holdninger i spil.” Abdul Wahid Pedersen

RELIGION FYLDER MINDRE “Der bliver færre stærkt religiøse indvandrere i Danmark, og flere føler sig danske. … Det viser nye tal fra analyseinstituttet Catinét, der har undersøgt en større gruppe flygtninge og indvandreres forhold til blandt andet religion og danskhed. Religion fylder mindre, og andelen af indvandrere, der føler sig danske, stiger, viser tallene. Faktisk vokser afstanden mellem den politiske debat og virkeligheden blandt indvandrere, mener professor og integrationsforsker Ulf Hedetoft fra Københavns Universitet. … Ifølge undersøgelsen er andelen af indvandrere, der slet ikke føler sig danske, siden 2005 faldet fra over 30 procent til under 20 procent i 2009. Stadig flere føler sig både danske og udenlandske eller overvejende danske. Og målt på religion – omkring 80 procent af deltagerne er muslimer – er andelen, der beskriver sig selv som “mest muligt religiøs”, faldet fra 19,8 procent til 10 procent i perioden.” Berlingske.dk, 2010

I muslimske kredse er der også grupper, der ser fordomsfuldt på danskere og dansk kultur. De skærer alle danskere over én kam og afviser at komme det danske samfund i møde. “Hizb ut-Tahrir er én af de grupper, der af og til dukker op i debatten. De er rebelske og bryder sig ikke om det danske demokrati. Men at gøre dem til repræsentanter for islam i Danmark har ikke noget med virkeligheden at gøre,” mener Abdul Wahid Pedersen

“Den opmærksomhed, man giver grupper som Hizb ut-Tahrir, står slet ikke mål med den indflydelse, de har. De demonstrerer med bannere og drabelige slagord, men de har vel højst 200 medlemmer i Danmark. Og de spiller ingen større rolle i det muslimske samfund. Men jeg forstår da godt, at deres attitude kan skabe frygt og fordomme. Og desværre giver fordomme næring til fortællingen om, at muslimer og vold hænger sammen. At DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

161

R E LIG ION OG TRO

muslimer er potentielle terrorister. Det er en fortælling, der er vidt udbredt. Også selv om statistikken viser noget andet.” Abdul Wahid Pedersen henviser til en opgørelse over terrorangreb i Europa i 2009. Den viste, at ét ud af 294 angreb havde muslimer som bagmænd. De andre 293 blev udført af politiske grupper i for eksempel Spanien, Storbritannien og Irland. ”Desværre finder man den slags oplysninger som en lille notits på side 9, mens overskrifterne fortsat buldrer med fordomme om ‘muslimsk terror’,” siger han.

Samme drøm Abdul Wahid Pedersen har svært ved at tage det alvorligt, når han hører, at islam truer det danske demokrati og det danske samfund. At islam nedbryder danske skikke og traditioner. Han mener, at langt de fleste muslimer i Danmark aldrig kunne drømme om at sætte spørgsmålstegn ved den danske samfundsmodel. “Langt, langt de fleste kunne ikke ønske sig noget bedre sted at være end i Danmark. De deltager i velfærdssamfundet og forbrugsfesten som alle andre. De sætter pris på at leve i et trygt land med et retssystem og et sundhedsvæsen, der fungerer godt. De vil have, at deres børn får sund mad og gode uddannelser. Og de er ikke interesseret i, at samfundet bliver ødelagt af hverken politiske eller religiøse fanatikere.” Abdul Wahid Pedersen peger på de mange unge muslimer, som han synes viser loyalitet og ansvarsfølelse ved at uddanne sig, deltage i samfundslivet og på arbejdsmarkedet. Og det gør de på trods af den modstand og skepsis, de ofte møder. “Jeg er sikker på, at deres eksempel vil

162 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

tegne et andet og mere positivt billede af islam og muslimer i de kommende år. Jeg glæder mig til den dag, hvor muslimer bliver opfattet som ‘rigtige’ danskere og jævnbyrdige medborgere. Uden, at de skal undskylde, at de har en anden religion end flertallet.” n

HIZB UT-TAHRIR Hizb ut-Tahrir (Befrielsespartiet) er et internationalt politisk parti, hvis mål er at skabe en stat, der styres efter islamisk lov. Partiets øverste ledelse holder i dag til i Jordan. Man skønner, at der er ca. 100-200 medlemmer i Danmark. Men antallet af personer, der kommer til partiets møder i København, er væsentligt større.

ISLAMISK TERROR “Islamistisk terror betragtes fortsat som den største trussel mod EU’s medlemsstater på trods af det faktum, at der kun var ét islamisk terrorangreb i EU i 2009. Angrebet fandt sted i Italien, hvor en libyer kastede en hjemmelavet bombe mod en italiensk politistation. Det resulterede i, at gerningsmanden selv blev blind og mistede en hånd.” EUROPOL, EU’s politienhed

Jeg er dansker. Punktum ”Jeg orker næsten ikke at høre flere politikere antyde, at jeg og andre muslimer ikke er rigtige danskere. Jeg er født i Danmark og er dansk statsborger. Den er ikke længere. Punktum. Det er som om, jeg hele tiden skal bevise noget for at få lov til at føle mig som en del af det her samfund. Jeg forstår ikke, hvad det er, jeg skal bevise, siger Lamies Nassri, der læser dansk og sprogpsykologi på Københavns Universitet. ”Jeg har en pæredansk veninde, der er vild med alt, hvad der er indisk. Hendes værelse er fyldt med puder, nips, tæpper, tøj, lamper og andet, der stammer fra Indien. Men der er da ikke nogen, der af den grund ser skævt til hende eller stiller spørgsmålstegn ved hendes danske statsborgerskab.” ”Af og til oplever jeg, at folk kigger mig dybt i øjnene og siger: Hvor taler du flot dansk. Så smiler jeg og tænker: Ja, hvad tror du? Jeg er født og opvokset i det her land. Jeg har boet hele mit liv i København. Jeg har en god studentereksamen, og jeg læser på universitetet.” At kommentaren sikkert er venligt ment,

EN OND CIRKEL “Højrefløjen i Danmark, Italien, Holland og Frankrig er en del af en ond cirkel, som bekræfter ekstremister i, at Europa er i krig mod islam og muslimer. Deres hårde retorik og politik sender signalet om, at politikerne inderligt ikke ønsker at have noget at gøre med muslimer. Det er med til at marginalisere muslimer og skubbe dem yderligere ud af samfundet ….” Claude Moniquet, fransk terrorekspert, Dagbladet Politiken, 2010

er Lamies Nassri klar over, men den virker modsat. Som om hun er en fremmed, der lige er ankommet. ”Andre gange oplever jeg det mistroiske blik. Det kan være i Metroen, hvor en ældre dame sidder og skuler på den der ’hvad-laver-du-idet-her-land’-agtige måde. Så ser jeg direkte på hende og smiler. Smiler imødekommende. Og så sker der nogle gange det, at kvinden bliver helt befippet og kommer til at smile igen. Ganske vist på en lidt akavet måde. Men hun bliver pludselig bevidst om, at jeg er et menneske, hun ikke kan ignorere. Det ender nogle gange med en lille sludder. Og det ser jeg som en stor sejr over fordomsfuldheden.”

At høre til For Lamies Nassri handler det grundlæggende om at få lov til at ’høre til’. Om at kunne føle DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

163

R E LIG ION OG TRO

sig som en del af et fællesskab. ”Hvis Pia K. siger, at man skal være som hende for at være dansk, kan jeg jo godt se, at jeg ikke passer ind i det billede. Problemet er, at hun har haft held til at bilde en masse mennesker ind, at danskhed og islam ikke passer sammen. Hvorfor ikke bare indse, at det at være dansk er meget individuelt. Man kan være dansker på masser af måder.” Det værste er ifølge Lamies Nassri bevidstheden om at tilhøre en befolkningsgruppe, der ikke er anerkendt. Og at blive opfattet som noget, der skal gemmes væk. ”Jeg har boet i USA i fem måneder, og det var skønt at blive fri for at høre på, hvor forfærdeligt og ødelæggende for samfundet, vi muslimer er, hver gang man tænder for tv eller læser en avis. Når jeg gik rundt på gaden i Boston, hvor jeg boede, følte jeg mig næsten mere amerikansk end dansk. I butikkerne mærkede jeg ikke den der mistænksomhed, som jeg så tit mærker her i Danmark. I USA kan man godt opleve diskrimination. Men man skelner ikke mellem landets borgere på den måde, som man gør i Danmark. Der er alle amerikanere, selv om folk har forskellig etnisk baggrund.”

15.000 GANGE ‘ISLAM’ ”I 1998 optrådte ordet ’islam’ i tusind artikler i danske medier. Sidste år (2008) var tallet femten gange så højt. Islamdebatten er gået amok.” Per Michael Jespersen, redaktør, Dagbladet Politiken, 2009

164 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Medierne I danske medier er de negative historier om muslimer klart i overtal, mener Lamies Nassri. Det er ’os og dem’-vinklen, der præsenteres igen og igen. ”Det er som om politikere med en kritisk holdning til muslimer, har mere taletid i aviser og tv. I dag kan flere af mine veninder ikke bære at åbne en dansk avis, fordi omtalen af muslimer er så frustrerende.” Lamies Nassri undrer sig over, at folk, der prøver at tale om en samlet dansk befolkning, bliver hængt ud som bløde halalhippier. De få, der prøver at være imødekommende, bliver skubbet ud af debatten.

HVOR MUSLIMSK ER DU? I Danmark er der opstået en overfølsomhed over for islam, som nemt skaber fordomme, mener Cagdas Citirikkaya, der er 22 år og har tyrkisk baggrund. Han mener, at islam og religion i det hele taget nemt gør danskere nervøse. ”Jeg var en gang på en date med en dansk pige, og på et tidspunkt spørger hun: ”Hvor muslimsk er du?” Og jeg forklarede, at jeg ikke er mere muslimsk, end hun er kristen.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

165

R E LIG ION OG TRO

FOKUS PÅ ISLAM I Danmark debatterer man religion mere end man gør i Norge og Sverige, og fokus på islam er langt større. Det viser en undersøgelse lavet af religionssociolog Henrik Reintoft Christensen, der har analyseret artikler og læserbreve, der handler om religion, i tre store danske, norske og svenske aviser. 58 procent af de danske artikler om religion omhandlede således islam. I Norge var det 41 procent og i Sverige kun 35 procent.

166 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

”Forleden så jeg et tv-indslag om terrorlovgivning, hvor baggrundsbilledet var en kvinde med tørklæde. Altså: tørklæde = muslim = terrorist. Come on! Hvem har glæde af at sætte en hel befolkningsgruppe i bås som terrorister? Det er efter min mening fordummende og slap journalistik.”

Det er jo også mit fædreland Lamies Nassri har altid følt sig dansk. Som barn tænkte hun aldrig over, at hun havde en anden ’etnicitet’ eller en anden religion end sine ’danske’ kammerater. ”Først som teenager gik det op for mig, at det religiøse var et problem. Pludselig var medierne fulde af vrede mennesker, der var imod muslimer, islam, tørklæder og hvad ved jeg. Nogle af mine venner i gymnasiet sagde, at de ville forlade Danmark, så snart de var færdige med deres uddannelse. De orkede ikke at bo i et land, der hetzede religiøse mindretal.” Lamies Nassri indrømmer, at hun selv har overvejet, om Sverige kunne være et fremtidigt hjemland. Tolerancen over for religiøse og etniske mindretal er større på den anden side af Øresund, mener hun. ”Men jeg vælger at være optimist. Nu har

VOLDSOM DEBAT “I Sverige har man længe været forbavset over, hvor brutal og voldsom debatten er i Danmark, når det kommer til islam og muslimer. (…) Det er ikke specielt opløftende, og det er ikke specielt godt for den debat, som tingene egentlig handler om.” Jørgen Bæk Simonsen, professor på Københavns Universitet, information.dk, 2010

ISLAM PÅ HJERNEN “De nordiske lande repræsenterer om nogle demokrati, og der er meget lille forskel i vores politiske system. Den største forskel ligger i debatten; Danmark har islam på hjernen, og det har vi ikke.” Jan Guillou, svensk forfatter, www.jp.dk, 2010

jeg arbejdet hårdt for at tage en god uddannelse, så hvorfor skulle jeg forlade mit fædreland? Så vil de intolerante holdninger jo vinde. Jeg tror, at den negative opfattelse af muslimer kan ændres. Blandt andet ved at deltage i den demokratiske debat. Men også ved at deltage på arbejdsmarkedet. Når mennesker mødes ansigt til ansigt, tror jeg, at mange fordomme forsvinder. Jeg håber, at det ’etniske klima’ i Danmark bliver bedre, inden jeg selv en dag stifter familie. Og jeg håber, at mine børn undgår at blive udsat for de samme fordomme, som jeg og min familie har oplevet. Børn skal vokse op i et land, hvor de bliver n respekteret og værdsat som mennesker.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

167

TØJ OG K Rikke Andreassen er forsker og har undersøgt, hvordan medierne generelt omtaler etniske minoriteter. Hun påpeger, at omtalen overvejende er negativ og præget af stereotyper. Hun stiller spørgsmålstegn ved billedet af ’den undertrykte indvandrerkvinde’. Side 170

Sara El-Adawi beskriver sin oplevelse af afmagt, da hun en dag, mens hun venter på bussen, konfronteres med en ældre dames fordomme. Side 177

Debatten om muslimske kvinders brug af tørklæde er ofte hård og direkte. Tørklædet er blandt andet blevet kaldt ’undertrykkende’, ’et hagekors, ’et skidt signal’ og ’provokerende’. Her er et lille udpluk af det, folk har sagt og skrevet – for og imod. Side 178

168 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

I 2010 diskuterede politikere og debattører, om det er i orden, at patienter på danske hospitaler kan fravælge personale, der bærer hovedtørklæde. Anledningen til debatten var en historie i Dansk Folkepartis medlemsblad, hvor en kvinde fortalte, at hun følte sig forulempet under en indlæggelse. Side 180

Tesnim Sayar er i færd med at uddanne sig til designer. For hende er der ingen modsætning i at kombinere punk og goth med islam. Hun bærer nittearmbånd og hovedtørklæde med punkede pigge. Det skaber lige dele undren og opmærksomhed i baglandet og i hverdagslivet i Kolding, hvor hun bor. Tesnim Sayar vender fordomme og forventninger på hovedet. Side 183

Muslimske kvinders brug af forskellige former for tildækning skaber af og til overskrifter i de danske medier. Især burkaen er blevet diskuteret. Her er en række citater fra debatten. Side 188

Else Skjold er modeforsker. Hun mener, at mange danskere har den opfattelse, at jo mere hud og hår, en kvinde viser, jo mere fri, naturlig og dansk er hun. Den logik sætter Else Skjold spørgsmålstegn ved og giver historiske eksempler på påklædning, der er blevet opfattet som en provokation. Side 190

Må man bære tørklæde på Folketingets talerstol? Må en dommer bære tørklæde i retssalen? Skal tørklæder helt forbydes i gadebilledet? Politikere og debattører diskuterer, hvor meget lovgivere skal blande sig i folks påklædning. Side 196

KLÆDER TØJ OG KLÆDER Danmark er kvinder frigjorte. De viser gerne bare arme, maveskind og går med korte nederdele. På stranden optræder de i bikini, topløse eller helt nøgne. Det er almindeligt. Det er naturligt. Det er dansk.” Sådan lyder et af de mange indlæg i den debat, der handler om en ’rigtig’ og en ’forkert’ måde at klæde sig på som dansk kvinde. Debattens midtpunkt er de etniske minoritetskvinder, der vælger at gå tildækket og bære tørklæde. ”Det er en udansk og provokerende måde at vise sig frem på,” siger kritikerne. ”Det er kvindernes egen sag, hvordan de klæder sig,” siger andre. Tørklædedebatten – som den kaldes – har været på dagsordenen i mere end ti år. Det er en diskussion om ligestilling, kønsroller, frihed, religion og danskhed. Den handler om tørklædepiger i skolerne og muslimske kvinders rolle i familien. Men den handler også om lærere, sygeplejersker, læger, sosu-assistenter, kassedamer, dagplejemødre, jurister og politikere, der frivilligt har valgt at dække deres hår til med et stykke stof. Blandt de kritiske bemærkninger i debatten er: Vi bør forbyde tørklæder ved lov • Kun

