Danskere + Danskere 2 by Kim Boye Holt

Omslag 2_Layout 1 27/05/11 10.36 Side 1

Kim Boye Holt DANSKER E + DANSKER E 2

DANSKERE

DANSKERE Kim Boye Holt er forfatter

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

til en lang række under-

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

visningsbøger, fagbøger

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

og rejsebøger.

gerskab. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

Læs mere på

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

www.vaerkstadt.dk

moskeer, halalkød og det danske sprog på dagsordenen. Selv om folk med fremmed herkomst udgør en begrænset del af det danske samfund, fylder den såkaldte indvandrerdebat meget. Politikere og debattører krydser klinger i medierne, hvor bølgerne kan gå højt, når følelserne kommer i spil. Men debatten foregår også på skoler, på arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene. Denne bog går bag om nogle af debattens aktuelle temaer. Der er synspunkter, argumenter og tankevækkende indspark fra politikere, forskere, forfattere, sociologer, undervisere, unge og mange andre danskere med forskellig etnisk baggrund. Bogen henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse for emnet.

DANSKERE + DANSKERE 2 Denne bog er den ene af to debat- og undervisningsbøger, der sætter fokus på de temaer og diskussioner, som er dukket op i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark. Nøgleord er danskhed, fremmedhed, kulturmøde, kulturforskelle og medborgerskab. Bogens fem kapitler – SAMFUND, MEDBORGERSKAB, SKOLE OG UDDANNELSE, ARBEJDSLIV og SPROG OG KOMMUNIKATION – går bag om forestillinger og fordomme om den del af Danmarks befolkning, der i daglig tale kaldes indvandrere, fremmede, nydanskere, etniske minoriteter, flygtninge, tosprogede eller danskere med anden etnisk herkomst.

DANSKERE

DEN ANDEN BOG … DANSKERE + DANSKERE 1 består

af seks kapitler med temaerne – UNGDOM, FAMILIELIV, HJEM OG BOLIG, RELIGION OG TRO, TØJ OG

DANSKERE

KLÆDER og MAD.

DANSKERE + DANSKERE 1 & 2 De to bøger henvender sig til de ældste klasser i grundskolen samt ungdomsuddannelserne, men kan naturligvis læses af alle med interesse for emnet. Bøgerne er velegnet til undervisning i dansk og samfundsfag og kan desuden anvendes i forbindelse med udarbejdelse af

Forsidefotos: Række 1 (øverst): 1: Sarah Hesselbo, 2: Luise Bruen, 3: iStockphoto, 4: helhedsplangellerup.dk/Flemming Jeppesen, 5: iStockphoto, 6: ukendt Række 2: 1: Kim Boye Holt, 2: iStockphoto, 3: Kim Boye Holt, 4: iStockphoto, 5: iStockphoto, 6: Søndervangskolen Række 3: 1: iStockphoto, 2: The Kominas, 3: MediehusVollsmose Række 4: 1: Kim Boye Holt, 2: Kim Boye Holt, 3: Devon Taylor Række 5: 1: iStockphoto, 2: iStockphoto, 3: ukendt, 4: Palle Skov/ Koldinghus, 5: Kavitha Rajathurai, 6: Mikal Schlosser Række 6: 1: Carl Johan Heickendorf, 2: iStockphoto, 3: Søren Kirkemann, 4: Langkær Gymnasium, 5: Andreas Krautwald

ISBN 978-87-92774-01-9

2 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

projektopgaver.

DANSKERE

2 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

DANSKERE + DANSKERE 2 af Kim Boye Holt Copyright © Kim Boye Holt / VAERKSTADT 1. udgave, 1. oplag 2011 Grafisk design: Søren Kirkemann Korrektur: Asker Hedegaard Boye & Hans Jørgen Holt Tryk: EJ Graphic Distribution: NBC ISBN: 978-87-92774-01-9 Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og lotto-midler VAERKSTADT Kildebakken 4 8541 Skødstrup M: 30 28 88 54 E: kbh@vaerkstadt.dk w: www.vaerkstadt.dk

Fotos og illustrationer: Act Now: 90 th All Kinds: 79, 80, 81 th, 82, 84 Alaa Abdol Hamid: 88 Anna Vibe Onsberg Hansen: 212 th Anne Holmen: 182 Annemette Simone Møller: 67 Asim Latif: 36 bandito/plystromle.com: 134 Bazar Vest: 62 ø, 162, 164 tv Christian Kock: 206 Dansk Folkeparti: 114 tv, 114 th, 166 n, 170, 180 th, 188 tv Dansk Ungdoms Fællessråd: 70 th, 138 Ditte Solgaard: 56 DR/tekst-tv: 32 ø, 39 ø Enhedslisten: 15 EUKN: 168 th Europaparlamentet: 35 n Eva Ersbøll: 24 Fahmy Almajid: 121 n Fikré El-Gourfti: 213 øtv Finn Galsgaard Nielsen: 173 Folketinget: 13, 23 ø, 23, m, 23 n, 34, 35 øtv, 35 øth, 152, 220 tv, 220 th, 221 ø Foreningen Nydansker: 61, 158 n, Forlaget Press: 103 Frank Nørskov: 64/65 gyldendal.dk: 214 tv Hans Kornø Rasmussen: 168 tv

Hans Lassen: 154 Helle Lykke Nielsen: 181 tv iStock: 18, 19, 20, 21 tv, 21, th, 22, 25, 27, 28, 33, 39 m, 40, 41, 42, 48, 62 n, 115 nth, 135 th, 136 øth, 148, 159 øtv, 161, 169, 177, 207, 208 Jan Kampmann: 116 Jan Mansur Hussain: 44, 49 Karen Jespersen: 122 Kasper Ledet: 87 th Kavitha Rajathura: 96 Kim Boye Holt: 30 tv, 30 th, 53, 57, 60, 68 tv, 78, 123, 126, 127 tv, 146, 147, 156, 158 ø, 163, 164 th, 165, 184, 193, 213 ntv Konservative: 166 ø, 180 tv Københavns Kommune: 54 tv, 95, 185, 203 th laeger.dk: 188 th Langkær Gymnasium: 106 tv, 139, 140, 141, 142, 143 Laura Gilliam: 130 Luise Bruen: 102, 136, 183 Mahmoud Alibadi: 104 Malene Korsgaard Lauritsen: 219 Manu Sareen: 99 n Margrethe Heidemann Andersen: 190 Mediehus Vollsmose: 69 (Jørgen Gregersen), 86 tv, 89 ø, 90 tv, 91 th, 131, 194 (Zacki Dahir), 198 Michael Dubgaard: 221 n

Mikal Schlosser: 58, 155, 200 Mikal Schlosser: 71, 72 Mikkel Flohr: 205 (tegning) Palle Skov/Koldinghus: 101 Peter Hove Olesen: 76 th Radikale: 76 tv Robin Skjoldborg: 216 øth Rune Johansen: 12 tv, 16, 129 tv, Sigrid Nygaard: 86 th Siris Hartkorn: 213 th Socialdemokraterne: 77 Stephen Freiheit: 87 tv Sune Juul-Sørensen: 68 th Svend Brinkmann: 100 Søndervangskolen: 59, 108, 109, 110, 111, 112, 113, 117, 118 tv, 119, 120, 124, 125, 132, 133 Thomas Brolyng: 210/211 Torsten Geelan: 201 Ukendt: 12 th, 14, 52, 66, 70 øtv, 81 tv, 94, 97, 105 ø, 105 n, 115 mtv, 115 ntv, 118 th, 129 mth, 151, 167, 171, 176, 192, 196, 204 tv, 209, 212 tv, 214 th, 215, 216 tv, 217 ntv, 217 ø, 217 nth Ulla Dahlerup: 216 nth Undervisningsministeriet: 129 nth, 159 øth Vores Unge: 45, 46, 47 wordpress.com: 37, 38 Yngve Carlsson: 50 Århus Tech: 174, 175

I N D H O L D 4 Indledning

78 All Kinds

144

8 Om denne bog

83 De snakker

146 Hold kæft, hvor er du integreret!

86 Danskhed – hvad er det?

152 Sagt og skrevet

88 Ildsjæl i Vollsmose

154 Myten om dårlig integration

92 Integration, assimilation

160 Starthjælp

SAMFUND

12 Politiker og rollemodel

og segregation

17 Özlems historie 18 Tal, fakta og statistik

94 De gode, de spændende og de farlige

20 Adgang til Danmark 22 Permanent opholdstilladelse 24 Statsborgerskab på prøve

98 Sammenhængskraft

166 Hvad koster indvandring? 168 Indvandring, tak! 173 Fordomme trives godt i olie

fællesskabet

178

SKOLE OG UDDANNELSE

180 Dansk, dansk og atter dansk

statsborgerskab i Danmark 34 Nej til islam

162 Madmekka i Århus V

100 Folket, stammen og

28 Sådan får man 30 Danmark er mit land

ARBEJDSLIV

106

SPROG OG KOMMUNIKATION

182 Sprog som adgangsbillet

108 En skole er ikke bare en skole

186 Modersmålet

36 Det er, som om vi ikke hører til

114 Mangfoldighed i skolen

188 Tal dansk– eller betal

40 Nye tider, nye regler

116 Hvide arbejderbørn og mørke

189 Tal dansk– eller bliv straffet

– nej til multikultur

42 Kriminalitet

minoritetsbørn

190 Perkerdansk

44 Ingen er født kriminelle

122 Citater fra debatten

193 Sprog, attitude og fællesskab

50 På kanten af samfundet

123 Lyst til at lære

200 RAP: Sprog, rytme og poesi

128 Muslimske friskoler

204 Mit Danmark

130 Skolen, balladen og

206 Hvad blev der af dialogen i

56 Velkommen til Danmark

fællesskaberne

indvandrerdebatten?

60 Fra borger til medborger

136 Den gode nyhed er

212 Sproget, tonen og medierne

66 På den ene side

138 Du skal være læge, mit barn

214 Muhammedkrisen

139 Faglighed og mangfoldighed

216 Sagt og skrevet

MEDBORGERSKAB

– på den anden side 68 Samer, du kan jo noget!

218 Et angreb på muslimer

73 Danskerloven

220 … medførte heftig debat

74 Vi tror ikke på integration 76 Debatten

222 Stikord

INDLED Indledning årevis har debatten om ‘dem’ og ‘os’ givet stof til tusindvis af avisartikler, læserbreve og nyhedsindslag i tv. Hver uge byder på nye historier om ‘de fremmede’. Holdninger og synspunkter støder sammen i det, der har fået betegnelsen indvandrerdebatten. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og utilpassede skolebørn. Den næste om undertrykte kvinder, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er moskeer, halalkød og muslimske spiseregler på dagsordenen. Det er som en føljeton i uendeligt mange afsnit. Sideløbende bugner internettet af chats, blogs og hjemmesider med engagerede indlæg. Her brydes meningerne i et direkte og ofte utvetydigt sprog. Selv om folk med fremmed herkomst kun udgør en lille del af det danske samfund, har debatten om disse borgere for længst indtaget den politiske scene. Politikere og debattører har gjort holdninger om indvandrere – herunder især muslimer – til deres mærkesag. Og det har ikke været forgæves. Det har givet både stemmer og politisk indflydelse i lange baner. Folketingsvalgene i 2001, 2005 og 2007 blev alle afgjort på indvandrerspørgsmål. Udlændingedebatten har i mere end 10 år defineret den politiske dagsorden og skabt grundlaget for det politiske flertal på Christiansborg. Men det er ikke kun politikere og medier,

4 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

der er optaget af at diskutere ’de fremmede’. Det sker også ude i virkeligheden – på skoler, på arbejdspladser, i forsamlingshuse og hjemme over middagsbordene. Alle synes at have en mening om ’de andre’. Til trods for at statistikken viser, at hovedparten af gammeldanskerne kun har et sporadisk kendskab til nydanskerne. Vi bor ikke dør om dør. Og de færreste har nydanske venner og bekendte. For langt de fleste borgere i Danmark er medierne den primære kilde til information om den del af befolkningen, der ikke har et pæredansk efternavn. Der, hvor hr. og fru Danmark møder ‘de fremmede’ ansigt til ansigt, er henne om hjørnet, hvor Ahmed sælger friske grøntsager og Nabil bager pizza. Eller på hospitalet, hvor Aisha opererer hr. Jensen for blindtarmsbetændelse. Alligevel snakker ‘vi’, som om vi kender ‘dem’. Vi diskuterer, som om ‘vi’ ved, hvordan ‘de’ lever, hvilke drømme ‘de’ har, og hvilke værdier ‘de’ sætter pris på. ‘Vi’ lader, som om ‘de fremmede’ er en ensartet gruppe. Men det er ‘de’ langt fra.

Hvem er ’de andre’? De borgere, vi omtaler som etniske minoriteter, er en blandet skare af mennesker med rødder i anden jord end den danske. Nogle er indvandret på grund af arbejde eller kærlighed, andre er flygtet hertil. Men en stor del

NING af dem er unge, der er født i Danmark. Det er dem, vi kalder efterkommere eller andengenerationsindvandrere. Det er ikke nyt med samlebetegnelser for borgere, der ikke er pæredanske. I 1970’erne kaldte man de udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde for fremmedarbejdere eller gæstearbejdere. I dag er der frit valg på flere hylder. Udtryk som udlændinge, indvandrere, flygtninge, fremmede, nydanskere, tosprogede, etniske minoriteter, borgere med ikke-vestlig baggrund, folk med anden etnisk herkomst end dansk bruges i flæng. Betegnelserne er mere eller mindre dækkende. Og hver for sig sender de et signal om, hvordan vi ser på ‘de andre’. Udtrykket etniske minoriteter hører til blandt de mere neutrale – nogle vil sige politiske korrekte. Det dækker over samtlige etniske minoritetsgrupper i Danmark – altså også tyskere, englændere, finner og amerikanere. Men det er sjældent folk fra vestlige lande, overskrifterne hentyder til, når aviser og tv giver plads til indvandrerdebatten. Både i medierne og daglig tale er etniske minoriteter folk fra indvandrerlande som Tyrkiet, Pakistan, Libanon, Irak, Iran, Somalia, Afghanistan m.v. Med andre ord – folk med ikke-vestlig baggrund. Eller endnu mere præcist – folk, der stammer fra Mellemøsten eller Nordafrika.

De etniske Af og til bliver etnisk forvekslet med eksotisk. Jo mere fremmedartet – jo mere etnisk. Men sandheden er, at man ikke er mere etnisk, fordi man er født i et fjernt land. Alle mennesker er etniske – det vil sige,

tilhører en etnisk gruppe. Det gælder også folk, der anser sig selv for at være pæredanske. Etniske danskere er den største etniske gruppe i landet. Det er Danmarks etniske majoritet. Betegnelsen etniske danskere bliver ofte sidestillet med indfødte danskere. Altså danskere, som ikke har indvandrerbaggrund. Men den definitionen holder ikke hjem, for hvem har egentlig ikke indvandrerbaggrund? Går vi hver især langt nok tilbage i vores familiehistorie, har vi alle forfædre, som før eller siden er trasket, trillet eller sneget sig ind over landets grænser – som indvandrere. Spørgsmålet er, hvor mange generationer man skal kunne føre sin familie tilbage, før man i dag kan kalde sig etnisk dansker? Skal familien have boet tre, fem eller syv generationer i Danmark? Eller endnu flere? Den slags spørgsmål dukker sjældent op i indvandrerdebatten. Måske fordi det vil mudre billedet af, hvem ’vi’ er, og hvem ’de andre’ er. Og måske fordi lige netop den forskel er helt afgørende for de medier, politikere og debattører, der ønsker, at diskussionen skal handle om ’dem’ og ’os’.

FORSKELLEN ER ENS Omkring halvdelen af alle indvandrere i Danmark kommer fra etniske grupper, der ikke kan skelnes fra danskerne, før de åbner munden og taler med polsk, engelsk, svensk, russisk eller fransk accent. Resten af indvandrerne kommer fra en række meget forskellige lande uden for Europa. Det er først, når de ankommer til Danmark, at det går op for tyrkere, afghanere, arabere, pakistanere, iranere og kurdere, at de er ‘ens’. Altså i de indfødte danskeres øjne.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

INDLED Muslimerne

En stort tema i debatten om ‘dem og os’ drejer sig om religion. Her er det forskellen mellem kristendommen og islam, der er i centrum. Diskussionen – der handler om både tørklæder, moskeer, menneskesyn og ægteskab – går på, om muslimer kan integreres i et land, der har kristne værdier og traditioner. Debatten tager ofte udgangspunkt i, at danske muslimer er en homogen gruppe. Det vil sige, at de har et religiøst fællesskab og praktiserer deres tro på en bestemt måde. Men sådan ser virkeligheden ikke ud. Ud over de to mest kendte retninger inden for islam – shia og sunni – findes der et væld af grupperinger, der slet ikke er enige om, hvordan Muhammeds lære skal fortolkes og efterleves. Samtidig peger flere undersøgelser på, at det højst er halvdelen af de danske muslimer, der er aktive, praktiserende muslimer. Resten er således ikke mere muslimske end de fleste danskere er kristne. Det vil sige til husbehov. Antallet af muslimer er et andet omdrejningspunkt i debatten. Især for dem, der mener, at der er for mange. Men når man forsøger at anslå, hvor mange muslimer, der bor i Danmark, er det et skøn på baggrund af folks etniske tilhørsforhold: Hvis du er tyrker, er du nok også muslim, lyder logikken. På samme måde, hvis du er pakistaner. Men det er ikke så simpelt. En meget stor del af de egyptiske indvandrere i Danmark er for eksempel kristne. Det samme gælder gruppen af iranerne og libaneserne. Alligevel sker det, at statistikkerne kategoriserer samtlige indvandrere og flygtninge fra lande med muslimsk flertal som muslimer.

6 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Også selv om en del af dem har forladt deres hjemlande, netop fordi de har en anden religiøs overbevisning end flertallet.

Kritikken

Ud over de mange generaliseringer og den begrænsede viden, der præger ‘dem’ og ‘os’debatten, er kritik, konflikt og skepsis tre centrale ord i indvandrerdebatten. Et par tilfældige søgninger på internettet giver et indtryk af det dominerende ordvalg i såvel mediernes overskrifter som politikernes kommentarer: Danske værdier er truet • Stop al indvandring • Riv ghettoerne ned • Forbyd tørklæder • Danskerne er snart i mindretal i deres eget land • Smid kriminelle indvandrere ud af Danmark Synsvinklen er kritisk – og stigmatiserende, som det hedder med et fremmedord. Det vil sige, at man stempler en gruppe borgere som afvigende og mindreværdige. ’De’ vil have særhensyn i skolerne, ’de’ vil bo for sig selv, ’de’ får for mange børn, ’de’ kan ikke lide danskere, ’de’ taler ikke dansk med deres børn, ’de’ blander sig ikke med etniske danskere, ’de’ går ind for kvindeundertrykkelse og ’deres’ religion betyder mere end grundloven. Det handler om måden ‘de’ lever på, spiser på, gifter sig på, bor på, er religiøse på, er familie på. Der er fokus på, hvor meget ‘de’ koster og lægger det danske samfund til last. Og ikke mindst, at ‘de’ er mere kriminelle, mindre arbejdsomme og dårligere uddannet end ‘danskerne’. Problemet med den slags udsagn og synspunkter er, at de sætter en falsk dagsorden og giver et skævt billede af virkeligheden. Man

DNING lader, som om alle i en i øvrigt meget sammensat befolkningsgruppe har bestemte – negative – måder at tænke på og opføre sig på. De mest kritiske debattører og politikere mener, at ’de andres kultur’ står i vejen for, at ’vi’ kan have et godt, tillidsfuldt og harmonisk samfund. ’De andres’ måde at leve på ses som en modsætning til dansk kultur, danske traditioner og værdier. Det er forskellene, der betones. Og de skræmmer og udgør en fare for hyggen, sammenholdet og danskheden. Sammenhængskraften er truet, lyder det. At langt fra alle bifalder den kritiske udlændingedebat, er der mange eksempler på. Et af dem kom i 2011 fra 15 af Danmarks største virksomheder, heriblandt Mærsk, Vestas, Novo, Lego og Carlsberg. Sådan cirka lød deres fælles budskab: Danmarks evne til at konkurrere på verdensmarkedet og skabe økonomisk vækst hænger direkte sammen med vores evne til at få udlændinge til at føle sig velkomne. Og det bliver sværere, når politikere og medier konstant omtaler udlændinge som et problem for samfundet. For mere end 100 år siden slog den franske sociolog Émile Durkheim (1858–1917) fast, at sammenholdet i et moderne samfund ikke kræver, at alle samfundets medlemmer deler de samme værdier. Værdiforskelle er en del af det moderne samfund, mente han. Det vigtige er, at man samarbejder og anerkender hinandens n positioner i samfundet.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

OM DENN Om denne bog

enne bog – DANSKERE + DANSKERE 2 – er den ene af to debat- og undervisningsbøger, der sætter fokus på nogle af de diskussioner og temaer, der er dukket op i kølvandet på de seneste 30-40 års indvandring til Danmark. Bogens fem kapitler udfordrer nogle af de forestillinger og fordomme, som præger en stor del af indvandrerdebatten. Der er bidrag fra sociologer, politikere, sprogforskere, kønsforskere, økonomer, lærere, pædagoger, forfattere, journalister, socialrådgivere, skoleelever og en masse andre, der har indsigt i den debat, der handler om ‘dem’ og ‘os’. Folketingsmedlem Özlem Sara Cekic indleder kapitlet SAMFUND (side 10-53). Hun ser ikke sig selv som ‘indvandrerpolitiker’, men som en borger, der benytter sin demokratiske ret til indflydelse. Eva Ersbøll, der er forsker ved Institut for Menneskerettigheder, stiller spørgsmålstegn ved reglerne for at blive dansk statsborger. Iman El-Hajj er født og opvokset i Danmark, men hun må kæmpe for at få et dansk statsborgerskab og et dansk pas. Nogle politikere og debattører peger på, at danske normer og værdier er under pres. De mener, at multikultur, islam og muslimer udgør en trussel mod ‘det danske’. Asim Latif har en god uddannelse og et job. Men han har svært ved at føle sig hjemme i det danske samfund. Han overvejer at

8 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

emigrere sammen med sin familie. I mere end ti år var Jan Mansur Hussains hverdag præget af vold, misbrug og kriminalitet. I dag hjælper han andre unge med at finde en retning i tilværelsen. Ungdomsforsker Yngve Carlsson giver nogle bud på, hvorfor marginaliserede unge bliver tiltrukket af kriminelle miljøer. I kapitlet MEDBORGERSKAB (side 54105) giver Ditte Solgaard indblik i sit arbejde som mentor for to 16-årige piger med palæstinensisk baggrund. Thrine Nørgaard er leder af Herning Krisecenter. Hun mener, at vi alle har et ansvar for at styrke medborgerskabet mellem gammeldanskere og nydanskere. Som medlem af Odense Integrationsråd arbejder Samer Abou Hachim for, at flere unge med indvandrerbaggrund får lyst til at deltage i dansk foreningsliv. All Kinds er et fritidstilbud for piger i boligområdet Bispehaven, Århus Vest. De optræder med dans, sang og foredrag for at skabe debat om integration og kulturel mangfoldighed. Alaa Abdol-Hamid bor i Odense-forstaden Vollsmose, hvor hun er cykelguide, teaterinstruktør og projektleder i Dansk Flygtningehjælp. Som forsker ved Aalborg Universitet beskæftiger Pablo Cristoffanini sig med de stereotype forestillinger, vi har om hinanden. Svend Brinkmann er professor i psykologi.

NE BOG Han fortæller, hvorfor han ikke bryder sig om et udtryk som ’det danske folk’. Kapitlet SKOLE OG UDDANNELSE (side 106-143) indledes af Rani Hørlyck, der er skoleleder på en skole, hvor det multikulturelle står i centrum. Jan Kampmann er professor i pædagogik. Han synes, at skoler og daginstitutioner kan blive meget bedre til at imødekomme børn med etnisk minoritetsbaggrund. Den unge lærer Halime Rachid, der selv har indvandrerbaggrund, mener, at det er vigtigt at diskutere aktuelle emner som danskhed, fremmedhed, religion, politik og identitet med eleverne. Antropolog Laura Gilliam fulgte i syv måneder elever og lærere på en skole for at blive klogere på, hvordan minoritetsbørn trives i folkeskolen, og hvordan de opfatter deres egen rolle i skolen. Ifølge gymnasierektor Anders Østergaard er der store fordele ved, at skolens elever har forskellig kulturel baggrund. Et miljø med 40 forskellige nationaliteter giver kompetencer og et globalt udsyn, mener han. Kapitlet ARBEJDSLIV (side 144-177) har fokus på etniske minoriteters deltagelse på arbejdsmarkedet. Ali Kassem er automekaniker. Han fortæller om sin vej fra utilpasset indvandrerdreng til værdsat medarbejder på et stort autoværksted. Forfatter og foredragsholder Hans Lassen mener, at der er skabt en myte om, at integrationen af udlændinge i Danmark er en fiasko. Danmark har den gule førertrøje i forhold til at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet, siger han. Jørgen Skov fremhæver det multikulturelle indkøbscenter Bazar Vest i Gellerup ved

Århus som et sted, hvor cool business og kulturmøde går op i en højere enhed. Hans Kornø Rasmussen, der er økonom og forsker i befolkningsudvikling, peger på, at der skal flere udlændinge til Danmark, hvis vi vil beholde vores velfærdssamfund. Faglærer Finn Galsgaard Nielsen synes, at arbejdsmarkedet skal blive bedre til at tiltrække minoritetsunge, der ønsker en håndværksmæssig uddannelse. Kapitlet SPROG OG KOMMUNIKATION (side 178-221) handler om sprogets betydning og de følelser, sproget fremkalder. Der er desuden en stribe eksempler på kommunikation i indvandrerdebatten. Anne Holmen er professor i sprog. Hun peger på, at børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver dygtigere i skolen, hvis man bygger videre på det sprog, de har med hjemmefra. De to sociologer Sabine Klinker og Marie Hvoslef Bilde fulgte en flok unge mænd med etnisk minoritetsbaggrund i Albertslund over en periode på to måneder. De lagde mærke til de unges sprog og kommunikation. Babak Vakili er rapper og rap-coach. For ham er rap et perfekt talerør for unge, der føler sig klemt og marginaliseret. Han underviser børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i at skrive tekster og fremføre dem. Professor i retorik Christian Kock synes, at der er for lidt dialog i indvandrerdebatten. Han mener, at debatten er fyldt med for mange generaliseringer. Ytringsfriheden er løbende til debat. Diskussionen gik især højt under Muhammedkrisen og i forbindelse med journalist Lars Hedegaards markante udtalelser om muslimer. n

God læselyst!

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAMF Özlem Sara Cekic er folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti. Hun mener, at Folketinget og andre demokratiske forsamlinger i Danmark bør afspejle befolkningens sammensætning. Hun ser ikke sig selv som ‘indvandrerpolitiker’, men som en, der arbejder for at skabe bedre forhold for de grupper i samfundet, der har det svært. Side 12

Tal, fakta og statistik Hvornår, hvem, hvor mange og hvor fra – korte fakta om etniske minoriteter i Danmark. Side 18

Adgang til Danmark Hvor mange og hvilke udlændinge skal have lov til at bosætte sig i Danmark? Det er der delte meninger om – både blandt politikere og danskere i almindelighed. Side 20

10 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Eva Ersbøll er forsker ved Institut for Menneskerettigheder. Hun mener, at det i dag er sværere end nogensinde før at blive formel borger i det danske samfund. Stramninger i udlændingelovgivningen og medborgerskabsprøver fremmer ikke integrationen, siger hun. Side 24

Statsborgerskab Man kan opnå dansk statsborgerskab eller indfødsret på flere måder. Om indfødsretsprøven. Side 28

Iman El-Hajj lever på mange måder som enhver anden ung, dansk kvinde. Men formelt set er hun ikke dansker. Hun har nemlig hverken et dansk statsborgerskab eller et rødbedefarvet dansk pas – selv om hun er født og opvokset i Danmark Side 30

Asim Latif er født og opvokset i Danmark. Han er gift, har en god uddannelse og et job. Men han har svært ved at føle sig hjemme i det danske samfund. Tonen i indvandrerdebatten og lovgivningen på indvandrerområdet har fået ham til at overveje at emigrere sammen med sin familie. Side 36

Familiesammenføring Om familiesammenføring, 24-årsreglen, indvandringsprøven og et nyt pointsystem. Side 40

Kriminalitet Tal, statistik og citater om kriminalitet blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Side 42

Jan Mansur Hussain har levet en stor del af sit unge liv på samfundets skyggeside. Hans hverdag var i mere end ti år præget af vold, misbrug og kriminalitet. Han røg ud og ind af fængsler. Det liv har han i dag lagt bag sig. Nu bruger han tid på at hjælpe andre unge med at finde en retning i tilværelsen. Det gør han som frivillig i foreningen Vores Unge. Side 44

Yngve Carlsson er ungdomsforsker og har arbejdet med kriminelle ungdomsgrupper i Norge i mange år. Han mener ikke, at det er en god løsning at straffe unge med fængsel. Han peger i stedet på en række forslag, der kan forhindre marginaliserede unge i at blive tiltrukket af kriminelle miljøer. Side 50

FUND vor mange udlændinge skal have lov til at bosætte sig i Danmark? Skal vi sortere i de udlændinge, der ønsker at komme hertil? Og skal vi stille særlige krav til de nydanskere, der gerne vil være danske statsborgere? Det er nogle af de spørgsmål, der vendes og drejes, når politikere og borgere diskuterer, hvordan fremtidens danske samfund skal se ud. Fra den ene side af debatten kan man høre følgende: Danmark er et multietnisk samfund. Og det skal vi være glade for. I en globaliseret verden er det godt med nye impulser fra andre kulturer. Det er desværre blevet alt for svært at komme til Danmark for at bo og stifte familie. Og endnu sværere at blive statsborger i Danmark. Vi er ved at bygge en mur op omkring vores land. Den skarpe tone i indvandrerdebatten og lovgivningen på indvandrerområdet får folk med indvandrerbaggrund til at overveje at flytte fra Danmark. Og det er ikke særligt klogt i en tid, hvor vi har brug for arbejdskraft. Sikke noget vrøvl, lyder det fra den modsatte side: Danmark er ikke noget tag-selv-bord for udlændinge. Hvis ikke vi stiller krav til dem, der ønsker at blive en del af det danske sam-

fund, forsvinder det land, vi kender og holder af. Vi er nødt til at sikre os, at nye borgere kender de fundamentale, danske værdier og viser, at de vil leve efter dem. Derfor er det naturligt, at nye borgere skal kvalificere sig for at blive en del det danske samfund. Danmark skal hverken være et multietnisk eller et multikulturelt samfund. Endelig er der debattører, der skærper tonen yderligere: De er kommet for at blive forsørget og udbrede deres kultur • Mange indvandrere ser stort på danske regler • De ønsker et samfund af kaos, vold, mord og røverier • De ønsker at overtage vort land • De forsøger at presse dansk kultur tilbage • De er i et kristent land • De praktiserer deres middelalderlige normer • Vi får guerillakrig • Dette er ikke junglen • De er i gang med at ødelægge Europa • Vi ønsker vores gamle Danmark tilbage • Indvandrerpolitikerne har alt for megen indflydelse i Danmark • De bør rejse hjem til de lande, de kommer fra På de følgende sider kommenteres og udfordres disse holdninger. Der er forklaringer, erfaringer og konkrete oplevelser. Og der er faktuelle informationer og provokerende citater, der kaster lys over de emner i den aktuelle n debat, der handler om – samfundsliv.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Politiker og rollemodel “Fra tv og aviser kan man ofte få det indtryk, at etniske minoriteter holder sig på afstand af det danske samfund. At de foretrækker at leve i små, lukkede parallelsamfund. Det billede er jeg slet ikke enig i,” siger Özlem Sara Cekic, der er folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti. “Der er flere og flere unge danskere med anden etnisk baggrund, som har lyst til at blande sig i samfundslivet og den offentlige debat. Der er masser af gode historier på vej. Bare vent.” Özlem Sara Cekic hører ikke selv til dem, der blander sig udenom. Kampen mod social uretfærdighed er hendes brændstof. Hun tror på, at det kan nytte at sige sin mening. Også selv om hun under valgkampen til folketingsvalget i 2007 oplevede, at politik kan være en svær branche. Ikke alle tog lige venligt imod hendes valgmateriale. ‘Skrub hjem til Tyrkiet,’ var der nogle, der sagde. “Det gjorde mig lidt trist. Men jeg mødte dem heldigvis ansigt til ansigt. Jeg kunne tage diskussionen med dem og måske påvirke deres holdning.”

12 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Hele folkets Folketing Özlem Sara Cekic mener, at det danske demokrati bør afspejle befolkningens sammensætning. Det gælder både Folketinget og alle andre demokratiske forsamlinger. “Alle grupper i samfundet bør have nogle politikere, som de kan identificere sig med. Derfor betyder det også noget, at der er etniske minoriteter i dansk politik. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke stiller op for at bevise, at ‘hende med de brune øjne’ også kan være med. Jeg har kurdisk baggrund, men jeg ser ikke mig selv som ‘indvandrerpolitiker’. Jeg har ikke indvandrermærkesager. Jeg er først og fremmest socialist og arbejder for at skabe bedre forhold for de grupper i samfundet, der har det svært. Jeg ser frem til den dag, hvor folk ikke tænker over, at det er en ‘etnisk’, der er blevet valgt.”

Bro mellem to kulturer På den anden side er Özlem Sara Cekic klar over, at hun også er rollemodel. Og hun er meget bevidst om, at der følger et ansvar med den rolle, hun har fået. “Da jeg gik ind i politik, sagde min far, at jeg skulle tænke mig om 100 gange, før jeg besluttede mig for, om det var den vej, jeg ville gå. Han sagde, at det kunne få betydning for alle piger med minoritetsbaggrund.

Det tænker jeg fortsat meget over.” Özlem Sara Cekic har for eksempel oplevet, at det ikke altid er sjovt at have rollen som den, der prøver at se tingene fra flere sider. “Når jeg er sammen med indvandrere, skal jeg forsvare danskerne, og når jeg sidder sammen med danskere, skal jeg forsvare indvandrerne. Men det er vilkårene. Når man går ind i

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

ÖZLEM SARA CEKIC Özlem Sara Cekic blev i efteråret 2007 valgt ind i Folketinget for Socialistisk Folkeparti. Hun blev dermed (sammen med socialdemokraten Yildiz Akdogan) den første kvinde med muslimsk baggrund i det danske parlament. Özlem Sara Cekic er uddannet sygeplejerske. Hun har arbejdet med børne- og ungdomspsykiatri og psykisk syge stofmisbrugere. Ved siden af sit job som politiker er hun engageret i frivilligt socialt arbejde – blandt andet med fokus på hjemløse. Den røde tråd i hendes arbejde er omsorgen for de udsatte i samfundet.

RELIGION OG POLITIK I Nogle vil gerne blande religion sammen med politik. Men det vil Özlem Sara Cekic ikke. “I Socialistisk Folkeparti går vi ind for at adskille religion og politik. Det gør jeg også som politiker og privatperson. Det er to helt adskilte ting. Når jeg skal tage beslutninger i politik, slår jeg ikke op i Koranen. Religion hører privatlivet til, og jeg vil ikke bruge min tid som politiker på at snakke religion. Jeg vil tale om de politiske sager, jeg brænder for og ikke om, hvem jeg beder til, inden jeg sover.” Özlem Sara Cekic

RELIGION OG POLITIK II Op til folketingsvalget i 2007 oplevede Özlem Sara Cekic, at nogle afslog at tage imod hendes brochurer med ordene. ‘Nej tak, jeg er muslim, så jeg stemmer ikke’. Eller: ‘Ved du ikke, at man ikke kan være demokrat og muslim på samme tid.’ “Det berørte mig, at der er mennesker i Danmark, som afviser at bruge deres demokratiske ret til at stemme ved et valg? På den måde siger de nej tak til at påvirke samfundets udvikling. Det er ærgerligt, og det er sørgeligt. Jeg vil kæmpe hårdt for, at flere indser, at man kan være muslim og deltage i demokratiet på samme tid.” Özlem Sara Cekic

14 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

politik, påtager man sig et ansvar. Jeg viser, at jeg ikke er ligeglad med, hvad der sker i samfundet. Jeg sender et signal om, at det kan betale sig at snakke sammen, diskutere. Det er et vigtigt signal at sende, synes jeg.”

Mønsterbrud Før Özlem Sara Cekic blev valgt ind i Folketinget i 2007, var der ingen muslimske kvinder i det danske parlament. Det medførte overskrier i aviserne og lange interviews med hovedpersonen. “Folk sagde: ‘Hvor er det flot, at du som kvinde med minoritetsbaggrund er kommet så langt’. Men sådan ser jeg ikke på det. Min historie har ikke noget med min etniske baggrund at gøre. Det positive er, at jeg har fået taget en uddannelse som sygeplejerske, selv om jeg er vokset op i en ufaglært familie. Mine forældre har gjort rent på skolerne i København. De har ingen uddannelse selv, men de støttede mig i at gå i skole. Min historie er historien om pigen, der brød det sociale mønster. Men jeg bryder mig ikke om at blive kaldt et mønstereksempel på god integration.

For man bliver da ikke integreret i sit eget land, vel? Der er jo ingen, der spørger Susanne fra Kolding, hvordan det er at være velintegreret i Danmark? Jeg ser ikke mig selv som indvandrer. Jeg er jo ikke vandret ind i Danmark. Jeg hører til i Danmark.”

UD AF POLITIK! “Indvandrerpolitikerne har allerede alt for megen indflydelse i Danmark, hvor de af al magt forsøger at presse dansk kultur tilbage og skabe en islamisering af det danske samfund (...).” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2002

Modgang gør stærk

AT STEMME VED VALG

Özlem Sara Cekic bærer ikke på dårlige oplevelser. Men nogle diskriminerende og nedladende bemærkninger har dog bidt sig fast i erindringen. “Jeg husker en episode i Ikea, hvor jeg skulle have penge tilbage, fordi de havde leveret nogle forkerte stole. Ekspedienten lænede sig frem over disken og sagde: ‘I vil da også bare have i hoved og røv’. Eller min gamle tysklærer, der sagde til os etniske børn: ‘Det er vildt at se, hvor meget I kæmper med lektierne, når man ved, at I aldrig bliver til noget.’ Det er hårdt at opleve diskrimination. Det gør ondt hver gang. Men det provokerer mig også til at modbevise fordommene. Det er fedt at punktere folks forudfattede meninn ger.”

Indvandrere og efterkommere gør i mindre grad brug af deres valgret end danskere. Mens 98 procent af danskerne har stemt ved et valg, har kun henholdsvis 84 procent af indvandrerne og 83 procent af efterkommerne stemt ved et valg i Danmark.

UDEMOKRATISK “På den ene side er det blevet sagt, at der er plads til alle, og så er der det alligevel ikke. Jeg tror stadig, der er danske politikere, der har berøringsangst over for praktiserende muslimer, og det, synes jeg, er problematisk, for på den ene side taler de for frihed, deltagelse og demokrati, men når det kommer til stykket, så kan vi åbenbart ikke rummes i dansk politik. Det er udemokratisk.” Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver, i Dagbladet Information, 2009

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

ASMAA ABDOL-HAMID Asmaa Abdol-Hamid blev Danmarks første muslimske tv-vært, da hun i 2006 blev studievært på programmet Adam og Asmaa, sammen med Adam Holm. Organisationen Kvinder for Frihed samlede 500 underskrevne protester mod, at Asmaa Abdol-Hamid bar tørklæde i programmet. På trods af kritikken kunne Asmaa fortsætte som studievært. I 2007 stillede hun op til Folketinget for Enhedslisten. Hun meddelte i den forbindelse, at hun agtede at bære tørklæde på Folketingets talerstol, såfremt hun skulle blive valgt. Den udmelding rejste en voldsom debat, der blandt andet handlede om, hvorvidt et muslimsk hovedtørklæde i Folketinget kan forenes med en demokratisk proces. Dansk Folkepartis Søren Krarup argumenterede imod ‘tørklædet’ og sammenlignede det med et nazisymbol. Asmaa Abdol-Hamid opnåede 3.822 personlige stemmer ved valget, men det var ikke nok til at blive valgt ind.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

16 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Özlems historie Min familie er kurdere, men jeg er født i Tyrkiet i en lille by ved navn Polatli, der ligger uden for hovedstaden Ankara. Mens jeg lå i min mors mave, rejste min far til Finland for at arbejde. Hans mål var at tjene så mange penge, at vi kunne få råd til at købe 40 får og et hus i vores landsby. Men min far kom aldrig tilbage til Tyrkiet,” fortæller Özlem. “I stedet flyttede min mor, min storebror og jeg til Finland.” Familien blev boende i den finske hovedstad Helsinki indtil 1986, hvor de rykkede til Danmark. “Min mor havde hørt, at der boede kurdere fra landsbyen i København. Så vi fik en lille lejlighed på Nørrebro. Og mine forældre fik job som rengøringsfolk på kvarterets skoler. De tog alt det arbejde, de kunne få. De arbejdede dag og nat.” Özlem havde i mellemtiden fået en lillebror, så der var brug for hendes hjælp i hjemmet. Som 5-årig, havde hun sammen med sin storebror ansvaret for at passe lillebror hver morgen, mens forældrene arbejdede. “Det var hårdt. Alt for stort et ansvar for en lille pige. Det indså mine forældre da også. Så de besluttede at sende mig og min storebror til Tyrkiet. Ned til min mormor. Det var vildt underligt pludselig at stå i et andet land, i en ny skole, hvor lærerne slog os over fingrene, hvis det passede dem.” For Özlem var Tyrkiet et fremmed land. Hun savnede sine forældre og græd mange tårer i begyndelsen. Men det blev bedre. Ikke mindst på grund af hendes mormor. “Jeg elskede og beundrede min mormor. Hun var så stærk en kvinde. Selv om hun var analfabet, havde hun alligevel klaret at opfostre sine 13 børn alene. Når hun kørte til marked med grøntsager på den gamle hestevogn, stod mændene langs vejen og måbede. Det var uhørt, at kvinder gjorde den slags. Men de lærte at respektere hende. Min mormor blev min rollemodel. Selv om hun desværre døde for et par år siden, tænker jeg tit på hende.” Som tolvårig flyttede Özlem tilbage til sine forældre i København, begyndte i dansk skole og klarede sig fint. Men det var i Føtex, hun fik det danske sprog pudset af. “Fra jeg var 14 år arbejdede jeg i Føtex efter skoletid. Og jeg husker, hvordan min chef igen og igen rettede mig sprogligt, når jeg sagde noget grammatisk forkert.

Jeg havde lovet hende, at jeg ikke ville tage det personligt. Og jeg vidste, at hun gjorde det, fordi hun kunne lide mig.” Som 20-årig blev Özlem gift med en ung mand. Det var et arrangeret ægteskab. ”Jeg blev ikke presset til at gifte mig. Der var bare tradition for at gøre sådan i min familie. Og det var ok for mig. På det tidspunkt vidste jeg ikke, at et arrangeret ægteskab er lidt ligesom et lotteri: Du kan tabe, eller du kan vinde.” Ægteskabet blev ikke lykkeligt. Efter syv år kom skilsmissen, og Özlem flyttede for sig selv med sin søn. “Jeg havde heldigvis min uddannelse som sygeplejerske, så jeg arbejdede i døgndrift, sparede sammen og klarede en økonomisk svær tid. Jeg ville ikke bede nogen om noget. Jeg huskede på min mormors ord: ‘Det vigtigste for en kvinde er at være økonomisk uafhængig. Især af mænd’.” Samtidig fik Özlem mere og mere interesse for politik. Som medlem af Socialistisk Folkeparti kom hun med i flere udvalg og siden hovedbestyrelsen. Hun blev valgt ind i Dansk Sygeplejeråd, blev tillidsrepræsentant for 70 kolleger på Bispebjerg Hospital og deltog sideløbende i foredrag og masser af debatprogrammer på tv. Özlem har ikke fået mindre travlt, siden hun i 2007 blev medlem af Folketinget. “Jeg kan ikke lade være med at blande mig, hvis jeg synes noget er uretfærdigt. De udsatte i vores samfund har brug for, at nogen taler deres sag. Om det er voldsramte børn, narkomaner, sindslidende eller hjemløse. Jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan for disse grupper. Desværre er der ikke altid timer nok i døgnet.” I marts 2009 udgav Özlem bogen ‘Fra Føtex til Folketinget’. Den handler om hendes liv og hendes vej fra Tyrkiet til Danmark. Bogen handler også om hendes bror, der har en sindslidelse og om, hvordan man kan komme langt, hvis der er nogle, der tror på én.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

TAL, FAKTA OG STATISTIK PÅ FLUGT ELLER ØNSKE OM ARBEJDE

DEFINITION AF FIRE BEGREBER

• De fleste indvandrere fra Tyrkiet, Pakistan og Jugoslavien kom oprindelig til Danmark i 1960’erne for at arbejde. Siden fik mange deres familier hertil (familiesammenføring). • Indvandrere fra Libanon er især kommet til Danmark som flygtninge i perioden 1985-1992. De fleste indvandrere fra Libanon er statsløse palæstinensere. • De fleste indvandrere fra Iran kom til Danmark som flygtninge mellem 1984 og 1991 som følge af krigen mellem Iran og Irak (1980-1988). • Indvandringen fra Irak til Danmark begyndte for alvor efter afslutningen af den første Golfkrig i 1991. Indvandringen fra Irak var på sit højeste i perioden 1998-2003. • Flygtninge fra Bosnien kom til Danmark i forbindelse med borgerkrigen i ex-Jugoslavien (1992-1995). • Mange indvandrere fra Polen begyndte at komme til Danmark efter 2004, hvor Polen blev medlem af EU. Polakker kommer i dag hovedsageligt til Danmark for at arbejde.

Vestlige lande: De 27 EU-lande, Island, Norge, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Ikke-vestlige lande: Alle lande, som ikke betegnes som vestlige. Indvandrere: Personer født i udlandet af forældre, som begge er udenlandske statsborgere eller født i udlandet. Efterkommere: Personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen af dem er danske statsborgere født i Danmark. Danmarks Statistik

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I DANMARK Der er i alt 562.517 indvandrere og efterkommere i Danmark. Det svarer til ca. 10 procent af hele befolkningen. Den samlede befolkning i Danmark udgør i alt 5.560.628 personer.

Danmarks Statistik, 2009

Integrationsministeriet, 2011

FLYGTNINGE Ud af de ca. 400.000 indvandrere i Danmark er en fjerdedel eller ca. 100.000 flygtninge. Danmarks Statistik, 2010

DANMARKS BEFOLKNING FORDELT PÅ OPRINDELSE OG HERKOMST Dansk oprindelse Personer Procent af hele befolkningen

Ikke-vestlige lande

i alt

4.998.111

Indvandrere 170.758

Efterkommere 18.016

Vestlige lande Indvandrere 258.146

Efterkommere 115.597

5.560.628

89,9%

3,1%

0,3%

4,6%

2,1%

100%

Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, 2011

18 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

MANGE LANDE

STATSBORGERE

Indvandrerne i Danmark kommer fra mere end 200 forskellige lande. Men der er 12 lande, hvor godt og vel halvdelen af alle indvandrere kommer fra. De 12 lande er Norge, Polen, Storbritannien, Sverige, Tyskland, Bosnien, Iran, Irak, Jugoslavien, Libanon, Pakistan, Tyrkiet.

Af de 428.904 indvandrere i Danmark var 130.711 danske statsborgere 1. januar 2011. Resten var udenlandske statsborgere eller statsløse. Af de 133.613 efterkommere var 92.577 danske statsborgere 1. januar 2011. Resten var udenlandske statsborgere eller statsløse. Eller i procent: 31 procent af alle indvandrere i Danmark har dansk statsborgerskab. For efterkommere er andelen med dansk statsborgerskab 69 procent.

Danmarks Statistik, 2010

MANGE FLYGTNINGE

Danmarks Statistik, 2011

Næsten alle indvandrere fra Irak, Bosnien, Afghanistan og Somalia er flygtninge. Det drejer sig om 97 procent af alle indvandrere fra Irak og Afghanistan, mens det gælder for 96 procent af indvandrerne fra Bosnien og Somalia. Danmarks Statistik, 2009

IND – OG UD IGEN Det er langt fra alle indvandrere, som kommer til Danmark for at bo her permanent. Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2000, var halvdelen udvandret igen i 2008. Danmarks Statistik, 2009

OPRINDELSESLANDE Personer med ikke-vestlig oprindelse udgør knap 67 pct. af samtlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Personer med baggrund i et EU-land udgør 26 pct. af alle indvandrere og efterkommere. Den resterende gruppe af indvandrere og efterkommere kommer fra vestlige lande uden for EU. Integrationsministeriet, 2010

FLERE VESTLIGE INDVANDRERE I 2010 indvandrede 30.105 statsborgere fra vestlige lande. Det er næsten dobbelt så højt som antal indvandrede statsborgere fra ikke-vestlige lande. Den største indvandringsgruppe, der kom til Danmark i 2010, er polske statsborgere med 3.737 indvandringer. Indvandringer af polske statsborgere har ligget i top i de seneste fem år. Danmarks Statistik, 2010

FORUDSIGELSE I dag har ca. 10 procent af Danmarks befokning mellem 25 og 64 år indvandrerbaggrund. Ifølge Danmarks Statistik vil det tal stige til 14 procent i 2020, 17 procent i 2030 og 19 procent i 2040. I 2050 vil andelen være på 21 procent. Personer med indvandrerbaggrund vil i denne forbindelse sige både indvandrere, efterkommere og børn af efterkommere. Danmarks Statistik

25-64-ÅRIGE MED INDVANDRERBAGGRUND 22 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0

Procent

Børn af efterkommere, ikke-vestlige lande Børn af efterkommere, vestlige lande Efterkommere, ikke-vestlige lande Efterkommere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige lande Indvandrere, vestlige lande 2009

2020

2030

2040

2050

Danmarks Statistik, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Adgang til Danmark Hvor mange udlændinge skal have lov til at bosætte sig i Danmark? Og hvem kan blive en del af det danske samfund? Det er der delte meninger om – både blandt politikere og danskere i almindelighed. Skal man stille særlige krav til dem, der ønsker at slå sig ned i landet? Skal de kunne forsørge sig selv? Skal de være uddannede? Må de være fattige? Er det nok at være gi? Skal de have adgang til vores samfunds gratis ydelser? Skal de have lov til at blive boende i Danmark for evigt? Skal de kunne sendes tilbage til deres hjemland eer nogle år? Skal det være svært at få dansk statsborgerskab? Folketinget har vedtaget love og regler, der prøver at tage højde for disse spørgsmål. Nogle regler er enkle, andre er komplicerede. Der er forklaringer på permanent opholdstilladelse på side 22-23, indfødsret og statsborgerskab på side 28-29 og familiesammenføring og 24-årsreglen på side 40-41.

BLUE CARD ELLER GREEN CARD Nogle mener, at vi skal indføre en såkaldt Blue Cardordning, der giver fri adgang til Danmark, men med krav om, at tilflyttere skal kunne forsørge sig selv. Ordningen bliver kaldt åbne grænser, lukkede kasser. Det vil sige, at ny borgere ikke får adgang til samfundets velfærdsydelser, før de har vist, at de kan klare sig selv. Andre mener, at vi skal gøre som Canada og Australien, der fortrinsvis tager imod veluddannede udlændinge. Argumentet er, at de veluddannede hurtigere kan integrere sig og bidrage positivt til det danske samfund. Modellen kaldes Green Card. Vi har allerede en slags Green Card-ordning, der giver adgang til at arbejde i Danmark i maksimalt 3 år.

20 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

OPHOLDSTILLADELSE Siden 1973 har vi haft indvandringsstop i Danmark. Det vil sige, at en udlænding ikke uden videre kan komme til Danmark for at bo og arbejde. Udlændinge skal have opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark i længere tid. Man kan få opholdstilladelse, hvis man er • nordisk statsborger. Statsborgere fra Norge, Island, Sverige og Finland kan frit opholde sig og arbejde i Danmark og skal ikke søge om hverken opholdseller arbejdstilladelse. • udlænding med behov for international beskyttelse. Det gælder flygtninge, der har brug for asyl. • udlænding med nær familie i Danmark. Man kan blive familiesammenført med eksempelvis ægtefælle eller børn. • udlænding, som ønsker at arbejde eller studere – samt EU-statsborgere. Hører man ikke til én af disse kategorier, må man kun opholde sig i Danmark i en kortere periode (op til 3 måneder).

PAS PÅ DANMARK!

VI HJÆLPER…

“Med udlændingeloven af 1983 opgav et overvældende flertal i Folketinget forsvaret af Danmark, og vildt fremmede masser kunne under dække af forfølgelse i hjemlandet og ved anvendelse af trylleordet asyl pludselig få fri og uhindret adgang til Danmark. Og det blev bare værre og værre. Stadig flere udlændinge kom til – efterhånden som asylsøgerne fik opholdstilladelse og importerede ægtefæller, børn, fædre og mødre, onkler og tanter i et virvar – indtil hele storfamilier pludselig havde forladt Konya- og Punjab-provinserne til fordel for Ishøj, Gellerup og Vollsmose.”

“Danmark er et godt, hjertevarmt og velstående land. Derfor hjælper vi som noget helt selvfølgeligt mennesker, som flygter fra livstruende situationer. Vi giver dem beskyttelse i vores land, og vi hjælper til med nødhjælp og genopbygning i verdens katastrofeområder og brændpunkter.

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

… MEN Men vi skal hjælpe med ansvarlighed. Ingen kan være tjent med, at Danmark modtager flere udlændinge, end samfundet kan absorbere. Ingen kan være tjent med, at ledige indvandrere får lov til at gå ubeskæftigede rundt – og ingen kan være tjent med, at vi i misforstået godhed lader værdier som frihed, ligestilling og demokrati underminere. Dansk Folkepartis mærkesager, 2009

VI MÅ FORSVARE OS “Det hæderlige, solidariske Danmark, vi har opbygget, må nu for alvor besinde sig på at forsvare sig mod det hastigt voksende antal mennesker, som er kommet hertil fra en anden civilisation uden evne eller vilje til at forstå forudsætningerne for vores samfund, alene med det mål at blive forsørget og udbrede deres kultur.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Den Danske Forenings medlemsblad Danskeren, 2006

ALT FOR MANGE “Et par milliarder mennesker vil formentlig gerne bo i Danmark. Men kom der bare en million flere ind i landet med den helt anderledes livsindstilling, som muslimer har, vil vores land bryde sammen, velfærdsstaten kollapse, vold, mistænksomhed og had herske mellem de i Danmark boende befolkningsgrupper. Vi har allerede fået alt for mange ind i landet, der ønsker en helt anden slags Danmark (...). Derfor må vi nu være nøjeregnende med at stille krav til de fremmede, vi giver opholdstilladelse og måske statsborgerskab i Danmark.” Ole Hyltoft, forfatter og næstformand i Danmarks Radios Bestyrelse, jp.dk, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Permanent opholdstilladelse Permanent opholdstilladelse eller ubegrænset opholdstilladelse betyder, at man har lov til at bo i Danmark så længe, man ønsker det. I 2010 blev der indført nye regler for at få permanent opholdstilladelse i Danmark. Det betyder, at udlændinge kan få permanent opholdstilladelse efter at have boet fire år i Danmark – mod tidligere syv år. Til gengæld skal man optjene 100 point ved at opfylde nogle betingelser om beskæftigelse, straffeattest, danskkundskaber og aktivt medborgerskab.

SÅDAN FÅR MAN POINT For at få permanent opholdstilladelse i Danmark skal man have 100 point i alt. Man opnår 70 point ved at opfylde følgende krav, som alle skal være opfyldt: • Man skal have boet i Danmark i mere end fire år. • Man skal underskrive en erklæring om integration og aktivt medborgerskab. • Man skal bestå ‘Prøve i Dansk 2’ eller tilsvarende. • Man må ikke være idømt en længere fængselsstraf for alvorlig kriminalitet. • Man må ikke have gæld til det offentlige på mere end 100.000 kroner. • Man skal have arbejde – og have haft arbejde i mindst to et halvt år i en periode på de foregående tre år. • Man må ikke have modtaget offentlig hjælp i en periode på tre år.

22 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Man opnår 15 point gennem beskæftigelse og uddannelse, og dem får man ved at opfylde et af de følgende krav: • Man har haft arbejde i halvandet år udover de to et halvt år (se ovenfor) – altså i alt fire år. • Man har færdiggjort en længere uddannelse i Danmark. • Man har bestået ‘Prøve i Dansk 3’, der svarer til engelskniveauet i folkeskolens 10. klasse. Man får 15 point for medborgerskab – det vil sige at deltage aktivt i det danske samfund. • Enten skal man bestå en skriftlig medborgerskabsprøve, der viser, at man har kendskab til det danske samfund og dansk historie og kultur. • Eller også skal man dokumentere at have været aktiv i et år i eksempelvis en skolebestyrelse, være træner i en idrætsforening, gennemført et højskoleophold.

PÅ DEN ENE SIDE… GULEROD OG PISK “Der skal være en gulerod for de udlændinge, der gør det rigtige; de skal hurtigere få permanent opholdstilladelse. Men der vil være en pisk til de udlændinge, der ikke vil gøre en rigtig indsats.” Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister, jp.dk, 2010

MAN SKAMMER SIG OVER AT VÆRE DANSKER “Der var en tid hvor Danmark stod for frihed, menneskerettigheder og social lighed. Den tid er ikke mere. DF er kendt for sine yderliggående holdninger og “fremmedhad”. Men at en VK regering hopper med på den gør, at man som dansker skammer sig. Ikke rart at bo i et land der behandler andre ofte “udsatte mennesker” på den måde. Hvis det er det man mener Danmark skal stå for fremover, må man væmmes...” Claus Andersen, b.dk, 2010

VI VIL BELØNNE

AFSLAG

“Vi vil gerne belønne indvandrere, der eksempelvis kommer fra vestlige lande, og som er gode til sproget og ikke kriminelle.”

I begyndelsen af 2011 dukkede historien om den 22-årige Barialai Hassanzai op i medierne. Som udsendt tolk for de danske soldater i Afghanistan troede den unge mand, at han opfyldte betingelserne for at få permanent ophold i Danmark. Men han fik afslag på sin ansøgning, selv om han havde arbejde, en ren straffeattest, talte flydende dansk og ikke havde gæld til det offentlige. Han fik at vide, at han manglede 15 point ud af de 100. “Du har ikke udvist aktivt medborgerskab her i landet gennem mindst ét års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.,” lød begrundelsen i afslaget. “Når jeg sætter mit liv på spil sammen med jer for at være en del af de danske soldater og alligevel bliver sparket væk af den danske stat, så har man ikke rigtigt lyst til at gøre det igen,” siger Barialai. Havde Barialai i stedet været fodboldtræner for børn, været på højskole, givet lektiehjælp, eller på anden måde arbejdet frivilligt i et år, havde de 15 point været i hus.

Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Ritzau, 2010

EN GOD COCKTAIL “[Pointsystemet] er en god cocktail af stramninger for de udlændinge, der forbryder sig mod reglerne i samfundet og reglerne for opholdstilladelse, og en lettelse for de udlændinge, der bidrager aktivt til det danske samfund.” Karsten Lauritzen, Venstres integrationsordfører, b.dk, 2010

PÅ DEN ANDEN SIDE… NÆSTEN UMULIGT “Regeringen og Dansk Folkeparti har indført et system, som er totalt barokt, som betyder, at stort set uanset hvor fornuftigt man opfører sig, lever op til de krav, vi som samfund stiller til borgere, der gerne vil være her permanent, er det stort set blevet umuligt at få permanent ophold. Henrik Dam Kristensen, Socialdemokraterne, ft.dk, 2011

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Statsborgerskab på prøve Mange europæiske lande har indført prøver, som indvandrere skal bestå, hvis de ønsker at få opholdstilladelse eller statsborgerskab. Men Danmark er det land, hvor kravene er skrappest, siger Eva Ersbøll, der er jurist og forsker ved Institut for Menneskerettigheder. Det er blevet sværere end nogensinde før at blive dansker, mener hun.

uden at have kendskab til dansk kultur og historie og uden at kunne tale dansk. I Danmark skal hans bror vente i op til ni år. Og hvis han kun har ha en kortvarig skolegang i hjemlandet, risikerer han et afslag på grund nye krav om, at man skal tale og skrive dansk på et højt niveau.”

“Christian den 7. indførte i 1776 en indfødsretsforordning. Det betød, at indvandreres børn automatisk fik statsborgerskab i Danmark, hvis de blev boende i landet. Den tradition fulgte vi helt frem til 2004, hvor Folketinget strammede reglerne. I dag er Danmark et af de lande, hvor det er sværest at få statsborgerskab. Jeg kan give et eksempel: Hvis to brødre fra eksempelvis Marokko flytter til henholdsvis Belgien og Danmark, kan den ’belgiske’ bror få statsborgerskab eer tre år uden at skulle op til nogle indvandrings- eller sprogprøver. Han kan så som EU-borger rejse til Danmark, hvor han kan bo og arbejde –

“Jeg synes, det er et problem, hvis man stiller nogle krav, som er så høje, at kun veluddannede ansøgere kan opfylde dem. Hvis en udlænding, der kommer fra et land uden for Europa, gerne vil bo i Danmark sammen med sin ægtefælle, skal vedkommende bestå en indvandringsprøve, der forgår på dansk.

24 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Men er det ikke rimeligt nok, at man stiller krav til folk, der vil bo i Danmark?

38 UD AF 62 BESTOD IKKE “Knap to ud af tre pæredanske gymnasieelever skulle se langt efter det rødbedefarvede pas, hvis de prøvede at gå op til den obligatoriske indfødsretsprøve, som indvandrere skal bestå for at blive statsborgere. Det viser en undersøgelse, som Newspaq har lavet blandt 62 elever med samfundsfag på A-niveau. avisen.dk, 2010

For at få permanent opholdstilladelse skal en indvandrer gennem en sprogprøve og en medborgerskabsprøve. Og for at få statsborgerskab skal man bestå en indfødsretsprøve og en sværere sprogprøve. Der kommer hele tiden nye prøver til og

PINLIGT “Jeg er en dansk kvinde, har studentereksamen samt lang videregående uddannelse. Jeg har taget denne test og kæreste venner, hvad er det vi byder andre mennesker? Ligegyldige historiske spørgsmål, som end ikke vor venner inde på Borgen ville kunne svare entydigt på! Jeg synes spørgsmålene i denne prøve er latterliggørelse af andre mennesker og ikke mindst en latterliggørelse af det danske samfund - at finde på sådan noget - pinligt!” Sophie Amalie Drachmann, indfodsretsprove.dk, 2011

kravene til de gamle strammes. For eksempel er sprogkravet for at få statsborgerskab i Danmark, at man skal have bestået et niveau, der hedder Danskprøve 3 – og endda med karakteren 4. Ingen lande stiller så høje sprogkrav som Danmark. Andre europæiske lande har også prøver. Men vi har klart førertrøjen. Og det synes jeg ikke, vi skal være stolte af.” Hvorfor egentlig ikke? Synes du ikke, at det er ok at stille høje krav? “Det paradoksale er, at mange danskere ikke kan svare på en stor del af spørgsmålene. Der er lavet forskellige forsøg, hvor etniske danskere dumper på stribe. Det vil sige, at vi stiller krav om, at folk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

med indvandrerbaggrund skal vide noget, som etniske danskere ikke behøver at vide. For at få lov til at være dansk statsborger skal man vide mere eller være ’bedre’ end etniske danskere. Der er unge eerkommere, der har bestået studentereksamen eller studerer på universitetet, som ikke kan klare indfødsretsprøven. Det er ikke, fordi de ikke er integreret, eller fordi de er dårligt uddannet. Samtidig er der mennesker, der ikke har en chance for at bestå hverken den ene eller den anden prøve. Det kan være folk, der er ramt af sygdom eller traumer. Eller folk, der ikke har en uddannelse med fra deres hjemland. De mennesker kan sagtens være godt

integreret, men alligevel være afskåret fra at få permanent ophold eller statsborgerskab. De bliver opgivende og tænker måske: Det er ligegyldigt, hvad vi gør. Vi kan ikke gøre det godt nok. De mister måske håbet om at blive en del af det danske samfund.” Argumentet for at indføre de forskellige prøver er, at de skal sikre at folk bliver hurtigere integreret i samfundet. Jo mere de kender til Danmark, jo bedre. Er det ikke et godt argument? “Nej, for det holder ikke. Det viser en stor europæisk undersøgelse, der har set på virkningen af integrationsprøver. Det virker ikke motiverende på indvan-

YDMYGELSE OG STRAF “Selv den mest borgerlige indbygger har forhåbentlig indset, at man ikke kommer langt i børneopdragelse med ydmygelse og straf – hvorfor tror man så, de midler virker i andre sammenhænge, hvor man forsøger at få folk til at opføre sig på en hensigtsmæssig måde? Starthjælp, 300-timers regel, umulige krav til statsborgerskab, urimelige asylregler, at fjerne børnepenge til børn, der ikke møder i skolen – alt sammen udtryk for en straffende, tvangsmæssig tilgang, specielt med sigte på etniske minoriteter.” Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

TAG DERES STATSBORGERSKAB “Dansk Folkeparti ønsker, at indfødsretslovgivningen udformes således, at det danske statsborgerskab kan ophæves ved dom, hvis vedkommende begår grov kriminalitet, eller har medvirket ved eller deltaget i terrorhandlinger i Danmark eller i udlandet. Den tildelte indfødsret skal under alle omstændigheder ophæves, hvis det konstateres, at væsentlige urigtige oplysninger er afgivet i forbindelse med ansøgningen. Gebyret for indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret forhøjes fra 1.000 til 10.000 kr.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

drere, når samfundet siger: Du skal bestå en prøve for at blive ’dansk’. Især ikke for folk, der har boet i Danmark i flere år eller måske hele livet. Det virker snarere modsat at stille den slags krav til folk, der måske føler sig fint integreret. De forstår ikke, at det er nødvendigt, at de skal til en prøve. De finder det ikke rimeligt, at de skal bevise noget, som de selv anser for en selvfølge. Det virker ikke fremmende for integrationen.”

delse kan folk frygte, at de en dag bliver smidt ud af landet. Uden deres børn eller andre familiemedlemmer. Det er er ikke en tryg situation at være i. Man integrerer sig ikke særlig godt, når n man går rundt og er usikker.”

Selv om folk føler sig fint integreret, er det jo ikke sikkert, at de er det. Der findes jo en ret stor gruppe indvandrere, der har boet i Danmark i 30-40 år, og som stadig ser tv fra hjemlandet. Det er vel ikke forkert at sige til dem, at hvis de vil være statsborgere, kræver det en indsats? “Mange af dem, det her handler om, er ældre indvandrere. De har svært ved at opfylde prøvekravene, måske fordi de har taget arbejde for at forsørge deres familie. De har gjort det, som samfundet i mange år har ønsket. Nemlig at komme ud på arbejdsmarkedet. De har arbejdet meget. Og nu finder de så ud af, at det alligevel ikke er nok. De har ikke ha tid og overskud til at tage en sproguddannelse. Nu betragtes de så som ikke-velintegrerede. På trods af, at de har en velfungerende familie, som de selv forsørger. Disse mennesker må leve med stor usikkerhed i forhold til, om de kan blive i Danmark. Der kommer jo hele tiden stramninger i lovgivningen. Og uden et statsborgerskab eller en permanent opholdstilla-

HVORFOR? “Jeg synes selv, at jeg er vel integreret i det danske system – passer min skole, går på arbejde, sagt med andre ord: lever det normale liv ligesom andre. Så hvorfor skal jeg udsættes for den tortur – det forstår jeg simpelthen ikke. (…) Min mor, som er 47 år og har svært ved sproget, kan ikke engang få lov til at bruge ordbog under prøven, jeg synes det er unfair og respektløs overfor andre mennesker. Vi mennesker er jo forskellige, vi er ikke alle sammen lige gode til alt. Der skal være plads til alle, men i det nuværende Danmark er der det desværre ikke.” Hosai, indfodsretsprove.dk, 2011

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Sådan får man statsborgerskab i Danmark Man kan opnå dansk statsborgerskab på flere måder. Der er ingen forskel på statsborgerskab og indfødsret. Ordene betyder det samme. Indfødsret er bare en gammel betegnelse for statsborgerskab. Man kan få statsborgerskab på én af følgende måder: • Automatisk ved fødslen • Automatisk ved forældrenes ægteskab eer fødslen • Automatisk ved adoption af udenlandske børn under 12 år • Ved erklæring, hvis man er nordisk statsborger eller tidligere dansk statsborger Men man kan også ansøge om statsborgerskab. Det kræver, at man opfylder nogle betingelser såsom • at man lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund • at man ikke er statsborger i et andet land • at man har permanent opholdstilladelse i Danmark • at man ikke har begået grov kriminalitet • at man ikke har gæld til det oﬀentlige • at man kan forsørge sig selv • at man kan tale og skrive dansk • at man består en indfødsretsprøve (se faktaboks)

28 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

INDFØDSRETSPRØVEN Når man går op til indfødsretsprøven, skal man vise, at man kender til danske samfundsforhold, dansk kultur og historie. For at bestå prøven skal man svare rigtigt på 32 ud af 40 spørgsmål. Man har 45 minutter til at besvare spørgsmålene. Her er en håndfuld tilfældige spørgsmål fra indfødsretsprøven: Hvor mange års undervisningspligt er der i Danmark? • 7 år • 9 år • 11 år Hvor længe kan politiet tilbageholde en person, der er anholdt, før personen stilles for en dommer? • Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 24 timer • Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 1 uge • Den anholdte skal stilles for en dommer inden for 3 uger Ved besættelsen af Danmark i 1940 krævede Tyskland, • at den danske regering blev afsat • at den danske regering skulle samarbejde med Tyskland • at Folketinget skulle hjemsendes Hvor ofte skal der ifølge grundloven afholdes folketingsvalg? • Mindst hvert andet år • Mindst hvert fjerde år • Mindst hvert sjette år

Demokratiet i Danmark er et repræsentativt demokrati. Hvad vil det sige? • At befolkningen vælger repræsentanter til Folketinget, og at Folketinget tager beslutninger på folkets vegne • At Folketingets sammensætning vedrørende køn, alder og social baggrund svarer til befolkningen • At folketingsmedlemmerne skal spørge deres valgkreds, før de deltager i Folketingets afstemninger

Hvad hedder den største færøske by? • Klaksvik • Vestmanna • Thorshavn

Hvilket år underskrev den danske konge Danmarks første frie forfatning, Danmark Riges grundlov? • 1660 • 1849 • 1901

Edinburgh-afgørelsen er kendt som • De fire forbehold • De tre betingelser • De fem forbehold

Hvilken af følgende rettigheder er sikret i grundloven? • Retten til fri proces, dvs. retten til gratis at føre en sag ved domstole • Retten til en bolig • Retten til at ytre sig Offentlighedsloven indeholder regler om: • adgangen til at se dokumenter, som offentlige myndigheder ligger inde med • adgangen til at opholde sig på offentlige strande og i offentlige skove • god opførsel ved ophold på offentlige områder Hvor mange kommuner er der i Danmark? • 5 • 46 • 98 I en periode i slutningen af 1700-tallet havde den sindssyge kong Christian 7. en tysk læge, som i praksis styrede landet. Hvad hed lægen? • J.H.E. Bernstorff • J.F. Struensee • A.G. Moltke Hvad betød det danske nederlag i krigen i 1864 blandt andet? • Danmark måtte afstå Slesvig, Holsten og Lauenburg • Den danske stat gik bankerot • Det blev forbudt at tale tysk i Danmark Stavnsbåndet indebar, at alle bønder skulle blive på det gods, hvor de var født, indtil de var 40 år. Hvornår blev stavnsbåndet ophævet? • 1536 • 1788 • 1864 Hvilken forfatter skrev i 1700-tallet Jeppe på Bjerget og en række andre komedier? • Ludvig Holberg • Georg Brandes • Søren Kierkegaard

Gesta Danorum er • den første samlede historie om Danmark • den første lovsamling i Danmark • det første episke danske digt

Hvad er forholdstalsmetoden? • et politisk parti får den samme andel af pladserne i Folketinget som partiets andel af de gyldige stemmer • kun de store partier kan få mandater i Folketinget • 90% af mandaterne gives til det førende parti, og resten fordeles mellem de resterende partier

FOR … “Jeg synes, at det er en god ide med indfødsretsprøven – også selv om jeg er sikker på, at mange indfødte danskere ville dumpe med et brag, hvis de skulle tage den uden forberedelse. Det ville de sikkert også gøre, hvis de skulle til en ny køreprøve uden forberedelse. Man kan altid diskutere de enkelte spørgsmål, men de forekommer mig gennemgående relevante for at forstå hvorfor Danmark ser ud og fungerer som det gør.” Nis, indfodsretsprove.dk, 2011

… OG IMOD “Hvordan hænger det overhovedet sammen, at man skal op i sådan en dum prøve, når man har boet i Danmark næsten hele livet? Jeg blev student med et gennemsnit højere end de danskes og alligevel skal jeg tage en prøve, mine klassekammerater selv dumper til! At man har bestået en studentereksamen burde være nok til at få statsborgerskabet (…). Hvordan skulle spørgsmål om ting, der skete for flere tusinde år siden gøre integrationen lettere?” Seema, indfodsretsprove.dk, 2011

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Danmark er mit land “De rystede bare på hovedet og sagde: Kom igen, når du bliver 18 år. Så kan du søge om opholdstilladelse. Og så kan du gå op til en prøve, som alle andre udlændinge, der vil være danske statsborgere.” Iman El-Hajj husker tydeligt den besked hun fik, da hun i sommeren 2008 henvendte sig på politistationen i Aalborg for at søge om dansk statsborgerskab. “Jeg forstod det ikke. Mine brødre havde ikke ha problemer med at blive danske statsborgere. De havde bare været til en samtale hos politiet, udfyldt en ansøgning og dereer modtaget deres danske pas med posten. Men der var kommet nye regler, sagde damen bag skranken. Nu skulle alle ansøgere bestå en indfødsretsprøve.” Iman El-Hajj er født og opvokset i Aalborg. Her har hun gået i skole og taget sin uddannelse. Og her bor hendes familie og venner. På mange måder lever hun som enhver anden ung, dansk kvinde. Men formelt set er hun ikke dansker. Hun har nemlig hverken et dansk statsborgerskab eller et rødbedefarvet dansk pas.

30 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Prøven Turen hjem fra politistationen var slem, husker Iman El-Hajj og indrømmer, at hun ikke sendte smukke tanker til de politikere, der havde ændret loven. “Jeg var skuﬀet og ked af det. Hvorfor skulle jeg nu kvalificere mig til at blive dansker. Jeg er jo dansker. Jeg bliver jo ikke mere dansker af at gå op til en prøve. Men eer nogle dage, tænkte jeg: Ok, hvis det er sådan, så må jeg jo gå op til den prøve. Sværere kan det vel heller ikke være.” Iman El-Hajj gik op til prøven – tre gange. Og hun dumpede hver gang.

RETTIGHEDER Før 1999 kunne alle unge udlændinge få statsborgerskab, når de fyldte 18 år, hvis de havde været i Danmark i 10 år. I 1999 begrænsede man delvis adgangen til statsborgerskab. De statsløses særlige ret blev ikke nævnt. I 2004 lavede man loven om, så kun unge fra Norden fik ret til statsborgerskab. Også her var de statsløse glemt. Først i januar 2011 blev de statsløses rettigheder fastslået.

“Prøven var svær. Spørgsmålene var gammeldags. Og jeg fik at vide, at jeg havde to-tre forkerte svar. Men jeg aner ikke, hvilke spørgsmål jeg dumpede på. Man får ikke at vide, hvad man har svaret forkert på. Det gør det ikke nemt at forberede sig til næste prøve,” påpeger hun med et skuldertræk.

Hvor hører jeg til? “Jeg har oe spurgt mig selv, om det nu også er så vigtigt at få det statsborgerskab,” siger Iman El-Hajj. “Når jeg står på Aalborg stadion om søndagen og hepper på vores superligahold, står jeg jo ikke og tænker på, om jeg er statsborger i Danmark.” På den anden side er det underligt ikke at have et fædreland, forklarer hun.

“For hvor hører jeg egentlig til. Hører jeg til i et land, hvor mine forfædre engang boede, eller hører jeg til i det land, hvor jeg er født?” Spørgsmålet har især været aktuelt, når Iman El-Hajj har overvejet at tage på ferie i udlandet. “Når man ikke har et dansk pas, skal man sende lange ansøgninger til ambassader og rejse frem og tilbage til kontorer for at få til-

STATSLØSE De fleste statsløse i Danmark har palæstinensisk baggrund. Under borgerkrigen i Libanon i 1980’erne kom der ca. 11.000 palæstinensiske flygtninge til landet. I dag bor der omkring 22.000 med palæstinensisk baggrund i Danmark.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

ladelse. Det er besværligt. Og jeg har oe givet op på forhånd. Det var det samme, da jeg gik i skole. Jeg måtte droppe en rejse med min klasse.”

Ulovligt Først i januar 2011 blev Iman El-Hajj klar over, at hun ikke havde behøvet at gå op til indfødsretsprøven. Hun kunne samtidig have sparet de tre gange 700 kr., som prøverne kostede. Hun havde nemlig fuld ret til at blive dansk statsborger, fordi hun er født som statsløs palæstinenser. Det havde hun, fordi Danmark i 1977 underskrev en international aale – en såkaldt FN-konvention (se s. 33). Det kom frem, da avisen Information begyndte at grave i sagen. Her viste det sig, at hverken Integrationsministeriet eller politiet havde rettet sig eer aalen. I flere år havde unge statsløse ulovligt fået afslag på at få dansk statsborgerskab. “Det kom som en stor overraskelse,” siger Iman El-Hajj. “Jeg turde næsten ikke tro på det. Jeg glæder mig til, at posten kommer med mit første pas.”

Danmark er mit land Iman El-Hajj synes generelt, at der snakkes og skrives alt for meget om indvandrere kontra danskere. Det er en debat, hun håber, vil forsvinde. “Når jeg slår op på tekst-tv en tilfældig dag, er der mindst fire nyheder om ‘indvandrere’. Hvorfor er det så vigtigt at udpege folk på den måde? Jeg forstår det ikke. Alle, der bor i Danmark, er vel danskere. Jeg har altid boet i Aalborg, og jeg kunne ikke tænke mig at bo andre steder. Jeg føler mig 100 procent dansk.”

32 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Det handler ikke bare om at få et pas. Det handler også om selvrespekt og følelser, forklarer Iman El-Hajj. “Jeg lever i Danmark, taler dansk, føler mig dansk, arbejder og betaler skat. Jeg føler, at Danmark er mit land. Så jeg vil selvfølgelig også gerne have dansk statsborgerskab,” siger hun. “Ikke fordi det betyder så meget i hverdagen. Men jeg vil meget gerne have et bevis på, at det er i det her land, jeg hører n til.”

SAGEN OM DE STATSLØSE Fra 2004 til 2010 gav Integrationsministeriet ulovlige afslag på statsborgerskab til mindst 36 unge statsløse, der er født i Danmark. Ministeren og ministeriets embedsmænd kendte til FN-aftalerne, men fortsatte alligevel fejlbehandlingen af ansøgningerne. Det kostede den 8. marts 2011 integrationsminister Birthe Rønn Hornbech jobbet, da hun blev fyret af statsministeren.

STATSLØSE Begge Iman El-Hajj’s forældre er statsløse palæstinensere. De boede i en flygtningelejr i Libanon indtil slutningen af 1980’erne, hvor en borgerkrig tvang dem til at flygte. Siden har de boet i Danmark sammen med deres børn.

TO KONVENTIONER Danmark har underskrevet to FN-konventioner om statsløse. Den ene konvention underskrev Danmark i 1977. Den giver 18-21-årige statsløse, der er født og opvokset i Danmark, ret til dansk statsborgerskab. Den anden konvention er FN’s Børnekonvention fra 1989. Den giver samme ret til statsløse børn under 18 år.

DROP DEN AFTALE Dansk Folkeparti mener, at Danmark bør droppe FN-aftalerne om statsløse. De påstår, at aftalerne er i strid med den danske grundlov. Derfor fremsatte partiet følgende forslag i Folketinget i 2011: “Den danske grundlovs § 44, stk. 1, fastslår at: Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov. Det er således Folketinget og Folketinget alene, der har kompetence til at meddele en udlænding dansk indfødsret. (…) Forslagsstillerne konstaterer herefter, at konventionen ikke kan binde Folketinget i forbindelse med tildeling af statsborgerskaber, og pålægger i konsekvens heraf regeringen at opsige konventionen. Tillige understreges det, at de omtalte statsløse har samme mulighed som alle andre for at bestå de af Folketinget krævede prøver til opnåelse af indfødsret og således at kvalificere sig til at opnå denne.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Nej til islam – nej til multikultur Nogle mener, at det danske samfund er under pres fra fremmede normer og værdier. Debatten kommer ofte til at handle om muslimer og multikultur. Kritikerne mener, at multikultur, islam og muslimer udgør en trussel mod ‘det danske’. Flere politikere og debattører argumenterer for, at det er nødvendigt at stå fast på de kristne traditioner og den danske kultur. Her er en håndfuld citater fra debatten:

SLÅ ET SLAG

DET SKAL I RETTE JER EFTER

NU MÅ DET STOPPE

“Det er ikke blevet sagt tilstrækkeligt tydeligt til de muslimske indvandrere, at de er i et kristent land med en bestemt lovgivning og bestemte traditioner, (…) Det skal I rette jer efter, hvis I vil være her i landet.”

“Mange muslimske handlende snyder i skat og moms. Mange lærer ikke det danske sprog, og størsteparten følger ikke den danske samtale i aviser, radio og tv. De får vores folkeskole til at krakelere. De kræver særregler i børnehaver, skoler, svømmehaller, der strider mod grundprincipper i den danske kultur. Nu må der sættes en stopper for disse vanvittige tankegange, inden de vinder mere fodfæste i Danmark.”

Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, i Søndagsavisen, 2008

EN ØKONOMISK BYRDE “Vi har noteret, at den muslimske befolkningsgruppe i Danmark set som helhed er en voldsom økonomisk byrde for de danske borgere. En central grund til at være her er altså for de fleste økonomisk udnyttelse af en naiv nation.”

“Der er stadig mange slag, der skal slåes. Et af de vigtigste handler om den konfrontation, vi oplever, når indvandrere fra muslimske lande nægter at anerkende dansk kultur og europæiske normer. Midt i vores eget land er der ved at udvikle sig parallelsamfund, hvor minoriteter praktiserer deres middelalderlige normer og udemokratiske tankegange.” Brian Mikkelsen, Det Konservative Folkeparti, tale ved De Konservatives årsmøde, 2005

Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2005

HUN ØNSKER DIKTATUR

Der findes intet samfund i verden, hvor en fredelig integration af muslimer i en anden kultur har været mulig, og det er uansvarligt at påføre Danmark et kultursammenstød, som risikerer meget alvorlige følgevirkninger.

“Hendes [Asmaa Abdol-Hamid] dagsorden er at erstatte det danske demokrati med et totalitært diktatur. (...) Hendes tørklæde udtrykker, at hun ønsker at holde fysisk afstand til ikke-muslimske mænd og til ikke-tildækkede kvinder. Dermed får vi en opdeling af befolkningen i de rene og de urene. Det bliver ligesom med de sorte og de hvide i det gamle Sydafrika. Det kan kun ende med et af to: enten må danskerne rette ind efter den nye islamistiske orden, eller også bliver der et opgør.”

Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

Lars Hedegaard, Nordjyske Stiftstidende, 2007

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2006

SAMMENSTØD

34 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

OVERLEVELSE

DETTE ER IKKE JUNGLEN

“Det er ikke os i Dansk Folkeparti, der vil forandre det danske samfund. Vi er sådan set lykkelige for Danmark - det Danmark der var, og det Danmark, der kunne have været. Men tredive års fejlslagen udlændingepolitik har tvunget os til at forandre helt grundlæggende ting i vort samfund - simpelthen for at overleve.”

“Dette er ikke Mellemøsten. Dette er ikke junglen, og det er ikke et balkansk røversamfund, hvor kun den stærke har ret til et liv. Vi ønsker vores gamle Danmark tilbage. Vi søger med al magt at få sendt disse vilde og uintegrerbare mennesker hjem. Hjem til de forhold, de ønsker, et samfund skal bestå af: kaos, vold, mord, røverier og ren anarki. Her i landet er de kun til besvær og gør ingen nytte.«

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

DE PASSER IKKE TIL VORT SAMFUND “Vi er allerede på vej ned ad glidebanen mod balkanisering af Danmark. Andengenerationsindvandreres gadebander, ødelagte skoler, lærere, der trues af indvandrerbørn og deres forældre, massiv skatte- og momssvindel, socialt bedrageri, voldtægter, menneskehandel, mord på åben gade …” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2005

SAMFUNDETS UNDERKLASSE “Vores samfund har en voksende underklasse af mennesker, som aldrig vil blive integreret, men som dag for dag vil rive det danske samfund i stykker, fordi den islamiske kultur ødelægger ethvert samfund.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Grundlovstale, 2006

DE FORÆREDE DANMARK VÆK “Chancen for at ændre Danmark til det homogene og solidariske land, som jeg kendte i halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne er forpasset – smidt væk af naivister, der respektløst forærede Danmark til fremmede folkemasser – og troede at det hele nok skulle gå. Det gør det ikke.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

DE VIL OVERTAGE VORES LAND “Få synes at spørge, hvorfor alle disse fremmede egentlig er i Danmark. Den altovervejende del af dem ønsker ikke vore værdier eller vor levevis - de ønsker at overtage vort land. De er her, fordi ekspansion ind i og undertvingelse af Vesten er på islams dagsorden, og vi oplever nu fortroppen.”

Per Dalgaard, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten 2003

NEJ TIL MULTIETNISK SAMFUND … vi vil modarbejde ethvert forsøg på at skabe et multikulturelt eller multietnisk samfund i Danmark, dvs. et samfund, hvor en betydelig befolkningsgruppe er tilhængere af en anden kultur end vores. At gøre Danmark multietnisk indebærer en risiko for, at udviklingsfjendtlige, reaktionære kulturer vil nedbryde vores hidtil stabile, homogene samfund. Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

I ER GÅET FORKERT “De tror, de kan kujonere os. Vi må sige mere klart til dem: I er gået forkert. I kan ikke sætte nogen dagsorden her. I bør rejse hjem til de lande, I kommer fra, og tænke over, hvad I har ødelagt med jeres religion og jeres kultur. Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2006

EN STAT I STATEN “De indvandrede muslimer vil for størstepartens vedkommende ikke være danskere, ikke have børn med danskere, ikke tale dansk, ikke have deres børn opdraget dansk. De vil være en stat i staten.” Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2006

Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Morgenavisen JyllandsPosten, 2008

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Det er, som om vi ikke hører til Asim Latif og hans kone har pakistansk baggrund, men er begge født og opvokset i Danmark. Han er uddannet økonom, hun arbejder som læge på Frederiksberg Hospital. ”Vi hører til den gruppe af etniske minoriteter, som alle siger, at det danske samfund har brug for. Alligevel har vi en følelse af ikke at høre til her i landet,” forklarer Asim Latif. “Når vi tænder for tv, diskuterer politikerne, hvor meget folk med indvandrerbaggrund koster samfundet? Om veluddannede kvinder har ret til at bære tørklæde på arbejde? Det er de negative og kritiske historier, der fylder. Debatten og den hårde tone gør, at vi føler os som andenrangsborgere i vores eget land. Og det er ikke særlig fedt, når man er født og opvokset i Danmark,” siger Asim Latif. “Det er heller ikke fedt, når to gamle damer siger, at man skal få sin abeunge til at holde mund, hvis hun græder, mens man står ved busstoppestedet.”

36 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Den tavse accept Det er dog ikke den enkelte bemærkning eller episode i sig selv, der er værst, forklarer han. Det er summen af alle hentydningerne. Og ikke mindst den tavse accept af, at det er i orden at omtale etniske minoriteter dårligt. ”Desværre har vi en lovgivning, der sætter rammen om debatten. I løbet af de seneste år har politikerne gang på gang strammet de love, der angår udlændinge og indvandrere. Hver gang er det blevet sværere for folk med udenlandsk baggrund at bo i Danmark og komme til Danmark. I 2010 indgik VK-regeringen og Dansk Folkeparti en aale om et nyt pointsystem, der skal afgøre, om folk kan få opholdstilladelse i Danmark (læs mere s. 22-23). Nu skal folk bedømmes eer, hvilken nytte de gør

HVOR MEGET KOSTER DE? “Ikke-vestlige indvandrere giver os problemer med økonomien, når de ikke bidrager til velfærdssamfundet. Derfor foreslår vi, at der skal sættes tal på, hvad det egentlig koster os. Og jeg fatter ikke, hvorfor man er så bange for at sætte tal på det, for det er et vigtigt tal i det helt store regnestykke.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, 2010

for samfundet, før de får lov at bo her. Eer min mening sætter det en tyk streg under, at udlændinge og folk med udenlandsk baggrund ikke er velkomne i Danmark.”

Mønsterborgere Ifølge Asim Latif sender politikerne modsatrettede signaler. “På den ene side sender de et signal om, at det kun er de ressourcestærke, veluddannede og arbejdsdygtige indvandrere, der er velkomne i Danmark. Det skal det omtalte pointsystem sørge for. På den anden side gør de samme politikere ikke noget for at holde på de mange ressourcestærke, veluddannede og arbejdsdygtige borgere med indvandrerbaggrund, der allerede bor i Danmark. Tværtimod.

Politikerne bidrager til den fremmedendske debat, der får folk som min kone og jeg til at overveje, om vi skal blive boende i Danmark.” I mange år prøvede Asim Latif at ignorere den negative debat. Hvad enten den optrådte på gaden, i avisen eller på tv. ”Jeg tænkte: Pyt, de mener det nok ikke så slemt. Jeg skal bare vise, at jeg uddanner mig, at jeg får job, at jeg er en del af det danske samfund. Jeg giver den lige en skalle mere. Så bliver alt godt.” Asim Latif var heller ikke i tvivl om, at han skulle ajene sin værnepligt i det danske militær. ”Jeg var udsendt som Nato-soldat i Bosnien, og jeg var talsmand for mine kammerater. Man skal deltage aktivt i fællesskabet. Min kone har det på samme måde. Hun

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

sidder i bestyrelsen for børnehaven, jeg sidder i skolebestyrelsen, og vi er aktive i idrætsklubben. På den måde er vi jo nærmest mønsterborgere,” siger Asim Latif, men tilføjer med et skævt smil: “Hvis det altså ikke lige var for vores hudfarve og eernavn.”

Diskrimination Selv om loven siger, at man ikke må diskriminere på baggrund af etnisk herkomst, sker det alligevel, mener Asim Latif. “Min datter på tre år og min søn, der går i første klasse blev indkaldt til en sprogtest. Udelukkende ud fra deres eernavn og deres etniske oprindelse.” Sprogtest er en praksis, der er indført for alle tosprogede børn i flere af landets kommuner. Ideen er at udpege børn, der – eer kommunens mening – har brug for at blive undervist i dansk. “Selv om begge vores børn er danske statsborgere, bliver de udpeget som nogle, der er anderledes. Nogle der har fejl. Til trods for, at min søn har et ordforråd, der er større end mange etnisk danske børn på samme alder.

HJEM MED PENGE PÅ LOMMEN Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2010 en ny repatrieringslov. Det er en lov, der giver udlændinge med opholdstilladelse i Danmark i mindst fem år mulighed for at få støtte til at vende tilbage til deres hjemland. De flygtninge og indvandrere, der vælger ordningen, får en ’bonuscheck’ på ca. 100.000 kroner, som kan bruges til at etablere virksomhed og skaffe sig bolig. “Langt de fleste, der benytter sig af den ordning vil ikke være nogle, der bidrager til samfundet. Tværtimod skal man regne med, at de vil nyde godt af velfærdssamfundet. Hele vejen op til deres alderdom. Så jeg vil bestemt mene, det er en overskudsforretning i den sidste ende – alene sygehusophold og plejehjem koster jo store beløb. (…) Og man kan ikke regne med, at folk er en gevinst for samfundet, bare fordi man har et arbejde. Man skal se det over et livsforløb, og der vil mange være en belastning.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, ugebreveta4.dk, 2010

Min søn spørger ikke direkte, hvorfor han som én af de få i klassen skal op til den test. Men jeg kan se, at han tænker over det. Og en dag spurgte han: Er jeg ikke rigtig dansker, far?

Selvfølgelig er du det, siger jeg. Du er dansker ligesom alle de andre. Men jeg mærker samtidig et lille stik i hjertet. Og jeg tænker: Hvorfor har vi et system, der får børn til at føle sig forkerte og anderledes?”

Fremtiden Følelsen af ikke at høre til i det danske samfund er mere udbredt end man kan forestille sig, fortæller Asim Latif. ”Når vi mødes med venner og bekendte, kommer snakken oe til at handle om netop det. ”Jeg husker en aen, hvor vi var samlet. Alle var veluddannede danskere med etnisk minoritetsbaggrund. På et tidspunkt var der én, der stillede spørgsmålet: Hvem af jer har aldrig tænkt på at forlade Danmark til fordel for et andet land? Svaret var entydigt. Blandt de 30, der var samlet, var der kun én, der ikke havde tænkt den tanke.” Også familien Latif har indset, at det kan blive et farvel til Danmark. Derfor er de begyndt at spare penge op. De har ikke bestemt sig for, hvornår det sker, eller hvor de vil bosætte sig. “Selvfølgelig håber vi på, at det ikke bliver aktuelt. Vi kan jo rigtig godt lide Danmark. Men i længden kan man ikke holde til at være andenrangsborger i sit eget land. Og jeg kan ikke lide tanken om, at mine børn skal vokse op med udsigt til den bekymring,” siger Asim Latif. “Verden er åben, og jeg er sikker på, at der er et sted, hvor der er plads til vores familie. Vi ser lyst på fremtiden. Det er bare ikke sikkert, at den kommer til at ligge i n Danmark.”

CHIKANE “En fyr, jeg kender, har et supergodt job i en stor dansk virksomhed. Han er afholdt af kollegerne, chef for 60 mand, får en høj løn og karrieren er på skinner. Men en dag var han ved at gå psykisk ned, fordi han blev overfuset og svinet til af en tilfældig mand på gaden. På grund af sin hudfarve.” Asim Latif

DUKKETESTEN Dukketesten er en lille film, hvor 41 brune, danske børn i alderen fire til otte år skal vælge den flotteste dukke. I filmen sidder to dukker på et bord. Den ene hvid, den anden brun. Børnene bliver blandt andet spurgt: ”Hvilken dukke er den pæneste?” og ”Hvilken dukke vil du helst lege med?” 37 af de 41 børn vælger den hvide dukke. Filmen, der er inspireret af et lignende amerikansk forsøg fra 1940’erne, er lavet af skuespiller og debattør Hassan Preisler for Institut for Menneskerettigheder. Dukketesten kan ses på www.menneskeret.dk

BRUNE ER FRAVÆRENDE På spørgsmålet om, hvorfor børnene ikke vælger dukken med samme hudfarve, som de selv har, siger filmens instruktør, Hassan Preisler: ”Jeg vil påstå, at det i høj grad handler om, at brune danskere er næsten fraværende i danske medier og kulturliv. Man kan ikke se på teaterscenerne, i reklamefilm, i TV2 Nyhederne, på busreklamerne eller på forsiden af modebladene, at Danmark er et mangfoldigt land. Og når de brune skuespillere endelig er der, så er det oftest som negative typer. Belastede eller kriminelle”. menneskeret.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Nye tider, nye regler… I 2002 vedtog Folketinget en lov, der er blevet kendt som 24-årsreglen. Det er en regel, der skal forhindre udlændinge i at gifte sig med en dansker og flytte til Danmark (familiesammenføring), hvis parterne i ægteskabet er under 24 år. 24-årsreglen forhindrer ikke ægteskabet, men den forhindrer, at parret kan bosætte sig i Danmark. Loven blev vedtaget af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne, mens Radikale Venstre, Enhedslisten, Kristendemokraterne og Socialistisk Folkeparti stemte imod. 24-årsreglen har været et af de mest omdiskuterede love i Danmarks udlændingepolitik. Nogle mener, at den er diskriminerende, andre at den virker efter hensigten. Argumentet for at indføre reglen var at forhindre tvangsægteskaber og proformaægteskaber. Reglen har betydet, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund har fundet deres partner i Danmark frem for at hente en ægtefælle i hjemlandet. En anden følge af 24årsreglen er, at flere unge med etnisk minoritetsbaggrund gennemfører en uddannelse, før de gifter sig. Kritikere mener, at 24-årsreglen rammer alt for bredt. De henviser for eksempel til, at mange unge, etniske danskere rammes af reglen, fordi de ikke kan bosætte sig i Danmark med deres udenlandske ægtefælle.

… NYE KRAV OM POINT I 2010 blev VK-regeringen og Dansk Folkeparti enige om at lave nye regler om, hvordan udlændinge kan komme til Danmark via familiesammenføring. Nogle kalder aftalen en stramning. Andre kalder den en modernisering af 24-årsreglen. Det nye er, at udlændinge, der gerne vil bo i Danmark med deres ægtefælle, skal optjene et vist antal point. Samtidig skal parrets samlede tilknytning til Danmark være væsentligt større end til et andet land. I begyndelsen af 2011 blev der fremlagt et lovforslag til det nye pointsystem. Nogle af punkterne var: • Den, der vil flytte til Danmark, skal bestå en indvandringsprøve (se s. 41). • Der skal stilles en økonomisk garanti på 100.000 kr. • Udlændinge under 24 år skal samle 120 point for at blive familiesammenført, mens der kun skal det halve antal point – nemlig 60 point – for folk over 24 år. • Man kan samle point ved at have en uddannelse. En afsluttende eksamen fra et dansk universitet eller et af verdens bedste universiteter giver 100 point. • Erhvervserfaring giver også point. For eksempel får man 80 point for at have arbejdet i Danmark i 2 år. • Sprog giver point. 50 point for at kunne dansk, 40 point for engelsk, tysk, fransk eller spansk. • Endelig kan man få 20 point, hvis man ikke bosætter sig i et område, hvor der bor mange med indvandrerbaggrund. Læs mere om pointsystemet på www.nyidanmark.dk

40 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

MENINGEN ER…

INDVANDRINGSPRØVEN

“Det vil ikke blive muligt at blive familiesammenført, hvis man hverken har uddannelse, erhverv eller kan noget sprog. Så må man lægge sig i selen og sørge for, at man kvalificerer sig, inden man kommer hertil. (…) Meningen er, at dem der kommer til Danmark skal kunne integrere sig bedre. Vi kan ikke blive ved med at have ghettoer og familier, hvor børnene stadig lever nærmest uden for det danske samfund. Der er så mange valgmuligheder i pointsystemet, at det må man kunne klare, hvis man vil til Danmark.”

I 2010 blev der indført en indvandringsprøve for udlændinge, der ønsker at blive familiesammenført med en ægtefælle i Danmark. Man skal kun til prøve, hvis man kommer fra lande uden for Norden og EU. Reglerne for indvandringsprøven er meget omfattende, men her er nogle hovedpunkter: • Indvandringsprøven afholdes i Danmark, så en person, som ansøger om ægtefællesammenføring fra udlandet, skal rejse til Danmark for at tage prøven. • Det koster 3.000 kr. at tage prøven – ud over rejse og ophold. • Prøven foregår på dansk. Alle spørgsmål stilles på dansk, og der skal svares på dansk. • Ansøger har selv ansvar for at lære dansk inden prøven. • Man skal svare på i alt 70 spørgsmål: 40 spørgsmål, som tester danske sprogkundskaber og 30 spørgsmål om det danske samfund. For at bestå prøven skal der være svaret rigtigt på mindst 28 spørgsmål i sprogprøven og 21 spørgsmål i vidensprøven. • Det anbefales at købe en forberedelsespakke, som består af en undervisningsfilm, indtalt ordliste til sprog prøven, 100 billeder fra filmen med informationer om Danmark og det danske samfund, to eksempler på sprogprøven samt prøveinstruktioner. • Man må ikke medbringe hjælpemidler til prøven såsom telefon, computer, bøger eller notater. • Prøvens spørgsmål besvares mundtligt via en mikrofon. Svarene optages og sendes til bedømmelse hos to censorer. • Hvis man dumper til prøven og ønsker at gøre et nyt forsøg, skal man ansøge og på ny betale 3.000 kr. Hvis man ikke når at tage prøven inden for tre måneder, skal man rejse tilbage til sit hjemland og eventuelt ansøge igen.

Birthe Rønn Hornbech, integrationsminister, i TV2, 2010

24-ÅRSREGLEN 24-årsreglen stiller følgende krav: Alder: Begge parter skal være over 24 år. Tilknytningskrav: Ægtefællernes samlede tilknytning til Danmark skal være større end deres samlede tilknytning til et andet land. Økonomi: Den, der bor i Danmark, skal stille 63.413,39 kr. som garanti (2011), og vedkommende må ikke have modtaget kontanthjælp i tre år. Bolig: Den fælles bolig skal have mindst 20 m² pr. person. Prøve: Den, der vil flytte til Danmark, skal bestå en indvandringsprøve (se faktaboks). Læs mere på www.nyidanmark.dk

FAMILIESAMMENFØRING En familiesammenføring betyder, at familiemedlemmer, der befinder sig i forskellige lande, kan få lov til at bo sammen. Ved en familiesammenføring udsteder man et visum til den person, der ved sammenføringen flytter til det land, hvor familiesammenføringen finder sted. I Danmark stilles der en række krav for at en familiesammenføring kan foregå. Disse krav omfatter blandt andet den meget omdiskuterede 24-års regel. Udlændinge, som har nære familiemedlemmer i Danmark, kan – når visse betingelser er opfyldt – få opholdstilladelse i Danmark. Det gælder først og fremmest ægtefæller/registrerede partnere/samlevere over 24 år og børn.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Kriminalitet I statistikker og avisoverskrifter kan man af og til læse tal og fakta, der peger på, at borgere med etnisk minoritetsbaggrund begår mere kriminalitet end etniske danskere. Nogle gange bliver oplysningerne brugt som forklaring på, at der er forskel på ‘dem’ og ‘os’, når det gælder ærlighed og kriminalitet. At der med andre ord er en ‘kulturel’ eller ‘etnisk’ forklaring på, at folk begår kriminalitet. Det er noget vrøvl, siger andre. Det er sociale og økonomiske forhold, vanskelige familiemæssige vilkår og mangel på uddannelse, der er afgørende for, hvem der bliver kriminel.

NATIONALITET Mænd med oprindelse i Libanon, der for to tredjedeles vedkommende er statsløse palæstinensere, har (…) det højeste kriminalitetsindeks blandt de undersøgte lande. Mænd fra Jugoslavien, Somalia, Marokko og Tyrkiet har lignende høje indeks. Den laveste kriminalitet har mænd fra USA og Kina.

KRIMINALITET 85 procent af al kriminalitet i Danmark bliver begået af personer med dansk oprindelse. Indvandrere står for 12 procent, mens efterkommere står for 3 procent. Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 82 procent af alle dømte indvandrere og efterkommere. Danmarks Statistik, 2010

KRIMINALITET FOR MÆND EFTER ALDERSGRUPPER

Danmarks Statistik, 2010

FLYGTNINGE Af samtlige indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande, der er dømt for kriminalitet, har 44 procent flygtningebaggrund. Størst er andelen blandt de 15-19-årige, hvor henholdsvis 58 og 48 procent af de dømte mænd og kvinder har flygtningebaggrund. Danmarks Statistik, 2010

42 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Danmarks Statistik, 2009

DET FREDELIGE DANMARK

HANS OG HASSAN

“Det undrende folk er vidne til et markant stigende antal af grove voldsforbrydelser, begået af de fremmede. Nye, hidtil ukendte discipliner som massevoldtægter har gjort deres indtog i vort engang så fredelige og ordentlige Danmark.”

“Når unge mænd med indvandrerbaggrund bliver involveret i kriminalitet, så er det ofte af samme grunde som unge mænd med etnisk danske forældre. Manglende sociale ressourcer og en fremmedgørelse over for samfundet og uddannelsessystemet. Netop dét kendetegner de unge mænd, der havner i kriminalitet, hvad enten de hedder Hans eller Hassan, kommer fra Indre Nørrebro eller Randers. Jo mere medierne understreger, at indvandrere er kriminelle, og jo mere politiet behandler dem som sådan, des flere unge med indvandrerbaggrund bliver det.”

Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeblad, 2001

BANDEKRIGEN “Bandekrigens årsag er, at befolkningseksplosionen i de muslimske lande har skabt en udvandringsbølge af mennesker, som ikke kan finde arbejde, funktioner, muligheder i deres egne lande. De strømmer til et udviklet Europa, som ikke har brug for dem, og de kommer med forskruede holdninger til livet og verden – og de er i gang med at ødelægge Europa på samme måde, som de og deres kultur har ødelagt de lande, de kommer fra.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Nordjyske.dk, 2009

HVERKEN RACE ELLER RELIGION ”Jeg kan meget klart sige, at det ikke er politiets opfattelse, at [bandekonflikten] har noget element af hverken race eller religion. Det her er udelukkende et spørgsmål om kontrol over kriminalitetsmarkederne. Hele den skingre retorik omkring racebegrebet og religionsbegrebet er mest af alt egnet til at skabe opmærksomhed.” Kim Kliver, Chef for Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter, NEC

BANDER ”Man skal bare huske på, at når man begynder at dele bydele op, hvor der bor så mange unge mennesker, så kan det ende med, at de unge påtager sig den identitet, som omverdenen og medierne tildeler dem. At de lige pludselig er bander. Og det har de aldrig nogensinde tænkt før.” (…) ”Der er mindst 2.000 unge, der bor i Tingbjerg, og det lyder nogle gange, som om de alle sammen er med i bander? Jeg synes, man tager hele Tingbjerg som gidsel i det her. Det samme gør man i Mjølnerparken og på Blågårds Plads.” Anoir Hassouni, leder af RessourceCenter, Ydre Nørrebro

Siris Hartkorn, Center for Politi- og Retsstudier, pol.dk, 2010

OVERLADT TIL SIG SELV “En stor del af de unge fortæller (…), at de har manglet en faderfigur som rollemodel og autoritet. Faderen er ofte fraværende (afgået ved døden i krig, udrejst til sit oprindelsesland eller på anden måde forsvundet ud af billedet). Er han tilstede, har især de unge med flygtningebaggrund et dårligt forhold til ham, typisk på grund af hans vold i hjemmet. Faderen er ofte ufaglært og på overførselsindkomst, mens moderen er hjemmegående med fysiske og/eller psykiske problemer. Samtidig er der hyppigt tale om store familier med mange søskende, hvilket belaster familien økonomisk. Der har i det hele taget ikke været megen støtte at hente hjemme for den unge i denne kategori, ingen i nærheden til at gribe ind, når det går galt, og gennem opmærksomhed og omsorg få ham på ret køl. Ofte er den unge helt overladt til sig selv.” Citat fra ‘Livshistorier og kriminalitet’ – en undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, Lissi Rasmussen, Københavns Universitet 2010

SAMMENHÆNG “Der har historisk set altid været en overrepræsentation i kriminalitetsstatistikker af samfundets laveste sociale lag, ligesom disse grupper også har figureret højt på listerne over modtagere af sociale ydelser, lav uddannelse etc. Dette er ikke noget nyt fænomen. Det nye ligger i, at den sociale sammenhæng i Danmark har skiftet struktur, og hvor det tidligere var arbejderklassen, der udgjorde samfundets nedre socialgrupper, er det i dag en ny generation af indvandrere samt enlige forsørgere.” Anna Vibe Onsberg Hansen, Dagbladet Information, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Ingen er født kriminelle Smid dem i fængsel. Straf dem hårdt. Smid dem ud af landet. Sådan lyder reaktionerne ofte, når medierne fortæller endnu en historie om unge mænd med indvandrerbaggrund, der har været på kant med loven og samfundet. Men straf løser ingenting på langt sigt, mener Jan Mansur Hussain, der er leder af foreningen ’Vores Unge’ i København. ”Jeg synes, det er mere interessant at finde ud af, hvordan man kan forhindre, at unge kommer helt derud, hvor de ser kriminalitet som en levevej,” siger han og fortsætter: ”Ingen er født kriminelle. Som alle andre ønsker disse unge et godt liv. De ved bare ikke, hvordan de skal gøre. Når de står og hænger på gaden, tænker folk: ‘Uha, de er farlige’. Jeg tænker: ‘Der står nogle unge, der ikke ved, hvad de skal gøre af sig selv. Lad os sætte dem i gang med noget.’”

Én af gadens drenge Jan Mansur Hussain har selv været en af gadens drenge. Han kender det hårde liv på stenbroen. Og disse erfaringer bruger han i

44 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

dag som leder i den forening, han sammen med seks venner dannede i 2009. “Jeg er født og opvokset her i området mellem Frederiksberg, Nørrebro og Vesterbro. Jeg kender miljøet. Så jeg kan ret nemt se, hvem der har brug for en sludder og et klap på skulderen. Jeg møder drengene der, hvor de er, hænger ud med dem, snakker med dem, spørger til dem og prøve at opbygge et tillidsforhold,” fortæller han. Jan Mansur Hussain får ikke løn for sit arbejde på gaden. Men det er en del af ideen bag projektet. Arbejdet er frivilligt. “Jeg er blevet tilbudt flere jobs, hvor jeg

C:NTACT Sammen med andre eks-kriminelle har Jan Mansur Hussain været på turné rundt til danske skoler, ministerier og virksomheder med en monolog om sit liv. Det foregår i projektet C:NTACT, der har til huse på Betty Nansen Teatret i København. C:NTACT laver kunstneriske projekter med unge med forskellig kulturel og social baggrund. De bruger den personlige fortælling. Læs mere på www.contact.dk

kunne få løn for at gøre det, jeg gør i dag. Men det passer mig bedre at gøre det på min måde.”

Vi tager små skridt Jan Mansur Hussain omtaler sig selv som mentor. En person, der deler ud af sine personlige erfaringer. “Jeg får ikke en løn for at blande mig i de unges liv. De ved, jeg er der, fordi jeg interesserer mig for dem. Bekymrer mig for dem. De ved, at jeg har været dér, hvor de er nu. Det gør dialogen lettere.” Målet er at få de unge til at indse, at en uddannelse eller et job er bedre end at drive rundt i gaderne, forklarer han. De har mulighed for at vælge. Men det er en stor mundfuld for mange af dem. “Så vi tager små skridt. Vi går i biografen, på burgerbar, rappeller, kører gokart, går i paintball-hal og så videre. Det koster selvfølgelig noget, men vi får tilskud fra et par fonde. Ellers betaler vi af egne lommer. Jeg

holder en del foredrag, som kan finansiere nogle af udgierne.” Jan Mansur Hussain ved, at nogle er kritiske over for den måde, som han arbejder på: Skal de rødder nu have en belønning for at drive rundt i gaderne? Var det ikke bedre, at de lærte at stå op om morgenen? lyder det. “Problemet er, at de ikke tror på, at der er brug for dem. De ser kun én vej, og det er den forkerte. De har mistet tilliden til samfundet. Mistet troen på, at der er plads til dem. Det kræver tid at opbygge den tillid igen. Og det kræver tålmodighed. Men det kan lade sig gøre. Jeg har været på studietur til Manchester i Nordengland. Der har de en lang tradition for frivilligt socialt arbejde. Det var vildt inspirerende.”

Farvel til netværket Jan Mansur Hussains egen ungdom var en evig konflikt med politiet og myndighederne.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Først da han for femte-sjette gang sad i fængslet og kiggede ud på sine medfanger, der var på gårdtur i ’abeburet’, begyndte han at tænke over, hvad han havde gang i. “Jeg var blevet 27 år og jeg tænkte: Hvad fanden har jeg opnået med mit liv? Jeg vidste,

VORES UNGE Vores Unge er en forening, der tilbyder aktiviteter for minoritetsunge over 18 år, som ikke er knyttet til et værested. Foreningens medlemmer arbejder frivilligt som mentorer for de unge og • støtter dem i at undgå kriminalitet • tager dem med til forskellige aktiviteter • guider dem hen imod en uddannelse eller et job Et langsigtet mål for foreningen er at få foreningslokaler, hvor de unge kan komme for at få uformel vejledning eller blot hænge ud. Læs mere på www.vores-unge.dk

46 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

at jeg ville noget andet, men jeg vidste ikke, om jeg kunne leve et normalt liv. Da jeg kom ud, ringede gamle venner og spurgte, om jeg ville ’med i byen’. Det var svært at sige nej. Og når jeg mødte dem på gaden, kom jeg med undskyldninger.” Men Jan Mansur Hussain have taget sin beslutning. Gennem kriminalforsorgen kom han med i programmet ’Nye Veje’. Her blev han gennem tre måneder tvunget til at se ind i sig selv. Gennem samtaler blev livet som kriminel pillet fra hinanden. Han lærte at beherske sit temperament og indse, at vold har ofre. “Skridt for skridt forlod jeg det kriminelle miljø. Men det var ikke let. Jeg savnede vennerne enormt. Det var et broderskab. Også selv om det mest handlede om at hjælpe hinanden med at tjene ulovlige penge. I starten følte jeg mig så lille på min cykel, når vennerne kørte forbi i deres store biler.”

Eftertanke Tit og oe har Jan Mansur Hussain søgt eer forklaringer på, hvorfor han landede på samfundets skyggeside. Han mener ikke, at der er noget enkelt svar. Men han husker en stærk følelse af at være uønsket. “Ekstra Bladet kørte midt i 1990’erne en hetz mod indvandrere. Det samme gjorde Dansk Folkeparti. Retorikken var virkelig hård. Og det kunne vi unge i den grad mærke. Pludselig følte jeg mig ikke velkommen i Danmark.” Jan Mansur Hussain husker de mange negative historier. Om indvandrerfamilier, der blev beskyldt for at snylte og svindle. Modtage alt for mange børnepenge, hæve for meget bistandshjælp, få for mange børn. “Vi blev hængt ud som det laveste. Og det virkede. Vi begyndte at føle os som det laveste. Med et fint ord kalder man det vist stigmatisering. Man kan også bare sige, at de pissede på os. Dag eer dag.

I starten prøver man at ignorere det. Sige til sig selv, at det ikke er dig, det handler om. Men når man samtidig er i en alder, hvor følelserne hvirvler rundt, er det svært.”

Vil ikke bortforklare “Jeg kunne mærke folks blikke på gaden. Det eneste sted, jeg følte mig tryg og værdsat, var sammen med andre ‘perkere’, unge i samme situation som mig selv,” siger Jan Mansur Hussain. Han understreger, at det ikke handler om at bortforklare eller undskylde ‘alt det lort, jeg har lavet’. Men kritik og mistro fra omgivelserne har en betydning for den måde, man er menneske på, mener han. “Jeg er klar over, at mine handlinger er mit eget ansvar. Og jeg har taget min straf for dem. Men jeg tror altså ikke, at kriminelle har specielt dårlige gener. Eller at man bliver kriminel, fordi man har en ‘forkert’ kultur.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

Til gengæld kan du bygge en vrede op, hvis du hele tiden får at vide, at du ikke tilhører samfundet. I dag kan jeg se, at jeg manglede en rollemodel. En voksen, der havde styr på sit liv, en jeg kunne se op til, og som kunne vise, at der var andre veje, end det kaos, jeg befandt mig i.”

Undskyld I dag er Jan Mansur Hussain næsten færdig med sin uddannelse som socialrådgiver. Han holder foredrag, rådgiver politiske partier og samarbejder med flere kommuner, der vil høre om hans erfaringer med ungdomsarbejdet. “Jeg er glad for, at jeg er kommet videre i mit liv. Men tanken om, hvad jeg har gjort og forvoldt af smerte er svær,” siger han. “Selvfølgelig fortryder jeg de grimme ting, jeg har lavet. Men jeg kan ikke lave det om. Det eneste jeg kan gøre, er at prøve at blive et bedre menneske. Der er mange, jeg gerne vil sige undskyld til. Men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre. Og jeg ved ikke, om det ville hjælpe dem, hvis jeg sagde: Jeg er ked af det. Det var n mig, der var en idiot.”

