Affair - Latinamerika by Verdens Bedste Nyheder

REJS MED FAMILIEN

REGNSKO�

DET GODE LIV

INDIAN STYLE

MUSIK & BØGER

KULTUR

ET MAGASIN OM LATINAMERIKA

APRIL 2013

GRATIS

Mad

Kultur

SMAG PÅ BOLIVIA MED CLAUS MEYER

COOL (KVINDELIGE) KUNSTNERE, DU SKAL HOLDE ØJE MED

+ lækre opskrifter

Interview

JULIETA CASTELLANOS KVINDEN, DER AFSLØREDE EN KORRUPT POLITISTYRKE

MUSTHAVES MED OMTANKE

CHICA

LATINA KARRIERE, BÆREDYGTIGT DESIGN, REJSER & MAD LATINAMERIKANSKE KVINDER RYKKER

Få Kristeligt Dagblad leveret direkte i postkassen

Prøv en saglig og troværdig avis – helt gratis i 4 uger Oplev en avis med et dagligt fokus på tro, etik og eksistens Med Kristeligt Dagblad får du en avis, som dækker det nationale med indsigt og historisk perspektiv, og som har et unikt udsyn til den internationale scene. Hver dag skriver vi desuden om bøger og kultur med masser af litteraturstof, anmeldelser og interview. Vores fokus på tro, etik og eksistens betyder, at uanset hvilke nyheder dagen byder på, insisterer vi på at lave en seriøs avis, der går bag nyhedsstrømmen og finder menneskene, meningerne og værdierne.

VIND!

Prøv Kristeligt Dagblad gratis og uforpligtende i 4 uger Bestil direkte på telefon 70 10 57 57, send kuponen eller klik ind på www.k.dk/lime, så får du avisen leveret i 4 uger – helt gratis.

Prøv avisen og deltag i lodtrækningen om 5 x 1000 kr. gavekort til Netto.

JA TAK

Jeg vil gerne fordybe mig 4 uger gratis i Kristeligt Dagblad. Send mig avisen mandag til lørdag – helt gratis og uforpligtende i 4 uger.

Bestil i dag: Send svarkortet – klik ind på www.k.dk/lime eller ring 70 10 57 57

PRØV GRATIS

Navn: Vinderne udtrækkes den 15/5 2013 og får direkte besked.

Gade/vej: Postnr.:

By:

Telefon (skal udfyldes):

✁

E-mail: Ja tak, jeg vil gerne modtage nyhedsbreve og relevante tilbud på aviser, bøger og musik m.m. fra Kristeligt Dagblad 1328 og Kristeligt Dagblads Forlag via e-mail, brev, telefon og sms. Jeg kan til enhver tid framelde mig denne service. Tilbuddet gælder ikke husstande, der har modtaget Kristeligt Dagblad de seneste 12 måneder, samt husstande, der allerede har modtaget avisen 4 uger gratis tre gange tidligere.

Vimmelskaftet 47, 1161 København K

Prøv avisen og deltag i lodtrækningen om 5 x 1000 kr. gavekort til Netto.

Kristeligt Dagblad + + + 23296 + + + 0893 Sjælland USF B

LEDER

KOLOFON UDGIVER Aller Client Publishing Postbox 420 0900 København C Tlf. 7234 1200 Udgives i samarbejde med DANIDA og Verdens Bedste Nyheder.

REDAKTION Ansvarshavende chefredaktør Pernille Kleding pkl@allercp.dk Redaktionschef Sofie Korsgaard sko@allercp.dk Redaktør Louise Voller lv@ngoforum.dk Kreativ chef Peter Monrad pm@allercp.dk Art Director Mads Bastell mba@allercp.dk Grafiker Bente Jeppesen bente.jeppesen@aller.dk Mode- og skønhedsredaktør Cathrine Park cpa@allercp.dk Stylist Cecile Foo Martensen cm@allercp.dk Tekst Nikolai Lang nikolailang@gmail.com PROJEKTLEDELSE OG PRODUKTION Projektleder Tina Hansen tha@allercp.dk SALG Tlf. 7234 1238 Salgschef Tom Petersen tp@allercp.dk Produktchef Birgitte Vindeløv bv@allercp.dk Sælgere Gitte Kastrup, Nanna Endahl, Marianne Delignieres, Anita Carlsen, Jan-Ulrich Otto, Birgitte Vindeløv, Rasmus Thommesen DIREKTØR FOR ALLER CLIENT PUBLISHING Heidi Lundehøj hl@allercp.dk TRYK Aller Tryk A/S Oplag 200.000 stk. Distribution: tillæg til magasinet LIME, som udkommer i 431 Netto-butikker FORSIDE Foto Ulrik Jantzen, Styling Maria Angelova, Makeup Micha Blaess, Model Karina / Diva models Rød kjole: Maria Lucia Hohan, Luxurywear, fra Pour Quoi Affair tager forbehold for trykfejl. Artikler i Affair må citeres, når det sker med tydelig angivelse af Affair som kilde samt angivelse af måned og år på det nummer, der citeres fra. Tillige skal citatreglerne overholdes. For manuskripter, der indsendes uopfordret, påtager Affair sig ikke noget ansvar. Aller Client Publishing er Danmarks største udbyder af gratismagasiner og kundemagasiner, og er derudover alt fra full-service reklamebureau til partner på nogle af landets mest læste kunde- og gratismagasiner. Blandt vores magasiner er LIME i Netto, SKØN i Matas, Kulør i SPAR, Magasinet MOR i BabySam, Where2Go og Moviebox, som når ud til over 800.000 læsere hver måned. Læs mere på allercp.dk

Cool kvinder i varme lande

LATINAMERIKA? Er det ikke noget med salsa, regnskovsindianere og narkokrig? Jo, måske. Men det er også et hjørne af verden, som jeg har lært meget om (og af!), mens vi har lavet dette nummer af AFFAIR. Tag nu latinamerikanske mænds forhold til kvinder. De elsker og forguder dem, eller de undertrykker og krænker dem. De står aldrig bare ved siden af og respekterer dem som ligeværdige. Var mit indtryk. Faktisk er der lidt sandhed i det hele. Der ER voldelige samfund, som i Honduras, hvor én kvinde om dagen bliver dræbt, bare fordi hun er kvinde. Og så er der Bolivia, hvor det er kvinderne, der leder både hus - og hele samfund. Eller Argentina, hvor mænd udbryder i poesi ved højlys dag, hver gang et skørt går forbi (læs klummen s. 50!) Virkeligheden er, at latinamerikanske kvinder brager forbi deres mænd. Og

faktisk også vores del af verden. For et øjeblik siden var det et kontinent fyldt med u-lande, hvor kvinderne var nederst i samfundet. I dag er de foran deres mænd i uddannelsessystemet, de starter deres egne virksomheder, og de fylder mere og mere i politik. Faktisk har der været flere kvindelige præsidenter i Latinamerika end noget andet sted i verden! Glæd dig til at møde Julieta Castellanos, der kæmpede imod og reformerede politistyrken i Honduras, da de dræbte hendes søn og forsøgte at skjule det. Kokken Maria Claudia, der er elev på Claus Meyers madskole i Bolivia, fortæller om et land på vej ind i en madrevolution, og få opskrifter på både Bolivias signaturretter OG Det Gode Liv – i komplet balance – som det leves i regnskoven. Lad dig inspirere af Latinamerikas cool kvinder. Velkommen til AFFAIR. K ærlig

hilsen

P ernille

APRIL 2013 • AFFAIR

HJÆLP KRÆFTRAMTE BØRN I NICARAGUA MED: • TRANsPoRT TIL HosPITALET • sUND KosT • BEsØGsvENNER • BØRNEBIBLER

Send en SMS til 1414 og støt med 100 kroner. Skriv: GIV100 Det koster 100 kroner + SMS-takst

Eller støt på GIRO 9 00 04 88 www.bibelselskabet.dk/haab

Indhold

24 14

44 3 Leder Velkommen til Affair. En hyldest til hverdagens heltinder. 7 Indblik De latinamerikanske kvinder viser vejen. 14 Smag på Bolivia Det syder og dufter i det sydamerikanske land. Affair gik med i køkkenet.

36 38

20 Fire klassikere fra det cool køkken Sunde opskrifter med quinoa, jordnødder og api. 24 En mors kamp for retfærdighed Mød Julieta, der tog kampen op mod hele Honduras korrupte politikorps efter betjente skød og dræbte hendes søn. 30 Oplev en ørken fuld af vand I Bolivias saltørken findes verdens ypperligste salt.

32 Det gode liv I Bolivia og Ecuador lever folk i harmoni med naturen. Affair har kigget nærmere på en livsform, der skaber balance i krop og sind. 36 Grib stilen Smyg dig i blød alpakauld og bæredygtig bomuld fra Bolivia. 38 Kvinder og karriere Sandra Mejias gjorde drømmen til virkelighed og åbnede et hotel uden en klink på lommen. 44 Tag familien med i regnskoven Oplev krokodiller, skildpadder og gå på eventyr. Vi guider. 50 Det sidste ord Journalist Evelina Gold om de argentinske mænds evne til at give verbale blomster.

APRIL 2013 • AFFAIR

En heldig kartoffel! Fiji kunne have figureret i statistikken over den halve million vildtlevende, herreløse katte, som vi har i Danmark. Men det gør hun heldigvis ikke. Fiji blev i stedet en af Kattens Værns plejekillinger, og i dag bor kælepotten på Nørrebro med sin nye familie. Hvert år får 1200 katte og killinger et nyt hjem gennem et af Kattens Værns internater. Fiji var en af de heldige. Med din hjælp kan vi vende heldet for endnu flere katte i 2013.

De Se t k nd St os e øt te n r 1 SM vor 00 S es kr m ar on ed be er jd + ’KV e. al ’ m til .S 1 M 24 S- 1 ta . ks t.

Bliv medlem på www.kattens-vaern.dk

Etiske og miljøforsvarlige bomuldsprodukter. 60 forskellige produkter - du kan se detaljer på

www.fair2buy.com har mange års erfaring inden for økologiske – Fairtrade produkter og print.

Indblik NYHEDER & KULTUR

OM VERDENS BEDSTE NYHEDER Verdens Bedste Nyheder er en del af den globale kampagne for FNs 2015-mål. FNs 2015-mål er otte mål for verdens udvikling, som verdens ledere aftalte at arbejde henimod i år 2000. Planen har været en succes, og der er sket mange store, vigtige fremskridt i kampen mod global fattigdom. Verdens Bedste Nyheder oplyser om disse fremskridt, fordi de viser, at hvis vi vil, så kan vi vinde kampen mod global fattigdom. Hjælp derfor med at sprede Verdens Bedste Nyheder. Giv kampagnen et like på facebook.com/VerdensBedsteNyheder

Latinamerikas kvinder viser vejen De tager en uddannelse, de får jobs og de sidder med i parlamenterne. Kvinder i Latinamerika buldrer frem. Tekst Nikolai Lang Foto iStockphoto Først blev der fred, og så begyndte en imponerende udvikling. Børn kommer i skole, og særligt kvinderne fortsætter i stor stil på videregående uddannelser – og de får politisk indflydelse. Latinamerika er kontrasternes verden. Et kontinent med store forskelle på rig og fattig, på mænd og kvinder og på efterkom-

mere af hvide og indianere. Men det går fremad, og i de senere år er Latinamerikas konflikter og kontraster blevet mindre. Forskellen på rig og fattig er faldende i de fleste lande, og den økonomiske vækst kommer også de fattige til gode, hvilket særligt kvinderne nyder godt af. Især fattige lande som for eksempel Bolivia har været gode til at få børn i skole. I gennemsnit kommer mere end 9 ud 10 børn nu i skole, og lige så mange piger som drenge kommer i skole. Og kvinderne fortsætter endda i stor stil på videregående uddannelser.

Større lighed i Latinamerika Krisen kradser alle steder, og hvor kvinder

er blevet presset ud af arbejdsmarkedet mange andre steder i verden, så er andelen af kvinder på arbejdsmarkedet steget til mere end 53 % i de fattige lande i Latinamerika. Ja, faktisk går udviklingen mod større lighed så godt, at der i snit sidder næsten lige så mange kvinder – knap 25 % – i latinamerikanske parlamenter, som der gør i europæiske parlamenter, hvor der sidder 26 % kvinder. Kvinderne har bidt sig fast på arbejdsmarkedet og insisterer på at kunne klare sig selv. Det er en udvikling, der viser, at trods store udfordringer udvikler Latinamerika sig i den rigtige retning, og at kvinderne i stor stil er med til at drive den udvikling. APRIL 2013 • AFFAIR

Indblik

FODBOLD

sender voldelige mænd på porten Når der ryddes op i slumkvartererne, sænkes kriminaliteten, imens anmeldelser for vold og voldtægt stiger. Når mændene er væk, tør kvinderne at stå op for deres rettigheder. Tekst Rune �. Harritshøj / Foto All Over Press

Enhver storby i Brasilien har i årtier lidt under de hundredevis af fattige kvarterer (favelas) regeret af narkobander og en korrupt ordensmagt. I 2008 sagde FN og de brasilianske myndigheder “basta”. Nu er det nok! Og begyndte et banebrydende pilotprojekt. Projektet, der kaldes for den pacificerende politienhed (UPP på portugisisk), har foreløbig fået trygheden tilbage i 18 ud af Rio de Janeiros omkring 50 favelas ved at jage den organiserede kriminalitet på porten. Når de kriminelle (mænd, red.) er ude, rykker myndighederne ind og sørger for ro og orden. I kvartererne moderniseres veje, kloakering og elforsyning, og nærpoliti og retsvæsen bliver et fast syn i gadebilledet i fattigkvartererne. For kvinder og børn har projektet

haft en særlig gevinst. De er sårbare, fordi der er et overtal af kvinder og børn på bunden af samfundet. Men i dag kan kvinder anmelde deres voldelige ægtemand til politiet, hvilket ifølge rapporter har firedoblet anmeldelser for overgreb som vold og voldtægt. Kvinderne kan med andre ord anmelde overgreb langt tidligere og lettere, når myndighederne befinder sig på næste gadehjørne. Når kvindernes basale rettigheder styrkes, får de overskud til at fokusere på deres eget liv. De opsøger uddannelse, og de undgår i højere grad teenagegraviditeter, viser rapporter fra FN. UPP-programmerne kører også i andre storbyer i Brasilien, der i 2014 er vært for VM i fodbold og i 2016 har Rio de Janeiro som værtsby for OL.

FÆRRE GÅR SULTNE I SENG

Antallet af kronisk underernærede er faldet med 132 millioner de sidste tyve år. Eller fra 18,6% af verdens befolkning til 12,5%. Det betyder, at der nu i alt er 852 millioner sultne i verden. Det er alt for mange – men udviklingen siden 90erne viser, at det er muligt at bringe tallet meget længere ned med en fælles indsats, som sikrer en bæredygtig produktion af fødevarer, der kommer de fattigste til gode.