”I

hjernevaskede piger bærer tørklæde • Det er unaturligt at kvinder dækker sig til • Et muslimsk tørklæde er undertrykkende • Tørklædet er det samme som et nazistisk hagekors • En burka er symbol på værdier som ikke er danske • Et tørklæde skaber ulighed mellem kønnene • Jeg ønsker et tørklædefrit Danmark • Man er ikke rigtig dansker, hvis man bærer tørklæde • Hverken burka eller niqab hører til i det danske samfund • Burkaer gør kvinder til laverestående væsner I 2010 foreslog Dansk Folkeparti at der skulle vises bare bryster i den Danmarksfilm, som udlændinge præsenteres for, når de søger om opholdstilladelse i Danmark. “Bare bryster viser, at vi har et stærkt dansk frisind,” sagde partiets udlændingeordfører. I dette kapitel er der en række kommentarer og holdninger til dette frisind – og til danske kvinders brug af tørklæde og andre former for tildækning. Der er forskellige bud på sammenhæng mellem ligestilling, mode, religion, tradition og provokation. Der er desuden udfordrende citater, statistiske oplysninger og faktuelle informationer, der viser forskellige sider af den debat, der handler om – tøj og klæder. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

169

TØJ OG KLÆDE R

Tørklæder og ligestilling “Tørklædet er det mest almindelige symbol på minoritetskvinder i nyhedsmedierne. Når man skal illustrere kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, viser man en tilsløret kvinde,” siger Rikke Andreassen, der er forsker i kommunikation, køn og etnicitet. “Billeder af kvinder med tørklæder viser ikke blot kvinder med fremmedartet påklædning. Det viser kvinder, der ikke har et frit tøjvalg og undertrykte kvinder.” Danske medier begyndte for alvor at interessere sig for muslimske kvinder og tørklæder i slutningen af 1990’erne. Siden da har tørklædet med jævne mellemrum præget debatten. En debat, der ifølge Rikke Andreassen er meget ensidig. “For det første lader man som om, der kun findes én slags tørklæder. Man bruger betegnelser som tørklædet eller det muslimske tørklæde og gør på den måde kvinderne til en grå masse, der alle klæder sig på samme måde. Man ser bort fra, at muslimske kvinder er en mangfoldig gruppe. For det andet ignorerer man, at der – ud over en religiøs begrundelse – kan være mange forskellige grunde til at bære tørklæde.” For nogle piger og kvinder er tørklædet en form for ‘modmagt’, fremhæver Rikke

170 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Andreassen. Tørklædet kan for eksempel signalere, at man ikke vil være et sexobjekt. “På den måde er tørklædet en handling, der markerer en grænse. Kvinden viser, at hun vil være seksuelt i fred i det offentlige rum. Hun siger fra over for et skjult krav om, at kvinder skal vise kroppen frem og være tilgængelige for andres blikke.”

Den frigjorte krop At man på den måde kan stille sig uden for det danske, ‘frigjorte’ fællesskab er ifølge Rikke Andreassen svært at forstå for mange etniske danskere. “For nogle er det ganske enkelt provokerende at opføre sig sådan i et land, hvor det at tage tøjet af ses som et symbol på frisind og kvinders ligeberettigelse. Siden 1970’erne har ligestilling i Danmark været tæt knyttet til seksuel frihed. Med seksuel frihed menes for eksempel kvinders ret til at være topløse på stranden og i reklamer, medvirke i pornoindustrien og deltage i diverse aktiviteter, der offentligt udstiller nøgen hud.” Problemet er – mener Rikke Andreassen – at få vil indrømme, at seksuel frihed og mere

FORSKELLIGE DEBATTER Debatten om tørklæder findes i mange lande. Men indholdet er forskelligt. Mens man i Tyskland diskuterer om kvinder med slør kan være lærere, har man i Frankrig en diskussion om at bære religiøse symboler offentligt. I Danmark handler debatten om arbejdsmarkedet og ligestilling mellem kønnene.

eller mindre afklædthed også har en bagside, der udstiller kvinder som sexobjekter. “Hvis vi erkender, at kvindelig nøgenhed ikke blot er et tegn på frigørelse, må vi også erkende, at tørklæder ikke nødvendigvis kun er undertrykkende. Men det har mange svært ved,” påpeger hun. Vi vil hellere bevare myten om, at der hersker frisind og ligestilling i Danmark. “Ved at fastholde, at minoritetskvinder, der går med tørklæde, er undertrykte, kan vi samtidig bevare billedet af, at etnisk danske kvinder, der ikke går med tørklæde, er frigjorte.”

Tørklæde som adgang til fællesskab Hvor nogle ser tørklædet som en barriere for at blive en del af samfundets fællesskaber, mener andre modsat, at tørklædet er en forudsætning for at komme med i et fællesskab.

“Når en pige eller ung kvinde vælger at bære tørklæde, kan det være for at vise, at hun er pæn og ærbar. Det kan være vigtigt i forhold til forældrene, der dermed giver hende lov til at deltage i flere fællesaktiviteter i skolen,” forklarer Rikke Andreassen.

SANDHEDEN ER… “Minoritetskvinder får sjældent lov til selv at forklare, hvorfor de klæder sig, som de gør. Derimod står etnisk danske eksperter og politikere altid klar til at forklare tv-seere og avislæsere, hvordan det hænger sammen. Kvinderne forbliver tavse objekter, som andre fortæller ’sandheden’ om. De tales om, men ikke med. Det er svært at forestille sig en diskussion om et andet samfundsemne, hvor man ikke inviterede dem, der havde hovedrollen, inden for i debatten.” Rikke Andreassen

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

171

TØJ OG KLÆDE R

KORT MOD TØRKLÆDER Foreningen Kvinder for Frihed har udarbejdet et lille kort, som man kan aflevere i en butik eller hos tandlægen, hvis man føler sig provokeret over, at kvindelige ansatte bærer tørklæde. Kortets tekst siger blandt andet: Kvinder For Frihed arbejder imod kvindeundertrykkelse, herunder kvindeunderstrykkende symboler i det offentlige rum. I den forbindelse vil vi opfordre til et forbud mod, at ansatte bærer det muslimske hovedtørklæde i arbejdstiden. Det muslimske hovedtørklæde er med til at sætte skel og skabe ulighed mellem kønnene. Tørklædet signalerer, at kvinden skal være manden underdanig. Tørklædet seksualiserer kvinder og indskrænker deres erhvervsmuligheder. Citeret fra www.kvinderforfrihed.dk, 2010

MEDIER OG MINORITETER Rikke Andreassen har undersøgt, hvordan medierne beskriver etniske minoriteter ved at gennemgå 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980’erne og frem. Konklusionen er, at medierne overvejende beskriver etniske minoriteter negativt og i stereotyper som ’den undertrykte indvandrerkvinde’ og ’den kriminelle, unge indvandrermand’. Rikke Andreassen siger: ”Den stereotype formidling får betydning for danskernes fordomme om etniske minoriteter. Men den har også betydning for befolkningens selvopfattelse og for opfattelsen af dansk nationalitet. Når medierne fremstiller etniske minoriteter på en bestemt måde, fremstiller de også os selv på den modsatte måde. Det er derfor ikke neutrale billeder, vi får serveret med nyhederne til aftenkaffen. Det er identitetsskabende nyheder. Og jo værre de etniske minoriteter er – jo bedre bliver vi.”

TØRKLÆDE = HAGEKORS “Jeg giver Søren Krarup fuldstændig ret i, at det er nøjagtigt det samme symbol – et tørklæde og et hagekors.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, TV-Avisen, DR1, 2007

174 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Men det er også en markering i forhold til drengene, der får at vide, at der er nogle grænser, der ikke skal overskrides. Hun forhindrer drengenes fysiske berøring og seksuelle tilnærmelser. “På den måde kan pigen skaffe sig selv et større spillerum. Hun forsøger ikke at skille sig ud ved hjælp af tørklædet. Tværtimod er det hendes vej ind i et dansk fællesskab. I den sammenhæng er det ikke afklædning, men netop påklædning der giver frihed.”

Arbejdsmarkedet Tørklædet giver ofte anledning til diskussioner om tildækkede kvinders adgang til arbejdsmarkedet. “Nogle mener, at kvinder, der bærer tørklæde, ikke bør være en del af det danske arbejdsmarked,” siger Rikke Andreassen. “De mener, at det er udansk. Sådan har det været siden slutningen af 1990’erne, hvor man første gang hørte om kvinder, der ikke kunne få job, fordi de bar tørklæde.” Det var blandt andre fødevarekæder som FDB (i dag COOP), der ejer Super Brugsen, Kvickly, Irma og Fakta, og det var Dansk Supermarked, der ejer Netto, Føtex og Bilka. “Argument var, at tørklædet frastødte kunderne. Men der kom aldrig nogen dokumentation for det synspunkt,” siger Rikke Andreassen og bemærker, at selvom holdningen har ændret sig, så COOP i dag ansætter kvinder med tørklæder, så fastholder Dansk Supermarked kravene om et tørklæde-frit personale. ”I dag oplever kvinder fortsat diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af deres tørklæder. Dette gælder også veluddannede kvinder.”

Ligestilling Ifølge Rikke Andreassen findes modstanden mod tørklæder i næsten hele det politiske spektrum. “Selv om Dansk Folkeparti er mest fremme i skoene, er der også skepsis mod kvinders brug af tørklæde i andre politiske partier.” Modstanderne mod tørklæder siger først og fremmest, at det handler om ligestilling. Især ældre feminister mener, at tørklædet er et tilbageskridt i forhold til kvindefrigørelsen i 1970’erne, hvor danske kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og fik adgang til fri abort. “Men de skyder forbi målet,” siger Rikke Andreassen. “Man kan ikke tage patent på at være frigjort. Der er ikke én måde at være frigjort på. Piger og kvinder med tørklæde må selv have lov til at definere deres frigørelse. Et eksempel er Asmaa Abdol-Hamid, der stillede op til Folketinget i 2007. Hun er veluddannet, har arbejde og er politisk engageret. Hun kalder sig også feminist. Men det accepterer alle feminister ikke. Hun får at vide, at hun er undertrykt og ikke er frigjort på den rigtige måde.” Ifølge Rikke Andreassen er det svært at tage alvorligt, når politikere siger, at de kæmper for kvinders rettigheder. “Vi oplever en lang række politikere, der er meget optaget af, hvorvidt islam og tørklæder er kvindeundertrykkende. Men de samme politikere har aldrig før gået op i ligestilling, og de stemmer heller ikke for lovforslag, der vil forbedre kvinders stilling i forhold til ligeløn og barsel. Her bliver ligestilling blot endnu en platform, hvorfra man kan slå etniske minoriteter oven i hovedet.” n

HUN KAN REJSE HJEM “Det er en syg idé og helt naturstridigt, at en fundamentalist med tørklæde skal være medlem af vores demokratiske parlament. Hun trænger til psykiatrisk behandling. Man må jo behandle den slags mennesker. Det er nogle hjernevaskede små stakler, som går med tørklæder. Skik følge eller land fly, så simpelt er det. Jo før hun rejser, jo bedre.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti udtaler sig om Asmaa AbdolHamid, der i 2007 stillede op som folketingskandidat for Enhedslisten, Nyhedsavisen, 2007

ASMAA ABDOL-HAMID Asmaa Abdol-Hamid, der er uddannet socialrådgiver, kom til Danmark i 1986 som palæstinensisk flygtning sammen med sin familie. Hun har i flere omgange været i mediernes søgelys. I 2006 blev hun kendt som Danmarks første muslimske tv-vært, da hun sammen med Adam

Holm deltog i programmet Adam og Asmaa. I protest mod, at Asmaa Abdol-Hamid som troende muslim bar tørklæde i programmet, samlede organisationen Kvinder for Frihed 500 underskrevne protester. På trods af kritikken fortsatte hun som studievært. I 2007 offentliggjorde Enhedslisten, at Asmaa Abdol-Hamid ville stille op til Folketinget. Hun udtalte i den forbindelse, at hun – såfremt hun blev valgt – ville at bære tørklæde på Folketingets talerstol. Det rejste en debat, hvor man diskuterede om tørklædet var udtryk for holdninger, der er uforenelige med en demokratisk proces. Dansk Folkepartis Søren Krarup gik så vidt som at sammenligne tørklædet med et nazisymbol. Ved valget gik Enhedslisten to mandater tilbage. Asmaa Abdol-Hamid fik 3.822 personlige stemmer, men blev ikke valgt.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

175

TØJ OG KLÆDE R

176 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Mig & mit tørklæde 15 år, ja, det er lige, hvad jeg er. Danmark er mit fødested, men jeg kalder mig selv for palæstinenser fra Libanon. Dansk statsborgerskab, det har jeg, så teknisk set er jeg dansker. Men hvorfor føler jeg mig så ikke som en dansker? Grunden er ikke mit tørklæde, for jeg kan føle mig dansk med eller uden tørklædet det tørklæde jeg har båret helt frivilligt siden 10-års alderen. Nej, grunden er folks reaktioner. Når jeg går på gaden, kigger folk på mig, og man kan se de tænker: Hun er ikke herfra. Sender du et smil, får du enten et tvunget smil tilbage eller en ignorance. Sjældent et normalt smil. Ja, Sara er navnet. Navnet er der intet galt med. Men hvad siger medierne? Bærer man tørklæde, er man ikke dansk, det er kvindeundertrykkelse, det hører ikke til her! Når jeg kigger mig omkring i for eksempel toget, tænker jeg: er han/hun mon enig? Har de noget imod mig? Skal jeg gå hen og snakke med folk, der ser dømmende ud, så de kender min personlighed og ved, jeg er god nok? Men jeg giver op, hvad kan en 15-årig gøre? Det ser ikke ud til, at jeg kan redde verden fra racismen. Tørklædet, burkaen, niqaben, hvis der kommer et forbud mod det, hvordan skal man kunne være sig selv? Skal der også til at være forbud mod hængerøvsbukser? Hele mit danske liv er der blevet sagt: »Vær dig selv«. Det har jeg lært af danske lærere og pædagoger. Hvordan kunne de gøre det? Man skal være sig selv, men stadig er der så meget imod muslimsk påklædning i Danmark?! Min dansklærer gav mig mod til mit tørklæde; hvordan kunne Danmark forråde mig! Jeg kom op i 9. klasse, hvor jeg er nu. Jeg lærte endnu mere, diskuterede med alle, der var villige. Men det var ikke nok, at et par personer ændrede synspunkt. Jeg ville høres, men ikke på den forkerte baggrund, ikke ved oprør. Men hvordan ellers? Sådan her; ved at skrive dette brev. Det er en lille ting, men et stort skridt for mig. En gammel dame gik forbi mig en dag, hvor jeg stod og snakkede i telefon. Hun stod og mumlede en masse. Pludselig havde hun revet tørklædet af mig. Jeg var i

chok, kiggede på hende med et skuffet blik, tog hurtigt tørklædet på igen og skyndte mig hjem. Der opdagede jeg, at jeg havde et bevis: Jeg har altid vidst, at tørklæde ikke er kvindeundertrykkelse, men dér kunne jeg virkelig føle det, jeg kunne mærke det i kroppen! Jeg følte mig trådt på, som hvis hun havde revet bukserne af mig foran hele skolen! Jeg har følt mig undertrykt, hver gang jeg ikke kunne få et job pga. mit tørklæde, men hver gang har det gjort mig mere stolt af mit tørklæde. Jeg føler mig ikke dansk, men jeg føler mig heller ikke arabisk, jeg føler mig som Sara! Jeg vil have, at alle forstår, at tørklæde ikke er undertrykkende at tage på, tværtimod, det er undertrykkende at tvinge en kvinde til at tage det af, som hun bærer, om det er tørklæde, burka eller bare bukser! Sara El-Adawi, 15 år

Forskellighed Jeg ville ønske At vi ikke var så dømmende over for hinanden At vi kunne acceptere hinandens forskelligheder At vi bare kunne give hinanden Jeg elsker forskellighed At At At At

vi vi vi vi

har har har har

forskellige hårfarver forskelligt tøj forskellige traditioner forskelligt mad

Tænk hvis Træerne kun havde én farve Blomsten kun havde én duft og ét udseende Der kun fandtes solsorte De skiftende årstider forsvandt og det altid regnede Jeg elsker forskellighed, og jeg nyder den hver evig eneste dag Tekst af All Kinds, Bispehaven, Århus Vest

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

177

TØJ OG KLÆDE R

Tørklæde til diskussion Debatten om muslimske kvinders brug af tørklæde er ofte hård og direkte. Tørklædet er blandt andet blevet kaldt ’undertrykkende’, ’et hagekors’, ’et skidt signal’ og ’provokerende’. Her er et lille udpluk af det, folk har sagt og skrevet – for og imod.