FRA OFFER TIL GERNINGSMAND “Den der som barn er offer, bliver gerningsmand som voksen. De børn, hvis forældre ikke forholder sig til dem, som ikke bliver mødt med respekt, og som ikke kender konsekvens, danner ofte deres egne rammer og normer. Og så er de godt kvalificerede til at ende på den forkerte side af straffeloven.” Fra bogen ‘Man jager et bæst og fanger et menneske’, Bent Isager-Nielsen, Lindhardt og Ringhof 2008

48 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

EN NEGATIV SPIRAL “Næsten alle de unge, jeg har talt med, har givet udtryk for, at de ønsker at være en del af samfundsfællesskabet. Men de føler, at de lukkes ude, og at uanset hvad de gør, kan de ikke blive accepteret som danskere. (…) Mediernes og politikernes [omtale] af muslimer som en ensartet, ofte antidemokratisk og kriminel gruppe (…). Mennesker med etnisk minoritetsbaggrund, herunder særligt muslimer, optræder sjældent som aktive, evnedygtige personer, som selvstændige individer, der har noget at skulle have sagt. Hele denne negative [diskussion] i det offentlige rum er for de unge en vigtig grund til, at de føler sig udenfor. (…) Med tiden udvikler mange af de unge således en negativ identitet – en følelse af ikke at være god nok (…). Vreden og frustrationen tiltager, og man søger eventuelt til alternative fællesskaber, hvor man kan føle, man er noget værd.” Citat fra ‘Livshistorier og kriminalitet’ – en undersøgelse af etnisk minoritetsunge i Københavns Fængsler, Lissi Rasmussen, Københavns Universitet 2010

JAN MANSUR HUSSAINS HISTORIE 13 år gammel kommer Jan Mansur Hussain i slagsmål med en elev på den skole, hvor han går. Det medfører, at Jan bliver smidt ud. Han bor på det tidspunkt alene med sin mor og fem søskende. Da ingen andre skoler vil have Jan, sender kommunen ham på en kostskole i Nordsjælland for utilpassede unge. Her lærer han efter eget udsagn mest at stjæle og ryge hash. Tilbage i København aner kommunen ikke, hvad den skal stille op med Jan. Så han får lov til at passe sig selv. Fyldt med frustrationer er det let for ham at falde ind i billedet som kriminel andengenerationsindvandrer. Han finder sammen med en flok, der bruger tiden på vold og kriminalitet. I Københavns gader tæsker de løs på tilfældige mennesker. Ikke for at røve dem, men for ‘at komme af med noget vrede’. En dag bliver Jan ringet op af en ven, der har brug for hjælp. På Østerbro gennembanker de en dreng så voldsomt, at han bliver lam. Jan er 17 år og ryger i fængsel for første gang. Blandt de hærdede kriminelle er Jan lærenem, og da han kommer ud efter et år, står en arbejdsgiver klar. Han bliver hentet i en stor bil og snart er han i fuld gang med at lære, hvordan man svindler med dankort og checks. Jan får også betaling for at sætte folk på plads, hvis de ikke makker ret. Til gengæld må han tage skylden, når det går galt. Som tiden går, synes Jan ikke, at det er fair, at han skal gøre det beskidte arbejde, mens bossen tjener pengene. Så han beslutter sig for at starte sin egen business. Det går strygende fra starten. Jan har talent for de kriminelle forretninger, og han tjener kassen. Livet leves fra dag til dag, og tilværelsens værdier bliver udelukkende målt i kroner og ører. Når han går i byen, omgiver han sig med masser af venner og bestiller drinks til alle. Han er populær, og begynder selv at lege med stoffer. Det sætter gang i en paranoia, der er svær at styre. En smuk dag i maj er Jan på tur med en ven i den store cabriolet. I et sving passerer de en cyklist, der kommer kørende i høj fart. Cyklisten tror ikke, at Jan har set ham, så han slår på køleren, giver en fuckfinger. Perkersvin! råber han. Jan kører efter ham. Op over fortove og hen ad cykelstier. Jagten ender med, at Jan rammer manden med 60 kilometer i timen.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

På kanten af samfundet Den norske forsker Yngve Carlsson har arbejdet med voldelige ungdomsgrupper i Norge i mange år. Han har set på, hvordan såkaldte indvandrerbander dannes og fungerer – både i Kristiansand og i Oslos forstæder. Selv om de fleste unge i forstæderne har anden etnisk baggrund end norsk, er det ikke den etniske baggrund, forskeren først og fremmest fokuserer på. Yngve Carlsson peger på forskellige årsager til, at unge kommer på kant med samfundet. Og han giver bud på, hvad man kan gøre for at forhindre den udvikling. ”Unge, der tiltrækkes af bandemiljøet, er unge, der kommer fra fattige og socialt udsatte familier. Unge, der klarer sig skidt i skolen, fordi de mangler færdigheder og støtte fra forældrene. Nogle er vokset op i hjem præget af store konflikter, og hvor de unge har været udsat for vold og mishandling. Billedet er det samme, om man kommer fra et indvandrermiljø eller er vokset op i en etnisk norsk eller dansk familie. Det er først og fremmest nogle familiemæssige og sociale omstændigheder, der får unge til at søge sammen i bander,” siger han.

Respekt og fællesskab Ifølge Yngve Carlsson er deltagelse i en bande en genvej til at få respekt og anerkendelse. Banden kan være et tillokkende fælles-

50 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

skab for unge indvandrere med en trist fremtidsudsigt. En udsigt til arbejdsløshed eller et arbejde med en lav løn og lav status. “Banden bliver en slags familie for indvandrerunge, der lever en stor del af deres liv på gaden, fordi der er for lidt plads eller for mange konflikter derhjemme. Banden tilbyder varme, omsorg og venner. Og ikke mindst spænding, penge og damer. Det er alt sammen attraktivt for unge, der kommer fra familier, som oe ikke har råd til, at børnene kan dyrke idræt, gå i mærkevaretøj, få dyre cykler og komme på ferierejser.”

STOP UNGDOMSKRIMINALITET • Giv børn og unge fra marginaliserede grupper med både dansk og ikke-dansk herkomst mulighed for at opnå anerkendelse på lovlig vis. Sørg for, at de får kontakt med socialt velfungerende unge, og at de for eksempel får mulighed for at gå til sport, musik, dans og hiphop. • Opret fritidsjob-projekter for unge i områder med flest fattige. De 16-17-årige unge skal have mulighed for at tjene lovlige penge, så de kan sikre sig et forbrug på linje med andre unge. Hvis fødekæden til kriminalitet skal brydes tidligt, er fritidsjobbet vigtigt. • Folkeskolen skal gøres bedre i områder med mange socialt udsatte. I Oslo ligger skolerne helt i top på PISA-testen, og det gælder også skoler, hvor 40 procent af eleverne er minoritetselever. • De unge må ikke stemples og udstødes. Ordet ’bande’ bør ikke bruges om en gruppe unge, som ikke er en bande – det giver dem status og identitet. Yngve Carlsson

Lokalt netværk Banderne er ikke særligt organiserede. De består folk, der kender hinanden på kryds og tværs i lokalområdet. Det er unge, der danner netværk i det kvarter, hvor de bor. Det, der starter som en småkriminel vennegruppe, kan med tiden udvikle sig til en bande. “Det er sjældent banderne, der opsøger de unge. Det er de unge selv, der tiltrækkes af bandemiljøet. Mest, fordi de ikke kan få øje på andre muligheder. De fleste vokser sig ind i banderne. De kender nogle, der kender nogle. Og så bliver de gradvis en del af fællesskabet.” Yngve Carlsson understreger, at det langt fra er alle bandemedlemmer, der er hårde kriminelle. Men loyalitet er til gengæld et krav. Man skal være parat til at ofre sig for sine kammerater. I sin yderste konsekvens betyder det, at man skal være villig til at ofre livet.

Dialogen er vigtig Nogle forlader miljøet igen af sig selv. Måske, fordi volden bliver for rå, måske, fordi de får kæreste og familie. Men Yngve Carlsson mener, at samfundet kan spille en aktiv rolle for at få flere unge til at vælge banderne fra. Det er vigtigt, at man ikke stempler og udstøder de unge. For eksempel ved at bruge udtrykket ‘bande’ om alle grupper af unge. Det kan nemlig ende med, at unge, der ikke har set sig selv som en del af en bande før, begynder på det. “Den grove kriminalitet er politiet naturligvis nødt til at bekæmpe med hårde midler. Men de unge, der ligger i udkanten af miljøet, når man bedre med en langt blødere poli-

tiindsats. Her spiller dialogen en stor rolle. Det har vi ha succes med i Norge. Især, når der har været sammenstød mellem frustrerede unge med etnisk minoritetsbaggrund og politiet. Ved at bruge dialog har vi undgået ’Nørrebro-tilstande’ i Oslo.”

Det koster noget At den personlige kontakt er vigtig, er Yngve Carlsson slet ikke i tvivl om. Og den holdning deler han med flere andre i det norske samfund. Både udenrigsministeren, Oslos borgmester og den norske kronprins har holdt møder med de unge og diskuteret deres problemer.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

SAM F U N D

SKOLEN ELLER FORÆLDRENE? “Lærerne skal blive bedre til at spotte de utilpassede børn i en tidlig alder, allerede i børnehaveklassen, så de ikke får en kriminel løbebane. Men der er desværre en berøringsangst, ... For hvad skal der gøres, skal man fjerne disse børn fra hjemmet eller skal man hjælpe forældrene med opdragelsen? Det er et svært dilemma.” Anoir Housseini, socialarbejder på Ydre Nørrebro, 2009

“At møde op og lytte til, hvad de unge selv siger, er ikke bare en god idé. Nej, det er nødvendigt, hvis man vil dæmpe de frustrationer, som kan føre de unge ind i bandelignende grupper og netværk. På nogle af møderne kom der flere hundrede unge, der ville fortælle om deres frustrationer.” For Carlsson er dialogen det første skridt. Kun ved at snakke med de unge, kan man få

52 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

dem til at forstå, at samfundet også er deres. Og at det kan betale sig at tage en uddannelse, at få et arbejde. Dernæst må samfundet være parat til at tilbyde både uddannelsesmuligheder og arbejde til de unge. Det er ikke nok at tro, at tingene går af sig selv. Der skal aktiv handling til. ”Vi må især gøre en indsats for at skabe gode skoler i de områder, hvor der bor flest udsatte børn og unge. Og gøre noget for at de 16-17-årige får mulighed for at tjene penge på lovlig vis. Ligesom de generelt skal have bedre fritidsmuligheder. Det er ikke gratis at gå den vej,” bemærker Yngve Carlsson. ”Det koster noget at bryde den negative sociale arv. Samfundet bliver nødt til at bruge penge og ressourcer for at ændre de forhold, som gør bander tillokkende for de unge.” n

OMTALE SKABER MODTRYK “I Danmark har I nogle områder, som alle danskere kender til, for eksempel Tingbjerg og Gellerup. Det er områder, som enkelte mener, skal jævnes med jorden, eller at man i hvert fald skal tvangsflytte og sprede beboerne. Hvis du hele tiden hører, at du som person, at din etniske gruppe og dit lokalsamfund ikke er noget værd, skabes der yderligere grobund for, at nogle unge søger ære og anerkendelse på andre og mindre legitime arenaer.” Yngve Carlsson, socialrdg.dk, 2010

UDDANNELSE ER ET NØGLEORD “Forebyggelse af ungdomskriminalitet handler først og fremmest om sociale løsninger, der giver unge mulighed for at blive vindere. (…) Og her er skolen det absolut vigtigste maskinrum. De, som ikke klarer at gennemføre skolen, er udsatte for at havne i kriminalitet. Det gælder ikke bare folkeskolen, men også videre uddannelse. Hvis det ikke lykkes med uddannelse, så skal man som minimum kunne tilbyde de unge et job.” Yngve Carlsson, socialrdg.dk, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

MEDBOR Ditte Solgaard er studerende og frivillig mentor for to piger med palæstinensisk baggrund. Flere gange om måneden mødes hun med pigerne for at snakke, hjælpe med lektier og andre praktiske ting. Side 56

Thrine Nørgaard er leder af Herning Krisecenter. Hun mener, at vi bør gøre meget mere for at styrke medborgerskabet mellem gammeldanskere og nydanskere. Hun har selv gode erfaringer med konceptet: familie møder familie. Side 60

Enten eller. Er der grænser for, hvor imødekommende det danske samfund skal være? Og bør ’nydanskerne’ indrette sig efter de normer, flertallet af danskerne lever efter? Side 66

Samer Abou Hachim er medlem af Odense Integrationsråd. Han arbejder for, at flere unge med indvandrerbaggrund får lyst til at

54 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

deltage i dansk foreningsliv. Han mener, at et medlemskab af en fodboldklub eller en politisk forening kan skabe netværk og hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet. Side 68

Plads i fællesskabet? Det er svært – hvis ikke umuligt – at indlemme etniske minoriteter i det danske samfunds fællesskaber, mener nogle. De stiller spørgsmål ved, om muslimer kan blive ligeværdige medborgere. Side 74

Debatten er alt for kritisk, når den handler om medborgere med anden etnisk baggrund end dansk, mener nogle. De peger på, at alt for mange negative kommentarer står i vejen for fællesskab og medborgerskab. Side 76

All Kinds er et fritidstilbudfor piger i boligområdet Bispehaven, Århus Vest. Pigerne optræder med dans, sang og foredrag på skoler, højskoler, biblioteker, ungdomsklubber og kulturhuse. De vil skabe debat om integration og kulturel mangfoldighed. Side 78

Danskhed – hvad er det? Begrebet ‘danskhed’ forbindes ofte med Dansk Folkeparti. Men der er andre bud på, hvad det vil sige at være dansker og bo i Danmark. Side 86

Alaa Abdol-Hamid er en aktiv deltager i det lokale foreningsliv i Odense-forstaden Vollsmose. Hun er cykelguide, teaterinstruktør, initiativtager til en pigeforening og projektleder i Dansk Flygtningehjælp. Side 88

I NTEG RATION Assimilation eller… Skal nye borgere i Danmark integreres, assimileres eller have lov til at leve i parallelle samfund? Definitioner og citater. Side 92

Pablo Cristoffanini kom til Danmark som flygtning fra Chile i 1974 og er i dag forsker og underviser ved Aalborg Universitet. Han skelner mellem stereotyper som ’de gode’, ’de spændende’ og ’de farlige’ fremmede. Side 94

Sammenhængskraft er et begreb, der handler om borgernes tillid, tryghed, sikkerhed, følelse af at høre til, forståelse for forskellighed, lykke- og tilfredshedsfølelse og socialt fællesskab. Men sammenhængskraft er også er værdiord, som politikere bruger til at udtrykke holdninger. Side 98

Svend Brinkmann er professor i psykologi. Han mener, at et udtryk som ’det danske folk’ ekskluderer nogle mennesker i samfundet. Han mener ikke, at fællesskab afhænger af, om alle i den danske befolkning har de samme retter på menukortet, eller om vi fejrer de samme religiøse højtider. Side 100

GERSKAB MEDBORGERSKAB edborgerskab er et ret ny ord i det danske sprog. Det har ikke nogen klar definition. Det er et ord, man kan tillægge forskellige betydninger. Måske derfor optræder det ofte i debatten om Danmarks etniske minoriteter. Medborgerskab handler blandt andet om, hvordan vi som borgere mødes i samfundets sociale fællesskaber. Men det handler også om, hvor langt vi hver især skal række hånden ud mod hinanden – på tværs af etnisk baggrund. Nogle argumenterer for, at gammeldanskerne bør møde nydanskerne med stor tolerance og åbenhed. De peger på, at fremmedfrygt alt for ofte står i vejen for fællesskab og medborgerskab. Der skal være plads til flere måder at være dansker på, lyder det. Det er noget øllebrødssnak, mener andre. Etniske minoriteter, der ønsker at blive medborgere i Danmark, skal indrette sig efter de traditioner og vaner, der findes i landet. Det er dem – indvandrerne – der skal udvise et aktivt medborgerskab. De mest kritiske siger åbent, at de har svært ved at se etniske minoriteter og især muslimer som en del af det danske samfunds fællesskab. De mener, at forskelle i livssyn og værdier mellem nydanskere og gammeldan-

skere er for store. De siger for eksempel: Danmark er danskernes land • De fremmede skal indrette sig • Vi er ikke interesserede i et parallelsamfund af tabere • De bidrager ikke positivt til vores samfund • De skal vise ydmyghed og taknemmelighed • Sammenhængskraften i samfundet er truet • Særbehandling af indvandrere skal afskaffes • De venter på at blive nok til at slå os ihjel • Indvandringen til Danmark skal stoppes • Der sker en opsplitning af samfundet • Vestens lande er infiltreret af muslimerne Som det fremgår, handler diskussionen om medborgerskab også om danskhed, integration, assimilation, særbehandling og sammenhængskraft. Hvornår kan man kalde sig dansker, og hvem afgør det? Hvis man ikke er medborger, er man så modborger? Hvad er forskellen på at være integreret og assimileret? Hvordan måler man et samfunds sammenhængskraft? Og hvad skal man som nydansker gøre for at blive en del af det danske folk? Disse spørgsmål og mange flere kommenteres og diskuteres på de følgende sider. Der er desuden iøjnefaldende citater, forklarende fakta og oplysende statistik, der til sammen kaster lys over emnerne i den debat, der har n fokus på – ’os’ og ’dem’ og fællesskabet.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Velkommen til Danmark Et par gange om ugen banker det på døren hos de to 16-årige piger, Sarah Dirawi og Rania El-Khatib, der begge har palæstinensisk baggrund. Det er Ditte Solgaard, der kommer på besøg. Hun er pigernes mentor i et projekt, der går ud på at støtte tosprogede unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse. ”Min opgave er at hjælpe Sarah og Raina med lektier og andre praktiske ting. Vi har ikke noget fast skema, men vi aftaler fra gang til gang, hvornår vi mødes. Pigerne kan også altid ringe til mig, hvis de er i tvivl om noget,” fortæller Ditte Solgaard, der ved siden af sit mentorjob læser statskundskab ved Aarhus Universitet. ”Udgangspunktet for mentorprojektet er, at jeg skal støtte og hjælpe pigerne. Men det er kun den halve historie. Jeg ser det som en form for byttehandel. Jeg siger tit til pigerne, at de lærer mig lige så meget, som jeg lærer dem. Det synes de, lyder lidt underligt. Men jeg mener det faktisk. De viser mig stor tillid. Jeg kommer som fremmed ind i deres hjem, og de viser mig, hvad gæstfrihed betyder. Det samme gør deres familier. Når jeg er sammen med Sarah og Raina oplever jeg et mangfoldigt og imødekommende Danmark. Deres selskab gør mig klogere, rigere og gladere.”

56 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Menneske til menneske I det perspektiv synes Ditte Solgaard, at det er ærgerligt, at etniske minoriteter ofte bliver betragtet som en grå masse, der ikke har noget at byde på. En forsamling af udanske mennesker, der hurtigst muligt skal gøres danske. ”Jeg synes ikke om, at vi skelner mellem rigtige medborgere og alle de andre, der først skal kvalificere sig til at blive det. Mentorprojekter går den modsatte vej.

PRØVE I MEDBORGERSKAB Hvis man som udlænding ønsker at få permanent opholdstilladelse (se s. 22-23) i Danmark – det vil sige ret til at bo i landet på ubestemt tid – skal man vise, at man er en kvalificeret medborger. Enten skal man dokumentere, at man har været aktiv i foreningslivet, eller også skal man op til en medborgerskabsprøve. Medborgerskabsprøven er en skriftlig multiplechoice-prøve, hvor der til hvert spørgsmål er to eller tre svarmuligheder, som man skal vælge imellem. Der er i alt 15 spørgsmål i prøven, og man skal svare korrekt på mindst ti spørgsmål for at bestå. Spørgsmålene i medborgerskabsprøven handler om hverdagsliv og medborgerskab i Danmark. For eksempel er der spørgsmål om dagligdagens private og offentlige tilbud (foreninger, folkebiblioteker m.v.) og spørgsmål om, hvad det vil sige at deltage aktivt i arbejds- og fritidslivet. Prøven indeholder desuden spørgsmål om det danske velfærdssystem, om arbejdsmarkedet, om det danske demokrati og grundlæggende danske værdier, om Danmark og omverdenen, om Danmarks geografi og om dansk historie, kunst og kultur.

SARAH DIRAWI Sarah Dirawi går i 8. klasse. Hun har været med i mentorordningen i Århus i ca. et år. Men hun var ikke særlig vild med ideen, da hun første gang hørte om den. ”Der kom en socialrådgiver på besøg i vores klasse. Hun fortalte, hvad en mentor var, og at vi kunne komme med i et projekt, hvor en ung studerende kunne hjælpe os med lektier. Nogle i klassen meldte sig med det samme. Men jeg var ikke så interesseret. Jeg syntes ikke, at jeg havde tid til at mødes med en mentor flere gange om ugen. Hvordan skulle jeg så få tid til mine venner og alle de andre ting, jeg laver?” Sarah Dirawi ændrede dog mening efter det første møde med Ditte Solgaard.

”Jeg fandt ud af, at det ikke kun handler om at terpe lektier. Jeg kan selv være med til at bestemme, hvad vi skal mødes om. Vi laver alt muligt. Vi tager på udflugter, på McDonald’s og i biografen. Og jeg vil virkelig nødig undvære Dittes hjælp til mine matematikopgaver. Det er ret fedt at have en person, jeg kan ringe til og spørge til råds. Om lektier og andre ting. Ditte er min mentor, men hun er også blevet min veninde. Vi har for eksempel lavet et integrationsprojekt sammen. Det hedder Mød Mig! og går ud på at få familier med forskellig etnisk baggrund til at mødes, snakke og spise sammen. Det er et superfedt projekt. Den slags kunne jeg godt tænke at lave meget mere af,” siger Sarah Dirawi.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Her mødes man menneske til menneske. Og i det møde kan der opstå et bekendtskab eller et venskab. Her er der plads til at lytte, spørge, give gode råd, udtrykke tvivl og følelser. Og ikke mindst lære af hinanden.” Ditte Solgaard ser frem til den dag, hvor vi ikke længere taler om etnicitet. Hvor vi ikke længere taler om ’dem og os’. Og hvor vi ikke længere hæfter os ved, hvem der er etniske minoriteter, og hvem der ikke er. ”Al den snak er i sig selv en forhindring for, at folk kan føle sig som en del af samfundet. At være en del af et samfund betyder, at man er sammen om noget. Man har et fællesskab, men man behøver ikke være ens.”

58 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Velkommen til Danmark Ditte Solgaard krydser fingre for, at mange, nye mentorprojekter vil skyde frem i de kommende år. Ikke kun projekter, der fokuserer på uddannelse eller arbejdsmarked. Men projekter, der handler om hele mennesker.

VI ER GENERTE OG LUKKEDE “Sammenlignet med mennesker fra andre kulturer har vi danskere utrolig svært ved at gebærde os blandt folk vi ikke kender – vi er generte, lukkede og afvisende. Prøv at tilbringe et par uger i USA og mærk forskellen: her kigger man folk, man tilfældigt møder, ind i øjnene og udveksler gerne et par uforpligtende bemærkninger.” Johannes Nielsen, information.dk, 2011

”Tænk, hvis alle nye borgere, der kom hertil, blev mødt med: Velkommen til Danmark! Jeg er din mentor. Lad os finde ud af, hvordan vi kan blive borgere sammen i det her land. Jeg ved godt, at nogle vil ryste på hovedet og sige, at det er urealistisk og naivt at tro, man kan integrere folk på den måde. Men omvendt synes jeg, man skal huske på, hvad integration betyder. Integration går jo begge veje. Det er en proces, hvor to parter nærmer sig hinanden. Integration er ikke et mål. Det er en handling. Jeg er ret sikker på, at vi kunne undgå masser af misforståelser og integrationsproblemer, hvis vi mødte nye danskere med åbenhed frem for medborgerskabsprøver og n andre ’optagelsesprøver’ i danskhed.”

FAKTA Århus Kommune deltager sammen med 20 andre danske kommuner i projektet Ungdomsuddannelse til alle. Det indeholder en målsætning om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have gennemført en ungdomsuddannelse i 2015. I den forbindelse oprettede Århus Kommune i slutningen af 2009 en mentorordning, hvor unge med etnisk minoritetsbaggrund kan få tilknyttet en mentor. Mentorordningen starter i folkeskolens 6./7. klasse og følger eleverne til afslutningen af 10. klasse. Mentoren hjælper med lektier, giver gode råd om uddannelsesmuligheder og andre forhold i det danske samfund.

MENTOR En mentor er en erfaren person, som kan rådgive, vejlede og dele ud af sin erfaring – ofte til et ungt menneske. Begrebet anvendes for eksempel i forbindelse med integrationsprojekter, støtte til iværksættere, til unge kriminelle m.v. Mentor var i den græske mytologi en ven og rådgiver for helten Odysseus.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Fra borger til medborger “Selv om vort samfund bliver mere og mere multietnisk, er det ikke særligt udbredt at mødes og skabe venskaber på tværs af etnisk oprindelse,” siger Thrine Nørgaard, der er leder af Herning Krisecenter. Hun henviser til statistikken, der siger, at kun et fåtal af Danmarks ca. ti procent ‘nydanskere’ har ‘gammeldanskere’ som naboer. Og uden for Danmarks store byer ligger procentdelen af etnisk blandede naboskaber tæt på nul. “Sagen er den, at vi bor i etniske enklaver. Vi bor sammen med dem, der ligner os selv. Og det er jo i sig selv en begrænsning, hvis man vil mødes med folk, der har en anden etnisk baggrund,” siger Thrine Nørgaard. “Men selv dér, hvor folk bor i samme kvarter eller arbejder sammen, er det alligevel de færreste, der siger: Hør, jeg giver aftensmad på fredag. Du og din familie er velkommen. Det handler om den måde, vi omgås på i Danmark. Vi er ikke så gode til at mødes spontant. Vi skal helst have en anledning til

60 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

at drikke kaffe eller spise et måltid mad sammen. Og det gør vi mest med dem, vi kender i forvejen. Vi skal helst kende folk rigtig godt for at invitere dem inden for i vores hjem,” siger Thrine Nørgaard.

Fra tanke til handling Det var en henvendelse fra Foreningen Nydansker, der fik Thrine Nørgaard og hendes familie til at slå dørene op for to familier med marokkansk oprindelse. “Projektet gik ud på, at familier skulle møde hinanden på tværs af etnisk baggrund. Vi sagde ja tak og det har vi bestemt ikke fortrudt. Det viste sig at være en rigtig god oplevelse.

MEDBORGER ELLER STATSBORGER? Medborgerskab er et ret nyt begreb i Danmark. Det dukker især op i den debat, der handler om integration og etniske minoriteter. På hverken engelsk eller svensk skelner man mellem statsborger og medborger. En statsborger har nogle objektive, lovsikrede rettigheder og pligter: Det gælder ret til at stemme, ret til uddannelse, ret til lægebehandling, pligt til at betale skat m.v. Medborgerskab har noget at gøre med den enkelte borgers engagement i samfundslivet. Medborgeren deltager aktivt i det demokratiske arbejde med at skabe samfundet. Det kan være i politiske organisationer, foreningslivet eller andre borger-til-borger-initiativer.

Vi spiste hos dem, de spiste hos os, og vi mødtes til kaffe og sludrede om alt mellem himmel og jord. Det var som at gå på opdagelse i en ny og anderledes verden, samtidig med at det var hyggeligt og rart,” siger Thrine Nørgaard. “Det, som først virker fremmed, bliver nærværende, når man mødes på den måde. Så ser man nogle mennesker af kød og blod, der fortæller deres historie, fortæller om

deres familie og deres drømme. Og så sker det forunderlige, at en masse myter og fordomme forsvinder.”

Også den anden vej Ligesom etniske danskere kan have fordomme om indvandrerfamilier, går det også den anden vej, mener Thrine Nørgaard. “Blandt nogle indvandrere trives fordommen om, at danskere er lidt ligeglade med

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

62 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

deres familie. At der mangler kontakt mellem generationerne. Jeg tror derfor, at de to familier, som vi mødtes med, fik en aha-oplevelse, da de så, hvordan vores familieliv er. Hvor meget tid vi bruger på hinanden. Hvor meget snak, der foregår hen over middagsbordet. De bemærkede, også, at det var rart at hilse på min mor, der på et tidspunkt var på besøg. At hun var på besøg hos os, var i deres øjne tegn på, at vi satte pris på familien. Det var umiddelbart små ting, men jeg kunne mærke, at det rykkede på nogle af deres forestillinger om ‘danske’ familier.”

Small talk Thrine Nørgaard er klar over, at det kan virke som en stor udfordring at mødes med mennesker, som man ikke kender og ikke umiddelbart har noget til fælles med. “Men det kan bestemt anbefales,” siger hun. “Det er en god oplevelse, det styrker medborgerskabet, og samtidig kan det gøre livet lettere for mange nydanskere. Der er så meget, der er selvfølgeligt for os med pæredanske rødder. Fra barnsben vokser vi op med en viden om, hvordan samfundet fungerer. Og hvordan arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet er indrettet. Vi ved, hvor vi skal henvende os, når vi bliver syge. Og vi kender de muligheder, der er i foreningslivet. Den viden kan sagtens gives videre over en kop kaffe eller på en fælles skovtur. Jeg tror, at lidt small talk kan fortælle mere om det danske samfund end en indviklet kommunal hjemmeside.”

Til gavn for fællesskabet Ifølge Thrine Nørgaard bliver der talt for

meget om kulturmøder og skabt for få. Der bliver talt for meget om forskelle og for lidt om fællesskab. “Vi skal holde op med at tro, at ‘samfundet’ eller ‘det offentlige’ kan klare det dér med integrationen. Vi kan heller ikke overlade det til politikerne. De kan sætte nogle rammer, men det er os – både de gamle og de nye danskere – der skal fylde dem ud. Der er så meget snak om, at indvandrere skal integrere sig og at de skal tilpasse sig. Men jeg ville da ønske, at der var flere etniske danskere, der ville række hånden ud og byde folk indenfor. Måske ville den såkaldte integration gå lidt lettere. Det er jo os gammeldanskere, der er på den grønne gren. Mange af os har tid og overskud på den sociale konto. Så hvorfor ikke dele lidt ud af det overskud? Til gavn for n fællesskabet.”

ÅBENHED OG KONTAKT Worktrotter er et netværk for udlændinge, der bor og arbejder i Danmark. Organisationen gennemførte i 2010 en rundspørge blandt 6.000 medlemmer. På spørgsmålet ‘Opfatter du danskere som åbne over for udlændinge, der bor i Danmark?’ svarede 48 procent af de adspurgte ‘nej’ eller ‘slet ikke’, 28 procent svarede ‘hverken eller’, og kun 24 procent svarede ‘ja’ eller ‘meget’. “Det var altså kun knap en fjerdedel, der virkelig følte, at danskerne er åbne over for de udlændinge, der bor her,” siger Dagmar Fink, der leder Worktrotter. “En af årsagerne til det negative resultat er, at mange har det rigtig svært med at komme i kontakt med danskere. Og når denne kontakt mangler, hvordan skal udlændingene så integrere sig? Hvem skal de lære ordentlig dansk af? Hvordan kan de lære de danske værdier? Hvordan kan integration fungere, hvis de færreste møder danskere?” Citeret fra information.dk, 2011

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

PÅ DEN ENE SIDE… … mener nogle politikere og debattører, at etniske minoriteter, der ønsker at blive medborgere i Danmark, skal indrette sig efter de traditioner, vaner og regler, der findes i landet.

DANMARK ER DANSKERNES LAND “Danmark er danskernes land. Vores lille lands fortsatte eksistens som et stabilt demokrati er betinget af, at vores befolkningssammensætning ikke ændres vidtgående. (…) Mange indvandrere ønsker at videreføre deres egen kultur, og det kan få samme følger her som i indvandrernes hjemlande. (…) Enhver form for særbehandling af indvandrere afskaffes. Det være sig offentlig betaling i forbindelse med forplejning, bolig, hospitalsbehandling, modersmålsundervisning m.v. Krav om halal-slagtet kød, særlige bade- og omklædningsrum, bederum, fri på muslimske helligdage mv. skal ikke imødekommes. (…) Antallet af ikke etniske danske elever i skoleklasserne må ikke overstige 25%. Er der flere, ødelægger det undervisningen for alle elever. Det muslimske tørklæde er et symbol på kvindeundertrykkelse og skal derfor bekæmpes og forbydes, eksempelvis i offentlige institutioner og skoler.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

DANSK KULTUR “Hvis vi ønsker, at integrationen skal lykkes, og at Danmark ikke skal lide samme skæbne som det ene muslimske samfund efter det andet, så må vi høre op med at falde på halen, hver gang muslimerne fremsætter krav. Så må vi stå fast på, hvilken kultur Danmark bygger på.” Morten Messerschmidt, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2004

66 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

HVAD SKER DER MED DANMARK? “Der er flere og flere, som spørger sig selv: Hvad er det, der er ved at ske med det danske samfund? Hver ottende nyfødt i Danmark har en mor med udenlandsk baggrund. I visse kommuner er mere end hver tredje nyfødt barn af en udenlandsk mor. I et stigende antal skoler og institutioner er danske børn i mindretal. Mindre end halvdelen af indvandrerne er i arbejde, flere og flere er på bistand. Næsten halvdelen af de personer, der bliver anholdt og fængslet for virkelig grove forbrydelser i København, er udlændinge. To ud af tre anmeldte voldtægter i København bliver begået af udlændinge. Der er stadig flere eksempler på, at store grupper unge indvandrere fejt lokker politiet i baghold og angriber betjentene. Der er bykvarterer i Danmark, hvor politiet nu kun kan patruljere med omfattende forstærkning. Se, de ting, jeg har nævnt her, er kendsgerninger, der kan belyses med tal og statistik, kendsgerninger, som skal åbent frem, kendsgerninger, som bekymrer flere og flere, kendsgerninger, som vi har en pligt til at forholde os til.” Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister, tale ved Folketingets åbning, 2001

NUL SÆRBEHANDLING Mogens Camre fra Dansk Folkeparti mener, at danske værdier er under pres. I Morgenavisen JyllandsPosten argumenterede han i 2010 for: “Lukning af hjemmesider, der udtrykker antidanske holdninger. Lukning af islamiske friskoler. Stop for modersmålsundervisning. Forbud mod islamisk beklædning som tørklæder med mere i det offentlige rum. Forbud mod halalslagtning. Stop for alle særrettigheder i forbindelse med svømmehaller, idræt etc. (…) Udvidet adgang til udvisning af alle kriminelle udlændinge. Stop for moskébyggeri.”

PÅ DEN ANDEN SIDE… … mener andre, at ‘gammeldanskerne’ bør møde ‘nydanskerne’ med mere tolerance og åbenhed. Der skal være plads til flere måder at være dansker på.

LÆR AF DE UNGE “Når man hører ordet ”integration”, tænker mange danskere straks på ghettoer og gadebander. De fleste skyder ofte skylden på de nyankomne. Men måske skal danskerne begynde med at kigge på sig selv. Mange danskere bryder sig ikke om forandring og er generelt dårlige til at lade andre blive en del af fællesskabet. Nogle unge indvandrere er faktisk fantastisk gode til at integrere sig, de møder danskerne med et åbent sind, og det eneste, de håber på, er, at åbenheden bliver gengældt. Grunden til, at unge indvandrere ofte har lettere ved at integrere sig end deres forældre, kan være, at danske unge er mere åbne og fordomsfri end de voksne og ældre danskere. Når indvandrerne bliver mødt åbent, får de også mere lyst til at lære det danske sprog og lære mere om den danske kultur samt integrere sig i det danske samfund. (…) Det er så lidt, der skal til, og når de unge har fået fodfæste i Danmark, kan de hjælpe deres forældre med at blive integreret. Det er en positiv kædereaktion, der vil lykkes endnu bedre, hvis voksne danskere også er mere fordomsfri. Dette gælder også over for den nye elev, kollegaen, naboen osv. Danskerne skal være bedre til at modtage andre mennesker fordomsfrit. Både danskere og indvandrere som enkeltpersoner skal i fællesskab yde en indsats for at få det til at fungere, men det skal samfundet også. Lær af de unge - hvordan kunne du selv tænke dig at blive mødt?”

KONTAKT “For at skabe forståelse mennesker imellem, må man have kontakt med hinanden. På den måde får man aflivet fordomme og myter om hinanden. Det er jo ikke de etnisk danske, der bor på Nørrebro, som har fordomme om indvandrere. Det er dem, der bor steder, hvor der ingen indvandrere er, som har de flest fordomme. Problemet er, at man ikke kan tvinge folk til at have kontakt med andre.” Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet.

DEN FJERDE ALLIANCE Journalisten Erik Meier Carlsen udgav i 2007 bogen ‘Den fjerde alliance’. Her argumenterer han for at det danske samfund skal være langt mere åbent over for landets muslimer. Større åbenhed og for eksempel støtte til muslimske friskoler og moskeer vil ifølge forfatteren bevirke, at danske muslimer i højere grad vil føle sig som en del af det samfund, de lever i. Og det vil gøre dem mere interesserede i at deltage i demokrati og samfundsliv. Ifølge Carlsen har det danske samfund tidligere med succes indgået alliancer med andre samfundsgrupper. Først med bønderne, der blev fri for slavearbejdet hos herremanden, dernæst med arbejderne, som fik rettigheder og bedre løn, og sidst med kvinderne, som kom ud på arbejdsmarkedet.

FOKUS PÅ LIGHEDER “At amerikanske muslimer (…) er fuldt integreret i det amerikanske samfund og den politiske proces, skyldes (…) at man i USA i årevis har forsøgt sig med den tilgang til landets mange minoriteter, som præsident Obama nu forsøger sig med på den udenrigspolitiske scene: man fokuserer på de ligheder, der findes og tager udgangspunkt i dem for at skabe en bedre og mere sikker verden.” Claus Elholm, litterat og kommentator, i blog på jp.dk, 2009

Annemette Simone Møller, 9.b, Pedersborg Skole, jp.dk, 2008

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Samer, du kan jo noget! ”Noget af det, jeg holder mest af ved Danmark, er vores foreninger. Alle de små og store fællesskaber, hvor vi mødes for at spille fodbold, bytte frimærker, dyrke gymnastik eller diskutere politik. De fællesskaber er ikke opstået af sig selv. De er blevet til, fordi folk har villet noget med hinanden. Fordi folk har fundet ud af, at fællesskaber kan noget særligt,” siger Samer Abou Hachim, der er medlem af Odense Integrationsråd. Samer Abou Hachim arbejder selv for, at flere unge med indvandrerbaggrund får lyst til at deltage i dansk foreningsliv. Det sker nemlig ikke af sig selv, understreger han. “Man kan ikke regne med, at de unge selv finder vej til foreningerne. I mange familier er der ikke tradition for at være medlem af en forening ud over de tyrkiske, palæstinensiske, somaliske eller tilsvarende foreninger, hvor man kun møder folk med samme etniske baggrund, som én selv,” forklarer Samer Abou Hachim. Han har boet i Vollsmose lidt nord for Odense, siden han sammen med sin familie for

68 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

mere end 20 år flygtede fra Beirut i Libanon. “Det kan være svært at træde ind i et fællesskab, hvor man ikke kender en sjæl. Især, hvis man kommer fra et samfund og en kultur, hvor man er vant til at bruge sin fritid sammen med familien og nære venner.” Og sådan er virkeligheden for en stor del af Danmarks flygtninge og indvandrere, mener Samer Abou Hachim. For dem kan det danske foreningsliv virke som en underlig ting, der ikke kommer dem ved.

NY-DANSK UNGDOMSRÅD Ny-Dansk Ungdomsråd er et råd, der skal engagere unge med forskellig kulturel baggrund i det danske samfund. Rådet har 14 medlemmer – alle med etnisk minoritetsbaggrund. Ny-Dansk Ungdomsråd blev oprettet i 2010 af Dansk Ungdoms Fællesråd og Integrationsministeriet.

Fællesskaber på tværs “Det er vigtigt at få fortalt danskere med anden etnisk baggrund, at et medlemskab af en fodboldklub eller en politisk forening er en supergod vej ind i det danske samfund. Som medlem af en ‘dansk’ forening kan man få nye venner, nye netværk og måske hjælp til at komme ind på arbejdsmarkedet,” påpeger Samer Abou Hachim. Han mener desuden, at Danmarks foreninger bør åbne sig mere for hinanden. Danske foreninger og etniske minoritetsforeninger bør samarbejde og udveksle erfaringer. “Jeg tror, at det kan modvirke fordomme og firkantede holdninger hos såvel nydanskere som gammeldanskere. Hvis man ikke møder hinanden, er det let at skabe forkerte billeder af hinanden.

Der er så mange misforståelser både den ene og den anden vej. Folk, der aldrig har været i Vollsmose, tror, at de ved, hvordan her er. At det er et farligt og usikkert sted. Og nogle folk herude har sære forestillinger om etniske danskere og deres måde at leve på. Jeg tror på, at vi skal blande os mere med hinanden. Og det kan vi jo netop gøre i Danmarks mange foreninger.”

Uenighed er ok Samer Abou Hachim er selv aktiv i det lokale foreningsliv. Han er initiativtager til flere arrangementer og konferencer. Og han går ikke af vejen for at sparke alternative initiativer i gang. “For nogle år siden var vi en flok, der dannede en diskussionsklub. Vi besluttede os

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

FORENINGSLIV – HVORFOR? Mange danskere deltager i sociale aktiviteter, som er institutionaliseret. Folk vælger fællesskaber, som passer til de interesser og værdier, de har. Det valg kan være svært at forstå for nogle med etnisk minoritetsbaggrund. Især blandt indvandrere fra første generation, hvor der ofte er tradition for, at især familie og venner står i centrum for sociale aktiviteter. Hvad skal man med en forening, når man har en familie og gode venner? Nogle indvandrere ser ligefrem danskernes medlemskab af en forening som et bevis på, at kernefamilien fungerer skidt.

70 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

for, at alt kunne være til debat. Der var ikke noget, vi ikke måtte diskutere. Alle temaer kunne være på dagsordenen. Nogle af os var religiøse, andre var ikke. Og vi havde forskellige politiske standpunkter. Det gav ofte heftige diskussioner. Vi kunne være vildt uenige. Og vi var hudløst ærlige. Men når diskussionen var forbi, var vi ikke uvenner. Det var superfedt. Det var en kamp på ord. Det fik pulsen op og masser af frustrationer ud af kroppen. Sådan er politisk arbejde og foreningsarbejde, når det er bedst. Man kan være uenige, diskutere og alligevel arbejde godt sammen.”

Opmærksomhed I 2010 blev Samer Abou Hachim valgt som suppleant til Ny-Dansk Ungdomsråd. Det er

et landsdækkende råd, der blandt andet arbejder for at få flere unge nydanskere til at deltage aktivt i samfundslivet. “Unge med indvandrerbaggrund skal vide, at der er brug for dem i det her land. At der er brug for deres mening og deres bidrag til fællesskabet. Nogle ved det godt. Men andre har brug for at få det at vide meget direkte. De har brug for ekstra opmærksomhed. På den måde kan man mindske risikoen for, at unge ryger ud på et sidespor. At de for eksempel falder ind i en kriminel livsstil.” Samer Abou Hachim ved, hvad han snakker om. Som 12-13-årig, hang han lidt for meget ud med jævnaldrende venner. Og det var hverken sport eller lektier, de brugte deres tid på.

“Vi var nogle småkriminelle, små rødder. Vi drev rundt, stjal og spillede seje. På én eller anden bagvendt måde prøvede vi at leve op til folks negative forventninger. Vi så op til de forkerte. Og vi kunne godt lide, når andre synes, vi var farlige. Men vi vidste i virkeligheden ikke, hvad vi havde gang i. Og vores forældre anede ikke, hvad vi lavede. Det gik selvfølgelig galt.”

Min klasselærer Politi og sociale myndigheder kom på banen. Samer Abou Hachim fik en kontaktperson fra kommunen, og han måtte skifte skole. Det var ikke særligt sjovt, husker han. Men pludselig var der noget, der ændrede billedet. “Jeg fik en ny klasselærer. Han hed Carsten. Og jeg kan huske, at han en dag

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

sagde: Samer, du kan jo noget. Du kan meget mere, end du viser. Jeg syntes, det lød underligt. Men det lød også fedt. Jeg kunne mærke, at han troede på mig og forventede noget af mig. Det var jeg ikke vant til. Det gav mig et kæmpe skub. Jeg begyndte at lave lektier. Jeg ville ikke skuffe hans forventninger.” Det skete heller ikke. Samer Abou Hachim kom senere i gymnasiet, og i dag er han som den første i familien ved at færdiggøre en uddannelse på universitetet. “Det er også Carstens fortjeneste, at jeg i dag bruger tid på foreningsarbejde og politisk arbejde. Han åbnede en dør ind til fællesskaber, som jeg ikke kendte. Man kan sige, at han bød mig indenfor i flokken. Jeg opdagede, at det var muligt at vælge

72 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

forskellige veje i livet. At jeg kunne blande mig og sige min mening. At jeg var god nok. At jeg n kunne noget. At der var brug for mig.”

ODENSE INTEGRATIONSRÅD Odense Integrationsråd er et råd, der repræsenterer de største flygtninge- og indvandrergrupper i Odense. Når Odense Byråd skal drøfte eller vedtage sager på integrationsområdet bliver Integrationsrådet taget med på råd. Integrationsrådets medlemmer fungerer som kontakt mellem Odense Kommunens borgere med anden etnisk baggrund og det kommunale system. Arbejdet i Odense Integrationsråd er frivilligt. Det vil sige, at medlemmerne ikke får løn for deres arbejde i rådet. De fleste større kommuner i Danmark har et integrationsråd.

Danskerloven Dette er Danskerloven:

1. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er fĂ¸dt i Danmark.

2. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du snakker flydende dansk. 3. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du er dansk statsborger. 4. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du bor i Danmark. 5. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du respekterer de danske love. 6. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi dine bedsteforĂŚldre tror det. 7. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du hejser Dannebrog i din have. 8. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du kalder nogle for nydanskere. 9. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du vil dĂ¸ for Danmark. 10. Du skal ikke tro, at du er dansker, fordi du fĂ¸ler dig dansk. Maja Lee Langvad, i Find Holger Danske, Borgen, 2006

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Vi tror ikke på integration Det er svært – hvis ikke umuligt – at indlemme etniske minoriteter i det danske samfunds fællesskaber, mener nogle. De stiller spørgsmål ved, om muslimer kan blive ligeværdige medborgere. Andre spår, at der vil opstå splid mellem Danmarks borgere på grund af forskelle i livssyn, værdier og tankesæt.

IKKE FLERE, TAK! “Vores velfærdssamfund er præget af, at nogle indvandrere ikke tager uddannelser, ikke kommer ud i jobs og ikke lærer det danske sprog. Og de bidrager ikke positivt til vores samfund. Derfor skal vi begrænse - hvis ikke helt stoppe - den tilgang vi har til Danmark af ikke-vestlige indvandrere.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, 2010

INDEN FEM ÅR… DE SKAL INDRETTE SIG “Integration af kulturfremmede folkeslag er en umulighed. Integration betyder at begge parter skal give køb på hjerteblod. Det vil Dansk Folkepartis Ungdom ikke acceptere. Det er de fremmede, der er kommet til vores land, og det er de fremmede, der skal indrette sig under danskernes præmisser. Således må de fremmede, der ønsker at forblive i Danmark, assimileres.” dfu-nettet.dk

KAN IKKE INTEGRERES “Vi kan påvirke et vist antal mennesker fra fremmede kulturer, men en indvandring af den størrelse og sammensætning, vi har set i de sidste årtier af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede, kan ikke integreres. Mange indvandrere ønsker at videreføre deres egen kultur, og det kan få samme følger her som i indvandrernes hjemlande. Specielt har det vist sig vanskeligt at integrere flygtninge og indvandrere med muslimsk baggrund.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

74 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

“Inden fem år vil vi have reel guerillia-krig i vores storbyer med skudvekslinger mellem muslimske grupper og vestlige autoriteter. Vi vil se fronte og barrikader, døde politimænd, hævnangreb med selvmordsbomber, hæren griber ind, voldelig selvtægtsgrupper på begge sider (…)” Nicolai Sennels, børnepsykolog, i Kulturkløften på JP.dk, 2009

BORGERKRIG “De fleste vil nok forsværge, at der kan blive borgerkrig i Danmark. Men om 50 år kan Danmark være præget af store parallelsamfund, omfattende organiseret kriminalitet og jævnlige uroligheder, der i intensitet og udbredelse overgår dem, som Frankrig oplevede i november 2005 og Danmark i februar 2008.” Jens Løgstrup, fhv. MF for Venstre, b.dk, 2011

DE ØDELÆGGER VORT SAMFUND “Indvandringen til Danmark skal stoppes. Danskerne er trætte af kvindeundertrykkelse, drab og knivstikkeri begået af udlændinge, som mentalt lever i middelalderen. Derfor skal der føres en nul-tolerance over for dette barbari, som ødelægger vort samfund.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen Jyllands-Posten, 2002

… især ikke af muslimer DE PRESSER PÅ

VI ER IKKE INTERESSEREDE

“Et (…) problem er den stille islamisering af de vestlige samfund. Indvandrerne, som strømmer til Vestens åbne samfund og åbne statskasser, griber ikke til egentlig terror; de presser på med deres krav, og deres unge udøver en målrettet vold i vore gader, som langsomt truer os til at give dem, hvad de vil have.”

“Hvad er det for en styrke, muslimerne bidrager med? Lavere uddannelsesgrad, højere sygdomsfrekvens, lav deltagelse på arbejdsmarkedet, høj kriminalitet. (...) Vi er ikke interesserede i den mangfoldighed, som består i parallelsamfund af tabere.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2007

Mogens Camre, Dansk Folkeparti, jp.dk, 2010

UDVIKLINGEN “Altså, hele udviklingen har vist, at troen på, at indvandrere, bare af at vokse op i et demokrati ville blive integreret, ikke passer. De unge bliver mere og mere radikale, de vil bygge et samfund på Koranens regler og på shariaen.”

DE HADER DETTE LAND “Vi ser jo disse muslimer, som er blevet båret på hænder, da de kom til Danmark, og får alle mulige fordele i dette fredelige, hjertelige land, at de nu som 2. og 3. generationsindvandrere hader dette land og nu sætter det i brand.”

Ralf Pittelkow, b.dk, 2010

Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, i Jyllands-Posten, 2008

DE VENTER…

SUND SKEPSIS

“Alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel.”

“Det tror da pokker, at danskerne har en sund skepsis over for muslimer, når mange af de muslimske drenge/mænd går med kniv og åbenlyst for enhver ikke er bange for at bruge den! Hvis jeg skal ud og lære en muslim at kende, så er det jo lige før, at jeg skal have skrevet mit testamente inden, have en skudsikker vest på, og en metaldetektor i baglommen.”

Mogens Camres manuskript, omdelt til pressen under Dansk Folkepartis årsmøde i 2001

Ruben Olrik, Venstre, Berlingske Tidende, 2006

VI MÅ FINDE OS I DET “Vi må lære at finde os i gadekriminaliteten og voldtægterne, og vi må indstille os på, at den kristne kultur er ved at være yt.” Mogens Camre, Dansk Folkeparti, Morgenavisen JyllandsPosten 2006

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Deba Debatten

Debatten er alt for kritisk, når den handler om medborgere med anden etnisk baggrund end dansk. Det mener nogle i hvert fald. De peger på, at alt for mange kritiske kommentarer står i vejen for fællesskabet og medborgerskabet i Danmark.

NEGATIV DEBAT

“Når man hører den negative danske udlændingedebat, skulle man tro, at næsten alle udlændinge er uvillige til at integrere sig. At de er en byrde for Danmark. Men hvor mange af dem udgør virkelig et problem? Det bliver der aldrig sat tal på.”

KRIMINEL OG SAMFUNDSNASSER

“Når man som ikke-etnisk dansker fødes og vokser op i et land, hvor man allerede i fødselsgave udstyres med prædikater som »problem«, “kriminel” og “samfundsnasser”, er forhindringerne for en vellykket integration allerede godt i gang med at blive opbygget. Man tvinges konstant til at skulle modbevise de etablerede fordomme om den gruppe, man er kategoriseret i. Tvinges til at skulle overbevise omgivelserne om, at lige præcis ‘jeg’ ikke er som det generelt tegnede billede af indvandrere, men faktisk har en uddannelse, tror på demokratiet og ikke har til hensigt at sprænge Nørreport i luften.” Anna Vibe Onsberg Hansen, Dagbladet Information, 2009

Dagmar Fink, Worktrotter, information.dk, 2011

KLASK, KLASK, KLASK VI BLIVER FORFØRT… “Vi bliver forført af angsten for muslimer (…). I stedet for blindt at tro på skræmmekampagner skulle vi måske prøve at undersøge sagen selv. Ønsker majoriteten af muslimer i Danmark virkelig at overtage Danmark? Er alle kvinderne undertrykte? Eller ønsker nogle politikere at fremstille dem sådan, fordi der er rigtig mange stemmer i skræmmekampagner? Er udvisning, forbud og særregler mod religiøse symboler virkelig det bedste middel til at få et samfund, som borgerne holder af og føler sig som en del af?” Marianne Jelved m.fl., Det Radikale Venstre

76 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

“Hver eneste dag i ti år har vi alle været tvunget ind i en ja-/nej-folkeafstemning om tørklæder, badeforhæng, bederum, omskæringer, sharialovgivning, gravpladser, æresdrab, halalslagtninger, stening, moskeer, profeten, blasfemi og andre eksotiske religiøse emner. I sidste uge var det flerkoneri, der ryddede forsiderne! Mens den ene lejr har råbt: »I er elitære og politisk korrekte og naive!«, har den anden svaret: »Og I er populistiske racister, som dæmoniserer muslimerne«. Klask, klask, klask. Og det store flertal af (…) danskere og muslimer? De har bare stået der i midten og … kedet sig.” Per Michael Jespersen, redaktør, Dagbladet Politiken, 2009

atten DE SIGER, HVAD DE MENER

“Det aftvinger respekt, at DF i det mindste siger, hvad de mener. De kan ikke fordrage fremmede, især ikke muslimer. Færdigt arbejde. Mor Pia har endog lært sine folk at udtrykke det på en måde, så de ikke kommer i strid med straffeloven. Det er endvidere lykkedes at tegne et skræmmebillede for befolkningen, så borgerne tror, at muslimerne er kommet til Danmark for at indføre sharialovgivning her.”

ANGSTEN FOR DET FREMMEDE

“Ordet xenofobi betegner frygten og afskyen for alt det fremmede som vi ikke har begreb om. Den angst som får mennesker til at gå i forsvar ved at trække sig væk fra det som virker fremmed og uforståeligt. (…) Xenofobi er altså en særlig form for forsvar som optræder hos mennesker, når de ikke tør forholde sig nysgerrigt over for det fremmede.” Ulla Andersen, psykolog, i Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 6, 1999

Bent Melchior, tidligere overrabiner, i Dagbladet Politiken, 2010

MENNESKESYN

“DF’s menneskesyn er den absolut største trussel mod vores velfærdssystem, der kun kan bevares, hvis vi får en massiv indvandring, og vi får opbygget en vis kulturel intelligens, der sætter os i stand til at integrere vores nye medborgere ordentligt.” Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

FRISIND

“Jeg ved ikke, hvad der sker for Danmark. Men jeg savner frisindet, at der er plads til alle, brug for alle, og at der er respekt for det andet menneske – også selv om det andet menneske er anderledes end en selv. Jeg savner et opgør med mistænkeliggørelse og kontrol. Det er som om, at vi lige pludselig bliver en overlegen, selvfed nation, der er bedre end alle mulige andre, …” Asmaa Abdol-Hamid, socialrådgiver, i Dagbladet Information, 2009

VI VIL… “Vi vil sætte os i spidsen for en regering, der arbejder effektivt for respektfuld integration af nye danskere. Vi vil være garantien for, at Pia Kjærsgaard bliver ladt tilbage alene og sur i udkanten af dansk politik – og med kun meget sjældne invitationer til at komme i TV. Vi vil sørge for, at I bliver fri for at se så meget til Søren Espersen, Martin Henriksen, Peter Skaarup og Thulesen Dahl. Vi vil meget aktivt arbejde for at få skubbet Langballe og Krarup ud af debatten i midten af dansk politik – og tilbage i det ekstremistiske hjørne, hvor de altid rettelig har hørt til.” Mogens Lykketoft, Socialdemokraterne, i Dagbladet Information, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

All Kinds ”For 10-12 år siden var der ikke mange piger med anden etnisk baggrund her i klubben i Bispehaven. Der var masser af tosprogede drenge. Men de tosprogede piger så vi næsten ingen af,” fortæller opsøgende gademedarbejder Britt Naundrup, der har arbejdet med indvandrerunge i Århus Vest siden 2000. ”Selvfølgelig var der nogle piger, der ikke havde lyst til at gå i klub. Men der var også piger, der holdt sig væk – eller fik forbud mod at bruge klubben – fordi der var drenge til stede. På det tidspunkt havde mange indvandrerfamilier den opfattelse, at teenagedrenge og teenagepiger ikke var noget godt miks. Spørgsmålet var: Hvad kunne man tilbyde de tosprogede piger efter skoletid? Hvad interesserede de sig for?”

mange af dem var, at få lov til at fortælle deres egen historie,” forklarer Britt Naundrup. ”De havde lyst til at fortælle omverdenen om det liv, de levede i Århus Vest. At de ikke var undertrykt. At de havde det godt med familie og venner. At de havde drømme, glæder og sorger som alle andre. Kort sagt ville de gerne fortælle omverdenen, at de hverken var stakkels eller ofre, men unge med et godt liv.”

Sang, dans og debat Udfordringen var at finde en form, som pigerne kunne udtrykke deres fortællinger i. ”Pigerne besluttede, at det skulle være en slags forestilling med forskellige indslag. Nogle ville gerne synge, andre ville danse, mens der var en gruppe, der ville skrive digte og små historier. De sammensatte et show, der sluttede

En klub for piger Beslutningen lå lige for. Man oprettede en ny klub, hvor kun piger havde adgang. Navnet All Kinds passede i den forbindelse fint. Det skulle være en klub, hvor der var plads til alle piger – også etnisk danske. ”Pigerne tog rigtig godt imod det nye tilbud, og de var selv med til at definere rammerne og aktiviteterne. Et stort ønske for

78 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

FAKTA All Kinds er et fritidstilbud for piger primært i Bispehaven, Århus Vest. Det koster ikke noget at være med, men der er optagelsesprøve. Gruppen ledes af Britt Naundrup.

med debat, så tilskuerne kunne stille spørgsmål til pigerne og få svar på, hvordan det er at være ung tosproget i Danmark. Det viste sig at være en stor succes. Så den model har vi holdt fast i lige siden,” fortæller Britt Naundrup. ”Repertoiret ændrer sig selvfølgelig hver gang der kommer nye piger med i gruppen. Hvor det før var hiphop- og rapmusik pigerne brugte i deres sang- og dansenumre, er det i dag mere pop og R&B. Men konceptet er det samme.”

Stærkere Selv om sang og dans fylder en del i All Kinds, bliver der også arbejdet meget med pigernes personlige fortællinger. ”Vi hjælper dem med at få struktur på de tanker og drømme, de kommer med. Og vi hjælper dem med at håndtere frustrationer, så de kan bruge dem konstruktivt i deres optræden. Vi bygger med andre ord videre på de ressourcer, de har. Og det giver gode resultater. Pigerne bliver stærkere, får mere tro på

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

sig selv og bliver bedre til at træffe beslutninger i deres liv. Det undrer mig faktisk, at der ikke er flere, der har taget ideen op. Jeg kender ikke andre klubber eller grupper i Danmark, der gør som os,” siger Britt Naundrup.

X-Factor All Kinds-pigerne har gennem årene været landet rundt på skoler, højskoler, biblioteker, ungdomsklubber og kulturhuse. De har også optrådt i Folketinget og på store konferencer. ”Rygtet om de gode ture, vi har, spredes. Det betyder, at der er rigtig mange piger, der gerne vil være med i gruppen. Desværre er der grænser for, hvor mange medlemmer vi kan have. I øjeblikket er der 16 piger i alderen 14 til 20 år. Det giver en vis prestige at være med. I lokalområdet nikker folk anerkendende, når de hører om All Kinds. Det giver masser af street credit,” siger Britt Naundrup.

FÅ TOSPROGEDE PIGER I FRITIDSKLUBBER

Men også på landsplan har vi fået opmærksomhed. Tre af 8210-pigerne, der i 2010 deltog med stor succes i X-Factor på n DR1, er tidligere All Kinds-piger.”