AFFAIR • APRIL 2013

EJER TOP HER K�INDER

DERES EGEN BUSINESS

Lande, hvor kvinder helt eller delvist ejer deres egen virksomhed 1. Mikronesien (86,8%) 2. Samoa (79,8%) 3. Saint Vincent og Grenadinerne (76%) 4. Filippinerne (69,4%) 5. Tonga (65,3%) 6. Elfenbenskysten (61,9%) 7. Nicaragua (61,9%) 8. Den Kirgisiske Republik (60,4%) 9. Brasilien (59,3%)

Kilde: Verdensbanken

Indblik Ny bog:

Mayas Dagbog af Isabel Allende STØRRE FRED I COLOMBIA Interview MONICA ISABEL VALENCIA, 24 ÅR, FORRETNINGSDRIVENDE. HUN ER PÅ VEJ TIL PANAMA FOR AT INDKØBE NYT TØJ OG BOR OG ARBEJDER ELLERS I CALI, COLOMBIA.

En varm og livsbekræftende historie om den unge Maya, der må flygte fra et liv med stoffer og kriminalitet i USA. Med sin bedstemors hjælp når hun til den chilenske ø Chiloé, hvor hun flytter ind hos Manuel Arias, en sociolog, der studerer de oprindelige folkefærds levevis. Chiloé er et øde sted, meget langt fra det Las Vegas, hun har forladt, men Maya falder til og bliver stoffri og får efterhånden en ny tilværelse op at stå. Men fortiden indhenter hende snart i skikkelse af FBI-agenten Arana, som imidlertid er bundkorrupt og forsøger at snyde både bureauet og Maya. Det ender værre end galt med, at Arana styrter ud over en klippe – det er ikke klart, om Maya simpelthen har slået ham ihjel. ‘Mayas dagbog’ har uden tvivl rødder i Allendes eget liv – som vi ved fra erindringsværket ‘Summen af vore dage’, har hun haft en stofmisbruger tæt inde på livet i skikkelse af sin steddatter, og portrættet af Mayas bedstemor kunne godt føre tankerne hen på Allende selv. Der er desuden en lille hilsen til Danmark og HCA flettet ind, idet Mayas mor er dansk og fra – Odense! Mayas Dagbog, Pris: 300 kr. Gyldendals Forlag.

Hvad er den største forandring, der er sket i Colombia i din levetid? Det er blevet meget mere sikkert i Colombia. Da jeg var barn, var det for eksempel almindeligt med kidnapninger. Det er det heldigvis ikke længere. Det giver meget højere livskvalitet ikke at gå rundt med sådan en frygt hele tiden. Hvad er din største drøm? Min største drøm er at danne en familie og samtidig fortsætte med at udvide min virksomhed. Jeg er faktisk på vej mod at udvide min forretning. For at skabe en familie er jeg på jagt efter en mand, som jeg kan dele mit liv og mine projekter med. Min drøm er at være mor, hustru og forretningskvinde.

ANDRE KLASSIKERE, DU SKAL LÆSE!

• 100 års ensomhed, Gabriel García Márquez • I sommerfuglenes tid, Julia Alvarez • Alkymisten, Paulo Coelho • I, Rigoberta Menchú: An Indian Woman in Guatemala, Rigoberta Menchú • The War of the End of the World, Mario Vargas Llosa APRIL 2013 • AFFAIR

Indblik Digter Rosa Chavez Som 15-årig flyttede Rosa Chávez fra provinsbyen Chimaltenango til hovedstaden i Guatemala. Med sin indianske klædedragt blev hun hurtigt en del af hovedstadens undergrundsscene, og den 33-årige kvinde er i dag en af sit lands mest anerkendte unge digtere. Hun skriver om mayaindianernes tradition og verdensbillede på sit modersmål, maya k’iche, imens hun forholder sig til den brutale hverdag i en af verdens farligste byer, befolket af ludere, stofmisbrugere og hjemløse sjæle. Hun er kendt for ‘Casa Solitaria’ (2005), ‘Piedra’ (2009), ‘El Corazón de la Piedra; Antología Personal’ (2010) og ‘Quitapenas’ (2010). Læs mere: santatirana.blogspot.dk/

Kunster Daniela Lorini Daniela Lorini har gjort sig bemærket internationalt med udstillinger i Buenos Aires, Dublin og La Paz. Den 31-årige kvinde skaber kunst og industrielt design og repræsenterede Bolivia i samme kategori i Den Ibero-amerikanske Biennale i Madrid 2012. Daniela brænder motiver i billeder, rammer, hylder og borde af træ med en brændepen, og farvelægger i dramatiske nuancer. En teknik, som få bruger. Hun har malet, siden hun var barn, men hendes kunstneriske potentiale har i den grad udfoldet sig i materialer som træ og metal. Se hendes kunst på danielalorini.com

KVINDELIGE KUNSTNERE du skal holde øje med

De skriver. De maler, tegner og klæder folk smukt på. De er alle under 35 år, og de er værd at holde øje med. Mød 7 kvindelige kunstnere fra Latinamerika. Installationskunstner Claudia Joskowicz Claudia Joskowicz er født i Bolivia og deler sin tid mellem New York og sin hjemby Santa Cruz. Claudia Joskowicz arbejder primært med video, og hendes kunst kredser om, hvordan nye betydninger opstår, når en kendt fortælling sættes ind i en ny sammenhæng. Hendes næste værk omsætter for eksempel den klassiske John Wayne-western ‘Forfølgeren’ til et boliviansk landskab, og værket kommer derved til at handle om race og fremmedgørelse. Lige nu er Claudia Joskowicz ved at forberede sit første soloshow i New York, hvor hun også underviser på universitet. Hun bor i Brooklyn med sin 17 år gamle kat Luna.

TEKST Lise Josefsen Hermann, Nikolai Lang og Christian Andersen FOTO PR 10

AFFAIR • APRIL 2013

Indblik Skuespiller Soledad Ardana Hun var kun 19 år, da hun første gang brændte igennem på scenen med sit stærke følelsesrepertoire. Soledad Ardaya er blot én af flere spirende stjerner, der rejser sig på den bolivianske teater-og filmscene. I dag laver den 34-årige stjerne primært teater, hvor hun både skriver teaterstykker til sit eget teater, El Desnivel i La Paz, og underviser skuespillerelever i den ædle kunst at agere følelser. Du kan – og bør! – opleve Soledad Ardaya på det store lærred i: ‘Di buen dia a papa’ (om Che Guevara), ‘Sena Quina, la inmortalidad del cangrejo’ og ‘Hospital Obrero’.

Billedvæver Myrlande Constant Performancekunster Galindo Regina José Galindo er en yngre kunstner fra Guatemala, som bruger sin krop i sin kunst. Guatemala var i mange år plaget af en frygtelig borgerkrig. Regina José Galindos kunst er at bruge sig selv og sin krop som medie for at fortælle verden om den uretfærdighed, hun oplever. Hendes modige tilgang har vakt opmærksomhed i den internationale kunstverden. Hun har bl.a. smurt sin nøgne krop ind i mudder og ladet sig fotografere i et lighus, øjensynligt som et lig, der obduceres. Sidstnævnte en henvisning til narkokrigen og volden i Colombia.

Myrlande Constant sagde sit job op som syerske på en bryllupskjolefabrik i Haitis hovedstad, Port-au-Prince, i protest over arbejdsforholdene. “Hvad skal du så lave,” spurgte hendes mor, der også arbejdede på fabrikken. “Det ved jeg ikke,” svarede Myrlande Constant. Men hun var allerede i gang med at væve sit første voodooflag. De farverige vævede og perlebesatte flag indgår i de traditionelle voodooceremonier på Haiti, men er nu en eftertragtet vare på de internationale kunstmarkeder. Myrlande Constant er en af få kvindelige flagkunstnere og har høstet anerkendelse som fornyer og inspirator for en ny generation af flagvævere. Har udstillet flere steder i USA, bl.a. på Brown University i Rhode Island. haitan-art-co.com/artists/mconstant.html

Rapper Nina Uma Der hænger en vild energi ved rapperen, selv når hun taler. Om skuldrene hænger fire måneder gamle Inti, svøbt i et typisk indiansk klæde. Den 37-årige Nina har rødder i både quechua- og aymarakulturerne, og hun rapper både på spansk og aymara, ligesom beatene er indiansk inspireret. Nina Uma begyndte at rappe i 2007. Kæresten skulle deltage i en battle, og Nina havde skrevet sangen. Men han kunne ikke, så Nina sprang ud i det. Første optræden var foran et stort publikum i La Paz. “Man rører folk på en helt anden måde ved at rappe. Budskaberne står meget stærkere.” Kreative tekster er et af Ninas kendemærker. Om miljø, minedrift, multinationale selskaber, vand, jord, racisme, køn og forbrug. Og så en autentisk energi. Nina Uma har udgivet tre cd’er, hvoraf den seneste, ‘Ch’ama ch’ama’, er første solo. Se mere på Facebook.com/ninauma APRIL 2013 • AFFAIR

Indblik

Middelklassen boomer i Latinamerika I Brasilien, Chile, Colombia, Uruguay og Costa Rica vokser selvtilliden i takt med økonomiens fremgang. En ny middelklasse er på vej frem.

20 100

antal demokratier i verden i 1946

– en bedre verden for alle I 2000 blev FN’s medlemslande enige om otte mål, der skal skabe en bedre verden for alle inden 2015.

Costa Rica, hvis økonomier også er i vækst.

Tekst Rune �. Harritshøj Foto iStockphoto Selvom Latinamerika stadig er verdens mest ulige kontinent, buldrer store dele af regionen frem, og Brasilien er blevet billedet på fornyet velfærd og selvbevidsthed. De sidste 10 år er 31 millioner mennesker fra landets arbejderklasse officielt rykket en klasse opad til den lavere middelklasse. Lignende vækst er set siden forbrugsboomet a la villa, Volvo og vovhund i 1960ernes USA og Vesteuropa. Samtidig er 20 millioner rykket ud af fattigdom og ind i arbejderklas-

FNs 2015-mål

sen i et land med knap 200 millioner indbyggere. Det er bl.a. olie, gas, mineraler, fødevarer og turisme, der er kilden til den økonomiske vækst, men endnu mere den nye og mere ligelige fordeling af regionens enorme ressourcer. I kølvandet på Brasiliens vækst følger lande som Chile og Colombia, Uruguay og

Vi bliver mere fredelige! I mange lande i Latinamerika kan kampen for menneskerettigheder og et liv uden vold og overgreb synes håbløs. Derfor er det vigtigt at holde sig for øje, at menneskeheden bliver mindre og mindre voldelig. Den anerkendte amerikanske psykolog og forsker Steven Pinker påpeger, at risikoen for at dø en voldelig død er blevet 1000 gange mindre op igennem historien. Menneskeheden bliver altså mindre og mindre voldelig, og der er derfor god grund til at håbe på en verden med mindre vold.

1. Halvere fattigdom og sult i verden 2. Opnå grundskole til alle 3. Fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, og styrke kvinders rettigheder 4. Formindske børnedødeligheden med to tredjedele 5. Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6. Bekæmpe udbredelsen af hiv/aids, malaria og andre sygdomme 7. Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8. Opbygge et globalt partnerskab for udvikling Læs, hvordan det går på verdensbedstenyheder.dk

Når førstedamen bestemmer Latinamerika har haft i alt 12 kvindelige præsidenter. Den seneste, der vandt præsidentposten, var Brasiliens Dilma Rousseﬀ (foto), der tiltrådte i 2011. Præsidenten i Argentina hedder Cristina Kirchner, i Costa Rica Laura Chinchilla, og på Trinidad og Tobago leder premierminister Kamla Persad-Bissessar.

antal demokratier i verden i 2013 Foto Agência Brasil

AFFAIR • APRIL 2013

SLUK MERE END BARE DIN EGEN TØRST

Find mere på:

facebook.com/3literrentvand

SAMMEN MED

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

GASTRONOMI

har udviklet mig Det syder og dufter i det sydamerikanske land, der har mere end 220 slags kartofler at prale af. En madrevolution er i gang i BOLIVIA, der skal genoplive boliviansk madkultur – og bolivianernes respekt for deres cool køkken. AFFAIR gik med en kok i køkkenet.

Tekst Lise Josefsen Hermann Foto Juan Gabriel Estellano LA PAZ – Blå himmel og den der karakteristiske tørre luft, der giver nogle turister højdesyge cirka 4000 meter over havet. Dufte af eksotiske frugter på markedet i La Paz blander sig med dem fra den lille mobile krydderibiks med lange kanelrør. Minibusser dytter, mens señoras med bowlerhatte råber priserne på deres varer. Tre mangoer for ti bolivianos – nej, tag du bare fem! Maria Claudia Chura Kantuta bevæger sig hjemmevant imellem alle markedsbiksene. Hun smiler. Det er tydeligt, at hun er på hjemmebane. “Det er min tante derovre med fersknerne.” Hun peger og smiler, om muligt, endnu mere. Vi har bevæget os ind i et af markedskøkkenerne, der tilbyder billig frokost. 24-årige Maria Claudia er selv kokkeelev i La Paz. Hun laver mad for at glæde 14

AFFAIR • APRIL 2013

mennesker. “Jeg elsker, når folk kan lide min mad. Så gør jeg mig ekstra umage, kokkererer med ekstra hengivenhed. Jeg er også vild med at opfinde nye retter.”

Søde bananer og stærk chili Maria Claudia er vild med at lave alle mulige risretter, særligt med skaldyr eller kød, eller de typisk bolivianske retter som frikassé, en klassisk “på vej hjem fra byen”-ret, der sælges fra små metal-bikse på gadehjørnerne i La Paz. Frikassé er en svinekøds-

Størsteparten af verdens paranødder er fra Bolivia, ligesom der i lavlandet gror den eftertragtede vilde kakao, som bruges i gourmetchokolader.

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

Kokkeelev Maria Claudia på marked i La Paz i Bolivia. Hun er en af 22 nye kokke, der skal være ambassadører for det glemte bolivianske køkken.

GUSTU betyder ‘smag’ og er navnet på den gourmetrestaurant, der åbner i La Paz i 2013, som Maria Claudia skal gøre til en succes. GUSTU er ejet af Claus Meyer, der varsler Bolivias nye madrevolution.

stuvning med masser af den karakteristiske stærke chili, som det bolivianske køkken er kendt for. En anden klassiker, kødretten puchero, er en af Maria Claudia yndlings. Oksekød, bacon, chorizo, tørret lamakød, frysetørrede og søde kartofler blander sig i ét smagsinferno med ferskner, pærer og madbananer. Puchero spises typisk ved tiden omkring karneval. Særligt karnevalstirsdag er der tradition for at spise puchero i det bolivianske højland. I de lavereliggende områder af Bolivia finder man majadito, Bolivias svar på paella. Majadito serveres med stegt banan, spejlæg og stegt yucca-rod. Yucca-

slægten omfatter omkring 30 arter, der findes i Caribien, Mellemamerika og den sydlige del af Nordamerika. Yucca-roden er også hovedingrediens i kokkeelevens yndlingsdessert cuñape, et ostebrød.