PÅ DEN ENE SIDE…

TØRKLÆDET ER ET SYMBOL “Det kan godt være, at det lyder krænkende, men islam er et totalitært regime, der har tusindvis af menneskeliv på samvittigheden. Tørklædet er et symbol på dette regime og Koranen kan udmærket sammenlignes med Hitlers ‘Mein Kampf’.” Søren Krarup, Dansk Folkeparti, i Folketingssalen, 2007

PROVOKATION “Hvis jeg får målt blodtryk af en kvindelig læge, der bærer tørklæde, så bliver det alt for højt! Det provokerer mig i den grad, fordi det for mig er et symbol på en ekstrem kvindeundertrykkelse.” Vibeke Manniche, læge, Ugeskrift for læger, 2005

TØRKLÆDER, NEJ TAK “Jeg ønsker et tørklædefrit Danmark. Bestemt. Jeg synes, det er fuldstændigt utilstedeligt, at læger, sygeplejersker, sosu-assistenter - og jeg kan gå videre - politifolk skal rende rundt med tørklæde. Det hører ingen steder hjemme overhovedet.” Pia Kjærsgaard, leder af Dansk Folkeparti, i TV2, 2007

JEG FORKASTER JERES KULTUR “I Danmark er tørklædet blevet et symbol for de muslimske kvinder: jeg er muslim, jeg forkaster jeres kultur, jeg er bedre end I. Det er nok rigtigt, at mange muslimske piger og kvinder er så hårdt opdraget, at de selv tror, at de bør bære tørklædet - og en god del af dem mener sig også berettiget til at udfordre os, der betaler deres underhold, uddannelse og sygesikring, men flertallet bærer tørklædet af tvang.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Midtjyllands Avis, 2003

AF MED TØRKLÆDET! “Det er vigtigt, når man er ansat i den offentlige sektor, at der ikke er noget, der forvirrer borgeren eller siger, at her er en, der har en forudindfattet holdning til noget. Det bliver en barriere i forhold til borgerne. Det er et skidt signal at sende, og det vil vi forbyde.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2010

178 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

HØRER IKKE TIL

EN KLUD OM HOVEDET

”Tørklæde og niqab hører ikke til i det offentlige rum, fordi de viser, at du er underdanig. (…) Det er jo klart, at det er svært at smide, når man er opdraget til det, når man er indoktrineret til det gennem hele sin barndom. Det kræver meget at smide det, også selv om man er en stærk kvinde, … .”

“Hvem skal bestemme, hvad der er frigørende? Jeg er også imod tvang, men Naser Khader siger selv, at han går ind for den enkeltes frie valg, (…). Det er, som om man antager, at så snart en kvinde får en klud om hovedet, så kan hun ikke tænke selv.”

Liselott Blixt, formand for Kvinder for Frihed, Dagbladet Information, 2010

“… muslimske kvinder i Danmark (…) bærer tørklædet, ikke fordi det signalerer, at de føjer sig efter manden, men fordi det signalerer det modsatte: han godt må holde sig lidt på afstand. Og min mor, som var en fri husmandskone fra Bjertrup, tog altid tørklæde på, når hun skulle i byen. Hun kunne ikke drømme om at underkaste sig nogen mand, men hun havde sin egen opfattelse af blufærdighed.”

PÅ DEN ANDEN SIDE… MED OG UDEN TØRKLÆDE “Jeg har veninder, der er religiøse og går med tørklæde, men de tænker ikke anderledes end mig. De går efter den gode uddannelse, det gode ægteskab, det gode job og karrieren.” Ayfer Baykal, socialrådgiver og medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialistisk Folkeparti, 2010

Zubair Butt Hussain, talsmand for Muslimer i Dialog, 2009

BLUFÆRDIGHED

Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter, Dagbladet Information, 2007

RELIGIONSFRIHED “… når Pia Kjærsgaard brokker sig over tørklædet, så får det i hvert fald ikke muslimske kvinder til at tage det af. Og det skal vi heller ikke sigte efter. Vi skal derimod sikre, at der er religionsfrihed i Danmark. Og så er det fuldstændig ligegyldigt, om man har tørklæde på eller ej.”

FLERE TØRKLÆDER

Asmaa Abdol-Hamid, berlingske.dk, 2009

“… brugen af tørklæder er blevet mere og mere almindelig blandt muslimske piger i Danmark. Og hvor tørklædet før blev brugt af traditionelle, ofte undertrykte kvinder, så bruges det i dag bl.a. også af ’rapkæftede studiner’, der vil demonstrere, at de ikke lader sig undertrykke af majoritetskulturen.”

INTOLERANCE

Erik Bonnerup og Niels Kærgaard, tidligere medlemmer af Integrationsministeriets Tænketank, 2009

“Tørklædedebatten handler ene og alene om, at kræfter i dette samfund ikke vil tolerere muslimske indvandrere som sådan. Disse kræfter kan ikke acceptere, at muslimerne også bor her og praktiserer deres religion …” Kristian Ditlev Jensen, forfatter, Kristeligt Dagblad, 2004

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

179

TØJ OG KLÆDE R

Nu tør jeg ikke blive syg… I 2010 diskuterede politikere og mange andre, om det er i orden, at patienter på danske hospitaler kan sige ‘nej tak’ til personale, der bærer hovedtørklæde. Anledningen til debatten var en historie i Dansk Folkepartis medlemsblad, hvor en kvinde fortalte, at hun følte sig forulempet under en indlæggelse: “Britt Valentin blev chokeret, da hun fik at vide, at hun skulle indskrives på Næstved Sygehus af en tørklædeklædt kvindelige læge og derefter opereres af en mandlig arabisk læge. Hun ville ikke opereres af en udenlandsk læge, men turde ikke sige fra.” Følgende citater er et udpluk fra debatten.

HAD, UNDERTRYKKELSE OG INTOLERANCE “Tørklædet har ingen praktisk funktion i hendes job som læge, men har udelukkende til formål at proklamere hendes religiøse og ideologiske ståsted. Det er et symbol der (for mig, og mange andre) i bedste fald står for had, undertrykkelse og intolerance, …” Britt Valentin

JEG VIL NÆGTE “Den offentlige service skal være uden religiøse og politiske budskaber. Derfor skal muslimer i offentlig ansættelse ikke bære tørklæde. Jeg vil til enhver tid nægte at blive behandlet af en med tørklæde.” Finn Alsgren, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

180 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

NU MÅ DET VÆRE NOK

APARTHEID

“Nu må det være nok. Jeg vil bestemt ikke behandles af kvinder med tørklæde, må jeg være fri, nu er det altså nok. Islam har intet at gøre på hospitalerne, man skal være neutralt påklædt, hvad er det vi har gang i? Vågn dog op kære dansker!”

“Så tog Danmark første skridt mod et apartheidsamfund med indenrigs og sundhedsminister Bertel Haarders tilsagn om, at patienter må fravælge hospitalspersonale, der bærer religiøst tørklæde. Det er altså fra statens side blevet legitimeret at have mistillid til en person alene på grund af dennes religion, selvom der i øvrigt ikke er grund til at betvivle dennes faglige kvalifikationer. Hvad bliver det næste? At busserne bliver opdelte, så passagerer kan fravælge at sidde ved siden af en muslim? At man må bede om en anden lærer, hvis den første er sort? At man kan kræve en ny pædagog, fordi den normale er homoseksuel eller jødisk?”

Bodil Kjøller, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

SYMBOL “Det muslimske tørklæde på læger, der skal behandle patienter på danske sygehuse, hører efter min mening slet ikke til her i landet. Tørklædet symboliserer, … , et menneskesyn, der ikke harmonerer med vort demokratiske system.”

Torsten Tranum Rømer, Weekendavisen, 2010

Jytte Færk, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

DET AFGØRENDE ER… “Det afgørende for patienten bør ikke være, om lægen har et kors om halsen eller et tørklæde på hovedet, men hvad der – så at sige – er inden i lægen, og hvilken behandling man får.” Poul Jaszczak, formand for Lægeforeningens Etiske Udvalg, Dagbladet Politiken, 2010

RET TIL AT SIGE NEJ “Patienter indlagt på danske sygehuse har ret til at blive henvist til et andet hospital, hvis de ikke ønsker behandling og pleje af en læge, sygeplejerske eller sosu-assistent, der bærer muslimsk tørklæde. Når en patient er indlagt akut og afviser at blive behandlet af personale med tørklæde, så skal afdelingen på hospitalet forsøge at rykke rundt på opgaverne og imødekomme patientens ønske. Kan det ikke lade sig gøre, har patienten ret til at blive kørt til et andet hospital med ambulance. Det fremgår af et svar til Folketinget fra sundhedsminister Bertel Haarder, Venstre.” Dagbladet Politiken, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

181

TØJ OG KLÆDE R

182 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Muslim + goth + punk Med fem rødternede pigge, der rejser sig over et sort hovedtørklæde, giver Tesnim Sayar modspil til det traditionelle billede af en muslimsk kvinde. Farvede badges, sikkerhedsnålene i tøjet, ringen i næsen og piercingen i underlæben bekræfter indtrykket af, at der er noget særligt på spil. Tesnim Sayar er født i Danmark af tyrkiske forældre og har båret tørklæde, siden hun var otte år. Som 12-årig købte hun sit første nittearmbånd i København. I dag er hun først i 20’erne og i færd med at uddanne sig til designer på Designskolen Kolding.

STRØMNINGER “Jeg kan godt lide at være steder, hvor tingene er i bevægelse. I lufthavne og på banegårde, hvor folk er på vej. Hvor mennesker flytter sig. Eller på biblioteker, hvor tankerne kan strømme af sted. Det tiltaler mig. Jeg kan ikke lide at stå stille.” Tesnim Sayar

den daglige mediehjernevask, der fortæller, hvordan man skal opføre sig. Men jeg vil ikke sættes i bås. Jeg vil ikke være stille, genert og tilbageholdende, fordi nogle mener, at det er passende. Mennesker er hver især unikke og skal ses sådan.”

Skepsis ”Jeg er muslim, og jeg bærer tørklæde. På den måde er jeg ikke anderledes end mange andre unge piger. Men mode, musik, design og kunst betyder også meget for mig. Og for mig er der ingen modsætning i at kombinere punk og goth med islam. Mange nøjes med at drømme om det, de gerne vil. Og tale om det. Men jeg har brug for at handle og vise, hvem jeg er. Det er vigtigt for mig.” At den holdning kan skabe besvær og give modstand, lægger Tesnim Sayar ikke skjul på. Både familie og venner har flere gange undret sig og set skeptisk på hende. “Folk har så mange fordomme om, hvordan en muslimsk pige skal være. Ligesom

Tesnim Sayar begyndte tidligt at eksperimentere med sin påklædning. Som teenager syntes hun, at det var svært at finde tøj, der både var interessant og tildækkende. “Det er et problem for mange muslimske piger. De smarte bluser er ofte for stramme eller for korte. Og med lag-på-lag-tøj kommer man let til at ligne en gammel bedstemor. Jeg kan huske, at min mors venner syntes, at jeg var underlig, når jeg tegnede og syede. Jeg opførte mig ikke, som en pige burde opføre sig. Da jeg hørte det, blev jeg stiktosset. Jeg syntes ikke, at de skulle blande sig. ”Samtidig havde Tesnim Sayar sine helt egne ideer med hensyn til valg af uddannelse. DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

183

TØJ OG KLÆDE R

“Når min mor sagde, at jeg skulle være læge, sagde jeg, at jeg ville være designer. Ikke fordi jeg var helt sikker på, hvad det var. Men jeg vidste, at det handlede om at tegne og bruge sin fantasi. Problemet er, at stort set alle minoritetsfamilier prøver at få deres børn til at blive ingeniører eller læger. Men come on, hvor mange læger har vi lige brug for?” spørger den unge kvinde og trækker på skuldrene.

Du er jo undertrykt! I folkeskolen og i gymnasiet måtte Tesnim Sayar lægge øre til andre firkantede menin-

TAQWACORE Tesnim Sayar er ikke den eneste, der prøver at forene punk og islam. Taqwacore er navnet på en muslimsk punkerbevægelse, der har tilhængere over hele verden. Bevægelsen er opstået på baggrund af Michael Muhammad Knights roman The Taqwacores, der foregår i et muslimsk punkerkollektiv i Buffalo i USA. Michael Muhammad Knight, der selv er muslim, lægger ikke fingrene imellem i sine beskrivelser af kollektivets beboere. Der er blandt andet burkaklædte feminister, skæve muslimske skinheads, der bruger pizzabakker som bedetæpper og homoseksuelle sudanesere. Alle dyrker de en islamisk punksubkultur ved navn Taqwacore. Taqwa fra det arabiske ord for at være gudfrygtig og core fra ordet hardcore. Michael Muhammad Knights bog er blevet oversat til flere sprog, men er også blevet delvist censureret som følge af provokerende beskrivelser af profeten Muhammed.

184 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

ger. De handlede om tørklæder, islam og muslimer. “Du er jo undertrykt, sagde folk og pegede på mit tørklæde. Og det viste sig, at fordommene næsten altid var stærkere end mine argumenter. Folk lyttede ikke til mine ord. Så på et tidspunkt tænkte jeg. Ok, så må jeg handle. Så må jeg prøve at vise, at de tager fejl.” En hanekam på et hovedtørklæde, piercinger og en forkærlighed for goth var hendes tydelige svar til den holdning, at man ikke kan være muslim og fri på samme tid. “Jeg kunne se, at det fik nogle til at tænke sig om. De var ikke længere helt så skråsikre i den der undertrykkelse-snak.” Men Tesnim Sayars tøjvalg og interesse for heavy metal har også sendt et signal den anden vej – til det muslimske miljø. “Traditioner kan være undertrykkende. Men det har ikke noget med islam at gøre. Hvis man tror det, blander man tingene sammen. Jeg bliver ikke en dårlig muslim, fordi jeg klæder mig fantasifuldt og anderledes. Hvis folk tror, jeg er satanist, fordi jeg synes, det er fedt at gå klædt i sort tøj og høre death metal, er det deres problem. Jeg kan lide den energi, der ligger i tøjet og musikken. Det gør mig i godt humør.”

Jeg vil være mig selv Tesnim Sayar forklarer, at der blev løftet en byrde fra hendes skuldre, da hun blev optaget på designskolen i Kolding. Det var en anerkendelse af hendes kreative ideer. “Der er stadig nogle, der synes, at det er lidt skørt, det jeg har gang i. Men uddannelsen gør, at skeptikerne i min familie og

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

185

TØJ OG KLÆDE R

THE KOMINAS Gruppen The Kominas har base i Boston i USA og er et af flere muslimske punkbands, der inden for de seneste år er dukket op på den amerikanske musikscene. Med deres musik, lyrik og stil flytter de på grænserne for, hvad der er kendt og accepteret i både det muslimske miljø og det amerikanske samfund.

ACTING NORMAL I 2010 præsenterede Tesnim Sayar og billedkunstneren Kristina Ask deres fælles bidrag Acting Normal (2nd view) på udstillingen Danmark 2010. En vejledning til nationen for ‘verdens lykkeligste folk’. Udstillingen ville “… se nærmere på ‘det markante misforhold, der eksisterer mellem det glansbillede, der dominerer den danske selvopfattelse og det mindre flatterende billede, virkeligheden tegner af kongeriget Danmark. Hvordan hænger internationale målingers konklusion om danskerne, som et af verdens lykkeligste folkefærd sammen med konstant forringelse af velfærden, indskrænkning af borgerrettigheder, begrænsninger af handlemuligheder i offentlige rum, stigmatisering af udlændinge og direkte eksklusion af befolkningsgrupper? Hvorfor mistænkeliggøres alt, hvad der falder udenfor en stadig snævrere definition af det normale?” Pressetekst fra www.overgaden.org

186 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

omgangskreds i dag respekterer det, jeg laver. Og det er vildt rart. Hvis man hele tiden skal korrigere sit liv efter andres forventninger, er man ikke sig selv. Og jeg vil være mig selv. Jeg vil have lov at være nysgerrig. Jeg vil have lov til at gå efter mine drømme. Det er det modsatte af at leve blindt efter nogle traditioner, hvis baggrund man ikke kender. Det kan jeg ikke. Jeg vil have lov til at undersøge ting og udforske min fantasi. Derfor eksperimenterer jeg med mit tøj. Derfor uddanner jeg mig. Og jo mere man ved, jo mere fri bliver man. Det har mine forældre lært mig.”