“Der er mange tosprogede piger i Gellerup, der slet ikke deltager i fritidsklubber. Ofte skyldes det forældrenes manglende tilladelse. Forældrene kender ikke til, hvad deres piger har brug for, for at vokse op i Danmarks samfund og for at lære at være aktive og sociale med andre omkring dem. Forældrene forstår ikke, hvorfor deres piger skal deltage i klubber. … Forældrene har ikke selv haft så meget fritid, men de har i stedet haft nogle pligter i hjemmet. I deres hjemland havde man hverken accept eller tillid til fritid. Dette går i dag ud over de piger, der gerne vil gå i klubber. …” wafa på westcity.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

De snakker Tekst: All Kinds

De snakker og snakker og ved ingenting De snakker og snakker og ved ingenting De snakker og snakker og ved egentlig ikke Hvem vi er De ved egentlig ikke Hvem vi er Jeg går en tur på strøget Kigger mig omkring Ser nogen der slåsser, de fatter ingenting Opmærksomheden er hvad de kræver De viser det, når de går rundt og tæver Slår damer ned, tager ting fra folk Hvad skal vi gøre for at stoppe dem Før Pia Kjærsgaard smider dem hjem For statsministeren vil integrere os Men det nytter altså ik Vi kommer op at slås Vi har nemlig oplevet det ene og det andet Siden dengang vi kom til landet For oppe på skolen, hvor lille Fatma hun går Går de rundt og tror, det er broren der slår Men Fatma hun er lille, forstår ingenting Klokken den er 10, og nu ringer det ind. Pludselig er jeg kriminel Pludselig er jeg tyv Pludselig slår jeg damer ned Det er jo bare lyv Vi er ikke alle ens Vi er bare mennesker Jeg er fra All Kinds og stolt palæstinenser Politikere snakker for meget og laver for lidt Jeg hedder Rodaina, nu går det skidt

Jeg har fået for meget, kan ikke tage det mer Det er derfor jeg står lige her. De snakker om Mohammed og siger: Han skal hjem! Men Mohammed ved ikke selv, Hvor han skal hen Mohammed han græder, siger Wallah ikke mer Faren giver et slag Det er ikke det sidste, som sker For hjemme i ghettoen Hvor de alle sammen bor Venter mor på Hassans lillebror Hassan han er læge med en stor skalpel I ghettoen er Mohammed kendt son en kriminel Fatma er ikke kristen, hun er bare muslim Hun går rundt med tørklæde De kalder hende for svin De siger, hun er dækket til Hun er bare så grim Hvis de vidste, hvem hun var Var det ik slå slemt Hun blev moppet og drillet hele dagen lang Vi skal passe på hinanden Det et bud på denne sang. De snakker og snakker og ved ingenting De snakker og snakker og ved ingenting De snakker og snakker og ved egentlig ikke Hvem vi er De ved egentlig ikke Hvem vi er!!

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

De tre medlemmer af All Kinds, Basra, Iman og Muna, fortæller, hvorfor de synes, at det er fedt at være med i gruppen. Muna: All Kinds er et sted, hvor vi kan få lov til at gøre nogle af de ting, som vi ikke kan gøre andre steder. Iman kan lide at danse, Basra kan lide at skrive og jeg kan lide at synge. Fællesskabet betyder, at vi ikke er bange for at gøre det, vi hver især er gode til – sammen. Vi er forskellige, men har noget at være sammen om. Og vi lærer af hinanden. For tiden er vi en gruppe med baggrund i 8 forskellige kulturer: irakisk, somalisk, gambiansk, libanesisk, palæstinensisk, tyrkisk, iransk og ghanesisk. Der har også været danske piger med, men der er ingen lige nu. Nogle piger er med i kort tid, andre bliver I All Kinds i mange år. Men har man én gang været med, hører man på en måde altid til gruppen.

Iman: Jeg kom med i All Kinds, fordi jeg var SÅ træt af at se medierne fortælle historien om, at piger som mig er undertrykt. Jeg er ikke undertrykt. Jeg må lige så meget som danske piger. Jeg må for eksempel godt have drengevenner. Mine forældre forlanger ikke, at jeg skal leve mit liv derhjemme. Jeg forstår ikke, hvorfor journalister og politikere skal fremstille piger med anden etnisk baggrund på den måde. Det er, som om vi alle sammen er ens. Men vi er lige så forskellige som alle andre. Når vi er ude med All Kinds, kan jeg fortælle, hvordan mit liv er.

Basra: Folk tror, at vi ikke må deltage i skolefester og have det sjovt med vores venner. Eller at vi ikke må være ude efter klokken otte om aftenen. Folk har vildt mange fordomme. Jeg skriver digte og tekster om nogle af de fordomme. Det er ret nyt for mig at skrive. Det var først, da jeg kom med i All Kinds, at jeg begyndte på det. Før hadede jeg at skrive. Men nu elsker jeg det.

Muna: Før jeg kom med i gruppen, var min selvtillid ikke særlig stor. Jeg var nervøs, når jeg skulle sige noget i skolen. Og selv om jeg elsker at synge turde jeg i hvert fald ikke synge for andre. Det ændrede sig fuldstændig. Nu er det bare fedt at optræde sammen med de andre. Og i skolen har jeg ikke længere noget imod at fremlægge opgaver og den salgs.

Basra: Det er lidt det samme med mig. Jeg har altid været den, der holdt mig tilbage. Især når der var debatter i skolen. Jeg kunne ikke lide, at sige min mening. Det kan jeg sagtens i dag. Jeg har lært at være ligeglad med, hvad andre siger. Jeg tænker ikke mere på, om de synes, det er ok, det jeg siger.

Muna: Det fede ved at være ude at optræde er selvfølgelig at synge og danse for folk. Vi får altid masser af ros. Og det er jo dejligt. Men det er også rigtig sjovt at være med til debatterne efter vores show. Her må folk stille spørgsmål om alt. Om vores hverdag. Om det sted vi bor. Om mad og tørklæder. Om islam og religion. Det er superfedt at få lov at fortælle folk om det liv, vi lever. Og folk er for det meste nysgerrige på den gode måde.

Basra: Ja, men der er også altid nogle, der spørger om nogle mærkelige ting. Det kan for eksempel godt blive for personligt. Hvis det er om familieproblemer og den slags. Vi har hver især en grænse for, hvor meget vi vil fortælle om os selv. Og vi siger fra, hvis spørgsmålene kommer for tæt på.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Danskhed – hvad er det? Begrebet ‘danskhed’ forbindes ofte med Dansk Folkeparti. Måske fordi partiets politikere flittigt markerer sig i debatten med definitioner på, hvad der er dansk, og hvad der ikke er. Men der er andre bud på, hvad det vil sige at være dansker og bo i Danmark.

AT VÆRE DANSK “Det at være dansk er i bevægelse. Førhen var det ikke accepteret at være dansker og tale med accent. Men det er blevet mere almindeligt. Det har ikke været accepteret, at man var mørk i huden og dansker på samme tid. Men det bliver mere og mere almindeligt. Det har heller ikke været accepteret at være dansker og muslim samtidig. Men det er også ved at ændre sig. Der er velformulerede muslimer, der kræver deres ret til at være både dansker og muslim.” Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet, 2010

DANMARK FORANDRER SIG

DEN DANSKE STAMME? “Det siger sig selv. Men det bliver modsagt hele tiden. Det er så åbenlyst, at man ikke ser det. Og så får man det indtryk, at danskerne indtil for fem minutter siden var en stamme af enige stemmer og lige livsformer. Men hvis man kigger efter, er det klart, at danskerne ikke er en enhed af enige og ens borgere. Der er ikke enighed om, hvad Danmark er, og hvad Danmark burde være.” Rune Lykkeberg, Dagbladet Information, 2009

STORE FORANDRINGER “Gennem det 20. århundrede er vores forestillinger om opdragelse, familie, seksualitet, autoritet, disciplin, tradition, nation og religion i Danmark ikke bare blevet forandret. De er blevet revolutionerede. Det, der var ordentlig opførsel, blev over en generation moralsk forkasteligt. Det er en dramatisk moderniseringsproces, som betyder, at hver eneste generation af danskere i det 20. århundrede startede et nyt sted. Og det betyder, at vi synger samme sang til forskellige billeder, når vi synger H.C. Andersens klassiker, der starter således: I Danmark er jeg født dér har jeg hjemme - der har jeg rod - derfra min verden går.”

“Danmark var endnu i 1910 et fattigt bondesamfund, men allerede i 1960 var vi en moderne industrination. Mod slutningen af det 20. århundrede var vi blandt de rigeste i verden. Den bondekultur, som i starten af århundredet var den bærende livsform, var allerede 50 år senere ved at uddø. Den livsform, som havde været naturlig og indlysende, var på en eller to generationer blevet tilbagestående.”

Rune Lykkeberg, Dagbladet Information, 2009

Senay Arikan, Ny-Dansk Ungdomsråd, 2010

86 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

TRE IDENTITETER “Jeg har både en etnisk identitet, en religiøs identitet, men også en dansk identitet. Jeg accepterer den måske ikke som min fulde identitet, men jeg ved at de kommende generationer ikke vil nævne lande, når de taler om deres identitet. Jeg har en multikulturel identitet og alle tre identiteter kan arbejde sammen.”

TÆNK, HVIS … “Tænk, hvis vi kunne give folk en ærlig chance for at blive danskere, skabe rum til kulturel forskellighed under en politisk paraply, der hed det danske samfund? At vi kunne skabe et nationalitetsbegreb, der byggede på medborgerskab frem for svinekød versus halal? Er det ikke præcis, hvad danskhed handler om? (…) Hvad mon der ville ske, hvis vi forsøgte at definere vores danskhed ud fra andet end negative fjendebilleder og myter? Hvis politikere og medier lagde værdikamp og integrationsiver på hylden og i stedet gav os danskere, mørk som lys, lov til at prøve selv. Ville vi tage skade? Ville det danske samfund, den såkaldte danskhed, smuldre mellem hænderne på os? Nej, jeg tror det ikke. Jeg tror, vi som samfund ville stå meget stærkere, hvis vi sammen gik verden og fremtiden i møde. Hvad tror du?” Siris Hartkorn, Dagbladet Politiken, 2010

DANSK – HVOR DANSK? ”Jeg synes, at højrefløjen med Dansk Folkeparti i spidsen har flået danskheden og flaget ud af hænderne på os. De har efterhånden taget patent på det at være dansk. Jeg kan huske, da jeg var ung og tog på interrail rundt i Europa. Da var jeg kanonstolt af at have et Dannebrog på min rygsæk. Men i dag vil mine nevøer ikke rejse rundt i Europa med et flag, der viser hvor de kommer fra. De siger, at Danmark er kendt i udlandet for racisme og for ikke at kunne lide udlændinge. Det er en kedelig udvikling, som vi skal vende. Og det kan kun ske ved at sætte værdierne til debat.” Kamal Qureshi, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti, 2010

PERLEVENNER I 2009 deltog de to venner Bilal Al-Malti (Biilo) og Ahmed Ali Turki (T) i DR-serien Perlevenner. De to teenagere skulle i en række programmer undersøge danskheden ved at rejse rundt i Danmark. Nedenstående er et uddrag af et interview i Dagbladet Information med drengene: “Hvordan føler man sig dansk?” T: “Når jeg er i skole, er jeg dansker, og de fleste af mine klassekammerater er danskere. Så er vi alle sammen danskere. Men når vi er her i Mjølnerparken, så er vi arabere, for det er alle andre. Men det betyder ikke noget for os. Det er ikke noget, vi nogen sinde tænker på.” Biilo: “Ja, jeg føler mig mest dansk i skolen.” “Hvorfor det?” Biilo: “Fordi, der er ikke så mange perkere der. De er næsten alle sammen danskere, men det betyder ikke, at jeg føler mig udenfor - jeg føler mig bare normal, forstår du? Men når jeg er der, hvor jeg bor - i gården - så føler jeg mig fuldt arabisk. Fuldt ud, fuldt ud. Jeg bor jo i Mjølnerparken, og der er kun arabere.” “Det lyder som en lidt splittet fornemmelse?” Biilo: »Nej, nej - det er normalt, jo. Jeg er vant til det, jeg er født her, sådan er det her. Du skulle også prøve det en dag. Prøv at flytte ind i Mjølnerparken og blive araber - du ville synes, det var fedt. Hvor er du fra?” “Jylland - fra en gård langt ud på landet.” Biilo: “Woooh, så er det her jo det vilde, vilde vesten - det er New York. Walla - så er du jo mere splittet end jeg er her, mand.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Ildsjæl i Vollsmose “Jeg kan godt lide at have indflydelse på de ting, der sker omkring mig. Mine søskende har det på samme måde. Vi kan godt lide at sætte projekter i gang. Projekter, der involverer folk. Både for børn, unge og gamle. Vi har selv et ansvar for fællesskabet i den del af byen, hvor vi bor,” siger Alaa Abdol-Hamid, der bruger en stor del af sin tid på at udvikle, organisere og deltage i fritidsaktiviteter i Vollsmose. Da Alaa Abdol-Hamid og hendes familie flyttede til Odense-forstaden, bemærkede hun og hendes søstre, at der manglede steder og foreninger, hvor områdets piger kunne mødes. “Drengene havde både klubber og andre fritidstilbud,” fortæller hun. “Det var dem, man lagde mærke til. Det var dem, der fik opmærksomhed. Pigernes ønsker og behov var der ingen, der rigtigt tog sig af.” Det skulle der laves om på, mente AbdolHamid-søstrene. Og de fik grønt lys fra både forældre og boligselskab til at oprette en klub. Allerede til det første møde stod 70 piger i kø for at være med i Pigernes Aktivitetsforening. “Interessen var overvældende. Og det viste tydeligt, at der var et stort behov. Pigerne strømmede til. Det varede ikke

88 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

længe, før vi måtte flytte fra det lille kælderlokale, vi fik stillet til rådighed, til det sted, hvor vi mødes i dag.”

Fællesskabet Alaa Abdol-Hamid forklarer, at Pigernes Aktivitetsforening er en forening, hvor pigerne selv sætter dagsordenen. Medlemmerne har blandt andet arabisk, somalisk, pakistansk, tyrkisk og dansk baggrund, så fællessproget er dansk, når der er møde i foreningen. “Vi har diskussionsaftener og aktivitetsdage, hvor alle mulige emner bliver taget op. Et tilbagevendende tema er identitet. Hvem er jeg? Hvad er min rolle i samfundet? Hvordan vil jeg gerne leve mit liv? Og vi diskuterer danskhed, og hvad det er at være dansker.” Vi laver kurser i personlighedsudvikling og eksamensforberedelse, og vi tager på ture rundt i landet. Vi har blandt andet været i Folketinget,” forklarer Alaa Abdol-Hamid. “Det er især unge, der får foreningslivet til at blomstre her i Vollsmose. Der kommer

HVOR KOMMER DU FRA? “Af og til spørger folk, hvor jeg kommer fra. Når jeg så siger, at jeg kommer fra Sønderjylland, kigger de lidt undrende på mig, fordi det måske ikke lige er det svar, de forventer at høre. Ja, men hvor er du oprindelig fra? spørger de så. Og så må jeg jo fortælle dem, at jeg er palæstinenser fra Sønderjylland. Alaa Abdol-Hamid

hele tiden nye tilbud, og folk er gode til at bakke op om dem. På den måde viderefører vi en god dansk tradition med at gå sammen i foreninger og interessefællesskaber.”

To timer om ugen Et andet projekt, som Alaa Abdol-Hamid bruger sin tid på er arbejdet som projektleder i Dansk Flygtningehjælp. “Jeg står for et projekt under navnet ‘To timer om ugen’, hvor ca. 40 frivillige bruger to timer om ugen på at være sammen med børn med anden etnisk baggrund. De besøger børnene derhjemme, tager på udflugter, hygger sig og får brugt det danske sprog. Det kan være en tur i zoologisk have. Men det kan også være kakao og boller under æbletræet i haven.”

Alaa Abdol-Hamid fortæller, at projektet går ud på at give børnene et bedre kendskab til forskellige sider af det danske samfund. Det gælder både hverdagsliv og sprog. “Men det går også den anden vej,” understreger hun. “De frivillige får indblik i indvandrerfamiliernes måde at leve på og se verden på. Og netop det – den gensidige kulturforståelse – er formålet med projektet.”

Act Now Ønsket om at bringe folk tættere på hinanden ligger også bag Alaa Abdol-Hamids engagement i den lokale teatergruppe 5240 Act Now. “Alle kan være med i teatergruppen. Det eneste det kræver,

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

er viljen, lysten og modet til at stå på en scene. Skuespillerne er amatører, der bruger oplevelser fra deres eget liv som inspiration til forestillingerne.” Alaa Abdol-Hamid er instruktør for de

TO TIMER OM UGEN To timer om ugen er et projekt i Odense, hvor voksne danskere leger, læser eller er sammen med et eller to børn i 5-8-års alderen med anden etnisk baggrund – to timer om ugen. Målet er, at børnene så tidligt som muligt opnår fortrolighed med dansk hverdag og kultur – og på denne måde forbedrer deres danske sprogkundskaber.

90 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

10-14-årige, der mødes en gang om ugen i Vollsmose Kulturhus. Hun fortæller, at de arbejder med Forumteater – en teaterform, hvor publikum bliver inddraget i stykket. “Folk kan træde direkte op på scenen og kommentere de konflikter, der er i stykket. Vi ved aldrig, hvor det hele ender. Men det betyder ikke noget. Det vigtigste er, at der opstår en dialog. Blandt tilskuerne og mellem skuespillerne og publikum. Det gode ved Forumteater er, at det engagerer deltagerne på en meget konkret måde. Det kan være i forskellige emner som familieforhold, danskhed, ytringsfrihed og forholdet mellem kønnene.”

Cykelguide Et nyt initiativ, som Alaa Abdol-Hamid har været med til at søsætte, er Vollsmoses cykelguider. Ideen opstod som reaktion på myten

om, at Vollsmose er et usikkert og farligt sted at færdes, fortæller hun. “Det er ærgerligt, hvis folk ikke tør komme herud, fordi de har hørt eller læst, at der altid er ballade. De negative historier bliver blæst op, som om det er et spørgsmål om liv og død. Som om Vollsmose er et lovløst sted. Den myte vil vi meget gerne punktere.” Hver lørdag i sommerhalvåret kan besøgende møde op med deres cykel og følge én af de fire frivillige guider rundt i området. Først halvanden time på jernhesten, og derefter er der tid til en snak. Alaa Abdol-Hamid skiftes med tre andre cykelguider til turene. “Vi viser området frem og fortæller om de aktiviteter, der er i Vollsmose. Vi fortæller også vores personlige historier. Episoder fra vores barndom, oplevelser med kammerater og familien. Til sidst svarer vi på spørgsmål. Om fami-

lieliv, religion, etniske forskelle, kriminalitet, beboersammensætning og så videre. Folk må spørge om det, de har lyst til. Jeg er stadig lidt overrasket over, hvad en lille cykeltur og en sludder kan gøre. Og jeg ved ikke, hvor ofte jeg har hørt folk slutte af med at sige: Jamen, vi troede jo slet ikke, at der ville være så pænt og fredeligt herude.” n

DANMARK ER LUKSUS “Vi rejser hjem på ferie hvert år, så jeg ved godt, at i Tyrkiet kan de knokle en hel dag for at tjene 50 kroner. Danmark er luksus. Der er nogle indvandrere, der siger fuck Danmark, fuck danskerne, og ser det, som om der er en krig mellem dem og os. Til dem siger jeg bare: Du har en rigtig stor chance her… .” Hazel Kaya, kurdisk handelsskoleelev, i Dagbladet Politiken, 2008

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Integration, assimilation Selv om ordet integration ofte anvendes, når debatten handler om etniske minoriteter, er der ikke enighed om, hvad begrebet dækker. Nogle mener, at integration betyder, at etniske minoriteter skal blive ‘danske’. Det vil sige, at de mere eller mindre skal glemme deres kulturelle og religiøse baggrund. Andre holder på, at integration er en proces, hvor forskellige kulturer og befolkningsgrupper i et samfund giver plads til hinanden. Der er fire begreber, der går igen, når man skal beskrive den måde et samfunds borgere lever sammen på: Integration – betyder, at minoriteterne og majoriteten tilpasser sig hinanden gensidigt, eller at de lever sammen i et flerkulturelt eller multikulturelt samfund. Assimilation – betyder, at minoritetsgrupperne overtager majoritetens kultur og bliver ligesom majoritetsgruppen – enten frivilligt eller ved tvang. Segregation – betyder, at minoritetsgrupperne og majoritetsgruppen lever adskilt. Minoriteterne bevarer deres kultur. På boligområdet bruger man også udtrykket ghettoisering. Marginalisering – betyder, at man hverken har bånd til sin egen kultur eller til det samfund, man lever i.

DEFINITION Ordet ’integration’ betyder sammensmeltning af dele til en helhed.

HVAD ER INTEGRATION? “Der er noget mistænkeligt ved, at vi har som nationalt projekt at integrere bestemte grupper. Der er masser af grupperinger i samfundet, som ikke er integreret. Også grupper, der er etnisk danske. I Nordsjælland er der fx masser af ghettoer. Der bor mennesker, der næsten ikke har kontakt med det omgivende samfund, og som ikke engang deltager på arbejdsmarkedet, fordi de har penge nok. Vi kunne også diskutere, hvordan vi integrerer dem. Det er selvfølgelig en karikatur, men det siger lidt om, hvad det er for nogle måder, vi taler om problemerne på. Og hvordan vi skaber problemer ved at tale på bestemt måder.” Svend Brinkmann, professor i psykologi ved Aalborg Universitet, 2010

VÆRDIER OG NORMER “At udlændinge skal tilslutte sig grundlæggende værdier og normer indebærer som udgangspunkt ikke, at udlændinge skal opgive deres oprindelige kultur, fx religion, påklædning eller madkultur. Dette kan dog være nødvendigt, hvis en fastholdelse af den oprindelige kultur strider mod værdier og normer i Danmark i et sådant omfang, at udlændinge ikke kan deltage på lige fod med danskere i arbejds- og samfundslivet i øvrigt.” Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

92 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

og segregation PARALLELSAMFUND

… ELLER FIND ET ANDET LAND

“Lang bopælstid i Danmark betyder ikke altid tættere tilknytning Danmark. Nogle grupper, eksempelvis de tyrkiske indvandrere, ser ud til at have opbygget nogle parallelstrukturer i forhold til det danske samfund (restauranter, klubber, rejse- bureauer, medier og arbejdspladser). Det betyder formentlig, at disse grupper klarer sig godt i det danske samfund, men samtidig at deres værdier ikke så hyppigt konfronteres med de etniske danskeres værdier.”

“Til første-, anden-, tredje- og snart fjerdegenerations indvandrere vil jeg sige: I skal være velkomne i Danmark. Men jeg har denne klare besked til jer: Assimilér jer – eller find et andet land…!”

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

Søren Espersen, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2009

VI BLIVER NØDT TIL… “Vi bliver nødt til at holde op med at kræve assimilation og hævde, at vores kultur er hævet over alle andre. Det kan man sagtens uden at give køb på de værdier, som har været med til at skabe det fredelige, rige samfund, vi havde for kort tid siden.” Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

BLIV SOM OS! “… der er lang, lang vej endnu, før integrationen er på plads. Antallet af tørklæder i busserne, skolerne, på hospitalerne og ved kasseapparaterne taler deres tydelige sprog. Jeg sagde det allerede sidste år, men jeg gentager det gerne, lige indtil det gælder: Danmark stiller land, velfærd, uddannelse, tryghed og retssikkerhed til rådighed. Men integration er ikke et tilbud, eller tagselv-bord. Det er en tovejs-ting, der stiller krav til udlændinges holdning og vilje. De skal spørge sig selv: Vil jeg være her i Danmark på danskernes præmisser? Er svaret ja, så velkommen her og klø på, bliv integreret, lær dansk, tilegn jer danske værdier. Er svaret nej, så rejs hjem! Vi har lang vej endnu, når tyrkiske indvandrere, der har været her i årtier, får deres børn og børnebørn til at hente fætre og kusiner fra den Anatolske Højslette hertil for at blive gift.”

ASSIMILATION, TAK! “Dansk kultur handler (…) om tillid og frihed. Dér har vi på nogle områder trængt os selv tilbage i misforstået tolerance. Det er de senere år blevet forbundet med begrebet integration, og det er ikke holdbart. Der finder jeg udtrykket assimilation bedre.” Søren Pind, integrationsminister, information.dk, 2011

FRIHED TIL AT LEVE SIT LIV “Det er meget beklageligt, at vi har en minister, der [skaber] kløft mellem nydanskere og gammeldanskere. Det gavner hverken integration eller assimilation at melde ud på den måde. Selvfølgelig skal man som udlænding bestræbe sig på at blive en del af det danske samfund og tage nogle af de danske værdier til sig, men den enkelte må også have frihed til at bestemme, hvordan han eller hun vil leve sit liv, siger Samer Abou Hachim.” Samer Abou Hachim, næstformand i Integrationsrådet i Odense, jp.dk, 2011

Pia Kjærsgaards, Dansk Folkepartis årsmøde 2008

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

De gode, de spændende og de farlige “Svenskere er autoritetstro, franskmænd er arrogante, latinamerikanere er lidenskabelige, og muslimer er fanatiske. Vores billeder af andre kulturer er ofte meget forenklede,” siger Pablo Cristoffanini, der selv kom til Danmark som flygtning fra Chile i 1974. Han er i dag forsker og underviser ved Aalborg Universitet. “Jeg tror, det er meget menneskeligt at opdele verden i kategorier. På den måde kan vi bedre forstå det samfund, vi lever i. Men der er ikke en enkel forklaring på, hvorfor vi generaliserer og skaber stereotyper. Måske sætter vi folk fra andre kulturer i kasser for bedre at kunne overskue verden.” Hvad mener du med det? “Vi prøver at forstå vores egen kultur ved at sammenligne os selv med andre. Det sker for eksempel ved at fremhæve de positive værdier, vi selv har, og som vi mener, at de andre ikke har. Samtidig fremhæver vi det negative ved de andre kulturer for at definere vores egen.

94 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Vi definerer os selv ved at fremhæve det hos andre, som vi absolut ikke finder attraktivt. Kan du give nogle eksempler? “Ja, først er der dem, der ligner os. Det er blandt andre tyskere, svenskere, amerikanere eller englændere. De ligner os af udseende, har samme uddannelsesniveau, samme teknologiske og økonomiske niveau, og de har nogenlunde samme skikke som os. Dem kan vi som udgangspunkt godt lide. Det er nærmest lige meget, at de kommer et andet sted fra. Ja, det er nærmest interessant, at de kommer fra et andet land. Så er der de eksotiske. De kommer med en kultur, som nok er fremmed, men som vi

KONFLIKT “Engang rejste danskere og andre europæere ud i verden som missionærer eller som kolonisatorer. De tog deres religion, deres kultur, deres sprog med sig, og det medførte problemer de steder, hvor de slog sig ned. Nu kommer folk sydfra – fra Afrika og Mellemøsten – og kræver noget lignende. At deres sprog, deres religion, deres kultur skal have en plads i de europæiske lande. Og det skaber konflikter.” Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet

synes er spændende og tiltrækkende. Det kan være folk fra lande i Syd- eller Mellemamerika. De har nogle vaner, skikke eller egenskaber, som vi selv ønsker. Endelig er der dem, vi betragter som modbilleder på os selv. Det er ofte folk fra ikke-vestlige lande. De kan for eksempel komme fra Afrika eller Mellemøsten. Nogle af dem ser vi som direkte frastødende og farlige. Vi er utrygge ved deres skikke og traditioner, som vi ikke synes passer ind i det danske samfund.

De bliver omtalt gruppevis som bølger, der vælter ind over landet eller som folk, der klumper sig sammen i bander osv.” Er det ikke bare fordomme? “Jo, men selv om de fleste kan se, at der kun er tale om fordomme, spiller fordommene alligevel en stor rolle. Forestillingen om ’de andre’ kommer til at stå i vejen, når vi møder folk fra andre kulturer. Og så glemmer vi at se frit på de menne-

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

sker, som vi reelt møder. Det er problematisk, og det er ærgerligt. Men der, hvor det bliver betænkeligt, er, når man tegner ekstremt negative billeder af bestemte kulturer og befolkningsgrupper. Det sker både i medierne og blandt såkaldt almindelige mennesker. Disse billeder påvirker os, og vi begynder måske at se folk med en bestemt kulturbaggrund som farlige, som en byrde eller som en trussel. Og det er en glidebane, fordi den måde, vi omtaler hinanden på, påvirker den måde, vi behandler hinanden på.” Hvor får vi vores billeder af ‘de fremmede’ fra? “Der er ingen tvivl om, at danskernes syn på fremmede kulturer er farvet af medierne. Omvendt vil andre sikkert sige, at medierne blot giver et billede af de holdninger, man finder i den danske befolkning. Men der er ingen tvivl om, at nogle politikere er meget ivrige efter at fremhæve historier om folk, der stammer fra lande, hvor islam er religionen. Her bliver store grupper for eksempel fremstillet som kvindeundertrykkere, fundamentalister, voldelige, uvidende og uoplyste. Den slags negative historier sætter sig nogle gange som ’sandheder’. Det betyder, at mange danskere næsten ikke stiller spørgsmålstegn ved, om det, der bliver sagt og fortalt, er rigtigt. I yderste fald medfører det, at visse grupper med indvandrerbaggrund ikke bliver set som ligeværdige borgere i samfundet. Og det er hverken godt for dem eller for samfunn det.”

96 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

KULTURER BLANDES “For 30-40 år siden var Danmark en såkaldt homogen nation. Stort set alle havde samme kultur, sprog og religion. Men homogene nationer og kulturer eksisterer ikke mere. Ikke kun, fordi der er kommet folk til udefra. Men tv og internettet betyder, at vi har adgang til andre folks kulturer hjemmefra. Vi kan se, hvordan folk lever i andre lande, og vi oplever det, når vi rejser. Vi blander så at sige kulturer hele tiden.” Pablo Cristoffanini, lektor ved Aalborg Universitet

STEREOTYPER En stereotyp er en forenklet eller fordomsfuld beskrivelse af en person. Stereotyper viser ofte en nedsættende eller karikeret opfattelse af andre mennesker. Kendte stereotyper er: • den nærige skotte • den livsglade italiener • den musikalske afrikaner • den jævne dansker • den hidsige tysker • den fulde finne • den pralende nordmand • den pengegriske jøde • den fanatiske muslim

ENHVER IDIOT… “Enhver idiot kan udpege de forskelle, der findes mellem os mennesker. Det er netop ved kun at fokusere på disse, og gang på gang fremhæve, hvor store de er, at den kulturelle kløft bliver dybere og dybere. Det er som et selvopfyldende profeti, hvor jo mere der tales om disse forskelle, jo tydeligere bliver de og jo mere begynder vi at tro på dem som absolutter, hvad de seneste års debat i Danmark viser med al tydelighed.” Claus Elholm, litterat og kommentator, i blog på jp.dk, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Sammenhængskraft Sammenhængskraft er et – ikke særligt præcist – ord for de mekanismer, der binder et samfund sammen. Sammenhængskraft handler om borgernes tillid, tryghed, sikkerhed, følelse af at høre til, forståelse for forskellighed, lykke- og tilfredshedsfølelse og socialt fællesskab. Men sammenhængskraft er også et værdiord, som politikere bruger til at udtrykke holdninger. For eksempel mener Dansk Folkeparti, at sammenhængskraften i Danmark er truet. Noget af det der truer, er globalisering, masseindvandring, det multikulturelle samfund og EU. Andre politikere mener omvendt, at det er Dansk Folkeparti, der truer sammenhængskraften ved at definere, hvad der er dansk og ikke-dansk. Og at partiet udtrykker meninger, der ødelægger tilliden, trygheden, sikkerheden og fællesskabet i samfundet.

OPLØSNING “Vi er nogle, der har sagt de sidste 20-30 år, at (…) den kultur, der binder et land og folk sammen, går i opløsning, når man vil forvandle en nation til et multikulturelt samfund. Og i særlig grad går den i opløsning, når en stor del af dem, der kommer ind i landet, er muslimer, der bosætter sig i et kristent land. Her er forskellen og modsætningen så udtalt, at det ikke er muligt at skabe et fællesskab.” Søren Krarup, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti, i Jyllands-Posten, 2008

98 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

ET SKRIDT FREMAD “Siden 2002 er væksten i antallet af udlændinge, der får opholdstilladelse i Danmark på baggrund af en asylansøgning, faldet drastisk grundet regeringens og Dansk Folkepartis politik, hvilket er et stort skridt i den rigtige retning. Den udvikling skal fastholdes og er forudsætningen for, at sammenhængskraften i samfundet bevares.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

TRUET SAMMENHÆNG “Mange indvandrere savner elementære kundskaber og er - selv i deres eget land - hæmmet af et forældet menneskesyn og mangel på tolerance over for anderledes tænkende. Væksten blandt denne befolkningsgruppe fortsætter og stiller samfundet over for store udfordringer i de kommende årtier. Sammenhængskraften i samfundet er truet.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

PRESSET VIL STIGE “Rent befolkningsmæssigt bliver Europa mere og mere muslimsk. Og de yngre generationer er ikke bare mere religiøse, men mere ortodokse end de ældre. (…) … opsplitningen af samfundet og presset for, at vi ændrer overordnede love og normer i samfundet, vil stige betragteligt i takt med, at den muslimske befolkningsgruppe udvikler sig. Hvis vi ikke står fast på vores værdier, så er det en udvikling, der kan gå ganske stærkt.” Ralf Pittelkow, b.dk, 2010

ALLE HAR ET ANSVAR “Alle i samfundet har et medansvar for integrationen. De nye borgere har ansvar for at yde en indsats – f.eks. gennem at lære dansk, uddanne sig, arbejde og deltage i demokratiske processer. Samtidig har det modtagende samfund – arbejdspladser, foreningslivet, naboer og andre – et ansvar for at vise imødekommenhed og hjælpe de nye borgere ind i fællesskabet. Det indebærer også, at alle parter har et ansvar for at værne om samfundets grundlæggende demokratiske værdier, herunder at der er frihed til forskellighed, gensidigt ansvar og ligebehandling for alle uanset køn, hudfarve og overbevisning.”

DF ER EN TRUSSEL “Dansk Folkeparti er den største trussel mod Danmark og Danmarks sammenhængskraft. (…) Over halvdelen af befolkningen mener, at samarbejdet med partiet ligefrem skader Danmarks omdømme (Gallup 2006)…” Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen, kronik i Dagbladet Politiken, 2009

nyidanmark.dk, 2011

KNYTTET TIL DANMARK Undersøgelser viser, at de fleste etniske minoriteter føler sig stærkt knyttet til Danmark. Bortset fra de tyrkiske og irakiske indvandrere, oplever alle de etniske grupper større tilknytning til Danmark end til oprindelseslandet. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, 2007

FÆLLESSKAB “Vi skal bruge kulturen, litteraturen og sporten meget mere aktivt for at skabe sammenhold. (…) Jeg har engang interviewet en pakistansk familie, som kun følte fællesskab med danskere, når de på stadion så FC København spille. Så var de pludselig tilhængere som alle andre.” Manu Sareen, integrationskonsulent, i JyllandsPosten, 2008

FRISKOLE ELLER FOLKESKOLE “I mine øjne er etniske friskoler ikke gode for integrationen. Det er helt oplagt. Hvem skulle man blive integreret med? Du kan jo ikke blive integreret med dig selv! Det er et problem ligeså vel, som det er et problem at have etnisk danske friskoler, hvor man kan blive fri for at gå i skole med de sorthårede. Det betyder, at samfundet falder fra hinanden. På den måde møder vi ikke hinanden, og hvad fremmer det? Det fremmer frygten, kun frygten, hvis danskerne ikke møder de ‘fremmede’. Omvendt får indvandrerne ikke afkræftet nogle af de mange fordomme om, at danskerne bare er nogle, der drikker, spiser svinekød og boller med hinanden.” Lise Egholm, skoleleder på Nørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

M E DBORG E R S K AB

Folket, stammen og fællesskabet “Når jeg hører et udtryk som ‘det danske folk’, bliver jeg skeptisk. Det giver et signal om, at nogle er indenfor i varmen, mens andre står uden for fællesskabet. For hvad er ‘et folk’? Er det dem med den rigtige etnicitet, kultur og hudfarve?,” spørger Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. “Et udtryk som ‘det danske folk’ sætter grænser for, hvad det vil sige at være dansker. Og det kan jeg ikke lide. Det ekskluderer nogle mennesker i vort samfund.” “Den danske befolkning er de mennesker, der bor i Danmark. Det er personer, der lever inden for landets grænser, og som er underlagt de love og regler, som vort demokrati hviler på. ‘Folket’ er noget andet. Det omfatter noget mere. For eksempel, at vi er en slags stamme, der har de samme værdier, ønsker og drømme. De samme madvaner og idealer. Den idé er jeg ikke med på. Hvis jeg ikke har lyst til at føle mig som en del af folket, vil jeg have lov til det. Jeg er et frit menneske i

100 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

et demokratisk samfund. Det samme må gælde folk, der kommer til Danmark fra andre dele af verden? Det er jo ikke sikkert, at alle, der kommer hertil, har lyst til at føle sig som en del af folket? Og hvorfor skal de også det?” Hvad bliver der så af fællesskabet? “Nogle måler det danske fællesskab på, om man spiser flæskesteg og frikadeller, fejrer jul og påske eller elsker fædrelandssange og Dannebrog. Men den målestok er der jo mange danskere, der ikke har lyst til at blive målt efter.

OK, DU ER NU ÉN AF OS “Enhver nytilkommen til en gruppe, det være sig til et fodboldhold eller en skoleklasse udviser social kompetence ved at vise en form for ydmyghed ved at være tilbageholden mens de andre vænner sig til dem. Det er i de fleste tilfælde en ganske naturlig proces, og de fleste accepterer at sådan er det, og at det ikke skal opfattes som en personlig ydmygelse. På samme måde bør immigranter udvise en form for ydmyghed, måske endda taknemmelighed, over at være blevet optaget i gruppen og vente på de tydelige signaler der siger, OK du er nu en af os.” Niklas Monrad, information.dk, 2010

Det gælder ikke kun danskere med anden etnisk baggrund, men også mange etniske danskere. Når jeg hører politikere og andre sige, at indvandrere skal tilpasse sig den danske kultur, kan jeg ikke forstå, hvad de mener. Hvad er det, de skal tilpasse sig?” Det lyder, som om du mener, at der ikke findes særlige danske værdier eller et fællesskab mellem danskere? “Der er mange fællesskaber. Der er ikke kun ét. Et udtryk som ‘det danske folk’ kommer af, at den danske befolkning indtil for ca. 40 år siden var homogen. Det vil sige, at de mennesker, der boede i Danmark indtil da så nogenlunde ens ud, talte samme sprog, havde samme religion, delte madkultur og

fejrede de samme højtider. Men i bund og grund er betegnelsen ‘det danske folk’ en kunstig idé. Det er et udtryk, man fandt på i 1800-tallet for at afgrænse sig fra ‘de andre’, ‘de fremmede’ eller dem uden for landets grænser. Går vi mere end 150 år tilbage, gik folk ikke rundt og følte sig særligt danske. Man havde tilknytning til den egn eller landsdel, hvor man boede. Men folk følte ikke et særligt fællesskab med dem, der boede i den anden ende af kongeriget.” Men hvad med i dag? Et samfund er vel kendetegnet ved, at der er noget at være fælles om. Hvad med sammenhængskraften? “Et lands sammenhængskraft afhænger ikke af, om alle i befolkningen har de samme ret-

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

101

M E DBORG E R S K AB

102 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

ter på menukortet, eller om vi fejrer de samme religiøse højtider. Det er til gengæld vigtigt, at vi alle respekterer grundloven, som fundamentet for det danske samfund. Den er vores fælles udgangspunkt. Hvad enten vi er danskere i 17. generation eller lige har fået dansk statsborgerskab. Det undrer mig faktisk, at vi ikke lægger mere vægt på at fejre Grundlovsdag den 5. juni. Andre steder i verden fejrer folk deres fællesskab ved at feste på den dato, hvor landets grundlov er vedtaget. I USA markerer man landets uafhængighed den 4. juli med en kæmpefest, og i Frankrig giver alle franskmænd den gas på Bastilledagen den 14. juli.” Men fællesskabet om grundloven er vel ikke nok, hvis befolkningen ikke er sammen om andet. Stor forskellighed kan vel være et problem? “Nej, det er et demokratisk problem, hvis samfundet ikke accepterer forskellighed. Forskellighed er en ret i Danmark. Vores grundlov sikrer, at vi kan have forskellige skikke, vaner, traditioner og religioner. Forskellighed forhindrer ikke fællesskab. Det ser man i boligområder, hvor etniske danskere og etniske minoriteter er naboer. Det at have kontakt betyder rigtig meget. Jo mere man ser noget, jo bedre kan man lide det. Forskelligheden glider i baggrunden. Man ser mennesket og ikke fremmedheden. Men det er som om nogle politikere forsøger at underminere vores ret til at være forskellige. Det er som om, de ønsker, at vi skal leve og opføre os på ganske bestemte måder.”

TESTEN ”Den virkelige test for et demokrati er jo, om mennesker med vidt forskellige trosretninger og kulturbaggrund kan finde ud af at leve sammen.” Carsten Jensen, forfatter, 2010

... mens du mener, at der skal være frit valg på alle hylder? “Det er desværre blevet almindeligt at sige, at noget er ‘udansk’. I den forstand, at det er forkert. At opføre sig ‘udansk’ betyder, at man opfører sig anderledes end en ‘rigtig’ dansker. Men det er noget vrøvl. Der er ikke en særlig dansk måde at opføre sig på. Lige som der heller ikke er en særlig europæisk eller arabisk opførsel. Fra psykologien har vi nogle forklaringer på, hvordan vi bedømmer andre mennesker på deres handlinger eller opførsel. En af dem går ud på, at vi ‘forklarer’ andre menneskers adfærd ud fra deres karakter, deres kultur, deres traditioner eller deres religion. Man kalder det at attribuere. Det går ud på at man tillægger andre mennesker bestemte karaktertræk eller egenskaber i stedet for at se på de omstændigheder eller den situation, ‘de andre’ handler ud fra. Et eksempel kan være: Hvis naboens søn

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

103

M E DBORG E R S K AB

baldrer din rude, er det ikke fordi han ramte bolden uheldigt, men fordi han har en skidt karakter. Et andet eksempel: Hvis en ung indvan-

drer begår kriminalitet, er det ikke fordi han er kommet i dårligt selskab, men fordi han har en forkert kultur.” Mener du ikke, at der er nogle krav, man skal opfylde for at være med i samfundets fællesskab?

TILPASNING, NEJ TAK! “Vi er så småt ved at acceptere, at der gives fridage på islamiske helligdage. Vi har accepteret, at unge muslimske mænd ikke behøver at tage ordrer fra kvindelige ledere. Vi kan ikke opdrive en kylling i dette land, der ikke er halal-slagtet. I forsvaret og i politiet er man ved at indrette sig på muslimernes krav. Arbejdsgivere, der vil befri kvinder for sløret, bliver anmeldt for racediskrimination. I mange skoler har man afskaffet julens krybbespil for ikke at genere muslimerne. Vi accepterer, at muslimske kvinder kan blive fri for at blive undersøgt af mandlige læger. Vi siger ja til muslimske gravpladser, der aldrig må sløjfes. Skolerne får badeforhæng og kønsopdeling for at tækkes imamerne. Desværre kunne jeg blive ved, for der er tilsyneladende næsten ingen grænser for de tilpasninger, vi danskere generelt indlader os på.” Pia Kjærsgaards ugebrev, danskfolkeparti.dk

104 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

“Det vigtigste må være, at man som borger accepterer de love og regler, der er. Men også, at man for eksempel tager uddannelse, deltager på arbejdsmarkedet, følger med i samfundsdebatten, stemmer ved valg, går til forældremøder og måske deltager i foreningslivet. Og det er der jo masser af mennesker med anden etnisk herkomst, der gør. Selv om de både går med tørklæde, spiser halal og tror på Muhammed. Man kan jo også vende argumentationen på hovedet. Der er for eksempel rige familier i Nordsjælland, der lever i en slags parallelsamfund uden kontakt til almindelige danskere. De er så rige, at de ikke behøver at arbejde. Bidrager de til fællesskabet og sammen-

hængskraften i samfundet, kunne man spørge? Det samme kan man sige om rockerne. Men de to grupper omtales ikke som udanske. Selv om rockerne er kriminelle og folk ikke sympatiserer med dem, ses de ikke som en trussel for ‘danskheden’. Hvor lidt man end kan have til fælles med rockerne og de rige, bliver der ikke stillet spørgsmålstegn ved, om de er en del af samfundet.” Men der er vel trods alt forskel på, om man på forhånd er dansk statsborger eller man ønsker at blive det? ”Jeg går ikke ind for, at nye danskere skal gøre sig fortjent til at være med i fællesskabet. Eller at man skal bestå en eksamen for at blive dansker. Et eksempel på det sidste er indfødsretsprøven, som regeringen og Dansk Folkeparti indførte i 2007. Det er en prøve som udlændinge skal bestå for at få statsborgerskab i Danmark. Det gælder om at svare rigtigt på en stribe spørgsmål om dansk historie, politik, kultur m.v. Det er påfaldende, at prøven er så svær, at mange indfødte danskere vil have svært ved at klare den. Men det behøver de jo heller ikke. De er allerede en del af ‘folket’. Man kan få den mistanke, at indfødsretsprøven er lavet for at begrænse antallet af folk med anden etnicitet og hudfarve, der ønsker at blive en del af det danske samfund. Da europæiske emigranter for over 100 år siden ankom til havnen på Ellis Island ud for New York, skulle de ikke op til en eksamen for at blive borgere i USA. Når deres ansøgning blev accepteret og de trådte ind på amerikansk jord, var de amerikanere fra dag 1.” n

ITALIENSK I Italien har man i mange år diskuteret, hvem der er rigtige italienere. Det højrenationale parti Lega Nord har stået forrest i debatten ved at betegne sine vælgere som ‘la nostra gente’ (vores folk). Men også ministerpræsident Silvio Berlusconi har været på banen. Han har eksempelvis taget parti for indfødte kriminelle i konflikter med indvandrere. Efter raceoptøjer i Calabrien – Europas mest kriminelle region – støttede han mafiaorganisationen la ‘ndrangheta, da han udtalte, at “mindre indvandring er lig med mindre kriminalitet”.

CITAT! “Sammenholdet i et moderne samfund kræver ikke, at alle samfundets medlemmer deler de samme værdier. Det vigtige er, at man samarbejder og anerkender hinandens positioner i samfundet.” Émile Durkheim (1858-1917), fransk sociolog

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

105

SKOLE OG U Rani Hørlyck er skoleleder på en skole, hvor fire ud af fem elever har indvandrerbaggrund. Hun mener, at skolen og lærerne er nødt til at flytte sig i forhold til de udfordringer, eleverne giver. Skolen er til for elevernes skyld. Ikke omvendt, siger hun. Side 108

Mangfoldighed i skolen. Skal skolerne tage hensyn til, at Danmark er et multikulturelt samfund, eller bør elever med etnisk minoritetsbaggrund indrette sig efter de regler og den kultur, der er i danske skoler? Om danskhed, religiøse vaner og imødekommenhed. Side 114

Jan Kampmann er professor i pædagogik. Han mener, at mange skoler og daginstitutioner betragter indvandrerbørn på samme måde som man i 1960’erne og 1970’erne betragtede arbejderbørn. De prøver at finde fejl og mangler ved børnene. Han mener, at der er gået selvsving i den måde, mange daginstitutioner og skoler griber integration an på. Side 116

106 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Halime Rachid er lærer og har selv indvandrerbaggrund. Hun ser det som sin opgave at gøre eleverne nysgerrige og lære dem, at de kan få indflydelse på deres eget liv. Ud over de skemalagte fag bliver der også tid til at diskutere emner som danskhed, fremmedhed, religion, politik og identitet. Side 123

Citater fra debatten og de muslimske friskoler i Danmark. Skolerne bidrager ikke til at eleverne bliver en del af det danske samfund, mener nogle. Andre lægger vægt på, at fagligheden på mange skoler er høj, og at eleverne rustes til at uddanne sig videre. Side 128

Laura Gilliam er antropolog. I syv måneder fulgte hun elever og lærere på en skole for at blive klogere på, hvordan minoritetsbørn trives i folkeskolen, og hvordan de opfatter deres egen rolle i skolen. Hun fandt ud af, at mange minoritetsbørn ikke ser sig selv som en del af skolens fællesskab. Især drengene føler sig i opposition og danner deres egne fællesskaber. Side 130

Den gode nyhed er… Skoleåret 2009/2010 var første gang, hvor antallet af 20-24-årige kvindelige efterkommere med ikkevestlig baggrund – der var i gang med en videregående uddannelse – var højere end for kvinder med dansk oprindelse. Side 136

Anders Østergaard er rektor på Langkær Gymnasium i Århus Vest. Han ser masser af fordele i, at skolens elever har forskellig kulturel baggrund. Et miljø med 40 forskellige nationaliteter giver kompetencer og et globalt udsyn, mener han. Skolen deltager i flere internationale netværk og samarbejder med skoler i for eksempel New York, Singapore og Kairo. Side 139

UDDANNELSE SKOLE OG UDDANNELSE

an kan godt blive en smule rundtosset, når man hører eller læser om, hvordan det går unge tosprogede i uddannelsessystemet. Avisernes overskrifter fortæller den ene dag, at indvandrere og efterkommere klarer sig dårligere end etnisk danske unge. De får dårligere karakterer, de er umotiverede og de laver for meget ballade. Den næste dag kan man læse, at de tosprogede – især pigerne – har taget førertrøjen i uddannelsessystemet. Og der er tegn på, at også drengene så småt er ved at lægge de negative statistikker bag sig. Eksperter, skolelærere og politikere er langt fra enige om, hvad der er op og ned i debatten. Optimisterne peger på, at det går den rigtige vej. Hvis uddannelsessystemet gøres imødekommende og fleksibelt over for unge med etnisk minoritetsbaggrund, vil der ikke være forskel på, hvordan unge klarer sig. Man bør se tosprogethed og etnisk forskellighed som en ressource, frem for at se det som en begrænsning. Som borgere i en globaliseret verden er det en stor fordel for Danmark, at vi har en international ungdom med forskellige sproglige og kulturelle kompetencer, lyder det. Andre ser mere negativt på fremtiden. De

mener ikke, at skolerne skal gå på kompromis med såkaldt danske værdier. De tosprogede må indordne sig efter forholdene. Der skal hverken være særhensyn eller en særlig ‘etnisk’ pædagogik. De mere kompromisløse debattører lægger ikke fingrene imellem: Indvandrerbørn ødelægger skolernes dagligdag • Uddannelse er ingen garanti for integration • Skolen skal opdrage indvandrerbørn • Muslimske drenge driver ren terror i timerne • Skolen skal ikke bestikke religiøse mindretal • De trækker det faglige niveau ned • I skolerne sker en ensretning hen mod multikultur • Bekæmp de ‘sorte’ skoler • Det er hul i hovedet at give SU til udlændinge • Luk friskoler for indvandrerbørn Dette kapitel præsenterer en række holdninger til, hvilket uddannelsessystem der bedst kan matche nutidens og fremtidens samlede danske skoleungdom. Hvad skal bevares, og hvad skal ændres? Der er synspunkter om skoleliv, pædagogik, undervisningsmetoder og spilleregler. Der er tanker om værdier og visioner. Og der er interessante citater, statistik og fakta, der giver indblik i de emner, der handler om – skole og n uddannelse.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

107

S KOLE OG U DDAN N E LS E

En skole er ikke bare en skole ”For 20-25 år siden var stort set alle elever her på skolen etnisk danske. I dag har fire ud af fem af vores elever indvandrerbaggrund. Det betyder, at vi er nødt til at gøre nogle ting på andre måder, end tidligere. Skolen skal passe til de elever, vi har. Skolen er nødt til at flytte sig, og lærerne er nødt til at flytte sig. Vi er til for elevernes skyld. Ikke omvendt,” siger Rani Hørlyck, der er skoleleder på Søndervangskolen i Århusforstaden Viby. ”Først og fremmest skal vi se børn, som de er og ikke, som vi synes, de bør være. I den ideelle verden er børnene klar til at modtage undervisning, når de møder op i skolen. Men sådan er virkeligheden ikke altid. Og så må vi finde nye løsninger. Det er lærerens opgave at undervise. Men hvad hjælper det, hvis hun skal bruge det meste af sin tid på at få klassen til at fungere. Derfor har vi her på skolen valgt, at der skal være en lærer og en pædagog i alle klasser fra 1. til 5. klasse. Sammen sørger de for, at både det faglige og det sociale fungerer.”

108 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Men er der ikke grænser for, hvor meget skolen skal tilpasse sig særlige behov? ”Nej, børn er forskellige og har derfor brug for noget forskelligt. Det er uanset, om der er tale om Alexander eller Ahmed. Men skolen kan være svær at flytte. Det kan være svært at sige farvel til gamle rutiner for at give plads til nye. Et eksempel er læreren, der fortsætter med at sende breve hjem til forældre og bliver frustreret over, at de ikke reagerer. Så må man gøre noget andet. Eller noget tredje. Eller noget fjerde. Vi har netop ansat en skole-hjemvejleder, der bruger tid på at styrke båndet mellem forældrene og skolen. Og det fungerer rigtig godt. Vi har lavet et videncenter, hvor vi opsamler vores erfaringer.

STYRKE VED MULTIKULTUR “Den største udfordring for multikulturel uddannelse i dag er frygten for, at det at studere og lære om mangfoldighed underminerer den nationale sammenhængskraft. Men multikulturel uddannelse kan overvinde denne udfordring ved at få eleverne og underviserne til at se styrken ved mangfoldighed.” Amy Stambach, professor ved University of Wisconsin-Madison, 2010

Og alle lærere kommer på efteruddannelse for at lære om etnisk mangfoldighed og flerkulturel pædagogik. Det nytter ikke at tro, at man kan klare sig med det, man kan i forvejen.” Omvendt skal man vel heller ikke ændre på alt. Har danske skoler ikke nogle traditioner og værdier, der er værd at bevare?

”Jo, bestemt. Men man skal kun fastholde traditioner og vaner, hvis de giver mening. For eksempel synes jeg, at diskussioner, om der skal være svinekød i kantinen, eller om hvorvidt børn skal bade nøgne sammen, er tidsspilde. Og hvorfor skal man stå fast på, at børn skal spise morgenmad derhjemme, når man kan se, at nogle kommer sultne i skole? Det er svært at lære noget på tom mave. Derfor

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

109

S KOLE OG U DDAN N E LS E

tilbyder vi gratis morgenmad fra kl. 7.30 til 8.00. På samme måde med diskussionen om lejrskole. Hvis nogle forældre tøver med at sende deres datter med klassen, spørger vi, hvad de er usikre på. Og så plejer vi at finde ud af en løsning, som alle kan leve med. Nogle siger, at det er at give køb på den danske folkeskoles værdier. Danske skoler skal ikke skal tilpasse sig ’de fremmede’. Det er ’dem’, der skal tilpasse sig skolen, lyder det. Jeg synes, det handler om at skabe tryghed og tillid. Og hvad er en dansk skole? Hvem er danskere?, spørger jeg.” Ja, hvad er en dansk skole efter din mening? ”Min pointe er, at danske skoler skal have lov til at være forskellige. Der er ikke kun én type. Vores skole er gået fra at være en mono-skole til en multi-skole. En multiskole tager højde for, at skolen har flere kulturer, flere funktioner, flere udfordringer. Derfor har vi valgt at være en heldagssko-

FAGLIGT SVAGE “64 procent af skolebørn med arabisk baggrund er funktionelle analfabeter efter 10 år i den danske folkeskole (…). Næsten en tredjedel af folkeskolens budget går til specialundervisning, hvoraf en relativt meget stor andel af eleverne har etnisk baggrund. De store udgifter til specialundervisning går udover normalundervisningen. (…) Derudover er det selvfølgelig et stort samfundsøkonomiske problem, at mange indvandrerbørn er så fagligt svage, at de ikke kan tage en uddannelse eller passe et arbejde.” Nicolai Sennels, børnepsykolog, nicolaisennels.dk, 2011

110 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

le. Det betyder, at eleverne går i skole fra otte til fire hver dag. Skoledagen veksler mellem undervisning og fritidsaktiviteter. Og lektiehjælp for dem, der har brug for det. På den måde kan vi – ved siden af det skolefaglige – styrke elevernes sproglige udvikling og deres kendskab til det danske samfund. Og det er vigtigt, fordi færre børn her i området går i daginstitutioner og fritidstilbud.” Skolen har altså overtaget nogle af de aktiviteter, som plejer at høre til uden for skolen. Hvorfor er det skolens opgave?

”I gamle dage var skolen et sted, hvor børn kom for at blive undervist fra klokken otte til klokken fjorten. Men en skole kan meget mere end det. Den kan være et samlingspunkt for områdets beboere – et lokalt kraftcenter. Vi inviterer lokale daginstitutioner, idrætsklubber og boligforeninger til at samarbejde, fordi vi tror på, at fællesskabet kan styrke lokalområdet. De kan bruge vores erfaringer, og vi kan bruge deres. Vi har bedt et professionelt kommunikationsfirma om at udarbejde en plan for, hvordan vi kan præsentere vores værdier og

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

111

S KOLE OG U DDAN N E LS E

vores nye mål med skolen. Det har blandt andet resulteret i en kampagne med busreklamer og nogle kæmpestore bannere, som hænger både udenfor og inde på skolen. Ingen skal være i tvivl om, hvilken vej, vi gerne vil.” Hvordan tager folk imod de initiativer?

”Generelt rigtig positivt. For få år siden var vores skole inde i en negativ spiral. Elevtallet faldt ti år i træk. I dag er den udvikling vendt. Nu vælger flere og flere familier vores skole. Både etnisk danske og familier med indvandrerbaggrund. For få år siden havde vi kun én børnehaveklasse. I dag har vi tre. Tidligere var det svært at få nye lærere. I

ACCEPT AF FORSKELLIGHED “Med globaliseringens indtog er (…) indvandrere i dag en naturlig del af den moderne verden. Derfor er det afgørende at have uddannelsessystemer, der accepterer og værdsætter de forskelligheder, der følger med etniske minoritetsgrupper frem for at ty til assimilering.” Christian Blomgreen m.fl., Asterisk, 2011

dag har vi 60 ansøgere til en ledig stilling. Og hver uge får vi masser af uopfordrede ansøgninger. Mange ansøgere siger, at de gerne vil være med til at lave nogle af de spændende ting, der sker herude. Det er jeg da glad for.” Det er ofte de negative historier, man hører fra skoler med mange tosprogede elever. Du fortæller en anden historie. Hvor kommer den fra? ”Vi har haft held med at skabe en slags pionerånd. Folk synes, at det er ’hipt’ at arbejde på vores skole. Og den positive energi smitter – fra lærere til elever og tilbage igen. Når vi har gæster udefra, viser eleverne

rundt. Jeg kan mærke, at de er stolte af, at vise skolen frem. Det er vigtigt, at de kan ranke ryggen og tænke: Det her er min skole. Lærere, pædagoger og vi andre på skolen har det på samme måde. Vi føler os privilegerede over at arbejde her. Det er hér, de udfordrende opgaver ligger. Det er hér, man kan udrette noget særligt. Nogle mener, at der ikke er meget prestige i at arbejde på en skole med mange tosprogede. Det kan være besværligt. Og der kan være konflikter med eleverne og med forældrene. Ja, men netop derfor har vi brug for de bedste, de mest engagerede lærere. Lærere, der er parat til at afprøve nye måder at undervise på, nye måder at gå i skole på og nye former for forældresamarbejde. Vi prøver at leve op til vores ambitiøse slogan om, at vi skaber fremtidens multikuln turelle skole.”