Frysetørrede kartofler Bolivia er kendt for at være et af kartoflens hjemlande, da der findes ikke færre end 220 arter. For at konservere enkelte typer af kartofler i højlandet, frysetørrer bolivianerne bl.a. typerne chuños og tuntas. Chuños og tuntas har en koncentreret og

intens smag og indeholder flere kalorier end almindelige kartofler. Bolivias imponerende udvalg og variationer af råvarer skyldes landets mange klimazoner, og en stor del af produktionen er desuden økologisk. Størsteparten af verdens paranødder er fra Bolivia, ligesom der i lavlandet gror den eftertragtede vilde kakao, som bruges i gourmetchokolader. Selv det daglige salt er eksotisk, fordi det udvindes fra Bolivias uendeligt smukke saltørken, Salar de Uyuni. APRIL 2013 • AFFAIR

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

Maria Claudias kærlighed til mad skaber hendes fremtid. Visionen er at åbne en restaurant i bjergene, hvor et utal af eksotiske frugter og grøntsager dyrkes økologisk.

Vidste du at … Bolivias præsident, Evo Morales, blev verdens første indianske præsident i 2006, og at han fik skrevet indianernes sprog og rettigheder ind i landets nye grundlov?

AFFAIR • APRIL 2013

Så er der chilien, som findes i en lang række afskygninger, og som har en helt central rolle i det bolivianske køkken. Et måltid er ikke et ægte boliviansk måltid, hvis ikke der er den obligatoriske llajwa på bordet. Llajwa er en chilisovs lavet af locoto-chilien, tomater, den bolivianske quilquina-urt og salt. I en dansk udgave af llajwa kan quilquina erstattes af koriander.

Drømmer om restaurant Ryggen bliver rankere, og hun vokser nærmest et par centimeter, når hun tager sin kokkedragt og hue på i det lille kvadratiske køkken. Mad har været omdrejningspunktet i Maria Claudias liv, fra hun var 12 år gammel og begyndte at lave mad for sin familie om dagen og gå i skole om aftenen. Sådan gør man, når pengene er små, og alle skal bidrage til, at familiens hverdag kører rundt. Men dagligdags-madlavning blev til en lidenskab for gastronomi, da Maria søgte ind på kokkeskole i La Paz. Madskolen, der er startet og drevet af den danske kok og gastronomiske iværksætter Claus Meyer i samarbejde med udviklingsorganisationen IBIS. Madskolen har siden 2010 uddannet unge bolivianere i madhåndværk og entreprenørånd, og helt nyåbnet er gourmetrestauranten GUSTU, der er forløber for en kommende bistro, et bageri og en kaffebar. Idéen er simpel. Unge mennesker skal starte en gastronomisk revolution, der skal sætte boliviansk madkultur fast på landkortet og skabe vækst for landet, byen – og dem selv. Maria blev også optaget på madskolen, og her blev hendes passion for mad for alvor vækket. “Jeg har kæmpet hele mit liv for at komme videre, at blive til noget. Gastronomien har været min vej til at udvikle mig – jeg er virkelig helt vild med det. Madskolen er lidt som at starte i gastronomiens børnehave for mig. Der er mange læreår foran mig, for det er vigtigt altid at blive ved med

Intet boliviansk bord uden chili. Llajwa er en chilisovs lavet af locoto-chilien, tomater, den bolivianske quilquinaurt og salt. I en dansk udgave af llajwa kan quilquina erstattes af koriander.

at lære,” siger Maria Claudia. Hendes drøm er at åbne en restaurant og et hotel, som skal ligge i hendes bedstemors landsby, seks timers kørsel fra La Paz, i et endnu uopdaget paradis for turister, fortæller hun glædesstrålende. “Det er en fantastisk dal med vandfald og et skønt bjerglandskab. Overalt gror ferskner, æbler, blommer, pacay, chirimoya, kartofler, majs, hestebønner, tomater, chili, her er frysetørrede kartofter, chuño og tunta, og masser af

fisk i floden.” God mad starter nemlig med gode råvarer, der dyrkes lokalt – og naturligvis helst økologisk.

Succes hos naboen En revolution er i gang i Bolivia, og det er af den mere fredelige slags, der med garanti spreder glæde, men også muligheder for det bolivianske folk. I nabolandet Peru er der succesfulde erfaringer med, hvad mad kan gøre for et land. Den peruvianske kok Gastón Acurio blev berømt for sit kulinariske arbejde, og han er i dag nærmest ansigtet på den genoprejsning, som Perus køkken har oplevet de seneste ti år. I dag valfarter turister til landet – for at spise. Det har skabt en øget og anderledes turisme – og smittet positivt af på landets økonomi. Den spirende madrevolution i Bolivia er spæde tegn på, at det samme kan ske her.

Idéen er simpel. Unge mennesker skal starte en gastronomisk revolution, der skal sætte boliviansk madkultur fast på landkortet og skabe vækst for landet, byen – og dem selv.

22 UNGE MADAMBASSADØRER

Den danske kok Claus Meyer, der i midten af 2000 stod bag ‘Det Ny Nordiske Køkken’, har sat samme mission i gang i Bolivia, Sydamerikas fattigste land, sammen med udviklingsorganisationen IBIS. Sidste år åbnede en madskole, og næste skridt er åbning af restauranten GUSTU med fokus på det bedste fra det bolivianske køkken. Madskolen i Bolivia tilbyder undervisning til 22 unge mænd og kvinder, marginaliserede og med indiansk baggrund fra Bolivias administrative hovedstad La Paz og dens tvillingeby El Alto. Det er i høj grad ‘learning by doing’, hvor de unge som lærlinge arbejder på GUSTU. De studerende bliver fremtidens ambassadører for et sundere og lækrere boliviansk køkken med udgangspunkt i lokale råvarer.

APRIL 2013 • AFFAIR

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

På kanten af en

madrevolution

Bag en boliviansk madskole, gourmetrestaurant og senere, i 2013, et bageri og en cafe står den danske kok og gastronomiske entreprenør CLAUS MEYER, der spår en ‘gastronomisk revolution’ i Bolivia.

Tekst Louise �oller / Foto PR

GUSTU BETYDER ‘SMAG’ på inkasproget, quechua, og det er i al sin enkelhed, hvad Claus Meyers seneste madrevolution handler om. Siden 2010 har Claus Meyer samarbejdet med udviklingsorganisationen IBIS om en kokkeskole i La Paz, der i dag uddanner unge bolivianere til at blive gourmetkokke. De unge kokke er første generation af madrevolutionen, og de skal på sigt fungere som ambassadører for et glemt køkken i et land med, hvad han kalder ‘verdens største biologiske mangfoldighed’. Kokkeuddannelsen er blot en del af madskolen, der også rummer gourmetrestauranten GUSTU, og senere i 2013 et bageri og en bistro. Lokale kokke arbejder under to kyndige danske køkkenchefer, Michelangelo Cestari og Kamilla Seidler, med at uddanne hold på op til 30 elever. Det første hold på 23 kokke-, tjener-, og bageraspiranter står klar, når GUSTU åbner i foråret 2013. Og potentialet er stort, siger Claus Meyer. “Når man tænker på, hvad vi i norden de sidste 10 år har fået ud af korn, kål og rodfrugter, er det svært ikke at begejstres ved tanken om, hvilket køkken der kunne opstå i et land med verdens største biologiske mangfoldighed.” Drømmen er, at GUSTU på sigt skal

Enten som entreprenører eller som ansatte andre steder. Jeg ser for mig, at GUSTU investerer i nogle af de unge talenter. Jeg ser også for mig, at vi har udviklet en eller flere egentlige skoler, der måske kan undervise 80-100 elever ad gangen.”

lermest interessant er det dog, at 95% af peruvianerne er i dag stolte af deres fødevarer, hvilket er en udvikling fra tidligere. National stolthed, identitet og gastronomi hænger sammen.

Succes hos naboen Perspektiverne for de unge kokkes fremtidsmuligheder er interessante, særligt når man skeler til nabolandet Peru, der netop har været igennem en madrevolution. “Alt tyder på, at det vil udvikle sig voldsomt de kommende 10-15 år i takt med øget velstand og turisme i landet,” siger Claus Meyer og henviser til, at omkring 350.000 peruvianere i dag arbejder som kokke og tjenere på i alt 66.000 restauranter i Peru, hvoraf halvdelen er i hovedstaden Lima. Regeringen har gjort meget for at fremme peruvianske fødevarer, også uden for Peru, hvilket har skabt arbejdspladser og nye muligheder for landbrug, fødevareproduktion og turisme generelt. Al-

“Når man tænker på, hvad vi i Nordeuropa de sidste 10 år har fået ud af korn, kål og rodfrugter, er det svært ikke at begejstres ved tanken om, hvilket køkken der kunne opstå i et land med verdens største biologiske mangfoldighed.” uddanne nye elever hvert år, som skal starte nye restauranter i Bolivia eller videreføre den gastronomiske linie i andre restauranter. “Mindst en tredjedel af hver årgang så jeg gerne blive vigtige ambassadører for den bolivianske madbevægelse, vi er ved at sætte i gang. 18

AFFAIR • APRIL 2013

National stolthed, identitet og gastronomi hænger sammen. Bolivia har meget at være stolt af, og derfor kaster kokken Claus Meyer sig ud i endnu en madrevolution.

Ferie for livsnydere

Rundrejse i Catalonien og Andorra

Oplev Lotte Heise i Barcelona og Catalonien

Gourmetrejse i Catalonien med Jimmi Holm

Start ferien med 4 skønne dage i Andorra og Rosas bjerge, efterfulgt af besøg i Barcelona, Monteserrat og Terragona

Oplev ikke mindre end 2 fantastiske Lotte Heise Show, samt en tur til Barcelona hvor Lotte Heise viser rundt

Alt dette får du: • Fly fra Kastrup til Barcelona t/r • Dag 1. Vi ankommer til hotellet i Rosas og starter aftenen med fællesspisning. (½ pension) • Dag 2. Besøg på Salvador Dali Museum, tur i smukke Rosas, og aftensmad på hotellet. (½ pension) • Dag 3-4. Ankomst Andorra. Tid på egen hånd, vandreture, fællesspisning. (½ pension) • Dag 5. Vi kører gennem Pyrenæerne og besøger Carcassonne i Frankrig. Fælles spisning tilbage i Andorra. (½ pension) • Dag 6. Afgang fra Andorra, hvor vi tager den smukke tur ned ad bjerget vest om Barcelona. Ankomst på det 4 stjernede spa og wellness hotel Estival Park i Salou, fællesspisning. Vinsmagning fra vinproducenten Torres. (½ pension) • Dag 7. Udflugt til Monteserrat, hvor vi ser det berømte kloster. Fællesspisning. (½ pension) • Dag 8. Rundtur i det gamle Tarragona. Besøg på Gaudi museum i Reus. Fællesspisning. (½ pension) • Dag 9. Afgang mod Barcelona by, tid på egen hånd. Besøg f.eks Ramblaen eller La Sagrada de Familia. Der morgenmad på dagen. • Dag 10. Barcelona med sigthseeing til park Guell. Tid på egen hånd. Morgenmad inklu deret på dette hotel. • Dag 11. Kurs mod Danmark.

Alt dette får du: • Fly fra Kastrup til Barcelona t/r • Guidet transport med dansk guide fra Barcelona lufthavn til hotellet t/r • 10 overnatninger på hotel Estival Park • 10 x morgenbuffet • 10 x aftensbuffet • 5 valgfrie frokostbuffet’er i perioden, når disse ønskes • Professionel dansk guideservice • Velkomstmøde og rundvisning fra vores guide • Fri entré og medlemskab til Club Aquum Spa i hele perioden. • Én gratis Oxygen wellnesbehandling i Aquum • Fri entré til træningscentret i Club Aquum i hele perioden • Invitation til Delfin/Søløveshow • Festaften med Salsa undervisning • Vinsmagningsaften med den kendte mærke vin fra Torres • EKSTRA Lotte Heise Livsnydershow part one • EKSTRA Lotte Heise Livsnydershow part two • Udflugt til Barcelona med Lotte Heise som guide • Velkomstdrink i receptionen ved checkin • Gratis aktivitetsprogram inkl. gymnastiktimer • Dansk tvkanal DR1 på værelset • Køleskab på værelset

Rejs med chefkokken Jimmi Holm på en unik rejse, der byder på alt fra Michelin restauranter og Cava produktion til lokale fiske- og madmarkeder

Afrejse: 2/102013

per person i delt dobbeltværelse.

Pris Kr. 8.695,-

ALT OVENSTÅENDE INKLUSIVE! Tillæg for enkeltværelse DKK 1.500,

Mulighed for afrejse fra Billund – ring for yderligere information.

Afrejse: 22/102013

Pris Kr. 6.395,-

per person i delt dobbeltværelse. ALT OVENSTÅENDE INKLUSIVE! Tillæg for enkeltværelse DKK 1.500,

Alt dette får du: • Fly fra København til Barcelona t/r • Guidet busrejse med dansk guide fra Barcelona lufthavn til hotellet t/r • 10 overnatninger på hotel Estival Park • 10 morgenbuffet • 10 middagsbuffet • 5 frokostbilletter, invitation til hotellets store frokostbuffet • Køleskab på værelset • Professionel dansk guideservice • Velkomstmøde og rundvisning fra Viva serviceguide • Fri entré til Club Aquum en gang dagligt • En gratis wellnessbehandlinger i Aquum • Fri entré til Aquum fitness i hele perioden • Fri træning med Pilates instruktør • 1 dansk tvkanal DR1 • Foredrag før middag på lokal Tapas restaurant (indholdt i turen) • Foredrag før middag på Michelin restaurant i Cambrils (indholdt i turen) • Vinsmagning på hotellet • På fiske og madmarked i Salou • Cava udflugt (indholdt i turen) • Viva extra – glædelige overraskelser Afrejse: 1/102013

Pris Kr. 8.695,-

per person i delt dobbeltværelse.

Mulighed for afrejse fra Billund – ring for yderligere information.

v i va to u rs.d k · T l f. 8 1 10 1 8 1 8

KLASSIKERE fra et cool køkken

Foto iStockphoto

Vegetarens kaviar, kaldes den bløde, milde quinoa, der i en symfoni af lækre rodfrugter, kraftfulde krydderier, oste og chili er klassikere i det bolivianske køkken. Smag selv!

Vi spiser 80 tons quinoa om året! På 10 år er importen af økologisk quinoa fra Bolivia eksploderet, hvilket skaber jobs og muligheder for bolivianerne.