Vil ikke provokere At hanekam og goth giver en vis opmærksomhed, når man kommer gående på gaden, er Tesnim Sayar vant til. Og reaktionerne kan være overvældende. “En dag gik jeg forbi en gammel mand, der var ved at snuble, fordi han havde svært ved at flytte sit gangstativ hurtigt nok, mens han gloede. Jeg har også oplevet, at bilister råber efter mig. Og en kvinde, der standsede op på gaden og sagde nej, nej, nej, hvorefter jeg svarede jo, jo, jo.” Tesnim Sayar er klar over, at nogle oplever hendes tøj som en provokation. Men det kan også virke omvendt, fortæller hun. “Der er folk, der bliver nysgerrige. De kigger, undrer sig og tænker: Hov, hvad er det? En punket pige med tørklæde? Hvordan hænger det sammen? Det skubber til deres forestillinger. Nogle af dem tager mod til sig og spørger mig om alt muligt. Og det er rigtigt fedt. Tøjet åbner for en samtale, der bringer os tættere på hinanden.”

Fremtiden Tesnim Sayars mål er en dag at kunne leve af at designe tøj. Men inden da er der drømme, der skal afprøves. Nogle af dem peger ud i den store verden. Der er spændende designskoler i England. Men også Japan lokker. “Jeg har i mange år været vild med

japansk mode og deres mange, sære subkulturer. De kan kombinere design og mode, så det både er frastødende, tiltrækkende, provokerende og sjovt på samme tid. Det er vildt livsbekræftende. Og det kunne jeg rigtig godt tænke mig at undersøge nærmere.” n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

187

TØJ OG KLÆDE R

Burkadebat Muslimske kvinders brug af forskellige former for tildækning har flere gange taget overskrifter i de danske medier. Især burkaen er blevet diskuteret. Kun de færreste skelner i den forbindelse mellem betegnelserne burka og niqab (se faktaboks s 195). I 2007 diskuterede man, om kvinder med burka kunne være på arbejdsmarkedet. Og om disse kvinder i det hele taget skulle have lov til at gå på gaden. I Folketinget var flere politikere inde på, at burkaen skulle forbydes. Og i flere kommuner var man klar til at fratage burkaklædte kvinder deres kontanthjælp. I 2008 indrykkede Dansk Folkeparti en annoncekampagne i flere landsdækkende aviser. Den indeholdt et billede af en kvinde i burka, siddende bag et skrivebord med en hammer og ordene ’Thi kendes for ret’ og ’Underkastelse’. Følgende tekst stod under billedet: “Det islamiske hovedtørklæde er symbolet på kvindens underkastelse. Islamisterne bruger det som stærkt og tydeligt tegn på troens dominans over både mand og kvinde, muslimer og ikke-muslimer. Det drejer sig ikke om “30 gram stof”! Det drejer sig om tyranni og underkastelse. Et flertal i Folketinget vil acceptere det i folketingssalen. Og Domstolsstyrelsen har besluttet, at du som borger fremover skal acceptere, at du i retten møder en dommer indhyllet i tyranniets slør.

Stop det. Nu! I maj 2009 vedtog et flertal i Folketinget den såkaldte ‘tørklædelov’, der betyder, at dommere ikke må bære politiske eller religiøse symboler, når de dømmer. I 2009 fremsatte Naser Khader fra De Konservative et forslag om at forbyde burkaer i Danmark. Han sagde i den forbindelse: “Vi vil ikke se burkaer i Danmark. Vi kan simpelt hen ikke acceptere, at nogle af vores medborgere går med ansigtet tildækket.” Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet hilste forslaget velkomment. Men da Justitsministeriet senere skønnede, at et forbud var i strid med grundloven, faldt forslaget. Kun Dansk Folkeparti stemte for.

188 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

DET SAGDE DE …

UBEHAGELIGT SIGNAL “… burkaen er ikke bare et symbol på, at kvinder er laverestående. Burkaen gør helt konkret den kvinde, der bærer den, til et laverestående væsen ved i ekstrem grad at begrænse hendes mulighed for menneskelig kontakt. (…) Vi har altså ikke bare at gøre med en klædedragt, der sender et ubehageligt signal. Vi har at gøre med et modbydeligt indgreb i kvinders liv.” Ralf Pittelkow, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2009

VÆK MED DEM!

BH ELLER BURKA “Kommer der et forbud mod burkaer, så synes jeg omgående, vi alle sammen skal hoppe ned i en burka for at forsvare vores ret til selv at bestemme. Det rager ikke andre end den enkelte kvinde selv, om hun går med eller uden bh, burka, whatever…” Pernille Plaetner, Dagbladet Politiken, 2009

PROTEST “… den sikreste måde at få burka indført og niqab udbredt på, det er at opfinde dem som problemer. Så bliver de symboler på alt muligt andet end kvindeundertrykkelse: De bliver udtryk for protest og trods imod et dansk samfund, som ikke kan finde ud af at beskytte sine mindretal, og som går i baglås, når noget er anderledes.” Leder i Dagbladet Politiken, 2010

“Burkaerne er symbolet på værdier som ikke er danske, og nu skal vi finde værktøjer, som skal få dem væk.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Dagbladet Politiken, 2009

HVAD BLIVER DET NÆSTE? “Det kan skade integrationsarbejdet med et sådant forslag. For nogle vil begynde at spørge, om tørklædet så bliver det næste. Og jo mere, vi taler om den religiøse påklædning, des mere af denne påklædning fremkalder vi.” Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2009

VI ER IMOD “Det kvindesyn, som den klædedragt repræsenterer, det er vi afgørende imod. Det danske samfund, hviler på at være et åbent samfund, hvor vi møder hinanden i øjenhøjde. Hvor vi har en dialog, der bygger på, at vi kan se hinanden (…) Derfor hører hverken burka eller niqab til i det danske samfund. Så kan der være en diskussion om, hvordan vi river burkaen og niqaben af kvinderne.” Statsminister Lars Løkke Rasmussen, 2010

JAGT PÅ BORGERNE “[Vi skal nu igen] opleve, at mennesker der er anderledes end flertallet, skal jagtes i skolen og i det offentlige rum for at please Gallup-tallene. Er det virkelig den værdidebat, vi synes, borgerne fortjener?” Britta Schall Holberg, medlem af Folketinget for Venstre, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

189

TØJ OG KLÆDE R

Påklædningens provokation Mange danskere har svært ved at forstå, hvorfor muslimske kvinder bærer tørklæder, niqab eller burka. De bliver provokeret, når de møder kvinderne på gaden eller ser dem på tv. Ja, nogle sætter faktisk spørgsmålstegn ved, om det nu også kan være pigernes og kvindernes eget valg. Om de frivilligt går sådan klædt. Eller om de er mere eller mindre tvunget til det. Ifølge Else Skjold, der er modeforsker, er der grænser for folks tolerance og imødekommenhed, når det gælder tøj og mode. ”I virkeligheden er de fleste meget konservative. Vi har det bedst med det, vi kender. Derfor sætter nogle hælene i, når de oplever etniske minoritetskvinders påklædning,” siger hun. ”Vi ser tildækningen som en undertrykkelse af kvinders seksualitet og tørklædet som en hindring for kvindernes frihed. Men det er, fordi vi har den vrangforestilling, at jo mere hud og hår, der stilles til skue, jo mere frie, naturlige og danske er vi. Det er som om vi helt har glemt, at for ikke særligt mange år siden var det helt almindeligt for danske kvinder at være dækket til.

190 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

For 50-60 år siden gik de fleste kvinder med tørklæde, når de gik uden for hjemmet. Og for 100 år siden dækkede badedragterne kroppen fra top til tå. Kjolerne var lange og skulle helst dække kvindernes ankler for ikke at ophidse mændene.”

Undertrykkelse? Omvendt kan det være undertrykkende at klæde sig efter en mode, hvor det gælder om at have så lidt tøj på som muligt, påpeger Else Skjold. “Her i det ‘frigjorte’ Vesten er det nærmest blevet sådan, at jo mere afklædt man er, jo mere fri er man. Men hvilken frihed ligger der i at vise sin kavalergang og vakle rundt på høje hæle?

Og man kan spørge, hvor sundt og dansk der er, at små piger får lov til at klæde sig som de afklædte popstjerner i tv?” Vi går på slankekure for at få den perfekte krop. Vi sulter os selv for at passe ind i et modeskabt skønhedsideal. Og vi tror, at vi gør det frivilligt. Men det er en illusion, mener modeforskeren. Når vi prøver at tabe os, er det fordi vi

MAN SKAL GØRE SIG UMAGE Under en debat i maj 2007 i DR2 sagde Pia Kjærsgaard henvendt til lægen Suher Othman, der forsvarede sin ret til at bære tørklæde: “Hvis man vil være en del af det danske samfund, er der kun én ting at gøre: Man må gøre sig umage – men du signalerer, du er anderledes, at du ikke er som en dansker, uanset om du er læge og en ressource, og jeg ved ikke hvad.”

ligger under for nogle krav, som en modeindustri har skabt. Slankekuren er vores usynlige korset. Og den perfekte krop er på en måde danskernes kvindeundertrykkende burka. “Selvstændighed eller undertrykkelse har ikke i sig selv noget med påklædningen at gøre. Nogle sexede, afklædte kvinder er selvstændige og stærke, andre er det ikke, og det samme gælder kvinder iført tørklæder. Men den pointe kommer sjældent frem i debatten. Det er meget nemmere at pege fingre af dem, der er anderledes.”

Modekultur og modkultur Vi iscenesætter os alle sammen ved hjælp af vores påklædning. Det er nemt at sende et signal på den måde, fordi vi lever i en visuel kultur. Vi aflæser andre med øjnene og tilDAN S K E R E + DAN S K E R E 1

191

TØJ OG KLÆDE R

DRESS CODE “Det er en ubehagelig tendens, at mange i dagens Danmark vil diktere en ensartet dress code og hilseform. Det begyndte, da Søren Espersen fra Dansk Folkeparti hånede SF’eren Kamal Qureshi for at møde op i ‘morgenkåbe’ til dronningens bal, skønt han faktisk kom i sin families enkle og stilfulde festdragt. Tilsvarende vil en tidligere rødstrømpe bestemme, hvordan kvinder skal gå klædt på venstrefløjen. I 70’erne insisterede rødstrømperne ellers på kvindens ret til at bestemme over sin egen krop.” Christian Braad Thomsen, filminstruktør og forfatter, Dagbladet Information, 2007

192 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

lægger påklædningen en betydning. “Vi behøver ikke sige noget. Tøjet taler sit eget sprog. Vi kan udtrykke rigtigt meget med vores tøj.” Når mange muslimske piger vælger at bære tørklæde, kan der være mange årsager til det. Måske er det for at markere en grænse. Måske vil de vise, at de ærbare. Måske vil de signalere, at de er muslimer. “Men det er også en modkultur i forhold til en ‘dansk’ måde at klæde sig på. Der er ingen tvivl om, at tørklædet markerer en opposition, lige som punken, rocken, hip-

FRIT TØJVALG “I Danmark er frit tøjvalg blevet opfattet som et tegn på kvindefrigørelse, siden den berømte Strøgaktion i 1970, hvor en gruppe feminister smed bh’er og andre kvindelige attributter i en skraldespand med påskriften ”Hold Danmark ren”. Rikke Andreassen, forsker i medier, køn og etnicitet

hoppen har gjort det,” siger Else Skjold. Tørklædet er en manifestation af en bestemt subkultur. Set i det lys virker kritikken af tørklæderne bare modsat hensigten. “Jo mere vi taler om, at muslimske kvinder skal smide stoffet på deres hoveder og ‘ligne’ danskere, jo mere holder de fast i det for at markere en kulturel eller religiøs identitet.”

vaner og skikke med sig. Der er heller ikke noget nyt i, at det land og den kultur, der præsenteres for det nye, er skeptisk, forklarer Else Skjold. “Indtil begyndelsen af 1900-tallet var idealet for europæiske kvinder en timeglasformet krop. Derfor brugte kvinder korset, der kunne kontrollere kroppens former. Det var ubehageligt at gå med, men det sikrede, at man var attraktiv og med på moden. Derfor var det en provokation, at nogle kvinder i 1910’erne og 1920’erne smed korsettet. De trådte frem i en ny tøjstil med løse klæder og lange linjer i stoffet. Inspirationen kom fra orientalske og folkloristiske klædedragter. Især en russisk ballet, der i 1909 optrådte i Paris gav modeskaberne nye ideer. Samtidig opstod tanker om en ny kropskultur og kropslig frigørelse. Man begyndte at træne og slanke sig. Det var også på det tidspunkt badedragten blev opfundet,” forklarer Else Skjold. Den nye måde at klæde sig på blev i første omgang ikke modtaget med klapsalver. Den var upassende og uciviliseret. De fleste rynkede på næsen af den løsslupne stil.

Fra timeglas til kropskultur

Zoot suit og hiphop

Problemstillingen er ikke ny. Hvis vi kaster blikket ned gennem historien, har immigranter – eller indvandrere – altid bragt nye

“En tilsvarende modstand oplevede zoot suiters i 1940’ernes USA. Det var unge sorte amerikanere, der hang ud i jazz-klubberne. DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

193

TØJ OG KLÆDE R

Deres tøj var inspireret af afro-amerikansk og mexicansk stil med lange jakker og store bukser. De blev kaldt aber og hånet for deres måde at klæde sig på,” fortæller Else Skjold. Billedet går igen med hiphopperne i 1970’erne og 80’erne. De unge blev beskyldt for at ligne forvoksede babyer med hængerøv i bukserne, alt for stort tøj og ofte alt for prangede bling-bling-smykker. “I 1980’erne så man desuden en japansk inspireret modestil, der vendte sig imod det traditionelle skønhedsideal. Tre japanske

FOKUS “I danske skoler bliver yngre piger påvirket af de ældre til at gå med make up og nedringet tøj. (…) Hvorfor sætter politikerne ikke fokus på, at vi ikke skal have flere unge mødre, anoreksi og for tidlig seksuel debut?” Houdaifa, tidligere elev på den muslimske friskole DIA på Nørrebro

194 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

modedesignere kom til Paris og gjorde op med, at kvinder skulle optræde som seksuelle objekter. De dyrkede bevidst grimheden og det asymmetriske i tøjet.”

Nye former Hverken den nye afslappede mode i begyndelsen af 1900-tallet, zoot suiters i 1940’ernes USA, hiphopperne eller japanernes grimheds-æstetik blev budt velkommen af majoritetssamfundet, konkluderer Else Skjold. ”Når subkulturer præsenterer nye måder at klæde sig på, skaber det ofte modvilje. Men lige så sikkert er det, at de nye trends altid sætter spor og påvirker den brede befolknings tøjstil,” siger hun. ”Hverken tørklæde, niqab eller burka er endnu indoptaget i det brede, danske modebillede. Men jeg er ret sikker på, at det på en eller anden måde vil vise sig. Ikke nødvendigvis i den form, vi kender, men formet på en ny måde.”

Men inspirationen virker også den anden vej, påpeger hun. “Den måde, vi klæder os på, forandrer sig hele tiden. Vi blander tingene. Det gør etniske minoritetskvinder også. Selv om de bærer tørklæde, kan de godt gå med stramtsiddende jeans, smarte solbriller og moderigtigt hiphoptøj.” n

NÅR TØJET IKKE ER DANSK NOK Når dronningen inviterer til hofbal, er det almindeligt, at de mandlige gæster møder op i kjole og hvidt. Derfor bad Kamal Qureshi, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti i 2004 om lov til at komme i sherwani, der er en traditionel pakistansk festdragt. Han fik tilladelsen og deltog i festen, men det brød Dansk Folkeparti sig ikke om. I partiets blad skrev man: ”Med sin egoistiske, trodsige og selvhævdende demonstration lige for næsen af dronningen og den kongelige familie, nåede han at få tørret næse i det land, der har givet ham indfødsret og gjort ham til dansk folketingsmand.” Kritikken af Kamal Qureshis tøjstil var ikke mindre i 2010, hvor han igen deltog i dronningens hofbal. ”Selv om dronningen anmoder de mandlige folketingsmedlemmer om at møde frem i kjole og hvidt eller nationaldragt, insisterer Qureshi nu for anden gang i træk på at møde op i et klovnekostume i form af en pakistansk kaftan,” skrev Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen og fortsatte: “Det, der støder mig, er ikke klædedragten som sådan. Det er, at den hænger på en person, der er dansk statsborger. Når han tager en klædedragt på fra et andet land, siger det mig, at han ikke føler sig hjemme i Danmark, men i Pakistan. Men når han er blevet dansk statsborger, burde han også iklæde sig det samme tøj som alle andre …”

BURKA En burka er en beklædning, der dækker hele kroppen og har et lille netgardin, som kvinden kan se ud af. Skikken er udbredt i lande som Pakistan og Afghanistan. En opgørelse viste, at der i Danmark var 3-4 kvinder, der bar burka i 2010.