SUVERÆN FOLKESKOLE “Jeg mener, at folkeskolen er suveræn, netop fordi vi alle sammen kan mødes og være sammen. Børn har generelt ikke nogen fordomme, og hvis man kan få forældre til at mødes, har man pludselig skabt grundlaget for et fællesskab.” Lise Egholm, skoleleder på Nørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Mangfoldighed i skolen Elever med etnisk minoritetsbaggrund skal indrette sig efter de regler og den kultur, der er i danske skoler. Der skal ikke tages særlige hensyn til muslimer og deres religiøse vaner. Sådan mener nogle. Nej, siger andre. Danske skoler skal tage hensyn til, at Danmark er et multikulturelt samfund. Skolerne skal være åbne og imødekommende over for elever med forskellige religioner og kulturer.

PÅ PÅ DEN DEN ENE SIDE… ENE

SIDE…

BEKÆMP DE SORTE SKOLER “Der hvor vi især kan gribe ind er ved at bekæmpe de sorte skoler. Der bør ikke være en eneste skole i Danmark, der har 90 procent indvandrere. De bliver aldrig integreret på den måde.” Farshad Kholghi, skuespiller, sappho.dk, 2007

MYTE OM UDDANNELSE “Det er en myte, at højere uddannelse automatisk medfører bedre integration. Tværtimod forholder det sig ofte sådan, at højere uddannelse netop giver en lavere grad af integration. (…) Der er ingen tvivl om, at uddannelse er godt. Men det er bestemt ingen garanti for, at indvandrere også er integreret, dvs. i den meningsfulde forstand: tilpasset den danske kernekultur, hvor der hersker en vidtstrakt ytringsfrihed, sekularisering, ligestilling, tillid osv.” Kasper Støvring, forfatter, jp.dk, 2010

MERE DANSKHED

HENSYN TIL RELIGION

I 2011 foreslog Dansk Folkeparti, at “folkeskolen skal blive bedre til at værne om og fremme danske traditioner samt forbedre elevernes kendskab til danmarkshistorien og fortrolighed med danskheden.”

En undersøgelse foretaget af Dagbladet Politiken i 2010 viste, at mange danske skoler tager religiøse hensyn til elever, lærer, og forældre. Det gælder fx bederum, særlige baderum og fridage i forbindelse med religiøse højtider. Det mener Dansk Folkeparti er forkert. “I Danmark er det helt normalt, at man tager hensyn til hinanden. Det skal vi blive ved med, men vi ser et problem, når en befolkningsgruppe kommer udefra og kræver særhensyn. Der råber vi vagt i gevær. Det vil vi ikke finde os i. Hvis man kommer til Danmark, må man acceptere de traditioner, vi har, og ikke tvinge os til alt muligt andet.”

kristeligt-dagblad.dk, 2011

ENSRETNING “I skolerne sker der en ensretning mod det multikulturelle på bekostning af dansk kultur.” Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, Fyens Stiftstidende, 2004

IKKE BARE LÆSE OG SKRIVE “Vi skal integrere de her mennesker ind i det danske samfund. De skal ikke bare kunne læse og skrive dansk, men de skal også have kulturen med, og derfor må de opgive dele af deres egen”. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, information.dk, 2009

114 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Marlene Harpsøe, uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti

SKOLEUNIFORMER

UTRYGHED

“Når muslimske piger møder op i folkeskolen tilhyllet fra top til tå, og unge muslimske knægte dukker op iført såkaldt streetwear komplet med omvendt kasket, slaskede bukser og en attitude, der både viser og siger, at det hele rager dem en høstblomst, så føler jeg mig pludselig fristet af tanken om en folkeskole, hvor alle møder i skoleuniformer.”

“En undersøgelse viser, at der er tydelige forskelle i andelen af elever, der føler sig trygge i skolen. 18-25 procent af indvandrerne og efterkommerne føler sig sjældent eller aldrig trygge i skolen. Tilsvarende gælder det for under en tiendedel af de etniske danske piger og drenge. Det er især de yngste elever, der er utrygge. Blandt de 11-årige er der op mod 27 procent af efterkommerne og 21 procent af indvandrerne, som sjældent eller aldrig føler sig trygge. For etnisk danske elever er tallet 9 procent.”

Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2009

PÅ DEN ANDEN SIDE…

Statens Institut for Folkesundhed (SIF), 2010

FORSKRÆKKELSE ANDENRANGS “Hvordan kan man forestille sig, at forældre skal kunne samarbejde med folkeskolen, hvis de oplever, at skolen uddanner deres børn til at betragte deres eget sprog og kulturelle værdier og erfaringer som andenrangs?” Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter for tosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

“Al den muslimforskrækkelse og den måde indvandrerne bliver omtalt på i pressen og det offentlige, påvirker dem rigtig meget. Det påvirker også deres forældre, og deres usikkerhed trænger ned til børnene.” Bolette Moldenhawer, lektor ved institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, 2010

RESPEKT FOR KULTURER VERDEN ER OND “DF fastholder den mindre uddannede del af den danske befolkning i troen på, at verden udenfor er ond og en konstant trussel mod vores såkaldte velfærd alt imens det er indvandrerpigerne, der stormer frem på de højere uddannelsesinstitutioner og om få år vil blive omdrejningspunktet i den danske velfærd hvis altså lige de ikke også vælger at rejse et andet sted hen.” Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

MANGFOLDIGHED “Nogle skoler har hurtigt lært sig det at have mange nationaliteter. Her er der ingen problemer, og alle føler sig trygge uanset baggrund. Andre skoler er stadig i gang med at lære, hvordan man skaber en tryg dagligdag for børn, der ser anderledes ud.”

“Det er helt afgørende at forstå, at vi lever i et multikulturelt samfund med forskellige kulturer. For at skabe tryghed for alle elever skal vi vise, at der er respekt for de kulturer, eleverne kommer med. (…) Der har været en tendens til, at vi ikke må vise noget som helst hensyn. Hvorfor ikke tage hensyn til de muslimske helligdage, hvis det kan være med til at vise et billede af, at vi også tager deres kulturer og religion alvorligt?” Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, i Dagbladet Information, 2010

SKOLE FOR ALLE? “De etniske minoriteter, især drengene, kan have en følelse af at være andenrangselever i skolen. Folkeskolen er primært de danske børns skole. Og det sker stik mod skolens intention om at integrere de etniske minoritetselever.” Laura Gilliam, antropolog

Bjørn E. Holstein, Statens Institut for Folkesundhed, information.dk, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

115

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Hvide arbejderbørn og mørke minoritetsbørn ”Når jeg hører pædagoger og lærere tale om problemer med tosprogede børn i daginstitutioner og skoler, er det som om, jeg har hørt historien før,” siger Jan Kampmann, der er professor i pædagogik. ”Vi skal ca. 40 år tilbage. Til begyndelsen af 1970’erne. Dengang var det ikke de mørke minoritetsbørn, der var på dagsordenen. Det var de hvide arbejderbørn.” ”I 1960’erne og 1970’erne var danskerne delt i gro sagt to grupper. Det var arbejderne eller arbejderklassen på den ene side og borgerskabet eller middelklassen på den anden. Middelklassens børn klarede sig fint. De tog uddannelser og fik job. De tog imod den lærdom, som skolen og samfundet tilbød dem,” fortæller Jan Kampmann. Det gjorde mange arbejderbørn til gengæld ikke. For dem var skolen ikke et hit. De fleste kom fra hjem med kort eller ingen uddannelse. De boede i bestemte kvarterer, hvor arbejderfamilierne havde deres egen kultur. Og der var desuden ’noget i vejen’

116 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

med deres sprog og deres opførsel. ”Der blev lavet undersøgelser af, hvad arbejderbørnene manglede for at kunne klare sig bedre. Pædagoger og lærere ledte eer forklaringer på, hvorfor arbejderbørnene ikke havde lyst til at uddanne sig. Målet var at hjælpe arbejderbørnene på vej. Og der var daginstitutionerne et vigtigt redskab. Ideen var, at hvis børn fra arbejderhjem kom i vuggestue og børnehave, fik de bedre muligheder for at klare sig i skolen.”

Ny, samme pædagogik I dag er skellet mellem arbejderne og middelklassen for længst forsvundet. Men ifølge Jan Kampmann har vi fået en ny opdeling.

EN ANDEN PÆDAGOGIK “Jeg tror, at vi bliver nødt til at overveje, om den mest progressive pædagogik i folkeskolen overhovedet passer til børn fra de etniske minoriteter og til den danske arbejderklasses børn. Noget moderne pædagogik passer derimod rigtig godt til det danske ‘Café Latte Segment’, fordi den tager udgangspunkt i middelklassens verdensbillede.” Søren Hegnby, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, b.dk, 2007

Skillelinjen går nu mellem etniske danskere og etniske minoriteter. Til gengæld er pædagogikken i daginstitutionerne og skolerne stort set er uforandret. Nu er det bare ikke arbejderbørn, der skal lære at blive som middelklassen. Nu er det indvandrerbørnene, der skal lære det. ”Det er tankevækkende, hvor meget forklaringerne og argumenterne fra dengang ligner dem, der kommer på bordet i dag. Det ser ikke ud til, at vi er blevet meget klogere. Det er fortsat underforstået, at fejlene ligger hos børnene. Og så er logikken: Hvis ’vi’ begynder med at påvirke ’dem’ allerede i vuggestuen og børnehaven, er der er chance for at ’de’ kan lære at blive gode borgere og ordentlige danskere.

Det er børnene, der skal ændre sig. Og ’vi’ skal lære ’dem’, hvordan de finder deres plads i skolerne og i samfundet.” Problemet er, påpeger Jan Kampmann, at

SEJ OG DYGTIG PÅ SAMME TID “[Indvandrerdrenge] har fået samme position, som arbejderklassens drenge havde før i tiden. De har dannet samme modkultur som andre marginaliserede drenge i USA og England, fordi de oplever at blive set skævt til af skolen og omgivelserne, og være kategoriseret som ballademager. Der skal også være plads til drenge af den her støbning, og så burde folkeskolen fokusere mindre på danskhed og se på det potentiale drengene har. Og så skal både drengene og skolen lære, at man godt kan være sej og dygtig på samme tid.” Laura Gilliam, antropolog, i Dagbladet Information

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

117

S KOLE OG U DDAN N E LS E

pædagogikken og logikken halter. Især over for minoritetsdrengene. De bliver ved med at være urolige, og de har ikke lyst til at gå i skole. ”Det er tydeligt, at der er nogle børn, der ikke føler sig særligt godt tilpas i skolen. Men det er, som om vi ignorerer, at der kunne være noget galt med den måde, som vi griber tingene an på. Hvad med lidt sund selvkritik, spørger jeg?”

Selvkritik, tak ”Tænk, hvis daginstitutionerne og skolerne selv er med til at skabe problemerne?” funderer Jan Kampmann. ”Tænk, hvis de krav, vi stiller til minoritetsbørn, ikke er de rigtige? Tænk, hvis ’vi’ – den danske middelklasse – ikke altid har de rigtige svar, den rigtige kultur og de rigtige løsninger på, hvordan minoritetsbørnene skal klare sig?” Den slags spørgsmål møder han sjældent blandt pædagoger og lærere. Måske, fordi der ikke er tid til at stille disse spørgsmål i en travl hverdag. Måske, fordi det er besværligt at lave om på den pædagogik, man kender. ”Men måske også, fordi vi alle går rundt med en lille hverdagsracisme, hvor vi tænker:

IKKE GODT NOK “Det er ikke godt nok, at de tosprogede elever stadig klarer sig dårligere end de danske elever, og lærerne vil gerne uddannes i at undervise tosprogede. Om der er 10 eller 40 procent tosprogede elever på en skole, bør ikke være afgørende. Hvis lærerne ikke er uddannet til at hjælpe, svigter vi jo stadig de 10 procent.” Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening, i Morgenavisen Jyllands-Posten, 2010

118 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

De kunne sgu da også godt blive bedre til dansk eller Det kan vel ikke passe, at jeg skal tage særlige hensyn til de tosprogede børn?”

Integration går begge veje Ifølge Jan Kampmann er det skolernes og daginstitutionernes fornemmeste opgave at sikre sig, at børn forstår de krav, der stilles til dem. ”Det er ikke godt, hvis lærere og pædagoger har en skjult forventning om, at alle børn fungerer som veltilpassede middelklassebørn. Altså børn, der kan arbejde selvstændigt, diskutere problemstillinger og tage initiativ til at løse opgaver. Det er vigtigt at sende et signal om, at alle børn skal have mulighed for at byde ind med deres egne erfaringer. Børn må ikke få en oplevelse af, at de er ressourcesvage og mangelfulde. Så taber man dem.” Desværre er der gået selvsving i den måde, mange danske daginstitutioner og skoler griber integrationen an på, siger Jan

LÆSNING Kan du læse? Det spørgsmål kan de fleste i Danmark svare ja til. Men der er forskel på, hvor godt folk læser. Selv om man kan alfabetet, kan man ikke nødvendigvis læse en bog. Man kan mangle det, der kaldes funktionel læsekompetence. Det betyder, at man læser for dårligt til at kunne klare en uddannelse. Undersøgelser viser, at ca. 50 procent af de tosprogede elever i Danmark mangler funktionelle læsekompetencer.

HJEMMET HAR BETYDNING Det viser sig, at hjemmet har stor betydning for, hvordan børn og unge klarer sig i uddannelsessystemet. Især sproget og det, der tales om, har indflydelse på de unges indlæring i skolen. Blandt tosprogede børn og unge, der taler arabisk i hjemmet, mangler 64 procent funktionel læsekompetence. For hjem, hvor der tales henholdsvis kurdisk og tyrkisk er tallene 60 procent og 52 procent. Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Kampmann. Der er en blind tro på, at det danske sprog og den såkaldte danske kultur er hovedvejen til integration. ”Vi har for eksempel fået en omfattende sprogindustri, der tilbyder sprogundervisning og sprogkurser i lange baner. Problemet er, at kommunikationen og kravene kun går den ene vej. Og det er eer min mening udtryk for en simpel og provinsiel tankegang.”

HJÆLP TIL LEKTIER Familiens støtte til børn – at mor, far eller andre hjælper med skolearbejdet – er fem gange højere i danske familier end i tosprogede familier. Det hænger ofte sammen med, at forældre i mange tosprogede familier mangler tilstrækkeligt kendskab til dansk sprog og uddannelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed, 2007

120 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Der skal noget mere til Jan Kampmann eerspørger en mere tidssvarende pædagogik i daginstitutioner og skoler. ”I dag taber vi ca. 20 procent af en ungdomsårgang på gulvet. Hvert femte af de unge får ingen uddannelse eer grundskolen. Af samme grund har de svært ved at finde arbejde. Mange af disse unge er drenge med minoritetsbaggrund. Hvis vi kunne få nogle af dem til at se ideen i at tage en uddannelse, ville det være godt for både dem og det danske samfund.” Men det kræver – påpeger han – at uddannelsen af pædagoger og lærere får et lø. De skal have flere redskaber i deres pædagogiske værktøjskasse. Der er for eksempel brug for undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder med et flerkulturelt indhold.

FORSKEL PÅ UDDANNELSE Uddannelsesniveauet fra hjemlandet varierer en del mellem de forskellige indvandrergrupper. Indvandrere fra Irak har det højeste medbragte uddannelsesniveau fra hjemlandet, idet de i gennemsnit har fuldført ti klassetrin fra grundskolen til og med gymnasiet i Irak. Tyrkere har derimod kun gennemsnitligt gennemført seks klassetrin i deres oprindelsesland. Desuden har 38 procent af irakerne gennemført en uddannelse efter grundskolen eller gymnasiet i deres hjemland, mens det tilsvarende kun gør sig gældende for 7 procent af tyrkerne. Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

DÅRLIGT RUSTET

Den store verden Her er der er god inspiration at hente andre steder i verden, påpeger Jan Kampmann. Især fra lande med en lang tradition for indvandring. ”I Canada, USA og England benytter mange pædagoger og lærere sig af interkulturel pædagogik. Det går ud på, at pædagogikken eller undervisningen tager hensyn til børns forskellige kulturelle bagage. Ideen er, at ingen børn må få det indtryk, at de har en forkert kultur.” Ifølge Kampmann er kernen i interkulturel pædagogik, at alle skal lære flytte sig lidt. ”I stedet for at trække majoritetskulturen eller ’vores’ kultur ned over hovedet på minoriteterne, skal vi have tillid til, at ’de n andre’ også har noget at byde på.”

”Unge med indvandrerbaggrund er endnu dårligere rustet end børn fra danske hjem uden boglig uddannelse. Ikke kun, hvis deres indvandrede forældre er uden uddannelse, men simpelthen fordi forældrene ikke er i besiddelse af den kulturelle viden, som skolen ikke tilbyder, men alligevel forventer af sine elever.” Disse unge får store problemer allerede i gymnasiet, fordi den finkulturelle viden … allerede på dette uddannelsestrin i virkeligheden er et krav.” Anne Knudsen, i bogen ’Her går det godt, send flere penge’, 1996

DER SKER INGENTING En rapport fra Rockwool Fonden (2007) viser, at tosprogede unge halter bagud i skolen. En af grundene er mangel på støtte og hjælp til lektierne i hjemmet. Integrationskonsulent Fahmy Almajid undrer sig: “Jeg har fulgt udviklingen i 30 år, og der sker ingenting på området. Hvis det var Jens eller Hans, der klarede sig dårligt i skolen, ville politikerne stå på nakken af hinanden for at råbe højest. Men når det er Ahmed, Muhammed og Mustafa, så sker der ingenting.” Dagbladet Information, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

121

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Citater fra debatten… DE KLARER SIG DÅRLIGT

TERROR I TIMERNE

“I særlig grad børn af forældre med indvandrerbaggrund er overrepræsenteret i statistikken over dem, der klarer sig dårligt i skolen, i uddannelsessystemet, i tilværelsen som helhed og i kriminalitetsstatistikken.”

“Trusler om tæsk og sabotering af undervisningen. Sådan er hverdagen i den danske folkeskole, hvor 11-13-årige muslimske drenge driver ren terror i timerne.”

Karen Jespersen, Venstre, Dagbladet Politiken, 2008

“… mange indvandrere [er] dårligt uddannede. Mange begynder i skolen uden fornødne danskkundskaber (…) og forlader skolen som funktionelle analfabeter. 64 procent af de unge med arabisk baggrund går ud af niende klasse uden basale færdigheder indenfor læsning, matematik og naturfag, …”

FOLKESKOLEN “Den massive tilgang af elever med anden etnisk baggrund end dansk har på flere områder vanskeliggjort folkeskolens funktion. Det er Dansk Folkepartis hensigt, at folkeskolen skal arbejde for en effektiv integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk. Samtidig bør der stilles krav om, at familier med anden etnisk baggrund ligeledes deltager aktivt i integrationen, og at der overvejende tales dansk hjemme hos familierne, …” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

SKOLEGANG “... store dele af folkeskolen i København er domineret af indvandrerbørn, som ikke blot terroriserer skolernes dagligdag, men som også trækker ethvert fagligt niveau ned, fordi de ikke taler dansk og ikke er interesserede i at kunne det.” Søren Krarup, Dansk Folkeparti, i Tidehverv, 2005

122 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Overskrift på bt.dk, 2005

DÅRLIGT UDDANNEDE

Kasper Støvring, forfatter, jp.dk, 2010

DROP SU TIL UDLÆNDINGE Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Marlene Harpsøe foreslog i 2011, at man bør droppe SU (statens uddannelsesstøtte) til ikke-danske statsborgere. “Der er ingen mening i, at vi giver uddannelsesstøtte til udlændinge, mens de opholder sig i Danmark. Et er, at vi stiller uddannelsespladser til rådighed for udlændinge – det kan der nok være fornuft i – men at vi ligefrem betaler udenlandske studerende for at optage pladser på uddannelserne fra danske elever, det er hul i hovedet.” Pressemeddelelse, danskfolkeparti.dk, 2011

Lyst til at lære ”Jeg husker en aften, hvor jeg så tv med mine forældre. Jeg var 14-15 år gammel. Det var en tv-udsendelse fra Vollsmose i Odense, hvor en lærer havde svært ved at styre en flok tosprogede drenge i en klasse. Jeg holdt øje med, hvad læreren gjorde, og hvad der skete i klassen. Og jeg tænkte: Hvorfor gør han sådan? Sådan ville jeg ikke have gjort. Det kan man da gøre på en anden måde,” fortæller Halime Rachid, der er lærer på Søndervangskolen i Århusforstaden Viby. ”Nogle mener, at man som lærer er nødt til at holde tosprogede elever i meget kort snor. At man skal være skrap for at få respekt og bevare sin autoritet over for børn med indvandrerbaggrund. Den opfattelse deler jeg ikke.” Ifølge Halime Rachid kan man godt bevare sin autoritet, selv om man af og til giver eleverne frie tøjler. Det gælder blot om at markere, hvor grænserne går. Hvornår der er tid til sjov, og hvornår der skal arbejdes. ”Eleverne her på skolen er lige så forskellige som elever på andre skoler i Danmark. Nogle har brug for mere støtte end andre. Jeg kan ikke genkende det billede, som

medierne præsenterer: ’Indvandrerskoler med urolige elever driver lærere til vanvid’.”

Opmuntring hjælper Halime Rachid ser sine elever som unge mennesker, der hver især har kompetencer. ”Der er generelt alt for stort fokus på etnicitet og kultur. Den synsvinkel fylder alt for meget. I stedet for at fokusere på elevernes etnisk baggrund, bør man tænke over, hvordan man kan motivere dem og inspirere dem til at vise, hvad de kan præstere. Alle blomstrer op, når de får lov til at fortælle om noget, de kender til og ved noget om. Det smitter af på deres præstationer i andre fag.” Halime Rachid gør meget ud af at fortælle sine elever, at de ikke skal føle sig dumme eller fagligt svage, hvis der er noget, de ikke forstår. De skal spørge, hvis de er i tvivl om noget. ”Jeg ved fra mig selv, at hvis der smutter

FORVENTNINGER “Forældrene skal vide at skolen har store forventninger til dem. Når de bliver anmodet om at komme på skolen, er det ikke bare en løs invitation. Så er det en klar forventning om at de møder op, for vi har en vigtig opgave vi i fællesskab skal løse. Hvis de har lovet at komme og ikke dukker op, henvender lærerne sig for at få en forklaring. Og Søndervangs-kolen har nogle meget stærke og insisterende lærere som ved hvad de vil.” Rani Hørlyck, skoleleder, Skole og forældre, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

123

S KOLE OG U DDAN N E LS E

et ord eller et begreb, mister man overblikket. Som tosproget skal man holde styr på mange sproglige nuancer, så af og til kan der være brug for at få gentaget begreberne en gang eller to. Hvis det er nødvendigt at bruge et frikvarter på at forklare tingene igen, gør jeg det. Jeg har selv palæstinensiske rødder. Det betyder, at jeg kender nogle af de udfordringer, som mine elever møder i skolen. Der er nogle ting, der falder let for mig.

Situationer, hvor jeg ikke behøver at gruble længe, før jeg handler eller tager en beslutning.”

Lærerrollen For Halime Rachid er lærerrollen noget andet og mere end at give faglige input. ”Mine elever ved, at de kan komme til mig, hvis de bakser med store eller små problemer. Det kan være i forhold til kammeraterne eller familien.

SELVSTÆNDIGHED

HVEM ER DU?

”På lærerseminariet havde de fleste af mine medstuderende venner eller familie, der kunne give dem gode råd og læse deres opgaver igennem. Det savnede jeg. Mine forældre har ingen uddannelse. Og der var heller ikke andre, jeg lige kunne hente hjælp hos. Jeg måtte finde ud af tingene selv. Det var lidt hårdt, men det gav også selvtillid, når jeg kunne se, tingene lykkedes.”

”I begyndelsen, kom mange af de tosprogede elever hen til mig og spurgte: Hvem er du? Hvad skal du her? Jeg fortalte, at jeg lige var blevet ansat som lærer. Nogle så lidt undrende på mig, som om de tænkte: Mørkt hår og brune øjne. Hun er jo lidt ligesom os. De var nysgerrige og imødekommende. Det var egentlig ret fedt.”

Halime Rachid

124 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Nogle af min kolleger synes måske, at jeg lader eleverne komme for tæt på. De foretrækker selv en vis distance. Men for mig er det naturligt at vise eleverne, at der er et menneske bag lærerrollen. Man skal ikke være bedste venner med sine elever, men man skal være tæt på dem. Man skal prøve at forstå, hvad der sker i hovedet dem. Og der sker meget! Især for tosprogede teenagere, der skal forholde sig til forskellige normer, krav og forventninger. Jeg tror, at en god snak – også om private ting – kan bane vejen for det faglige.”

SPEJL ”Det er vigtigt, at sammensætningen af lærere på en skole afspejler det samfund, vi lever i. Derfor er det godt og positivt, at flere danskere med anden etnisk baggrund søger ind på lærerseminarierne.” Halime Rachid

Diskussioner er vigtige ”Det bedste ved at være lærer er, når man kan få eleverne til at være nysgerrige og engagerede. Når man kan se, at de får lyst til at lære mere. Jeg bruger meget tid på at fortælle mine elever, at jeg vil høre deres mening. Her er en avisartikel, læs den og sig, hvad I mener! Jeg fortæller dem, at deres mening betyder noget. At de skal vænne sig til at diskutere uden nødvendigvis at blive enige. Det er mange af dem ikke vant til. I nogle tosprogede familier er der ikke tradition for, at forældre og børn diskuterer og udveksler holdninger. Det er noget af det, jeg gerne vil lære mine elever,” siger Halime Rachid. ”Det er skolens opgave at lære eleverne, at de kan få indflydelse på deres eget liv, og at de har nogle demokratiske rettigheder.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

125

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Nuancer i debatten

Blog på nettet

”Når vi diskuterer emner, der handler om religion og kultur, sker det, at nogle elever argumenterer for, at nogle værdier og regler er mere rigtige end andre. At der er rigtige og forkerte opskrier at leve sit liv eer. Det kan let blive en meget firkantet diskussion om ’os og dem’. Det er så min opgave at dreje debatten, så flere nuancer kommer til syne. For eksempel, at tro er en personlig sag, at kulturer og religioner ikke kan stilles op på en rangliste, og at livet kan leves på mange måder. Vi kan også diskutere, om man kan være muslim og deltage i demokratiet på samme tid. Om man kan være muslim og dansker på samme tid. Og, om man kan undervise i kristendomskundskab, selv om man – som jeg – er muslim. Det giver nogle gode, engagerede diskussioner, om danskhed, fremmedhed, religion, politik og identitet.”

Halime Rachid bruger i det hele taget en del tid på at udveksle holdninger med andre. Hun har i flere år ha sin egen blog på internettet, hvor hun skriver og debatterer om religion og samfundsforhold. ”Det kan være en avisartikel eller en udtalelse på tv, der provokerer mig. Så må jeg til tastaturet. Men det kan også være en personlig oplevelse, som jeg gerne vil høre andres mening om. I perioder skriver jeg hver dag. Og jeg får heldigvis oe reaktioner på det, jeg skriver.” For Halime Rachid er det ikke afgørende, om folk er enige med hende eller ej. Det vigtigste er, at folk gider tage debatten. ”Jeg kan godt lide at udfordre mine egne og andres holdninger. Og jeg har venner med vidt forskellig kulturel og religiøs baggrund. Jeg er nysgerrig eer at høre, hvorfor folk lever, som de gør. At høre, hvad religion betyder eller ikke betyder for folk.”

126 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Farvel til fordomme Under Muhammedkrisen (se s. 214-217) i 2005 oplevede Halime Rachid, at hendes nysgerrighed blev gengældt. Hendes mørke hår og brune øjne gav anledning til, at tilfældige mennesker på gaden henvendte sig til hende. ”Det var underligt. Men det var også fedt. Folk var usikre, nysgerrige og ville gerne diskutere. Jeg husker især en morgen ved et busstoppested, hvor en ældre dansk kvinde ville høre, hvad jeg mente om religion, tegninger, muslimer og alt muligt andet. Ud af ingenting opstod en interessant snak. Jeg ville ønske, at det skete lidt oere. Jeg er sikker på, at en større åbenhed over for ’de andre’, dem vi normalt ikke snakker med kunne tage luen ud af mange fordomme.”

SØNDERVANGSKOLEN Søndervangskolen ligger i Århusforstaden Viby. 85 procent af eleverne er tosprogede med kulturelle rødder i 16 lande. Skolen præsenterer sig med sloganet Vi skaber fremtidens multikulturelle skole. Skoleleder Rani Hørlyck beskriver skolens mål således: ”Vi vil give eleverne det bedst mulige fundament for, at de kan skabe sig et godt liv. De skal kunne samarbejde i team, hvor udgangspunktet er forskellige sprog, kulturer, etniciteter, religioner, aldre og køn. Det betyder, at vi aktivt samarbejder med de ressourcer, som omgiver barnet i hverdagen. Det gælder forældre, familier, fritidsinteresser og andre dele af elevens netværk. Søndervangskolens elever skal være kompetente medborgere i fremtidens multikulturelle samfund, …”

DIALOG OG DELTAGELSE

“Der er skoler, som har benyttet sig af integrationskonsulenter, som sørger for ordentlig dialog med de tosprogede forældre. Her drejer det sig specifikt om at afklare de gensidige forventninger og forklare forældrene, at man forventer en aktiv deltagelse fra deres side.” Rie Wellendorf, medforfatter til rapporten Gadedrenge, 2007

DER ER FORSKEL I 2010 blev undersøgelsen Københavnerbarometeret gennemført blandt københavnske elever i 4. - 9. klasse. Målet var blandt andet at finde ud af, hvordan eleverne oplever trivsel, livsglæde, medbestemmelse, mobning i skolen. Nogle af konklusionerne var: 12 procent af de kurdiske og 14 procent af de somaliske elever sagde, at de aldrig oplevede at få den hjælp, som de havde brug for fra lærerne i timerne. Det samme gjorde sig kun gældende for to procent af de danske elever. 31 procent af de kinesiske og 20 procent af de albanske elever sagde, at det meget sjældent ender på en god måde, når de eller andre i klassen var uvenner. Det samme siger kun seks procent af de danske elever. 12 procent af eleverne med tyrkisk baggrund sagde, at de ikke havde nogen god ven i skolen. Det samme mente kun tre procent af de danske elever.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

127

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Muslimske friskoler Der er ca. 25 friskoler med muslimsk værdigrundlag i Danmark. For de muslimske friskoler gælder samme regler som for alle andre af landets ca. 500 friskoler. Det betyder, at undervisningen skal være på samme niveau som folkeskolens, og at skolens dagligdag skal bære præg af demokrati, herunder ligestilling mellem kønnene. De muslimske friskoler tilbyder typisk undervisning i arabisk eller tyrkisk, ligesom kristendomskundskab er skiftet ud med religion. Derudover har nogle af skolerne koranundervisning. I København går ca. 25 procent af de tosprogede børn fra ikke-vestlige lande i friskole, og langt hovedparten går i rene tosprogede friskoler. På landsplan er andelen otte procent.

ENE PÅPÅ DEN DEN ENE SIDE …

SIDE…

HØJE FORVENTNINGER “Vi vil tage kontakt til friskolerne for at blive klogere på, hvad de kan, og hvad de gør. Jeg har ført tilsyn med en del af de muslimske skoler og har blandt andet konstateret, at der øjensynligt stilles meget høje forventninger til elevernes faglige indsats og opførsel.” Søren Hegnby, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København, b.dk, 2007

128 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

FORSKEL PÅ FOKUS “Vores elever er meget bedre integreret end muslimske børn i folkeskolerne, fordi folkeskolerne ikke har mulighed for på samme måde at fokusere på integration. Vi tager udgangspunkt i, at børnene kommer fra en anden kultur, hvorimod folkeskolen går ud fra, at alle har den samme danske baggrund. De muslimske børn bliver overset.” Mahmad Yawez Khatib, skoleleder på muslimsk friskole på Nørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

TRE PÅ TOPPEN Tre muslimske privatskoler toppede i 2008 en liste over danske skoler, der er bedst til at løfte den sociale arv. Det viste en undersøgelse, foretaget af den borgerlige tænketank Cepos. Skolerne blev bedømt efter, hvordan eleverne klarer sig i forhold til deres baggrund. Det vil sige, hvor gode eleverne er til at bryde den sociale arv. De tre muslimske privatskoler Al-Irchad, Al Hikma og Hay lå nummer et, tre og fire på listen.

UNDERSØGELSE

EKSTRA OPMÆRKSOMHED

VK-regeringen vedtog i 2009 en såkaldt antiradikaliseringspakke, der er en 22-punkts handlingsplan imod radikalisering af unge. Undervisningsministeriet udvalgte 25 friskoler, som i løbet af tre år skal undersøges for ekstremisme og radikalisering. Initiativet er blevet kritiseret af blandt andre Venstres friskoleordfører, Britta Schall Holberg. “Jeg synes, det er fuldstændig vanvittigt. (…) Der er ikke fundet noget. Og hvad er det i øvrigt meningen, vi skal finde – en lille terrorist? Tilsynet er aldeles overflødigt.”

“… religiøse skoler, som modarbejder danske værdier og demokratiske principper, [skal] konsekvent lukkes. I denne forbindelse bør der på grund af tilstedeværelsen af det store muslimske mindretal i landet være ekstra opmærksomhed på muslimske skoler, som i visse tilfælde fastholder parallelsamfund og umuliggør en fornuftig integrationsproces.” Dansk Folkepartis arbejdsprogram, 2009

DET ER ET PROBLEM “Det er problematisk, at man kan oprette friskoler, hvis primære målgruppe er indvandrere. Og det er et problem, at vi i Danmark har (…) støtte til en skoleform, som er så uhensigtsmæssig i forhold til integrationen. Jeg mener ikke, at man skal kunne oprette friskoler, der har indvandrerbørn som primær målgruppe,” Jakob Hougaard, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne, 2007

PÅ DEN ANDEN SIDE… KONTAKT SKABER FORSTÅELSE NEJ TAK TIL FRISKOLE Kerteminde Kommune afviste i begyndelsen af 2011 at give tilladelse til oprettelse af en ny arabisk friskole i den lille østfynske landsby Marslev. Planerne om en muslimsk friskole i den lille landsby havde medført en storm af beboerprotester, og en borgergruppe samlede over 1.000 protestunderskrifter mod friskolen. Byrådet afviste med et snævert flertal friskolen med henvisning til, at en ny friskole vil sætte kommunens skolestruktur og økonomi under pres, ligesom friskolen kan give trafikproblemer i den lille landsby. Fyens Stiftstidende, 2011

“Det kan godt være, at nogle af eleverne på de muslimske friskoler får gode karakterer, men hvad hjælper det, hvis de har vrangforestillinger om danskere. Det skaber fordomsfrihed, at indvandrerbørn og danske børn går i skole sammen. (…) Jeg har længe råbt op om den dårlige faglighed, som vi oplever hos de elever, vi modtager fra muslimske friskoler.” Lise Egholm, skoleleder på Rådmandsgade Skole på Nørrebro, jp.dk, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

129

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Skolen, balladen og fællesskaberne ”Muslimske børn kan ikke være danske,” lød svaret fra en flok tosprogede børn på Sønderskolen i København, da antropologen Laura Gilliam spurgte dem, om de følte sig danske. I syv måneder fulgte hun elever og lærere på skolen for at blive klogere på, hvordan minoritetsbørn trives i folkeskolens fællesskab, og hvordan de opfatter deres egen rolle i skolen. ”Mange minoritetsbørn ser ikke sig selv som en del af fællesskabet i skolen,” forklarer Laura Gilliam. ”Især drengene føler sig i opposition til skolen, lærerne og de danske elever. Og de danner i stedet deres egne fællesskaber.” Som udgangspunkt er der ingen lærere, der ønsker at gøre forskel på danske og tosprogede børn. De fleste lægger vægt på, at etniske minoritetsbørn skal behandles på samme måde som etnisk danske børn, forklarer hun. ”Holdningen er, at samværet i skolen skal fungere, selv om børnene har forskellig etnisk baggrund. Der skal være plads til alle.

130 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Men samtidig oplever mange lærere alligevel problemer med flere af de tosprogede drenge. De larmer, følger ikke med i timerne, har en hård attitude og laver ikke lektier. Det frustrerer naturligvis lærerne. Og de prøver at få drengene til at tage mere ansvar for deres skolearbejde. Prøver at motivere dem. Fortæller dem, at de ikke må ødelægge deres egne fremtidsmuligheder osv.”

Forklaringer Lærerne forklarer oe problemerne ved at pege på drengenes familieforhold. Det kan være opdragelsen, det muslimske hjem eller den ressourcesvage familie, som får skylden. Men det kan ifølge Laura Gilliam ikke forklare, hvorfor så mange tosprogede drenge, ender med at lave ballade og være imod skolen og lærerne.

CIVILISEREDE ELLER EJ “Børn og familier fra middelklassen eller blot af etnisk dansk baggrund bliver betragtet som mere civiliserede – som socialt hensynsfulde, selvdisciplinerede og kultiverede, mens børn fra lavere sociale klasser og etniske minoritetsgrupper bliver betragtet som mere uciviliserede – som grove, aggressive, udisciplinerede og ukultiverede.” Laura Gilliam, antropolog i Dagbladet Politiken, 2009

Drengene kommer fra meget forskellige etniske grupper og fra både velfungerende og mere belastede hjem, hvor de bliver opdraget forskelligt, og hvor man praktiserer islam forskelligt. De har med andre ord ikke en fælles kultur. Og de har ikke ’lært’ hjemmefra at være de hårde rødder, som de er i skolen. Når de opfører sig næsten ens i skolen, er det fordi de reagerer på, hvad de oplever i skolen, og på den baggrund prøver de at få respekt ved at lave ballade, være seje, og maskuline på den hårde måde. Derfor bliver man nødt til at se på, hvad eleverne oplever i skolen, og hvorfor de ender i opposition til skolen.

En negativ spiral I den bedste mening præsenterer lærerne de tosprogede børn for en dansk måde at gå i skole på. De forventer, at minoritetsbørnene

skal undervises i det samme og på samme måde som etnisk danske børn. ”Problemet er, at den måde man taler på og den viden, der lægges vægt på i skolen, passer til danske middelklassebørn og oe ikke til de etniske minoritetsbørn. På trods af lærernes ønske om ikke at gøre forskel, sker det derfor oe, at det er klassens etniske minoritetsbørn, der bliver opfattet som fagligt svage og bliver sendt til ekstraundervisning.

FORSKELLIGHED I FÆLLESSKABET “[Et barn bør kunne] have identitet som (stats)borger i Danmark med politiske rettigheder og pligter, identitet som troende muslim, identitet som dansktalende og identitet som arabisk eller urdutalende, identitet som pige, som håndboldspiller, som folkeskoleelev osv. og samtidig føle sig som en del af en skoles fællesskab og et samfundsmæssigt fællesskab.” Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter for tosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

131

S KOLE OG U DDAN N E LS E

SKOLEN OPDRAGER “Opdragelse af børn er en af skolens centrale opgaver. Skolen skal gøre børnene til gode samfundsborgere og dermed, som nogle lærere beskriver det, til ordentlige mennesker. (…) Lærernes velmenende intentioner virker dog ofte imod hensigten. Dels fordi de kommer til at tage patent på og definere ’det ordentlige menneske’ som dansk, dels fordi deres forståelse af ’ordentlighed’ er bygget på krav til viden, sprog og adfærdsformer, som privilegerer de i forvejen privilegerede børn – de etnisk danske middelklassebørn.” Laura Gilliam, antropolog i Dagbladet Politiken, 2009

132 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Det er også dem, der bliver rettet mest, samtidigt med at de ser, at de danske børn i højere grad gør det rigtige og får ros i skolen. Nogle reagerer negativt over for skolen, hvis de føler, at de ikke kan leve op til idealerne. De begynder at føle sig forkerte. At de ikke er danske nok, og at de måske ikke kan blive det. De oplever, at lærerne har negative forventninger til dem, og så begynder de som reaktion at dyrke det, som skolen ikke vil have.”

En modkultur Laura Gilliam understreger, at etnisk danske børn reagerer på samme måde, når de oplever at være forkerte i skolen og at lærerne ikke kan lide dem. De laver ballade og demonstrerer på den måde, at de er ligeglade med skolen. Men de tosprogede drenge oplever at deres ballade

hænger sammen med at de er indvandrere og muslimer, forklarer Laura Gilliam. ”Flere lærere og politikere laver den samme slutning – at balladen eller modstanden mod skolen skyldes en særlig arabisk eller muslimsk kultur. Men sådan hænger det ikke sammen. Drengenes modstand mod skolen er en modkultur, der opstår, når de ikke føler, at de kan finde plads i det fællesskab skolen tilbyder og det samfund de lever i. Den form for modkultur findes i mange samfund – blandt unge, der hverken er muslimer eller arabere.”

Socialt spil Mange etniske minoritetsdrenge mister troen på, at de kan opnå rollen som den gode elev, fordi de har på fornemmelsen, at læreren ikke kan lide dem. Flere af de drenge, Laura Gilliam fulgte,

opfatter sig selv som dumme, fordi de sjældent oplever at få anerkendelse. Når drengene så har opgivet at få anerkendelse fra lærerne, vender de sig mod de andre drenge og søger den hos dem. Ifølge Laura Gilliam skal man se drengenes ballade som en måde at få respekt og anerkendelse på hos de andre drenge. Sådan foregår der hele tiden et spil mellem drengene, hvor de forsøger at få status gennem ballade og en hård attitude. Drengene konkurrerer om, hvem der har afleveret færrest opgaver. De driller dem, der svarer rigtigt eller følger med i undervisningen. Eller de prøver at hyle lærerne ud af den ved at snakke, larme og forstyrre. At lærerne klager over, at drengene handler ufornuigt, er forståeligt. Men oe ser de ikke, at balladen og drengenes adfærd er en form for socialt spil.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

133

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Den omvendte fornuft ”Det er et spil om identitet og fællesskab. Så set fra drengenes perspektiv er det ’fornuftigt’ at lave ballade. Når man oplever at blive set skævt til i skolen og ikke kunne det, der kræves, bliver balladen en vej til at få status, finde en identitet og et andet slags fællesskab. Drengene omtaler sig selv som kegler og dumme. De spiller seje og maskuline. De betegner sig selv som perkere og spejler sig i det negative image, de har i skolen og i medierne. Når en 10-årig ser krig og terror begået af muslimer i tv, så kobler han det med egne drengestreger. Sådan er vi, sådan er jeg, lyder logikken,” siger Laura Gilliam. Men drengene forsøger at vende det negative billede til en styrke. Det smitter også af på sproget. Når de taler ‘perkerdansk’ er det ikke bare fordi, de ikke kan tale ’pæredansk’. Det er en måde at vise solidaritet over for fællesskabet. Det handler ikke om, at de har svært ved at tale dansk. Men der bliver set ned på, hvad børnene kalder ‘integrerede ord’. Altså lidt sværere ord eller fremmedord – ord som

lærerne særligt godt kan lide. Man undgår dermed at tale på den måde eller gøre det, som giver anerkendelse i skolen. Man må for alt i verden ikke blive en såkaldt ‘præmieperker’.

Fanget i rollen Drengenes ballade-fællesskab giver dem et sted at føle sig ’hjemme’ og anerkendt. Men det er også en rolle, der kan være svær at slippe af med, påpeger Laura Gilliam. ”Når jeg har interviewet drengene, fortæller nogle af dem, at de faktisk gerne vil holde op med at lave ballade. De vil gerne leve op til forældrenes ønske om, at de skal gøre mere ved skolearbejdet, få en god uddannelse og opføre sig ordentligt. Men det er lettere sagt end gjort. Hvis de stræber eer at blive gode elever, eller tage skolearbejdet alvorligt, kan det betyde drillerier og tab af venskaber. De frygter at blive skubbet ud af gruppen, hvis de tilpasser sig skolens krav. Dem, der ønsker en uddannelse, skal gå en svær balancegang mellem det at være dygtig i skolen, og det at være en del af et fællesskab, hvor det ikke er accepteret.” n

PISA ETNISK PISA Etnisk er en undersøgelse af, hvordan børn med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig i skolen. Undersøgelsen er fra 2005. Undersøgelsen testede hver fjerde ikke-vestlige elev i 9. klasse, og konklusionen var, at børn med etnisk minoritetsbaggrund opnår lavere score end etnisk danske børn i både læsning, matematik og naturfag. Ifølge undersøgelsen skyldes de dårlige testresultater ikke undervisningen i skolen, men med manglen på kommunikation i etniske minoritetsfamilier. Flere skolefolk og forskere har siden peget på, at PISA Etnisk ser bort fra andre forklaringer på testresultatet. For eksempel, at etniske minoritetsbørn kan reagere på den manglende anerkendelse af deres sprog og erfaringer, som de oplever i skolen. “I vores studier i danske folkeskoler har vi mødt etniske minoritetsbørn, der netop har forstået, at dét, de bringer til skolen, ikke er noget værd. Når undervisningen omhandler emner, som de har viden om, er de entusiastiske og motiverede. Men vi har også kunnet observere, at mange af de etniske minoritetselever, der klarer sig dårligt i skolen, opfører sig som børn gør, når de ikke bliver anerkendt: de bliver stille, famlende og opgiver at præstere noget eller laver ballade. Derfor har vi brug for en folkeskole, som gør brug af de etniske minoritetsbørns sproglige og kulturelle ressourcer.” Laura Gilliam m.fl., Weekendavisen, 2007

PIGERNE OG DRENGENE ”Det er især drengene, der bliver klemt og tager ‘perkeridentiteten’ på sig, mens pigerne klarer sig langt bedre. Pigernes succes i forhold til drengene hænger for Laura Gilliam sammen med tre ting. For det første er pigernes adfærd mere i harmoni med det, som skolen forlanger. Det er passende for pigerne at sidde stille og lave lektier og løbe rundt og være livlig i frikvartererne. Det betyder, at lærerne godt kan lide dem, og at skolen af den grund er et rarere sted for dem at være. For det andet er det accepteret blandt pigerne, at skolen og livet udenfor skolen er to forskellige verdener. ”Pigerne forstår at skifte sproglige koder. I klassen følger de med, laver deres opgaver og taler standarddansk. Men sammen med gruppen kan de slå over og tale perkerdansk. Det skifte er ikke på samme måde accepteret blandt drengene,” siger Laura Gilliam. Endelig bliver pigerne ifølge Gilliam mødt anderledes af lærerne, der ofte møder dem med en oplevelse af, at de er undertrykte og har brug for hjælp.” Laura Gilliam, Dagbladet Information, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

135

S KOLE OG U DDAN N E LS E

Den gode nyhed er… Skoleåret 2009/2010 var første gang, hvor antallet af 20-24-årige kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund – der var i gang med en videregående uddannelse – var højere end for kvinder med dansk oprindelse. Samtidig var andelen af de 20-24årige mandlige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse – der var i gang med en videregående uddannelse – for første gang lig med den tilsvarende andel blandt mænd med dansk oprindelse.

REKORD! I sommeren 2010 fik 3011 indvandrere og efterkommere en dansk studentereksamen. Det er rekord. Det svarer til 8,5 procent af årets studenter, eller at hver tolvte studenterhue landede på hovedet af en tosproget elev.

POSITIVE TAL “Hvad enten vi ser på uddannelsesfrekvenserne for de 16-19-årige eller 20-24-årige, så har de ikke-vestlige efterkommere stort set indhentet danskere og på nogle områder endda fået den gule førertrøje på.” Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, og Hans Lassen, integrationskonsulent, i Dagbladet Politiken, 2009

UNGE KVINDER UDDANNER SIG 41 procent af de 20-årige kvinder fra ikke-vestlige lande er i dag i gang med en uddannelse. For ti år siden var det kun 23 procent. Sammenlignet med 20-årige kvinder med dansk oprindelse er andelen i samme periode steget fra 37 procent til 40 procent. Danmarks Statistik, 2009

FLERE KLARER SIG GODT “Rockwool Fonden kunne i 2008 påvise, at sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommermand med svage familiemæssige ressourcer er i gang med en uddannelse, er vokset fra 19 procent i 1997 til 37 procent i 2007. Omvendt er sandsynligheden for, at en dansk dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en uddannelse, den samme i 1997 som i 2007, nemlig 25 procent. Konklusionen er meget klar. Flere og flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere klarer sig rigtig godt i Danmark. De kommer i arbejde og tager en uddannelse.” Hans Lassen, forfatter til bogen Den anden virkelighed, i Berlingske Tidende 2009

136 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

FORSKEL Blandt tyrkiske indvandrere og deres efterkommere har 40 procent af forældrene kun gået i folkeskolen. Blandt danskere gælder det kun syv procent. Det er én af forklaringerne på, hvorfor de ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere stadig halter bagefter de danske unge, når det gælder uddannelse. Men når man sammenligner unge indvandrere og danskere med den samme sociale baggrund, så uddanner indvandrere sig mere end danskere. Unge indvandrere er med andre ord bedre til at bryde med den sociale arv. En af konklusionerne i ‘Indvandrere og det danske uddannelsessystem’, Rockwool Fonden, 2008

FLERE FÅR EN UDDANNELSE Unge indvandrere går næsten lige så ofte i gang med en uddannelse som danske unge, viser ny forskning. Det har ændret sig siden sidst i 1990’erne. I 1997 var kun 20 procent af de unge indvandrere mellem 20-24 år i gang med en uddannelse. I 2007 var det tal steget til 38 procent. Det er især pigerne, der løfter statistikken. Der er fortsat mange indvandrerdrenge, der ikke kommer i gang eller aldrig bliver færdige med deres uddannelse. Rockwool Fondens Forskningsenhed 2008

DEN DÅRLIGE HISTORIE “Det er åbenbart nemmere at trække dårlige historier frem og gemme gode væk. Du hører f.eks. ikke, at der nu er 90 procent af indvandrere under uddannelse, der får lige så mange 12-taller i gennemsnit som etniske danskere. I stedet hører du, at der er et overtal af kriminelle indvandrere.”

20-24-årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig baggrund samt personer med dansk oprindelse, der er i gang med en videregående uddannelse 2000/2001

2008/2009

2009/2010

10% 16% 74% 100% 13.985

20% 17% 63% 100% 17.738

21% 17% 62% 100% 17.814

19% 18% 63% 100% 4.931

27% 16% 57% 100% 8.177

30% 16% 54% 100% 9.484

25% 18% 57% 100% 293.850

29% 16% 55% 100% 264.038

30% 16% 54% 100% 272.580

Indvandrere Videregående uddannelse Anden uddannelse Ikke under uddannelse I alt Antal

Efterkommere Videregående uddannelse Anden uddannelse Ikke under uddannelse I alt Antal

Dansk oprindelse Videregående uddannelse Anden uddannelse Ikke under uddannelse I alt Antal

BRYDER DEN SOCIALE ARV “… efterkommerne af de ikke-vestlige indvandrere i dagens Danmark er godt i gang med at gennemføre en social mønsterbrydning, som antager danmarkshistoriske dimensioner og tåler sammenligning med de tidligere perioder i danmarkshistorien, hvor børn og unge fra uddannelsesfremmede hjem fik en uddannelse (…). Børn og unge, der vokser op i ikke-vestlige indvandrerfamilier, er i dag i betydelig højere grad i stand til at bryde den sociale arv, end danskerne er!” Hans Lassen, virksomheds- og integrationskonsulent, i bogen Den anden virkelighed, 2009

Nabila Ali, tandplejestuderende, i Dagbladet Politiken, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

137

S KOLE OG U DDAN N E LS E

‘DU SKAL VÆRE LÆGE, MIT BARN’ “Tag min hånd og lad mig føre dig indenfor i tre nydanske hjem – vi skal besøge Araber-Abdul, Tamil-Theepan og Afghaner-Aisha. Det er tre vidt forskellige unge mennesker fra tre vidt forskellige hjem, dog har de det til fælles, at de alle tre skal til at vælge uddannelse. Og man skulle tro, at deres forældre havde koordineret holdningen til deres børns uddannelse, for i alle tre hjem er der klare krav fra mor: ‘Du skal være læge, mit barn! Det er den bedste uddannelse, du kan få – og når alle andre ser dig i hvid kittel, vil din værdi på ægteskabsmarkedet stryge til tops.’ Far, som er lidt mildere, supplerer med: ‘Det er også i orden at blive ingeniør – og hvis det går helt galt, kan du jo blive advokat!’ De tre unge mennesker nikker stille, AraberAbdul drister sig dog til et ‘Jamen, hvad nu, hvis jeg hellere vil være pædagog? Eller håndværker?’ Svaret er klart: ‘Det er der ingen prestige i, min dreng!’ Men hey – hvad er der nu galt i, at Araber-Abdul flasher sin lækre overkrop som anlægsgartner sammen med Dansker-Dennis, når nu sommersæsonen sætter ind, og der skal lægges fliser i mine forældres have? Eller hvad er der galt i, at han viser sine blødere sider frem som pædagog nede i børnehaven? Det er brand-ærgerligt, at forældregenerationen

138 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

har taget nogle gamle forstokkede værdier med fra hjemlandet, om hvad der er en god og prestigefuld uddannelse. (…) Når nu forældrene så stædigt har holdt fast i gamle værdier og traditioner, så burde den unge generation af nydanskere råbe stop og insistere på at gå egne veje. Vi unge nydanskere skal blive bedre til at sige nej til vores forældres sort/hvide fremstilling af verden – lad os sammen med resten af Danmarks unge gribe den mulighed, der ligger for fødderne af os, nemlig at skabe vores helt egen moderne og nudanske identitet.” Samira Ahmad, Formand for Ny-Dansk Ungdomsråd, MetroXpress, 2010

FORSKEL “I de etniske minoritetsfamilier beder man ofte de unge om at knokle nu, så de kan få et bedre liv senere. Derfor forventer og forlanger forældrene, at deres børn tager sig en uddannelse, hvorimod de danske forældre (…) har en tendens til at sige, at de unge skal gøre det, som gør dem glade, og som de synes er sjovt.” Ulla Højmark Jensen, Danmarks Pædagogiske Universitet, i Jyllands-Posten, 2008

Faglighed og mangfoldighed Langkær Gymnasium ligger i Tilst vest for Århus. Gymnasiet har ca. 800 elever, hvoraf en tredjedel har anden etnisk baggrund end dansk. Men etnisk forskellighed er ikke et emne, der optager elever og lærere i dagligdagen, forklarer rektor Anders Østergaard.

Det giver både dem og os et forspring i en verden, hvor forskellen mellem New Delhi og New York bliver mindre år for år.”

”Vores beliggenhed her i det vestlige Århus gør, at nogle ser os som en indvandrerskole. Som en skole, der skal integrere unge med anden etnisk baggrund. Men her på skolen skelner vi ikke mellem Samira og Cecilie. Vi går eer at skabe dygtige elever uden hensyn til, hvilken kultur eller etnisk baggrund, de kommer med.” Anders Østergaard bryder sig ikke om ordet ’integration’. Det er et gammeldags udtryk, der peger mod den danske andedam, mener han. ”Vi skal hjælpe de unge med at blive globale medborgere. Det er der, fremtiden ligger. Vi skal ikke se det fremmede som noget, vi skal holde på afstand. Vi skal gøre det modsatte. Vi skal være nysgerrige og åbne over for det, vi ikke kender og dem, der ikke ligner os. I den forbindelse er det kun en fordel, at vores elever har forskellig kulturel baggrund.

”Jeg kender godt synspunktet. Det er en klagesang, der er så typisk dansk. Så går man ud fra, at fagligheden er lav, at der er kultursammenstød, at der ikke er et ordentligt fællesskab. Og så tænker man: Nej, der skal mine børn ikke gå! Set fra min stol kan det ikke være mere forkert. Vi ser mangfoldighed som et plus. Og det er der heldigvis også andre, der gør. Vi har masser af pæredanske forældre,

Andre ser det som et problem, hvis en stor del af eleverne på en skole har etnisk minoritetsbaggrund.

GLOBALE GYMNASIER Globale Gymnasier er et samarbejde mellem foreløbig otte danske gymnasier og skoler i Asien, Afrika, Mellemøsten og USA. Formålet er at udvikle viden og kompetencer, som danske unge har brug for at kunne deltage aktivt i en globaliseret verden. Ud over de otte danske gymnasier deltager også Mellemfolkeligt Samvirke, Operation Dagsværk, Københavns Universitet og Dansk Industri i projektet. Globale Gymnasier modtog i 2009 en undervisningspris fra Europarådet. Læs mere på www.globalegymnasier.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

139

S KOLE OG U DDAN N E LS E

der kan se fordelen i, at deres sønner og døtre kommer til at tilbringe tre år i et miljø med forskellige kulturer og sprog. Vi ser eleverne som verdensborgere frem for at presse dem ind i et snævert danmarksbillede. Det giver masser af kompetencer og et internationalt udsyn. I løbet af fire år er skolen vokset med 40 procent.” Hvorfor er det vigtigt at se ud over Danmarks grænser? ”Det er vigtigt, fordi vi er en international skole med 40 forskellige nationaliteter. Og fordi den globale landsby er en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til. De unge skal vide, at Danmark ikke er verdens navle. Det er også derfor, at vi deltager i et projekt, der hedder Globale Gymnasier. Her trækker vi verden ind i undervisningen. Bogstaveligt talt. Vi udveksler lærere og elever med de skoler, vi samarbejder med i for eksempel New York, Singapore og Kairo. Mindst otte lærere skal hvert år i praktik ude i verden for hente inspiration. I 2011 oprettede vi en international studenterklasse, hvor al undervisningen foregår på engelsk. Og vi har lige vundet en konkurrence, der giver os plads i et fornemt selskab af eliteskoler på verdensplan. I den klub er vi det eneste gymnasium i Danmark og ét ud af fem i Europa.” Du ser kulturel forskellighed som en styrke. Men kan forskellighed ikke også være en forhindring for skolearbejdet? ”Jeg ved godt, at nogle ser indvandrerbaggrund og tosprogethed som barrierer. Men

140 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

det gør vi ikke. Vi ser eleverne som levende ressourcer, der selv har noget at bidrage med. Det faglige niveau skal naturligvis være i orden, hvad enten man hedder Søren eller Zakaria. Eleverne skal kunne deres historie, deres matematik og deres sprogfag. Men vi inddrager også den baggrund, som eleverne hver især kommer med. Forleden kom en af vores sproglærere ind på mit kontor med et stort smil og sagde: Jeg har lige ha en klasse, hvor der er 14 forskellige sprog repræsenteret. Vi snakkede om udtryk og grammatik fra alle verdenshjørner. Det var vildt fedt.” Det er et eksempel på, at forskellighed kan være en gave, som man kan bruge direkte i undervisningen.” Hvordan gør I det? Og det er et vigtigt signal at sende? ”Ja, blandt andet. Man skal i hvert fald ikke give de unge en følelse af, at deres sociale eller etniske baggrund er ubrugelig Det handler om at skabe trygge rammer og så selvfølgelig stille krav. Så bliver de dygtige. Det er der egentlig ikke noget nyt i. Mange ældre lærere her på skolen er arbejderbørn eller børn af bønder. De er blevet gymnasielærere, selv om det ikke stod på deres dåbsattest, at de skulle læse videre. De brød et socialt mønster. Det samme gør mange af vores elever. Og den historie er værd at fortælle videre.”

