UNIQUE LIVING
ET STORT TILLYKKE MED DE 80 ÅR, LEIF! Tekst: Lene Glassow Tingleff Foto: Bank Photografi
Multikunstneren Leif Sylvester er i år fyldt 80 år, og det er blevet fejret på behørig vis. I samarbejde med Poulin Design vil vi gerne hylde Leif Sylvester og ønske et særligt tillykke. Leif Sylvester og Poulin Design var ved den runde fødselsdag klar til at præsentere deres nye unikke pudeværker samt en særlig gobelin, som var udsolgt inden den ramte forretningerne.
De seneste år har et unikt og spændende samarbejde stået på mellem Poulin Design og Leif Sylvester. Et samarbejde hvor dansk moderne billedkunst møder traditionsrig fransk vævekunst fra Jules Pansu i Paris. Det er netop igennem billedkunsten, at de to, Jørn Poulin og Leif Sylvester, har mødt hinanden. De har med tiden opbygget et venskab, og da Jørn Poulin kom med ideen til puderne, var Leif Sylvester naturligt nysgerrig på projektet. Min umiddelbare tanke til projektet var, at det var godt gået, at Jørn havde overbevist franskmændene om at væve puder med danske kunstnere, siger Leif Sylvester med et smil. Folkekær kunstner der ikke laver kunst for sin egen skyld. Leif Sylvester har altid været bevidst om, at han ikke laver kunst for sin egen skyld. Det har altid interesseret ham at få sin kunst ud til folk, og her giver samarbejdet med Poulin Design rigtig god mening. Side 110
Der er mange kunstnere, der laver kunst for deres egen skyld. Det medfører et yderst eksklusivt publikum – sig selv. Jeg har altid interesseret mig for at komme ud til så mange som muligt, fordi jeg mener, at i det man laver, ligger der en historie – og det er den, man gerne vil fortælle. Der skal være fokus på historien i kunstudfoldelsen, forklarer Leif Sylvester. En trang til at fortælle historier. Det, der interesserer Leif Sylvester i hans kunstneriske udtryk, er et vedkommende budskab, som andre mennesker kan forholde sig til og reflektere over. Det hand-ler for ham om at have relevansen af kunsten for øje. Dette sker med enkle mekanismer, som gør meningen med værkerne let tilgængelige for modtageren. Uanset hvilken kunstnerisk periode i mit liv, det drejer sig om, har meningen med kunsten været den samme.