AFFAIR • APRIL 2013

Foto Stephan Gamillscheg

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

QUINOASALAT

JORDNØDDESUPPE – “SOPA DE MANÍ”

(4 personer) 100 gram hvid quinoa 50 gram sort quinoa 50 gram rød quinoa 1,5 liter vand 300 g cherrytomater ½ grøn peber ½ rød peber 1 løg

(4 personer) 1 gulerod 300 gram bønner 100 g bønnespirer 2 skefulde mynte 1 citron ½ skefuld salt ½ skefuld peber Olivenolie

Kom quinoaen i en sigte. Skyl den i koldt vand og dryp den af. Kom den i en gryde sammen med vandet og bring det i kog. Kog det under låg ved svag varme i ca. 10 minutter, til frøene åbner sig, og små ringe bliver synlige. Tag gryden af varmen, rør salt i og lad quinoaen trække 10 minutter eller mere under låg til væden er opsuget og frøene løskogte. Skær grøntsagerne i små tern og bland dem med de friske bønner og bønnespirer. Bland dem derefter med quinoaen i en skål. Lav olivenolie, salt, peber og citronsaft til en dressing. Bland med quinoasalaten og top med den fintskårne mynte. Sæt i køleskabet inden servering.

3 gulerødder 3 selleristilke 1 stort løg 1 dl jordnødder (usaltede) 2 kartofler ½ teske peber 1 knivspids spidskommen 1 knivspids persille

1 knivspids hvidløg 6 kopper kyllingeeller vegetabilsk bouillon Salt Olivenolie

Steg de snittede grøntsager i olivenolie. Tilsæt hvidløg og krydderier. Blænd jordnødderne og tilsæt dem. Tilsæt kyllingeeller vegetabilsk bouillon og lad det koge. Skær kartoflerne i småtern og tilsæt dem i suppen. Kog suppen, indtil jordnødderne har jævnet den og kartoflerne er kogte. I Bolivia pyntes suppen med sprøde, tørrede lamastrimler kaldet “charque”. I Danmark, grisens land, kan sprød bacon tilsættes. Under alle omstændigheder pynter friskhakket persille.

APRIL 2013 • AFFAIR

Foto iStockphoto

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

QUINOA WRAPS 1 kop quinoa ½ salathoved, revet ½ kop revet ost 1 dåse tomatsauce eller tomatsauce af 3 store tomater, 1 løg, salt, peber. Et par dråber tabascosauce 2 store majstortillas Mayo, evt. rørt med chili

AFFAIR • APRIL 2013

Først skal quinoaen vaskes, så den bitre smag fjernes fra quinoa-frøene. Vask grundigt i vand i 3-4 minutter. Quinoaen koges i omkring 20 minutter, indtil siden af quinoaen viser sig – men uden, at det bliver overkogt. Lad quinoaen køle af, hvorefter der krydres med salt, tomatsauce og

tabasco. Bland til sidst den revne ost i quinoaen og smag til. Derefter opvarmes tortillaen på en tør pande. Smør en smule mayo ud på tværs af hele tortillaen. Fordel quinoa-massen på tortillaen. Til sidst rulles wrappen sammen.

T E M A : S M AG PÅ B O L I V I A

API – BOLIVIANSK MAJSDRIK Api er en boliviansk majsdrik, som serveres varm. Den er baseret på sorte majs, men i Danmark laver vi den af majspulver, direkte importeret fra Bolivia. Bring vandet i kog med kanelstængerne, nellikerne og appelsinsaften og skræl og lad det simre i 10 minutter, Tag krydderierne op. Opløs majspulveret i koldt vand og hæld blandingen i gryden, mens der piskes let. Rør langsomt rundt i gryden, til drikken har den rette konsistens, spæd evt. til med mere vand. Servér drikken med en klat flødeskum. Foto iStockphoto & Wikimedia

Majspulver Vand Kanelstænger Nelliker Saft og skræl fra en appelsin Sukker efter smag Kan serveres med flødeskum

Støt Madskolen i Bolivia. Så skaber du håb og giver en fremtid til fattige unge mennesker. Send bolivia til 1220, så støtter du med 100 kr. + alm. SMS-takst. “På Madskolen har jeg fået selvtillid. Det er min store drøm at blive kok, og køkkenet er det sted, hvor jeg er mest glad.” Daniela Alarcon, 23 år, elev på Madskolen

IBIS og fonden Melting Pot driver Madskolen i Bolivia, der uddanner fattige unge til madentreprenører og samtidig viser vejen for et gastronomisk boom i Bolivia.

I N T E RV I E W

Jeg kan ikke svigte min myrdede

søn

Hendes yngste søn blev myrdet den 22. oktober 2011 af betjente fra Honduras’ politikorps. JULIETA CASTELLANOS’ personlige kamp for at få de ansvarlige betjente straffet udviklede sig til at blive en kamp for at reformere hele det gennemkorrupte politikorps og landets ineffektive retsvæsen. Tekst Christian Andersen / Foto AFP & Privat

JULIETA CASTELLANOS HAR en buket blomster med hen på kirkegården. Røde og hvide, som hun har for vane. Hun kommer her hver søndag formiddag og så –som i dag – ved særlige lejligheder. “Jeg er et vanemenneske,” som hun fortæller. Blomsterne lægger hun ved sin søns grav. Det er den 22. oktober 2012 og præcis et år siden, liget af Rafael Alejandro Castellanos, 22 år, blev fundet på en bjergskråning omtrent 8 kilometer syd for Honduras’ hovedstad, Tegucigalpa. Julieta Castellanos dvæler ved gravstedet et kvarters tid, stryger en hånd over kinden for at tørre en tåre bort og går så tilbage til bilen. Det er gråvejr. Mordet på Alejandro Castellanos og hans kammerat Carlos David Pineda den 22. oktober 2011 sendte chokbølger gennem det honduranske samfund. Ikke fordi det er usædvanligt, at der sker mord i Honduras, tværtimod, men fordi det 24

AFFAIR • APRIL 2013

hurtigt viste sig, at det var betjente fra Honduras’ politikorps, som stod bag mordene. Og fordi Julieta Castellanos, 58 år, rektor for Honduras’ største universitet og en indflydelsesrig kvinde, insisterede på, at gerningsmændene skulle retsforfølges, at der skulle renses ud i landets gennemkorrupte politikorps, og at det håbløst ineffektive restvæsen skulle reformeres.

SAGEN KORT

“I Honduras afstår mange fra at søge retfærdighed af frygt for følgerne for dem selv og deres børn,” fortæller Julieta Castellanos over en Skype-forbindelse til hendes kontor på Universidad Nacional Autónoma de Honduras. “Men jeg kunne ikke svigte min myrdede søn,” tilføjer hun som forklaring på, hvorfor hun trodsede frygten og begyndte sin

Den 22. oktober 2011 bliver Alejandro Castellanos og Carlos Pineda skudt af betjente fra Honduras’ politikorps. • Alejandros mor, Julieta Castellanos, der er rektor for landets største universitet, sætter alt ind på at få de ansvarlige betjente retsforfulgt. • Julieta Castellanos allierer sig med det honduranske civilsamfund i Alianza por la Paz y Justicia for at få ryddet op i Honduras’ korrupte politikorps og for at få reformeret retsvæsenet. • Der er endnu ikke fældet dom over de sigtede betjente, to af dem er fortsat på fri fod.

HONDURAS, Tegucigalpa. Julieta Castellanos tænder et lys for fred og mod vold. Hver 12 timer dør 24 mennesker i Honduras på grund af vold. I 2011 skød to betjente hendes søn – tilsyneladende uden grund.

årelange kamp mod apatien og en korrupt politistyrke i Honduras.

En fødselsdag går galt Den 21. oktober 2011 var fridag i Honduras til ære for landets væbnede styrker, en særlig latinamerikansk tradition. Julieta Castellanos havde ikke desto mindre et par møder på universitetet, men Alejandro og hans ven Carlos Pineda opholdt sig hele dagen i Julieta og Alejandros hjem i Santa Lucia, 11 kilometer uden for Tegucigalpas centrum. De læste op til eksamen, Alejandro læste sociologi og Carlos jura. “Klokken 16 ringede Alejandro for at spørge, om han kunne låne bilen om aftenen,” husker Julieta Castellanos. En af drengenes veninder fra universitetet fyldte år, og hun havde inviteret på fødselsdagsmiddag inde i byen. “Det var ikke noget problem; det var helt almindeligt, at Alejandro gik ud

“Før min søns tragiske død havde de fleste en fornemmelse af, at politiet stod bag mord på unge i Honduras. Men nu er det ikke blot en teori, nu ved alle, at politiet som institution er meddelagtig i en lang række forbrydelser.” om fredagen sammen med sine venner,” fortæller Julieta Castellanos. Alejandro og Carlos havde været venner siden 1. klasse og hang sammen som ærtehalm. De havde en fælles passion for tegneserier og var i færd med at lægge sidste hånd på et album, der skulle være klar til tegneseriefestivalen i Tegucigalpa i november. Alejandro havde skrevet historien, Carlos stod for redigeringen og en tredje ven for tegningerne. Alejandro ville derfor blive inde i byen og overnatte hos Carlos’ familie; så kunne de arbejde nogle timer på tegneserien efter fødselsdagsselskabet. “Jeg ringede til Alejandro ved 21-tiden for at give besked om, at jeg skulle bruge

bilen klokken 8 lørdag morgen,” fortæller Julieta Castellanos. “Jeg skulle gå de ærinder, man nu skal, når det er weekend. Købe ind, betale regninger og sådan.” Alejandro svarede, at han nok skulle være hjemme klokken 8. Det skulle blive sidste gang, Julieta Castellanos og Alejandro talte sammen.

Forsvundet i verdens farligste land Lørdag morgen var der ingen Alejandro og ingen bil. “Jeg tænkte, de måske havde arbejdet på tegneserien den halve nat og havde sovet over sig,” fortæller Julieta Castellanos. Hun ville nødig ringe og vække drenAPRIL 2013 • AFFAIR

gene. I stedet fik hun Alejandros storebror til at samle sig op, og sammen kørte de ind til Tegucigalpa. Men Alejandro havde ikke sovet over sig. Hverken han eller Carlos var kommet hjem den nat. “Så blev jeg bekymret. Alejandro og jeg var vant til at kommunikere løbende, tale i telefon, sende beskeder til hinanden. Hvis han havde ændret planer, ville han have givet mig besked,” fortæller Julieta Castellanos. Hun og Alejandro havde en tæt relation. Siden hendes mand var død af kræft i 2008, havde Julieta og Alejandro boet alene sammen i huset i Santa Lucia, og de var vant til at holde hinanden orienteret om deres færden. “Min første tanke var, at han var blevet kidnappet,” husker Julieta Castellanos. Honduras er et af verdens farligste lande at bo i. Mord, røverier, kidnapninger, afpresning, narkosmugling, ja, enhver form for kriminalitet hører til dagens orden. Og ondt er kun blevet værre, siden militæret afsatte landets demokratisk valgte præsident i 2009. Det har gjort den i forvejen skrøbelige stat endnu mere sårbar over for de magtfulde narkokartellers hærgen, og de kriminelle netværk øver indflydelse langt ind i politiets rækker. Julieta Castellanos havde derfor god grund til at frygte for sin søns liv, og sammen med Carlos Pinedas forældre fik hun straks sat en eftersøgning i gang. Selv tog hun hen på sit kontor på

Julieta Castellanos og hendes søn Alejandro, der blev myrdet en oktobernat af politiet, som derefter forsøgte at skjule de skyldige betjente. De er stadig på fri fod i dag.

I N T E RV I E W

universitetet, det var her, hun følte, hun kunne gøre mest gavn. Hun tog kontakt til sine forbindelser i toppen af det honduranske samfund, og omkring klokken 11 troppede politidirektøren op på hendes kontor. Han så bekymret ud; der var ingen spor af Alejandro og Carlos. “Du må forberede dig på det værste,” sagde han, inden han gik. “Jeg tror, han var klar over, at Alejandro og Carlos var døde,” siger hun stille. Godt en time senere ringede telefonen. Moren til den pige, Alejandro og Carlos var til fødselsdag hos aftenen forinden, var i røret. “Du skal komme hen til lighuset,” sagde hun grædende i telefonen. “I det øjeblik vidste jeg, han var død,” siger Julieta Castellanos.

På flugt fra politiet Hvad der præcis hændte natten mellem fredag den 21. oktober og lørdag den 22., finder Julieta Castellanos nok aldrig ud af. Alejandro og Carlos forlod fødselsdagsselskabet ved 01-tiden og kørte i Julieta Castellanos’ champagnefarvede, firhjulstrukne Toyota gennem Tegucigalpa på vej mod Carlos’ hjem. Undervejs bliver de passet op af en politibil, den sætter efter dem og beder dem standse. Noget må have gjort Alejandro og Carlos utrygge ved situationen, for de standser ikke, og fra optagelser fra overvågningskameraer rundt om i byen kan man se, at politiet jagter dem. De skyder med skarpt efter bilen, og både Alejandro og Carlos bliver ramt. Hårdt sårede bliver de to unge mænd slæbt over i politibilen og kørt uden for byen. Her bliver de henrettet, og ligene bliver kastet ud over en bjergskråning. Julieta Castellanos’ Toyota bliver fundet ikke langt derfra. Bortset fra Alejandros kørekort, der ligger på bagsædet, er drengenes personlige ejendele blevet fjernet fra bilen. “Jeg tænker: Hvad er der sket? Hvem står bag?” husker Julieta Castellanos om minutterne, efter hun har lagt telefonen. Og allerede i løbet af eftermiddagen fik hun mistanke om, at det ikke var gemene forbrydere, der stod bag mordet på Alejandro og Carlos. “Der var en række indicier; måden, de var blevet skudt på, stedet, de var blevet dumpet, at bilen var blevet tømt for personlige ejendele …,” fortæller Julieta Castellanos.

“Tabet af min søn … Det er en uoverkommelig situation, det forvolder mig konstant smerte, sårene vil aldrig hele.” Af frygt for at politiet ville forsøge at dække over de skyldige, deltog læger fra universitetet i obduktionen. “Vi ville forhindre, at politiet ville kunne beskylde dem for at have været på stoffer,” fortæller Julieta Castellanos. “Med andre ord fratog vi politiet og myndighederne monopolet på at efterforske sagen. Vi havde ikke tillid til dem,” siger hun.

Når masken falder Det kan synes som skæbnens ironi, at netop Julieta Castellanos skulle blive ramt af den omsiggribende vold i Honduras. Hun voksede op i en middelklassefamilie i provinsen Olancho, hendes far var telegrafist og drev desuden familiens sukkerrørsplantage. “Min familie, særligt min mor, havde et stort socialt engagement,” fortæller hun. “Mine forældre følte et ansvar over for de folk, de havde ansat i hjemmet og i plantagen. Det har uden tvivl præget mig.” Hun klarede sig godt i skolen, blev

sendt på gymnasium i hovedstaden og fik et legat, så kunne læse sociologi i Costa Rica. Da hun vendte tilbage til Honduras, blev hun ansat på Universidad Nacional Autónoma de Honduras. Først i 90erne blev hun mere og mere bekymret over den eskalerende vold og skrev forskningsartikler og bøger med titler som ‘Ungdomskriminalitet i Honduras’ og ‘Honduras – en korrupt stat’. I 2009 blev hendes lange akademiske karriere kronet med posten som rektor for Honduras’ største universitet. Julieta Castellanos’ høje stilling og status har været en væsentlig årsag til, at hendes kamp for at få de ansvarlige for sin søns død retsforfulgt har fået så stor opmærksomhed. Da politiet få dage efter Alejandro og Carlos’ død offentligt erkendte, at det var medlemmer af politikorpset, som stod bag drabene, vakte det et ramaskrig i det honduranske samfund. “Der er et før og et efter Alejandro og Carlos’ død‚” siger Julieta Castellanos.