FRIGØRELSE “For piger med anden etnisk herkomst er uddannelse lig med større frigørelse end at smide tørklædet.” Karen Valeur Sjørup, ligestillingsforsker på Roskilde Universitet, 2010

”Vi sender blandt andet vores elever ud på folkeskoler for at holde oplæg om de faglige projekter, de laver. De får lov at vise, at de kan noget. Over for omverdenen, men også over for dem selv. Et andet initiativ er vores elev-ambassadører, der tager ud på skoler her i Århus Vest for at fortælle om, hvordan de oplevede overgangen fra folkeskolen til gymnasiet. Målgruppen er unge i 9.-10.-klasse, der tænker: Gymnasiet, det er ikke noget for mig. Navnlig unge med indvandrerbaggrund kan få den tanke. Det indtryk vil vi gerne være med til at ændre. Vi vil gerne give de unge en tro på, at de kan tage en uddannelse, selv om de ikke er født med en guldske i munden.” Det er ikke nogen hemmelighed, at piger med indvandrerbaggrund klarer sig bedre og bedre i uddannelsessystemet. Men hvad med drengene?

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

141

S KOLE OG U DDAN N E LS E

”Som nævnt fokuserer vi ikke på elevernes etniske baggrund. Men når det er sagt, handler al undervisning om at møde de unge, hvor de står. I øjenhøjde, som man siger. Af samme grund har vi oprettet idrætslinjer, hvor eleverne kan dyrke deres sport samtidig med, at de tager en studentereksamen. Mange unge opgiver at dyrke idræt på højt niveau, når de begynder i gymnasiet. Det er svært at få tid til lektier og sport i en travl hverdag. Det tager vi højde for. En stor del af deltagerne på vores fodboldlinje er drenge med indvandrerbaggrund. De er ambitiøse med deres sport. Det er ikke sikkert, at de havde valgt gymnasiet, hvis ikke de kunne kombinere tingene. Og det er bestemt en udfordring for nogle af dem at tage en studentereksamen. Så på den måde kan vi måske være med til at skubbe til statistikken, der viser, at drenge med etnisk minoritetsbaggrund ikke uddanner sig så flittigt som pigerne.”

142 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

En blanding af faglighed og fritid. Er det en vej frem? ”Det er da en mulighed. Selv om skolen skal være et godt lærested, skal den også være et godt værested. Eleverne skal føle sig velkomne. Det gælder også uden for normal skoletid. Derfor har vi delt nøglekort ud til de elever, som ønsker at bruge skolens faciliteter udenfor skoletid. Og det fungerer. Til trods for, at der var en vis skepsis i begyndelsen. Kan det nu også gå her i Århus Vest? Advarselslamperne blinkede om kap med fordommene. Ordningen har boostet elevernes engagement. Nu er der elever på skolen om aenen og i weekenden. De mødes på kryds og tværs af klasser og årgange. De kommer for at spille musik og lave projekter. Jeg er sikker på, at det i den sidste ende gavner både fagligheden og fællesskabet.” n

PÅ DEN ENE SIDE… … siger de fleste ikke-etniske danskere, at • de har ambitioner om uddannelse • de synes, at en god uddannelse er vigtig • de har det godt i skolen og med kammeraterne • de har opbakning fra familien til uddannelse

… PÅ DEN ANDEN SIDE LANGKÆR GYMNASIUM Langkær Gymnasium ligger i Århus Vest. Det er en skole, der lægger vægt på en international profil. En tredjedel af de ca. 800 elever har anden baggrund end dansk, og der er repræsenteret mere end 40 forskellige nationaliteter. Både lærere og elever arbejder på at styrke kompetencer som interkulturel forståelse, tolerance og bæredygtighed – både i en social og miljømæssig sammenhæng. Langkær Gymnasium blev i 2010 godkendt til at gennemføre en international gymnasieuddannelse for unge mellem 16 og 19 år. Uddannelsen findes i 139 lande og giver adgang til universiteter over hele kloden. Undervisningen foregår på engelsk.

… har mange ikke-etniske danskere svært ved at gennemføre en uddannelse. Det kan skyldes, at • de mangler et tilfredsstillende kendskab til det danske sprog (få eller ingen danske venner) • de mangler ro og rum til at lave lektier (har ikke eget værelse) • de mangler lektiehjælp (lille eller slet ingen støtte fra forældre) Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, 2008

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

143

ARBE Ali Kassem var ikke vild med at gå i skole. Han lavede ballade i stedet for lektier. Og han havde ikke planer om at blive til noget særligt. I dag er han uddannet automekaniker og har et job, hvor han giver gode råd til unge praktikanter med indvandrerbaggrund. Ali Kassem fortæller om sin vej fra utilpasset indvandrerdreng til værdsat medarbejder på et stort autoværksted. Side 146

Forfatter og foredragsholder Hans Lassen mener, at der er skabt en myte om, at integrationen af udlændinge i Danmark er en fiasko. Det er efter hans mening forkert. Han mener omvendt, at de sidste 10 års indsats for at integrere indvandrere på arbejdsmarkedet har været en succes. Og at Danmark har den gule førertrøje i forhold til lande, der har et arbejdsmarked, som minder om vores. Side 154

Sagt og skrevet. Om arbejdsliv, arbejdsmarked og arbejdsløshed. En stribe citater, der blandt andet kommer ind på, om ikkevestlige indvandrere bidrager nok til det danske velfærdssamfund. Der er kontante udmeldinger og kommentarer om indvandrernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Side 152

Jørgen Skov fremhæver det multikulturelle indkøbscenter Bazar Vest som et sted, hvor der er cool business og kulturmøde på samme tid. Her kan ’danskerne’ komme ind fra gaden og møde ’de fremmede’. Jørgen Skov kalder Bazar Vest for en motor for lokalsamfundet og en rugekasse for integration af lokale unge med anden etnisk baggrund Side 162

Hvad koster…? Hvad koster indvandrerne og indvandringen for Danmark? Nogle mener, at det er relevant at stille sådan et spørgsmål. Andre tager afstand fra den måde at tænke på. Her er en håndfuld citater fra debatten. Side 166

144 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Hans Kornø Rasmussen er økonom og forsker i befolkningsudvikling. Det er nødvendigt, at flere udlændinge vil bosætte sig og arbejde i Danmark, hvis vi skal beholde vores velfærdssamfund, mener han. Det gælder både højtuddannede og folk, der vil arbejde på plejehjemmene, i landbruget og i servicefagene. I den forbindelse er det ifølge Hans Kornø Rasmussen et problem, at politikerne har gjort det svært for udlændinge at komme til Danmark. Side 168

Finn Galsgaard Nielsen er faglærer på Århus Tech, hvor han underviser på mekanikeruddannelsen. Han peger på de udfordringer, som unge med anden etnisk baggrund møder, når de vil ind på det danske arbejdsmarked. Han mener samtidig, at arbejdsmarkedet skal forberede sig på at tiltrække minoritetsunge, der ønsker en praktisk, håndværksmæssig uddannelse. Side 173

EJDSLIV ARBEJDSLIV a Danmark havde brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i slutningen af 1960’erne, inviterede man tusindvis af fremmedarbejdere til landet. Det var mænd fra små landsbyer i Tyrkiet, Pakistan og det daværende Jugoslavien. De danske virksomheder var glade for gæstearbejderne, som de også blev kaldt. De arbejdede hårdt og var pligtopfyldende. Mange af dem følte sig så godt tilpas i Danmark, at de fik deres familier hertil. I dag – 40 år senere – har tonen over for immigranterne og deres familier ændret sig. I medierne bliver de ofte omtalt som en byrde for det danske samfund, som en udgift eller en dårlig forretning. Der er politikere, der peger på, at alt for mange indvandrere og efterkommere står uden job. Integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet går dårligt, lyder det. Og der er dem, der mener, at især muslimer eller folk fra ikke-vestlige lande ikke gider arbejde. Som avislæser eller tv-seer kan man let få indtryk af, at det går den helt forkerte vej, når man lytter til udsagn som disse: De vil have penge uden at gøre en indsats • De arbejder ikke, som vi gør • Kvinderne vil ikke ud på arbejdsmarkedet • Indvandrere og

efterkommere er en underskudsforretning for Danmark • De ikke-vestlige indvandrere bidrager ikke nok • Indvandrere koster samfundet milliarder af kroner • De har svært ved at komme op om morgenen • De stammer fra en kultur, hvor der er prestige i ikke at bestille noget Det er dog ikke alle, der er enig i kritikken af nydanskerne og deres arbejdsindsats. Nogle mener, at det går strygende med at integrere etniske minoriteter på arbejdsmarkedet. De peger på undersøgelser, der viser, at Danmark har førertrøjen med hensyn til at få folk med anden etnisk baggrund i job. Flere store danske virksomheder foreslår endvidere, at vi bør supplere vores arbejdsstyrke med endnu flere udlændinge. Hvis vi vil bevare vores veldfærdssamfund i de kommende år, kræver det indvandring af udenlandsk arbejdskraft, siger de. Dette kapitel handler om arbejdsmarkedet og de holdninger, der brydes i forhold til integration, arbejdsliv, velfærdssamfund og økonomi. Der er markante citater, faktuelle oplysninger og konkrete oplevelser, der uddyber nogle af de emner i debatten, der handler n om – arbejdsliv og arbejdsmarked.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

145

AR B E J DS LIV

”Hold kæft, hvor er du integreret!” Ali Kassem var ikke en mønsterelev i skolen. Han lavede ballade i stedet for lektier. Fritiden gik med at skrue i knallerter og scootere og hænge ud med vennerne. Og han havde ikke planer om at blive til noget særligt, husker han. ”Alligevel lå det i luften, at jeg skulle læse videre. Min far og mor sagde det ikke lige ud, men jeg tror, de håbede på, at jeg ville læse til læge, pilot, ingeniør eller noget andet stort.” Da Ali Kassem efter tiende klasse begyndte på handelsgymnasiet, var det derfor mest for ikke at skuffe sine forældres forventninger. ”Jeg havde hverken lyst til lektier eller bøger. Men jeg blev alligevel hængende i tre år og fik min studentereksamen. Også selv om jeg ikke havde nogen anelse om, hvad jeg skulle bruge den til.” Drømmen om at blive automekaniker dukkede op, mens Ali Kassem aftjente sin værnepligt i militæret. Han slog tanken til side. Men den blev ved at vende tilbage. ”Jeg var ikke meget for at indrømme over for mig selv, at det kunne være en mulighed.

146 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Måske fordi jeg var ret sikker på, at min far ville blive skuffet. I mange indvandrerfamilier er det sådan, at forældrene ønsker, at børnene får en bedre uddannelse og et bedre job, end de selv fik. Men han smilede bare, klappede mig på skulderen og sagde: ’Det er da helt fint. Jeg tror, at han omsider havde accepteret, at jeg hverken blev professor eller læge.”

Udfordringen I 2008 blev Ali Kassem udlært som mekaniker. ”Det var megafedt, men det var også underligt. For første gang i mit liv havde jeg det godt med at lave lektier. Jeg fik topkarakterer i næsten alt. Jeg skulle lige vænne mig

KONTAKTER BETYDER NOGET ”Man taler meget om, at alle skal have lige muligheder i Danmark. Men sådan er virkeligheden ikke. Kontakter betyder rigtig meget. Det er lettere at få en praktikplads eller et arbejde, hvis du kender nogle, der kender nogle. Problemet for mange med indvandrerbaggrund er, at de ikke kender særligt mange danskere. Sådan var det også i det miljø, jeg kommer fra. Og det begynder i skolen. Hvis man ikke får danske kammerater, når man er barn og ung, bliver alting meget sværere.” Ali Kassem, automekaniker med libanesisk baggrund

til at ligge i den ende af karakterskalaen.” I dag er Ali Kassem ansat på et stort autoværksted i udkanten af Århus. Og han er ikke i tvivl om, at han er landet på den rette faglige hylde. ”Jeg er superglad for mit arbejde og mine kolleger. Og jeg kan mærke, at det er gengældt. Jeg har allerede haft flere lærlinge i praktik. Mange af drengene kommer med nye versioner af min egen historie. De er skoletrætte. De har haft dårlige oplevelser med skolen.

Men jeg kan se, hvordan de vågner op, når de kommer ind på værkstedet. Pludselig oplever de, at de har lyst til at lære noget.”

UDDANNELSE OG ARBEJDE “For mig er integration uddannelse og arbejde. Når man arbejder, betaler skat, og er en del af det danske samfund og holder sig til de samme normer og værdier, som eksisterer der, så er man integreret.” Mahmad Yawez Khatib, skoleleder på muslimsk friskole på Nørrebro, i Dagbladet Politiken, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

147

AR B E J DS LIV

SÅ FIK JEG JOBBET “Jeg fik afslag på min jobansøgning med den forklaring, at arbejdsgiveren ikke gad ansætte én, der alligevel snart skulle giftes. Jeg gik ind og forklarede, at det var mig og ikke min kultur, han skulle ansætte, og at jeg i øvrigt ikke havde tænkt mig at blive gift før om lang tid. Og så fik jeg jobbet.” Sahar, 21 år, palæstinensisk baggrund, i Vera – tidsskrift for pædagoger, nr. 31, 2005

148 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Ifølge Ali Kassem er det ikke det faglige, der er den største udfordring for unge med indvandrerbaggrund. Det svære er at finde sin plads i et dansk værkstedsmiljø. ”Mange af drengene har ikke en dansk omgangskreds og er ikke vant til at færdes blandt danskere. Det kan skabe misforståelser. Både den ene og den anden vej. Jeg forklarer dem, at de ikke skal tage det for tungt, hvis der falder en dum bemærkning om deres udseende eller etniske baggrund.”

Ham den sorte… Ali Kassem husker, at det var lidt af et kulturchok, da han selv første gang oplevede omgangstonen på værkstedet. ”Jeg var ret rystet over den måde, folk talte til hinanden på. De lagde de ikke fingrene imellem, selv om jeg var ny og de ikke kendte mig. Jeg var perkeren, ham den sorte og det, der var værre. De kunne fyre den værste røvfuld af i hovedet på mig og så bare gå, som om intet var hændt.

Det var lidt nederen i begyndelsen, men jeg lod mig ikke mærke med det. Og efterhånden fandt jeg ud af, at det ikke rørte de andre, hvis jeg kaldte dem blegfis og skide dansker. Jeg lærte at give igen af samme skuffe. Det var underligt, men det virkede. I dag ved jeg, at tonen på én eller anden bagvendt måde er venligt ment. Man er med i fællesskabet, når man får en sviner eller giver én igen.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

149

AR B E J DS LIV

Stik en finger i jorden ENIGHED Undersøgelser viser, at ønsket om at få en uddannelse og et arbejde er omtrent lige så stort blandt indvandrere og efterkommere som blandt personer med dansk oprindelse. Og udsagnet Man har en pligt over for samfundet til at arbejde, hvis man kan, er etniske danskere og danskere med anden

etnisk baggrund meget enige om. Ca. 90 procent fra begge grupper mener, at man har pligt til at arbejde, hvis man kan. Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, 2008

DRØMME Der er en tendens til, at indvandrere og efterkommere fokuserer meget på de fine, akademiske uddannelser og mindre på håndværksmæssige, faglige uddannelser. Men det kan give problemer at drømme om en akademisk uddannelse, hvis unge har problemer med almindelige lærlingeuddannelser. Og det er der ret tydelige tegn på, at de har. Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre, 2008

150 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Ifølge Ali Kassem kommer en del drenge med etnisk minoritetsbaggrund, ud på arbejdsmarkedet med holdningen: Der er ikke nogen, der skal bestemme over mig! ”På den måde beder de om problemer fra starten. Den attitude sender et forkert signal. Hvis de holder fast i den, har de ikke en chance. Det prøver jeg at forklare de unge, jeg har i praktik. Jeg beder dem om at være ydmyge i begyndelsen og bare gøre, hvad de bliver bedt om. De skal vise, at de er interesserede. Og de skal gøre sig umage, være fremme i skoene og komme til tiden. De skal kort sagt gøre et godt indtryk. Dem, der fatter pointen, får hurtigt anerkendelse og respekt fra ’danskerne’ på værkstedet. Og det er en aha-oplevelse for dem.” At det også er en god idé at blande sig med kollegerne uden for arbejdstiden, er et andet råd, som Ali Kassem giver videre til de unge lærlinge. ”Det betyder rigtig meget i forhold til kammeratskabet og arbejdsmiljøet på værkstedet. Selv om man hverken drikker alkohol eller spiser flæskesteg, kan man sagtens gå til julefrokoster og andre arrangementer. Det sender et signal om, at man gider arbejdskammeraterne. At man sætter pris på fællesskabet.”

Du går ikke før klokken tre! For nogen tid siden havde Ali Kassem en skoledreng med palæstinensisk baggrund i praktik. Han var træt af at gå i skole. Det var vigtigere for ham at hænge ud med vennerne, end at lave lektier. ”En dag sagde han til mig, at han var nødt til at gå ved middagstid. Han skulle

HVIS DER IKKE ER JOB TIL ALLE, HAR MÆND MERE RET TIL ARBEJDE END KVINDER? Helt enig Delvist enig Hverken enig eller uenig Delvist enig Helt uenig I alt

Indvandrere 20% 12% 5% 6% 57% 100%

Efterkommere 9% 8% 7% 5% 71% 100%

Danskere 1% 1% 3% 2% 94% 100%

Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

mødes med kammeraterne inde i byen. Jeg forklarede ham, at han jo først havde fri klokken tre. Så han måtte lave sin aftale med vennerne om. Han tænkte lidt og sagde så: Jeg har fem lærere på skolen, og der er ikke nogen af dem, der kan bestemme over mig! Og det skal du heller ikke. Fint nok, sagde jeg, men så skal du ikke komme her på værkstedet mere. Han gloede længe på mig. Men han gik ikke før klokken tre. I de følgende dage bemærkede jeg, at han var meget opmærksom på, hvordan jeg opførte mig sammen med mine kolleger. Og da vi senere var ude at køre en tur, kiggede han pludselig på mig og sagde: ”Hold kæft, hvor er du integreret!” Om det var venligt eller hånligt ment, er jeg lidt i tvivl om. Men jeg valgte at tage det n som en kompliment.”

FREMMEDARBEJDERNE I 1960’erne gik det rigtig godt på det danske arbejdsmarked. Virksomhederne producerede som aldrig før, og der var brug for masser af arbejdskraft. Mange kvinder forlod rollen som husmor og tog job uden for hjemmet. Men der var behov for flere hænder. I 1967 kom de første fremmedarbejdere til Danmark. De kom fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan. De fleste var mænd, og de fik hurtigt tilladelse til at arbejde. De fik job i brancher, som danskerne ikke fandt attraktive. Det var typisk rengøring og fabriksarbejde. Danske arbejdsgivere var glade, men det var fagforeningerne ikke. De frygtede, at danskere ville blive arbejdsløse, hvis indvandringen af udenlandsk arbejdskraft fortsatte. Det fik de danske myndigheder til at bremse op, og i 1973 blev der indført et indvandringsstop. I mellemtiden havde mange af fremmedarbejderne fået deres koner og børn til Danmark via familiesammenføring (se s. 41).

NYE ORD

DE DER FREMMEDARBEJDERE

De første udlændinge, der kom til Danmark for at arbejde, blev kaldt fremmedarbejdere. Det udtryk blev dog hurtigt erstattet af ordet gæstearbejdere. Måske fordi flertallet i den homogene danske befolkning ønskede, at de nye arbejdere skulle være gæster. Gæster bliver jo ikke hængende i al evighed. På et tidspunkt tager de hjem til sig selv!

“De kommer fra den samme højslette, de der fremmedarbejdere, og så kom de pludselig slæbende med deres brødre og søstre og deres mænd og koner og rent ud sagt en røvfuld unger.« Merethe Egeberg Holm, tidligere Dansk Folkeparti, Dagbladet Information, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

151

AR B E J DS LIV

Sagt og skrevet … om arbejdsliv, DER ER EN RINGEAGT

INGEN HÆMNINGER

“Der er [blandt indvandrere fra den tredje verden] en ringeagt for håndværksfag og for at arbejde i social- og sundhedssektoren, som er et kæmpe problem for integrationen. (…) Lige præcis på de områder kan man næsten ikke drive de unge indvandrere til at søge ind. For dem er det fint at sidde bag et skrivebord og være teoretiker eller at stå i en butik.”

“... almindelige danskere er udsat for forskellige former for social kontrol. Vi går bl.a. på arbejde, fordi vi tænker på, hvad familie og naboer vil sige, og fordi vi gerne vil være et godt eksempel for vore børn. Men disse hæmninger har udlændinge ikke på samme måde. De lever i en subkultur uden for den danske stamme. Derfor er de meget hurtige til at tillære sig mulighederne for at få penge uden at gøre en indsats.”

Bertel Haarder, integrationsminister, Weekendavisen, 2003

DE IKKE-VESTLIGE “De ikke-vestlige indvandrere i Danmark er stærkt underrepræsenterede på det danske arbejdsmarked. Samtidig hermed får de gennemsnitligt flere børn, der generelt klarer sig dårligere i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet end danskerne, og de forsøger i vid udstrækning at hente ægtefæller fra hjemlandet, der også har svært ved at få et job i Danmark.” Dansk Folkepartis Arbejdsprogram, 2009

ARBEJDE, NEJ TAK! “Den egentlige årsag til den store arbejdsløshed blandt muslimerne er, at disse mennesker stammer fra en kultur, der slet ikke arbejder som vi, og hvor det er forbundet med prestige ikke at bestille noget.” Pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti i 2002

152 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Bertel Haarder, integrationsminister, Berlingske Tidende, 2003

DE SKAL ARBEJDE “De behandles som stakler, der ingenting kan. Man synes, det er synd for dem. Flygtningene har svært ved at komme op om morgenen. De simulerer sygdom og får lægerne til at lave falske lægeerklæringer. De står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. De skal sættes til at flå mink. (…) De skal tage det beskidte, rutinemæssige og dårligt betalte arbejde.” Bertel Haarder, integrationsminister, politiken.dk, 2003

SVIN OG KATTE “Intet arbejde er for dårligt. Hvis proprietæren har brug for at få skrabet sine vægge, før de skal males, så er det godt arbejde. Og muslimer har intet imod at arbejde med svin, skulle jeg hilse at sige. Vi andre kan også arbejde med katte, men vi spiser ikke katte. Bertel Haarder, integrationsminister, Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 2003

arbejdsmarked og arbejdsløshed I 2010 foreslog Dansk Folkeparti, at Danmark bør lukke grænsen for indvandrere fra ikke-vestlige lande. Argumentet var, at ikke-vestlige indvandrere bidrager for lidt til det danske velfærdssamfund. I den forbindelse stillede ekstrabladet.dk spørgsmålet: Skal Danmark sige nej til alle fra ikke-vestlige lande? Ja, svarede 70 procent af de 12.400 læsere, der deltog i afstemningen. Blandt kommentarerne på netavisen var:

GIDER DE ARBEJDE?

DET ER IKKE GRATIS “Pia Kjærsgaard er en politiker, som tør sige tingene som de er. Pia Kjærsgaard har nosser. (…) Indvandring af muslimer, har stort set kun skabt problemer og har kostet en formue for danske statsborgere. Ofte må kvinder jo ikke arbejde. (…) Man burde være dybt taknemmelig for at kunne bo og arbejde i Danmark. Et land med adgang til så mange goder, som ikke er gratis.” Aksel J., ekstrabladet.dk, 2010

SIDDER PÅ DERES FLADE “Efter min mening skal der ikke ydes nogen form for socialhjælp mv. til udlændinge der ikke har et job, hvorfor skal Danmark fungere som sikkerhedsnet for en masse udlændinge der sidder på deres flade røv? Vil de være i Danmark må de bidrage til vores samfund, ellers kan de hyppe af.”

“Stop al indvandring af bistandsklienter! Hvorfor skal vi hænge på folk der ikke gider at arbejde i deres hjemland, bare fordi vi har et system, der også hjælper folk der ikke gider at arbejde? Hvis du bidrager med noget til vores samfund, skal du være velkommen, men kommer du for at nasse, så håber jeg, at døren rammer dig på vej ud af landet.”

Camilla S., ekstrabladet.dk, 2010

Henning A., ekstrabladet.dk, 2010

Ivan B., ekstrabladet.dk, 2010

FORSKEL “I Danmark er man noget i kraft af sit arbejde. I Mellemøsten er man noget i kraft af at være arbejdsfri.”

INGEN ØNSKEDRØM “De typer man fra tid til anden ser på tv, når de med deres hættetrøjer og øvrige hiphop outfit og påtaget gangsta-sprog står og fortæller om hvilket fucking luderland Danmark er, er næppe nogen ønskedrøm for en arbejdsgiver.” Flemming N., ekstrabladet.dk, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

153

AR B E J DS LIV

Myten om dårlig integration “Mange danskere har en oplevelse af, at integrationen af de etniske minoriteter i Danmark er fuldstændig mislykket. At vi står med problemer, der truer med at splitte nationen. Men hvorfor tænker folk sådan? Det gør de blandt andet, fordi politikere og medier skaber et billede af integrationen som en fiasko,” siger forfatter og foredragsholder Hans Lassen. “Alt for ofte hører vi historier om, at ‘de andre’ ikke er interesseret i at blive en del af det danske samfund. At ‘de’ ikke gider at arbejde. At sammenhængskraften er truet. Problemet er, at det er et forkert billede. Det er faktisk et helt forkert billede,” siger Hans Lassen og påpeger, at den danske integration på arbejdsmarkedet ligger i den europæiske superliga. Han mener, at tallene taler et tydeligt sprog. 61 procent af indvandrerne i Danmark var i arbejde i 2009. Kun lande som Italien, Portugal og Grækenland lå

154 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

højere med mellem 63 og 68 procent af indvandrerne i job. “Der er dokumentation for, at de sidste 10 års integrationsindsats er en klar succes,” siger han.

Flere i arbejde “Vi har faktisk den gule førertrøje i forhold til lande, der har et arbejdsmarked, som minder om vores. Mens andelen af indvandrere i job siden 2008 er faldet med over én procent i Holland, to procent i Sverige og fem procent i Norge, er godt to procent flere kommet i arbejde i Danmark.” Og der er ifølge Hans Lassen flere statistikker, der peger på, at det går i den rigtige retning. “Fra 1997 til 2008 var der en markant

FLERE I ARBEJDE I Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande er der kommet flere i arbejde i løbet af de seneste ti år. I 2008 var 63 procent af mændene i arbejde, mens tallet i 1996 var 40 procent. I 2008 var 50 procent af kvinderne i arbejde, mens tallet i 1996 var 26 procent. De tilsvarende tal for personer med dansk oprindelse, var 82 procent for mændene og 77 procent for kvinderne. Danmarks Statistik, 2009

stigning i beskæftigelsen for ikke-vestlige borgere. Der kom ca. 85.000 flere i job. Fra ca. 49.000 i job til ca. 135.000 i job. Og en anden statistik: Omkring 74.000 eller lige knap halvdelen af de 150.000 nye job, der blev skabt i Danmark i perioden 1997-2007, gik til en ikke-vestlig medborger.

FLERE I ARBEJDE II I perioden 1997-2007 kom der 150.000 flere i arbejde i Danmark. Af dem var 74.000 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Det svarer til en andel på ca. 49 procent, selvom gruppen kun udgør ca. seks procent af den erhvervsaktive befolkning.

Og der skal man huske på, at ikke-vestlige borgere i Danmark kun udgør seks procent af alle i den erhvervsaktive alder,” understreger Hans Lassen. “Med andre ord: de ikke-vestlige borgere har være otte gange bedre til at bidrage til beskæftigelsesfremgangen i dansk økonomi, end man kunne forvente i forhold til den andel, de udgør af befolkningen.”

Krisen bremser ikke Den økonomiske krise har ikke formået at bremse indvandrernes stigende beskæftigelse på det danske arbejdsmarked, siger Hans Lassen. Tværtimod. En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening viser, at næsten to ud af tre nyansatte i kommunerne i 2008 havde ind-

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

155

AR B E J DS LIV

156 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

vandrerbaggrund. “Måske overrasker det nogen, men de ikke-vestlige indvandrere har vist sig at være bedre end danskerne til at beholde deres job. Desuden er beskæftigelsen for indvandrerkvinder vokset mere end for indvandrermændene under krisen. Kommunernes Landsforening har beregnet, at i perioden fra september 2008 – det var den måned, hvor ledigheden begyndte at stige – og frem til december 2009 er ledigheden vokset med 84 procent for danskere, hvor den “kun” er vokset med 20 procent for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.” Det samme billede tegner sig for de unge, siger Hans Lassen. Her viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, at de danske unges ledighed fra september 2008 til september 2009 steg med 97 procent, mens den ‘kun’ steg med 37 procent for unge med en ikkevestlig baggrund.

STIGNING “Irakere, somaliere eller vietnamesere. Uanset hvilken gruppe man måler på, får stadig flere ikke-vestlige indvandrere et arbejde. Topscoreren er somalierne, hvoraf blot 11 procent havde et job i 1999, mens 41 procent havde det i 2008. For irakere er der også stor fremgang fra 19 til 41 procent i beskæftigelse, mens personer fra Libanon (primært palæstinensere) er gået fra 24 til 40 procent.” Undersøgelse af LG Insight, dr.dk, 2010

IKKE SÅ SVAGE “De såkaldte svage flygtninge og indvandrer-kvinder er ikke nær så svage som svage ledige med dansk baggrund. Chancen for at komme i beskæftigelse er næsten seks gange større for flygtninge og indvandrer-kvinder, der aktiveres, end for aktiverede ledige med dansk baggrund. Samtidig er de næsten lige så gode til at fastholde et job som danske kvinder, når de først er kommet i beskæftigelse.” Lars Larsen, analysefirmaet LG Insight, 2008

Positive historier I stedet for at sætte spotlys på de negative historier om integrationen i Danmark, bør vi være glade for den succes, der er på arbejdsmarkedet og være stolte af den, mener Hans Lassen. “Dem, der har været med til at skabe succesen, skal vi give kredit for det. Virksomhedsledere, kollegaer, tillidsrepræsentanter, mentorer, sagsbehandlere, jobkonsulenter, sproglærere og mange flere. Hovedpersonerne selv – de mange ikkevestlige medborgere – har vist, at de kan og vil begå sig på arbejdsmarkedet. De har vist, at de vil gøre en indsats, skabe værdier, og at de vil tjene deres egne penge,” siger Hans Lassen. Han fremhæver samtidig en række under-

DER ER FORSKEL Blandt indvandrere, der kommer fra Thailand, Vietnam, og Sri Lanka, har omkring 70 procent arbejde. Indvandrere med oprindelse i Irak, Libanon og Somalia ligger en del lavere. 41 procent af indvandrerne fra Somalia og Irak har et arbejde, mens tallet for indvandrere fra Libanon er 39 procent. Danmarks Statistik, 2009

søgelser, der viser, at danske virksomheder stort set ikke oplever problemer med kulturelle eller religiøse emner. Den andel af virksomhederne, som har haft væsentlige problemer med kønsbestemte forhold, religion, holdning til kvindelige ledere, påklædning i øvrigt og tørklæde ligger i 2009 i

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

157

AR B E J DS LIV

gennemsnit på under én procent. “Med andre ord oplever over 99 procent af virksomhederne i Danmark ingen problemer i forbindelse med disse områder, når de ansætter borgere med indvandrerbaggrund. Så man kan jo undre sig over, at disse emner fra tid til anden dominerer indvandrerdebatten i medierne.”

MINDRE STIGNING Danskernes ledighed steg fra juni 2008 til juni 2009 med 120 procent, mens ledigheden for de ikkevestlige indvandrere steg med ‘kun’ 37 procent. Landsorganisationen i Danmark, 2009

KLAR SUCCES “Vi hører jævnligt, at ‘integrationen er fejlslagen’, og at der er tale om ‘en dyb splittelse i det danske samfund’. Men det passer jo ikke. Tværtimod findes der faktisk saglig dokumentation for, at de sidste ti års integrationsindsats burde omtales som en klar succes (…).” Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, og Hans Lassen, integrationskonsulent, i Dagbladet Politiken, 2009

158 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Stadig udfordringer Selv om integrationen på arbejdsmarkedet ifølge Hans Lassen går glimrende, er han ikke blind for, at der stadig er udfordringer. “Tal fra Danmarks Statistik viser, at hvor ca. 1 ud af 70 danskere har en lederstilling, gælder det kun ca. 1 ud af 700 ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Her skal vi blive bedre til at give plads. Det er dårlig økonomi for samfundet, hvis vi ikke udnytter de etniske minoriteters kompetencer som ledere,” siger han. “Men de skal også lære at gøre opmærksomme på sig selv. De skal have mod til at gribe mulighederne. De må ikke gå og vente på at blive opdaget.” Et andet problem er ifølge Hans Lassen, at mange etniske minoriteter oplever Danmark som et lukket samfund. Det gælder både for dem, der allerede bor her, og for dem, der overvejer at slå sig ned i landet for at arbejde i en periode.

Verdens bedste integrationsland? Han henviser til undersøgelser, der viser, at en tredjedel af de udlændinge, der kommer til Danmark for at uddanne sig eller arbejde,

opfatter danskerne som et ikke særligt åbent og imødekommende folkefærd. “Det bør vi da tage alvorligt. Især, hvis vi skal konkurrere med alle de andre europæiske lande, der også kommer til at mangle arbejdskraft i de kommende år. Statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i 2009, at Danmark skal være et af Europas bedste til integration i 2020. Det lyder jo smukt. Nogle vil måske tillade sig at tvivle. Men jeg synes slet ikke, at Løkkes mål er ambitiøst nok. Målet må være, at der i 2020 stort set ikke er forskel på den procentvise andel af danskere og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet. Hvis vi når det mål – og det mener jeg slet ikke er urealistisk – vil vi ikke bare være de bedste i EU. Så vil vi være verdens bedste n integrationsland.”

SÅ MANGE PROCENT HAVDE ARBEJDE Procent

En rapport fra Dansk Industri fra sommeren 2009 viste, at Danmark i årene fra 1996 til 2006 var det land i Europa, der havde været allerbedst til at reducere forskellen i beskæftigelsen mellem indvandrere og personer med indenlandsk oprindelse.

Kvinder

70 60 50 40 30 20 10 0 Personer med dansk oprindelse

Indvandrere fra vestlige lande

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Efterkommere Efterkommere fra vestlige fra ikke-vestlige lande lande

Danmarks Statistik, 2009

POSITIVE TAL •

BEDST!

Mænd

• •

I 1997 var kun ca. en tredjedel af vores ikke-vestlige medborgere i arbejde. I dag nærmer vi os 6 ud ad 10. Vi er gået fra 49.000 ikke-vestlige i job til 135.000 i 2008. En vækst på næsten 176 procent. Danmark er blevet nummer 1 i Europa med hensyn til at reducere forskellen mellem indvandrere og personer med indenlandsk oprindelse.

Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker, og Hans Lassen, integrationskonsulent, i Dagbladet Politiken, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

159

AR B E J DS LIV

Starthjælp I 2002 indførte den danske regering starthjælp til personer, som er indvandret til Danmark efter 1. juli 2002, og som kommer fra lande uden for Norden og EU. Starthjælp er en offentlig ydelse, der udbetales i stedet for kontanthjælp til arbejdsløse, der ikke har opholdt sig i Danmark i syv ud af de sidste otte år. Argumentet for at indføre starthjælp var, at den lave ydelse skulle motivere flere indvandrere til at få arbejde. Flere forskere og politikere har kritiseret starthjælpen for i stedet at øge fattigdommen i Danmark.

HALV KONTANTHJÆLP Starthjælpen udgør ca. halvdelen af kontanthjælpen. Det vil sige, at en familie med far, mor og to børn til sammen får ca. 13.000 kr. (2010) om måneden – før skat.

FORMÅL MED LOVEN “Det er ikke en tilfældighed, at starthjælpen rammer personer med udenlandsk baggrund. Det er nemlig det udtrykte formål med loven. Under forhandlingerne i Folketinget i 2002 om starthjælpen blev det slået fast, at den særligt lave ydelse har til hensigt at reducere antallet af udlændinge, der kommer til Danmark, samt at skabe en særlig motivation for udlændinge til at finde et arbejde. (…) Starthjælpen diskriminerer etniske minoriteter i Danmark og fører til fattigdom og marginalisering.” Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International

BEKYMRENDE “Det er bekymrende at se, at modtagere af starthjælp mangler ordentligt tøj, mad og penge til at deltage i fritidslivet. Og det de ønsker sig af fremtiden er et ganske almindeligt arbejde. (…) hvis man gennem længere tid skal leve af en meget lav forsørgerydelse, går det ud over den selvtillid og det selvværd, man skal bruge til at kvalificere sig til arbejdsmarkedet og blive integreret.” Mette Blauenfeldt, forfatter til Rapporten ‘Flygtninge på starthjælp’/CASA, 2006

FATTIGDOM ”Børn der vokser op i familier, der forsørges langvarigt på starthjælp, afskæres fra integration med danske børn, fordi de fx ikke har råd til nyt tøj eller til at deltage på lejrskoler. Selv når de unge flytter hjemmefra, føler de sig forpligtet til at bidrage til familiens begrænsede økonomi og sende penge, så deres mindre søskende fx kan få fodboldstøvler. Det betyder i nogle tilfælde, at de unge vælger at tjene penge frem for at uddanne sig,” Adam Johansen, Professionshøjskolen Metropol, 2011

ET FÆNGSEL “For mig er det som et fængsel her. Det er ikke et liv, vel? Det betyder, at de giver dig en lille smule penge. Og du dør ikke.” Far til to børn i familie på starthjælp

MANGLER ALT “Jeg mangler alt. Nu har jeg været i Danmark i 4 år, og jeg mangler alt. Jeg har ikke noget ordentlig tøj at tage på. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte.” Mor til fire børn i familie på starthjælp

160 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

161

AR B E J DS LIV

Madmekka i Århus V Det dufter af krydderier og mellemøstlig gastronomi i de snævre bazargader. Bagere, slagtere, restauranter og købmænd byder på fremmedartede fødevarer og eksotiske delikatesser. Boder bugner af fuldmodne frugter og friske grøntsager. ”Billig, billig, billig!” og ”Ti tomater for en ti’er!” råber markedssælgerne og smiler til kunderne. Der er kebab, falafel og farverige salater på menuen. Og på et hjørne ved en café sidder en gruppe, ældre mænd og snakker ivrigt over små krus med dampende varm te. På mange måder føler man sig hensat til en livlig markedsplads under sydlige himmelstrøg. Men geografisk set er vi i den vestlige del af Århus. Indkøbsstedet hedder Bazar Vest. ”Bazar Vest fungerer som en multikulturel landsby med gader, torve og butikker, hvor man møder sine naboer og køber sine dagligvarer,” forklarer Jørgen Skov, der var chef for bazaren indtil 2011. ”Unge og gamle kommer for at hænge ud, drikke te og slå en sludder af. Og familier kommer for at handle eller spise på restauranterne. Bazaren er på en gang mødested, indkøbssted og spisested.”

162 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Af de ca. 30.000 mennesker, der går igennem bazaren hver uge, er de fleste ifølge Jørgen Skov lokale beboere fra Gellerup og resten af Århus Vest. Hovedparten har etnisk minoritetsbaggrund. Men også mange etniske danskere lægger vejen forbi. Og de køber godt ind. Etniske danskere står for omkring 80 procent af omsætningen i Bazar Vest.

Cool business og kulturmøde ”Når så mange ’hvide danskere’ kommer herud, hænger det sammen med, at bazaren er ægte og autentisk. Der er dufte, smagsindtryk og fremmede tungemål. Der er liv i bazargaderne. Men kunderne kommer kun igen, hvis pris og kvalitet hænger sammen. Og den logik er butiksejerne helt klar over. Fødevarestyrelsens smiley-ordning bliver taget alvorligt. Og butiksejerne gør sig umage

FORDOM… Sort arbejde er udbredt og accepteret blandt indvandrere i Danmark!

... OG FAKTA Generelt synes mange flere indvandrerne end danskerne, at sort arbejde er forkert. 82 procent af indvandrerne synes ikke, at sort arbejde er i orden, mens det kun er 54 procent af danskerne, der har samme holdning. Rapporten Værdier og normer – blandt udlændinge og danskere, 2007

for at få de bedste ratings. Der bliver arbejdet hårdt for at få en glad smiley ved disken. Man er klar over, at kundernes tilfredshed kan aflæses direkte på kasseapparatet. Der er en stolthed ved at vise, at butikken eller restauranten kører godt og har mange kunder. Det er cool business og kulturmøde på samme tid,” siger Jørgen Skov. Netop kulturmødet er et vigtigt omdrejningspunkt i den succes, som Bazar Vest er blevet, mener han. ”Her kan man gå lige ind fra gaden og møde ’de andre’. Når danskerne kommer for at købe brød, kød og grøntsager, viser de

samtidig respekt og interesse for ’de andres’ kultur. Blikket mødes over disken, og den gensidige anerkendelse mellem sælger og kunde er en del af handlen. Og anerkendelse betyder meget for Muhammad og Hassan i et samfund, der ellers ikke strør om sig med opmuntringer til folk med minoritetsbaggrund,” siger Jørgen Skov.

Bazaren som motor Et nøgleord i forbindelse med integration af borgere med indvandrerbaggrund er spredning. Kommuner spreder børn på forskellige skoler, og der indføres særlige regler for hvor

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

163

AR B E J DS LIV

BAZAR VEST Bazar Vest er et indkøbscenter i boligområdet Gellerup ca. 5 kilometer fra Århus centrum. Det er Nordens største ’etniske’ bazar med over 100 forretninger, værksteder og spisesteder. “Det hele begyndte i 1996, da byggeselskabet Olav de Linde indrettede en håndfuld butikker i en gammel kedelfabrik i den vestlige del af Århus,” fortæller Jørgen Skov. ”Ideen var at give områdets mange beboere med indvandrerbaggrund mulighed for at købe billigt ind. Ingen vidste, om ideen kunne holde mere end nogle måneder. Men modtagelsen viste sig at være overvældende. Folk strømmede til. Nye butikker og restauranter åbnede. Og snart var bazaren en uadskillelig del af lokalområdet.” Siden er Bazar Vest udvidet flere gange. Senest i 2009, hvor ca. 40 nye butikker og værksteder kom til. Næsten alle de ca. 200 beskæftigede i bazarens forretninger, restauranter og værksteder har etnisk minoritetsbaggrund.

164 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

mange med anden etnisk baggrund, der må bo i multietniske boligområder. Ideen er, at modvirke parallelsamfund, lyder argumentet. Bazar Vest går i en anden retning, forklarer Jørgen Skov. ”Her gør vi koncentrationen af borgere med minoritetsbaggrund til en styrke. Jeg tror, at folk med samme kulturelle og sociale udgangspunkt kan hjælpe hinanden og lære af hinanden. Det er lettere at blive en del af det danske samfund, hvis du arbejder sammen med én, der har lidt mere erfaring end dig. Bazar Vest giver folk med etnisk minoritetsbaggrund mulighed for at stå i lære som aktive samfundsborgere.” Ifølge Jørgen Skov kan folk bytte arbejdsløsheden ud med et job, møde masser af danske kunder og tale dansk hver dag. Samtidig med, at de tjener penge og lærer

noget om forretningsliv og samfundsliv. ”På den måde er Bazar Vest en motor for lokalsamfundet. Men det er også en sluse ind i det danske samfund og en rugekasse for integration af lokale unge med anden etnisk baggrund.”

Udflugtssted Flere gange om ugen kommer fyldte turistbusser fra alle egne af Danmark. Folk kommer for at opleve livet i de overdækkede butiksgader og høre historien om bazaren. ”Alle er nysgerrige, nogle er skeptiske. Men det er sjovt at se, at de fleste tager herfra med stopfyldte indkøbsposer. Det ser jeg som et tegn på, at ideen med en ’etnisk’ bazar har et stort potentiale. Vi ser jo, at hr. og fru Jensen gerne vil købe den saftige lørdagsbøf hos halalslagteren og smage på falaflerne i Nabils Kebabbar. Præcis på

samme måde, som når de er på ferie under sydens sol. Det er som om fordommene om de sorthårede danskere og deres madkultur forsvinder som dug for solen, når folk kommer herud,” bemærker Jørgen Skov og undrer sig over, at ideen ikke er slået mere igennem andre steder i landet. Han var selv med til at åbne Bazar Fyn i Odense i 2007. Et initiativ, som fynboerne har taget rigtig godt imod, fortæller han. ”Men det virker da mærkeligt, at der ikke findes en bazar af samme slags og størrelse i København og omegn. På Nørrebro for eksempel. En multietnisk markedsplads kunne være et inspirerende indslag i en bydel, der kæmper med sit image. Og det ville samtidig være en åbning for lokale beboere med lyst til at n deltage aktivt i samfundslivet.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

165

AR B E J DS LIV

Hvad koster indvandring Nogle mener, at man skal sætte tal på, hvad etniske minoriteter koster det danske samfund. Andre mener, at det er et usmageligt regnestykke.

HVAD KOSTER… “Jeg synes, det er vigtigt, at vi får et samlet overblik over, hvad koster en udlænding i det danske samfund. Og jeg er ikke i tvivl om, at udlændinge i vidt omfang koster det danske samfund mange penge.” Pia Kjærsgaard, Dansk Folkeparti, avisen.dk, 2010

SKAL JEG TÆLLES MED? “Hvilke indvandrere drejer det sig om. Hvor mange generationer skal vi gå tilbage. Skal jeg tælles med, skal mine børn og deres udgifter tælles med. Skal slitagen på cykelstier og veje tælles med. Jeg tror ikke, vi kan nå frem til eksakte tal.” Naser Khader, Konservative, avisen.dk, 2010

DE BIDRAGER IKKE NOK “Vi skal begrænse - hvis ikke helt stoppe - indvandringen fra ikke-vestlige lande. Det er en møllesten om vores økonomi. Velfærdssamfundet kan ikke bestå, hvis folk ikke vil arbejde og lære sproget. Det er de ikke-vestlige indvandrere, der ikke bidrager nok.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Ekstra Bladet, 2010

166 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

INDVANDRINGENS PRIS? De koster I “Vore muslimske indvandrere koster samfundet 65-75 milliarder kr. om året. Uden muslimerne kunne vi klare os med den halve politistyrke. Halvdelen af muslimerne kommer ikke ind på det danske arbejdsmarked.” Ole Hyltoft, Dansk Folkeparti, Dagbladet Politiken, 2005

De koster II “Velfærdskommissionen har vurderet, at velfærdstabet ved at de ikke-vestlige indvandrere i Danmark ligger den danske stat til last, kan opgøres til ca. 45 milliarder kr. i 2006. (…) Det er derfor enorme velfærdstab, den danske stat lider, ved at importere mennesker, der enten ikke kan eller vil bidrage til fællesskabet. Dansk Folkepartis Arbejdsprogram, 2009

De koster III “Indvandrernes svære vej ind på arbejdsmarkedet koster samfundet et enormt spild hvert år, potentielt svarende til 24 mia. kr. om året. Det er afgørende at mindske tabet i de kommende år, siger eksperter.” epn.dk, 2010

De koster IV “Selv om der med stramningerne af udlændingeloven i VK-regeringens levetid er sat en stopper for den massive indvandring fra mindre udviklede lande, giver de indvandrere og efterkommere i befolkningsgruppen, der allerede bor i Danmark, et underskud på næsten 16 mia. kr. i dag og godt 14 mia. kr. i 2020. Det viser helt nye beregninger…” Jesper Helmer, bt.dk, 2011

og indvandrere? DE BIDRAGER OGSÅ

FØJ!

“Med hensyn til, hvad indvandringen koster den danske stat, så glemmer man, at de uhyre flittige mennesker – ofte langt mere end danskerne – også bidrager til samfundet med deres arbejdskraft, skat, moms og andre afgifter.

Kommentar til Dansk Folkepartis forslag om at lave en udregning på, hvor meget indvandrere koster det danske samfund: “Min far og mor har knoklet siden de blev inviteret i slutningen af 1960’erne. Min far er død og min gamle mor er folkepensionist. Hendes pension regnes sikkert [med i det] det koster for Danmark. Hendes børn arbejder og betaler skat, hvor er regnestykket henne for indtægterne. Og hvor er indtægterne for alle de andre der er i beskæftigelse. Føj hvor er det blevet træls og usmageligt med denne regering og DF.” Said, blog.politiken.dk, 2011

Hvor fa’en ville Pia K. købe sine gulerødder kl. 10 om aftenen, hvis ikke hun kunne gå ned på hjørnet til den tyrkiske grønthandler?” Arne Lund, information.dk, 2011

INTEGRATION ER IKKE GRATIS “Tænk det kan komme som en overraskelse for nogen i et velfærdssamfund, at også integration koster penge. Jeg mener, et velfærdssamfund kendetegnes netop ved, at man ikke lader dem, der har brug for en hånd, drukne i deres egen sø - uanset hudfarve og religion.”

PÆL GENNEM MYTE En analyse fra Dansk Industri viser, at andengenerationsindvandrere med en mellemlang eller videregående uddannelse i gennemsnit tjener 355.000 kroner om året mod 335.000 kroner om året for etniske danskere. Det slår ifølge Dansk Industri en pæl gennem myten om, at indvandrere er en dårlig forretning for Danmark. “Nu om dage kommer indvandrere til Danmark for at arbejde og bidrage til samfundet, og det smitter af på børnene, der bliver motiverede til at klare sig godt i det danske samfund.” Claus Andersen, Dansk Industri, ugebreveta4.dk, 2010

Eva Lia, information.dk, 2011

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

167

AR B E J DS LIV

Indvandring, tak! “Den danske befolkning ændrer sig i disse år. Vi føder for få børn, og der bliver flere og flere ældre. Det er en uheldig kombination, hvis vi gerne vil beholde et velfungerende velfærdssamfund,” siger Hans Kornø Rasmussen, der er økonom og forsker i befolkningsudvikling. “Derfor er vi nødt til at gøre noget, før det er for sent. Én af løsningerne – ja, måske den vigtigste – er at få flere udlændinge til at bosætte sig og arbejde i Danmark.” “Der bliver færre og færre danskere. Det er en kendsgerning. Vi føder for få børn til at kunne reproducere os selv. Det har vi ikke kunnet i de seneste 40 år. Den eneste grund til, at befolkningstallet i Danmark ikke er faldet, er, at mange indvandrere er kommet til landet,” forklarer Hans Kornø Rasmussen. Hvis en befolkning skal reproducere sig selv, skal der fødes mindst 2,1 barn i hver familie. I 2009 fødte danske kvinder 1,9 børn i gennemsnit. Ifølge Hans Kornø Rasmussen nåede vi et lavpunkt med børnefødsler i 1980’erne. “I begyndelsen af 1980’erne blev der født så få børn, at man skal tilbage til 1830’erne for at finde noget lignende. De meget små

168 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

årgange er i dag blevet voksne, og de er i dag på vej ud på arbejdsmarkedet. Samtidig sker der det, at den danske befolkning bliver ældre og ældre. Det skyldes blandt andet sundere livsstil og bedre kost. Man regner med, at vi danskere vil leve syv år længere i 2050. Ifølge Danmarks Statistik vil antallet af ældre på 75 år og derover stige fra ca. 400.000 til ca. 900.000 i 2050. I løbet af de næste 40 år vil vi altså få en halv million flere danskere, der er over 75 år.”

Forsørgerbyrden Hans Kornø Rasmussen påpeger, at en stor gruppe danskere i disse år er ved at forlade

arbejdsmarkedet. Det er dem, der blev født midt i 1940’erne. “Dengang blev der født ca. 100.000 børn om året. De er nu på vej til at blive pensionister. Det er en kæmpe stor gruppe. Så allerede nu begynder vi at kunne mærke det, man kalder forsørgerbyrden.

Det betyder kort sagt, at færre danskere på arbejdsmarkedet skal forsørge flere og flere ældre. De ældre får brug for pasning og pleje, og de får brug for at blive behandlet på hospitalerne. Det koster penge, og dem bliver der færre til at tjene. I de kommende år vil der forsvinde endnu flere fra arbejdsmarkedet, end der kommer ind på det.” Måske kan vi blive mere effektive. De

unge kan også skynde sig gennem studierne, sygefraværet på arbejdspladserne kan måske bringes en smule ned, og færre kan få førtidspension eller kontanthjælp. Men det er slet ikke nok, mener Hans Kornø Rasmussen. “Der er ingen tvivl om, at hvis Danmarks økonomi skal hænge sammen, og hvis vi vil beholde det samfund, vi har, skal vi have flere udlændinge til landet.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

169

AR B E J DS LIV

Green card og blue card I de senere år er der kommet folk fra Polen, Tyskland og de baltiske lande til Danmark for at arbejde. Men ifølge Hans Kornø Rasmussen står disse lande nu selv og mangler arbejdskraft. Den samme udvikling finder sted overalt i Europa, og derfor skal ny arbejdskraft hentes fra lande uden for Europa. “De gamle europæiske samfund, som vi kender dem, vil ændre sig. I mange lande står det meget værre til end i Danmark. I Tyskland, Spanien, Italien og i det østlige Europa rasler fødselstallene ned og befolkningstallene falder. Alle EU-lande står i den samme suppedas, så derfor bliver der i fremtiden tale om en benhård konkurrence om verdens kloge hoveder.”

KUN INDVANDRERE FRA VESTLIGE LANDE “Det er for letkøbt, når politikere fra borgerlige og socialistiske partier i samklang med erhvervslivet påstår, at mere indvandring er løsningen på de udfordringer, som Danmark står over for. Dansk Folkeparti foreslår ikke en politisk målsætning om stop for al indvandring. Vi foreslår derimod, at den nødvendige udenlandske arbejdskraft rekrutteres (…) blandt EU-landene, men også i USA, Canada, New Zealand og Australien mm. Det er der økonomiske argumenter for, og – endnu vigtigere – det er der kulturelle argumenter for.” Martin Henriksen, Dansk Folkeparti, i Dagbladet Information, 2010

170 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Både EU og de enkelte lande laver ordninger, der skal lokke indvandrere til. EU har indført et blue card, der skal gøre det nemmere for folk at komme til et EU-land. Danmark har åbnet for en såkaldt green card-ordning efter inspiration fra Canada. Den giver mennesker fra lande uden for Europa mulighed for at tilbyde deres arbejdskraft på det danske arbejdsmarked. “Der ingen tvivl om, at indvandringen til Europa vil stige. Spørgsmålet er, om den vil stige nok? Og spørgsmålet er, om vi i Danmark er gode nok til at tiltrække indvandrere, så vi kan besætte alle de job, der er brug for?” siger Hans Kornø Rasmussen.

Op ad bakke Hvis vi sammenligner os med de andre

MULTIKULTUR “Byer som København og Århus er allerede multietniske og multikulturelle. Omkring 25 procent af de børn, der starter i første klasse i København og Århus har anden etnisk baggrund end dansk.” Hans Kornø Rasmussen

NYE TIDER Selv om der omkring 1970 kom en del udlændinge til Danmark for at arbejde, var danskerne frem til midten af 1980’erne stadig et meget ensartet folk. Vi havde fælles kristne rødder, og vi delte en lang række værdier og leveregler. Fra omkring 1985 begyndte det billede at ændre sig. Antallet af udlændinge, der kom til Danmark, voksede markant. Det var borgerkrigen i Libanon, krigen mellem Iran og Irak og i begyndelsen af 1990’erne krigen på Balkan, der sendte folk på flugt.

nordiske lande, går det ikke overvældende godt, bemærker han. Norge, men især Sverige, har givet langt flere opholds- og arbejdstilladelser end Danmark. De højtuddannede synes at styre uden om Danmark. Det viser sig, at hver gang der kommer fire ingeniører til Sverige, modtager Danmark kun en enkelt. Det er en kedelig situation, da Danmark allerede i 2015 forventes at mangle omkring 7.600 ingeniører.” Indtil videre taler man næsten kun om behovet for indvandring af højtuddannet arbejdskraft. Dygtige ingeniører og læger er altid velkomne. Og fodboldspillere fra Afrika og Sydamerika pynter på Superligaens tophold.

“Problemet er blot, at vi også snart kommer til at mangle folk på plejehjemmene, i landbruget og i servicefagene.”

Indvandrerlandet Danmark Ifølge Hans Kornø Rasmussen bliver politikerne nødt til at forklare danskerne, at Danmark nu skal til at være et indvandrerland. At vi skal til at importere arbejdskraft, som USA, Canada og Australien har gjort i mange år. “Det er ikke nogen let opgave, når arbejdsløsheden stiger, virksomheder lukker og slukker, nogle flytter produktionen til udlandet, og den offentlige sektor skærer ned. Over de seneste 10 år har de samme politikere strammet den danske udlændingelov-

VAGT I GEVÆR

HVIS IKKE…

“Arbejderbevægelsens erhvervsråd (AE) og Dansk Industri (DI) har begge råbt vagt i gevær, fordi vi kommer til at mangle højtuddannet arbejdskraft.

“Hvis ikke der var kommet indvandrere til Danmark, var befolkningstallet faldet. Og vi havde manglet en masse mennesker på arbejdsmarkedet. Hvis vi ikke havde haft indvandrere, ville der ikke blive gjort meget rent i en by som København. Der blev heller ikke kørt ret mange busser eller taxier. Superligaen i fodbold ville være meget kedeligere, for der kommer næsten halvdelen af spillerne fra udlandet.” Hans Kornø Rasmussen

NOGLE KOMMER – ANDRE REJSER AE har lavet en analyse, der viser, at vi de næste ni år kommer til at mangle 65.000 højtuddannede, hvilket ifølge AE vil give et tab på 21,5 mia. kr., hvis ikke udviklingen vender. Samtidig vil vi have 122.000 ufaglærte i overskud på arbejdsmarkedet.” Finn Majlergaard, professor, Dagbladet Information, 2010

I 2009 indvandrede 67.161 personer til Danmark. Samtidig udvandrede 44.874, så nettoindvandringen var i 2009 på godt 22.000 personer. Langt fra alle bliver boende i Danmark, fordi mange er her på studieophold eller er ansat på begrænsede kontrakter. I 2009 blev der født 62.818 danskere. Det er den mindste fødselsårgang siden 1989.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

171

AR B E J DS LIV

givning flere gange. De har gjort det meget svært for udlændinge at komme til Danmark. Mange steder i verden har vi fået et ry som et indvandrerfjendtligt land. Så vi må se, om vores land nu også er så attraktivt, som vi har troet i mange år.” Hans Kornø Rasmussen understreger, at vi er nødt til at tilbyde udenlandsk arbejdskraft og deres familier noget særligt, hvis de skal komme hertil. “For eksempel kunne vi fjerne 24-årsreglen og tilknytningskravet ved familiesammenføring. Men kun meget få tør tale om at ændre disse love. Det er de hellige køer i dansk politik. Men det er jo skørt, fordi vi også har brug for, at udlændinge kan komme til Danmark ved at gifte sig med én, der bor her i landet.”