NIQAB Niqab kan minde om burka, men i stedet for et netgardin har den en lille sprække til øjnene. En opgørelse viste, at der i Danmark var 150-200 kvinder, der bar niqab i 2010. Heraf var ca. 60-80 danske kvinder, der var konverteret til islam. Beklædningen stammer fra Den Arabiske Halvø, hvor den i århundreder er blevet anvendt af både kvinder og mænd som værn mod sand og sol.

HIJAB Mange muslimske kvinder anvender et tørklæde, når de befinder sig i det offentlige rum. På arabisk kaldes det hijab, der betyder tildækning. Hijab dækker oftest håret, men ikke ansigtet.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

195

TØJ OG KLÆDE R

Politik og lovgivning Tørklædeloven I 2009 blev nedenstående paragraf vedtaget som tilføjelse til Retsplejeloven. Loven blev vedtaget på baggrund at et forslag fra Dansk Folkeparti, der ville forhindre dommere i danske retssale i at bære tørklæde. Det viste sig, at et forbud mod tørklæder kun kunne gennemføres, hvis man forbød alle religiøse politiske symboler og samtidig påførte byretsdommerne en kappe. Dommerforeningen og advokatrådet kritiserede loven for at være unødvendig, irrelevant og på kant med grundloven. Tilføjelsen lød: § – En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt.

HETZ “Tørklædeloven er et af de senere års mest ekstreme eksempler på den stigende intolerance og leflen for Dansk Folkeparti, (…). ... den vokser direkte ud af Dansk Folkepartis mangeårige hetz mod muslimer. Partiet har bekæmpet muslimske tørklæder i alle mulige sammenhænge og gør det stadig, … Tørklædeloven afspejler …, at flertallet på Christiansborg mener, at vi befinder os i en slags krig med en lille religiøs minoritet.” Tøger Seidenfaden, chefredaktør på Dagbladet Politiken, 2009

196 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

DET HANDLER OM DANSKHED

TØRKLÆDE ER TILLADT

“Debatten om tørklæder handler om danskhed, og hvad den er for noget. Dansk Folkeparti siger, at vi ikke kan have en kvinde med tørklæde i Folketinget, fordi det ikke er dansk. Samtidig siger De Radikale, at vi ikke kan have Dansk Folkeparti til at sige de ting, som de gør, fordi det ikke er dansk. Begge partier kæmper om at definere, hvad der egentlig er dansk.”

Folketingets Præsidium besluttede i 2008, at folketingsmedlemmer gerne må bære tørklæde på talerstolen. Det er dog ikke tilladt at bære burka eller andet, der gør, at man ikke kan genkende medlemmerne. Ligesom det heller ikke er tilladt at bære provokerende beklædning.

Rikke Andreassen, forsker i medier, køn og etnicitet

TØRKLÆDE ELLER EJ DET HANDLER IKKE OM TØJ “Det er forfærdeligt, at man i et oplyst land som Danmark gør klædedragten til en sag. Det handler om, hvad der kommer ud af munden på folk.”

En undersøgelse fra Capacent (2009) viser, at • 23 procent af muslimerne i Danmark mener, at kvinderne skal gå med tørklæde • 51 procent er uenige i det synspunkt

Karin Riis-Jørgensen, tidligere medlem af EU-parlamentet for Venstre

FLERTAL IMOD En meningsmåling fra 2008 viser, at 55 procent af danskerne mener, at der helt generelt skal være forbud mod det religiøse tørklæde i Folketinget. Undersøgelsen viser også, at det især er ældre vælgere, der afviser tørklæder i Folketinget, mens de yngre vælgere godt mener, at det kan gå an. Undersøgelsen blev foretaget af Capacent Epinion for Danmarks Radio

FORBYD DET! Pia Kjærsgaard foreslog i 2007 tørklædeforbud i Folketinget. Men hun udtrykte samtidig, at forbuddet efter hendes mening skulle gælde i hele samfundet.

DAGPLEJEMOR MED TØRKLÆDE, NEJ TAK! I foråret 2007 nægtede Odense kommune at yde økonomisk støtte til en tilsløret dagplejemor. Normalt betaler kommunen 75 procent af udgifterne til private dagplejemødre. Beslutningen blev bakket op af familieminister Carina Christensen, der sagde, at hun ville arbejde for et forbud. Sagen spredte sig hurtigt til andre kommuner og andre arbejdsområder. Få dage efter meddelte kommunerne i Århus, Frederiksberg og København, at de ikke ville have tilslørede kvinder i den offentlige sektor.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

197

Lotte Holm er sociolog og fødevareforsker. Når debatten om halalkød kontra flæskesteg kan bringe store følelser i spil, er det, fordi mad og identitet hænger sammen, mener hun. Og fordi nogle frygter, at etniske minoriteter vil ændre afgørende på vores madvaner. Men hvad er dansk mad egentlig? spørger hun. Side 200

Forbyd halalkød i børnehaven! Bevar frikadellerne på plejehjemmet! Vi vil have røde pølser, ikke Allah-velsignede bøffer! Meningerne brydes i avisernes spalter og på internettets chatrooms. Her er en række citater fra debatten. Side 204

Som direktør for Århus Slagtehus kender Svend Erik SjællænderPedersen de fleste myter om halalslagtning og halalkød. Han er for

198 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

M eksempel blevet kaldt dyremishandler, landsforræder og muslimelsker. Selv om danske slagterier har slagtet halal i mindst 15-20 år, lever fordommene stadig, siger han. Side 206

Halal er et arabisk ord, der betyder tilladt. I de arabisk-talende lande bruges ordet halal til at beskrive alt, hvad der er tilladt under islamisk lov. Men hvad er op og ned på halalslagtning i Danmark? Side 211

Det er ikke kun forskelle i hverdagens spisevaner, der kan skabe debat. Også muslimernes årlige fastemåned Ramadanen giver anledning til diskussioner om for eksempel skolegang, fridage og fejring af eid-fest i Folketinget. Side 212

Mohammad Awad har sin egen slagterbutik på hovedgaden i Bazar Vest ved Gellerupparken i Århus. Han ved, at nogle danskere mener, at ’halal’ er noget underligt udansk noget. Men den holdning mærker han ikke noget til i det daglige. Hovedparten af det halalslagtede kød, som han langer over disken, bliver købt af etniske danskere. Side 214

Gabriel Levy er religionsforsker og har undersøgt, hvilke sammenhænge der er mellem mad og religion. Selv om danskere generelt ikke synes, at de har et religiøst forhold til mad, mener Gabriel Levy, at der er masser af etik, moral og ritualer indblandet i den måde de fleste danskere spiser på. Han peger på danskernes forhold til økologi, dyrevelfærd og julefrokoster. Side 218

MAD MAD

or de fleste borgere i Danmark har spegepølse, leverpostej og frikadeller en naturlig plads på spisebordet. Det samme har retter som flæskesteg og boller i karry. Men ikke alle i den danske befolkning deler glæden ved svinekød. Det gælder for eksempel etniske minoriteter med muslimsk baggrund. Ifølge den hellige bog, Koranen, er det forbudt for dem at spise kød fra det lyserøde husdyr med krølle på halen. Svinekød er haram, det vil sige forbudt. Muslimer spiser til gengæld gerne kød fra kyllinger, lam og køer. Hvis dyrene altså er halalslagtet. Det vil sige slagtet efter en metode, hvor man skærer dyrets halspulsåre over, så blodet kan løbe fra kroppen ved hjertets slag. Nogle danskere føler sig provokeret af den slags religiøse madregler. ”Hvad er det for noget pjat,” lyder det. ”Hvorfor kan de ikke spise det samme, som os andre?” ”Og hvorfor skal Allah og Muhammed bestemme, hvordan dyr skal slagtes?” Kritikerne protesterer desuden imod, at skoler, daginstitutioner og arbejdspladser tager hensyn til religiøse ønsker i kantinen

eller på frokostbordet. De synes ikke, at muslimer skal have tilbudt særlige madplaner og retter, der prioriterer halalkød og skubber svinekødet til side. Fra tid til anden blusser diskussionen op på avisernes debatsider og på internettets chatrooms. Det kan eksempelvis lyde: Halal er en modbydelig slagtemetode • Halalslagtning er dyremishandling • Rituelle slagtninger skal forbydes i Danmark • Mit kød skal ikke velsignes af en religion, der undertrykker kvinder • Muslimerne har travlt med at tvinge deres skøre forestillinger ind i Danmark • Vi er imod halalslagtet kød i danske børnehaver og skoler • Danske børn har krav på at få svinekød i daginstitutionen • Jeg får kvalme af den slags kød og vil hellere spise hund • Folk, der går ind for halal er landsforrædere • Der skal være garanti for svinekød på plejehjem På de følgende sider kan man læse en stribe kommentarer, holdninger og synspunkter i forhold til etniske og religiøse spiseregler. Der er ligeledes citater, fakta og tal, der kaster lys over emner i den debat, der handler om – ’os’ og ’dem’ og maden. n

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

199

MAD

Madvaner ”Dansk madkultur bliver i disse år udfordret af fremmede madvaner. Og det skaber af og til ’røg i køkkenet’,” konstaterer Lotte Holm, der er sociolog og fødevareforsker. ”Nogle ryger helt op i det røde felt og kaster sig ud i et forsvar for svinekød og flæskemad. ’Her har vi spist frikadeller, rullepølse og leverpostej i så og så mange år. Det er god dansk mad. Og skulle det nu ikke være godt nok længere?’ Det er, som om der er en dyb frygt for, at indvandrere – og navnlig muslimer – er ude på at ændre grundlæggende på vores madvaner.”

Ifølge Lotte Holm bringer debatten følelserne i spil, fordi mad og identitet hænger sammen. Vi møder maden, længe før vi forstår sproget. Den første kommunikation mellem mor og barn er mad. ”Vi får vores første måltid lige efter fødslen, når vi bliver lagt til mors bryst. Det at spise kommer fra starten til at symbolisere tryghed og genkendelighed. Og fra da af forbinder vi mad med identitet. Vores egen identitet og vores mors identitet. Senere lægger vi ubevidst mærke til den måde mad dufter på, er tilberedt på, ser ud på og smager på. De informationer gemmer vi hele livet igennem. Og de er meget svære

200 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

at ændre på,” siger Lotte Holm. Hvor svært det kan være at lave om på folks madvaner, fremgår, når folk efter en slankekur prøver at fortsætte en sund og fedtfattig livsstil. Langt de fleste falder i løbet af kort tid tilbage til de ’dårlige’ vaner. Vanens magt er stor, når det gælder mad, mener Lotte Holm.

Madvaner og bordskik Det samme gælder ritualerne omkring måltidet. Som spæd lærer man, at det er forbudt at bide i mors bryst. Og senere kommer der regler om, at man ikke må tale med mad i munden, ikke smaske, ikke proppe for meget mad ind på én gang, ikke lade albuerne hvile på bordet osv. ”Maden og måden at spise på bliver ubevidst en del af vores adfærdsmønster. Vi lægger ikke mærke til det til hverdag. Men når vi oplever andre madvaner, registrerer vi straks de små og store forskelle. Noget opfatter vi som mærkeligt, andet som decideret ulækkert. Begge dele kan vi komme ud for, når vi rejser i fjerne lande, hvor bordskikken er

POPULÆR KARTOFFEL “Selv om vi spiser langt mere internationalt i dag end tidligere, er middagsbordet dog langtfra kun dækket op til sushi, tortillas og thaisuppe. Det er bemærkelsesværdigt, at de hyppigst spiste retter fortsat er traditionelle danske retter, og kartoflen er fortsat mere populær end ris og pasta.” Margit Velsing Groth, forsker ved DTU Fødevareinstituttet

ganske anderledes end i Europa. Flere steder i Asien er det ikke uhøfligt at bøvse, smaske og smide madrester på gulvet. Det anses tværtimod som udtryk for, at man nyder måltidet og sætter pris på selskabet.”

Forskellige traditioner Men man behøver ikke tage om på den anden side af Jorden for at opleve forskelle, siger Lotte Holm. Selv en meget ’dansk’ tradition som julemiddagen er forskellig fra familie til familie. ”Alle har deres egne helt faste vaner og regler omkring, hvordan en rigtig julemiddag skal være. Det oplever man især, når man første gang fejrer jul hos svigerfamilien og finder ud af, at de gør det hele ’forkert’. De serverer de ’forkerte’ retter i ’forkert’ rækkefølge og bruger de ’forkerte’ råvarer. Man tænker kærligt på sin egen families ’rigtige’ måde at fejre jul på.”

Vi registrerer afvigelserne, fordi maden og ritualerne omkring den er knyttet så tæt til vores identitet og vores følelse af hjem, tryghed og familie. ”Det er måske derfor, at nogle etniske danskere reagerer så følelsesladet, når folk fra andre kulturer kommer med deres egne madtraditioner og forkaster vores pølser og frikadeller,” siger Lotte Holm.

SMÅ SKRIDT “Selv i globaliseringens galoperende tidsalder ændrer en befolknings kostvaner sig kun med meget små skridt ad gangen. For eksempel er det traditionelle aftensmåltid i familiens skød en tradition, der fortsat lever i bedste velgående. I 2008 svarede 85 procent af danskerne, at hele familien spiser aftensmad sammen mindst fem dage om ugen.” Fra ‘Bjerge af data om danskernes madvaner’, DTU Fødevareinstituttet

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

201

MAD

Afvisningen Afvisningen af dansk madtradition opfattes som en generel afvisning af dansk kultur, danske skikke og dermed en afvisning af ’os danskere’. Og det gør åbenbart folk både vrede og skuffede, bemærker Lotte Holm. ”Den følelse er i familie med den irritation og skuffelse, som mor og far oplever, når de finder den hjemmesmurte madpakke i skraldespanden på teenageværelset.

MODSÆTNING ”Det kan virke absurd, at man kan rejse på ferie til sydens lande og begejstret spise fremmedartede delikatesser, men ikke acceptere, at etniske minoriteter tager deres madkultur med til Danmark.” Lotte Holm, sociolog og fødevareforsker

202 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Der er ikke noget i vejen med følelser, men det er betænkeligt, hvis de sætter fornuften ud af kraft. Det er jo et land og ikke en privat dagligstue, vi bor i. Der er ingen grund til at føle det som en personlig fornærmelse, at den arabiske nabo ikke spiser det samme som hr. og fru Jensen. Folk må spise, hvad de vil. Og strengt taget er det vel ikke særligt gæstfrit at nægte nye medborgere at praktisere deres hjemlands kulturelle og religiøse skikke. De har jo på samme måde som os et både kært og nært forhold til deres mad og måden at tilberede den på.”

Dansk mad? Ifølge Lotte Holm kører debatten helt af sporet, når nogle prøver at argumentere for, at

SHAWARMA ”Shawarma smager fantastisk og er samtidig et symbol på, hvor hurtigt dansk kultur forandres. For måske 10 år siden kendte ingen shawarma, men enhver by med respekt for sig selv havde en pølsevogn med gode gamle ‘hot dogs’. I dag er det lige omvendt. Uanset hvilken flække man kommer til, finder man næsten helt sikkert en halal-biks med shawarma og anden kebabmad. Ja, shawarma ender sikkert med at blive en lige så integreret del af dansk madkultur som ‘hot dogs’ har været det gennem mange år. Sikke rart at ens smagsløg aldrig ophører med at blive udfordret!” Naser Khader, til udstillingen ’Verdensborger’

mad er et nationalt anliggende. At dansk mad er en særlig art, der er knyttet uløseligt til vores kultur og geografi. ”Det holder ikke. For det første er dansk mad ikke uforanderlig. Dansk mad i dag ligner ikke dansk mad for 50 eller for 200 år siden. Går man længere tilbage var en stor del af danskernes føde udkogte ærter og byggrød. Kød og hvidt brød var luksus, som de færreste havde råd til. For det andet er der ikke en fast definition på dansk mad. Det, der var tyrkisk, græsk eller italiensk i går, er dansk i dag. Man behøver blot spørge et par tilfældige teenagere om, hvilke ’danske’ retter, de foretrækker. Lasagne, pizza, pasta, kebab og shawarma vil med sikkerhed ryge ind på en topti over livretter. Mange af de retter, vi kalder danske, er

importeret fra det store udland. Frikadellerne kom fra Tyskland, kartoflerne fra Sydamerika. Og den gode danske flæskesteg kom først på banen i sidste halvdel af 1800-tallet, da komfuret blev almindeligt i de danske køkkener.” n

SVINEGARANTI ”Der er ikke noget, der tyder på, at såkaldt dansk mad som frikadeller, medister, karbonader og kartofler med brun sovs er truede menuer. Det virker derfor helt absurd, når nogle politikere forlanger, at kommuner skal garantere, at der serveres svinekød i daginstitutioner og på plejehjem.” Lotte Holm, sociolog og fødevareforsker

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

203

MAD

Sagt og skrevet … VI VIL IKKE ACCEPTERE…

HALALKØD I BØRNEHAVER OG SKOLER

“Vi vil ikke acceptere, at man ude i institutioner, skoler og kommuner giver efter på krav fra indvandrerforældre af specielt mellemøstlig herkomst om, at alt skal indrettes af hensyn til dem og deres religion. Derfor vil vi ikke acceptere, at institutioner og skoler dumper fx dansk svinekød og erstatter det med halalslagtet kød.”