APRIL 2013 • AFFAIR

I N T E RV I E W

“I Honduras afstår mange fra at søge retfærdighed af frygt for følgerne for dem selv og deres børn. Men jeg kunne ikke svigte min myrdede søn.”

Alejandro Castellanos og Carlos David Pineda var bedste venner og arbejdede sammen på en tegneserie med titlen ‘Ung Men’. Et lovende projekt, de desværre aldrig fik mulighed for at gøre færdig. Se den her: ansoli.com/unah/comic

“Det var, som om masken faldt. Før min søns tragiske død havde de fleste en fornemmelse af, at politiet stod bag mord på unge i Honduras. Men nu er det ikke blot en teori, nu ved alle, at politiet som institution er meddelagtig i en lang række forbrydelser.” Efterforskningen viste, at de betjente, der satte efter Alejandro og Carlos, var del af et kriminelt netværk, Cartél de la Granja. I de godt 15 måneder, der er gået, siden Alejandro og Carlos blev dræbt, har Julieta Castellanos derfor ikke alene kæmpet for at få de ansvarlige for sin søns død straffet, hun har også været drivkraft i bestræbelserne på at få renset ud i Honduras’ gennemkorrupte politikorps og på at få skabt fundamentale forandringer af det ineffektive retsvæsen. Alianza por la Paz y Justicia – alliancen for fred og retfærdighed – har samlet store dele af det honduranske civilsamfund i et forsøg på at gennemtvinge reformer af politi og retsvæsen.

Mindre frygt i gaderne i dag “Der er lang vej igen, men vi er nået et stykke,” siger Julieta Castellanos. Politiet er begyndt at rense ud i egne rækker, og de første reformer af retssystemet er så småt sat i gang. Men det går langsomt. Mindst 7-10 år endnu, og med stor risiko for tilbageslag, vurderer Julieta Castellanos. Der er endnu heller ikke fældet dom over de betjente, som er sigtet for mordet på Alejandro og Carlos, to af dem er endda stadig på fri fod. Alligevel synes noget grundlæggende forandret. “Folk er ikke så bange mere. Der er 28

AFFAIR • APRIL 2013

I N T E RV I E W

VERDENS FARLIGSTE LAND

Ser man bort fra lande i krig, er Honduras verdens suverænt farligste land at opholde sig i. I 2011 blev der slået 7.104 honduranere ihjel – ud af en befolkning på godt 8 milliioner mennesker. Det svarer til 91 mord pr. 100.000 indbyggere. Til sammenligning bliver der i Danmark slået mindre end et menneske ihjel pr. 100.000 indbyggere, mens der i Mexico, som er berygtet for sin voldelige krig mod narko, skete 23,7 mord pr. 100.000 indbyggere i 2011. Kilde: FN

større klarhed over, hvad der egentlig foregår i det her samfund, større klarhed over problemet og så en fornyet tro på, at det kan være anderledes,” siger Julieta Castellanos, der tillige har indtryk af, at folk er mere tilbøjelige til at melde forbrydelser til politiet, end de var førhen. Hendes engagement har haft store omkostninger. Ud over tabet af sin søn har Julieta Castellanos i et vist omfang måttet give afkald på sin bevægelsesfrihed. Det er stærke kræfter, hun har sat sig op i mod. “Selvfølgelig udsætter jeg mig selv og min familie for en risiko. Men jeg tager mine forholdsregler ...,” siger hun. “Noget andet er tabet af min søn …,” tilføjer hun, og bliver tavs en stund. “Det er en uoverkommelig situation, det forvolder mig konstant smerte, sårene vil aldrig hele,” siger hun. Det virker næsten, som om det er kampen for at forandre det honduranske samfund, der gør det muligt for hende at leve med tabet. “Jeg kan ikke svigte min myrdede søn,” gentager hun. “Jeg kan ikke opgive at kæmpe for Alejandro og hans liv. For Carlos, for deres liv, Jeg er jo rektor for et universitet, fuldt af unge mennesker!”

HONDURAS, Tegucigalpa : Julieta Castellanos besvarer spørgsmål ved en pressekonference d. 11. November 2011 på sit kontor på Universidad Nacional Autonoma de Honduras (UNAH), hvor hun er rektor. Castellanos forlangte en reform af politiet efter hendes søn angiveligt blev skudt og dræbt uden grund.

Oplev Den ypperligste salt findes i Bolivias saltørken, SALAR DE UYUNI. Ifølge Mai Suzuki det smukkeste sted på jorden. Tekst Lise Josefsen Hermann Foto Juan Gabriel Estellano

SALAR DE UYUNI – Det er som at være midt i et kæmpe naturens spejl, hvor rød, grøn, blå, hvid og sort changerer i landskabet, når det stærke andiske lys spiller i Saltørkenens mineralske overflade. Salar de Uyuni i Bolivia er verdens største saltørken, hvor salt siden inkatiden er blevet transporteret gennem højlandet til Cusco i Peru. Salar de Uyuni er desuden et uimodståeligt naturfænomen. “Saltørkenen er guddommelig – den skal du besøge mindst en gang i livet.” Ordene kommer fra 30-årige Mai Suzuki, der besøgte Salar de Uyuni for fem år siden, hvorefter hun besluttede, at her ville hun arbejde med turister sammen med sin far. I december startede Mai, sammen med flere andre, derfor firmaet Only One Travel, hvor hun er General Manager i Bolivia. Visionen for det nye firma er at arbejde med miljø i de landsbyer, der er påvirket af turismen. Og mindst lige så vigtigt, at være med til at sikre, at de folk, der har boet i Saltørkenen i generationer, også får del i turisme-kagen. Mais yndlingssted i Saltørkenen? “Det er det sted, hvor der ingen andre er. Den slags steder er der mange af i Salar de Uyuni.” Læs mere: facebook.com/onlytravelforyou

S NA P S H O T

VIDSTE DU, AT ...

Salar de Uyuni rummer verdens største reserver af metallet litium. Et stof, der bruges til batterier i el-biler, computere og mobiltelefoner og derfor spås til at blive en af fremtidens energikilder.

en ørken fuld af

vand

VERDEN BEDSTE NYHEDER

FLERE FATTIGE KAN SLUKKE TØRSTEN I RENT VAND

Vand er en betingelse for liv. I år 2000 besluttede verden derfor at halvere antallet af mennesker, der ikke har adgang til rent vand inden 2015. Allerede sidste år erklærede FN, at 2 milliarder havde fået adgang til rent vand – og dermed var målet opnået tre år før tid. Det betyder, at 9 ud 10 mennesker på jorden nu har adgang til rent vand. Konsekvensen er, at langt færre børn dør af smitsomme sygdomme – og har overskud til at gå i skole.

APRIL 2013 • AFFAIR

TENDENS

Opskriften på det gode liv findes i

regnskoven Stress er vor tids folkesyndrom, men langtfra i hele verden. I Bolivia og Ecuador er Det Gode Liv i harmoni med naturen en livsfilosofi – og faktisk også en af landenes grundlove. AFFAIR ser nærmere på en livsform, der skaber balance i krop, sind og hele samfund.

Tekst Lise Josefsen Hermann Illustration Karen Hemmingsen

AFFAIR • APRIL 2013

STRESS ER DIN krops sunde reaktion på en usund livsstil. Krop og sind har det bedst, når du er i balance – med dig selv, dine relationer og din omverden. Derfor reagerer krop og sjæl på, at vi klumper os sammen i byer, at vi får mere travlt, fordi vi bruger tiden på at tjene penge til et liv med et højt forbrug. Fordi vi gerne vil leve bedre – ikke nødvendigvis godt. Det har det oprindelige folk i Bolivia og Ecuadors regnskove vidst i mange år. Opskriften på det gode liv hedder Sumak Kawsay. Oversat til dansk betyder det faktisk noget i stil med “Det Gode Liv”. Ikke at forveksle med et bedre liv. Dén væsentlige forskel vender vi tilbage til. Det er en filosofi, der bygger på, at vi kun tager, hvad der er nødvendigt, og at vi lever i harmoni med vores omverden og naturen. Hvilket først og fremmest er svært set i lyset af, at de fleste af os lever i byer. “I byen kan Det Gode Liv være en god løn eller et dejligt hus, hvilket er helt fint. Men forbruget er ikke et mål i sig selv. For så risikerer vi, at harmonien med naturen, vores medmennesker og vores omgivelser ødelægges,” siger Roberto Narváez, der er antropolog fra Ecuador og har adskillige års erfaring med at arbejde med Sumak Kawsay i indianske landsbyer.

“Det Gode Liv for moderne mennesker handler om at opnå ro ved at føle sig sikker på, at man behandler livet, medmennesker og verden ordentligt.”

Det gode liv i hverdagen Hvad kan vi lære af de indianske opfattelser af det gode liv? Du skal ikke nødvendigvis leve uden elektricitet langt ude i bjergene, droppe cowboybukserne eller fornægte, hvem du er, og det samfund, du er en del af. Det handler om at værne om sociale relationer og fred og ro. Det er centralt i vores del af verden, at vi skal præstere, producere og forbruge mere, hvis vi skal finde vejen til Det Gode Liv. Sumak Kawsay er opstået i en verden uden penge, forbrug og dermed uden en idé om, at vi skal eje flere ting eller bruge energien på at få et bedre job og dermed en højere status i samfundet. I Sumak Kawsay er det gode liv ikke lig med et bedre liv. Det Gode Liv handler derfor om at se det gode, som du allerede har i dit liv. Skære det unødvendige fra og fokusere på det vigtige. Det handler om at fokusere på de positive ting i tilværelsen og hverdagen, som hjælper os på vejen mod Det Gode Liv. Har man virkelig lyst til at bruge sin tid på at jagte status og højere løn? Eller vil man hellere

TENDENS

APRIL 2013 • AFFAIR

TENDENS

VIDSTE DU, AT ...

“Det handler i bund og grund om at leve og handle på en måde, så man ikke skader ens omverden, ens medmennesker og miljøet.”

Siden Evo Morales i 2006 blev Bolivias præsident og verdens første indianske præsident, er Sumak Kawsay og Moder Jord skrevet ind i landets grundlov fra 2009?

ROBERTO NARVÁEZ

bruge tiden på familie, venner og oplevelser i sit eget selskab? Er det mon muligt at skrue bare lidt ned for tempoet?

Med respekt for naturen I dag lever halvdelen af jordens befolkning i byer. Også folk, der tidligere levede i og af regnskoven. Flere millioner mennesker har skiftet den indianske livsstil på landet ud med et barskere urbant liv. Og de har taget deres livsanskuelser med sig om at leve i harmoni med omgivelserne med respekt for Moder Jord. Men hvordan giver det sig til udtryk, når man lever i en forurenet by, hvor folk har travlt, kun tænker på at tjene penge og opfylde individuelle behov? Santos Callejas er antropolog og koordinator af ungdomsbevægelsen Wayna Tambo. Han har i flere år arbejdet med Sumak Kawsay blandt indianske unge, der er flyttet til byen. “Det vigtigste er at huske sine rødder. At føle sig tilpas med, hvem man er. Og opfatte omverdenen med samme respekt, som hvis man levede i Andesbjergene eller Amazonas. Også de hektiske storbyer er en del af Moder Jord,” forklarer Santos Callejas. Mange folkeslag i Amazonas i Ecuador har altid

levet af naturen, af at gå på jagt, af fiskeri og af at samle bær og frugter. Hos dem er det essentielt at bede naturen om lov til at tage fra den, at vise den nødvendige respekt for junglen. “De bruger også deres drømme til at guide efter i forhold til vigtige beslutninger. De lever i harmoni med naturen og deres spirituelle omgivelser,” forklarer Roberto Narváez. “Problemet opstår, hvis nogen ikke passer på skoven. For eksempel, hvis der kommer et tømmerfirma og fælder træerne. Så brydes den essentielle balance for de indianske folk, og det skaber konflikter og problemer for dem.” Det er de færreste af os forundt at opleve regnskoven, allerhøjst ved en rejse, men det er heller ikke nødvendigt for at vide, hvad det betyder at leve i harmoni med sine omgivelser. Selvom vi er flyttet langt væk fra vores aftensmad, kan vi stadig træffe beslutninger om, hvordan vi vil behandle naturen, når vi står ved køledisken i supermarkedet. Økologiske madvarer er dyrere, men ikke hvis vi køber færre ting – eller planlægger vores måltider anderledes. Sumak Kawsay er jo også at tænke bæredygtigt. “Vi moderne mennesker har meget at lære af Sumak Kawsay. I Ecuador er det på mode at vende tilbage til naturen og væk fra byens livsstil. Der opstår nye selvforsynende landsbyer, der undgår pengeøkonomi. Én måde at søge efter Det Gode Liv,” fortæller Roberto Narváez.

VERDENS BEDSTE NYHEDER DER ER NU FLERE FREDEDE NATUROMRÅDER

En bæredygtig og rig natur er en forudsætning for et harmonisk liv. Derfor er bevarelsen af naturen også en del af kampen mod fattigdom og nød. Heldigvis sker der også her fremskridt: Siden 1990 er andelen af fredede naturområder globalt steget med 58% i antal og 48% i udbredelse. Det betyder, at 12,7% af jordens landmasse nu er fredet. Til glæde for både dyr og mennesker.

AFFAIR • APRIL 2013

DET GODE LIV ER EN LOV

I Ecuador har alle grundlovssikret ret til det gode liv. For at opnå det gode liv kræver det af os, at vi kender vores rettigheder og lever op til vores ansvar i forhold til respekt for andre kulturer, med respekt for mangfoldigheden, og at vi lever i harmoni med naturen. Der er også vedtaget en national plan for Det Gode Liv. Den handler om, at alle får opfyldt sine behov, nyder høj livskvalitet, en værdig død, retten til at elske og blive elsket i harmoni med naturen, beskyttelse af indianske kulturer, fritid til at fordybe sig og frihed til at udforske sine evner og potentialer.