En nødvendighed Mange ser en øget indvandring som et problem, fordi de frygter, at det er for svært at integrere folk fra ikke-vestlige lande i Danmark. De peger på, at religion, skikke og værdier ligger for langt fra de danske. “Men det må vi finde løsninger på,” siger Hans Kornø Rasmussen. “Danskerne er nødt til at vænne sig til tanken om, at der skal mange flere udenlandske hænder og hoveder til landet. Frygten for, at Danmark bliver en multikulturel nation, må ikke stå i vejen for, at vi kan bevare vores velfærdsstat. Nogle siger, at de ikke vil betale den pris. Men for mig handler det ikke om at betale en pris. Indvandring er en nødvendighed.” n

BEKYMRING

FOR BESVÆRLIGT

“I fremtidens Danmark vil den danske arbejdsstyrke falde, og kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet. Så i virkeligheden bør vi nok være bekymrede over, at indvandrerne i så stort omfang rejser hjem igen efter en oplevelse i det velstående Danmark.”

“Det er alt for besværligt at arbejde i Danmark, så derfor smutter de igen. Mange udlændinge har egentlig fået job i Danmark, men det er så bøvlet at falde til og forstå regler og rettigheder i det danske samfund, at de rejser igen kort tid efter.”

Hans Kornø Rasmussen, økonom, i Den danske stamme, 2008

Ekstra Bladet, 2009

VALGTEMA ”I Danmark er det sådan, at holdningen til indvandrere og indvandring kan afgøre folketingsvalg. Det har vi set i 2001, 2005 og 2007. Sådan er det ikke andre steder. Jeg kan ikke komme i tanke om noget andet land, hvor det er på samme måde.” Hans Kornø Rasmussen

DENGANG “Indtil midten af 1960’erne var Danmark et såkaldt homogent land. Vi var alle sammen protestanter, vi var alle sammen hvide og vi talte alle sammen det samme sprog. Der var højst 4.000 mennesker, der kom fra ikkevestlige lande.” Hans Kornø Rasmussen

172 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Fordomme trives godt i olie Det er fredag. Der er travlt på værkstedet. Anders og Ahmed står bukket over en motor. De bakser med at få løsnet en bolt. Anders tørrer sveden af panden, kigger på Ahmed og siger med et smil: ’Tag nu ordentlig ved, det er jo ikke din mors patter, du har fat i.’ Ahmed standser midt i en bevægelse og ser op. Han kniber øjnene sammen, peger på Anders og siger: ’Så holder du din kæft, blegfis. Du skal ikke omtale min mor på den måde, er du med?’ Han smider skruenøglen og går. Anders slår overrasket ud med armene og mumler: ’Hvad skete der lige der?’ Det er Finn Galsgaard Nielsen der fortæller historien. Han er faglærer på Århus Tech, hvor han underviser på mekanikeruddannelsen. ”Historien viser, hvad der kan ske, når unge med indvandrerbaggrund møder dansk værkstedsjargon,” siger han. ”Hvad der er ment som en ligefrem og bramfri talemåde fra den ene, opfattes som en fornærmelse af den anden. Det, som

HALVSPROGEDE ”Vi har flere halvsprogede end tosprogede. De er halvgode til dansk og halvgode til for eksempel arabisk. Det begrænser dem i dem i deres skolearbejde, men også når de skal finde en praktikplads.” Finn Galsgaard Nielsen

nogle kalder god værkstedshumor, hører andre som rendyrket racisme.” Ifølge Finn Galsgaard Nielsen er historien om Ahmed og Anders blot et af mange eksempler på de udfordringer, der er, når unge med anden etnisk baggrund stifter bekendtskab med det danske arbejdsmarked. ”Arbejdsmarkedet har brug for unge med anden etnisk baggrund. Ikke kun dem med lange akademiske uddannelser, men også dem, der ønsker en praktisk, håndværksmæssig uddannelse. Unge, der vil bygge huse, anlægge veje og reparere biler. Desværre ser vi, at mange af de unge aldrig kommer så langt. De opgiver undervejs. Og det er der flere grunde til.”

Disciplin og lektier Kravet om disciplin kommer bag på nogle, siger Finn Galsgaard Nielsen. ”Jeg har på fornemmelsen, at det rammer indvandrerdrenge ekstra hårdt. De kommer

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

173

AR B E J DS LIV

lige fra skolen og mors skørter og møder arbejdsmarkedet. Der er ofte et gab mellem drengenes selvbillede og jobbet som mekaniker, der dybest set handler om at reparere folks gamle biler. Verden ramler, når de finder ud af, at der er stor forskel på at skrue i en scooter sammen med vennerne og de krav, der stilles i klasselokalet og værkstedet for at blive en god mekaniker. Når de finder ud af, at man ikke kan hygge sig til et job. Og når de finder ud af, at en sej attitude ikke automatisk giver gode karakterer.” Finn Galsgaard Nielsen peger i den forbindelse på indstillingen til skolearbejdet. ”Det er ingen hemmelighed, at hovedparten af de unge, der søger ind på teknisk skole, ikke har scoret de højeste karakterer i

174 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

folkeskolen. Det er ikke, fordi de er dårligt begavet, men de elsker ikke at lave lektier. Hvis man skal sige det pænt. Blandt mange indvandrerdrenge er der desuden en form for fællesskab om det lave karakterniveau. Hvis vennerne får 02 og 00 ‘er det ok, at jeg også får det’, synes logikken at være. Det er den laveste fællesnævner, der gælder. Ambitionen er bare at gøre det halvgodt. Og det er ikke altid godt nok.”

Fællesskabet Ifølge Finn Galsgaard Nielsen spiller gruppeidentiteten en stor rolle for drenge med etnisk minoritetsbaggrund. ”Jeg oplever tit, at livet i gruppen kommer før respekten for skolen. Det tager tid at

lære drengene, at de ikke kan hænge ud med vennerne til klokken to om natten og være friske i skolen eller på jobbet tidligt næste morgen. Vi ser det også, når én af dem dropper ud. Så er flere af vennerne tilbøjelige til at gøre det samme. Gruppesammenholdet betyder mere end at gøre uddannelsen færdig.” Det etniske fællesskab kan også bruges som forklaring på, at man får lave karakterer. Her kan både lærerne og samfundet bære skylden, siger Finn Galsgaard Nielsen. Logikken er, at ansvaret ligger et andet sted end hos den enkelte. ”Det er ikke usædvanligt, at en lærer beskyldes for at være racist, når han giver dårlige karakterer. Det er en ’dem mod os’tankegang. Når jeg hører den slags, plejer jeg at sige: ’Ok, uanset hvor stor racist, du synes, jeg er,

skal du alligevel møde til tiden, og du skal lave dine lektier.’”

Virkeligheden Finn Galsgaard Nielsen understreger, at arbejdsgivere og praktiksteder bærer et stort ansvar for, at unge minoritetsdrenge i sidste ende kan stå med et svendebrev i hånden. ”Historien om Ahmed og Anders viser, at

CHANCER FOR JOB “Minoritetsunge har det sværere på arbejdsmarkedet end danske unge - også selvom de har gennemført den samme erhvervsfaglige uddannelse. Statistiske beregninger viser, at chancen for at få et job umiddelbart efter afsluttet uddannelse er 40 procent lavere for minoritetsmænd end for danske mænd. Og de minoritetsmænd, der ikke får et job med det samme, skal i gennemsnit vente 8,5 måned længere på at få et job end danske mænd.” Anvendt Kommunal Forskning, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

175

AR B E J DS LIV

sproget og omgangstonen har en betydning. Især når jargonen spiller på fordomme om ’de andre’, ’de sorte’, ’perkerne’. Det kan være hård kost at stå model til. Og mekanikerbranchen er ikke dér, hvor man lægger fingrene imellem. Fordomme trives godt i olie, som man siger.” Problemet er, siger Finn Galsgaard Nielsen, at man ikke kan ændre en værkstedsjargon fra den ene dag til den anden. Det tager generationer at lufte ud i mandehørm. Han ser dog tegn på, at flere og flere brancher erkender, at der bør ske ændringer. ”Især de store håndværksfirmaer arbejder for at gennemføre en personalepolitik, der tager højde for medarbejdernes trivsel. Og

ARBEJDE MOTIVERER “Mange af de faglige uddannelser er blevet frygtelig boglige, hvilket resulterer i, at indvandrerdrenge ofte giver op. Man skal i stedet lempe på faguddannelserne og sige, at det godt kan være, at nogle ikke kan så meget engelsk og matematik, men hvis de først kommer ud på arbejdsmarkedet, bliver de mere motiverede til at lære det, de mangler.” Erik Bonnerup, tidl. formand for regeringens integrationstænketank, i Dagbladet Information, 2010

KRYSTALKLART “Billedet er krystalklart: Danmark vil i stigende grad blive afhængig af indvandrere. Alternativet er enten udflytning af produktionen, eller at de unge skal bestille noget mere.” Hans Kornø Rasmussen, økonom, i Den danske stamme, 2008

176 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

det er en udvikling, der skal fortsætte, hvis man i fremtiden skal klare sig i konkurrencen om at tiltrække unge med etnisk minoritetsbaggrund.”

Fremtiden Det er samtidig uddannelsesstedets opgave at forberede de unge på mødet med arbejdsmarkedet, mener Finn Galsgaard Nielsen. ”Vi forklarer de unge, hvordan virkeligheden kan se ud på de arbejdspladser, de kommer til at møde. Vi vil ikke skræmme dem, men vi prøver at skærpe deres realitetssans. Vi siger, at det hjælper at have lidt hård hud på sjælen. Og de bliver nødt til at forstå, at meget af det, der siges på en arbejdsplads, ikke er ondt ment. Selvfølgelig skal de sige fra, hvis de synes, at deres grænser overskrides. Men det er en balance. Ofte en svær balance.” Som noget nyt har Århus Tech ansat en elevcoach, der vejleder og støtter de unge, når de løber ind i problemer, og hvis de mister lysten til at gøre uddannelsen færdig. ”Vi gør, hvad vi kan for at komme de unge i møde. Og vi er meget opmærksomme på, at nogle af vores elever har flere udfordringer end andre. Når jeg møder en ny klasse, siger jeg som noget af det første, at drenge med indvandrerbaggrund skal indstille sig på, at de skal kæmpe lidt mere end andre. Det synes de selvfølgelig, er vildt uretfærdigt. Men det er virkeligheden,” siger Finn Galsgaard Nielsen. ”Til gengæld sætter vi alle sejl til, når vi ser, at nogle arbejder virkelig hårdt for at blive dygtige. Så bærer vi dem på hænder og fødder, klapper dem på ryggen og roser dem. Så får de al den støtte og hjælp, de vil n have.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

177

Dansk, dansk og atter dansk. Skal alle i Danmark tale dansk? Skal man tale dansk for at være dansker? Og bør man tale dansk overalt i Danmark? Side 180

Perkerdansk Nogle unge med indvandrerbaggrund skelner mellem en slags slangsprog – perkerdansk – og et integreret sprog. Side 190

Anne Holmen er professor i sprog. Hun mener, at tosprogede børn bør have ret til undervisning på deres modersmål. Hun peger på undersøgelser, der viser, at børn bliver dygtigere i skolen, hvis man bygger videre på det sprog, de har med hjemmefra. Side 182

Sabine Klinker og Marie Hvoslef Bilde er sociologer. De fulgte en flok unge mænd i Albertslund over en periode på to måneder. Formålet var at finde ud af, hvorfor de unge hænger ud på gaderne. Og hvad ligger der bag billede, som mange har af de farlige og utilpassede rødder. Side 193

Modersmålet. Det er vigtigt, at børn af indvandrere og efterkommere får mulighed for at lære dansk så hurtigt som muligt, mener nogle. Side 186

Babak Vakili er rapper og rap-coach. For ham er rap et perfekt talerør for unge, der føler sig klemt og marginaliseret. Han er aktiv i flere københavnske projekter, hvor han underviser børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund i at skrive tekster og fremføre dem. Side 200

Tal dansk – eller… Et flertal i Folketinget vedtog i 2010 at indføre brugerbetaling for brug af tolk i sundhedsvæsnet. Flere læger peger på de konsekvenser Side 188

178 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Professor i retorik Christian Kock synes, at der er for lidt dialog i indvandrerdebatten. Han mener, at debatten er fyldt med for mange generaliseringer, og at debattører på begge sider er med til at skabe en fjendtlig stemning mod hinanden. Side 206

Den såkaldte indvandrerdebat fylder meget i de danske medier. Nogle kritiserer debatniveauet og mener, at medierne giver for meget plads til de kritiske kommentarer. Side 212

Morgenavisen JyllandsPosten bragte i 2005 12 tegninger af profeten Muhammed. Det medførte den såkaldte Muhammedkrise. Side 214

Journalisten Lars Hedegaard fremsatte i 2009 nogle meget generaliserende bemærkninger om muslimer. Det rejste en voldsom diskussion i medierne. Side 218

u danske sprog, du er min moders stemme, så sødt velsignet du mit hjerte når,” skrev H.C. Andersen i 1850 i sangen I Danmark er jeg født. Selv om det er over 150 år siden, den gamle digter formulerede ordene, vil mange i dag give ham ret. Danskerne har et kærligt forhold til deres modersmål. Ja, nogle er så glade for det danske sprog, at de har svært ved at forstå, at nye borgere i kongeriget ikke taler det frivilligt og flydende. Det giver anledning til mange diskussioner om, hvor godt man skal tale dansk, hvordan man skal tale dansk og hvor man skal tale dansk. Må man tale arabisk i skolen? Bør forældre med indvandrerbaggrund tale dansk med deres børn i hjemmet? Eller kan man bede bedstefar Mustafa om selv at betale for en tolk, hvis han ikke forstår, hvad lægen siger? Det danske sprog er nøglen til at blive integreret i Danmark, siger flere politikere. Og at de mener det alvorligt, kan man se på antallet af nye love, regler og sproglige prøver. Flere kommuner har indført sprogtest for små og store elever med indvandrerbaggrund. Aisha, der gerne vil familiesammenføres med Anders, skal nu lære dansk, inden hun ankommer til Danmark. Og udlændinge, der gerne vil have dansk statsborgerskab, skal op til en sprog-

“D

prøve eller dokumentere, at de kan tale og skrive dansk på et vist niveau. Diskussionen handler på mange måder om, hvorvidt der er plads til andre sprog end dansk i Danmark. Nogle er meget kategoriske og mener ikke, at sproget er til forhandling. De siger for eksempel: Straf dem, hvis de ikke taler dansk i skolen • Tal dansk til jeres børn og opgiv jeres kultur • Børn, der taler dårligt dansk, skal tvinges i børnehave • De unge taler en underlig form for dansk • De gider ikke lære det danske sprog • Vi skal ikke betale for, at de kan lære deres modersmål • Lær dansk eller flyt • Kan de ikke lære dansk på tre år, bør de sendes tilbage til hvor de kom fra • Racismeparagraffen ødelægger vores ytringsfrihed Dette kapitel handler om sproget og den måde, vi bruger det på. Der er markante holdninger til ytringsfrihed, modersmål, det pæredanske, det perkerdanske og ikke mindst mediernes rolle i indvandrerdebatten. Der er en række bud på sammenhænge mellem sprogbrug, sprogforståelse, tilhørsforhold og fællesskab. Der er desuden tankevækkende citater, statistiske oplysninger og faktuel info, der forholder sig til nogle af de emner i debatten, der handler n om – ’os’ og ’dem’ og ’sproget’.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

179

SPROG OG KOMMUNIKATION

Dansk, dansk og atter dansk Skal alle i Danmark tale dansk? Skal man tale dansk for at være dansker? Og bør man tale dansk overalt i Danmark – i skolen, på gaden, i ungdomsklubben, på arbejdspladsen og i hjemmet? Det er der forskellige holdninger til.

PÅ DEN ENE SIDE… DANSK ER EN GAVE “Det danske sprog og medfølgende dannelse er den gave som indvandrerne har mulighed for at tage imod, og derved sikre sig selv en gylden fremtid. Det formår langt fra alle indvandrere desværre, og derfor må vi fra politisk hold insistere på, at de får lært et rigtigt godt dansk og derved får mulighed for at blive dannede mennesker, der kan klare sig i et komplekst samfund.” Martin Henriksen, jp.dk, 2007

DÅRLIGT DANSK “Børn, der taler dårligt dansk, skal kunne tvinges i børnehave, hvis en af forældrene står uden for arbejdsmarkedet. Hvis forældrene ikke samarbejder, kan kommunen standse udbetaling af børnefamilieydelse.” Henriette Kjær, Det Konservative Folkeparti, jp.dk, 2010

NASSERE “Folk der ikke har lært sig et forståeligt dansk på 3 år, bør sendes tilbage til hvor de kom fra. Da de tydeligvis ikke er det fjerneste interesseret i at blive en del af dette samfund. Men udelukkende er her for at nasse på os hårdtarbejdende danskere.” Jacobsen, Aalborg, jp.dk, 2010

180 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

TAL DANSK! Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti udtalte i 2007, at indvandrerforældre burde sendes på opdragelseskurser, hvis de ikke gjorde nok for at lære deres børndansk. Han mente, at det skulle have konsekvenser, hvis ikke de ville tale dansk i hjemmet. Han blev stillet spørgsmålet: Skal der også laves opsøgende arbejde over for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary og andre to sprog ede familier, der taler f. eks. engelsk i hjemmet? “Nej, der er en forskel. Familier fra vestlige lande har en bedre forudsætning for at forstå det danske samfund. Det er familier fra primært muslimske lande, vi skal have fokus på.” Det er jo diskriminerende? “Det kan man vel godt sige, at det er, men ikke desto mindre synes jeg, at det er nødvendigt. Jeg synes ikke, at dette skal gøres til et spørgsmål om diskrimination, men om integration, fordi vi bliver nødt til at gøre noget.” jp.dk, 2007

DET HÆNGER SAMMEN “Når de tosprogede unge er så dårlige til dansk, hænger det sammen med, at de lever i deres egen verden med deres eget sprog og deres egen kultur. Når mange ikke ser sig selv som danskere, hænger det sammen med en påvirkning, der trækker væk fra det danske samfunds værdier.” Ralf Pittelkow, jp.dk, 2011

ER SPROGET NOK? “Er beherskelsen af det danske sprog tilstrækkeligt for at kalde sig dansker, eller skal der mere til? Dansk Folkepartis holdning er klar: Udover det danske sprog skal respekt for det danske samfund og danske værdier være betingelsen for adgang til dansk statsborgerskab og de goder, det indebærer. Hverken mere eller mindre.” Pia Kjærsgaards ugebrev, danskfolkeparti.dk

PÅ DEN ANDEN SIDE… DERES SPROG DUER IKKE “Vi efterlader … de mange unge der er vokset op med et minoritetssprog, [og] de mange arbejdsløse arabere der allerede har en akademisk uddannelse fra hjemlandet, med en eneste sandhed, nemlig at deres sprog ikke duer til noget, og at de i stedet alene skal koncentrere sig om at lære dansk, dansk og atter dansk. Det er rigtig ærgerligt, for selv om dansk er afgørende vigtigt for at fungere i Danmark, udelukker det jo ikke, at andre sproglige ressourcer kan bruges produktivt til at drive det danske samfund fremad.”

FLERE SPROG I tosprogede familier vil snakken i hjemmet ofte foregå på forskellige sprog, alt efter hvem der taler sammen. Den unge vil måske tale dansk til sine forældre, men oprindelsessproget til sin bedstemoder. Men der kan også være forskel fra situation til situation. Når forældre taler med deres børn om skolen, kan det være, at det foregår på dansk. Men diskuterer man religiøse forhold eller forhold i oprindelseslandet, vil det måske foregå på hjemlandets sprog. Etniske gruppers værdier – Baggrundsrapport, Integrationsministeriet 2007

Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet, Dagbladet Politiken, 2005

HØJE KRAV DANISERING “Det overordnede problem med den danske etsprogede (…) uddannelsespolitik er, at den (…) vil gøre børn til noget andet, end de er. Den vil ikke ’kun’ forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, den vil også gøre dem sprogligt og kulturelt ens. Den vil danisere.”

“Ni ud af ti kvoteflygtninge kan f.eks. aldrig blive danske statsborgere (selv om de er i fuldtidsarbejde) pga. sprogkravene til statsborgerskab. Uanset hvor meget de knokler med lektierne, kommer de aldrig op på gymnasieniveau i dansk, fordi de kun har gået få år i skole i hjemlandet. En del af Dansk Folkepartis vælgere ville ikke selv leve op til kravene.” Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter for tosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

FORSKELLIGHED, JA TAK! ”Man kan jo godt være integreret, selv om man spiser noget andet mad og taler et andet sprog hjemme hos sine forældre. Jeg føler, at jeg er 100 procent integreret, og at mine forældre er 100 procent integreret, men hjemme hos mig snakker vi også iransk til tider. Jeg synes ikke, at vi skal stræbe efter et samfund, hvor alle er homogene, hvor alle render rundt og spiser det samme og ser ens ud, går i samme slags tøj.”

PERFEKT DANSK ELLERS INTET DANSK PAS “Kravene til danskkundskaberne for at opnå statsborgerskab blev i 2005 så skrappe, at 40.000-50.000 indvandrere aldrig ville kunne bestå prøven. Trods denne advarsel skærpedes kravet yderligere. Et forsøg viste, at kun en tredjedel af de etnisk danske unge var i stand til overhovedet at bestå prøven.” Maria Refer, cand. mag. i dansk, i Dagbladet Information, 2010

Arin Jawat Nia, født i Danmark af iranske forældre

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

181

SPROG OG KOMMUNIKATION

Sprog som adgangsbillet ”Vi har en lang tradition for at bruge folkeskolen til at lave danskere med. Og den tradition får et knæk, hvis andre sprog og kulturer får adgang til undervisningen. Sådan er logikken i hvert fald for nogle politikere,” mener Anne Holmen, der er professor i sprog ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

skrevet under på, at alle tosprogede børn skal tilbydes undervisning i det sprog, deres familie taler. I dag er det kun børn fra EU-lande, der får tilbuddet. Børn, der stammer fra andre dele af verden får det ikke. Danmark er faktisk det eneste land i Europa, der hverken følger EU’s eller Europarådets sprogpolitik.”

”Ved festlige lejligheder taler politikerne ellers om, at skolen skal være et sted, hvor der er plads til børn fra alle samfundslag og kulturer. Skolen skal indrettes, så alle føler sig velkomne, og undervisningen skal differentieres, så alle lærer bedst muligt. Men virkeligheden er en anden, når det danske sprog er på spil. Så glemmer vi de smukke ord.”

Sverige som eksempel

Modersmålsundervisning Tosprogede børn kunne indtil for nogle år siden gå til undervisning i deres modersmål. På masser af danske skoler var der tilbud om at lære at læse og skrive på arabisk, tyrkisk, urdu og flere andre sprog. ”Sådan er det desværre ikke længere,” konstaterer Anne Holmen. ”Selv om Danmark som medlem af Europarådet har

182 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Anne Holmen peger på, at Sverige går en anden vej. Her indgår flere sprog i undervisningen, og lovgivningen sikrer, at børn har ret til at få undervisning på deres modersmål. ”Det ser ud til at gavne indlæringen. I en undersøgelse, hvor man sammenlignede karaktergennemsnit, viste det sig, at elever, der havde haft modersmålsundervisning klarede sig bedst. Konklusionen var, at tosprogede børn bliver dygtigere i skolen, hvis man bygger videre på det sprog, de har med hjemmefra. Hvis de får mulighed til at lære at læse og skrive på deres modersmål så tidligt som muligt.”

EUROPARÅDET Europarådet består af 47 europæiske lande. Det har til formål at fremme demokrati, respekt for menneskerettigheder m.v. Danmark var med til at stifte Europarådet i 1949.

Nej til forsøg ”Jeg ved, at flere danske skoler har søgt Undervisningsministeriet om lov til at undervise i fx matematik og fysik på arabisk. Men indtil videre har ministeriet sagt nej. Og det er ærgerligt. Hvorfor ikke undersøge, om sproget kan bruges som et redskab til at løfte tosprogede elever fagligt? Tænk, hvis elever med arabisk baggrund vil have lettere ved at lære, hvis de i nogle fag undervises på deres modersmål. Når vi nu ved, at der er så mange – især drenge – med indvandrerbaggrund, der har svært ved at gennemføre en uddannelse. Det handler ikke om at køre dansk ud på et sidespor. Men om en sproglig imødekom-

MODERSMÅL ER GODT “Modersmålet skal være det sprog, som bruges det meste af dagen, ikke kun til syvårsalderen, men også i skolen. Den største sammenlignende undersøgelse i verden (i USA med over 200.000 børn) viser, at jo længere tid børnene havde undervisning på modersmålet, des bedre blev de til engelsk, og des bedre klarede de sig i skolen i andre fag.” Dr. phil. Tove Skutnabb-Kangas og dr. phil. Robert Phillipson, i Dagbladet Politiken, 2009

menhed, hvor vi også inviterer ’de andres’ sprog indenfor.”

Vagthunde Anne Holmen ser en sammenhæng mellem modstanden mod sproglige forsøg i skolerne og de signaler, der kommer fra nogle politikere. ”Et hvert forsøg på at give andre sprog plads bliver nærmest skudt ned som landsforræderi. Det er især Dansk Folkeparti, der spiller vagthund. De bryder sig hverken om, at tosprogede børn taler deres modersmål i skolen, eller at professorer underviser på engelsk på universitetet. Det er som om partiet frygter, at fremmede sprog vil fortrænge dansk. Men hvorfor skulle dansk forsvinde, fordi vi giver plads til andre sprog?” spørger hun.

En forklaring Ideen om det danske sprogs store betydning stammer ifølge Anne Holmen fra 1800-tallet. ”Det var dengang tanken om fædrelandet og nationalromantikken blev født. Alt, der var dansk, var godt. Politikere, forfattere og andre kunstnere skabte et billede af danskheden. De talte om ét folk, én kultur og ét

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

183

SPROG OG KOMMUNIKATION

FLERE SPROG ”Jeg taler tyrkisk med min mor og tysk med mine venner og lærere, men mine lærere ville ikke forstå det tysk, jeg tale med mine venner. Så jeg taler to slags tysk.” Ung fra Berlin, 2010

”Jeg kan tale arabisk med min bedstemor i telefonen, men jeg kan kun skrive til hende på fransk. Jeg e-mailer til mine venner på engelsk, som jeg har lært i skolen.” Ung fra Paris, 2010

DET MESTE KOMMER UDEFRA “Mindre end 10% af det danske ordforråd er af “urdansk” oprindelse. De øvrige 90% er især kommet fra latin, græsk, plattysk, tysk og fransk.” Ole Stig Andersen, Samvirke, 2003

sprog. Og den tanke er nu dukket op igen. Der er politikere, der kæmper med næb og kløer for, at det danske sprog skal stå alene i skoler, på arbejdspladser og alle andre steder i samfundet. Man er kun rigtig dansker og borger, hvis man taler sproget. Det er som om vores identitet og vores demokrati står og falder med, at alle borgere taler dansk fra morgen til aften.”

Den århusianske model Anne Holmen mener, at nogle kommuner lægger alt for stor vægt på sproglige test. Hun

nævner Århus Kommune som eksempel. ”I Århus skal alle 5-6-årige minoritetsbørn op til en sprogtest, inden de begynder i skolen. Testen skal vise, hvor gode de er til dansk, og resultatet afgør, hvilken skole børnene får lov til at gå i. Baggrunden for testen er, at man vil undgå for mange elever med dårlige danskkundskaber på samme skole. Men jeg kender ingen undersøgelser, der klart viser, at antallet af tosprogede elever på en skole kan påvirke indlæringen negativt – hverken for de tosprogede eller de dansksprogede elever.” Anne Holmen mener i det hele taget, at brugen af sprogtest er bekymrende.

Flere problemer ”For det første udsætter man helt små børn for en sproglig eksamen, som de dybest set ikke forstår rækkevidden af. Det kan gøre dem nervøse og utrygge. Især, hvis de kan mærke, at resultatet har betydning for dem selv og resten af familien. Det er betænkeligt.” For det andet mener hun, at tosprogede familier fratages deres ret til frit at vælge skole. ”Lovgivningen siger, at man kun må fratage en familie frit skolevalg, hvis man kan tilbyde noget bedre. Her er det så kommunens vurdering af barnets sprog, der afgør hvad der er ’bedst’ for familien. Man bruger sproget som undskyldning for

SPROGPRØVER Alle udlændinge, der er over 18 år, har opholdstilladelse i Danmark og er tilmeldt Folkeregistret, har ret til at tage en danskuddannelse. Men i løbet af de sidste 10 år er sprogkravene til indvandrere og flygtninge, der søger ophold i Danmark, gradvist blevet skærpet. Helt frem til 2002 var det en politimand, som i en samtale vurderede, om den enkelte ansøger talte godt nok dansk til at gøre sig forståelig. Men siden 2002 har man skullet bestå en formaliseret prøve. Prøverne er inddelt i dansk 1, dansk 2 og dansk 3. Indtil 2005 skulle man bestå dansk 2 for at få dansk statsborgerskab, men i 2005 blev kravene strammet, og i dag er dansk 2 kun nok til at søge om permanent opholdstilladelse. Et statsborgerskab kræver nu dansk 3. Siden 2008 er det oven i købet blevet et krav, at man skal bestå dansk 3 med karakteren 4, hvor det tidligere var nok med et 2-tal. Læs mere om sprogprøver på side 24-25.

at ophæve en rettighed for et mindretal,” siger hun.

Se på kompetencerne ”Jeg synes, at det er ærgerligt og uklogt, at man lægger sig pladask på maven for en fiks idé, der sætter det danske sprog over alt andet. Også over almindelig fornuft og anstændighed. De mange sprogprogrammer og sprogtest kan kun fortsætte, fordi familierne, der udsættes for det, hverken har sprog eller magt til at sige fra.” I stedet for kun at måle på det danske sprog, skulle man hellere se på de kompetencer, som børnene har på deres modersmål, mener Anne Holmen. ”Dét ville være et imødekommende signal at sende til en udsat befolkningsgruppe, og det ville tage udgangspunkt i den forskning, der viser, at sproglig mangfoldighed kan være n med til at udvikle børns færdigheder.”

SPROGLIGE KODER “Da man i 1975 indførte modersmålsundervisning for sproglige minoriteter i folkeskolen, var det blandt andet grundet i den forskning, der havde påvist, at hvis man knækkede læsekoden på sit modersmål, var det meget nemmere at lære at læse på sit andetsprog. (…) Logikken bag denne sprogforståelse er endda meget ligetil. De fleste etnisk danske, selv dem der taler flydende engelsk, ville have svært ved at lære at skrive på engelsk uden først eller sideløbende at lære at skrive på dansk.” Annemarie Martensen, studerende, politiken.dk, 2010

FRYGT FOR MANGFOLDIGHED “Der er en frygt for mangfoldighed. Også, når det drejer sig om sproget. De ’fremmede’ skal glemme deres sprog. Det har ingen værdi i Danmark. Som på andre områder i samfundslivet er det kun ’dem’, der skal rykke sig – hele vejen hen til pølsevognen, Folkekirken, værtshuset og kolonihaven.” Anne Holmen

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

185

SPROG OG KOMMUNIKATION

Modersmålet Dansk sprog og dansk kultur er tæt forbundet. Derfor er det vigtigt, at børn af indvandrere og efterkommere får mulighed for at lære dansk så hurtigt som muligt i vuggestuer og børnehaver. Det mener nogle i hvert fald. Andre argumenterer for, at børnene først skal lære deres modersmål, fordi det er et fundament for senere at blive god til dansk.

MODERSMÅLSUNDERVISNING Modersmålsundervisning er undervisning for børn af indvandrere og efterkommere i hjemlandets sprog. Man har i flere år diskuteret, om modersmålsundervisning er positivt eller negativt for integrationen. Blandt lærere og eksperter er der flere holdninger. Kritikerne mener, at modersmålsundervisning bremser indlæringen af det danske sprog og hæmmer integrationen.

DANSK ER VIGTIGT Ifølge Danmarks Statistik kommer 44 procent af indvandrerbørn aldrig i vuggestue. Men børn af indvandrerforældre, der taler dårligt dansk, skal i vuggestue, hvis de senere i livet skal klare sig lige så godt som alle andre børn i det danske samfund, mener blandt andre socialdemokratiske politikere. De bakkes op af flere eksperter. “I et åbent samfund som det danske er institutionerne den primære kongevej til integration. Derfor skal vi simpelthen sikre, at de her familier vælger at bruge institutionen helt ned i vuggestuealderen,” mener professor og tidligere formand for Børnerådet Per Schultz Jørgensen. “Det, der er vigtigt for et lille barn, er at komme i kontakt med så mange aktiviteter som muligt. Både i hjemmet og i daginstitutionerne. Hvis man bare går derhjemme hos mor og far, der ofte sidder og ser tv fra oprindelseslandet (…), så kan man jo sige sig selv, at den vifte, de her børn møder i deres dagligdag, er meget smal,” understreger adjunkt og studieleder ved Syddansk Universitet, Pia Thomsen. Dagbladet Politiken, 2009

TAL DANSK! MODSTAND “For 30 år siden var der ca. 3.000, og i dag er der ca. 60.000 tosprogede elever i skolen. Jo større andelen af tosprogede elever er blevet, desto mere indædt er modstanden blevet mod at gøre plads til denne elevgruppes modersmål i skolesystemet.” Bergthora Kristjansdottir og Lene Timm, Videnscenter for tosprogethed, Dagbladet Politiken, 2007

“Der er ikke længere obligatorisk undervisningspligt i tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen og det er takket være Dansk Folkeparti. Det næste skridt kunne passende være, at nedlægge forbud imod at tale tyrkisk, arabisk mm. i folkeskolen. Og til forældrene skal der fra mig lyde en klar opfordring. Tal dansk til jeres børn, hvis I vil jeres børn det godt og opgiv kulturen fra jeres hjemland.” Martin Henriksen i Jydske Vestkysten, 2006

186 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Modersmål MODERSMÅLET “I 1990’erne blev der 14 gange fremsat forslag i Folketinget om at ændre og/eller afskaffe indvandrerbørns ret til undervisning i deres modersmål efter skoletid, og i 2002 vandt nejsigerne det første store slag: Her besluttede Folketinget nemlig at afskaffe statsstøtten til modersmålsundervisningen i ikke-europæiske sprog (…) Det har i praksis betydet, at (…) arabiske, tyrkiske og somaliske børn er henvist til den lokale koranskole eller nogle af de mere eller mindre velfungerende pakistanske, tyrkiske og arabiske privatskoler, hvis de vil lære forældrenes sprog.” Helle Lykke Nielsen, Syddansk Universitet, Dagbladet Politiken, 2010

SPROGTVANG “Socialdemokraterne (…) vil tvinge indvandrerforældre med ‘dårlige danskkundskaber’, som vælger ikke at tale dansk med deres børn, til at sende deres børn i vuggestue og tvangsfjerne dem, hvis forældrene ikke vil ‘makke ret’. (…) Vil Socialdemokraterne så også foreslå, at hvis danske forældre i Kina (…) ikke hurtigt begynder at tale kinesisk (…) hjemme med børnene, skal børnene tvangsfjernes, hvis forældrene ikke ‘makker ret’ og sender den etårige i kinesisktalende børnehave? Nej vel. (…) Det er jo etnisk danske børn.” Dr. phil. Tove Skutnabb-Kangas og dr. phil. Robert Phillipson, i Dagbladet Politiken, 2009

SPROGET ER ET INSTRUMENT “Sprog er helt uden sidestykke det bedste instrument, vi mennesker har til at lære med. Hvis vi skal lære et nyt sprog, er den allerbedste måde at gøre det på derfor gennem det sprog, vi kender og kan i forvejen.” Jens Normann Jørgensen, Københavns Universitet, jp.dk, 2007

Det jeg finder mest frastødende ved dansk er lydene. Der er alt for mange. Og det er ligesom man ikke kan skille dem fra hinanden. Med et typisk dansk billede kan man sige at dansk er ligesom havregrød. Når den er færdig, kan man ikke se de enkelte gryn. Er det ikke bare dansk at sige det sådan! Sådan er det f.eks. med mange danske digte som jeg godt kan lide. Jeg kan bare ikke lide lyden af dem. Det er på grund af vokalerne som bekendt kun indfødte danskere mestrer. Vokalerne afslører de fremmede A e i o u y æ ø å er nemme nok. Det er de satans uskrevne vokaler der gør dansk så svært at lære og mange danske digte næsten lige så grimme som det her ser ud til at udvikle sig. Men der er hjælp på vej til de fremmede og til de danske digtere: På tv og i hovedstadens gader: erstatter de overalt, hvor det er muligt dansk med engelsk og reducerer antallet af vokaler. Det hedder nu ikke længere kræft men kraft. Kraft er også et meget rarere ord. Jeg går ind for, at man fjerner de fleste vokaler fra dansk. A, i og u må være mere end nok. Gider vi danskere virkelig have 49 vokaler? Skal vi ikke byde de fremmede velkomne på et sprog, de kan udtale? Når det bare ikke bliver engelsk, det er for banalt. Jeg ville foreslå farsi. Vi kunne også opfinde et helt nyt sprog. For jeg synes som sagt dansk lyder ad helvede til. Selv ville jeg heller aldrig have valgt dansk til modersmål som det alligevel så smukt hedder på dansk: Det er dansk, der har valgt mig bl.a. til at skrive dette. Og bortset fra, at det er skrevet på dansk, er jeg fandeme glad for, at jeg endelig fik det sagt. Fra ‘Vi danskere’ af Henrik Nordbrandt, Brøndum, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

187

SPROG OG KOMMUNIKATION

Tal dansk – eller betal Et flertal i Folketinget vedtog i 2010 at indføre brugerbetaling for brug af tolk i sundhedsvæsnet for alle flygtninge og indvandrere, som har boet i Danmark længere end syv år. Flere læger peger på de konsekvenser, det kan medføre, hvis patienter selv skal betale for en tolk ved lægebesøg. I værste fald kan det koste liv, hvis patienterne ikke forstår, hvad lægerne siger, lyder kritikken.

BETAL SELV “Det vil være en besparelse for staten, kommunerne og regionerne, hvis man lader udlændinge – for eksempel familiesammenførte eller nogen, der har fået opholdstilladelse – selv betale for de udgifter, der rent faktisk er, når man søger kontakt hos det offentlige.” Peter Skaarup, Dansk Folkeparti, Ritzau, 2010

TAL SPROGET Det offentlige skal ikke betale for tolke, til folk der ikke kan tale sproget. I Danmark taler man dansk - vil man indgå i det danske samfund, må man lære at tale sproget for at kunne deltage i de ydelser, det offentlige tilbyder. Thomas G, Aalborg, jp.dk, 2010

GRÆNSER “Der skal være grænser for, hvor længe man kan nasse på det danske samfund. Hvis ikke man evner at lære dansk, så er man flyttet til det forkerte land, så skulle man være blevet der hvor man kom fra eller i nærområdet.” Niels Larsen, jp.dk, 2010

188 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

DET FÅR FØLGER “Når der ikke længere er fri adgang til tolkebistand, vil en stor del af de etniske minoriteter være ude af stand til at kommunikere klart, når de går til læge. Det kan ikke undgå at få følger for deres helbred, og i nogle tilfælde vil det betyde en øget dødelighed.” Morten Sodemann, overlæge på Odense Universitetshospital, jp.dk, 2011

I STRID MED LOVEN “Læge og patient skal kunne forstå hinanden. Det er helt afgørende for, at patienten får den rigtige behandling. Derfor er de nye regler helt hen i vejret, da de stiller en gruppe mennesker meget dårligere end andre, når de skal have lægehjælp. Det er jo direkte i strid med sundhedslovens bestemmelser om, at alle skal have let og lige adgang til sundhedsvæsenet - uanset hvem man er.” Yves Sales, næstformand i Lægeforeningen, laeger.dk, 2011

DISKRIMINATION “Man [vil indføre] en ny brugerbetaling for en minoritet, som straf for at de ikke har lært at begå sig. Selv om det står i sundhedsloven, kan det være svært at tro det, for der findes ikke strafgebyr for andre sundhedsydelser til patienter, som i løbet af syv år ikke har lært lektien og oven i købet er blevet syge af det. Det gælder f.eks. patienter, som ikke har tabt sig, ikke er holdt op med at ryge eller stadig drikker for meget. Det kaldes diskrimination.” Søren Klebak, speciallæge, jp.dk, 2009

Tal dansk – eller bliv straffet Eleverne på Seden Skole i Odense fik i november 2009 forbud mod at tale fremmedsprog i frikvartererne. Det skete efter en række episoder, hvor enkelte tosprogede elever havde råbt efter og chikaneret andre elever og lærere på arabisk. Flere eksperter kaldte forbuddet diskriminerende og advarede mod, at skabe afstand mellem de tosprogede og de danske elever.

FORBUD FORHINDRER KOMMUNIKATION “Børnene skal kunne kommunikere sammen. Hvis de er rigtig dårlige til dansk, og de for eksempel skal lave en projektopgave, er de nødt til at kunne kommunikere med hinanden på et sprog, de kan, så de kan få flere nuancer med. Derefter kan de så oversætte til dansk«. Formand for skolelederne, Anders Balle, i Dagbladet Politiken, 2010

FREMMEDSPROG SKAL STRAFFES KONSEKVENS “Taler eleverne et andet sprog end dansk, bliver de irettesat af læreren. Sker det igen, kontakter læreren deres forældre, og i sidste ende kalder vi forældrene ind til en samtale.” Carsten Høyer, skoleleder

DIALOG “Vi bevæger os på kanten af, hvad vi kan tillade os. Det er o.k. at forlange, at eleverne skal svare lærerne på dansk, men at de ikke må tale deres modersmål internt, synes jeg ikke er rimeligt. Jeg tror på dialog frem for regler.” Brit Bremer Christoffersen, skolebestyrelsesmedlem

Uddannelsesordfører i Dansk Folkeparti, Marlene Harpsøe mener, at skoler bør overveje at give en times eftersidning til tosprogede børn, der taler deres modersmål i skoletiden. Ser vi snart et sprogpoliti i de danske skolegårde? “Jeg tror ikke, vi får et decideret sprogpoliti. Det bliver lærernes opgave at sørge for, at børnene snakker dansk.” Må de heller ikke sige godmorgen og farvel på andre sprog end dansk? “Vi går meget op i, at man skal tale dansk i folkeskolen. Og det gælder så også morgenhilsener og den slags.” Hvad nu hvis en irakisk dreng kommer til at råbe på et fremmedsprog under en fodboldkamp i skolegården? “Jeg synes godt, at man i sådan en situation kan starte med en advarsel. Det kunne eksempelvis være læreren, som sørgede for at sige: ‘Nu skal du huske, at vi snakker dansk her’.” Hvilken straf forestiller du dig, hvis et barn bliver ved med at sige ord på et fremmedsprog? “Hvis et barn gentagende gange overtræder reglerne om at tale dansk, så kan jeg sagtens forestille mig, at det kunne give en times eftersidning.” Dagbladet Politiken, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

189

SPROG OG KOMMUNIKATION

Perkerdansk Nogle unge med indvandrerbaggrund skelner mellem et slangsprog – perkerdansk – og et integreret sprog, som for eksempel er det sprog, deres lærer taler i skolen. Perkerdansk benytter sig blandt andet af ord og talemåder fra de unges modersmål.

MODTRÆK “[Nogle indvandrerbørn] oplever den danske kultur som noget indforstået og som en kultur, de aldrig kan blive en del af. Som et modtræk danner de en selvforståelse om det at være indvandrer, en selvforståelse, som blandt andet kommer til udtryk i sproget. Indvandrerbørnene holder således fast i at tale dansk med accent, fordi det styrker deres indvandreridentitet, mens de ser ned på de integrerede ord, som det kun er ‘de andre’ – de integrerede – der bruger. Det ser ud, som om ‘integreret’ er ved at få en ny betydning i dansk, således at det også kan bruges om ord, der for eksempel er svære.” Margrethe Heidemann Andersen, Dansk Sprognævn, i Jyllands-Posten 2010

190 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

PÆREDANSK ELLER PERKERDANSK Begrebet perkerdansk blev udbredt efter at sprogforskerne Jens Normann Jørgensen og Tore Kristiansen i 1998 skrev kronikken ‘Pæredansk eller perkerdansk’. I kronikken tog forfatterne fat i en række misforståelser om indvandreres sprogbrug. De lagde vægt på at indvandreres afvigelser fra standarddansk ikke nødvendigvis er udtryk for dårligt tilegnet sprog, det kan også være et tilvalg. De pegede på en udbredt intolerance i det danske sprogsamfund over for både dialekter og dansk som andetsprog: “[I Danmark] skal dansk tales, så det lyder, som om man har dansk som modersmål. Ellers bliver man ugleset for ikke at ville lære at tale ordentligt eller nedvurderet for ikke at kunne lære at tale ordentligt. Pointen er gået manges næse forbi: man kan vælge at skifte kode, fordi det er praktisk, fordi det er effektivt, fordi det er sjovt, og fordi man vil vise, hvem man er. Man kan vælge at fastholde en accent i dansk, også når man ikke skifter kode, fordi man ikke vil forveksles med de indfødte danskere.” Jørgensen og Kristiansen definerer pæredansk ved at taleren har dansk som modersmål, og perkerdansk ved at taleren har dansk som andetsprog. (…) Tore Kristiansen, den ene af kronikkens forfattere, har norsk som modersmål, og taler dansk med en let norsk accent. I følge kronikken falder hans sprog også under kategorien perkerdansk. Ordet har dog ikke har bevaret denne brede betydning. I dag bruges perkerdansk fortrinsvis om den variant af dansk, der tales af indvandrere fra Mellemøsten. Fra Wikipedia

GADENS KODER “Skældsord bruges venskabeligt, hvis den anden vel at mærke accepterer betegnelsen ved enten at grine eller ikke svare igen. ‘Fuck, hvor er du dum’, ‘neger’, ‘grimme kurder’, ‘so’, ‘sorte abe’, ‘idiot’ og ‘sorte svin’ er nogle af de udtryk fyrene bruger om hinanden. ‘Perker’ er en anden slags skældsord på gaden, endda et af de mest brugte. Alle de unge identificerer sig selv som perkere og omtaler også sig selv som sådan. Nogle gange har ‘perker’ en negativ funktion, hvis én for eksempel har begået en brøler, ikke har nogen penge og derfor nasser på andre eller taler dårligt dansk. ‘Kneppe’ er udbredt, men også udtryk som ‘jeg voldtager dig’, ‘luder’ og ‘sut den af’. Hvis man har ‘kneppet’ eller ‘voldtaget’ en anden, har man vundet et spil, en diskussion eller et slagsmål.” Fra interview i Weekendavisen i 2008, hvor sociologerne Sabine Klinker og Marie Hvoslef Rasmussen fortæller om gadens koder blandt indvandrerdrenge i Albertslund

ORDBOG I PERKERDANSK Arabiske gloser Wallah: ‘Ved Gud’ men bruges nærmere som ‘jeg sværger’ Inshallah: ‘Om Gud vil’, ‘vi får se’ Habibi: ‘Skat’, ‘ven’ Sabi: ‘Ven’ Bassa: ‘Ta den’, ‘der fik du den’, ‘sig ikke mere’ (bruges i diskussion) Wala: ‘Du der’ (forstået i retning af: ‘dit fjols’) Bass/Boss: ‘Skråt op’ Banikak: ‘Jeg knepper dig’ Mashallah: ‘For meget’, ‘overdrevet’, ‘imponerende’ Betjuf: ‘Vent og se’ Halas: ‘Hold op’ Jalla: ‘Kom nu’, ‘fart på’ Tyrkiske gloser Paras: ‘Penge’, Lan: ‘Mand’, som i: ‘Mand, hvor er du irriterende’ Gardash: ‘Bror’

NOVELLER Høst og søn udgav i 2011 bogen Pære-perker-dansk, der er en samling noveller og tegneseriestriber af ni forfattere og en tegner. Historierne handler om at være helt almindelig, ung, dansk og have en anden farve end de fleste.

Fra Dagbladet Information.dk, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

191

SPROG OG KOMMUNIKATION

192 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Sprog, attitude og fællesskab ‘Der står de igen. Står bare og hænger. De råber, griner højt og ser truende ud. De opfører sig ikke som ‘danske’ unge, der går til fodbold eller har andre sunde interesser. De ser ikke ud til at være interesserede i noget. De taler grimt og hårdt til hinanden. Det ligner en bande kriminelle, der kan finde på hvad som helst.’ Tanker som disse kan løbe gennem hovedet, når man en tilfældig aften går gennem indkøbscentret eller krydser bytorvet. ‘Hov, jeg tror lige, jeg går en anden vej. Man skulle jo nødigt risikere noget.’ De to sociologer Sabine Sabine Klinker og Marie Hvoslef Bilde gjorde det modsatte. De kontaktede en flok drenge i Albertslund og fik lov til at hænge ud med dem over en periode på to måneder. De unge var mellem 13 Marie og 23 år. Bortset fra et par stykker med dansk oprindelse, havde de fleste etnisk minoritetsbaggrund. Hvorfor fandt I på at kontakte de unge? Hvad var formålet? Marie: “Vi var nysgerrige. Vi ville undersøge, hvorfor de unge hænger ud, som de gør.

Hvorfor de kommunikerer på den måde, som de gør. Både indbyrdes og udadtil mod omverdenen. Hvad er det for nogle signaler og koder, de udsender? Og hvad ligger der bag billedet af de farlige og utilpassede rødder?” Hvorfor er det interessant at undersøge det? Sabine: “Det er interessant, fordi deres attitude og deres opførsel fylder i gadebilledet. Man kan ikke undgå at lægge mærke til dem. Det ser ud, som om de er ude på at få opmærksomhed. Som om formålet med at hænge ud er at provokere folk. Det er sådan mange ser dem. Men det er ikke deres dagsorden. De unge er ikke særligt interesseret i at gøre indtryk på ‘danskerne’. Det er ikke deres vigtigste publikum. Det er først og fremmest de andre i gruppen.” Hvad vil det sige? Hvad er det, de har gang i? Marie: “De har netop gang i at hænge ud. Det ser ud, som om de ikke laver noget, spilder tiden. Men det gør de ikke. De mødes for at give hinanden det, de ikke kan finde andre steder: respekt og anerkendelse. En anerkendelse, de hverken får i skolen, eller hvor de ellers færdes. De har som alle andre mennesker brug for anerkendelse, at være noget, at være nogen. Det er det, de bygger op, når de hæn-

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

193

SPROG OG KOMMUNIKATION

194 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

ger ud. Gruppen giver dem et fællesskab og en identitet.” Hvad går det fællesskab ud på? Sabine: “Det, der samler dem, er en modstand mod normer og regler, som de ikke synes, passer til dem. For eksempel at være dansker på den måde, som læreren, pædagogen eller medierne siger, man skal være dansk på. De er fælles om ikke at føle sig tilpas i samfundet. Man kan sige, at de bevidst dyrker en form for taberfællesskab. Ikke, at de selv synes, de er tabere. Slet ikke. Men de går i offensiven ved at spille rollen, som den stereotyp, der skrives om i aviserne. Det lyder måske bagvendt. Men de dyrker rollen som perkeren, den udstødte. Og de tilfører rollen styrke og stolthed. Attituden er: Vi har hverken brug for ynk eller straf. Vi er stolte af at være, som vi er.” Marie: “De har et fællesskab på trods af, at de er forskellige. Udefra ser de ret ens ud. De går klædt på samme måde, taler sammen på en bestemt måde. Men der er i virkeligheden mere, der adskiller dem, end der samler dem. De har forskellig etnisk baggrund. Tyrkisk, kurdisk, arabisk og dansk. De har forskellige modersmål. Nogle går i skole, andre arbejder. Og de har forskellige interesser. For at bekræfte deres fællesskabet genfortæller de ofte episoder, de har oplevet. Hver især eller sammen. Disse historier eller fortællinger definerer deres fællesskab. Historierne handler ofte om at være i opposition til politiet, lærerne på skolen eller andre, der repræsenterer samfundet. Men de

GRUPPEN “En gruppe på seks unge fyre kommer gående ned ad gaden. Deres gang er som en vuggende sejrsdans henover fortovets fliser, i langsomt tempo, med hænderne løst liggende i lommen på deres brede bukser. Vinden blæser deres åbentstående dynejakker op til deltaformede balloner. Ved en lille og tilbagetrukket plads på gaden stopper de op og stiller sig til rette, som forventer de at blive der i længere tid. To læner sig op ad en mur, en anden sætter sig på et rækværk, og de øvrige står lidt spredt omkring. De ser afslappede og hjemmevante ud, mens den ene smøg tænder den næste, og en pose slik går på omgang. Snakken er højlydt, der både råbes og grines, mens de af og til skubber let til hinanden. Tre fyre støder til gruppen, de giver alle håndtryk med store rituelle bevægelser og smiler til hinanden, hvorefter den højrøstede snak fortsætter. Deres attitude er selvsikker, og de dominerer gaden. Fyrene har mørk hud, mørke øjne og anden etnisk baggrund end dansk. De har sort kortklippet eller velfriseret hår. Flere af dem er flotte, høje og veltrænede fyre. Nogle bærer smykker i form af store funklende diamantlignende øreringe, guldur, armlænke eller halskæde.” Fra ‘Gadens Koder i A-town’ af Sabine Klinker og Marie Hvoslef Rasmussen, 2008

handler også om mødet med andre grupper af unge fra andre kvarterer.” Sabine: “Deres fællesskab minder på mange måder om det fællesskab, man ser hos andre grupper. Det kan være rockere, hiphop’ere eller punkere. De dyrker også fællesskabet i modsætning til samfundet. De har også særlige attituder og omgangsformer. Og de giver hinanden anerkendelse inden for fællesskabet.” Hvis det handler så meget om deres fællesskab, hvorfor mødes de unge så ikke bare hjemme hos hinanden? Eller i en ungdomsklub?

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

195

SPROG OG KOMMUNIKATION

Marie: “Klubben er ikke et alternativ til gaden. I en ungdomsklub gælder regler og normer, som de ikke kan få til at passe til det billede, de har af sig selv. Og det går heller at mødes hjemme. Det er for besværligt. De bor alle i lejligheder, hvor der ofte er flere familiemedlemmer end værelser. Og der er søskende. Det er kun de færreste, der har deres eget værelse. Samtidig kan det være et problem i nogle muslimske familier, at søstrene ikke bare frit kan blande sig med brorens venner. På den måde bliver ‘gaden’ de unges naturlige mødested. Gaden er deres hjemmebane. Det er her de bruger deres særlige perkersprog, som de selv kalder det.” Sabine: De kan sagtens tale såkaldt ‘korrekt’ dansk, men gør det ikke, når de er sammen.

198 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Så bruger de den interne jargon, der har sin egen grammatik, som de er meget bevidst om. De låner også ord fra for eksempel arabisk og tyrkisk. De etnisk danske drenge, der er med i gruppen, taler på samme måde. Nogle udtryk kan udefra lyde som grov hån og fornærmelse. Men det er i virkeligheden en venskabelig leg med ord. Selv de groveste udtryk kan være kærligt ment. Når man kender koderne. Det er heller ikke tilfældigt, hvordan de ser ud. Hvilket tøj, de har på. Hvordan håret sidder. Hvordan de går, står og hænger ud. Hele deres attitude, deres måde at se ud på og omgås på er en form for fælles sprog. Deres attitude er tilbagelænet og afvisende. De markerer en grænse til verden omkring dem. De dyrker en bestemt gangster-

attitude, et perker-image som de er klar over, virker provokerende.

omtaler ældre gruppemedlemmer, der har klaret sig godt. Dem, der har fået job og tjener penge. Dem ser de op til.”

Betyder det så også, at de er kriminelle? Marie: “Nej, de elsker at fortælle mere eller mindre sande anekdoter om møder med politiet. Eller om bortvisning fra en skole. Eller voldelige opgør med andre grupper. Øjeblikket efter snakker de alvorligt om, at det er vigtigt at møde til tiden om morgenen, at stifte familie og bidrage økonomisk til husholdningen. Bag den rå attitude er deres værdier magen til alle andre unges værdier. De vil gerne tage en uddannelse, og de vil gerne have et arbejde. At være god til noget konkret har en høj værdi i gruppen. Det kan man især høre på den måde, de

Sabine: “Det gælder også om at have en ren straffeattest. De fleste er helt klar over konsekvenserne, hvis de bliver dømt for en lovovertrædelse. De kan godt spille op over for politiet og andre myndighedspersoner. Og nogle af dem synes, at det er sejt at have været til afhøring hos politiet. Man det giver ikke status at blive dømt for noget. De fleste ved, hvor grænsen går. Når de bliver 22-23 år, glider de ud af gruppen. Så giver det ikke længere street credit at hænge ud på gaden. Derefter får de flen ste arbejde og stifter familie.”

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

199

SPROG OG KOMMUNIKATION

RAP: Sprog, rytme og poesi ’Rap går kun ud på at være sej og provokerende på en smart måde. Raptekster er grove og vulgære. Og den gangsterattitude, som mange rappere har, er idiotisk.’ Babak Vakili kender kritikken. Men den unge københavner med iransk baggrund er langt fra enig. For ham er rap noget helt andet og meget mere.

cert med lokale rapgrupper. Man kan se, at teksterne siger dem noget. En gruppe som Blok 27 fra Tingbjerg taler det sprog, som de unge kender fra lokalområdet. Teksterne har ikke vilde metaforer, men er meget direkte, hudløse og ærlige. De fortæller, hvordan livet leves på gaden. Og hvilke problemer, nogle af de unge bakser med.”

”Ordene og formen kan være rå. Men rap er en fed måde at udtrykke sine følelser og holdninger på. Rap giver luft for de frustrationer, som mange unge med indvandrerbaggrund bærer rundt på. I stedet for at kritisere rapperne og deres form, skal man hellere lytte til det, de unge har at sige,” mener han. Rap blev oprindelig ’født’ i de fattige boligområder i New York-bydelen Bronx i slutningen af 1970’erne, fortæller Babak Vakili. Det var navne som Africa Bambaataa og KRS-One, der brugte rap til at protestere mod den sociale ulighed i samfundet. ”Vi er nogle, der i dag bruger rappen på samme måde som man gjorde i USA i 1980’erne. Rap er lige som dengang et talerør for unge, der føler sig klemt og marginaliseret,” siger Babak Vakili. ”Her på Nørrebro strømmer de unge med indvandrerbaggrund til, når der er kon-

Rap med ansvar

200 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Rappernes popularitet giver dem samtidig et ansvar, mener Babak Vakili. Han forsøger

TAG RAP’EN ALVORLIGT “… hvis [samfundet] siger: ‘du definerer dig som perker, så kan du heller ikke få danske rettigheder.’ Eller ‘vi må slå hårdt ned på ballademagere’. Eller hvis man ikke inddrager rapteksterne som en del af samfundsdebatten, så risikerer man, at de bare siger ‘Fuck jer’ og begynder at nedbryde samfundet. Hvis man ikke rummer, at de [unge] også skal have anerkendelse inden for ghettoen, så har man tabt dem.” Stine Fehmerling, Roskilde Universitetscenter, i Dagbladet Information, 2007

selv at finde en sproglig balance, så teksterne ikke kun maler negative billeder af verden. “Hvis man kun rapper om had, pistoler og vold, får de unge et billede af, at det er ok at rende bevæbnet rundt. Problemet er nemlig, at nogle af ‘småbrødrene’ ser op til de typer, der bruger våben og overfalder folk. Den fascination kan rappen forstærke. Men den kan også være med til at modsige billedet af, at vold er en acceptabel måde at udtrykke sig på.” Babak Vakili mindes en koncert i Københavns sydvestkvarter, hvor der skete noget uventet. “Det er ret almindeligt, at der opstår tumult og slåskampe til arrangementer, hvor mange unge fra belastede områder er samlet. Nogle skal markere sig og spille op over for hinanden og måske især over for pigerne. Jeg kender det, for jeg har selv været en del af det, da jeg var yngre.