“Dansk Folkeparti er imod, at der skal serveres halalslagtet kød i danske børnehaver og skoler som følge af misforstået hensyntagen til et muslimsk mindretal. Danske børn skal ikke tvinges til at indrette sig efter muslimske traditioner.”

‘Lovpakke til værn for danske værdier’, politisk udspil fra Dansk Folkeparti

FARVEL TIL SVINEKØD Seks daginstitutioner i Århus blev i 2009 kritiseret for at tage svinekød af menuen. Dagtilbudsleder Ruth Theilmann forklarede beslutningen således: “Vi har truffet beslutningen af flere årsager, men bl.a. fordi vi har en del muslimske børn i institutionerne, som jo ikke spiser svinekød. Men det er absolut ikke kun derfor, men også på grund af mere almene holdninger til, hvad der er sund og god kost. … For vores skyld må Pia Kjærsgaard godt synes, at det her er en skandale. Vi gør det ikke af politiske, men af praktiske grunde,” siger dagtilbudslederen og forklarer, at fordelen ved tage svinekød af menuen er, at der ikke opstår ‘fejl’, når børnene sidder og deler mad omkring bordene. “Den slags ‘uheld’ er vi nu fuldstændig fri for.” Citeret fra Fagbladet Børn&Unge, 2009

URIMELIGT “Det er det rene lefleri, og jeg synes, at det er fuldstændigt urimeligt, at danske børn, som der da stadigvæk er flest af i daginstitutionerne, ikke kan få svinekød. Hvad er det dog for noget.” Pia Kjærsgaard, formand for Dansk Folkeparti, avisen.dk

204 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Dansk Folkepartis arbejdsprogram

NU STOPPER VI! I forbindelse med en debat om daginstitutioners ret til at sætte halalkød i stedet for svinekød på menuen siger Niels Henrik Arendt, biskop i Haderslev, til fagbladet Børn&Unge i februar 2010: “Hvorfor i alverden skal man ikke have lov til at få spegepølse, blot fordi der er nogen, der ikke vil have det. Det er lidt lige som, hvis vegetarerne kommer og siger, at alle skal være vegetarer. I den situation kan jeg udmærket forstå reaktionen: Nu stopper vi! Vi skal ikke give afkald på det, vi selv sætter pris på, fordi andre ikke kan lide det.”

MADKULTUR “Kultur er mange ting, bl.a. også madkultur, der har igennem rigtig mange hundrede, måske tusinde år, været tradition for at vi i DK spiser gris. Hvorfor nu ændre på det? Det er simpelt hen noget “svineri” at vores børn fratages retten til dansk madkultur i institutionerne. Men det er desværre meget udbredt i skoler og institutioner landet over. Føj for satan.” Facebook, citat fra gruppen ‘Vi vil beholde vores svinekød i daginstitutionerne’

BEVAR DEN RØDE PØLSE

SPISEREGLER

“Det er ikke et spørgsmål om at blive syg af halalslagtet kød, det er et spørgsmål om at få afskaffet en modbydelig slagtemetode samt lære danske børn at sætte tænderne i en god, saftig frikadelle – at få afvist muslimernes krav og normer som de eneste og lære, at vores grisekultur med røde pølser, flæskesteg og rullepølse er værd at bevare.”

“Indtil videre er det som bekendt danske børn, der er blevet tvunget til at spise halalmad, fordi muslimerne har travlt med at tvinge deres skøre forestillinger ind i Danmark. Vi vil gerne lovgive, så alle danskere får sundere mad, ikke mindst muslimerne, som hyppigere end danskerne er fejlernærede. Vi vil ærligt talt også gerne have jer til at opgive ramadanens absurde spiseregler. De er sundhedsskadelige, og det er os, der betaler regningen.”

VELSIGNELSE, NEJ TAK! “Ved du hvad? Mit kød skal IKKE velsignes af en religion, der undertrykker kvinder. Jeg synes, du skal tage ud på et dansk halalslagteri, og optage det du ser. … Der er nok en grund til, at disse halalslagterier ikke viser deres arbejde for åben skærm.”

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2007

GARANTI FOR SVINEKØD I november 2009 opfordrede Dansk Folkeparti alle landets 98 kommuner til at indføre en kostpolitik, der garanterer, at der bliver serveret bacon, flæskesteg, frikadeller og hamburgerryg som en fast del af de kommunale madordninger. I Hvidovre Kommune gik Dansk Folkepartis Mikkel Dencker et skridt videre og foreslog, at svinekød som et minimum skulle indgå i 20 procent af måltiderne i kommunens ældreboliger og daginstitutioner.

FORSTÅ DET DOG

FARCE

“At tvinge danske børn til at spise halal kød, er det samme som at tvinge muslimske børn til at spise svinekød. Forstå det dog!!!”

“Det er bestemt ikke et spørgsmål, som Christiansborg skal blande sig i. Man kunne lige så godt spørge, hvorfor man så ikke skal fastsætte bestemte procentdele for fisk og gulerødder? Det er noget, man selv skal finde ud af på de enkelte institutioner. … Man går formodentlig direkte efter muslimer. Det gør, synes jeg, at det her forslag har en farceagtig karakter.”

JEG FÅR KVALME “Mine børn skal ikke spise halal, og jeg får kvalme af den slags kød og vil faktisk hellere spise hund. Fatter du det?” Ovenstående citater stammer fra en debat på www.uriasposten.net i januar 2010

Johs. Poulsen, Det Radikale Venstre

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

205

MAD

Halal på århusiansk Efter mange år i slagterfaget kender direktør for Århus Slagtehus, Svend Erik Sjællænder-Pedersen, de fleste myter om halalslagtning og halalkød. ”Af og til hører jeg folk sige, at halalslagtning er en udansk måde at slagte på, og at det i øvrigt er dyrplageri. Det viser, at de ikke aner, hvad der foregår på et dansk slagteri,” siger direktøren. Ifølge Svend Erik Sjællænder-Pedersen har danske kreaturslagterier slagtet halal i de sidste 15-20 år. Og allerede for 25 år siden var han med til at producere halalkød på Bjerringbro Slagteri. ”Til trods for, at halal er en udbredt slagtemetode i Danmark, er fordommene sejlivede. Men sandheden er, at den måde danske slagterier slagter halal på, ikke adskiller sig væsentligt fra en traditionel dansk slagtning. Vi skyder dyrene i panden med en boltpistol, så kraniet trykker sig ind i hjernen. Så er dyret bedøvet. Forskellen på en halalslagtning og en såkaldt dansk slagtning er, at man ved halal snitter de to pulsårer i halsen over i stedet for at stikke en kniv ind i pulsåren. Resultatet er det samme. Dyret dør, og blodet løber af,” forklarer Svend Erik Sjællænder-Pedersen.

206 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Danmarks største Århus Slagtehus slagter ca. 1.600 kreaturer om ugen og er dermed Danmarks største private kreaturslagteri. ”Godt og vel halvdelen af kødet, som vi producerer her på Århus Slagtehus halalslagtet. Vi har ansat to muslimer, der står for at bedøve og aflive dyrene. Og det fungerer fint. Hvis vi vil sælge kød til danske muslimer, skal kødet være halalslagtet. Det skal slagtes efter bestemte forskrifter. Så enkelt er det. Og det har jeg naturligvis ingen problemer med, så længe slagtemetoden overholder dansk lovgivning og ikke påfører dyrene unødig lidelse. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvem der vil købe vores kød. Sådan er det for alle slagterier,” påpeger Svend Erik Sjællænder-Pedersen.

SPIS, HVAD DER ER! “Vi er modstandere af halalkød. Bor man i Danmark, må man simpelthen affinde sig med den kost, vi tilbyder. Halal betragter vi som dyremishandling, og det kan vi ikke være med til.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, avisen.dk, 2010

SCHÆCHTNING Den jødiske slagtemetode kaldes schæchtning. Det foregår på næsten samme måde som halalslagtning. Men her er det ikke tilladt at bedøve dyret først. Alt kød der er schæchtet er også Halal ifølge islam, mens det omvendte ikke er tilfældet ifølge jødedommen. I Danmark er schæchtning forbudt.

Grænsen Århus Slagtehus får af og til henvendelser fra folk, der gerne vil købe kød, der er schæchtet, det vil sige slagtet efter jødisk tradition. Men der går grænsen, fastslår direktøren. ”Det afslår jeg hver gang, selv om jeg nok kunne få en dispensation til at gøre det. Og selv om der helt sikkert er et stort marked for kødet. Men jeg vil ikke være med til at slagte dyr, uden at de er bedøvet først.” Desværre er der nogle, der mere eller

mindre bevidst roder tingene sammen, konstaterer Svend Erik Sjællænder-Pedersen og fortæller, hvordan et interview med en lokal avis gav ubehagelige følger. ”Jeg fortalte om vores produktion af halalkød. Og jeg sagde, at der ikke var noget i vejen for, at vi i fremtiden kunne slagte 100 procent halal. Altså, hvis kunderne ønskede det. Det skulle jeg åbenbart ikke have sagt. Det gav en voldsom reaktion. I de følgende dage ringede folk og beskyldte mig for alt

LOVEN SIGER…

SLAGTNING PÅ DANSKE SLAGTERIER

Ifølge dansk lovgivning om slagtning og aflivning af dyr, skal dyr bedøves inden de slagtes. Dyr må ikke være ved bevidsthed, når de slagtes. I Danmark er der i øjeblikket ingen slagterier der har anmeldt, at de vil udføre halalslagtning af ubedøvede dyr. Altså stammer det danske halalkød fra dyr, der er bedøvet forud for slagtningen.

På danske slagterier slagter man dyr ved at benytte en aflivningsmetode, der er godkendt af Dyreetisk Råd. Det går ud på, at dyrene først bliver bedøvet med en boltpistol, og derefter får pulsåren skåret over. Boltpistolen bedøver dyret ved at skyde en bolt gennem hjernen og ødelægge dele af kraniet.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

207

208 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

209

MAD

mellem himmel og jord. Og jeg fik bunker af rasende mails. Jeg blev kaldt dyremishandler, landsforræder, muslimelsker og blev hånligt bedt om at åbne en moske. Folk var helt oppe i det røde felt. Det var helt uvirkeligt. Jeg er jo i bund og grund bare en slagter, der passer mit arbejde.”

Middagsbordet Samme reaktion – om end i en mere afdæmpet udgave – oplevede Svend Erik Sjællænder-Pedersen ved et middagsselskab, hvor diskussionen kom til at handle om ’de fremmede’ i Danmark. ”Der var flere rundt om bordet, der mente, at grænsen var nået i forhold til, hvor meget vi som danskere skulle give efter i forhold til etniske minoriteters skikke og traditioner. Holdningen var, at ’de andre’ burde indordne sig efter danske forhold. Som for

eksempel vores madkultur og spisevaner. Det provokerede mig. Grundlæggende mener jeg, at vi skal respektere de traditioner, som folk af forskellige grunde kommer her til landet med. Især, når der hverken er noget ulovligt eller dyreetisk forkert i den måde, traditionerne praktiseres på. Så jeg spurgte de andre gæster om, de kunne lide maden. Jo, det kunne de da, svarede de tøvende. Det var godt, sagde jeg, for det er nemlig mig, der har leveret kødet, og det er halalslagtet. Det gik kortvarigt ud over stemningen ved bordet,” bemærker Svend Erik Sjællænder-Pedersen. ”Men det gav senere anledning til en interessant snak om de såkaldte danske værdier og traditioner. Og ikke mindst om de fordomme, som vi alle sammen – i større n eller mindre grad – bærer rundt på.”

DIN BØF ER MÅSKE HALAL

RITUEL SLAGTNING

Masser af halalslagtet kød ender i almindelige supermarkeder – uden at kunder eller supermarkeder er klar over det. Flere mindre danske slagterier slagter 100 procent halal, fordi de så slipper for at sortere kødet, når det skal sælges til halalslagtere. Århus Slagtehus sælger halalkød til supermarkeder og til danske slagtere. Den eneste årsag til, at Århus Slagtehus ikke slagter 100 procent halal, er, at nogle kunder ikke ønsker halalslagtet kød. “Hvis man ikke udtrykkeligt beder sig fri, kan man godt risikere at få noget kød, der er halalslagtet. Det ville være nemmere at slagte det hele halal, men der skal også være kød til dem, der ikke vil have det,” sagde slagtermester Knud Erik Nielsen til Nyhedsavisen i 2008.

“I Dansk Folkeparti mener vi, at religiøse hensyn aldrig må sættes over hensynet til dyrs velfærd. Derfor skal rituelle slagtninger, eksempelvis hvor dyr dør ved forblødning, forbydes i Danmark, ligesom import af rituelt slagtet kød skal forbydes.”

210 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Dansk Folkepartis arbejdsprogram

HALALHELVEDE “Vi er på vej mod et halalhelvede. Næsten al fjerkræ bliver halalslagtet, og nu forstår jeg, at turen så er kommet til okser og kalve. Og det sker alene af hensyn til profit.” Rene Christensen, Dansk Folkeparti, ekstrabladet.dk, 2010

Fakta om halal i Danmark HALAL Halal er et arabisk ord, der betyder tilladt. I de arabisktalende lande bruges ordet halal til at beskrive alt, hvad der er tilladt under islamisk lov. Halal er en modsætning til haram, der står for alt, hvad der er forbudt. I ikke-arabisktalende lande bruges betegnelserne især til at beskrive de muslimske madregler, specielt hvad angår kød og fjerkræ. Der er en række fødevarer, som muslimer opfatter som haram, altså forbudte. Det er blandt andet svinekød, blod, ådsler, kødædende dyr (undtaget fisk og andre dyr, der lever i vand), insekter, krybdyr og alle giftstoffer (som alkohol).

HALALSLAGTNING Halalslagtning foregår ved, at man med en skarp kniv overskærer luftrør og de store pulsårer med et snit i dyrets hals. Herefter skal alt blodet løbe fra, fordi det er forbudt at spise blod ifølge islam. Selve slagtningen skal ske i Guds navn. I det øjeblik dyret bliver slagtet siges bønnen: I Guds navn, Gud er størst. I den traditionelle udgave af halalslagtning må dyret ikke være beskadiget inden slagtning. Bedøvelse er derfor ikke tilladt, da det betragtes som en beskadigelse. I Danmark er det imidlertid ikke lovligt at slagte dyr uden bedøvelse. Så på danske slagterier bedøves dyr inden halalslagtning.

HALAL I DANMARK Der er ikke præcise tal for, hvor meget halalkød, der produceres i Danmark. Kødbranchens Fællesråd vurderer, at højst 10 procent af dyrene på de danske kreaturslagterier bliver halalslagtet. Foreningen Danske Slagtermestre vurderer, at tallet kan ligge noget højere end de 10 procent,

men kan ikke præcisere det nærmere. Produktionen af halalslagtet oksekød går fortrinsvis til det det danske marked, da eksporten til muslimske lande har været i bund efter kvægsygdommen kogalskab hærgede Europa i 1990’erne. Den danske kødbranche håber på, at flere muslimske lande melder sig som kunder, så produktionen af dansk halalslagtet oksekød kan øges.