3 veje til

Det Gode Liv Det handler om at have det godt, om at leve det gode liv – ikke nødvendigvis om mere eller bedre. Og så handler det om balance i elementerne i dit liv, mennesker, miljø og det spirituelle. Bare kom i gang! Tekst Lise Josefsen Hermann

TENDENS

FÅ DE NÆRMESTE TÆTTERE PÅ. Hvorfor er det, at det oftest er dem, man holder allermest af, som man ser allermindst? Ryd op i relationerne. Beslut dig for, hvilke mennesker der skal være en aktiv del af dit liv, og prioriter så tiden sammen med dem. Hvis hverdagen er presset, så gør dem til en del af kalenderen. Det er både du og dine relationer værd.

SKAB RO – I DIN ØKONOMI OG DIN HVERDAG. Penge og arbejde er to størrelser, der uløseligt hænger sammen. Hvis du vil have mere tid, må forbruget ned. Det er lettere sagt end gjort, når priserne stiger, eller en fyreseddel truer om hjørnet. Prøv at gennemgå dit kontoudtog fra seneste måned med kritiske briller. Færre indkøb skaber ro i økonomien, og det skaber ro i fundamentet for din tilværelse. Husk, hvad det er, der giver dig ro, gør dig lykkelig. Og prioriter det!

PAS PÅ NATUREN – START I SUPERMARKEDET. Prøv at være bevidst om, hvad det er for nogle produkter, du bruger og køber. Er det Fairtrade, så du støtter gode arbejdsforhold? Er de producerede af små og lokale virksomheder, der for eksempel ansætter folk fra lokalmiljøet og behandler deres medarbejdere godt? Køber du økologisk, når du kan og har råd? Er der en idé i at skifte til solenergi? Nogle gange kan der være en økonomisk gevinst at finde ved at bruge alternative energiformer. Læg mærke til det. Det er forskellige konkrete måder at leve i harmoni med omverdenen på. Vælg, hvad der passer til din hverdag, dit liv og dit temperament. Og find selv flere.

PERU – FRA ANDESBJERGENE TIL AMAZONAS Vi oplever Titicaca søen med dens sivbåde og smukke øer, kører gennem Andesbjergenes højslette, Altiplano, med lamaer og kondorer. En tre dages tur i Amazon-junglen bringer os tæt på papegøjer og krokodiller. Undervejs får vi indblik i indianerens levevis og kultur. Vi har god tid til at udforske inkaernes Machu Picchu. Max 20 deltagere. 18 dage • Fra 25.900 kr • Afrejse 12. og 19. juli samt 4. og 11. oktober NATUR OG HVALER I ECUADOR Sommerens ultimative naturoplevelse. Mystiske tågeskove, sneklædte vulkaner, de mægtige Andesbjerge, grønne kratersøer, orkideer og eksotiske fugle. Det er nogle af oplevelserne på rejsen, der slutter af med pukkelhvalernes kærlighedssang. Rejsen fører os til charmerende kolonibyer og vi udforsker farverige indianermarkeder og Inkaruinen Ingapirca. Max 20 deltagere. 16 dage • 19.900 kr • 4. til 19. juli BOLIVIA OFF ROAD Oplev tre store og forskelligartede naturområder i Bolivia: Regnskov, pampas og saltsletter. Med 4-hjulstrækkere, i kano og på vandreture er vi på opdagelse for at se dyrelivet. Flamingoer i tusindvis. Farvestrålende tukaner, ara´er samt verdens ældste fugl – den specielle hoatzin. Max 14 deltagere. 17 dage • 29.700 kr • Afrejse 3. juli • 6. oktober CHILE – PERU – BOLIVIA Højdepunkter i Andesbjergene. Fra Chiles hovedstad Santiago og den smukke havneby Valparaiso går rejsen nordpå til Atacamaørkenen. En flot køretur bringer os til de smukke laguner og surrealistiske saltsletter i Bolivia. Vi krydser Titicaca Søen og når til Cuzco, hvor vi bl.a. oplever Machu Picchu. Max 20 deltagere. 18 dage • 32.800 kr • 16. oktober til 2. november

SYDAMERIKA

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

Forhandlerliste Aiayu 33 32 32 80 Gudrun & Gudrun 29 61 70 77 Jackpot 32 66 77 88 Part Two 80 25 00 17 The Baand 28 86 08 88

MODE

Rosa strik

Gudrun & Gudrun 2.875 kr.

Strikkjole

TIP! Er du mode- og miljøbevidst? Gå efter den silkebløde alpakauld, som kommer fra peruvianske lamaer.

Tanktop

Yasamin Zafar SS13

Aiayu 1.699 kr.

Serendipity 250 kr.

Taske

Stine Ladefoged SS13

Part Two 1.499 kr.

Skjorte

Part Two 899 kr.

Lun & lækker i ren Alpaca

Buksedragt The Baand 1.000 kr.

Rødt tørklæde Jackpot 179 kr.

Smyg dig med god samvittighed i blød alpakauld fra Peru og bærestrik dygtig bomuld fra Bolivia. Danske Bordeaux Aiayu 1.499 kr. designere og brands har fået øjnene op for Latinamerikas muligheder for økologisk og etisk produktion af kvalitetsmaterialer. Tekst Luise Gregersen

AFFAIR • APRIL 2013

Tørklæde

med læderfrynser Eudaimonia Cph 1.799 kr.

Panamahat

Accessorize 189 kr.

Latin Fever

Grøn kjole

Ganni 1.299 kr.

Carlos Miele SS13

Lad sambarytmerne lokke dig med til Latinamerikas farverige kultur! Stjæl stilen med dristige mønstre, pirrende pangfarver og eklatante accessories.

GRIB STILEN

Tekst Luise Gregersen/ Foto Mondadori Armbånd

Maison Scotch 399 kr.

Mønstret kjole Monsoon 459 kr.

Rygsæk

Accessorize 449 kr.

Sko Billi Bi 899 kr.

Mes Demoiselles

Foto Ulrik Jantzen Styling Maria Angelova Makeup Micha Blaess Model Karina / Diva models

Oscar de la Renta SS13

Hvid boheme kjole

Forhandlerliste Accessorize 33 14 31 31 Billi Bi 38 10 46 68 Ganni 33 32 44 57 Maison Scotch 77 34 04 99 Monsoon 33 14 31 31 Neye 33 69 28 00 Pilgrim 63 33 33 33 Rimmel 48 16 55 55

Computertaske

Poncho

Neye 179 kr.

Neglelak

Rimmel Cocktail Colour ‘Shirley Temple’ 40 kr.

Life is Cashmere 1.295 kr.

Halskæde

Pilgrim 299 kr.

TIP! Fuldend det farverige look med grove smykker og pangfarvede negle!

APRIL 2013 • AFFAIR

KV I N D E R & K A R R I E R E

Min far

mand

LÆRTE MIG ARBEJDE SOM EN Hun blev skilt, måtte sige sit job op og stod med to børn uden en klink på lommen i et af verdens fattigste lande. Så åbnede hun et hotel. Sandra Mejias kæmpede og gjorde drømmen til virkelighed.

Tekst Evelina Gold Foto Sandra Mejia, AFP & iStockphoto

MANAGUA – ‘Komfortable værelser og familieatmosfære’. De lokkende ord, der skal få turisterne til at vælge La Posadita de Bolonia – en lille bed & breakfast i centrum af Nicaraguas hovedstad, Managua – er ikke nogen reklamekliche. For 15 år siden var ‘Bolonias lille kro’ netop bare et fireværelses familiehus, hvor Sandra Mejia boede sammen med sin mand og deres to små sønner, Camilo og Carlos. Dengang var Sandra manager i flyselskabet Iberia i Managuas lufthavn. Arbejdstiderne var både lange og sene, til gengæld var lønnen rigtig god. Men livet ændrede sig med et slag, da hendes mand forlod familien. “Når mænd bliver skilt i Nicaragua, forlader de ikke kun konen, men også børnene. Selvom der dengang fandtes love, der beskyttede kvinder, fungerede de ikke i praksis. Så pludselig stod jeg alene med to små børn, uden nogen økonomisk støtte fra børnenes far,” fortæller 54-årige Sandra Mejia. Selvom hun havde brødre og søstre til at hjælpe med børnepasningen, vidste hun, at det i længden ikke var holdbart med de lange arbejdstider. Hun ville gerne give sine børn en økonomisk tryg opvækst, men insisterede også på at have mere tid sammen med dem. Så hun besluttede at lave sit eget turbureau og åbne et lille hotel. “I starten indrettede jeg bare et af væ-

AFFAIR • APRIL 2013

relserne i vores hus og begyndte at leje det ud til turister. Jeg var nødt til at tage én ting ad gangen, for jeg havde ingen penge til at investere. Som betingelse for at give mig et lån krævede bankerne, at jeg stillede huset som sikkerhed. Og det ville jeg ikke, for jeg kunne ikke risikere at sætte mine børns eneste hjem på spil,” fortæller Sandra, der i et halvt år jonglerede med rollen som mor, jobbet i lufthavnen og sin lille nye virksomhed. Derefter sagde hun det faste job op og sprang ud i det.

Flere og flere kvindelige ejere Nicaragua er blandt de lande i verden, der på trods af udbredt fattigdom har størst vækst i andelen af kvinder, der er ejere eller medejere af deres egen virksomhed. Det gælder for 61,9 % af landets virksomheder, for at være helt nøjagtig. Og blandt de 135 lande, hvor Verdensbanken har foretaget

Sandra Mejia mistede alt – og satsede resten. Hun åbnede et hotel, og hun er i dag ophavskvinde til en sammenslutning af hoteller.

La Concha Acustica hedder det akustiske musik stadium på Lake Managua i Nicaragua med en aktiv vulkan i baggrunden.

KV I N D E R & K A R R I E R E

Nyt og gammelt mødes på en bjergvej i Granada, Nicaragua. ‘Chicken bus’ kaldes busserne, fordi de er læsset med mennesker, cykler og varer fra markedet, passerer de nye vindmøller, der sørger for bæredygtig energi.

Nærbillede af en original dør i Managua.

“I starten indrettede jeg bare et af værelserne i vores hus og begyndte at leje de ud til turister. Jeg var nødt til at tage én ting ad gangen, for jeg havde ingen penge til at investere.” undersøgelser af i alt 130.000 virksomheder, ligger Nicaragua på syvendepladsen. Som i mange andre lande, hvor kvinderne de seneste år er begyndt at tage deres liv i egne hænder, skyldes udviklingen, at kvinderne har fået flere muligheder for at uddanne sig og for at deltage i det politiske liv. Og de har fået flere rettigheder, der har ført til større ligestilling.

“En stor del af forklaringen er også, at kvinderne i Nicaragua virkelig har forstået at udnytte de muligheder, som de har fået i takt med, at mikrolån og mikrofinansiering er blevet en mere og mere udbredt måde at give udviklingsbistand på,” siger Britta Thomsen. Ud over at være medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne er hun blevet udnævnt til adjun-

NICARAGUA, Managua. Den gamle Katedral i Managua og Præsidentpaladset på Revolutionspladsen.

geret professor på CBS med fokus på Latinamerika. “Rigtig mange mænd i Nicaragua har traditionelt været lønarbejdere i landbruget. De flytter efter lønarbejdet, også til kaffeplantager i Costa Rica. Mange af dem drikker, og de er tit ikke nogen særligt stabile partnere. Kvinderne har derfor måttet klare sig ved at tjene penge ved for eksempel at sælge varer på gaden eller have en lille frisørsalon. De er vant til hårdt arbejde, men har aldrig kunnet låne penge i bankerne. Mikrolånene har givet dem mulighed for at investere i deres små virksomheder og gøre dem APRIL 2013 • AFFAIR

KV I N D E R & K A R R I E R E officielle. Og de har især været gode til at starte små landbrugsvirksomheder, som tidligere ikke gav så meget, fordi de ikke havde penge til at investere i deres jord,” siger Britta Thomsen.

En mand inderst inde Dengang Sandra kastede sig ud i livet som selvstændig, var der hverken banklån eller mikrolån at få. Hun havde ingen penge, hun kunne investere, og brugte derfor nogle af de penge, hun tjente på at leje det ene værelse ud, på langsomt at få udbygget huset. Det blev til et værelse om året. “Det var hårdt, rigtig hårdt, i starten. Jeg skulle hente børn fra skole, løbe

endeløse ærinder efter dokumenter, der skulle hentes hver sit sted, og som jeg skulle bruge, hvis min virksomhed skulle være officiel, og huset skulle bygges om. Det var jo lavet til en familie, så der skulle rives vægge ned, og indretningen skulle ændres,” fortæller Sandra. Hun endte med at have otte værelser i det, der både var familiens hjem, hotel og et turbureau, indtil hendes forretning 6 år senere blev så meget værd, at hun kunne få et banklån. For lånet købte hun et hus 10-15 minutter væk fra hotellet til sig selv, sine to sønner og sin datter, som hun i mellemtiden havde fået med en ny mand. “Forholdet til min anden mand

varede i 11 år, og vi fik Laura, der er 13 år gammel i dag. Men vi er ikke sammen længere. Begge mine mænd plejede at sige, at jeg var som en mand indeni. Og det er på sin vis rigtigt. Jeg bryder mig for eksempel ikke om at lave mad eller gøre rent, selv om jeg godt kan, hvis jeg skal. Og mænd synes generelt, at jeg er besværlig, fordi der er ting, jeg ikke vil finde mig i,” siger Sandra og forklarer, hvor hendes styrke kommer fra: “Min far lærte mig, at den, der virkelig kæmper for tingene, når sine mål. Jeg er den yngste i en søskendeflok på ni, og da jeg var 6 år gammel, døde vores mor. Så min far måtte være både far og mor for os. Han arbej-

“Min far lærte mig, at den, der virkelig kæmper for tingene, når sine mål. Han arbejdede hårdt og lærte også mig at arbejde som en mand.”

61,9% af alle virksomheder i Nicaragua er ejet helt eller delvist af kvinder Kilde: Verdensbanken

På trods af, at Nicaragua er et af verdens fattigste lande, bor her nogle af verdens mest driftige kvindelige iværksættere. De starter systuer, restauranter eller hoteller.

AFFAIR • APRIL 2013

KV I N D E R & K A R R I E R E dede hårdt og lærte også mig at arbejde som en mand.” Selvom tingene gik fremad, blev det ved med at være hårdt at være kvinde, helt grøn i turistbranchen og ejer af et lille hotel, som ikke kunne trække på nogen af de fordele, som de store hoteller og etablerede turbureauer nød godt af.