Men her var der pludselig én, der gjorde noget andet. I stedet for at gribe ud efter en rival, greb han mikrofonen, sprang op på scenen og kastede sig ud i en human beatbox. Det fik en anden fyr til at følge efter med et rapnummer. De udfordrede hinanden på rytme og ord. De viste, at de var seje på en anden måde. De viste, at der er andre måder at udtrykke sig på end med vold. Og det gav stor respekt i miljøet.”

Hiphop-sessions Ved siden af sin egen karriere som rapper er Babak Vakili aktiv i flere projekter, der går ud på at motivere børn og unge til at skrive og optræde med deres egne tekster.

VAKILISME.DK Besøg Babak Vakilis hjemmeside og lyt til hans musik på vakilisme.dk

DAN S K E R E / DAN S K E R E

201

SPROG OG KOMMUNIKATION

RAPPEREN ”Jeg kan huske, da jeg som lille knægt hørte de første rappere. Jeg syntes, de var seje. De var vildt gode til at formulere sig. Sådan ville jeg også være. Men jeg fandt ud af, at det var nødvendigt at øve sig. Hvis du ikke øver dig, bliver dine tekster ikke gode. Så kan du hverken rime eller skrive linjer, der har en overraskende og uventet effekt. Som al anden kunst er rap kun god, når den er uforudsigelig. Dine evner som rapper afhænger af, hvor meget du træner dine sprogkundskaber. Senere blev rappen en identitet for mig. En dag var jeg rapper. Jeg var noget, de andre så op til. Det var en fed fornemmelse.” Babak Vakili

”Vi holder hiphop-sessions hver lørdag eftermiddag på Blågårds Plads på Nørrebro. Her er der åben mikrofon, så unge fra lokalområdet kan komme og freestyle og battle. Hver anden lørdag for piger og hver anden for drenge. Her kan man komme af med sine frustrationer og dele sine følelser med andre. De unge lærer at formulere sig og optræde. Og de kan få anerkendelse for det, de præsterer. Hold kæft, jeg stod på den der scene og gjorde noget, som folk klappede af. Det er en anerkendelse, som mange af de unge slet ikke er vant til. Det er noget helt nyt for dem,” siger Babak Vakili.

verden, de gerne vil leve i. Senere skal de optræde med teksterne. Opgaven går ud på at få dem til at se bort fra de negative billeder som andre tegner af dem. Tænk mere på dig selv og mindre på Pia K, siger jeg. Hvis man kun ser sig selv, som andre ser én, sidder man pludselig fast i en rolle som indvandreren. Som den, der ikke gider integreres, som den, der er anderledes. De unge skal lære, at deres liv kan handle om andet end kriminalitet og bistandshjælp. Og at de ikke konstant behøver at vise, at de er i opposition til den såkaldte danskhed.”

Ytringsfrihed Babak Vakili ser igen og igen, at rap kan hjælpe unge med at finde en stemme og et sprog, som de ikke troede, at de havde. “Når de unge, jeg møder i skolerne, finder ud af, hvad de kan gøre med sproget, oplever de en stor frihed. En ytringsfrihed. En frihed til at formulere sig med ord og begreber, de kender. Men det er en anden ytringsfrihed, end den politikere og journalister taler så flot om. Det er ytringsfrihed, der vokser op nedefra. Netop fordi de unge synes, at rap og hiphop er sejt, bliver rappen en genvej til at interessere sig for det, der foregår rundt om dem.

Rap-coach Byens Stemmer er et andet projekt, som den unge rapper bruger tid på. Sammen med andre erfarne kolleger tager han rundt på københavnske skoler og underviser elever med etnisk minoritetsbaggrund. ”Jeg fungerer som en slags rap-coach på disse workshops. Eleverne skal skrive tekster om det, de synes er fedt og fortælle om den

202 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

RYTHM AND POETRY ”Rap består af rytme og tekst. Ordet er en forkortelse af rythm and poetry. Rytme og lyrik. Når ordene ligger rigtigt på beatet, opstår der et flow. Så flyder sproget og rytmen sammen. Det er den kombination, jeg godt kan lide. Det er en brandtale med rytme og rim.” Babak Vakili

Det hjælper dem også i skolen. For eksempel i et fag som dansk. Sprog, litteratur og lyrik plejer ikke at være noget, unge kaster sig frivilligt over. Men det er præcis det, der sker når jeg sidder midt i en klasse, der bakser med metaforer, rim, sammenligninger, omkvæd og interkontekstualitet. Jeg ser unge, der arbejder koncentreret og engageret. Fordi de kan se en mening og et n mål med det, de gør.”

GHETTO GOURMET Ghetto Gourmet er en forening, der har til formål at forbedre de marginaliserede unges vilkår. Ghetto Gourmet tror på, at de unge kan påvirkes i en positiv retning gennem hiphop (rap-musik, dans, street-art osv.), som er pædagogisk målrettet til at der kan skabes grobund for demokratisk udvikling og indføring i det danske samfund. Ghetto Gourmet er også et pladeselskab, der fungerer som talerør for de unge, og give dem mulighed for at komme ud med deres musik og blive opdaget. Læs mere på www.ghettogourmet.dk

VI HAR BRUG FOR DIALOG… Vi har brug for dialog og et helt nyt input men et ord forkert og det vil flyde over og I vil vække en kæmpe, som ellers sover så stop jeres aktioner, stop jeres visioner det skaber indre eksplosioner Rap-gruppen ‘Blok 27’, Tingbjerg, København NV

BYENS STEMMER Byens Stemmer er en kampagne, der tilbyder workshops i rap og poesi til 8. klasser i København. Eleverne får mulighed for at give udtryk for deres følelser, holdninger og oplevelser gennem rap. De undervises af en rapper fra Ghetto Gourmet (se s. xx), og de skal producere en tekst og fremføre den gennem enten rap, poetry slam, sang eller oplæsning. Målet for workshoppen er at sætte fokus på medborgerskab og identitet: Hvordan skal mit København se ud? Hvad kan jeg gøre for at skabe sammenhold i mit kvarter? Hvordan bliver unge aktive medborgere i København? Eleverne kan bruge flere sprog og udtryk i arbejdet med teksterne – for eksempel kan tosprogede elever inddrage deres modersmål.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

203

SPROG OG KOMMUNIKATION

Mit Danmark Ayo – Danmark – Hvad det er for mig Om det er mit hjemland - Øh, ja og nej Jeg taler sproget flydende, med planer om at bli’ uddannet Og føler mig som dansker når jeg er i udlandet Født og opvokset uden et blod bad - Nogenlunde god mad I Danmarks lille hovedstad – Og føler mig sgu hjemme her Hvor det slemme sker, og dansk humor gør min stemme ler Ja god dav du - Mit navn det’ Babak Vakili – Danmark for mig er andet end den lille havfrue - Så vær tavs nu Nationalsangen rører mig ikke – Kald mig fandens kold Men når der er VM hepper jeg på det danske landshold Her mine minder de er, her hvor vind er vores vejr Danmark er mit – Fuck Pia – Hvem tror den kvinde hun er Demokrati – Og så friheden til at finde mine rammer Svinge min hammer, - Mit Danmark, det kan ingen ta’ fra mig Det at altid Bli set som fremmed driver mig til vanvid For mens man - Er ung kan det være slemt Kan nogen sige hvad der er mit hjemland - Hvad der mit hjemland Ved ikk hvad der bedst mer Føler mig fremmed der og som gæst her Her hvor vi anbragt I mit Danmark Er det også mit Danmark

BABAK VAKILI Babak Vakili er født i 1986 og opvokset på ydre Nørrebro i København. Han begyndte i slutningen af 2001 at skrive digte om filosofiske og politiske emner. I begyndelsen skrev og rappede han på engelsk, men i dag optræder han med danske tekster, der kendes på sine hårde og kække punchlines, politiske betragtninger, filosofiske tanker og poetiske skildringer. Vakili siger selv, at han “går efter at beskrive livet som menneske i et postmoderne samfund og som indvandrer i dagens Danmark, og vil altid være på jagt efter stereotypiske fordomme at nedbryde.”

204 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Yo jeg føler det mit land men det gør tingene hårdt At jeg i mit eget land føler mig som Sting i New York Ja, jeg føler mig som fremmed, under svære kår Når jeg ser hvor mange der stemmer på Pia Kjærsgaard De smider sorte ud som plasticposer Ubevidste mennesker hvis liv er som en fucking dans på roser Bliver afvist i byen, - og det svært for de tror At de kan skide på mig - men jeg har lært fra min mor At man ikke skal lade små folk tro de kan være de stor’ Og at gøre mig underdanig kan du godt glem’ - Jeg bliver hjem i stedet for at sutte folks lem, fuck dem Mit Danmark – Som en fucking landsby Alt for lille format Smid folk ud i den rigtige verden - det ville gå galt For gaden vrimler med spidsborgere der har angst for kontakt Ja, se bare på dem - De selv bange for rap, det er den angst de skabt Har lyst til at brække mig i spanden Når vi lader os narre af ideer der kun er designet til at gøre os bange for hinanden Det er mangel på forstanden, og jeg ser tonstunge Problemer i Mit Danmark – Men stadig er folk stumme Og nej det ikke fordi at folk er onde - Men fordi demokrati er en farlig ting når folk er snotdumme DF lever på uvidenhed – Men lad os få det vendt Oplys os selv, for viden er demokratiets fundament Men på trods af min smerte – Er det godt vi får tosser at mærke For formørkede tanker skal ikke være under jorden og vokse sig stærke Og de siger at de kan tælle Gennem statistisk at indvandrerne – Det er de kriminelle Men den der vil påstå at man genetisk er et afskum er ret dum Glem din statistik og lyt til dette faktum Om det så er London eller KBH, ja, du kan vælge et par Så er det altid den laveste klasse kriminelle er fra Min mor sir ”Rejs væk, for du er bedre end det” Men føler jeg har et ansvar, om at bringe hæder her t’ Født i 86 – Rigshospitalet, og er blevet større nu Elsker Mit Danmark – Aldrig sagt det, men det gør jeg nu ’Mit Danmark’ er skrevet af Babak Vakili og findes på albummet Vakilisme ’06. Teksten er citeret fra www.raptekster.dk

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

205

SPROG OG KOMMUNIKATION

Hvad blev der af dialogen i indvandrerdebatten? ”Indvandrerdebatten kan være med til at øge afstanden mellem etniske danskere og ’nydanskere’. Måden debatten foregår på, har antagelig forsinket og svækket integrationen,” siger Christian Kock, der er professor i retorik ved Københavns Universitet. Han mener, at debattører på begge sider er med til at skabe en fjendtlig stemning mod hinanden. Det er ikke en debat, hvor man fremfører argumenter og besvarer dem. ”Det er, som om parterne i debatten ikke ønsker at overbevise hinanden, men blot taler til dem, der i forvejen er enige med dem. Men ønsker man at få skovlen under folk i en debat, bør man skovle der, hvor de står. Der er ingen tvivl om, at der siges en masse tåbelige og irrelevante ting om indvandrere. Men der siges også en bunke tåbelige ting af såkaldt indvandrervenlige debattører. Store dele af indvandrerdebatten bliver – fra begge sider – ført i et hysterisk toneleje.”

206 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Mener du, at debatten er for hård? ”Jeg synes, det er ok, at politikere og debattører går til hinanden med skarpe argumenter. Det er en del af gamet i den offentlige debat. Der må tonen gerne være hård. Men det bliver derimod problematisk, hvis man omtaler bestemte befolkningsgrupper i en ’tone’, der er ringeagtende eller hadefuld. Naturligvis skal man have lov til at tale åbent om problemer og negative ting ved indvandringen i Danmark, men – for at bruge en lidt slidt metafor – man skal gå efter bolden, ikke manden. Vi har ytringsfrihed, så det er tilladt at sige grove ting. Men det kan godt være dumt. Det kan skade debatten, grave grøfter dybere, gøre problemer værre.

EN RODET DEBAT ”’Indvandrerdebatten’ er et ikke særligt præcist udtryk for den debat, der handler om landets borgere med fremmed herkomst. Debatten er kendetegnet ved, at vidt forskellige problemstillinger og emner rodes sammen. Man taler om indvandrere, flygtninge, islam og terrorisme, som om det er begreber, der naturligt hænger sammen.” Christian Kock

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

207

SPROG OG KOMMUNIKATION

Hvad mener du mere præcist? ”Det er en uskik i indvandrerdebatten, at der bruges generaliserende påstande om andre. Indvandrerdebatten er fyldt med generaliseringer om dem, det handler om – indvandrerne. Og de er kun sjældent selv deltagere i debatten. Den indvandrerkritiske fløj er siden 1980’erne kommet med nedsættende generaliseringer om islam, om alle muslimer i Danmark, om muslimer i hele verden og om indvandrere generelt. Den måde at debattere på har efter min mening afsporet indvandrerdebatten. Hvis man vil pege på specifikke problemer med indvandringen, gavner det ikke at generalisere. Og de grupper, man omtaler, kommer i hvert fald ikke tættere på det danske samfund af at blive bagtalt og nedgjort.” Du mener altså slet ikke, at man kan generalisere om en befolkningsgruppe? ”Hvis man entydigt generaliserer negativt om en hel gruppe, stempler man også hvert enkelt medlem af gruppen. Man krænker et antal enkeltpersoner, selv om de ikke nævnes ved navn. Straffelovens § 267 beskytter folk mod at blive krænket. Loven siger, at man kan rejse en straffesag, hvis man bliver udsat for ærekrænkende udsagn. Så skal krænkeren bevise, at han har ret i sine udtalelser – eller tage sin straf. Problemet er, at krænkende generaliseringer mod en gruppe kan ramme det enkelte individ i gruppen hårdt. Og det kan være frustrerende. Et udsagn som ’ingen muslimer kan eller vil integreres’, kan måske få en muslim, der

208 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

prøver på at blive en integreret samfundsborger, til at konkludere, at det er håbløst. Og måske vil hun reagere ved at vende sig væk fra samfundet.” Men kan der ikke være en sandhed i generaliseringer? Også selv om de er negative? ”Man kan ikke udelukke, at nedsættende generaliseringer er sande for nogle individer i den omtalte gruppe. Hvis man siger, at nogle muslimer i Danmark er umulige at integrere, er det for det første tænkeligt, at det er sandt. Og udsagnet kan dermed være et relevant bidrag til debatten. For det andet krænker udsagnet ikke nogen enkeltperson. Siger man derimod, at alle muslimer i Danmark er umulige at integrere, rammer man hver enkelt muslim. Og for nogle af disse enkeltpersoner – måske de fleste – er det efter al sandsynlighed uretfærdigt. Om det så kun var uretfærdigt i forhold til én eneste dansk muslim, var det stadig en uretfærdig krænkelse af denne ene. Den respekt har vi jo normalt her i landet for det enkelte individ.” Mener du, at det skal være strafbart at sige meget negative og generaliserende ting om for eksempel etniske minoriteter? ”Nej, der er forskel på, om ytringer er strafbare eller blot kritisable. Jeg mener, at negative generaliseringer om hele befolkningsgrupper som ’alle muslimer’ eller ’alle indvandrere’ er kritisable. Men det er ikke det samme som at kræve folk straffet eller prøve at begrænse deres ytringsfrihed. Ytringsfrihed er jo, at vi har

TONEN “Uanset hvor mange anstrengelser I gør jer, stuerene bliver I aldrig, set med mine øjne!” Sådan sagde den socialdemokratiske statsminister Poul Nyrup Rasmussen om Dansk Folkeparti ved Folketingets åbningstale i oktober 1999. Han mente, at partiets tonen i indvandrerdebatten var alt for hård. Nogle gav ham ret, mens andre kritiserede ham for at angribe et demokratisk valgt parti.

VÆRDIFULD TRADITION ”Jeg afviser påstandene om, at der skulle være nogen speciel hård tone, eller at den skulle være blevet specielt hårdere, (…). Vi har faktisk i Danmark en rigtig god tradition for, at folk taler åbent ud om holdninger og synspunkter. Det er en værdifuld tradition, der faktisk også skåner det danske samfund for fanatisme og ekstremisme. Jeg tror egentlig, at det lukker meget luft ud i et samfund, at man har lov til – og føler at man har lov til – at ytre sig frit om, hvad der nu ligger den enkelte på hjerte.” Anders Fogh Rasmussen, Berlingske Tidende, 2005

IKKE STUEREN “Da tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen stemplede Dansk Folkeparti som ikke-stuerent, blev Allah straks malet på væggen: Den slags går skam ikke! (…) De fleste valgte at overhøre, hvorfor Nyrup egentlig gik så hårdt til angreb. Årsagen var, at Kjærsgaard på sit partis landsmøde kort inden havde (…) følgende melding: Hvis en ung anden- eller måske tredjegenerationsindvandrer gentagne gange begår kriminalitet, og ingen opdragelse er mulig, så hjemsendes ikke alene den pågældende, men hele hans familie. Det er det eneste, de har respekt for. Med andre ord ville Kjærsgaard udvise en hel familie, hvis blot en i familien begik en grov forbrydelse.” Leder i Dagbladet Information, 2007

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

209

SPROG OG KOMMUNIKATION

lov til at sige næsten alt, hvad vi vil, uden censur og uden straf. Men ytringsfrihed gælder også den anden vej – at man kan kritisere folk for, hvad de siger. Den pointe er der nogle, der ikke er helt med på.”

enes om at tale så konkret og præcist som muligt om de problemer, der også er forbundet med indvandringen i landet. Til gengæld burde alle undlade generaliserende udsagn, der uretfærdigt stempler n sagesløse. Hvor svært kan det være?”

Er det er problem, at der er for lidt dialog i debatten?

MUHAMMEDKRISEN ”Ja, det synes jeg. Indvandrerdebatten foregår for det meste fra to grøfter. Politikere og debattører vil have os andre til at vælge mellem to – og kun to forklaringer. Fra den ene grøft bliver etniske minoriteters adfærd alene forbundet med noget i dem selv, deres kultur og religion: Det er deres egen skyld, hvis de ikke trives og føler sig tilpas i det danske samfund. Fra den anden grøft lyder det, at det alene er nogle sociale forhold, der står i vejen for, at etniske minoriteter ikke bliver integreret: Det er social udelukkelse, mistænkeliggørelse og den tåbelige indvandrerdebat, der bærer al skylden for, at nogle folk med indvandrerbaggrund føler sig udenfor og opfører sig uhensigtsmæssigt. Synspunkterne står stejlt over for hinanden: enten-eller.” Hvorfor er det et problem? ”Det er et problem, fordi virkeligheden ikke er sådan. Det er ikke et enten-eller. Der er jo masser af nuancer og mellemregninger, som man på den måde ser bort fra. Jeg synes, det ville være befriende, hvis man fra begge sider i indvandrerdebatten ville indrømme, at der nok er noget om begge slags forklaringer. Hvis man kunne

210 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Nogle diskussioner i indvandrerdebatten fylder mere end andre. Én af de helt store tager udgangspunkt i muhammedtegningerne, som Morgenavisen JyllandsPosten bragte i 2005. De 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed var ifølge avisen et forsvar for ytringsfriheden. Avisen ville vise, at retten til at ytre sig ikke skal begrænses af eksempelvis religiøse forbud. Hverken avisens redaktører eller andre forudså de reaktioner, der fulgte. Muslimer i Danmark og i en række mellemøstlige lande reagerede voldsomt. Tusindvis af kommentarer, artikler og tv-indslag har beskæftiget sig med tegningerne og den krise, der fulgte. Nogle mener, at avisen gjorde det rigtige. Andre anser tegningerne for at være en unødvendig provokation. Læs mere side 214-217.

DE VOLDTAGER… En anden historie, der gav genlyd, var journalisten Lars Hedegaards generaliserende og nedsættende bemærkninger om muslimer i december 2009. Hans udtalelser rejste en voldsom diskussion i medierne, hvor nogle debattører direkte anklagede Lars Hedegaard for at være racist. Andre mente, at han havde fat i noget rigtigt. Der var flere kommentatorer, der pegede på, at indvandrerdebatten havde nået et foreløbigt lavpunkt. Læs mere om sagen og reaktionerne på side 218-221.

§ 267 I STRAFFELOVEN Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

211

SPROG OG KOMMUNIKATION

SPROGET, TON Sproget, tonen og medierne Indvandrerdebatten har fyldt meget i de danske medier i de seneste 10-15 år. Meningerne brydes i et ofte markant, direkte og følelsesladet sprog. Nogle kritiserer debatniveauet og mener, at medierne giver for meget plads til de indvandrerkritiske kommentarer.

TO ØRER OG ÉN MUND “Et gammelt ord siger, at mennesket har fået to ører og en mund, fordi det er vigtigere at lytte end at tale. Det er det specielt i indvandrerdebatten vigtigt at huske på. Her er ikke brug for slagkraftige og smarte formuleringer, skråsikre meninger eller overilede handlinger, men for et langsigtet solidt arbejde, for besindighed og for eftertænksomhed.” Erik Bonnerup m.fl., tidligere medlemmer af Integrationsministeriets Tænketank

VI ER TRÆTTE… “Vi er trætte af at se vort land smurt ind i Kjærsgaards opkast, der dagligt siver ned over spalterne i landets aviser og får luksuslancering i TV-avisen og TV2-nyhederne. Vi er trætte af at se Pia Kjærsgaard marchere gennem medieverdenen som enevældig majestæt, (…) Vi er trætte af hendes (…) kynisme, der dæmoniserer og sygeliggør mindretal med ‘forkert’ tro, herkomst og seksualitet. (…) Og vi er hamrende trætte af alle dem, der bukker og skraber, så snart Pia Kjærsgaard viser sin smækfornærmede mine over det mindste kritiske pip. Vi har fået nok af mikrofonholdere, der ikke tør stille kritiske spørgsmål, men serverer partiets foragt for ildestedte medborgere lige så uskyldigt som dagens vejrudsigt.” Malene Fenger-Grøndahl, Rune Engelbreth Larsen og Flemming Chr. Nielsen, kronik i Dagbladet Politiken, 2009

212 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

INDVANDRERE OG ANDRE KRIMINELLE “Når udsagn som »indvandrere og andre kriminelle« kan høres i radioen, uden at nogen knapt nok tager notits af det, er det på tide at råbe vagt i gevær og sige fra over for tonen i udlændingedebatten. Vi må gentænke den måde, vi omtaler hinanden på, og de fordomme, vi møder hinanden med.” Anna Vibe Onsberg Hansen, Dagbladet Information, 2009

ORD OG BEGREBER “Vi opfinder begreber som underlegne kulturer, bekvemmelighedsflygtninge, indvandrerkriminalitet, ghettoer, mørkemænd, voldskultur – bare ordet andengenerationsindvandrer er jo udtryk for en fordomsfuld tænkning. Når man diskuterer indvandring, står vi overfor ‘problemer, som skal tages alvorligt’ – i alle andre situationer bruges ellers den omhyggelige formulering ‘udfordringer, som bliver spændende at tage op’.” Ti medlemmer af SF i kronik, Dagbladet Politiken, 2008

MODBORGER “Når unge med anden etnisk baggrund end dansk ikke genkender mediebilledet af sig selv og sit boligområde, og når man ikke ønsker at bruge medierne som talerør, så har vi et demokratisk problem. Hvis man konstant føler sig skildret som modborger frem for medborger, så øges polariseringen.” Søren Lerche, Grundtvigs Højskole, 2008

NEN OG MED BOYKOT AF MEDIERNE

FORNÆRMET

“Mange unge med anden etnisk baggrund har mistet tilliden til medierne. De kan ikke genkende sig selv i mediebilledet, og som borgere føler de, at medierne er blevet en modstander. Mange unge vælger helt at boykotte de danske medier, og det er et demokratisk problem. Et problem som vi i pressen har et medansvar for, lige såvel som vi har et medansvar for at løse det.”

”Hvis jeg var indvandrer, ville jeg blive så fornærmet over den måde, jeg bliver omtalt på i debatten. Jeg ville føle mig så reduceret.”

Fikré el-Gourfti, foreningen Ansvarlig Presse, 2008

SVÆRT AT HOLDE AVIS “Jeg har lige boet i USA i fem måneder, og det var skønt at blive fri for at høre på, hvor forfærdelige og ødelæggende for samfundet vi muslimer er, hver gang man tændte for tv’et eller læste en avis. Flere af mine veninder herhjemme kan ikke holde ud at åbne en dansk avis, fordi det billede af muslimer, der møder dem, er så frustrerende. Forleden så jeg f.eks. et indslag om terrorlovgivning, hvor baggrundsbilledet var en kvinde med tørklæde. Det er altså en hel befolkningsgruppe, som på den måde sættes i bås med terrorister. Desværre gør det nuværende politiske klima, at alle, der prøver at tale vores sag, bliver hængt ud som ukritiske halalhippier.” Lamies Nassri, danskstuderende på Københavns Universitet, i Dagbladet Politiken, 2010

Carsten Jensen, forfatter, 2010

SPROGETS ETIKETTER “Medier og politikere har i Danmark de seneste år været meget optagede af at sætte etniske etiketter på alle, der ikke taler flydende dansk og har lyst hår. (…) Gennem den ekstreme brug af ekskluderende begreber som etnisk, anden etnisk herkomst, indvandrer, 2.-g’er, mørk i huden, muslim eller udlænding, fratager man en stor gruppe af samfundets borgere muligheden for selv at vælge deres identitet og tilhørsforhold, herunder muligheden for at definere sig selv som dansk.” Siris Hartkorn, Center for Politi- og Retsstudier, pol.dk, 2010

PERLE ELLER PERKER “At politiet kommer af sted med at lave perker om til perle i offentligt regi, er en skandale. Ikke fordi betjenten sagde ordet perker i frustration, men fordi politiet fik lov til igen at undergrave sandheden: Vi siger da altid perle, det er et udtryk, vi bruger. Den offentlige løgn accepteres og bliver til morsomheder på Facebook i stedet. Det er en lille sag, men ikke ubetydelig.” Stine Haynes, lærer, politiken.dk, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

213

SPROG OG KOMMUNIKATION

MUHAMMED Muhammedkrisen

Kåre Bluitgen

Forfatteren Kåre Bluitgen ville i 2005 udgive en børnebog om profeten Muhammeds liv. Bogen skulle illustreres med tegninger, men flere tegnere sagde ifølge Bluitgen nej tak, fordi de ikke ville fornærme de muslimer, der anser tegninger af Muhammed som gudsbespottende. Morgenavisen Jyllands-Posten mente, at tegnernes selvcensur skulle udfordres. Derfor opfordrede avisen 40 danske bladtegnere til at tegne Muhammed. 12 tegnere sagde ja, og de 12 satiriske tegninger blev bragt i avisen den 30. september 2005. I teksten ved siden af tegningerne skrev kulturredaktør Flemming Rose, at i et land med demokrati og ytringsfrihed må man “være rede til at finde sig i hån, spot og latterliggørelse”. De 12 tegninger gik siden verden rundt og førte til skarpe reaktioner fra muslimer i både Danmark og en række andre lande. Det udviklede sig til den største udenrigspolitiske krise i Danmark siden 2. Verdenskrig. Muhammedkrisen – eller karikaturkrisen – førte blandt andet til ◗ en diplomatisk krise mellem Danmark og flere arabiske lande ◗ en omfattende handelsboykot af danske varer ◗ hjemkaldelse af ambassadører ◗ mange afbrændinger af Dannebrog ◗ angreb på danske ambassader i blandt andet Syrien og Libanon ◗ mere end 100 omkomne mennesker under protestdemonstrationer.

214 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

TIDSLINJE 30. september 2005: Morgenavisen JyllandsPosten bringer 12 tegninger af profeten Muhammed.

8. oktober 2005: Islamisk Trossamfund forlanger, at Jyllands-Posten giver alle muslimer en officiel undskyldning og trækker tegningerne af profeten Muhammed tilbage.

12. oktober 2005: 11 ambassadører fra muslimske lande beder om et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen, som afviser.

14. oktober: I København demonstrerer 3.000 personer imod tegningerne samt negativ omtale af islam.

21. oktober 2005: Anders Fogh Rasmussen og Udenrigsministeriet modtager en protestskrivelse fra 11 muslimske lande, som alle har ambassader i Danmark. Anders Fogh Rasmussen afviser at mødes med ambassadørerne.

1. december 2005: Der bliver udlovet en dusør for at dræbe tegnerne.

DKRISEN 29. januar 2006:

26. oktober 2006

I protest mod

Jyllands-Postens chefredaktør og kulturredaktør bliver

tegningerne lukker

frifundet for injurier og bagvaskelse af muslimer i

Libyen sin ambas-

byretten i Århus. Vestre Landsret stadfæster dommen

sade i Danmark.

19. juni 2008.

I Mellemøsten sættes for første gang ild til Dannebrog

DET VIDERE FORLØB…

af vrede muslimer.

12. februar 2008: Tre mænd anholdes under 31. januar 2006: Al-Qaeda truer Danmark med

mistanke for at planlægge et drab på Jyllands-Postens

selvmordsangreb. Jyllands-Posten evakueres efter bom-

bladtegner Kurt Westergaard, som stod bag tegningen

betrussel.

af profeten Muhammed med en bombe i turbanen i 2005.

21. januar 2006: Alle verdens muslimer opfordres til at boykotte danske varer.

13. februar 2008: 17 danske aviser genoptrykker Kurt Westergaards oprindelige Muhammedtegning,

1. februar 2006: Aviser i hele Europa bringer

som illustration til deres historie om anholdelserne.

Muhammed-tegningerne.

15. februar 2008: Demonstrationer mod genop2. februar 2006: Anders Fogh Rasmussen udtaler

tryk af tegningerne. I Pakistan bliver Dannebrog og duk-

til en arabisk tv-station, at danskere ikke har noget

ker som forestiller Anders Fogh Rasmussen brændt af.

ønske om at fornærme muslimer.

18. februar 2008: Demonstrationer i Irak, Sudan, 4.-6. februar 2006: De danske ambassader i

Pakistan og Gazastriben. Demonstranter kræver, at de

Syrien, Libanon og Iran bliver angrebet af vrede

diplomatiske forbindelser til Danmark ophæves.

demonstranter, der sætter ild på bygningerne.

7. marts 2008: I Danmark mødes 300 danske 18. februar 2006: I Nigeria mister mindst 15 per-

muslimer til en fredelig demonstration foran

soner livet under en demonstration mod tegningerne.

Christiansborg og fordømmer genoptrykningen af Muhammedtegningerne. Men de udtrykker samtidig

27. februar 2006: EU’s udenrigsministre udsen-

håb om brobygning mellem islam og det danske sam-

der en erklæring, hvor de forsvarer ytringsfriheden.

fund.

Men de beklager, at tegningerne har krænket muslimernes følelser.

18. maj 2008: Jyllands-Posten overdrager 11 af de 12 Muhammed-tegninger til Det Kongelige Bibliotek.

Maj 2006: Danske varer begynder at vende tilbage

Den sidste og mest omstridte tegning, der er lavet af

på hylderne i de muslimske lande.

Kurt Westergaard, er endnu ikke blevet overdraget.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

215

SPROG OG KOMMUNIKATION

SAGT OG SKR Sagt og skrevet…

Muhammedkrisen markerede nogle fronter i debatten om, hvor vide rammer ytringsfriheden skal have. Nogle mener, at ytringsfriheden skal være absolut – det vil sige, at vi må sige, skrive og tegne, hvad vi vil. Andre mener, at vi skal tænke os om, før vi ytrer os, så vi ikke fornærmer og forhåner andre mennesker unødigt.

SPROGET SKAL VÆRE FRIT “Før tegningerne var der ingen, der turde kritisere islam, for der var ingen, der ville forhåne muslimerne. Og det var efter min mening det rene pjat. Når man har en religion, der siger de mest forfærdelige ting, så må man også finde sig i at blive forhånet. Der må være absolut frisprog, anderledes kan det ikke være.”

TEGN OG SKRIV LØS “[Vi skal ikke tegne] én udgave af Muhammed eller Mohammed eller hvad fanden købmanden nu hed, vi skal tegne hundredevis af udgaver af ham. Og vi skal ikke bare skrive pænt og nydeligt om islam, islamister eller om guder og profeter og så videre. Vi skal lave satiriske tekster om dem. Vi skal lave skægge film. Vi skal lave rørende portrætter. Vi skal lave krimier, der foregår i indvandrerkredse … Vi skal for helvede jo bare skrive om livet i Danmark som det er.” Kristian Ditlev Jensen, forfatter, jp.dk, 2010

DEMOKRATIETS FUNDAMENT ”Ytringsfriheden er selve det danske demokratis fundament. Ytringsfriheden er meget vidtrækkende, og den danske regering har ingen mulighed for at påvirke pressen.” Anders Fogh Rasmussen, statsminister, 2005

Henrik Nordbrandt, forfatter, i Dagbladet Information, 2007

EN LILLE SJOV TEGNING NEJ TIL KOMPROMIS “Vi skal ikke et øjeblik gå på kompromis med vores frihedsrettigheder såsom ytringsfriheden – hellere en karikaturtegning for meget end en for lidt. Ytringsfriheden er ganske enkelt helt fundamental for vores demokrati.” Helle Thorning-Schmidt, Socialdemokraternes formand, kristeligt-dagblad.dk, 2010

“Kære Kurt Westergaard. Da du tegnede en lille, sjov tegning, vidste du næppe, at den skulle blive et helt lands store symbol. (…) Vi er dig dybt taknemlig for dit mod, din styrke og din klippefaste tro på ytringsfrihedens ukrænkelighed. Hold ud, vi er med dig, kan vi hjælpe dig på nogen måde?” Ulla Dahlerup, journalist, jp.dk, 2008

216 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

REVET... YTRINGSFRIHEDEN SKAL VINDE

IKKE UBEGRÆNSET

“Jeg synes, at konflikten [om ytringsfriheden] er af afgørende betydning, for her er der en ægte, dybtgående og meget vigtig værdikonflikt. Ikke bare for muslimer i Europa. Også for muslimer i muslimske lande. Og nogle konflikter må man tage. (…) Ytringsfriheden skal vinde det slag. Ellers glider det hele.”

“Ytringsfriheden er den vigtigste menneskeret, fordi den beskytter demokratiet, men den er ikke og har aldrig været ubegrænset.”

Mehmet Ümit Necef, lektor på Syddansk Universitet, politiken.dk, 2010

DRÅBEN “Ved at fremstille Profeten Muhammad med en bombe i turbanen overskred Jyllands-Posten grænsen mellem kærligt ment satire og ondskabsfuld forhånelse. Muslimer ser ikke Profeten Muhammad som terrorist - og alle muslimer er ikke terrorister! Hver eneste dag i de seneste 15-20 år er islam og muslimske traditioner i de danske medier blevet kritiseret, problematiseret og erklæret for uforenelige med “danske værdier.” Jyllands-Postens tegninger var dråben, der fik bægeret til at flyde over.” Aminah Tønnsen, Forfatter og foredragsholder, religion.dk, 2006

Erik Bjerager, chefredaktør, religion.dk, 2006

IKKE KLOGT “Jyllands-Posten offentliggjorde lovligt tegningerne, og jeg mener ikke, at de var blasfemiske. Men jeg vil have ret til at sige, at det ikke var klogt at gøre det, uden af den grund at blive beskyldt for at være imod ytringsfriheden.” Biskop Karsten Nissen, Viborg, kristeligt-dagblad.dk, 2010

FRIHED TIL AT TALE “… i Danmark er der frihed til at sige alt, også om religion, og det må vi acceptere. Men der er ingen muslim, der mener, at det er rigtigt at tegne Muhammed. Sådan er det.” Abu Bashar, tidligere imam i Odense, kristeligt-dagblad.dk, 2010

DIALOG ”Mange mener, man skal sætte hårdt mod hårdt, og at ytringsfriheden kan gøres op i sort og hvidt, men her på Politiken har vi altid haft et mere nuanceret syn på tingene. Vi mener ikke, ytringsfriheden er til for at skulle bruges til sin yderste grænse i alle henseender. Vi tror stadig på, at dialog er den bedste vej til at skabe forståelse med de folk, man er uenig med.” Stig Kirk Ørskov, chefredaktør på Dagbladet Politiken, 2010

TEGNINGER MOTIVERER TIL HAD “Hvad motiverer en ung, radikal tjetjener fra Belgien eller en iraker fra Sverige til at sætte Danmark øverst på sin ‘hadeliste’? Det er meget simpelt, det gør tegningerne af profeten Muhammed, som Jyllands-Posten publicerede for fem år siden. Havde Danmark virkelig troet, at man kunne føre en aggressiv udenrigspolitik og tage aktivt del i både Irak- og Afghanistankrigen og dertil publicere de nedladende tegninger (…) uden at de globale terrororganisationer ville lægge mærke til det?” Claude Moniquet, fransk terrorekspert, i Dagbladet Politiken, 2010

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

217

SPROG OG KOMMUNIKATION

ET ANGREB P

Et angreb på muslimer…

I december 2009 kunne man – først på internettet, siden i den trykte presse – læse nogle meget markante udtalelser om muslimer. Det var den daværende formand for Trykkefrihedsselskabet, journalist Lars Hedegaard, der fremsatte dem i et videointerview. Han blev straks politianmeldt og tiltalt efter straffelovens paragraf 266b – bedre kendt som racismeparagraffen. Blandt Lars Hedegaards udtalelser var disse: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, deres fætre eller deres far.” “Kvinder har ingen værdi. De er ikke mennesker. Deres funktion er som livmoder – de bærer krigernes afkom og skaber nye krigere, men ellers ... Nuvel, de kan bruges til seksuelle formål, men ellers har de ingen værdi.” “Når en muslimsk mand voldtager en kvinde, er det hans ret at gøre det.”

“Når svenske piger bliver voldtaget, massevoldtaget etcetera, etcetera, er der intet galt i det, set fra et islamisk perspektiv. Dette er din ret.”

218 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Den 31. januar 2011 blev Lars Hedegaard frikendt for anklagerne om racisme ved byretten på Frederiksberg, selv om retten fandt hans udtalelser “forhånende og nedværdigende over for den befolkningsgruppe, som udtalelserne vedrører”. Retten lagde vægt på, at det ikke var Lars Hedegaards mening, at udtalelsen skulle nå ud i en bredere offentlighed. Han var bekendt med, at interviewet blev lydoptaget, men vidste ikke, at det blev videofilmet. Han havde heller ikke godkendt, at interviewet blev lagt ud på hjemmesiden snaphanen.dk. Den 3. maj 2011 ændrede Østre Landsret byrettens kendelse og gav Lars Hedegaard en dom for racistiske udtalelser. Han fik en bøde på 5.000 kroner.

RACISMEPARAGRAFFEN Straffelovens paragraf 266b Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

NEDSTEMT Dansk Folkeparti prøvede i 2002 at få paragraf 266b afskaffet, under henvisning til at den hæmmer ytringsfriheden. Forslaget blev nedstemt i Folketinget.

PÅ MUSLIMER

…

YTRINGSFRIHED

TRYKKEFRIHEDSSELSKABET

Grundlovens §77 sikrer ytringsfriheden i Danmark, dog under ansvar for domstolene. I lovteksten står der: “Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.”

Trykkefrihedsselskabet er en dansk forening, der har til formål at beskytte det frie ord, hvor det trues. Selskabet har især markeret sig med kritik af politisk islam, som det ser som tidens største trussel mod ytringsfriheden. Trykkefrihedsselskabet blev grundlagt i oktober 2004 af journalist Lars Hedegaard, historiker David Gress, folketingsmedlemmerne Søren Krarup og Jesper Langballe, sognepræst Katrine Winkel Holm og filosoffen Kai Sørlander. Kritikere betegner Trykkefrihedsselskabets forsvar for ytringsfriheden som et skalkeskjul for had mod muslimer og fremmede.

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

219

SPROG OG KOMMUNIKATION

… MEDFØRTE H … medførte heftig debat Lars Hedegaards udtalelser medførte en heftig debat i medierne. Nogle støttede ham og syntes, at han havde ret til at udtale sig, som han gjorde. Andre tog kraftigt afstand fra hans ytringer.

UTRÆTTELIG KAMP “Tak til Lars Hedegaard for hans utrættelige kamp for at gøre danskerne opmærksomme på den islamiske fare. Desværre er der alt for få danskere, der gider sætte sig ind i, hvad der venter dem selv og deres afkom når, og ikke hvis, demokratiet bliver udslettet af islamisterne.” Jørgen Klinggaard, jp.dk, 2009

PÅ DEN ENE SIDE…

HAN RAMMER GODT “Jeg synes, han har fat i mange rigtige ting med den måde, man ser på kvinder i islam. Jeg synes, han rammer det ganske udmærket, at man betragter dem i mange islamiske familier som nogle, der skal bære slægten videre. Og i den forstand ikke i så høj grad, som vi ser på kvinder, som selvstændige mennesker, der skal leve deres eget liv.” Søren Espersen, Dansk Folkeparti, politiken.dk, 2009

EN MODIG MAND “Lars Hedegaard er en modig mand. Har tør sige det, som flere og flere erkender er sandt. (…) Når den politiske korrekte elite ikke har argumenter, angriber man manden.” Niels Jørgensen, Bedarieux, jp.dk, 2009

SANDHEDEN ER… “Selvfølgelig skulle Lars Hedegaard ikke have sagt, at der er muslimske fædre, der voldtager deres døtre, når sandheden i stedet synes at være, at de nøjes med at slå døtrene ihjel (de såkaldte æresdrab) - og i øvrigt vender det blinde øje til onklers voldtægt.” Jesper Langballe, Dansk Folkeparti, Berlingske Tidende, 2010

HAN HAR RET “Hedegaard har sgu da ret – hans karakteristik af muslimer afspejles da af virkeligheden! Enhver som har været i muslimske lande eller i kontakt med muslimer, kan da nikke bekræftende til Hedegaards karakteristik af dem. Ja, ja, vist findes der da også normale, anstændige og hæderlige muslimer, men de udgør desværre mindretallet, ...” Johannes Wachtman, Hellerup, jp.dk, 2009

220 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

HAN HAR INTET GJORT FORKERT “Selvfølgelig blev Lars Hedegaard frikendt. Han har ikke gjort andet end alle vi normale Danskere også ville have gjort og sagt, nemlig sige sandheden. Det der nu mangler er at denne latterlige racismeparagraf bliver annulleret, så vi igen kan have ytringsfrihed i Danmark.” Bergner Frederiksen, jp.dk, 2011

HEFTIG DEBA PÅ DEN ANDEN SIDE… VULGÆR “Lars Hedegaards udtalelser er vulgære, samfundsskadelige og nedrige. Hedegaards generaliseringer skader integrationen og rammer helt uskyldige mennesker.” Edvard M, jp.dk, 2009

NÅR DET GÆLDER MUSLIMER… Det er mig ganske ufatteligt, at ikke flere meningsdannere og ansvarlige politikere tager kraftigt afstand fra Hedegaards horrible og udokumenterede påstande. Havde han rejst en kritisk røst af demokratiet, homoseksuelle eller jøder på lignende vis, ville samtlige meningsdannere stå i kø for at fordømme ham. Men når det gælder muslimer, kan man tilsyneladende tillade sig alt! Niels Boekel, jp.dk, 2009

UDOKUMENTERET VRØVL “Der skal være vide rammer for ytringsfriheden, men man må som et minimum kunne stille det krav til folks ytringer, at de kan dokumenteres. Når en bred kreds af folkevalgte fra Dansk Folkeparti (…) bakker op om Hedegaards notoriske og fuldkommen udokumenterede vrøvl, siger det en del om, hvor langt ud de er kommet i deres paranoide og fundamentalistiske modstand mod alt muslimsk.”

DET ER ØDELÆGGENDE “Det er meget ødelæggende (…), at nogen benytter ytringsfriheden til at komme med ytringer, som efter min mening, er meget nedsættende over for den store gruppe af muslimer, som er fuldstændigt velintegrerede, og som aldrig kunne drømme om at opføre sig på anden måde end alle os andre lovlydige borgere.” Lene Espersen, Det Konservative Folkeparti, Ritzau, 2010.

UNDER LAVMÅLET “Det er dybt beskæmmende, at man kan tage alle muslimske mænd som gidsler. Jeg synes, det er under lavmålet. (…) Man skaber nogle stereotype forestillinger om muslimer. En løgn skal bare gentages tilpas mange gange, så tror folk, at det er rigtigt.” Zubair Butt Hussain, talsmand for Muslimernes Fællesråd, politiken.dk, 2009

Palle Weis, information.dk, 2009

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

221

STI KORD 24-årsreglen 40, 41, 172

A Abdol-Hamid, Alaa 88, 91 Abdol-Hamid, Asmaa 15, 34, 77 All Kinds 78, 85 andengenerationsindvandrere 5, 35, 49, 167, 212 anerkendelse 50, 53, 133, 134, 135, 150, 163, 193, 195, 200, 202 arbejdskraft 11, 145, 151, 159, 167, 170, 171, 172 arbejdsliv 145, 152 arbejdsløshed 50, 151, 152, 153, 160, 164, 171, 181 arbejdsmarked 27, 56, 58, 63, 67, 69, 75, 92, 104, 145, 151, 152, 154-159, 160, 166, 168-172, 173176, 180 arbejdstilladelse 20, 171 assimilation 55, 92, 93 asyl 20, 21, 26, 98 attitude 115, 130, 133, 150, 174, 193, 195, 198, 199, 200

B bandekonflikt 43 bandemiljø 50, 51 Bazar Fyn 165 Bazar Vest 162-165 befolkningstal 168, 170, 171

beskæftigelse 22, 155-159, 167 Bilde, Marie Hvoslef 191, 193-199 Blok 27 200, 203 Blue Card 20, 170 Bluitgen, Kåre 214 Blågårds Plads 43, 202 Brinkmann, Svend 67, 92, 100-105 brugerbetaling 188 børnehave 116, 117, 180, 186

C Camre, Mogens 15, 21, 35, 43, 66, 74, 75 Carlsson, Yngve 50-53 Cekic, Özlem Sara 12-17 Cristoffanini, Pablo 86, 94-97

D daginstitutioner 111, 116-121, 186 Dahl, Kristian Thulesen 43, 77 Dansk Flygtningehjælp 89, 90 Dansk Folkeparti 15, 23, 26, 33, 35, 36, 40, 47, 66, 74, 86, 87, 98, 99, 105, 114, 122, 153, 167, 170, 180, 181, 183, 186, 189, 209, 218, 221 danskhed 7, 55, 59, 86, 87, 88, 90, 105, 114, 117, 126, 183, 202

222 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

demokrati 12, 14, 15, 21, 29, 34, 48, 56, 60, 66, 67, 75, 76, 99, 100, 103, 125, 126, 128, 129, 182, 184, 203, 204, 205, 212, 213, 214, 216, 217, 220 dialog 51, 52, 127, 189, 203, 206-210, 217 diskrimination 15, 38, 40, 104, 160, 180, 188, 189 Dukketesten 39

E efterkommere 5, 15, 18, 19, 42, 107, 115, 136, 137, 150, 151, 155, 159, 166, 186 El-Hajj, Iman 30-33 Espersen, Lene 221 Espersen, Søren 77, 93, 220 etnicitet 100, 105, 123, 127 etnisk 5, 6 etnisk majoritet 5 etniske danskere 5, 6 Eva Ersbøll 24-27

F familiesammenføring 18, 20, 40, 41, 151, 172, 188 flygtninge 5, 6, 18, 19, 20, 31, 42, 152, 181, 212 flygtningebaggrund 42, 43 FN-konvention 32, 33 FN's Børnekonvention 33

folkeskolen 50, 53, 59, 108-113, 114, 115, 116, 117, 122, 123-127, 128, 130-135, 137, 182, 185, 186, 189 Folketinget 12, 14, 15, 17, 20, 21, 24, 28, 29, 33, 38, 40, 160, 172, 187, 188, 209, 218 fordomme 15, 61, 67, 69, 76, 85, 95, 99, 113, 127, 142, 165, 173, 176, 204, 212 Foreningen Nydansker 60 foreningsliv 22, 44, 46, 56, 63, 68-72, 88, 89, 99, 104 forsørgerbyrde 168 fremmedarbejdere 5, 151 fremmedsprog 182, 183, 189 friskoler, tosprogede 66, 67, 99, 128, 129 fædreland 30, 31, 100, 183 fællesskab 37, 48, 50, 51, 55, 58, 63, 67, 68-72, 74, 76, 88, 98, 99, 100105, 111, 113, 130-134, 139, 149, 150, 166, 174, 193-195

G gammeldanskere 4, 55, 60, 63, 67, 69 Gellerup 53, 81, 162, 164 generalisere 6, 94, 208, 209, 210, 221

ghetto 4, 41, 67, 83, 92, 200, 203, 212 Gilliam, Laura 115, 117, 130-135 globalisering 98, 113, 139 Green Card 20, 170 grundloven 6, 28, 29, 33, 103, 219 gymnasium 139-143 gæstearbejdere 5, 145, 151

H Hachim, Samer Abou 6872, 93 halalkød 66, 87, 104 halalslagtning 66, 76, 104, 165 Hedegaard, Lars 34, 210, 218-221 Henriksen, Martin 77, 114, 170, 180, 186 hiphop 79, 195, 201, 202, 203 Holmen, Anne 182-185 Hornbech, Birthe Rønn 23, 32, 41 Hussain, Jan Mansur 44-49 Hørlyck, Rani 108-113

I ikke-vestlige indvandrere 5, 19, 36, 74, 135, 136, 137, 145, 152, 153, 155159, 166 ikke-vestlige lande 18, 19, 42, 95, 128, 136, 145, 153, 154, 155, 166, 172 indfødsret 24, 26, 28, 33 indfødsretsprøve 24, 25, 26, 28, 29, 30, 32, 105 indvandrerbaggrund 5, 19

indvandrerbander 43, 50-52 indvandrerdebatten 4, 5, 6, 74, 75, 76, 77, 158, 206-210, 212, 213, 216221 indvandring 18, 19, 20, 74, 77, 98, 151, 153, 166, 167, 168-172, 208 indvandringsprøve 24, 40, 41 indvandringsstop 20, 151 Institut for Menneskerettigheder 24, 39 integration 26, 27, 57, 59, 60, 63, 67, 72, 74, 75, 92, 93, 98, 99, 119, 122, 128, 129, 139, 146-151, 154-159, 163, 165, 167, 180, 186, 206 Integrationsministeriet 32 integrationsråd 68, 72 islam 6, 34, 35, 74, 75, 96, 97, 104, 131, 208, 214221

K Kampmann, Jan 116-121 karikaturtegninger 214-217 Kassem, Ali 146-151 Kjærsgaard, Pia 31, 35, 36, 77, 83, 93, 104, 115, 153, 166, 167, 202, 205, 212 Klinker, Sabine 193-199 Kock, Christian 206-211 kommunikation 179-221 kontanthjælp 160 Krarup, Søren 15, 34, 75, 77, 98, 122, 219

kriminalitet 26, 28, 42, 43, 44-49, 50-53, 71, 74, 75, 104, 122, 199, 122, 202, 205, 209, 212 kultur 7, 11, 15, 21, 34, 35, 42, 43, 47, 66, 74, 86, 87, 89, 92, 93, 94-97, 100-105, 110, 114, 115, 116-121, 130-133, 139143, 148, 182, 183, 190, 210 kulturmøde 63, 163 Kvinder for Frihed 15 kvindeundertrykkelse 6, 66, 74, 96

L Langballe, Jesper 77, 219, 220 Lassen, Hans 136, 154-159 Latif, Asim 36-39 lejrskole 110

M majoritetskultur 121 mangfoldighed 39, 75, 108, 109, 114, 115, 139, 185 marginalisering 50, 92, 117, 160, 200, 203 medborgere 55, 56, 60, 66, 74, 76, 77, 139, 212 medborgerskab 22, 23, 55, 56, 60, 63, 76, 87, 203 medborgerskabsprøve 22, 25, 56 medier 4, 5, 6, 7, 32, 36, 39, 43, 48, 85, 87, 96, 123, 134, 154, 210, 212221 menneskesyn 6, 77, 98 mentor 45, 46, 56-59

modersmål 179, 182, 183, 185, 186, 187, 189, 190, 195, 203 modersmålsundervisning 66, 182, 185, 186, 187 modkultur 117, 132, 133 Morgenavisen JyllandsPosten 210, 214, 215, 217 Muhammedkrisen 127, 210, 214-217 muhammedtegningerne 210, 215 multietnisk samfund 11, 35, 60 multikultur 34, 86, 108, 162, 170 multikulturelt samfund 35, 92, 98, 114, 115, 127, 172 muslim(er) 4, 6, 14, 15, 21, 34, 48, 55, 66, 67, 74, 75, 76, 77, 86, 94, 97, 104, 114, 115, 122, 126, 127, 128, 129, 130134, 145, 152, 153, 166, 180, 198, 208, 209, 210, 213, 214-221

N Naundrup, Britt 78-81 Nielsen, Finn Galsgaard 173-176 Nordbrandt, Henrik 187, 216 normer 15, 34, 92, 93, 98, 121, 125, 147, 151, 162, 195, 198 Ny-Dansk Ungdomsråd 68, 70, 138 nydanskere 5, 11, 55, 60, 63, 69, 71, 73, 93, 138, 145, 206 Nørgaard, Thrine 60-63 Nørrebro 51, 67, 200, 202

DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

223

U NG DOM

O opdragelse 130, 132, 180, 209 opholdstilladelse 20, 21, 22, 24, 25, 27, 28, 30, 36, 38, 41, 56, 98, 185, 188

P parallelsamfund 12, 34, 74, 75, 93, 104, 129, 164 pas 24, 30, 31, 181 perker 47, 49, 87, 134, 135, 149, 176, 190, 191, 195, 198, 199, 200, 213 perkerdansk 134, 135, 190, 191 perkersprog 198 permanent opholdstilladelse 22, 23, 25, 26, 27, 28, 56, 185 PISA Etnisk 135 pointsystem (opholdstilladelse) 22, 23, 36, 37 pointsystem (familiesammenføring) 40, 41 pædagogik 107, 109, 116-121 pæredansk 190, 191

R Rachid, Halime 123-127 racisme 87, 118, 173, 218, 220 racismeparagraffen 218, 220 rap 79, 200-205 Rasmussen, Anders Fogh 66, 209, 214, 215, 216 Rasmussen, Hans Kornø 168-172, 176 Rasmussen, Lars Løkke 159 Rasmussen, Poul Nyrup 209

religion 6, 14, 34, 35, 43, 74, 75, 85, 86, 91, 94, 96, 97, 101, 103, 104, 114, 126, 127, 128, 130, 131, 172, 210, 214-221 rettigheder 30, 60, 125, 131, 182, 200 rollemodel 12, 13, 43, 48

S sammenhængskraft 7, 55, 98, 99, 101, 108, 154 segregation 92, 93 skole 34, 35, 50, 52, 53, 99, 107-143, 174, 182-185, 186, 189, 202, 203 Skov, Jørgen 162-165 Skaarup, Peter 23, 38, 74, 77, 166, 188 Solgaard, Ditte 56-59 sprog 24, 25, 27, 38, 40, 41, 89, 111, 116, 119, 120, 134, 141, 173, 179, 221 sprogkrav 25, 181, 185 sprogprøve 24, 25, 41, 185 sprogtest 38, 184, 185 starthjælp 160, 161 statsborger 11, 18, 19, 20, 24, 26, 27, 28, 30, 31, 38, 60, 73, 105, 122, 153, 181 statsborgerskab 19, 20, 21, 24-27, 28, 29, 30-33, 103, 104, 179, 180, 181, 185 statsløse 18, 19, 30, 31, 32, 33, 42 stereotyper 94, 97, 195, 204, 221 stigmatisere 6, 47 svinekød 87, 99, 109

Trykkefrihedsselskabet 218, 219 tvangsægteskab 4, 40 tørklæde 4, 6, 15, 34, 36, 66, 76, 83, 85, 93, 104, 141, 213

U uddannelse 14, 22, 40, 41, 42, 43, 46, 52, 53, 56, 59, 107-143, 173-176 udlændingelovgivning 11, 20-33, 36, 37, 38, 40, 41, 160, 166, 171, 184, 188 undervisning 66, 107-143, 173-176, 182-187

V Vakili, Babak 200-205 velfærd 20, 21, 36, 38, 56, 74, 77, 93, 115, 145, 153, 166, 167, 168, 172 vestlige lande 5, 18, 19, 23, 159, 170, 180 voldtægt 35, 43, 66, 75, 210, 218, 220 Vollsmose 21, 68, 69, 88-91, 123 vuggestue 117, 186, 187 værdier 4, 6, 7, 11, 21, 34, 35, 55, 56, 66, 74, 75, 87, 92, 93, 94, 98, 99, 100-105, 109-113, 126, 129, 138, 151, 172, 180, 199, 217 værkstedshumor 149, 173, 176

W Worktrotter 63

tilknytningskrav 41, 172 Tingbjerg 43, 53, 200 tolk 179, 188

xenofobi 77

224 DAN S K E R E + DAN S K E R E 2

Y ytringsfrihed 179, 202, 206, 209, 210, 214-221

Ø økonomi 34, 36, 40, 52, 110, 154-159, 160, 162-165, 166, 167, 168-172 Østergaard, Anders 139-143

Omslag 2_Layout 1 27/05/11 10.36 Side 1

Kim Boye Holt DANSKER E + DANSKER E 2

DANSKERE

DANSKERE Kim Boye Holt er forfatter

Debatten om ‘dem’ og ‘os’ giver stof til masser af avisartikler, læserbreve

til en lang række under-

og nyhedsindslag i tv. Næsten hver uge byder på nye historier om nydan-

visningsbøger, fagbøger

skere, gammeldanskere, danskhed, fremmedhed, integration og medbor-

og rejsebøger.

gerskab. Den ene dag handler det om ghettoer, tørklæder og skoler. Den næste

Læs mere på

om kønsroller, tvangsægteskaber og indvandrerbander. Og snart er

www.vaerkstadt.dk

DANSKERE

DEN ANDEN BOG … DANSKERE + DANSKERE 1 består

af seks kapitler med temaerne – UNGDOM, FAMILIELIV, HJEM OG BOLIG, RELIGION OG TRO, TØJ OG

DANSKERE

KLÆDER og MAD.

ISBN 978-87-92774-01-9

2 K I M B O Y E H O LT / V A E R K S TA D T

projektopgaver.