HALALKYLLINGER I Danmark er slagtemetoden af fjerkræ nøjagtig den samme, uanset om det er halal eller ej. Kyllingerne bliver bedøvet inden de slagtes. Det eneste, der adskiller halalslagtningen fra den ‘almindelige’ slagtning, er, at en muslimsk medarbejder fremsiger en bøn for sig selv, der i oversættelse lyder: “I Guds navn. Allah er den største”. Det sker, når man begynder at slagte og hver gang, der har været en pause i slagtningen. Dansk fjerkræ bliver halalslagtet, fordi det eksporteres i store mængder til muslimske lande. Da man på slagtetidspunktet ikke ved, hvor fjerkræet skal sælges, er det mest praktisk at halalslagte hele produktionen.

NEJ TIL SLAGTNING UDEN BEDØVELSE I maj 2009 måtte VK-regeringen droppe et forslag om at tillade rituelle slagtninger uden forudgående bedøvelse af dyrene. Et flertal bestående af Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, De Radikale og Enhedslisten blokerede forslaget. “Vi mener, at man – ligesom dyreværnsloven tilskriver herhjemme – skal bedøve dyrene, før de bliver slagtet. Det er den rigtige måde at gøre det på i forhold til store dyr. Der er en dispensationsmulighed i Danmark for, at man kan slagte uden bedøvelse, men det er vi imod. Det er dyremishandling,” sagde Kristen Touborg, fødevareordfører for SF.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

211

MAD

RAMADANEN Ramadanen er navnet på den måned, hvor muslimerne faster. Den skaber næsten hvert år debat i medierne. Der diskuteres, om skolebørn bør faste, om der skal være skolefridage i forbindelse med afslutningen af fastemåneden, og om man skal fejre eidfest i Folketinget.

RAMADAN Ramadanen strækker sig over 29-30 dage, hvor man ikke må indtage mad og drikke, ryge eller have seksuelt samkvem fra daggry til solnedgang. De nævnte ting er tilladt om natten. Muslimer, der ikke er omfattet af fastereglerne er: børn, syge, ældre, rejsende, gravide, ammende mødre og mænd i krig. Syge eller rejsende skal i stedet faste på et andet tidspunkt, eller de kan i stedet give penge eller mad til en fattig. I afslutningen af ramadanen betaler man almisse zakat al-Fitr, så fattige også kan få råd til en eidfest. Fastemåneden afsluttes altid med en eid-fest. Ramadanen skubber sig ca. 10 dage baglæns i kalenderen hvert år. Ramadan i 2011: 1. august til 29. august. Ramadan i 2012: 20. juli til 18. august. Ramadan i 2013: 9. juli til 7. august. Ramadan i 2014: 28. juni til 27. juli.

RAMADANFEST I forbindelse med afslutningen af den muslimske fastemåned ramadanen blev der i september 2010 afholdt en middag på Christiansborg. Dansk Folkepartis Martin Henriksen kritiserede arrangementet og politikernes deltagelse. “Der er alt for meget plads i det danske samfund til islam – vi har skoler og institutioner, der indretter sig efter islamiske regler. Vi har på mange områder en islamisering af samfundet – og den her ramadanfest er også udtryk for den islamisering. Det skal vi have mindre af. Og de folketingspolitikere, der deltager i arrangementet, svigter totalt.” Modsat mente SF’s socialordfører, Özlem Cekic: “Det er vigtigt, at slå Christiansborgs døre op, så vi åbner folkets hus for folket. (…) … det her arrangement er et kulturelt arrangement, der svarer til en julefrokost – bare uden flæskesteg, vi serverer suppe, fisk og is. Vi mødes 190 mennesker med forskellige politisk, religiøs, social og seksuel baggrund på kryds og tværs – og det gør vi for at understrege at der skal være plads til minoriteter.”

FASTEMÅNED

HELLIGDAGE

Islam er den eneste af verdens store religioner, der har en regel om en årligt tilbagevendende fastemåned. Ramadanens særlige spiseregler giver ofte anledning til konflikt og diskussion de steder, hvor muslimer lever sammen med andre folkeslag og religiøse grupper.

På mange danske folkeskoler bliver muslimske helligdage markeret på lige fod med danske højtider som jul, påske og pinse. En undersøgelse fra Københavns Kommune viser, at tre ud af fire skoler lader børnene få fri på de muslimske helligdage eid og al fitr.

212 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

CHOKERENDE

HENSYN

“Det er jo noget chokerende, at så mange folkeskoler holder fri i forbindelse med andre religiøse højtider. Når man tænker på, at mange af de to-sprogede elever har svært ved at følge med i skolen, …”

“Hvis vi ikke måtte tage hensyn og give fri til ramadanen, ville flere forældre flytte deres børn til en muslimsk friskole, og det ville for alvor skade integrationen.”

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, BT, 2010

Nørrebro, jp.dk, 2008.

Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole på

RAMADANMIDDAG, NEJ TAK! FRIDAGE “Hvordan skal vi kunne nægte en muslimsk elev en fridag i forbindelse med ramadanen, når vi rask væk giver danske elever lov til at holde fri, hvis de skal på skiferie eller til mormors 60-års fødselsdag?” Mari-Ann Togsverd, skoleleder på Engdalskolen i Århus, jp.dk, 2008

“Det er usædvanligt sølle, at Folketingets Præsidium ikke formår at stå imod denne demonstration [en ramadanmiddag i Folketingets kantine]. Selv den tyske besættelsesmagt under 2. Verdenskrig var ikke så provokerende at arrangere festmiddage på Christiansborg uanset, at vi dengang ikke havde haft mulighed for at sige nej, hvis det var kommet dertil.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Ekstra Bladet, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

213

MAD

Hos halalslagteren Den lange køledisk bugner af fersk kød. Lammekoteletter, kalvehjerter og oksebøffer ligger i rad og række bag den polerede glasrude her på hovedgaden i Bazar Vest, det århusianske svar på en mellemøstlig markedsplads. Tre ekspedienter har travlt med at skære, hakke og pakke. På skift langer de varer over disken til køen af ventende kunder. Slagtermesteren selv hedder Mohammad Awad.

lider unødigt, og han ved, at nogle synes, at ’halal’ er noget underligt udansk noget. ”Jeg tror, det skyldes, at folk ikke ved, hvordan det hænger sammen. Her i Danmark er der ikke den store forskel på halalslagtning og den traditionelle danske måde at slagte dyr på. Jeg har ikke personligt mødt nogle, der tager afstand fra halalkød. Men måske hænger det sammen med, at dem, der er negative på forhånd, aldrig kunne finde på at komme i min butik,” forklarer Mohammad Awad.

Halal i stigning ”De fleste af mine kunder er stamkunder. Men hver dag kommer der folk, der aldrig har været i bazaren før. De har måske hørt om stedet. Og så kommer de for at snuse til stemningen, shoppe i butikkerne og opleve sådan nogen som mig med mørkt hår og brune øjne,” siger Mohammad Awad. ”Af og til er der én, der drister sig til at spørge: Hvad er det der halal egentlig for noget? Og så får vi en snak om det. Jeg fortæller dem om de traditioner, der ligger bag halalslagtning. Kunden får en forklaring og en historie om den bøf, hun tager med sig hjem.” Mohammad Awad er klar over, at der er folk, de ikke bryder sig om halalslagtning. Han kender til bekymringen om, at dyrene

214 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Ifølge slagtermesteren er salget af halalkød i Danmark i stigning. Måske fordi flere danskere er begyndt at sætte halalkød på menuen. ”Hvis nogle tror, at det kun er muslimer der spiser halal, må de tro om igen. Jeg har masser af danske kunder. Nogle af dem er kommet hos mig i 10-15 år. For dem er det ikke en kvalitet i sig selv,

DANSK MAD ”Hjemme hos os spiser vi som de fleste danskere pizza, lasagne og hakkebøffer med sovs og kartofler. Jeg elsker dansk mad. Den eneste forskel er, at det kød, jeg bruger, er halal.” Mohammad Awad

BUTIKKEN ”Jobbet som slagter passer mig godt. Men det er mere end et arbejde at stå i butikken hver dag. Bazar Vest er på en måde mit andet hjem. Jeg har mine gode kolleger og mange af mine venner her.” Mohammad Awad

at kødet er halalslagtet. De køber bøfferne hos mig, fordi kødet er mørt og velsmagende. Halalkød er jo ikke bare godt, fordi det er halal. Det handler også om at få en vare, der er værd at sætte tænderne i. Derfor tager jeg også selv ind på slagtehuset tidligt hver morgenen og udvælger det kød, som jeg sælger i min butik. Jeg køber kun det bedste. Det, man har i køledisken skal være i

orden. Det nytter ikke at smile, joke med kunderne og være venlig, hvis det kød, man sælger, er sejt.”

Tilfredse kunder Mohammed Awad lægger vægt på, at kunderne føler sig velkomne i butikken. ”Det er ikke nok, at man bare siger Et halvt kilo kød! Ja, det bliver 50 kr. og så farvel og tak. Naturligvis handler det om at sælge DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

215

MAD

kød, men der skal også være tid til den lille sludder og et glimt i øjet. Sådan kan jeg bedst lide det. Jeg kan mærke, at de fleste af mine kunder har det på samme måde. Når lille fru Jensen med de grå krøller kommer for at købe et pund bøfkød, må jeg om på den anden side af disken og give hende et kram. Jeg ved godt, at det ikke er helt almindeligt. Men jeg kan godt lide det personlige forhold til mine kunder.” Mohammed Awad husker en episode, der ligger et par år tilbage. En ældre dame fortalte, at hun dagen før havde købt et par bøffer, men at de ikke lå i hendes indkøbstaske, da hun kom hjem. Nu ville hun høre, om hun måske havde glemt at få dem med fra butikken. ”Jeg var ret sikker på, at hun ikke havde købt bøfferne hos mig, men i den anden slagterbutik her i Bazar Vest. Det sagde jeg naturligvis ikke. Jeg skar hende et par store engelske bøffer, og hun gik glad herfra. Hun er i dag én af mine stamkunder,” siger slagtermesteren.

Tilfældigheden Det var ikke slagteribranchen, Mohammad Awad drømte om i 1985, da han ankom til Danmark fra Libanon. Planen var at blive maskintekniker. ”Jeg tog uddannelsen og søgte masser af job. Men efter et par år med kun negative svar, sagde jeg ja til et job hos en ven, der havde en slagterbutik. Det skulle bare være midlertidigt, men jeg fandt ud af, at jeg kunne lide arbejdet. Og så begyndte jeg at lære håndværket bid for bid. Tog nogle kurser. Og siden nogle flere. Og da jeg senere fik mulighed for at overtage

216 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

butikken, var jeg slet ikke i tvivl,” fortæller Mohammad Awad. Siden har slagtermesteren med den palæstinensiske baggrund åbnet en ny slagterbutik og en Shawarmabar i Odense. ”Jeg kan lide at sætte nye ting i gang. Jeg har hjulpet mine brødre og flere af mine venner med at starte slagterbutikker. Nogle gange skal folk have et lille skub, så de vover at blive selvstændige. Eller et lån, der giver dem økonomisk mulighed for at starte for sig selv.” n

BAZAR VEST Bazar Vest ligger i boligområdet Gellerup ca. 5 kilometer fra Århus’ centrum. Det er et indkøbscenter med over 100 forretninger, værksteder og spisesteder. Bazar Vest bliver kaldt Nordens største ’etniske’ basar. Bazar Vest er udvidet flere gange. Senest i 2009, hvor ca. 40 nye butikker og værksteder kom til. Næsten alle de ca. 200 beskæftigede i bazarens forretninger, restauranter og værksteder har etnisk minoritetsbaggrund.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

217

MAD

Mad og tro – regler og ritualer “I de fleste religioner er der klare regler for, hvordan folk skal udvælge, tilberede og spise deres mad. Der er noget, der er tilladt, og der er noget, der er forbudt – eller tabu. Det betyder for eksempel, at hinduer i Indien ikke spiser oksekød, at mange buddhister er vegetarer, og at jøder og muslimer holder sig fra svinekød,” forklarer den amerikanske religionsforsker Gabriel Levy og tilføjer: “For milliarder af mennesker er et måltid mad ikke blot et spørgsmål om at blive mæt. Det er lige så meget et spørgsmål om at blive mæt på den rigtige måde. Der er en forbindelse mellem det, folk spiser og det, de tror på. Mellem mad og religion.” For udenforstående kan spiseregler virke absurde, bemærker Gabriel Levy. Han er derfor ikke overrasket over, at mange ‘gammeldanskere’ undrer sig over de religiøse madvaner, som især muslimer har synliggjort i Danmark. “Når danskere har svært ved at se en sammenhæng mellem mad og religion, hænger det sandsynligvis

218 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

sammen med, at Danmark er et gammelt kristent land. Kristendommen er den eneste af de store religioner, der ikke har særlige spiseregler. Det var Jesus, der forkastede jødernes idé om, at noget mad er urent. Han sagde til sine disciple: Der er intet, som kommer ind i et menneske udefra, der kan gøre det urent, men det er det, som kommer ud af et menneske, der gør et menneske urent. Jesus erklærede med andre ord al mad for ren. Han slog fast, at troen og vore indre værdier ikke bliver påvirket af det, vi spiser. At religiøse regler ikke skal styre vores kostplan. Det livssyn følger flertallet af danskere. Også selv om flere og flere er begyndt at føje forskellige former for betydning til den mad, de spiser,” siger Gabriel Levy. Hvad mener du med det? Hvad tænker du på? “Der er kommet et enormt fokus på fødevarer i de senere år. Danskere og mange andre i den vestlige verden går nu op i økologi, sundhed, miljø og dyrevelfærd. Blade og bøger fortæller, at hvis vi spiser rigtigt, bliver vi lykkeligere, sundere og ældre. Og verden bliver et bedre sted at være. Det handler om at spise økologisk, bæredyg-

EN PORTION USA “Forestillingen om den ‘rigtige danske mad’ er en illusion. Se bare, hvordan amerikansk fastfood for længst har bidt sig fast i det danske madlandskab. Og selv om de færreste tillægger McDonald’smad særlig symbolsk betydning, er en burger meget mere end bare en bolle med kød i. Et Happy Meal er et stykke amerikansk kultur inklusive cola og plastiklegetøj. Når man spiser et hurtigt, upersonligt, ensartet måltid, som en burgermenu, tager man samtidig en bid af USA og amerikanske værdier. I symbolsk forstand, naturligvis. Men betydningen er der.” Gabriel Levy

tigt, fedtfattigt, droppe sukker og hvidt brød, faste i ny og næ og masser af andre regler. Vi diskuterer dyrevelfærd og om det er etisk i orden at producere burhøns og tremmekalve. Vi taler om gensplejsede grøntsager og overvejer, om det er ok at ændre på planternes naturlige opbygning. Og vi indfører regler om brug af sprøjtegifte for ikke at forgifte naturen til fare for de kommende generationer. Det handler om etik og moral, rigtigt og forkert i forholdet mellem mennesker, natur, planter og dyr.” Det lyder næsten religiøst? “Ja, på en måde. I stedet for religiøse forskrifter har nogle skabt spiseregler, der har et religiøst skær over sig. En slags halv-religiøse regler. Folk kan sige: Jeg spiser den og den mad, der er produceret på den og den måde, og dermed tilhører jeg den og den gruppe. Måske siger man det ikke direkte, men man føler sig som en del af en gruppe.

Det minder på mange måder om traditionelle religiøse regler.” Men de fleste danskere ser sig selv som frigjorte mennesker, der ikke er styret af ritualer og traditioner. Hvordan hænger det så sammen? “Det er jo en illusion. Hovedparten af danskere har masser af traditioner og ritualer omkring mad. Se bare på de spiseritualer, der er i forbindelse med påske, pinse og jul. Højtiderne har stort set mistet deres betydning i religiøs forstand. Men madtraditionerne bliver holdt i hævd. Dem har folk et nært – næsten helligt – forhold til. Det er

SVIN ER URENE DYR... “Danskere elsker frikadeller og flæskesteg. Og Danmark tjener milliarder af kroner på at producere svinekød. Danish bacon er kendt overalt i verden, og svineeksport er en hjørnesten i dansk økonomi. Så det kan virke som en provokation på nogle ‘gammeldanskere’, når muslimer siger: Vi spiser ikke svin, svin er urene dyr.” Gabriel Levy

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

219

MAD

fællesskabet og ritualerne omkring maden, der er vigtige. Selve julefrokosten er et ritual, som man værner nidkært om. Og folk kan blive skuffede eller småfornærmede, hvis man som udlænding ikke har lyst til at deltage, ikke bryder sig om de traditionelle retter, afstår fra at drikke øl og snaps osv.” Er det noget, du selv har oplevet? “Nej, ikke på den måde. Men da jeg første gang deltog i en dansk julefrokost, kendte jeg ikke reglerne. Så jeg tog lidt af hvert og dyngede retterne ovenpå hinanden. Sild, ost og flæskesteg på samme tallerken. Jeg anede jo ikke, at man spiste dem i en bestemt rækkefølge. Folk gloede på mig, som om jeg var vanvittig. En kulturløs, amerikansk barbar. Jeg fandt ud af, at der var mange følelser på spil i sådan et måltid. Det er følelser, der stammer fra de fællesskaber, som folk er vokset op med og er en del af – sociale fællesskaber, etniske fællesskaber og familiefællesskaber.”