Hjertebarnet En morgen i 2004 vågnede Sandra op med en idé, hun ikke kunne få ud af hovedet: De små hotelejere i Nicaragua burde organisere sig. Hun samlede nogle ligesindede, og sammen gik de til kongressen, hvor de fremlagde deres sag. Der var bred enighed

om, at det var en god idé, og hun blev grundlægger og forkvinde for sammenslutningen HOPEN – Hoteles Pequeños de Nicaragua. Derfra tog tingene fart. Til at starte med var de fire-fem små hoteller, som skød penge i sammenslutningen og brugte en del energi på at forklare andre, hvilke fordele der ville være i at organisere sig og betale det månedlige medlemskontingent på 20 dollars. “Før HOPEN blev de små hoteller aldrig taget med i betragtning – hverken i ministerierne eller nogen andre steder. I dag er vi blevet en af de mest anerkendte sammenslutninger i turistbran-

chen her i landet. Der bliver lyttet nøje til os i Turismeministeriet, og HOPEN har faktisk været foregangseksempel i hele regionen – alle centralamerikanske lande har siden lavet den samme slags sammenslutninger,” siger Sandra stolt om sit hjertebarn, der i dag repræsenterer 97 små hoteller over hele landet. 80 % af hotellerne er oven i købet ejet af kvinder, og de resterende 20 % er ejet af par. “Vi fungerer ligesom en hotelkæde. Hvis en af os får en opringning fra nogen, der skal have indkvarteret 100 mennesker, fordeler vi dem. Vi sørger for at få feedback fra de store professionelle hoteller, organiserer kurser for

“Kvinderne har aldrig kunnet låne penge i bankerne. Mikrolånene har givet dem mulighed for at investere i deres småvirksomheder og gøre dem oﬃcielle.” ProFessor VeD CBS, Britta Thomsen

35,3% af alle virksomheder i verden er helt eller delvist ejet af kvinder Kilde: Enterprise Surveys og Verdensbanken

APRIL 2013 • AFFAIR

KV I N D E R & K A R R I E R E

Sandra Meija lejede først et værelse ud, i dag har hun et hotel. Besøg hende på posaditadebolonia.com Masaya Volcano National Park. Vulkanen Masaya udleder røg og gasarter.

vores hotelpersonale og har indgået fordelagtige aftaler med for eksempel biludlejningsbureauer. Vi har en hjemmeside, der promoverer os alle, og så tager vi på turistmesser i hele verden for at markedsføre os,” fortæller Sandra, der selv netop er vendt hjem til Nicaragua fra en international messe i Helsinki. Med midler fra EU har HOPEN også startet projekter, der skal sørge for miljørigtig og bæredygtig hoteldrift. “Vi arbejder for at få de små hoteller i Managua til at spare på vand og elektricitet, og for at få plantet træer i gaderne. Det skaber en kædereaktion, der spreder sig i hele samfundet,” siger hun.

Livet er en spiral Sandra Mejias far fik ret. Hun nåede sine mål, selvom hun måtte kæmpe hårdt for dem. Først for 4-5 år siden havde hun fået så meget brancheerfaring, at tingene begyndte at blive lettere. “Min far sagde altid, at livet er en spiral. Man vender tilbage til de samme situationer, men for hver gang er man nået et niveau højere op. Sådan var det for eksempel med min anden mand. Selvom vores forhold gik i stykker, fik jeg sørget for, at han blev stillet til ansvar over for vores datter – i hvert fald økonomisk – så han i dag betaler børnebidrag,” siger Sandra og slår fast, at alt det, hun drømte om for 15 år siden, er blevet til virkelighed. “Jeg tror på Gud og på, at det her sted er velsignet. Jeg har en stabil virksomhed, som jeg ikke har nogen gæld i, her er som regel fyldt op, og mange kunder 42

AFFAIR • APRIL 2013

TIPS TIL KVINDER MED KARRIERE 1. Sørg for, at du ved præcis, hvad du vil. 2. Få mest muligt viden og træning på det felt, du går ind i. 3. Stol på Gud – og selvfølgelig på dig selv. 4. Hav en positiv indstilling. 5. Giv ikke op, uanset hvad. Kilde: Sandra Mejia

kommer igen. Det her hotel brødføder seks familier – de to vagtmænd og mine tre fastansatte hotelmedarbejdere. Gilda har været hos mig i 15 år, Mariela i 12 og Francisca i 6. Folk spørger, om jeg ikke vil udvide min forretning. Men jeg vil ikke have et stort foretagende, jeg ikke har kontrol over, og hvor det personlige forsvinder. For jeg betragter alle her som familie og nyder at drive stedet med masser af kærlighed.”

VERDENS BEDSTE NYHEDER LIGESTILLING I VERDEN ER NÅET!

I 2012 begyndte lige mange piger og drenge i verden for første gang i skole! I Latinamerika viser pigerne sig faktisk at klare sig bedre end drengene, jo længere de når op i uddannelsessystemet, og de gør sig gældende i politik. Det er en glædelig udvikling, fordi ligestilling særligt er et problem i fattige lande. Kilde: FN

Se filmen: Scan QR-koden eller besøg: www.næstehjælp.dk

122.000 børn i Danmark vokser op i familier med alkoholmisbrug. De lever ofte et liv med mange svigt og tabuer. Hvis de ikke får hjælp, vil de selv have forhøjet risiko for at få et misbrugsproblem som voksne.

Børn skal være børn Hjælp et barn du kender Der er i snit et 1-2 børn i hver skoleklasse, som har forældre med misbrug. Du kender sikkert et af disse børn. Måske har du aldrig tænkt over det, fordi det er tabu at tale om alkoholmisbrug. For 50 kr. sender vi dig Næstehjælpskassen, med gode råd til, hvordan du hjælper dette barn: www.blaakors.dk/kasse

Hjælp Blå Kors med at hjælpe Blå Kors Danmark arrangerer sommerlejre og ture for børn i misbrugsfamilier. Vi tilbyder unge terapi i TUBA og åbner nu børnestøttecentre i Aalborg og København. Du kan læse mere om vores tilbud på hjemmesiden og på facebook – og du kan hjælpe os med at hjælpe ved at donere et beløb på: www.blaakors.dk/gave

RE JSER

regn FREMTIDEN FOR BÆREDYGTIG TURISME

For små 30 år siden havde Costa Rica en af de værste afskovningsrater i Latinamerika. Store dele af regnskovene blev afbrændt og brugt til landbrug. Men så ændrede Costa Rica kurs – og i dag er landet et af de få lande i regionen, hvor skovene breder sig igen. Det har givet Costa Rica en rig indtægtskilde i form af bæredygtig turisme med over 2 millioner gæster om året. Det er både godt for skoven og for costaricanerne.

RE JSER

TAG

på familieferie i

nskoven

En københavnerfamilie trak stikket ud i Nicaragua i 6 uger og ﬁk uforglemmelige fælles oplevelser med hjem. Her kommer deres erfaringer og gode råd. T E K S T O G F O T O T im Whyte

“JEG HAR BOOKET el suite til os!”, siger Sille stolt, da hun kommer tilbage til hotelværelset i Granada. Det er dagens gode nyhed. Vi har brugt hele den foregående dag på at diskutere, om vi kan udsætte ungerne for en 16 timers sejltur over Nicaraguasøen ned til regnskoven i den sydlige del af landet. Noget siger mig, at det ikke er Rødby-Puttgarten, vi taler om, men jeg synes, færgeturen lyder som et eventyr. Jeg fortæller Sille, at kahytten nok bliver noget ved siden af kaptajnens, med eget dæk, hvor vi skal drikke rom og cola, når ungerne er faldet i søvn. Da vi står i fragtterminalen næste morgen, kan jeg hurtigt mærke, at det nok bliver en lidt anden oplevelse, der venter os. De nicaraguanske rejsende kigger lidt vantro på de tre blonde børn, vi har med. El suite viser sig at være en metalkøjeseng klemt ind i stævnen af båden ved siden af et lille toilet. Vi dropper udregningerne om, hvordan vi skal klemme alle 5 mand op i de to køjer til senere på aftenen, smider taskerne, og sætter os ud på bænkene, hvor de andre passagerer sidder. Alle

smiler og er søde. Vi kaprer en bænk, og ungerne falder hurtigt i søvn af gyngen og motorstøj. Vi er taget hele familien på barselsrejse i Nicaragua med Selma på 7, Max på 4 og Nina på 8 måneder. Som udgangspunkt synes jeg, vi stiller med et godt hold til eventyret. Sille og jeg mødte hinanden i Nepal, da jeg var udstationeret for en ulandsorganisation. Silles far er spejderleder og har ikke noget imod en kanotur med krokodiller i vandet. Desuden taler hun spansk. Børnene er også klar. Selma er næsten færdig med 0.y og ser mest frem til at holde ferie og få svømmet en masse i søerne, i havet og i swimmingpools. Max går i skovbørnehave og har udviklet livsnydelsen og finmotorikken til at samle et utal af biller, pinde og blomster op i løbet af rejsen. Der er måske samlet set tre dage på turen, hvor han ikke har et plaster på det ene eller det andet ben. Nina er lige kommet i flirtealderen, og ser det som sit personlige projekt at skabe kontakt mellem hendes forældre og Nicaraguas befolkning. APRIL 2013 • AFFAIR

RE JSER

Regnskoven på opslagstavlen Sidste jul gav jeg Max og Selma et regnskovscertifikat i julegave. De hængte dem troligt op på opslagstavlen i børneværelset. Det var sjovt at snakke om, hvilke dyr der mon boede i den skov, de var med til at bevare, men det var også lidt langt væk. Nu, 6 måneder senere, står vi midt i regnskoven. Se, siger Antonio Ruiz til Selma og Max, den her kalder jeg Velcroplanten. Det er ved at studere sådan nogle planter, at mennesker lærte at lave velcro, ligesom det I har på jeres sandaler. Sille oversætter, men Max er alt for optaget til at høre efter. Han tager de små grønne kugler helt op til øjet, så han kan se fangearmene på dem. Antonio går videre langs stien, men Max er helt i sin egen verden. Han samler kuglerne i hånden og placerer dem sirligt rundt omkring på sit tøj. Jeg nænner ikke at skynde på ham. Var det egentlig ikke også meningen, at vi ville have tid til lige præcis det her at kigge os omkring? Jeg tager kameraet frem og bliver hurtigt selv optaget at de underlige små kugler. På en eller anden 46

AFFAIR • APRIL 2013

måde er det betryggende at tænke på, at ideen til velcro kommer fra naturen. Gad vide, hvilke andre gode ideer der gemmer sig herinde i regnskoven. En fjerdedel af al moderne medicin stammer fra regnskoven alt fra prævention til kræftbehandling og vi har kun undersøgt 1 % af planterne for deres medicinske evner. Så der er meget tilbage at udforske.

Regnskoven er et børneparadis Vi mødte Antonio, da han var i København for nogle måneder siden og boede hos os i nogle dage. Nu er vi på besøg hos ham, og han har taget os med ud til

Mancorroncito, en lille ø i Nicaraguasøen. Regnskoven er et børneparadis. Alle steder er der noget underholdende at kigge på og undersøge. Max og Selma har begge gået i skovbørnehave og er vant til at undersøge skoven, men det her er et par numre større end en dansk bøgeskov. Der er bregner, der lukker sig, hvis man rører ved dem, træer med pigge på, lianer, orkidéer, aber og et utal af fugle. Max har fundet et tomt skildpaddeskjold. Skildpaddemødrene kravler op på stranden og begraver deres æg i sandet for at beskytte dem. De få meter ned til vandet er meget farlige for de små skildpaddeunger, der kommer ud nogle måneder senere, og mange af dem bliver spist, før de når vandet. Antonio siger, at Max kan tage skildpaddeskjoldet med hjem til Danmark, så han kan huske, at naturen er skrøbelig, og at man skal passe på den. Max holder skjoldet så forsigtigt, som jeg aldrig har set ham holde noget i sit 4-årige liv. Da vi kommer tilbage til stedet, hvor vi har overnattet, går børnene i gang med at vaske og sortere frø, som de har fundet, og deler dem op i bunker, som de vil give til deres venner derhjemme. Jeg føler mig enormt heldig.

Hvor lang tid tager det at lave en kop kaffe på en kaffefarm? Vores egne tanker i Nicaragua går nu mest på det mere jordnære. Dagene går med det praktiske, men det er også ofte så ander-ledes, at det er et eventyr. Tag nu bare det at lave en kop kaffe på en kaffefarm. Vi tilbringer 2 uger på Seguir Soñando, en kaffefarm, nogen danske venner har startet i et fredet bjergområde i det nordlige Nicaragua. Vores venner er hjemme i

DANSKERNES REGNSKOV I COSTA RICA

I Costa Rica lige på den anden side af grænsen vokser skovene tilbage i disse år. Landet tjener gode penge på at vise regnskoven frem til turister. Og danskerne har også en lille del af æren for den historie. Over 200.000 danskere var med til at bevare regnskoven i Costa Rica gennem køb af regnsskovscertifikater i sen-80erne og de tidlige 90ere. Danskernes Regnskov, som det hed dengang, står der stadig i dag, og er blevet en del af en costaricansk nationalpark, som besøges flittigt af turister fra hele verden.

RE JSER

Ungerne bliver klogere på regnskoven, verden og alt det midtimellem, der viser sig at være rigtig vigtigt. F.eks. at en fjerdedel af al moderne medicin stammer fra regnskoven - og at vi endnu kun har opdaget 1 procent?

Danmark, men vi har fået lov at låne huset. Vi lejer en firejulstrækker og kører derop med ladet fyldt med indkøb. Jeg insisterer på, at vi ikke tager noget kaffe med, for vi skal op til en rigtig nicaraguansk kaffefinca, og der skal vi altså ikke sidde og drikke Nescafé. Da vi endelig er kommet derop, viser det sig, ganske som Sille forudså, at man ikke kan købe kaffe hos den lokale købmand. Bønnerne må man skaffe fra en af områdets små producenter, og så skal der ristes og kværnes fra bunden. Vi starter med et 2-timers foredrag nede i kaffeplantagen. Adolfo Velazquez driver

finkaen sammen med vores venner Helle og Jakob. Han er en lille mand med cowboystøvler, cowboyhat, og et smil, der afslører en livsglæde, der kommer fra at have set og overlevet lidt af hvert. Han var aktiv sandinista under revolutionen og har nu vendt sit smittende politiske engagement mod blandt andet naturbevarelse, økologi og skyggekaffe. “Det her fuglenes restaurant!” , fortæller Adolfo og peger op på et enormt frugttræ midt i skoven. Han fortæller os, hvordan de har plantet kaffeplanterne ind under de store kæmper. På den måde er kaffen med til at skabe en

DET SKAL DU HUSKE 1. FØR DU REJSER

• Drop klapvognen. Der er så få steder,

• Lange ærmer og strømper. Det kan

• Se billeder og film med børnene af de

I kan bruge den alligevel, hvis I rejser i lande, hvor fortovene hænger dårligt sammen. Tag i stedet en god bæresele, slynge eller vikle med til at bære baby i. Køb evt. en hængekøje, når i er af sted, så I har et godt sted at sove middagslur med den lille. godt være, at det er for varmt til det om dagen, men om aftenen er den bedste måde at beskytte sig mod myggene på at dække huden helt til. steder, I skal hen. YouTube er propfyldt med videoer af steder, mennesker og dyr, der kan sætte fantasien i gang længe før rejsen.

2. SÅDAN KOMMER DU AF STED

• Køb billetten og find en god startbase.

• Frivilligt arbejde eller sprogskole? Over-

• På suenos.dk kan du læse om, hvordan

Mange rejsebureauer tilbyder rundrejser, men de passer typisk ikke så godt til børn. Snak i stedet med en rejseudbyder, der har lokalkendskab, og find et par gode steder, I kan være i længere tid. Lav en løs plan, og improviser hen ad vejen. vej, om det kan give familien en god introduktion til et land at tilmelde hele familien et frivilligophold eller et sprogkursus. Det kan tit ordnes, så der er nogle fælles aktiviteter et par timer om dagen, og resten af tiden kan bruges til at slappe af og lære landet at kende.

man kan leje kaffefarmen Seguir Soñando, og også se, hvor du kan købe kaffen i Danmark.

3. UNDERVEJS

Unger på opdagelse i regnskoven, hvor mors og fars vigtigste erfaring er, at vi ikke har travlt. Vi er her for at opleve. Det gør vi så i børnehøjde. Og tempo.

• Glem ambitionerne. Vi gik glip af vulka-

• Find nogle børn at lege med. Det er vildt

• Vær åben og interesseret. Børnene

ner, krokodiller, caribiske øer, og selskab af venner hjemmefra. Find nogle smukke steder, hvor I kan være uger ad gangen, og giv ungerne – og jer selv – tid til at udforske steder og mennesker i lokalområdet stille og roligt. at se, hvor hurtigt børn kan finde ud af at lege sammen uden et fælles sprog, hvis de bare får lidt tid. Et af vores bedste minder fra turen er at se Selma spille Uno med en lokal pige, som til gengæld lærte hende farverne på spansk. indtager jeres holdning, så hvis I tænker, at det nok skal gå, og forsøger at skabe kontakt til folk, er de med på den.

APRIL 2013 • AFFAIR

RE JSER

indtægt for familierne i området, samtidig med den også bevarer grundlaget for dyreog fuglelivet. Når vi endelig får ristet, kværnet og brygget kaffen, smager den mørk, krydret og helt fantastisk. Der kan nærmest høre fuglekvidder i koppen, eller også er det fra trækronerne lige ved siden af, som kaffen – næsten hemmeligt – vokser under. Adolfo mener, at det er sundt at drikke mindst fem kopper om dagen, og det forsøger vi at holde os til, mens vi på skift ligger i hængekøjen og kigger ud over det fredede område af skovklædte bjerge.

DET BEDSTE VED TUREN VAR:

VIND VIND ViVi lederleder efter de 200.000 efter danskere, deder200.000 siden danskere, der sid E E S S J J E E R R N EN E ! ! O O T T R R 1980’erne 1980’erne har været medhar til at bevare været den. med til at bevare den. O O F F En ting om dagen Rejsen bød på udfordringer af mange forskellige slags, og vores medbragte beholdning af myggebalsam og plaster blev hurtigt brugt op. Efter knap en uge faldt Max ud af en hængekøje og skulle have et par sting i hovedbunden på det lokale hospital. Bliktaget på det første hotel var så utæt, at et tropisk regnskyl fossede ned i hovedet på Nina midt om natten. Myggestik, myrebid, og ikke mindst skorpionen, vi fandt ved siden af Ninas seng (hvorefter vi blev mere flittige til at sætte hendes

myggenet på om dagen også!), hører også med til rejseminderne. Undervejs lærte vi at rejse på en anden og måske bedre måde. En ældre amerikansk kvinde, sagde det meget godt. Jeg mødte hende ved en swimmingpool i Granada, hvor jeg sad med en sovende Nina på skødet. Hun kiggede op fra sin bog og sagde: “Børn lærer en at slappe af.” Da vi var yngre, skulle vi altid nå alt muligt på vores rejser. Det tempo passede slet ikke ungerne, og på et tidspunkt gik det op for os, at det egentlig heller ikke passede os. Det er luksus kun at skulle en ting om dagen, at kunne slappe helt af, at lytte og kigge, der hvor man er.

MAX, 4 ÅR 1. Da vi var ude at hente mælk hos koen jeg fik det lige i en kop 2. Kværne kaffe man skulle selv dreje rundt 3. Hoppe over bølgerne på stranden – de var lige så store som mig! SELMA, 7 ÅR 1. Svømme i vulkansøen 2. Morgenmaden på Hotel Popoyo ved stranden 3. Sejle ud til øen med Antonio – der var ingen supermarkeder, man skulle alting selv

HarHar du købtdu eller fået købt et regnskovscertifikat? eller fået et regnskovscertifikat SåSå deltagdeltag i konkurrenceni om konkurrencen en rejse for to til om en rejse for to

v,Costa Costa Rica og Nicaragua Rica ogog oplevNicaragua den regnskov, og oplev den regn

Kender DU denne regnskov ? dudu har været har medværet til at bevare.med Scan kodentil at bevare. Scan koden eller eller klik ind klik på www.verdensskove.org ind på www.verdensskove.org

D ND IN V VIND VI N E EN EN ! ! O O T T R TO! 1980’erne 1980’erne har været medhar til at bevare været den. med til at den. R O OR F FObevare F

ViVi lederleder efter de 200.000 efter danskere, deder 200.000 siden danskere, der sid E SE JS EJ R REJSE RE

ogog deltagdeltag i konkurrencen.i konkurrencen.

Har Har du købt du eller fået købt et regnskovscertifikat? eller fået et regnskovscertifikat SåSå deltag deltag i konkurrencen i om konkurrencen en rejse for to til om en rejse for to

v,Costa Costa Rica og Nicaragua Rica og og oplev Nicaragua den regnskov, og oplev den regn dudu har været har med været til at bevare.med Scan koden til at bevare. Scan koden eller eller klik ind klik på www.verdensskove.org ind på www.verdensskove.org og og deltag deltag i konkurrencen. i konkurrencen.

.horisontrejser.dk Rejsen Rejsen er sponsoreret eraf Horisont sponsoreret Rejser. Konkurrencen Læs mere om afrejsen Horisont på www.horisontrejser.dk løber Rejser. til ogKonkurrencen med Læsd.løber mere 1.tilmaj og med om 2013 d. 1. rejsen maj 2013 på

.horisontrejser.dk Rejsen Rejsen er sponsoreret er af Horisont sponsoreret Rejser. Konkurrencen Læs mere om af rejsen Horisont på www.horisontrejser.dk løber Rejser. til ogKonkurrencen med Læs d. løber mere 1.tilmaj og med om 2013 d. 1. rejsen maj 2013 på

RE JSER

grunde til at

bevare

REGNSKOVEN

Lad os være ærlige: Regnskoven er langt væk fra fleste danskeres dagligdag. Måske ville det ikke gøre os så meget, om den forsvandt helt? Her er nogle grunde til, at du måske alligevel har brug for en regnskov i din verden:

KAN GODT LIDE MAD

Regnskoven er alle steder i vores kost. Hvis du kan lide bananer, citrusfrugter, peanuts, kaffe, te, cola, kakao, vanilje, sukker, brød og meget andet, der findes i vores køkken i dag, har du grund til at håbe på, at regnskoven består. Alle disse stammer nemlig oprindeligt fra regnskoven, og regnskoven er med til at sikre, at vi har dem i fremtiden. NYDER AT VÆRE RASK

En fjerdedel af den vestlige medicin, som vi bruger i dag, stammer oprindeligt fra regnskoven, og kun en brøkdel af dens træer og planter er blevet undersøgt. Regnskoven har givet os kemikalier til at behandle betændelser, gigt, diabetes, malaria, hjertekarsygdomme og hundredvis af andre sygdomme. SYNES, AT VANDSTANDEN PÅ VERDENS HAVE ER MEGET FIN DER, HVOR DEN ER

Tag hele Danmarks årlige CO2-udslip og gang det ca. med 100. Det er så meget CO2, som fældning og afbrænding af regnskoven afleder hvert eneste år. Og det vil du mærke her i Danmark, uanset om regnskoven, der bliver ryddet, er tusinder af kilometer væk. ER GLAD FOR DIT BILSÆDE

Regnskoven leverer råmaterialer til verdens industri og op-

1 5 2 6 37 4

findelser. Tropiske skove producerer olier, naturgummi og harpikstyper, som bliver brugt i sprøjtegifte, gummiprodukter, brændstof, maling, lak, kosmetik, sæber, shampoo, parfume, desinfektionsmiddel og rengøringsmidler. KAN GODT LIDE DYR

Tigeren er ved at sige farvel, sammen med over tusindvis af andre dyrearter. Verden står i dag over for et udryddelsesmønster, som ikke er set, siden dinosaurerne forsvandt. Langt de fleste af de truede dyrearter bor i regnskoven. KAN GODT LIDE MENNESKER

Mange millioner af mennesker lever i regnskoven og er afhængige af den for at overleve. Regnskoven er hjemstavn for hundredevis af sprog og kulturer blandt oprindelige folk, der bruger skoven som supermarked, apotek, byggemarked, gravplads, arbejdsplads og kulturcenter. REGNSKOVEN ER SMUK

Mange rejsende stifter hvert år bekendtskab med regnskovens forunderlige verden. De søger dens skønhed og stilhed, eller de er på udkig efter spændende dyr og fugle. Andre udfordrer sig selv med vandreture, rafting, klatring, rappelling osv. Hver især får de en helt speciel oplevelse med hjem. Kilde: FN

APRIL 2013 • AFFAIR

J DET SIDSTE ORD

Kunsten at give en

verbal blomst

Verden er stopfuld af smukke kvinder, og i nogle hjørner også mænd, der elsker at sige det højt. Evelina blev forelsket i en by og et land, hvor det er sexet at blive behandlet som en svinekotelet af og til.

JEG HAVDE KUN været i Buenos Aires i nogle dage, da det skete første gang. Jeg var allerede hovedkulds forelsket i byen og kom svævende ned ad en gade, mens jeg omfavnede det hele. De brede boulevarder, jasminblomsterne, de ældre herrer på fortovscaféerne med Malbec-vin i glassene og danskvand i antikke sifoner, præsidentpaladsets balkon, hvorfra Evita engang havde talt til folket, tangosalonerne, aviskioskerne og forretningsfolkene, der mødtes til en afterwork-drink. Da en mand begyndte at tale til mig om engle, troede jeg, at mit spanske spillede mig et puds. Men han viste sig at være en helt almindelig argentiner i gang med at give mig en piropo. På dansk betyder piropo ‘kompliment’ eller ‘smigrende tilråb’. Englene, der ifølge manden var faldet ned på jorden, fordi himlen havde åbnet sig i bar benovelse over min skønhed, viste sig at være et hverdagsfænomen, som spanierne engang havde bragt til Den Nye Verden, og som det meste af Latinamerika velvilligt har raffineret.

Et smukt stykke kød Jeg holdt hurtigt op med at blive forundret over små grupper af mænd, der blokerede fortovet for mig for bare at stå i nogle sekunder og klappe henrykt. Eller mænd, der hviskede “Åh Gud, hvilken skønhed!” Men jeg forstod ikke, hvad de fik ud af det – for jeg så aldrig en eneste kvinde vende sig om og give dem sit telefonnummer. Men så gik op for mig, at forklaringen er ganske simpel. For argentinske mænd – nej, for

alle latinoer – er verden stopfyldt med smukke kvinder, og at sige det højt er lige så naturligt som at trække vejret. De fleste kvinder fra det formelle Nord eller det sexchikaneforskrækkede USA starter oftest med at råbe op om mandschauvinisme, når de får en af de mere seksuelle piropos. Og om de mere poetiske af slagsen siger de “tacky, cheesy, for meget!” – mens de samtidig begræder, at mændene i deres hjemlande er holdt op med at holde døren

og købe blomster. Personligt vil jeg vove den påstand, at en piropo serveret med den rette timing og elegance kan redde en dårlig dag for selv den mest forhærdede feminist.

Kør langsomt forbi ladbiler Og jeg er ikke den eneste. Freelancejournalist og forfatter fra Washington D.C., Tracy López, skriver på sin blog: “Nå, men mens jeg var ude, fik jeg en piropo. Og jeg vil ikke lyve og lade som om, jeg blev fornærmet. Jeg ved, at nogle moderne kvinder vil ryste på hovedet af mig i væmmelse over, at jeg lader mig behandle som et stykke kød. Men jeg har ikke noget imod at være en svinekotelet af og til. Sandheden er, at jeg indimellem endda finder på grunde til at tage forbi Latino-markedet, når jeg har en dag med lav selvtillid.” En forårsdag som i dag kalder på et tankeeksperiment. Når de første solstråler rammer Danmark i år, lader vi helt utraditionelt feminismen, 70ernes brændte bh’er, de koksgrå oversize-kjoler, Sara Lundsweateren, de ti meter bomuldstørklæde, de behagelige ballerinasko samt hønserøvsmunden blive derhjemme. I stedet ifører vi os kjoler, der fremhæver alt det rigtige, stiletter og afvæbnende smil, og så indtager vi de københavnske gader med samme selvfølgelighed som en tangodanserinde i Buenos Aires. Mon ikke der så falder en enkel piropo af fra de stakkels umælende og udskældte danske mænd?

Evelina Gold er freelancejournalist og Sydamerika-aficionado. Hun har tabt sit hjerte til Buenos Aires og en fjern landsby med det dragende navn Punta del Diablo i Uruguay og rapporteret om Bolivias kokainindustri fra et af Sydamerikas mest berygtede mandefængsler. At ethvert dansegulv hurtigst muligt bør forvandles til en salsaklub, er der ingen tvivl om. 50

AFFAIR • APRIL 2013

Sabbatår i udlandet? Prakti k I hele VERDEN

Vi frivilligt tilbyder danske studerende en mulighed for at kombinereklar til drømmejobbet Lav arbejde i udlandet og gør din ansøgning faglig udviklingVimed en oplevelse for livet.udfordringer i forbindelse med dit eller studiet. klarer alle praktiske ophold - Du skal bare pakke rygsækken !

13 destinationer

Du kunne gøre en forskel ! Save A Heart – By Committing Yours info@saveaheart.dk Save A Heart – By Committing Yours www.saveaheart.dk info@saveaheart.dk www.saveaheart.dk

Pædagog, lærer, jura, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, kiropraktor, medicin, sygeplejerske, folkesundhed tandlæge, bioanalytiker, administration, multimedie/IT, marketing, økonomi, idræt og mange ﬂere...

Du er her! – og det er vi også

Din lokale RealMægler Det er her vi arbejder og bor. Vi er privatejede og lokalt forankrede. Derfor kender vi lokalområdet bedre end de fleste. Det giver os en stor fordel, når vi skal vurdere og sælge boliger for vores kunder. Med et grundigt lokalkendskab kan vi fastsætte den rigtige salgspris – hver gang. Og vi kan rådgive både købere og sælgere

vedrørende de mange muligheder lokalområdet byder på. I sidste ende er et godt lokalkendskab måske den vigtigste faktor for at fremme et boligsalg – hurtigt og til den rigtige pris. Få en Real salgsvurdering

Tjek selv på

realmaeglerne.dk