220 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

Er det derfor, at nogle danskere reagerer så følelsesladet på, at indvandrere holder fast i deres egne madtraditioner? “Ja, det tror jeg. Og det forstærkes af, at politikere bevidst spiller på de følelser. Mad og andre såkaldt danske værdier indgår i det politiske spil. Man taler til folks følelser for at få stemmer og politisk indflydelse. Man skaber for eksempel myten om Danmark som et lille land, der i 1000 år har formået at forsvare sin danskhed mod andre kulturer. I den fortælling spiller maden sin egen rolle. Man fremhæver traditionerne omkring maden, og hævder, at der er særlige retter og madregler, der binder danskerne sammen og gør dem til det folk, de er. Maden bliver en del af en kulturkamp. En kamp om, hvad der rigtigt og forkert. Det er samtidig en kritik af ‘de andres’, de nye danskeres madkultur. Og i sidste ende en kritik af deres adfærd og levevis.” n

Mad og religion Religion har indflydelse på mange af livets valg og handlinger. For eksempel på, hvad vi spiser og ikke spiser. BUDDHISME En hovedregel i buddhisme er, at man ikke må slå levende væsner ihjel. Derfor er de fleste buddhister vegetarer. Nogle buddhister spiser dog kød, hvis de ikke selv har stået for slagtningen. I lande, hvor buddhister og muslimer lever sammen, er det muslimerne, der varetager slagterfaget.

HINDUISME Hinduer er inddelt i kaster, der er en slags sociale klasser. Man spiser kun med folk fra sin egen kaste, og maden skal også være tilberedt af folk fra samme kaste. Hinduer mener, at maden bliver uren, hvis kasterne spiser sammen. Desuden spiser man ikke køer, der betragtes som hellige. Mange spiser slet ikke kød, fordi de tror på genfødsel.

JØDEDOM For jøder skal maden være kosher. Det vil sige ren. Frugt og grønsager er kosher fra naturens hånd. Det sammen er fisk med tydelige skæl. Svinekød og skaldyr er forbudt. Alt andet kød skal slagtes ved schæchtning (se side 206). Jøder må hverken blande mælk og kød under tilberedning eller indtagelse af et måltid.

ISLAM Muslimer må kun spise mad, der er halal – det vil sige tilladt. Kød er kun halal, hvis det slagtes efter en metode, hvor halspulsåren skæres over, og blodet løber fra dyret (se side 211) Bortset fra svinekød er de fleste andre fødevarer halal. Muslimer har en årlig fastemåned, ramadanen, hvor der gælder særlige spiseregler (se side 212-213).

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

221

STI KORD 24-årsreglen 34, 35, 38, 43

A Abdol-Hamid, Asmaa 108, 154, 175, 179 Akacieparken 108 Al Far, Hanine 62-67 Aldersrogade 108 Aamand, Kristina 46-49 Andersen, Hans Skifter 96-101, 116 Andersen, John 126-129 Andreassen, Rikke 170175, 193, 197 anerkendelse 51, 52, 53, 111, 164 arbejdsløshed 86, 113, 119, 126, 129 arbejdsmarked 16, 67, 73, 80, 96, 113, 126, 127, 154, 156, 162, 167, 170, 174, 175, 188

B bandemiljø 21, 24, 53, 116 Bazar Vest 128, 214-217 Bergstrøm, Rasmus 131136 Bergstrøm, Tanja Flohr 131-136 bin Laden, Osama 150 Blok 27 54, 121 bolig 24, 51, 54, 95-139 Brabrand 104-107, 108, 119, 136, 145 burka 133, 141, 150, 169, 184, 188, 189, 190, 191, 194, 195, 197

burkadebat 188, 189 bydele 108, 122, 123, 126 børn 6, 12, 20, 61, 64, 67, 76-80, 81-85, 86, 87, 88-93, børnefamilieydelse 79, 80

C Camre, Mogens 75, 149, 175, 178, 205, 213

D daginstitution 20, 81, 8893, 203, 204, 205 Dansk Folkeparti 79, 80, 101, 142, 143, 153, 154, 169, 175, 180, 188, 192, 195, 196, 197, 204, 205, 210, 211, 212 danskhed 7, 28, 30, 51, 52, 99, 141, 142, 143, 150, 159, 160, 161, 164, 169, 197, 220 dialog 28, 30, 54, 84, 8893, 143, 147 diskrimination 57, 59, 152, 164, 174 dyremishandling 206, 211

E efterkommere 5, 57, 86, 87, 91, 93, 102, 156, 157 eid-fest 212 El-Adawi, Sara 177 El-Chahabi, Salim 110-115 El-Khatib, Ahmad 110-115

222 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

El-Zahmad, Mahmoud 55, 56-59 Elg, Camilla 70-75 Espersen, Søren 148, 192 etnicitet 51, 70, 135, 152, 167, 170 etniske danskere 5

F familiedannelse 32-37, 76-80 familieliv 30, 32, 61-93 familiemønstre 12-16, 6267 familiesammenføring 34, 35, 36, 38, 43, 66, 115 faste 212, 221 fastemåned 212, 221 Fathi, Mahmoud 55, 5659 fattigdom 113, 115, 117, 119, 129 femininitet 71, 73 feminist 175 fertilitet 76, 79, 80 fjendebillede 21, 23, 142 folkekirken 141, 142-147 fordomme 24, 62, 66, 67, 70, 77, 79, 81, 161, 162, 163, 165, 167, 174, 183, 184, 206 fredagsbøn 145, 158 frigjort 75, 169, 170, 171, 175, 190, 219 frihed 12, 13, 19, 25, 70, 83, 170, 174, 175, 190 frisind 169, 170, 171

fællesskab 6, 15, 20, 21, 24, 32, 95, 97, 110, 119, 131, 136, 150, 152, 153, 160, 164, 170, 171, 174, 220

G Gellerupparken 104, 105, 107, 108, 115, 116, 118, 119, 123, 128, 129, 131-137, 217 ghetto 4, 6, 52, 53, 95, 99, 101, 105, 107, 110, 113, 114, 115, 118, 120, 122, 123, 124, 125, 126, 129, 131, 133, 138, 139, 142 ghettoplaner 124, 125, 133 ghettopolitik 124, 125

H Haj-Ahmad, Naimah 8893 halal 4, 141, 193, 203, 204, 205, 206-211, 214217, 221 halalhippie 24, 165 halalkød 4, 199, 204, 206211, 214, 215 halalslagtning 141, 204, 205, 206-211, 214, 215 haram 199, 211 Hedegaard, Lars 83, 148, 149, 151 Henriksen, Martin 101, 148, 212 hetz 167, 196 hijab 195

Hizb ut-Tahrir 71, 154, 161, 162 hjemland 6, 11, 12, 18, 33, 34, 35, 36, 42, 43, 44, 64, 84, 86, 167, 202 Holm, Kjeld 142-147 Holm, Lotte 200-203 hærværk 95, 117, 123, 138

I imam 23, 35, 64, 123, 157, 158 individualistisk livssyn 14, 86, 87 indvandrerbande 4, 21, 24, 53, 116 indvandrerdebat 4, 5, 6, 11, 70, 71, 73, 75, 111, 143, 145, 152, 165, 167, 189, 191 indvandringsprøve 38 integration 28, 38, 52, 53, 64, 73, 90, 99, 115, 116, 138, 148, 189, 213 islam 6, 21, 27, 32, 46, 49, 62, 141, 142-147, 148, 149, 150-155, 158-162, 163-167

J jomfrubevis 46 julefrokost 212, 220

K karikaturkrisen 150, 151 Khan, Ghazala 42 Kilic, Yusuf 104, 107 Kilic, Ömer 104 Kjærsgaard, Pia 79, 80, 143, 148, 149, 174, 178, 179, 191, 197, 204 Knudsen, Lisbeth B. 76-80 kollektivistisk livssyn 14, 86, 87

kommunikation 93 Koranen 153, 160, 178, 199 kosher 221 Krarup, Søren 143, 149, 174, 175, 178 kriminalitet 54, 95, 110, 113, 120, 123, 126, 131, 133, 135 krisecenter 29, 30, 39, 41, 42, 44, 47, 49 kristendom 6, 46, 141, 142, 143, 145, 148, 158, 218 kropskultur 193 kultur 7, 12-16, 18, 19, 21, 22, 28, 36, 45, 46, 52, 64, 67, 70, 75, 84, 87, 90, 93, 96, 101, 123, 125, 135, 147, 149, 150154, 110, 161, 178, 179, 190-195, 200-203, 204, 219, 220 kulturel kommunikation 93 kulturkamp 150, 151 kvindefrigørelse 71, 171, 175, 193 Kvinder for Frihed 174, 175, 179 kvindeundertrykkelse 6, 71, 174, 175, 177, 178, 189, 191 kærester 13, 15, 16, 37, 41, 45, 70, 86 kærlighed 32-37, 41, 63, 69 kønsroller 12, 16, 33, 46, 61, 62-67, 70-75, 169, 170-175

L Langballe, Jesper 143, 148 Larsen, Marianne Nøhr 14, 27-30, 51, 87

ligestilling 13, 35, 62-67, 70-75, 83, 115, 170-175, ligeværdighed 62-67 livssyn 14, 24, 63, 86, 87, 91

M mad 199-221 madkultur 200-203, 204, 205, 210, 212, 213, 218221 majoritetskultur 70, 75, 179, 194 marginaliseret 11, 52, 116, 152, 163 McDonald’s 219 medborgere 147, 159, 162, 188, 202 medier 4, 5, 6, 7, 11, 23, 24, 27, 51, 54, 59, 62, 72, 81, 84, 96, 98, 108, 112, 116, 135, 136, 141, 145, 153, 154, 158, 159, 160, 164, 165, 166, 167, 170, 174, 177, 188, 212 Messerschmidt, Morten 149 minareter 145, 147, 150 minoritetskultur 70 Mjølnerparken 108, 110115, 123, 128 modborgere 159 mode 72, 73, 169, 183187, 190-195 Mohammad, Sonay Ahmad 42 moske 23, 138, 141, 145, 147, 150, 158 Muhammedkrisen 150, 151, 152, 153, 157 multietnisk 79 multietnisk boligområde 95-139 Murra, May 62-67

muslimer 4, 6, 32, 36, 46, 48, 50, 53, 64, 72, 83, 85, 87, 97, 103, 120, 141-167 (religion), 169197 (påklædning), 199221 (mad) myter 21, 23, 24, 77, 81, 85, 206 mødom 13, 16, 46-49 Mørck, Yvonne 12-16, 45

N Nassri, Lamies 163-167 Nielsen, Olav Rabølle 20-24 niqab 169, 177, 179, 188, 189, 190, 195 nydanskere 4, 5 næstekærlighed 147 Nørrebro 108, 110-115, 116, 118, 158

O omskæring 160 opdragelse 12, 20, 32, 47, 61, 62, 64, 81-85, 86, 87, 88-93, 178, 179 oprindelsesland 34, 36, 45, 152, 156

P parallelsamfund 95, 110, 115, 120, 122, 123, 124, 125, 126, 145, 150 parcelhuskvarter 104-107 Pedersen, Abdul Wahid 158-162 perker 11, 21, 52, 53, 59 punk 183-187 pædagogik 81-85, 88-93 påklædning 71, 72, 73, 169-197

DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

223

R ramadanen 147, 149, 205, 212, 213, 221 rap 25, 52, 54, 120, 121 Rasmussen, Lars Løkke 95, 115, 123, 125, 189 religion 6, 18, 21, 32, 64, 81, 141-167, 179, 181, 204, 205, 212, 213, 218-221 retssystem 55-59 ritualer 157, 200, 201, 218221 rollemodel 12, 29

S Saloni, Sharif 55 Sayar, Tesnim 182-187 Schmidt, Garbi 32-37 Schytte, Benny 116-119 schæchtning 206, 207, 221 seksualitet 13, 14, 15, 16, 46-49, 50, 55, 56, 59, 70, 170-175, 190, 191, 194 seksuel frihed 170 Sinclair, Kirstine 150-154 Sjællænder-Pedersen, Svend Erik 206-210 skam 42, 49, 50 skilsmisse 32, 35, 64, 65 Skjold, Else 190-195 skønhedsideal 191, 194 Skaarup, Peter 53, 178, 206, 213 slagtemetoder 199, 205, 206-211 social kommunikation 93 sociale normer 75 socialisering 20 spiseregler 4, 199, 200-203, 205, 212, 218-221 stereotyper 20, 21, 23, 62, 81, 174 stigmatisere 6, 25, 61, 114, 122

svinekød 152, 199, 200, 203, 204, 205, 211, 218, 219, 221 Sølvhøj, Jette 39-44

T Taqwacore 184 terror 145, 149, 160, 162, 167 terrorister 149, 162, 167 Tingbjerg 51, 53, 54, 108, 119, 121 Tireli, Üzeyir 81-85 tolerance 24, 86, 125, 145, 147, 167, 179, 180, 190, 196 traditioner 12, 13, 15, 18, 19, 28, 29, 30, 33, 35, 36, 41, 44, 46, 64, 65, 67, 70, 75, 81, 86, 87, 159, 160, 162, 177, 184, 186, 195, 201, 204, 210, 214, 219, 220 tvangsægteskab 27, 39, 41, 42, 63 tøj 71, 72, 73, 169-197 tørklæde 4, 6, 14, 15, 16, 27, 67, 70, 71, 72, 73, 75, 141, 149, 150, 153, 167, 169-197 tørklædedebat 73, 169-181, 188, 189 tørklædelov 188, 189, 196, 197

U uddannelse 12, 13, 14, 15, 24, 27, 33, 37, 42, 44, 50, 62, 63, 64, 65, 66, 71, 73, 83, 86, 87, 113, 124, 126, 127, 167, 178, 179, 183, 184 uddannelsesniveau 33, 37

224 DAN S K E R E + DAN S K E R E 1

udsatte boligområder 24, 108, 111, 112, 113, 115, 124, 126-129 ungdom 11-59, 70, 116,119, 120, 121, 150-154

V Vakili, Babak 25, 120 vold 20, 21, 41, 42, 48, 53, 55, 56, 59, 61, 83, 85, 110, 116, 124, 135, 148, 149, 161 voldtægt 21, 55, 56-59 Vollsmose 20, 23, 108, 115, 116, 118, 119, 123, 128, 133 værdier 4, 6, 7, 12, 28, 30, 32, 37, 45, 63, 64, 67, 81-84, 86, 87, 91, 95, 110, 123, 125, 143, 147, 149, 150, 156, 159, 189, 210, 219, 220

W World Trade Centre 149, 150

X xenofobi 142

Z zakat al-Fitr 212

Æ ægtefælle 15, 32-37, 38, 45, 84, 115 ægteskab 13, 27, 28, 32-37, 38, 39-45, 46-49, 62-65, 87, 179 ægteskab, arrangeret 39-45 ægteskabsmønstre 32-37, 87 æresdrab 27, 42, 43, 44

Ø økologi 218

Omslag 1_Layout 1 27/05/11 10.35 Side 1

Kim Boye Holt DANSKER E + DANSKER E 1

DANSKERE

DANSKERE Kim Boye Holt er forfatter

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

til en lang række under-

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

visningsbøger, fagbøger

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

og rejsebøger.

gerskab. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

Læs mere på

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

www.vaerkstadt.dk

DANSKERE

DEN ANDEN BOG … DANSKERE + DANSKERE 2 består

af fem kapitler med temaerne – SAMFUND, MEDBORGERSKAB, SKOLE OG UDDANNELSE,

DANSKERE

ARBEJDSLIV og SPROG OG KOMMUNIKATION.

ISBN 978-87-92774-00-2

1 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

projektopgaver.